Tea Thyrre Sørensen
Tilknytningsbaseret forældresamarbejde
I spændingsfeltet mellem tryghed og udvikling: Nye måder at samarbejde med forældre i dagtilbud
Tea Thyrre Sørensen
Tilknytningsbaseret forældresamarbejde I spændingsfeltet mellem tryghed og udvikling: Nye måder at samarbejde med forældre i dagtilbud
1. udgave, 1. oplag, 2024
© 2024 Dafolo A/S og forfatteren
Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj
Omslagsdesign: Simon Zander
Opsætning: Simon Zander
Illustrationer: Maiken Damsgaard
Grafisk produktion: JYPA, Frederikshavn
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Vare-nr. 8238
ISBN 9788772343532
Kapitel 8 . Tilknytningsbaserede cirkulære
Kapitel 9 . Gode begyndelser
Kapitel 10 . Tilknytning i børnehøjde
Kapitel 11 .
Kapitel 12 . Indre og ydre stilladser
Kapitel 14 . Afrundende refleksioner
Introduktion
Denne bog om tilknytningsbaseret forældresamarbejde i dagtilbud stiller skarpt på, hvordan menneskets biologiske og psykologiske behov for og erfaringer med tilknytning spiller en afgørende rolle i vores arbejde med kerneopgaven i både dagtilbud og specialtilbud. Barnets tilknytningserfaringer til både forældre og de professionelle påvirker barnets samlede udviklingsmuligheder, ligesom den måde, vi som professionelle formår at etablere trygge relationer til barnets forældre kan påvirke måden, vi kan skabe høj kvalitet i samarbejdet med forældre til børn i dagtilbud.
Når man arbejder tilknytningsbaseret, er grundantagelsen, at vi i alle forpligtende relationer opbygger relationelle forbindelser og samspilsmønstre, hvor den følelsesmæssige kontakt mellem dem, der samarbejder, påvirker kvaliteten i samarbejdet – også i professionelle sammenhænge (Killén, 2012; Møller, 2014). Samarbejdet mellem forældre og de professionelle er omdrejningspunktet i denne bog, hvor målet for dette samarbejde er barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse set i en tilknytningsbaseret sammenhæng.
Bogen igennem stilles der skarpt på den sammenhæng, der er mellem det professionelle, personlige og private i arbejdet med mennesker – i denne sammenhæng forældrene i dagtilbud. Selvom vi skal være professionelle på arbejdet, påvirker de samspilsvaner og følelsesmæssige forholdemåder, vi gennem livet har tillært os i private sammenhænge, den måde, vi tilgår vores arbejdsopgaver og professionelle samarbejdsrelationer på (Møller, 2014; Daniel, 2012). Det betyder ikke, vi skal til at være ”private” på arbejdspladsen, men at vi skal forholde os til, hvordan dette private påvirker det personlige og professionelle. Det private danner nemlig ofte fundament for de forforståelser, vi har om forældrene og den måde, vi vurderer deres handlinger og holdninger på (Møller, 2014).
Forskning peger på, at de forældre, der formår at tilpasse sig medarbejdernes og institutionens kultur og værdier, opnår den bedste positive kontakt i samarbejdet (Palludan, 2010). Derudover er der anden forskning, som viser, at en af indikatorerne for dagtilbud af høj kvalitet er, at de professionelle formår at inddrage forældrene i indsatser omkring barnet og herigennem styrke forældrenes kompetencer (Taggart, 2019). Det betyder, at der er risiko for, at vi kun skaber høj kvalitet for de familier, hvis værdier og handlemåder minder om
vores egne. Derfor er det nødvendigt, at vi forholder os til, hvordan vi sikrer kvalitet i samarbejdet med alle forældretyper uanset social klasse, etnicitet eller grundlæggende forældreevne. Høj kvalitet er ikke forbeholdt de forældregrupper, som de professionelle bedst kan relatere til. Her kan en tilknytningsbaseret tilgang gøre en forskel.
