Sample PORTFOLIO Daniel Lund Sørensen, cand.hort.arch.
Birds-eye view af specialeprojekt
Grøften - En tranformation af et industrilandskab Sted: Vestamager, Skala: XL, Kronologi: Speciale Team: Niels-Christian Mariager Pedersen
Igennem de sidste 15 år har Københavns havnefront gennemgået en enorm transformation. I takt med industrien gradvist er udfaset, har nye prestigeprojekter, fra monumentale enkeltbygninger til storskala byplaner, blevet realiseret. Tilmed er vandet i Københavns havn blevet renset, så det i dag er velegnet at bade i. Alt dette har bidraget til at brande København som en grøn og kulturel hovedstad. Siden Kalvebod Fælled blev delvist åbnet for offentligheden tilbage i firserne har området, er området for nyligt blevet renset for de sidste granater fra tiden hvor området blev brugt af militæret og er derfor i dag fuldt åbent for offentligheden. Kalvebod Fælled er dog forholdsvist ukendt for den brede offentlighed, som generelt søger nord for København, når de vil opleve storslået natur. Grøften ligger klemt inde mellem disse to store områder, som en 4 kilometer lang industriel barriere, med kun få passager på tværs. Grøftens afvikling af industrien og den gældende lokalplan indikerer et behov for en ny strategi. Forslaget er karakteriseret ved en transformation vha. små interventioner, men med stor effekt. To snit i terrænet oversvømmer området bag de veldefinerede terrænmure og skaber dermed en ny kystlinje, som understreger det karakteristiske landskab. Langs den eksisterende poppelvegetation skabes fem rektangulære vandfyldte lommer, som danner rammerne for små fællesskaber i form af bygninger på søjler. En oplevelsessti går igennem området og giver maksimal kontakt til Grøftens varierende landskab. Oplevelsesstiens gennemgående element er dens cortenstålsrist, der danner en nærmest gennemsigtigt base over overfladen, som tillader græs, siv, og vandreflektioner passere, hvorend den hænger, flyder eller hviler på terrænet. Ved oplevelsesstiens knæk over åbent vand er placeret 3,5 meter i diameter store standard betoncylindere, som fungerer som hvilesteder på ruten.
Langs den eksisterende kystlinje skærer trædæk sig igennem på tværs af terrænet og forbinder oplevelsesstien med den eksisterende asfaltsti. Derudover skabes også en visuel og fysisk overgang fra de små indre lommer til de store flader ved Kalvebod inderhavn og Kalvebod Fælled. Grøftens størrelse giver rum for den stigende offentlige interesse for vandrelaterede aktiviteter i København, såsom kajakroning, vindsurfing, lystfiskeri, vinterbadning og selv østersfarme. Alle disse aktiviter er organiseret langs de fire trædæk, som giver let adgang for både beboere og besøgende. Den centrale del af området er kaldet Venedi, som en reference til den velkendte italienske by Venedig. Det manglende “g”, sammenlignet med den grammatisk korrekte stavemåde, er inspireret af et graffiti statement over en af de nærliggende broer, som siger: “Se Venedi og død over Fisketorvet”. Navnet er også associeret med Havaje, afledt af Hawaii, som er en fiktiv fristad i Sydhavnen i kultfilmen “Midt om natten”. Denne titel er tilmed blevet brugt for det igangværende byggeri af Sydhavnsskolen. I forlængelse af de to hovedsnit, syd og nord for Venedi, skabes der to tuneller under Amagermotorvejen der giver direkte vandforbindelse mellem Kalvebod inderhavn og Kalvebod Fælled. En udvidelse af de eksisterende grøfter, muliggører en sejltur igennem Kalvebod Fælled, hvor sheltere og fuglekiggertårne som er placeret særlige steder, inviterer til stop for at opleve det storslåede landskab. I den nordlige del af Grøften, mod den tætte del af København, foreslås en udvidelse af de eksisterende husdyrfolde samt en birkebeplantning, som i en lille skala reflekterer Kalvebod Fælled og fortæller historien om den tidligere fysiske sammenhæng. I den modsatte ende, som peger mod Køge Bugt og det ikoniske kraftværk Avedøreværket, placeres fire storskala vindmøller på toppen af den eksisterende terrænmur. På terrænmuren plantes der popeltræer, som på de andre terrænmure ved Grøften og på de to store flader plantes en pileplantage til energiforsyning og jordrensning efter den tidligere losseplads.
