verne bedre at kende end via fremmødelisten eller oversigten over de dygtigste elever.1 Selvom din rolle naturligt nok begrænser den tid, hvor du har direkte kontakt med eleverne, forhindrer det dig ikke i at have direkte indflydelse på deres liv. Alle interaktioner med en elev er en mulighed for at gøre en forskel og demonstrere din tilgang til at lede skolen, og at du interesserer dig for de mennesker, der er en del af den. Du kan opbygge relationer til eleverne, og din stemme kan have en vedvarende og meningsfuld betydning. Hver gang du bruger din stemme, udgør det en mulighed, der er værd at udnytte. Utallige elever har fortalt mig, at et af dagens højdepunkter for dem er, når skolelederen hilser på dem med navns nævnelse: ”… og det var ikke engang, fordi jeg havde gjort noget galt!”. Undersøgelsen Grades 3-5 Student Voice Survey viser, at 78,5 % af børnene mener, at skolelederen kender deres navn. Hvis du kigger på selve procenttallet, tænker du måske, at det ikke er så dårligt endda. Men du kan også se på det sådan her: Næsten en ud af fire elever mener ikke, at skolelederen ved, hvem han eller hun er! Det er uacceptabelt. Overvej følgende interaktion: En overflyttet elev i en amerikansk 4. klasse gik en dag op til skolelederen og sagde: ”Hr. Calster, du er den bedste skoleleder, jeg nogensinde har haft!” Hun havde naturligvis kun haft to skoleledere indtil da, men hr. Calster tog det som en kompliment og svarede: ”Det er søreme godt at høre. Hvorfor siger du det?”. ”Fordi du kender mit navn. Jeg gik på min anden skole i fire år, og der kendte skolelederen ikke mit navn,” svarede eleven. I det øjeblik gik det op for hr. Calster, at de små ting virkelig tæller. Han indså også, at selvom han havde et 1:400-forhold til eleverne, havde de et 1:1-forhold til ham. De små ting er måske alligevel ikke så små endda!
1 ”Honor roll”. En særlig liste, der benyttes i USA, men ikke i Danmark. O.a.
26
