Øgro Produkt brochure

Page 1

Se mere på øgro.dk



ØGRO VÆKSTER DANSK ØKOLOGI Ude i verden, såvel som herhjemme, opleves der en voksende interesse og forståelse for genanvendelse i landbruget. Hos Daka Denmark føler vi et tilsvarende stort ansvar for at nyttiggøre og tilbageføre de store mængder genanvendelige organiske ressourcer, som vi forvalter i dag. Øgro er en serie af danske gødningsprodukter, baseret på kødbenmel og børstemel, godkendt til økologisk landbrug. Alle produkter tager udgangspunkt i en cirkulær tankegang, hvor råvarer og ingredienser håndteres med største respekt og forsigtighed, og hvor biprodukter og reststrømme genanvendes med hensyntagen til miljø og klima. Alle Øgro-produkter er udviklet i tæt dialog med planteavlere, landbrugsrådgivere, forskere, gødningsproducenter og brancheorganisationer. Et uvurderligt og helt essentielt samarbejde skabt for kontinuerligt at udvikle relevante produkter.

Med Øgro som flagskib, har vi i Daka Denmark valgt at blive en aktiv partner i udviklingen af økologisk planteavl i Danmark. Det er vores ambition at blive en central leverandør af naturlige jordforbedringsmidler – et naturligt og nødvendigt skridt, når man forvalter Danmarks største pulje af recirkulerede næringsstoffer, der må anvendes til økologisk planteavl. Samtidig har vi sikret, at hele kæden fra produktion, salg og logistik er så effektiv som muligt, så du som kunde får Øgro til den bedste pris. Det betyder blandt andet, at vi sælger Øgro direkte til den enkelte landmand. Simpelt, hurtigt og effektivt. Du er altid velkommen til at kontakte os, sådan at vi i fællesskab kan skabe løsninger, der passer til dit behov. Lars Krause-Kjær, Administrerende Direktør, Daka Denmark

Udgiver: Redaktion: Design: Billeder: Tryk: Oplag: Version:

Daka Denmark A/S - daka.dk Bjarne Foged Larsen, Jean-Luc Frast, Lars Jørgen Nielsen, Peter Dammegaard envision A/S Torkild Birkmose, SEGES - Thor Bjørn Kjeldbjerg, Agri Nord - Väderstad ApS KLS PurePrint A/S 3.000 16.11.2016

3


ØKOLOGISK VÆKST MED ANSVAR OG OMTANKE Danske forbrugere sætter stor pris på økologiske varer, og det kan mærkes i det danske landbrug. Ifølge Danmarks Statistik voksede salget af økologiske varer med 12 % fra 2014 til 2015. Danmark er det land i verden, hvor andelen af økologiske fødevarer i detailhandlen er størst, men også ude i verden er økologi en katalysator for væksten i primærproduktionen. Den øgede efterspørgsel af økologiske produkter gavner ikke mindst eksporten af dansk økologi, som har sat rekord ni år i træk og næsten er syvdoblet på 10 år. I 2016 har 1.128 danske landmænd valgt at omlægge til økologisk produktion eller udvide deres økologiske areal. Miljø- og Fødevareministeriet regner med en samlet vækst på 34 % i 2016 og 2017, hvilket betyder, at de

økologiske arealer vil vokse med 61.000 hektar. Kort sagt har mulighederne for omlægning til økologi aldrig før været bedre, og afregningspriser inden for mange produktområder er fortsat attraktive. Men det handler ikke kun om vækst. Det handler i den grad også om bæredygtighed, fødevarekvalitet, lønsomhed for producenterne og et sundt miljø for jord, dyr og mennesker. Der er brug for et stærkt fællesskab, biologisk diversitet, sunde marker og nærende produkter. I Daka Denmark er vi drevet af at bidrage til dette fællesskab og udvikle naturlige og miljørigtige produkter, der understøtter det danske økologiske eventyr.

