Dagtilbud

Page 1

MULIG HED FOR MERE DAGTILBUD MED PLADS TIL FLERE DRØMME



ALLE DRØM MER

OM NOGET Af Chanette Lindgren, Leder De fleste af os har store og små drømme for vores tilværelse. For nogen kan det være lidt sværere at forløse de håb og drømme, man har - af mange forskellige årsager. Men det behøver ikke være umuligt. Her på Skovhaven er det hver dag vores helt store prioritet at styrke og støtte unge og voksne med særlige behov, så de får mest muligt ud af de forudsætninger, de har. Vi stræber med vores værksteder mod at danne de rammer og den støtte, der giver den enkelte mod på mere. Men det kræver opmærksomhed, støtte og tid. Skovhavens dagtilbud er bygget op som en række værksteder med fokus på det praktiske. Her mødes den enkelte lige der, hvor han eller hun er. Her sætter vi fokus på at opdyrke og udfolde de styrker vi ser, og ruste den enkelte bedst muligt til at række ud og turde. Vi er overbevist om, at det varme, engagerede nærvær og en fagligt kompetent støtte kan være fundamentet for at bygge selvtillid og mod til at drømme om lidt mere.

Vi tror på, at det giver værdi og livskvalitet at bidrage til andre eller til fællesskabet med fysiske ting eller mad, man laver med sine egne hænder. Alle kan lide at kunne noget, der har betydning for andre. Jeg vil personligt anbefale, at du, når du læser dette, også tænker Skovhavens værksteder ind i et uddannelses- eller praktikforløb. Vi har god erfaring med at specialsy forløb, der giver den enkelte borgere mest muligt med i rygsækken. Her i brochuren kan du læse alt om vores værksteder og få indblik i nogle af de tanker, der ligger bag. Rigtig god læselyst!


SAMMEN MED ALT DET

LEVENDE FRISK LUFT, RØDE KINDER - OG MASSER AF BEVÆGELSE. I NATURVÆRKET ER DET DE NÆRE TING, DER TÆLLER.

Inde i den lille hønsegård klukker hønsene tilfredst. Vi er i Naturværket; det ene af Skovhavens værksteder. Jess er i gang med fodringen, for hønsene er hans ansvarsområde. “Det er det eneste sted på matriklen, jeg kan få lov at dominere”, joker han. MINIGRAVER OG MOTORSAV Jess er en af de brugere, der har valgt sig ind på værkstedslinjen Naturværket. Det betyder masser af tid i den friske luft, og frit valg mellem enkle opgaver som f.eks at luge eller slå græs, til større anlægsprojekter, hvor man betjener både minigraver og motorsav. Naturværket er også et sted, hvor der anlægges og dyrkes køkkenhave, som forsyner resten af Skovhaven med frugt og grønt sommeren

igennem. Her bliver der bygget skilte, bænke og andre fine ting i træ på bestilling fra de andre værksteder, og man får rigelig mulighed for at bruge både kræfter og snilde. FRI NATUR OG FRI PÅ TUR Som bruger af Naturværket skal man holde af naturen og den friske luft. Når man ikke er udendørs og arbejde på selve matriklen, sker det, at vi pakker rygsækkene og drager ud i den fri natur. Her vandrer vi langt, og spiser mad over bål. Og natten tilbringer vi i det fri under himmelens stjerner. Det er selvfølgelig valgfrit, om man vil med på tur, eller måske på dele af den.


I DET LANGSOMME OPSTÅR NÆRVÆRET OG FORDYBELSEN...

GOD TID

BAGNING MED SURDEJ TAGER TID. MAN FOKUSERER. MAN FORDYBER SIG I DET FØLSOMME MATERIALE. I Møllergade 29, på et af Svendborgs hyggeligste strøg, ligger dagtilbuddet Brødværket, hvor der bages rugbrød, boller og knækbrød til Skovhavens selvforsyning. EN DUFT AF NYBAGT BRØD Der dufter af nybagt brød, når man træder ind. Her står pædagogen Jeanne idag sammen med Benji og rører surdej til saftige boller. De bager bl.a. smukke, mørke rugbrød, der skal spises af alle i Skovhaven; på tværs af dagtilbud og botilbud. Benji er også mester for Skovhavens fænomenale knækbrød, og ruller med rutineret håndelag den grove dej ud, før den skal bages til de sprøde brød.