Forældregruppen har desuden ændret sig gennem årene, og udover at der er kommet større mangfoldighed i den generelle befolkning og muligvis også en større spredning i de sociale lag, er der også en tendens til, at der er flere forældre, som på forskellig vis udfordrer de professionelles vante tilgange til forældresamarbejdet i dagtilbud (Akselvoll, 2022). Samtidig er der flere børn end tidligere, som har særlige forudsætninger for deltagelse i de pædagogiske læringsmiljøer, hvilket øger kompleksiteten i både den almene og specialpædagogiske praksis (BUPL, 2023).
Dette kalder på nye måder at tilgå samarbejdet på. Når vi forholder os tilknytningsbaseret, åbner det for nye måder, hvorpå vi kan forstå forældrenes handlinger og holdninger. Ligeledes giver en tilknytningsbaseret tilgang os mulighed for at øge opmærksomheden på, hvordan vi selv kan påvirke samarbejdet på en måde, som er udviklende for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Bogens formål er at præsentere udvidede forståelsesrammer for, hvordan vi kan tolke og tilgå forældrenes handlinger og holdninger, give virkningsfulde metoder til at arbejde med egne følelser og forforståelser som en gennemgående del af praksis samt at præsentere redskaber til, hvordan man gennem kontakt og kommunikation kan etablere et trygt fundament for samarbejdet. Alt sammen med et tilknytningsbaseret afsæt, hvor barnets trivsel, læring og udvikling og dannelse set i en tilknytningsbaseret sammenhæng er centrum for samarbejdet. Bogen er skrevet som inspiration til de medarbejdere, ledere og vejledere i dagtilbud og specialtilbud, der ønsker at videreudvikle deres fælles tilgang til forældresamarbejdet. Derfor vil det '"vi", du møder bogen igennem både referere til denne gruppe og også til de pædagoger og ledere, der allerede har gjort sig erfaringer med tilknytningsbaseret forældresamarbejde.
Bogen tager afsæt i Neuropsykologisk Relationel Pædagogik (NPRP), som er udviklet af bogens forfatter. Du får i bogens kapitler indblik i, hvordan man med et neuropsykologisk afsæt kan etablere tilknytningsbaserede tilgange til forældresamarbejdet med særligt fokus på, hvordan man kan skabe gensidig tryghed og nysgerrighed på den fælles opgave og herigennem en højere kvalitet i samarbejdet.
Bogen præsenterer også grundlæggende pædagogiske og kommunikative principper og metoder, som giver dig og dine kollegaer/medarbejdere mulighed
for at udvikle et fælles sprog for og en fælles tilgang til forældresamarbejdet. Bogens indhold kan bruges som et samlet grundlag for videreudvikling af forældresamarbejdet, eller I kan vælge at hente inspiration til de områder, hvor I ønsker at øge kvaliteten. Principperne kan anvendes i forældresamarbejdet, uanset hvilken forældregruppe I samarbejder med, og bogen giver jer redskaber til at justere og tilpasse til den enkelte familie.
Gennem bogen får du konkrete eksempler og cases, der giver inspiration til, hvordan du kan gribe arbejdet med tilknytningsbaseret forældresamarbejde an. Du får også indblik i, hvilken effekt de præsenterede indsatser har haft på barnets udviklikngsmuligheder i både hjemmemiljøet og læringsmiljøet i forskellige dagtilbud. Her skal der lyde en stor tak til flere dagtilbud i blandt andet Gribskov, Aarhus og Randers Kommune for et inspirerende samarbejde, for at dele deres erfaringer og lade mig anvende udvalgte cases her i bogen. Ligeledes kommer her en varm tak til de forældre, som jeg gennem mit mangeårige virke som pædagogisk supervisor og familievejleder har samarbejdet med, og som har givet lov til, at jeg i anonymiseret form ligeledes må gengive brudstykker af deres oplevelser og erfaringer. Alle cases her i bogen er justeret på en måde, så det ikke er muligt at relatere dem direkte til et bestemt dagtilbud eller en specifik familie.
