Maria Metner og Lene Metner (red.)
Indhold
Forord .
Kapitel 1 • Når personlige oplevelser danner grobund for vores faglige arbejde
Paskar Paramasamy og Nicolai Sjøgreen Rossen
Kapitel 2 • KRAP som tænkning og metodik i dagtilbud
Ditte Nyby Bertelsen og Mette Frimor Bilgrav
Kapitel 3 • Villums udvikling mod selvhjulpenhed i børnehaven – at blive blefri
Bente Møller
Kapitel 4 • Trivselsforløb i skolen
Thea Stouby Sohn
Kapitel 5 • Det hele menneske – dannelse, uddannelse og udvikling på efterskolen
Anja Madsen
Kapitel 6 • Mentorarbejdet i gymnasiet
Majken Kruse Vestergaard og Mette Molsen Holst
Kapitel 7 • Når angst bliver den primære grundfølelse – KRAP i et mentorperspektiv på en ungdomsuddannelse
Louice Jacobsen og Anne Weifenbach Hvorslev
Kapitel 8 • Inddragelse og selvforvaltning med evidensbaserede KRAP-metoder
Lisbeth Hansen, Susanne Myhre Petersen og Martin Rokkjær
Kapitel 9 • Den anerkendende udvikling med udgangspunkt i beboernes motivation
Mette Grysbæk Christiansen
Kapitel 10 • Nye faglige vinkler med Kollegial KRAP-supervision – en faglig og systematisk arbejdsproces . . 145
Susanne Oppelstrup og Trine Engelbrecht
Kapitel 11 • KRAP i jobafklaring og træning
Katrine Rye Estrup og Bente Romby Steensen
Kapitel 12 • Den Skæve KRAP som metode til arbejdet med et alkoholmisbrug
Ann-Sofie Hartvig
Kapitel 13 • Den gode indflytning
Ingerlene Harboe
Kapitel 14 • Udvikling hos mennesker med nonverbalt sprog – detaljegradens fokus
Skærvebo Team 2a: Inger Thomsen, Laura Haahr, Karen Børty, Maria Wendel, Hanne Korsholm og Judy Jochumsen
Kapitel 15 • Struktur på den svære relationsdannelse
Anita Mogensen
Kapitel 16 • KRAP – en livslang forandring
Anny Tove Iversen
Begrebsforklaringer
Om forfatterne
I bogens mange eksempler er der brugt en lang række redskaber og metoder fra det store KRAP-univers. Når du læser eksemplerne, kan det være, du indimellem tænker: ”Hvorfor er det lige 7-kolonneskemaet, der bruges her, skulle det ikke hellere have været en virkelighedsundersøgelse?”. Der er altid mere end én vej at gå i KRAP. Og mange faglige overvejelser ligger til grund for, at det lige netop er den vej, der er vurderet som meningsfuld i den specifikke kontekst.
Selv om KRAP-redskaberne er velbeskrevne, og der er en tydelig struktur og systematik, så kommer forløbene alligevel til at se forskellige ud. Netop dette sætter vi stor pris på, for det synliggør, at der altid er brug for en dygtig fagperson ved styrepinden i et KRAP-forløb. Det er ikke en så manualiseret tilgang, at det kan klares uden denne faglige styring og relationelle forståelse. Søjlestrukturen i KRAP sikrer, at man får afdækket og undersøgt tingene, før man forstår og analyserer og til sidst sætter gang i en indsats. Det betyder, at uanset hvilke veje man vælger i et KRAP-forløb, så arbejder man ikke baseret på synsninger, men på baggrund af en grundig og nødvendig undersøgelse og refleksion.