Benji er helt inde i knækbrødsbagningens finesser, og fortæller levende om, hvad man skal gøre for at få det bedste knækbrød, mens den kernerige dej breder sig under kagerullens rolige, seje bevægelser. SANSELIGT OG NÆRVÆRENDE Brødværket er et værksted, hvor arbejdet er sanseligt og nærværende. Man lærer at bage professionelle produkter, og man lærer, hvad det vil sige, at tage sig god tid og gøre sig umage. Det kræver surdej nemlig. Og så er det utrolig meningsfyldt at bage brød, som man ved, andre kommer til at glæde sig ved.


MAD

ME

MADEN ER ESSENTIEL. DEN NÆRER OG GLÆDER, NÅR VI SPISER DEN. VI ER I DIALOG, NÅR VI TILBEREDER DEN. Det betyder noget, hvor vi spiser og hvad vi spiser. Vi tror på, at gode, nærende råvarer er godt for kroppen og psyken. MAD FRA BUNDEN I Madværket laver vi maden helt fra bunden, og der dufter ofte af hjemmelavet syltetøj, rødbeder eller en velkrydret karryret i Madværket. Ofte er det noget, brugerne af Madværket selv har været med til at komponere.

Lysten og glæden ved mad er vigtige elementer her. Vi laver varieret mad, kæler for smagsoplevelser og duftoplevelser og lægger vægt på ro til at nyde måltidet. Maden får meget fokus her på Skovhaven. Vi ønsker at give de bedste betingelser for at gribe dagen med energi, humør og stabilt blodsukker.


D MED

ENING PÅSKØNNELSE OG LÆRDOM I Madværket tilbereder vi måltider til alle på Skovhaven. Det er en dybt meningsfuld beskæftigelse, hvor man dels lærer kunsten at lave god mad til mange - og hvor man også oplever belønningen ved at se maden blive nydt og påskønnet.

KENDSKAB TIL RÅVARERNE Brugere af Madværket lærer desuden en masse om råvarerne i deres rene form. Det kan f.eks. være, når vi laver leverpostej helt fra bunden, med hakning af den ferske spæk og rå lever og fremstilling af den suppe, der skal i. Vi kan også finde på at lave rullepølser af svineslag; med alt hvad dertil hører af saltlage, krydderier, kogning og presning.

REN MADGLÆDE Når maden laves fra bunden, opstår der en større glæde ved råvarerne, og man lærer de essentielle grundpiller i at kokkerere og lave mad.

En stor del af Madværket er også at anrette og servere maden - og ikke mindst nyde den sammen med andre i hyggeligt samvær omkring spisebordet. Alle vores madvarer er så vidt muligt økologiske, og vores elite-smiley har vi haft i mange år. Dén har vi tænkt os at holde godt fast i.


D e s ig n

g

id til de gode ti dt n o g

v æ r ke t FONDEN SKOVHAVEN BO- OG BESKÆFTIGELSE etabl.2003

AT VÆRE

KREAT

OG HELT SIG

I Designværket er der ikke meget, man ikke kan. Her er det skaberlysten, glæden ved materialerne og trangen til formgivning, der driver værket. De kreative processer støttes af vores pædagoer, der som oftest selv er specialiseret i én eller flere kreative discipliner som f.eks. tekstiltryk, keramik, billedkunst, håndarbejde mv. ALLE MATERIALER ER I SPIL Vi arbejder med snart sagt alle materialer; fra filtningens kunst, hvor vi bl.a. producerer fine

håndledsvarmere, til malerværksted og keramik, hvor der er fuldt knald på materialerne, formerne og fantasien. Det er som oftest i de kreative processer, at man fordyber sig, kommer i balance og finder glæde, og derfor er Designværket et tilbud, der henvender sig til en bred vifte af borgere. MERE END KUNSTHÅNDVÆRK Designværket er andet og mere end de traditionelle kunsthåndværk. Vi arbejder også med digitale udtryksformer, der tilpasses den enkeltes kundskaber og temperament.


