Skolelederens stemme - lyt, lær og led by Dafolo

LEDELSE LIGETIL LEDELSE LIGETIL

nelsesledelse, som er en ideel model til forbedring af skole-

ationer og forskning er den verdenskendte finske professor frem til, at uddannelsesledere, der gerne vil opnå samme

annelsessystem som Finland, bør fokusere på fire bestemte

llene og se på årsagen til disse pirere af det finske skolesystem, men ikke blindt kopiere det af myter.

æredygtig skole er skrevet for at tilbyde ledere inden for

aktiske idéer og forslag til nye og effektive politikker på forlasseniveau. Med udgangspunkt i det amerikanske skole-

si Sahlberg en række idéer og strategier, der har til hensigt at

raksis i hele verden.

hlberg er ph.d. og tidligere underviser på læreruddannelelsinki. Tidligere konsulent for Verdensbanken, OECD og

-Kommissionen og gæsteprofessor på Harvard University.

er til flere toneangivende bøger om uddannelse og læring, ndt den internationale bestseller Finnish Lessons: What ld Can Learn from Educational Change in Finland (2011).

FIRE STRATEGIER TIL EN BÆREDYGTIG SKOLE

gier, der udgør grundstenen for denne bog, er: varterer og fysisk aktivitet er afgørende for væsentlig læring

dt elever er en afgørende komponent i succesrige skoler e kvalitative small data frem for de kvantitative big data og i

”I denne bog kommer Pasi Sahlberg med konkrete forslag til skolesystemers ledere. Et er, at elever skal have adgang til regelmæssige pauser og bevægelse. Et andet er, at de data, som lærere indhenter fra observationer og elevarbejder, er mere værdifulde end dem, som stammer fra nationale test. Et tredje er, at bekæmpelse af ulighed er et centralt element i kvaliteten af et uddannelsessystem, og her spiller den finske tradition for

PASI SAHLBERG

at tilbyde støtte til elever tidligt i skoletiden en vigtig rolle, mens markedsmekanismer har den modsatte effekt. Bogen afslutter hvert kapitel med at give ledere gode råd til, hvordan de kan ’bevæge sig fremad’ i deres daglige virke.” - Niels Egelund, professor ved DPU

FIRE STRATEGIER TIL EN BÆREDYGTIG SKOLE

Fire strategier til en bæredygtig skole af Pasi Sahlberg

ISBN 978-87-7160-740-6 ISBN 978-87-7160-740-6

9 788771 607406

LEDELSE LIGETIL

n, hvordan ledelse af forbedring bedst kan ske gennem handlingsteorier. Gennem en model i fire faser viser hun, amtidig illustrerer hun med en række konkrete eksempler

srækning til, hvordan forvaltnings- og skoleledere kan få cesserne, så de planlagte forandringer finder sted knap så es til følge.

binson er ph.d. og professor ved University of Auckland, nd, og akademisk leder af Centre for Educational Leaderaculty of Education samme sted. Hun har fungeret som

forskning og udvikling inden for ledelse i både offentlige organisationer i en lang række lande og har modtaget for sit arbejde. Har på dansk udgivet Elevcentreret

e (2015).

FÆRRE FORANDRINGER, FLERE FORBEDRINGER

n kan anvende en inddragende tilgang via konstruktive

”Viviane Robinson holder os endnu en gang op på, at skolens og dermed lederes fornemmeste opgave er at skabe læring og udvikling

VIVIANE ROBINSON

op med at tale om forandring og fokuserer på den langt ng om at skabe forbedring. I denne bog stiller Viviane

gsmålet om, hvorvidt vores forandringsbestræbelser i ger for eleverne – eller om de slet og ret ender med blot

for eleverne. Hun peger på, at vores ambitioner om forandring i skolen på en gang er for store og for små. For store, fordi vi fokuserer på det forjættede mål og det, vi som ledere vil have andre til at ændre. For små, fordi vi ikke går ind i det dybe arbejde med at forstå de handlemønstre og faglige overbevisninger, der gør, at de professionelle handler, som de gør.

VIVIANE ROBINSON

FÆRRE FORANDRINGER, FLERE FORBEDRINGER

Robinson insisterer på forpligtelsen til pædagogisk ledelse ’tæt på’. Samtidig formår hun at formidle og forklare, hvad det er, og hvordan det kan gøres. Hun hjælper os til at blive skarpe på den pædagogiske ledelses mindste enhed: De typer spørgsmål, vi som ledere bør og kan stille til og med de professionelle i og om praksis på måder, der fastholder og samtidig fremmer vores fælles ansvar for forbedring.”

Stemmen er for en skoleleder det vigtigste redskab til at influere og lede forandringer. Men research viser, at skolelederes stemme langt fra er så indflydelsesrig, som den kan og skal være. I for mange tilfælde bruger lederen sin stemme til at instruere i stedet for at lede gennem samarbejde. Uden en velformuleret, stærk og tillidsfuld stemme kan man ikke forvente, at skolen gør fremskridt. Ved at lede med en stærk stemme kan lederen se, at undervisningsledelse ikke kun er et ledelsesansvar, men et ansvar for alle på hele skolen. Denne bog giver dig som skoleleder redskaber til at udvikle en stærk stemme ved hjælp af ”lyt-lær-led”-modellen, hvis kerne er, at det er vigtigt at blive ved med at lytte (til alle i skolefællesskabet: elever, lærere, forældre) og lære (af det, du hører og observerer omkring dig) og herudfra lede med fokus på skolefællesskabets bedste.