Bogens opbygning
Bogens første kapitel sætter forældresamarbejdet ind i en samtidskontekst, hvor der skabes sammenhæng mellem krav til forældresamarbejdet i den styrkede pædagogiske læreplan, et blik på den aktuelle børne- og forældregruppe og udvalgt aktuelt forskning, der berører forældresamarbejde i dagtilbud. I dette kapitel bliver du også præsenteret for fire kvalitetsmarkører, der danner udgangspunkt for tilknytningsbaseret forældresamarbejde. Kapitel 2 præsenterer bogens teoretiske fundament, Neuropsykologisk Relationel Pædagogik (NPRP), og definerer det menneskesyn og den udviklingsforståelse, bogens teori og metode bygger på. Du får her præsenteret menneskets fire psykologiske grundbehov, som spiller en betydningsfuld rolle i forældresamarbejdet. Vores grundlæggende behov for tilknytning er omdrejningspunkt for kapitel 3, hvor du får en introduktion til centrale grundelementer i tilknytningsteorien og indblik i, hvordan en tilknytningsbaseret tilgang kan give udvidede forståelsesrammer for vores rolle og tilgang til forældresamarbejdet.
I kapitel 4 og 5 stiller bogen skarpt på vores professionelle forholdemåder i forældresamarbejdet. Kapitel 4 udfordrer gængse forholdemåder til det at være
professionel, undersøger, hvad der påvirker vores dømmekraft, og præsenterer nye måder, hvorpå vi kan forholde os til det professionelle, det personlige og det private i forældresamarbejdet. I kapitel 5 får du præsenteret det professionelle rodnet, som giver indblik i, hvordan vi kan professionalisere vores menneskelige reaktioner, vores følelser og vores livserfaringer på måder, der styrker vores professionelle forholdemåde i samarbejdet.
Den asymmetriske relation er omdrejningspunktet for kapitel 6, hvor vi stiller skarpt på de asymmetriske forskelle, der er i samarbejdet. Her undersøger vi, om tillid egentlig er en forudsætning for, at vi kan lykkes i forældresamarbejdet, og hvordan vi kommer fra menneskelige til professionelle forholdemåder i mødet med forældrene. I kapitel 7 får du indblik i, hvordan vi skaber tryghedsbaserede dialoger med blik for betydningen af dialogens indhold og opbygning. I kapitel 8 går vi et lag dybere og stiller skarpt på, hvordan vi tager ledelse af dialogerne med forældrene og påvirker samarbejdet gennem cirkulære interventioner.
De næste tre kapitler kommer tæt på hverdagen: Kapitel 9 handler om, hvordan vi med øje for tilknytningens betydning i opstartsfasen skaber gode begyndelser. Her får du også ideer til, hvordan du med øje for tryghedsskabende processer sætter pædagogikken og din faglighed i spil i samarbejdet. I kapitel 10 får du indblik i, hvordan de forskellige former for tilknytningserfaringer påvirker børnenes reaktioner, og hvilke overordnede adfærdsformer du kan bruge som pejlemærker i arbejdet med tryghedsskabende erfaringer i børnehøjde. Den trygge opstart er omdrejningspunktet i kapitel 11, hvor du får indblik i, hvordan du går fra fokus på en indkøringsfase til en tilknytningsfase, hvor målet er tryghedsskabende erfaringer hos både forældre og barnet.
Bogens tre sidste kapitler giver på forskellig vis indblik i, hvordan du kommer godt i gang med tilknytningsbaseret forældresamarbejde. I kapitel 12 får du ideer til, hvordan du gennem arbejdet med både indre og ydre stilladser i din professionelle udviklingsproces kan skabe nye erfaringer og tilgange med tilknytningsbaseret forældresamarbejde i praksis. Kapitel 13 præsenterer en model, der understøtter, hvordan vi kommer godt i gang med de cirkulære processer, og kapitel 14 er bogens afrunding, hvor du får mulighed for at samle trådene fra bogens kapitler.
