AI i skolen by Dafolo

AI i skolen

og anvendelse af sprogmodeller i undervisningen

AI i skolen

og anvendelse af sprogmodeller i undervisningen

Bjarke Lindsø Andersen, Bo Teglskov Kristensen, Brian Holm Sørensen, Christina Hellensberg, Danièle Eychenne, Jesper Juellund Jensen, Lise Dissing Møller, Martin Exner, Martin Kongshave, Mette Lynnerup, Mikkel Aslak, Ole Sejer Iversen & Per Størup Lauridsen

Malte von Sehested & Mikkel Hjort (red.)

Eksterne redaktører: Malte von Sehested & Mikkel Hjorth

AI i skolen og anvendelse af sprogmodeller i undervisningen

Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander

Grafisk produktion: JYPA, Frederikshavn

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn

Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8263

ISBN 9788772343907

Af Anders Høeg Nissen

Indledning

KAPITEL 1

Introduktion til AI og sprogmodeller

Af Malte von Sehested og Mikkel Hjorth

KAPITEL 2

Konsekvenser og muligheder ved kunstig intelligens i skolen

Af Per Størup Lauridsen

KAPITEL 3

Tekspejlet – en model for den demokratiske samtale om chatbots, sprogmodeller og kunstig intelligens

Af Mikkel Hjorth og Ole Sejer Iversen

KAPITEL 4

Prompting i undervisningen – mod et fælles sprog

Af Martin Kongshave

KAPITEL 5

Prompting i undervisningen – fem eksperimentelle tilgange til undervisningen

Af Martin Kongshave

KAPITEL 6

SkoleGPT og en kritisk tilgang til AI

Af Martin Exner

KAPITEL 7

Elevprocesser, kreativitet og nye arbejdsformer

Af Mikkel Aslak

KAPITEL 8

Elevskriver i maskinens spejl – mødesteder mellem elevens fremstilling og store sprogmodeller i danskfaget

Af Lise Dissing Møller

KAPITEL 9

Brug chatbots i matematikundervisningen, så eleverne tænker mere og ikke mindre

Af Bo Teglskov Kristensen

KAPITEL 10

AI som sprogpartner – nye muligheder i fremmedsprogsundervisningen

Af Danièle Eychenne og Christina Hellensberg

KAPITEL 11

Kunstig intelligens og kreativitet i de praktisk-musiske fag

Af Mette Lynnerup

KAPITEL 12

Programmering med chatbots i faget teknologiforståelse

Af Bjarke Lindsø Andersen og Jesper Juellund Jensen

KAPITEL 13

AI på ungdomsuddannelserne – muligheder, udfordringer og et ansvarligt læringsperspektiv

Af Brian Holm Sørensen

Om forfatterne

Forord

Af Anders Høeg Nissen, techformidler og podcastvært på blandt andet AI Denmark og ScifiSnak

AI er et kompliceret fænomen, som rammer vores samfund på mange forskellige måder. I debatten om AI bliver vi ofte præsenteret for vilde hype-visioner eller dystopiske skrækscenarier, men som med så mange andre områder i vores moderne virkelighed ligger den nuancerede sandhed nok en masse steder i spændet mellem yderpunkterne.

Det gælder ikke mindst spørgsmålet om brugen af AI i skolen – og derfor er der et stort behov for en bog som denne, der ser på de mange forskellige aspekter af både konkret anvendelse og principielle diskussioner, hvad angår undervisning og kunstig intelligens.

AI giver mange nye muligheder i skolen, og det er vigtigt for både elever og lærere at tilegne sig kompetencer i anvendelsen af AI. Men skolen skal være mere end et sted, hvor vi lærer at bruge AI – det skal være et rum for nysgerrighed, kritisk tænkning og refleksion, hvor vi også undersøger, hvordan teknologien påvirker vores hverdag, vores forhold til viden og selve måden, vi lærer og underviser på.

