Krogen-jubilæumsudgave

Danish crown 125 ÅR

Side 2 | DANISH CROWN 125 år

Eksporten til England satte skub i andels-slagter ierne for 125 år side n. Fotoet er udlånt af Da nsk ­Landbrugsmus eum, Gl. Estrup.

TIL LYKKE MED DE FØRSTE 125 år I år er det 125 år siden, at Danish Crown blev grundlagt. I dette jubilæumsskrift kan du læse om vores historie, om hvordan både landmænd og slagteri­arbejdere har deres store lod og del i, at virksomheden har udviklet sig til at være verdens største kød-­eksportør og verdens næst­ største slagteri.

Du kan også se, hvordan jubilæet er blevet markeret, og du får tre opskrifter på flæsk.

God læselyst!

MAD TIL ALLE TIDER DET ER 125 ÅRS MADHISTORIE, VI FEJRER, NÅR DANISH CROWN I ÅR MARKERER EN MILEPÆL. AF ANNE VILLEMOES OG LISBETH CARØE

SIDE 3-5

BACONTOGT TIL OL Det danske eksport-eventyr begyndte med bacon til ­England.

Og sådan er DC’s 125 års jubilæum­også blevet markeret udadtil. Med stor succes skabte baconskibet Maja opmærksomhed om DC over for kunder, OL-gæster og presse midt under OL i London.

I år er det 125 år siden, andelsslagteriet i Horsens slog dørene op og modtog de første slagtesvin.

Det andels-slagteri, der skulle blive grundstenen til koncernen Danish Crown, som i dag er Europas største svineslagteri – og verdens næst­største.

I 125 år har vi været med til søndagsfrokosten. Vi har været med til bryllupper og fødselsdage. Vi har været der, når behovet for bacon meldte sig om morgenen – og når drømmen om dyrlægens natmad satte ind i en sen nattetime.

SIDE 6-9

PETER ER SLAGTER De hedder Peter Jørgensen næsten alle sammen i familien, og så er de slagtere. Mød en familie af slagtere gennem fem generationer, som levende har fulgt med i en stor del af Danish Crowns historie.

FORSIDE De tre nulevende slagtere er fra venstre Peter Jørgensen junior, Peter Jørgensen senior og Lasse Jørgensen.

Forsidefoto: Claus Petersen.

Vi var med, når turen gik over ­Rådhuspladsen i en brandert, og en hotdog var det eneste rigtige.

GRUNDSTEN Vi var med, da kvinderne forlod kødgryderne og gik ud på arbejds-

markedet – og fødevareproduktionen ændrede sig. Vi var med, da det første supermarked åbnede i Islev, og varerne lå færdigpakkede på hylderne.

Vi var med, da den første fryser blev installeret i et dansk hjem, og færdigretterne ændrede hverdagen. Vi var med, da industrialiseringen tog fart, og vi var med, da fødevarer blev en af Danmarks største eksport-artikler og dermed en af grundstenene i et velfærdssamfund. Sådan som det er i dag.

GLOBALT VIRKE I 125 år har vi været med på tallerkenen, med i skolemadpakken og en væsentlig del af samfundsøkonomien.­ Danish Crown er i dag verdens største kødeksportør.

Det hele begyndte med eksporten af dansk bacon til England tilbage i 1887. Og helt frem til 1970'erne var det den eksport, der drev væksten af en koncern, som i dag er verdensomspændende.

Den dynamiske udvikling har med­ arbejderne deres store andel i. Hver dag kræver knivskarp indsats og ­omhyggelig omhu, så Danish Crown altid leverer det, vores kunder vil have.

GENERATIONER BAGUD Det har skiftet i tidens løb, og i dette jubilæums-skrift kan du læse, hvordan en familie af slagteriarbejdere i fem generationer har oplevet deres arbejdsliv på slagteriet, og hvordan en mangeårig andelshaver med rødder helt tilbage til oprettelsen af det første slagteri ser på et af Danmarkshistoriens største eksport-eventyr.

Du kan også læse, hvordan Danish Crowns første 125 år er blevet markeret udadtil. Hvordan jubilæet fejres rundt om til fabrikkernes fester i denne tid, kan være forskelligt fra sted til sted, men som altid handler det om mad. Vi mødes omkring festbordet til et godt måltid.

DANISH CROWN –

125 ÅRS HISTORIE Danish Crown blev grundlagt af fremsynede danske landmænd for 125 år siden. Her kan du læse, hvad der er sket i vores historie siden 1887.

For eksempel hvornår de mange fusioner har fundet sted, og om hvordan eksporten af bacon både var fundamentet for etableringen

af de danske andels-svineslagterier og satte fart i udviklingen af en af Danmarks s­ tørste virksomheder.

DANISH CROWN 125 år | Side 3

Danish Crown på bacontogt DANISH CROWN MARKERER 125 ÅRS JUBILÆUM VED AT GÅ TILBAGE TIL UDGANGSPUNKTET. AF METTE SEHESTED FOTO MORTEN FAUERBY

Bacon-eksporten har haft stor betydning for Danish Crowns udvikling. For at markere vores 125 års jubilæum sendte vi derfor det gode skib Maja til London med en last fuld af god ­gammeldaws bacon.

Det var eksporten af dansk bacon til England, der var med til at kickstarte det hele tilbage i 1887. Og helt frem til 1970‘erne var det den eksport, der drev væksten af en koncern, som i dag er verdens-omspændende.

England er fortsat et af Danish Crowns væsentligste markeder. I dag sender vi en container af sted hvert 48. minut døgnet rundt med dansk svinekød til de engelske forbrugere.

Samtidig slagter Danish Crown engelske grise i England, og 7.000 af koncernens 23.500 arbejdspladser er i England – blandt andet i datter­ selskabet Tulip Ltd.

Derfor lastede vi bramsejlskonnerten­ Maja af Hvide Sande med saltet flæsk lavet næsten som i gamle dage. Skonnerten stævnede ud fra København den 18. juli og lagde til kaj den 26. juli i St. Katharine Docks ved Tower Bridge i London.

KUNDER OG PRESSE OM BORD Her havde Danish Crown inviteret kunder og samarbejdspartnere om bord til en omgang stegt flæsk og en skibsøl. Blandt andre var japanske­ kunder på visit på Maja, ligesom danske og engelske svineproducenter holdt møde på baconskibet.

- Det er fantastisk at få lov at mødes i utraditionelle rammer, og med den lille udstilling af bacon-eksportens ­historie om bord tror jeg, vi har fået lov at vise, at vi både er professionelle og kan tænke ud af boksen i Danish Crown, siger Asger Krogsgaard, næstformand i Danish Crowns bestyrelse.

TILBAGE TIL BEGYNDELSEN Så når vi i år markerer Danish Crowns første 125 år, er det naturligt at tage en tur tilbage til begyndelsen.

Til dengang flæsk blev saltet i lage over flere uger. Til dengang sejlskib efter sejlskib forlod Esbjerg Havn med det populære danske bacon til de engelske morgenborde. Til tiden før containerskibe og kølebiler.