- Helle Bjerg, pædagogisk leder på Frederiksberg Ny Skole

Dr. Russell J. Quaglia er verden over anerkendt som pioner på uddannelsesområdet. Blandt Quaglias projekter er udarbejdelsen af en serie af undersøgelser med navnet School Voice. Quaglia er grundlægger og leder af Quaglia Institute for Student Aspirations og The Teacher Voice and Aspirations International Center, som har til formål at styrke lærernes stemme.

Færre forandringer, flere forbedringer af Viviane Robinson

ISBN 978-87-7160-741-3 ISBN 978-87-7160-741-3

9 788771 607413

LEDELSE LIGETIL

eksempler fra hele verden peger forfatterne på profesom har været succesrige og har udviklet sig til kollae. Fælles for de involverede skoler og deres arbejde med tiv samarbejdskultur har været nøje planlægning, dyb og g, uforbeholden, men konstruktiv feedback og fortsatte lser. Arbejdet med kollaborativ professionalisme gøres nnem 10 grundlæggende principper, herunder kollektiv e spørgsmål og samarbejde med elever, og et tilgængeligt sisser man bør begynde med, og hvad man bør undgå.

jælp til uddannelsesledere, undervisere og ledere af ællesskaber, der ønsker at kvalificere det professionelle g tage skridtet videre til kollaborativ professionalisme.

ISBN 978-87-7160-833-5

9 788771 608335

ANDY HARGREAVES & MICHAEL T. O’CONNOR KOLLABORATIV PROFESSIONALISME

er Andy Hargreaves og Michael T. O’Connor begresionalisme”, og hvordan man arbejder med det i prakionalisme er mere end bare professionelt samarbejde. at dele erfaringer og reflektere sammen, men også om, rbejder hen imod at skabe en professionel praksis, hvor professionelt, og som profession arbejder på en mere

“Kollaborativ professionalisme er på samme tid tilgængelig og dyb og giver os nogle levende, kreative design, der hjælper os til at indgå i bæredygtige samarbejder. Det er en bog, der vil vække interesse blandt lærere, skoleledere og beslutningstagere over hele verden.”

ANDY HARGREAVES MICHAEL T. O’CONNOR

– Michael Fullan, professor emeritus OISE/University of Toronto

KOLLABORATIV PROFESSIONALISME NÅR SAMARBEJDE FØRER TIL BEDRE LÆRING FOR ALLE

Kollaborativ professionalisme af Andy Hargreaves og Michael T. O’Connor

ISBN 978-87-7160-571-6 ISBN 978-87-7160-571-6

Varenr. 7769

9 788771 605716

RUSSELL J. QUAGLIA SKOLELEDERENS STEMME – LYT, LÆR OG LED

ed de seneste år. Vi kan alle lære af, hvad Finland gør godt, at holde sig i toppen. En af grundene til succesen er den

PASI SAHLBERG

topplacering i internationale uddannelsesevalueringer har

RUSSELL J. QUAGLIA

SKOLELEDERENS STEMME LYT, LÆR OG LED

”Skoleledere opmuntres til at dele deres stemme og blive hørt, lært af og støttet i deres ledelse. Men mange skoleledere føler sig slidt op af systemet og er frustrerede over, at deres stemme ikke bliver hørt eller værdsat. Eftersom stemmen er en del af det at være en autoritetsfigur, er en skoleleders stemme alt for ofte direkte forbundet med at diktere, hvad der skal gøres. De tanker og ideer, man bliver præsenteret for i denne bog, er designet til at reducere frustrationen og vække begejstringen til live igen. En rigtig god bog til brug for refleksion i skolens ledelsesteam, på forvaltningen og blandt politikere. Overskuelig og interessant, og så taler den lige ind i de udfordringer, skoleledere oplever for tiden.” – Grethe Andersen, tidligere skoleleder, medlem af Skolerådets formandskab, forfatter og coach

LEDELSE LIGETIL

RUSSELL J. QUAGLIA

SKOLELEDERENS STEMME LYT, LÆR OG LED OVERSAT AF IDA HØJELSE SVITH

Russell J. Quaglia Skolelederens stemme Lyt, lær og led 1. udgave, 1. oplag, 2020 © 2020 Dafolo A/S og forfatteren © 2018 by Corwin Oversat fra engelsk af Ida Højelse Svith efter Principal voice: Listen, learn, lead Oversat efter aftale med Corwin Press – A Sage Publishing Company (USA, UK, New Delhi) Forlagsredaktion: Sophie Hill Omslagsdesign og layout: Nathali Rønning Lassen

N VA

EM ÆRK

Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826

Miljømærket tryksag 1234 5678

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgåetaftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Ledelse ligetil ISSN 2596-5786 Serien er et samarbejde mellem Dafolo og Skolelederforeningen. Varenr. 7769 ISBN 978-87-7160-571-6

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

INDHOLD Forord til den danske udgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 1 • Skolelederens stemme Bliver du hørt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Kapitel 2 • Skolelederens stemme og eleverne Sådan bruger du dine ører til at forbedre din stemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Kapitel 3 • Skolelederens stemme og lærerne Less is more . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kapitel 4 • Skolelederens stemme og forældrene Vær proaktiv, og skab partnerskaber . . . . . . . . . . . . . . 51 Kapitel 5 • Skolelederens stemme og lokalsamfundet Skab entusiasme, forståelse og samarbejde . . . . . . . 63 Kapitel 6 • Sørg for, at din stemme bliver hørt! . . . . . 75 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Denne bog er tilegnet alle de utrolig talentfulde og engagerede skoleledere, jeg har lært af i de sidste par årtier, og som har inspireret mig til at gøre verden til et bedre sted for eleverne hver eneste dag … og den ene helt forfærdelige skoleleder, der inspirerede mig endnu mere ved dagligt at demonstrere, præcis hvordan jeg ikke ønskede at være (du ved, hvem du er …).

