Daguerreotypes - Europe‘s Earliest Photographic Records

Daguerreotypes Europe‘s Earliest Photographic Records

www.daguerreobase.org

Indholdsfortegnelse 1.

Projektresume

Introduktion og resume 2.

Registrering og deling af information.

1.1 Dokumentation 1.2 Akkreditering af ukendte plader 1.3 Daguerreobase, et kollektivt katalogiseringsværktøj til daguerreotypier 1.4 Projektets målsætning og resultater 2.4.1 Indhold 2.4.2 Forbedret funktionalitet 2.4.3 Nyt flersproget fællesskab 2.4.4 Hvordan beskriver man et daguerreotypi?

2.4.5 Daguerreotypimesterværker 2.5 Anvendelse af projektets resultater 2.6 Projektets deltagerkreds 2.7 Det Kongelige Biblioteks daguerreotypisamling 2.8 Dine daguerreotypier er velkomne!

3. Hvad er et daguerreotypi?

3.1 Historie og kontekst

3.1.1 Realistisk og skarpt

3.1.2 De første fotografer

3.1.3 Forbedringer af processen

3.1.4 De første kunder

3.1.5 Storbritannien: Et særligt tilfælde

3.1.6 Daguerreotypiet i Danmark

3.1.7 Emner 3.1.8 Konkurrence

3. 2 Karakteristik af daguerreotypiet

3.2.1 Den nøgne plade

3.2.1.1 Standardstørrelser 3.2.1.2 Sølvmærker/plademærker

Forside: Portræt af Nikolai Neiiendam, 1855. Fotograf ubekendt. Inv. Nr. 2011-30/1 Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

2

Daguerreobase

3.2.1.3 Spejlpoleret 3.2.1.4 Trimning af plader 3.2.1.5 Uden korn 3.2.1.6 Kolorering 3.2.2 Den uadskillelige montering 3.2.2.1 Kassette /Europæisk montering 3.2.2.2 Etui /Anglo-amerikansk montering 3.2.2.3 Rammer

4. Daguerres instruktionsmanual

4.1 Trin 1: ”Man bør begynde med at pudse pladen grundigt”.

4.2 Trin 2: ”Pladen bør forblive urørt, indtil sølvoverfladen er dækket

er ikke synligt.”

4.5 Trin 5: ”Det kviksølv, der tegner billederne, er delvist aflejret og

obscura og se på et ur for at tælle minutterne.”

4.4 Trin 4 ”Indtrykket af naturens billede findes på pladen, men det

af et fint gyldent gult slør.”

4.3 Trin 3: ”Alt hvad der mangler nu, er at åbne blænden på camera

klæber til sølvet.”

5. Bevaring og konservering af daguerreotypier

5.1 Den originale form

5.2 Løse plader

5.3 Svagheder

5.3.1 Biologisk skade

5.3.2 Kemisk skade

5.3.3 Mekanisk skade

5.4 Rensning

5.5 Kompromis

6.

Korte tekster om daguerreotypier.

7.

Det Kongelige Biblioteks daguerreotypisamling

8.

Søges: Daguerreotypier!

9.

Fotografiske konservatorer /Konserveringsværksteder i Danmark

10. Bibliografi

Daguerreobase

3

1. Projektresume

Daguerreobaseprojektet er en offentlig platform og et netværk af arkiver, biblioteker, museer og private bidragydere fra hele Europa, som samler og bevarer information om europæiske daguerreotypier, og som udveksler og spreder den bedste praksis i indsamling og formidling af denne information. Daguerreobaseprojektet har samlet et konsortium bestående af 17 partnere fra 13 europæiske lande; heriblandt private og offentlige institutioner, private samlere og konservatorer med speciale i fotografisk materiale. Projektet er delvist finansieret af Information and Communication Technology Policy Support Programme (ICT PSP) som del af Competitiveness og Innovation Framework Programme under Europa-Kommission (http://ec.europa.eu/ ict_psp). Det begyndte 1. november 2012, og vil slutte april 2015, hvorefter arbejdet vil fortsætte i nyt regi.

Fotografiet har fundamentalt ændret vores måde at se verden på og har skabt den nye rige, visuelle kultur, som vi dyrker i dag. Før fotografiske reproduktionsteknikker blev introduceret, var folk vant til at se på tegninger og tryk, som var fremstillet efter grafiske reproduktionsmetoder. Daguerreotypiet (efterfulgt af andre foto-grafiske teknikker og metoder) åbenbarede en ny vision for billeddannelse ved at skabe billeder ”fra naturen”. På samme tid kritiseredes daguerreotypiet for de begrænsninger, der var ved, at der ikke kunne fremstilles trykte reproduktioner fra dem.

Daguerreotypiet var den første vellykkede proces i fotografiets historie og blev opkaldt efter sin opfinder, Louis-Jacques-Mande Daguerre. Efter annonceringen og introduktionen i 1839 blev daguerreotypier udbredt i Europa som de første fotografiske billeder af Europa og dets borgere. Bunden af et daguerreotypi er en højt poleret metalplade, bestående af et tyndt lag af sølv på en base af kobber.

Et daguer-reotypi er skabt gennem direkte eksponering i kameraet og udgør et unikt billede, hvorfra der ikke kan fremstilles yderligere fotografiske prints. Daguerreotypiets teknik er forklaret i kapitel 3 i dette hæfte.

4

Daguerreobase

1. Introduktion og resumé

Mange aspekter af daguerreotypiet mangler stadig at blive undersøgt for at forstå den betydning, som fotografiet har haft for Europas sociale og kulturelle historie.

For at muliggøre dette vil en stor mængde af oplysninger om de overlevende daguerreotypier blive indsamlet gennem registrering af dem i en kollektiv database, Daguerreobase (www.daguerreobase.org). Sammenkædning af denne viden med tilgængelige informationer i Europeana, “The Portal and Digital Library for European Cultural Heritage of the European Union” vil bidrage til at placere de bevarede eksempler på denne tidligste form for fotografi i en mere komplet historisk kontekst.

Louis-Jacques-Mandé Daguerre (18. november 1787 – 10 juli 1851)

Daguerreobase

5

2. Registrering og deling af information Store og små institutioner, som er ansvarlige for samlinger, herunder daguerreotypier, er som regel gode mødesteder. Fotokuratorer samt fotokonservatorer, skaber et miljø, hvor en frugtbar udveksling af oplysninger kan finde sted. Dette kan føre til en proces med mere nøjagtig datering, identifikation af teknik eller til at der kastes nyt lys på den sammenhæng, hvori et daguerreotypi blev fremstillet.

2.1 Dokumentation Der er en relativt lille viden om de første daguerreotypisters praksis. Først i midten af 1850’erne blev de første fotografforeninger dannet. Tidlige kilder om fotografering omhandlede primært de videnskabelige og tekniske aspekter af mediet og i mindre grad den æstetiske præsentation. Nogle daguerreotypier kan give oplysninger om daguerreotypisten og proveniens, men i mange tilfælde ved man ikke meget. Ofte er de historiske daguerreotypi-monteringer blevet ændret, hvilket resulterer i ødelagte eller åbne forseglinger. De forskellige dele kan falde fra hinanden og undertiden gå tabt.

Under konserveringsprocessen kan konservatoren få adgang til de skjulte dele af objektet og kan omhyggeligt dokumentere dem, både fotografisk og skriftligt. Denne information kan endda omfatte navnet på daguerreotypisten og den portrætterede, en dato, et adelsmærke og en angivelse af lokalitet. De kendte oplysninger kan desuden udvides gennem forskning udført af arkivarer, kuratorer og historikere. At dokumentere de tilgængelige oplysninger i et centralt registreringssystem vil skabe nye muligheder for at akkumulere viden og større indsigt. Så kan ligheder mellem daguerreotypier fra andre samlinger, måske endda fra andre dele af verden, efterfølgende hentes gennem enkle eller avancerede søgninger.

2.2 Akkreditering af ukendte plader Et eksempel: Et konserveringsværksted beskæftiger sig med et daguerreotypi af ukendt oprindelse. Det har en iøjnefaldende passepartout og et sølv /plademærke, som ikke er særligt kendt. Beskrivelsen af passepartouten viser ligheder i det fælles registreringssystem med en række genstande fra Ungarn, som alle har det samme sølvmærke. Det er sandsynligt, at konservator og ejer /samlingsansvarlige nu har betydelig mere information om oprindelsen af objektet og dermed en mere dybdegående viden.

6

Daguerreobase

2.3 Daguerreobase, et kollektivt katalogiseringsværktøj til daguerreotypier Daguerreobase er et digitalt registreringssystem specielt til daguerreotypier, hvorved hvert objekts karakteristika kan beskrives præcist. Efter at have registreret dedivergerende karakteristika for daguerreotypier i mange år begyndte bevaringsafdelingen på Nederlands Fotomuseum (Rotterdam) at udvikle Daguerreobase i 2004. En første online applikation blev lanceret i 2009. Dette første initiativ dækkede kun Holland.

Daguerreobasen kan dog kun fungere som et effektivt kulturelt og oplysende værktøj, når flere daguerreotypier fra en lang række europæiske samlinger bliver bragt sammen. I 2012 ledede Fotomuseum Provincie Antwerpen (FoMu) og Nederlands Fotomuseum (NFM) et europæisk konsortium, som ansøgte om og som fik midler fra EU til at forny og udvide den eksisterende Daguerreobase .

2.4 Projektets målsætning og resultater I Daguerreobaseprojektet kombineres konsensusdannelse omkring bedste praksis og oplysende aktiviteter med en fuldstændig implementering af en infrastruktur for metadataformidling og digital indholdslevering.

Partnere i projektet (modtagere) arbejder på flere specifikke områder, såsom en fælles standard-beskrivelse, terminologier og tesauri eller oversigtslister, langsigtet holdbarhed og spørgsmål angående intellektuel ejendomsret. Partnerne vil formidle færdigheder og eksisterende og nyligt indsamlet information gennem Daguerreobase og deres egne netværk. Et andet meget vigtigt aspekt af projektet er inddragelsen af ikke kun de nationale museer, arkiver og biblioteker, men også af private ejere, samlere, forskningscentre og eksperter. Den storstilede implementering til validering af “best praxis” resultaterne vil berige Europeana gennem tilføjelse af højkvalitets daguerreotypibilleder og metadata. Daguerreobaseprojektet vil identificere og udvikle synergier med Europeana og bidrage til at maksimere effekten af ICT-PSP programmet.

Daguerreobase

7

2.4.1 Indhold Et af målene med Daguerreobaseprojektet er at definere en beskrivende standard for daguerreotypier og at registrere og give adgang til data på mindst 25.000 daguerreotypier, hovedsagelig i europæisk stil, og 6.500 sider tilhørende historisk litteratur. Dette vil være på et europæisk plan, for genstande fra europæiske institutioner og private samlinger, og vil gøre en række udvalgte beskrivende felter tilgængelige via Europeana, portalen for europæisk kulturarv. Enhver tilføjelse til de eksisterende oplysninger vil være værdifuld. Den sandhed, at ”helheden er større end summen af delene” ​​ er særligt velegnet i forbindelse med Daguerreobasen .

2.4.2 Forbedret funktionalitet Det eksisterende websted www.daguerreobase.org fungerer som en metadata aggregator og flersproget platform, som interagerer med Europeana-portalen.

Daguerreobase.org tilgængeliggør daguerreotypibilleder og beskrivelser, historisk litteratur og småtryk, samt information om aktiviteter og begivenheder i relation til daguerreotypimediet. Daguerreobase.org vil forbedre bevaringen og forvaltningen af denne enestående del af Europas tidlige fotografiske arv og vil indeholde retningslinjer og værktøjer til beskrivelse af daguerreotypier og deres gengivelse.

2.4.3 Nyt flersproget fællesskab Oplysende aktiviteter, formidling og netværk vil resultere i grundlæggende flersproget information om, hvordan man kan deltage i Daguerreobasens europæiske netværk og hvordan man kan genkende daguerreotypimediet. Daguerreobasen og dens partnere vil engagere netværk inden for fotografi og kulturarv gennem oplysende aktiviteter for offentligheden ved: - at udveksle bedste praksis; - at give adgang til netværkets resultater - at tiltrække nye udbydere af indhold.

Disse aspekter vil blive videreført efter projektets afslutning af det nyligt oprettede European Daguerreotype Association ( EDA) .

