12/02/14
Byregioner i grøn omstilling DAMVAD Datarapport til Danmark 2050 Camp 1
2
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
Indhold
1
2
3
4
5
Generelt om grøn omstillingvog vækst
4
1.1
Indledning
4
1.2
Grøn vækst og grøn omstilling
4
Grøn omstilling - erhverv og økonomi
7
2.1
Udvikling i regionale BNP
7
2.2
Udviklingen i antallet af arbejdssteder
9
2.3
Antallet af ledige i kommunerne
10
Grøn omstilling - borgere og samfund
11
3.1
Befolkningen vil vokse i Danmark
11
3.2
Befolkningen vil blive ældre
13
3.3
Store forskelle i uddannelsesniveauer
15
3.4
Adgang til internettet
17
Grøn omstilling - infrastruktur og byudvikling
18
4.1
Danskerne pendler mere og længere
18
4.2
Pendlingsmønster for kommunerne
22
4.3
Byggeri
33
Grøn omstilling - Energi og miljø
36
5.1
Olie- og CO2 kvotepriser
36
5.2
CO2 udledninger fra kommunerne
36
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
3
1
Generelt om grøn omstillingvog vækst
1.1
Indledning Der indledes med enkelte overordnede nøgletal for
I DK 2050 udvikles scenarier for, hvordan vi i Dan-
økonomien og beskæftigelsen og den grønne om-
mark kan sikre en reel grøn omstilling af samfundet
stilling.
i 2050. En omstilling, der på samme tid sikrer økonomisk vækst og en væsentlig lavere udledning af
Herefter præsenteres data inden for følgende fire
drivhusgasser, og som sikrer visionen om at blive
hovedområder, der er afgrænset oven på Camp 0 i
uafhængige af fossile brændsler.
projektet ud fra vurdereringer af hhv. sikre og usikre tendenser:
Det er en stor udfordring. Internationalt viser histo-
-
Grøn omstilling - erhverv og økonomi
rien, at vækst og udledning af CO2 faktisk går hånd
-
Grøn omstilling - borgere og samfund
i hånd. Hver gang økonomien er blevet fordoblet er
-
Grøn omstilling - infrastruktur og byudvikling
udledningen af CO2 faktisk steget med 60 pct. Det
-
Grøn omstilling - energi og miljø
er den sammenhæng, der skal brydes, hvis vækst og udvikling i Danmark skal gå hånd i hånd med en
Data er så vidt muligt nedbrudt på kommuner og re-
reel grøn omstilling.
gioner, men indeholder også præsentationer af nationale data til præsentation af udviklingen og udfor-
I 2050 er vi ifølge prognoserne over 500.000 flere
dringerne. Så vidt muligt præsenteres data ved illu-
indbyggere i Danmark. Urbaniseringen har fået by-
strationer for kommuner og regioner pba. af histori-
erne til at vokse markant og aldersfordelingen har
ske og sammenlignelige data. Herudover perspek-
flyttet sig opad. Hvis udviklingen fortsætter pendler
tiveres denne udvikling ved at se på prognoserne
vi også mere og mere. Samtidig er de overordnede
for den demografiske udvikling fremadrettet.
målsætninger, at få gang i væksten igen for at sikre beskæftigelse og en fortsat høj levestandard i Dan-
Data er udvalgt og indsamlet efter dialog med de
mark. En aktivitet og en levestandard, der i dag be-
deltagende kommuner i projektet, og er udvalgt så
tyder, at vi hver især udleder ca. 19 ton co2 årligt
de bedst muligt viser status for tal, der illustrerer ud-
inkl. importeret forbrug. Skal vi nå de internationale
fordringerne ved den grønne omstilling i Danmark.
klimamålsætninger i 2050 skal det reduceres til ca. en tiendedel - altså ca. 2 ton pr. indbygger.
Dataindsamlingen vil efter Camp 1 og i dialog med deltagerne blive anvendt som grundlag for udvikling
DK 2050 ser på scenarier for hvordan vi får de to
af et grønt omstillingsindeks.
store udfordringer til at gå hånd i hånd, så vi på den ene side kan vokse, bygge flere boliger og sikre en
1.2
Grøn vækst og grøn omstilling
smidig og effektiv mobilitet i samfundet og på den anden side kan nedbringe vores CO2 udledning -
Den centrale udfordring ved grøn omstilling er at få
en reel grøn omstilling af samfundet.
den til at gå hånd i hånd med økonomisk vækst. Historisk har det ikke været muligt internationalt at
4
I denne datarapport præsenteres relevante data for
nedbringe CO2 udledningen sideløbende med at
vækst, udvikling og grøn omstilling i Danmark, som
økonomien er vokset. Heller ikke i Danmark har det
skal understøtte arbejdet med udvikling af scenarier
de senere år lykkedes at gennemføre denne afkob-
for en grøn omstilling i 2050.
ling jfr. figur 1.1. Siden 1990 er BNP vokset med ca.
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
40 pct., nogenlunde det sammen som CO2 udvik-
ton CO2 pr. indbygger, hvis vi skal overholde de an-
lingen inkl. udledningerne fra bunkering i udlandet.
befalinger, der skal holde temperaturstigningerne under 2 grader.
