Indledning

Denne bog er blevet til med inspiration fra flere af vores mange KRAP-praktikere, som på forskellig vis har tilskyndet os til at udarbejde den. Også flere kollegaer har inspireret og bidraget, og særligt har psykolog Aase Holmgaard bidraget til det solide faglige supervisionsfundament, som Kollegial KRAP-supervision står på.

Bogens formål er at styrke den faglige vejledning og supervision, som foregår ude i den pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige praksis. Mange dygtige praktikere kan få glæde af at løfte den kollegiale vejledning og supervision ved at professionalisere den gennem brugen af KRAP-tilgangen og KRAP’s store værktøjskasse i et supervisionsperspektiv. Særligt for denne bog er, at den ikke udelukkende retter sig mod vejledere eller psykologer, men retter sig mod alle professionelle, som ønsker at igangsætte en anerkendende og ressourcefokuseret supervisionskultur mellem kollegaer.

Herunder vil vi kort skitsere de mange og vægtige grunde til at anvende kollegial KRAP-supervision på arbejdspladsen.

Ressourceudnyttelse og vidensdeling

Kollegial KRAP-supervision er en god måde at udnytte de ressourcer, der er i en organisation. Arbejder man allerede med KRAP på en arbejdsplads, vil mange kollegaer på forskellig vis have arbejdet indgående med den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang og gjort sig gode erfaringer hermed. Gennem supervisionen kan den opnåede viden deles, og der kan arbejdes systematisk med redskaberne. I en tid, hvor ressourcerne generelt er knappe, er det vigtigt at udnytte eksisterende ressourcer og skabe rum for vidensdeling. Det kunne fx være en gruppe, hvor en kollega har gode erfaringer med at arbejde med forældre eller pårørende med KRAP-redskaberne. Denne viden kan udnyttes i den kollegiale KRAP-supervision. Der kan naturligvis være opgaver og udfordringer, som ikke alene kan håndteres via kollegial KRAP-supervision, men som vil kræve bistand udefra fra eksempelvis en ekstern supervisor. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt med hjælp fra Socialstyrelsens specialistteam i VISO, som kan rykke ud og give rådgivning der, hvor fagpersoner ikke selv ved, hvad de skal stille op i forhold til en fokusperson, og har brug for ekstern videnstilførsel. Men med kollegial KRAP-supervision øges muligheden for, at flere opgaver og udfordringer kan håndteres internt gennem en systematisk anvendelse af KRAP-redskaber i supervision.

Forebyggelse af omsorgstræthed

Fagpersoner, der arbejder i professionelle relationer og har ansvaret for relationer, udvikling og læring, er særligt udsatte for at opleve sig ramt af omsorgstræthed. Omsorgstræthed kan opstå, når fagpersoner, der giver støtte og omsorg, oplever at give og give uden selv at blive tanket op. Det kan medføre, at de professionelle kommer til at opleve sig udbrændte, trætte og energiforladte. Det er vigtigt at modvirke omsorgstræthed, da det på den lange bane kan bevirke, at denne ubalance mellem at give og tage kan medføre, at man mister sin evne til at arbejde professionelt og fagligt kvalitativt.

God faglig og professionel kollegasparring kan modvirke omsorgstræthed, hvorfor det er relevant at kvalificere kollegial supervision eller vejledning, så man som kollegaer kan støtte hinanden i at skabe det gode og holdbare arbejdsmiljø.

Vi får ofte spørgsmål om netop supervision og vejledning, fx om det aldrig er o.k. bare at have brug for at sige noget træls, brokke sig og ”tømme skraldespanden”, når man ofte udsættes for skældsord eller øgenavne af en fokusperson. Ingen er overmennesker, og når arbejdet opleves som psykisk belastende, kan man have brug for at reagere. Men der skal være et alternativ til blot at brokke sig. Kollegial KRAP-supervision handler ikke om, at vi skal blive overmennesker, men derimod om, at vi skal støttes til at kunne komme tilbage på fagsporet igen, når vi falder i ”fejlfindergryden” og glemmer anerkendelsen af de fokuspersoner, vi arbejder med.

Fra rekrutteringsproblemer til kvalitativ oplæring

I hele landet opleves der rekrutteringsproblemer på det sociale, pædagogiske og specialpædagogiske område. Der mangler ofte ansøgere, som er tilstrækkeligt kvalificerede til fagligt komplekse job. Kollegial KRAP-supervision kan være med til at sikre det faglige niveau i en organisation, så fagpersoner fremfor at udholde kan opleve at trives i en fagligt udfordrende hverdag. De dygtige fagpersoner kan være med til at kvalificere den daglige praksis ved at gøre konkrete situationer og opgaver til genstand for fælles vidensdeling og fagligt anvise veje, så nye kollegaer kan løftes fagligt via denne form for supervision.

Udvikling i fokus

Udviklingsaspektet er vigtigt i KRAP. Via kollegial KRAP-supervision kan vi understøtte fokuspersoners udvikling. Der stilles skarpt på, hvordan en udviklingsproces gribes an metodisk, og der er konkrete redskaber til at understøtte udviklingsarbejdet. Når vi taler om udvikling i et KRAP-perspektiv, er det vigtigt at holde sig for øje, at al udvikling hviler på solid viden om fokuspersoner og deres ressourcer. Det kan betyde meget, at denne viden synliggøres og bliver et fælles fagligt, professionelt fundament, der kan bygges videre på.

