Dansk Mode - Anbefalinger 2011 by Danish Fashion Institute

Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi

Modezonen

Modezonen Resultater og anbefalinger fra en kreativ industri 2008 - 2011

Indhold

6 Forord 10 Indledning 12 Fremtidig erhvervsstrategi for dansk mode 20 Modezonens anbefalinger & erfaringer, resumé 26 Anbefaling 1: Netværksarkitekt 32 Anbefaling 2: Internationalisering & eksport 38 Anbefaling 3: En klogere branche 44 Anbefaling 4: Netværk & Forretnings udvikling 50 Anbefaling 5: Talentudvikling 56 Anbefaling 6: Bæredygtighed & CSR 62 Anbefaling 7: Kvalitet & specialiseret viden 70 Ordforklaringer 72 Modezonen i tal 2008-2011 78 Tak

Kolofon Danish Fashion Institute, Modezonen, november 2011 Forside foto: Casper Sejersen Yderlige foto: Emil, Casper Sejersen, Emile Sadria Grafisk design: Surplus Wonder Tryk: Clausen Grafisk Typografi: New Rail Alphabet White, Black Papir: Munken Print White, 150 g/m2 1. udgave, 1. Oplag www.fashionforum.dk

Forord

Mode- og beklædningsindustrien er globalt set en af verdens største industrier; i Danmark er industrien det fjerde største eksporterhverv med en eksportandel på 23 mia. DKK i 2010. Der er således tale om et substantielt erhverv, der skaber mange arbejdspladser og som tæller blandt de kreative styrkepositioner, som Danmark skal leve af i fremtiden. I 2005 stiftede en væsentlig gruppe virksomheder, institutioner og aktører i modebranchen netværksorganisationen Danish Fashion Institute (DAFI). Formålet var at styrke dansk modes konkurrenceevne i international sammenhæng, så Danmark kunne komme på det globale verdenskort over ledende modeklynger. Et led i denne proces var etableringen af projektet Modezonen i 2008, som Danish Fashion Insitute i tre år har stået i spidsen for. Med denne udgivelse ses der tilbage på resultaterne og erfaringerne af Modezonen, og samtidig kigges der fremad på de nye udfordringer og indsatser, som fortsat bør iværksættes for at styrke dansk modes position og fremtidige udvikling. Modebranchen er kendetegnet ved få store virksomheder og mange små og mellemstore virksomheder; disse små og mellemstore virksomheder har stort potentiale og klarer sig fint på det danske og nordiske marked, men har svært ved at vokse og blive internationaliseret. Der er behov for, at denne gruppe vækster og, at dens potentiale udnyttes. Adgang til viden, systemer og netværk er alle væsentlige ingredienser i opskriften på at skabe yderligere vækst blandt de små og mellemstore virksomheder og aktivere det uudnyttede potentiale. Det har i tre år været Modezones opgave at skabe størst mulig værdi for modevirksomhederne i Danmark ved at sætte ind med en indsats der, hvor virksomhederne ikke selv har kunnet løfte opgaven. Modezonen har kunnet bevæge sig indenfor en vidtstrakt agenda, og har både opereret på det langsigtede, visionære samfundsmæssige niveau, det branchemæssige klyngeskabende niveau og det helt konkrete kompetenceudviklende virksomhedsmæssige niveau. Denne bevægelsesfrihed har haft en uhyre stor betydning for de værdiskabelser, der er skabt med Modezonens initiativer. Modezonen har gjort det muligt for den enkelte virksomhed at kunne indgå i netværk med andre modevirksomheder og få tilført specialiseret viden, der har imødekommet netop de problemstillinger, som både præger branchen generelt og den enkelte virksomhed. Modezonen har bevist, at det faktisk er muligt at flytte en branche gennem kontinuerlige indsatser båret af høj kvalitet og specialiseret viden. Modezonen har medvirket til at intensivere fokus på internationalisering og tilførslen af forretningsmæssige kompetencer i modebranchen samt medvirket til, at interessen for netværks- og vidensøgning i branchen er steget markant over de seneste tre år. Den fortsatte udvikling af en stærk dansk modebranche er et af de mest effektfulde værktøjer til markedsføring og branding af Danmark som kreativ nation, hvilket vil styrke Danmarks positition, når det gælder om at tiltrække internationale kompetencer, personer, virksomheder og studerende indenfor kreative erhverv.

Forord

”Jeg har nok tænkt på Modezonen som noget fortløbende og ikke tænkt, at det skal stoppe. Jeg så det som noget, vi altid skulle have i branchen” Trine Wacherhausen, designer og ejer, Wackerhaus.

Det er lykkedes at skabe en stærkere brancheidentitet i selvopfattelsen hos virksomhederne, en selvopfattelse der bør vedligeholdes og styrkes yderligere, så modebranchen kan få et endnu større løft. De vigtigste brikker til etableringen af en egentlig kompetenceklynge i dansk mode er lagt, så nu er det op til politikerne og branchen at skabe de fortsatte rammebetingelser, der kan konsolidere denne platform, der kan løfte dansk mode op i verdensklassen. Modezonens finansiering udløber nu ved udgangen af 2011 og efterlader modebranchen i et tomrum. Danish Fashion Institute eksisterer fortsat som klyngefacilitator, men aktivitetsniveauet vil fremtidigt være væsentligt begrænset, hvis ikke der findes ny finansiering til et offentligtprivat samarbejde om at styrke indsatserne og stimulere det store potentiale modebranchen rummer. Denne udgivelse kommer derfor med en række konkrete anbefalinger til indsatsområder samt med et forslag til en fremtidig erhvervsstrategi for modebranchen. God læselyst. Eva Kruse Direktør, Danish Fashion Institute

