DANES路4 Magasinet for danskere i udlandet
SOMMERSKOLE 2010
DANMARK SPOS T EN
AUGUST 2010
*RIQF *>K>DBOĂąMLOQBCÂŽIGBCLOS>IQKFKD
)NVESTERôMEDôVERDENSôBEDSTEô KAPITALFORVALTERE Et univers pü over 61.000 investeringsforeninger analyseres, og kun de allerbedste inden for deres specialistomrüder bliver udvalgt. DernÌst sammensÌtter og overvüger Nordea’s erfarne team din portefølje i overensstemmelse med den investeringsstrategi, du har aftalt med din Private Banking rüdgiver. Med Nordeas Multi-Manager porteføljeforvaltning für du fordel af Nordeas investeringsstrategi og risikostyring samt adgang til nogle af verdens bedste kapitalforvaltere. En Private Banking rüdgiver og mange specialister – making it possible.
#ÂŻĂąJBOBĂą>QĂąSFABĂąMÂŻĂąTTT KLOAB>MOFS>QB?>KHFKD @LJĂąBIIBOĂąOFKDĂąMÂŻĂą Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą
Jani Laitinen, Portfolio Manager, Nordea International Private Banking Bankin
+LOAB>ù >KHù0 ùBOùBKùABIù>Cù+LOAB> DORMMBK ùABOùBOùABKùCŽOBKABùhK>KPFBIIBùSFOHPLJEBAùFù+LOABKùLDù >IQFHRJ ù+LDIBù>CùABùK‹SKQBùMOLARHQBOùLDùQGBKBPQBOùH>K ùMD> ùABQùBKHBIQBùI>KAPù OBDIBO ùJ¯PHBùFHHBù?BKVQQBPù>CùMBOPLKBO ùPLJùBOù?LP>QùFùSFPPBùI>KAB ù-LQBKQFBIIBùFKSBPQLOBOùDŽOBPùLMJ‹OHPLJùM¯ ù>QùABOùFHHBùH>KùDFSBPùKLDBKùD>O>KQFùCLOùMLPFQFSBù>CH>PQùM¯ùFKSBPQBOFKDBOù FùhK>KPFBIIBùFKPQORJBKQBO ùLDù>QùP¯A>KKBùFKSBPQBOFKDBOùH>KùJBACŽOBùQ>? ùR>KPBQùESLOùHLJMBQBKQBùABù>Cù?>KHBKùRAS>IDQBùMLOQBCŽIGBCLOS>IQBOBùBO ù%FPQLOFPHBù>CH>PQùPH>IùFHHBùPBPùPLJùBKù D>O>KQFùCLOùCOBJQFAFDBùOBPRIQ>QBO ù+LOAB>ù >KHùBOùRKABOI>DQùQFIPVKù>Cù 00#ù ùOLRQBùùA OILKù) ù)RUBJ?LROD ù!FPPBùLMIVPKFKDBOùBOù>CDFSBQù>Cù+LOAB>ù >KHù0 ù/ 0 ù)RUBJ?LRODù+L ù ù ù ùORBùABù+BRALOC ù) ù)RUBJ?LROD ùQIC ù ù ù ù ù ù7šOF@Eù>CABIFKD ùQIC ù ù ù ù ù ùùTTT KLOAB>MOFS>QB?>KHFKD @LJù
>> INDHOLD Leder
Om Danes Worldwide Foreningen Danes Worldwide har siden 1919 været talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for Jer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Protektor for foreningen er Hendes Majestæt Dronning Margrethe. >> Læs mere på danes.dk
DANES/DANMARKSPOSTEN Årgang 91
2
Udedanskere anerkendes
14
Politisk analyse
16
Klummen: Dannelsesrejsen
18
Ung-til-Ung
20
Kronborgmøde 2010
24
Nyheder fra sekretariatet
30
Din Verden: Skolevalg
32
Nyt fra repræsentanterne
34
Udsendes til medlemmer af Danes Worldwide.
tema Sommerskole
4
Årets Verdensdansker
26
>> LEDER
Udkommer seks gange om året. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kildeangivelse. Udgives af Danes Worldwide, Stiftet 1919 Protektor: HM Dronning Margrethe Ansvarshavende redaktør Anne Marie Dalgaard Redaktør Marie Brynskov, DJ Annoncer Pál Jauernik Korrektur Ulla de Stricker Design Rasmus Hald Layout antibureau.dk Tryk AKA-print A/S Distribution IRS ISSN 0011-6157 Piet Hein © DanmarksGlobus & Tekstlinje Anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart
Adm. og regnskab Ulla Runge Bank Danske Bank
ØVRIGE BEST YRELSE
Holmens Kanal 2, DK-1090
Adm.dir. Dorthe Arnoldi
København K
Lektor Inge Gorm Hansen
s.w.i.f.t. DABADKKK
Direktør Birger Jürgensen
IBAN-nr.
Direktør Henrik Bering Liisberg
DK 39 3000 -3121068958
Direktør Niels Lundorff, Polen
Kontonummer
Direktør Lars Berhard
3001 3121 068958
Jørgensen Direktør Jens Olesen, Brasilien
BESTYRELSE
Direktør Leif Rasmussen
FORRETNINGSUDVALGET
TV afdelingschef Finn Rowold
Formand, Christopher Bo
Adm. direktør Freddy Svane
Bramsen
Adm. direktør Kurt Thyregod
Direktør Carsten Dencker
Direktør Jens M. Jensen
Nielsen
Direktør Hans Michael Jebsen,
Cand.oecon Kirsten
Hong Kong
Smedegaard Andersen
Direktør Bo Mads Andersen
Adm. direktør Bent Pedersen
Direktør Michael Metz Mørch
Tænk på fremtiden Fremtiden tilhører ungdommen, siger man. Som et led i vores nye strategi har vi i Danes Worldwide besluttet at sætte mere fokus på at udvikle tilbud til unge udedanskere. I vil derfor i dette og fremtidige numre af Magasinet DANES finde siderne ”Ung-til-Ung,” der er stilet til de 13-18årige i vores medlemsfamilier. Danes Worldwide har i snart 30 år tilbudt sommerskoleophold til børn og unge, som vokser op i udlandet og ønsker at bevare tilknytningen til Danmark ved at kunne tale og skrive dansk. Igen i år har vi haft en overvældende tilslutning: 374 elever har deltaget i undervisningen og dermed forbedret deres kendskab til ikke bare det danske sprog, men også til den danske kultur. Hvorfor er det nu vigtigt, når man har sit liv et helt andet sted i verden? Det er det, fordi opholdet på Sommerskolen giver danske børn og unge i udlandet en bedre forståelse af deres rødder - og flere valgmuligheder, når de skal beslutte sig for et studiested.
Her er det værd at huske, at danske universiteter og handelshøjskoler ligger meget højt på den internationale rangstige af videregående uddannelsesinstitutioner. Derfor er det for Danes Worldwides medlemsfamilier en yderst fornuftig investering på et tidligt tidspunkt at sørge for at give deres børn et solidt kendskab til dansk sprog og kultur. Det er nemlig en forudsætning for overhovedet at komme i betragtning til optagelse på et uddannelsessted i Danmark. I artiklen om tidligere elev hos Danes Worldwide, Helene Würtz, kommer det klart til udtryk, hvor vigtigt det er at sætte sig ind i danske forhold. Som ved enhver flytning er det alfa og omega for god integration, at man har kendskab til det samfund, man slår sig ned i. Det kræver, at man forbereder sig i tide. Anne Marie Dalgaard, generalsekretær Danes Worldwide
DANES 4 - 2010
3
TEKST Marie Brynskov og Stine Wind FOTO Pelle Rink
Hvilket sprog taler et
grin Den Danske Sommerskole Hvad? Et tre ugers sprogophold for 9-18-årige danske børn bosat i udlandet.
Hvor? Undervisningen foregår på tre efterskoler på Fyn og Sjælland.
Hvordan? Fungerer som en slags kostskole med overnatning og bespisning, undervisning og fritidsaktiviteter.
Hvorfor? For at udvikle det danske sprog og opleve dansk kultur sammen med andre børn, der til daglig bor i udlandet. Nogle tager 9. klasses afgangseksamen. Læs mere på danes.dk .dk dk
4
?
Hvad betyder ”kaste perler for svin”? Og er det en særlig dansk humor, der får 30.000 danskere til at grine af stand-upkomikeren Anders Matthesen? Det prøvede Sommerskolens 374 elever - også - at finde svar på.
>> TEMA SOMMERSKOLE OLE
DANES 4 - 2010
5
TEKST Marie Brynskov og Stine Wind FOTO Pelle Rink
Ha ha ha ... fortsat ”Min far røg for meget hash – så hjemme hos mig legede vi meget ”hampen brænder.” Det danske publikum er flade af grin. I tv-stuen på en sydfynsk efterskole prøver en gruppe af Sommerskolens ældste elever at finde ud af, hvad der egentlig bliver sagt, og hvorfor det er sjovt. For hvordan skal læreren, der oversætter, få vittigheden til at give mening på engelsk? ”Humor er en af de ting, der har sværest ved at rejse over grænser,” siger lærer Daniel Agerbech, der i tre uger underviser udedanske børn i alderen fra 13 til 15 år i dansk på Sdr. Nærå Efterskole på Fyn.
Gensyn med vennerne Det er temadag om humor. Eleverne er spredt rundt på skolen, og i den grønne park bager solen ned over små klynger af piger iført røde klovnenæser. 13-årige Kathrine Schecter fra New Jersey, USA og 12-årige Selina Klinker fra Frankrig har travlt med at indøve deres klovnenummer. Begge har været på Sommerskole før, og for dem er gensynet med vennerne det bedste. ”Vi bor over hele verden, så det er svært at ses i løbet af året. I den periode holder vi kontakt blandt andet via Facebook og breve. Så det er dejligt at have tre uger sammen hver sommer,” siger Kathrine, der er på sommerskole for fjerde gang.
6
Imens er stand-up-gruppen i tv-stuen ved at analysere de danske komikeres sprogbrug og måde at kommunikere på. Er de personlige, eller spiller de en rolle? Angriber de andre, eller gør de grin med sig selv? Er sprogrytmen hurtig eller langsom? Selv om seancen foregår i bløde sofaer, er det danskundervisning på højt fagligt plan. ”Eleverne lærer en masse om sprogkarakteristik og samfundsmæssige dynamikker, og hvorfor en vis humor appellerer, så 30.000 danskere bliver enige om, at noget er
>> Humor er en af de ting, der har sværest ved at rejse over grænser
>> TEMA SOMMERSKOLE OLE
sjovt. Eleverne har nogle meget skarpe analyser,” forklarer Daniel Agerbech.