Forord til den danske udgave

Sådan bliver din ledelsesstemme mere værdifuld Af Torben Møller Nielsen, skoleleder på Lille Næstved Skole

Skolernes vilkår er under konstant forandring, og skolens ledere står hver dag i modvind for at lede på basis af denne forandring. Russell J. Quaglia har med et synligt afsæt i den angelsaksiske skoleverden forsøgt at give nogle værktøjer, så også skoleledere i Danmark kan lykkes med opgaven. Efterhånden som man læser sig gennem bogens mange eksempler, bliver det tydeligt, at nok er verden stor, men det er i større eller mindre kontekst de samme udfordringer, vi alle søger løsninger på.

Bogen giver et klart bud på en tydelig ledelsesvej, både i forhold til folkeskolereformens kalden på ”åben skole” og flere af Ledelseskommissionens (2018) anbefalinger. Bogens titel, der måske med rette burde læses bagvendt – ”lyt, lær og led: Skolelederens stemme” – beskriver med al tydelighed, hvor vigtigt det er for skolens øverste leder at sætte sin egen ”stemme” i spil, hvis man gerne vil lykkes med udviklingen af skolen for elevernes skyld. Forfatteren inddrager særligt tre grupper, som lederen bør lytte til, lære og lede på baggrund af. Det er eleverne, medarbejderne og skolens omgivende samfund.

Ledelseskommissionens anbefalinger Læser man Quaglias bog ud fra samme optik, som Ledelseskommissionen har skrevet sine anbefalinger ud fra, får man nogle værktøjer, der er let omsættelige, til at gribe fat i og føre direkte ud i hverdagen, og som får effekt ned i elevernes skoletaske. Da Ledelseskommissionen i 2018 kom med sine anbefalinger, kunne man godt sidde med en fornemmelse af, at de kunne ligne almindeligheder, men alle ledere, både nye og erfarne, kender til udfordringerne med nogle af de pointer, der ligger i anbefalingerne: 1. Du skal sætte borgeren i centrum 2. Du skal være tydelig som leder 3. Du skal lade ledelse fylde mere og styring mindre 4. Du skal styrke dine medarbejdere 5. Du skal finde holdånden frem 6. Du skal forbedre driften 7. Du skal altid arbejde med din egen ledelsesudvikling.

Russells J. Quaglias visioner for større styrke i skolelederens stemme handler nemlig om, hvordan skolelederen med sin stemme kan styrke elevernes dannelse og læring i sidste ende.

At være tydelig som leder Bogens præmis – eller nærmere teknikkens præmis – for at styrke skolelederens stemme er, at begrebet stemme bliver bredt ud til at lytte, lære og lede. Quaglia tydeliggør med små forståelige eksempler, hvor vigtigt det er at se begrebet ”skolelederens stemme” i et bredere perspektiv. Som Ledelseskommissionen og således også Quaglia så rigtigt gør opmærksom på, bliver mange ledere hurtigt optaget af styring frem for ledelse. De små justeringer, som bogen kalder på, bringer læserens fokus tilbage på, hvordan skolelederens stemme kan blive til fornuftig ledelse snarere end ineffektiv styring. I bogens indledning præciserer Quaglia alle skolelederes udfordring med at få tiden til at slå til. En systematik med afsæt i det udvidede stemmebegreb bruges derfor til at forbedre driften og skabe sin egen ledelsesudvikling, som i sidste ende får dig til at fremstå tydeligere som leder.

At finde holdånden frem gennem sin stemme Ingen skoleleder kan løse ledelsesudfordringen alene. Derfor kræver det al den synergi, sammenhængskraft og holdånd, der om muligt kan genereres. De komplekse udfordringer med for eksempel inklusion, højnelse af fagligheden og de unges gennemførelse af ungdomsuddannelser kræver forandringer og professionelle læringsfællesskaber, hvor skolelederen gennem det at lytte og være

nysgerrig på interessenternes viden og erfaring bruger sin stemme til at skabe udviklingsrum på den enkelte skole. Bogens pointe om, at ingen leder alene ved nok til at løse alle problemer, men at det at inddrage eleverne, de fagprofessionelle og verden omkring skolen til at komme med input og løsningsforslag, gør, at skolelederen i sidste ende står stærkere med sin stemme.

Den åbne skole skal åbnes mere Siden 2014, hvor folkeskolereformen rullede hen over det danske land, har vi med canadisk inspiration arbejdet systematisk med at åbne skolen yderligere imod det omgivende samfund. Mange skoler har måske primært haft fokus på de tilbud, som idrætsforeninger og erhvervslivet har kunnet tilføre skolen. Russell J. Quaglia opfordrer skolelederne til at sætte mere på spil i forhold til den åbne skole. Når forfatteren insisterer på at invitere omverdenen ind i skolen, handler det ikke kun om, hvad denne kan tilbyde i form af undervisningsforløb/-tilbud, men snarere om, hvordan omverdenen kan kvalificere måden, hvorpå skolen laver skole. Således efterlader Quaglia en opfordring til, at skoleledere sætter deres indhold og skolens form til diskussion for og med skolens omverden. Dette for at styrke og kvalificere skolelederens stemme.

