Du skal altid arbejde med din egen ledelsesudvikling

verne bedre at kende end via fremmødelisten eller oversigten over

de dygtigste elever. 1 Selvom din rolle naturligt nok begrænser den

tid, hvor du har direkte kontakt med eleverne, forhindrer det dig ikke i at have direkte indflydelse på deres liv. Alle interaktioner med en elev er en mulighed for at gøre en forskel og demonstrere din

tilgang til at lede skolen, og at du interesserer dig for de menne sker, der er en del af den. Du kan opbygge relationer til eleverne, og

din stemme kan have en vedvarende og meningsfuld betydning.

Hver gang du bruger din stemme, udgør det en mulighed, der

er værd at udnytte. Utallige elever har fortalt mig, at et af dagens højdepunkter for dem er, når skolelederen hilser på dem med navns nævnelse: ”… og det var ikke engang, fordi jeg havde gjort noget

galt!”. Undersøgelsen Grades 3-5 Student Voice Survey viser, at

78,5 % af børnene mener, at skolelederen kender deres navn. Hvis

du kigger på selve procenttallet, tænker du måske, at det ikke er så

dårligt endda. Men du kan også se på det sådan her: Næsten en ud

af fire elever mener ikke, at skolelederen ved, hvem han eller hun er! Det er uacceptabelt. Overvej følgende interaktion: En overflyt

tet elev i en amerikansk 4. klasse gik en dag op til skolelederen og

sagde: ”Hr. Calster, du er den bedste skoleleder, jeg nogensinde har

haft!” Hun havde naturligvis kun haft to skoleledere indtil da, men

hr. Calster tog det som en kompliment og svarede: ”Det er søreme

godt at høre. Hvorfor siger du det?”. ”Fordi du kender mit navn.

Jeg gik på min anden skole i fire år, og der kendte skolelederen ikke mit navn,” svarede eleven. I det øjeblik gik det op for hr. Calster, at

de små ting virkelig tæller. Han indså også, at selvom han havde et

1:400-forhold til eleverne, havde de et 1:1-forhold til ham. De små

ting er måske alligevel ikke så små endda!

1 ”Honor roll”. En særlig liste, der benyttes i USA, men ikke i Danmark. O.a.

Selvom antallet af de interaktioner, du har med eleverne, må

ske er lavere end for lærerne, hører eleverne din stemme. Eftersom

skoleledere ikke ser eleverne så ofte som lærerne, betyder det så

meget desto mere, når de rent faktisk viser deres interesse. Blot

det, at du tager dig tid til at yde dem opmærksomhed og aner

kendelse, gør en forskel. Og det samme gør dit tonefald. (Nu kan

jeg kan høre min bedstemors ekko: ”Indimellem betyder det ikke

noget, hvad du siger. Det vigtige er, hvordan du siger det!”). Jeg

kalder eleverne for ”gylledetektorer”. De lægger uden tvivl mærke

til dit tonefald og ved, om du er oprigtig. Det tager eleverne cirka

tre sekunder at finde ud af, om du virkelig interesserer dig for dem, eller om du går mere op i de regler, du prøver at håndhæve, eller et

image, du forsøger at opretholde.

Din rolle forhindrer dig ikke i at have direkte indflydelse på elevernes liv!

Med deres egen stemme

Lisa Hendrix Skoleleder, Hellgate High School Missoula, Montana

Efter min mening er det væsentligste ved elevfeedback

vejledning i, hvordan man justerer ”forandringstem

poet”. (Student Voice)-undersøgelserne og fokusgrup

perne med elever, forældre og medarbejdere sætter

ord på deres håb og det, de frygter, og giver mig et hint

om, hvornår jeg skal presse på, og hvornår jeg skal ven

te eller søge nye veje. Som skoleleder har du ramt plet,

når medarbejderne opfatter forandring som en ”græs

rodsbevægelse”. Forskellen på, hvordan ”topstyret”

ledelse og ”tjenende lederskab” opfattes, kan bestå i,

hvor god din fornemmelse for ”forandringstempoet”

på din skole er.

