FRYGTEN FOR DET HVIDE PAPIR - Koncept og formidling
Ved Daniel Lund Sørensen og Niels-Christian Mariager Pedersen
OM DENNE PIXIEBOG Dette er en pixiebog. Det vil sige at du som læser skal se dette som et oplæg til en fremlæggelse. Pixiebogen indeholder al arbejde vi har produceret gennem forløbet, og er derfor en dokumentation herfor. Pixibogen forbereder dig på alt hvad du bør vide angående projektets formål, dets proces samt dets resultat. God læsning.
INDHOLD Opgavebeskrivelse, vĂŚrdikort, procesbeskrivelse, materialelog og selvkritik.
OPGAVEBESKRIVELSE Med udgangspunkt i området mellem Københavns Hovedbanegård og Vesterbrogade, Hotel Astoria og Plaza Hotel, fremstiller vi en række forslag til stedets fremtidige udvikling, forslagene fremstilles ikke som færdige forslag, men som konceptforslag. Opgaven er centreret omkring konceptudviklingsfasen og skal ses som en øvelse i at producere idéer, samt at få dem formidlet. Derfor tager vi heller ikke udgangspunkt i en masse forudgående analyser og ligeledes ser vi også stort på forhold som økonomi, konstruktion og så videre. Øvelsen er at se muligheder frem for begrænsninger og herigennem, at fremme og ‘juice’ vores egen kreativitet. Endvidere består opgaven i at fremstille vores koncepter i en form, som fremmer formidlingen bedst muligt.
VÆRDIKORT - Scala
- SAS Radisson hotel
-Frihedsstøtten - Blotlagte togskinner
Der hviler et uudnyttet potentiale i området i og omkring hullet mellem Hovedbanegården og Vesterbrogade.
- Astoria
- Tivoli
- Trafikalt knudepunkt
- Cykelparkering
- Københavns Hovedbanegård
PROCES Groft sagt kan man snakke om en tredelt proces, når man ser på vores arbejde med koncepter. En skitserings-, systematiseringsog en bearbejdelsesfase. I første fase, skitseringsfasen, produceres materiale gennem skitsering, undersøgelser, modellering og så videre. Skitseringsfasen er kaotisk og kræver en distance fra tanker om et endeligt mål. Tankestrømmen skal flyde mens man skitserer og man forholder sig åben og nysgerrig i forhold til ydre påvirkninger, indtryk samt selv den mindste flygtige tanke. Formålet er at skabe sig et solidt grundlag af materiale til senere bearbejdelse. Omsider rammer man et punkt hvor man ikke længere føler at hjernen kan malkes for flere ideer, og man må systematisere alle skitser, undersøgelser og lignende, før projektet kan udvikle sig.
På baggrund af vores materiale opstillede vi en række kategorier ud fra forskellige temaer, og fordelte vores materiale heri. Herefter navngav vi vores temaer og koncepter. Bjerglandskabet Skoven Broen Kgs. Akse Markedspladsen Detroit Herlev st. Pyramiden Kloakdæksel Maskinrummet Babylon
Det landskabelige mellemrum Forbindelserne Heinrich Wencks forplads Maskinen Montre Undergrund Vægtløshed
Funktionsfladerne Krabbe Tagterassen
Diagram over vores systematisering. i venstre side ses vores navngivne skitser. i højre side vores temaer.
PROCES Herefter var de rå koncepter gjort klar til videre undersøgelse og bearbejdelse. Gennem bearbejdelsesfasen arbejdede vi videre med vores materiale. Vi vurderede tyngde og potentialer i vores materiale, og sorterede til og fra. En god portion af vores producerede materiale blev aldrig sønderligt viderbearbejdet. I stedet valgte vi et par koncepter ud som vi fandt særligt interessante at følge til dørs. Sven-Ingvar Anderssons ‘Spiral of the Design Process‘ tegner meget enkelt dette billedet. Stregerne i højre side repræsenterer inputs og skitsemateriale. Prikkerne repræsenterer projektets udvikling, Blomsten symboliserer det endelige resultat. Gennem procesen sorteres fra og vælges ud blandt skitser og undersøgelser, i takt med at projektet skrider frem og udvikler sig.
