DANES 5 2015

DANES MAGASINET FOR GLOBALE DANSKERE

TEMA: UDKANTSDANMARK

48 NIKOLAJ COSTER-WALDAU Interview med filmskuespilleren, der 1. september blev tildelt Danes Worldwides pris som Årets Verdensdansker

40 DOBBELTE LIVSKRISER Psykolog Mette Nayberg forklarer, hvad danskere i udlandet bør være særligt opmærksomme på

34 DANMARKS OPERASTJERNE Lauritz Melchior brød igennem på Metropolitan i New York i 1929 og blev sin samtids mest kendte heltetenor

Oktober 2015 – udgives af Danes Worldwide

05

Danes Worldwide præsenterer

Dansk for begyndere Dansk for begyndere er et sjovt, men seriøst, online læringsprogram udviklet til danske børn i udlandet, der skal lære dansk for første gang.

Læringsprogrammet er udviklet i tæt samarbejde mellem eksperter inden for sprogpædagogik og Danes Worldwides egne lærere med mange års erfaring og ekspertise i at undervise udlandsdanske børn i dansk.

Familien Petersen viser vej Programmet følger familien Petersen i et online læringsunivers og er bygget op i trin omkring en række emner, som dit barn vil kunne genkende fra sin egen hverdag. Fx i skole, til fritidsaktiviteter, på familiebesøg osv. Hvert emne har tilknyttet en række opgaver, hvor dit barn i et legende univers træner færdighederne at læse, skrive, lytte til (forstå) og tale dansk.

Undervisningen er 100 % fleksibel, og dit barn kan løse lige så mange opgaver i træk, som han/hun har lyst til.

Dette lærer dit barn på Trin 1 (ca. 48 timers undervisning) • At præsentere sig selv og andre i familien • Tallene 0-100, ugedagene, månederne og datoerne

• Tidspunkter på en dag og klokken • Ord, der fortæller, hvad man laver i løbet af en dag (fx sove, spise) og lidt om mad • Ord for værelser og møbler i en bolig • Lidt om fritidsaktiviteter Hvad kræver programmet?

• En computer med internetforbindelse.

• Kendskab til det danske alfabet.

• Støtte fra en voksen, som har lyst til at hjælpe med at træne det mundtlige sprog.

Introduktionspris: DKK 750 Adgang til programmets Trin 1 i tre måneder fra købsdato: • DKK 750 (medlemmer af Danes Worldwide) • DKK 1.200 (ikke-medlemmer) Læs mere om Dansk for begyndere og køb adgang på danes.dk/danskundervisning

INDHOLD OM DANES WORLDWIDE Foreningen Danes Worldwide har siden 1919 været talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for jer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet.

Protektor: H.M. Dronningen Danes Worldwide Købmagergade 67, 2 1150 Købenahvn K Danmark Tlf.: +45 33 32 09 13 danes@danes.dk www.danes.dk abc.danes.dk Magasinet Danes Ansvarshavende redaktør: Anne Marie Dalgaard Redaktør: Øivind Holtermann (redaktion@danes.dk) Layout: Anne Sofie Bendtson Annoncer: Niels Hass (+45 7610 1156/+45 2933 6606 nh@rosendahls.dk) Tryk: CS Grafisk A/S Distribution: Asendia / Porto Partner ISSN 1904-5360 Årgang 95 Forsidefoto: Polfoto / Ditte Valente Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes Worldwide.

Udkommer 6 gange årligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kilde­angivelse.

Piet Hein © Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart.

Magasinet DANES trykkes på FSCmærket papir for at skåne miljøet.

Artikler i DANES udtrykker ikke nødvendigvis Danes Worldwides synspunkter.

Find os på www.facebook.com/ danesworldwide

ARTIKLER

TEMA: UDKANTSDANMARK

6 LATINO-GNAVEN

14 OPRØR FRA UDKANTEN

En dansk freelancejournalist fortæller fra Frankrig om meget korte latinske lunter ved samlebåndet i det lokale supermarked

10 FRA NEW YORK TIL ELFENBENSKYSTEN

18 JØRN LUND

Yogalærer Helena Schoenborg: ”I starten kaldte de mig bare ’kineser’ eller ’den hvide’, men nu siger de ’hej Helena’”

26 DOBBELT STATSBORGERSKAB

Danes Worldwide og Politiken fejrede lovens ikrafttræden den 1. september 2015

34 DANMARKS OPERASTJERNE

Danmark er delt mellem globaliserede storbytyper og kontanthjælpsmodtagere i provinsen – men et oprør har rejst sig

Verdens største heltetenor i tiden før og efter Anden Verdenskrig var dansk – en beretning om operasangeren Lauritz Melchior

Sprogeksperten undersøger sproglige slagsider i udtrykket ’Udkantsdanmark’

20 3 OVERSETE NATURPERLER

Et bestyrelsesmedlem i naturfredningsforeningen tager os med på tur

FASTE SIDER 4 LEDER 24 KRYDSORD

40 DOBBELTE LIVSKRISER

30 NYE BØGER

Danes Worldwides eksterne psykolog forklarer, hvad danskere i udlandet bør være særligt opmærksomme på, når livet slår et pludseligt knæk

32 LÆSERBREV 52 JURIDISK VEJLEDNING

44 KONFIRMATION PÅ SOMMERSKOLEN

18 elever i alderen 13-15 år blev konfirmeret i Vejstrup Kirke på Fyn

58 HJØRNEKONTORET

46 KARAKTERGENNEMSNIT

Danes Worldwides juridiske medarbejder vejleder om generhvervelse af dansk statsborgerskab

Elever, der følger Danes Worldwides danskundervisning online, klarer sig bedre end landsgennemsnittet

54

47 SEMINAR OM UDSTATIONERING 48 INTERVIEW: NIKOLAJ COSTERWALDAU

Den højaktuelle filmstjerne, kendt fra bl.a. den verdensomspændende tv-serie Game of Thrones, er blevet tildelt Danes Worldwides pris som Årets Verdensdansker

54 PORTRÆTARTIKEL: JUSSI ADLEROLSEN

26

”Det begejstrer folk at læse om et samfund, hvor man slipper for alt det formelle og autoritative og alligevel lykkes med at overleve på trods af vores begrænsede naturlige ressourcer”

DANES 5

2015

3

Leder

DANMARK DERUDE ’Udkantsdanmark’ er af gode grunde et belastet ord i det danske sprog. For hvor er så centrum i Danmark? Nej, Rådhuspladsen i København har (på godt og mindre godt) ikke en brøkdel af samme schwung som Den Røde Plads, Grand Place eller for den sags skyld Times Square. Men aktuelt er fænomenet ’Udkantsdanmark’ så absolut.

Folketingsvalget i juni måned påviste en markant diskrepans mellem meningsmålinger og medieanalyser før valget sammenlignet med det endelige valgresultat. Især artikler om Sønderjylland og Vestsjælland blev dagen efter valgaftenen forsidestof pga. det uventet store antal stemmer på DF i især de to regioner. Og nu, umiddelbart før min tidsfristdeadline for denne leder, strøg grænseområderne i Sønderjylland og Lolland med flygtningene og immigranternes rejse gennem Danmark til Sverige igen helt til tops i mediernes ’Udkantsdanmark-bevidsthed’. Denne gang var der fokus på den varme velkomst, flygtningene fik i ’Udkantsdanmark’. Så billedet er mere kompliceret end som så.

I temaet i dette nummer af DANES stiller vi – eller rettere tre kompetente fagpersoner – skarpt på Udkantsdanmark: Freelancejournalisten Rasmus Karkov, der skriver for bl.a. Jyllands-Posten, sender os på en historisk tur bagom fænomenet.

Det danske sprogs nestor, Jørn Lund, skriver om de sproglige slagsider ved netop ’Udkantsdanmark’. Og bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening, Rune Engelbreth Larsen, viser os kyndigt rundt i den – blandt mange, oversete – smukke danske natur, der findes derude, og som blot venter på at blive nydt i fulde drag.

En helt anden historie er den om Danmarks accept af dobbelt statsborgerskab. Den 1. september holdt Danes Worldwide i samarbejde med Dagbladet Politiken en stor fest for lovens ikrafttræden. Dét, at det nu er muligt at sige ja! til ét land uden at skulle sige nej! til et andet, er en udvikling i Danmark, som alle vi i Danes Worldwide har set frem til meget længe.

Et STORT tillykke fra mig til alle jer, der er glædeligt berørt af Danmarks nye åbenhed vis-a-vis landets globale borgere!

Anne Marie Dalgaard Generalsekretær

4

DANES 5

2015

BESTYRELSE Formand Michael M. Mørch Næstformand Carsten Dencker Nielsen Cand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm Hansen Direktør Bent Pedersen Direktør Lars B. Jørgensen Direktør Jens Olesen, Brasilien Ambassadør Freddy Svane, Indien Direktør Jens M. Jensen, Spanien Direktionssekretær Marianne Hostrup Richter Direktør Thomas Bustrup Forlagsredaktør Julie Schmiegelow REGNSKAB PricewaterhouseCoopers Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K s.w.i.f.t. DABADKKK IBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958 Kontonummer 3001 3121 068958 CVR nr. 53035728

Ranum Verdensklasse Ranum Efterskole College kombinerer efterskole med international uddannelse i dansk 9. og 10. klasse, Cambridge IGCSE og Advanced Level. Vælg mellem 60 forskellige profilfag, valgfag, klubfag, samt 3 rejser til hele verden. Et skoleår med høj faglighed, dansk sprog og kultur, en oplevelse for livet.

Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk

6

DANES 5

2015

LATINO-GNAVEN TEKST: MAIKEN SKEEM

Hvad sker der, når en national og dybt integreret høflighedskultur møder modstand? En reportage fra tæt hold – i en kø i et fransk supermarked.

H

ang til brok er en dansk folkesygdom. Men unik for os danskere er sygdommen altså ikke. Efter jeg er flyttet til Frankrig, har jeg opdaget, at den også findes her. Den lever og trives i bedste velgående, blot i en lidt anden forklædning.

Den korte lunte – den kender vi vel alle. Der ryger en finke af panden af og til, og de fleste af os ved også, hvordan det føles deroppe i det røde felt, hvor man begynder at få flimren for øjnene.

Men disse små elektriske udfald er absolut intet at måle mod de totale strømsvigt, som nogle gange mørklægger franskmændenes evne til at tænke rationelt og begå sig i et samfund, som jo ellers for længst og på alle måder er langt forbi primat-stadiet.

STORSKRYDENDE URMENNESKER

Foto:Scanpix

Franskmænd er i reglen et elskværdigt, dannet og høfligt folkefærd, som er ”Des” med hinanden og smider alverdens høflighedsfraser både først og sidst i hver sætning. Men man skal ikke altid tage deres galanteri for rene og skære varer. På et nanosekund kan de forvandle sig til brovtende, storskrydende urmen-

DANES 5

2015

nesker. De lader eder og forbandelser regne ned over hinanden på posthuse, i supermarkeder, på arbejdspladser og i trafikken – for derefter at fortsætte, som om intet var hændt.

Måske er besindelsestabet en frekvens på linje med den danske brok? En kanal for udluftning og udrensning, når trykket vokser. Franskmændenes imponerende evne til at tabe hovedet og derefter samle det op og gå videre, som var intet hændt, tyder på, at man nok ikke skal tage det så tungt, hvis ederne og forbandelserne en dag skulle regne ned over én selv. ”C’EST LA FRANCE!”

En sen eftermiddag stod jeg i en meget lang kø i supermarkedet. Der var kun én ekspedient ved kassen. Hvis jeg var indeni hende, ville jeg have følt mig voldsomt presset, her i vores effektiviserede samfund anno 2015. Men hun havde tilsyneladende aldrig hørt om LEAN og var helt i sin egen verden. Hun tog i hvert fald ingen notits af de mange kunder, som ikke ligefrem så ud til at betragte hendes omstændige indsats med stående applaus. Hun tog sig endda tid til at kindkysse med en kunde og

7

›

spørge til søsterens podagra, imens hun kæmpede halvhjertet med en genstridig stregkode.

Så skete det uundgåelige: Proppen sprang hos nummer ti i køen: ”Om hun ikke kunne tage sig lidt sammen og måske endda tilkalde assistance til kasse nummer to?” Skæbnen ville, at nummer ti i køen var en højglanspoleret schweizisk dame, som (ifølge hende) intet havde tilovers for den manglende effektivitet i det franske samfund. Det lagde hun på ingen måder skjul på: ”C’est la France!” råbte hun med himmelvendte øjne. Nu gav kassedamen ufortrødent igen. I formiddags havde hun forsøgt at betale en regning på posthuset i Schweiz, men måtte opgive, fordi de ansatte var så langsomme! Gnisterne føg om ørerne på de mange ventende kunder ved kassen – men de måtte pænt vente, for nu handlede det også om at få det sidste ord. Det var ikke længere bare et spørgsmål om, hvorvidt kassedamen var langsom – men en større diskussion om forskellen på franskmænd og schweizere. To folkefærd, som på ingen

måder er kendt for at elske hinanden.

(Det eneste, schweizerne elsker i Frankrig, er de billige indkøbspriser.)

Der indfandt sig i øvrigt aldrig en ekspedient i kasse 2. Den koldblodige kassedame ringede godt nok efter assistance, mens hun gav den schweiziske kunde tørt på… men da der ikke blev svaret i den anden ende, var hendes kommentar et skuldertræk, en hånlig pustelyd og et: ”Elle est sourde!” (Hun er døv!) som om det var en tilstrækkeligt kvalificeret undskyldning.

ET ABSURD TEATER

Et sjak af kedeldragt-klædte mænd var forleden i gang med at sætte jerngitre op langs søen i byen, hvor jeg bor. Det var efter alt at dømme ikke en helt let bedrift. I hvert fald nærmede jeg mig på et tidspunkt, hvor de seks arbejdsmænd var rygende uenige om, hvor langt der skulle være mellem gitrene. Den ene truede med bål, en anden med brand og den tredje, som nok i virkeligheden var mest fornuftig, truede med chefen. I det sekund jeg gik forbi dem, kiggede de alle tre op og i kor, som tre velopdragne skoledrenge, hilste de smilende overskudsagtigt: ”Bonjour, Madame”. Sekundet efter jeg havde passeret dem, fløj de i totterne på hinanden igen. Jeg gik forundret videre. Følte, at jeg var tilskuer til et sært absurd teater – en blanding af velopdragen høflighed iblandet et stænk verbalt værtshusslagsmål.

FULD SKRUE

MAIKEN SKEEM Journalist og kommunikationskonsulent (www.maikenskeem.com).

Siden sommeren 2014 bosat i den franske landsby Pitegny 18 km fra Genève.

Tidligere boede Maiken Skeem med sin familie i Cambodja og Myanmar, hvor hun var kommunikationskonsulent for Folkekirkens Nødhjælp og leverede artikler til bl.a. Kristeligt Dagblad.

8

Måske er der bare ikke langt fra smil til tårer og fra høflig omgangstone til uterlighed? Og måske stikker udfaldene ikke så dybt? I Danmark brokker vi os af et godt hjerte, når noget er ”for galt” eller ”for meget.” Vi får afløb. I Frankrig kører de et gear eller to højere. Koleriske er de ikke helt, men måske kan man kalde dem latino-gnavne. Deres underjeg tager af og til styringen og giver den fuld og passioneret skrue. Rørene renses. Derefter vender det høflige, dannede over-jeg tilbage.

DANES 5

2015

Jeg gik forundret videre. Følte, at jeg var tilskuer til et sært absurd teater – en blanding af velopdragen høflighed iblandet et stænk verbalt værtshusslagsmål.

www.maersk.com www.maersk.com

Even after a century of moving global Even a century moving global trade,after we set out eachofday to earn our trade, we setFor outus, each day to earn our is customers. every transaction customers.

For us, every transaction is an opportuni to set new standards in an opportuni toand setsafe . new standards in service, efficiency, service, efficiency, and safe .

A.P. Moller - Maersk Group includes Maersk Line, Maersk Oil and other companies within shipping, energy, logistics and retailing - with 108,000 employees in 130 countries.

A.P. Moller - Maersk Group includes Maersk Line, Maersk Oil and other companies within shipping, energy, logistics and retailing - with 108,000 employees in 130 countries.

FRA BAGERPIGE I TØNDER TIL YOGALÆRER I ABIDJAN Som yogalærer har Helena Schouenborg undervist alt fra New Yorks rigeste til indsatte i det berygtede Rikers-fængsel. Nu bor hun i Elfenbenskysten med sin togolesiske FN-mand og nyder, at livet er mere simpelt og langsommeligt end i NYC – og mere farverigt end i barndomsbyen Tønder.

TEKST: MICHELLE ARROUAS

10

DANES 5

2015

Foto: Privat

Før Helena Schouenborg (lyserødt tøj) kunne nå at oprette et yogahold i Abidjan, spurgte en tysk expat, om hun ville undervise hende og sine venner. I dag underviser Helena hold hver dag hos enten FN, i sit yogastudie eller på stranden.

H

elena Schouenborg sad i en FN-bil i Elfenbenskysten med kurs mod landets største by.

Hun havde en lang flyvetur bag sig og et nyt liv forude; med en flyvetur over Atlanten fra New York City til Abidjan havde hun skiftet sit liv som yogalærer i den vestlige verdens hovedstad ud med et som medfølgende FN-hustru i Vestafrika.

Foto: Thomas Lefebvre

IKKE SOM FORVENTET

Helena havde sin togolesiske mand Etiam ved sin side og de 14 kufferter, der indeholdt det materielle liv, de havde opbygget i New York, stablet omkring sig.

Bortset fra det var alt rundt om hende fremmed; de skrattende stemmer på radioen, der talte fransk med afrikansk accent, det mørklagte landskab, der gled forbi i natten, den vestafrikanske region, hun kun havde besøgt en gang før, og rollen som medfølgende hustru, der var fjern for hende.

Da den hvide FN-bil kørte over den lange bro, der forbinder Abidjans centrum med lufthavnen, blev hun overrasket over at få øje på et velkendt syn.

“Se,” sagde hun og pegede ind mod byen.

Foran dem rejste en håndfuld højhuse sig, hver især prydet med oplyste reklame-skærme. Præcis ligesom i New York, tænkte Helena, altså bortset fra at reklamerne var for lokale afrikanske firmaer og ikke for de internationale brands, der lyser op på Times Square.

“Det er et lille Manhattan, vi kører ind i nu,” sagde Helena.

Hun var spændt og glad. Hun glædede sig til et liv, hvor hun ikke skulle have travlt, kunne få læst en masse, ville have tid til at lære fransk og skulle arbejde mindre end i New York.

Der gik mindre end en uge, før det gik op for hende, at den drømmeverden slet ikke var det liv, hun ville komme til at leve i Elfenbenskysten.

YOGALÆRER VED ET TILFÆLDE

Helena Schouenborgs karriere som yogalærer startede en sen aften i New York for fem år siden. Hun var lige kommet hjem fra sit fysisk krævende job som kok og havde smidt sig i sofaen.

“Jeg lå på sofaen og kunne ikke rejse mig på grund af træthed i benene, og så var det som en lyspære, der blev tændt: Det er nu. Det er nu, jeg skal til Indien

DANES 5

2015

og lære yoga,” fortæller den nu 31-årige Helena.