Jeg indrømmer blankt, at jeg er superfascineret af AI, og jeg har fulgt udviklingen med stor nysgerrighed i mange år – fra de tidlige maskinlæringsalgoritmer og selvkørende biler til brætspillende computere i stormester-klassen, og selvfølgelig nu også ChatGPT og alle de andre chatbotter.

Fascinationen begyndte dog, længe før AI blev hvermandseje, og jeg er vokset op med masser af science-fiction-romaner og -film med vilde visioner om maskinhjerner, robotbutlere og superintelligente rumskibe.

Historierne handlede ofte om dræberrobotter eller ultrarationelle, intelligente maskiner som HAL 9000, men ikke desto mindre har jeg en naiv tro på, at kunstig intelligens rummer et kolossalt potentiale herude i virkeligheden og i hverdagen, på kontoret, på fabrikken eller i skolen – hvis vi lærer at bruge AI reflekteret og nuanceret.

Sci-fi-fortællingerne fra min ungdom var – indrømmet – sjældent særlig gode til at forberede os på de konkrete muligheder og udfordringer, som kunstig intelligens og andre teknologier fører med sig i dag, hvor underholdende de end kunne være.

Science-fiction er således næppe det bedste grundlag til en nøgtern vurdering af den aktuelle bølge af store sprogmodeller og generativ AI, særligt ikke når det handler om virkeligheden og hverdagen i skoler, gymnasier og andre læringsrum.

Jeg kan ikke huske mange klassiske sci-fi-romaner med AI-værktøjer, som kunne hjælpe med vores brainstorms, lave resumeer af de artikler, vi gemmer fra nettet, eller med at analysere data, vi har indsamlet i fysiklokalet. Og når den kunstige intelligens gik amok i de gamle film, handlede det sjældent om snyd med dansksstile eller personaliserede læringsplaner, som var fulde af skævvredne fordomme.

Jeg generaliserer selvfølgelig groft her, og med årene er beskrivelserne af AI i science-fiction jo også blevet væsentlig mere nuancerede. Det er sket parallelt med, at teknologien ude i virkeligheden har udviklet sig og er blevet en større og større del af vores verden.

Min pointe er, at moderne kunstig intelligens er et kompliceret og mangefacetteret fænomen, som ikke så let kan opsummeres, analyseres eller forstås, men som eksisterer i mange samtidige og modsatrettede tendenser.

Alle aspekter af AI er vigtige og er altid allerede sammenfiltret på kryds og tværs og på mange niveauer af vores liv og samfund – på godt og ondt.

Det er sjovt og relevant at læse sci-fi, fordi det sætter tanker i gang, og fordi det underholder og inspirerer, men det er ikke nok, hvis man gerne vil forstå AI, ligesom det absolut heller ikke er tilstrækkeligt at lytte til AI-hype fra techfirmaerne eller de entydigt dystopiske fortællinger fra kritikerne.

Det er skræmmende, når direktører vil proppe AI i alting, eller når politikere lover os, at AI kan løse alle vores problemer, men det er også kortsigtet og farligt, hvis man ikke er parat til at undersøge og udnytte potentialet i kunstig intelligens.

Sandheden om AI findes derfor i det komplekse og forvirrende område mellem yderpunkterne.

Alt det ovenstående understreger behovet for en bog som denne, der grundigt og kompetent zoomer ind på kunstig intelligens i en konkret og hverdagslig kontekst. Og samtidig er netop spørgsmålet om brugen af AI i undervisningen helt centralt at dykke ned i, også når det gælder den bredere diskussion af både teknogiens samfundsmæssige potentialer og faldgruber.

Skolerne var et af de første områder, som for alvor skulle tackle de konkrete konsekvenser af den moderne bølge af sprogrobotter, og vi kan lære meget af deres erfaringer, både hvad der virker, og hvad man måske skal forholde sig mere skeptisk til.