TIV

G SELV

OGSÅ DIGITALT DESIGN Digitalt kan man f.eks. eksperimentere med forskellige former for grafik og layout; lige fra små opsætninger til de lidt mere komplekse produkter, hvis man ønsker det. Produkterne fra Designværket sælges i begrænset omfang til pårørende; men også til folk ude fra. DEN VIGTIGE MENINGSFULDHED Det giver god mening at producere noget, andre synes er så flot, at de ønsker at købe det.

I DESIGNVÆRKET SÆTTER KUN FANTASIEN GRÆNSER. Indtægter fra salg af brugernes produkter går ind i en fælleskasse til glæde for alle brugere af Skovhaven. Vi udstiller brugernes kunsthåndværk i et stort, velbelyst butiksvindue i Møllergade 29 i Svendborg, hvor Brødværket og Caféværket holder til.


EN

STU EFTER DIT HOVED

En STU - eller en Særligt Tilrettelagt Uddannelse, er en fantastisk trædesten. Det er en uddannelse, som kan åbne døre, og give den selvtillid, man får af at blive dygtig til noget, og få mod på at binde an med endnu mere. IKKE KUN FOR SKOVHAVENS BRUGERE Vi henvender os til alle borgere over 18 med specielle behov. Også dem udenfor Skovhavens regi. For disse borgere kan vi f.eks.sammensætte specialdesignede forløb af undervisning og praktik indenfor STU-reglerne, helt efter hvad der nu passer den enkelte.

Hvis en borger har fordel af Skovhavens pædagogik, kan vi sammensætte en kombination af aktiviteter og undervisning i og udenfor Skovhavens rammer, så borgeren opnår det bredest funderede og mest solide ståsted. OMHYGGELIG AFDÆKNING Det er ikke svært at starte op i en STU hos Skovhaven. Vi tilrettelægger den enkelte STU ud fra et omhyggeligt afdækningsforløb. Her går vi sammen med borge-ren, UU-vejlederen og de mennesker, der er tættest på, og får pejlet os skarpt ind på, hvad borgeren brænder for og interesserer sig for, hvad han eller hun har potentialer til - og hvilket niveau, det hele bør foregå på.


DEN VIGTIGE SUCCESOPLEVELSE På den måde kan vi sørge for, at det bliver den succesoplevelse, der er så vigtig for, at borgeren vokser i selvværd og styrke, og får endnu mere mod på at lære, udfolde sig, og være aktiv medbygger af sin egen fremtid. PRAKTIK Skovhaven kan også indgå som del af et STUforløb tilrettelagt udenfor vores regi. Det kan f.eks være som et element i en STU hos en anden institution, hvor borgeren kan få fordel af at tilbringe en del af sit uddannelsesforløb hos Skovhaven.

Vi kan tilbyde en række fokuserede praktikforløb, hvor man kan få praktisk erfaring og kompetencer med et håndværks- eller servicefag; enten internt i Skovhaven, eller i samarbejde med lokale virksomheder i Svendborg Kommune. Alle vores forløb har naturligvis tæt og målrettet socialpædagogisk opbakning.


PRAKTI

TAK PRAKTIK PÅ SKOVHAVEN HANDLER OM MERE END AT PRØVE KRÆFTER MED ET FAG

Det betyder en del for de fleste at have noget at stå op til. Noget, der giver mening. At have udrettet ting i løbet af dagen, som har betydning i det store eller i det små. DET VIGTIGE STARTSKUD En god praktik kan være startskuddet til et liv på arbejdsmarkedet i en eller anden form. Ikke nødvendigvis som alle andre, men i en form, der passer til den enkelte. Men det kan også være mange andre ting.