Det var ikke en oplagt ide for sønderjyden, der var uddannet misbrugskonsulent. Hun var flyttet til New York, efter at hun havde mødt sin mand på en bar og var faldet i snak på en weekendtur til byen, da hun året før var i praktik på et misbrugscenter i New Jersey.

Som barn var hun fascineret af sin mors yogabog, som HF-studerende tog hun yogatimer i København, og som teenager drømte hun om at tage til Indien og lære yoga, men hun udskød afgangen på grund af først en kæreste, så et studie, så New York. Som frivillig behandler for stofafhængige på et hospital i the Bronx, tænkte hun flere gange, at yoga burde være del af behandlingen. Det var først, da hun var helt kørt ned af udmattelse i New York, at hun besluttede, at hun ville afsted.

Helena tog til Indien og fandt et ashram (refudium, red.), hvor hun tog en måneds yogatræning. Den første dag fortalte de andre, at de var der for at blive yogalærere, mens Helenas fokus var, hvordan hun kunne bruge yogaen i arbejdet som misbrugskonsulent. Det var først, da hun

11

›

Foto: Privat

“Jeg kunne ikke sige nej til chancen for at opleve en helt anden verden med en helt anden puls, end hvad jeg havde været vant til,” Helena Schouenborg.

kunne mærke, hvordan yogaen påvirkede hende, at hun begyndte at overveje det som en levevej.

“Jeg kunne mærke, hvordan det ændrede mig for hver dag, der gik. Jeg svedte alt det, der ikke gavnede mig, væk. Da jeg kom hjem, så jeg med andre øjne på verden, det hele var mere spændende, jeg så mere klart,” fortæller hun.

Helena havde småjobs som kok, mens hun begyndte at give velhavende newyorkere privatundervisning i yoga. Efter et par år med en langsomt voksende kundekreds levede hun af sin drøm. Året inden hun tog til Elfenbenskysten, sagde hun ja til et fuldtidsjob som harm reduction-konsulent for stofafhængige, prostituerede og psykisk syge ved siden af yogaundervisningen.

STOR YOGA-EFTERSPØRGSEL

Det var den karriere og det liv, Helena Schouenborg i august sidste år forlod til fordel for et liv i Elfenbenskysten, den tidligere franske koloni mellem Ghana og Liberia.

“Etiam ville gerne have noget felterfaring indenfor FN, så vi overvejede de tilbud, der kom om jobs udenfor New York. Det var først, da vi fik tilbudt eksotiske Elfenbenskysten, at jeg følte mig

12

parat til at sige farvel til New York,” fortæller Helena.

Hvis ikke det var for hendes eventyrlystne hjerte, tvivler hun på, at hun havde forladt New York – hun var stadig forelsket i byen og usikker på, om hun ville kunne fortsætte den karrieresti, hun havde opbygget.

“Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske med min karriere, men jeg har også altid følt, at eventyr og kærlighed er vigtigere for mig. Jeg kunne ikke sige nej til chancen for at opleve en helt anden verden med en helt anden puls, end hvad jeg havde været vant til,” fortæller hun.

Planen om at bruge det meste af sin tid på at læse bøger, lære fransk og dyrke yoga fik ikke lov at leve længe – allerede samme uge, hun ankom, spurgte FN om Helena kunne oprette et hold for deres ansatte med øjeblikkelig start.

“Det gik så stærkt. Der er et par tanks ved siden af FN’s fitness-sal, hvor jeg underviser, og jeg synes stadig, det er surrealistisk, at soldaterne hilser på mig med deres svingende maskingeværer,” fortæller hun.

TRAVL OG SIMPEL HVERDAG

Helena og Etiam forelskede sig i et nybygget lejlighedskompleks, hvor Helena

DANES 5

2015

fik lov til at bruge tagterrassen som yogastudie. Før hun kunne nå at oprette et hold, spurgte en tysk expat, om hun ville undervise hende og hendes venner. I dag underviser hun hold hver dag, enten hos FN eller på sit yogastudie på taget.

“Jeg er blevet nødt til at udvide antallet af klasser, for der kommer flere mennesker hele tiden. Engang kom der 34 yogier til en time – det var godt, det ikke regnede, for så havde der ikke været plads på den overdækkede del af taget,” fortæller hun grinende.

På trods af en stor arbejdsbyrde føler hun, at hendes liv er mere simpelt end i New York: “Jeg former min egen hverdag, og selvom den er travl, er den simpel. Der er perioder, hvor jeg har meget travlt og arbejder så meget om aftenen, at jeg ikke får set Etiam så meget, men så husker jeg at tage noget hviletid bagefter,” siger hun.

I Abidjan løber hendes navn hende i forvejen: Når hun er ude, oplever hun ofte, at folk allerede kender til hendes yogastudie.

På jobbet bliver Etiam drillet med, at han er kendt – på grund af sin kone.

SAVNER DE LOKALE

Expatscenen i Abidjan er storleverandør af kunder til Helenas yogaklasser, men selvom holdene er mangfoldige er der én gruppe, Helena savner – de lokale.

“Der er en del, der kan se op på taget og er forundrede og spørger, hvad vi laver. Jeg forklarer det, og jeg inviterer alle de lokale, jeg snakker med, og siger det er gratis – men de kommer ikke,” fortæller Helena.

“Der er en eller anden barriere, selvom interessen er der. Selvom de får invitationen, er det som om, de ikke tror, at expatområdet er deres territorium. Jeg kan godt forstå, at det er lidt fremmed, at de skal hen til huset og møde to vagter, som skal godkende dem, og derefter op og møde og siden blive en del af en gruppe fremmede, hvoraf størstedelen er hvide, og lave noget, de aldrig har prøvet før. Det er muligvis fordi de ikke tror, de hører til, eller også er det måske fordi, de synes, det vi laver er underligt,” siger Helena.

I starten var vagterne i Helenas bygning

forvirrede over, hvad det var, Helena og hendes elever lavede på taget, men efter en vestafrikansk ambassadør kom for at blive undervist, blev de mere nysgerrige. En af vagterne spurgte endda efterfølgende, om han måtte deltage en dag.

Dit valg

FREMTIDSPLANERNE

I dag er Helena Schouenborg faldet til i Abidjan.

Hverdagen har taget over, men det overdøver langt fra glæden ved at bo i Elfenbenskysten.

Hver tirsdag kommer hendes lokale kokosnøddehandler forbi med ti kokosnødder, som Helenas rengøringsdame åbner med en machete.

Hver aften går hun en tur, når solnedgangen forvandler skyerne på himlen til lyserød candyfloss, og hun har vænnet sig til den os, der den første tid gav hende hoste og hovedpine. De lokale handlende har lært Helenas navn at kende.

“I starten kaldte de mig bare ‘kineser’ eller ‘den hvide’, men nu siger de ‘hej Helena’, så jeg føler mig efterhånden lidt mere som en del af nabolaget”.

Og Helena har fundet sine yndlings-leverandører af avocadoer, mangoer og andre frugter og grøntsager.

“Jeg elsker at købe frugt på gaden. De går med frugterne i en skål på hovedet, som du vælger fra. Hver gang jeg ser kvinderne gå med eksotiske frugter på hovedet, bliver jeg helt fortryllet på samme måde, som jeg gjorde i New York, når jeg gik over en bred avenue og kiggede ned ad den på alle højhusene,” siger Helena.

Selvom hun er forelsket i sin hverdag, forbereder hun og Etiam sig allerede på, at et nyt land og nyt eventyr venter – de ved bare ikke hvor endnu.

Etiam vil gerne søge arbejde i andre lande, og muligvis udenfor det FN-system, han har skabt sin karriere i. Men hans togolesiske papirer udelukker en del lande.

Helena drømmer om en spændende destination, hvor som helst – fra Danmark til Asien – så længe hun kan fortsætte med at sprede yogaglæden og hjælpe andre.

“Vi er åbne overfor næsten hele verden. Nu hvor jeg har mærket yoga-efterspørgslen i Abidjan, ved jeg, at jeg kan tage yogamåtten med næsten hvor som helst og fortsætte med at undervise,” fortæller hun.

Hun fortryder ikke, at hun rykkede sine rødder op for at starte forfra i et fremmed land, hun måske kun kommer til at kalde hjem for en kort periode.

“Jeg elsker specielt dette kapitel af mit liv så stærkt, fordi jeg ved, at det er et kortere et af dem”.

STX

IB

HF

Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Som en af fire skoler i Danmark, udbyder vi alle de uddannelser et gymnasium kan rumme: STX, HF og IB. IB er en international studentereksamen, der giver adgang til universiteter overalt i verden, også i Danmark.

Birkerød Gymnasium tilbyder pladser på kostskolen, som danner rammen om et trygt og internationalt miljø.

Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Søndervangen 56, 3460 Birkerød Tlf.: 4516 8220 mail@birke-gym.dk

www.birke-gym.dk

DANES 5

2015

13

Tema: Udkantsdanmark

OPRØR FRA UDKANTEN Danmark er ved at knække over i en veluddannet og globaliseret storbybefolkning og en provinsbefolkning, der bliver fremstillet som ’kontanthjælpsmodtagere og oldinge’. Men et oprør har rejst sig blandt dem, der ikke mener, at det er en naturlig konsekvens af udviklingen, men derimod en menneskeskabt forandring.

TEKST: RASMUS KARKOV

D

e kæmper i udkanten. Klinterne skrider under dem, TIL SALGskiltene mugner på markerne, og de unge forlader de uddøende landsbyer så hurtigt som muligt. Bankerne vil ikke udlåne potentielle tilflyttere penge til de værdiløse boliger, der er nærmest ingen arbejdspladser til højtuddannede, og velfærdssamfundets institutioner, skoler og hospitaler bliver centraliseret til regionale knudepunkter. Forskere taler om at rive landsbyerne ned og nedlægge småøerne i stedet for at blive ved med at spilde millioner som livsforlængende medicin til terminale patienter.

Selvom udsigten er smuk fra udkanten, er det ikke en udsigt til fremtiden, og derfor har de fleste for længst vendt ryggen til. Det er så grelt, at Esbjerg, Danmarks femtestørste by, drømmer om at kunne tiltrække 1.000 nye beboere om året. Til sammenligning valfarter det samme antal hver eneste måned til hovedstaden for at begynde en ny tilværelse i den pulserende storby. Der er København og i nogen grad Aarhus, og så er der alt det andet.

14

Det er det, tallene i statistikkerne viser, og det bliver til stadighed understreget i medier og kultur. Men et oprør har rejst sig. Nogle vil ændre udviklingen. De vil ikke længere finde sig i både at blive ladt tilbage og hånet, mens væksttoget forsvinder i horisonten. ”Balancen i landet er blevet fuldstændig skæv, og en del af Danmark er fortabt, hvis ikke vi vælger at gøre noget,” siger Finn Slumstrup, der står i spidsen for netværket Oprør fra udkanten.

En af de få, der har vovet springet fra en bolig i København til et hjem i provinsen, er Gitte Korsgaard, der er uddannet journalist og bor i Kalundborg. Hun mener, at livet uden for hovedstaden giver mulighed for at indrette sit liv på en anden måde. ”Det kommer vist ikke bag på nogen, at rigtig mange voksne mennesker savner mere tid til hinanden – børn, familie og venner. Utallige undersøgelser viser netop dette, og ’simple living-fænomenet’ er en trend, der i de senere år er blevet meget populær. Det handler nemlig om at finde et lavere gear, tjene mindre og samtidig

DANES 5

2015

Foto: Scanpix

› DANES 5

2015

15

Foto: Copenhagen Media Center (Værnedamsvej) / Ty Stange

Tema: Udkantsdanmark

Digteren Søren Ulrik Thomsen: ”Mit største mareridt er at komme til at skulle bo i provinsen. Jeg overnatter der heller aldrig.“

indskrænke sit forbrug for at få mere tid til sig selv, familien, vennerne og interesserne. Huspriserne herude er så lave, at mange prioriterer at arbejde på halvtid og have mere tid til børnene. Vi kunne formentligt også indrette en tilværelse, hvor vi levede af en enkelt indtægt, hvis vi ville det. Det er nok kun de færreste i Kartoffelrækkerne inde i København, der har den mulighed. Dét er provinsens chance,” siger hun.

MENNESKESKABT NEDTUR

Kaare Dybvad er geolog og folketingsmedlem for Socialdemokraterne. I hans bog Udkantsmyten er pointen, at udkantens afvikling ikke er en naturlig, men en menneskeskabt udvikling. Hans indignation går først og fremmest på, at det, han kalder myten om Udkantsdanmark, er så fremherskende, at præmisserne ikke bliver diskuteret. Afviklingen er den muligvis utilsigtede konsekvens af en lang

16

række politiske beslutninger, der har ført de mindre byer ind i en undergangsspiral, som bliver yderligere forstærket af et stærkt stigmatiserende mediebillede. ”Der er en forestilling om, at alt er bedre i de store byer end i provinsen, at administrationen, arbejdspladserne og uddannelserne skal ligge i byerne, for at økonomien fungerer, mens provinsen bare er en udkant, som vi ikke længere kan bruge til noget,” siger Kaare Dybvad.

Men den forestilling er ikke kommet ud af det blå. Han fortæller, at han i sin efterskoletid boede i Nørre Aaby på Fyn, hvor rådhuset lå midt på hovedgaden. Derfra traf de 15 byrådsmedlemmer beslutninger om den lokale velfærd som skolerne og plejehjemmet og om hvem, der skulle bygge den nye bro over Tunnelvej. Omkring rådhuset lå en række butikker, fire banker, posthuset, en lokalafdeling af fagforeningen SID og lokalavisens redaktion, der rapporterede fra møderne i byrådet.

DANES 5

2015

Men ved kommunalreformen i 2006 (officielt: Strukturreformen, red.) blev Nørre Aaby Kommune sammenlagt med Middelfart Kommune, og mens det formentlig har effektiviseret administrationen, så har det også kostet arbejdspladser. ”Pointen er, at det betyder noget for udvikling af arbejdspladser og dermed bosætning, hvordan man indretter den offentlige struktur. Når beslutningskraften er lokalt forankret, er man også med til at skabe andre arbejdspladser. Tømrermesteren, der får den lokale enterprise, butikker, der lever af trafikken ved kommunen, fagforeningen og lokalavisens redaktion og trykkeri forsvinder, når man centraliserer arbejdspladser og beslutningskraft,” siger han.

Med kommunalreformen forsvandt de små rådhuse, og med efterfølgende reformer som Politi-, Domstols- og Skattereformen forsvandt endnu flere arbejdspladser. ”Vores samfunds udvikling bliver

Tema: Udkantsdanmark skabt af politiske beslutninger. Når vi for eksempel lægger et massivt pres på unge for at tage en universitetsuddannelse og samtidig koncentrerer universiteterne i få byer, så er det klart, at unge flytter fra landområderne. Når arbejdspladserne samtidig bliver samlet i byerne, så flytter de heller ikke væk igen, selv om mange i virkeligheden drømmer om et andet liv end det i byerne,” siger han.

PÆDOFILE ALKOHOLIKERE

Men udover at det er meget svært overhovedet at få arbejde i udkantsområderne, bliver provinsens beboere også fremstillet på en måde, som de færreste veluddannede storbybeboere kan se sig selv som en del af.

I bogen Den usynlige verden beskriver folketingsmedlem for Liberal Alliance og sociolog Henrik Dahl fordomme om Danmarks provins således: ”Møder vi helt almindelige mennesker i et parcelhus i udkanten af en jysk stationsby, har vi at gøre med folk, der lever af en diæt af porno og culottesteg. Han har i værste fald hang til pædofil incest og i bedste fald husdyr. Hun ordner det praktiske og dækker over ham”.

Det er med andre ord en flok Ole Thestrup-typer med mere end almindelige Dansk Folkeparti-sympatier, der kalder en kjøwenhavner for en spade og betragter bøsser som noget, man skyder med. Den fiktive figur Polle fra Snave fra televirksomheden Sonofons prisvindende reklamekampagne i begyndelsen af 00’erne viste en provins, der hænger fast i en tid, hvor man sagde Jolly til sin cola, og der er flere skamstøtter til pebersvendene, end der er mennesker af hunkøn, der som 14-årige – som det bliver fremstillet i TV-serien De unge mødre – alle får børn med ’knallert-Brianer’ og tror, at pomfritter er grøntsager.

Hovedstadens kulturpersonligheder er ofte flygtninge fra provinsen, der ikke kunne komme hurtigt nok af sted for aldrig igen at vende tilbage. Som for eksempel digteren Søren Ulrik Thomsen, der for nogle år siden sagde:

”Mit største mareridt er at komme til at skulle bo i provinsen. Jeg overnatter der heller aldrig. Jeg bliver altid mindet om, hvordan folk opfører sig de steder. Jeg hader virkelig den danske provins. Jeg hader den!”.

Fænomenet Københavneri er så udtalt, at Politiken for nylig udviste manglende kendskab til Danmarks geografi, da avisen i en artikel skrev, at ”planerne om at gøre Danmark landfast med Tyskland er blevet dyrere”.

Tidligere forstander og chef i Danmarks Radio, Finn Slumstrup, der som nævnt leder netværket Oprør fra udkanten, mener, at folk i provinsen har en tendens til at sætte sig i sofaen og fortælle hinanden, hvor dejligt de har det. De forsømmer dog at fortælle resten af landet det: ”Udkanten har ikke forstået, at vores billede af virkeligheden bliver skabt gennem medierne. Derfor har man fuldstændig forsømt at melde sig ind i kampen om den offentlige mening, og i stedet ladet fortællingerne om det gode liv blive inden for sognegrænsen. Der bliver tegnet et billede af, at udkanten udelukkende er beboet af alkoholiserede pædofile, og sådan nogle har vi også, ligesom alle andre egne har,” siger han.

OPRØRET FRA NAKSKOV

Gitte Korsgaard, journalisten der med sin familie flyttede til Kalundborg, mener, at taber-stigmatiseringen er en del af forklaringen på, at så mange i Udkantsdanmark stemte på Dansk Folkeparti ved det seneste folketingsvalg. ”Der er ikke voldsomt meget solidaritet på tværs af Danmark, og det tror jeg, at valget i visse dele af landet er en reaktion på. Det skulle jo gerne være sådan, at man i de områder, hvor det går godt, forstår, hvor vigtigt det er, at det går hele landet godt. I mit sind er der ingen tvivl om, at den kreative, kulturelle elite i høj grad har været med til at tale provinsen ned. Og når store dele af befolkningen føler, at man ikke varetager deres interesser, så reagerer de,” siger hun.

Det var også tydeligt, da TV2 tidligere

DANES 5

2015

i år skruede op for alle klichéerne i dokumentarserien På røven i Nakskov, som beskrev udkanten som befolket af folk med dårlige tænder og en IQ på niveau med Lollands højeste punkt. Nakskovitterne indledte kort efter en såkaldt ’love-storm’ med det formål at vise det, de betragtede som et langt mere nuanceret billede af Lolland – et naturskønt sted befolket af andre end socialklasse 4.

Jeg er enig i, at vi skal have en hovedstad, vi kan være bekendt, men balancen i landet er blevet fuldstændig skæv, og en del af Danmark er fortabt, hvis ikke vi vælger at gøre noget.