Også verdenspressen har kigget forbi baconskibet. Den kendte tv-station CNN, den landsdækkende britiske avis The Sunday Times og dansk TV2 er nogle af de medier, der har været om bord for at få historien om den danske bacon-eksport.

Det hele begyndte i Horsens Den 14. juli 1887 gik 500 bønder på Horsens-egnen sammen og stiftede Danmarks første andels-slagteri. Der blev holdt stiftende generalforsamling, jorden blev købt, byggeriet blev sat i gang, og materiellet blev sat op.

Den 22. december 1887 var Horsens

Andelssvineslagteri klar til at slagte de første svin.

- Selvfølgelig var vi i London for at lave en skæg event, men vi var der

- Klokken 4 1/2 blev det første Svin “taget” næsten bogstaveligt “ved ­vingebenet” det vil sige der blev lagt en Løkke om dets ene Ben og Svinet­hales til Vejrs op til Begyndelsen af Jærn­løbe­ stangen, skrev Horsens Folkeblad.

For at markere virksomhedens førs te 125 år søgte Danish Crown tilba ge til rødderne – eksporten af bacon til England. Her er det skibskokke n Edd i Brunhøj Hvid, der tilbereder steg t flæsk på dækket af skonnerten Maja godt hjulpet af Frida og med Tow er Bridge i baggrunden.

også for at få lov til at fortælle om 125 års madhistorie med Danish Crown, siger Anne Villemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown.

- Derfor er det dejligt, at vi har fået så stor opmærksomhed fra medierne, så endnu flere kan lære Danish Crown at kende, tilføjer hun.

Den første grundsten til Steff-Houlberg lægges Den 28. marts 1889 grundlagde ­Søren Houlberg en lille høker­ forretning i Lille Strandstræde i ­København. Den forretning var en del af grundlaget for det, vi i dag kender som Steff-Houlberg.

Side 4 | DANISH CROWN 125 år

Prins Henrik var tilpas med stegt flæsk med pers illesovs, som Danish Crow ns administrerende direktør Kjeld Johannes en serverede for ham under OL.

ROYALT TAK FOR MAD FLERE GANGE­UNDER OL FIK DANISH CROWN BESØG AF KONGE­FAMILIEN. AF METTE SEHESTED FOTO MORTEN FAUERBY

- Må jeg ikke have lov til at servere et stykke stegt flæsk fra baconskibet, spurgte Danish Crowns administrerende direktør Kjeld Johannesen, da Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen besøgte Danish Crowns pavillon i St. Katharine Docks i London.

Prins Henrik var på besøg i St. Katharine­Docks, hvor han klippede snoren til pladsen Imagination, som

Samarbejde sætter gang i eksporten Andels-svineslagterierne arbejdede sammen om afsætningen af bacon på det engelske marked. I 1902 blev selskabet Danish Bacon Agency ­Limited oprettet med netop det formål for øje, og Danmark blev hurtigt den vigtigste leverandør af bacon til det engelske marked.

den Niendes hæderspris, som Danish Crown modtog den 13. juni.

Danish Crown blev hædret med ­eksportprisen, fordi virksomheden har leveret en vækstorienteret indsats og opnået en fremtrædende position på verdensmarkedet.

- Det smager godt, sagde Prins­ gemalen­om det stegte flæsk.

var et dansk område under OL i London. Her kunne de mange tusinde gæster opleve nogle af de bedste ting, Danmark har at byde på, når det handler om kultur og fødevarer.

TAK FOR HÆDERSPRIS Mens Prinsgemalen spiste stegt flæsk og persillesovs, fik han sig en snak med Kjeld Johannesen, som kunne takke ham for Kong Frederik

Det var de tre andelsslagterier­ i ­Holbæk, Nykøbing Falster og ­Slagelse, der stiftede selskabet, og slagterierne forpligtede sig til at afskibe 400 baller bacon om ugen.

I 1906 skiftede selskabet navn til ­Danish Bacon Company, og flere andels-slagterier blev en del af ­selskabet.

Inden Prins Henrik skulle videre i dagens program, nåede han at få en krammer af grisen Frida, som spændt havde ventet på at få lov til at hilse på ham.

på baconskibet, der lå til kaj ved det danske OL-område. Hun blev også trakteret med stegt flæsk.

Derefter slog Hendes Majestæt ­Dronning Margrethe et slag forbi de gode smagsprøver i pavillonen sammen med Kronprins Frederik, og også Prins Joackim og Prinsesse Marie kiggede indenfor.

De kongelige visitter blev fulgt op af besøg af regeringspolitikere. Både erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og kulturminister Uffe Elbæk fulgte med i Danish Crowns aktiviteter på nærmeste hold.

OGSÅ DRONNINGEN Prins Henriks besøg blev fulgt op af flere royale besøg. Først var det prinsesse Benedicte, der gik om bord

Kød af bedste kvalitet At Danish Crown har fokus på kvalitet er ikke et nyt fænomen. Sådan har det været i mere end 100 år. I den sidste halvdel af 1800-tallet begyndte en lang række af de større byer – med Københavns Kommune i spidsen – at indføre kødkontrol for at sikre, at det kød, der forlod slagterierne, var af højeste kvalitet. Kontrollen var dog

langt fra ensartet, og derfor blev der i 1898 nedsat en Kødkontrolkommission, som fik til opgave at udarbejde et lovforslag om ensartet statskontrol, som skulle gælde i hele landet.

Lovforslaget blev forelagt Rigsdagen, og i 1906 blev den første lov om kødkontrol vedtaget.

DANISH CROWN 125 år | Side 5

HJEMMESIDE FORTÆLLER DC’S HISTORIE DANISH CROWN FEJRER 125 ÅRS MADHISTORIE. AF TORSTEN SØNDERGAARD

Kan du huske, hvordan det første andels-svineslagteri i Danmark blev til? Og ved du, hvordan bacontransporten til England foregik for 100 år siden? Eller hvad med de gamle reklamer for pølser og konserves – kan du huske dem?

Hvis ikke, så gå ind på Danish Crowns 125 års jubilæumsside og genopfrisk din hukommelse.

Det kan være svært at holde styr på en virksomheds historie, når den strækker sig over 125 år, sådan som Danish Crowns historie gør. Der har været en enorm udvikling, fra det første andels-svineslagteri i Horsens

blev grundlagt, til vi i dag er verdens andet største slagteri.

Derfor har vi lavet jubilæumssiden www.danishcrown.dk/125-aar.aspx, hvor du kan få et overblik over selskabets historie og læse om det bacontogt, der markerede jubilæet over for omverdenen.

Du kan også se videofilm, blandt ­andet om hvordan man salter bacon,­og hvordan man i gamle dage pakkede­baconen i lærreds-sække for at sende det til England. Alt i alt giver det et indblik i, hvordan 125 års ­madhistorie har udviklet sig.

Salgschef Henrik Rosbjerg fra DC og stjernekok Thomas Pasfall trakterede med lækre smagsprøver i London.

Foto: Morten Fauerby.