Implementering af KRAP

Implementering af KRAP i en organisation er ofte en langvarig og gennemgribende proces, eftersom der skal arbejdes med både menneskesyn, tankemønstre, handlemønstre og ikke mindst at få det systematiske og metodiske i tilgangen til at virke. Den fulde effekt af KRAP i den daglige praksis kan understøttes af kollegial KRAP-supervision. Det kan eksempelvis være ved at arbejde helt konkret i kollegagrupperne med at finde KRAP’ske veje til at nå de faglige mål og arbejde systematisk med Søjlemodellens struktur1 i supervisionen. Denne systematik kan styrkes via KRAP-skema-flow, som angiver retninger i det faglige KRAP-arbejde. Et skema-flow er den proces og sammensætning af KRAP-skemaer, som sikrer, at opgaven håndteres fagligt med relevante KRAP-redskaber i forhold til at håndtere opgaver og nå de opstillede mål. Vil man således i en personalegruppe gerne arbejde med at styrke ressourcefokus i forhold til en person, kan gruppen anvende ressourceflowet med først en Ressourceblomst, så en Forudsætningsanalyse og til sidst en Procesmodel.

Psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed på en arbejdsplads er en forudsætning for, at fagpersoner trygt kan løse opgaver og udfordringer uden at frygte, at de udsættes for nedgørelse af tanker og handlinger, og at de ikke oplever negative konsekvenser ved at udtrykke sig. Professor Amy Edmondson fra Harvard Business School definerer psykologisk tryghed som ”teammedlemmers fælles opfattelse af, at interpersonel risikotagning kan foregå trygt i teamet”. Kollegial KRAP-supervision kan medvirke til at skabe psykologisk tryghed, idet al kollegial KRAP-supervision foregår i en anerkendende ramme og med respekt for det enkelte teammedlems tanker.

Der er således mange gode grunde til at anvende kollegial KRAP-supervision i organisationer, hvor de professionelle sammen ønsker at udvikle sig til gavn for fokuspersonerne. Alle professionelle kan have gavn af at læse bogen og lade sig inspirere af, hvad KRAP kan bruges til i kollegial vejledning, sparring og supervision. For at kunne udøve kollegial KRAP-supervision bedst muligt er det naturligvis en forudsætning, at den kollegiale supervisor er uddannet til kollegial KRAP-supervisor, men delelementer kan anvendes af alle i forskellige sparringssammenhænge.

Det er vores ønske i KRAP-teamet, at rigtig mange vil anvende denne bog til at lade sig inspirere til at lade kollegial KRAP-supervision få en naturlig plads i den faglige udvikling.

1 Læs mere om Søjlemodellens anvendelse i KRAP – metoder og redskaber (Metner & Bilgrav, 2019b).

Læsevejledning

I bogens første kapitel gives en helt kort introduktion til, hvad KRAP består af, og hvorfor det er meningsgivende at anvende KRAP – også i supervisionssammenhæng.

I kapitel 2 beskrives det, hvad supervision er, og hvad særligt kollegial KRAP-supervision er. Her sættes rammen om, hvad vi taler om, inden vi dykker ned i den konkrete praksis med at forstå og udføre kollegial KRAP-supervision. Kapitlet beskriver også, hvad kollegial KRAP-supervision tilfører en organisation, altså hvad man konkret kan opnå ved at anvende det, samt hvilke ressourcer det kræver at kunne praktisere kollegial KRAP-supervision.

I kapitel 3 følger en beskrivelse af KRAP som fagligt fundament i en supervisionspraksis. De enkelte virksomme elementer i denne supervisionsform og elementernes forudsætninger gennemgås, så fundamentet er på plads i forhold til at kunne praktisere kollegial KRAP-supervision.

En naturlig følge af det at kunne forstå de enkelte elementer og kunne praktisere det er at kunne evaluere egen praksis og skabe sig en træningsbane for at blive en dygtig kollegial KRAP-supervisor. Kapitel 4 beskriver derfor, hvordan man som kollegial KRAP-supervisor kan evaluere både udbyttet af supervisionen, og hvordan supervisionen forløb. Evalueringen tager naturligvis afsæt i et grundlæggende KRAP-skema, nemlig Ressourceblomsten. I denne kontekst er den udviklet til en evalueringsblomst, så den kollegiale KRAP-supervisor har noget konkret og ressourcefokuseret at evaluere sig selv på, så hele træningen foregår på bedste KRAP-vis.

Selv om du som professionel sikkert allerede kender en del KRAP-redskaber fra den omfattende metodebog KRAP – metoder og redskaber, så giver det mening at kvalificere brugen af redskaberne i supervisionssammenhæng. Det gøres i kapitel 5, hvor de 15, for supervision, mest anvendelige KRAP-redskaber er beskrevet, og deres brug i netop supervisionssammenhæng er forklaret.

I forsøget på at støtte den kollegiale KRAP-supervisor mest muligt på vejen mod at professionalisere sin praksis gives der i kapitel 6 inspiration til at koble de 15 skemaer på forskellige måder for at sikre et godt flow gennem en supervision. I kapitel 7 beskrives desuden tre grundlæggende veje i kollegial KRAP-supervision – dels for at give tryghed til supervisor om altid at have en tydelig retning at gå, dels for at understøtte den kollegiale KRAP-supervisor i efterhånden selv at vælge de rette redskaber ved at have disse supervisionsflow beskrevet.

Man kan naturligvis læse bogen i sammenhæng, men den kan også bruges som den professionelles opslagsbog til inspiration. Det kan eksempelvis være som forberedelse til kollegial KRAP-supervision eller som den kollegiale KRAP-supervisors evaluering af egen indsats. Det kan også være i tilfælde, hvor man som professionel vil gå på ressourcejagt og finde nye potentielle ressourcer, som kan udvikles endnu mere. Det at supervisere er en disciplin, man kan blive ved med at træne, for der findes altid nye veje til forbedring og nye måder at udvide sit repertoire på.