Det personlige ledelsesgrundlag Når Ledelseskommissionen (2018) anbefaler alle ledere at udarbejde deres personlige ledelsesgrundlag, bør det i min optik tage afsæt i Quaglias skolelederstemme. Hvis man som leder i denne omskiftelige verden skal nå i mål med en tydelig ledelsesretning, der er meningsgivende for medarbejdere og omverdenen, skal det

netop ske med afsæt i, at skolelederen (lederen) lytter, lærer og leder på baggrund af sit møde med eleverne (brugerne), forældrene (borgerne) og det omgivende samfund (den åbne skole). Det personlige ledelsesgrundlag bliver kvalificeret og tages seriøst i et helt andet omfang, hvis man som skoleleder tør sætte sin stemme i spil ved at lytte, lære og lede.

De små ændringer i hverdagen Russell J. Quaglias bog giver nogle få, men yderst velvalgte råd med på vejen til de små justeringer i lederens hverdag, der er nødvendige for at nå i mål med en styrket lederrolle til gavn for eleverne. I slutningen af hvert kapitel er der små, men klare anbefalinger til, hvad man med fordel kan skrue op for og tilsvarende bør skrue ned for i de forskellige samarbejdsrelationer. Samtidig har forfatteren med små relevante spørgsmål formået at få mig som skoleleder til at tage det første og vigtige spring ud i refleksionen over, hvordan jeg skaber en tydeligere og skarpere lederstemme for elevernes skyld.

Litteratur Ledelseskommissionen (2018). Sæt borgerne først: Ledelse i den offentlige sektor med fokus på udvikling af driften. København: Ledelseskommissionen.

Kapitel 2

Skolelederens stemme og eleverne Sådan bruger du dine ører til at forbedre din stemme

Bedstemor Q’s bonmot om elever Jeg har set mange typer af elever, og de er hver især unikke. Det eneste, de har til fælles, er, at de alle har en mening.

De fleste af de skoleledere, jeg har arbejdet med, klager over den manglende direkte kontakt med eleverne. De savner at lære ele-

verne bedre at kende end via fremmødelisten eller oversigten over de dygtigste elever.1 Selvom din rolle naturligt nok begrænser den tid, hvor du har direkte kontakt med eleverne, forhindrer det dig ikke i at have direkte indflydelse på deres liv. Alle interaktioner med en elev er en mulighed for at gøre en forskel og demonstrere din tilgang til at lede skolen, og at du interesserer dig for de mennesker, der er en del af den. Du kan opbygge relationer til eleverne, og din stemme kan have en vedvarende og meningsfuld betydning. Hver gang du bruger din stemme, udgør det en mulighed, der er værd at udnytte. Utallige elever har fortalt mig, at et af dagens højdepunkter for dem er, når skolelederen hilser på dem med navns nævnelse: ”… og det var ikke engang, fordi jeg havde gjort noget galt!”. Undersøgelsen Grades 3-5 Student Voice Survey viser, at 78,5 % af børnene mener, at skolelederen kender deres navn. Hvis du kigger på selve procenttallet, tænker du måske, at det ikke er så dårligt endda. Men du kan også se på det sådan her: Næsten en ud af fire elever mener ikke, at skolelederen ved, hvem han eller hun er! Det er uacceptabelt. Overvej følgende interaktion: En overflyttet elev i en amerikansk 4. klasse gik en dag op til skolelederen og sagde: ”Hr. Calster, du er den bedste skoleleder, jeg nogensinde har haft!” Hun havde naturligvis kun haft to skoleledere indtil da, men hr. Calster tog det som en kompliment og svarede: ”Det er søreme godt at høre. Hvorfor siger du det?”. ”Fordi du kender mit navn. Jeg gik på min anden skole i fire år, og der kendte skolelederen ikke mit navn,” svarede eleven. I det øjeblik gik det op for hr. Calster, at de små ting virkelig tæller. Han indså også, at selvom han havde et 1:400-forhold til eleverne, havde de et 1:1-forhold til ham. De små ting er måske alligevel ikke så små endda!

1 ”Honor roll”. En særlig liste, der benyttes i USA, men ikke i Danmark. O.a.

Selvom antallet af de interaktioner, du har med eleverne, måske er lavere end for lærerne, hører eleverne din stemme. Eftersom skoleledere ikke ser eleverne så ofte som lærerne, betyder det så meget desto mere, når de rent faktisk viser deres interesse. Blot det, at du tager dig tid til at yde dem opmærksomhed og anerkendelse, gør en forskel. Og det samme gør dit tonefald. (Nu kan jeg kan høre min bedstemors ekko: ”Indimellem betyder det ikke noget, hvad du siger. Det vigtige er, hvordan du siger det!”). Jeg kalder eleverne for ”gylledetektorer”. De lægger uden tvivl mærke til dit tonefald og ved, om du er oprigtig. Det tager eleverne cirka tre sekunder at finde ud af, om du virkelig interesserer dig for dem, eller om du går mere op i de regler, du prøver at håndhæve, eller et image, du forsøger at opretholde.

Din rolle forhindrer dig ikke i at have direkte indflydelse på elevernes liv!

Med deres egen stemme

Lisa Hendrix Skoleleder, Hellgate High School Missoula, Montana Efter min mening er det væsentligste ved elevfeedback vejledning i, hvordan man justerer ”forandringstempoet”. (Student Voice)-undersøgelserne og fokusgrupperne med elever, forældre og medarbejdere sætter ord på deres håb og det, de frygter, og giver mig et hint om, hvornår jeg skal presse på, og hvornår jeg skal vente eller søge nye veje. Som skoleleder har du ramt plet, når medarbejderne opfatter forandring som en ”græsrodsbevægelse”. Forskellen på, hvordan ”topstyret” ledelse og ”tjenende lederskab” opfattes, kan bestå i, hvor god din fornemmelse for ”forandringstempoet” på din skole er.