For ildsjælen Finn Slumstrup er første skridt at tage magten over mediefortællingen om Udkantsdanmark tilbage, så andre end nomadefamilier og pressede kontanthjælpsmodtagere får lyst til at udleve drømmen om et enklere liv i provinsen. De næste tiltag bliver diskuteret mere og mere realistisk på Christiansborg. Det drejer sig om at tillade erhvervsvirksomheder i landdistrikterne, flytte statslige arbejdspladser til provinsen, sænke prisen på færgeoverfart til Danmarks mange småøer og endelig sikre tidssvarende bredbåndsforbindelser over hele landet. Han er sikker på, at fremtiden endnu ikke er tabt. Han har før set en udvikling blive ændret: ”Ingen kan i dag huske det, men i 1980’erne var København en by, man flyttede væk fra, mens væksten lå i Jylland. Men efter murens fald besluttede man, at man ikke kunne have sådan en hovedstad og brugte 80 milliarder kroner på at udvikle den, fordi man ville. Jeg er enig i, at vi skal have en hovedstad, vi kan være bekendt, men balancen i landet er blevet fuldstændig skæv, og en del af Danmark er fortabt, hvis ikke vi vælger at gøre noget,” siger han.

17

Tema: Udkantsdanmark

DANMARK DERUDE BLIVER DÅRLIGT BEHANDLET Formanden for Dansk Sprognævn skriver denne gang om de sproglige slagsider ved fænomenet ’Udkantsdanmark’.

TEKST: JØRN LUND

D

et sker overalt: De store byer bliver endnu større. Til gengæld bor der færre og færre uden for de større byer; der tales om at nedlægge landsbyer og sælge småøer til private, og man har anvendt ordet Udkantsdanmark siden 1991 – men mest i de seneste år.

Ordet signalerer som udgangspunkt, at man ikke bare tænker geografisk – for så ville København jo ligge i periferien – men på økonomisk og kulturel magt.

UHELDIGE UDTRYK

Indtil vi mistede Skåne, Halland og Blekinge, lå København centralt i landet, men nu kan alene eksistensen af Bornholm begrunde, at København ikke opfattes som geografisk udkant. ”Ubi bene, ibi patria” hed det på latin: Der, hvor du har det godt, der er dit fædreland. Og det er klart, at hvis man er glad for at bo på Bornholm, på Møn, Falster, i Nordjylland eller Sønderjylland, anfægter ordet dem, der naturligt nok synes, at udgangspunktet må være der, hvor de bor og ikke i hovedstaden. Man har forsøgt sig med erstatningsordet Vandkantsdanmark for at udtrykke naturmæssige herligheder, men helt heldigt er det jo ikke. København er også en havneby.

Den rådne banan var i en periode også en udbredt betegnelse blandt storbytosser om alle de andre steder i landet. Men

18

udtrykket taber terræn: I en pressemeddelelse januar 2014 fra Syddansk Universitet stod der blandt andet: ”Når de landsdækkende medier skriver om landdistrikterne, er der længere imellem de negative begreber som rådden banan og udkant. Det viser en frisk undersøgelse fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet. Undersøgelsen bygger på en optælling fra de landsdækkende aviser fra 1996 til 2013. Den negative omtale topper i 2010, hvor Udkantsdanmark blev brugt 780 gange og den rådne banan 93 gange.

FORRETNINGSLIV I OPLØSNING

Ordene gør det ikke mere attraktivt for folk at søge beskæftigelse lige der, selv om ejendomspriserne og naturens relative uberørthed kunne trække i den modsatte retning. Personligt fatter jeg ikke, at fx en ø som Bornholm affolkes og har besvær med fx at skaffe læger, der vil ansættes på hospitalet. Man har endda hørt om særlige løntillæg til dem, der ’ofrer sig’, ligesom det kendes fra Norge, der har tradition for langt større indsatser for folk uden for de større byer. Ordet Utkansnorge er også registreret i norsk.

Men også i Jammerbugten, hvor jeg har haft et fritidshus, fra jeg var ganske ung, er det meget svært at få lokket praktise-

DANES 5

2015

Telefondamen blev overflødig , købmændene kunne ikke klare sig , mejeriet lukkede, værkstederne blev nedlagt, slagteren kunne ikke få det til at løbe rundt, og i smedjen tabte smeden hammeren brat.

rende læger til de gamle stationsbyer, selv om de kun ligger 30 minutters kørsel fra Aalborg, altså omtrent den tid, det tager at komme fra Gentofte eller Kgs. Lyngby til København – en tur, tusindvis af hospitalsansatte tager hver dag.

Gradvis er den i øvrigt ret velbevarede landsby Tranum handelsmæssigt gået i opløsning, og dialekten er også udtyndet hos de yngre, som det sker alle vegne uden for de store byer. Telefondamen blev overflødig, købmændene kunne ikke klare sig, mejeriet lukkede, værkstederne blev nedlagt, slagteren kunne ikke få det til at løbe rundt, og i smedjen tabte smeden hammeren brat. Han kunne ellers klare ikke så lidt, fra landbrugsmaskiner til små loddeopgaver. Frisøren holdt (alt for) længe ud, men så lagde han også kam og saks fra sig.

Hvad er der tilbage? Kun ét lyspunkt, en velfungerende Dagli’ Brugsen, som også er håndkøbsapotek, posthus osv. Men de store lavprissupermarkeder i Åbybro, Brovst og Fjerritslev trækker mere og mere ud af omsætningen i Tranum Brugs, som måske ender som et sted, hvor man køber morgenavis, morgenbrød og henter nødproviant, når der er noget, man har glemt at købe i et lavprisvarehus. En grum skæbne for hele lokalsamfundet.

Den selvopretholdende landsby, som vi lige akkurat nåede at opleve, er nu som alt andet underlagt de markedsvilkår, som i øjeblikket ikke får noget modspil. De små udsteder omkring Tranum, som er endnu mindre, eksisterer stadig som navne. Men kør gennem den gamle landsby Bratbjerg. Der bor klunsere, brugtvognssælgere, folk der lever af det, der nu opstår af tilfældige muligheder: salg af (halvgamle) fisk og døde kaniner.

Krejlere af enhver slags. Men én ting har de fælles: Der er på hvert hus parabolantenner, omhyggeligt indstillet. Man skal jo have livet til at gå over.

Stationsbyerne? Brovst er præget af butikslukninger, og selv større byer på Sjælland ændrer karakter. Jeg er kommet i Sorø gennem flere år og må konstatere, at selv den stolte kulturby er under udtynding. Provins er ved at blive udkant, hvis man ser bort fra de største købstæder. Provinsiel har længe været en negativt

ladet glose, der betegner småborgerligt snæversyn og manglende interesse for andet end det lokale. ’URBAN’

Interessant nok er der mange steder en spirende interesse for at opsøge mere ukendte og hengemte steder i storbyerne – men man vover sig altså ikke udenfor.

Fænomenet kaldes Urban Exploration; det skal nok udtales på engelsk, for urban (med tryk på anden stavelse) betyder jo traditionelt ’høflig’ på dansk, selv om der er kommet en ny betydningsvariant: ’som vedrører byliv’ under indflydelse fra engelsk. Ordet har latinske rødder: urbs betyder ’by’, og den gamle danske betydning afspejler nok en datidig forestilling om, at livet i byen var mere poleret end det simple liv på landet. Tja. På Bornholm er der et rigt kulturliv, bl.a. inden for rammerne af den private organisation Kulturbornholm. Her har man skabt et kulturelt univers med kunst, musik, digtoplæsninger – og også skæg og ballade, folkeligt og højstemt, ligesom der udnævnes ambassadører for Kulturbornholm over hele jorden. Det er aldrig for sent at blive ambassadør!

Man skal heller ikke køre langt i Jammerbugten for at finde et galleri; det vrimler med dem, og adskillige af dem har skabt fornemme rammer, både for kunst og musik. Redaktøren for DANES har sendt mig en tidligere klumme bragt i 2013 af The Economist-korrespondenten Clare MacCarthy, som vil være bekendt af mange af læserne. Hun er ligesom jeg meget begejstret for naturen dér, men ryster på hovedet af, at stedet ofte markedsføres som ”The Bay Denmark”. Jeg synes også, det er en mislykket betegnelse.

Hun skriver blandt andet: ”While everybody can understand tourist chiefs’ wishes to market their region and attract more foreign tourists, this particular initiative ranks among the silliest I have ever encountered. Because from now on, in English-language references at least, the historic and evocative name will be replaced by the supremely bland “The Bay Denmark”.

Jammerbugten, of course, loosely translates as “The Bay of Lamentations”, a name this

DANES 5

2015

JØRN LUND Professor i dansk sprog, medlem af Det Danske Akademi og fra 2013 formand for Dansk Sprognævn.

Tidligere chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi (1991-2001), medlem af Gyldendals direktion (1995-2002) samt direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (2002-2011).

wild and wonderful 100-kilometre stretch of Jutland’s shore has borne for centuries.”

Navnet har ganske rigtigt, modsat de fleste stednavne, den baggrund, man umiddelbart tror. Jammeren stammer fra de mange søfolk, som strandede med deres skibe i det farlige farvand. Det mindre smukke ved historien er, at det var en stor indtægtskilde for befolkningen at berige sig med de varer og materialer, der fandtes i de strandede skibe.

LEGOLAND SOM FORPOST?

Vi slipper nok ikke af med de negative betegnelser for landdistrikter, øer og regioner med lav social status, før flere får sans for de kvaliteter, der er at hente dér. For det kan da vel ikke være rigtigt, at vi nærmer os et Danmark, som består af 8-10 større byer – og så i øvrigt et slumrende område, som først får liv i ferieperioderne? Det hedder sig, at yderområderne skal satse på turisme. Det slog mig forleden i Legoland, at man måske her mødte en forsmag på ”Udkantsdanmark” om 30-40 år: Vi var vel ca. 10 procent dansktalende, 1 procent fra det øvrige Norden, 5 procent var fra Sydeuropa – og resten tyskere. Mange af dem var tidlige indvandrere, men de talte alle tysk.

19

Tema: Udkantsdanmark

TRE ARTSRIGE PERLER I DANSK NATUR DANES har bedt et bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening præsentere tre steder, hvor den danske natur i særlig grad trives smukt og frit.

TEKST OG FOTO: RUNE ENGELBRETH LARSEN

20

DANES 5

2015

Mols Bjerge, det svimlende landskab på Jyllands næse, udgør over 2.500 hektar natur, hvor man kan falde i staver som få andre steder.

N

aturen er et oplevelsesrige af forunderlig karakter: Den lysåbne skovs virvar af skæve træer og grene, det regnvåde løvhang og den diskrete flora i skovbunden. Kystens vindblæste klitter og skrænter halvt ædt af havet, bølgernes rytmiske slag i baggrunden og smagen af salt i luften.

Vidtstrakte sletter og vådområder med brølende krondyr, dansende traner og hugorme, der slanger sig i solen.

NATURENS FYRVÆRKERI

Derude, hvor tankerne driver langs mere rolige og uforcerede spor, er det let at blive forgabt i naturen, når man først har opdaget, hvor skøn den kan være.

Også af den grund er det synd, at naturen er trængt verden over – og Danmark er desværre ingen undtagelse.

Mange arter er uddøde og endnu flere er truet, fordi vi politisk underprioriterer indsatsen. Men selv om Danmark er fattigt på vildmarker og vilde skove, er der stadig undtagelser med en elementær fascinationskraft, hvor mange almindelige og sjældne arter endnu trives.

Prøv blot at lade tankerne synke ned i en vidtstrakt jysk hede, hvad enten sensommerens lilla tæppe frister eller farvepaletten begrænser sig til en vifte af vinterbrune nuancer. Se klokkeblomster brede sig ud over blomsterøen Nekselø, hvor uldbladet kongelys skyder op som raketlignende fyrværkeri i skrigende gule farver. Eller besøg landets stadig færre, men vilde overdrev med farvestrålende sommerfugle, der gør en sommerdag til en visuel rejse.

Der er heldigvis fortsat en del at komme efter, og her skal vi anbefale tre fine naturperler med oplevelsesrig og artsrig dansk natur.

ENESTÅENDE ORKIDÉPARADIS VED MØNS KLINT

Hvem kender ikke Møns Klint, hvor naturens hvidkalkede skulpturer tårner sig op og overvælder øje og sind? De lodrette fald er rige på svimlende udsigter over havet, der sine steder farves flødehvidt af kalken.

DANES 5

2015

21

›

Tema: Udkantsdanmark

Det østlige Møn er meget mere og andet end en geologisk oplevelse, for her finder man også et unikt orkidéparadis: Jydelejet.

Men det østlige Møn er meget mere og andet end en geologisk oplevelse, for her finder man også et unikt orkidéparadis: Jydelejet.

Ved den nordlige ende af klinten ligger en campingplads, og lidt derfra begynder en halvanden kilometer lang sti, der fører til kysten. Hvis man holder øjnene åbne, snor stien sig faktisk gennem et overdådigt åbent græsland og stejle skråninger, hvor næsten halvdelen af Danmarks 4050 vilde orkidéarter findes sammen med mange andre spændende blomster.

En af Danmarks absolut sjældneste or-

22

kideer, den flotte horndrager, gror kun her. Den var tæt på at forsvinde fuldstændig i slutningen af 1980’erne, men takket være en målrettet naturindsats trives den i dag i et pænt antal.

Jydelejet er i øvrigt ikke det eneste orkidéparadis på Høje Møn. Længere mod syd finder vi Høvblege Bakker, der blandt talrige sjældne dyre- og plantearter også tæller en af landets mest truede sommerfugle, den sortplettede blåfugl.

Det er med andre ord ikke kun i det store og høje men også i det små og lave, at Møn er en særegen dansk naturperle.

DANES 5

2015

BJERGTAGENDE KULISSER PÅ MOLS

Mols Bjerge udgør det svimlende landskab på Jyllands næse med høje bakker og dybe dødishuller, der sammen danner rammerne for mange artsrige arealer.

Det er meget populært at stile efter Mols Bjerges højeste bakke, Agri Bakke Bavnehøj, der med sine 137 meter rager pænt op, eller Trehøje – de tre store bronzealderhøje i den sydlige ende af området, hvorfra udsigten også er spektakulær.

Men i hjertet af Mols Bjerge ligger Besøgscenteret ved Øvre Strandkær, og her er måske det bedste udgangspunkt for en

Tema: Udkantsdanmark

Den sortplettede blåfugl.

udforskning af naturen i alle retninger.

Mols Bjerge udgør over 2.500 hektar natur, hvor man kan falde i staver som få andre steder. Ikke mindst når lærken kommer om foråret, og alting begynder på ny.

Flere steder græsser heste og kvæg for at bevare den åbne natur og den mangfoldighed af dyr og planter, der er knyttet hertil. Af samme grund er den gamle Aarhus Plantage ryddet, så det vidtstrakte græsland igen fremstår i sine skønneste konturer blandt ’bjergene’.

Navnet på ’plantagen’, der ikke længere er en plantage, burde følgelig ændres til

Tyvelhøj Græsland, der er mere stednært og i overensstemmelse med den natur, man faktisk møder.

FLERE BILLEDER OG OPLYSNINGER OM DE TRE NATURPERLER:

SKJERN Å OG DANMARKS FLODDELTA

Græsningsforeningen Høje Møn: www.graesningsforeningen.dk

Ikke alle ved det, men Skjern Å er faktisk en flod. Hvor Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord, kan man opleve et vaskeægte floddelta. Her er himmelhøjt og store vidder, og når du bevæger dig ud på deltaet, får du måske øje på havørne eller vildheste, der giver den vestjyske havluft ekstra sus under vingerne.

Fotoserie fra Tyvelhøj i Mols Bjerge: www.danarige.dk/tyvelhoej-graesland

DANES 5

2015

Fotoserie fra Jydelejet på Møn: www.danarige.dk/jydelejet

Nationalpark Mols Bjerge: www.nationalparkmolsbjerge.dk Fotoserie fra Skjern Å: www.danarige.dk/skjern-aa Skjern Å: www.skjernaa.info

23

I hvert nummer udlodder vi 5 PDF-krydsordshæfter med i alt 149 opgaver i alle sværhedsgrader til en krydsord-vinder. Hos specialisterne www.krydsord.dk kan du løse flere kryds’er både online og på print.

Løsningen i DANES nr. 4 2015 var ”HALSTØRKLÆDER”

24

DANES 5

2015

Vinderen: Erling Kjeldset, Ammerudgrenda 37, Oslo – Norge Send din krydsordsløsning til redaktion@danes.dk eller Danes Worldwides sekretariat på Købmagergade 67, 1150 København K. Frist: 3. november 2015.

Tema: Udkantsdanmark

Det er forfriskende og inspirerende at være på tur i det fri, men det er også værd at skænke det en tanke, at mange af vore hjemmehørende arter – der er med til at gøre oplevelsen til det, den er – er truet eller trængt.

Hvor Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord, kan man opleve et vaskeægte floddelta.

Vildhestene klarer sig selv året rundt og er ikke bare pynt, men sørger for at dele af området ikke gror til, så der bl.a. bliver bedre forhold for jordrugende fugle. Havørnen er et kapitel for sig, et af de få, men bemærkelsesværdige fremskridt i dansk natur.

I 1916 var alle ynglende havørne således skudt bort eller forgiftet ihjel i Danmark, og de følgende 80 år blev der ikke set et eneste ynglende havørnepar i landet. Siden har vi lært at sætte større pris på rovfuglene, og i 1996 begyndte den at vende tilbage. Det har været en succes af de helt store, for på under tyve år er bestanden vokset til over 60 ynglepar. I dag er det således muligt at se Nordeuropas største rovfugl brede sit op til 2,5 meter vingefang ud på himlen mange steder i landet – blandt andet her.

Så glem ikke at kigge op indimellem, når du vandrer langs floden. Kør fx til Pumpestation Nord, der i dag er et fugletårn, og gå direkte ind over deltaet, hvor vildhestene regerer, og hvor man forcerer floden via trækfærger. Eller gå de sidste to kilometer mod vest, hvor den nordlige flodarm munder idyllisk ud i fjorden.

Det er blot to muligheder blandt mange ved Danmarks floddelta, hvoraf over 2.200 hektar blev genskabt i et episk naturgenopretningsprojekt i 1999-2002.

UD I DET FRI

Det er forfriskende og inspirerende at være på tur i det fri, men det er også værd at skænke det en tanke, at mange af vore hjemmehørende arter – der er med til at gøre oplevelsen til det, den er – er truet eller trængt.

Naturen er naturligt mangfoldig og rig på stor variation og et mylder af arter, men det forudsætter, at vi giver plads til naturens egne processer og sørger for, at flere større planteædere igen bliver en del af naturen. Fritgående heste og kvæg supplerer hjortenes græsningstryk, og det gavner naturen i stor stil. Så meget, at vi også så småt er begyndt at sætte bisoner ud, fordi dansk natur stadig gror til, bliver ensformig og forarmes under manglen på de store planteædere. De skaber huller og variation i vegetationen, og det giver flere levesteder til flere forskellige arter.

Naturen er dynamisk og foranderlig, når den får lov til det – og får den lov til det, bliver den både rigere på arter og op-

DANES 5

2015

levelser. Eller som i Sophus Claussens digt Forvandlingens Lov (1902), der rummer en fin lille naturbetragtning: Nej intet kræ på Jord er skabt for ensomhed.