FIGUR 1.1 Udvikling i DK´s BNP og CO2-udslip siden 1990
FIGUR 1.3 Historisk udledning fra dansk forbrug til 2010 Ton CO2 pr. dansker
Kilde: Danmarks Statistik, 2013 Note: CO2 opgjort med og uden bunkering i udlandet. Kilde: Concito 2010
Set ift. andre sammenlignelig OECD lande har Danmark historisk heller ikke haft en markant bedre udvikling i CO2 intenciteten, dvs. hvor meget CO2 vi udleder ift. hvor meget værdi vi skaber. Som det fremgår af figur 1.2 på næste side, så har udviklingen i Danmark ikke været markant bedre end andre lande siden 1970´erne. Siden midten af 1990´erne er udviklingen dog noget mere positiv, hvilket kan ses i den faldende kurve for Danmark. Samlet set er CO2 intenciteten i landene faldet, hvilket er positivt. Det er et tegn på, at det er lykkedes at skabe højere værditilvækst uden at udledningen er fulgt med 1:1. Det dækker dog også over, at flere af de mere velstående lande får produceret mere CO2 intensive produkter i andre lande. Ser vi derfor også på udledningen inkl. forbruget af importerede produkter, er udledningen fra det danske forbrug således ikke faldet markant jfr. figur 1.3. herunder. Heraf fremgår det, at CO2 udledningen pr. dansker er ca. 19 mio. ton pr. år. Globalt er det
Der er grundlæggende to veje til at bryde den udvikling. Vi kan bruge mindre energi. Og vi kan producere mere energi CO2 neutralt. Vækst er ofte forbundet med øget forbrug og produktion, hvilket kræver energi. Udfordringen er derfor at vi overalt i den grønne omstilling har fokus på at øge energieffektiviteten – dvs. øget forbrug og produktion ved brug af mindre energi. Og ved at producere vores energi mere CO2 neutralt. På begge områder står Danmark stærkt. Fx er vi blandt de bedste lande i verden til at producerer og indpasse vedvarende energi ind i vores energisystem. Som det fremgår herunder producerer vi mere og mere vedvarende energi. Allerede i 2020 ventes det ifølge Energistyrelsens energifremskrivning udgøre mere end det 70 pct. i elforbruget, mere end 10 pct. i transporten og mere end 35 pct. i det samlede, endelige energiforbrug i Danmark.
UNFCCC´s anbefaling, at vi globalt skal ned på 2
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
5
FIGUR 1.4 Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ)
Kilde: Energistyrelsen 2012
FIGUR 1.2 Sammenhængen mellem BNP og CO2 udledningen for udvalgte OECD lande, kg CO2/US $2000
Kilde: IEA, 2007 og UNFCCC, 2008
6
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
2
Grøn omstilling - erhverv og økonomi
Vækst og grøn omstilling forudsætter, at vi kan pro-
hvordan de regionale forskelle i BNP-udviklingen
ducere mere energieffektivt og anvende mere ved-
har været i de senere år, er der i figur 2.1 afbilledet
varende energi i produktionen. Men det skal gå
væksten fra hhv. 2003 til 2007, og fra 2007 og til
hånd i hånd med danske virksomheders konkurren-
2011.
ceevne. Ellers flytter produktionen. Det er en stor udfordring. Men samtidig er det en styrke på ek-
Som det ses var der en pæn vækst i alle landsdele
sportmarkederne, hvis danske produkter er mere
i årene fra 2003 til 2007. De fleste landsdele lå mel-
energieffektive end konkurrenternes.
lem 1,5 og 2,5 pct. gennemsnitlig årlig vækst. Sydjylland, Østjylland og Københavns Omegn lå mel-
Det er mange nøgletal, som viser at vi står godt ru-
lem 2,5 pct. og 3,5 pct., mens København By lige
stet i den grønne omstilling. Vores eksport af
præcis sneg sig over de 3,5 pct. gennemsnitlig årlig
grønne løsninger er meget høj og vi er mere ener-
vækst.
gieffektive end vores konkurrenter. En ny analyse fra DAMVAD viser, at dansk industris priser stiger
Fra 2007 til 2011 ændrer historien sig til en drastisk
med 3,5 pct. mindre end konkurrenterne når energi-
tilbagegang. Særligt slemt står det til for Syd- og
priserne stiger.
Vestsjælland samt Bornholm, som havde mere end -2,5 pct. gennemsnitlig årlig vækst i perioden. Kun
Herudover er er erhvervslivets anvendelse af grøn
København by og dens omegn har kunne fastholde
energi i produktionen steget markant de senere år.
en svag positiv vækst i denne periode.
Danske virksomheder brugte for 7 mio. GJ vedvarende energi i 2013, hvilket er en stigning på hele 64 pct. siden 2007. Endelig er vores grønne virksomheder kendetegnet ved at være højproduktive og meget eksportorienteret. Alt sammen en styrke ift at sikre en grøn omstilling af hele samfundet. Herunder vises udviklingen i nogle centrale nøgletal for den økonomiske udvikling og beskæftigelse i Danmark. Tallene for CO2 udledning og VE anvendelse er dog ikke nedbrudt på delbrancher eller geografi, da de ikke er umiddelbart sammenlignelige.
2.1
Udvikling i regionale BNP
BNP er et af de mest centrale økonomiske nøgletal. Der findes ikke en kommunal opsplitning af dette tal, men der findes regionale tal og tal for de 11 danske landsdele. Disse tal går frem til 2011. For at vise
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
7
FIGUR 2.1 BNP udvikling i de 11 danske landsdele 2003-2007 (øverst) og 2007 til 2011 (nederst)
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik Note: Data er inddelt i Danmarks 11 landsdele: København By, København omegn, Nordsjælland, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Bornholm, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland, Nordjylland. Ingen landsdele spreder sig over flere regioner.