LYT Eleverne ved, om du spørger efter deres mening, fordi du er oprigtigt interesseret, eller om du spørger af pligt, fordi det er det ”rigtige” at gøre. Jeg mødes ofte med elever og stiller dem en række forskellige spørgsmål vedrørende deres stemme og ambitioner. Spørgsmålene har ændret sig med årene, men et spørgsmål, jeg fortsat stil-

ler, lyder: ”Føler du, at din stemme betyder noget?”. Data, der er indsamlet i forbindelse med Student Voice-undersøgelsen, viser, at kun 47 % af eleverne mener, at de har noget at skulle have sagt i forhold til de beslutninger, der tages på skolen. Og hvad der er endnu mere trist er, at jo længere de går i skole, desto mindre indflydelse på beslutningerne mener de, at de har (63 % i 6. klasse og ned til 36 % i 12. klasse2) (Quaglia Institute, 2014). Der er visse svar fra eleverne, der skiller sig ud, og som jeg aldrig vil glemme. En førsteårselev i high school sagde: ”Vores skoleleder spørger altid, hvad vi mener, og gør så alligevel bare, hvad han selv vil. Jeg ville ønske, han ville holde op med at spørge os, hvis han alligevel ikke vil høre efter, hvad vi siger.” En high school-elev, der nærmede sig sin afgangseksamen, var uenig i sin rektors tilgang til tingene. Eleverne mødtes med skolelederen i grupper på cirka 30, og eleven følte, at det var for stor en gruppe, og at hans stemme gik ”tabt i et støjinferno”. Dine elever har brug for at vide, at du virkelig har lyttet til dem, overvejet deres input nøje og inkorporeret deres feedback i dine tanker, inden du bruger din stemme som skoleleder. Der er mange forskellige måder at lytte til eleverne på og nå dette mål. Tilgangene går fra de simple til de komplekse. De nemme er hurtigt implementeret (for eksempel spørgeundersøgelser eller klassemøder), mens de mere komplicerede tilgange (fokusgrupper eller jævnlige skemalagte aftaler med elever, der typisk ikke giver deres mening til kende uopfordret) tager længere tid og kan være mere udfordrende. Den mest effektive måde at indsamle elevernes meninger på er ved hjælp af spørgeundersøgelser. Der er mange spørgeundersøgelser, der måler forskellige dele af skoleområdet og varierer i kvalitet. Hvis du vælger denne vej, skal du sørge for at gøre brug af 2 Svarer til andet år på en ungdomsuddannelse i Danmark. O.a.

en spørgeundersøgelse, der bibringer meningsfulde data. Sørg for, at undersøgelsen er mere end blot en meningsmåling, og at den er forskningsbaseret. Vælg en spørgeundersøgelse, der vil hjælpe dig med at adressere underliggende problemer på din skole. Når dataene er indsamlet, analyserer du dem sammen med eleverne frem for alene på dit kontor for lukket dør. Hvis du gør det sidste og aldrig viser eleverne, at du har lyttet til dem, vil de sidde tilbage med en tvivl om, hvorvidt de overhovedet er blevet hørt. Hvis du beder om en mening uden at give udtryk for, at du har hørt den, har det en langt mere negativ effekt, end hvis du helt havde undladt at spørge. Det er også vigtigt, at du hører alle elevernes stemmer. Du må nå ud til flere end blot elevrådet eller de dygtigste elever. Du kan helt sikkert lære noget af disse elever, men det er afgørende, at du finder frem til de elever, der endnu ikke har en stemme på skolen. Du vil måske opdage, at de har ganske mange meninger, men endnu ikke har fundet ud af, hvordan de bedst deler dem. Find frem til de elever, som man ved meget lidt om, de elever, du ikke kan få øjenkontakt med, de elever, der sidder for sig selv i kantinen, og de elever, der sidder på dit kontor, fordi de er på nippet til at blive udelukket fra undervisningen. Alle disse elever har noget at sige. Tilgangen er mere kompliceret og tidskrævende, men nogle gange er det mest værdifulde også det, der er sværest at finde. Der findes tydeligvis en række gennemprøvede metoder til at forbedre din evne til at lytte til eleverne. En af de strategier, jeg har set, som virkelig opbygger en stærk relation mellem skolelederen og alle eleverne, er at sætte fokus på skolelederen i alle numre af skolebladet. Og nej, det handler ikke om at give skolelederen sin egen spalte, hvor han eller hun kan tale i et væk, men snarere en spalte, der er struktureret som et interview mellem eleverne og skolelederen. Eleverne lærer, hvor vigtigt det er at 30

stille gode spørgsmål, skolelederen bliver klogere på, hvad eleverne går og tænker på, og alle på skolen får indblik i, hvad skolelederen tænker. Er det mon en smule risikabelt? Bestemt, men når det gøres på den rigtige måde, får alle noget ud af det! Hvis I ikke har et skoleblad, vil jeg foreslå en rådgivende gruppe af elever. Jeg ved, at det ikke lyder særlig innovativt, men jeg vil bede jer om at gøre det på en anderledes måde. For det første skal du mødes med rådgivningsgruppen mindst en gang hver anden uge. For det andet skal alle elever have mulighed for at være en del af gruppen. For det tredje må møderne ikke finde sted på dit kontor, men i kantinen eller et andet sted, hvor alle kan komme forbi og deltage. For det fjerde må du gøre det klart, at hvert problem, eleverne fremlægger, bør ledsages af et løsningsforslag, der kan diskuteres. For det femte er der en, der skal tage noter (du vil jo helst ikke glemme noget af det, der blev sagt, og du vil gerne kunne holde, hvad du lover). Sidst, men ikke mindst, bør du i slutningen af hvert møde fortælle eleverne, hvad du er mest stolt af ved skolen. En rådgivende gruppe af elever giver ikke blot mulighed for at lære af eleverne, men også for, at eleverne kan lære af dig. De har brug for at vide, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du mener, der er værd at fejre.

