![](https://assets.isu.pub/document-structure/210325085950-45909531e676553639f5a3c57853e4d5/v1/4d89abf389d0d0a873b7c4adab9c5a62.jpg?width=720&quality=85%2C50)
3 minute read
Noter
from Indsigt - Marts 2021
by Danish Crown
Skærpet fokus på indberetninger
![](https://assets.isu.pub/document-structure/210325085950-45909531e676553639f5a3c57853e4d5/v1/0e9d60cef4948bf63a8b5d02bd2c6499.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Nogle andelsejere vil opleve strammere administration for, hvornår indberetningen skal være på plads. I dag gives der et tillæg på 10 øre pr kg. eller ca. 9 kr. pr gris for at sikre korrekt og rettidig indberetning. En korrekt indberetning skal laves senest otte dage efter, at grisene er indsat i slagtegrisestalden, og undtagelsesvis kan der rettes i den op til 30 dage efter indsættelse, hvis der opdages fejl.
- Langt de fleste af vores andelsejere bruger indberetningerne korrekt og skaber en masse værdifulde data, men vi har desværre en mindre gruppe, som ikke gør. Derfor skærper vi administrationen, hvis man bruger systemet på en måde, som ikke var hensigten. Så jeg vil gerne opfordre til, at andelsejerne får indberettet rettidigt og korrekt, og at man måske lige går sine produktionstal i Ejer-appen igennem og sikrer, at de er opdaterede, siger Nicolaj Nørgaard.
Noter
Det gamle slagteri i Tønder er solgt
Nærmest præcist på syvårsdagen for den sidste kreaturslagtning på slagteriet i Tønder har Danish Crown solgt både grund og bygninger til lokale kræfter.
- Vi ville gerne have solgt bygningerne for længe siden, men en kombination af beliggenheden og indretningen af bygningerne har krævet, at der skulle dukke en køber op, som enten havde en idé til, hvordan bygningerne kan få nyt liv eller ville bygge noget nyt på grunden. For et par måneder siden kom jeg i kontakt med en, der havde mod på det første, og så blev vi faktisk hurtigt enige om vilkårene for en handel, siger Finn Klostermann, der er CEO i Danish Crown Beef.
Køberen af de næsten 26.000 kvadratmeter grund og de godt 5000 kvadratmeter bygninger er det lokale selskab Boysen I/S, som overtog slagteriet d. 1. marts.
Mangel på økologisk oksekød
![](https://assets.isu.pub/document-structure/210325085950-45909531e676553639f5a3c57853e4d5/v1/d44d52ccbba9fa838d922d85d03c4082.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Selvom tillæggene på det økologiske oksekød i øjeblikket ligger 1,25 kr. højere pr. kg. end samme periode sidste og forrige år, er det tæt på historisk svært at skaffe de mængder økologisk oksekød, som kunderne efterspørger.
- Vi ser en rigtig høj efterspørgsel på økologi i øjeblikket. Det gør sig gældende på både grise- og oksekødet, men særligt på oksekødet er vi meget udfordrede af det lave antal dyr til slagtning, siger Martin Rosenstand Bak Thomsen, der er eksportdirektør hos Friland. - Det er faktisk hele vejen rundt, at vi godt kan sælge mere, end vi får ind. Både det hakkede kød og de ædle udskæringer sælges uden problemer, så længe det er økologisk, siger han.
Selvom en høj efterspørgsel er bedre end det modsatte, så risikerer Friland at komme i en situation, hvor man ikke kan levere de mængder, som de trofaste kunder efterspørger og forventer. En god mælkepris holder mange af øko-kreaturerne i stalden, men Friland opfordrer leverandørerne til at kigge efter, om nogle skulle være slagteklare.
Carsten Ole Hansen ansættes som fabrikschef på slagteriet i Herning pr. 1. april 2021. Han afløser Kaj Meldgaard, der har valgt at gå på pension pr. 1. maj.
Han kommer til Danish Crown fra en stilling som fabriksdirektør i den aarhusianske pålægsvirksomhed Defco A/S, og han har tidligere beklædt flere tunge ledelsesstillinger indenfor fødevarebranchen – bl.a. som produktionsdirektør hos Tican Fresh Meat, Scandi Standard og HK Scan Sverige.
- Jeg glæder mig til at komme ”hjem” til Danish Crown, hvor jeg tidligere har arbejdet i mere end 20 år. Danish Crown er inde i en meget spændende udvikling, og jeg ser frem til at bidrage med mine erfaringer og input, siger Carsten Ole Hansen.