8

Daguerreobase

2.4.4 Hvordan beskriver man et daguerreotypi?

Daguerreobasen skaber fælles standarder for beskrivelse og digitalisering af daguerreotypier. For at lette en ensartet beskrivelse af de mange aspekter af daguerreotypiet vil konsortiet levere en “Fælles standard for beskrivelse af daguerreotypiobjekter.“ Dette vil blive udvidet med et flersproget sæt af tesaurusser eller oversigtslister over daguerreotypier samt et miljø til at skabe og udvikle denne terminologi i overensstemmelse med Europeana. Lister, online-manualer, instruktioner og retningslinjer (til brug som redigeringsværktøjer) vil være til rådighed på mindst ni forskellige sprog.

Under og efter projektets varighed vil Daguerreobase fortsætte bestræbelserne på at forbedre adgangen ved at øge det tilgængelige antal sprog.

2.4.5 Daguerreotypi mesterværker I 2014 fejrede man de 175 års fødselsdag for meddelelsen om den første vellykkede fotografiske teknik, daguerreotypiet. Daguerreobase indeholder betydeligt antal af høj kvalitets daguerreotypier. Daguerreobase og Europeana vil bidrage til denne begivenhed ved at vise et udvalg af disse daguerreotypier i en “Virtual Udstilling af Europæiske Daguerreotypimesterværker“ på deres hjemmesider.

2.5 Anvendelse af projektets resultater Daguerreobasen skaber et netværk, som dokumenterer, deler og bevarer fotografisk historie og kulturarv primært fra det 19. århundrede og anvender samtidig applikationer og ny praksis fra det 20. og 21. århundrede. Ved at sammenlægge digitalt ind-hold, beskrivelser af daguerreotypier og historisk litteratur i så stort et omfang, og fra enestående og autoritativesamlinger, samler Best Practice Network en betydelig og vigtig søjle i den tidligste europæiske, fotografiske historie i en tematisk database. Gennem fordelen fra Europeana og den udvidede udveksling af indhold mellem Europeana, institutioner, organisationer, kunstnere, de enkelte ejere og samlere kan Daguerreobase forbedre kvaliteten af den historiske erfaring og understøtte opdagelser i primært kildemateriale, der aldrig tidligere har været tilgængeligt. Adgang for offentligheden i så stor skala til denne sjældne og tidlige fotografiske del af Europas rige og forskelligartede kulturarv er en ekstraordinær oplevelse. Beskrivelser og billeder af daguerreotypier og historisk litteratur fra de deltagende institutioner og private samlere kan ses på www.europeana.eu og www. daguerreobase.org.

Daguerreobase

9

Generelt er daguerreotypier i museumssamlinger gemt sikkert væk. Krydsforbindelser og relationer mellem disse samlinger kommer derfor sjældent frem i lyset, selvom de for forskere ofte netop er den manglende brik i puslespillet. Daguerreobase har til formål at stimulere og forenkle forskning inden for daguerreotypi og ligeledes til at tilbyde en bred, fri adgang til denne unikke facet af vores globale kulturarv!

2.6 Projekt partnerskab Konsortiet består hovedsagelig af de nationale museer, arkiver og biblioteker, der lægger stor vægt på samspil med offentligheden omkring deres kulturarv gennem udstillinger, hjemmesider, databaser, publikationer, guidede ture osv. Partnerskabet mellem alle disse centrale aktører vil øge den fælles vidensbase og udveksling af ekspertise og oplysninger mellem institutioner og offentligheden. Partnerne i dette EU-støttede

Daguerreobase projektet er: Koordinator: BELGIEN - Fotomuseum Provincie Antwerpen (FoMu) WEBSITE : www.fomu.be Fotomuseum Provincie Antwerpen ( Fomu ) er Belgiens førende museum for historisk og moderne fotografi. Det blev grundlagt i 1965 som en del af the Provincial Museum Kunstindustri i Antwerpen. I 1986 fik afdelingen for fotografi autonomi og flyttede til den bygning, de har i dag. I 50 år har museet opbygget en samling af international betydning. Samlingen er blevet kraftigt udvidet og alsidig med erhvervelser og donationer såsom Michel Auer samlingen, the Archive and Library of the Association Belge de Photographie, Agfa Gevaert, Agfa Historama (Köln) og Fritz L. Grüber samlingen. Fomu forvalter en betydelig fotografisk kulturarvssamling, der består af ca 32.000 historiske og nutidige publikationer, 750.000 fotografier (positiver og negativer) og 23.000 stykker fotografisk udstyr. Kamerasamlingen er næsten enestående i forhold til størrelse og mangfoldighed. Fotografisamlingen, der spænder over eksempler fra det 19. indtil 21. århundrede, indeholder 183 daguerreotypier.

10

Daguerreobase

Partnere: ØSTRIG - Institut für Papierrestaurierung Schloß Schönbrunn (IPR) WEBSITE: www.papier-restaurierung.com I 1995 samlede seks højt specialiserede papirkonservatorer deres talenter og grundlagde instituttet for bevaring af papir Schloß Schönbrunn (IPR). De er over beviste om, at det at arbejde sammen i et team giver dem mulighed for at udføre deres opgaver mere effektivt. Instituttet for papirkonservering er blevet etableret som civilt partnerskab i henhold til the Austrian Civil Code. Som det største private konserveringsværksted i Østrig er instituttet i stand til at tage imod opgaver fra alle områder inden for papirkonservering, for eksempel konservering af historiske og moderne grafiske værker på papir, bøger, fotografier eller historisk tapet.

BELGIEN - eDAVID (eDAVID) WEBSITE: www.eDAVID.be I Flandern startede forskning i langtidsbevaring af autentiske elektroniske registre med beviselig værdi med DAVID-projekt i 2000. Projektpartnerne, Stadsarkivet Antwerpen og KU Leuven Interdisciplinary Centre for Law and ICT (ICRI) fortsatte deres forskningsaktiviteter på Videncenter DAVID (eDAVID vzw). Inden for eDAVID blev langtidsbevaringen af digitaliserede og digitale journaler yderligere uddybet og andre relaterede forskningsemner som datastyring og digitale arkiver kom også i fokus.

TJEKKIET - Národní technické museum (NTM) WEBSITE: www.ntm.cz Det Nationale Tekniske Museum har en status som centralt museum i Tjekkiet og er en videnskabelig institution med dokumentation, præsentation, metodiske og informationsfunktioner. Grundlaget for dets aktiviteter er de samlinger, der er blevet skabt som nationens hukommelse. Samlingen indeholder ca 56 000 registrerede poster (hvilket repræsenterer mange flere individuelle objekter). Samlingerne omfatter så unikke genstande som astronomiske instrumenter fra det 16. århundrede, der blev anvendt af Tycho Brahe, den første tjekkoslovakiske bil og nogle af de ældste daguerreotypier. Samlingerne, arkivmateriale og bøger er ikke kun præsenteret for offentligheden i permanente og midlertidige udstillinger, men også gennem uddannelsesmæssige og faglige programmer.

Daguerreobase

11

DANMARK - Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek (KBDK) WEBSITE: www.kb.dk Det Kongelige Bibliotek arrangerer udstillinger, koncerter, litteraturarrangementer og andre kulturelle aktiviteter udover bibliotekstjenesten. Det Kongelige Bibliotek har Det Nationale Fotomuseum som en del af sin organisation og forvalter den nationale samling af fotografier. Biblioteket rummer omkring 18 millioner fotografier /negativer, heriblandt Nordeuropas største samling af daguerreotypier. Bibliotekets bevaringsafdeling har ekspertise inden for alle typer af biblioteks- og arkivmateriale og arbejder for bevaringen af bibliotekets samling og for andre kulturarvsinstitutioner.

FINLAND - Det finske Fotomuseum (FMP) WEBSITE: www.valokuvataiteenmuseo.fi Det finske Fotomuseum er det nationale specialmuseum for fotografi og promoverer og fremmer den finske fotokunst og kultur. Museet, der blev grundlagt på initiativ af en række fotografiorganisationer, begyndte sit arbejde i 1969. Museet opretholdes af the Foundation for the Finnish Museum of Photography. Museet laver udstillinger med moderne finsk og udenlandskfotografi og præsenterer en alsidig fotohistorie.

Museets pædagogiske arbejde underbygger udstillingerne, idet der laves uddannelsesprojekter inden for fotografi og medier for forskellige målgrupper. Museets samling lægger vægt på finsk samtidsfotokunst. I en national sammenhæng har FMP en betydelig specialviden inden for bevaring og konservering af fotografier. ​​ FRANKRIG - Atelier de Restauration et de Conservation des Billeder de la Ville de Paris (ARCP) WEBSITE: arcp.paris.fr Oprettet i 1983 under kulturforvaltningen i Paris, hvor “Atelier de Restauration et de Conservation des Photographie de la Ville de Paris “ implementerer bevaringsog formidlingspolitik for byens fotografiske kulturarv – som udgør omkring 8 millioner fotografier bevaret i museer, biblioteker og arkiver - og kan levere ydelser til andre franske eller udenlandske kulturarvsinstitutioner. ARCP, som har til huse i Maison Européenne de la Photographie og er forvaltet af Anne Cartier-Bresson, består af fem sektioner – registrering, forebyggende bevaring, udbedrende konservering, - restaurering, reproduktion og dokumentation – som leverer flere

12

Daguerreobase

tjenester såsom tilstandsundersøgelser og rådgivning om samlingspleje, specifikke konserveringsbehandlinger af historisk eller kunstfotografi, skriftlig og fotografisk dokumentation af de behandlinger, forberedelses og beskyttelsesprocedurer før digitaliseringen, reproduktion af originale negativer og tryk, assistance og miljømæssig kontrol under udstillinger, udstillingskurator. ARCP deltager også i avanceret forskning og formidling af viden inden for fotografisk konservering og bevaring i Frankrig eller i udlandet, tilbyder specifik uddannelse, har gerne praktikanter og dets dokumentationscenter er åbent for forskere.

TYSKLAND - Museum Ludwig / Stadt Köln (MLK): WEBSITE: www.museum-ludwig.de Ludwig-museet er et af Tysklands ​​ vigtigste museer for moderne kunst og samtidskunst. Det blev bygget i 1986 til at huse donationen af moderne kunst fra Peter og Irene Ludwig herunder den vigtigste Pop Art samling uden for USA, samt samlingen af ekspressionister og andre vigtige repræsentanter for klassisk modernisme givet til byen Köln af Dr. Josef Haubrich i 1946. I dag er det i besiddelse af den tredjestørste Picassosamling på verdensplan og dækker alle større retninger i det 20. og 21. århundredes kunst. Købet af L. Fritz Gruber samlingen i 1977 lagde grunden til den fotografiske samling. Omfanget af den fotografiske samling spænder fra fotografiets begyndelse til slutningen af det ​​ 20. århundrede - herunder omkring 550 daguerreotypier hovedsageligt fra Stenger og Lebeck samlingerne, men også materiale omhandlende fotografiets kulturhistorie.

TYSKLAND - Technische Sammlungen Dresden, Dresden (TSD) WEBSITE: www.tsd.de Technische Sammlungen Dresden blev grundlagt i 1966 som Polytechnisches Museum for at fremme uddannelse inden for teknisk udvikling i almindelighed med fokus på regionen. I 1993 flyttede museet til Ernemannbygningen, det tidligere hovedkvarter for Heinrich Ernemann AG. Denne fabrik blev i begyndelsen af ​​det tyvende århundrede en af verdens førende producenter af fotografi og biografteknologi, senere efterfulgt af andre kamerafabrikker. Museet definerer i dag sig selv som museum for Medieteknologi og Kommunikation. Det integrerer the Math Land of Adventure, the Experimentation Centre og Dresden Centre for Photography. Museet præsenterer

Daguerreobase

13

allerede mange skatte fra sine samlinger af fotohistorie og biografteknologi, computere, regnemaskiner og skrivemaskiner samt de audiovisuelle medier. Den fotografiske samling er en af de ​​ største i regionen. Den omfatter også en vigtig samling af daguerreotypier.

ITALIEN - SMP di Sandra Maria Petrillo (SMP) HJEMMESIDE: www.smp-photoconservation.com SMP blev etableret i 2010 af Sandra Maria Petrillo og er dedikeret til bevaring og konservering af kunst- og historiske fotografier. SMP laver undersøgelser af bevaringsforhold for offentlige fotografiske samlinger samt rådgivning og samlingsplejeservice for private samlinger. Værkstedet tilbyder også workshops om fotohistorie, identifikation og bevaring af fotografiske materialer. Sandra Maria Petrillo har skrevet en række publikationer om historiske fototeknikker og konservering af fotografiske materialer.