Tysklandskonference, Modezonens konference om tysk eksport, november 2009

Indledning

Den danske modebranche anno 2008

Den danske modebranche var i 2008 lige som i dag kendetegnet af få store virksomheder og et stort vækstlag af små og mellemstore designdrevne virksomheder. Branchen havde en begrænset tradition for videndeling, videntilførsel og videreuddannelse, brug af specialiserede kompetencer til forretningsudvikling og indhentning af viden fra udlandet. Verdensøkonomien kom på en alvorlig rutchetur netop, som Modezonen skulle begynde. Det betød, at branchens behov for støtte og ny viden blev skærpet, og villigheden til at samarbejde på tværs af virksomheder voksede, men også at virksomhederne blev spændt hårdt for og havde mindre tid. Modezonens vigtigste opgaver har været at samle den danske modebranche og gøre flere af de små og mellemstore virksomheder konkurrencedygtige ved at skabe tiltag, der Modezonen er 100% vigtig, den skal understøttede deres muligheder for vækst og videndeling på tværs af geografi og designtravære der og har været et kærkomditioner. Det har været Modezonens ønske og ment initiativ. Der skal ske noget i mål at skabe størst mulig værdi for modevirkbranchen, der skal ruskes op i os somhederne i Danmark ved at sætte ind med indsatser dér, hvor virksomhederne har svært alle sammen” ved selv at løfte opgaven. Thomas Ørum, Med Modezonen har danske modevirkgrundlægger, Brand8. somheder modtaget målrettede tilbud, som forsøgte at imødekomme deres udfordringer og understøtte ambitioner om internationalisering og professionalisering. Vi har i perioden 2008-2011 udviklet arrangementer, projekter og tiltag, der alle bevægede sig under overskrifterne internationalisering, eksport, netværksdannelse, videntilførsel, tværfaglige samarbejder, talentudvikling og bæredygtighed. Modezonen har fra begyndelsen haft en bevidst tilgang til, hvordan tilbuddene til branchen skulle stykkes sammen så de vakte interesse og skabte mest mulig værdi for modevirksomhederne. Tiltagene har været skræddersyede og meget præcist tilpasset netop modebranchen. Indgående branchekendskab og forståelse for branchens specielle udfordringer og behov, har været centralt i Modezonens arbejde. Ydermere har det været et fokus at sikre meget høj kvalitet i de gennemførte aktiviteter bl.a. ved at knytte internationale kapaciteter til projektets initiativer. Denne tilgang har skabt resultater. Rådgivningsfirmaet Manto har foretaget en række kvalitative interviews af de virksomheder, som har deltaget i vores aktiviteter. For disse virksomheder er der ingen tvivl om, at Modezonen har bevist sit værd i kraft af vores succesfulde aktiviteter som fx FashionForum.dk, speed-dating (se ordforklaring s. 70-71) og konferencer. Disse aktiviteter har blandt andet været med til at gøre Modezonen til en væsentlig aktør i den danske modebranche. Mange af de

Indledning

interviewede virksomheder opfatter Modezonen som en forlængelse af Danish Fashion Institute og dermed som et permanent initiativ, som de har glæde af og gerne vil fortsætte med at have glæde af fremover. Modezonens anbefalinger i denne udgivelse underbygges af Mantos brancheinterviews. Ydermere er indhentet evalueringer fra deltagerne umiddelbart efter alle afholdte aktiviteter. Modezonen har på mange måder nået sine mål og flere til. Vi har, ifølge virksomhederne, været brancheskabende, skabt merværdi på bundlinjen, samt åbnet branchens øjne for værdien af netværk og videntilførsel. De udfordringer som modebranchen stod overfor i 2008 er dog stadig mange af de samme, som den står overfor i dag. Hvis modebranchen fortsat skal professionaliseres og ”Det er dejligt at føle, at vores braninternationaliseres, skal Modezonens arbejde derfor følges op og fortsat udvikles. En af Moche bliver bakket op og vi bliver dezonens målsætninger var at få modebrantaget alvorligt,” chen til at søge ny viden og indgå samarbejder Beinta Poulsen, på tværs af virksomheder og aktører. Her er designer og ejer, Soul Made sket en stor positiv forandring, hvilket giver sig udslag i, at deltagerantallet til aktiviteter, seminarer, konferencer og besøgende på FashionForum.dk er eksploderet det sidste års tid. Opgaven med at løfte modebranchen er i gang, men den slags brancheskabende initiativer tager tid og selv om mange ’flueben’ er sat, mange succesfulde aktiviteter er afviklet, så er der stadig en række udfordringer, der skal løses, hvis den danske modebranche skal indfri sit fulde potentiale. Danish Fashion Institute er, som netværksorganisation, den ramme hvorfra Modezonens aktiviteter potentielt kan forsættes og videreudvikles.

Den danske modebranche anno 2011

Kristine Sele Reinhard & Henrik Ralf Nielsen, Modezonesekretariatet

Modezonen var den første af fire oplevelseszoner, der blev udpeget i juni 2008, som led i styrkelsen af de kreative erhverv i forbindelse med udmøntningen af globaliseringspuljen fra 2007. Projektet har været finansieret af midler fra Danish Fashion Institute, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Region Hovedstaden, Region Syddanmark. Yderligere medfinansiering kom fra konsortiepartnere nævnt nedenfor. Projektholder og initiativtager til Modezonen er netværksorganisationen Danish Fashion Institute, som har ledet projektet med støtte fra et stærkt konsortium bestående af Dansk Erhverv, Eksportrådet, Wonderful Copenhagen, Dansk Design Center, CBS samt de fire designskoler – Danmarks Designskole, Designskolen Kolding, TEKO og KEA.

Erhvervsstrategi 2012+

ErhvervsStrategi 2012+

Erhvervsstrategi 2012+

Fremtidig erhvervsstrategi for dansk mode

Hvorfor er en styrkelse af modebranchen vigtig for Danmark og dansk erhvervsliv?