Uddannelsesinstitutionerne er jo dér, hvor vi skal lære børn og unge at forstå, anvende og reflektere kritisk over al ny teknologi, ikke mindst selvfølgelig AI, og hvor vi forhåbentlig kan hjælpe nye generationer med at bruge værktøjerne konstruktivt og ansvarligt.

Eleverne (og alle os andre) skal forstå, hvad AI er, hvordan algoritmer fungerer, og hvordan man kan bruge kunstig intelligens i praksis på tusind smarte måder. Men

de skal også kunne se AI i en større kontekst og vurdere teknologiens indflydelse på alt fra nyhedsforbrug til politiske diskurser og finansielle transaktioner, og hvordan AI påvirker og forandrer selve den måde, vi lærer, underviser og tænker på.

Noget af det, der gør mig særligt rundtosset ved den aktuelle bølge af sprogmodeller og generativ AI, er netop, at de nye værktøjer giver os vilde muligheder for at finde og udforske informationer og viden, samtidig med at de – selvfølgelig – også former, hvordan vi tilegner os og udforsker den viden på. Det rummer et kolossalt potentiale, men kræver disciplin, omtanke og konstant refleksion.

Det er præcis derfor, det er så utrolig vigtigt, at man i skolen både arbejder med AI, om AI og i AI, for nu at bruge denne bogs terminologi.

Så selv om science-fiction sjældent har forudset de præcise udfordringer, som nu rammer os i kølvandet på AI, så havde historierne ret i én ting: at kunstig intelligens ville blive en transformerende kraft, der tvinger os til at genoverveje vores forhold til viden, læring og selve det at være menneske.

Anders Høeg Nissen anders@podlab.dk ahnissen.dk – podlab.dk @4nd3rs@mastodon.social @4nd3rs.dk

AI i skolen

– forståelse, udforskning og ansvarlig anvendelse

Kunstig intelligens er ikke længere en teknologi, der hører fremtiden til – den er allerede en del af skolens virkelighed. AI og sprogmodeller udfordrer traditionelle undervisningsformer, men rummer samtidig et stort potentiale for at understøtte læring, differentiering og kreativitet. For undervisere kan det være en udfordring at navigere i denne nye virkelighed, hvor AI både skaber nye muligheder og rejser vigtige etiske og didaktiske spørgsmål.

Denne antologi giver indsigt i, hvordan kunstig intelligens, sprogmodeller og chatbots kan integreres i undervisningen og påvirke både læringsprocesser og lærerroller. I antologien viser vi, hvordan AI kan hjælpe elever med at formulere tekster, generere ideer og få øjeblikkelig feedback på opgaver, men den rejser også spørgsmål om, hvordan eleverne udvikler en kritisk tilgang til AI-genereret indhold, og hvilken rolle læreren spiller i en undervisning, hvor teknologien bliver en aktiv del af læringsprocessen.

Gennem 13 bidrag belyses, hvordan chatbots og sprogmodeller kan styrke elevernes kreativitet, forbedre læringsprocesser og forny traditionelle undervisningsformer på tværs af fag. Bogen har primært fokus på, hvordan man kan undervise med og i kunstig intelligens, ved at inddrage teknologien, primært som chatbots, i undervisningen. Målet er at inspirere undervisere til at eksperimentere med AI på en reflekteret og praksisnær måde, hvor teknologien bruges til at fremme læring uden at underminere den faglige og pædagogiske kerne.

Fagord og begreber

Bidragene i antologien er skrevet af forskellige forfattere med stor viden og indsigt i arbejdet med AI i en skolekontekst. Sproget om sprogmodeller og AI er stadig under udvikling, og derfor har vi i vid udstrækning valgt at bevare forfatternes egne stemmer og begrebsbrug. Det betyder, at der kan være variationer i terminologien, hvilket kan gøre læsningen en smule udfordrende. De enkelte forfattere har dog truffet velovervejede valg om, hvorvidt de fx fokuserer på chatbots eller sprogmodeller, og om de vælger at oversætte begreber som chatbot til samtalerobot.