HOTDOG OG DUROC LONDON VAR VILD MED SMAGSPRØVER FRA DC. Danish Crown havde taget en ­pølsevogn fra 1958 med til OL i London, og danske hotdogs smagte de mange gæster, der besøgte dansker-området St. ­Katharine Docks. Der var ofte lange køer foran pølsevognen.

Danish Crown havde også en pavillon i St. ­Katharine Docks, hvor danske stjernekokke gav de besøgende en smagsprøve på dansk gastronomi af meget høj klasse. Thomas Pasfall serverede blandt andet Duroc-gris for de besøgende, og det var noget, de kunne lide.

- Vi havde regnet med, at vi ­skulle servere 1.500 små portioner­hver dag, men der røg i hvert fald tre gange så meget over disken, fortæller en glad Henrik Rosbjerg, salgschef i Danish Crown.

Den samlede medarbejderstab foran det første andels-slagteri i Danmark.

Fotoet er udlånt af Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup.

Danmarks første varemærke Over hele verden køber forbrugere mad, der er mærket med tre tulipaner.

Tulips varemærke med de tre tulipaner var det første varemærke, der blev registreret i Danmark. Det var i 1909.

Første gang, mærket blev brugt i eksport-sammenhæng, var i 1912 i forbindelse med eksport til England.

Den store efterspørgsel på smagsprøver betød, at der skulle løbes stærkt i køkkenet.

- MANGE SPØRGER,­ HVOR DE KAN KØBE KØDET, ELLER OM DE KAN FÅ EN ­OPSKRIFT. Henrik Rosbjerg, salgschef.

- Det er det hårde arbejde værd, når man ser, hvor godt de synes om maden. Mange spørger,­hvor de kan købe kødet, eller om de kan få en opskrift. Så vi kan konstatere, at det er en b ­ ragende succes, siger Henrik Rosbjerg. mese

Steffs amagerkanske pølsefabrik Jens Steffensen, slagter og pølse­ mager, har været ansat syv år hos Kgl. ­Hofleverandør S. Johannesson. Nu ­åb­ner han viktualieforretning på Amager­ og indretter pølse­fabrik. Steff’et fra Jens Steffensens navn bliver mange år senere kendt som den første del af det velkendte ­Steff-Houlberg-brand.

Side 6 | DANISH CROWN 125 år

Peter Jørgensen, slagter SÅDAN HAR FIRE GENERATIONER PRÆSENTERET SIG. FEMTE GENERATION HEDDER GODT NOK LASSE, MEN SNART ER OGSÅ HAN SLAGTER. AF SIMONE LORENTZEN FOTO CLAUS PETERSEN

De siger, at det ligger i deres gener.

At de har slagterfaget i blodet, og at det har været sådan i generationer.

Familien Jaørgensen fra Als er slagtere, og yngste mand Lasse træder i sin tipoldefars fodspor i en historie,

der ikke bare er en families, men et fags.

DE FØRSTE ÅR Familien Jørgensens rejse i slagter­ faget begynder i 1899, hvor ­Lasses

tipoldefar Peter Jørgensen som 13-årig går i lære på et gårdslagteri i Ketting på Als. Et privat slagteri, han i 1921 overtager efter sin mester.

Peter Jørgensen kører ud til gårde i området for at hente dyr til slagte­ riet. Det bliver til omkring 10 svin og et par kreaturer om ugen, som bliver slagtet, forarbejdet og solgt fra ­gården, hvor familien bor.

I 1951 overtager hans søn Peter ­Jørgensen slagteriet, men det bliver kun for en kort årrække.

LANDSLAGTEREN LUKKER I 1950’erne løber tiden nemlig fra gårdslagterierne, og ligesom ­hundredevis af andre selvstændige slagtere må Peter Jørgensen, Lasses oldefar, i 1956 lukke sin fars livsværk og søge arbejde på Sønderborg Andelsslagteri.

“Vordende slagter?” spåede Jydske Tidende i april 1963, da Peter Jørgensen junior blev døbt. På billedet ses fra venstre: Peter ­Jørgensen (født 1911), Peter Jørgensen (1886) og Peter Jørgensen (1941).

Professionel pølseproduktion Som den første i Danmark hentede Søren Houlberg i 1917 professionelle tyske pølsemagere til sin virksomhed, og Houlbergs pølser blev for alvor kendte i hele landet.

Her arbejder han side om side med sin søn Peter, der går i lære i 1957.

Sønnen Peter Jørgensen, som er ­farfar til Lasse og den ældste, nulevende generation af familien ­Jørgensen, var aldrig i tvivl om sin fremtid som slagter.

- Jeg kunne slagte en spædekalv, før jeg blev konfirmeret. Dengang var

Hård opbremsning i bacon­eksporten Danmark havde svært ved at opret­ holde leverancerne af bacon til England under 1. Verdenskrig. I februar 1917 blev al bacon-eksport fra Danmark stoppet en overgang, fordi tyskerne hindrede vejen for al skibstrafik over Nordsøen. Krigen betød, at den danske produktion af bacon faldt drastisk.

der ingen, der spurgte, hvad jeg selv ønskede at være. Men hvis de havde spurgt, ville jeg have svaret slagter, siger Peter Jørgensen senior, som i dag er pensioneret.

- JEG KUNNE SLAGTE EN SPÆDEKALV, FØR JEG BLEV ­KONFIRMERET. Peter Jørgensen senior, slagter.

Far og søn arbejder på slagteriet i Sønderborg, mens en stor fusion med Gråsten og Åbenrå i 1962 sørger for, at arbejdspladsen skifter navn til Slagteriregion SYD. KOLOSSAL UDVIKLING Når man spørger den i dag 71-årige Peter Jørgensen senior, hvordan slagterarbejdet har ændret sig fra dengang til nu, ved han knap, hvor han skal begynde.

- Der er sket en kolossal udvikling på slagterierne, siden dengang jeg stod i lære. Selvom opgaven i sig selv er den samme – at slagte dyr – er intet

DANISH CROWN 125 år | Side 7

Hvor det hele begyndte. Peter Jørgensen overtog i 1921 gårdslagteriet i Ketting på Als og blev den første Peter Jørgensen, slagter. Her ses hans barnebarn (th.), oldebarn (tv.) og tipoldebarn: Peter, Peter og Lasse Jørgensen.

som dengang. Vi gjorde alt ved håndkraft, fortæller Peter Jørgensen.

- DET STØRSTE SKIFT I MINE 46 ÅR SOM SLAGTER VAR, DA AKKORDEN BLEV INDFØRT I 1963.

Peter Jørgensen senior, slagter, tredje generation.

Hvor de slagtede kroppe i dag føres frem af et mekanisk bånd i loftet,­ måtte slagterne dengang selv skubbe kroppene frem. Arbejdsugen var på 48 timer, og 10 til 15 timers over­

Danish Bacon Company har vokseværk Da krigen var forbi i 1918, var den danske eksport af bacon svundet ind til næsten ingenting, og der blev ikke produceret mere flæsk, end hjemme­ markedet kunne aftage. Alligevel tilsluttede flere slagterier sig Danish Bacon Company, som i 1919 bestod af 17 andels-svineslagterier.

arbejde var ikke unormalt i de travle perioder. Fysisk var arbejdet enormt krævende og opslidende.