Danmark har en unik mulighed for at positionere sig selv som et af verdens førende kraftcentre for mode. Alt peger på, at hvis vi, som nation, fortsat kan dygtiggøre os indenfor dette fag, hvis vi formår at forbedre betingelserne for vækst, og udnytter de muligheder, der ligger forude på den rigtige måde, kan vi være med blandt de førende i verden. Men disse muligheder bliver ikke ved med at være der. Der skal handles hurtigt. Ellers vil vi med stor sandsynlighed opleve en meget hårdere konkurrence de kommende par år, hvilket kan medføre en decideret nedgang i branchen. Den danske mode- og beklædningsindustri har igennem de sidste par år været genstand for en stigende opmærksomhed, både nationalt og internationalt. Opmærksomheden skyldes, at dansk mode er en branche med et stort vækstpotentiale, der er udsprunget et endnu større antal modevirksomheder og designere med markant kreativt potentiale. Derudover har den københavnske modeuge fået etableret sig som en af Nordeuropas største med mere end 40 modeshows, 200 events og 2200 modemærker udstillet på messerne, der tiltrækker op mod 65.000 indkøbere to gange årligt. Mode- og tekstilindustrien har, med en omsætning på ca. 31 mia. DKK og ca. 23 mia. DKK i eksport, en stor betydning for dansk eksport og beskæftigelse. En fortsat styrkelse af modebranchen vil medføre generel vækst. Som et eksportområde af høj værdi er den danske modebranche en del af svaret på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Gennem de seneste 5-6 år er den danske modebranche blevet modnet betydeligt og er nu parat til den udvikling og profesionalisering, der er helt afgørende for at kunne konkurrere internationalt. Det er derfor essentielt, at det offentlige fortsat investerer i at styrke modebranchen i Danmark og giver støtte til en branche med kritisk masse, som har et stort kreativt og uudnyttet indtjeningsmæssigt potentiale. Formålet med at styrke modebranchen er ultimativt, at det giver mulighed for at skabe endnu flere arbejdspladser og herigennem styrke dansk økonomi. Det er dog ikke kun konkrete jobs i modebranchen, der er tale om. Modevirksomheder interagerer og samarbejder med mange andre erhverv, heriblandt detail, medier og turisme, så en styrkelse af modebranchen, bør derfor også kunne styrke andre brancher. Den finansielle krisesituation har allerede sat dybe spor i modebranchen, mange har måttet afskedige medarbejdere og skære ned på aktiviteterne. Opbremsningen i detailhandlen skaber ligeledes bekymring for de kommende sæsoner. Modezonen er født i en krisetid, og den danske modebranche er under langt større pres i dag end tilbage i 2008, hvor ansøgningen om en modezone blev udfærdiget. Ønsket om at løfte hele den danske modebranche gælder derfor mere end nogensinde.

Krisetid

Fremtidig erhvervsstrategi for dansk mode

I krisetider sker der ofte to ting i modebranchen: 1: at mange af de små vækstlagsdesignere bukker under. Disse små virksomheder er meget vigtige for udviklingen af branchen. Det er oftest hos de nye mindre virksomheder, at den største udvikling af modedesignet sker, og der de modigste valg og største nytænkning i formgivningen finder sted. Derfor virker vækstlaget tit som inspirator for den mere etablerede del af branchen, og medvirker til at sikre, at modebranchen ikke mister sit værdigrundlag, og at den kontinuerlige talentudvikling finder sted, trods det skærpede fokus på professionalisering og omsætning. 2: at mange etablerede virksomheder strammer op på kollektionerne for at imødekomme mere kommercielle kravsæt og billigere prispunkter. Disse opstramninger er indimellem på bekostning af designmæssig nytænkning og mere grænsesøgende formgivninger.

At modebranchen bevarer sit kreative, kunstneriske og grænsesøgende fokus er uhyre vigtigt i disse finansielt udfordrende tider: At den ikke glemmer den æstetiske, kunstneriske tilgang til modens omdrejningspunkt, at den husker at sikre plads til den fortsatte udvikling af det kreative talent, og at den bevarer fokus på modens betydning i det kulturelle billede, såvel som det økonomiske. Flere storbyer har med succes fokuseret på de kreative aspekter af modebranchen ved at promovere modens kunstneriske potentiale blandt andet gennem udstillinger og gennem fokus på det kunstneriske i uddannelserne af designerne. Fremtidens vækst forudsætter et styrket samarbejde mellem erhverv og kunstnerisk kreativitet for at sikre design- og produktionskvalitet, kvalitet i uddannelserne, profileringen i medierne og positioneringen i udlandet. Mode er meget mere end omsætning, forbrug, brugsgenstande og eksport. Moden afspejler både samfundets sociologiske og kulturelle udvikling og bidrager med løsninger og udfordringer af det mentale rum i hos den enkelte og i samfundet. Danish Fashion Institute anbefaler, at der også arbejdes fokuseret med mode og design som en kunstform, i kraft af udstillinger, udgivelser og i sammenhæng med andre kunst og kulturarter. Der bør være mere fokus på designtalentet – énerne – også i en kulturel sammenhæng. Kan moden krydse klinger med kunsten og kulturens traditionelle discipliner vil det medvirke til at styrke modens udtryksmuligheder, skabe nye berøringsflader og tværfaglige samarbejder. Moden set med kulturens øjne vil give mere synlighed og skabe nye muligheder for branchens medieprofil med fokus på at styrke branchens kulturelle økonomi. Den aktuelle finansielle situation og en øget konkurrence fra modeugerne i Stockholm og særligt Berlin har medført, at Copenhagen Fashion Week oplevede et fald i antallet af internationale indkøbere under modeugerne de seneste år. Danske modevirksomheder er opmærksomme på konkurrencen og flere overvejer at rykke deres aktiviteter ud af landet. Copenhagen Fashion Week har stor indflydelse på en række relaterede erhverv, turisme, hoteller og detailhandel, og samtidig er den væsentlig for at positionere dansk mode med sin egen stærke hjemmebane. Den københavnske modeuge er fortsat en af de største i Nordeuropa, men forsætter tendensen med faldende internationale

Fremtidig erhvervsstrategi for dansk mode

besøgende vil det få en betydelig effekt på eksporten. Dette, sammenholdt med modeugens og modebranchens store markedsføringsmæssige potentiale for Danmark er årsagen til, at Danish Fashion Institute vil opfordre staten til aktivt at samarbejde med branchen for at skabe det nødvendige løft, der skal til for at styrke Copenhagen Fashion Week og sikre dansk mode en stærk position i den globale konkurrence.