Nogle centrale begreber i bogen er:

» Chatbot eller samtalerobot: Et computerprogram, der kan simulere en samtale med mennesker

» Kunstig intelligens (KI) og/ eller Artificial Intelligence (AI), – og i nogle tilfælde underkategorien generativ kunstig intelligens (generativ AI, generativ KI) refererer til computere eller systemer, der efterligner menneskelig intelligens ved at lære, ræsonnere og løse opgaver, ofte gennem mønstergenkendelse og problemløsning. I denne bog er fokus primært på store sprogmodeller, men andre former for generativ kunstig intelligens, som fx diffusionsmodeller og transformer-netværk, inddrages også

» Prompt eller forespørgsel: En specifik instruktion eller input, der gives til en kunstig intelligens for at få en ønsket respons eller handling

» Sprogmodel, stor sprogmodel, LLM (Large Language Model): En kunstig intelligens trænet på store mængder tekst for at forstå og generere menneskeligt sprog. Den kan fx bruges til oversættelse, tekstproduktion og samtaler.

Læsevejledning

Bogens 13 bidrag er opdelt i fire dele, der hver især belyser forskellige aspekter af kunstig intelligens (AI), sprogmodeller og chatbots i undervisningen. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere og andre, der ønsker en dybere forståelse af, hvordan AI kan anvendes didaktisk og pædagogisk.

Hver del af bogen har sit eget fokusområde:

» Del I giver en grundlæggende introduktion til kunstig intelligens og sprogmodeller. Her skitseres de teknologiske og pædagogiske rammer, og vi ser på, hvordan AI kan påvirke undervisning og læring.

» Del II går et skridt videre og udforsker, hvordan AI kan bruges i praksis. Her præsenteres konkrete metoder og eksperimenter med fokus på prompting, etiske overvejelser og undervisningsdesign.

» Del III zoomer ind på skolens fag og viser, hvordan AI kan integreres i forskellige faglige sammenhænge, fra dansk og matematik til billedkunst og teknologiforståelse.

» Del IV fokuserer på AI i ungdomsuddannelserne og undersøger, hvordan teknologien kan understøtte differentiering, engagement og skriftlighed uden at fjerne det faglige ansvar.

Her kommer en kort gennemgang af antologiens fire dele og kapitler:

Del I

Første del af bogen sætter fokus på kunstig intelligens, sprogmodeller og deres betydning gennem tre kapitler.

Kapitel 1: Introduktion til AI og sprogmodeller Hvad er kunstig intelligens, og hvilken rolle spiller sprogmodeller i skolen? Dette kapitel, skrevet af antologiens redaktører Malte von Sehested og Mikkel Hjorth, giver en introduktion til AI’s udvikling og betydning i undervisningen. Kapitlet danner

grundlag for resten af bogen ved at præsentere centrale begreber, muligheder og udfordringer samt perspektiver på undervisning i, om og med AI.

Kapitel 2: Konsekvenser og muligheder ved kunstig intelligens i skolen

Hvordan påvirker AI undervisning, læring og eksamensvurdering? Per Størup Lauridsen undersøger, hvordan teknologien både kan skabe nye muligheder og udfordringer i skolen. Kapitlet belyser de etiske og pædagogiske overvejelser, som følger med AI, og stiller skarpt på lærerens rolle i at guide eleverne til en ansvarlig og kritisk brug af teknologien.