Det er en sot som kræft og onde bylder.

Vor klode blev jo bygget mangfoldig, vid og bred med hav og luft og fisk og fugles mylder.

FØLG DANMARKS NATUR I DIN KALENDER Siden 1976 har Forlaget Rhodos udgivet Naturlommekalenderen – den lille blå lommebog, som er blevet en institution blandt naturelskere i Danmark. Den giver et illustreret overblik over månedens naturbegivenheder og daglige tip fra fagfolk om, hvad man kan opleve netop nu ude i den danske natur.

Læs mere på www.rhodos.dk

25

Danes Worldwide og Politiken holdt

FEST FOR DOBBELT STATSBORGERSKAB ARTIKEL: ØIVIND HOLTERMANN, REDAKTØR FOTO: RASMUS URSIN KNUDSEN

Som de fleste læsere nok for længst har bemærket, trådte Danmarks nye lov om dobbelt statsborgerskab i kraft den 1. september 2015. Det blev fejret i tusinder af danske hjem fordelt over hele verden.

Foreningen Danes Worldwide og Dagbladet Politiken markerede de globale borgeres dag ved at holde en stor fest i salen, hvor bladhusets trykkeri tidligere havde hjemme. Blandt aftenens indslag var indlæg fra Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, Danes Worldwides næstformand Carsten Dencker Nielsen og generalsekretær Anne Marie Dalgaard samt aftenens hovedtaler, kulturog kirkeminister Bertel Haarder.

Undervejs blev der budt på god mad fra mange egne og koncert med dansk-irske Patrick Dorgan.

Konferencier Adam Price, forfatteren bag tv-serien Borgen, ledte de cirka 300 gæster gennem en festlig aften få skridt fra Rådhuspladsen i København.

26

DANES 5

2015

DANES 5

2015

27

GENERALSEKRETÆR ANNE MARIE DALGAARDS TALE VED FESTEN:

I

dag er en glædens dag!

For rigtig mange danskere, der er flyttet til udlandet, er savnet af Danmark stort. Derfor er det vigtigt for vores identitet at kunne blive ved med at være danskere. Samtidig vil vi gerne være gode samfundsborgere i vores nye bopælsland og integrere os dér. Indtil i dag har man skulle opgive sit danske statsborgerskab, hvis man søgte om statsborgerskab i et andet land. Det behøver man ikke mere. Vi kan således i fremover blive ved med at være danskere juridisk set og samtidig blive statsborgere i bopælslandet.

Problemet har tidligere været, at udenlandske statsborgere for eksempel ikke kan stemme i bopælslandet og således har været afskåret fra at deltage i demokratiet. For nogle af vores medlemmer har der været problemer med at arve et fælles hjem, fordi udlændinge i nogle lande ikke må eje fast ejendom.

Der har også i mange lande været krav om at være statsborger i landet for at kunne stille op i politik, eller for at sportsfolk kunne deltage på landsholdet. Lovgivningen indtil i dag har derfor medført mange restriktioner for almindelige danskere, der på grund af karriere eller kærlighed er flyttet til udlandet.

Også for vores udenlandske venner, der er flyttet til Danmark, har der været problemer. I har indtil i dag måtte sige farvel til jeres oprindelige statsborgerskab og dermed en vigtig del af jeres identitet, hvis I ønskede at blive danske statsborgere. Nu kan I blive ægte globale danskere – Velkommen til!

Alt dette arbejde er ikke kommet af sig selv. Det har været et langt sejt træk, og mange mennesker har undervejs skullet overbevises om det fornuftige i den nye lovgivning.

Danes Worldwide har god grund til at

28

takke vores mange samarbejdspartnere.

Blandt politikere, der i Folketinget har støttet vores sag, er: Jørgen Poulsen, der støttede sagen for partiet Det Radikale Venstre og senere for Ny Alliance.

Den tidligere regering, der var villig til at få sagen med i regeringsgrundlaget.

SF, Enhedslisten, og Liberal Alliance, der bakkede stærkt op, da loven skulle vedtages sidste efterår.

Venstre, hvor mange gode politikere overbeviste mere vrangvillige partifæller om vigtigheden af at tillade dobbelt statsborgerskab. Her vil jeg gerne rette en personlig tak til nuværende kulturminister Bertel Haarder samt daværende indfødsretsordførere Jan E. Jørgensen og Karsten Lauritzen, hvoraf sidstnævnte også er til stede i aften.

Også tak for jeres væsentlige indsats.

Danes Worldwide har ikke kæmpet alene. Vi har haft et ualmindeligt godt samarbejde med især græsrodsbevægelsen Statsborger.dk, hvorfra jeg gerne vil fremhæve Tina Thuesen, Charlotte Sylvestersen og Eva Gregers Jørgensen, der utrætteligt har arbejdet for at oplyse om fordelene ved at tillade dobbelt statsborgerskab.

Vi har også haft stor hjælp fra en af de mest anerkendte juridiske eksperter på indfødsretsområdet, nemlig seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.

Tak til Politiken for jeres mediedækning af og interesse for sagen.

Loven får – som jeg nævnte før – betydning for udenlandske statsborgere, der bor i Danmark. I kan nu endelig få lov til at blive danskere uden at skulle opgive jeres oprindelige nationalitet og dermed en vigtig del af jeres identitet. Jeg vil gerne takke Larry Feinberg fra Democrats Abroad, der har været

DANES 5

2015

vores samarbejdspartner.

Det er også på sin plads at sige tak til Justitsministeriets medarbejdere, der udarbejdede en meget grundig rapport om mulighederne for at tillade dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det var flot arbejde.

A special thank you to my Nordic colleagues: Ambassador Karin Ehnbom Palmquist from Swedes Worldwide, Paula Selenius from the Finland Society and Hanne Aaberg from Norwegians Worldwide. Thank you for your collaboration and thank you to Sweden and Finland for helping us in our argumentation and activities in the past years.

You were 10- 12 years ahead of Denmark on this matter and you offered us a lot of inspiration. Now we will all support Norway in the same fight!

Danes Worldwide har i mange år arbejdet for denne sag: Gode folk før os, der er til stede her i aften, har også spillet en stor rolle: Tidligere bestyrelsesformand Peter Heering, som med sine tætte forbindelser til USA og sit globale udsyn forstod vigtigheden af denne lov.

Og ikke mindst Peter Heerings efterfølger, ambassadør Christopher Bo Bramsen, der gennem sin lange karriere i Udenrigstjenesten havde oplevet de mange problemer og frustrationer den manglende mulighed for dobbelt statsborgerskab medførte for danskere og deres familier rundt om i Verden. Christopher skrev kort før sin alt for tidlige død en fantastisk velargumenteret og skarp kronik om dette, og hans store indsats var i høj grad med til at bane vejen for Danes Worldwides videre arbejde. Jeg er sikker på, at Christopher sidder på sin sky og glad blæser et trut i sin saxofon.

Og glade skal vi være! Lad os alle feste!

Danmarks kultur- og kirkeminister, Bertel Haarder, var hovedtaler til festen.

Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes Worldwide: ”Jeg er fuldstændig enig med Eva Ersbøll i, at der er et problem for unge over 22 år, der ikke har fået et indfødsretsbevis. Da lovforslaget om dobbelt statsborgerskab blev fremsat i efteråret 2014, påpegede Danes Worldwide dette i vores høringssvar, ligesom vi berørte problematikken med unge danskere under 22 år, der er født og opvokset i udlandet, men som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 12 måneder. Der er p.t. uklar praksis for, om disse unge har tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Danes Worldwide har foreslået, at der opstilles klare kriterier for, hvornår der foreligger ”samhørighed” med Danmark, så unge og deres forældre ved, hvad der lægges vægt på.

Danes Worldwide foreslog desuden i høringssvaret, at det bør være tilstrækkeligt for unge under 22 år, der søger om bevarelse af dansk indfødsret, at kunne afgive en erklæring ”på tro og love” om, at de indsendte oplysninger om tilknytning til Danmark er korrekte. Dette vil i øvrigt aflaste sagsbehandling hos de danske myndigheder og dermed væsentligt nedbringe de meget lange sagsbehandlingstider.

Afslutningsvis har Danes Worldwide også foreslået, at man dropper tidsfristen på 5 år for at søge om generhvervelse af opgivet dansk statsborgerskab.

Alle disse punkter kæmper vi i Danes Worldwide fortsat for!”

Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder: ”Mange danske børn, som er født og opvokset i udlandet, har mistet deres danske statsborgerskab, da de fyldte 22 år.

Begrundelsen er, at de ikke har opfyldt et krav i indfødsretslovens par. 8 om at have ”samhørighed med Danmark”. Mange familier har troet, at fra i dag ville også disse unge kunne få deres mistede danske statsborgerskab tilbage, men det er ikke tilfældet. De er ikke omfattet af den nye generhvervelsesregel. For de unge og deres forældre har erkendelsen heraf været et skår i glæden over accepten af dobbelt statsborgerskab. Og det har sat fokus på berettigelsen af fortabelsesreglen – og med rette.”

Jørgen Poulsen, tidligere generalsekretær for Dansk Røde Kors, var den første politiker i Folketinget, som (for Det Radikale Venstre og senere Ny Alliance) talte aktivt for, at danskere i udlandet og udlændinge i Danmark burde have ret til dobbelt statsborgerskab.

DANES 5

2015

Generalsekretær Anne Marie Dalgaard, Politikens chefredaktør - Bo Lidegaard samt Danes Worldwides næstformand - Carsten Dencker Nielsen ved arrangementets afslutning.

29

NYE BØGER TEKST: DITTE BLÆDEL

BAGEBOG FOR BØRN

PORTRÆT AF BENT HALLER

Børnenes bagebog er til dem, der gerne selv vil bage. Der er ca. 75 opskrifter på bagværk i denne opdaterede udgave af bogen, som blev en bestseller for børn og nybegyndere.

Her finder du alle klassikerne som rugbrød med surdej, hurtigbagte fødselsdagsboller, lagkage, burgerboller, kringle, kransekage, julebag og bageopskrifter med variationer, hvor den samme dej kan bruges til forskellige kager. Bogen indeholder også en del nye populære opskrifter på fx hindbærsnitter.

Et selvportræt af en af Danmarks store forfattere.

Bogen fortæller, hvordan arbejderdrengen Bent fra Bangsbostrand blev forfatter og kunstner. Det er samtidig en beretning om et venskab, der går som en rød tråd gennem Hallers liv. Barndomsvennen Uffe åbner Bents verden, men går selv gradvis til bunds, samtidig med at Bent spirer som forfatter og familiefar. Som gamle mødes de to tidligere venner igen i et forfaldent hus efter ikke at have vekslet et ord med hinanden i årevis.

Bent Haller: Det man husker (Lindhardt og Ringhof)

Katrine Klinken: Børnenes bagebog (Politikens Forlag)

ILLUSTRATOREN IB SPANG OLSEN

BARNDOMMEN I 50’ERNE En række danskere født i årene 19401950 fortæller om deres opvækst i halvtredserne. De forskellige bidrag giver tilsammen indblik i tidsånden.

Bogen kommer vidt omkring i forskellige miljøer, fra Bjarne Reuters Brønshøj over Leif Davidsens Bogense til Birthe Kjærs Aarhus. Øvrige bidragydere er bl.a. Uffe EllemannJensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Henning Jensen, Trille Nielsen, Samuel Rachlin, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard og Flemming Quist Møller.

Ib Spang Olsens ABC er en fortælling om en af Danmarks mest kendte tegnere. Bogen fortæller om tegnerens liv, værk og tid. Illustreret med mere end 200 gengivelser af Ib Spang Olsens billedbøger, rejsebøger, bladtegninger, rumudsmykninger og meget mere. Gennem syv årtier illustrerede han til Halfdan Rasmussens børnerim og satte billeder til masser af andre digteres ord lige fra Tove Ditlevsen til Søren Ulrik Thomsen.

Diverse forfattere: Min barndom i 50’erne (Lindhardt og Ringhof)

Søren Vinterberg: Ib Spang Olsens ABC (Lindhardt og Ringhof)

30

DANES 5

2015

DANSKE SYRIENSKRIGERE

DANMARK SET PÅ EN ANDERLEDES MÅDE Et portræt af Danmark og danskerne fortalt gennem talemåder, enkeltord og citater: Taler, myter, lovtekster, sange, digte, romaner, tv-serier, radioreportager, avisartikler, reklameslogans og meget mere udgør bogens kildemateriale.

Forfatteren har udvalgt og kommenteret mere end 150 citater, som hver især gennem tiderne har forandret, truet, skabt og bevaret Danmark.

I foråret modtog Jakob Sheikh ”Den lille Cavling-pris” for sin dækning af de radikaliserede miljøer i Danmark.

Hans artikel om barndomsvennen Amir, der blev hellig kriger i Syrien, blev Politikens mest læste long read i 2014. I alt er mindst 115 danskere draget i hellig krig i Syrien.

Hvem er de? Og hvorfor gør de det?

Joakim Jakobsen: Ord der formede Danmark (Lindhardt og Ringhof)

Jakob Sheikh: Danmarks børn i hellig krig (Lindhardt og Ringhof)

DANMARKS STORE POET Samlet udgave af Thomas Bobergs Hesteæderne, Den store duel og Svanesang.

Thomas Boberg er en af Danmarks store digtere og forfattere. Han har rejst i store dele af verden, især i Syd- og Mellemamerika og boet en årrække i henholdsvis Barcelona og Lima.

I 2012 modtog han Det Danske Akademis store pris. Bogens scene er sat i en art fjern galakse befolket af konsuler, hestepiskere, bodybuilderhunde og flagermus. Den omflakkende forfatterskikkelse er vidne til en samfundsmæssig opløsning, der giver sig udslag i aggressive befolkningssammenstød, kulturel deroute og fremmedhad.

Thomas Boberg: Hesteæderne – Triologien (Gyldendal)

DANSK MØBELDESIGN

BOG OM OG AF TOM KRISTENSEN

En klassiker om danske designmøbler og om deres priser på auktion, markedstendenser og historie.

Bogen er for enhver, der vil vide, hvad man skal betale for de danske møbelklassikere eller hvilken pris, man kan opnå, hvis man vil sælge. Der er også referencer til hammerslagspriser på det tilsvarende møbel på auktioner i udlandet. En designhistorie for både den alment designinteresserede og for samleren.

Første gang udgivet i 2007.

Tom Kristensen er med sine 9 sejre den mest vindende kører i det berømte 24 timer Le Mansløb, hvilket har skaffet ham en plads i motorsportens historie.

Denne bog fortæller om hans liv gennem fire årtier, fra den første tur bag et rat på faderens benzinstation i Hobro til et fransk champagnebad foran 250.000 fans. Private og aldrig før offentliggjorte fotos, fakta og helt nye historier fortalt af Tom Kristensen selv.

Per H. Hansen og Klaus Petersen: Moderne dansk møbeldesign (Gyldendal)

Tom Kristensen: Tom Kristensen – The book (Politikens forlag)

DANES 5

2015

31

LÆSERBREV Kære Maiken Skeem Jeg læser med interesse artiklerne i DANES. Også denne gang – og jeg må sige, at jeg beundrer klummisten Maiken Skeem, at hun i løbet af ét år i en lille landsby i Frankrig har kunnet tilegne sig et så godt kendskab til fransk sprog, kultur og levevis, at hun kan tillade sig at behandle det emne, som hun har gjort. Frankrig har over 60 mio. indbyggere og hendes landsby knap 100.

Jeg har boet i Schweiz i 52 år, deraf 48 år i den fransktalende del (glem ikke, at Schweiz har 4 nationale sprog), Genève og til dels i Frankrig, i departementet Ain, hvor Maiken også bor.

Hun har ret i, at franskmændene ikke er gode til at tale fremmedsprog, men der er de ikke alene. Har hun i England prøvet at få kontakt og konversation i gang på fx tysk eller fransk, og hvorfor ikke dansk?

At lære et sprog er at interessere sig for det sted og land, man bor i. Jeg tilråder klummisten, at kigge over grænsen til fx Genève og Lausanne, hvor der i underskoleklasser kan være op til 40 procent af børnene, der ikke har fransk som modersmål. Her drejer det sig ikke kun om et par engelsktalende, men om italiensk, tysk, portugisisk, albansk osv. Kan man her forlange, at en lærer kan kende alle de sprog og tale med forældrene?

NYHED: UDENRIGSMINISTERIET LANCERER REJSE-APP

32

Undervisningen går her ud på at få lært børnene fransk og sørge for integration.

Jeg har haft 3 børn i skole her, og mine 2 døtre er aktive i skole og undervisning, så vi ved, hvad vi taler om.

Da jeg giftede mig for knap 50 år siden, havde jeg dansk pas. Min kone kunne ikke få et uden at skulle være bosat i Danmark mindst 3 år og “Beherske sprog og Kultur”, som det hed. Nu har vi Schweizer-pas og behersker tilsammen 7 sprog i familien.

Mange hilsener Svend Andersen, Genève – Schweiz Kære Svend Andersen Tak fordi du giver dig tid til at reagere på min klumme ”Inde i den franske osteklokke” i DANES nr. 4, 2015.

Jeg vil først understrege, at jeg ikke bygger min viden om franske forhold på 100 dages ophold i en fransk landsby. Jeg har boet og arbejdet i Frankrig ad flere omgange og er i øvrigt cand.mag. i fransk sprog og kultur. Jeg holder meget af landet og beundrer franskmændene for at værne om deres stolte traditioner, sprog og kultur. Fransk kulturprotektionisme er højt på den politiske dagsorden og har vel altid været det. Det bundfælder sig naturligvis i befolkningen.

Min klumme tager først og fremmest udgangspunkt i sproget. Jeg mener, at fransk-

App’en UM Rejseklar giver ny let og mobil adgang til de ydelser, som Udenrigsministeriets Borgerservice allerede tilbyder danske rejsende fra sin hjemmeside. For eksempel: • Information og vejvisning (via geolokalisering) til Danmarks lokale ambassader og konsulater plus kontaktdata til Udenrigsministeriets globale 24/24 vagtcenter i København.

• Udførlig information, der bliver nødvendig, hvis du skulle blive ramt af en ulykke eller naturkatastrofe, blive anholdt, udsat for røveri – samt hvordan du er stillet med hensyn til rejseforsikring, rettigheder og meget mere.

• Overskuelig og hurtig adgang til ministeri-

DANES 5

2015

mændenes protektionistiske politik bliver for karikeret i forhold til, at vi befinder os i en global verden og et EU med åbne grænser.

Jeg synes, at det er en skam, at den unge generation i Frankrig vokser op uden at få tilbudt de muligheder, som andre unge i Europa får tilbudt, fordi engelsk ikke prioriteres højt nok på børnenes skoleskema. Engelsk er jo for længst vedtaget som det primære internationale sprog, så det forklarer vel, at englændere heller ikke taler andre sprog. De tyske forhold kender jeg slet ikke til, og jeg kan derfor ikke udtale mig om dem.

Jeg har ikke noget indgående kendskab til Schweiz, selv om jeg bor tæt på Genève.

Men selvfølgelig er Genève en international by, bl.a. fordi den huser store FN-organisationer. Men her i grænselandet mellem Frankrig og Schweiz, hvor der bor rigtig mange udlændinge, føler franskmændene måske især, at de skal værne om deres kultur.