”Den øgede efterspørgsel på økologiske produkter i danske supermarkeder fremmer omstillingen til økologi i landbruget, og derfor er det vigtigt, at næringsstoffer indsamlet på land og i byen tilbageføres til markerne for at bidrage til den økologiske vækst.” Lars Holdensen / Chefkonsulent Erhvervspolitik, L&F


Forventet efterspørgsel på økologiske kartofler Kilde: L&F (2015), Økologisk Markedsprognose - Frugt og grønt

Vækst i økologiske landbrugsarealer pr. kontinent 1999-2014 Kilde: FiBL-IFOAM-SOEL-Surveys 1999-2014

Økologisk omsætningsindeks i dagligvarehandlen Kilde: Danmarks Statistik (2015)

5


”Der skal være knald på plantevæksten over jorden, for at få vækst under jorden.” Michael Tersbøl / Planteavlsrådgiver, Økologirådgivning Danmark

Animalsk produktion

Foder

Slagterier

Kategori 3 biprodukter Øgroproduktion Daka Denmark Kategori 2 biprodukter Fødevareproducenter

Supermarkeder

Afgrøder

Øgro Gødning

MERE VÆKST, FÆRRE RESSOURCER Øgro forener mere vækst med brug af færre ressourcer. Med Øgro-gødningssortimentet genindvinder og flytter vi næringsstoffer tilbage til jorden. Dermed bidrager vi til en bæredygtig landbrugsproduktion med høj ernæringsmæssig kvalitet, der øger jordens frugtbarhed med brug af færre ressourcer. Øgro-gødningssortimentet består af recirkulerede organiske restprodukter velegnet til anvendelse i et økologisk sædskifte. Øgro er baseret på kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr. Ved anvendelse af Øgro recirkuleres værdifulde næringsstoffer i deres naturlige kredsløb. Sortimentet kan finde anvendelse i alle landbrugsafgrøder med kvælstofbehov, i korn, i frugt- og bærkulturer, kartofler og grøntsagskulturer, skovkulturer, golfbaner, haver mv.

Øgro-gødninger er særligt velegnede til brug i kombination med husdyrgødning eller andre næringsstofkilder, men kan også stå alene i områder, hvor der er begrænset adgang til husdyrgødning eller andre former for organiske næringsstofkilder. I bynære områder, hvor der er restriktioner på brugen af husdyrgødning, er Øgro et effektivt og lugtsvagt alternativ. Øgro er næring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning, eftergødskning eller til justering på stressede afgrøder. Alle Øgro-produkter er en letoptagelig proteinbundet kvælstofkilde, der hurtigt stimulerer plantevæksten og øger jordens frugtbarhed.


ØGRO ER MÆRKET MED DET OFFICIELLE EUROPÆISKE MILJØMÆRKE EU-BLOMSTEN EU-Blomsten dokumenterer produktets miljøpåvirkning, og garanterer, at Øgro: bidrager til begrænsning af jord- og vandforurening fremmer genanvendelse af materialer bidrager til øget jordfrugtbarhed

HØJ PRODUKTSIKKERHED Øgro er en naturlig gødning baseret på kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr. Øgro produceres af Daka Denmark, som har årtiers erfaring med behandling og recirkulering af animalske biprodukter, veterinær sikkerhed og sporbarhed. Kødbenmelet, der anvendes i Øgro-gødninger, er tryksteriliseret i 20 minutter ved 133⁰˚C under 3 bars tryk.

Vores produktsikkerhed garanterer, at alle vira, svampe, bakterier eller eventuelle spiredygtige ukrudtsfrø er 100 % elimineret. Vores kvalitetssikring er baseret på HACCP egenkontrol og er ISO 9001-certificeret.

NØGLEN TIL VÆKST I ØKOLOGIEN Daka Denmark råder over Danmarks største mængde af organiske næringsstoffer egnet til recirkulering i det økologiske landbrug. Anvendelsen af gødningsprodukter baseret på børstemel og kødbenmel kan være med til at løse udfordringen, der opstår med udfasningen af husdyrgødning eller ved mangel på næringsstoffer hos de økologiske planteavlere. Det kan faktisk lade sig gøre at producere store mængder recirkulerede næringsstoffer af

de biprodukter, der allerede findes i det danske landbrug. Ved at genanvende kødbenmel og børstemel får man lukket kredsløbet og recirkuleret værdifulde næringsstoffer, som kvælstof, fosfor og kalium, med mulighed for at skabe øget vækst, særligt inden for økologien. Det er vigtigt at værne om vores fælles ressourcer, og med Øgro undgår man at lade værdifulde næringsstoffer gå til spilde, mens man øger forsyningssikkerheden.

