1 minute read
Stor interesse for bygge-webinar
from Indsigt - Marts 2021
by Danish Crown
Tekst: Aske Gott Sørensen / Foto: Steffen Stamp
Danish Crown Ejerservice afholdte tirsdag d. 23. februar bygge-webinar, hvor andelsejere kunne få de bedste råd fra Ejerservice og Danish Farm Design, og interessen for nybyggeri var umiddelbart stor.
Omkring 80 andelsejere var til stede digitalt, da Danish Crown Ejerservice afholdte bygge-webinar med fokus på forskellige muligheder for nybyggeri. I samarbejde med Danish Farm Design blev der gennemgået tanker og krav til fremtiden, de bedste erfaringer fra Danish Crown Complete, konkrete staldsystemer og hjælp i forbindelse med nybyggeri fra Ejerservice.
Nicolaj Nørgaard, der er direktør i Danish Crown Ejerservice, glæder sig over, at andelsejerne viste interesse for tiltaget. - Det bekræfter os i, at der er andelsejere, der går i byggetanker, og der vil vi rigtig gerne vise, hvad vi kan bringe til bordet både i forbindelse med byggeprocessen, og når stalden står færdig. Vi fik mange spørgsmål til staldsystemer og fodring, og vi bidrager selvfølgelig med al den viden, vi ligger inde med, siger han.
Webinaret blev afholdt på Microsoft Teams, og det er derfor blevet optaget, så hvis du går med byggetanker eller gerne vil blive klogere på byggeri, så er der mulighed for at se en optagelse af det. Kontakt din ejerkonsulent for at få et link samt kodeord. Der var flere staldsystemer til debat på webinaret, hvor Danish Farm Design gav sit bud på fremtidens stald.