Forord

Af Aase Holmgaard, psykolog og ph d i specialpædagogik

Glæden ved at lære nyt er en særlig form for glæde.

Når vi, der arbejder for andre mennesker, opdager en ny facet, et nyt perspektiv, en ny tilgang i vores indsats, kort sagt, når vi lærer noget, fyldes vi af denne særlige glæde, der fortæller os, at arbejdet har mening, og at vi selv har betydning.

Mulighed for læring og udvikling er basale elementer i det gode liv.

Formålet med supervision er netop at skabe mulighed for læring og udvikling. Formålet med kollegial supervision er at skabe mulighed for læring blandt kollegaer, der deler arbejdsopgaver og derfor er dybt afhængige af at lære og udvikle sig sammen.

KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, har i en årrække dannet baggrund for arbejdet i sådanne kollegiale fællesskaber over hele landet. Både professionelle og brugere har profiteret af den strukturerede tilgang, som KRAP tilbyder. Denne tilgang sikrer den sammenhæng mellem menneskesyn, teori og praksis, som kendetegner al etisk og virksomt arbejde.

Bogen her er et nyt skud på KRAP-stammen. Den tilbyder læseren den nødvendige indsigt og sammen med uddannelse de nødvendige færdigheder for at kunne tilrettelægge og gennemføre en kollegial supervision med KRAP. Sagt på en anden måde: Bogen tilbyder læseren at lade KRAP-menneskesyn, KRAP-struktur og KRAP-redskaber danne rammerne for supervisionsdeltagernes læreprocesser.

På en måde er bogen derfor ikke ny. Den hviler trygt på menneskesynet, strukturen og redskaberne i KRAP. Men samtidig er bogen revolutionerende ny. Mig bekendt er det første gang, at professionelle tilbydes en supervisionsform, der stemmer nøje overens med den arbejdsform, de selv praktiserer. Supervisionens etiske afsæt, det virksomme formål og de konkrete praksismetoder er velkendte, men anvendes nu som afsæt for supervisionsdeltagernes egne lære- og udviklingsprocesser. Det er næsten genialt og helt i overensstemmelse med den grundlæggende tanke i KRAP om menneskeligt ligeværd.

Det er en gylden regel i supervision, at deltagerne ikke må udsættes for metoder, som skaber forvirring og usikkerhed. At lære nyt, især at lære nye faglige kompetencer sammen med kollegaer, er sårbart og krævende på samme tid. Og hvis sårbare og krævende læreprocesser skal lykkes, må læringsrummet være trygt og forudsigeligt. Eksemplerne i bogen viser, hvor stort et potentiale den kollegiale KRAP-supervision har netop i etableringen af det trygge læringsrum. Deltagerne ved, hvad processen indebærer, og hvordan den forløber.

Gennem bogen vises det således, hvordan det trygge læringsrum giver et stort potentiale i KRAP-supervisionen. Men også en anden vigtig form for læring og faglig udvikling har gode vilkår. Deltagelsen indebærer nemlig en praktisk og metodisk kvalificering, som andre supervisionsformer ikke kan tilbyde. At deltage i en supervisionsproces, som styres og gennemføres af en dygtig kollega på baggrund af det samme menneskesyn, den samme struktur og de samme redskaber, som man selv forventes at anvende i hverdagens arbejde, er en unik og overordentlig virksom mulighed for faglig læring. Deltagerne får supervision på konkrete cases, samtidig med at de tilbydes eksempler på, øvelse i og refleksion over, hvad kognitivt, ressourcefokuseret og anerkendende professionelt arbejde indebærer.

Dette er både til glæde for deltagerne og til glæde for de borgere, deltagerne arbejder for.

Intentionen bag al KRAP-tænkning er at skabe nye og forbedrede udfoldelsesmuligheder for alle involverede. Set i dette lys er bogen en faglig perle. Glæd dig!