Bevægelse i dagtilbud
En pædagogisk metode til at arbejde reflekteret med bevægelse
Marlene Rosager Lund Pedersen
Bevægelse i dagtilbud
En pædagogisk metode til at arbejde reflekteret med bevægelse
1. udgave, 1. oplag, 2024
© 2024 Dafolo A/S og forfatteren
Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj & Chenette Back Hangaard
Omslagsdesign og grafisk layout: Simon Zander
Grafisk produktion: JYPA, Frederikshavn
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24
9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8235
ISBN: 978-87-7234-347-1
INDHOLD
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
for at arbejde med bevægelse og motorik
Kapitel 4
Hvad påvirker implementering af bevægelse i dagtilbud?
Kapitel 5
INDLEDNING
Børns udvikling er dybt forbundet med fysisk aktivitet og bevægelse. Derfor er det vigtigt, at forældre, det pædagogiske personale i dagtilbud og andre personer, der tager sig af børn, har de nødvendige kompetencer og værktøjer til at styrke børnenes udvikling bedst muligt.
Som mor ønsker jeg, ligesom mange andre forældre, at kunne støtte mine børns udvikling i de tidlige år, da disse år er vigtige for børnenes udvikling både nu og senere i livet. Alle omsorgspersoner for små børn har en vigtig rolle i forhold til at styrke børnenes motoriske udvikling (Pedersen & Hansen, 2022).
Dette kan vi gøre ved at skabe gode rammer for bevægelse og motorisk aktivitet, både hjemme og ikke mindst i dagtilbuddet, hvor børnene fra de er helt små tilbringer mange timer i løbet af dagen. Derfor er der i dagtilbuddet i dag et stort fokus på netop bevægelse og motorik, og det er voksende, også inden for pædagoguddannelserne, hvor bevægelseskompetencer efterspørges.
Den styrkede pædagogiske læreplan, som danner grundlag for det pædagogiske arbejde, understreger betydningen af arbejdet med krop og bevægelse i dagtilbuddene. Det ses fx i et af de seks læreplanstemaer: Krop, sanser og bevægelse. Dette understreger vigtigheden af, at det pædagogiske personale i dagtilbud har de nødvendige kompetencer til at integrere leg i de daglige rutiner og dermed give børnene mulighed for at udforske og udvikle deres kropslige færdigheder samt udtrykke sig og forstå eget og andres kropssprog (EMU, 2020).
En rapport fra 2023 – en undersøgelse af kvaliteten i dagtilbud – påpeger behovet for at forbedre kvaliteten for børn i 0-2-årsalderen. Rapporten peger nemlig på, at der i dagtilbuddene er for lidt fokus på kvaliteten af leg og aktiviteter for denne gruppe børn (Lindeberg et al., 2023). Endvidere påpeger rapporten også, at der er brug for flere og mere alsidige aktiviteter, ligesom der er behov for, at det pædagogiske personale støtter børnene deri.
Som fysioterapeut med passion for børns udvikling forstår jeg vigtigheden af bevægelse i børns liv. Jeg har, både som mor og gennem mit arbejde, blandt andet med at skrive en ph.d.-afhandling om småbørns motoriske udvikling, set førstehåndsresultaterne af den positive indflydelse, som bevægelse og fysiske aktiviteter har på børns sundhed, samt hvordan det stimulerer deres sociale og kognitive evner. Det er denne indsigt, jeg ønsker at dele med læserne af Bevægelse i dagtilbud – en bog designet til det pædagogiske personale som et bud på konkrete måder at inkludere varierede bevægelser som en del af de daglige rutiner.
Bogen er også et bud på en guide for det pædagogiske personale til refleksion over implementeringen af aktiviteter og lege, og den giver de nødvendige redskaber til at igangsætte og understøtte børnenes udvikling gennem legende læring med kroppen i bevægelse.