8
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
2.2
Udviklingen i antallet af arbejdssteder
Udviklingen i antallet af arbejdssteder matcher på mange måder de overordnede træk set i BNP figu-
Som nævnt findes BNP ikke på kommunalt niveau.
ren for landsdele. Der har været klart mindst tab af
For at give en indikation på hvordan den økonomi-
arbejdssteder i og omkring de større byer. Sydjyl-
ske udvikling har været på et mere detaljeret ni-
land og Fyn viser en markant forskelligartet udvik-
veau, kan man kigge på udviklingen i antallet af ar-
ling. Der er en udvikling i trekantsområdet og Fyn,
bejdssteder. I figur 2.2 er vist udviklingen i antallet
der er blandt de bedste, mens store dele af resten
af arbejdssteder fra 2007 til 2011 på kommunalt ni-
af regionen ligger i den laveste.
veau. Figuren er opdelt i kvartiler, dvs. hver farvegruppering udgør lige mange kommuner, for bedre
Gentofte, Dragør, Vallensbæk, Skanderborg og Kø-
at kunne skelne.
benhavn oplevede som de eneste en vækst i antallet af arbejdssteder i perioden.
FIGUR 2.2 Udviklingen i antallet af arbejdssteder i kommunerne 2007-2011
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik Note: Opdelt i kvartiler, således at der er lige mange kommuner (24-25) i hver farvekategori.
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
9
2.3
Antallet af ledige i kommunerne
gruppe. Derudover er der et markant bælte af høje ledighedsprocent omkring Storebælt – det meste af
En vigtig parameter hvad angår situationen i kom-
Fyn og Syd- og Vestsjælland døjer med forholdsvist
munen, er antallet af ledige. En høj ledighedspro-
høje ledighedsprocenter. Kommunerne i region
cent er aldrig et økonomisk sundhedstegn, og af
Midtjylland har derimod generelt lavere ledigheds-
samme årsag vil det fylde meget i de lokale dagsor-
procenter.
dener. Af figur 2.3 fremgår det, at der er markant forskel rundt omkring i landet, på hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der står uden job. Det ses også samtidig, at der ikke nødvendigvis er et 1:1 forhold mellem væksten på det seneste, og ledighedsprocenten. Således ligger Københavns kommune og en række af vestegnskommunerne i den højeste
FIGUR 2.3 Kommunale ledighedsprocenter
Kilde: DAMVAD pba Danmarks Statistik Note: Opdelt i kvartiler, således at der er lige mange kommuner (24-25) i hver farvekategori.
10
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
3
Grøn omstilling - borgere og samfund
Befolkningens udvikling og vækst får meget stor be-
København er naturligvis ikke den eneste kommune
tydning for udviklingen i Danmark fremadrettet. Og
der har vækst fremover. I tabel 3.2 er angivet en ta-
at udviklingen skal gå hånd i hånd med en grøn om-
bel over de kommuner, som ventes at have mest og
stilling af samfundet gør blot udfordringen større.
mindst vækst frem til 2025. Efter København kommer Aarhus til at trække væksten, men også byer
3.1
Befolkningen vil vokse i Danmark
som Horsens og Gladsaxe ventes at vokse markant fremadrettet.
I midten af firserne oplevede vi i en årrække et svagt faldende folketal i Danmark, og befolkningsprognoserne forudså en markant mindre befolkning ved
TABEL 3.2 Størst og mindst befolkningsvækst 2012-2025 (1.000 personer)
indgangen til det nye årtusinde. Fertilitetsraterne
Kommune
2012
Ændring til 2025
Pct.
vendte i midlertidig, og sammen med indvandring
1
København
559
121,1
21,6
sikrede det, at vi i dag tæller over 5,6 mio. danskere,
2
Vallensbæk
15
2,6
17,5
næsten en halv million flere end for 30 år siden.
3
Frederiksberg
102
14,3
14,0
Denne tendens ventes at fortsætte, så vi runder 6
4
Aarhus
319
44,0
13,8
mio. i 2036. Det kan ses af figur 3.1.
5
Horsens
85
9,6
11,3
6
Gladsaxe
66
6,2
9,4
7
Gentofte
73
6,9
9,4
FIGUR 3.1 Danmarks befolkning 1980-2040
8
Glostrup
22
2,0
9,0
6.200
9
Tårnby
42
3,5
8,4
6.000
10
Hvidovre
51
4,2
8,1
89
Ærø
7
-0,4
-5,8
1.000 pers.
…
5.800 5.600
90
Guldborgsund
61
-3,8
-6,2
5.400
91
Kalundborg
48
-3,2
-6,7
5.200
92
Langeland
13
-0,9
-7,2
93
Struer
22
-1,6
-7,5
94
Morsø
21
-1,6
-7,6
95
Lemvig
21
-1,7
-8,0
96
Bornholm
41
-4,2
-10,2
97
Lolland
44
-6,0
-13,6
98
Læsø
2
-0,3
-15,5
5.000 4.800 4.600 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 år DK befolkning Prognose Prognose - nul vækst i KBH Kilde: DAMVAD og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 2013
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik
En stor del af denne vækst ventes at være i Køben-
For at vise hvordan dette mønster i befolkningsvæk-
havns kommune, illustreret ved den blå kurve i figur
sten er anderledes, end den udvikling vi hidtil har
3.1. Kommunen udgør i dag en tiendedel af befolk-
set i Danmark, er i figur 3.3 og 3.4 vist Danmarkskort
ningen, men ventes at stå for halvdelen af befolk-
over befolkningsudviklingen i tre sammenhæn-
ningsvæksten.
gende 13 års perioder, fra hhv. 1986 til 1999, fra 1999 til 2012 og så igen prognosen fra 2012 til 2025.
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
11
Generelt tegner den et billede af en øget befolkningskoncentration omkring hovedstaden og det østjyske bybånd fra trekantsområdet til Aalborg.
FIGUR 3.4 Befolkningsudviklingen i Danmark fra 2012 til 2025
Herudover forventes en positiv udvikling i store dele af Midtjylland, Herning, Holstebro, Billund, Esbjerg, samt Odense og Kerteminde.