Kapitel 3: Tekspejlet – en model for den demokratiske samtale om chatbots, sprogmodeller og kunstig intelligens

Hvordan kan vi forstå og diskutere AI’s betydning for samfundet? Mikkel Hjorth og Ole Sejer Iversen præsenterer Tekspejlet, en analytisk og handlingsorienteret model, der hjælper elever og undervisere med at undersøge AI gennem seks perspektiver: økonomi, kultur, nytte, ligeværd, dannelse og demokrati. I stedet for at se AI som et undervisningsværktøj sætter kapitlet fokus på teknologiens indflydelse på fællesskaber og værdier. Gennem en struktureret tilgang til analyse og dialog understøtter Tekspejlet den demokratiske samtale om, hvordan vi ønsker, at teknologien skal forme fremtiden.

Del II

Bogens anden del består af fire kapitler og dykker ned i, hvordan sprogmodeller kan bruges i praksis, og hvad det betyder for undervisningen. Fokus er på, hvordan teknologien kan integreres, så den fortsat understøtter elevernes læring.

Kapitel 4: Prompting i undervisningen – mod et fælles sprog

Hvordan kan et fælles sprog for prompting styrke undervisningen? Martin Kongshave giver en praktisk introduktion til prompting og prompt-engineering i undervisningen. Kapitlet viser, hvordan eksperimenterende arbejde med prompting kan understøtte didaktiske og dannelsesmæssige overvejelser om AI.

Kapitel 5: Prompting i undervisningen

– fem eksperimentelle tilgange

Hvordan kan prompting bruges aktivt i undervisningen? Martin Kongshave præsenterer fem eksperimentelle tilgange, der integrerer prompting i læringsprocesser. Kapitlet viser, hvordan AI kan fungere som personlig assistent, en ny elev og filosofisk samtalepartner, og hvordan lærere og elever kan udforske teknologien gennem leg, dialog og refleksion. Det anbefales at læse dette kapitel i sammenhæng med kapitel 4.

Kapitel 6: SkoleGPT og en kritisk tilgang til AI

Hvordan kan AI integreres i undervisningen uden at gå på kompromis med datasikkerhed og pædagogiske principper? Martin Exner belyser etiske og pædagogiske udfordringer ved brugen af AI i skolen. Med SkoleGPT som case præsenteres en sikker og didaktisk gennemtænkt AI-løsning, der balancerer teknologiens potentiale og begrænsninger.

Kapitel 7: Elevprocesser, kreativitet og nye arbejdsformer Hvordan kan AI understøtte elevens læring uden at erstatte kritisk tænkning og kreativitet? Mikkel Aslak præsenterer strategier til at fastholde fællesskabet og den mellemmenneskelige dimension i undervisningen. Kapitlet ser på, hvordan AI kan styrke elevens refleksion, kreativitet og dialog samt skabe nye evalueringsformer med fokus på proces frem for produkt.

Del III

Bogens tredje del består af fem kortere kapitler, der sætter fokus på, hvordan sprogmodeller påvirker skolens fag. Gennem praksisnære eksempler vises, hvordan kunstig intelligens kan integreres i undervisningen på tværs af forskellige fagområder.

Kapitel 8: Elevskriver i maskinens spejl – mødesteder mellem elevens fremstilling og store sprogmodeller i danskfaget Hvordan kan AI blive en del af elevernes skriveproces? Lise Dissing Møller undersøger, hvordan elevens skrivepraksis kan udvikles i samspil med AI. Kapitlet viser, hvordan en praktisk-musisk tilgang kan styrke elevens ejerskab, engagement og handlemuligheder i mødet med sprogmodeller.

Kapitel 9: Brug chatbots i matematik undervisningen, så eleverne tænker mere og ikke mindre

Kan chatbots fremme elevernes matematiske forståelse i stedet for blot at give hurtige svar? Bo Teglskov Kristensen præsenterer konkrete aktiviteter, der viser, hvordan AI kan fungere som samarbejdspartner, tutor og refleksionsværktøj. Kapitlet giver inspiration til, hvordan matematiklærere kan bruge AI til at styrke elevernes erkendelse og problemløsning.