Ulækre talemåder På Bernstorffsminde Efterskole på Midtfyn har Sommerskolens yngste elever almindelig undervisning. Der ikke er så almindelig endda. I et lyst klasseværelse har en gruppe drenge og piger travlt med at skrive postkort til deres familier. På bordet ligger ”Ude og Hjemme” til at klippe-klistre med. En dreng rækker hånden i vejret: ”Hvordan staver man til: ’Jeg savner jer?’ ” Mange af pigerne har langt, lyst hår, og på papirskiltene foran eleverne står danske navne som Anna, Sofie, Christoffer og Christian. Ude på gangen sidder en firemandsgruppe og griner højlydt. Sara Ullstad og Sofia Artola bor begge i Spanien og kender hinanden fra sidste års Sommerskole. Sebastian Christiansen, 12 år, bor i Shanghai, mens Carl Jonas Elkjær, 12 år, kommer fra en anden del af Kina, nemlig Beijing. Gruppen har fået til opgave at udvælge tre danske talemåder, de skal opføre for klassen. Diskussionen bobler derudaf: Hvad betyder det ”at være på bølgelængde?” Eller ”at tale frit fra leveren?” Det sidste lyder ulækkert, er der enighed om.
Bål er et hit Efter dagens undervisning er der kage og saftevand i solen, før fritidsaktiviteterne starter: Svømning, fodbold på den store udendørs bane, gymnastik eller kreativt værksted, der i dag laver masker. På et udendørs bord ligger Mathilde Mogensen med våd gips klasket i ansigtet og damper i middagsheden. Hun har boet i USA hele sit liv med sine danske forældre og deler nu værelse med 12-årige Sarah Sørensen fra Belgien og Julia Jacobsen fra Tokyo. Spurgt om det sjoveste ved Sommerskolen svarer Julia Jacobsen: ”Svømning, kreative fag og snobrød. For i Japan laver man ikke bål, der er for lidt plads i storbyen.”
DANES 4 - 2010
7
TEKST Marie Brynskov FOTO Pelle Rink
Melodi: Britney Spears ”Hit me baby one more time”
Tag til Danmark one more time.
Oh Danmark, Danmark, det er her vi er. Oh yeah Lige op i Nordeuropa Oh Danmark, Danmark, det er rødt og hvidt. Oh yeah Landet er så dejligt.
Den lille Havfrue er vores bedste ven Og Danmark er dit hjeem Men du er fanget i Kinas grumme land Med ris og uden rent vand
Sliding down the remolade hills Taking pills in tivoli og bakken Having fun!
Bamse i tivoli med kylling Carlsberg is what they are drinking Møder Shu-bi-dua i karrusellen
Omkvæd: Faxe kondi, lakrids og is YUMMI! Dronning Magrethe, hun laver fis... Laver fis. DK er dejligt og det er sjovt, Det er såå goooooooooooooooodt
Omkvæd
Oh Danmark, Danmark, det er rødt og hvidt. Oh yeaaaaa We must confess that vikings are best
Oh Danmark, Danmark, det er her vi er. Oh yeah
13-15-årige elever på Sommerskolen har lavet ny tekst til et populært popnummer på temadagen om humor. Opgaven lød: Nævn alt det, der er dansk - på den sjove måde.
8
They beat all the reeeeeest Don’t you know what they can do So now we can sing And say it agaaaain Tag til Danmark one more time Omkvæd
>> TEMA SOMMERSKOLE OLE
Et ståsted, når verden rykker sig Afdelingsleder Solveig Engberg glæder sig hvert år til at møde sine elever fra fjernundervisningen ansigt til ansigt. Hun kalder det et privilegium at være en fast del af deres liv. ”Se, det er hende fra dvd’en,” er en bemærkning, Solveig Engberg ofte hører, når Sommerskolens elever bliver sat af ved havelågen af forældrene. En stor del af dem kender hende fra fjernundervisningen og synes allerede, at hun er ”deres” lærer, selv om de aldrig har mødt hinanden. Det er ottende år, Solveig Engberg er med på Sommerskolen: Et år som aktivitetsleder, fem som lærer og to som afdelingsleder for de 13-15-årige. ”Den største oplevelse er at få lov at være en del af børnenes tilværelse. Det er dejligt at møde dem år efter år og give dem et kæmpe knus, når vi ses. Man er et centrum, når resten af verden rykker sig,” fortæller læreren.
Ingen mirakelkur ”Harmoniske”, ”afbalancerede”, ”høflige”, ”nysgerrige” og ”gode til sprog” er betegnelser, hun bruger om eleverne, som for de flestes vedkommende allerede har boet på flere kontinenter.
20-30 procent af dem følger i forvejen fjernundervisning i dansk. At mødes personligt er en stor fordel. ”Der er trods alt en distance, når undervisningen foregår via computer. Jeg kan give bedre og dybere feedback på skoleopgaverne, når vi har haft så mange fælles oplevelser på Sommerskolen,” siger Solveig Engberg. Selv om lærerne mærker en klar forbedring af elevernes sprog, fra de ankommer, til de rejser, skal man ikke forvente mirakler på tre uger, siger hun. ”Forældrene har et stort ansvar for at holde sproget ved lige, så børnene udvikler sig i løbet af året. Sommerskolen kan ikke stå alene.” Det er forældrene ved at opdage, fornemmer hun. ”Det er for sent som 18-årig at finde ud af, at man gerne vil gå på et dansk universitet, og så opdage, at ens mundtlige dansk ikke er godt nok,” siger Solveig Engberg
37-årige Solveig Engberg har arbejdet på Sommerskolen i otte år. Til daglig er hun lærer på Danes Worldwides fjernundervisning med ansvar for 6. og 7. klasse.
Hvad er dansk? Hun nævner venskaber for livet og ”det at finde sit eget ståsted ” som de største gevinster ved Sommerskolen. Tre uger dag og nat sammen med danske børn fra 54 andre lande giver noget at tænke over. ”De skal finde sig selv og deres rødder i en global kontekst og i forhold til andre. Hvad er dansk? Fransk? Engelsk ? Hvad er globalt, internationalt?
DANES 4 - 2010
9
TEKST Stine Wind FOTO Pelle Rink
”Jeg fik lov til at udfolde mig”
24-årige Helene Würtz har tilbragt halvdelen af sin barndoms sommerferier på Sommerskole. I dag læser hun medicin i Danmark.
Helene Würtz er vokset op i Italien, hvor hun boede med sin familie, indtil hun blev 17 år. I den periode var hun på sommerskole syv gange. Hun husker især den følelse af accept og forståelse, som eleverne viser hinanden på Sommerskolen. ”I Italien følte jeg mig ikke italiensk, men jeg følte mig heller ikke dansk, når jeg var i Danmark. På Sommerskolen var alt så internationalt, og jeg var for første gang blandt andre børn, der kunne forstå min situation.”
Blev mere selvstændig Kontrasten mellem Sommerskolen og den strenge, disciplinerede skole i Italien var dog tydelig og kom til udtryk på flere måder. ”Da jeg kom til Sommerskolen første gang, havde jeg aldrig forestillet mig, at man kunne kalde sin lærer ved fornavn. Jeg syntes, det var fantastisk at opleve, hvordan jeg fik et personligt forhold til mine undervisere og aktivitetsledere – de engagerede sig rent faktisk i mig og de andre elever.” Men var det ikke kedeligt at gå i skole i sommerferien?
Helene Würtz skriver på sin kandidatafhandling og bliver til vinter færdig som læge. Om fem år kan hun efter planen kalde sig færdiguddannet hjertekirurg. 10
”Det føltes ikke som at gå i skole. Sommerskolen var noget helt andet, end jeg var vant til. I Italien blev der ikke lagt op til selvstændighed - det handlede om at læse en tekst og lære den udenad. Så for mig blev Sommerskolen et slags frirum,
hvor jeg fik lov at udfolde mig kreativt og selvstændigt.” Hvad er det bedste argument for at tage på Sommerskole? ”At man lærer rigtig meget dansk sprog og dansk kultur på de tre uger, man er afsted. Og at man får nogle venner, man ellers aldrig ville have fået.” Helene Würtz har i tillæg til Sommerskolen deltaget i Danes Worldwides fjernundervisning gennem flere år. Hun kalder de to ting for et godt supplement til hinanden og tror især, at fjernundervisningen har hjulpet hende til et større ordforråd.
Tilbage til Danmark Som 18-årig flyttede Helene Würtz tilbage til Danmark. Efter et halvt år på dansk højskole startede hun på medicinstudiet på Panum Instituttet i København. ”Ved studiestart var jeg rigtig glad for den læring om dansk kultur, jeg havde med i bagagen fra sommerskolen. Jeg vidste, hvordan man skulle agere. Uden de erfaringer havde det været en meget stor omvæltning at starte på et universitet i Danmark. Det kan måske være svært at forstå for andre, men der er stor forskel på, hvordan man omgås hinanden på uddannelsesinstitutioner i Danmark og i andre lande.”
>> TEMA SOMMERSKOLEN LEN
DANES 4 - 2010
11
FOTO Pelle Rink
374 børn kan ikke tage fejl: Sommerskolens udflugt til Tivoli var en succes. Nej tak til ballongynger og baljer - ja tak til Dæmonen, Rutchebanen og Det Gyldne Tårn.
Turen til Tivoli var ventet med længsel. Også af 10-årige Phillip Schnipper (midten), der har boet i Sankt Petersborg, Rusland, det meste af sit liv. ”Man skal være 1.40 meter høj for at prøve rutchebanen - jeg er 1.43!” 12
>> TEMA SOMMERSKOLE OLE TEKST Marie Brynskov FOTO Claus Christensen
Motivation er alt Det er ikke nok at tale dansk over aftensmaden, hvis man vil være rigtig skrap til både mundtlig og skriftlig dansk. Det har forældreparret Jesper Rhode og Adriana Rodrigues taget konsekvensen af. I år er deres 11-årige søn, Victor Rodrigues Andersen, hoppet alene på flyet til Danmark for at gå på Sommerskolen for første gang. Det seneste halvandet år er han blevet undervist i dansk via fjernundervisnings-programmet for at opfylde drømmen om at gå på et dansk gymnasium. ”Vi taler mest dansk hjemme, og Victor er meget motiveret for at blive god til sproget. Men vi har som forældre ikke en metodisk, systematisk tilgang til det,” siger hans far, Jesper Rhode, under familiens sommerferie i Danmark. ”Hvis man vil have, at børnene skal begå sig ordentligt skriftligt, er det godt at have det skriftlige undervisningsmateriale og dvd’ erne at holde sig til,” tilføjer Jesper Rhode, der til daglig arbejder for Sony Ericsson i Sao Paulo. Med en dansk far og en brasiliansk mor står verden åben for Victor Rodrigues Andersen, der har boet i Brasilien siden han var
seks måneder, når han engang skal beslutte, hvor han vil læse videre. Derfor er han selv motiveret for at kaste sig ud i dansk grammatik og lektielæsning.
Var pludselig klar til Sommerskole Og det er nødvendigt, mener faren. ”Hvis et barn ikke selv er motiveret for at lære sproget, så nytter det ikke noget. Sidste år viste han ingen interesse for Sommerskolen, men i år følte han sig åbenbart parat,” siger han. Han ser flere oplagte fordele ved at kombinere fjernundervisning og Sommerskole. Blandt andet giver de tre uger på Sommerskolen mulighed for at få sat ansigt på nogle af de lærere, Victor kender fra fjernundervisningen. ”Desuden håber vi, at en god oplevelse på Sommerskolen giver lyst til at give lektierne en skalle resten af året,” siger Jesper Rhode.