Du kan betragte bogens indhold som en masse forskellige frø og jeres institution eller organisation som en have. Imens du læser bogen, kan du udvælge de frø, der kan være med til at styrke jeres tilgang til forældresamarbejdet. Måske er der også brug for at fjerne lidt ukrudt i organisationens have for at gøre plads til nye frø. Det kan være, I har steder, hvor der skal plantes flere frø, som kan
gøre rodnettet stærkere og være med til at sikre høj kvalitet til alle forældrene i jeres dagtilbud. Uanset jeres udgangspunkt får I præsenteret praksisnær teori og metode, der kan skabe nye forudsætninger for at skabe høj kvalitet gennem tilknytningsbaseret forældresamarbejde.
Sådan læser du bogen
Når vi skal afprøve og integrere ny viden, nye forholdemåder, metoder og tilgange i vores praksis, er der forskellige centrale elementer, der skal gødes og vitaliseres for at etablere et stærkt rodnet, både hos den enkelte medarbejder og i organisationen. Her balancerer man i NPRP i spændingsfeltet mellem hoved, hjerte og fødder :
Hoved repræsenterer i denne sammenhæng, at der er brug for teori, viden og et fælles sprog, når vi skal videreudvikle vores tilgang til forældresamarbejdet. Den viden, vi har, danner fundament for vores forforståelser, refleksioner og prioriteringer. Fordi vi henter hypoteser om årsager til forældrenes adfærd i vores viden og erfaringer, har det afgørende betydning, at vi har viden, som er med til at udvide vores forforståelser om forældrenes handlinger og holdninger. Følgende case giver et eksempel på dette:
På blå stue i vuggestuen skal pædagogerne tage imod en ny dreng. De har aftalt med hans mor, at de kommer på besøg en fredag, hvorefter han så starter stille og roligt op den efterfølgende mandag. Da moren kommer, har hun en liste med 26 punkter med. Hun rækker den til pædagogerne og siger, at det er de ting, drengen har brug for, for at han kan trives. Begge pædagoger mærker en lille irritation, som gør, at de ikke får spurgt ind, men bare får sagt ”Tak, det må vi så kigge på.” De føler sig ramt, fordi de ser sedlen som et udtryk for, at drengens mor ikke har tillid til deres faglighed. De oplever, at moren er svær at få kontakt med, og at hun taler hen over dem i dialogen, som om hun ikke har interesse for dem eller vuggestuen.
Begge pædagoger reagerer med at blive stille og afventende. Efter moren og drengen er gået, taler de om, at det her sikkert
bliver en svær opstart, og de beslutter sig for at tage situationen op til deres supervision den efterfølgende tirsdag. Til supervisionen beskriver de hændelsesforløbet, og de giver udtryk for, at de tænker, at moren ikke har tillid til deres faglighed, siden hun kommer med de 26 punkter. De fortæller også, at de igen mandag og tirsdag har haft samme følelse, fordi moren har dikteret, hvilket tøj drengen skal have på, og har kommenteret på, at han har sovet for varmt, fordi han havde røde kinder, da hun hentede ham. I samarbejde med supervisoren noterer de morens adfærdsformer ned for at skabe et fælles overblik.
Supervisoren samler op og siger: ”Det, vi ved, er, at vores hjerne skaber forforståelser om andre menneskers handlinger. Og når jeg lytter til jer, så lyder det til, at den adfærd, vi har noteret, tolker I som et udtryk for, at mor ikke har tillid til jer?”
Pædagogerne nikker.