IK, Fonden Skovhaven tilbyder alle slags praktikforløb. Disse kan foregå under beskyttede og støttede rammer i Skovhavens regi. Her kan man få føling med et praktisk fag inden for f.eks service, håndværk eller anlægsgartneri. Vi kan også arrangere virksomhedspraktikker med svendborgensiske, fødevarevirksomheder, restaurationer, biblioteksvæsen, produktionsvirksomheder, butikker eller lignende. En praktik på Skovhaven er baseret på et omhyggeligt blik for, hvad borgeren har af

ønsker, temperament, interesser og potentiale og hvad, der kan arrangeres i netop dét felt. SUCCES SOM DEN, MAN ER Det gør vi for bedst muligt at sikre, at praktikken bliver en succesoplevelse, der motiverer til at gå videre med det pågældende fag. Eller bare til at gå videre med noget, i det hele taget. For os er en praktik mere end en smagsprøve på et fag. Det skal give følelsen af, at man kan noget - at man kan udrette gode ting som den, man er.


VÆRKSTEDS

LINJER MED EN

RØD TRÅD DET HELT OVERORDNEDE FORMÅL MED VORES VÆRKSTEDSLINJER ER AT SKABE ET TILBUD, SOM ALLE KAN FØLE SIG HJEMME I. Det er en universel ting, at vi udvikler os mest, hvis vi føler os trygge og på hjemmebane.

Vi har også god erfaring med at nytænke den gængse autismepædagogik.

Når vi udvikler os, får vi overskud til at fokusere på at blive bedre til det, der interesserer os eller måske sågar til at lære noget nyt.

Her stræber vi primært efter at skabe rammerne for individuel udvikling.

Grundlaget for alle vores værksteder, uanset hvad man laver, er god tid, nærvær og et klart pædagogisk sigte med aktiviteterne. Uagtet, om man vil luge et bed eller modellere skåle, som skal sælges - eller bage surdejsbrød til 100 mennesker, for den sags skyld, så er det alfa og omega for os, at den enkelte borger mødes der hvor vedkommende er, og respekteres for sine ønsker, valg eller fravalg.

Der er ingen tvivl om, at basis skal være tryghed, forudsigelighed og faste rammer. Men vi mener, at et forløb hele tiden skal justeres og tilpasses. Den røde tråd for os er, at borgerne får masser af succesoplevelser og mening på en solid basis af tryghed og indgående forståelse for den enkeltes situation og forudsætninger.


KORT OG GODT

OM SKOVHAVEN •

BOTILBUD MED BEDSTE TILSYNSUDMÆRKELSE PÅ ALLE PARAMETRE FRA SOCIALTILSYN SYD

DAGTILBUD I DIV. KATEGORIER MED MULIGHED FOR PRAKTIK, STU O.LIGN.

• EKSTERNT STØTTE MED MULIGHED FOR DØGNBEMANDING •

CAFÉVÆRK TIL OPBYGNING OG STYRKELSE AF SOCIALE KOMPETENCER

PROFESSIONEL RÅDGIVNING AF PÅRØRENDE, UDDANNELSESINSTITUTIONER, MYNDIGHEDER MV.

• INHOUSE PSYKOLOG, SUPERVISION OG SELVFORSTÅELSESFORLØB

FIND OPDATERET INFO OM VISITATION OG PRISER PÅ WWW.SKOVHAVEN-FYN.DK


NÆRVÆR OMSORG FAGLIGHED LIVSKVALITET UDFOLDELSE OMHU

KONTAKT OS VI HAR TID TIL DIG FONDEN SKOVHAVEN Tipsvænget 1 5700 SVENDBORG TLF. 6222-2410

WWW.SKOVHAVEN-FYN.DK

LEDER Chanette Lindgren cl@skovhaven-fyn.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.