AKKORDEN KOMMER - Men selvom det var hårdt dengang, er det ikke nødvendigvis blevet let at være slagter i dag. Det største skift, jeg har oplevet i mine 46 år som slagter, var, da akkorden blev indført i 1963. Før da var alle timelønnede.­ Med akkorden kom der fart på, og pludselig­var der noget, der hed stress på ­arbejdet, siger Peter ­Jørgensen senior.

På slagteriet var støjen øredøvende.

Så larmende, at Peter Jørgensen senior i 1973 i fagbladet “Slagteren” beskrev arbejdet ved slagteriets svideovn som “et makkerskab med helvede”.

TRE GENERATIONER Peter Jørgensen, født 1941 Udlært i 1961 på Sønderborg Andels-­Svineslagteri. Senere slagter­ mester, skuemester (censor ved svende­prøver), formand for Slagtermesterforeningen og medlem af bygge­udvalget, da slagteriet i Blans blev tegnet.

Peter Jørgensen, født 1963 Udlært­i 1980 på Slagteriregion SYD i Blans. Senere tidsstudie­ medarbejder,­mester, inspektør, formand for ­Slagtermesterforeningen og medlem­af Danish Crowns repræsentantskab.

Lasse Jørgensen, født 1991 I lære på Danish Crown Blans. Student fra HHX i 2010. Tidligere ­ungarbejder hos butiksslagter.

Fortsættes på side 8

Pølsevognene indtager Danmark De første seks pølsevogne i Danmark blev sat på gaden den 21. januar 1921 efter mere end 10 års kamp med bystyret i København. Datidens pølsevogne mindede meget lidt om de pølsevogne, man ser i dag, da der var tale om varmekasser på hjul.

Der skulle gå flere årtier, før

­ ølsemænd – som i dag – kunne stå p indenfor i tørvejr og sælge pølser i stedet for at være tvunget til at putte aviser under tøjet for at holde varmen i den københavnske kulde.

Side 8 | DANISH CROWN 125 år

Fortsat fra side 7

LØN OG FERIE Da Peter Jørgensen senior i 1957 skrev under på sin lærekontrakt, skrev han under på en ugeløn på 64 kroner og 15 øre for en 48 timers arbejdsuge. Som lærling havde han ret til tre ugers ferie årligt.

Da Peter Jørgensen junior i 1978 gik i lære, fik han udbetalt 628 kroner for sin første 40 timers arbejdsuge, og han havde ret til fire ugers ferie.

Lasse Jørgensen gik i lære i 2010, og hans grundløn som slagterlærling var 2.269 ­kroner og 95 øre om ugen det første år.

Han har ret til seks ugers ferie.

Fagbladet Slagteren bragte i 1973 en artikel om støjgener på arbejdspladserne. På forsiden var Peter Jørgensen senior og en svideovn. At han måtte have fingrene i ørerne for at holde støjen ud, faldt ikke i god jord hos arbejdsgiverne.

- Det er en lettelse, når man kommer ud i det fri og er væk fra svideovnens brølende larm. Der trænger til at blive taget fat om det problem (…), sagde han i 1973.

Det var ikke en udtalelse, der faldt i god jord hos arbejdsgiverne i ­Slagteriregion SYD. FAGLIG STOLTHED Men en udtalelse, der står som et

Regeringen indfører baconkvoter Den danske bacon-produktion steg i begyndelsen af 1930’erne – på 10 år var produktionen firedoblet.

Men branchen skulle ikke glæde sig for tidligt.

Den økonomiske verdenskrise ramte nemlig også bacon-eksporten, da den

tydeligt kendetegn for familien Jørgensen.

- På den pæne måde vil man nok sige, at det ligger i vores gener at ville være med til at præge udviklingen, siger Peter Jørgensen junior.

- Men i virkeligheden kan vi ikke lade være med at blande os, afbryder hans far.

økonomiske krise skyllede ind over Storbritannien. Det engelske parlament vedtog en svinekøds-importlov, som skar voldsomt i bacon-eksporten til fordel for hjemmeproduktionen.

Det fik den danske regering til at indføre kvoter for, hvor mange svin landmændene måtte producere.

Kvote­systemet trådte i kraft i juni

- Men vi blander os, fordi vi interes­ serer os! Det, mener jeg, er en god ting, siger Peter Jørgensen junior.

MED I NY BLANS De er ikke gode til at tie stille og ­parere ordrer. Især ikke, hvis det handler om at skulle gå på kompromis med den faglige stolthed.

Derfor er der blandt Peter Jørgensen'erne mestre, formænd, skue­mestre,

1933. Bacon-rationeringen ophørte først endeligt i 1954.

r­ epræsentantskabsmedlemmer med meget mere.

Peter Jørgensen senior satte sit præg på fremtidens arbejdsplads, da ­Slagteriregion SYD i 1970'erne opførte slagteriet i Blans. Han sad med i den arbejdsgruppe, der ­planlagde slagtegangen, der ved åbningen i 1977 blev betegnet som Europas mest moderne ­svineslagteri.

DANISH CROWN 125 år | Side 9

Derfor hænger navnet Jørgensen uadskilleligt sammen med slagteriet i Blans, der udover Peter senior, Peter junior og Lasse Jørgensen også har haft Peter Jørgensen juniors mor, ­søster, bror, en svoger og en svigerinde, tre farbrødre og en nevø ansat.

FAMILIEN SOM INSPIRATION - Min far var kendt som en stor slagtermester i hele Danmark, så selvfølgelig var der et naturligt pres for, at jeg klarede det godt, siger Peter Jørgensen junior.

Han bestod side om side med ­søsteren Anette sin svendeprøve fra Slagteriregion SYD i Blans i 1980.

Med 83 point ud af 84 mulige.

- DET LIGGER I ­VORES GENER AT VILLE VÆRE MED TIL AT PRÆGE ­UDVIKLINGEN. Peter Jørgensen junior, slagter, fjerde generation.

Yngste slagter i familien, den 21-årige lærling Lasse Jørgensen, skal stå sin svendeprøve i september.

Arbejdsgiveren hedder i dag Danish Crown, men arbejdspladsen er stadig slagteriet i Blans.

Han genkender ­følelsen af at bære et navn, der ­vækker opsigt.

- Hvad fanden bilder du dig ind, knægt?

- Det er ikke noget, jeg lægger mærke til i mit arbejde til hverdag, men når jeg tænker på min families historie, får jeg en naturlig lyst til at gøre det godt.

Han kan ikke blande sig uden om.

- Det er ikke et pres, men en inspiration og en vilje til at videreføre en tradition, siger Lasse.

SENIOR FØLGER MED Og Peter Jørgensen senior holder et vågent øje med efterkommerne. Da Lasse viser ham en finger, han har stukket sig i, er kommentaren et drillende:

- Jeg har fulgt slagterfaget, siden jeg som dreng så min farfar slagte 10 svin om ugen og forarbejde alting selv, og nu følger jeg med, når mit barnebarn fortæller om sin læretid på det s­ lagteri, jeg selv var med til at udforme. Det kan jeg ikke give slip på. Familien har slagterfaget i blodet, siger Peter Jørgensen senior.