Bedstemor Q’s bonmot om at håndtere problemer Dine problemer forsvinder ikke, blot fordi du lukker øjnene for dem.

LÆR Du vil uden tvivl få ting at vide af eleverne, der er chokerende, afslørende og indimellem blot bekræfter noget, du allerede ved. Feedbacken kan gå fra ”Matematiktimerne er kedelige” til ”Renovér toiletterne” eller ”Skolen stinker!”. Man kan forståeligt nok ikke forholde sig til al feedback hele tiden, men bør dog lytte til og overveje hver tilbagemelding. Og du er nødt til at spørge ”hvorfor?”: ”Hvorfor er matematiktimerne kedelige? Hvorfor bør jeg få renoveret toiletterne? Hvorfor synes du, at det at gå i skole ’stinker’?”. ”Hvorfor” er et helt simpelt og ligefremt spørgsmål, men ekstremt effektivt, da det kræver et eftertænksomt svar af personen, der bliver spurgt (langt mere end et ja eller nej), og fører til en dybere forståelse. Selvom fokusgrupper er tidskrævende at koordinere, får de undersøgelsesdataene til at give mening. Spørgeundersøgelser er et godt udgangspunkt for at lytte, men kan vise sig ubrugelige, hvis du ikke tager dig tid til virkelig at forstå, hvad der bliver sagt og hvorfor. Fokusgrupper giver eleverne mulighed for at få dataene til at give mening. Det er vigtigt for at sikre, at dataene bliver tolket på den rigtige måde. På én skole var en meget lav procentdel af eleverne eksempelvis enige i udsagnet ”Jeg er stolt af min skole”. Det kom helt bag på personalet, eftersom miljøet på skolen generelt var meget positivt; der var en høj moral, og eleverne var engagerede i fællesskabet og i at lære noget. I fokusgrupperne blev det klart for lærerne, at eleverne refererede til selve bygningen, som bestemt havde behov for en større renovering. Eleverne var ganske enkelt ikke stolte af selve bygningen. Lærerne havde tolket ”Jeg er stolt af min skole” som den generelle oplevelse af skolen. Der var altså tale om det samme udsagn, men to meget forskellige tolkninger. 32

Frem for at gøre sig sine egne tanker eller uforvarende drage de forkerte konklusioner er det langt bedre at tale med eleverne om undersøgelsesresultaterne for at få bekræftet forståelsen af dataene og få indblik i, hvilken betydning der ligger bag. At tale med eleverne vil kort sagt skabe den klarhed, du behøver for at kunne forstå, hvad der bliver sagt, hvorfor det bliver sagt, og hvordan du bedst responderer på det. Harry, der gik i 2. klasse, fik altid ondt i maven på omtrent samme tidspunkt hver dag (kl. 10.30). Det var så slemt, at hans mor var nødt til at hente ham fra skole næsten hver dag. Skolesygeplejersken, en skolevejleder, Harrys læge og læreren samarbejdede om at finde frem til årsagen. Det forblev dog et mysterium, eftersom ingen kunne se, at der skulle være noget galt med Harry. De havde udelukket alt, hvad de kunne komme i tanke om: frygt for et bestemt fag, hans kost og problemer med at få venner. De troede, de havde vendt hver en sten. Og det havde de da også, lige bortset fra at overveje, hvad Harry selv tænkte. De havde ikke lyttet nok til at lære af ham og virkelig høre, hvad han havde at sige. Til sidst stillede de Harry følgende spørgsmål: ”Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig? Hvorfor har du ondt i maven hver dag?” Harry svarede med ét ord: ”Toiletterne.” Da han så de forbavsede øjne, der stirrede på ham, tog Harry de voksne med hen til toilettet, stillede sig ved siden af kummen og sagde: ”Se, jeg kan ikke nå derop!” Harrys mavesmerter skyldtes ikke noget psykisk problem eller faglige eller sociale problemer. Han var lille, og toilettet var for højt! Løsningen kunne også siges med ét ord: skammel. Harry var glad (og det samme var pedellen!). Harry gik aldrig mere glip af en eneste dag på grund af mavepine. Og hvad kan vi så lære af det: De fagprofessionelle på skolen kan ikke hjælpe eleverne, hvis ikke de giver sig tid til at lytte til og lære af eleverne selv. (Det var nu indlysende for enhver, at man skulle have spurgt Harry først!). 33

Selv toiletter kan have indflydelse på læringen. Når man overvejer alle muligheder og ser bag symptomerne og på selve årsagerne, er det vigtigt at stille eleverne det direkte spørgsmål: ”Hvorfor?”.

Skolelederens volumenkontrol – elever Skru ned for

Skru op for

Isolation på kontoret

Synlighed på hele skolen (for eksempel i klasserum, i kantinen og på gangene)

At opfatte eleverne som det problem, der skal løses

At betragte eleverne som løsningen

At tænke: ”Jeg ved bedst”

Forståelse for, at man kan lære noget af eleverne

Administration af elevernes At opmuntre eleverne til adfærd at tage ansvar At udelukkende fokusere på akademiske resultater

At fejre elevernes arbejde og fremskridt på alle områder – i og uden for læreplanen

At være besat af testresultater.