11-årige Victor Rodrigues Andersen med sin far, Jesper Rhode, på friweekend fra Sommerskolen. Familien bor til daglig i San Paulo i Brasilien.
DANES 4 - 2010
13
TEKST Magnus Boding Hansen ILLUSTRATION Rasmus Hald
e r e k s n a d e Ud KRAK
S
Stadig flere udedanskere kommer i Kraks Blå Bog. Har Danmark omsider fået øje på danskerne uden for andedammen?
BLÅ BOG
2011 0 1 0 2
Mere end ti procent pro af de nyoptagne i Kraks Blå Bog er e i år udedanskere. En af dem er Preben Hjortlund, Danes Worldwide-repræsentant i Hanoi og Worldwide-rep administrerende direktør i HITC/Schmidt administrerend Group. ”Han er optaget, optage fordi han gør noget ud af, kommer fra,” siger redaktionshvor han komm Dal fra det populære chef Hanne Da kendis-opslagsværk fra Gads Forlag. kendis-opslagsv ”Vi lægger stor vægt på, om man er en ggod go d repræsentant repræsenta for sit land. Det er faktisk ” f ktisk et af optagelseskriterierne. fa opt Hun at Kraks Blå Bog er for H n understreger, Hu understre de d anerkendte og ikke de kendte. Små 30 af er Danes af bogens opslagpersoner ops Worldwide-repræsentanter. Worldwide-r
Serr verde S Se verden omkring os Udviklinge med mere anerkendelse Udviklingen U af er startet for få år a udedanskere udedan siden. Den undrer ikke Anne Spare siden. De Nielsen, N elsen, der er fremtidsforsker i Ni Future Navigator og derfor god til F ture N Fu at tidens tendenser. a identificere ident
FORL GADS 14
AG
>> TENDENS
s e d n e k r e n a ”Det er en del af en globaliseringstrend. De senere år er virksomheder af nød blevet bedre til at tænke på verden – det er for eksempel helt nyt, at man kan være chef i Mærsk uden at være dansker.” Det kunne tyde på, at vi omsider er ved at blive et multikulturelt samfund, mener hun. ”Måske vi er blevet mere imødekommende og bevidste om behovet for relationer til verden omkring os.”
Klaphatten sidder godt fast Anne Spare Nielsen ser en tendens til, at udedanskere er mere åbne for verden. Selv møder hun mange erhvervsfolk i Danmark, som stadig tror, Kina kun kan kopiere, mens dem, som arbejder i udlandet, er langt mere fordomsfri og med på noderne. Vi har ikke helt afklædt os klaphat og skyklapper: ”Danmark er en lille andedam koncentreret om sig selv. Når udedanskere hører, hvor meget vi herhjemme kan diskutere et burkaforbud i Folketinget og en strandet hval i Vejle, så tror jeg, de tager sig lidt til hovedet.”
En bevidst strategi Åbensindede udedanskere, globalisering og multikulturalisme. Det lyder farligt flot. Redaktionschef for Kraks Blå Bog, Hanne Dal, nævner dog også en mere jordnær
forklaring på udviklingen: Det har været en bevidst strategi at kigge udenlands. ”Vi har gjort mere ud af, at det ikke skulle være rent københavnsk. Vi har prøvet at få hele Danmark med og har samtidig kigget efter og vurderet dygtige danskere udenlands. Vi vil gerne være brede og dækkende.” Også internettet, nye gode kilder, kontakter, netværk og fagmedier har hjulpet dem til at spotte folk uden for rigets grænser.
”snobbebogen”. Sådan har det været siden sagen om Peter Brixtofte. Før da slettede man folk, hvis de fik en vanærende dom, eksempelvis for nazistforbindelser efter Anden Verdenskrig. Den praksis blev droppet: ”Det svækkede bogens opslagsfunktion,” forklarer redaktionschefen. Forretningsmanden Klaus Riskjær var en af dem, der nåede at blive slettet inden den kovending.
Vil gerne have hjælp
Kraks Blå Bog har to fuldtidsansatte og en række anonyme, ulønnede fagkonsulenter. Året rundt støvsuger redaktionen medierne, deres kilder og netværk for nye navne, som efter grundig vurdering enten optages eller kommer på venteliste. De læser også Danes Worldwides medlemsmagasin. Alene kan de dog ikke klare det, og især tip fra udedanskere er velkomne. Udlændinge kan komme med ”Vi behandler alle velbegrundede forslag Ikke kun danskere i udlandet, men også til nye opslag seriøst. Især dem fra de udlændinge i Danmark kan optages. Der udeboende er en gælder dog lidt nødvendig andre regler for Kraks Blå Bog hjælp,” siger dem: De slettes En håndbog med biografier over Hanne Dal. igen, hvis deres nulevende personer. Udkom tilknytning til første gang på initiativ af Ove Klik ind på Danmark daler. Krak i 1910 med ca. 3.000 blaabog.dk, hvis Danskere slettes til biografier. I 2010/2011-udgaven du har et forslag gengæld aldrig fra var det tal vokset til 8.141. til en kandidat. bogen, som nogle drilsk kalder for
>> Vi har ikke helt
afklædt os klaphat og skyklapper
DANES 4 - 2010
15
TEKST Michael Kristiansen FOTO Keld Nauntoft/Scanpix
Find 5 fejl Det bliver modstandernes svagheder mere end egne styrker, der afgør næste folketingsvalg, skriver politisk kommentator Michael Kristiansen i denne analyse.
16
Det næste folketingsvalg bliver noget helt særligt. Meget lidt vil være, som det plejer. Normalt er det jo en siddende statsminister, der forsøger at opnå genvalg – med baggrund i gennemførelsen af den politik, vedkommende vandt sidste valg på. Men ved det næste folketingsvalg er det en ikke tidligere valgt statsminister, der forsøger at blive valgt. Det er en statsminister, der undervejs fik posten foræret af Anders Fogh Rasmussen. Og en Lars Løkke Rasmussen, der forud var noget ramponeret efter massiv kritik af hans bilag som minister og borgmester. Læg dertil og oveni, at stort set ingen af valgløfterne fra den foregående valgkamp reelt er blevet indfriet. Skattestoppet er sprunget i stumper og stykker, løfterne om folkeafstemninger om EU-forbeholdene fortoner sig ud i fremtiden, og Foghs retorik om mere velfærd til alle tåler næppe en genudsendelse. Med andre ord: VK-regeringens indgang til det næste valg er skrøbeligt, og når vi nu efterhånden skifter regering med ti års interval, så skulle den sag vel være klar.
Michael Kristiansen
Ingen politisk dybde
2007- Vært i tv-programmet ”Mogensen og Kristiansen” på TV2 news 2005 - Kommunikationsrådgiver og direktør i Kristiansen Strategy 2000-2005: Rådgiver for Anders Fogh Rasmussen og Venstre Har skrevet flere politiske biografier.
Et magtskifte er på vej i Danmark. Men så simpelt er det bare ikke. For heller ikke oppositionen stiller i skræmmende opstilling. Selv fraregnet Helle Thornings sag med sin mands skatteforhold, der reelt truer hendes chancer for at overhovedet at komme i betragtning som statsminister, fremstod oppositionen ikke imponerende.
Thorning er hverken vor tids socialdemokratiske svar på Stauning, Kragh eller Anker Jørgensen. Hun har hverken idéerne eller indignationen til at fremstå som en stor politisk leder – i hvert fald ikke endnu. Og efter et blodfattigt forsøg på at vinde magten ved sidste valg sammen med Socialdemokratiets naturlige samarbejdspartnere fra de radikale, har Helle Thorning kastet sig ud i et politisk eksperiment med SF og Villy Søvndal. Hvad parløbet med de radikales Margrethe Vestager manglede i vælgermæssig gennemslagskraft, har parløbet med Søvndal fået til overflod. Så umiddelbart en succes, men også en skrøbelig en af slagsen. For selvom SF i disse år er buldret ind mod den politiske midte, har samarbejdet ikke givet Thorning nye muligheder for selv at formulere et klart politisk projekt. Sammen har S-SF smart spillet ud med et forslag om at arbejde 12 minutter mere om dagen – og så er den krise løst. En sådan mangel på politisk dybde holder under ingen omstændigheder, hvis hun vinder magten. Spørgsmålet er, om det overhovedet holder til at bringe Helle Thorning til magten.
Har lært af Fogh Sommeren har ikke ændret på dette – tværtimod. Det, der før sommerferien tegnede til at blive afslutningen på et helvedes halvår for VK-regeringen, ændrede sig pludseligt med sagen om Helle Thornings britiske mands skatteforhold.
>> ANALYSE Helle Thorning-Schmidt skal prøve at vinde statsministertaburetten i en tid, hvor politikere skal være pletfri. Her er hun hastet hjem fra ferie for at forklare pressen om sin mands skatteforhold.
Umiddelbart en privatsag og en sag, der dukkede op i formiddagsbladet B.T., som også ved tidligere lejligheder har beskæftiget sig med Helle Thornings private forhold. Ikke mindst det forhold, at hun ville sende sin datter i privatskole, selv om hun politisk advokerede imod at sende sine børn ud af folkeskolen. Skattesagen har de samme undertoner. Politisk vil Thorning bekæmpe skatteunddragelse, skattespekulation og det, der er værre. For eksempel hænger hun i kampagner Danske Banks direktør ud for at slippe for billigt i skat. Hvad med din egen mand, Thorning? lød retorikken. Thorning håndterede sagen prompte og med en nærmest Foghsk ”der er ikke noget at komme efter”- stædighed og fasthed. Og det virkede umiddelbart. De fleste medier pakkede sagen ned, B.T.s konkurrent, Ekstra Bladet, omtalte den ikke udover en nærmest – for Helle Thorning – hyldestagtig Sankt Hans aften- reportage. Flere ledende kommentatorer dømte sagen lukket. Lige indtil sagen eksploderede, da B.T. en måned
senere kunne afsløre, at der atter var alvorlige uoverensstemmelser mellem, hvad Helle Thorning havde sagt om mandens ophold i Danmark, og det hun personligt havde oplyst til Justitsministeriet ved anden lejlighed.
Lige dårlig omtale Nu sprang alle medier ombord, og fra sin ferie udtalte Thorning, ”at hun havde sløset”. Åbenbart så meget, at hun hastede hjem for at krisehåndtere sagen en gang mere. En ikke bare spildt politisk sommer for oppositionen, men en sommer, der risikerer at svinge pendulet tilbage i VK-regeringens favør. Om Helle Thorning slipper helskindet ud af skattesagen, vil de kommende måneder give et fingerpeg om. Men når sagen ikke definitivt udsletter oppositionens håb om en valgsejr, så skyldes det ikke mindst, at udenrigsminister og formand for de konservative, Lene Espersen, har formået at trække mindst ligeså megen dårlig omtale som Helle Thorning henover sommeren.