På universitetet i Rom ”Tor Vergata” underviser hun på kurser i konservering af fotografiske materialer og kuraterer for konserveringstidsskriftet Kermes La Rivista del restauro, en kolonne kaldet ”Materia Photographica”, der indeholder oplysninger om aktuelle videnskabelige emner inden for fotografisk konservering og bevaring.

LUXEMBOURG - Ministère de la culture - Centre National de l’audiovisuel (CNA) HJEMMESIDE: www.cna.lu / www.steichencollections.lu Centre National de l’audiovisuel (CNA) er Luxembourgs offentlige institut for bevaring og fremme af den nationale film, fotografi og lydkulturarv. CNA blev oprettet i 1989 som et arkiv tilgængeligt for offentligheden og dens fotosamling omfatter i dag mere end to hundrede tusinde dokumenter. De spænder fra historisk og nutidig kunstfotografi til dokumenter af historisk og sociokulturel interesse for Luxembourg.

De to Steichensamlinger fra the Museum of Modern Art betragtes som en del af Luxembourgs nationale kulturarv. I 2007 flyttede CNA ind i en ny bygning, op der Schmelz, som byder på et udstillingsgalleri, to biografsale, et velassorteret bibliotek og mediatek, film og lydstudier samt en arkivboks til fotografi og film.

14

Daguerreobase

NORGE - Nasjonalbiblioteket (NB) WEBSITE: www.nb.no Norges Nationalbibliotek indeholder kilder om Norge, nordmænd og norske forhold. Det opbygger, bevarer og tilgængeliggør mange forskellige samlinger i alle medieformater, inklusiv trykt materiale, offentlige udsendelser, musik, fotografier, film og digitale dokumenter. Biblioteket er ansvarlig for forvaltningen af national lov om pligtaflevering af almindeligt tilgængelige dokumenter. Udover at være et forskningsbibliotek, er Nationalbiblioteket også en kulturinstitution. Gennem samarbejde med lokale biblioteker og institutioner inden for uddannelse, forskning, arkiver, museer, medier og kunst, er virksomheden i løbende udvikling og tilbyder nye tjenester rettet mod offentligheden. På grundlag af bibliotekets voksende digitale samling, samt en avanceret fremfinding og formidlingsinfrastruktur, er tjenester og ansvarsområder i stadig udvikling.

NORGE - Universitetet i Bergen (UiB) WEBSITE: www.uib.no Billedsamlingen er en del af Institut for særsamlinger på Universitetsbiblioteket for Bergen Universitet. Afdelingen har samlinger fra biblioteket på Bergen Museum, en af Norges ældste forskningsinstitutioner, der går tilbage til 1825. Billedsamlingen går tilbage til begyndelsen af 1960’erne ​​ og er i dag en af de ​​ største og vigtigste billedsamlinger i Norge indeholdende det fulde Knud Knudsen arkiv, pionerfotograf fra 1864-1900 og virksomheden efter ham. Marcus Selmer var en vigtig daguerreotypist i Bergen og etablerede det første permanente fotografiske atelier i byen.

UiB repræsenterer Universitetsbiblioteket, Bergen; Bymuseet Bergen og Universitets Museum Bergen.

SPANIEN - Universitat Politécnica de Valencia (UPV) WEBSITE: www.upv.es Universitat Politécnica de Valencia (UPV), Spanien, der blev grundlagt i 1971, er en offentlig institution helliget uddannelse, forskning og udvikling (F & U) aktiviteter. Det har i alt 36.000 studerende, 2.850 i lærerstaben og 2.600 andre medarbejdere. UPV er det andet offentlige universitet i regionen Valencia og en af pionererne ​​ inden for innovation og teknologisk udvikling af landet. Lemfc er et forskningslaboratorium,

Daguerreobase

15

der hører til dette universitetet. Det blev dannet som en del af MA i Fotografi (www. masterfotografia.es), og det er placeret i Instituto de Diseño y FABRICACION Lemfc er et tværfagligt team, som har dedikeret deres indsats til at studere nedbrydning og konservering af fotografiske monteringsmaterialer, som bruges til moderne fotografier. I dag har Lemfc to forskningsprojekter: Accelererede ældningstest af moderne materialer, der anvendes til fotografier samt udvikling af den Photographic Activity Test (PAT). Ud over dette er Lemfc også ved at udvikle en oversigt overfotografiske samlinger i Spanien (www.dfoto.info).

Holland - Stichting Nederlands Fotomuseum (NFM) WEBSITE: www.nederlandsfotomuseum.nl Nederlands Fotomuseum blev grundlagt i 2003 som et resultat af en fusion af det tidligere Nederlands Fotoarchief (NFA), Nederlands Foto Instituut (NFI) og Nationaal Fotorestauratie Atelier (NFrA), et konserveringsværksted for fotografiske materialer.

Nederlands Fotomuseum bevarer en betydelig samling af hollandske fotografarkiver bestående af ca 3,5 millioner fotografier og negativer samt en omfattende samling af fotografisk litteratur. NFM arrangerer nationale og internationale særudstillinger og har et fuldt udstyret fotografisk konserveringsværksted, der arbejder for museets samling, men også andre institutioner samt privatpersoner. Konserveringsværkstedet er specialiseret i at bevare og konservere daguerreotypier og udviklede den første version af daguerreotypi-databasen i FileMakerPro i samarbejde med George Eastman House, Rochester, NY. I dette projekt deler NFM en koordinationsopgave ved at fungere som en “teknisk koordinator” der er ansvarlig for at styre udviklingen og realiseringen af den nye version af Daguerreobase.

Holland - Picturae BV (PIM) WEBSITE: www.picturae.com Picturae BV blev grundlagt i 1997 i Heiloo, Holland, og tilbyder i øjeblikket en bred vifte af tjenester til kulturarvssektoren. Vi er i stand til at digitalisere næsten enhver slags kulturarvssamling herunder papirdokumenter, fotografier, negativer, store malerier, kort og audiovisuelle materialer. Desuden gør vores kunder brug af Memorix Maior, et in-house udviklete samlingsadministreringssoftware. Derudover skaber vi

16

Daguerreobase

hjemmesider til at præsentere offentligheden for den digitale kulturarv og tilbyder opbevaring og hosting-tjenester. Picturaes hovedkontor ligger i Holland; med filialer i Belgien og Frankrig. Picturae har over tyve års erfaring. I årenes løb opbygget et mangfoldigt klientel i forskellige lande, herunder Magnum Photos, World Press Photo, og mange andre. Picturae lavede den første Daguerreobase hjemmeside, www. daguerreobase.org, for Nederlands Fotomuseum, Rotterdam.

Storbritannien - Museum Conservation Services Ltd (MCS) WEBSITE: www.paperconservation.co.uk Museum Conservation Services Ltd er en privat virksomhed, der oprindeligt var en del af en britisk statsfinansieret organisation, som arbejdede med museer. Siden privatiseringen i 1995 har MCS haft base på Imperial War Museum i Duxford lige uden for Cambridge. MCS har specialiserede konservatorer, som er eksperter i papir- og fotokonservering. til offentlige og private kunder i hele Storbritannien og i udlandet.

MCS har konserveret flere betydelige grupper af daguerreotypier herunder 125 tilhørende the Ruskin Foundation (Ruskin Bibliotek, Lancaster University), Girault de Prangeys daguerreotypier tilhørerende Qatar Museums Authority og familiedaguerreotypierne fra Richard Beard (som købte det britiske daguerreotypipatent fra Daguerre).

Daguerreobase

17

2.7 Dine daguerreotypier er velkomne!

Vi er stadig på udkig efter daguerreotypier fra institutionelle såvel som private samlinger til Daguerreobasen. Hvis du ønsker at få mere information om Daguerreobase og daguerreotypier, bedes du kontakte koordinatoren eller en national repræsentant af projektet. Hvis dit land ikke har nogen repræsentanter i dette projekt, kan du altid kontakte os via kontaktoplysningerne på www.daguerreobase.org.

Information: info@daguerreobase.org

Portræt af H.C. Andersen, 1853. Fotograf: F. Pedersen Inv. Nr. 1955-270. Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

18

Daguerreobase

3. Hvad er et daguerreotypi?

3.1 Historie og kontekst.

Daguerreotypiet blev den første succesfulde fotografiske teknik i fotografiets historie.

Det består af en højpoleret metalplade med et papirtyndt lag af sølv på en kobberbase. Det er opkaldt efter Louis-Jacques-Mandé Daguerre (1787-1851), der opfandt processen sammen med Nicéphore Niépce (1765-1833), og præsenterede daguerreotypiet og fremstillingsteknikken i Académie des Sciences i Paris den 7. januar 1839.

For og bagside af en ”nøgen” daguerreotypi plade (efter 1843), Fotograf ubekendt FotoMuseum Provincie Antwerpen

Daguerreobase

19

3.1.1 Realistiskt og skarpt. ”Nøjagtigt, detaljeret og skarpt”. Således blev Louis-Jacques-Mandé Daguerres opfindelse beskrevet i pressen i 1839. Ikke blot skarpheden, men også overfloden af detaljer gav beskuerne indtryk af, at de så ikke blot et billede, men noget virkeligt.

Trangen til at gengive så virkelighedstro og den deraf følgende efterspørgsel på billeder, var stærkest i de lande og regioner, der var mest påvirkede af den industrielle revolution. Det var i disse områder, der var mest avancerede med hensyn til produktion og distribution af varer, at de nødvendige materialer til fremstilling af fotografiske billeder var til rådighed. Det var således næsten uundgåeligt, at fotografiet blev opfundet i Storbritannien og Frankrig.

3.1.2 De første fotografer.

Selv før Daguerres manual blev oversat, og de første kameraer og tilhørende udstyr blev tilgængelige i Paris, satte mange sig for at fremstille et billede ved hjælp af hjemmelavede kameraer og kemiske blandinger. Udbredelsen af dette revolutionerende medium skete derfor forholdsvis hurtigt. I 1839 eller begyndelsen af 1840 var processen allerede introduceret i flere lande, herunder Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland og Danmark. Samuel Morse, opfinderen af Morse koden, introducerede mediet i USA i 1839.

3.1.3 Forbedringer af processen.

Den lange eksponeringstid, der er nødvendig på grund af pladernes reducerede lysfølsomhed, og manglen på et objektiv med en stor blænderåbning var de største forhindringer i den indledende periode. Eksponeringer kunne kun foretages udenfor eller fra et højt placeret vindue. Eksponeringstiderne varierede mellem 5 og 30 minutter, afhængig af vejrforhold og det tidspunkt på dagen, hvor eksponeringen skete. Pladernes sårbarhed og manglen på farve var også et handicap.

Daguerreotypier var også meget bekostelige for store dele af befolkningen. Alligevel blev daguerreotypiet betragtet som en ny indtægtskilde af talrige forretningsmænd, der hjulpet af videnskabsmænd og ingeniører foretog forskellige vigtige forbedringer (af processen) mellem 1839 og 1840.

20

Daguerreobase

En oversigt over nogle vigtige forbedringer: Guldtoning L.A.H. Fizeaus guldtoning gav et klart, stærkt og stabilt billede og blev en del af standard-processen fra 1840 og frem. Det involverede at dyppe pladen i en opvarmet opløsning af guldklorid, efter at den var blevet fikseret.

Lysstyrke og lysfølsomhed: - I maj 1841 forbedrede F. J. Claudet daguerreotypipladens lysfølsomhed betydeligt ved at anvende forskellige lysfølsomme sølvsalte: Iodid, bromid og klorid.

- Tilpasning af atelierets interiør, såsom lysledende spejle og blå vinduer (det lysfølsomme lag var mere følsomt over for blåt lys) forbedrede processen yderligere.

- J. Petzval første objektiv med en matematisk præcis og stor blændeåbning var et andet vigtigt gennembrud. Det optiske selskab Voigtländer fremstillede objektivet og dets modsvarende kamera.

Disse forbedringer bragte eksponeringstiden ned til mindre end et halvt minut og gjorde daguerreotypiprocessen til et levedygtigt medium.

Perfekt højglans Andre forbedringer fulgte, herunder nogle vedrørende den forberedende behandling af pladen. Fra 1850 og frem blev det muligt at galvanisere plader, en proces, under hvilken et lag sølv med en højere renhed bliver påført ved hjælp af elektricitet. En perfekt højglans på pladens overflade blev opnået ved anvendelse af specielt poleringsudstyr. De mere synlige poleringslinier fremkommer ved manuel polering, banede vejen for de sofistikerede linier skabt af poleringsudstyr.