The Spiral of the design Process. Sven-Ingvar Andersson
PROCES Undervejs i bearbejdelsesfasen er vi blevet opmærksomme på, at grænserne mellem vores opstillede temaer i systematiseringsfasen stille og roligt rykkes eller brydes op. Flere koncepter trækker tråde til mere end blot det tema, de først blev sat i kasse under. Udviklingen viser hvordan ‘stoppede‘ koncepter agerer redskaber til udvikling af de ‘udvalgte‘ koncepter.
Diagram over kreativ proces i tre faser.
Kategoriseringen synes efterhånden uklar og overflødig når vi ser os tilbage. Procesmønsteret er langt mere kompliceret og udefinerbart, end at det kan proppes i simple kasser og forklares herudfra. Derfor er denne kategorisering ganske uinteressant at kigge tilbage på ved endt proces, men et uundværligt og essentielt værktøj undervejs.
PROCES I forhold til en kreativ proces, har vi løbende diskuteret hvad ideer udspringer fra. Vi ved at at vi pårvirkes gennem konstante indtryk fra vores omgivelser, samt at disse kan fremmes aktivt gennem nysgerrighed og vi kender til vigtigheden af at kende sine referencer. Men hvor går grænsen mellem inspiration og plagiat? På hjemmesiden http://www.everythingisaremix.info/ redegøres der for, at kreativitet aldrig kan udspringe fra ingenting, men nødvendigvis må tage afsæt i noget. Herefter fremlægges tre grundelementer for kreativitet, kopiering, transformation og kombination. I diagrammets første princip, kopiering, immiteres en allerede eksisterende form uden videre bearbejdelse.
http://www.everythingisaremix.info/
PROCES I andet princip, transformation, bearbejdes grundformen og resultatet er en ny form med reference til den oprindelige. Endeligt i tredje og sidste princip, kombination, tages der udgangspunkt i to grundformer, ud fra hvilke en hel ny form skabes. Dette diagram viser en tydelig differentiering mellem en egentlig plagiering, og det at trække på sine referencer i en kreativ proces. På samme måde har vi arbejdet med vores koncepter, ved hele tiden at arbejde med de indtryk som fangede os, og herefter gøre dem relavant og vedrørende i en ny kontekst. Disse indtryk er ikke nødvendigvis tydelige fra start, ofte dukker de først op når man har lagt arbejdet fra sig og senere vender tilbage, men fælles for dem alle er at de altid, i mere eller mindre tydelig grad, knytter sig til noget andet.
MATERIALELOG Følgende afsnit skildrer vores proces gennem dokumentation af samtlig materiale, som vi har produceret undervejs i forløbet. Materialet er struktureret i en dels kronologisk og dels tematisk konteskt. Materialet er fremstillet i et langt mere indviklet forløb, end hvad det præsenteres som i afsnittet. Reelt set forløber vores proces således, at man starter med at arbejde på et givent koncept ud fra et tankemøster. Ved et givent punkt løber man eventuelt tør for inspiration og man kaster sig over et andet koncept, som man istedet har fået ny inspiration til. Første koncept lægges midlertidig i bero, indtil man med fornyet inspiration, vender tilbage til videre bearbejdelse. Altså foregår arbejdet som en konstant vekseleren mellem koncepterne. Selv når man tror man har lagt arbejdet fra sig, kører det videre oppe i hovedet, hvilket
gør det ekstremt svært at, præsentere et objektivt billede på en kreativ proces. Derfor bør afsnittet ikke læses slavisk kronologisk, men som en forenklet overskuelig fremstilling af en organisk proces.
FLADERNE - Reference
Babylons hĂŚngende haver.
FLADERNE - Skitser Med et hul i en flade som udgangspunkt, er det nærliggende at tænke i hængende konstruktioner, at skabe et spænd henover tomrummet. Med inspiration fra historien om Babylons hængende haver, et af verdens syv underværker, arbejder vi med begrebet ’hængende haver’, og skaber plateauer og platforme af forskellig karakter og forskellige fortolkninger af ’hængende’.