Sammen drøfter de, hvorfor det netop er denne tolkning, de gør foretrukken, og sammen undersøger de, om der kan være andet, der ligger bag. Her præsenterer supervisoren viden om, hvordan utrygge tilknytningserfaringer kan skabe behov for kontrol, som kan tolkes som manglende tillid. I sådanne tilfælde vil det sjældent handle om manglende tillid i den konkrete situation, men om manglende generelle erfaringer med at kunne føle sig tryg, forstået og lyttet til. Derfor kan man ubevidst være forudindtaget, når man møder nye mennesker, og særligt mennesker, der skal passe på ens lille barn. Hvis mors forudindtagethed har vækket ængstelse eller tvivl, er det ikke ualmindeligt, at hun forsøger at skabe handlinger, der virker selvregulerende og beroligende. At lave en liste med 26 punkter kan være regulerende for mors ængstelighed og dermed støtte hende i at være der for hendes dreng på den bedst mulige måde.
Pædagogerne bliver optaget af de nuancer, den nye viden giver dem i forhold til at gå bag om morens adfærd. De deler nye hypoteser om, at det, at mor skriver punkterne ned, sikkert har hjulpet hende til at finde ro og regulere sig, og dermed er en måde
at tage ansvar for sit barn på. Pædagogerne går i refleksionen fra en hypotese om, at morens adfærd er et udtryk for mistillid, til, at hendes adfærd kan være et udtryk for, at hun tager ansvar. Dette giver dem nye perspektiver og nye forforståelser og dermed et nyt udgangspunkt for deres samarbejde. Samtidig går pædagogerne fra at føle irritation over til at føle omsorg for moren – og hermed er der skabt et nyt udgangspunkt for samarbejdet.
Fødderne beskriver de praktiske handlinger, metoder, justeringer og tiltag, vi kan anvende i den konkrete praksis i forældresamarbejdet. Bogen igennem vil du blive præsenteret for forskellige metoder og tilgange, der understøtter bogens teoretiske fundament og dermed støtter måden, du kan omsætte teorierne til konkrete handlinger i dit samarbejde med forældrene på. Det kan være på det overordnede plan, hvor I arbejder med fælles principper og metoder, eller på det konkrete plan, hvor du fx justerer i din måde at møde et forældrepar på. Følgende case beskriver, hvilken effekt nye metoder og redskaber kan have:
På blå stue i børnehaven har de løbende dialoger med Josefines mor. Hun er bekymret for, om Josefine får nok at spise, når hun er i børnehave. Josefine går på en stue med 24 børn, der spiser i tre grupper med otte børn i hver. Der er én medarbejder i hver gruppe og et fagligt fokus på dialog, imens de spiser. Josefine har ofte meget mad med hjem i madkassen. Til gengæld spiser hun virkelig meget mad, når hun kommer hjem omkring klokken 15. Også selvom hun har fået frugt og en bolle i børnehaven klokken 14. I weekenderne spiser hun en stor portion til frokost, og derfor spørger Josefines mor flere gange, om medarbejderne ikke vil se, om hun kan spise lidt mere, da mor mener, at hun må gå og være sulten, når hun spiser så meget, når hun kommer hjem.
Medarbejderne arbejder ud fra et princip om, at børnene må spise, hvad de har lyst til, og at børnene selv forvalter, hvor meget de spiser af deres madpakke. Derfor har de på forskellige måder forklaret Josefines mor om deres måde at arbejde på og forklaret hende, at de ikke tænker, at Josefine går rundt og er sulten. De oplever, at tonen fra Josefines mor løbende bliver firkantet og krævende, hvilket har resulteret i, at medarbejderne også bliver skarpe i deres måde at holde fast i deres principper over for Josefines mor på. To af pædagogerne mærker, at de begynder at blive irriterede på moren og går og småsnakker om, at det jo bare er, fordi hun er en mor, der gerne vil bestemme, og som ikke har tillid til, at det, de gør, er godt nok.