Mange hilsner Maiken Skeem, Pitegny – Frankrig GØR MAGASINET DANES BEDRE Hvert nummer af dit medlemsblad bliver udviklet med særligt fokus på globale danske læseres interesser for øje. Og DANES’ redaktion er oprigtigt interesseret i at modtage krads såvel som positiv kritik og fx idéer til kommende artikler.

Kontakt redaktøren (Øivind Holtermann) på redaktion@danes.dk eller +45 2292 5191.

ets Rejsevejledninger samt information om lokale visum- og pasforhold.

• Smart tjekliste lige ved hånden, som kan udfyldes og udvides med alt det løse, du i dagene op til afrejse løbende kommer i tanke om skal med på din rejse.

• Registrering af dit opholdssted på Udenrigsministeriets Danskerlisten, så de mere effektivt kan hjælpe dig og dine i en akut situation.

UM Rejseklar er gratis og blev lanceret i september 2015.

Læs mere på www.rejseklar.um.dk. ØH

HERLUFSHOLM SKOLE TILBYDER: • Grundskole 6. - 10. klasse • Dansk studentereksamen (STX) • International 1.g med IGCSE eksaminer (Prep-IB) • International Baccalaureate (IB)

HERLUFSHOLM SKOLE - en dansk skole med globalt udsyn

Herlufsholm Skole er en traditionsrig, dansk skole med mange elever, der har forældre bosiddende i udlandet.

På kostskolen bestræber vi os på at skabe et hjemligt miljø, hvor undervisning, fritidsaktiviteter og livet på elevgårdene udgør kernen i kostelevernes fælles hverdag.

De smukke omgivelser, historiske traditioner og stærke værdier er med til at skabe rammen om en uddannelse med et højt fagligt niveau, hvor der er plads til individualitet og ambition samt fokus på både personlig og akademisk udvikling.

Et rigt aktivitetsprogram giver eleverne mulighed for at udøve sport, dygtiggøre sig inden for kunst og deltage i forskellige projekter såsom Round Square, the Duke og Edinburgh Award og Model United Nations, hvor de møder børn og unge fra hele verden.

LÆS MERE OM SKOLEN PÅ WWW.HERLUFSHOLM.DK HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS • Herlufsholm Allé 170 • DK - 4700 Næstved • Tlf. +45 55 75 35 00 • rektorkontor@herlufsholm.dk

DA OPERAENS SUPERSTJERNE VAR DANSKER TEKST: TORBEN HOLLEUFER

Lauritz Melchior var den personificerede heltetenor, som brød igennem umiddelbart før krakket på Wall Street i 1929. Københavnerdrengen fra Nørregade gjorde svært tilgængelig opera til hvermandseje fra verdens største scene i New York

L

auritz Melchior var superstjernen, der reddede Metropolitan. Operaen i New York var ved at dreje nøglen om, da københavneren med den vældige røst ankom og fik alle til at elske Wagner. I en vanskelig tid med børskrakket på Wall Street, økonomisk depression og to verdenskrige syntes den danske sanger at træffe alle de rette valg. Med sin tyske kone som forretningsfører var han lysår foran sin tid, hvad angår eksponering og tæft for at bringe sig i centrum.

BLOTTET FOR NYKKER

Hvor italiensk opera nærmest sælger sig selv med iørefaldende arier, er det noget andet med Richard Wagners timelange heltekvad. Lauritz Melchior viste først Wagnerfamilien i Tyskland og siden den ganske verden, at med fysik til fem timers udladninger kunne Wagner synges. Han stod første gang på scenen i New York i 1926, og fra gennembruddet i 1929 frem til 1950 var Lauritz Melchior den personificerede heltetenor - et kraftværk med en gylden stemme, der med 519 optrædener kom til at stå for en tredjedel af

34

DANES 5

2015

repertoiret på verdens største operahus.

Det var – og er – helt uhørt. Betalingen var derefter: 1.000 dollars per forestilling var på den tid et ufatteligt beløb.

Den enorme Metropolitan-opera lå indtil flytningen i 1966 på teatergaden Broadway og kunne huse 3.625 siddende publikummer, mens der på store aftener (med eksempelvis Lauritz Melchior og den norske sopran Kirsten Flagstad på plakaten) var yderligere 224 ståpladser. Det var i høj grad New Yorks rige familier, der sikrede operaens overlevelse, og mange af dem trak støtten efter det store børskrak i 1929. Krakket blev fulgt af den største depression, verden havde set, og på Metropolitan måtte der tænkes helt nye tanker. Her kom den store danske tenor som kaldet. Han brød netop igennem få måneder inden kollapset i 1929, og hans utrolige stamina gjorde, at han snildt kunne optræde aften efter aften med forskellige sopraner overfor sig. Forestillingerne er blevet sammenlignet med en ti runder lang professionel boksekamp. På en aften kunne han tabe fem kilo.

Foto: Kgl. Hoffotograf Peter Elfelt / Det Kgl. Bibliotek

Lauritz Melchior var fra gennembruddet i 1929 frem til 1950 den personificerede heltetenor. Han optrådte i alt 519 gange på Metropolitan i New York, verdens største operahus – en tredjedel af det samlede repertoire.

DANES 5

2015

› 35

Lauritz Melchior var simpelthen utrættelig, aldrig syg og komplet blottet for nykker. Operaen havde i Melchior fra Nørregade i København fået en superstjerne, der var folkelig, og hvis blotte tilstedeværelse fik newyorkerne til at møde op. De syntes, at de kendte ham, og hver forestilling var en begivenhed.

PLEJESØN MED UDLÆNGSEL

Lauritz Lebrecht Hommel Melchior var yngst blandt fem børn. Forældrene var musikere og skolefolk ud af en slægt, der drev en af tre eftertragtede skoler i Nørregade, skråt overfor det, der før hed Daells Varehus.

Hans mor døde tragisk tre uger efter fødslen, og i hendes sted kom en af tidens karismatiske kvinder. Kirstine Marie Jensen, der var husets bestyrerinde og som skrev bestselleren Frk. Jensens Kogebog, forblev ugift hele sit liv, og Lauritz blev i realiteten hendes plejesøn. Ud over at sende en velnæret dreng ud i verden var hun i kraft af sin succes som forfatter i stand til træde til med økonomisk bistand. Det er ingen overdrivelse at sige, at Frk. Jensens Kogebog blev afgørende, da Lauritz Melchior skulle uddanne sig til tenor.

Som knægt var han drengesopran i koret i Den Engelske Kirke, en nyttig baggrund med et repertoire, der omfatter store korværker og oratorier af blandt andre Händel og Elgar. Atten år gammel kom han i 1908 ind på Det Kongelige Teaters operaskole, og efter at have aftjent sin værnepligt ved Livgarden debuterede han som 2. bariton i Bajadser, den populære italienske opera med den store danske komponist Carl Nielsen som dirigent. Men vigtigst af alt: den galante sanger ville redde en aldrende sopran fra at blive udstillet og sang det høje C. En amerikansk sangerinde var til stede og meddelte omgående Lauritz’ familie og Det Kongelige Teater, at han var en lovende tenor med ’låg på’. Hun rådede ham endvidere til blive heltetenor efter tysk mønster. Det var gode nyheder, for tenorer optræder til langt højere gager, men det var også et forslag, der nemt kunne blive en bekostelig affære.

Her trådte Frøken Jensen til med øko-

36

nomisk støtte til privatundervisning, og allerede året efter kunne Lauritz Melchior første gang stå på Det Kongelige Teaters scene i Richard Wagner-operaen Tannhäuser. Men udlandet kaldte sangeren, som efterlod kone og to børn hjemme. For skulle man være Wagner-sanger, lå fremtiden i Tyskland. Og her var Melchior heldig igen.

En rig engelsk forfatter havde hørt ham i London med et skandinavisk kor og var blevet hans første store fan. Sir Hugh Walpole, som forfatteren hed, havde stor forstand på opera, og Richard Wagners enke og søn, Cosima og Siegfrid, var hans personlige venner. Så var det mon ikke noget for Lauritz Melchior at komme med til Bayreuth og studere hos de bedste?

Det blev arrangeret og via Bayreuth kom Lauritz Melchior ind på Akademie der Tonkunst i München, hvor han de næste fire år med alt betalt kunne arbejde målbevidst på transformationen fra bariton til heltetenor.

HERR HITLER ØVER SIG

Bayreuth var et aparte sted, men her mødte Lauritz Melchior tre mennesker, der på hver sin måde skulle præge hans liv og karriere. Først og fremmest var der Richard Wagners søn, komponisten Siegfrid Wagner, som blev mentor for Lauritz i Bayreuth. Med Cosima Wagner diskret i baggrunden havde Siegfried meget nøjagtige idéer om, hvordan farens musik skulle fortolkes, og hos læreren Karl Kittel befandt Lauritz sig i en konstant masterclass. Lauritz Melchior endte simpelthen med at blive prototypen, som heltetenorer siden blev formet efter.

Siegfrid Wagners kone havde tidligt stærkt nationalistiske tilbøjeligheder, og allerede fra 1923 var hun en nær ven af Adolf Hitler. I 1924 blev Hitler arresteret for forsøg på oprør i München, og efter sigende var det Winifred Wagner, der forsynede den senere diktator med papir, så han i fængslet kunne skrive sin selvbiografi og det nazistiske manifest Mein Kampf.

Adolf Hitler var dybt fascineret af Richard Wagners operaer. Ifølge den tyske ekspert Joachim Köhler, der har forsket i forbindelsen mellem Wagner og Hitler, var

DANES 5

2015

Lauritz Melchior var simpelthen utrættelig , aldrig syg og komplet blottet for nykker. Operaen havde i Melchior fra Nørregade i København fået en superstjerne, der var folkelig , og hvis blotte tilstedeværelse fik newyorkerne til at møde op.

Foto: Scanpix

Lauritz Melchior og Kleinchen havde lange ophold I New York, hvor de ofte holdt til i en otte værelser stor suite i fornemme Ansonia Hotel på Broadway.

Desværre vides det ikke, hvor billedet her stammer fra.

”stort set hele Hitlers politiske program skruet sammen af Wagnersk tankegods”.

Richard Wagner havde allerede i 1850 på pinligste vis skrevet om ’jøder i tysk musik’, og hans operaer er fyldt med forherligelser af nordiske helte og tyske middelalderfortællinger. Så i huset Wahnfried, hvor komponisten er begravet i haven, blev Hitler en kær husven, der af børnene kærligt blev kaldt for Onkel Wolf.

Det kunne derfor ikke undgås, at Melchior og Hitler mødtes. Sønnen Ib Melchior skriver i bogen med titlen Lauritz Melchior: The Golden Years in Bayreuth om et møde i 1923: ’En dag havde Lauritz et møde med Siegfried i Wahnfried-villaens kontor, og han kom til at kaste et blik ud af vinduet og ned i haven. En gruppe mænd, unge og midaldrende, som alle havde nogle mærkelige armbind, var hastigt i færd med at forme to kolonner. Da en lille mand i en civil overfrakke marcherede ind i haven

i retning mod huset, stod alle mændene ret og hævede deres højre arm op i luften.

Nysgerrig spurgte Lauritz Siegfrid, om mændene var statister og om baggrunden for, at de øvede i haven.

Siegfried trak på skulderen: ”De er kommet med en af min kones nye venner,” forklarede han. ”En Herr Hitler”. Året efter fik Lauritz Melchior sin egentlige debut ved festspillene i Bayreuth i hovedrollen som Siegmund i Valkyrien og som Parsifal i operaen af samme navn.

Forinden havde han vist Sir Hugh Walpole og publikum på Covent Garden i London, at den engelske forfatters støtte bestemt ikke havde været spild af penge.

Tilbage i Bayreuth kunne Walpole berette om en Adolf Hitler opløst i gråd, mens den danske heltetenor sang. Og selv om Melchior i 1926 optrådte første gang på Metropolitan i New York, koncentrerede han sig de følgende år om at opbygge sit ry på ’hjemmebane’ i Tysk-

DANES 5

2015

land. Trods en række rejser til familien i København, var Inger Melchior og han gledet fra hinanden. I stedet blev Lauritz gift med livsledsageren Anna Maria Hacker, kaldet Kleinchen.

Det skulle vise sig at være et på alle måder klogt valg.

FLUGTEN TIL AMERIKA

Succesen bragte Lauritz Melchior rundt på alle de ledende scener i Tyskland, Østrig og England, og de næste mange år ville han desuden medvirke på og modtage betydelige indtægter fra et hav af pladeindspilninger.

Jagtslottet Chossewitz sydøst for Berlin blev anskaffet. Ifølge Ib Melchior, der ofte besøgte sin far i de år, var der tale om ’340 hektar med hovedbygning, lader, stalde og skovfogedhus, store skovområder fyldt med vildt, en sø fyldt med fisk, dertil 30 gårde og landsbyen Chossewitz med kirke og kro’. Her kunne børnene

37

›

komme ned på ferie, og her ville Lauritz gå flittigt på jagt i skovene, mens Dannebrog vajede i flagstangen. Passionen for jagt var i det hele taget noget, der fyldte meget i Lauritz Melchiors liv. Når han gæstede Danmark, kunne kronvildtet hos hans ven, Kongen, ikke føle sig sikker, og han ville også som en anden Hemingway rejse på storvildtjagt på savannen i Afrika. Hjemme hang rækker af jagttrofæer på væggene, og tigerskind lå på gulvet.

Men Metropolitan var jo verdens førende scene, og hele eliten af europæiske sangere valfartede til New York for at optræde. Her havde Lauritz Melchior og Kleinchen lange ophold på Broadways fornemme Ansonia-hotel i en otte værelser stor suite, i øvrigt i selskab med blandt andre stjernedirigenten Toscanini og komponisten Igor Stravinsky.

Det skulle dog snart være slut i Tyskland. Bekendtskabet med Wagnerfamilien gjorde, at Melchior i 1931 var blevet tvunget til at møde Adolf Hitler, og han reagerede efterfølgende ved at erklære, at det var slut med at optræde i Tyskland.

Her var han på linje med en række af tidens stjerner, der både i Tyskland, Østrig og Italien ville tage afstand fra de fascistiske magthaveres forsøg på at bruge dem i deres propaganda.

Der er ingen tvivl om, at det var modige men også kloge valg. Efter anden verdenskrig ville sangere og musikere, der havde udnyttet de mange tomme pladser efter forfulgte musikere eller havde optrådt for de nazistiske ledere blive bandlyst og udelukket.

At det ingen spøg var at give nazisterne modstand, fik Lauritz Melchior at mærke, da hans betydelige indtægter for pladeindspilninger i Tyskland blev konfiskeret. Og det skulle blive værre: en morgen i 1937 mødte Gestapo op ved jagtslottets port og arresterede verdenstenoren. Det var naturligvis chikane, og han reddede sig via det diplomatpas, som den danske stat havde udstyret ham med.

I et nazistisk propagandaskrift dateret 1939 figurerede Lauritz Melchior på en liste over ”jødiske kunstnere i Tyskland”.

Det var et paradoks, for godt nok er der en velkendt jødisk familie med navnet

38

Melchior, men i Lauritz’ tilfælde gik efternavnet fem generationer tilbage til en klokker i Kolding, der fik det bibelske navn som mellemnavn, men som faktisk hed Johanssøn til efternavn. Ægteparret Melchior forlod godset for stedse. Via København nåede han USA, hvor han kunne slutte sig til Lotte Lehmann, Marlene Dietrich og andre tyske kunstnere, der ligesom Melchior siden blev amerikanske statsborgere.

WAGNERSANGER NR. 1

I 1950 sluttede han brat på Metropolitan og forlod New York. Han var 60 år gammel, og en ny generation skulle til. Nu kaldte Hollywood og en karriere på tv, ligesom han stadig kunne tiltrække store menneskeskarer ved koncerter. Men de store dage som Wagnersangeren over dem alle var ved at være slut, og huset på Mulholland Drive i Beverly Hills med navnet The Viking blev det nye omdrejningspunkt.

Der var fortsat en særlig aura omkring Lauritz Melchior, og han modtog mange store hædersbevisninger, ikke mindst fra sin ven Kong Frederik den 9., der selvfølgelig var til stede til hans store 70-års fødselsdagskoncert hjemme i København i 1960. Her kunne man se ham med stolthed bære kommandørkorset af Dannebrogsordenen, en ud af 135 ordener, som han blev tildelt gennem tiden.

Lauritz Melchior efterlader sig en kolossal arv i form af de mange pladeindspilninger. De dokumenterer, at nok var hans fysik ekstraordinær, men selve stemmen besad både spændstighed og skønhed. Desuden evnede danskeren at bringe mange dramatiske nuancer ind i sin kunst. Netop det gør ham til Wagnersangeren over dem alle. Hør ham op mod norske Kirsten Flagstads perfekte, men også kølige sopran eller hans egen personlige favoritsangerinde, tysk-amerikanske Lotte Lehmann. Deres indsats i Wagner-operaer som Lohengrin og Tristan & Isolde er aldrig blevet overgået.

Danmarks store heltetenor døde i 1973. Sammen med Kleinchen er han nu begravet i familiegravstedet på Assistens Kirkegård i København.

DANES 5

2015

DRONNINGENS TIARA Lauritz Melchior fik mange kostbare gaver fra kongelige. Blandt dem den diamantbesatte tiara, Floral Aigrette, der i dag bæres af Dronning Margrethe.

Tiaraen er et gammelt familiesmykke der via Kong Frederik den 9. kom tilbage til familien efter ”Kleinchen” Melchiors død i 1963. Dronning Ingrid bar tiaraen ved sin datter og Prins Henriks bryllup i Holmens Kirke.

Kong Frederiks mormor, Storhertuginde Anastasia af Mecklenburg-Schwerin, er blandt dets tidligere ejere, og Dronning Ingrid bar smykket til sin datters og Prins Henriks bryllup i Holmens Kirke, 1967.

Neders til højre ses Kleinchen Melchior.

Filmstjernen Lauritz Melchior synger arien Torna a Surriento i Hollywood-filmen Luxury Liner (1948), der blev et stort hit – Melchior i al hans pragt og vælde: youtube.com/watch?v=m4luX-POpJM Lauritz Melchior & Kirsten Flagstad i brudekammer-scenen fra Richard Wagner’s opera, Lohengrin: youtube.com/watch?v=4vbDMG886lo

Online Danskundervisning Støttet af Undervisningsministeriet

Online Danskundervisning er udviklet særligt til danske børn i udlandet. Undervisningen er for jer, der ønsker, at jeres barn taler og skriver dansk på samme niveau som jævnaldrende børn i danske skoler.

Tilmeld dit barn på danes.dk/danskundervisning DANES 5

2015

39

DE DOBBELTE LIVSKRISER Livskriser rammer alle mennesker. Men kriserne kan føles større og mere traumatiske, hvis man bor i udlandet – langt væk fra familie, netværk og socialt sikkerhedsnet.