3.1.4 De første kunder.

Talrige portrætatelierer åbnede. Afhængigt af det anvendte udstyr og materialer, størrelsen på pladerne og det tilgængelige lys, varierede eksponeringstiderne fra 15 til 25 sekunder pr. portræt. Portrætatelierets kunder, det vil sige dem, der havde råd til et daguerreotypi, tilhørte det nyetablerede borgerskab. De ønskede derfor ofte at vise deres nyerhvervede status på deres portrætter, og poserede i fint tøj og imponerende

Daguerreobase

21

interiører. De siddende blev fotograferet på en stol udstyret med en metal halsbøjle, der sikrede, at de holdt sig i ro under hele eksponeringen. Borgerskabets efterspørgsel efter portrætter førte til den enorme succes og hurtige spredning af daguerreotypifotografering i hele Europa og USA. Den gensidige konkurrence mellem fotografer og atelierer forårsagede et fald i priserne, og enorme mængder af daguerreotypier oversvømmede markedet.

3.1.5 Storbritannien: et særligt tilfælde.

I Storbritannien fulgte indførelsen af daguerreotypiet en helt anden kurs.

Produktionen af daguerreotypier var kun tilladt med licens fra R. Beard. I 1841 åbnede Beard som den første et fotoatelier i Storbritannien og erhvervede en licens til processen. Pga. udgiften forblev antallet af licenstagere dog meget lille, og den ekstreme patentkontrol begrænsede udbredelsen af daguerreotypiet i Storbritannien væsentligt.

3.1.6 Daguerreotypiet i Danmark.

I efteråret 1839 købte den danske arkæolog Christian Tuxen Falbe i Paris et apparat til den danske kronprins Christian Frederik og sendte to daguerreotypier hjem til kronprinsen. Apparatet overgik siden til den Polytekniske Læreanstalt, der sammen med Den Militære Højskole var de første institutioner, der fremstillede daguerreotypier. En lang række privatpersoner anskaffede sig i 1940erne apparater eller byggede dem efter Daguerres anvisninger, f.eks. guldsmedene Christian Piil, Mads Alstrup, Georg A. Schou, Frederik Ferdinand Petersen, Søren Møller Jørgensen, Johan Emilius Bøgh, Rudolph Striegler og C. Iversen. Dertil kom en række tilrejsende daguerreotypister, f.eks. parisiske Aymard Charles Théodore Neubourg og P. Bouillé samt østrigeren Joseph Weninger. Forfatteren H.C. Andersen skrev begejstret om den nye opfindelse i februar 1839. Han drømte om en dag at kunne gengive ”Hjerternes Speilbillede” og fik optaget flere portrætter af danske daguerreotypister.

3.1.7 Emner.

Selvom portrættet var det mest populære motiv, blev daguerreotypiet også brugt til at forevige meget andet. Steder, genstande, naturfænomener og bemærkelsesværdige begivenheder blev flittigt dokumenteret.

22

Daguerreobase

Regent Street Quadrant, Antoine F. J. Claudet (efter 1851), Michael G. Jacob Collection

Daguerreobase

23

3.1.8 Konkurrence.

På trods af den store betydning William Henry Fox Talbots (næsten samtidige) opfindelse af kalotypiet og saltpapirtrykket i Storbritannien senere fik, måtte denne reproducerbare negativ-positive proces i begyndelsen give plads for det unikke, ikkereproducerbare daguerreotypi. Daguerreotypiets fordel var, at det imødekom den efterspørgsel, der var efter en meget detaljeret og skarp gengivelse af virkeligheden, i modsætning til de papir-baserede processer.

I årene efter 1840 blev de fleste svagheder i saltpapirtrykket og kalotypiet elimineret.

På grund af disse forbedringer tilbød flere og flere fotografer, ud over daguerreotypier, også fotografier på papir. Målet var at udvikle et skarpere og mere gennemsigtigt negativ. De ledte også efter andre materialer end papir som base for billedet.

Papirnegativer blev således behandlet med voks for at øge gennemsigtigheden og udjævne de forstyrrende papirfibre. Trykket blev forbedret ved at påføre et lysfølsomt lag på papiret for at frembringe et skarpere billede.

På denne måde foretog Louis-Désiré Blanquart-Evrard i 1850 forbedringer af saltpapir-processen og introducerede albumin-processen - som benytter en tynd albuminemulsion på papiret for at frembringe den ønskede klarhed.

To børn sidde i en stol, ambrotype i en pæn træ ramme, Foto Ls. Mauduit. Uerfarne seere vil sandsynligvis have svært ved at se en forskel mellem en daguerreotypi og et ambrotype. Privateje

24

Daguerreobase

Frederick Scott Archer udviklede i 1851 en optagelsesteknik baseret på anvendelsen af en kollodiumemulsion på glas. Denne proces kunne nemt kombineres med albumintryk. Som et resultat af dette kom våd-kollodiumprocessen inden for en relativ kort tidsperiode til at sejre over alle de andre optagelsesteknikker, herunder også daguerreotypiet.

Fremkomsten af carte-de-visite portrættet i 1854 gjorde papirbaserede processer stadigt mere populære. Og som fotografiet udviklede sig, viste daguerreotypiets unikhed sig at være dets største ulempe.

Spejlbillede af Højbroplads mod Christiansborg Slot, ca. 1849. Fotograf: J.E. Bøgh Inv. Nr. 2000-24. Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Daguerreobase

25

3. 2 Karakteristik af daguerreotypiet.

3.2.1 Den nøgne plade.

3.2.1.1 Standardstørrelser.

Fremstillingen af daguerreotypiplader blev meget tidligt en standardiseret proces.

Producenterne brugte standardstørrelser, en praksis der kan sammenlignes med nutidens brug af papir formater såsom A4, A3, ... etc. En af de mest populære størrelser blandt de europæiske daguerreotypier er 10,8 x 8,1 cm, også kendt som en kvartplade.

3.2.1.2 Sølvmærker/plademærker Forsølvning var en lovmæssigt reguleret og kontrolleret proces. Sølvsmedene prægede deres produkt med et sølvmærke. Dette prægede symbol på omkring en halv kvadratcentimeter er oftest placeret i et af pladens hjørner. Et mærke består normalt af sølvsmedens logo og et tal, der angiver sølvindholdet. Sølvmærkerne kan indeholde nyttige oplysninger vedrørende daguerreotypiets herkomst.

26

Daguerreobase

Sølvmærke fra fabrikanten Charles Christofle (Paris) Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Portræt af Wilhelmine Marie Jespersen, ca. 1846.

Fotograf: C. Iversen. Inv. Nr. 2000-113/2 Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Polerlinjer på et daguerreotypi (ca. 1840-1843) Fotograf ubekendt. FotoMuseum Provincie Antwerpen

Daguerreobase

Ukendt fransk pladeproducent, ca. 1850-1858.

Tallet 40 indikerer sølvindholdet i pladen Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Sølvmærke fra fabrikanten Fr. Schneider (Berlin) Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

27

3.2.1.3 Spejlpoleret.

Fotografen forberedte som regel selv daguerreotypipladerne til brug, hvilket også satte sine spor. For at opnå en spejl-poleret overflade, polerede han pladen med specielle instrumenter. Denne proces er synlig i de ekstremt fine poleringslinier, som løber parallelt hen over overfladen. Under afpudsning måtte en plade aldrig berøres af hånden; specielle klemmer blev anvendt i stedet. Brugen af disse klemmer er ofte synlig i form af bøjede kanter og hjørner. Nogle af klemmerne perforerede endda pladen eller efterlod et spor. Disse elementer giver også oplysninger om et daguerreotypis historie og anvendelse.

Eksempel på bøjede hjørner på et daguerreotypi (efter 1843) Fotograf ubekendt. FotoMuseum Provincie Antwerpen

28

Daguerreobase

3.2.1.4 Trimning af plader.

En del kameraer eller pladeholdere blev fremstillet i andre størrelser end standardstørrelserne. Wiens model (Voigtländer) brugte for eksempel cirkulære plader. Daguerreotypisten måtte i så fald selv trimme pladerne. Dette forklarer, hvorfor nogle plader har en skæv side eller mangler et sølvmærke.

Voigtländers helmetalkamera (kopi 1956) - 1840-1841 Kamera til cirkulære daguerreotypi plader med en diameter på 90 mm. Udstyret med et Petzval objektiv, blænde 1:3,7, f.149 mm FotoMuseum Provincie Antwerpen

Daguerreobase

29

3.2.1.5 Uden korn.

Et daguerreotypi er unikt, da det er skabt ved direkte eksponering i kameraet Det betyder, at der ikke kan fremstilles yderligere kopier fra daguerreotypiet. Den eksponerede sølvplade bliver fremkaldt med kviksølvdampe. De eksponerede områder består af mikroskopiske kviksølv-amalgam partikler. Denne amalgam er mælket grå/ hvid og mat; gråtonerne korresponderer således med det optagede emne. De lysfølsomme sølvsalte i de ueksponerede områder forbliver uændrede og fjernes ved fiksering og vask. På disse steder bliver pladens spejlende overflade synlig. Når noget mørkt spejles i det polerede sølv, forekommer amalgamet hvidt ved siden af de sorte områder. Sammenlignet med en forstørrelse af et negativ ser et daguerreotypi næsten kornløst ud. Nutidens betragter oplever det derfor som et billede med en usædvanlig høj opløsning.

Portræt af Christian Peter Schiønning, 1851 (koloreret). Fotograf: Georg Schou Inv. Nr. 1945-194c. Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

30

Daguerreobase

3.2.1.6 Kolorering.

Daguerreotypier er monokrome. Indimellem kan noget farve ses, men dette er normalt enten en blå fremtoning synlig i overeksponerede områder eller resultatet af korrosion. For at fremstille daguerreotypier med farver, blev pigmenter påført hvor det var ønsket.

Påførslen varierede fra en svag toning her og der - såsom rødme på en kind eller en kolorering af klædedragten - til en mere stringent farvelægning, som kunne omfatte hele atmosfæriske baggrunde. Især smykker blev malet op med guldmaling eller ridset ind i sølvoverfladen for at opnå en glitrende effekt.

Portræt af maleri af Peter Schiønning (koloreret). Fotograf: Georg Schou Inv. Nr. 1945-194e. Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Daguerreobase

31

3.2.2 Den uadskillelige montering.

En nøgen plade (et daguerreotypi uden dets montering) forekommer sjældent.

Monteringen er en vigtig del af daguerreotypiet, fordi pladerne er yderst sårbare. En god montering er solid, tætsluttende og til en vis grad lufttæt. Den skal som minimum indeholde følgende komponenter: - En robust base eller et stykke bagkarton - En måde at holde daguerreotypiet på plads (pladesikring), for eksempel ved hjælp af strimler af klæbende papir - Et dækglas for at beskytte pladens billedside - En forsegling til at holde alle dele sammen og for at beskytte pladen mod skadelige påvirkninger Monteringen skulle beskytte daguerreotypiet, men den kunne også have et æstetisk formål. Dette kom primært til udtryk på passepartout og dekorativt papir med farver og mønstre. Daguerreotypister dekorerede ofte forseglinger og dækpapir med relieftryk - eksempelvis med et diamant- eller blomstermønster.

Der er to typer monteringer til daguerreotypier: En åben ”europæisk” og en lukket ”angloamerikansk”. Udtrykkene ”kassette” og ”etui” bruges også til at skelne mellem de to.

3.2.2.1 Kassette/ Europæisk montering Kassetten fandtes fortrinsvis på det europæiske kontinent og bestod hovedsageligt af glas og papir eller karton. Det beskyttende dækglas blev undertiden farvelagt, hvilket resulterede i en ramme, der var mere jævn og tætsluttende end en passepartout.

Farvelagt dækglas forekom ofte i kombination med en passepartout, hvilket gav en karakteristisk effekt.

I kassetten er motivet direkte synligt, således at ejeren kunne placere daguerreotypiet et sted i huset. De europæiske kassetter blev ofte monteret i rammer, til at hænge op på væggen. Rammerne varierer i type og form for materiale. De blev konstrueret af træ (lakeret, dekoreret, beklædt med tekstil, malet), gips (malet) eller termoplast.