SVENDEBREVENE

Svendebreve for anden, tredje og fjerde generation Peter Jørgensen, slagter.

Svendebrevene var skrevet på dansk, tysk, engelsk og fransk, for at de nye slagtersvende kunne søge arbejde i udlandet.

I perioder er mange danske svende rejst til især Tyskland, når der har været mangel på arbejde i Danmark. I gamle dage kaldte man det at gå på valsen.

I Tyskland var et dansk svendebrev garanti for, at den unge slagter havde grundlæggende styr på sit fag.

Pølserne fra Gjøl I 1934 stiftede slagter Jørgen B. ­Jensen pølsefabrikken Gøl Pølser i det lille fiskersamfund Gjøl ved Limfjorden. I takt med at produktionen voksede, blev der behov for udvidelse af produktions-faciliteterne. Derfor flyttede Gøl Pølser til Skalborg ved Aalborg i 1951, og 15 år senere

blev der opført en helt ny fabrik i ­Svenstrup J, syd for Aalborg, hvor Gøl Pølser bliver produceret den dag i dag.

Krigen sænker baconeksporten Da 2. Verdenskrig ramte Europa, blev bacon-eksporten endnu engang udfordret. Nogle af eksportskibene i Nordsøen blev stoppet af tyskerne, som tog al det bacon, som lastrummene var fyldt med. En del af lasten gik også tabt under transporten over

Nordsøen. Fra september 1940 og til årets udgang gik 6.500 tons bacon tabt på havet som følge af fjendtlige angreb.

Side 10 | DANISH CROWN 125 år

Hans Jensen og hans hustru Karen ­Margrethe bor på slægtsgården Dagmar sgaard ved Horsens. Hans oldefar var med til at etab lere det første svine-andelsslag teri i Horsens.

FRA VENSTREHÅNDS-ARBEJDE TIL MILLIARD-INDUSTRI HANS JENSENS OLDEFAR VAR MED I DEN GRUPPE AF ­LANDMÆND OG VISIONÆRE FORRETNINGSFOLK, DER ­ETABLEREDE DET FØRSTE ANDELS-­SVINESLAGTERI I VERDEN. AF TORSTEN SØNDERGAARD FOTO MORTEN FAUERBY

Slægtsgården Dagmarsgaard ligger ved Lundum, trukket lidt tilbage fra hovedvej 461 mod Østbirk. Så langt

Houlberg opkøbes S. Houlberg A/S bliver i 1959 over­ taget af De Samvirkende Danske ­Andelsslagterier og Privat­ slagteriernes Organisation (forløberen for Danske Slagterier).

øjet rækker, lyser de forårsgrønne marker i skæret fra solen. I stuen på den hvide bindingværksgård sidder

Hans Jensen blandt gamle møbler og billeder i ramme, der beretter om en lang familiehistorie på landet.

Gården blev købt i 1822 af Hans Jensens tiptip-oldefar Hans Jensen.

Gården har i overført betydning dan-

Fusionernes tid I 1960’erne begyndte andels-slagterierne at fusionere for bedre at kunne løfte opgaver som salg, markeds­ føring og produktudvikling.

Steffensen og Houlberg fusionerer J. Steffensens fabrikker overtages i 1966 også af De Samvirkende Danske Andelsslagterier og Privat­ slagteriernes Organisation. Det fører til en fusion af J. Steffensen og S. Houlberg under navnet Steff-­ Houlberg I/S. Det første Steff-­ Houlberg-logo ser dagens lys.

DANISH CROWN 125 år | Side 11

net ramme om 200 års hæsblæsende udvikling for dansk landbrug.

- Min tip-oldefar var med til at oprette Landbosparekassen i Horsens, og min oldefar Hans Jensen sad senere som folkevalgt direktør. Han var derfor med til at låne penge til opførelsen af Horsens Andelsslagteri, da ingen andre banker ville, siger Hans Jensen.

- MIN OLDEFAR VAR SOM FOLKEVALGT DIREKTØR MED TIL AT LÅNE PENGE TIL OPFØRELSEN AF HORSENS ANDELSSLAGTERI, DA INGEN ANDRE BANKER VILLE. Hans Jensen, andelshaver.

Man fornemmer en stolthed hos den 63-årige landmand over den udvikling, som hans forfædre og ­lige­sindede satte i gang for mere end 125 år siden.

MODIGE OG STÆDIGE BØNDER Hans Jensen fortæller, at landmændene i den sidste halvdel af 1800-­tallet var enormt visionære, stædige og modige. De gik sammen om at skabe bedre betingelser for dem selv, deres familie, kollegaer og samfund. Og de gjorde det ved at satse alt, hvad de ejede og mere til, og ikke mindst hæftede de solidarisk med hinanden.

I slutningen af 1800-tallet var svineproduktion typisk en nicheproduktion.

Nogle betegnede det nærmest som et nødvendigt onde at holde svin. Der var ikke rigtigt penge i grisene, men de var gode til at udnytte de sidste næringsstoffer på bedriften såsom mad- og planterester og returmælken fra mejeriet – skummet­mælken og vallen, der dengang var spildprodukter fra produktionen af smør og fløde.

Danish Crown sikrer eksporten Den 15. november 1970 fusionerede­ andels-slagterierne i Vojens og ­Kolding i selskabet Sydøstjyske Andelsslagterier. Kort efter fusionen valgte man at skifte navnet Sydøstjyske Andelsslagterier ud med navnet Danish Crown. En af årsagerne til, at det var navnet Danish Crown, der blev

- Når jeg kigger i mine forfædres regnskaber, er grisene ikke engang nævnt. Det var kreaturerne derimod.­ Det var dem, der var penge i - ikke svinene. At holde svin blev vist nærmest betragtet lidt som venstrehåndsarbejde, siger Hans Jensen.

FIK FOR LIDT FOR KØDET Men det skulle ændre sig – også i den grad. For i takt med mekaniseringen og indførelsen af kunstgødning kunne man pludselig høste et udbytte af korn, der ikke tidligere var set, og det gav helt nye muligheder for at producere svin.

Dertil kom en øget eksport af dansk bacon til udlandet. Der var bare det ved det, at bønderne på Horsensegnen – lige som bønder over resten af landet – kunne ane et misforhold mellem det, de blev betalt for kødet, og prisen på eksportmarkederne.

I slutningen af 1800-tallet leverede bønderne på egnen deres grise til slagteriet inde i Horsens, der var ejet af den mægtige finansfyrste Tietgen.

Her var afregnings-prisen ikke til forhandling.

- I MINE FORFÆDRES­ REGNSKABER VAR GRISENE IKKE NÆVNT. DEM VAR DER INGEN PENGE I. Hans Jensen, andelshaver.

Sagen var dermed klar, og den 14. juli 1887 stiftede 500 bønder verdens første andels-slagteriselskab.

Sammen med Landbo-sparekassen og andre bønder på egnen rejste de den nødvendige kapital, og i december 1887 var Horsens Andelsslagteri en realitet.