I dag er der ofte fokus på, at børn ikke er aktive nok, og relativt mange børn har motoriske vanskeligheder (Pedersen et al., 2019). Der er stor opmærksomhed på, hvordan man kan komme disse vanskeligheder til livs: Man designer og implementerer indsatser til dagtilbuddet, hvor det pædagogiske personale står for selve gennemførelsen af bevægelsesindsatserne. Det er imidlertid ikke altid, at indsatserne harmonerer med pædagogernes hverdag eller kompetencer på området. Fx kan man godt blive uddannet som pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper uden at have erfaring med bevægelse og implementering heraf. Man kan derfor ikke forvente, at det pædagogiske personale har de nødvendige kompetencer til at igangsætte, implementere og arbejde reflekteret med bevægelse i dagtilbuddet.
Desuden er det ikke altid, at implementeringen af indsatser er gennemtænkt, når det drejer sig om mulige forhindringer for implementering af bevægelse. Blandt andet kan lederens holdning til og prioritering af området
være en hindring for, at det pædagogiske personale igangsætter bevægelse i dagtilbuddet (Pedersen & Ibsen, 2022).
Dermed ses vigtigheden af denne bog, hvis formål som nævnt er at give det pædagogiske personale i dagtilbuddet et værktøj til at integrere bevægelse i deres daglige praksis med henblik på at fremme barnets udvikling. Derfor indeholder bogen:
• En introduktion til Bevægelseskløveren – en pædagogisk metode, som sigter mod at etablere et fundament for reflekteret arbejde med bevægelse og at integrere det i personalets daglige praksis.
• En præsentation af baggrundsviden på området – for at styrke det pædagogiske personales forståelse af og kompetencer til implementering og reflekteret arbejde med bevægelse.
• En demonstration af konkrete bevægelsesaktiviteter, som praktisk implementerer teorier og tilgange bag Bevægelseskløveren ved hjælp af bevægelseskort. Formålet er at omsætte disse teorier og tilgange til praktiske handlinger og aktiviteter i dagtilbuddet.
Videre er hensigten med bogen at vise, hvad man skal være opmærksom på ved gennemførelsen af bevægelse i dagtilbuddet. Her bidrager bogen med vigtige overvejelser om blandt andet lederens betydning, personalets kompetencer samt tid og ro i dagligdagen, og der vil være anbefalinger til, hvordan dette kan imødekommes i praksis.
Den primære målgruppe er det pædagogiske personale og ledere i dagtilbud samt undervisere og studerende på pædagoguddannelserne. Lederen er væsentlig her, fordi ledelsens støtte er vigtig, når man ønsker at gennemføre og iværksætte bevægelse i dagtilbud, da denne proces ofte er forbundet med udfordringer, men samtidig rummer processen også muligheder for udvikling og læring blandt det pædagogiske personale.
Bogen er dog også relevant for pædagogisk personale i indskoling og SFO, idrætsstuderende, dagplejere, foreninger og forældre, der arbejder med bevægelse for børn i alderen 0-6 år. Kommunalforvaltninger kan også drage nytte heraf.
Flere spørgsmål besvares: Hvorfor gør vi, som vi gør? Med hvilket formål for barnets udvikling? Hvordan kan vi arbejde med bevægelse i dagtilbud? Samtidig understreges betydningen af støtte fra ledelsen og tilegnelse af de nødvendige kompetencer hos det pædagogiske personale, når man ønsker at fremme bevægelse i dagtilbud.
I bogen vil bevægelsesmodellen, for læsevenlighedens skyld, blive kaldt Bevægelseskløveren, så læseren er bevidst om, hvilken model der refereres til, da der findes flere forskellige bevægelsesmodeller. Modellen Bevægelseskløveren er en metode til at arbejde reflekteret med bevægelse i dagtilbuddet, men Bevægelseskløveren kan også bruges bredere, fx af det pædagogiske personale i indskolingen eller SFO, som vil implementere bevægelse.