32

Daguerreobase

Ramme 1. Dækglas 2. Passepartout 3. Plade 4. Bagkarton 5. Dækpapir 6. Forsegling

Opbygning af et europæisk daguerreotypi - Illustration T. Pritchard

Dobbeltportræt af uidentificeret par (kassettemontering) Fotograf: L. E. Ulrich. Inv. Nr. HTS/DUN4. Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Daguerreobase

33

3.2.2.2 Etui /Anglo-Amerikansk montering.

Etuiet var standard-montering i Storbritannien og Nordamerika. Det bestod normalt af en trææske beklædt med læder eller papir. En tidlig form for plastik blev også anvendt. Dette termoplastiske materiale bestod af fint formalet shellak og farvet savsmuld, som blev presset i stålforme til fremstilling af etuier. Etuier lavet med denne plast er kendt som ”union cases”. Selv om shellak-plast ofte forveksles med guttaperka-plast (en tidlig plastbaseret hårdgummi) blev ”union cases” aldrig fremstillet af sidstnævnte.

Etuiet kunne bæres som en tegnebog og havde et hængsel og et spænde, så det kunne lukkes. Indvendigt var det foret og havde plads til et eller to daguerreotypier, eller i sjældne tilfælde fire. Daguerreotypipladen blev monteret i en pakke, som blev placeret i en bakke/i underdelen af etuiet.

1. Klemmeramme; en ramme af fleksibelt messing der klemmer delene sammen 2. Dækglas 3. Messingpassepartout 4. Plade 5. Pakken placeres i låget og/eller bakken

Opbygning af et angloamerikansk daguerreotypi - Illustration T. Pritchard

34

Daguerreobase

Hvad der ikke er illustreret er forseglingspapiret, som blev klæbet på kanten af dækglasset og bagsiden af daguerreotypipladen for at holde de to dele sammen.

Etuiernes yderside er ofte dekoreret med prægede mønstre eller motiver. Ydersiden af ”union cases” bærer normalt et mønstret design, undertiden kombineret med en figurativ scene. Inde i etuierne er der ofte dekoration i låget, på klemmerammen og på messingrammen.

3.2.2.3 Rammer Generelt blev etuierne designet til at kunne transporteres som en lukket pakke eller fremvises åbentstående på en flad overflade. Derimod var den europæiske monteringsmetode at indramme og hænge daguerreotypiet på en væg. Rammerne varierer i design og materiale, men var som regel lavet af træ (lakeret, dekoreret, dækket med tekstil, forgyldt og/eller malet) eller termoplast. Som altid er der undtagelser og der findes flere eksempler på anglo-amerikanske daguerreotypier monteret i rammer og på andre typer montering.

Billede 18: Portræt af F. A. Lorck (etuimontering). Fotograf: Georg Schou Inv. Nr. 1962-548/1. Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Daguerreobase

35

4. Daguerres instruktionsmanual.

Offentliggørelsen af ”Daguerres Description pratique du procédé nommé le Daguerréotype” i 1839 var en stor nyhed. Interessen for afhandlingen var så overvældende, at den blev genoptrykt flere gange, og ikke altid med Daguerres tilladelse. I kombination med det nødvendige udstyr, certificeret af Daguerre selv, ”solgte den som varmt brød”.

Titelblad fra Daguerres manual, 1839 FotoMuseum Provincie Antwerpen

36

Daguerreobase

Fremstillingen af et daguerreotypi var en meget arbejdskrævende proces. Den involverede talrige trin, og der blev brugt meget giftige produkter, som ikke kun påvirkede pladerne, men også fotografens helbred. Følgende er en oversigt over Daguerres manual med en kort beskrivelse af fremstillingen af daguerreotypier. ”Processen er opdelt i fem procedurer.”

1. Polering og rensning af pladen.

2. Påførsel af det lysfølsomme lag.

3. Eksponering af pladen i camera obscura.

4. Synliggørelse af det latente billede.

5. Fjernelse af det lysfølsomme lag for at forhindre yderligere fremkaldelse.

Louis-Jacques-Mandé Daguerre, 1839

Daguerreobase

37

4.1 Trin 1: ”Man bør begynde med at pudse pladen grundigt.”

Nødvendige anskaffelser: Olivenolie, et stykke meget fint kæmmet bomuld, meget fint formalet pimpsten i en pose af musselin, salpetersyre opløst i vand (1:16), jerntrådsstativ, spritbrænder.

Drys noget pimpsten gennem musselin posen ud på pladens sølvoverflade. Gnid i en cirkulær bevægelse med et stykke bomuld dyppet i olivenolie. Udskift regelmæssigt bomuldsstykket. Fjern olie og pimpsten med en ren klud. Påfør syren med en tot vat.

Sørg for at syren ikke falder i dråber men spredes ligeligt, således at pladen bliver dækket med en ensartet film. Puds igen, denne gang let.

Læg pladen på stativet med sølvsiden i flammen fra brænderen. Efter ca. fem minutter vil overfladen fremstå som en hvidlig film. Læg pladen på en kold overflade og poler kun det hvidlige lag væk. Behandl med syre yderligere to gange. Gentag dette endnu en gang, efterfulgt af let polering, før pladen skal bruges. Rengør til sidst pladen grundigt med et stykke bomuld.

Pladeholder, 1839 - Illustration fra Daguerres manual

38

Daguerreobase

4.2 Trin 2: ”Pladen bør forblive urørt, indtil sølvoverfladen er dækket af et fint, gyldent, gult slør.”

Nødvendige anskaffelser: Kasse til fordampning af jod, pladeholder, ramme til camera obscura, fire metalbånd, en punsel og en æske med stifter, jod.

Klem først pladen fast i holderen ved hjælp af metalbåndene. Brug punslen til at skubbe stifterne ind i siden. Hæld ioden i skålen i bunden af kassen. Dæk skålen med musselin for at udjævne dampen og samtidig forhindre sprøjt på pladen, når låget lukkes. Placer rammen med pladen nedad på de fire hjørner ved åbningen og luk forsigtigt låget.

For følgende procedure er der ingen fast varighed, da det afhænger af forskellige faktorer. Det tager normalt mellem fem og tredive minutter, i hvilken periode sølvoverfladen bør blive gylden. Det er vigtigt at overvåge denne ændring nøje: For at forhindre at pladen for en lilla farve, placeres boksen i et rum med kun lige nok lys. Et rum med døren på klem er for eksempel velegnet. Inspektion af pladen skal i så fald ske hurtigt.

Kasse til fordampning af jod, 1839 - Illustration fra Daguerres manual

Daguerreobase

Ramme til camera obscura, 1839 - Illustration fra Daguerres manual

39

Når farven opnår den ønskede tone, kan holderen anbringes i rammen, der passer i camera obscura. Ekstra lys kan tilvejebringes med et stearinlys, men undgå at udsætte pladen for direkte lys. Det foretrukne er at eksponere pladen med det samme eller inden for en time.

4.3 Trin 3: ”Alt hvad der mangler nu, er at åbne blænden på camera obscura og se på et ur for at tælle minutterne.”

Nødvendige anskaffelser: camera obscura Placer kameraet foran et klart belyst objekt. Juster fokus ved at flytte den matte glasskærm frem eller tilbage. Placer rammen i kameraet, uden at åbne den. Dæk linsen til og åbn derefter dørene til rammen i kameraet med håndtagene. Alt er nu klar til eksponeringen. Åbn linsen og tæl minutterne. ”I Paris varierer eksponeringen mellem tre og tredive minutter, i sydlige lande er det eksponeringstiderne kortere. Sæsonen og tidspunkt på dagen har betydelig indflydelse. ”

4.4 ”Indtrykket af naturens billede findes på pladen, men det er ikke synligt.”

Nødvendige anskaffelser: mindst et kilo kviksølv, spritbrænder, kasse til fordampning af kviksølv, glastragt med et langt rør, kasse til opbevaring af plader.

Brug kun et stearinlys som arbejdspladsbelysning under denne operation. Hæld ved hjælp af tragten kviksølv ned i skålen på bunden af kassen, indtil kuglen på termometeret er dækket. Placer den lukkede ramme skråt i kassen, således at pladen kan ses gennem det lille vindue.

Tænd brænderen og opvarm kviksølvet til 60ºC. Fjern brænderen med det samme, da temperaturen ikke må stige over 75ºC. Følg i mellemtiden fremkaldelsen af billedet gennem det lille vindue med en meget sparsom anvendelse af stearinlys.

40

Daguerreobase

Afslut fremkaldelsen når temperaturen falder til 45ºC. I tilfælde af overeksponering kan man stoppe ved en højere temperatur. Tag pladen ud af holderne og lade den glide ned i kassen til opbevaring af plader. Så længe pladen bliver opbevaret i den, vil der ikke ske nogen ændringer i mindst et par måneder, forudsat at man ikke ser på resultaterne for ofte og ikke i løbet af dagen.

4.5 Trin 5: ”Det kviksølv, der tegner billederne, er delvist aflejret og klæber til sølvet.”

Nødvendige anskaffelser: hypo (natriumthiosulfat), en skrå bakke, to fortinnede kobberkar, en kande med destilleret vand, et par tænger.

Fyld først et kar med hypo og et med postevand. Varm vandbadet uden at det kommer i kog. Nedsænk pladen et øjeblik i vandet og overfør den derefter til hypoen.

Eksponering i studiet – gravering (1800-tallet)

Daguerreobase

41

Bevæg den forsigtigt med tængerne. Den gule film på det lysfølsomme lag vil forsvinde. Læg pladen tilbage i vandbadet og bring samtidig det destillerede vand i kog. Placer den våde plade i hjørnerne på den skrå bakke og hæld kogende vand over den. En liter er som regel mere end nok til at skylle det resterende salt og jod væk.

Det opnåede billede kan blive permanent beskadiget ved den mindste berøring.

Fernisering resulterer i at billedet bliver totalt ødelagt. Plader skal limes fast og placeres bag glas for at kunne bevares; ”de er fra nu af uforanderlige, selv i sollys.”

Kasse til fordampning af kviksølv, 1839 - Illustration fra Daguerres manual

Kasse til fordampning af kviksølv - gravering (1800-tallet)

42

Daguerreobase

Daguerreotypier er normalt mellem 150 og 175 år gamle. Ubeskadigede eksempler er sjældne og i nogle lande ikke-eksisterende. Dog holder et daguerreotypi meget længere end de fleste moderne fotografier, hvis det er beskyttet mod visse påvirkninger. Luft og vand, korrosion, svamp, insekter og frem for alt mennesker, kan skade og true daguerreotypiets levetid. Men også nogle af komponenterne i monteringen, såsom nedbrydningsprodukter fra dækglasset, kan skabe et skadeligt miljø for billedet.

Skrå bakke til skylning af pladen, 1839 - Illustration fra Daguerres manual

Polering, gravering (1800-tallet)

Daguerreobase

43

5. Bevaring og konservering af daguerreotypier.

5.1 Den originale form.

Konservering af fotografiske materialer er et relativt nyt og højt specialiseret område.

Studier og karakterisering af daguerreotypier og deres stabilitet er stadig i gang.

Følgende beskrivelser af behandlinger og praksis skal ses som generel information og ikke som en personlig holdning for en enkelt konservator. Forebyggende bevaring, i form af gode magasinforhold og tilsyn med daguerreotypiernes tilstand, er at foretrække frem for behandling af nedbrudte materialer.

Daguerreotypiet er en komposit genstand, hvilket vil sige sammensat af forskellige materialer. Monteringen ses som en integreret del af originalen og behandles under konservering med samme respekt som selve pladen. Dette betyder i praksis, at man f.eks. er tilbageholdende med at åbne daguerreotypier, som aldrig tidligere har været åbnet, da disse efterhånden er sjældne at finde. Men også at en eventuel konservering af de originale monteringsmaterialer så vidt muligt lægger sig op ad det originale udtryk.’

Nye eller moderne materialer - som kan gøre en konservering synlig - udvælges omhyggeligt og bruges kun når det er absolut nødvendigt. Alt arbejde registreres, således at fremtidige generationer ikke står over for samme problem med hensyn til at identificere ændringer.

5.2 Løse plader Undertiden ses historiske daguerreotypiplader uden deres beskyttende montering.

Vi ved, at en daguerreotypiplade uden en montering er meget udsat overfor kemisk nedbrydning og fysiske skader (se kapitel 5,2). For at bevare en ”nøgen” daguerreotypiplade på den bedste måde kan en såkaldt ”bevaringsmontering” laves efter mål. Denne nye montering består af ubuffret syrefrit materiale og om nødvendigt UV-resistent glas. Den nye montering samles med en ny forsegling for at holde skadelige gasser ude.