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Note: Gennemsnit forventes at være på 4 pct.
FIGUR 3.3 Befolkningsudviklingen i Danmark fra 1986 til 1999 (tv) og fra 1999 til 2012 (th)
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik Note: Den gennemsnitlige befolkningsudvikling i første periode var 4 pct. og i anden periode på 5,1 pct.
12
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
3.2
Befolkningen vil blive ældre
I tabel 3.6 er en oversigt over de kommuner, som vil opleve henholdsvis den kraftigste og den mindste
Et andet vigtigt karaktertræk ved befolkningsudvik-
aldring.
lingen er aldringen. En dansker i dag er i gennemsnit 40,7 år gammel. Det gennemsnit forventes at stige med omkring 2 år frem mod 2025, til 42,6 år og til 43,4 år i 2040. Dette lyder måske ikke af så meget, men udviklingen vil først og fremmest ske ved at mange flere bliver meget ældre, end de gør i dag. Det fremgår af figur 3.5. FIGUR 3.5 Udvikling i aldersgrupper 1980-2040
TABEL 3.6 Gennemsnitlig alder i kommunerne 2013 og 2025 Kommune
2013
Ændring til 2025
Pct.
1
Læsø
51,7
6,2
12,1
2
Gribskov
44,1
4,9
11,2
3
Odsherred
46,5
4,7
10,1
4
Frederikssund
42,4
4,6
10,8
5
Bornholm
46,3
4,5
9,7
6
Lemvig
43,5
4,4
10,2
1.000 pers.
7
Lejre
41,8
4,3
10,2
1.600
3.600
8
Struer
42,9
4,3
10,0
1.400
3.400
9
Allerød
40,9
4,2
10,4
1.200
3.200
10
Faxe
42,4
4,2
10,0
1.000
3.000
89
Aalborg
39,7
0,8
1,9
800
2.800
90
Vallensbæk
39,6
0,7
1,9
600
2.600
91
Rødovre
41,1
0,6
1,6
400
2.400
92
Gladsaxe
39,7
0,6
1,6
200
2.200
93
Aarhus
37,4
0,5
1,5
94
Glostrup
41,0
0,5
1,2
-
2.000
95
Tårnby
41,4
0,3
0,8
96
København
35,9
-0,1
-0,4
97
Lyngby-
41,6
-0,3
-0,7
39,2
-0,4
-1,1
1.000 pers.
80 84 88 92 96 00 04 08 12 16 20 24 28 32 36 40 0-17 år
65 + år
18-64 år (h.akse)
år
…
Kilde: DAMVAD ogDanmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 2013 Note: 0-17 og 65+ år aflæses på venstre akse, 18-64 år på højre akse.
Taarbæk 98
Befolkningsudviklingen frem til midten af nullerne
Frederiksberg
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik
var domineret af stigende befolkningstal i ”den arbejdsdygtige alder” fra 18-64 år, og svingende bør-
Den betydelige aldring på landsplan kan også ses
netal. Herefter er det især væksten i danskere over
ved at sammenligne kortene i figur 3.7, som viser
65 år, som er markant. I alt ventes befolkningsgrup-
(forventningen til) den gennemsnitlige alder i kom-
pen at vokse med yderligere en halv mio. personer
munen i hhv. 2013 og 2025.
(51 pct.). Det er dog ikke alle steder i landet, at denne aldring vil være lige kraftig, endsige finde sted overhovedet.
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
13
FIGUR 3.7 Gennemsnitlig alder i de danske kommuner 2013 (tv) og i 2025 (th)
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Note: Den gennemsnitlige alder er 40,7 år i 2013 og 42,6 år i 2025.
14
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
3.3
Store forskelle i uddannelsesniveauer
Koncentrationen af kommuner, med en lav andel af ufaglærte er stærk i oplandet til København og om-
En særlig ting der er i fokus ift. fremtidens samfund
kring Aarhus – flere kommuner ned omkring 30 pct.
er behovet for til stadighed at udvikle kompetencer
De store byer selv ligger meget tæt på landsgen-
og øge uddannelsesniveauet. I det følgende er vist
nemsnittet på 38 pct. Andele over 40 pct. finder man
to figurer, som tager temperaturen på situationen på
især i nordvestligste Jylland, det vestligste af Sjæl-
kommunalt niveau, ift. uddannelse.
land samt en række kommuner i den midt- og sydjyske del af landet. Værst står det dog til i Ishøj, hvor
I figur 3.8 er et kort, der viser andelen af de 15-69
47 pct. ikke har en kompetencegivende uddan-
årige som ikke har en kompetencegivende uddan-
nelse.
nelse (faglært eller videregående uddannelse). Figur 3.9 viser ændringen i antallet af personer, med en lang videregående uddannelse i kommunen fra 2006 til 2012. Størstedelen af kommunerne har
FIGUR 3.8 Andel af de 15-69 årige i kommunen uden en kompetencegivende uddannelse i 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik KRHFU2 Note: Figuren er opdelt i kvartiler, således at der er lige mange kommuner (24-25) i hver farvekategori.
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
15
haft en fremgang i perioden, hvilket afspejler den
på godt 10 pct. Med til den historie hører, at Ruders-
nationale udvikling, hvor der er kommet mere end
dal i 2006 allerede havde 20,7 pct. med en lang vi-
27 pct. flere i denne periode, så nu over 7 pct. har
deregående uddannelse. Det understreger vigtighe-
en langvideregående uddannelse.
den af at fortolke den relative fremgang med en vis forsigtighed, da det typisk er nemmere, at vokse
Den mest markante vækst er sket i det østjyske og
meget fra en lav andel.
i og omkring København, samt i Aalborg. Topscoreren er Tårnby med 67 pct. flere personer. Kommunen kom dog også fra et forholdsvist lavt niveau ift. området. I de sjællandske yderområder samt i det vest og sønderjyske har fremgangen været mere beskeden. På Lolland og Langeland er antallet sågar faldet. Et par kommuner i Nordsjælland har haft en meget beskeden vækst, eksempelvis Rudersdal
FIGUR 3.9 Ændring i antallet af 15-69 årige i kommunen med en lang videregående uddannelse i 2006-2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik KRHFU2 Note: Figuren er opdelt i kvartiler, således at der er lige mange kommuner (24-25) i hver farvekategori.