LYT

Eleverne ved, om du spørger efter deres mening, fordi du er oprig

tigt interesseret, eller om du spørger af pligt, fordi det er det ”rig

tige” at gøre.

Jeg mødes ofte med elever og stiller dem en række forskellige

spørgsmål vedrørende deres stemme og ambitioner. Spørgsmå

lene har ændret sig med årene, men et spørgsmål, jeg fortsat stil-

ler, lyder: ”Føler du, at din stemme betyder noget?”. Data, der er

indsamlet i forbindelse med Student Voice-undersøgelsen, viser, at

kun 47 % af eleverne mener, at de har noget at skulle have sagt i for

hold til de beslutninger, der tages på skolen. Og hvad der er endnu

mere trist er, at jo længere de går i skole, desto mindre indflydelse på beslutningerne mener de, at de har (63 % i 6. klasse og ned til 36

% i 12. klasse 2 ) (Quaglia Institute, 2014). Der er visse svar fra elever

ne, der skiller sig ud, og som jeg aldrig vil glemme. En førsteårselev

i high school sagde: ”Vores skoleleder spørger altid, hvad vi mener,

og gør så alligevel bare, hvad han selv vil. Jeg ville ønske, han ville

holde op med at spørge os, hvis han alligevel ikke vil høre efter,

hvad vi siger.” En high school-elev, der nærmede sig sin afgangsek

samen, var uenig i sin rektors tilgang til tingene. Eleverne mødtes

med skolelederen i grupper på cirka 30, og eleven følte, at det var

for stor en gruppe, og at hans stemme gik ”tabt i et støjinferno”.

Dine elever har brug for at vide, at du virkelig har lyttet til dem,

overvejet deres input nøje og inkorporeret deres feedback i dine

tanker, inden du bruger din stemme som skoleleder.

Der er mange forskellige måder at lytte til eleverne på og nå

dette mål. Tilgangene går fra de simple til de komplekse. De nem

me er hurtigt implementeret (for eksempel spørgeundersøgelser

eller klassemøder), mens de mere komplicerede tilgange (fokus

grupper eller jævnlige skemalagte aftaler med elever, der typisk

ikke giver deres mening til kende uopfordret) tager længere tid og

kan være mere udfordrende.

Den mest effektive måde at indsamle elevernes meninger på

er ved hjælp af spørgeundersøgelser. Der er mange spørgeunder

søgelser, der måler forskellige dele af skoleområdet og varierer i

kvalitet. Hvis du vælger denne vej, skal du sørge for at gøre brug af

2 Svarer til andet år på en ungdomsuddannelse i Danmark. O.a.

en spørgeundersøgelse, der bibringer meningsfulde data. Sørg for,

at undersøgelsen er mere end blot en meningsmåling, og at den

er forskningsbaseret. Vælg en spørgeundersøgelse, der vil hjælpe dig med at adressere underliggende problemer på din skole. Når

dataene er indsamlet, analyserer du dem sammen med eleverne

frem for alene på dit kontor for lukket dør. Hvis du gør det sidste

og aldrig viser eleverne, at du har lyttet til dem, vil de sidde tilbage

med en tvivl om, hvorvidt de overhovedet er blevet hørt. Hvis du

beder om en mening uden at give udtryk for, at du har hørt den,

har det en langt mere negativ effekt, end hvis du helt havde und

ladt at spørge. Det er også vigtigt, at du hører alle elevernes stemmer. Du må

nå ud til flere end blot elevrådet eller de dygtigste elever. Du kan

helt sikkert lære noget af disse elever, men det er afgørende, at du

finder frem til de elever, der endnu ikke har en stemme på skolen. Du vil måske opdage, at de har ganske mange meninger, men end

nu ikke har fundet ud af, hvordan de bedst deler dem. Find frem

til de elever, som man ved meget lidt om, de elever, du ikke kan få

øjenkontakt med, de elever, der sidder for sig selv i kantinen, og

de elever, der sidder på dit kontor, fordi de er på nippet til at blive

udelukket fra undervisningen. Alle disse elever har noget at sige.