Undersøgelser1 viser, at virksomheder tilknyttet stærke netværk eller kompetenceklynger har en – Danmark som 5. større chance for at skabe vækst end virksomModeklynge” (2005) og Rambøll Management heder, der står udenfor. Kompetenceudviklingen for Hovedstadens indenfor en branche er ligeledes essentiel for, at Udviklingsråd (2005): den kan vækste. Oplevelsesøkonomi i Hovedstadsregionen – En stor gruppe væsentlige virksomheperspektiver og forslag fra der og institutioner i modebranchen tog i 2005 seks kreative brancher. initiativ til stiftelsen af netværksorganisationen Danish Fashion Institute (DAFI). Formålet var netop at skabe det kompetencenetværk, som skulle drive dansk mode fremad gennem markedsføringstiltag, eksport og udvikling af Copenhagen Fashion Week samt at stimulere netværket, vidensniveauet og kompetenceudviklingen af branchen. Danish Fashion Institute stod derfor bag initiativet til etablering af Modezonen og har drevet sekretariatet og projekterne gennem hele perioden. Med Modezonens ophør, stopper også Klyngeeksperter mener, at det taen betydelig del af Danish Fashion Institutes muligheder for at vedligeholde og udvikle ger mindst syv-otte år at skabe en virksomme platforme for branchen, og det egentlig kompetenceklynge – med sker på et tidspunkt, hvor branchen står Modezonen har dansk mode tilbagemere samlet end nogensinde før. Branchen lagt tre år af denne rejse. Derfor er det er modnet og parat til at tage skridtet videre til etableringen af en egentlig kompetennødvendigt at fortsætte den offentlige ceklynge i dansk mode. investering i udviklingen af vidensplat- Samtidig er der gennem Modezonen forme og den form for kompetenceud- afprøvet og udviklet adskillige formater og greb, som har vist sig at kunne fungere som vikling, som Danish Fashion Institute en umiddelbar vækstmotor for branchen, og har igangsat med Modezonen. som bør fortsættes. Danish Fashion Institute peger derfor på vigtigheden af, at det offentlige understøtter driften af en visionær netværksarkitekt, som kan drive langsigtede strategiske indsatser og skabe rammer og indsatser, der fortsat vil gavne hele den danske modebranche. Modebranchen er globalt set en af verdens mest forurenende industrier. Dens enorme forbrug af energi, kemikalier, vand og lavtlønnede menneskelige ressourcer finder primært sted uden for Danmarks grænser, men udviklingen af bæredygtige erhverv, der påtager sig et 1

FORA rapporten

”Brugerdreven Innovation

Hvorfor er det vigtigt for industrien at fortsætte udviklingen af en kompetenceklynge?

Fremtidig erhvervsstrategi for dansk mode

En samfundsansvarlig modebranche

samfundsansvar og har viden om og modet til at gøre en forskel, er uhyre vigtigt – også på den nationale bane og i fortællingen om et ansvarligt, dansk samfund. I landskabet af danske modevirksomheder, kræver det en stor indsats at ændre på designprocessen og forsyningskæden og at implementere CSR-strategiske forretningsmetoder. Det er ikke en opgave, den enkelte virksomhed kan magte alene, og i finansielt udfordrende tider hensættes miljøet og ansvarligheden ofte til fordel for andre kortsigtede overlevelsesstrategier. Derfor foreslår Danish Fashion Institute, at det offentlige går aktivt ind og tager medansvar for, og finansiering af, udviklingen af en samfundsansvarlig modeindustri, og således sikrer, at virksomhederne får adgang til information, viden og netværk gennem uddannelse og kompetenceudvikling. Verdens fire stærkeste modecentre (New York, Paris, London og Milano) har alle skabt kompetencecentre, der understøtter virksomhederne gennem netværk og viden, og har brandet deres modebrancher samlet omkring én identitet; i Paris er det high fashion, i Italien handler det om mode som håndværk, etc. Danmark har også brug for at blive brandet samlet for at stå stærkere. Hverken London, Paris, New York eller Milano har magtet opgaven at blive det foretrukne sted for bæredygtig mode. Ved hjælp af internationale mega-events, messer, uddannelse og kompetenceudvikling med fokus på bæredygtig mode kan Danmark opnå en unik niche og kommerciel succes gennem positionering som verdens centrum for bæredygtig mode. Samfundsansvar er på dagsordenen, og verden har brug for aktører og drivere, som kan lede udviklingen i retning af mere bæredygtige virksomheder. Dansk modeindustri har potentiale til at blive en sådan driver, der arbejder proaktivt for at løse kritiske miljømæssige, sociale og etiske udfordringer på globalt plan. Gennem Modezonen og NICE (se Ordforklaring s. 70-71) er udviklet begyndelsen til en bevægelse i branchen, hvor Danmark tager førertrøjen på omkring udvikling af en samfundsansvarlig og bæredygtig modebranche. Gennem kontinuerlig uddannelse og markedsføring kan bæredygtighed udvikle sig til en markant og anderledes identitet for branchen, som vil kunne positionere dansk mode i udlandet.

Fremtidig erhvervsstrategi for dansk mode

Hvordan skal en intensiveret indsats komme virksomhederne til gavn?

Indtil etableringen af Modezonen, herskede der en ringe tradition i modebranchen for videndeling, videntilførse og videreuddannelse. Den var præget af mange ’enlige øer’ og relativt autodikakt ledelse, samt en ringe evne til at udnytte viden fra andre brancher i ind- og udland, ligesom at antallet af internationale kompetencer i branchen er relativt få. Derfor har det haft betydelig værdi, at Modezonen kontinuerligt har leveret specialiseret viden, skabt platforme og arrangementer af høj kvalitet og dermed vakt en søgning efter ny viden og tilførsel af kompetencer. Efterspørgsel efter viden og kompetenceudvikling er dog kun i sin vorden, og skal fortsat stimuleres og udvikles før den for alvor sætter sit præg på væksten af industrien. Alene det forhold, at branchen siden stiftelsen af Danish Fashion Institute og Modezonen er begyndt at opfatte sig om en sammenhængende branche, som en klynge, der deler vilkår og udfordringer og rammebetingelser, er i sig selv skelsættende. Åbenheden for nye samarbejder og en fælleskabsfølelse i forhold til ansvar for, ikke bare det enkelte brands position, men for Københavns modeuge, dansk modes position internationalt og talentudviklingen er opstået og kan blive medvirkende til at skabe det løft, der kan føre branchen og Danmark videre. Der eksisterer fortsat et stort potentiale for at skabe mere vækst i den danske modebranche, men for at denne vækst kan frembringes, skal der også fokuseres på branchens overvægt af mindre og mellemstore vækstvirksomheder, der rummer stort kreativt potentiale, men har generelle udfordringer i deres rammebetingelserne. Manglende økonomisk råderum og fokus er medvirkende årsag til, at de nødvendige spidskompetencer som alle virksomheder har brug for, savnes i mange modevirksomheder. Der er ikke råd til en lagerbestyrer, HR- eller økonomimedarbejder for blot at nævne få. Ydermere er hvert indkøb af ydelser dyrere, når der handles med små oplag/antal. Alt fra sourcing og produktion til administrative funktioner og økonomistyring og helt ned til transport og distribution fungerer mindre effektivt og fordyrende for de mindste virksomheder. Det betyder bl.a. at mange virksomheder, der ledes af kreative kræfter, bruger uhensigtsmæssigt meget tid på store dele af forretningen, fordi kompetencerne mangler. Som løsningsforslag til ovenstående problemstilling foreslår Danish Fashion Institute udvikling af en forretningsplatform bestående af Shared Services (se Ordforklaring s. 70-71) til SMV’erne. Denne forretningsplatform vil have til formål af skabe stordriftsfordele til mindre virksomheder via samarbejde og samtidig facilitere en struktur blandt modevirksomheder, der gør deling af kompetencer og forretningsudvikling mulig.