Svaghed afgør valget Og modsat den socialdemokratiske leder så plaffes Lene Espersen ned af sine egne. Hun udviser dog også et helt særligt talent for at få ting til at mislykkes. Som den eneste regeringsleder formår hun ikke at lande i Kabul til en stor konference. Og som den første danske udenrigsminister formår hun at påkalde sig interesse, fordi hun ikke deltager i det relativt ligegyldige EU-udenrigsminister møde i juli måned. Man kan klandre hende for ikke at eliminere sine modstanderes muligheder for at ramme hende, men omvendt er hun nu endt så meget i den negative spiral, at der skal lidt af et politisk mirakel til at vende situationen. Hun står nu så ringe, at et flertal af danskerne ikke bryder sig om hende som udenrigsminister, og en stor andel af konservative vælgere vil af med hende. Espersens krise er også en krise for regeringen, for statsminister Lars Løkke har brug for en stærk alliancepartner i den næste valgkamp. Hans egen styrke er næppe nok til at vinde valget.
DANES 4 - 2010
17
TEKST Louise Windfeld-Høeberg
Dannelsesrejsen Solsortene synger, regnen er holdt op, det klarer op i horisonten. De diskuterer et eller andet om Det Kongelige Teater på P1 ude i køkkenet, hvor der dufter så mageløst af kaffe. Drengene ser statskontrolleret kvalitetssommerferie-morgenfjernsyn og spiser fedtfattig, økologisk yoghurt, der glider ned som var det en yppig dessert. Min mand nyder, at der er varmt vand i hanen, at der ikke engang lugter mistænkeligt af gas, at der tilmed er strøm på badeværelset og at han har al den tid i verden, han synes, han har brug for, fordi han ikke om lidt skal kæmpe sig gennem Kathmandus kaotiske morgentrafik. Vi er, som så mange andre familier i udlandet, på den årligt tilbagevendende dannelsesrejse til Det Gamle Fædreland, der først og fremmest skal give os et ordentligt skud af national identitet - nok til at holde os danske i resten af året, hvor vi har base i Nepals hovedstad.
18
Det er en alvorlig sag at skabe nationale fundamenter. Mit eget er allerede næsten smuldret bort. Jeg er efterhånden så utilpasset i det danske samfund, at løbet er kørt for mig. Jeg hører ikke rigtig hjemme der mere. Jeg savner nemlig verden mere i Danmark, end jeg savner Danmark ude i verden.
>>Jeg er efterhånden så utilpasset i det danske samfund, at løbet er kørt for mig
Men det er min egen voksenhemmelighed. Noget jeg naturligvis ikke kunne drømme om at sige højt, mens mine tre sønner hører på det. For det ville jo ødelægge det hele. I stedet sætter jeg alt ind på at markedsføre Danmark som vores lille paradisiske smørhul, hvilket det jo i virkeligheden også er i de 11 måneder af året, hvor vi sidder på den anden side af jorden. Så håber jeg, at det virker, og at drengene ikke ender med at blive alt for rodløse og føler, at de ikke hører til nogen steder. De skal ikke ende, som jeg er endt, hvis det kan undgås. Det er derfor, jeg har påtaget mig at spille rollen som kronisk Danmarksentusiast 24/7. Danmark er verdens bedste demokrati, siger jeg til mine sønner. Dronning Margrethe er verdens fineste dame. Vi har jordens smukkeste flag og de kønneste piger. Vi har de bedste soldater og den
>> KLUMMEN mest vidunderlige mad, og så har vi et hav af fantastiske traditioner. Det forsøger jeg så at bevise i virkeligheden. Jeg holder danske børnefødselsdage året igennem for måbende internationale skoleklasser, der for første gang smager lagkage og kakao med flødeskum og ikke rigtig kan finde ud af, om man nu kan være bekendt at tørre mund i servietterne med Dannebrog på. Jeg laver julekalender, adventskrans og fastelavnsris og inviterer alle naboerne til tøndeslagning. Jeg klipper gækkebreve og puster æg. Til Sankt Hans laver jeg heks og insisterer på, at vi synger den gamle version af ”Midsommervisen”, selv om den er rigtig svær. Jeg sætter ”Far til Fire” og ”Olsenbanden” på dvd-afspilleren i tide og utide for at fastholde billedet af det gamle fædreland. På overfladen går det meget godt med at bilde drengene ind, at de er danske. ”Det er mit land, og jeg elsker det,” siger Christoffer på 6 år. Jeg bliver helt lettet og føler, at jeg har bestået en eller andet imaginær eksamen i national indoktrinering. Problemet er, at Christoffer siger det samme, endda endnu oftere, om Sydafrika, for der er han født, og der har han været over 20 gange, hvorimod det i år kun er hans syvende tur til Dannevang. Hans syvende dannelsesrejse til eventyrlandet, der er befolket med gavmilde bedsteforældre og lyshårede fætre og kusiner, der inviterer i Legoland og Tivoli. Hvor både far og mor holder (næsten) fri samtidig, hvor isene flyder i en lind strøm, og hvor der ikke er noget at være bange for. I Danmark er der hverken farlige dyr, borgerkrig eller voldelig kriminalitet, og så er politiet oven i købet søde og til at stole på, og man skal ikke betale dem ekstra. Solen går aldrig helt ned. Alle børn har sko på. Der er så rent i Danmark – så rent, at man kan drikke vandet direkte fra hanen.
Og mælken smager næsten lige så godt som sodavand. I supermarkederne kan man få alt. ”Ih, skal vi i Netto,” siger Sebastian på 8 år begejstret og lyser op, som havde jeg sagt, at vi skulle i legetøjsbutik, og at der ville være frit valg på alle hylder. Bugnende hylder er en attraktion i sig selv, særligt for Alexander på 11, som jeg fødte i Zimbabwe, hvor vi boede de første seks-syv år af hans liv. For ham er tomme hylder stadig normalen. Sådan har jeg det også. Selv om der sådan set er udmærkede butikker i både Zambia, hvor vi boede tidligere, og nu i Nepal, så er det jo ikke … nå ja, ”Netto”. Derfor kan jeg ikke lægge mine koldkrigs-russiske indkøbsvaner fra mig: Jeg køber to af det hele, for man ved jo aldrig, hvornår man kan få det igen. I det hele taget er det svært ikke at afsløre sig selv som ”særling på sommerlejr”, når man har tillagt sig andre vaner eller bare ikke er fulgt med samfundsudviklingen i Danmark. Særligt i begyndelsen kan det være en hård kamp ikke at falde for meget igennem. Først er der naturligvis sproget. I år er det ”top” jeg hurtigt har tilføjet til mit tilpasningsvenlige talesprog. Det bruges tilsyneladende foran flere tillægsord, som for eksempel i ”top-stresset”, der betyder at have travlt på en småforvirret måde. Sidste år var det ”super”. Og året før det var det henholdsvis ”på den korte bane” og ”på den lange bane”, men de to begreber er efterhånden på vej ud igen og bruges kun af kommunalpolitikere i ”Udkants-Danmark”, der så er et ord på vej ind. Der er andre områder, hvor Danmark efterhånden virker så fremmed: Det danske tidsbegreb og det, at regler skal overholdes til punkt og prikke. Tag nu min tur forleden fra København til det lånte hus i Virum: Mellem Svanemøllen og Holte kører der i sommerperioden ikke tog, da skinnerne skal repareres. I
stedet er der indsat ”togbusser”. De kører hvert tiende minut og følger en minutiøs køreplan. Derfor måtte vi søndag morgen holde ind til siden flere gange i 40 til 90 sekunder for at få tidsplanen til at holde nøjagtigt. En ældre gangbesværet dame bad om at få lov til at stige af bussen ved en af disse pauser. Det fik hun naturligvis ikke lov til. Det ville jo føre til alt muligt, sagde chaufføren. Nej, i Danmark er der i det hele taget ikke megen hjælp at hente. Gå ind i en stor sportsforretning og spørg efter en dommerfløjte, og du vil få at vide, at ”Hvis vi har det, skal det stå derovre”. Ingen af de unge mennesker kunne drømme om at vise dig varen. De skal jo lige sende en SMS. Jeg fandt aldrig nummer 37. I stedet var der udsalg i afdelingen for ”fodboldsupport”, så jeg købte rigeligt af dannebrogskasketter, pandebånd og landsholdstrøjer, som vi kan tage på ved festlige lejligheder ude i verden og fortsat føre os frem som de danskere, vi forsøger at være resten af året.
Louise Windfeld-Høeberg Journalist ved Weekendavisen. Forlod Danmark i 1999 og har boet i Zimbabwe, Zambia og nu i Nepal. Mor til tre drenge og to romaner. Hendes mand er udstationeret for Danida. Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger.
DANES 4 - 2010
19
Skriv til os! Velkommen til Ung-til-Ung. Vi hedder Christian Jauernik og Jonathan Hölzler, begge 16 år. Vi vil fremover skrive her i bladet, og vi håber, I vil oprette en profil på Mødestedet på Danes.dk og diskutere med os: Om bladet, idéer til artikler, jeres eget liv … Vi ses på Mødestedet!
FOTO Nanna Krutzmann
sommerens
TOP 5
5 fedeste sommerfilm:
5 gode grunde til at glæde sig til næste VM:
1. Predators. Monstre der jagter en gruppe mennesker? Bring it on… 2. A-team. Sommeraction til den helt store guldmedalje. 3. Twilight Eclipse. Hvis du er hunkøn, har du sikkert allerede set den syv gange. 4. Shrek den lykkelige. Med Shrek i hovedrollen kan det ikke gå galt. 5. The Expandables. En stjernespækket film, der handler om en gruppe snigmordere. Hvad kan gå galt?
1. Ingen Jabulani bold. Så kan det være, vi får set lidt bedre afleveringer og mere sikkert målmandsspil, selv om det var meget sjovt at se Robert Green fra England fumle bolden i eget mål. 2. Ingen Vuvuzelaer. Behøver ingen nærmere forklaring. 3. Måske målkamera? Som FIFA har overvejet at bruge efter dommerens fatale fejl i kampen England-Tyskland 4. Samba-bold. Jeg håber, nok som de fleste andre, at Brasilien atter vil spille den slags fodbold vi alle elsker at se. 5. Dansk VM sejr. Ej, bare en joke! Men en tysk VM sejr? Tysklands unge hold imponerede alt og alle ved at spille så flot offensivt fodbold. Med lidt ekstra erfaring på kontoen for de unge på holdet kan det være, de kan gå hele vejen og snuppe den prestigefyldte pokal.
Lyn-interview: Radiovært Daniel Bruun, 15 år, ungfm.dk Hvilken radiokanal hører du mest selv? Jeg hører mest P3. Det er rigtig underholdende, og det er også lidt det samme, som det vi laver. Jeg hører også tit P5000 – en ungdomsradiokanal.
20
Er der nogle gange folk, der ikke tager dit radioprogram seriøst, fordi du ”kun” er 15 år? Ja, folk eller bands, vi interviewer, siger tit: ”Men I er jo kun 15 år”. Så ja, der har været en hel masse.
Hvilke råd vil du give andre unge, der prøver at blive radioværter? Kæmp for det. I skal ikke give op. Lyt ikke til dem, der siger, at I er alt for unge. I starten troede jeg ikke selv på det, men jeg gav ikke op. Så mit råd er: Kæmp.
Bliver du nogensinde nervøs, når du er på radio? Ja, før vi begynder programmet, men jeg har vænnet mig til det. Hvis det går galt midt inde i programmet – hvis musikken ikke virker – så kan jeg godt blive lidt nervøs. Det kan man godt høre på min stemme. Så bliver man lidt stresset.