Masterplan for Grøften
Visualisering af oplevelsesstien i form af hængebro, samt bygninger på søjler
Visualisering af vinterbadning på trædæk samt gennemskæring af vold
Planudsnit af trædæk med funktioner og beboelse
Snit gennem terrænmure, beboelse og ø
Trædæk, snit
Hængebro snit
Betoncylinder, snit
Arbejds- og præsentationsmodel. Modellen var et vigtigt redskab i udviklingen af konceptet for Hurup.
Hurup - Naturen Imellem
Sted: Hurup, Skala: XL, Kronologi: Kandidat, Team: Sofie Stilling & Alice Johansson Den vestjyske natur har gennem århundrede sat præg på regionens landskab, determineret bosætning, ernæret og karakteriseret befolkningen. Kulturlandskabet omkring Hurup er dog afskåret fra beboerne og har udelukkende funktion af produktion. Vejen til storslåede naturoplevelser langs vestkysten går via kulturlandskabets trafikkerede hovedveje. Derudover er selve Hurup vindblæst og blottet for intime mødesteder med mangel på landsbyens kvaliteter. Stisystem i kulturlandskabet Overgangen mellem landsby og kulturlandskab er i Hurup uklar med braklagte byzonearealer i byens udkant og adgangen til kulturlandskabet er afskåret med undtagelse af de trafikkerede hovedveje. Ved at forbinde bylandskabet med de omkringliggende marker gennem et nyt stisystem transformeres kulturlandskabet fra tomt produktionslandskab til også at være et rekreativt område. Et stisystem langs eksisterende markskel rækker ud mod Thys naturskatte, og udvalgte udflugtsmål i Vestjyllands natur forankrer rejsen gennem kulturlandskabet. Solcelledrevne lysmaster langs stierne forlænger dagens aktive timer i vinterhalvåret, og det karakteristiske røde lys forhindrer, at man bliver blændet i mørket. Derudover fungerer lysmasterne som pejlemærker, der guider vandrende og cyklister igennem landskabet. Shelters giver mulighed for at gøre ophold på vejen mod kysten. Stisystemet vil hjælpe med at styrke oplevelsen af naturen i lokal og regional skala. Grøn fortætning Gademiljøet omkring Jernbanegade fortættes med vegetation for at imitere det intime rumlige miljø i gågaden og ophøje vejens status og identitet som vigtig og tryg forbindelsesåre. Forskellige hjemmehørende og robuste arter fra det omkringlæggende landskab er valgt for at give en varieret rumlig oplevelse afhængig af årstid og karakter.
Porte Kontrasten mellem bylandskabet og kulturlandskabet bliver forsæt rket langs byens kant, hvor vejene i dag ender og naturen begnyder. Der hvor stisystemet leder ud i landskabet v il porte bestående af tæt beplantning styrke kontrasten mellem byo g landzone, samt oplevelsen af at træde ud i naturen . Nye mødesteder Tre nye pladser i byen krydser over jernbanen og forbinder eksisterende og nye mødesteder med Jernbanegade. Pladsen foran det nedlagte slagteri bliver ankomstareal for et nyt museum for regionskunst – ThyArts – og kan bruges til udstillinger og andre aktivitete.r Slagteriet kommer også til at rumme et hostel, udlejning af yckler og elbiler, en cafe og en museumshave. Pladsen foran stationen fanger blikket hvor Hurups trafikale akser knækker og leder folk fra gågaden mod parken og Jernbanegades fortættede gadestrøg. Pladsen i midten forbinder parken med Stationen, supermarkedspladsen, svømmehallen og et ny-anlagt skateområde ved Auktionshallen. Hallens tag og bærende vægge bevares og indrammer funktioner som skateboarding, basket og squash. På de store parkeringspladser ved Jernbanegade plantes rækker af træer som fortætter miljøet omkring gaden og parkeringspladserne. Dermed styrkes parkeringspladserne som attraktive mødesteder for de handlende.