Skitse af forslag til en svævende park, hen over “hullet”. Den visuelle kontakt til undergrunden bibeholdes, samtidig skabes der en ny park henover.
FLADERNE - Skitser
Løse skitser i plan, hvor der eksperimenteres med forskellige former i forhold til sitet. (Brainstorming)
FLADERNE - Skitser Byens Lag I Byens Lag gøres der opmærksom på byens dobbelte lagdeling. En undergrund og en overgrund. Gennem et trafikmæssigt perspektiv, er undergrunden præget af togtrafik, mens overgrunden domineres af biltrafikken. Med dette i baghovedet er ambitionen at bygge videre på denne grundidé, og lægge endnu et lag ovenpå – et fremtidens lag. Her bygges på visionen om et grønnere København og præmisset for det nye lag er bæredygtig transport, så som cykeltransport og lignende.
Skitsering, hvor der tages udgangspunkt i en lagdeling. Hvad skal fremtidens lag indeholde?
FLADERNE - Skitser
Skitsering, hvor der bl.a. bliver eksperimenteret med slyngplanter .
FLADERNE - Modelfotos
Arbejde med forskellige former og funktioner hved hjĂŚlp af modelarbejde.
FLADERNE - Skitse
FLADERNE - Collage
Collage af fladerne.
FLADERNE - Skitse
Skitse af fladerne, indgangen til hovedbanegården oppe i højre hjørne.
FLADERNE - Snit
Snit igennem flader. Der ses i retning mod Astoria Hotel og ned ad Vesterbrogade.
RISTEN - Reference
Kloakdæksel fra København.
RISTEN - Fotocollage Ved at dække fordybningen med et ”kloakdæksel”, tilføjes der et ekstra lag til sitet. Kloakdækslet er en slags perforeret låg, der her sikrer den visuelle kontakt til ”undergunden”. Det er hensigten at de mange huller i dækslet vil frembringe en naturlig interesse hos de forbipasserende for, hvad der sker dernede. Det er meningen at udsigten til fordybningen skal give en fornemmelse af et ekstra lag i byen som strækker sig længere ud end hvad man kan se. Udover følelsen af et ekstra lag på sitet, vil kloakdækslet også skabe et nyt trafikflow for de bløde trafikanter som får mulighed for at komme til og fra Vesterbrogade på en mere direkte måde og uden at blande sig med bilisterne.
Fotocollagen ristens formsprog på sitet.
RISTEN - Skitse
Skitse af risten placeret på “hullet”.
TAGTERRASSEN - Reference
Forskellige tagterrasser og et coppertag (Ă˜verst til højre)
TAGTERRASSEN - Skitse Konceptet bygger på de mange tagterrasser der efterhånden præger Københavns tage. Modsat tårnene som det gængse kendte varetegn for Københavns gamle bymidte, er tagterrasserne fra gadeplan set, godt gemte og repræsentant for den private sfære. Med konceptet inviteres der således indenfor i ’hulen’ og tilbydes et indblik i Københavns skjulte perler, hvorved grænsen mellem privat og offentligt opløses.
Skitse af tagterrasse uden bygning. Tagterassen holdes oppe af en jernkonstruktion.
FLADERNE - Diagram
Diagrammet viser tagterrassen med flere lag og forskellige funktioner.
FLADERNE - Rendering
Diagrammet viser tagterrassen med flere lag og forskellige funktioner.
KONGENS AKSE - Reference
Washington Monument, Washington (Venstre) Château de Versailles, Versailles (Højre)
KONGENS AKSE - Skitser Kgs. Akse bygger på stedets symmetri og dyrker den akse, der strækker sig mellem Hovedbanegårdens ind- /udgang og Frihedsstøtten i midten af Vesterbrogade. Den symmetriske have er særligt kendt fra Barokken og skitserne griber fat i elementer, som er kendetegner dette, eksempelvis alléen speljbassinet og så videre.
Skitsen viser hvordan trærækker kan understrege symmetriaksen fra indgangen til Frihedsstøtten
KONGENS AKSE - Skitser
Trærækkerne understreger symmetriaksen
KONGENS AKSE - Skitser
Gangbroerne bryder symmetrien.