7


HØJ UDNYTTELSE AF KVÆLSTOF OG FOSFOR Forsøgsresultater med nedbrydning af kødbenmel Organiske gødninger indeholder kvælstof i organisk form, mere eller mindre nedbrudt, og en del helt omsat til uorganisk kvælstof. Uorganisk kvælstof er tilgængeligt i jordvæsken som nitrat eller letbundet som ammonium til jordens kolloider. Når jorden tilføres gødning, vil det indgå i jordens samlede pulje af næringsstoffer i en dynamisk interaktion med planterne og mikroorganismerne i opbygning og nedbrydning af organisk stof. Disse forhold har naturlig betydning for afgrødens forsyning med næringsstoffer igennem vækstsæsonen. Også andre faktorer har indflydelse på kvælstofpuljens frigivelse af kvælstof, herunder gødningens kulstof-kvælstofforhold, tildelingstidspunkt, tildelingsmåde, kvalitet af nedmuldningen, jordfugtighed og temperatur. Udnyttelsen af kvælstoffet, eller udnyttelsesprocenten kaldes værditallet og angiver i procent, hvor god førsteårsvirkningen af 100 kg Total-N i organisk gødning, er i forhold til 100 kg N i referencegødningen. På samme måde som mineralsk gødning ikke nødvendigvis er tilgængeligt for planterne umiddelbart efter udbringning, er den organiske gødning af ovennævnte årsager det heller ikke. Det er af stor betydning i planteavlen at kunne angive præcist, hvor hurtigt kvælstoffet omdannes og bliver tilgængeligt for afgrøden, og derfor er der udformet forsøg med det for øje.

I flere svenske markforsøg i korn med kødbenmel (Biofer og Ekoväx) var 50-90 % af det samlede kvælstof til rådighed for afgrøden i tildelingsåret. (Delin & Engstrøm, 2014). Det kvælstof i kødbenmel, som stilles til rådighed for planterne det første år, er ofte frigivet inden for 1-2 måneder efter tildeling (Delin et al, 2010). I Landsforsøg 2012 viser Øgro (Biogrow) signifikante merudbytter tildelt i vårbyg og havre med værdital på 89 i forhold til svinegylle. Kødbenmel har i forsøg med biogas baseret på lupin og permanentgræs været den alternative gødning, som har haft den bedste effekt. Virkningen har været på niveau med eller over svinegylle. Landsforsøg 2013 med Øgro (Biogrow) til vårbyg har bekræftet en høj kvælstofudnyttelse. Konklusion og vurdering Høje kvælstofeffekter i kødbenmel er blevet konstateret i mange danske og svenske forsøg. Nedmuldning og samtidig placering giver størst sikkerhed for god effekt. Nye forsøg kan belyse variationer i N-effekt. Klimatiske betingelser og rettidighed i udbringning forklarer en væsentlig del af variation i udnyttelse. Kvælstofeftervirkning vil være aftaget efter 1 til 2 år, mens effekten på jordens frugtbarhed er vedvarende. En del af fosforbidraget er umiddelbart tilgængeligt i udbringningsåret og det forventes at udnyttelsen af fosfor er på 100 % over tid.