Tilgangen er mere kompliceret og tidskrævende, men nogle gange

er det mest værdifulde også det, der er sværest at finde.

Der findes tydeligvis en række gennemprøvede metoder til

at forbedre din evne til at lytte til eleverne. En af de strategier,

jeg har set, som virkelig opbygger en stærk relation mellem sko lelederen og alle eleverne, er at sætte fokus på skolelederen i alle

numre af skolebladet. Og nej, det handler ikke om at give skole

lederen sin egen spalte, hvor han eller hun kan tale i et væk, men

snarere en spalte, der er struktureret som et interview mellem

eleverne og skolelederen. Eleverne lærer, hvor vigtigt det er at

stille gode spørgsmål, skolelederen bliver klogere på, hvad ele

verne går og tænker på, og alle på skolen får indblik i, hvad skole

lederen tænker. Er det mon en smule risikabelt? Bestemt, men når

det gøres på den rigtige måde, får alle noget ud af det!

Hvis I ikke har et skoleblad, vil jeg foreslå en rådgivende gruppe

af elever. Jeg ved, at det ikke lyder særlig innovativt, men jeg vil

bede jer om at gøre det på en anderledes måde. For det første skal

du mødes med rådgivningsgruppen mindst en gang hver anden

uge. For det andet skal alle elever have mulighed for at være en del

af gruppen. For det tredje må møderne ikke finde sted på dit kon

tor, men i kantinen eller et andet sted, hvor alle kan komme forbi

og deltage. For det fjerde må du gøre det klart, at hvert problem, eleverne fremlægger, bør ledsages af et løsningsforslag, der kan

diskuteres. For det femte er der en, der skal tage noter (du vil jo

helst ikke glemme noget af det, der blev sagt, og du vil gerne kun

ne holde, hvad du lover). Sidst, men ikke mindst, bør du i slutningen

af hvert møde fortælle eleverne, hvad du er mest stolt af ved sko

len. En rådgivende gruppe af elever giver ikke blot mulighed for at

lære af eleverne, men også for, at eleverne kan lære af dig. De har

brug for at vide, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du mener, der

er værd at fejre.

Bedstemor Q’s bonmot om at håndtere problemer

Dine problemer forsvinder ikke, blot fordi du lukker øjnene for dem.

LÆR

Du vil uden tvivl få ting at vide af eleverne, der er chokerende,

afslørende og indimellem blot bekræfter noget, du allerede

ved. Feedbacken kan gå fra ”Matematiktimerne er kedelige” til

”Renovér toiletterne” eller ”Skolen stinker!”. Man kan forståeligt

nok ikke forholde sig til al feedback hele tiden, men bør dog lytte til

og overveje hver tilbagemelding. Og du er nødt til at spørge ”hvor

for?”: ”Hvorfor er matematiktimerne kedelige? Hvorfor bør jeg få

renoveret toiletterne? Hvorfor synes du, at det at gå i skole ’stin

ker’?”. ”Hvorfor” er et helt simpelt og ligefremt spørgsmål, men

ekstremt effektivt, da det kræver et eftertænksomt svar af perso

nen, der bliver spurgt (langt mere end et ja eller nej), og fører til en

dybere forståelse.

Selvom fokusgrupper er tidskrævende at koordinere, får de un

dersøgelsesdataene til at give mening.