KONGENS AKSE - Skitser
“Spejlbassin” ned gennem aksen.
DETROIT - Reference
Billede taget fra Highline Park i New York af et parkeringstürn. (Højre) Marina City - Parking on the River, Chicago (Venstre)
DETROIT - Skitser Med Detroit søger vi at tage fat i nogle trafikale problemstillinger, som er et stadig stigende problem i Københavns centrum. Udsigterne til et bilfrit København med udelukkende offentligt transport, ligger et godt stykke ud i fremtiden. Detroit er et monumentalt parkeringsanlæg i flere etager. Fra undergrundens togtrafik rejser sig over gadeplan et parkeringsanlæg, der i systemer af stål og jern forener byens øvre med dens skjulte nedre.
Skitserne viser hvordan den grundlæggende form og struktur på parkeringstårnet ser ud.
SKOVEN - Referencer
Bibliothèque nationale de France, Paris. Plantegning (øverst) og foto (højre)
SKOVEN - Referencer
Telok Blangah Hill Park; Singapore Fotos (Ă˜verst og nederst)
SKOVEN - Skitse
Skitsen viser “hullet” beplantet med skov.
“Skoven” står for det grønne, det ukontrollerede og pusterummet. Sitet er placeret i et epicenter for transport og hermed intensitet og travlhed. Mangel på rekreative udfoldelsesmuligheder og stigende bevidsthed omkring byøkologi, får området til at skrige efter grønt indspark. Skoven bløder området op og tilbyder tilflugt og frirum, midt i Københavns travleste punkt.
SKOVEN - IdĂŠcollage
Tidlig fotocollage i plan.
SKOVEN - Modelfoto
Modelfoto af “Skoven” set oppefra.
SKOVEN - Modelfoto
Modelfoto som viser ganglinjerne over broerne.
SKOVEN - Fotocollage
Fotocollage
SKOVEN - Fotocollage
Fotocollage
SKOVEN - Snit
Snit gennem Skoven
BJERGET - Reference
Caixa Forum, Madrid. Af Herzog de Meuron. Foto af Caixa Forums mur i Madrid, som er beplantet med slyngplanter.
BJERGET - Skitser Bjerg- og grottelandskabet: Bjerglandskabet formes af et enormt net som hænger ud over fordybningen på sitet. Nettet livliggøres ved hjælp af slyngplanter som med tiden vil dække dette, helt eller delvist. Oppefra vil nettet opfattes som et storslået bjerglandskab der med sine organiske former og materiale vil udgøre en kontrast/modkultur til de fortrinsvis modernistiske bygninger, af glas, stål og beton, som omgiver sitet. Nedefra, hvor togene kører, vil nettet opfattes anderledes. Herfra vil det ikke opfattes som et bjerglandskab, men som en gigantisk grotte, hvor lyset nogle steder vil bryde igennem slyngplanternes dække.
Telok Blangah Hill Park; Singapore Fotos (Øverst og nederst)
PULS - Reference
Københavns Hovedbanegård set fra Tietgensgade-siden (Øverst). Museum of Transport Glasgow, Scotland. Af Zaha Hadid.
PULS - Skitse
Skitsen viser et snit igennem taget.
PULS - Rendering
Rendering (Dag)
PULS - Rendering
Rendering (Nat)
PULS - Rendering
Visualisering af taget set fra Astoria-siden.
KRYDSFELT - Referencer
Passerelle Simone de Beauvoir, Paris. Gangbroen, som krydser Seinen, består reelt af flere broforløb som slynger vertikalt og modsat af hinanden. Der hvor de møder hinanden er det muligt at skifte bro.
KRYDSFELTET - Collage
Collage
KRYDSFELT - Konceptdiagrammer
Konceptdiagrammer: 1. “Hullet” på nuværende tidspunkt. 2. “Hullet” fyldes og danner en flade. 3. Ganglinjer krydser ind over fladen og skaber fire forskellige flader. 4. Fladerne hæves. Dermed bevares den visuelle kontakt til “undergrunden” og der skabes et nyt lag på stedet. 5. Stierne forbindes med fladerne. De får derved en dobbelt-funktion, i og med de både skaber forbindelse op til fladerne og på tværs.