5.3 Svagheder.

Fotografier, herunder daguerreotypier, har været en del af folks liv, dvs. brugsgenstande, førend de kom på museum. I deres levetid har de været udsat for forskellige påvirkninger, der har beskadiget eller nedbrudt dem. Historiske

44

Daguerreobase

Daguerreotypister var klar over daguerreotypipladernes mekaniske og kemiske følsomhed og placerede dem i en beskyttende montering. Over tid blev papirforseglingerne nedbrudt og dÌkglassene korroderede, hvilket har resulteret i nedbrydning og beskadigelse af billedet og monteringen. Rammer og monteringer blev til tider fjernet eller genbrugt, hvilket er en del af historisk anvendelse og forskelle i etik. Konserveringsvidenskaben forholder sig bevidst til dette og forsøger at mindske nedbrydningen mest muligt.

Bare daguerreotype plate after cleaning, mounted in a conservation housing, RKD The Hague, IB-1022810

Daguerreobase

45

Som fotografier er blevet mere værdifulde, er der også blevet lagt mere vægt på bevaringen af dem. I dag bliver samlere, museumspersonale, konservatorer, men også den bredere offentlighed konfronteret med den ændrede tilgang og værdi af fotografiske materialer og samlinger. En af opgaverne med denne folder er at informere om, hvor sårbart et daguerreotypi er, og hvor dets svagheder ligger. Skader kan inddeles i mekaniske, biologiske og kemiske.

5.3.1 Biologisk skade.

Biologiske skader er forårsaget af organismer. Insekter og svamp kan skade et daguerreotypi ved for eksempel at nedbryde monteringen eller danne pletter. Nogle organismer kan endda leve på daguerreotypipladen. Insekter og svamp trives bedst ved høj temperatur og luftfugtighed.

5.3.2 Kemisk skade.

Kemiske påvirkninger udgør en stor trussel. De er svære at opfatte, er aktive næsten overalt og svære at kontrollere. ”Almindelig” luft indeholder stoffer og gasser, som reagerer med alle slags materialer, herunder papir, træ og metal.

Oxidation, misfarvning og udtørring er resultatet. Materialerne til monteringen kan også indeholde skadelige komponenter såsom syrer eller lim. Glassets nedbrydningsprodukter kan i et fugtigt miljø danne små højt alkaliske dråber, som kan falde ned på daguerreotypipladens overflade. Disse dråber påvirker billedlaget, og kan endog trænge gennem sølvlaget ned til kobberbasen, hvilket resulterer i grøn-blå udbrud af kobbersalte.

5.3.3 Mekanisk skade.

Mekanisk skade er en fysisk forårsaget skade. Et daguerreotypi kan falde ned, således at glas og montering går i stykker, og pladen bliver skadet. Slitage er naturligvis uundgåelig. Mange plader har ridser - sandsynligvis fordi ejerne ønskede at tørre dem af - og fingeraftryk optræder regelmæssigt. Alligevel er mekanisk skade ikke altid resultatet af menneskelig indgriben. Nedbrydning af papir og glas kan forårsage aflejringer af små partikler på pladen, som med tiden kan gennemtrænge sølvoverfladen. Eller de skarpe kanter på en passepartout kan ubemærket ridse sølvet væk.

46

Daguerreobase

Daguerreotypi af Georg Brandes Moder (mekanisk skade).

Fotograf Ubekendt. Inv. Nr. HTS/D51. Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Dobbeltportræt af uidentificeret par (mekaniske og kemiske skader) Fotograf Ubekendt. Inv. Nr. 1950-256/1.

Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek Portræt af uidentificeret kvinde (knækket glas og deraf følgende oxidation) Fotograf Ubekendt. Inv. Nr. 1966-641/5.

Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Gruppeportræt af familien Bøttern, 1847 (knækket glas og deraf følgende oxidation) Fotograf: Rudolph Striegler. Inv. Nr. 1987-183/7.

Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Daguerreobase

47

5.4 Rensning.

Historiske behandlinger, cyanid (indtil 1950’erne) og thiourea rensning (fra midten af 1950’erne og frem, ofte omtalt som ”silver dip”), har medført alvorlige skader på daguerreotypier. Rensemidlerne opløser en del af billedlaget og aflejringer, der ikke bliver fjernet, kan på længere sigt reagere med billedet og danne en mælkeagtig film og/eller pletter. Fra 1980’erne og frem blev nye rense teknikker (laser-, plasma-, katode- og elektrokemisk rensning) udviklet. De nævnte teknikker betragtes stadig som kontroversielle og er ikke sikre rensemetoder. Den væsentligste årsag til dette er vanskeligheden ved at forstå den komplekse struktur og sammensætning af billedlaget og virkningen af behandlingen. Forskning inden for dette område fortsætter men i et lille omfang. Mere fremtidig forskning bør anspores.

I sjældne tilfælde, for eksempel hvis et billede er dækket af nedbrydningsprodukter, kan konservatoren bruge en kontrolleret elektrokemisk teknik til at rense daguerreotypipladen. Dette kan kun lade sig gøre efter omhyggelig indledende

Resultaterne af en tidligere thiourinstof behandling, fotographer ukendt - RKD IB-1022810 Den daguerreotypi plade af Billede 30, efter en nyere elektrokemisk behandling. Fotograf ukendt, RKD IB-1022810

48

Daguerreobase

undersøgelse af billedet. Teknikken involverer at placere pladen i en elektrolytisk opløsning, hvor der ledes en reguleret elektrisk strøm igennem. Elektrokemisk rensning nedbryder nogle sølvkorrosionsprodukter. Oxidationspletter og tidligere indgreb med ”silver dip” kan fjernes næsten fuldstændigt ved denne behandling.

Elektrokemisk rensning er ikke en mulig behandlingsmetode, og kan endog være skadelig, hvis pladen er koloreret, ikke er guld tonet eller sølvlaget delaminerer (skaller af).

5.5 Kompromis Da daguerreotypier normalt består af mange forskellige materialer, kan et kompromis være nødvendigt for at bevare dem. Hvad der er bedst for pladen, kan være mindre godt for materialerne i monteringen. En af de mindst skadelige løsninger er at opbevare daguerreotypiet ved en konstant temperatur på 18° C og en relativ luftfugtighed (RH) på ca. 45 procent. For høj luftfugtighed kan accelerere nedbrydningen af glasset. Det er også vigtigt, at daguerreotypiet altid opbevares horisontalt med billedsiden nedad. Dette skulle forhindre restprodukter fra glas nedbrydning i at forårsage yderligere uoprettelig kemisk skade på daguerreotypipladen.

Daguerreobase

49

6. Korte tekster om daguerreotypier.

IPR: Andreas von Ettingshausen, Tværsnit af en klematis stængel, 4 marts 1840

Dette bemærkelsesværdige billede, som kommer fra Albertina i Wien, markerer begyndelsen på østrigsk fotohistorie. Den 4. marts 1840 var Physicians Society samlet til et eksperiment foran et større publikum. Fire af dets medlemmer var involveret: Læge Joseph Berres var ansvarlig for at forberede prøven, optiker Simon Plössl for det specielt tilpassede mikroskop, fysiker Carl Schuh bidrog med et forbedret gaslys -til høj lysintensitet, og endelig universitetsprofessor i kemi, Andreas von Ettingshausen, som havde erhvervet viden om, hvordan man laver daguerreotypier i Paris. Sammen skabte de det første mikroskopbillede. Dette daguerreotypi repræsenterer ikke kun pionerarbejde på området for videnskabelig billeddannelse. Dets fascinerende sammensætning og abstrakte kvaliteter gør, at det skiller sig ud fra andre af sin tid.

Tages dette i betragtning, kan det også ses som en forudsigelse af de kunstneriske muligheder for dette nye medie.

Fra: Gröning/Faber: Inkunabeln einer neuen Zeit, Wien 2006

50

Daguerreobase

ARCP: Barricades de 1848 daguerreotypi fra Musée Carnavalet, Paris Et meget sjældent dokument illustrerer en episode fra 1848 revolutionsbarrikader i Paris, dette daguerreotypi fra Musée Carnavalet tilhører en serie af tre plader, Musée d’Orsay ejer de to andre plader. Det repræsenterer et af de ​​ første kendte eksempler på fotojournalistik reportage: Kun fem dage efter skyderiet offentliggjorde magasinet L’Illustration i sin første juli-udgave to graveringer fremstillet udfra de to daguerreotypier ”Før” og ”efter angrebet.” Dette udsigtspunkt, fra toppen af ​​en rue Saint-Maur-Popincourt bygning i det nuværende 11. distrikt, eksisterer ikke længere, da dette østlige Parisiske kvarter siden er blevet kraftigt ændret af Hausmannien værker fra den anden halvdel af det 19. århundrede. Thibault, billedernes ophavsmand, som annonceret af avisen, er tydeligvis en talentfuld amatør for han formåede at fastholde, på trods af de lange ventetider, flere øjeblikke af barrikadernes endeligt, som blev ødelagt af statslige tropper i juni 1848.

Barrikader før angrebet, rue Saint-Maur-Popincourt, om morgenen den 25 juni 1848, Thibault, 1/2, plade størrelse 12,4 x 16,3 cm, glasstørrelse 19 x 23 cm, rammestørrelse 21,5 x 25,5 cm,

Daguerreobase

51

NB: Det kongelige palads, set fra Akershus slot Vi kigger på et meget sjældent motiv blandt daguerreotypier, det ældste kendte norske fotografiske bybillede. Fra et udsigtspunkt på Akershus slot og fæstning iChristiania (Nu Oslo) ser vi det kongelige palads over hustagene i Piperviken. Men et nærmere eftersyn af detaljerne i billedet afslører, at vores syn er omvendt.

Teksten ”Testman fecit” står lodret til venstre på passepartouten, hvilket indikerer, at den er beregnet til portrætformat. Fotografen Peter Otto Testman (1806 - 1890) var en nordmand, der flyttede til Danmark, men studerede i Christiania. Når vi vender dette indrammede daguerreotypi, opdager vi, at pladen er cirkulær, med lige sider i top og bund. Diameteren er 9,7 cm, som passer til et ”ganzmetall” Voigtländer kamera.

Vi finder også den håndskrevne tekst ”Kongeslottet i Christiania”, som formentlig er tilføjet senere. Nogen etablerer dermed det kongelige palads som hovedmotiv og skubber hustagene i baggrunden af vores opmærksomhed.

Peter Otto Testman, 1841-45 / National Library of Norway, bldsa_FAU120, 103 x 127 mm, partly circular plate 97 mm in diameter

52

Daguerreobase

SMP: Moderne konserveringsvidenskab inden for forskning og konservering af daguerreotypier.

På grund af deres sjældenhed og skrøbelighed blev daguerreotypier i 1970´erne og 80´erne de første fotografiske genstande der gennemgik intensive videnskabelige undersøgelser ved anvendelse af moderne videnskabelige analysemetoder.

Konservering af daguerreotypier i etuier eller i rammer involverer behandling af en række forskellige materialer. Derfor er det undertiden nødvendigt for en fotokonservator at gå ud over simple visuelle og mikroskopiundersøgelser, før der træffes vigtige beslutninger vedrørerende bevaringsstrategier, at samarbejde med en materialespecialist. Moderne konserveringsvidenskab kan hjælpe med at løse problemer i forbindelse med materiale og procesidentifikation (fx farvestoffer eller pigmenter, der anvendes i tonede daguerreotypier) eller til bedre at forstå karakteren af bestemte ​​ typer skader såsom dem, der forårsages af nedbrydning af dækglasset på daguerreotypier fra det 19. århundrede. Et praktisk eksempel på dette er anvendelsen af XRF ​​ (X-ray fluorescensspektrometri) analyse, som indeholder oplysninger om den kemiske komposition af daguerreotypibilledet, hvilket gør det muligt at identificere de oprindeligt anvendte behandlinger eller specifikke variationer i fremstillingen af ​​ pladen. Gennem XRF-analyse kan man også måle tykkelsen af sølvlaget ​​ og dette resultat kan sammenholdes med specifikke sølvmærker, som findes på nogle plader.