I dag er der kun to andels-slagterier tilbage - Danish Crown og Tican.

Danish Crown alene slagter årligt 22 millioner svin på verdensplan, hvoraf de 16,4 millioner slagtes i Danmark.

PÅ MIN OLDEFARS OG FARFARS TID VAR GÅRDEN FYLDT MED MENNESKER. NU BOR HER KUN MIN KONE OG JEG. Hans Jensen, andelshaver.

Også på Hans Jensens slægtsgård ved Lundum har udviklingen sat sit præg. Huset og møblerne er i det store hele de samme som for 200 år siden. Ellers er alt forandret.

10 ÅR MERE MED GRISE - På min oldefars og farfars tid var gården jo fyldt med mennesker, familie og ansatte. I dag bor her kun min kone og jeg, og jeg passer stort set hele bedriften selv. Hverken min søn eller datter har ønsket at føre bedriften videre, og det gør mig da en smule vemodig, siger Hans Jensen.

Han regner med at have grise 10 år endnu, men så er det også slut. Til den tid køres de sidste grise væk, og Hans Jensen stopper som andels­ haver i det slagteri, som hans oldefar var med til at etablere, og som ­familien har været medejere af i 125 år.

VIDSTE DU AT… • 500 bønder på Horsens-egnen gik i 1887 sammen for at ­etablere Danmarks første andels-slagteri • Det gamle Horsens Andelsslagteri havde det første år et overskud på 75.400 kr.

• I 2010 blev Danish Crown et ­aktieselskab. 100 procent af aktierne er ejet af andelsselskabet. Det er altså stadig bønderne, der ejer Danish Crown • Tulips varemærke med de tre tulipaner var i 1909 det første varemærke, der blev registreret i Danmark • Tidligere målte man slagteriernes effektivitet på bacon­ procenten. Den viser, hvor stor en del af grisens slagtevægt, der kunne sælges som bacon til England • I 1961 fik bacongrisen et ekstra ribben. Det var professor Hjalmar Clausen, der gennem intensivt avls-arbejde gjorde de danske svin længere og slankere • I 1800-tallet blev der solgt 1. og 2. klasses kød. 2. klasses kød skulle koges helt igennem, før det var egnet til menneskeføde • Opskriften på spejlæg med bacon optrådte for første gang i en dansk kogebog i 1900 • Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup på Djursland, har en fast udstilling om slagteriernes­ historie blandt andet med effekter fra det første andelsslagteri i Horsens.

FRA 62 ANDELSSLAGTERIER TIL TO Efter etableringen af andels-­ slagteriet i Horsens gik det stærkt med at opføre nye andels-slagterier over hele landet, til der i 1961 var 62 andels-svineslagterier.

valgt, er, at det skulle være med til at gøre slagterierne til et velkendt navn i forbindelse med eksport af svinekødet. Danish Crown er i dag kendt i hele verden som verdens største kødeksportør.

Tulip Slagterierne dannes I 1971 fusionerede andels-svine­ slagterierne i Hammel, Grindsted, Hammel, Odder og Horsens under navnet Tulip Slagterierne. Omsætningen i slagterierne var på godt en milliard kr., og der blev slagtet 1,4 millioner svin årligt.

Side 12 | DANISH CROWN 125 år

FORBRUGERNE HAR SKABT DANISH CROWN FORBRUGERE VERDEN OVER HAR GJORT DANISH CROWN TIL EUROPAS STØRSTE SLAGTERI. VEJEN DERTIL HAR TAGET 125 ÅR. AF TORSTEN SØNDERGAARD

Hvordan skaber man en virksomhed så succesfuld, at den giver beskæf­ tigelse til 23.500 mennesker og bidrager med hele fire procent af Danmarks samlede eksportindtægter?

Svaret er lige så enkelt, som det er kompliceret at gennemføre – man producerer nogle fødevarer, som ­kunderne foretrækker frem for ­konkurrenternes.

Når forbrugere i Danmark, Europa og resten af verden står i deres lokale supermarked med to lignende produkter i hånden og vælger det fra Danish Crown, så belønner de 125 års hårdt arbejde for at blive den bedste.

KENDER FORBRUGERNE Og det er dette lille valg, denne lille sejr, som indkasseres hvert eneste minut døgnet rundt, når forbrugere og indkøbere foretrækker et produkt fra Danish Crown fremfor konkurrenternes. Det er den sejr, der har skabt Danish Crown.

Administrerende direktør i Danish Crown Kjeld Johannesen er heller ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor Danish Crown har opnået den enorme succes:­

For at kunne levere fødevarer i verdensklasse til kunderne skal råvaren også være i verdensklasse. Og det er de grise, Danish Crown slagter, pointerer administrerende direktør Kjeld Johannesen. Foto: Morten Fauerby.

EU stiller krav Da Danmark i 1972 blev en del af EU, blev der stillet yderligere krav til fødevare-sikkerheden. Det betød, at slagterierne investerede store beløb i nyt udstyr, så de kunne leve op til de nye krav.

Steff-Houlberg får ny ejer Steff-Houlberg I/S over­tages af Forenede Sjællandske Andelsslagterier.

Det stærke brand På grund af befolkningens store kendskab til navnet Steff-Houlberg fra især de mange pølsevogne, ­ændrer Forenede Sjællandske Andels­ slagterier navn til Steff-Houlberg Slagterierne, og Steff-Houlberg-logoet re-designes til det, vi kender i dag.

- Vi kender vore kunder utrolig godt.

Vi har jo fulgt dem tæt hver dag i mere end hundrede år, og det giver os en unik forståelse for tradition og smag. Vi leverer det, som kunderne gerne vil have – til den aftalte pris, til tiden og i den rigtige kvalitet. Og det

Tulip International etableres I oktober 1990 blev Tulip International A/S etableret. Det nye selskab var en sammenlægning af Normeat, Danepak, Jaka og Tulip Slagteriernes forædlingsdel. Samme år blev ­Danish Prime etableret efter en sammenlægning af Meatcut A/S og Faaborg Middagsretter.

DANISH CROWN 125 år | Side 13

er vores eksistens-berettigelse, siger Kjeld Johannesen.

En anden og ligeså vigtigt komponent i Danish Crowns succes er selskabets ejere – de danske svineog oksekøds-producenter. De har bakket op om selskabet i modvind og medvind og udvist en stor grad af tålmodighed og fremsynethed.

- VI KENDER VORE KUNDER UTROLIGT­ GODT. VI HAR JO FULGT DEM TÆT I MERE END HUNDREDE­ ÅR. Kjeld Johannesen, administrerende direktør.

Ikke mindst det sidste har givet sig udslag i modige og fremsynede investeringer, der har gjort det muligt at opnå resultater og nedbryde ­barrierer, som de færreste nok havde turdet drømme om, da selskabet blev etableret i 1887.

BRØD BARRIEREN Traditionelt set er fødevarer noget, der er blevet produceret og spist lokalt.

Det gælder stort set over hele verden.