Jeg ønsker, at denne bog kan inspirere og guide alle, der er engagerede i børns trivsel og udvikling, og at den kan være et værdifuldt redskab i arbejdet med at fremme bevægelse i dagtilbud.
Til slut vil jeg gerne rette en tak til Høje-Taastrup Kommune for det gode samarbejde i årenes løb i forbindelse med projektet Trille & Tumle – børn i bevægelse. Jeg vil rette en stor tak til projektleder Sofie Aabo, ergoterapeut Christina Larsø og fysioterapeut Pia Møller Jensen fra Høje-Taastrup Kommune, der har bidraget til præcisering og kvalificering af indhold i bogen. Og der skal lyde en særlig tak til Høje-Taastrup Børneterapi, der har udviklet bevægelsesmodellen Bevægelseskløveren og bevægelseskortene.
Bogens opbygning
Bogen er inddelt i fem kapitler. Først præsenteres modellen Bevægelseskløveren, som danner grundlaget for at arbejde reflekteret med bevægelse og integrere den i det pædagogiske personales hverdag med henblik på at fremme barnets udvikling. Herefter fremlægges den nødvendige baggrundsviden på området, hvorefter der præsenteres en række konkrete bevægelsesaktiviteter, som anvender teorier og tilgange bag Bevægelseskløveren i praksis ved hjælp af tilhørende bevægelseskort. Formålet er her at give læseren en solid forståelse af og gode forudsætninger for at implementere og arbejde reflekteret med bevægelse i dagtilbuddet.
I Kapitel 1. Introduktion til Bevægelseskløveren: grundlag og modelpræsentation introduceres Bevægelseskløveren som metode med dertilhørende bevægelseskort, der danner grundlag for, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde reflekteret med bevægelse og integrere den i deres hverdag. Motivationen for at anvende Bevægelseskløveren og udgangspunktet i teorier og tilgange bliver derudover præsenteret.
I Kapitel 2� Bevægelseskløveren i praksis præsenteres erfaringer og indsigter fra implementeringen af Bevægelseskløveren i praksis. Det gælder fx muligheder og fordele ved anvendelse af metoden. Præsentationen er baseret på indsamlet viden om og erfaringer med at anvende Bevægelseskløveren i praksis. Desuden vil faldgruber og aspekter, som kræver opmærksomhed, blive belyst, da de kan påvirke implementeringen af bevægelse.
I Kapitel 3� Bevægelse og motorik i dagtilbud – fakta og viden præsenteres den viden, der findes på området, for at give brugeren af Bevægelseskløveren baggrundsinformation. Denne viden kan hjælpe det pædagogiske personale med at implementere og arbejde reflekteret med bevægelse i dagtilbuddet – samt give personalet de bedste forudsætninger.
I Kapitel 4� Hvad påvirker implementering af bevægelse i dagtilbud? udforskes det pædagogiske personales roller, og der præsenteres faktorer, som er vigtige at være opmærksom på for at få succes med implementering af bevægelse i dagtilbud. Dette er basereret på tidligere implementeringsforskning. Formålet er at opnå en dybere forståelse af, hvordan man kan fremme en vellykket implementering af bevægelse i dagtilbud. Til sidst i dette kapitel bliver nogle opmærksomhedspunkter nævnt, som med fordel kan tages i betragtning, hvis man vil implementere Bevægelseskløveren.
I Kapitel 5� Bevægelseslege på baggrund af Bevægelseskløveren præsenteres en række forslag til opbygning af bevægelsesaktiviteter, der har til hensigt at omsætte teorier og tilgange bag Bevægelseskløveren til praksis. Det sker ved hjælp af de bevægelseskort, der er udviklet på baggrund af Bevægelseskløveren. Der præsenteres konkrete bud på bevægelsesaktiviteter, som kan bruges i overgangen til og opbygningen af bevægelsesaktiviteter ud fra sensory circuits-tilgangen (en tilgang til regulering af aktivitetsniveauer).