ØKONOMI:

Kilde: SEGES (2012), Oversigt over landsforsøg

U DBY T TE, HKG PR. H A

Kurven illustrerer den biologiske lovmæssighed, at merudbyttet aftager med tilførsel af stigende mængde N. Gevinsten ved det sidste kg N er altså mindre end ved det første kg N der udbringes, og pris på afgrøde og gødning vil, forenklet kunne fastslå et økonomisk optimalt gødningsniveau. Kurven viser det kvantitative udbytte og skal derfor tolkes i forhold til de kvalitative egenskaber, man ønsker opnået. Tager man udgangspunkt i et bytteforhold, hvor der opnås 20 kg kerne pr kg N af de første 50 kg N der tilføres, kan nedenstående regneeksempel stilles op. Øgro 10-3-1 prissættes i eksemplet til 250 kr. pr. hkg. P og K prissættes som konventionelle næringsstoffer. Herved isoleres kvælstofprisen til 20 kr. pr kg total N. N udnyttelsen sættes til 80 % og kornprisen er sat til 200 kr. hkg. ”Merudbytte for stigende mængder kvælstof til vårbyg og vinterhvede på JB 5 til 9 med forfrugt korn 2003 til 2012”.

Nettomerudbytte eksempel:

500 KG ØGRO 10:3:1 PR. HEKTAR 1. årsvirkning tilført N- pr. ha

1. årsvirkning udnyttet N- pr. ha

Udbytte hkg pr. ha

Merudbytte hkg pr. ha

Merudbytte Kr pr. ha

Netto merudbytte kr. pr. ha

50 kg

40 kg

48

8

1600,-

600,-*

*Nettomerudbytte har nulpunkt ved 50 % udnyttelse. Nettomerudbyttet ved kornpris på 250 kr. pr. hkg er 1.000 kr./ha

Forudsætninger: Afgrøde: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vårkorn efter korn Kornpris kr. pr. hkg: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200,Udbytte ugødet mark 0 kg N pr. ha: . . . . . 40 hkg pr. ha Udbytterespons kg kerne/kg N: . . . . . . . . . kg. 20 1. årsvirkning placeret ved såning: . . . . . . 80 % Fosforpris kr. pr. kg: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 14,5 Kaliumpris kr. pr. kg: . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 5,5 Kvælstofpris kr. pr. kg: . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 20,-

Flere fordele: Flerårseffekten af næringsstofferne Mindsket marktryk Øget konkurrencedygtighed Øget afgrødekvalitet Let håndtering

9


Godt udbytte Konkurrencestærk afgrøde Optimal plantevækst Frigørelse af næringsstoffer

Hvordan prioriteres gødningen?

Hurtig nedbrydning af organisk materiale Stor biologisk aktivitet

SÅDAN ANVENDES ØGRO Øgro er markedets mest koncentrerede og hurtigtvirkende organiske gødning, når det kommer til makronæringsstoffer, kvælstof, fosfor og kalium. Det giver især økologer helt nye muligheder for en optimal tildeling af næringsstoffer, som Startgødskning i rækkeafgrøder, samt bredsåede afgrøder Justering imod stress i specialkulturer Nedfældet som fuldgødskning ved såning i vårsæd Nedskåret med skiveskær i den voksende afgrøde Bredspredt med efterfølgende nedmuldning/nedvanding Øgro-produkterne giver den bedste effekt ved placering i afgrødens rodzone og hurtig kontakt med jordens fugtighed. Som tommelfingerregel fås en udbytterespons i korn på 20 kg kerne for hver af de første kg NH4. Øgro-gødnin-

ger kan med fordel udbringes med lette maskiner. Dermed kan strukturskader undgås og der sikres mere liv og bedre omsætning i muldlaget, takket en bedre ilt-, vand- og næringsstofforsyning. Øgro er godkendt til økologisk landbrug jævnfør økologiforordningens Bilag 1 med et maksimalt indkøb på 50 kg udnyttet N pr. hektar. Som Øgro-kunde skal du være opmærksom på, at du skal overholde en grænseværdi på maksimal indkøb af 50 kg udnyttet N pr. hektar, og at der kan være særlige regler ift. anvendelse i husdyr- og grovfoder produktion. Du kan læse mere på øgro.dk


”Anvendelse af lokale/nationale recirkulerede næringsstoffer scorer højt, når vi måler på bæredygtighed i produktionen og på klimaregnskabet.” Marianne Tesdorpf / Økologi- og driftsøkonomikonsulent, Gefion Økologisk Rådgivning