Tror du stadigvæk, at du arbejder med radio om ti år? Ja, det håber jeg. Jeg vil tage en uddannelse på journalisthøjskolen i Århus. Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde på tv, men jeg brænder allermest for radio. Mød Daniel på Mødestedet på danes.dk, hvor han søger historier om unge i udlandet.
>> UNG -TIL-UNG
Christian Jauernik og Jonathan Hölzler bor i København, men
Hvem er jeg? Christian Jauernik skriver
”Men så er du jo slet ikke dansker…” Den sætning har jeg hørt ikke så få gange. Ja, jeg har en irsk mor og en far fra Ungarn, men gør det mig mindre dansk? Jeg har boet i Danmark hele mit liv (ligesom min far) og har et fint dansk pas. Jo, jeg er dansker. Dansk statsborger. ”Så du har ikke noget dansk blod i dig?” er også noget, folk nogle gange spørger mig om. Men hvad er dansk blod egentlig? Er det rødt og hvidt - og kan du synge den danske nationalsang? Vil mine børn få ”dansk blod”, eller skal man nedstamme direkte fra Harald Blåtand for at få det? I så fald kan der ikke være meget dansk blod i Danmark.
Jeg har tit tænkt på, hvad der egentlig ville ske, hvis jeg flyttede til Irland. Ville jeg så blive betragtet som irer? ”Du er ikke født her, så du er ikke irer,” kunne det lyde. Men hvad er jeg så? Lad os nu tage et fint eksempel: Caroline Wozniacki. Dansk? Hvis du spørger folk på gaden, vil svaret nok nogle gange være et stort rungende NEJ. Men det synes jeg, hun er. Måske en dansker med polsk familie (og polske spisevaner, hvad ved jeg). Og der ringer ingen alarm for mig, hvis hun også føler sig polsk. Det er altid svært at flytte til et nyt land. Ny kultur. Nye mennesker. Måske endda nyt sprog. Når man så har været der et stykke tid, så ser jeg ingen grund til ikke at blive statsborger. Det betyder så, at du skal af med dit danske pas. Men hvorfor nu det? Bare det at man begynder at føle sig [indsæt valgfri nationalitet], behøver ikke at betyde, at man føler sig mindre dansk.
har begge erfaring med at tilhøre to forskellige kulturer.
Hvorfor er der disse barrierer mellem lande? Ikke to mennesker er ens. Hvem ved, jeg kan have mere tilfælles med Huan Dong i Kina end med min nabo. Er man dansker, hvis man kan svare på en masse spørgsmål om Danmark, som ikke engang mange ”rigtige” danskere selv kan svare på? Er man dansker, hvis man lærer latterlige ordsprog som ”han har ikke en kinamands chance?” Eller er man dansker, hvis man kan kværne sig igennem en hel skål ris a l’amande uden at brække sig over sit Arne Jacobsen-designede spisebord? Hvis du på nuværende tidspunkt har tygget dig gennem teksten, så vil jeg da ikke snyde dig for en værdig konklusion: Man er, hvem man selv føler, man er. Man er ikke, hvem andre føler, man er. Jeg er både dansker og irlænder.
”Hvem er du?” DANES 4 - 2010
21
TEKST Marie Brynskov FOTO Pelle Rink
Tal sammen om uligheden Hvor mange sprog kan et barn lære? Hvad med hjemve? Hvordan får man et meningsfyldt liv på udebane? Otte år i udlandet har klædt psykolog Mette Nayberg på til at besvare spørgsmål fra medlemmerne. Det starter tit med, at mor eller far får tilbudt et spændende job i udlandet. Det giver en ulighed fra starten, som man bliver nødt til at tage stilling til, lyder psykolog Mette Naybergs første bud til familier med den ene fod på vej ud i verden. ”Dybest set er det jo en fantastisk chance. Men ud over, at det er en positiv udfordring, så kan det gå hen og blive noget helt andet, hvis man ikke kan dele nogle af de svære ting, der måtte komme op. Nogle af problemerne ville også opstå, hvis man skulle flytte fra Sønderjylland til København, men der skal være en dialog om Psykolog Mette Nayberg rådgiver medlemmer af Danes Worldwide om de udfordringer, udlandet byder på.
det: Hvis vi flytter ud – hvordan kan vi så få vores samlede familieliv til at fungere?” siger Mette Nayberg. Opdraget til selvstændighed Selv har hun boet i England, Tyskland og Sverige i sammenlagt otte år på grund af mandens skiftende jobs. De to sønner var henholdsvis tre og fem år, da familien forlod Danmark. Mette Nayberg har hovedsagligt uddannet sig undervejs, men også arbejdet i Danmark. Hun trækker på egne erfaringer, blandt andet når det gælder om at finde arbejde til den medfølgende M/K. At få et nyt arbejde på det niveau, man havde hjemmefra, kan være sværere, end man troede. ”Så udfordringen er at sætte ambitionsniveauet ned og acceptere, at man kan avancere hurtigt. Men vi bliver let som mennesker låst i det, vi var før. Før vi rejste, havde jeg status – hvem er jeg nu? ” siger psykologen. Læg en plan Det er i det hele taget vigtigt at få talt tingene godt igennem fra starten, så man kan handle derefter. ”Jo længere, man kan tale konkret ud i fremtiden, jo bedre. For eksempel: Rejser man også ud for at få tosprogede børn? For så skal man allerede på forhånd tale om, hvad man gør, når man kommer hjem igen,” råder psykologen. Mange af de spørgsmål, Mette Nayberg bliver stillet, handler om børnenes trivsel. Sprog fylder meget: Kan mit barn være tresproget? (Ja, sagtens!) Og venskaber: Hvordan siger vi farvel til den bedste veninde? ”Min indstilling er, at uanset hvor man er, så finder man en bedste veninde eller ven. Henover livet kommer du til at slippe nogle bedste venner og må sige ”farvel” eller ”vi ses igen.” Det er vigtigt at arrangere, at man besøger hinanden, mens man er ude.” Det kan være en god idé på forhånd at opspore en børnefamilie i det nye nærområde og så mødes meget hurtigt. ”Børn accepterer hurtigere den nye situation, hvis de med det samme møder nogen, de kan identificere sig med,” siger psykologen.
Du kan fremover læse uddrag af Mette Naybergs samtaler med medlemmerne. Bringes kun med tilladelse. Læs mere om rådgivning på danes.dk anes.dk 22
>> RÅDGIVNING
Børn og udstationering
Bil med til Danmark
Spørgsmål: Vi er et par, der står over for en udstationering. Vi vil gerne have en vejledning i, hvordan vi bedst muligt fortæller vores datter (6 år) og søn (2 år), at vi skal flytte til udlandet. Vi ønsker råd til, hvordan vi sikrer, at børnene føler sig mest muligt trygge og oplever det at skulle flytte som noget positivt. Med venlig hilsen /Kvinde
Spørgsmål: Vi bor i Spanien og har gjort det siden 1990. Nu overvejer vi at flytte til Danmark. Er der bestemte tider på året, der er mere hensigtsmæssige rent skattemæssigt end andre, og hvilke regler er relevante med hynsyn til import af bil? Vores indtægter består stort set udelukkende af pensioner. Med venlig hilsen /Kjeld Ejler, Spanien
Svar: Find en god og positiv situation med kontakt og tid nok, hvor I kan fortælle jeres ældste, hvad der skal ske. Forbered det, I vil sige, så det bliver tydeligt og kort. Forbered jer på reaktioner og på at kunne rumme dem. Lad den ældste fortælle og reagere. Vis forståelse uden at tage følelserne fra hende. Hun skal selv øve sig i at være sammen med sine reaktioner. Snak eventuelt lidt om, hvad I sammen kan gøre. Sig, at I også kommer til at savne, men gerne vil ud i verden. Lov ikke meget og slet ikke noget, I ikke kan holde.
afskedsfest. Skype med venner og bedsteforældre, så barnet ved, hvordan det vil være. Skaf eventuelt kontakt til et dansk barn i den by, I skal rejse til, som I kan skrive til og besøge på en inspektionsrejse. På den måde skabes noget at se frem til. Bliv ved med at introducere mere om jeres nye land, vis billeder og læs bøger. Samarbejd hele tiden med jeres datter og husk, at det er ok, hvis hun siger nej til at snakke eller hellere ville være blevet, hvor I bor nu.
Forældrenes troværdighed
Den yngste er så lille, at han bare følger med familien. Han vil se storesøster græde og skælde ud og begynde at glæde sig, i hvert fald til dele af hendes nye liv. Snak med den yngste og fortæl hele tiden, hvad der sker, selvom han ikke har så meget sprog endnu. Begge børn har en alder, hvor forældrene stadig er de vigtigste. De skal kunne mærke og se i handling, at far og mor har taget en beslutning, de er glade for og derfor har tænkt sig at føre ud i Råd til dagene efter Læg mærke til, hvordan hun trives. livet. Børnene vil det, forældrene Spørg direkte, for eksempel: Er du vil. Trives de voksne, trives børnene også. stadig sur? Introducer langsomt Venlig hilsen det gode, I har at se frem til og de dele af jeres nye liv, som I ved, hun Mette Nayberg, psykolog vil kunne lide. Accepter hendes reaktioner.
På længere sigt Planlæg, hvad I sammen skal gøre for, at flytningen bliver ok. For eksempel kunne I lave en
brugte bil, som man personligt har ejet og benyttet i de seneste seks måneder og som har kørt mindst 6000 km, kan indføres told- og momsfrit fra et andet EU-land. Betingelsen herfor er imidlertid, at bilen ikke i de første 12 måneder efter indførslen må sælges, pantsættes eller udlejes. Under alle omstændigheder skal der stadig betales registreringsafgift på bilen. Registreringsafgiften beregnes ikke blot på baggrund af bilens købspris, men på baggrund af, Kære Kjeld Ejler hvad SKAT skønsmæssigt Svar: Mig bekendt er der ikke bestemte tidspunkter på året, hvor fastsætter bilens markedsværdi til. Bilen registreres på et af SKATs det vil være mere fordelagtigt at skattecentre, hvor man skal betale flytte tilbage til Danmark rent registreringsafgiften. På SKATs skattemæssigt. Ved indtræden af hjemmeside kan man beregne den dansk skattepligt sker der sædvanligvis en omregning af den forventede afgift. Ved bilens ankomst til Danmark skal bilen personlige indkomst og kapitalsynes ved et almindeligt teknisk indkomsten til helårsindkomst. syn såvel som et såkaldt ”toldsyn” Herved omregnes eksempelvis et Med venlig hilsen halvt års pension til, hvad vedkommende ville have fået i hele Rasmus Kjærgaard Nielsen Juridisk medarbejder, året, og beskatningen er derefter Danes Worldwide forholdsmæssig. Ved indførsel af nye biler pålægges som udgangspunkt 10 procent told såvel som dansk moms på 25 procent, beregnet på baggrund af fakturaprisen plus fragt og forsikringsomkostninger. En
EKSPERTPANELET
Psykolog Mette Nayberg:
Skatteekspert Finn Madsen
Advokat Thomas W. Færch
Cand. psych. fra Århus Universitet.