Kendskab til elevernes håb og drømme.

LED Uanset om det stemmer eller ej, betragter eleverne skolelederen som skolens overhoved – den, der træffer alle beslutningerne; den, der har magten til at sige ”ja” eller ”nej”. Grundlæggende set ved eleverne, at skolelederen skal acceptere alt, hvad der sker på skolen. Derudover trives eleverne, når skolelederen er interesseret i deres handlinger, ideer og aktiviteter, fordi de ved, de er værdsat og bliver hørt; de ved, at de betyder noget.

Udfordringen består i, at du bruger din stemme til at lytte bedre til eleverne for at lære af dem (og i samme ombæring gøre dem opmærksomme på, at de, og deres meninger, er værdsat). Når du lytter til og lærer af eleverne, kan du lede med den selvsikkerhed, der kommer af i det mindste at vide, at de mennesker, din skole er til for at stå til rådighed for, har input til deres egne læringsoplevelser.

Med deres egen stemme Shay Davis Skoleleder, North Star Charter School Eagle, Idaho Jeg bestræber mig på at skabe et trygt og åbent miljø, hvor eleverne og lærerne opmuntres til at bruge deres stemme til at udtrykke ideer, brainstorme over mulige løsninger og tage del i de samtaler, der har direkte indflydelse på akademisk læring og læring, der har at gøre med den virkelige verden. Jeg opbygger målbevidst relationer til eleverne og sørger for, at de har tillid til mig, så de ved, at de betyder noget og hører til på skolen. Eleverne skal vide, at deres stemme er vigtig, og at deres ideer bliver hørt af deres skolekammerater, lærere og skoleledere. Styrkelsen af elevernes og lærernes stemme har resulteret i, at vores skolekultur grundlæggende har forandret sig og nu bygger på respekt, samarbejde og fælles resultater.

Du kan gøre flere forskellige ting for at lede på en måde, der tager udgangspunkt i at lytte og lære: Sæt en stopper for meddelelser over højtaleranlægget hver morgen eller i det mindste dine egne. Det fungerer simpelthen ikke. For eleverne svarer det til at lytte til sin mor, der beder én om at rydde op på værelset … igen. Efter et stykke tid lukker de bare af for det. (Kan du mon huske Søren Bruns lærers stemme i Radiserne?). Server mad i kantinen i frokostpausen. Hils på eleverne, og læg mærke til deres humør, når de står i køen. Bed dem om at fortælle dig én ting, de har lært den dag. Spørg dem om én ting, de ville ændre ved skoledagen, hvis de kunne. Start en samtale med dem. Find ud af, hvad der interesserer dem. Spis sammen med eleverne en gang om ugen – altså ikke på dit kontor, men ved et af bordene i kantinen! Én skoleleder opdagede, at det hjalp at tage småkager med en gang om ugen. Hun elskede at bage, men opdagede også, at det var meget nemmere for hende at nærme sig et bord omringet af elever og tale afslappet med dem, hvis hun havde småkager ved hånden. Afhold et åbent forum med eleverne mindst en gang om måneden. Fastsæt en bestemt tidsramme, og sørg for, at du og eleverne har lige meget tid til at dele jeres tanker. Eleverne lægger ofte ud med klager, fordi de mener, der er for få muligheder for at lufte dem. Når det er slået fast, at forummerne vil blive afholdt regelmæssigt, vil der opstå dybere samtaler, som kan udvikle sig til en meningsfuld dialog om, hvad I bør være stolte af, og hvad der er behov for at ændre på jeres skole.

En sikker favorit: Følg en elev en dag mindst to gange om året. Og jeg mener hele dagen, fra start til slut, også på busturen. Oplev, hvordan deres dag forløber, lær, hvordan de lærer, se, hvad de ser, hør, hvad de hører. Du vil hurtigt få en større forståelse for de udfordringer, eleverne møder. Sørg for at følge elever med forskellige interesser og personligheder i løbet af året. Skriv en rapport hver gang, og lad alle eleverne læse den. Fortæl dem, hvad du har lært – hvad overraskede dig, chokerede dig, gjorde dig vred eller begejstret. Vi har alle sammen været elever engang, men tiden går, og tingene forandrer sig. Det er vigtigt at kunne sætte sig i nutidens elevers sted, hvis du skal kunne lede deres skole på en effektiv måde.

Til refleksion • Hvornår sætter jeg, regelmæssigt, tid af til, at eleverne kan dele deres stemmer med mig? • Hvad gør jeg for at sikre, at alle eleverne ved, at de er blevet hørt, og især de generte elever, der er bange for at sige noget? • Hvordan deler jeg min stemme med eleverne, så jeg viser, at jeg har lært noget af dem og respekterer det, de har at sige?