10

88

gange mindre bly end tilladt til økologi

gange mindre cadmium end tilladt til økologi

Metal (mg/kg TS)

Grænseværdier MST

Grænseværdier Økologi

Værdier Øgro 10-3-1

Bly

120

45

0,51

Cadmium

0,8

0,7

0,03

Krom

100

70

7,5

Kobber

1000

70

10

Nikkel

30

25

2,6

Zink

4000

200

110

Kviksølv

0,8

0,4

0,049

9

gange mindre krom end tilladt til økologi

23

gange mindre nikkel end tilladt til økologi

RENHED I ABSOLUT TOPKLASSE I Danmark stiller både Miljøstyrelsen og økologiforordningen krav til indhold af tungmetaller i de organiske restprodukter, der må anvendes på landbrugsjord. Ovenstående graf sammenligner disse grænseværdier sammenholdt med indholdet af tungmetaller i Øgro.

Øgro er et naturligt jordforbedringsmiddel i absolut topklasse, når man betragter produktets renhed og de enestående lave værdier på tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Vi garanterer, at Øgro har en miljøvenlig og skånsom virkning.

11


ØGRO GØDNINGER Øgro-gødningssortimentet består af recirkulerede næringsstoffer, der i henhold til økologiforordningens Bilag 1 er godkendt til anvendelse i økologiske sædskifter. Øgro er næring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning eller til justering efter tidlig grundgødskning på stressede planter. Øgro er en letoptagelig proteinbundet kvælstofkilde, der hurtigt stimulerer plantevæksten og øger jordens frugtbarhed. Med sit koncentrerede næringsindhold

FÅS I FØLGENDE VARIANTER:

og sine tekniske egenskaber har Øgro et stort vindue for rettidig og præcis tildeling. Pilleformen er den foretrukne form til nedbringning med præcisionssåmaskiner eller gødningsspreder, mens granulatformen er målrettet græsfrø og have- parkarealer samt golfbaner, hvor nedbringning ikke er muligt. Øgro-gødninger er velegnet til korn, grøntsager, raps, frøgræs, frugttræer, juletræer, græsplæner, blomster og nyttehaver.

Øgro 10-3-1

Øgro 9-3-4-2S

Øgro N15

Øgro Granulat

Pillestørrelse

Ø 4 mm

Ø 4 mm

Ø 3 mm

Ø < 1mm

Anvendelse

Korn, frøgræs, raps, grøntsager

Korn, frøgræs, raps, grønt- Grøntsager, startgødning til Frøgræs, grøntsager, frugttræer, sager, frugttræer majs, græsplæner juletræer, græsplæner, nyttehaver

MAKRONÆRINGSSTOFFER Kvælstof [N]

10,0 %

8,8 %

15,0 %

8,8 %

Fosfor [P]

2,6 %

2,5 %

0,3 %

2,5 %

Kalium [K]

1,0 %

3,6 %

0,01 %

3,6 %

Calcium [Ca]

4,4 %

3,9 %

0,42 %

3,9 %

Magnesium [Mg]

0,2 %

0,2 %

0,01 %

0,2 %

Svovl [S]

0,5 %

2,4 %

2,2 %

2,4 %

Mere info Peter Dammegaard Market Manager M: +45 5156 4729 ped@daka.dk Øgro.dk


“Jeg har uden problemer nedfældet 750 kg Øgro ved såning med min Rapid og har rigtig gode erfaringer med virkningen” Jesper Larsen / Landmand, Øster Ulslev på Lolland