Forbrugerne har generelt en større tilknytning og tiltro til, at fødevarer fra egen region eller land er bedst. Én af Danish Crowns store bedrifter har været at bryde den barriere ved benhårdt at satse på høj spise­ kvalitet og fødevare-sikkerhed til en ­konkurrence-dygtig pris.

Selvom Danish Crown igennem alle 125 år har været ejet af danske svine- og oksekøds-producenter, så er firmaet ikke længere kun et dansk foretagende. Danish Crown er for længst blevet en international virksomhed med flere end 23.000 medarbejdere over hele verden, og den udvikling vil fortsætte i fremtiden.

I dag eksporterer Danish Crown 90 procent af produktionen til udlandet.

INGEN SLÅR DEN DANSKE GRIS Ligesom Danish Crown igennem årtier har stræbt efter at producere den høje kvalitet til kunderne, så har de danske svineproducenter lige så længe stræbt efter at levere slagtesvin i verdensklasse. Og det gør de.

Danish Crowns succes er dansk svine­produktions succes. Man kan ikke producere fødevarer i verdensklasse, hvis ikke råvaren også er i ­verdensklasse.

- Når Danish Crowns medarbejdere rejser rundt i verden for at åbne døre for kompagniets produkter, så er det næsten altid vores høje kvalitet og troværdighed, der lukker handlen. Vi er simpelthen kendt og anerkendt for at kunne levere store mængder af høj, ensartede kvalitet med en fødevare-sikkerhed i verdensklasse.

Og der er ingen som de danske svineproducenter, der kan levere det, siger den administrerende direktør.

KAN SUCCESEN FORTSÆTTE? Ifølge Kjeld Johannesen tegner fremtiden lys for Danish Crown. Koncernens nye markeder i Østen med Kina som den helt store vækst-motor og den generelt større efterspørgsel efter fødevarer i verden giver håb for fremtidig vækst for Danish Crown.

Samhandlen med udlandet startede for alvor med bacon-eksporten til England i forrige århundrede. I dag, 125 år efter Danish Crowns opståen, er England stadig det største marked, men andre er kommet til – cirka 135.

Men der er sorte skyer i horisonten.

For selv om Danish Crowns vækst i dag skabes i udlandet og ikke længere i Danmark, så er væksten i udlandet stadig afhængig af højkvalitets-grisene fra de danske landmænd.

Ofte får vi tilbagemeldinger fra folk, der har været helt ude i verdens afkroge­og blevet overrasket over at finde for eksempel konserves fra Tulip.

Uden deres produktion af slagtesvin til en konkurrence-dygtig pris kan Danish Crown ikke fortsætte den positive udvikling i samme grad.

Det moderne Mou Danish Prime købte suppefabrikken MOU. Med sammenlægningen af de to varemærker, DANISH PRIME og MOU, blev der skabt grundlag for et nyt og endnu stærkere produktkoncept lanceret under et nyt, ­moderniseret MOU-mærke.

Den store fusion Den 4. september 1998 samler ­Danish Crown og Vestjyske Slagte­rier pressen til et pressemøde i Aarhus.

Efter måneders forhandlinger var de to store slagterier blevet enige om at fusionere under navnet Danish Crown med Kjeld Johannesen i spidsen. EU godkendte fusionen i 1999.

DANISH CROWN • Producerer 2,8 milliarde

r kg kød om året • Det svarer til 62 millio ner europæeres samlede kødforbrug om året • Sælger til 135 lande • Eksporterer for 24 millia

rder kr. om året • Det svarer til fire procen t af Danmarks samlede eksport • Eller med andre ord at 25 virksomheder af DC’s størrelse ville kunne stå for Danmarks samlede eksport til udlandet • Har 23.500 medarbejder e, hvoraf de 9.250 er ansat i Danmark.

BONUS-INFO

hverv giver øvrige følge-er de og et ug br • Land nesker til 26.000 men beskæftigelse nen i Danmark svineproduktio at , ge si l vi t • De nesker i alt. er 35.000 men beskæftiger ov

- Tingene hænger jo sammen. Hvis ikke de danske svineproducenter kan tjene penge på at producere grise, ja, så stopper produktionen. Så enkelt er det. Og uden de grise kan vi som virksomhed ikke konkurrere med lige så stor kraft med vores konkurrenter.

- I DET HER SPIL GÆLDER det OM AT VÆRE BLANDT DE STØRSTE OG STÆRKESTE.­ Kjeld Johannesen, administrerende direktør.

- I det her spil gælder det om at være blandt de største og de stærkeste.

Da Vestjyske Slagterier og Danish­ Crown fusionerede, blev det D ­ anmarks næststørste selskab kun overgået af A.P. Møller-koncernen. Efter fusionen bestod Danish Crown af 28 anlæg ­inden for svinekøds-området, 11 anlæg på oksekøds-området samt 21 forædlingsanlæg, og total-omsætningen ville være 35 milliarder kr.

Er man ikke det, så afvikler man i stedet for at udvikle. Derfor er vi som virksomhed og som land afhængig af, at vi kan konkurrere­og vinde over vores konkurrenter i udlandet, siger direktøren.

- Som det er i dag, hænger de danske svineproducenter i ved neglene. Vor frygt er naturligvis, at vi med de danske rammevilkår mister konkurrencekraft til udlandet, som med tiden vil udhule forretnings-grundlandet for de danske svineproducenter og for Danish Crowns virke i Danmark, siger Kjeld Johannesen, som skynder sig at tilføje, at det modsatte sandelig også er en mulighed.

- Passer vi som samfund på v­ ores virksomheder og styrker vores konkurrence-kraft, så skal vi nok fortsat sørge for vækst og velstand til Danmark.

I forbindelse med fusionen overtog Tulip International forædlings-­ aktiviteterne fra Vestjyske Slagterier og Danish Crown.

Side 14 | DANISH CROWN 125 år

Kokken Eddi Brunhøj Hvid skiftede køkkenet i Randers ud med kabyssen på det gode baconskib Maja, da Danish Crown markerede sit jubilæum med en sejlads næsten som for 125 år siden.

SKIBSKOK PÅ BACONTOGT AF METTE SEHESTED FOTO MORTEN fauerby

- Vi flæsker på dækket om fem minutter, fortæller Eddi Brunhøj Hvid energisk sine to medhjælpere i ­kabyssen på det gode skib Maja, inden han tager et fad med flæsk ­under armen og i hastige skridt kommer op ad trappen og ud på dækket.

Crown står for: kød af god kvalitet, fortæller Eddi Hvid.

Til hverdag svinger Eddi Hvid grydeskeen i køkkenet på Danish Crowns hovedkontor i Randers, men denne sommer har han været skibs­kok­ på Danish Crowns bacontogt til London.

SALTET OG RØGET Om bord på Maja var skibskokken også ansvarlig for at holde øje med lasten, som var bacon, der var saltet og røget næsten som for 125 år siden. Derfor var det også Eddi Hvid, der havde fornøjelsen af at skære sækkelærredet op og teste, om bacon, der har ligget på et skibsdæk i sol og regn i en uges tid, nu også smager godt.