XRF (X-ray fluorescens spektrometri) kvantitativ analyse anvendes til ikke-kontakt og ikke-destruktiv måling af tykkelse lag af sølv af daguerreotypi

Daguerreobase

53

Sandra Maria Petrillo, direktør for SMP Photoconservation

Fomu: (Self)-portræt af Joseph-Ernest Buschmann fra the Fomu Collection Dette daguerreotypiportræt fra Fomu-samlingen tilskrives trykkeren, forlæggeren og forfatteren Joseph-Ernest Buschmann (1814-1853) fra Antwerpen, en af de ​​ centrale figurer i den belgiske fotopioner- periode. Buschmann udviklede en stærk interesse i den nye fotografiske opfindelse og begyndte at lede efter en teknik til at distribuere billederi en større skala. Fra 1847 og fremefter eksperimenterede Buschmann med daguerreotypi og saltpapirsteknik i en sådan grad, at han blev besat af sin passion for fotografering. Maniske symptomer såsom søvnløshed, bulimi og obsessiv udforskning af fotografi holdt ham tryllebundet til det punkt, at han i 1850 blev indlagt på et sindssygehospital. I dette (selv) -portræt poserer Buschmann med stor selvsikkerhed, klædt i en mørk jakke, med krydsede arme og en rulle papir i hånden som et symbol på sin intellektuelle status. Hans voldsomme blik og dybe øjenhuler synes næsten som en forudbestemmelse af den galskab, der ville føre til hans død et par år senere.

Joseph-Ernest Buschmann, (selv-)-portræt, ca. 1848 daguerreotypi, fullplate, 21,5 x 16,5 cm / Collection Fomu, FMA-B-143 til 005

54

Daguerreobase

FMP: Byrådsmedlem Johan Felen med familien.

En elegant gentleman, en dame og to unge piger poserer ved siden af hinanden ​​ foran kameraet. Parret har deres arme omkring pigernes talje. En af pigerne hviler armen på mandens skulder. Den tavse forsamling venter. Lys passerer gennem kameraets linse for at blive fanget som et billede. En antydning af et smil kan skelnes på deres alvorlige ansigter. De portrætterede er Kristiinankaupunkisbyrådsmedlem Johan Felen (1812-1879) og hans hustru, Anna Helena b.. Lacke (1805-1866) med deres

døtre. Dette kan være første gang, de bliver fotograferet. Instinktivt, søger jeg efter ligheder mellem deres ansigter. De er forbløffende klare og detaljerede for mig at granske. Herrens vesteknapper og damens knoer er lette at skelne i det fine fotografi.

Billedet er muligvis taget i Kristiinankaupunki eller Raahe, Finland. Fotografen er ukendt. Maria Faarinen, curator. Tilskrives Armand Hippolyte Louis Fizeau (1819 - 1896), uidentificerede bygninger, 110 x 81 mm

Daguerreotypi, 1850’erne., Fotograf ukendt. Alma og Unio Hiitonen kollektion Det finske Fotomuseum D2003: 67/1

Daguerreobase

55

MCS: Et daguerreotypi mysterium Denne plade er en gåde. Hvis det er fotograferet ved hjælp af de samme teknikker, som anvendes til andre daguerreotypier vises billedet som et negativ. Dette kunne forklares, hvis det var et Daguerreotypi af et daguerreotypi. Men hvis det ses fra en

vinkel er nogle områder positive og andre negative. Overfladen ser ud til at have været ujævnt ændret, og disse ændringer svarer til forskellene i billedet. Fizeau foretog mange eksperimenter med daguerreotypiprocessen, opfandt guldtoning, opfandt uafhængigt sensibilisering med en anden halogenid samt en metode til ætsning af daguerreotypier til trykning. Undersøgelse ved hjælp af et kraftigt mikroskop viser, at overfladen ikke er stand til at blive trykt som en ætsning. Hvad har skabt denne mærkelige effekt? Er det et guldtonings eksperiment, en ætsningstest eller måske en form for solarisation? En ætsningstest virker mest sandsynligt, da de hvidlige områder i billedet har en varm farve, når de ses i reflekteret lys, som om sølvlaget er udtyndet til det punkt, hvor kobberet næsten kan ses. Nicholas Burnett, direktør MCS Tilskrives Armand Hippolyte Louis Fizeau (1819 - 1896), uidentificerede bygninger, 110 x 81 mm

56

Daguerreobase

UiB: Brud fra Birkeland Billeder af mennesker klædt i nationaldragter var populære i Norge fra det attende århundrede. Det var en del af den romantik inden for kunsten og vækkelsen af en national ånd, der ville føre til Norges uafhængighed i 1905. Interessen for traditionel

klædedragt fortsatte i den fotografiske æra. Bergens første fotograf, Marcus Selmer, lavede nationaldragtserier først som daguerreotypier senere som carte-de-visites. Af de oprindelige daguerreotypier, er de 10 i Bergen ​​ Universitets Museums samling. De er halv plade størrelse, smukt håndkolorerede og velbevarede. Vi viser en kvinde i en dragt med den typiske vestnorske brudekrone, signeret i daguerreotypipladen af M. Selmer 1855. Blandt kendte carte-de-visites serier er også et med en kvinde iført den samme dragt foran en fotografisk landskabsbaggrund. Daguerreotypierne er blevet re-fotograferet til massemarkedet mens selve daguerreotypiet har været brugt til udstillinger og endte på det lokale museum. Oplysninger fra Erlandsen, Roger: Nordisk Fotohistorisk Symposium, Oslo 1980 Solveig Greve, Universitetet i Bergen Bibliotek.

Marcus Selmer, Kvinde i brudekostume, daguerreotypi, Bergen 1855

Daguerreobase

57

UPV: Et relevant eksempel: Portræt af kvinde med en vifte (1850-1860) Dette daguerreotypi tilhører Díaz Prosper Samlingen. Det er lavet af en ukendt fotograf og er sandsynligvis taget i Valencia. Det er et kvindeligt portræt, hvor et husinteriør efterlignes, selv om billedet utvivlsomt er blevet optaget i et fotografisk atelier.

Borgerskabet fra perioden foretrak intime rum til at fremvise deres ejendom.

Dette er i modsætning til brugen af udendørs steder, som symboliserer arbejds og fritidsområde. Kvindens holdning viser hendes sociale klasse, den kommercielle middelklasse udvikledes i Valencia omkring det tidspunkt. Figuren poserer siddende, elegant klædt og ved siden af et ​​ bord med en vase med blomster (ikonografi taget fra miniatureportræt traditionen). Stillingen ophøjer begge hænder: den venstre hviler på bordet og viser os hendes armbånd og en ring, mens den anden, lige så pyntet, leger med en vifte. Dette er det mest karakteristiske element, typisk fra den spanske kultur og svær at finde i de udenlandske albums. Selve tøjet understreger også personens sociale position.Vifte, juveler og blomster blev koloreret og forgyldt; efterbehandlingsteknikker, der henleder vores opmærksomhed på hendes ejendele; det vigtigste formål med denne type portræt.

58

Daguerreobase

MLK: Hvem er den portrætterede person?

Kemikeren og fotohistorikeren Dr. Erich Stenger (1878-1957) indsamlede fotografier af de tidlige teknikker så tidligt som 1906. Et af hans daguerreotypier er dette portræt af en mand, med sin maskine. Det er krediteret til den schweiziske fotograf Charles H. Bruder, der primært arbejdede i Neuchâtel og for en kort tid i Bern i 1853. Dette billede med størrelsen 8,8 x 6,7 cm er sandsynligvis en daguerreotyperet reproduktion af en helplade, som er findes i en privat samling i München. Den store original er dateret den 7 august 1853; den mindre kopi er - ifølge indskriften på bagsiden – fremstillet to år senere. På grund af prægningen iøverste højre hjørne af museets plade (en roset, Agnus Dei, to halvmåner, JP 30), er der ingen tvivl om ægtheden af en ​​ samtidig plade, men reproduktionen kunne have været daguerreotyperet af enhver fotograf. Det er en mulighed, at flere plader blev fremstillet til den portrætterede mand.

Hvem er den portrætterede person?

Portrætter - alene, med ægtefælle eller med familien - er ikke ligefrem sjældne i fotografiets tidlige dage. Men denne mand ønskede at blive udødeliggjort med sin maskine. Vi ved det ikke med sikkerhed, men måske er han ingeniøren og fabrikanten af det støbejernsmonster, JJ Gutknecht, hvis navn kan ses på motoren. Men igen, han

Daguerreobase

59

kunne også være den nye ejer af den. ​​ Under alle omstændigheder præsenterer den midaldrende mand sig i et fint jakkesæt, en upåklagelig skjorte, og med stor stolthed med maskinen ved sin side, der symboliserer indtrædelsen af fremskridt i hans liv.

Maskinen, hovedpersonen i dette billede, er stadig i konflikt med en ny økonomisk og kulturel magt: industrien. Den hviler på fire bordben udformet som doriske søjler.

Disse historiske elementer blev brugt til at øge værdien af industrimaskiner, der blev opfattet som æstetisk underlegne. På denne måde vidner maskinen stadig om et ambivalent forhold til industriel produktion og til udvikling i det hele taget i midten af det nittende århundrede.

TSD: Portræt af Amandus Schubert, Berlin 1851 1/6 Plade Daguerreotypier er billeder af to tempi. På den ene side reducerede fotografiet ansigt til ansigt- tiden mellem model og portrætisten dramatisk, da timelange sessioner, i modsætning til malede eller tegnede billeder, ikke længere var nødvendige. På den anden side syntes fotografiet at stoppe tiden og udvide det øjeblik, hvor billedet blev taget, i det uendelige. Med fotografiets opfindelse begyndte en hidtil uset udvikling af perception, som endda blev forstærket af de nyskabelser i medieteknologi, der fulgte i anden halvdel af det 19. århundrede. I portrættet af Amandus Schubert kan spændingen mellem flygtighed og stivhed, soliditeten, let observeres. Med et nysgerrigt ansigtsudtryk ser den unge mand ud i tomrummet. I siddende stilling, med sin venstre arm støttet på et lille bord, forsøger han at finde en stabil positur. I 1851, i en alder af 20, fik han sig selv fotograferet i Berlin. Som indskriptionen viser, huskede familien denne begivenhed, selv længe efter den. Dette daguerreotypi, ligesom de fleste andre originaler fra Technische Sammlungen Dresden, er en erhvervelse fra fotografen Alfred Jäschke, Görlitz´samling.

KBDK: For første gang ”Men nu at fastholde et Spor, et Præg eller Aftryk af Lys og skygge, klinger jo for den, som ikke kiender de ved Videnskaben opdagede Lysvirkninger, saa utroligt, at Fabelen neppe har noget mere Vidunderligt.” Således skrev den danske fysiker Hans Christian Ørsted (1777-1851) i Februar 1839 kort tid efter at være blevet præsenteret for daguerreotypiteknikken. Hans bekendtskab, forfatteren HC Andersen (18051875), studerede snart teknikken og i modsætning til den alvorlige Ørsted, lod sig

60

Daguerreobase

flyde ind i poetiske og mystiske drømmerier. Han drømte om at være i stand til at bevare ikke kun lys og skygge, men ”hjertets refleksion”. I modsætning hertil havde den samtidige billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) en dybtgående frygt for at blive fotograferet og lavet et tegn med fingrene for at beskytte sig selv mod ”det onde øje” når han blev fotograferet. Men hvad syntes den almindelige, eller burde vi sige “borgerlige” befolkning? Ser man ind i Julius Carlsens og hans søskendes daguerreotyperede øjne – stirrende så levende på mig fra et daguerreotypi taget af en ukendt fotograf omkring 1854, bliver jeg ikke kun rørt over den minutiøse gengivelse af børnenes hud, læber, hår osv. Daguerreotypiet får mig også til at fundere over, hvad børn med øjne og fingre fremmede for fotografier på computerskærme og touch-telefoner, tænkte på i eksponeringsøjeblikket. Mette Kia Krabbe Meyer, Forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek – Nationalsamlingsafdelingen.

Ukendt fotograf, detalje 7,2 x 6,2 cm, med ramme 18 x 16 cm. Inventory nummer TSD: D 71 Verso indskrevet i hånden.: ”Amandus Schubert AUS Lauban Schl. aufgenommen i Berlin 1851 * 22. III. 1831 + 21. V.1 900 ”(Amandus Schubert fra Lauban, Schlesien, Billede taget i Berlin 1851 * 22 marts 1831, +21 maj 1900)

Daguerreobase

61

NTM: Det ældst bevarede daguerreotypi af tjekkisk oprindelse Dette daguerreotypi af et tværsnit af en ukendt plantestilk er fremstillet ved at anvende et mikroskop i 1840 i Litomyšl, Bohemia. Ophavsmanden til dette ​​ sjældne daguerreotypi er Dr. Florus Ignác Stašek (1782 - 1862) rektor for Piarist College i Litomyšl. Billedet er på en cirkulær kobberplade, let konveks, diameter 162 mm, 0,5 mm tyk.