Spørgeundersøgelser er et godt udgangspunkt for at lytte, men

kan vise sig ubrugelige, hvis du ikke tager dig tid til virkelig at for

stå, hvad der bliver sagt og hvorfor. Fokusgrupper giver eleverne

mulighed for at få dataene til at give mening. Det er vigtigt for at

sikre, at dataene bliver tolket på den rigtige måde. På én skole var en meget lav procentdel af eleverne eksempelvis enige i udsag

net ”Jeg er stolt af min skole”. Det kom helt bag på personalet,

eftersom miljøet på skolen generelt var meget positivt; der var en

høj moral, og eleverne var engagerede i fællesskabet og i at lære

noget. I fokusgrupperne blev det klart for lærerne, at eleverne

refererede til selve bygningen, som bestemt havde behov for en

større renovering. Eleverne var ganske enkelt ikke stolte af selve

bygningen. Lærerne havde tolket ”Jeg er stolt af min skole” som

den generelle oplevelse af skolen. Der var altså tale om det samme

udsagn, men to meget forskellige tolkninger.

Frem for at gøre sig sine egne tanker eller uforvarende drage de

forkerte konklusioner er det langt bedre at tale med eleverne om

undersøgelsesresultaterne for at få bekræftet forståelsen af data

ene og få indblik i, hvilken betydning der ligger bag. At tale med

eleverne vil kort sagt skabe den klarhed, du behøver for at kunne

forstå, hvad der bliver sagt, hvorfor det bliver sagt, og hvordan du

bedst responderer på det.

Harry, der gik i 2. klasse, fik altid ondt i maven på omtrent sam

me tidspunkt hver dag (kl. 10.30). Det var så slemt, at hans mor var

nødt til at hente ham fra skole næsten hver dag. Skolesygeplejer

sken, en skolevejleder, Harrys læge og læreren samarbejdede om

at finde frem til årsagen. Det forblev dog et mysterium, eftersom ingen kunne se, at der skulle være noget galt med Harry. De havde

udelukket alt, hvad de kunne komme i tanke om: frygt for et be

stemt fag, hans kost og problemer med at få venner. De troede,

de havde vendt hver en sten. Og det havde de da også, lige bort

set fra at overveje, hvad Harry selv tænkte. De havde ikke lyttet

nok til at lære af ham og virkelig høre, hvad han havde at sige. Til

sidst stillede de Harry følgende spørgsmål: ”Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig? Hvorfor har du ondt i maven hver dag?” Harry svarede

med ét ord: ”Toiletterne.” Da han så de forbavsede øjne, der stir

rede på ham, tog Harry de voksne med hen til toilettet, stillede sig

ved siden af kummen og sagde: ”Se, jeg kan ikke nå derop!” Harrys

mavesmerter skyldtes ikke noget psykisk problem eller faglige el

ler sociale problemer. Han var lille, og toilettet var for højt! Løsnin

gen kunne også siges med ét ord: skammel. Harry var glad (og det

samme var pedellen!). Harry gik aldrig mere glip af en eneste dag

på grund af mavepine. Og hvad kan vi så lære af det: De fagprofes

sionelle på skolen kan ikke hjælpe eleverne, hvis ikke de giver sig

tid til at lytte til og lære af eleverne selv. (Det var nu indlysende for

enhver, at man skulle have spurgt Harry først!).

Selv toiletter kan have indflydelse på læringen. Når man overve

jer alle muligheder og ser bag symptomerne og på selve årsagerne,

er det vigtigt at stille eleverne det direkte spørgsmål: ”Hvorfor?”.

Skolelederens volumenkontrol – elever Skru ned for Skru op for

Isolation på kontoret

At opfatte eleverne som det problem, der skal løses

At tænke: ”Jeg ved bedst”

Administration af elevernes adfærd

At udelukkende fokusere på akademiske resultater

At være besat af testresultater. Synlighed på hele skolen (for eksempel i klasserum, i kantinen og på gangene)

At betragte eleverne som løsningen

Forståelse for, at man kan lære noget af eleverne

At opmuntre eleverne til at tage ansvar

At fejre elevernes arbejde og fremskridt på alle områder – i og uden for læreplanen

Kendskab til elevernes håb og drømme.