Partner i skatteafdelingen hos
Uddannet på Kbh.s Universitet med
Direktør i Dansk Krisekorps med 300
revisions- og rådgivningsfirmaet
en mastergrad fra USA. Kan rådgive,
ansatte psykologer og associeret
BDO ScanRevision.
hvis du skal købe fast ejendom i
partner i konsulentfirmaet HR7.
Tyve års erfaring i rådgivning af
Danmark eller har brug for hjælp af
Har været udstationeret med mand
udedanskere om f.eks. social sikring,
privatretlig karakter, f.eks. ved
og to sønner i England, Tyskland og
skat, forældrekøb og køb af
skilsmisse og udarbejdelse af
Sverige i otte år.
ferieboliger.
testamenter.
Læs mere me om eksp eksperterne per erte på danes.dk DANES 4 - 2010
23
TEKST Marie Brynskov FOTO Claus Christensen
Showkoret Læderhalsene, blandt andet kendt fra musicalen Atlantis, gav alt, hvad den kunne trække i Kronborg Slots smukke Riddersal.
”Allesammen, klap med hænderne over hovedet!” Stilen var lagt lige fra start, da musicalkoret Læderhalsene gjorde deres entré på scenen i Kronborgs Slots højtidelige og højloftede Riddersal med 200 gæster på stolene. Korets 25 mænd og kvinder åbnede iført hvide gevandter og glade smil Kronborgmødet – nummer 70 af slagsen i Danes Worldwides 91-årige historie. Eftermiddagen igennem forbandt de tradition og fornyelse med sange lige fra Disneys Junglebogen til Eurythmics og danske firserhits som supplement til ”Danmark nu blunder den lyse nat” og ”Kong Christian stod ved højen mast.”
Udelængsel er godt Årets taler var et kendt ansigt til Kronborgmødet – nemlig adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegard Andersen, der med et smil beklagede, at han i år gik glip af de gode taler, fordi han selv skulle holde for. Han har boet i udlandet i ni år med kone og tre børn og fortalte, hvor meget det har betydet i familiens tilknytning til dansk sprog og kultur at bruge Danes Worldwides tilbud om fjernundervisning og Sommerskolen. Han understregede desuden vigtigheden af at rette antennerne mod udlandet.
Kronborgmødet fejrede sin runde fødselsdag med højt musicalhår, besøg af en skibsreder og en dansk verdensdame fra Boston.
”Danskere har altid haft udlængsel, og det har været godt for Danmark. Driftige entreprenører har lært af udlandet, er kommet hjem til Danmark og har startet fantastiske virksomheder,” sagde han. Her tænkte han også på ”sit eget” A.P. Møller-Mærsk. ”Stifteren af A.P. Møller-Mærsk var lige så international, som han var dansk, og tilbragte mange af sine ungdomsår udenlands, til sidst i Rusland,” sagde han blandt andet. ”Uden de udenlandsophold var Mærsk ikke blevet det firma, det er i dag. ” Nils Smedegaard Andersen kom også ind på de udfordringer, som globaliseringen medfører for erhvervslivet. Også for giganten på Esplanaden.
Hvad er Kronborgmødet? Danes Worldwides årlige sommermøde for medlemmer og gæster på Kronborg Slot. Der var stort fremmøde fra Sydspanien til Kronborgmødet. Her sammen med repræsentant i Sydspanien, Jens M. Jensen, og Lars Wiboe. 24
>> KRONBORGMØDET
70 års fødselsdag med tradition og fornyelse ”I A.P. Møller-Mærsk har vi siden 2007 reduceret omkostningerne med to milliarder dollars om året – det er lidt over, hvad den danske regering skal spare indtil 2013,” forklarede han.
En verdensdame fra Vejle Bagefter blev prisen ”Årets Verdensdansker”, der tidligere er givet til blandt andre fodboldspilleren Michael Laudrup, overrakt til fysikprofessor Lene Vestergaard Hau, der til daglig bor i Boston. Bestyrelsesformand Christopher Bo Bramsen sagde blandt andet i motiveringstalen: ”Lene Hau er måske ikke så kendt i den danske offentlighed som de forrige års verdensdanskere. Hun er til gengæld et lysende talent i den videnskabelige verden.”
Første, men ikke sidste gang Til sidst fik gæsterne talt med andre udedanskere over et glas vin og mad fra buffeten til tonerne af stille jazz i det store telt ud mod Øresund. En af dem var 21-årige Lykke Smits, der til daglig bor i Holland, hvor hun læser international jura. ”Mine bedsteforældre bor i Spanien og har derfor inviteret mig med til Kronborgmødet i år, så jeg kunne se, hvad Danes Worldwide var for noget. Det er jo også aktuelt for mig nu, hvor jeg skal bo fast i udlandet. Det er mit første Kronborgmøde i år, men bestemt ikke det sidste. Det er jo et fantastisk netværk at være en del af.”
Gyda Kongsted, Eva Deichmann, Lise Dencker Nielsen Lykke Smits Jeg synes, Lene Hau var meget interessant at høre på. Hun gav gode eksempler på det at være dansker i et andet land og er jo et fantastisk eksempel på, hvordan man kan komme helt til tops. Og så var musikken god!
Lene Hau var simpelthen fantastisk! Vi har hørt om hende før, men det er virkelig spændende. Og så formår hun at forklare, hvad hun laver på godt, forståeligt dansk, så man endda kan forstå det!
DANES 4 - 2010
25
TEKST Marie Brynskov FOTO Claus Christensen
Fysikprofessor Lene Vestergaard Hau bliver udnævnt som Årets Verdensdansker af formand for bestyrelsen, Christopher Bo Bramsen, og generalsekretær Anne Marie Dalgaard.
26
>> KRONBORGMØDET
Fysikprofessor Lene Vestergaard Hau har lyset i sin hule hånd og kan nu kalde sig Årets Verdensdansker. Prisoverrækkelsen på Kronborg Slot var et gensyn med det nordiske sommerlys – det lys, hun er så fascineret af. ”Det er en kæmpe ære.” Sådan siger den verdensberømte fysikprofessor Lene Vestergaard Hau, der de sidste 21 år har boet i Boston og i dag leder sit eget Hau Lab på det kendte Harvard University. Det betyder noget at være husket og anerkendt i sit fødeland. ”Jeg forlod ikke Danmark for at blive i USA. Det skulle bare have været to år. Jeg ville over og se, om USA virkelig var, som jeg havde set på film,” fortæller den nu 50-årige professor, der er født og opvokset i Vejle. I dag er hun kendt som ”hende, der stoppede lyset.” Hun og hendes team formåede i 1999 at nedsætte lysets hastighed fra 300.000 kilometer i sekundet til ”cykeltempo”, som hun kalder det. En nyhed, der gik verden rundt og gav anerkendelse til Danmark, ikke bare i forskerkredse. Bevar barnesindet Men kan alle gøre, som hun har gjort? ”Det kræver, at man tror på sig selv og arbejder hårdt. Og så skal man, for at være en god forsker, beholde noget barnesind og sin nysgerrighed for at være kreativ. Stille spørgsmål og ikke tage noget for givet. Hvorfor er tingene som de er?,” siger Lene Vestergaard Hau. ”Måske er tingene ikke som de ser ud til, måske er forklaringen en anden, end man troede. Vær nysgerrig! lyder rådet fra professoren, der i intense perioder arbejder i næsten døgndrift. Ønsker dobbelt statsborgerskabEfter 21 år i udlandet er hun blevet mere bevidst om, hvad der er særligt ved Danmark.
Udover det særlige lys – selvfølgelig – fremhæver hun danske uddannelsessystem: ”Den danske folkeskole og gymnasium er et unikt, offentligt uddannelsessystem. I USA er de fleste af de bedste uddannelsesinstitutioner private, blandt andet Harvard University, hvor jeg arbejder. Men når jeg spørger mine lidt ældre forskerkolleger, er mange af dem uddannet i de offentlige skoler i New York, som tidligere var meget anerkendte.”
>>Det skulle bare have været to år Selv føler hun sig både hundrede procent dansk og hundrede procent amerikansk og ville som mange andre danskere i udlandet ønske, at Danmark indførte dobbelt statsborgerskab. ”Det er her, jeg er født. Jeg vil altid være dansker. Mine værdier og kultur er meget præget af min danske opvækst. Dobbelt statsborgerskab giver mulighed for at være fuldt medlem af det land, hvor vi bor og arbejder,” siger hun. Det danske flag, selvfølgelig I USA møder hun stor respekt for, at man værner om sin nationalitet. ”USA er et land, der er skabt af immigranter, og amerikanere er altid virkeligt interesseret i, hvilket land man kommer fra. Jeg kan huske en gang, jeg kom til Boston med en lang pakke med en flagstang, jeg havde købt i Danmark. Det kunne faktisk godt ligne et langt gevær. Jeg
Lene Vestergaard Hau Forsker, ph.d. fra fysikstudiet, Århus universitet. Har arbejdet på Rowland Institute for Science og på Harvard University i Boston, siden 1999 som professor.
kommer til sikkerhedsjek i lufthavnen, de stopper mig med det samme og spørger, hvad der er i. Jeg forklarer, at det er en flagstang og det danske flag. Og damen svarer : ”Oh I see,” og så var det ingen problemer. Hun skulle ikke engang se, hvad der var i pakken. ” Et stykke lys med hjem Lene Vestergaard Haus forskning er kommet langt siden gennembruddet i 1999. I dag er det blandt andet muligt at stoppe lyset et sted og genstarte det et andet. ”Jeg kunne i princippet putte et lille stykke af lyset ned i en flaske og tage det med flyet fra USA og genstarte det i Danmark,” forklarer hun. Opskriften på det nummer er længere end spaltepladsen her – men resultaterne har vundet stor respekt verden over. Og hvem ved – når verdensdanskeren Lene Vestergaard Hau om kort tid vender hjem til USA, er det måske med et stykke af den lyse aftenhimmel over Kronborg Slot som håndbagage?
DANES 4 - 2010
27
Eksklusiv ejendom direkte til havet
Smidstrup Strand | Kontakt os for ere oplysninger 16.500.000 Unik arkitekttegnet ejendom beliggende Kontantpris: 825.000 diskret pĂĽ pragtfuld naturgrund direkte til Udb. kr.: 98.427/87.364 havet i Smidstrup Strand. En rigtig perle. Brutto/Netto kr. Alternativt ďŹ nansieringsforslag: Afdragsfrit F1K: 64.429/59.381 Sag: 157-6836
Telefon: 48318844
Se mere pĂĽ home.dk
TISVILDELEJE
GILLELEJE
Larsen Nielsen & Svane A/S Statsaut. ejendomsmĂŚglere, MDE Hovedgaden 57, 3220 Tisvildeleje tisvildeleje@home.dk
Larsen Nielsen & Svane A/S Statsaut. ejendomsmĂŚglere, MDE Smidstrup Strandvej 69, 3250 Gilleleje gilleleje@home.dk
Tlf. 48 31 88 44
Tlf 48 31 88 44
www.home.dk
Kontant/Udbetaling: 4.250.000/215.000
KfndE 344
5.864
7
1974
2002
EJENDOMSMÆGLERKÆDE FOR DANSKE BANK KONCERNEN
Bolig m2: 167 Grund m2: 2424 Stuer/VÌr. 2/3 Opført: 1979
Brutto/Netto: 23.940/18.594 ring: PauselĂĽnÂŽ F1: 14.151/10.904
m. pejs, parketgulve og udg. til den smukke fritidsgrund. Skønt !