Kapitel 10: AI som sprogpartner – nye muligheder i fremmedsprogsundervisningen

AI kan inddrages i fremmedsprogsundervisningen på flere måder for at understøtte elevernes sprogtilegnelse og øge deres motivation. Danièle Eychenne og Christina Hellensberg viser gennem konkrete eksempler, hvordan sproglærere kan balancere sprogindlæring med teknologiforståelse. De præsenterer metoder, der ikke blot styrker elevernes sproglige kompetencer, men også ruster dem til en digital fremtid.

Kapitel 11: Kunstig intelligens og kreativitet i de praktisk-musiske fag fag

Hvordan kan AI bidrage til elevernes kreative processer i billedkunst og andre praktisk-musiske fag? Mette Lynnerup undersøger, hvordan AI kan fungere som et fagligt værktøj, der balancerer mellem analogt håndværk og digitale teknologier. Kapitlet belyser de pædagogiske og etiske overvejelser ved AI’s rolle i elevernes skabende arbejde og visuelle refleksion.

Kapitel 12: Sprogmodeller i faget teknologiforståelse

Hvad betyder AI for teknologiforståelsesfaget? I dette kapitel undersøger Bjarke Lindsø Andersen og Jesper Juellund Jensen, hvordan chatbots kan bruges som et pædagogisk redskab i undervisningen i teknologiforståelse med særligt fokus på programmering. De ser på de udfordringer, som mange elever og lærere møder i forbindelse med programmering, og hvordan chatbots kan gøre læreprocessen lettere, sjovere og mere tilgængelig.

Del

Bogens sidste del indeholder ét kapitel, som fokuserer på AI på ungdomsuddannelserne.

Kapitel 13: AI på ungdomsuddannelserne – muligheder, udfordringer og et ansvarligt læringsperspektiv Hvordan kan AI understøtte differentiering, øge elevernes engagement og styrke deres skriftlighed – uden at overtage det faglige ansvar? I dette kapitel belyser Brian Holm Sørensen både teknologiens muligheder og udfordringer, herunder risikoen for faglig passivitet. Samtidig får undervisere konkrete redskaber til at navigere i disse problemstillinger, så AI bliver et middel til at styrke elevernes læring og dannelse på ungdomsuddannelserne.

Fra indsigt til handling

Udviklingen inden for AI sker i et højt tempo, og det er vigtigt, at vi fortsat stiller kritiske spørgsmål og afsøger nye muligheder. Skolen har en central opgave i at klæde eleverne på til en fremtid, hvor AI bliver en naturlig del af deres liv og arbejde.

Med denne bog har vi ønsket at skabe et fundament for lærere og undervisere, der vil forstå, udforske og anvende AI på en reflekteret måde. Gennem 13 bidrag kan du få indsigt i både de teknologiske, etiske og pædagogiske perspektiver på AI samt konkrete eksempler på, hvordan sprogmodeller og chatbots kan bruges i undervisningen. Du kommer til at se, hvordan AI kan understøtte skrivning, matematik, sprogindlæring, kreativitet og refleksion – men også, hvordan det rejser vigtige spørgsmål om dannelse, kritisk tænkning og elevernes faglige ansvar.

Vi håber, at du finder inspiration til at afprøve nogle af bogens idéer i din egen undervisning. Måske starter du med et lille eksperiment – tester en promptstrategi, lader eleverne bruge en chatbot til refleksion eller undersøger, hvordan AI kan bidrage til en kreativ læringsproces. Uanset hvordan du vælger at inddrage AI, er det vigtigste at gøre det med nysgerrighed og kritisk bevidsthed.

AI kan være et værdifuldt værktøj, men lærerens professionelle dømmekraft, relation til eleverne og didaktiske overvejelser er stadig kernen i god undervisning. Med den rette tilgang kan AI blive et redskab, der ikke erstatter, men understøtter og styrker lærerens rolle.

God fornøjelse!

Malte og Mikkel