KRYDSFELT - Renderinger
Renderinger af Krydsfeltet set fra Vesterbrogade (Ă˜verst) og Bernstorffsgade (Nederst)
KRYDSFELT - Visualisering
Fotocollage
MONTREN - Referencer
Olafur Eliasson, Regnbuen på Aros, Århus, 2011. + Herlev Station. Foto (øverst) og foto (højre)
MONTREN - Referencer
Norman Foster, British Museum, London. + Buckminster Fuller, Dome over Manhattan, 1960. Collage (øverst) og foto (højre)
MONTREN - Referencer
I.M. Pai, Pyramide foran Louvre, Paris, 1989. + Glyptoteket, København. Foto (øverst) og foto (højre)
MONTREN - Skitse
Skitse af første udkast til Montren.
MONTREN - Snit
Snit af første udkast til Montren
MONTREN - Model
Montren set fra Istedgade.
MONTREN - Model
Montren set fra Vesterbrgade.
MONTREN - Skitse
Skitse af montren som pyramide.
MONTREN - Detaljer
Pyramiden og A.L. Bank-bygningen smelter sammen. Pyramidens flader perforeres s책 for passage langs hullet. Pyramidens ene spids mod Vesterbrogade bukkes op, og fungerer blandt andet som venteareal for buspassagerer
MONTREN - Detaljer
Overgang fra Vesterbrogade mod Plaza Hotel.
MONTREN - Diagram
Diagrammet viser tilblivelsen af montrens form. Fra udgangspunktet med en pyramideform gennem hullets diagonaler, skubbes toppunktet i retning mod SAS hotellet. Pyramiden roteres i planen og der opstår frirum omkring den. Langs Plaza Hotel lukkes af for kørende trafik og pyramidens sider langs Plaza Hotel perforeres for gående trafik langs hullet. Pyramidens spids mod Vesterbrogade vippes op og forbindes med en gangbro henover hullet, til det nye friareal. Den bukkede spids fungere endvidere som venteområde til buspassagerer. Desuden udnyttes hjørnet mod Istedgade til cykelparkering.
MONTREN - Collage
Palmehave under pyramidens tag.
SELVKRITIK Udgangspunktet for opgaven var at gribe fat i et område af det arkitektoniske arbejde, hvor vi begge følte vi manglede nogle redskaber. Konceptudviklingsfasen vægtes generelt set, ikke på højde med eksempelvis analysefasen og projekteringsfasen, hvilket er rigtigt ærgerligt da det efter vores mening, er langt sjovere at følge projekt til dørs, hvis det bygger på et solidt koncept som man brænder for. Derfor har det også taget tid at vænne os til arbejdsformen. I forhold analysefasen og projekteringsfasen kræver konceptudviklingsfasen en anden tankevirksomhed. Arbejdet er mere intuitivt og kombineres i et samarbejde mellem hoved og hånd. Vi valgte fra start at arbejde sammen om et fælles projekt, hvilket kræver at man hele tiden videreformidler hvad man arbejder på til hinanden. Dette faktum betyder at man skal bevæge sig mellem at arbejde
intuitivt inde i sig selv og samtidigt, være i stand til at ’zoome ud’ og sætte ord på sit arbejde. Det er selvsagt krævende og en arbejdsform der har taget tid for os at vænne os til. Desuden stod det ret hurtigt klart for os, at vi begge føler os mere sikker ved skitseringsprogrammerne på computeren, frem for håndskitsering. Vi når hurtigt et punkt hvor vores skitseringsevner ikke længere rækker i forhold til vores ambitioner, og derfor må ty til computerprogrammer for at kunne kommunikere vores ideer til hinanden. Derfor mister vi lidt af det helt grundlæggende skitseringsarbejde i vores proces. Opgaven hedder ikke ’Frygten for det Hvide Papir’ uden grund, vi ønsker begge at forbedre os på dette område, og derfor viser opgaven også at vi har arbejdet med det. Men det kræver mere øvelse fremover.