" #
$ % & gode vÌrelser, og en skøn udestue. Pragtfuld lukket gürdhave m. ' $ % materialevalg og fornemhed.
Liebhaver-ejendom ! " # $ % &' " " % () * + ) , * & $ .001 " * 233 (, $ " ( ) ' " $ ) * 4 ) 5) ,3 ( " 4 ) 63 ( *
Fremvises efter aftale for seriøst interesserede.
7 7 8 9 * + ' () *
,0 ,, 33 ,0
>> KRONBORGMØDET TEKST Marie Brynskov FOTO Claus Christensen
”En utrættelig indsats” Kronborgmødet bød i år på en nyskabelse: Kåringen af Årets Repræsentant. Æren gik til Jens M. Jensen, Danes Worldwides repræsentant i Sydspanien.
”En vendelbo, der forstår globaliseringens mange muligheder og samtidig har bevaret stærke rødder i Danmark.” Sådan én er Årets Repræsentant, sagde næstformand i Danes Worldwide, Carsten Dencker Nielsen, da han overrakte den nystiftede pris til en glad og overrasket Jens M. Jensen, der ifølge ham selv blev ”helt varm i kinderne og – næsten – mundlam.”
Alder underordnet Prisen gives til en repræsentant, der har gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til foreningen og hjælpe medlemmerne i nærområdet. Det har Jens M. Jensen blandt andet gjort ved at afholde et gallaarrangement i forbindelse med
Dronning Margrethes 70 års fødselsdag i Malaga med deltagelse af 300 gæster og udenrigsminister Lene Espersen. Han får desuden prisen for sin andel i, at der er hele seks repræsentanter i Spanien, der dækker hver deres område, og at han sørger for, at de hele tiden lærer af hinanden for at blive bedre til at servicere medlemmerne. ”Jens M. Jensen fortsætter sit virke på vegne af Danes Worldwide på utrættelig vis og er et lysende eksempel på, at alder ikke har nogen relation til fødselsdatoen,” sluttede næstformanden sin tale af.
En glad og overrasket Jens M. Jensen vandt prisen som Årets Repræsentant. Han har været Danes Worldwide-repræsentant i Sydspanien i foreløbigt syv år.
DANES 4 - 2010
29
Foreningen for danskere i udlandet 6OEFSWJTOJOH t 3ÌEHJWOJOH t /FUW SL siden 1919
Nyheder fra sekretariatet Repræsentanter Før Kronborgmødet blev der afholdt møde for repræsentanterne med oplæg fra sekretariatet, der fortalte om foreningens nye kommunikationsstrategi og foreningens visioner. Som noget nyt blev Årets Repræsentant kåret under frokosten, i år gik prisen til Jens M. Jensen fra Sydspanien. Som optakt til Kronborgmødet havde der været møde i repræsentantudvalget. Begge møder understregede repræsentanternes centrale rolle for foreningen. Henover sommeren er der kommet en del henvendelser fra medlemmer, der tilbyder sig som repræsentanter. Det er vi glade for, og henvendelserne er under behandling. Vi takker samtidig alle nuværende repræsentanter for den store indsats, I gør ude i verden.
Undervisning Sommerskolen Sommerskolen er godt overstået, og man kan allerede nu skrive sig op til næste års Sommerskole. Vil man være sikker på en plads er det en god idé at melde sig til i god tid, da der hvert år er mange på venteliste. Fjernundervisning Vi har netop klippet årets første dvd færdig, og I kan godt glæde jer. Vi vil ikke afsløre temaet her, men der bliver spist danske hotdogs, kigget på gode ben og talt med landbrugselever. Måske kan du gætte temaet? 30
Som noget nyt i år skal børnene i 3. og 4. klasse løse deres opgaver på vores undervisningshjemmeside www.abc.danes.dk.
Generalforsamling 2010 Den 27. maj var der generalforsamling i Asia House på Indiakaj i København. Omkring 50 medlemmer var mødt op for at høre om året, der gik, og stille spørgsmål til regnskabet, der blev godkendt. Foreningens generalsekretær, Anne Marie Dalgaard, fik præsenteret sig selv, og formand for bestyrelsen, Christopher Bo Bramsen, fortalte efter årsberetningen om Den Danske Pavillon i Shanghai, som han er generalkommissær for. Referatet kan læses på danes.dk dk
Nye ansigter Karen Leth Hancke, ansat den 14. juni 2010 Ansvarlig for Danes Worldwides digitale kommunikation. Desuden har hun ansvarsområder inden for foreningens pr-materiale og øvrige kommunikation. Karen er Mag.art fra Københavns Universitet og har en baggrund fra et af Københavns førende reklamebureauer, Gray, hvor hun har varetaget kommunikationsopgaver for en lang række kunder. Hun er desuden uddannet webdesigner fra 90´ernes første multimedieskole Space invaders.
Elsebeth Drachmann, ansat den 1. august 2010 Chefsekretær i Danes Worldwide med opgaver for generalsekretær, bestyrelse og administration. Tager sig også af spørgsmål fra medlemmer og om arrangementer. Elsebeth har i mange år arbejdet som chef- og direktionssekretær med primære arbejdsopgaver for direktion og bestyrelse, senest i Danmarks Apotekerforening. Har tidligere været ansat i Lægeforeningen som redaktionssekretær og efterfølgende i et firma med speciale inden for personalerekruttering.
DANES 4 - 2010
31
Skolevalg – lige børn Pü privatskole i Beirut Af ValÊrie FagerholtDragatsis, Libanon Mine to drenge er født i Beirut og har derfor altid güet pü skole i Libanon, eftersom vi bor her permanent. I Libanon starter børnene i skole ved treürsalderen, og vi valgte at integrere
vores drenge i Jesus & Mary School i Rabieh nord for Beirut. Skolen, der i daglig tale hedder J & M, er en dejlig nÌrskole og Ên af de eneste, der tilbyder büde fransk og engelsk i lige antal timer, med halvdelen af skoledagen pü fransk, den anden pü engelsk, allerede fra det første skoleür. Sprogene er en grund til valget af J & M, da det er vores erfaring, at des flere sprog,
Pü privatskolen i Libanon gür børnene i skoleuniform, hvilket modvirker mobning, er ValÊrie Fagerholt-Dragatsis erfaring.
&MPPINI M (ERQEVO# 0IN IR PMPPI FMP M YKI JSV OYR OV MROP QSQW JVM OQ JYPH JSVWMOVMRK WEQX PIZ /EWXVYT 7I QIVI To [[[ IMRIV LERWIR HO
I QEMP NIWTIV$IMRIV LERWIR HO XIPIJSR
man kan tale, des bedre kan man gøre sig i livet. Beliggenheden spillede ogsü ind. Vi foretrÌkker et grønt omrüde med frisk luft i stedet for en storbys larm og forurening.
Blev selv mobbet Eleverne i Libanon forbliver oftest pĂĽ den samme skole fra Nursery Class til og med gymnasieeksamen i 3G.
Vi glÌder os til at møde dig og Danmark sine rødder e nd ke ung. at t det vigtig vÌre barn og et verden er ygge steder i verden at er is al ob gl I en t tr elever fra dste og mes til 3.G. – kost er et af de be se as kl er nd gy gelever fra be Vi optager da . irere vores .G 3 ogsü kan rekv du 6. klasse til or hv k, .d agkost de pü www.b Fü mere at vi lsen Med venlig hi , Rektor brochurer. en ls ie N tt Jimmy Burne
32
BagsvĂŚrd Kostskole & Gymnasium Aldershvilevej 138 2880 BagsvĂŚrd T +45 4498 0065 www.bagkost.dk
lærer bedst? Mine drenge bliver hentet og bragt af skolebussen hver dag. Sikkerheden er utrolig vigtigt for os. Udover chaufføren er der en ledsager til at hjælpe børnene på plads og holde ro under kørslen. Jeg blev meget mobbet, da jeg gik i Allingåbro Skole på Djursland og flyttede efter 5. klasse til Randers Real Skole – en privatskole. Jeg vil for enhver pris undgå, at mine børn kommer ud for samme behandling, som jeg fik på Allingåbro Skole. Selvfølgelig er der elever, der driller andre, og bliver det lidt for meget, bliver de straks sat på plads af opsynslærerne i frikvartererne. Elever, der mobber andre eller viser en stor mangel på respekt, får op til to advarsler, der begge indebærer samtaler mellem eleven, forældrene, klasselæren og rektoren. Ved tredje advarsel bliver eleven smidt ud af skolen.
Privatskole vs folkeskole J & M skolen er en privat skole, og alle elever har samme uniform, hvilket jeg synes er godt for at modvirke eventuelle drillerier mod de elever, der ikke er ligeså ”in” som de andre. Hvis vi boede i Danmark, ville vi også vælge en privatskole, medmindre venner stærkt anbefaler mig en supergod folkeskole. I Libanon foretrækker de fleste at sende deres børn på en privatskole, og man har valget mellem en religiøs betonet skole eller en ateistisk skole. Folkeskolerne er finansieret af regeringen, og på grund af landets historie med mange krige, har de
desværre lidt økonomisk og er derfor ikke altid på samme niveau som privatskolerne. Til gengæld kan én privatskole have forskellige prisniveauer, hvor forældrene betaler, hvad de kan. Eleverne lærer vigtigheden af at tænke på dem, der er mindre godt stillet i livet gennem blandt andet indsamlinger til Røde Kors, de fattige ved juletid, hvor hver klasse indsamler mad, samt påskefrokosten for de ældre og fattige, hvor eleverne indsamler småkager, te, kaffe osv. Endvidere er der den årlige middag for de elever, der bliver finansielt støttet af skolen.
Lige børn lærer bedst? At ”lige børn lærer bedst” synes jeg ikke holder, hvis ligheden er baseret på nationalitet og religion, og det bedste eksempel herpå er Libanon, for med landets 18 religioner og utallige nationaliteter, er det en fornøjelse at se børn lære og lege sammen. Tilbage til Danmark Jeg ser ingen ulemper ved, at børnene går i skole i Libanon. Hvis vi en dag skal skifte land, vil jeg vælge en international skole til dem. Min mand og jeg ønsker at bosætte os i Danmark, når den yngste kommer på universitet, hvilket bliver cirka i 2023. Jeg ønsker, at begge mine børn kommer på universitet eller anden videreuddannelse i Danmark, da jeg ved, at eksempelvis København Universitet er blandt de ti bedste universiteter i verden.
Familien flytter til udlandet, og børnene vinker farvel til ”Verdens bedste folkeskole”. Men hvad så? International eller lokal skole? Danes Worldwide, Verdensjournalist.com og MermaidRadio vil gerne høre din personlige historie – måske kan den hjælpe andre, der står i samme situation.