Fremtidig erhvervsstrategi for dansk mode

Ydermere peges på videreudviklingen af Modezonens Design Incubator forløb til et mere permanent og intensiveret vækstprogram, der kan give flere vækstvirksomheder med stort uudnyttet potentiale adgang til en stor del af de, ofte forretningsmæssige, kompetencer, som de mangler. Målet er hands-on løsninger, der giver umiddelbar effekt og øget omsætning.

Der er taget mange væsentlige skridt på vejen til, at Danmark kan blive et af de markante kompetencecentre indenfor modebranchen globalt. Gennem initiativer som Danish Fashion Institute og Modezonen er rammerne allerede skabt for den netværksplatform, der, i samarbejde med brancheorganisationer, kan samle branchen og stimulere det samarbejde og den udvikling, der er central for dansk modes fremtidige succes. Modebranchen er parat og har brug for indsatsen. Der er kort sagt det rette fundament for at understøtte udviklingen af en egentlig kompetenceklynge nu – men der skal tænkes stort, visionært og internationalt. Og handling skal ske nu. Tiden er inde…

Anbefalinger

Modezonens anbefalinger & erfaringer, resumé

Modezonens anbefalinger & e r f a r i n g e r, resumé

1: Netværksarkitekt

Det har haft en helt unik betydning at have et organ som Modezonen, der har kunnet arbejde på tværs af organisationer og medlemskredse. Det har gjort det muligt at skabe et egentligt klyngefokus for dansk mode - hævet over geografiske afstande, over uddannelsesinstitutioner og erhvervet, og over store og små virksomheder. Netværket og opdraget har været helt enestående i dét, at det har skabt mulighed for, at Modezonen har kunnet agere som en driver på mange områder og med mange samarbejdspartnere.

Vi anbefaler, at der fra det offentliges side fortsat investeres i at have en netværksarkitekt, der kan samle og koordinere branchens indsatser, øge samarbejdet mellem uddannelser og erhverv, og drive og udvikle vigtige visionære agendaer og initiativer, som kan bidrage til, at industrien vokser og eksporten øges.

Indsatsen for at ruste de danske modevirksomheder til den internationale konkurrence og fortsat øge dansk modes eksportandel, er helt afgørende for at Internationaliseskabe vækst. ring & eksport Modezonen har erfaret, at det er muligt at skabe yderst effektive og værdiskabende tiltag, når disse tilpasses både markedet og brands, og de konkrete tiltag designes på grundlag af grundig markedsresearch samt forankres i lokale partnerskaber. Ydermere har det haft en umiddelbar tydelig effekt, at det gennem Modezonen har været muligt at koordinere eksportindsatser mellem aktører og udvælge specifikke markeder, som flere organisationer har rettet deres aktiviteter mod med intensiveret indsats og virkning til følge. 1 Se Ordforklaring, side 70-71

Vi anbefaler, fortsættelse af Speed-dating1 arrangementer med potentielle internationale agenturer og producenter. Endvidere anbefales det, at eksporttiltagene baseres på brede eksportsamarbejder med skræddersyede eksport-koncepter, funderet på opdyrkelse af lokale netværk og et indgående branchekendskab til de potentielle eksportmarkeder.

Modezonens anbefalinger & erfaringer, resumé

Modebranchen har gennem de sidste tre år åbnet sig markant i forhold til at modtage viden – også viden der driver en agenda, som ikke har med den daglige drift og akutte problematikker at gøre. Deltagelsen i seminarer, konferencer og netværksmøder er eksploderet, og branchesitet FashionForum.dks (se Ordforklaring s. 70-71) besøgstal vidner om en helt ny søgen efter viden, brancheforståelse og sammenhængskraft.

3: En klogere branche

Vi anbefaler, at FashionForum.dk forankres i branchen og fortsætter som et samarbejdsprojekt mellem organisationerne med mulighed for at arrangere målrettede konferencer og seminarer, der kan udfolde sitets vidensmæssige indhold og knytte brugerne tættere til platformen. Derudover skal der fortsat investeres offentlige midler i efteruddannelsesforløb, konferencer og seminarer som kan højne vidensniveauet og udviklingen af en stærkere dansk modebranche.

Udfordringen med en branche bestående af en overvægt af små og mellemstore virksomheder har skærpet fokus på at udvikle tiltag og platforme, som kan understøtte Netværk & nye forretningsmodeller, samarbejdsformer forretningsog skabe en større skala i forretningen. En udvikling forudsætning for dette er viljen til samarbejde mellem virksomhederne i branchen. Denne vilje er vakt og afprøvet gennem de seneste tre år og risikerer nu at gå tabt, hvis den ikke stimuleres. Vi anbefaler, at der fortsat investeres i at videreudvikle platforme, som kan understøtte den fortsatte netværksdannelse mellem virksomhederne med henblik på effektivisering af indtjeningsmuligheder og skalering af forretningsmodeller. Helt konkret anbefales, at der investeres i udviklingen og afprøvningen af en Shared Service2 platform, som skal kunne give små virksomheder adgang til den type faciliteter og stordriftsfordele, som ellers er forbeholdt branchens største.

2 Se Ordforklaring, side 70-71

Modezonens anbefalinger & erfaringer, resumé

Modezonens anbefalinger & e r f a r i n g e r, resumé

3 Se Ordforklaring side 70-71

5: Talentudvikling

Målrettet udvikling af de bedste talenter og de mest potentielle vækstvirksomheder indenfor modebranchen, er dét der i fremtiden skal sikre dansk modes position på den internationale scene. Modezonen har afprøvet incubations-initiativer, hvor vækstlaget og talenter med stor succes er blevet løftet af det etablerede erhverv, og hvor viden og best pratice fra udlandet hentes hjem til uddannelserne.

Vi anbefaler, at initiativet Design Incubator3, der kobler vækstvirksomheder med ekspertviden og mentorordninger, etableres som en permanent ordning, som en helt konkret vækstdriver for SMV’er. Desuden anbefales, at samarbejdet i mellem uddannelsesinstitutionerne fortsat holdes i gang samt, at arbejdet for at få erhvervslivet til at tage større ansvar for tilførsel af kompetencer til talentudviklingen på skolerne fortsættes.

6: Bæredygtighed & Csr

Samfundsansvar og bæredygtighed har fra Danish Fashion Institutes begyndelse været et fokusområde, som er blevet dyrket og udviklet gennem Modezonens aktiviteter. Danmark har med NICE-projektet (se Ordforklaring s. 70-71) en enestående chance for at tage den globale førerposition i forhold til den visionære dagsordensættelse og for skabe en unik markedsplatform for udviklingen af bæredygtige modevirksomheder, men det kræver en fortsat koordineret indsats og i særdeleshed uddannelse af virksomhederne samt adgang til viden og netværk.

Vi anbefaler, at der fortsat investeres i styrkelsen af en koordineret indsats for udviklingen af en bæredygtig og samfundsansvarlig modebranche, gennem udvikling af specialiserede værktøjer samt adgang til viden, netværk og uddannelse. Desuden anbefales, at Danmark udnytter sin mulighed for at tage globalt lederskab mod at udvikle en grøn og ansvarlig modeindustri.

Modezonens anbefalinger & erfaringer, resumé

Ved Modezonens begyndelse herskede en ringe tradition for at tilegne sig ny viden i modebranchen. Modezonen har knækket kurven på den tendens og bygger en stor Kvalitet & del af sin succes på, hvordan de forskelspecialiseret lige initiativer og arrangementer er blevet viden udført og eksekveret. Det gennemgående for samtlige projektinitiativer har været et meget specifikt branchefokus, hvor der er indhentet den nyeste viden fra de bedste i branchen nationalt og internationalt. Alle initiativer har eksperimenteret med design i både form og indhold for at udvikle nye metoder for indlæring og videndeling. Vi anbefaler, at arbejdet med at levere og facilitere videns- og kompetenceudvikling af høj kvalitet med et internationalt og branchespecifikt fokus fortsættes. Faciliteringen bør udfordre modebranchen med nye og eksperimenterende tilgange til vækstskabelse i inspirerende formater.

1. NetvĂŚrksarkitekt

1. Netværksarkitekt

”Modezonen har vist, hvordan det kan lade sig gøre Michael Hillmose, at samle modeEksportchef, Dansk Mode & Textile branchen om fælles projekter som kommer hele branchen til gavn. De eksportaktiviteter som Modezonen har gennemført har været meget konkrete og brugbare for et bredt udsnit af modebranchens virksomheder. Aktiviteterne har derudover været med til at skabe bedre rammebetingelser for branchen i Danmark og ikke mindst været medvirkende til at sætte Danmark på verdenskortet som modenation i udlandet”

1. Netværksarkitekt

”Det er den utraditionelle approach, det, at Modezonen ikke er drevet af medlemskabsinteresser, og at den gerne vil give branchen et løft”.

Med Modezonen har modebranchen haft en uafhængig netværksarkitekt i tre år, som har arbejdet hen mod at samle branchen på alle niveauer, at skabe koordination mellem indsatser, og at sætte en visionær agenda. I rollen som netværksarkitekt har Modezonen arbejdet på tre niveauer: et samfundsmæssigt-, et branchemæssigtog et virksomhedsmæssigt niveau.

Torben Rosenstock Hoffmann, Sekretariatschef, Dansk Erhverv.

Koordination mellem initiativer og organisationer For at nå i mål med at løfte den danske modebranche op på et internationalt niveau er det vigtigt, at indsatsen over for branchen ikke lader sig styre af medlemsbetjening og konkurrerende organisationers egne interesser. Resultatet af en sådan koordination har været slående i forhold til Modezonens arbejde på eksportområdet. Vi har haft mulighed for at lægge en fælles retning for eksportindsatser mellem flere aktører og brancheorganisationer med mereffekt til følge.

Øget samarbejde mellem uddannelser og erhverv Vigtigheden af at styrke arbejdet med at facilitere kontakt og samarbejde mellem designuddannelserne og erhvervet kan ikke understreges nok. Forudsætningen for, at Danmark også i fremtiden har stærke og konkurrencedygtige designtalenter er, at de studerende i forbindelse med deres uddannelse får sparring og input fra det erfarne erhvervsliv. Også her har Modezonens samlende funktion gjort det muligt at skabe rum for koordination, i denne sammenhæng mellem designskolerne, der ikke tidligere har haft tæt kontakt.

Visionær agenda for modebranchen Barren skal fortsat sættes højt for den danske modebranche, det er netværksarkitektens fremmeste opgave. Modezoneprojektet og NICE (se Ordforklaring s. 70-71) har vist, at det nytter, hvis der er nogle, der udfordrer branchen. Bæredygtighed og CSR er blevet et omdrejningspunkt for den fortsatte positionering af dansk mode på den internationale scene – ikke mindst grundet den kommunikative indsats fra Modezonen og NICE.

2. Internationalisering & eksport

2: Internationalisering & eksport

”Modezonen er vigtig fordi den internationaliserer os, gør os mere fokuserede på bundlinien og genererer en professionalisme, der gerne skulle smitte af på hele branchen. Det skulle gerne højne standarden og øge eksporten og tjene nogle penge hjem til Danmark” Jacob Kampp Berliner, CEO, Soulland

2: Internationalisering & eksport

”Jeg har en mindre medlemsvirksomhed, der var til speed-dating med agenter fra England og nu hænger deres tøj i London – det er da fantastisk!”

kraft frem for spredt fægtning med mindre effekt. Koordinering, af de markeder der fokuseres på, kan skabe synergier, der både kommer organisationerne selv og hele modebranchen til gode.

Torben Rosenstock Hoffmann, Sekretariatschef, Dansk Erhverv

Modebranchen er kendetegnet ved et internationalt udsyn og andres internationale bevågenhed. Branchen er global af natur og tiltrækker i kraft af de to årlige modeuger mange udenlandske professionelle til Danmark, hvilket er afgørende for, at danske modevirksomheder kan vækste og bevare en høj eksportandel. Styrkelse af branchens internationale konkurrenceevne og et fortsat målrettet fokus på eksport er derfor én af modebranchens essentielle vækstbetingelser. Det er i udlandet, at en større omsætning i branchen skal skabes, og det er i udlandet, at modebranchen afsætter (og producerer) en stor del af sine produkter. Modezonen har synliggjort, at det er meget nyttigt, hvis der etableres brede eksportsamarbejder, hvor organisationerne koordinerer tiltag og retning på tværs, så indsatser får mere effekt og gennemslagskraft.

Vi anbefaler, en fortsættelse af Speeddating4-arrangementer med potentielle internationale agenturer og producenter. Endvidere anbefales det, at eksporttiltagene baseres på brede eksportsamarbejder med skræddersyede eksportkoncepter, funderet på opdyrkelse af lokale netværk og et indgående branchekendskab til de potentielle eksportmarkeder. 4 Se Ordforklaring, side 70-71

Skræddersyede eksportkoncepter En af Modezonens vigtigste erfaringer er at støtte og ressourcer til virksomheder gives bedst, hvis de gives målrettet og konkret. Koncepter som speed-dating med udenlandske agenturer har vist sig meget succesfulde og har haft stor værdi for branchen. Succesen skyldes især, at der her er skabt et simpelt format, der afhjælper en konkret udfordring, som alle modevirksomheder står overfor – at finde udenlandske samarbejdspartnere. Speed-dating arrangementernes styrke er, at de kombinerer den enkelte virksomheds individuelle behov med et

Branchekendskab kollektivt aspekt, der effektiviserer processen både tidsmæssigt og økonomisk. Formatet bør videreføres og, naturligvis også, videreudvikles. Ydermere kan formatet med fordel bruges til inspiration for andre brancher end modebranchen.

Brede eksportsamarbejder Den danske modebranche bør udnytte, at de har flere kompetente branche- og interesseorganisationer, der gør det muligt at pulje ressourcer, hvis der samarbejdes om eksport. Gennem et organ som Modezonen er det lykkedes at skabe mere målrettede indsatser med gennemslags-

Skal man skabe succesfulde eksporttiltag, bør fokus være på at forstå modebranchens udfordringer på virksomhedsniveau, så virksomhederne støttes der, hvor de har brug for det. Jo mere skræddersyet og konkret et tiltag man kan skabe, jo større er sandsynligheden for succes. Det er derfor centralt, at det er personer med branchekendskab, der faciliterer sådanne tiltag. En anden væsentlig faktor, som Modezonen har brugt meget tid på, har været at undersøge det givne eksportmarked; konkurrentanalyse, kunde/eksport potentialer, stil- og insiderviden samt at skabe de helt rette partnerskaber og netværk lokalt.

”De arrangementer, jeg har deltaget i, har haft stor betydning for os og vores bundlinje. Speed-dating og konferencerne var gode og meget hands-on.” Dea Kudibal, Designer og Ejer, Kudibal

”Modezonen har sparet mig for en masse research, flybilletter, at stemme dørklokker, finde de rigtige agenter… De har sparet mig for nogle dårlige oplevelser og famlen i mørket.” Thomas Ørum, Ejer, Brand8

3. En klogere branche

3: En klogere branche

”FashionForum.dk er på nyhedssiden den centrale Søren Jespersen, aktør i den danske presseansvarlig, Kopenhagen Fur modebranche. De har været en god samlende faktor for modebranchen og formået at skabe et univers med stor relevans for små og store spillere i branchen. Et univers, hvor også omverdenen har kunnet blive klogere på den centrale rolle kreativitet spiller for vækst i Danmark”

3: En klogere branche

Modebranchen er global og konkurrencen ligeså. Derfor er det vigtigt, at den danske modebranche hele tiden er opdateret med, hvad der sker både herhjemme og i resten af verden. Vi har i form af det online nyhedsmedie, FashionForum.dk, og afholdelse af seminarer i regi heraf, oplevet en stigende efterspørgsel efter branche- og forretningsorienteret viden, der udfordrer og opdaterer. FashionForum.dks imponerende besøgstal vidner om, at der er et stor behov for branchespecifik viden.

Vi anbefaler, at FashionForum.dk forankres i branchen og fortsætter som et samarbejdsprojekt mellem organisationerne, med mulighed for at arrangere målrettede konferencer og seminarer, der kan udfolde sitets videnmæssige indhold og knytte brugerne tættere til platformen. Derudover skal der fortsat investeres offentlige midler i efteruddannelsesforløb, konferencer og seminarer som kan højne vidensniveauet og udviklingen af en stærkere dansk modebranche.

”Modezonen har været en vigtig inspirator. Fx et arrangement som retail-konferencen – her lærte man fra de bedste i branchen. Det var til stor inspiration”

”FashionForum.dk er helt fantastisk. Et fælles nyhedsmedie, nemt og overskueligt, lige til sagen, jobbørsen og interessante artikler. Den ville jeg være ked af at undvære”

Thomas Frederiksen, Ejer, Shoe The Bear

Heidi Svarre, Eksportchef, Birger Christensen

FashionForum.dk FashionForum.dk er skabt ud fra erkendelsen af, at ledelsen og medarbejderne i mange danske modevirksomheder er udfordret på tid, og derfor har brug for let adgang til relevant viden. Endvidere er geografiske afstande, trods Danmarks størrelse, en hindring for, at alle har mulighed for at deltage i det ”fysiske møde” som seminar, konference mm. tilbyder. Sitet er drevet som et nyhedsmedie for modebranchen, der dækker behovet for at holde sig opdateret, men sitet fungerer også som en videnbank, hvor Modezonens aktiviteter udfoldes og følges op, hvor debatterne kan fortsætte, netværket styrkes og ny viden tilføres. En langt større skare af personer fra branchen kan derfor følge med i alt, hvad der foregår, selvom de ikke kan være fysisk tilstede.

”Jeg vælger først og fremmest konferencer efter kvaliteten af talerne. Kan de formidle brugbar og håndgribelig viden og har de ’hands-on’ erfaring fra relevante områder, så er det sjældent spild af tid. Det har Modezonen gang på gang bevist, at de er i stand til.” Nikolai Reffstrup, CEO, Ganni

Ifølge Rådgivningsfirmaet Manto fremhæver alle interviewede virksomheder FashionForum.dk som et af Modezonens vigtigste resultater. Sitet har skabt synlighed og samling i branchen. Et fælles sted, hvor hele branchen mødes. Dette stemmer overens med Modezonens egne erfaringer, idet FashionForum. dk på halvandet år har opnået et dagligt læsertal i omegnen af 4.000.

brancheorganisations medlemskreds. Det gør mediet unikt og skaber en åbenhed og troværdighed, som branchen har taget til sig. Derfor vil det være fordelagtigt, hvis modebranchens vigtigste aktører (Danish Fashion Institute, Dansk Mode & Textil samt Dansk Erhverv) i fællesskab kan garantere fortsat drift af Fashion Forum.