16
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
3.4
Adgang til internettet
Muligheden for fremover at kunne skabe værdi lige meget hvor man er lokaliseret i Danmark er adgang til internettet, herunder selvfølgelig også bredbånd. Som det fremgår af nedenstående figur 3.9, har der bare de sidste fem år været en meget positiv udvikling i hjem i Danmark med adgang til internettet. I 2008 havde især Nordjylland, men også Syddanmark og Sjælland en noget mindre internetdækning end Midtjylland og Hovedstaden. I Nordjylland var dækningen i 2008 ca. 77 pct. I Hovedstaden og Midtjylland var den ca. 84 pct., ca. 7 pct. point højere. I 2013 ligger alle regioner med en internetdækning på 93-96 pct. Især Nordjylland, men også Syddanmark og Sjælland har således oplevet den største udvikling fra 2008 til 2013.
FIGUR 3.10 Andelen med adgang til internet i hjemmet i hhv. 2008, 2013 og udviklingen fra 2008 til 2013, pct.
Kilde: DAMVAD pba. Danmarks Statistik Note: 2008 og 2013 er andele i pct. og væksten fra 2008 til 2013 er væksten i %-point
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
17
4
Grøn omstilling - infrastruktur og byudvikling
4.1
Danskerne pendler mere og længere
end førhen, mens Københavnsområdet og Aarhus og Aalborg er vokset mindre.
I de senere år er flere og flere danskere begyndt at bevæge sig uden for kommunegrænsen, når de
Vordingborg kommune har den længste gennem-
skal finde arbejde. Blandt andet som følge deraf er
snitlige pendlingsafstand. Dernæst følger de fleste
den gennemsnitlige pendlingsafstand stigende,
af de resterende Syd- og vestsjællandske kommu-
som det fremgår af figur 4.1.
ner, eller kommunerne på Lolland og Falster, inden vi finder første kommune på en tiendeplads. Det
FIGUR 4.1 Gennemsnitlig pendlingsafstand i Danmark Antal km.
21 20
TABEL 4.2 Top og bund gennemsnitlig pendlingsafstand 2012 Kommune
Km.
Ændring fra ’06
Pct.
19
1
Vordingborg
32,2
4
14,2
18
2
Faxe
30,3
2,5
9,0
17
3
Stevns
29,5
2
7,3
4
Sorø
29,4
1,5
5,4
5
Lejre
27,9
1,1
4,1
6
Ringsted
27,9
2,9
11,6
7
Guldborgsund
27,6
2,9
11,7
8
Næstved
27,6
2,9
11,7
9
Slagelse
27,6
3,8
16,0
10
Syddjurs
26,8
3,2
13,6
89
Albertslund
12,3
1,1
9,8
det tydeligt, at udviklingen især er sket i årene umid-
90
Brøndby
12,3
0,3
2,5
delbart før, hvor jobomsætningen var stor, og under
91
København
12,2
0,1
0,8
den store økonomiske krise i 2008-2009, hvor hund-
92
Hvidovre
11,9
0,6
5,3
redtusindevis mistede deres job. Sammensætnin-
93
Glostrup
11,8
0,9
8,3
gen af hvem der mistede deres job, og hvem der
94
Frederiksberg
11,7
-0,1
-0,8
beholdt det, kan have påvirket udviklingen. Men an-
95
Tårnby
11,7
1,2
11,4
tallet af km voksede også fra 2009 til 2012, hvor be-
96
Gladsaxe
11,2
0,6
5,7
skæftigelsen ændrede sig beskedent.
97
Herlev
10,8
0,3
2,9
98
Rødovre
10,8
0,7
6,9
16 15 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: DAMVAD pba. af Danmarks Statistiks AFSTA2 og ”Nyt fra” NR. 281
I 2003 var den gennemsnitlige pendlingsafstand lige godt 17 km. Dette var frem til 2012 steget med 2,7 km. til lige under 20 km. Selvom der mangler data for den mellemliggende periode fra 2003 til 2006, er
I figur 4.3 på den følgende side, er det illustreret hvor udviklingen i gennemsnitlige pendlingskilometer er gået hurtigst. Som det fremgår af figuren, er det særligt områderne i Jylland, på Fyn og den sydvestlige del af Sjælland og øerne, hvor der pendles længere nu
18
fremgår af Tabel 4.2.
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
…
Kilde: Danmarks Statistik
kring, pendlingsafstande, som er under det halve og ned til næsten en tredjedel i gennemsnit. Som figur 4.4 viser er det ikke en speciel gruppering, der giver anledning til den stigende pendlingsafstand. Således vokser gruppen med afstanden over 10 km en smule (2,6 pct.), mens gruppen med over 30 km mellem hjem og arbejde voksede næsten 14 pct. Mest markant er dog faldet i antallet hvor arbejdssted og bopæl var identiske, som er faldet 20 pct., særligt i forbindelse med krisen. Antallet
FIGUR 4.4 Antallet af beskæftigede i pendlingsintervaller 120
Indeks 100 = 2006
Omvendt har København, og kommunerne om-
110 100 90 80 70 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt Ingen pend. Indtil 10 km 10-30 km Over 30 km
Kilde: Danmarks Statistik AFSTB1
med mindre end 10 km. faldt 7,5 pct., mere end det generelle fald på i beskæftigelsen på 3 pct.
FIGUR 4.3
Kilde: Danmarks Statistik: ”Nyt fra Danmarks Statistik” Nr. 281.
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
19
Jo længere vi pendler jo mere bruger vi bilen
Pendling over kommunegrænsen varierer meget
På den ene side er der en stor teknologiudvikling i
En måde at illustrere graden af pendling på er hvor-
gang for at øge bilernes energieffektivitet og der-
vidt der pendles ud over en kommunegrænse. Dette
med også CO2 udledningen pr. km kørsel. Tal fra
vil naturligvis være afhængigt af kommunens stør-
det Internationale Miljøagentur viser, at nye biler i
relse og øvrige geografiske faktorer, hvilket er vig-
Danmark i 2011 brugte 125 g CO2/km. Det er alle-
tigt at holde sig for øje. Intet desto mindre ses et
rede under EU målsætningen for 2015 på 130 g
interessant billede, når man kigge på hvor mange
CO2/km og knap 30 pct. bedre end i 2000.
der bor og arbejder i forskellige kommuner, samt hvilke kommuner der er tale om.
På den anden side pendler vi længere og længere efter et arbejde. Og der er ifølge konsulenthuset Te-
I 2006 tog 38 pct. af de beskæftigede over kommu-
traplan en klar tendens til, at vi i højere grad bruger
negrænsen, når de skulle til deres arbejdssted. I
bilen, når afstanden stiger. En undersøgelse fra
2012 var det steget til 40,5 pct. Men der er fortsat
Aarhus, Odense og Aalborg fra 2011 viste således,
enorm forskel på hvor stor en andel af kommuner-
at 75 pct. tog bilen, når afstanden var over 5 km.
nes beskæftigede indbyggere, der foretager sådan
Resten tog cyklen og offentlig transport.
en tur på. Dette kan ses af kortet i figur 4.5.
FIGUR 4.5 Andel beskæftigede med arbejdssted uden for bopælskommunen i 2012
Kilde: Danmarks Statistik PENDAB3
20
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
Som kortet viser, er bevægeligheden markant højere i området omkring København, mens københavnerne selv pendler i mindre grad ud. Også omkring både Odense, Aarhus og Aalborg er frekven-
TABEL 4.6 Andel beskæftigede med arbejdssted uden for bopælskommunen i 2012, sorteret efter ændring Kommune
2006
2012
Ændring i pct. point
1
Ikast-Brande
34,5
45,8
11,3
2
Billund
37,3
44,8
7,4
3
Favrskov
37,9
45,0
7,1
4
Sorø
40,2
46,9
6,7
5
Fredericia
36,5
42,7
6,2
6
Skanderborg
39,1
45,0
5,9
7
Kolding
30,7
36,5
5,8
8
Middelfart
31,6
37,3
5,7
9
Køge
45,7
51,1
5,5
10
Horsens
28,8
34,2
5,4
89
Ærø
7,4
7,2
-0,1
90
Fanø
25,3
25,1
-0,1
91
Stevns
30,4
29,8
-0,6
92
Frederiksberg
73,8
73,2
-0,6
93
Rudersdal
70,7
69,3
-1,4
I bund 10 er der en række ø-kommuner, og kommu-
94
København
50,9
49,5
-1,5
ner i og omkring København, hvor andelen der be-
95
Furesø
62,9
60,9
-1,9
væger sig over kommunegrænsen er gået tilbage.
96
Dragør
48,6
45,4
-3,2
97
Læsø
10,2
6,8
-3,5
98
Kerteminde
47,9
43,2
-4,7
sen høj, mens byens beboere i høj grad bliver i kommunen. Eneste ø-kommune med en meget høj andel er Fanø. Der er stor forskel på hvor meget denne andel har ændret sig i de senere år. I tabel 4.6. er der en oversigt over de 10 kommuner, hvor ændringen i andelen af folk med bopæl og arbejdssted i to forskellige kommuner, har været størst hhv. mindst. Som det fremgår er det især kommuner, som i 2006 havde en middelstor andel, der arbejdede uden for kommunen, som har rykket sig meget. Særligt en række midtjyske kommuner dominerer top-10, mens også i trekantsområdet er pendlingen på tværs af kommunegrænser intensiveret.
…
Kilde: Danmarks Statistik PENDAB3 og PENDAB11
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
21
4.2
Pendlingsmønster for kommunerne
I det følgende afsnit er vist en række netværkskort for de enkelte deltagerkommuner. Netværkskortene er en grafisk måde at illustrere sammenhænge på – her en illustration af pendlingsmønstre for deltagerkommunerne i projektet. Hver enkelt cirkel (her kommune) skyder sig naturlig
Metodeboks: Aflæsning af netværkskort Netværkskortene som følger på de kommende sider indeholder ganske meget information, og det kan derfor være gavnligt med en mere udførlig forklaring til hvordan de skal læses.
Kommunerne er repræsenteret af cirkler, hvis størrelse bestemmes af antallet af beskæftigede, der bor i kommunen.
Cirklernes placering i diagrammet (op/ned, højre/venstre) har ikke betydning. Den er derimod afgjort af, at alle cirkler som udgangspunkt stødes fra hinanden, og at de nærmeste er kendetegnet ved den største pendling i absolutte tal.
Stregernes tykkelse indikerer hvor mange personer, der bor i den ene kommune, men arbejder i den anden.
Retningen på pilene er med urets retning, startende i beboelseskommunen gående mod arbejdskommunen. Hvis man kigger fra beboelseskommunen til arbejdsstedskommune udgår pilen fra venstre side af cirklen.
Cirklernes farver indikerer hvorvidt det er en kommune der oftest pendles ud af, eller om der oftere pendles ind i den. Kommunerne sorteres efter hvor mange personer der arbejder i kommunen ift. antallet af beboere i kommunen. Den kommune med største antal personer med arbejdssted i kommunen ift. antal beskæftigede beboere er helt rød (indpendlingskommune). Farven bevæger sig gradvist over lilla til blå.
Endelig er der anvendt et udvælgelseskriterium. Da de fleste kommuner har mindst et par personer, der bevæger sig i mellem hinanden, kan kortet let blive uoverskueligt. Derfor er det forudsat, at antallet af personer i en streg udgør mindst 0,5 pct. af de beskæftigede, enten i bopælskommunen eller arbejdsstedkommunen, samt (mere sekundært) at det skal være mindst 100 personer. For kortene med Aarhus og København anvendes mindst 200 personer.
væk fra hinanden, men sammenhænge (her illustreret ved pendling) trækker cirklerne tilbage mod hinanden. Jo mere der pendles imellem kommunerne jo tættere på ligger kommunen og jo tykkere er stregerne. Se metodeboksen til højre for uddybning og eksempel-beskrivelse for Sønderborg på næste side.
22
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
Som eksempel skal diagrammet for Sønderborg læ-
så det er ikke her, Haderslev sender de fleste af sine
ses på følgende vis:
pendlere af sted til. Længere væk i diagrammet ses Esbjerg og Kolding, der er større cirkler fordi det er
Sønderborg kommune er placeret i midten, da den
større kommuner.
er analysens fokus. Tættest på er Aabenraa kommune, som er af sammenlignelig størrelse til Sønderborg. Disse to kommuner er knyttet meget stærkt
Deres lidt mere pink farve indikerer, at de i højere grad end Sønderborg er et sted man pendler til.
sammen. Pendlingen både til og fra Aabenraa er stærk i Sønderborg. Lidt længere væk befinder Ha-
Begge pile går da også fra Sønderborg til Kolding
derslev kommune sig, som er i en noget mere mørk,
eller Esbjerg, hvilket vi ved, fordi stregerne bevæger
blålig lilla farve.
sig i urets retning. Der er dog tale om meget svagere forbindelser, da stregen er tynd ift. cirklernes stør-
Dette indikerer, at Haderslev i højere grad end Søn-
relse. Det er også derfor de bliver placeret længere
derborg (og Aabenraa) er en kommune, man pendler ud af. Dette kan også ses ved at stregen, som
væk fra Sønderborg, da cirklerne skydes fra hinan-
forbinder Haderslev og Sønderborg fra Haderslev er
ikke så tæt på.
den, og den svage forbindelse trækker dem derfor
tykkere, dvs. flere personer tager denne tur, end den modsatte vej. Stregen er dog forholdsvist tynd,
FIGUR 4.7 Pendlingen ind og ud af Sønderborg kommune 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik PENDAB3 Note: Se metodeboks for fortolkning af diagrammet
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
23
FIGUR 4.8 Pendlingen ind og ud af Høje-Taastrup kommune 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik PENDAB3 Note: Se metodeboks for fortolkning af diagrammet
24
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
FIGUR 4.9 Pendlingen ind og ud af Kalundborg kommune 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik PENDAB3 Note: Se metodeboks for fortolkning af diagrammet
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
25
FIGUR 4.10 Pendlingen ind og ud af Københavns kommune 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik PENDAB3 Note: Se metodeboks for fortolkning af diagrammet
26
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
FIGUR 4.11 Pendlingen ind og ud af Middelfart 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik PENDAB3 Note: Se metodeboks for fortolkning af diagrammet
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
27
FIGUR 4.12 Pendlingen ind og ud af Odense kommune 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik PENDAB3 Note: Se metodeboks for fortolkning af diagrammet
28
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
FIGUR 4.13 Pendlingen ind og ud af Ringkøbing-Skjern kommune 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik PENDAB3 Note: Se metodeboks for fortolkning af diagrammet
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
29
FIGUR 4.14 Pendlingen ind og ud af Fredericia kommune 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik PENDAB3 Note: Se metodeboks for fortolkning af diagrammet
30
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
FIGUR 4.15 Pendlingen ind og ud af Aalborg kommune 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik PENDAB3 Note: Se metodeboks for fortolkning af diagrammet
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
31
FIGUR 4.16 Pendlingen ind og ud af Aarhus kommune 2012
Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik PENDAB3 Note: Se metodeboks for fortolkning af diagrammet
32
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
4.3
Byggeri
Med over ½ mio. flere indbyggere i 2050, en stigende grad af urbanisering og en tendens imod
FIGUR 4.19 Andel boliger under 75 kvm i 2013, Procent
flere seniorboliger og boliger med 1 person i hustanden står Danmark overfor store udfordringer på byggeområdet fremadrettet. Ifølge en analyse fra Dansk Byggeri, der baserer sig på demografiske fremskrivninger fra Danmarks Statistik, betyder det et behov for 360.000 nye boliger frem til 2040 jfr. figur 4.17. herunder. FIGUR 4.177 Udvikling i boligbehovet i Danmark til 2040
Kilde: DAMVAD pba.. Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri
Ifølge samme analyse vil langt hovedparten af udviklingen i nybyggeri komme til at ske i de større byer jfr. fig. 4.18 på næste side. De fleste kommuner i Danmark vil ifølge prognosen dog opleve vækstrater. Den øgede efterspørgsel efter seniorboliger og boliger med 1 beboer kan også ventes at øge efterspørgslen efter mindre boliger. Ifølge prognosen fra Dansk Byggeri vil udviklingen også først og fremmest være præget af et øget behov efter etagebyggeri. Det har ikke været muligt at kortlægge den historiske udvikling af boliger opgjort på størrelse over en længere årrække frem til 2013, men jfr. figur 4.19. herunder kan det ses, at andelen af boliger under 75 kvm er størst i de større byområder, men også på Sjælland, Lolland/falster og på sydfyn.