Aldrig fortrudt Da Ole Kirkemann og hans hustru flyttede til Spanien for 22 år siden, var det med drengene Kristian og Anders på tre og syv år. Pengene hang ikke på træerne, og parret var fortvivlet over, at der ikke var råd til at sende drengene på international skole, så det blev en spansk. Hør, hvordan det hele gik.
I skole i Las Vegas Lærer man at spille Black Jack i folkeskolen i Las Vegas? På den private skole? Få svaret af Camilla Seifert i dette interview. Hendes 10-årige datter har nemlig prøvet begge dele. Skolerne i Syndens By har ikke imponeret. Hør radioudsendelserne på mermaidradio.eu
Næste nummers tema: Medfølgende M/K Læs flere artikler på verdensjournalist.com alist.com
DANES 4 - 2010
33
Italien Min sommer i Danmark går med repræsentantmøde og årsfest på Kronborg Slot, middag for de dansk-italienske deltagere på Kronborg, besøg på familiegravsteder i Holbæk, frokost med gode venner, besøg i Tivoli og skipperlabskovs i Grøften. Sidst i august tilbage til København for at deltage i Copenhagen Goodwill Ambassador-seminar, og hvis vi kan nå det: Samvær med min søn og hans kone og børn, der også er på ferie i Danmark.
Ole Skjodstrup Kew Gardens, London Af Kaj Worsøe, London
Tur til Kew Gardens, London
USA Nord/Californien Traditionelt inviterer vi år efter år familie og venner fra USA med på en rundrejse i dele af Danmark, såsom Bornholm og Fyn, for at uddybe deres kendskab til dansk kultur og historie. Vi bor gerne på slotte og herregårde med en interessant baggrund.
Jørgen Krejsbøl
Medlemmer af Anglo-Danish Society deltog i juni i en fælles tur til Kew Gardens, som med sine 132 ha (ca. 70 tønder land) er verdens største botaniske have. Det var en enestående oplevelse. Vi kørte først en fire kilometer tur rundt med et åbent vogntog og blev betaget af de mange tusinde forskellige træer og buske fra hele verden. Det var en helt uvirkelig verden, usammenlignelig med noget, vi nogensinde havde set. Senere tog vi rundt og så nogle udvalgte seværdigheder: Den japanske bambushave, rododendron- dalen, palmehuset, det tempererede glashus med verdens største indendørs træ, den 16 meter høje chilenske vinpalme, den tropiske regnskov. Vi klatrede desuden op på det 18 meter høje kronetag og ”gik tur” henover trætoppene – en temmelig foruroligende oplevelse for dem, der ikke har det godt med højder. Desuden var der græshaven, klippestenshaven, kaktushuset og mange, mange andre usædvanlige attraktioner. Givet en oplevelse mange af os vil vende tilbage til, måske lidt bedre forberedt på uhyrligheden af denne mageløse ”have”.
Portugal Jeg skal fejre min mors 70-års fødselsdag og ellers blot slappe af med familien i Vestjylland og nyde det gode danske sommervejr med grill-aftener og udflugter. I Lissabon kan varmen være ret trykkende om sommeren, så jeg vil nyde den køligere brise ved den danske vestkyst.
Henrik Dahl
Artikler mailes til marie@danes.dk Omfang: Max 300 ord Fotos: Min. 400 kb. opløsning Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indlæggene. Deadline til næste nummer: Den 8. september 2010. Husk at sende din e-mailadresse til din repræsentant, hvis du ikke allerede har gjort det. Så kan vi lettere komme i kontakt med dig.
34
>> NYT FRA REPRÆSENTANTERNE Centralspanien, Madrid Somer i Danmark tilbringer jeg i Skagen sammen med min kone, vores ældste datter Norah på 5 år og tvillingerne Mikkel og Elva på 7 måneder. Vi skal være der sammen med min familie nogle dage, bagefter håber vi at tage et par dage til Legoland sammen med Norah og måske besøge den gamle by i Århus på hjemvejen. Der bliver forhåbentlig også tid til besøg i Fårup Sommerland, Farm Fun ved Aalbæk, strandbesøg og badeture i det dejlige blå hav ved Skagen.
N*GrandjEAN, Porto
Jegvan Sune Durhuus Kenya
Af Henrik Dahl, Portugal
Koncert med N*GrandjEAN, Porto Det danske band N*Grandjean har været en stor succes på portugisiske radiostationer i forsommeren 2010 med hittet ”Heroes & Saints”. Bandet spillede den 17. juli på musikfestivalen ”Mares Vivas” i Portugals næststørste by, Porto. De portugisiske anmeldere var begejstrede ligesom de ca. 25.000 koncertgæster, og det forventes, at N*Grandjean nu vinder endnu større popularitet i Portugal. Koncerten blev i portugisiske medier betegnet som en ”romantisk koncert”. Den næste koncert er allerede ved at blive planlagt – denne gang i Portugals hovedstad, Lissabon, i september 2010.
Den danske poptrio består af Nikolaj Grandjean, Mikkel Lomborg og Christian Winther. På Portugals uofficielle liste over de populæreste singles har N*Grandjean haft succes med en fornem tredjeplads som bedste placering. Indtil videre har ”Heroes & Saints” ligget på hitlisten i 19 uger.
Sommerferie i Danmark: Sydfynsk forår, lilla syrenhegn, sneboldebuske, jasminer og røde valmuer langs hegnene og to dejlige børnebørn på sommerferie hos os. Vi svømmer i havet hver dag, der bliver reddet på heste og cyklet ture. Vi er i Cirkus Arena og på cykel-campingtur til Sverige. Lange gåture i Svanninge Bakker og fugleture.
Læs nærmere om N*Grandjeans kommende koncerter og andre events i Portugal på portugalnyt.dk
Anni Bang
DANES 4 - 2010
35
Din lavpris rejse partner Ha’ en god sommer! For eksempel
Ugentlige priser starter fra
Ford Fiesta
2795 DKK
Ford Mondeo
3095 DKK
Audi A4/Volvo S40
3945 DKK
og udsolgte perioder
www.DanskAutoRent.com +45 80 20 50 10 service@DanskAutoRent.dk
Priserne inkluderer Alle priser er inkl. moms,
>> KRYDSORD
AUGUST 2010 DANMARKS- TALORD PROPER PLUS POSTEN 1 LOYAL
RILLE
ISOLERET
DYR
KRONE
2
ORDENTLIG AFBRYDER
1
SKADER SPORTSUDSTYR
SMERTE
2
DOKUVEDKOM- MØBLER TÅGE MENTER MENDE KORT 4
PLAGE 3
LEGEMSDEL
JEG MODBYDELIGE PLADE LANGS
TONE PILESPIL
HYLSTER PJALTEDE TRÆ
5
VARM PATINA 6
8 GRØNSAG ÆDELSTEN TRÆNE
SLAGS TIDSRUM NOGEN
SMELTE 10
I BUND
OMDØMME ENORM 11 KIGGET
GUD
VURDERER PAPEGØJE
HJÆLPER
FORKERT
TALORD
7 FRED
ANGÅ 9
TALORD
MENER
Løsningen på krydsordet skal være os i hænde senest den 10. september 2010. Mailes til danes@danes.dk
DANES 4 - 2010
37
>> NYT FRA FREDENSBORGHUSENE Bestyrelsen Ved Fredensborghusenes bestyrelsesmøde den 10. juni 2010 afgik bestyrelsesformand Ebbe H. Kristiansen efter eget ønske efter at have siddet i bestyrelsen siden 1993 med de sidste 15 år som bestyrelsesformand. Bestyrelsen konstituerede sig med det nyudpegede bestyrelsesmedlem, tidligere generalsekretær for Danes Worldwide, Jens Witthøfft Nielsen, som bestyrelsesformand. Valget var enstemmigt. Herudover består bestyrelsen for Fredensborghusene af Vivian Barnekow (repræsentant for beboerne), Niels Jørgen Frank, Inge Gorm Hansen, Henning Petersen og Peter Østergaard. Fredensborghusenes beboere, bestyrelse samt kontakter og venner af husene tog i øvrigt mere formel afsked med Ebbe H. Kristiansen ved en reception den 29. juni. Ventelister til Fredensborghusene Der findes to ventelister, en for gårdhavehuse og en for rækkehuse. Ventelisterne føres af Danes Worldwide, og man kan blive optaget herpå ved henvendelse til såvel Danes Worldwide (digitalt) og til
Fredensborghusene. Disse ventelister danner grundlaget for Fredensborghusenes bestyrelses tilbud om leje af husene, idet ”omdrejningspunktet” for tildeling af en bolig er tidspunktet for optagelse på ventelisten.
netop afgåede bestyrelsesformand, Ebbe H. Kristiansen, årets båltaler.
Fredensborghusenes venner
s.dkk Læs mere på danes.dk
Foreningen har indført et nyt long distance medlemskab for de af ventelistemedlemmerne, der kun sjældent kan benytte vore medlemstilbud.
Beboerudvalget et
Læs mere på fredensborghusenesvenner.dk
Ved beboerudvalgets gets vellykkede og stemningsfyldte Sankt Hans Fest var den
>>70 ÅRS FØDSELSDAG Carsten Dencker Nielsen fylder 70 år Den 14. august 2010 fylder et kendt ansigt i Danes Worldwide rundt. Carsten Dencker Nielsen er mangeårigt og vellidt medlem af Danes Worldwides bestyrelse, næstformand i foreningen og formand i Sommerskolens bestyrelse. Han har har takket været sin 43 år lange karriere for ØK set det meste af verden. Rejsen startede i Mombasa i Kenya ved hans første udstationering i 1962. Siden er turen gået videre til det borgerkrigshærgede Vestafrika, Indonesien og senere Japan, inden han i 1977 blev udnævnt til direktør for ØK’s forretning i Thailand og
38
rykkede med familien til Bangkok, hvor han blev de næste ti år. I 1986 vendte Carsten Dencker Nielsen tilbage til ØK’s hovedkontor i Danmark og blev nogle år senere udnævnt til adm. direktør. I dag er han generalkonsul for Thailand sammen med en lang række andre bestyrelsesposter og tillidserhverv. Den runde fødselsdag får ingen betydning for hans engagement i Danes Worldwide, slår han fast. ”Min holdning er, at alder ikke har noget at gøre med, hvornår man er født.” Fødselsdagen bliver fejret ved en reception den 16. august for de ”nærmeste 200” i
familien, private omgangskreds og professionelle netværk. Danes Worldwide ønsker stort tillykke.
010
CH-8
n
llige
h-Mü
Züric
SPI CPH 76201 PRIORITY P
Mødestedet på danes.dk Hvordan kommer jeg i gang med min nye dagligdag?
Hvor findes de bedste skoler?
Ung-til-Ung
Hvordan vedligeholder jeg mit CV?
Mødestedet er din direkte kontakt til andre danskere i udlandet. Ingen spørgsmål er for små eller store. Del ud af dine dyrekøbte erfaringer! Når man er langt væk hjemmefra, er andre udedanskeres viden guld værd. Vær med til at gøre Mødestedet til en uundværlig del af .d dk udlandsopholdet. Opret en profil på danes.dk