ØGRO 10-3-1 Øgro 10-3-1 er en 100 % recirkuleret organisk gødning til korn og rapsafgrøder, såvel som til sukkerroer og græsfrø. I sædskifter med normale kali-tal kan Øgro 10-3-1 anvendes alene til førsteårskorn eller i kombination med husdyrgødning. I vårsæden anbefales en placering af gødningen i forbindelse med såning som eneste gødning. Ved tildeling i forbindelse med såning kan afgrøden få bedst mulig opstart, og efterlade et større vindue for optimal udbringning af husdyrgødning med slanger i den voksende afgrøde. Gødningen indeholder 10 % total N, heraf ca. en tiendedel som NH4+- N. Det organiske kvælstof er bundet i let omsættelige proteiner, hvorfor kan derfor forventes en meget høj virkningsgrad. Øgro 10-3-1 er fremstillet i en ny forbedret pille med mindre smuld og kan både kombisås og bredspredes med almindelige maskiner. Kombisåning øger effekten af både N og P, samtidig med at der opnås en vækstfordel over for ukrudt. Almindelige kombimaskiner klarer at udså 500 kg/ha, nogle helt op til 950 kg/ha, svarende til udbringning af 50-95 kg total N, medførende 15-29 kg fosfor, 5-10 kg kalium pr. hektar, samt et bredt spektrum af mikronæringsstoffer.

INFO OM ØGRO 10-3-1 Indhold

Kødbenmel - Kat. 2

Pillestørrelse

Ø 4 mm

Anvendelse

Korn, frøgræs, raps, grøntsager

MAKRONÆRINGSSTOFFER Kvælstof [N]

10,0 %

Fosfor [P]

2,6 %

Kalium [K]

1,0 %

Calcium [Ca]

4,4 %

Magnesium [Mg]

0,2 %

Svovl [S]

0,5 %

MIKRONÆRINGSTOFFER Bor [B]

22 mg/kg

Kobber [Cu]

<10 mg/kg

Jern [Fe]

840 mg/kg

Mangan [Mn]

23 mg/kg

Zink [Zn]

110 mg/kg

Aske % af TS

18

EMBALLAGEFORM

Big bag

13


ØGRO N15 Den højprocentlige rene kvælstofgødning Øgro N15 er en 100 % organisk gødning, baseret på børstemel presset i 3 mm piller. Med 15 % hurtigtvirkende kvælstof er Øgro N15 velegnet som afsluttende sengødskning omkring skridningstidspunktet i kornafgrøder, der i forvejen er optimalt forsynet med svovl. Den bedste virkning fås ved nedfældning mellem rækkerne. Øgro N15 kan med fordel anvendes til målrettet behandling af konstateret kvælstofmangel. I grøntsagskulturer og juletræskulturer, hvor den visuelle kvalitet af produktet værdsættes og høstterminer skal overholdes, kan Øgro N15 ligeledes anvendes målrettet til justering af planternes udvikling og som farvegødskning. Den er spredbar på 12 meters bredde med centrifugalspreder (OBS: Benyt kantspredeudstyr). Ved udspredning udfolder Øgro N15 den bedste virkning, når den vandes ned eller før nedbør. Øgro N15 er baseret på børstemel, hvilket er en forholdsvis dyr råvare. Rentabiliteten ved dens anvendelse retter sig derfor umiddelbart til højværdiafgrøder.

”Øgro har en stabil og forudsigelig gødningsvirkning med høj udnyttelsesgrad og er derfor nem at dosere og gødske eller eftergødske med i grøntsager.” Richard de Visser / Konsulent Økologi, Gartnerirådgivningen

INFO OM ØGRO N15 Indhold

Børstemel - Kat. 3

Pillestørrelse

Ø 3 mm

Anvendelse

Grøntsager, startgødning til majs, græsplæner

MAKRONÆRINGSSTOFFER Kvælstof [N]

15,0 %

Fosfor [P]

0,3 %

Kalium [K]

0,01 %

Calcium [Ca]

0,42 %

Magnesium [Mg]

0,01 %

Svovl [S]

2,2 %

MIKRONÆRINGSTOFFER Kobber [Cu]

18 mg/kg

Jern [Fe]

290 mg/kg

Mangan [Mn]

22 mg/kg

Zink [Zn]

230 mg/kg

Aske % af TS

2

EMBALLAGEFORM

20 kg pose

Big bag


”Gødning og kulstof går hånd i hånd. Men ligesom gødning ikke gavner ret meget, hvis jorden mangler kulstof, er det også svært at opbygge kulstof uden gødning.” Michael Tersbøl / Planteavlsrådgiver, Økologirådgivning Danmark

ØGRO 9-3-4-2S Øgro 9-3-4-2S er baseret på kødbenmel samt vinasse presset i en 4 mm pille. Øgro 9-3-4-2S kan dog også leveres som løst granulat. Gødningen egner sig specielt til kalium- og svovlkrævende afgrøder, såsom raps og græs. Forholdet mellem svovl og kvælstof er vigtig for kerneindlejringen i korn, da svovl indgår i de essentielle amiosyrer, methionin og cystein, samt en række enzymer og vitaminer. Fosforindholdet er letoptageligt med virkning svarende til den i husdyrgødning. Kalium findes hovedsageligt som kaliumsulfat, og i modsætning til kaliumklorid er den velegnet i klorfølsomme afgrøder, som visse grøntsagskulturer, kartofler og juletræskulturer. Øgro 9-3-4-2S er derfor det rette valg til en lang række afgrøder, eksempelvis til opstart af rapsen om efteråret, for at sikre en god etablering af afgrøden og dermed en god overvintringsevne. Gødningen er et godt valg på sandede jorde, hvor svovlmangel er mest udbredt og hvor der erfaringsmæssigt ses svovlmangel. I sukkerroer passer NPK-forholdet særdeles godt, og selvom afgrøden ikke er svovlkrævende, kan man ikke skade afgrøden ved at overgødske med svovl. I majs kommer den lettilgængelige fosfor afgrøden til gode, idet majsens rodnet under kølige forhold udvikler sig langsomt. Fosfor er relativt immobilt i jorden, og afgrøden kommer nemt i fosforunderskud, indtil temperaturen er mere ”majsvenlig”. På græsarealer, hvor nedskæring i afgrøden ikke er en mulighed, kan man med fordel anvende 9-3-4-2S i en granuleret form, der let falder ned i bunden af afgrøden og hurtigere opløses og gøres tilgængelig for planterne.

INFO OM ØGRO 9-3-4-2S Indhold

Kødbenmel + vinasse - Kat. 2

Pillestørrelse

Ø 4 mm eller Granulat <1mm

Anvendelse

Korn, frøgræs, raps, grøntsager, frugttræer

MAKRONÆRINGSSTOFFER Kvælstof [N]

8,8 %

Fosfor [P]

2,5 %

Kalium [K]

3,6 %

Calcium [Ca]

3,9 %

Magnesium [Mg]

0,2 %

Svovl [S]

2,4 %

MIKRONÆRINGSTOFFER Bor [B]

22 mg/kg

Kobber [Cu]

<10 mg/kg

Jern [Fe]

1700 mg/kg

Mangan [Mn]

26 mg/kg

Zink [Zn]

105 mg/kg

Aske % af TS

31

EMBALLAGEFORM

20 kg pose

Big bag

Se mere på øgro.dk

15


Daka Denmark

MILJØVENLIG OG SIKKER GENANVENDELSE AF NATURENS ORGANISKE RESSOURCER Daka Denmark er en højteknologisk produktionsvirksomhed, som er stærkt forankret i det danske landbrug. Daka modtager og behandler animalske biprodukter fra slagterier, fødevareindustrien og landbruget, der ikke anvendes til eller ikke er egnede til human konsum. Ud fra dyrlægekontrollerede dele af slagtede raske dyr producerer vi proteinholdige foderprodukter til kæledyr, pelsdyr og fisk, samt tørret plasma, godkendt til brug i levnedsmidler. Desuden producerer vi fedtprodukter til husdyrfoder og til industriel anvendelse. De øvrige animalske biprodukter forarbejder Daka primært til ingredienser, der anvendes til gødning og energiformål, herunder kødbenmel som komponent i Øgro og animalsk fedt som råstof i produktionen af andengenerationsbiodiesel. I Daka er vi stolte af at være en del af det grønne kredsløb, hvor al produktion er baseret på animalske biprodukter, og recirkulering af naturens ressourcer er en bærende del af vores forretningsfilosofi.

Daka Denmark A/S CVR: 33 77 60 39

Dakavej 10 DK-8723 Løsning

Se mere på daka.dk

Member of


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.