De drøfter situationen med deres leder på et stuemøde. Lederen inviterer dem til at dele hypoteser om, hvad der mon ellers kan lægge bag morens adfærd, udover at hun ønsker, at Josefine spiser mere i børnehaven. Lederen faciliterer processen. De anvender FRImodellen til refleksion, hvor de deler hypoteser om både moren, om deres relation og samarbejde og om organiseringen af samarbejdet. Da de har skrevet alle deres umiddelbare hypoteser ned, får de øje på, at de ikke har delt hypoteser om, hvordan deres egen forholdemåde til morens facon påvirker samarbejdet. De bliver nysgerrige på, hvad der kan ligge bag morens adfærd, og deler en hypotese om, at moren muligvis ikke føler sig hørt, fordi de som pædagoger har været forudindtagede og dermed reelt ikke har forsøgt at afdække, om der kunne ligge noget vigtigt bag hendes perspektiver. Dette får dem til at flytte fokus til Josefine. Her deler de hypoteser om mulige årsager til, at pigen ikke får spist i børnehaven, og de får øje på flere spændende perspektiver. Den ene pædagog kommer med hypotesen om, at Josefine måske har svært ved at skabe overblik over spisningen, fordi de andre piger ved bordet er hurtigere færdige med at spise og dermed ofte får gang i en leg uden hende. Den anden pædagog kommer med en hypotese om, at pigen bliver påvirket af, at det er forskelligt, hvilken medarbejder der spiser med
gruppen. Medarbejderne har forskellige tilgange, og det er ikke dem alle, hun udviser tryg tilknytningsadfærd overfor. På baggrund af deres refleksioner ændrer de lidt på deres måde at spise frokosten på. I en periode er det altid den samme medarbejder, der spiser med Josefines gruppe. Denne sørger for at skabe en god følelsesmæssig forbindelse til hende (og resten af gruppen) og hjælpe hende i gang med madpakken. Derudover laver de en tydelig afrunding på spisningen, hvor gruppen sammen danner sig et overblik over, hvilke legetilbud der er bagefter, og dermed, hvem der kunne have lyst til at lave noget sammen. Efter tre uger begynder Josefine at spise mere, og madpakkerne er nu oftere tomme end tidligere.
Hjertet beskriver den måde, vi som professionelle grundlæggende forholder os følelsesmæssigt på til de opgaver, der knytter an til forældresamarbejdet. Vores følelser danner fundament for måden, vi erkender verden på, og derfor vil de følelser, der kommer i spil i samarbejdet med forældrene, påvirke måden, vi oplever forældrenes perspektiver og adfærd på, og dermed også vores grundlæggende forholdemåder (Bauer, 2006).
Bogen igennem vil du få mulighed for at forholde dig til, hvordan det private, personlige og professionelle både understøtter og udfordrer den måde, du møder forskellige typer forældre på, og du vil få konkrete redskaber til, hvordan du arbejder med dine følelsesmæssige forforståelser, så du kan få hjerte for forældrene. Dem, vi får hjerte for, kan vi nemlig hjælpe, hvilket du får et eksempel på her:
I børnehaven går der en dreng, som af forskellige årsager mangler erfaringer med at lykkes i leg med de andre børn. Dette ses ved, at han ofte kommer i konflikter og nogle gange skubber, slår eller bider dem, han leger med. Det er oftest drengens far, der henter
og bringer, og pædagogen kontakter ham, dels for at dele nogle af personalets erfaringer, dels for at høre farens perspektiver. For måske har forældrene erfaringer derhjemme, som børnehaven kan lære af. Pædagogen fortæller faren om deres observationer og oplever selv, at hun er tydelig med at fortælle, at de gerne vil hjælpe drengen og ikke er ude på at gøre ham forkert. Faren får afbrudt hende i den sidste del og får med tydelig stemme sagt: ”Hvis min dreng slår eller bider, har det andet barn helt sikkert selv været ude om det!” Herefter tager han hurtigt drengens ting og haster ud på legepladsen for at finde ham.