TEKST: MAIKEN SKEEM

40

DANES 5

2015

Foto: Artur Pokusin

UDFORDRINGER FØLGER I HÆLENE

Bliver man ramt af en livskrise, mens man bor i udlandet, risikerer man faktisk at blive ramt af det, som Mette Nayberg kalder for en dobbelt-krise: ”Ud over at skulle håndtere den traumatiske hændelse bliver man samtidig konfronteret med udfordringer af enten juridisk eller økonomisk karakter. Det kan ske, hvis manden for eksempel dør i udlandet, og hustruens økonomiske fundament dermed forsvinder. Det kan også være, hvis man er gift med en psykopat eller en alkoholiker. Måske holder man livet ud, til børnene er vokset op. Men hvis man en dag, når børnene er voksne, vælger at sige fra og vende hjem til Danmark – hvad vender man så egentlig hjem til?

Mange ekstra udfordringer følger næsten altid lige i hælene på den egentlige livskrise,” forklarer Mette Nayberg.

LIVETS SLAGKRAFT

Hvis man bliver ramt af en livskrise i udlandet, er man altså samtidig nødt til at

tage stilling til og højde for mange andre faktorer end selve krisen eller den traumatiske hændelse. Det er ikke noget, som alle mennesker nødvendigvis tænker over, inden eller når de kaster sig ud i livet som udlandsdanskere. Men det er faktisk værd at tage med i overvejelserne, inden man tager springet, understreger Mette Nayberg: ”Bliver man ramt af livets slagkraft, mens man er ude, kan alting meget let blive mere kompliceret, end hvis man var derhjemme. Ud over at skulle forholde sig til den egentlige livskrise på det psykologiske plan, skal man nemlig også meget ofte forholde sig til både økonomi og jura i en eller anden forstand.”

ALLE BOLDE I LUFTEN

Mette Nayberg har i kraft af sit job som krisepsykolog mødt en lang række mennesker midt i livskriser. Hun har været med til at hente et barn i udlandet, som var eneste overlevende i familien efter en bilulykke, og hun har haft kontakt til en sygdomsramt familie i udlandet, som ikke umiddelbart kunne vende hjem til et bedre dansk sundhedsvæsen på grund af job og økonomi. En tredje sag var en mand, der blev livstruende syg, men som ikke havde en lokal sundhedsforsikring – en situation, som fik vidtrækkende økonomiske konsekvenser for familien hjemme i Danmark. ”I alle tilfælde er der tale om mennesker i livskriser. Hvis kriserne havde fundet sted i Danmark, i de menneskers eget land og egen kultur, ville det primært have været livskriser af psykologisk karakter. Det ville først og fremmest være nødvendigt at forholde sig til de følelser, som gør ondt. Men fordi de var bosat i en fremmed kultur, blev det også kriser, der omhandlede både identitet, økonomi og jura. Alle bolde bliver kastet op i luften –

DANES 5

2015

FOTO: RASMUS URSIN KNUDSEN

S

kilsmisser, arbejdsløshed, sygdom og dødsfald er voldsomme hændelser i et menneskes liv. De slår næsten altid ned som skarpe lyn fra en klar himmel og fører til store forandringer og omvæltninger. Det er de hændelser, som krisepsykolog Mette Nayberg – der er aktiv i Danes Worldwides eksterne ekspertpanel – kategoriserer som livskriser. At stå midt i en livskrise betyder, at man delvist mister kontrollen over sit eget liv for en tid. Det er en vanskelig og krævende situation, uanset om man bor i Hørsholm eller Kuala Lumpur. Men har man valgt at bosætte sig i udlandet, kan en livskrise føles større og mere uoverskuelig, end hvis man havde valgt at blive boende i Danmark tæt på familie, netværk og i et socialt system med en velkendt lovgivning.

OM KRISEPSYKOLOG METTE NAYBERG Psykolog med særlig specialisering inden for erhvervspsykologi, coaching og krisehjælp.

Direktør i Dansk Krisekorps og tilknyttet Dansk Psykologhus. Har været udstationeret i otte år med mand og to børn i Storbritannien, Tyskland og Sverige. Arbejder som rådgiver og psykolog med speciale i emnet udstationering og (bl.a.) disse problematikker og livskriser: Er vores familie klar til at flytte til udlandet? Kan vi flytte et barn med specielle udfordringer?

Hvordan taler man med børn om skilsmisse, når far og mor efterfølgende skal bo i hvert sit land? Hvordan og hvornår fortæller vi børnene, at en i familien er alvorligt syg eller måske skal dø? Vejledning omkring unge med misbrug.

Psykisk eller fysisk sygdom, selvmord, overfald, ulykker og andre traumatiske begivenheder.

Hvad skal og kan jeg selv gøre, for at livet giver mening som medfølgende under og efter udstationeringen? Sygdom i familien hjemme i Danmark? Arbejdsmæssige udfordringer?

› 41

DE FEM CENTRALE SPØRGSMÅL Inden du flytter fra Danmark – eller vender hjem efter mange år i udlandet – er det klogt at overveje, hvordan du bedst muligt tackler de livskriser, du måtte møde på din vej. Eventuelt kan du søge professionel juridisk hjælp til at sikre dig, at du og din familie har været rundt i alle hjørner, inden I træffer beslutningen om at flytte ud eller hjem.

Krisepsykolog Mette Naybergs fem gode råd til, hvordan du og din familie kan sikre jer bedst muligt i udlandet:

1 Hvis du er gift og rejser til udlandet med din familie, så skal I turde tænke på og tale om mulige scenarier og eventuelle endnu ukendte livskriser igennem. I skal stille jer selv væsentlige spørgsmål. For eksempel: Har vi styr på pensionsordningen? Hvis du er ansat på en lokal kontrakt, så tjek dine rettigheder. Hvordan står den medfølgende kone/mand juridisk og økonomisk i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald? Sørg for at få indgået aftaler i fredstid – de kan nemlig være svære at indgå i en ’krigstid’.

2 Tag stilling til, hvor stor en risiko I hver især i familien er parate til at leve med. Det er væsentligt, at I mødes på et sted, hvor både du og din partner føler sig rolige og trygge ved den form for sikring og forsikring I har, når I bosætter jer i udlandet.

3 Sørg for at forklare familien i Danmark, at selv om du (eller I) befinder dig på den anden side af jorden, så er det stadig vigtigt, at I bliver taget med på råd i vanskelige situationer eller livskriser i den nærmeste familie, fx ved forældres død eller sygdom.

og det kan være rigtig svært at gribe dem igen, hvis man bor i en kultur, som for eksempel ikke har et finmasket sikkerhedsnet som det danske. Selv indenfor EU kan der være store forskelle,” fortæller Mette Nayberg.

VALG OG SVIGT

Hvis man har boet mange år i udlandet, er man måske delt mellem to kulturer. I sådanne tilfælde risikerer livskrisen at blive endnu større. Godt nok har man stadig sit rødbedefarvede pas, men man er gift med en udlænding, bor i hans eller hen-

42

Man kan sagtens tage stilling, selv om man bor langt væk. Bliver man ikke involveret, risikerer man efterfølgende at stå i en såkaldt dobbelt-krise. Man kan føle sig utilstrækkelig og føle, at man har svigtet, da det virkelig gjaldt.

4 De fleste livskriser opstår uventet og pludseligt. Men forbered dig på de livskriser, som du allerede ved eller har en fornemmelse af, venter om hjørnet. Det kan være, at du skal på pension efter mange år på arbejdsmarkedet i udlandet, eller det kan være, at du ved, at du snart står overfor en flytning hjem til Danmark. Rettighederne og lovgivningen i Danmark kan have ændret sig, siden du forlod landet – det er værd at undersøge, inden du flytter hjem.

5 Opstår livskrisen, mens du bor i udlandet, så sørg for at opsøge professionel hjælp til det, du ikke selv magter. Som medlem af Danes Worldwide kan du uden omkostninger kontakte vores nøje udvalgte eksterne eksperter mhp. en kvalificeret indledende vurdering af dit behov.

des land og har i høj grad taget det lands normer og traditioner til sig. ”Man kunne tænke sig en situation, hvor for eksempel en dansk kvindes forældre dør i Danmark. Kvinden er gift med en udlænding, har børn og bor i mandens hjemland. I det tilfælde skal kvinden både tækkes manden og hans kulturs normer for, hvad man gør i en sådan situation.

Hun skal være der for sine børn, men forventes samtidig at rejse hjem og deltage i afskeden med sine forældre sammen med sine eventuelle søskende. Det kan være en utrolig vanskelig situation at stå i, og

DANES 5

2015

den kan føre til flere kriser i én og samme krise. De valg, som kvinden er nødt til at træffe, medfører ofte en følelse af svigt – enten svigter hun sin familie eller sine forældre derhjemme. Netop følelsen af svigt er noget, som mange danskere bosat i udlandet oplever og fortæller om.”

PÅ DYBT VAND

Da Mette Nayberg selv var udstationeret med sin mand og to børn, gjorde hun inden afrejsen alt for at sikre sig mod de såkaldte dobbelte kriser. I kraft af sit erhverv var hun bevidst om og opmærksom på, at hun samtidig med at tage springet fra Danmark til udlandet også tog springet ud på dybt vand, hvor hun måske ikke altid ville kunne bunde – og slet ikke, hvis der skulle opstå en livskrise. ”For mig var det vigtigt, at jeg kunne beholde mit arbejde, at vi kunne beholde vores hus i Danmark, hvis vi pludselig var nødt til at vende hjem, og at der fortsat var styr på pensionsordningerne. Jeg beholdte desuden mit firma i Danmark, og jeg uddannede mig, så jeg fik en mere international profil. Jeg forberedte mig på, hvordan mit liv og mit job skulle forme sig, når vi en dag skulle vende hjem igen.

Min mand og jeg skrev et testamente, fordi vi rejste meget sammen. Så vidste vi, hvem der skulle tage sig af børnene, hvis de en dag stod alene tilbage. På den måde sikrede jeg mig selv og os som familie så godt som muligt. Jeg så andre omkring mig, der blev skilt eller deprimerede – måske på grund af, at de ikke havde stillet sig nogle af de helt centrale spørgsmål, inden de kastede sig ud i eventyret,” forklarer Mette Nayberg.

Foreningen samarbejder med en lang række nøje udvalgte eksperter, der på hvert sit felt har indgående kendskab til det at være dansk i udlandet. Læs mere om foreningens medlemstilbud om rådgivning her: www.danes. dk/raadgivning/vores-raagivning Konkrete forespørgsler om eksperthjælp rettes til Danes Worldwides juridiske medarbejder Josephine Kjøller på +45 3332 0913 / jura@danes.dk.

GIV POLITIKERNE INDSIGT I INTERNATIONAL BACCALAUREATE Er / var du eller nogen i din familie nu eller tidligere

Thomas Elkjær, seniorøkonom i IMF, Statistisk

elev på en International Baccalaureate-skole?

Afdeling (Washington D.C.), børn på en IB-skole: ”Den danske omregningsmodel er simpelthen stati-

Danes Worldwide søsætter nu (slut-oktober) en me-

stisk faglig forkert: Hvis den samme gennemsnitlige

ningsundersøgelse om de aktuelle problemer ved

elev i en klasse på 27 tog både en IB og dansk eksa-

Danmarks omregning af IB-karakter til dansk 12-skala.

men, ville eleven være nummer 14 i den danske klasse

Undersøgelsen bliver rundsendt til danske netværk i

men kun nummer 17 i IB-klassen – en uretfærdig kon-

udlandet, og målet er at dokumentere problemernes om-

vertering som kan blive afgørende for, om man bliver

fang og konsekvenser overfor politikerne i Folketinget.

optaget på sin foretrukne videregående uddannelse.”

Danes Worldwide opfordrer alle familier, der er/har været direkte tilknyttet en IB-uddannelse, til at hjælpe

Danes Worldwide rundsender sidst i oktober 2015

med at sprede budskabet og deltage i undersøgelsen.

IB-undersøgelsen til danske netværk over hele verden.

Mikkel Harsdorf Lauritzen, formand for Danish

evt. nyhedsbrevet) og facebook.com/danesworldwide.

Students Abroad, studerende på Oxford University

Og hvis du sender en tom mail (emnefelt: ”IB”) til redak-

og tidligere IB-elev:

tion@danes.dk, vil meningsundersøgelsen blive sendt

”Den nuværende IB-karakteromregning gør det svært

helt automatisk retur til din mail.

Du kan følge undersøgelsen på danes.dk (tilmeld dig

for danske unge, der har taget en IB-uddannelse at komme på universitetet i Danmark. Blandt de ca. 80%

Alle interesserede er selvfølgelig meget velkomne til at

der består deres IB-eksamen afvises langt flere end

kontakte os for mere information på +45 3332 0913 /

blandt dem, der består en dansk gymnasieuddannelse.

redaktion@danes.dk.

Det kan ikke udelukkende – hvis overhovedet – tilskrives, at IB-elever er mindre kvalificerede. Derfor bør der

Har du erfaring med dansk karakteromregning fra an-

ændres på omregningen.”

dre skolesystemer, hører vi også meget gerne fra dig!

DANES 5

2015

43

R EDA KTØR: ØIV IND HOLTER M A NN, R EDA KTØR FOTO: PELLE R INK

Til Danes Worldwides sommerskole i år fulgte 18 elever i alderen 13-15 år fra vidt om i verden konfirmationsundervisningen hos præsten Lizette Harritsø. Her følger konfirmandernes kirkebøn, der blev læst op på selve dagen i Vejstrup Kirke:

KÆRE GUD

I

dag skal vi alle mindes om, at du, din søn og Helligånden står ved os. Tak for, at vi på en måde skal genopleve vores dåb.

Tak for, at vi skal konfirmeres med alle disse fantastiske folk, og for, at vi kan samle familien på denne store dag.

Vi håber på godt vejr; der skal ikke være nogen skyer på himlen. Lad lyset og varmen træde frem.

Vi håber også på, at vores konfirmationsfester bliver gode og at der er masser af gaver!

Må denne dag blive fyldt med grin, smil og glæde, og må den blive et godt minde, som vi alle kan se tilbage på og være glade for.

Tak for, at du giver os denne fantastiske dag, selvom den kommer til at indeholde både sorg og glæde. Glæde, fordi vi skal konfirmeres og sorg, fordi vi skal sige farvel til alle dem, vi har tilbragt de sidste tre uger med.

Tak for, at du gav os alle chancen for at møde hinanden på konfirmationsholdet og på hele Sommerskolen. Vi har fået så mange søde nye venner.

Tak for, at du hjalp os igennem konfirmationsundervisningen. Tak for, at du

44

DANES 5

har gjort det så sjovt. Hjælp os med at huske Fadervor og trosbekendelsen!

Gud, der er dog nogle ting, vi ikke forstår: Du, som bruger din tid på at lytte til mennesker, og du, som bruger det gode imod det onde for menneskets skyld: Hvorfor sulter og lider så mange mennesker? Giv dem håb og velsign dem.

Måske kunne du gøre ting lidt mere retfærdige i verden, i stedet for at så unødvendigt mange væsner skal lide. Vi beder om fred og fordragelighed på jorden.

Nu skal vi for alvor træde ind i det rigtige liv. Man kan godt blive lidt bange, men vi ved, du har en plan, som er bedst for os. Vi takker dig for, at du altid er hos os.

Tak for, at have givet os mod og styrke, der får os til at se det gode ved alt og alle.

Tak for, at du viser os en vej, der får os til at smile og grine, og tak for, at du leder os tilbage på den lyse vej, når vi selv kun ser mørket.

Til slut vil vi bede for vores familier.

Beskyt dem og pas på dem.

Vores liv er så dejligt og vi er så taknemmelige.

Tak for alt AMEN

2015

DANES 5

2015

45

BEDRE END GENNEMSNITTET De elever, der følger Danes Worldwides Online Danskundervisning og går op til 9.-klassesprøven i dansk, klarer sig bedre end eleverne i Danmark.

Der er en forklaring.

TEKST: JESPER MALMOSE, KOMMUNIKATIONSKONSULENT – DANES WORLDWIDE

46

BETYDNING FOR FREMTIDEN

Materialet til 9.-klassesprøven udarbejder Emil Rolsted i samarbejde med Undervisningsministeriet, som også udpeger den censor, der skal bedømme Danes Worldwideelevernes færdigheder.

Eleverne får naturligvis et bevis på, at de har gennemført 9.-klassesprøven i dansk. Dette bevis kan få stor betydning senere, hvis de fx vælger en gymnasial uddannelse i Danmark. Selv om det har kostet ekstra kræfter for årets 35 Danes Worldwide-elever at arbejde med 9.-klassesprøven, har det uden tvivl været besværet værd.

DANES 5

2015

Mundtlig

Læsning

Skriftlig

Retstavning 8,6

6,8 6,9 6,5

2011

DW

7,3

6,3 6,0 6,2

DK

8,4

7,1

DW 2012

9.-klassesprøven er den samme for alle elever, uanset om børnene til hverdag går i en dansk skole eller modtager danskundervisning via nettet. Prøven afdækker elevernes kundskaber i henholdsvis mundtlig dansk, skriftlig dansk, læsning og retstavning. Der er dog én forskel på online-eleverne og de danske skoleelever: Eleverne, der i udlandet følger Danes Worldwides danskundervisning, klarer sig bedre og opnår højere karakterer end gennemsnittet af de danske skoleelever.

Og det er der flere grunde til.

Emil Rolsted er den ene af Danes Worldwides i alt fem ansatte lærere og står for Sommerskolens 9.-klassesprøve. Han forklarer: ”Når Danes Worldwide-eleverne klarer sig bedre end landsgennem-

OVERSIGT OVER KARAKTERGENNEMSNIT

8,6

6,6 6,3 6,5 6,5

DK

DW

4,6

2013

MERE MODNE

snittet, tror jeg, det især skyldes to ting. For det første er vores elever ofte ældre end de danske 9.-klasseselever og dermed typisk mere modne. Og for det andet er vores elever nok mere målrettede og fokuserede end gennemsnittet i Danmark. Når det så er sagt, skal man også huske, at det danske landsgennemsnit bliver til på baggrund af alle 9.-klasseselevers danskkarakterer. Herunder er medregnet resultaterne fra bogligt svagere elever fra for eksempel specialskoler – det kan naturligvis også være med til at påvirke resultatet.”

7,4

6,1

DK

6,4 6,5 6,5

DW

6,6 6,4 6,9 6,5 6,4 6,1

DK

0

2

4

8,0

5,8

2014

E

leverne på Sommerskolen har nok at se til gennem tre ugers undervisning i Danmarks kultur, historie og sprog. Og en lille gruppe blandt dem knokler ekstra hårdt. Det er de elever, der går op til 9.-klassesprøven i dansk – den, der tidligere hed Folkeskolens Afgangsprøve (FSA). I år var det ikke færre end 35 elever, der svedte over læsebøger og staveord.

6

7,6

8,1

7,7

8

10

SEMINAR OM UDSTATIONERING TEKST: JESPER MALMOSE, KOMMUNIKATIONSKONSULENT – DANES WORLDWIDE

Torsdag den 17. september kunne Danes Worldwide byde velkommen til et global mobility-seminar for HR-medarbejdere, der blev holdt hos advokatfirmaet Lund Elmer Sandager. Deltagerne kom fra en række danske virksomheder og organisationer, heriblandt flere danske NGO’er, og en række eksperter fra Danes Worldwides eksterne rådgivningspanel var til stede, hvoraf tre holdt oplæg. Den første var culture & relocation-specialist Lene Rindom, der bl.a. fortalte om, hvordan man skaber de bedste betingelser for et udstationeringsforløb – herunder vigtigheden af at inddrage børnene i planlægningen.