Visualisering af pladsen og stationen set fra Jernbanegade
Visualisering af Pladsen foran det gamle slagteri - Thy Arts
Visualisering af nyttehaver i containerbebyggelse
Visualisering af mødested samt tagterasse
Store Magleby - Den alternative landsby
Sted: Store Magleby, Skala: S-M-L, Kronologi: Kandidat, Individuelt projekt (Fra semester på afdeling 1 - KADK)
De danske landsbyer, herunder Store Magleby, er gået fra at være selvstændige lokalsamfund til at være udkant til de større byer. Dvs. at landsbyboerne i dag sjældent arbejder i eller i nærheden af deres landsby, men i stedet pendler de til de større byer hvor arbejdet befinder sig. Dette har resulteret i en soveby-situation i mange landsbyer. Store Magleby har dog stadig nogle af sine funktioner tilbage, med sportshal, plantecenter, smålandbrug, rideklubber, museum og kirke. Derudover har Store Magleby en masse by- og landskabskvaliteter, såsom markante landmarks, tilgængelige landskabsudsigter, mødesteder og tæthed.
Det er derfor en målsætning, på en følsom facon, at integrere containerbebyggelserne i den eksisterende landsbybebyggelse og samtidig knytte sig til de eksisterende funktioner og kvaliteter der findes. Containerbebyggelserne skal dermed bidrage til et funktionelt kvalitetsløft og en ny type landsbybeboere som er lokalt forankret. Med udgangspunkt i kultur, økologi og sport, placeres containerne i små enklaver med åbenhed til omgivelserne og nærhed til de eksisterende funktioner. Den nye bebyggelse henvender sig til mennesker der ønsker at bo og leve på en alternativ måde og som samtidig har særlig interesse for et af de førnævnte fokusområder. Det er målet at de nye beboere bliver beskæftiget lokalt og har interesse for fællesskabet.
Plantegning af “infill” bebyggelse på ubebygget grund. Bebyggelsen fungerer samtidig som en forbindelse mellem landsbyens centrale gadekær og det åbne land.
opstalt af “infill” bebyggelse
Modelfotos af bebyggelsesstruktur. Containerne er af laserskåret MDF og kontekstbygningerne er støbt i gips.
Aksonometri af Handels- og restaurationsområde samt havenfront
Midlertidig transformation af Christiansholm
Sted: København, Skala: M-L, Kronologi: Kandidat, Individuelt projekt
This proposal is characterized by a high concern of utilising the existing structures and ressources as much as possible. A new plan for the functional use of the existing buildings is made and a whole new “micro” urban plan for the warehouse closest to the harbour front is designed. It is therefore here, together with the new promenade most of the detailing and the general focus in the project has been. The new plan for the “front warehouse” can overall be devided into three different functional areas: The workshop, the commercial and the sports area. Based on a very detailed analysis of the buildings structure and logic a grid is layed out on the floor inside the building and on the promenade in front of it. The grid is fixed to the building’s overall floor plan, the bearing columns, the bays and the single concrete elements. The grid also has some similarities to the vertical part of the facade. The size of the grid corresponds to the width of the two different wall elements, the building consists of. The organisation of the internal buildings/stands are therefore fixed to that grid. The structure of the internal buildings/stands is formed by the new infrastructure inside it, which consists of archetypes and classic architecture elements, known from Byzantine and Roman Architecture. The elements are the arcade, which is facing the promenade and the passage, which is cutting through the middle of the building in continuation of the alley. In addition to that, a transverse axis is binding the three main functions together. In the center of the building a spiral staircase will drill through the roof and connect to a rooftop cinema and bar. Due to the relatively low surrounding buildings the roof terrace will give the visitor
a magnificent view of the harbour and the many towers of Copenhagen. The new utilization of the warehouse will result in a melting pot of many different functions that will attract all groups of people. In front of the building the same grid is cut into the existing patchwork of asphalt and industrial pavements. A 10 cm wide concrete grid is placed into the cutting. The grid creates balance to the existing random surface and reminds the observer of the areas history. In addition to that, the grid also reflects the facade of the characteristic modernistic warehouse. Overall, the new promenade can be characterized as both humble in it’s respect to the history and brutal in it’s strict grid structure. Based on an analysis of the condition of the buildings the plan propose to tear down the worst and give back space to the public. On the ruins of these buildings poplar trees will be plantet in a classical plantation structure. The vertical appearence of the poplar will stand in contrast to the otherwise horizontal lines on the island. Between the poplars and the infrastructure the “leftover” spaces will form new public squares. Inside and on the edge of the “front warehouse” box shaped areas is cut out and filled with poplars in the same plantation structure and give the building an intimate front yard and courtyard. On the sides of the island new boat bridges will create access to the water and make it possible for boats securing to a mooring. On the back of the island houseboats will be placed along the bridge and continue the atmosphere from Christianshavn’s canal.