Da alle kapitler er skrevet med afsæt i faktiske praksiseksempler, vil der naturligvis også være steder, hvor man kan finde eksempler på en anden anvendelse af redskaber, end det er beskrevet i KRAP – grundbogen. Også det er der naturligvis gode forklaringer på. ”Det, vi lyser på, får vi mere af” – sådan lyder et KRAP-citat, og vi håber, at du i eksemplerne vil lyse på de muligheder, som eksemplet og kapitlet som helhed synliggør fremfor at få øje på småting, der kunne have været mere lærebogskorrekte. Denne bog er ikke en decideret lærebog, men en inspirationsbog for din praksis. Og i praksis er det nogle gange således med både skemaer og ordvalg, at man i bestræbelserne på at være mest lydhør over for en fokusperson vælger at gengive dennes udsagn – fremfor at få det helt lærebogskorrekt. Det kan være, at man i et kolonneskema skriver ”en øv-følelse”, selv om det mere korrekte måske ville være ”tristhed”. Det kan betyde meget i pædagogisk arbejde, at fokuspersonerne kan se sig selv i arbejdet og dermed får ejerskab over processen. Vi har valgt ikke at ”lærebogskorrigere” i skemaerne, så de fremstår autentiske.
”Du kan altid lave en ændring, der gør en forskel!”. Sådan lyder et andet KRAP-citat. Det understreger, at det at arbejde som KRAP-praktiker også kan indeholde mindre og enkle indsatser, som alligevel kan have en stor effekt. Hvis man alene når at så et KRAP-frø, kan det med tiden blive til en Ressourceblomst.
De autentiske eksempler i kapitlerne viser en enkelthed i arbejdet med at anvende KRAP. Vi håber, det kan inspirere nye KRAP-praktikere i deres praksis og til at få en forståelse af, at det er til at have med at gøre, og at man kan nå langt med forholdsvis enkle indsatser.
Bogen indeholder eksempler med KRAP anvendt i hele livsforløbet lige fra småbørn, skolebørn, unge til voksne og ældre. Bogen indeholder også betragtninger om igangsætning af KRAP og KRAP som eget fundament i seniorlivet. Efter hvert kapitel har vi tilføjet nogle refleksioner over, hvilke vigtige læringspointer det enkelte kapitel viser, som du som læser forhåbentlig kan finde yderligere inspiration i.
Læsevejledning
Kapitel 1 giver inspiration til betydningen af at vælge KRAP som metodisk fundament i en organisation og de overvejelser og personlige erfaringer, der kan ligge bag.
Kapitel 2 sætter lys på vigtigheden af at arbejde med et ressourcefokuseret narrativ for børns udvikling, herunder forståelsen af børns mestringsstrategier og vigtigheden af at involvere forældre i arbejdet.
Kapitel 3 beskriver arbejdet med en praksisnær udvikling af kompetencer i en daginstitution eksemplificeret med en dreng, som skal lære at gå på toilettet.
Kapitel 4 har fokus på trivsel i skolen, og gennem beskrivelsen af et trivselsforløb giver det inspiration til forskellige tiltag og anvendelse af KRAP-redskaber i den forbindelse.
Kapitel 5 beskriver et udviklingsforløb med en ung pige på en efterskole, som viser, hvordan KRAP-redskaberne kan anvendes i en sådan udviklingsproces, og desuden giver ideer til arbejdet med at udvikle elevers skolepotentiale.
Kapitel 6 beskriver de mange facetter, et mentorarbejde med elever i en gymnasieskole indeholder, og hvordan KRAP-redskaberne kan understøtte dette.
Kapitel 7 beskriver, hvordan en grundig afdækning af unge menneskers angst kan give et nyt blik på handlemuligheder, og den store betydning af individuel forståelse og validering af unge.
Kapitel 8 beskriver, hvordan synsninger om et ungt menneske med ændrede grundvilkår kan stå i vejen for den bedst mulige indsats, og kapitlet inspirerer til at arbejde grundigt, oplyst og fagligt.
Kapitel 9 handler om et tema, som mange fagpersoner kan genkende, nemlig motivation for at tabe sig. Med udgangspunkt i casen om Søren inspireres til både motivationsarbejdet og det udviklende praksisarbejde.
Kapitel 10 handler om kollegial KRAP-supervision udøvet på en specialskole for børn med neurodivergens, hvor KRAP-skemaerne anvendes i supervisionen.
Kapitel 11 beskriver en jobafklaringsproces i socialpsykiatrien. Kapitlet viser både det metodiske forløb og det meget stærke og validerende samarbejde mellem parterne.
Kapitel 12 handler om et forløb i den skæve KRAP, som er målrettet rusmiddelområdet. Her følges en kvindes vej mod at blive i stand til at tilvælge antabus, så hun kan udvikle sine relationer.
Kapitel 13 beskriver et indflytningsforløb med en voksen mand med svære grundvilkår. Det viser vigtigheden af at forstå og validere – også når mennesker ikke kommunikerer på ordinær verbal vis, men ad andre kommunikationskanaler.
Kapitel 14 åbner for en forståelse af, at kommunikation er meget mere end ord, og via hovedpersonen Magnus synliggøres vigtigheden af den dybe forståelse af et menneskes grundvilkår – også gennem fx afdækning med en KRAP-neuropædagogisk assessment, KRAP-NPA.
Kapitel 15 sætter fokus på relationsdannelse til et ældre menneske på et ældrecenter og handler om betydningen af at tage ansvar som fagperson og se indad i forhold til at udvikle relationer og udviklingsforløb.
Kapitel 16 sætter et punktum ved at synliggøre, hvordan KRAP er noget, der kan ændre ens tilgang og blive en del af ens personlige beredskab. Forfatteren har taget KRAP med på sin livsrejse – hun påbegyndte arbejdet med KRAP for mange år siden, og hun fortæller i kapitlet, hvordan det stadig lever.
Alle kapitler indledes med et KRAP-citat, som afspejler essensen og indholdet i kapitlet. Og alle kapitler rundes af med det, vi kalder KRAP’ske efterrefleksioner, som kan bidrage til at udvide inspirationsgrundlaget og fremhæve nogle af de elementer, der behandles i kapitlerne. Disse afsnit er skrevet af os, bogens faglige redaktører.
Til sidst i bogen er en begrebsliste, der kort beskriver nogle af de vigtigste begreber i KRAP.
Bogen kan sagtens læses uafhængigt af de øvrige bøger om KRAP, men det vil tilføje værdi at læse den i sammenhæng med KRAP – grundbogen af Lene Metner og Peter Bilgrav, fordi den – som titlen antyder – giver den grundlæggende viden om menneskesynet, tænkningen og redskaberne i KRAP. Hvis du har lyst til at dykke mere ned i KRAP’s store redskabsunivers, hvor der er udarbejdet redskaber til at arbejde med utallige forståelses- og udviklingsmuligheder, kan vi anbefale KRAP – metoder og redskaber, også af Lene Metner og Peter Bilgrav. Skemaerne til KRAP kan downloades på PsykologCentrets hjemmeside, www.krap.com, under skema-download.
Vi har gennem rigtig mange år haft et fantastisk samarbejde med vores forlag, Dafolo, og det vil vi gerne takke for. En særlig tak til redaktør Astrid Holtz Yates, som igen har haft tålmodighed med at finde den spidse pen frem, så alt i bogen fremstår i en god og læsevenlig udgave.
Vi vil også gerne sende en kæmpestor tak til alle bogens kapitelforfattere, som har stillet deres praksis til skue og inspiration for andre. Også tak til alle de øvrige KRAP-praktikere, som gennem de sidste 20 år har inspireret os og været både direkte og indirekte bidragsydere til udviklingen af KRAP.
Tak til dig for at læse denne bog og for din interessere i at lade dig inspirere til at udvikle din egen praksis med KRAP. Vi håber, at du, når bogen er læst, vil stå tilbage med oplevelsen af, at det virkelig handler om KRAP til alle.
God læselyst.
Maria Metner og Lene Metner