Næste oplægsholder var advokat Michael Møller Nielsen hos Lund Elmer Sandager, der talte om de faldgruber og kontraktmæssige overvejelser, virksomheder bør gøre sig i forbindelse med udstationering af medarbejdere og deres familier.

bl.a. fokuserede på forhold ved kritiske hændelser og arbejdspladsens beredeskab. Og som et kuriosum nævnte Normann Kristensen, at det ikke var kidnappere eller religiøse fanatikere, som udgør den største sikkerhedsrisiko for de udstationerede, men derimod – trafikken.

DEN STØRSTE RISIKO

Her kan du finde mere information om Danes Worldwides rådgivning: danes.dk/raadgivning/raad-og-vejledning/ har-hr-afdelingen-tjek-paa-det/.

Både undervejs i programmet og i løbet af frokosten, var der livlig debat mellem deltagerne og eksperter, og mange spørgsmål om ud- og hjemstationering blev besvaret.

Den tredje oplægsholder var sikkerhedsrådgiver Normann Kristiansen, der

Virksomheder der er interesseret i en corporate membership-aftale med Danes Worldwide, er meget velkomne til at kontakte senior corporate advisor Pál Jauernik på +45 3332 0913 eller pal@danes.dk

VEDDINGE BAKKER - Ringbakken 4 VEDDINGE BAKKER - Ringbakken 4 VEDDINGE BAKKER - Ringbakken 4

VERDEN SKAL EROBRES! Vi glæder os til at udfordre dig!

MARGINAL.DK

SKALs har et spændende tilbud til dig, der ønsker at færdiggøre hele din internationale grunduddannelse i Danmark.

Cambridge IGCSE på SKALs + International Baccalaureate (IB) eller studentereksamen med kollegieplads på et af de kostgymnasier vi samarbejder med.

Logo · Skals Efterskole

Er det her I skal tilbringe tiden i Danmark.....

Er det her I skal tilbringe tiden Her udbydes fantastisk dejligt stort nyere fritidshus, beligg. på en bakkei Danmark.....

Er det her Ietskal tilbringe tiden top i et attraktivt område v/Veddinge Bakker. Der er flot udsigt over vandet. i Danmark.....

Skal ses. Tlf. 5927 6500. dejligt stort nyere fritidshus, beligg.Sag: Her udbydes et fantastisk på 512952-2 en bakkeKontantpris: 2.990.000 Bakker. Der er flot udsigt over vandet. top iudbydes et attraktivt område v/Veddinge Her et fantastisk dejligt stort nyere fritidshus, beligg. på en bakkeBolig m² Grund 107 2.842 Ejerudgift md: 6500.

3.267 Sag: 512952-2 Skal Tlf.pr.5927 top i ses. et attraktivt område v/Veddinge Bakker. Der er flot udsigt over vandet.

Udbetaling:

150.000

Kontantpris: 2.990.000 Skal ses.

Tlf. 5927 6500.

Brt/nt ekskl. ejerudg: 15.668/11.999

Marginal Reklamebureau · marginal.dk

VI HAR FOKUS PÅ DIG, DIN PERSONLIGE OG BOGLIGE UDVIKLING

SKALS EFTERSKOLE · KÆRVEJ 11, 8832 SKALS · TLF.: +45 8669 5011 BESØG OS OGSÅ PÅ: WWW.SKALS-EFTERSKOLE.DK

DANES 5

Ejerudgift pr. md: 3.267 Kontantpris: 2.990.000 Udbetaling: 150.000 Ejerudgift pr. md: 3.267 Brt/nt ekskl. ejerudg: 15.668/11.999 Udbetaling: 150.000 Brt/nt ekskl. ejerudg: 15.668/11.999

Nybolig Jyderup Nybolig Nybolig Skarridsøgade 1, Jyderup 4450 Jyderup Jyderup Skarridsøgade 1, 4450@nybolig.dk 4450 Jyderup 1, nybolig.dk Skarridsøgade Tlf. 59276500 4450@nybolig.dk 4450 Jyderup nybolig.dk 4450@nybolig.dk Tlf. 59276500 nybolig.dk Tlf. 59276500

2015

Stue/vær Bolig m²

1/3 107

Opført 2008 Sag: 512952-2 Grund 2.842

Bolig m² Stue/vær

107 1/3

Grund Opført

2.842 2008

Stue/vær

1/3

Opført

2008

47

48

DANES 5

2015

ÅRETS VERDENSDANSKER GIK SELV Nikolaj Coster-Waldau er en af de største danske skuespillere på den internationale film- og tv-arena. Han har arbejdet sig op fra bunden af Hollywood til en position i dag, hvor han får tilbudt roller som amerikanske karakterer.

TEKST: MICHELLE ARROUAS

Foto: Scanpix

N

ikolaj Coster-Waldau kunne mod forventning ikke være til stede, da han den 1. september blev tildelt Danes Worldwides pris som Årets Verdensdansker; han var travlt optaget på et internationalt filmset i Irland. Og senere samme måned måtte han forlade optagelserne for at flyve til Hollywood og gå ned ad den røde løber til Emmy-uddelingen, hvor tv-branchen hyldede sig selv og tv-serien, der har gjort ham til en verdensstjerne: Game of Thrones vandt flere priser på en sæson end nogen anden tv-serie i Emmyens historie.

Da DANES fanger ham via en skypeforbindelse få dage efter, er han i Danmark, og det er en normal måned i den danske skuespillers liv: Hans hverdag består af optagelser på internationale filmsets, spadsereture på de mest prestigefyldte røde løbere i film- og tv-branchen, flyveture mellem Danmark og arbejdet i udlandet, og så en

smule tid i hjemmet nord for København med sin kone og to børn.

“Jeg er i udlandet 6-8 måneder hvert år.

Jeg er heldig, for det meste af tiden er det på grund af arbejde,” fortæller Nikolaj Coster-Waldau.

Som en af ganske få danske skuespillere bruger han ikke så megen tid på at se casting directors, producenter osv. som før hen. Filmbranchen i USA og Europa ved hvem han er, så tilbuddene om roller kommer oftest af sig selv.,” siger Anne Lindberg, hans danske agent de sidste ti år.

STARTEDE FRA BUNDEN I HOLLYWOOD

Sådan har det ikke altid været. Nikolaj Coster-Waldau vidste fra en tidlig alder, at han ville satse på en skuespillerkarriere i udlandet. Han var inspireret af de film, han så, mens han voksede op i den sydsjællandske landsby Tybjerg.

DANES 5

2015

Året efter sin afgang fra Statens Teaterskole i 1993 fik han et dansk gennembrud med sin rolle i Ole Bornedal-filmen Nattevagten, og derefter besluttede han at tage springet; han ville satse på en international karriere.

“Folk rystede på hovedet af mig. På det tidspunkt var det ikke normalt at søge til udlandet, og jeg var da også i tvivl,” fortæller han om at vende det danske gennembrud ryggen for at satse på et internationalt.

Nikolaj Coster-Waldau fandt en amerikansk agent og begyndte langsomt at bevæge sig op ad karrierestigen i konkurrence med tusindvis af andre aspirerende skuespillere.

“Den slagne gang, når du vil være skuespiller i Hollywood, er at få sat så mange møder op som muligt med castere, producenter og instruktører. Du mødes med dem gentagne gange, så de får et kendskab

49

›

til dig og husker dig, når de skal caste deres næste projekt. Derudover er det selvfølgelig et must, at du har en rigtig god amerikansk accent. Så det er ikke bare lige noget man gør, det kræver en stor indsats, “ fortæller Anne Lindberg.

Indsatsen lønnede sig langsomt; i 2001 fik han en rolle i Ridley Scotts storfilm Black Hawk Down, og senere gav den samme instruktør ham en rolle i filmen Kingdom of Heaven. I 2008 fik han hovedrollen i den amerikanske tvserie New Amsterdam, og tre år efter fik han sit internationale gennembrud i Game of Thrones.

“Det var der, det skete. Det er en succesoplevelse fagligt at lave noget, som folk ser, og at være med i den største serie, HBO nogensinde har lavet,” fortæller Coster-Waldau om rollen, der har katapulteret ham til international stjernestatus.

En af de største forhindringer for danske skuespillere, der drømmer om et internationalt gennembrud, er ifølge filmeksperten Peter Schepelern deres danske accent. Nikolaj Coster-Waldau bliver ofte rost for sin accentfrie amerikanske dialekt, men ifølge skuespilleren er det misforstået.

“Som privatperson har jeg en accent, men jeg er skuespiller, så jeg har den ikke på skærmen,” fortæller han grinende.

Han fortæller, at han til en casting i 2001 fik at vide, at de ville have ham til rollen, men at han var nødt til at spille den som en amerikaner – og det var ikke sproget, det handlede om: “Det mindste er faktisk sproget. En ting er lydene, når du taler, men det er de kulturelle forskelle og måden, folk tænker på i andre lande, du skal ramme som skuespiller. Sproget bærer din kultur og din identitet,” fortæller han om at spille roller, der har en anden nationalitet end ham selv.

Det mindste er faktisk sproget.

En ting er lydene, når du taler, men det er de kulturelle forskelle og måden, folk tænker på i andre lande, du skal ramme som skuespiller. Sproget bærer din kultur og din identitet.

EKSPERT: USÆDVANLIG VEJ TIL SJERNERNE

Nikolaj Coster-Waldau

Serien har gentagne gange slået rekorder for antallet af seere, og den har opnået kultstatus hos den massive fanbase, der vokser for hver sæson. Efter gennembruddet har Coster-Waldau spillet overfor navne som Tom Cruise, Cameron Diaz og Harrison Ford i Hollywoodblockbustere, som han balancerer med smalle indiefilm af danske og internationale instruktører.

50

Både agenten Anne Lindberg og den danske filmekspert Peter Schepelern fortæller, at Nikolaj Coster-Waldaus vej til toppen af Hollywood har været usædvanlig; han har valgt den slagne vej for amerikanske skuespillere, men en, man sjældent ser danske skuespillere tage.

“De fleste danske skuespillere, der får et internationalt gennembrud, gør det på baggrund af en stor dansk tv-serie som Borgen eller Forbrydelsen. Man skal have etableret sig selv hjemmefra ved at medvirke i noget, de ser ude i verden, først,” siger Peter Schepelern.

“Coster-Waldau er et mere interessant eksempel, han er undtagelsen fra reglen. Udover Nattevagten havde han ikke mange danske film i bagagen. Med den rette kombination af talent og de rigtige agenter og rådgivere lykkedes det ham at komme med i film som Black Hawk

DANES 5

2015

Down og Kingdom of Heaven alligevel, og det er usædvanligt,” fortæller den danske filmekspert.

Anne Lindberg nikker genkendende til tendensen. Hun fortæller, at hun oplever enorm stor interesse fra udlandet i skandinaviske skuespillere efter tvserier som Borgen og Forbrydelsen og Millenium-filmene, men at Coster-Waldau arbejdede sig op uden at have den nuværende bølge af succesfulde danske film og tv-serier i ryggen.

GLOBALISERING OG DIGITALISERING BANER VEJ

“Da jeg tog springet til udlandet var der stort set ikke andre danske skuespillere, der havde gjort det,” siger Nikolaj CosterWaldau og forklarer, at globaliseringen og digitaliseringen af filmbranchen har gjort det nemmere i dag for danske unge med internationale ambitioner at prøve drømmen af i dag.

“Da jeg startede, skulle jeg optage en dyr prøvefilm og sende den med FedEx til USA. I dag kan man optage og sende en prøvefilm med et klik på en computer,” fortæller han.

Men det er ikke den eneste forskel fra start-1990’erne til i dag: “I dag sidder folk i højere grad og ser internationale film og tv-serier foran computeren derhjemme, og det skaber en helt anden opmærksomhed om de europæiske skuespillere,” siger han.

Når han bliver kontaktet af håbefulde unge skuespillere, der søger råd hos ham om, hvordan de skal opnå en international karriere som hans, opfordrer han dem til at satse.

“Jeg fortæller dem, at de skal klø på, at det er meget hårdt arbejde – men at det er det værd. Der er en naturlig stopklods i Danmark, for der bliver ikke lavet lige så mange tv-serier og film som i udlandet. Hvis du vil spille seriøst skuespil hver dag, så er du nødt til at søge ud,” afslutter han.

siko Selvri kr. 0,

Nem & billig billeje i Danmark Specielle priser til dig, der som dansker er bosat i udlandet og skal hjem på ferie. Fri kilometer, fuld forsikring og ingen selvrisiko og mere end 5000 biler at vælge imellem.

Vi tilbyder også leje af GPS, barnestole og meget mere.

Ring på tlf. +45 89 33 11 33 eller book online på: europcar.dk Danes_184x109_Februar2014.indd 1

16/01/14 10.43



Ja tak, jeg vil gerne være medlem!

Medlemskab DKK 650 pr. år (gælder husstanden)

Mine oplysninger: Navn

Kreditkort Kort-nr.

Unge 18-26 år: DKK 275 pr. år Medlemskab i 2 år: DKK 1.150

Betaling:

Adresse

Udløbsdato Kontrolcifre

Medlemskab i 5 år: DKK 2.750 Livsvarigt medlemskab: DKK 13.000 Vil du foretage din tilmelding online?

Eller er din virksomhed interesseret i et Corporate Membership?

Gå ind på www.danes.dk

Kuponen sendes til: Fødselsdato (dd-mm-åååå) Telefon Email Dato/Underskrift

Danes Worldwide Købmagergade 67 DK-1150 København K

TEKST: JOSEPHINE KJØLLER, DANES WORLDWIDES JURIDISKE MEDARBEJDER

GENERHVERV DANSK STATSBORGERSKAB - EFFEKTIVT Som mange læsere af DANES sandsynligvis ved, blev der med dobbelt statsborgerskab-lovens ikrafttræden den 1. september åbnet for at generhverve det danske statsborgerskab. Fristen er fem år fra lovens ikrafttræden, og helt konkret sker det ved at downloade et såkaldt erklæringsskema på Statsforvaltningens hjemmeside samt returnere dette sammen med diverse dokumentation.

Men før man får sit pas tilsendt, forestår der dog en længere række formkrav til ansøgningen, der skal sendes i fysisk form – vi anbefaler i øvrigt at sende selvsamme med rekommanderet post.

Danes Worldwide har modtaget en hel del spørgsmål til selve søgeprocessen, men har du endnu ikke fået søgt, så fortvivl ej. Her følger en vejledning.

DOKUMENTATION

Når du skal sende din erklæring til Statsforvaltningen, bør du helt overordnet vedlægge så meget dokumentation som muligt. I selve erklæringsskemaet er der opridset den ønskede dokumentation.

Men da det ikke er lige enkelt for alle at finde fx forældrenes vielsesattest (se nedenfor) er dette dog ikke ensbetydende med, at man skal sende alt, der står opført på erklæringsskemaet. Vi opfordrer til, at man på forhånd prøver at finde så meget som muligt af den afkrævede dokumentation, da sagsbehandlingen dermed vil gå hurtigere. Det er ikke mindst, når myn-

52

digheder efter modtagelse af erklæringer skal kontakte afsenderen mhp. yderligere dokumentation, samt når de skal dykke ned i diverse arkiver, at sagsbehandlingstiden kan ryge voldsomt i vejret.

Statsforvaltningen godtager kopier af dokumentation; hvis de skal bruge et eller flere originaldokumenter, vil de tage personlig kontakt. Derfor kan det anbefales at informere Statsforvaltningen, såfremt man er tilknyttet det såkaldte eboks-system i Danmark. Forvaltningen kan herigennem hurtigere komme i kontakt med den enkelte borger.

Dokumenternes ægthed: Sidst i erklæringsskemaet er der en vejledning om, hvordan man verificerer dokumenter fra andre stater – bemærk, at der er en række lande, hvortil Statsforvaltningen ikke stiller krav til ægtheden af dokumenterne.

Dokumenter, der derimod er udstedt i lande, der ikke er listet her, skal (jf. vejledningens B-afsnit) være originale samt påføres en såkaldt apostille-påtegning – eller skal (jf. vejledningens C-afsnit ang. lande der ikke er med i Apostille-konventionen) legaliseres, før de skal indsendes til Statsforvaltningen. Du kan læse mere om apostillestempler her: um.dk/da/rejse-og-ophold/legalisering/apostillestemplet CPR-NUMMER

Allerede under punkt 1, udfyldelse af CPR-nummer, kan der med god grund opstå forvirring. Ikke alle danskere har

DANES 5

2015

Medlemmer af Danes Worldwide er meget velkomne til at kontakte foreningens juridiske medarbejder, Josephine Kjøller, med spørgsmål af juridisk karakter. Hun vil besvare dem eller videreformidle dem til vores eksterne ekspertpanel.

Danes Worldwides rådgivning: www.danes.dk/raadgivning

fået tildelt et CPR-nummer, fordi de aldrig har haft bopæl i Danmark eller fordi de fraflyttede Danmark, før man indførte CPR – Det Centrale Personregister. Andre har modtaget et CPR senere i livet, men har ikke brugt det i årevis.

Når man får tildelt et CPR-nummer, vil dette altid følge en. Det betyder, at hvis man en dag flytter tilbage til Danmark, vil ens CPR-nummer være det samme som det, man oprindeligt fik tildelt. Ved spørgsmål om CPR kontakt da CPR-administrationen på www.cpr.dk.

For adoptivbørn er det endvidere en betingelse, at adoptionen er gyldig efter dansk ret.

Her er det vigtigt, at man udfylder punkt 4. Bemærk, at såfremt dit barn er fyldt 12 år, skal bilag 1 ydermere udfyldes – og skrives under af barnet selv.

Har du søgt om andet statsborgerskab, og har den anden forælder heller ikke dansk statsborgerskab, har jeres børn under 18 år højst sandsynligt mistet deres danske statsborgerskab samtidig med jer.

Derfor er det vigtigt at få jeres børn med på erklæringsskemaet.

FORÆLDRES UNDERSKRIFT

Næste udfordring vil for mange ansøgere opstå allerede i punkt 3, der drejer sig om ”Den erklærendes forældre”. Mange af de personer, der indsender erklæring om generhvervelse, har ikke længere begge deres forældre. Har man ikke længere sine forældre til at skrive under, kan man dog stadig sende erklæringen. Her anbefales det, at man om muligt vedlægger deres dåbsattester, vielsesattest samt dødsattester. Vedlæg så meget dokumentation, som du har. Har man ingen af disse tilgængelige, kan man vedlægge deres CPRnummer – hvis sådanne kan fremskaffes.

Kender man sognet, som ens forældre døde i, kan man kontakte sognekontoret i den kommune. Her kan de finde deres dødsattester, som kan afhentes eller sendes til den nærmeste danske repræsentation på dig.

GENERHVERVELSE – UNDER 18 ÅR

Børn kan få dansk indfødsret sammen med den, der søger om generhvervelse, hvis barnet er ugift, er under 18 år, og den erklærende forælder har del i forældremyndigheden over barnet samt at den anden forælder, hvis vedkommende har del i forældremyndigheden, også har givet sit samtykke.

SAMTYKKE

I punkt 6 kan du give tilladelse til, at Statsforvaltningen i forskellige registre må indhente de oplysninger, de måtte mangle i deres sagsbehandling. Dette anbefales, da det på denne måde vil gå hurtigere med sagsbehandlingen.