Pædagogen bliver meget overrasket over farens kommentar og opførsel og får ikke reageret eller fulgt op, før faren og drengen har forladt børnehaven. Hun er noget chokeret, da hun kommer ind på personalestuen, hvor en kollega kommer hende i møde. Pædagogen får fortalt om farens reaktion og udbryder: ”Så forstår jeg godt, at drengen reagerer, som han gør, når far ikke har blik for de andre børn.” Kollegaen bekræfter, at det kan være svært at stå i sådanne situationer og spørger, om hun vil prøve at genfortælle den konkrete hændelse. Pædagogen fortæller om hændelsen, og imens mærker hun, at hun falder lidt til ro. Kollegaen bekræfter igen, at hun genkender sådanne situationer og anerkender pædagogen for måden, hun har fortalt faren om situationen på. Herefter siger hun: ”Gad vide, hvad der gjorde, at dette blev farens første reaktion?”
De får delt hypoteser om farens forholdemåde, og undervejs kommer pædagogen frem til en hypotese om, at faren kan opleve, at de ofte sætter spørgsmålstegn ved drengens adfærd, hvilket kan opleves som en kritik af deres forældreskab og opdragelse. Hun mærker, at hun får hjerte for faren, mens hun formulerer hypotesen. Tænk, hvordan det må være at være utryg ved, om pædagogerne i ens børnehave synes, man er god nok som forældre? Så måske er farens adfærd et udtryk for, at de ikke får mødt ham godt nok og ikke skaber tillid til at tale om det svære? Pædagogen mærker nu, at hun får empati for faren og beslutter sig for
at undersøge farens oplevelse af, om børnehaven i tilstrækkelig grad får mødt ham og hans kone på en måde, der kan skabe tillid i samarbejdet.
Denne case beskriver et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med tilknytningsbaseret forældresamarbejde. Det er ikke blot adfærdsændringerne, der gør en forskel, for ingen handling eller metode er stærkere end det nervesystem, der praktiserer den. Når vi har opmærksomhed på de indre tilstande, følelsesmæssige forforståelser og forholdemåder, der giver vores handlinger kraft og betydning, kan vi skabe nye kontekster og sammenhænge, der skaber nye muligheder og nye begyndelser for samarbejdet. Særligt i sager og problemstillinger med stor kompleksitet.
Bogens kapitler giver dig indblik i, hvordan du kan skabe sammenhænge mellem den teori, du får præsenteret, de metoder og handlemuligheder, der kan omsætte teorien til praksis, og de følelser, forforståelser, værdier og holdninger, du har i forhold til den givne opgave eller problemstilling. Når vi kombinerer de tre dimensioner hoved, fødder og hjerte, får vi mulighed for at få øje på nye perspektiver, der kan vise os nye veje at gå.
Opsummering
I dette introducerende kapitel har du fået overblik over bogens indhold og opbygning. Uanset om du læser bogen i dens fulde længde eller udvælger de kapitler, du finder mest inspirerende, giver indholdet dig muligheder for at undersøge din og jeres tilgang til forældresamarbejdet på nye måder og herigennem skabe nye kontekster og nye veje at gå.
Samfundets aktuelle ståsteder og løbende udvikling er med til at målsætte, hvilken dannelse vi skal arbejde med i børnehøjde, og dermed også hvad vi skal gøre foretrukken i forældresamarbejdet. Det giver os muligheder for at understøtte barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse på allerbedste vis. Derfor må målet for vores samarbejde med forældrene løbende knytte an til den samfundskontekst, vi befinder os i. I det følgende kapitel får du præsenteret nogle af samtidens centrale bevægelser i måden, vi samfundsmæssigt ser på forældre i dag. Dette kobles til den forskning, der danner grundlag for måden, vi forholder os til de kvalitetsmarkører, vi med fordel kan sætte op i samarbejdet med forældrene.