Dr. Stašek var en meget god fysiker og var også interesseret i daguerreotypiet. Det daguerreotypikamera, som han arbejdede med, kom fra Andreas von Ettingshausen, professor i fysik og var fremstillet af optikeren Michael Eckling, begge fra Wien.

Professor Ettingshausen havde endvidere lært Dr. Stašek daguerreotypiprocessen.

Kameraet er nu i det Nationale Tekniske Museums samling.

Gruppeportræt af Julius Adolf og Nicole Carlsen, ca. 1854 Fotograf ukendt, Inv.. Nr. 1999-68/3

62

Daguerreobase

NFM: Hvad er der i en montering?

En samling af daguerreotypier, der ejes af Biblioteket på Universitetet i Leiden (NL) blev bragt ind i NFM´s konserveringsværksted til en konserveringsbehandling. I 1960’erne denne daguerreotypisamling blev renset med anvendelse af thioureametoden. Under eller efter denne behandling blev daguerreotypi nummer PKL # G4131 tilskrevet T. Hutchinson og dateret 1843. Et andet daguerreotypi i serien, nummer PKL # G4170, blev tilskrevet en ukendt fotograf, men viste alle karakteristika for et Hutchinson daguerreotypi.

Vi troede, at bagsiderne af de ​​ to daguerreotypier var blevet forbyttet. Denne konklusion blev foretaget på grundlag af de særlige kendetegn ved monteringerne (passepartout), billedkvaliteten og kendte oplysninger om daguerreotypisten T. Hutchinson. For det første var den monteringsstil, der var dateret 1843, usædvanlig.

Tidlig europæisk monteringsstil fra første halvdel af 1840’erne, har en tynd papirpassepartout eller bemalet dækglas for det meste i lyse toner. Den tykke flerlagspassepartout som vist på Billede 1, med det mørkfarvede bemalede dækglas, kom i brug fra anden halvdel af 1840’erne.

Micro-dageurreotypy, Florus Ignác Stašek 1840 NTM

Daguerreobase

63

For det andet vidste vi, at T. Hutchinson var en omrejsende daguerreotypist, der var på besøg i Haarlem (Nederlandene) i 1842-1843. Han afsluttede sine daguerreotypier med et meget specifikt og personligt bagbeklædningspapir kombineret med en simpel papirpassepartout (se billederne DFE # 11). Endeligt er billedet af kvinden fra Billede 1 fremstillet i en slags studieomgivelser, hvilket divergererede med det, vi vidste fra Hutchinson og desuden usædvanligt for denne periode i Holland. Under den nye behandling i vores konserveringsværksted blev forseglingstapen taget af montering #G4170, hvilket afslørede en pap med dele af den typiske lyseblå Hutchinson mærkat.

Det endelige bevis på vores Hutchinson teori. I samråd med ejeren besluttede vi at genetablere Hutchinsons pap og papir på daguerreotypi # G4170. Herman Maes, senior konservator NFM.

Billed PKL # G4131, med inskription: T. Hutchinson, Haarlem 1843

64

Daguerreobase

Det Kongelige Bibliotek har en samling på over 700 daguerreotypier, deriblandt flere af de tidligste billeder optaget af danske daguerreotypister som Mads Alstrup, Georg A. Schou og Frederik Ferdinand Petersen. Samlingen er rig på portrætter, heriblandt billedet af H.C. Andersen, men der er også fine topografiske optagelser fra København og dokumentation af kunstværker m.m. Samlingen hører under Nationalbiblioteket, og for dens bevaring og formidling står Bevaringsafdelingen og Nationalsamlingsafdelingen.

Dobbeltportræt af Louisa MacPherson Bauditz med sin amme Charlotte Hodge, ca. 1847.

Fotograf Ubekendt. Inv. Nr. 2007-65/10 Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek

Recto og verso af DFE # 11, med mærkat af daguerreotypist T. Hutchinson. Billede PKL # G4170

Daguerreobase

65

7. Det Kongelige Biblioteks daguerreotypisamling.

8. Søges: Daguerreotypier!

Vil du høre mere om Daguerreobase og daguerreotypier, kontakt venligst: Britta Lorckmann (Katalog- og Metadata-enheden, Nationalsamlingsafdelingen) blo@kb.dk Mette Kia Krabbe Meyer (Forsknings- og Formidlingsenheden, Nationalsamlingsafdelingen) mkkm@kb.dk Grylle Carstensen (Bevaringsafdelingen) gca@kb.dk Hanne Karin Sørensen (Bevaringsafdelingen) hak@kb.dk Det Kongelige Bibliotek Postbox 2149 1016 København K www.kb.dk eller Sabine Cauberghs eller Ann Deckers Restoration and Conservation Fotomuseum Provincie Antwerpen Waalsekaai 47 2000 Antwerpen - Belgien Tlf. +32 (0) 3/242.93.13 Sabine.cauberghs @ fotografie.provant.be ann.deckers@fotografie.provant.be www.fotomuseum.be Herman Maes Conservation and restoration Department Nederlands Fotomuseum i Las Palmas Wilhelminakade 332 3072 AR Rotterdam hmaes@nederlandsfotomuseum.nl www.nederlandsfotomuseum.nl

66

Daguerreobase

Oversættelsen og realisering af dette hæfte er gjort mulig med økonomisk støtte fra Europa Kommissionen.

9./ Konserveringsværksteder i Danmark/ fotografiske konservatorer Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek http://www.kb.dk/da/kb/nb/bev/index.html Bevaringsafdelingen, Nationalmuseet http://natmus.dk/bevaringsafdelingen/bygning-og-inventar/ Bevaringscenter Nordjylland www.bcnord.dk Fælleskonserveringen www.faelleskonserveringen.dk Grafisk konservering www.grafisk-konservering.dk

Daguerreobase

67

10. Bibliografi.

Bajac, Q., Planchon-de Font-Réaulx, D. (2003). Le daguerréotype français.

Un objet photographique. Paris: Réunion des musées nationaux.

Barger, M.S. & White, W.B. (1991). The Daguerreotype: Nineteenth-Century

Technology And Modern Science. Washington/London: Smithsonian

Institution Press.

Batchen, Geoffrey: Burning with Desire. The Conception of Photography,

The MIT Press, 1997.

Berendt, F.: ”Bazar bygning nr. 9: et daguerreotypi-atelier i Tivoli” in Objektiv,

nr. 89, 2000, s. 18.

”Historien om det sjældne Frères daguerreotypikamera” in Objektiv

nr. 116, 2007, s. 45.

”Mads Alstrup - en daguerreotypist” in Objektiv, nr. 102, 2003, s. 39.

Berendt, F.: ”Portræt-daguerreotypi fra 1837 - ”afraget” af Louis Daguerre” i

Objektiv, nr. 84, 1999, s. 2.

Berner, Marie-Louise: ”Daguerreotypier i danske samlinger” i Danske museer,

årg. 13, nr. 2, 2000, s. 29.

”Danmarks første fotografi. Ulfeldts plads juni 1840” i Fund og Forskning, bd. 37,

1998, s. 143.

”Lysavlede fuldtegninger. Fotografi, kunst og Naturvidenskab i Danmark 1839-40”

in Objektiv, nr. 87, 1999.

”Mads Alstrups virksomhed som daguerreotypist 1842-1858” i Fund og forskning,

bd. 40, 2001, s. 122.

Bertelsen, Lars Kiel: Fotografiets grå mytologi: historier på kanten af et medie,

Politisk Revy, 2000.

Buerger, Janet E.: French Daguerreotypes, The University of Chicago Press, 1989.

Daguerre, L.J.M. (1839). Description pratique du procédé nommé le Daguerréotype.

In Y. Aubry (Red.), Historique et description des procédés du Daguerréotype et du

Diorama (pp. 57-79). Paris: Jean-Michel Place.

Figuier, L. (1868). Les Merveilles de la science (ou description populaire des inventions

modernes). Paris : Furne (Librarie), s.a.

Furdal, Kim: ”Tre daguerreotypier fra Schackenborg” i Sønderjysk månedsskrift,

1999, nr. 6, s. 150.

Hansen, J.E.A.: ”Daguerreotypiens første fremkomst i Kjøbenhavn” in Beretninger fra

Dansk Fotografisk Forening, årg. 14, bd. 7, 1892, s.169.

Haugsted, Ida: ”Daguerreotypi af Niagara Falls” in Køge Museum, 1991, s. 27.

68

Daguerreobase

Jensen, Jørgen Tillemann: Fotografer i Hjørring og omegn 1846-1980, Vendsyssel

Historiske Museum, 1982.

Lowry, B., Barret Lowry, I. (1998). The silver canvas : daguerreotype masterpieces

from the J. Paul Getty Museum. London: Thames and Hudson Ltd..

Moeshart, H. (1989). Daguerreotypieren unter der Tropensonne, Adolphe Schaefer in

Niederlandisch-Indien (1844-1849). In Von Dewitz, B. & Matz, R. (Red.),

Silber und Salz, Zur Frühzeit der Photographie im deutschen Sprachraum

1839-1860. Kataloghandbuch zur Jubiläumsausstellung 150 Jahre Photographie.

Köln/Heidelberg: Edition Braus.

Nicolaisen, Henning: ”Mads Alstrup (1809-1876): guldsmed og daguerreotypist” in

Østjysk hjemstavn, årg. 76, 2011, s. 80-86.

Ochsner, Bjørn: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920, Bibliotekcentralens

Forlag, 1986, s. 462.

Ostroff , E. (Red.). (1987). Pioneers Of Photography: Their Achievements in Science

And Technology. Springfield: The Society for Imaging Science and Technology.

Paris et le daguerréotype. Paris : Paris-Musées / Paris Audiovisuel (Editions), 1989.

Photographic Materials Group (1998). Cased Photographs, including daguerreotypes,

ambrotypes and tintypes. In Photographic Materials Conservation Catalog.

Washington: American Institute for Conservation of Historic and Artistic Works (AIC).

Pullano, Mariateresa og Simon Schölch: ”Historien bag billedet: tidlige fotografier

fra midten af 1800-tallet og deres hemmeligheder” in Årbog, Ærø Museum,

årg. 17, 2010, s. 107.

Rinhart, F.& M. (1981). The American Daguerreotype. Georgia: University of Georgia Press.

Steen, Uwe: ”Christian Jørgensen: den første landsbydaguerreotypist i Slesvig og

Holsten” i Sønderjyske årbøger, 1990, s. 73.

Steen, Uwe: ”Die Anfänge der Photographie in Schleswig-Holstein (1839-1848)”,

Nordelbingen. Beiträge zur Kunst- und Kulturgeschichte, 1987, s. 125.

Swan, A., Fiori, C.E. & Heinrich, K.F.J. (1979). Daguerreotypes: A Study of the Plate and

the Process. Scanning Electron Microscopy, 1, 411-423.

Troost, F. (2009). Interview: Guardians of Light. FotoMuseum Extra, 3, pp. 72-77.

Von, Dewitz, B., Kempe, F. (1983). Daguerreotypien, Ambrotypien und Bilder anderer

Verfahren aus der Frühzeit der Photographie (Dokumente de Photographie, vol. 2).

Hamburg: Museum für Kunst und Gewerbe.

Daguerreobase

69

This publication only reflects the author‘s views. The European Community is not liable for any use that might be made of the information contained therein.

Statement of originality: This booklet is submitted as a public deliverable (D2.2) of the Daguerreobase project and contains original unpublished work except where clearly indicated otherwise. Acknowledgement of previously published material and of the work of others has been made through appropriate citation, quotation or both.

Images in the booklet licensed under CC BY-NC-ND. Project ID Card Area: CIP-ICT-PSP-2011-5 Project Reference: 297250 Execution: November 1, 2012 – April 30, 2015

Daguerreobase

Daguerreobase

Daguerreobase Collective Cataloging Tool for Daguerreotypes

Daguerreobase is a public platform of archives, libraries, museums and private contributors from across Europe. We assemble and preserve descriptions and images of daguerreotypes in one user-friendly database.

Daguerreobase is looking for your daguerreotypes. JOIN US! • Show your daguerreotype collection to wider public • Search with a multilingual tool through Europe‘s finest daguerreotypes • Exchange information and raise your level of knowledge

„This project is partially funded under the ICT Policy Support Programme (ICT PSP) as part of the Competitiveness and Innovation Framework Programme by the European Community“. http// ec.europe.eu/ict_psp

©2014 Daguerreobase Consortium