LED

Uanset om det stemmer eller ej, betragter eleverne skolelederen

som skolens overhoved – den, der træffer alle beslutningerne; den,

der har magten til at sige ”ja” eller ”nej”. Grundlæggende set ved

eleverne, at skolelederen skal acceptere alt, hvad der sker på sko

len. Derudover trives eleverne, når skolelederen er interesseret i

deres handlinger, ideer og aktiviteter, fordi de ved, de er værdsat

og bliver hørt; de ved, at de betyder noget.

Udfordringen består i, at du bruger din stemme til at lytte bedre

til eleverne for at lære af dem (og i samme ombæring gøre dem op

mærksomme på, at de, og deres meninger, er værdsat). Når du lyt

ter til og lærer af eleverne, kan du lede med den selvsikkerhed, der

kommer af i det mindste at vide, at de mennesker, din skole er til

for at stå til rådighed for, har input til deres egne læringsoplevelser.

Med deres egen stemme

Shay Davis Skoleleder, North Star Charter School Eagle, Idaho

Jeg bestræber mig på at skabe et trygt og åbent miljø,

hvor eleverne og lærerne opmuntres til at bruge deres

stemme til at udtrykke ideer, brainstorme over mulige

løsninger og tage del i de samtaler, der har direkte ind

flydelse på akademisk læring og læring, der har at gøre med den virkelige verden. Jeg opbygger målbevidst

relationer til eleverne og sørger for, at de har tillid

til mig, så de ved, at de betyder noget og hører til på

skolen. Eleverne skal vide, at deres stemme er vigtig,

og at deres ideer bliver hørt af deres skolekammer

ater, lærere og skoleledere. Styrkelsen af elevernes og

lærernes stemme har resulteret i, at vores skolekultur

grundlæggende har forandret sig og nu bygger på res

pekt, samarbejde og fælles resultater.

Du kan gøre flere forskellige ting for at lede på en måde, der tager udgangspunkt i at lytte og lære:

Sæt en stopper for meddelelser over højtaleranlægget hver mor

gen eller i det mindste dine egne. Det fungerer simpelthen ikke. For

eleverne svarer det til at lytte til sin mor, der beder én om at rydde

op på værelset … igen. Efter et stykke tid lukker de bare af for det. (Kan du mon huske Søren Bruns lærers stemme i Radiserne?).

Server mad i kantinen i frokostpausen. Hils på eleverne, og læg

mærke til deres humør, når de står i køen. Bed dem om at fortælle

dig én ting, de har lært den dag. Spørg dem om én ting, de ville æn

dre ved skoledagen, hvis de kunne. Start en samtale med dem. Find ud af, hvad der interesserer dem.

Spis sammen med eleverne en gang om ugen – altså ikke på dit

kontor, men ved et af bordene i kantinen! Én skoleleder opdagede,

at det hjalp at tage småkager med en gang om ugen. Hun elskede

at bage, men opdagede også, at det var meget nemmere for hen

de at nærme sig et bord omringet af elever og tale afslappet med

dem, hvis hun havde småkager ved hånden.

Afhold et åbent forum med eleverne mindst en gang om måne

den. Fastsæt en bestemt tidsramme, og sørg for, at du og eleverne

har lige meget tid til at dele jeres tanker. Eleverne lægger ofte ud

med klager, fordi de mener, der er for få muligheder for at lufte

dem. Når det er slået fast, at forummerne vil blive afholdt regel

mæssigt, vil der opstå dybere samtaler, som kan udvikle sig til en

meningsfuld dialog om, hvad I bør være stolte af, og hvad der er

behov for at ændre på jeres skole.

En sikker favorit: Følg en elev en dag mindst to gange om året.

Og jeg mener hele dagen, fra start til slut, også på busturen. Op

lev, hvordan deres dag forløber, lær, hvordan de lærer, se, hvad de

ser, hør, hvad de hører. Du vil hurtigt få en større forståelse for de

udfordringer, eleverne møder. Sørg for at følge elever med forskel

lige interesser og personligheder i løbet af året. Skriv en rapport

hver gang, og lad alle eleverne læse den. Fortæl dem, hvad du har

lært – hvad overraskede dig, chokerede dig, gjorde dig vred eller

begejstret. Vi har alle sammen været elever engang, men tiden går, og tingene forandrer sig. Det er vigtigt at kunne sætte sig i nuti dens elevers sted, hvis du skal kunne lede deres skole på en effektiv måde.