Om forfatteren Dr. Russell J. Quaglia er verden over anerkendt som pioner på uddannelsesområdet og kendt for sit urokkelige engagement i at udvikle elevernes stemme og ambitioner. I medierne er Quaglia blevet beskrevet som USA’s førende autoritet på området. Hans innovative arbejde understøttes af en omfattende samling af forskningsbaserede publikationer, hans rolle som en internationalt anerkendt foredragsholder og en stadig længere liste af projekter. Blandt Quaglias projekter var udarbejdelsen af undersøgelsesserien School Voice, som inkluderede Student Voice, Teacher Voice, Parent Voice og iKnow My Class. Quaglias bog Student Voice: The Instrument of Change har allerede opnået international anerkendelse. Ud over at have grundlagt og ledet Quaglia Institute for Student Aspirations har Quaglia også stiftet The Aspirations Academies Trust, som han i øjeblikket er formand for, og som er sponsor for skoler i England og bygger på hans forskning i menneskelige ambitioner. Han har for nylig grundlagt The Teacher Voice and Aspirations International Center, som har til formål at styrke lærernes stemme med henblik på at gøre dem opmærksomme på egne ambitioner og realisere deres fulde potentiale. 87

Quaglia har en bachelorgrad fra Assumption College, en mastergrad i økonomi fra Boston College og en mastergrad i uddannelse og en doktorgrad fra Columbia University med speciale i organisationsteori og adfærd. Han er blevet tildelt flere æresdoktorgrader inden for humanitært arbejde på baggrund af sit store elevengagement. Quaglias arbejde har også ført ham til flere nationale og internationale komiteer, hvilket afspejler hans passion for at sikre, at elever og læreres stemmer altid bliver hørt, respekteret og fulgt.

LEDELSE LIGETIL LEDELSE LIGETIL

nelsesledelse, som er en ideel model til forbedring af skole-

ationer og forskning er den verdenskendte finske professor frem til, at uddannelsesledere, der gerne vil opnå samme

annelsessystem som Finland, bør fokusere på fire bestemte

llene og se på årsagen til disse pirere af det finske skolesystem, men ikke blindt kopiere det af myter.

æredygtig skole er skrevet for at tilbyde ledere inden for

aktiske idéer og forslag til nye og effektive politikker på forlasseniveau. Med udgangspunkt i det amerikanske skole-

si Sahlberg en række idéer og strategier, der har til hensigt at

raksis i hele verden.

hlberg er ph.d. og tidligere underviser på læreruddannelelsinki. Tidligere konsulent for Verdensbanken, OECD og

-Kommissionen og gæsteprofessor på Harvard University.

er til flere toneangivende bøger om uddannelse og læring, ndt den internationale bestseller Finnish Lessons: What ld Can Learn from Educational Change in Finland (2011).

FIRE STRATEGIER TIL EN BÆREDYGTIG SKOLE

gier, der udgør grundstenen for denne bog, er: varterer og fysisk aktivitet er afgørende for væsentlig læring

dt elever er en afgørende komponent i succesrige skoler e kvalitative small data frem for de kvantitative big data og i

PASI SAHLBERG

FIRE STRATEGIER TIL EN BÆREDYGTIG SKOLE

Fire strategier til en bæredygtig skole af Pasi Sahlberg

ISBN 978-87-7160-740-6 ISBN 978-87-7160-740-6

9 788771 607406

LEDELSE LIGETIL

n, hvordan ledelse af forbedring bedst kan ske gennem handlingsteorier. Gennem en model i fire faser viser hun, amtidig illustrerer hun med en række konkrete eksempler

srækning til, hvordan forvaltnings- og skoleledere kan få cesserne, så de planlagte forandringer finder sted knap så es til følge.

binson er ph.d. og professor ved University of Auckland, nd, og akademisk leder af Centre for Educational Leaderaculty of Education samme sted. Hun har fungeret som

forskning og udvikling inden for ledelse i både offentlige organisationer i en lang række lande og har modtaget for sit arbejde. Har på dansk udgivet Elevcentreret

e (2015).

FÆRRE FORANDRINGER, FLERE FORBEDRINGER

n kan anvende en inddragende tilgang via konstruktive

”Viviane Robinson holder os endnu en gang op på, at skolens og dermed lederes fornemmeste opgave er at skabe læring og udvikling

VIVIANE ROBINSON

op med at tale om forandring og fokuserer på den langt ng om at skabe forbedring. I denne bog stiller Viviane

gsmålet om, hvorvidt vores forandringsbestræbelser i ger for eleverne – eller om de slet og ret ender med blot

VIVIANE ROBINSON

FÆRRE FORANDRINGER, FLERE FORBEDRINGER

- Helle Bjerg, pædagogisk leder på Frederiksberg Ny Skole

Færre forandringer, flere forbedringer af Viviane Robinson

ISBN 978-87-7160-741-3 ISBN 978-87-7160-741-3

9 788771 607413

LEDELSE LIGETIL

jælp til uddannelsesledere, undervisere og ledere af ællesskaber, der ønsker at kvalificere det professionelle g tage skridtet videre til kollaborativ professionalisme.

ISBN 978-87-7160-833-5

9 788771 608335

ANDY HARGREAVES & MICHAEL T. O’CONNOR KOLLABORATIV PROFESSIONALISME

ANDY HARGREAVES MICHAEL T. O’CONNOR

– Michael Fullan, professor emeritus OISE/University of Toronto

KOLLABORATIV PROFESSIONALISME NÅR SAMARBEJDE FØRER TIL BEDRE LÆRING FOR ALLE

Kollaborativ professionalisme af Andy Hargreaves og Michael T. O’Connor

ISBN 978-87-7160-571-6 ISBN 978-87-7160-571-6

Varenr. 7769

9 788771 605716

RUSSELL J. QUAGLIA SKOLELEDERENS STEMME – LYT, LÆR OG LED

ed de seneste år. Vi kan alle lære af, hvad Finland gør godt, at holde sig i toppen. En af grundene til succesen er den

PASI SAHLBERG

topplacering i internationale uddannelsesevalueringer har

RUSSELL J. QUAGLIA

SKOLELEDERENS STEMME LYT, LÆR OG LED

Skolelederens stemme - lyt, lær og led

Articles inside

Du skal forbedre driften

Du skal altid arbejde med din egen ledelsesudvikling