BETALING

Ved erklæring om generhvervelse af dansk statsborgerskab skal man betale et gebyr for sagsbehandlingen. Gebyret er på 1.100 DKK. I punkt 7 om gebyrer er bankoplysningerne beskrevet.

Dit CPR-nummer skal oplyses ved betaling af gebyret. Hvis du ikke har et CPR-nummer, skal dit fulde navn, fødselsdato og nuværende statsborgerskab oplyses ved betaling af gebyret. Dette skridt bør være et af de allerførste, der foretages, da dokumentation for betalt gebyr skal vedlægges erklæringen.

Vælger man at afgive sin erklæring hos en dansk repræsentation i udlandet, vil repræsentationen opkræve et tillæg til ekspeditionsgebyret. Gebyret dækker omkostninger i forbindelse med afgivelse af erklæringen, videreformidling til Statsforvaltningen, modtagelse af endeligt svar fra Statsforvaltningen samt videre-

DANES 5

2015

formidling af svaret til den erklærende.

Opstår der større vanskeligheder med ens erklæring og formidling heraf, kan den erklærende blive opkrævet et separat gebyr, regnet efter en timepris.

GENERHVERVELSE EFTER DET 22. ÅR

Det skal bemærkes, at hvis man er født i udlandet og har mistet sit statsborgerskab ved det fyldte 22. år (Indfødsretslovens § 8), fordi man ikke opfyldte kriterierne for at bibeholde sit statsborgerskab, kan man ikke søge om generhvervelse på samme vilkår som ovenstående danskere.

Dog er der en undtagelse, hvis unge – efter det fyldte 22. år – har mistet deres danske statsborgerskab, fordi de ikke kendte reglen om at skulle ansøge om bevarelse af dansk statsborgerskab. Dette medfører, at hvis du er født i udlandet, er over 22 år og ikke har modtaget en afgørelse i medfør af indfødsretslovens § 8 om bevarelse af dansk indfødsret, er der mulighed for at generhverve. Betingelserne herfor er dog, at du inden det fyldte 22. år enten har haft bopæl i mindst 3 måneder eller har haft ophold i Danmark i sammenlagt mindst et år.

OBS: Trods de nye regler skal man, hvis man er født i udlandet, også fremover stadig søge om bevarelse af sit danske statsborgerskab inden det fyldte 22. år.

VEJLEDNING TIL SKEMA Det korrekte erklærings-skema for langt de fleste medlemmer af Danes Worldwide finder du her: statsforvaltningen.dk/sfdocs/Andre områder/ Indfødsret/20150901/Erklæringsskema dobbelt stb § 3.pdf (www.statsforvaltningen.dk > Blanketter > Indfødsret > Erklæring - tidligere danske statsborgere - uden bopælsbetingelser).

53

54

DANES 5

2015

Foto: Bjarke Johansen/PR

JUSSI ADLER OLSEN:

MINE BØGER FOREGÅR I ET BEDRE DANMARK TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN

Danmarks bedst sælgende forfatter gennem de seneste år, Jussi Adler Olsen, mener, at Danmark er blevet et mere kynisk land. Han ønsker sig tilbage til en tid, hvor humor og interesse for hinanden bandt landet bedre sammen

P

å computerskærmen med den blå baggrund står markøren og blinker for enden af den sætning, Jussi Adler Olsen netop er nået til. Det er tophemmelige linjer fra et af de første kapitler af den kommende syvende bog i fortællingen om den til tider udkørte og småvrisne efterforsker Carl Mørch og resten af Afdeling Q på Københavns Politigård. Bogen er indtil videre forsinket til engang efter jul, da Jussi Adler Olsen har været syg tidligere på året, og dermed bliver hans bog ikke den mest solgte i 2015.

Det bliver den så med næsten garanti til næste år, for Jussi Adler Olsen har toppet bestsellerlisterne hver gang, han har udgivet en bog om Afdeling Q siden den første fortælling udkom i 2007. Bøgerne storsælger også i Tyskland, Norge, USA og flere end 30 andre lande.

CARL MØRCH – AFDELING Q

I Jussi Adlers arbejdsdomicil, en stor villa tæt på stationen i Allerød nord for København, står samtlige udgaver af hans

DANES 5

2015

bøger på godt 40 sprog. Flere end 1.300 styk, hvor kyrilliske, asiatiske og hebraiske bogstaver på forsiden af mange af dem vidner om, at Jussi Adler Olsen i høj grad er med til at sprede ikke bare spænding og mordgåder men også kendskab om Danmark til hele verden. ”Jeg vidste ikke fra starten, at bøgerne ville blive en kæmpesucces i udlandet, og jeg gør ikke noget for, at bøgerne skal have et internationalt udsyn eller handling. Og det tror jeg netop, er det eksotiske ved dem for læsere i udlandet,” fortæller Jussi Adler Olsen, mens han spiser et stykke franskbrød med smør og skyller efter med en kop sort kaffe. ”Men jeg bliver ofte spurgt af mine udenlandske udgivere, om ikke jeg kan lade en lille del af handlingen foregå i deres land. Men det siger jeg nej til. Jeg har gjort det umuligt for mig selv ved, at Carl Mørch (hovedpersonen i Afdeling Q-bøgerne, red.) er bange for at flyve og hans assistent Assad bliver søsyg. Så de er nødt til at blive i Danmark,” siger han.

55

›

Jussi Adler Olsen forstår især de tyske udgiveres ønske om et nationalt islæt i en af bøgerne; indtil videre har bøgerne om Afdeling Q solgt over fem millioner eksemplarer i det store land syd for grænsen. ”Men i den ottende bog fortæller jeg Assads historie, og den er selvfølgelig international, da han er araber. Og det glæder jeg mig til, for jeg kan godt savne researchen, hvor jeg naturligvis tager til de lande, jeg skriver om – det har jeg gjort i de bøger, der ikke handler om Afdeling Q.” DET EKSOTISKE DANMARK

Foto: Kennet Islandi Havgaard/PR

De seneste år har forfatteren haft omkring 130 rejsedage om året, alle i forbindelse med bogfestivaler og priser. Succesen har bragt ham rundt i hele verden, og bagvæggen i hans konferencerum, hvor han også tager imod journalister, bugner med indrammede diplomer og priser af den mest fornemme slags. Han

JUSSI ADLER OLSEN 64 år. Som søn af en psykiater (Henry Olsen) er han vokset op i embedsboliger på flere sindssygehospitaler i Danmark. Efter gymnasiet læste han medicin, samfundsvidenskab og filmvidenskab samtidig med, at han arbejdede som trykkeriarbejder og forlægger. Han var i mange år selvstændig forlægger og skrev sin første roman ’Alfabethuset’ i 1997. I 2007 udgav han første bind af i alt ti planlagte bøger om Afdeling Q. Han skriver i øjeblikket på den syvende bog, der efter planen skal udkomme i foråret 2016. Jussi Adler Olsen er Danmarks bedst sælgende forfatter og har i perioder også været den bedst sælgende på det tyske marked.

Hans bøger udkommer i 40 lande og er indtil videre solgt i mere end 13 millioner eksemplarer.

56

har vundet stort set alt alt, hvad der findes af internationale krimipriser, og med succes i 40 lande er der mange læsere, forlag og bogmesser, der gerne vil have besøg af den berømte forfatter. Men hvad er det mon ved Danmark, som læserne i udlandet så godt kan lide? Ifølge Jussi Adler Olsen er det en blanding af kultur, humor og humør. ”Jeg kan ikke sætte mig ind i, hvordan folk fra Armenien eller Sydkorea opfatter det, når jeg skriver om en dansk regnvejrsdag. Men det, der gør det eksotisk for dem og læsere i andre lande, er den danske mentalitet i bøgerne. En mentalitet, som jeg også overgør lidt i bøgerne, for den er ikke helt, som den var tidligere,” siger han og uddyber: ”Før Anders Fogh Rasmussen var vi anderledes i Danmark. Vi var friere, og vi var ikke institutionaliseret som liberale, vi var det bare. Vi kunne være socialister eller konservative, men det frie i os var implicit. Men efter Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, blev alt strammet til, og den nye regering gik grundigt til værks,” mener Jussi Adler Olsen og peger på, at amterne, hvor socialdemokraterne havde stærk indflydelse, blev nedlagt, og Fogh-regeringen fjernede mange af de nævn, der var styret af socialdemokratiske folk.

I Jussi Adler Olsens optik betød det, at samfundet ’braste sammen,’ og at danskerne i stedet for at have øje for hele samfundet i stedet begyndte at kæmpe for sig selv og deres egne og generelt blev mindre interesserede i at sørge for, at andre grupper i samfundet også klarede sig godt. ”Og det kan jeg ikke ha’,” siger Jussi Adler Olsen bestemt. ”Jeg kan ikke lide, at vores samfund er blevet så rigidt, uanalyserende og uevaluerende, som det er. Alting handler om, hvad vi skal lave i 2020 og ikke om, hvad vi burde have gjort sidste år. Og det betyder, at min respekt for, hvad Danmark i øjeblikket repræsenterer ude i verden, ikke er helt så høj som den, jeg giver udtryk for i bøgerne. Men jeg håber på, at vi langsomt kan arbejde os tilbage mod at interessere os for hinanden igen som

DANES 5

2015

Vi har i øjeblikket en politisk virkelighed i Danmark, hvor to blokke står og råber af hinanden henover en stor, dyb kløft. Og den skal der bygges bro henover. Og det kan kun ske på én måde, nemlig den danske måde med selvironi og det, at vi kan gøre lidt grin med hinanden, uden at det gør noget.

Og det mangler vi i Danmark i dag.

samfund og mod at åbne vores hjerter lidt mere for folk omkring os,” siger Jussi Adler Olsen, der mener, at en af grundene til hans bøgers popularitet er det faktum, at karakterne i bøgerne er i stand til at løse problemer på trods af deres forskelligheder med humoren som bindeled.

mundet og sagt nogle ting til folk, jeg måske ikke skulle have sagt, og det har voldt mig problemer. Men det har også givet mig stor glæde, fordi jeg er gået derfra med mig selv i behold,” siger Jussi Adler Olsen. Han oplever, at læserne synes, sådan en opførsel og tilgang til andre mennesker er eksotisk.

HUMOR BYGGER BRO

GLEM AUTORITETERNE

Den verdensberømte krimiforfatter har solgt flere end 13 millioner bøger over hele verden, hvoraf to indtil videre er blevet filmatiseret, og flere er på vej mod det hvide lærred. Jussi Adler Olsen er med andre ord blevet mangemillionær på at skabe og løse krimigåder med København og resten af Danmark som scene.

Han mener selv, at hans bøger er politiske. Også selv om de overordnet set handler om en martret politimand, der skal løse umulige sager. ”Vi har i øjeblikket en politisk virkelighed i Danmark, hvor to blokke står og råber af hinanden henover en stor, dyb kløft. Og den skal der bygges bro henover. Og det kan kun ske på én måde, nemlig den danske måde med selvironi og det, at vi kan gøre lidt grin med hinanden, uden at det gør noget. Og det mangler vi i Danmark i dag. Vi var gode til det før i tiden, hvor politikere også med humor kunne nå frem til fælles løsninger og konsensus,” siger Jussi Adler Olsen, der midt i alvoren og uhyggen i sine bøger lader humoren fylde.

Særligt i Tyskland holder de meget af humoren i bøgerne, forklarer Jussi Adler Olsen. Han oplever, at folk der stadig er meget formelle og dermed skaber en skal af formalitet omkring sig i det offentlige liv ved blandt andet at kalde hinanden for Herr og Frau og sige ’Sie’ til hinanden selv efter flere års bekendstskab. ”Men hjemme hos dem selv er der humor og fest, og folk har det sjovt. Folk i mange lande synes det er sjovt at læse om et samfund som det danske, hvor der også i det officielle liv er plads til en person som Carl Mørch, der bare siger, hvad der passer ham. Og det ligger også lidt i mig selv. Jeg har altid været lidt for åben-

Hovedpersonen Carl Mørchs uautoritative holdning og det usædvanlige forhold, at uuddannede politifolk er hans hjælpere, er ifølge Jussi Adler Olsen fuldstændig utænkelige i mange lande, men som han forklarer, så giver det god mening, at spørge folk til råds, når de er dygtige til noget uanset, om de har de rigtige striber på skuldrene. Udsagnet falder med henvisning til de to meget specielle hjælpere, sekretæren Rose og altmuligmanden Assad, der uvist af hvilken årsag er blevet ansat hos politiet og havnet sammen med Carl Mørch i Afdeling Q i kælderen under Københavns Politigård og som igen og igen yder ham uvurderlig hjælp. Jussi Adler Olsen er således meget bevidst om, at den danske og skandinaviske måde at løse problemer og møde udfordringer på er unik. Selv om vi måske ikke tænker over det til daglig, så har vi grundet vores geografiske placering og få og knappe råstoffer udviklet en helt anden måde at se verden og hinanden på end mange andre lande. ”Det begejstrer folk at læse om et samfund, hvor man slipper for alt det formelle og autoritative og alligevel lykkes med overleve på trods af, at vi har så begrænsede naturlige ressourcer. I Danmark har vi historisk set været nødt til at være kloge. Vi kan kun høste en gang om året, men skal bruge mad hele året.

Vi er dem, der har mest brug for varme om vinteren, men vi har næsten ingen kulreserver. Så vi er nødt til opfinde termoruder og alternative energiressourcer og i det hele taget tænke anderledes. Og det er lige så eksotisk for folk i udlandet som giftige slanger og skove fyldt med bambus kan være det for os i Danmark,” slutter forfatteren.

DANES 5

2015

Bogen “Den grænseløse” (Politikens Forlag) udkom efteråret 2014 og er den seneste i Jussi Adler-Olsens krimiserie om afdeling Q.

57

NYT FRA HJØRNEKONTORET TEKST: GENERALSEKRETÆR ANNE MARIE DALGAARD

NORDISK TRÆF

Vi brugte dagen efter festen til at holde parallelle møder generalsekretærerne imellem og blandt de nordiske kommunikationsmedarbejdere. I mødet med mine kolleger underrettede vi hinanden på nyt siden vores seneste møde i vinter i Stockholm.

Foreningens kommunikationsmedarbejdere drøftede med deres nordiske pendanter sociale medier, udfordringer med at tiltrække medlemmer, format af nyhedsbreve og medlemsmagasiner med mere. Det er særdeles nyttigt for Danes Worldwide at udveksle erfaringer og løsninger med vores nordiske kolleger, der sidder med de samme udfordringer som vi selv.

Der har også i år været afholdt Expat-parlament i Finland og Sverige, hvilket vi følger med stor interesse i Danes Worldwide.

Et Expat-parlament går kort fortalt ud på at drøfte emner, der rører sig blandt medborgere i udlandet mhp. konkrete anbefalinger til, hvordan det nationale parlament kan forbedre forhold for landets statsborgere udenfor grænserne. Vi overvejer i Danes Worldwide at genindføre et Expat-parlament som en aktivitet i Danmark: Man afholdt for årtier siden noget tilsvarende i forbindelse med det årlige Kronborgmøde. Det er under overvejelse eventuelt at finde et format, der kan passe ind i vores arbejde med mærkesagerne og samtidig engagere vores medlemmer.

risiko for danske investorer og erhvervslivet, Europas fremtid og den private sektors bidrag til dagsordenen efter 2015. Samtidig er det jo en rigtig god lejlighed til at netværke med vores mange gode samarbejdspartnere i Udenrigsministeriet. Danes Worldwide har megen glæde af hjælp fra ambassader og repræsentationer, når vi organiserer møder. Vi har i de seneste år afholdt en række møder for danskere i fx USA, Canada, England, Belgien, Luxembourg, Schweiz og Østrig, og i den forbindelse har vi nydt godt af den gode kontakt til Udenrigsministeriets folk.

Jeg vil gerne her slå et slag for Udenrigsministeriets nye app UM rejseklar. Download den og giv jeres feedback til ministeriet.

HJEMVENDTE KOMPETENCER

Endelig har jeg deltaget i det årlige møde for Copenhagen Goodwill Ambassador Corps, der i år havde fokus på Danmarks evne til at tiltrække talenter. Et spændende emne. Mit forslag er at undersøge, hvordan vi i højere grad kan udnytte hjemvendte danskeres kompetencer. Hvert år kommer cirka 21.000 danskere tilbage til Danmark: Kan deres erfaringer og netværk i højere grad bruges til at skabe vækst i Danmark?

Foto: Hasse Ferrold

D

en sidste tid har naturligvis været travl med markeringen af den nye lov, der fra 1. september 2015 tillader dobbelt statsborgerskab (se fotoreportagen på side 26). Det var meget opmuntrende at se så mange medlemmer og venner af Danes Worldwide bakke op om vores arbejde og deltage i vores fejring.

Vi var glade for besøget fra vores nordiske søsterorganisationer. De nordiske generalsekretærer var alle til stede til festen i Politikens hus sammen med deres kommunikationsansvarlige.

UDENRIGSMINISTERIET

Jeg glæder mig over det gode samarbejde mellem Danes Worldwide og Udenrigsministeriet. I slutningen af august deltog jeg i en del af det årlige ambassadørmøde, hvori indgik en række spændende og lærerige debatter om strategisk kommunikation og dens betydning for dansk udenrigspolitik, den geopolitiske

58

DANES 5

Copenhagen Goodwill Ambassador Corps’ 2015-arrangement blev afholdt i Langelinie Pavillonen i København.

2015

• Design Apartments • Fully equipped Fitness • Exceptional City View • Free WiFi and Parking • Conference Facilities

PRIORITY

Vores Visa-kort er mere end et betalingskort.

Du kan vælge mellem treer Visa-kort med forskellige fordele.

Vores Visa-kort mere end et betalingskort.

Fælles for fordelene er, at du kan forhøje din beløbsgrænse i løbet af få minutter, og atmellem du kantre få udstedt i en af seksfordele. gængse valutaer.

Du kan vælge Visa-kortkortet med forskellige Hvilketfor kort passer til Læs på jyskebank.com.

Fælles fordelene er,dig? at du kanmere forhøje din beløbsgrænse i løbet af få minutter, og at du kan få udstedt kortet i en af seks gængse valutaer.

Hvilket kort passer til dig? Læs mere på jyskebank.com.

JYSKE BANK (GIBRALTAR) LTD. • Private Banking

76, Main Street • P.O. Box 143 • Gibraltar Tlf. +350 606 33322 • Fax +350 200 76782 JYSKE BANK (GIBRALTAR) LTD. • Private Banking info@jyskebank.gi • www.jyskebank.gi 76, Main Street • P.O. Box 143 • Gibraltar Tlf. +350 606 33322 • Fax +350 200 76782 info@jyskebank.gi • www.jyskebank.gi Jyske Bank (Gibraltar) Ltd. er under tilsyn af Financial Services Commision, Licens nr. FSC 001 00B. Services og produkter tilbydes ikke alle, fx ikke til personer med bopæl i USA. Jyske Bank (Gibraltar) Ltd. er under tilsyn af Financial Services Commision, Licens nr. FSC 001 00B. Services og produkter tilbydes ikke alle, fx ikke til personer med bopæl i USA.

Ann_220x220_Visa_DK_PB.indd 1

01-09-2015 11:47:00