Til refleksion

• Hvornår sætter jeg, regelmæssigt, tid af til, at eleverne kan dele

deres stemmer med mig? • Hvad gør jeg for at sikre, at alle eleverne ved, at de er blevet

hørt, og især de generte elever, der er bange for at sige noget?

• Hvordan deler jeg min stemme med eleverne, så jeg viser, at jeg

har lært noget af dem og respekterer det, de har at sige?

Om forfatteren

Dr. Russell J. Quaglia er verden over aner

kendt som pioner på uddannelsesområdet og

kendt for sit urokkelige engagement i at ud

vikle elevernes stemme og ambitioner. I medi

erne er Quaglia blevet beskrevet som USA’s

førende autoritet på området. Hans innovati

ve arbejde understøttes af en omfattende

samling af forskningsbaserede publikationer, hans rolle som en in

ternationalt anerkendt foredragsholder og en stadig længere liste

af projekter.

Blandt Quaglias projekter var udarbejdelsen af undersøgelses

serien School Voice, som inkluderede Student Voice, Teacher Voice, Parent Voice og iKnow My Class. Quaglias bog Student Voice: The Instrument of Change har allerede opnået international anerken

delse.

Ud over at have grundlagt og ledet Quaglia Institute for Stu

dent Aspirations har Quaglia også stiftet The Aspirations Acade

mies Trust, som han i øjeblikket er formand for, og som er sponsor

for skoler i England og bygger på hans forskning i menneskelige

ambitioner. Han har for nylig grundlagt The Teacher Voice and Aspi

rations International Center, som har til formål at styrke lærernes

stemme med henblik på at gøre dem opmærksomme på egne am

bitioner og realisere deres fulde potentiale.

Quaglia har en bachelorgrad fra Assumption College, en master

grad i økonomi fra Boston College og en mastergrad i uddannelse

og en doktorgrad fra Columbia University med speciale i organisa

tionsteori og adfærd. Han er blevet tildelt flere æresdoktorgrader inden for humanitært arbejde på baggrund af sit store elevenga

gement. Quaglias arbejde har også ført ham til flere nationale og

internationale komiteer, hvilket afspejler hans passion for at sikre,

at elever og læreres stemmer altid bliver hørt, respekteret og fulgt.

Stemmen er for en skoleleder det vigtigste redskab til at influere og lede foran- dringer. Men research viser, at skolelederes stemme langt fra er så indflydelses- rig, som den kan og skal være. I for mange tilfælde bruger lederen sin stemme til at instruere i stedet for at lede gennem samarbejde. Uden en velformuleret, stærk og tillidsfuld stemme kan man ikke forvente, at skolen gør fremskridt. Ved at lede med en stærk stemme kan lederen se, at undervisningsledelse ikke kun er et ledelsesansvar, men et ansvar for alle på hele skolen.

Denne bog giver dig som skoleleder redskaber til at udvikle en stærk stemme ved hjælp af ”lyt-lær-led”-modellen, hvis kerne er, at det er vigtigt at blive ved med at lytte (til alle i skolefællesskabet: elever, lærere, forældre) og lære (af det, du hører og observerer omkring dig) og herudfra lede med fokus på skolefællesskabets bedste.

Dr. Russell J. Quaglia er verden over anerkendt som pioner på uddannelsesområdet. Blandt Quaglias projekter er udarbejdelsen af en serie af undersøgelser med navnet School Voice. Quaglia er grundlægger og leder af Quaglia Institute for Stu- dent Aspirations og The Teacher Voice and Aspirations Inter- national Center, som har til formål at styrke lærernes stemme.

ISBN 978-87-7160-571-6

ISBN 978-87-7160-571-6