- Det har været en meget stor op­ levelse at kunne få lov til at fortælle folk fra hele verden om, hvad Danish

- Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet. Men det smagte rigtig godt. Det var markant mere salt end

Steff-Houlberg bliver en del af Danish Crown I september 2001 indledte Danish Crown og Steff-Houlberg forhandlinger om en fusion mellem de to ­selskaber. Forhandlingerne foregik ­ikke på de to slagteriers hoved­ kontorer, men i hemmelighed på hoteller og kroer forskellige steder i landet. Sidst på året blev fusionen

mellem Danish Crown og SteffHoulberg godkendt af selskabernes repræsentantskaber.

Da fusionen i 2002 blev en realitet, var Danish Crowns andel af landsslagtningerne 90 procent. Samtidig var en stor andel af de oprindelige andels-svineslagterier blevet en del af Danish Crown.

det bacon, vi normalt spiser, men det var også derfor, at det havde holdt sig så godt. Det var en sjov oplevelse at mærke historiens vingesus derude midt på havet, fortæller skibskokken.

GOD MAD TIL ALLE På skibsdækket i London har skibskokken lavet stegt flæsk til alt fra nogle af Danish Crowns vigtige japanske kunder over internationale journalister til medlemmer af den danske kongefamilie.

kvalitet. Når det handler om mad, så skal det jo smage godt. Det er det vigtigste, siger Eddi Hvid.

Da Bacontogtet fortsatte på Smuk Fest i Skanderborg, var Eddi Hvid også med.

- Det var den helt rigtige måde at afslutte Bacontogtet på, siger ­skibskokken, som er klar til afgang, hvis Bacontogtet skulle stævne ud igen.

- Jeg skelner ikke så meget til, hvem jeg laver mad til. Uanset om det er Prinsgemalen eller Fru Jensen, så skal maden være veltillavet og af god

Tulip bliver større Tulip International og Danish Prime blev lagt sammen pr. 1. oktober 2002, og den nye fusion fik navnet Tulip Food Company. Da Steff-Houlberg Slagterierne fusionerede med Danish Crown, blev forædlingsdelen – og dermed også de gode pølser – over­ taget af Tulip.

DANISH CROWN 125 år | Side 15

CARPACCIO

SpiseKro

gen

MED ÆBLEGLACE OG FLÆSKEKAGE MED MAKRONER I anledning af Danish Crowns 125 års jubilæum står der stegt flæsk på m ­ enuen. Det har der gjort under bacon­ togtet til England, som du kan l­æse om i dette jubilæums­ skrift, og her i SpiseKrogen kan du få i­nspiration til tre forskellige retter, du kan glæde din familie og måske gæster med.

med tre himmerigsmundfulde: Carpaccio lavet af saltet og røget flæsk, den traditionelle stegt flæsk med persillesauce og så en flæskekage med æbler og makroner.

Opskrifterne er til fire kuverter.

Velbekomme!

Det er kok Eddi Brunhøj Hvid fra k­ antinen, Danish Crown i Randers, der står bag opskrifterne til denne flæskeplanke

CARPACCIO MED ÆBLEGLACE OG KARSE Det skal du bruge 8 tynde skiver saltet og røget flæsk 2 dl æbleeddike 2 stk. spæde gulerødder med top Karse

omkring carpaccioen. Karsen toppes på carpaccioen, og den rå gulerod lægges ovenpå.

Det er vigtigt, at carpaccioen er kold ved servering.

Sådan gør du Skiverne af flæsk krydres med ­friskkværnet salt og peber.

Det fede flæsk harmonerer rigtigt godt med den syrlige glace, den sprøde gulerod og den friske karse, bemærker kokken.

Æbleeddiken nedkoges, så den begynder at stivne og afkøles til stuetemperatur. Skiverne af flæsk – carpaccioen – anrettes på tallerknen, og æbleglacen garneres med en ske

STEGT FLÆSK MED PERSILLESAUCE OG KARTOFLER Det skal du bruge 20 skiver flæsk 0,8-1,0 cm 800 gram skrællede kartofler

SAUCE 50 gram smør 15-20 gram mel 5 dl sødmælk Lidt kartoffelvand En smule revet muskatnød ½ bundt kruspersille

- Der er mange måder at tilberede flæsk på. Jeg foreslår, at man ikke gennemsteger flæsket, men at man i stedet tørsteger det i ovn eller på grill, så kan man få en lækker skorpe, men stadig bibeholde saft og kraft i kernen af flæsket, råder Eddi Hvid.

Sådan gør du Flæsket tørsteges ved 200 grader i ca.

25 min. i varmluftsovn eller på grill.

FLÆSKEKAGE MED DILD OG MAKRONEr Det skal du bruge 4 stk æbler (må gerne være syrlige) 50 gram sukker ½ stang vanilje 5-6 dild kviste 12 stk makroner 300 gram flæsk, skåret i tern

Kartoflerne koges og drænes for vand (gem lidt til saucen).

Saucen laves som en opbagt sauce og koges godt igennem inden servering.

Den hakkede persille tilsættes saucen umiddelbart inden servering.

Sådan gør du Æblerne skrælles og koges møre med vanilje, dildkviste og sukker, men gerne så der er lidt bid i æblerne.

Husk at gemme en lille smule sukker til drys. Dildkviste tages op efter endt kogning.

Flæsket steges sprød på pande og afdryppes på et klæde.

retter tre slags Eddi Brunhøj Hvid an ker. flæsk på flæskeplan

I 2003 overtog Tulip pølsefabrikken Gøl i Svenstrup, og med virkning fra den 1. marts 2004 overtog Tulip Food Company aktiviteterne i Oldenburger Fleishwarenfabrik i Tyskland.

Bagers t til højre ca venstre ses fl æ rpaccio og forre skekage, til med pe st steg rsillesa t flæsk uce.

Danish Crown bliver aktie-selskab Danish Crowns repræsentantskab sagde den 13. oktober 2010 med et massivt flertal ja til dannelsen af et aktieselskab.

- Den beslutning, der er truffet i dag, betyder i praksis ingen foran-

Den lune æblemasse anrettes i bunden af en skål, makroner knuses over æblerne. Den sprøde flæsk drysses over makronerne og en smule sukker stryges på toppen. Garner med lidt dild på toppen.

Det sprøde lune flæsk og de syrlige æbler er i super balance.

dring for selskabets ejere. Der er alene tale om, at andels-selskabet etablerer et aktie-selskab, som er 100 procent ejet af andels-selskabet.

Der er således ikke tale om, at aktieselskabet erstatter andels-selskabet, sagde Danish Crowns daværende bestyrelses­formand Niels Mikkelsen, da afstemningen var slut.

DANISH CROWN 125 ÅR Dette jubilæumsskrift er udgivet i august 2012 i anledning af Danish Crowns 125 års jubilæum.

I redaktionen: Simone Lorentzen Torsten Søndergaard Jan Fønss Bach Mette Sehested Lisbeth Carøe (redaktør) og Anne Villemoes (ansvarshavende) Tak til Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, for lån af materialer og historiske input.

Danish Crown Marsvej 43 8960 Randers SØ. www.danishcrown.dk/125-aar.aspx