OOR PLAN
SECTION AA
Site definition
PROMENADE
POPLAR VEGETATION COURTYARD
BOAT BRIDGE
ARCADE
BOAT BRIDGE SQUARE WORKSHOP
SMALL SHOPS & STREET FOOD
SPORT FACILITIES SQUARE KAYAK RAMP
HISTORIC MUSEUM OF COPENHAGEN HARBOUR
SQUARE
CLUB HOUSE FOR WATER SPORTS
RESTAURANTS
BOAT BRIDGE
CONTEMPORARY ART CENTER
PARKING SPACE
MAJOR ATTRACTION!
CREATIVE BUSINESSES INFORMATION AND ADMINISTRATION
HOUSEBOATS
Plantegning
Visualisering af promenaden p책 en gr책vejrsdag
Motorvejsbro En af flere renderinger af 3D-model, som jeg byggede op på et grundlag af tekniske tegninger. Opgaven blev lavet i forbindelse med mit praktikforløb hos Niras.
Sortebrødre Plads Volumenmodel som blev brugt i forbindelse med et forslag til Sortebrødre Plads i Roskilde. Opgaven blev lavet i forbindelse med mit praktikforløb hos Niras under min bacheloruddannelse.
Forplads til Musikkens Hus Visualisering af forslaget til forpladsen til Musikkens Hus i Aalborg. Lavet i forbindelse med mit praktikforløb hos Polyform Arkitekter.
Udvalgt materiale fra erhvervsprojekter
Sølund Plejecenter Visualisering lavet for Polyform Arkitekter i forbindelse med konkurrencen om Plejehjemmet Sølund i København. Lavet i forbindelse med mit praktikforløb hos Polyform Arkitekter. Teamet bestod desuden af DOMUS & COWI
Søndermarken Vejle Visualiseringer lavet i forbindelse med konkurrencen om Fremtidens Forstad ved Søndermarken i Vejle. Jeg var med i dette projekt fra starten af og var således involveret i Idé- og konceptudviklingen, layout, præsentationsmateriale, samt sparringsmøder med resten af teamet, som udover mit praktisksted Polyform Arkitekter, bestod af Ravn Arkitektur, 2+1 Idébureau og Rambøll.
Hummeltoftevej Visualiseringer lavet til konkurrenceprojektet ved Hummeltoftevej. Jeg var desuden en del af idé- og konceptudviklingen, modelarbejdet, samt udarbejdelsen præsentationsmaterialet, herunder visualiseringer. Lavet i forbindelse med mit praktikforløb hos Polyform Arkitekter. Teamet bestod desuden af Alectia, Viatrafik, Sadolin & Albæk.
Försterweg 36-42 Visualisering til konkurrenceprojektet for Försterweg 36-42 i Hamborg. Visualiseringsarbejdet blev lavet under en projektansættelse for Polyform Arkitekter.
Model til Nordre Fasanvej Kvarteret Fysisk model lavet for OmrĂĽdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret.
Cold Flood - Vandbarriere Visualisering lavet for Cold Flood Prevention, som producerer vandbarriere til forhindring af oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud.