Faglig Ledelse kort fortalt

Page 1


Faglig ledelse kort fortalt

En guide til kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Dorthe Filtenborg

Faglig ledelse kort fortalt

1. udgave, 1. oplag, 2025 © 2025 Dafolo A/S og forfatteren

Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi

Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander

Grafisk produktion: JYPA, Frederikshavn

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition:

Dafolo A/S

Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn

Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8296

ISBN 978-87-7234-430-0

Forord

Igennem hele mit arbejdsliv har dagtilbud været omdrejningspunktet.

Dagtilbud (kommunale, selvejende og private), hvor jeg har bedrevet ledelse af meget store og ganske små dagtilbud med heraf forskellige størrelser medarbejdergrupper og tilsvarende størrelser børnegrupper og antal stuer. Dagtilbud, hvor jeg har fungeret som selvstændig udviklingskonsulent og har tilrettelagt og udført udviklingsforløb målrettet ledelse, pædagogisk personale samt det pædagogiske læringsmiljø. Dagtilbud, hvor jeg som forfatter til bøger, pædagogisk materiale eller anden litteratur har formidlet metoder og faglig inspiration. Dagtilbud, hvor jeg som pædagogisk udviklingskonsulent i forskellige paraplyorganisationer har varetaget en rådgivende, understøttende og superviserende rolle for de mange tilknyttede medlemsinstitutioner. Og sidst, men ikke mindst, dagtilbud, hvor jeg som interessent er repræsenteret i netværk, tænketanke og udviklingsfora, der bidrager til videndeling og gensidig sparring på hele dagtilbudsområdet. Dagtilbud ligger mig meget på sinde. Dagtilbud er nemlig et afgørende, vigtigt sted for de små mennesker, børnene, der opholder sig i deres respektive dagtilbud en meget stor del af deres barndom. Dagtilbud skal derfor gøre en positiv forskel for alle børns udvikling. For alle børns trivsel, dannelse og læring. Dagtilbud skal have en god kvalitet, men den kommer ikke af sig selv. Jeg har igennem mit efterhånden lange arbejdsliv erfaret, hvor vigtig netop den faglige ledelse er for at sikre den gode kvalitet og for at gøre den positive forskel. Jeg har som både leder og konsulent erfaret, hvor svært det kan være at bedrive god og udviklende faglig ledelse. Hvor udfordrende og kompleks opgaven kan være.

Dette har været mit afsæt for at skrive denne lille bog om faglig ledelse. En bog, som kort fortalt beskriver perspektiver og cases fra dagtilbuddets pædagogiske hverdagspraksis, der alt sammen fordrer en høj grad af faglig ledelse for at kunne lykkes med at gøre en positiv forskel for børnene.

I tilblivelsen af bogen vil jeg rette en tak til de mange dagtilbud i hele landet, jeg møder igennem mit arbejde som både selvstændig konsulent og som pædagogisk udviklingskonsulent i Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, hvor jeg i begge konsulentfunktioner har hentet inspiration til bogens indhold, cases m.m.

En stor tak skal også rettes til Stine Elverkilde, der – som hendes efternavn indikerer – er kilde til en dyb og fagligt inspirerende elv, jeg igennem en årrække har været privilegeret at få adgang til. Vores sparringsmøder og fagligt udviklende samtaler har været en vigtig understøttelse i min skriveproces omkring bogen.

Kija og Line, som er forældre til hver deres skønne guldklumper, skal også have en varm tak for, at de i vores altid fine snakke bidrager med meget interessante perspektiver på, hvad der skal til for at skabe god kvalitet i et dagtilbud.

Bogen tilegnes min Morten.

Dorthe Filtenborg, København, december 2024

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.