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
33
Boliger har historisk stået for over en tredjedel af
Sjælland. Hvorimod andelen af ældre boliger er
CO2 udledningen i Danmark. Derfor er det – ud
større i Hovedstadsområdet, i Nordjylland og i Syd-
over størrelsen – også vigtigt at have fokus på, hvor-
danmark.
dan byggeriet fremover udvikles, således at boligernes tilknyttede CO2 udledning bliver nedbragt.
FIGUR 4.18 Andel boliger opført før 1980, pct.
Historisk er der dog tale om en meget lav udskiftning af boligmassen. Kun ca. 1 pct. af boligmassen er blevet udskiftet årligt. Og de seneste tre år er det alene godt 1 pct. Derfor vil der også fortsat være en stor udfordring forbundet med energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, såfremt boligernes energieffektivitet skal udvikle sig positivt. Som illustration på udfordringer er det i nedenstående figur 4.20. illustreret hvor stor en andel af boligmassen, der er opført ført 1980, som er omkring det tidspunkt, hvor der for første gang blev indført krav i bygningsreglementet om energiforbruget ved opførsel af nye boliger. Den nyeste boligmasse findes i den centrale del af Jylland og den centrale del af
FIGUR 4.18 Udviklingen i boligbehovet i 2030 og 2040 ift. 2013
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri
34
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
Kilde: DAMVAD pba. Danmarks Statistik
Endelig vil det ikke i sig selv være en stor udfordring med meget nybyggeri og den eksisterende boligmasse ift den grønne omstilling, såfremt udviklingen i boligmassen gik hånd i hånd med en meget mere energieffektiv udvikling. Ifølge Energistyrelsen er det endelige energiforbrug til opvarmning an en kvm bolig da også faldet med ca. 15 pct. siden 1990. Samtidig er boligmassen dog steget tilsvarende, så det samlede energiforbrug til opvarmning af boliger i Danmark har været stort set uændret siden 1990. Det samlede energi pr. husholdning er dermed heller ikke blevet reduceret markant i over 20 år.
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
35
5
Grøn omstilling - Energi og miljø
Energiforbruget og CO2 udledningen er kun i meget begrænset omfang opdelt på geografiske enheder i Danmark. De overordnede udfordringer med er der-
FIGUR 5.1 Spotmarkedspriser på råolie
for bedst beskrevet nationalt og for delbrancer, hvilket til dels allerede er præsenteret – primært i indledningen. Her præsenteres enkelte indikatorer af relevans for den grønne omstilling, herunder: -
Priser af relevans for investeringerne i grønne løsninger og
-
CO2 udledningen for kommuner på enkelte områder.
5.1
Olie- og CO2 kvotepriser
Note: 2013 første halvår
I 2012 og 2013 var oliepriserne historisk høje, også højere end ved udbruddet af den finansielle krise i
5.2
CO2 udledninger fra kommunerne
2008 jfr. figur 5.1. herunder. Når olieprisen er interessant ift. at sikre en grøn omstilling af Danmark i
Den centrale indikator for en grøn omstilling af sam-
2050 er det fordi mange af de investeringer der skal
fundet er CO2 udledningen. Typisk opgøres CO2
foretages i energieffektivitet og VE mv. også er af-
udledningen nationalt, opdelt på brancher, sektorer
hængig af omkostningerne af de tilsvarende alter-
som erhverv og boliger samt for transport. Der er
nativer, der ikke er grønne. Her anvendes olieprisen
meget få opgørelser for mindre geografiske enhe-
ofte som en ledende indikator herfor.
der end nationalstater.
En anden indikator for om grønne alternativer er
Danmarks Naturfredningsforening har i samarbejde
mere rentable på markedsvilkår er prisen på forure-
med kommunerne dog igangsat initiativet www.kli-
ning, der i EU er CO2 kvotepriser. Her har der siden
makommuner.dk, der har til formål at måle kommu-
krisens udbrud været tale om et meget markant fald
nernes udledninger.
i prisen, hvilket ikke har bidraget til at øge rentabiliteten af alternative, mere grønne løsninger.
Tallene for de fleste deltager i DK 2050 projektet er præsenteret for det seneste år i figur 5.2 neden for. Det har ikke været muligt at få opgjort udviklingen på tværs af kommunerne over tid, hvorfor det alene er sidst tilgængelig år, der er vist for de to dele af opgørelserne, der er opgjort for alle kommunerne. Eftersom kommunerne har meget forskellige udgangspunkter og strukturer er der heller ikke foretaget sammenligninger ift. antal indbyggere mv.
36
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
ton co2 Kommunale bygninger Transport
Sønderborg
Aalborg
Odense
Fredericia
Middelfart
København
Aarhus
Høje Taastrup
Kalundborg
FIGUR 5.2 CO2-udledningen fra kommunale bygninger og kommunal transport, tons
2012 2012 2012 2011 2007 2011 2012 2011 2011 7.339
7.281
51.139
82.000
6.056
7.408
14.235
19.030
10.882
3.809
5.840
30.757
4.000
591
1.108
2.939
10.775
1.614
Kilde: www.klimakommuner.dk Note: Seneste år. Data ikke tilgængelig for Ringkøbing-Skjern.
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM
37
Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel. +45 3315 7554
38
BYREGIONER I GRØN OMSTILLING | DAMVAD.COM