Målrettede konferencer og seminarer

Uvildigt og forankret i branchen Modezonen har konFashionForum.dk har modtaget ros for at være for hele branchen og ikke været knyttet til en enkelt

tinuerligt oplevet stigende deltagelse på konferencer. Udover at uddanne og inspirere har konferencer den positive effekt,

at modebranchen mødes på tværs af virksomheder – store og små - noget der ikke har været stor tradition for tidligere. Konferencer er, med andre ord, med til at samle branchen og samtidig skabe en fælles forståelse af, at alle modevirksomheder deler de samme udfordringer og muligheder.

4. NetvĂŚrk & forretnings udvikling 44

4: Netværk & Forretnings udvikling

”Modezonen har samlet branchen & Henrik Fjordbak, gjort det CEO, Munthe + Simonsen nemmere for de små virksomheder”

4: Netværk & Forretnings udvikling

Modebranchen var tidligere kendetegnet ved, at man holdt sine kort tæt til kroppen og passede sig selv. Både Modezonen og finanskrisen har været med til at ændre det, og der er i dag mere samling og fællesskabsfølelse end tidligere. Åbenheden og fællesskabet giver branchen bedre vilkår for videndeling, men det skaber også mulighed for nye samarbejdsformer og forretningsmodeller.

Styrket netværk For at skabe de bedste rammer for netværksskabelse og samtidig understøtte opblomstringen af en fællesskabsfølelse i branchen, har Modezonen forsøgt at stimulere modebranchen på flere platforme samtidig. Gennem konferencer, workshops, seminarer og ikke mindst FashionForum.dk (se Ordforklaring s. 7071), har Modezonen forsøgt at aktivere branchen både fysisk og virtuelt, ved at skabe samlingspunkter, hvor netværk kan plejes og dyrkes. De fælles referencepunkter har gjort kommunikation lettere og skabt nye muligheder for branchen som helhed, både hvad angår deling af viden, uddannelse, men også helt lavpraktiske ydelser som f.eks. en fælles jobog praktikbørs.

Nye forretningsmodeller og samarbejdsformer Modebranchen består i høj grad af kreative personer, der giver Danmark en stærk designprofil, men det betyder også, at mange virksomheder i branchen har begrænsede forretningsmæssige kompetencer. Videndeling og fælles læring har derfor været et vigtigt skridt på vejen til at hæve branchens vækst- og indtjeningspotentiale. Derfor har Modezonen og Danish Fashion Institute udviklet et nyt format, som vil kunne give især de mindre vækstvirk-

4: Netværk & Forretnings udvikling

Vi anbefaler, at der fortsat investeres i at videreudvikle platforme, som kan understøtte den fortsatte netværksdannelse mellem virksomhederne med henblik på effektivisering af indtjeningsmuligheder og skalering af forretningsmodeller. Helt konkret anbefales, at der investeres i udviklingen og afprøvningen af en Shared Service5 platform, som skal kunne give små virksomheder adgang til den type faciliteter og stordriftsfordele, der ellers er forbeholdt branchens største. somheder mulighed for at få mere skala ind i forretningen gennem en Shared Service platform. Løsningen er inspireret af lige dele andelsbevægelse og store succesfulde modevirksomheder, der fungerer som konglomerater med flere brands under ét tag. Forretningsmodellen bygger på at skabe stordriftsfordele ved, at brands kan deles om fælles ressourcer som fx administration, regnskab, produktion og lagerstyring. Denne model, mener vi, kan tilrettelægges og kopieres så en væsentlig del af samme

stordriftsfordele kan skabes for de mindre modevirksomheder, så de både økonomisk og kompetencemæssigt oplever et løft. Det eneste, der kræves, er facilitering og udvikling. En Shared Service løsning skal med andre ord gøre det både billigere, lettere og langt mere effektivt at drive en kreativ virksomhed ved at gøre konkurrenter til samarbejdspartnere.

5 Se Ordforklaring, side 70-71

”Vi arbejder meget ud fra en ”share your darlings ” mentalitet. Vi har fundet ud af, at man godt kan dele med hinanden nu. Tidligere delte man slet ikke ud af sin viden, og det er en grim, gammel mentalitet. Der er sket en udvikling” Thomas Frederiksen, Ejer, Shoe The Bear

5. Talentudvikling

5: Talentudvikling

”Vi har været yderst tilfredse. Særligt med incubatorforløbet som er en Jacob Kampp Berliner, CEO, Soulland. af hovedfaktorerne der kan gøre, at vi overgår til at være en virksomhed, der tjener penge”

5: Talentudvikling

5. Fortsat vækst og udvikling i den danske modebranche afhænger af, at der også i fremtiden sættes målrettet ind for at styrke de allerbedste kreative design talenter.

Vi anbefaler, at initiativet Design Incubator6, der kobler vækstvirksomheder med ekspertviden og mentorordninger etableres som en permanent ordning, som en helt konkret vækstdriver for SMV’er. Desuden anbefales, at samarbejdet uddannelsesinstitutionerne i mellem fortsat holdes i gang, samt at arbejdet for at få erhvervslivet til at tage større ansvar for tilførsel af kompetencer til talentudviklingen på skolerne fortsættes.

5: Talentudvikling

Målrettet udvikling af de bedste talenter Et nøgleord til at opnå succes med talentudvikling af såvel personer som virksomheder, er skræddersyede forløb og en ambitiøs udvælgelse. Som det fremgår af Mantos interviews, bør Modezonen forholde sig strategisk til, hvilke virksomheder der skal satses på for at skabe mest mulig vækst. Design Incubator-forløbet er et godt eksempel på, hvor langt man kan flytte en vækstvirksomhed på kort tid, når der bevidst satses på virksomheder, der har potentiale for at vokse.

Tæt sparring med det erfarne erhvervsliv Det anses som en væsentlig styrke for branchen, hvis de store etablerede virksomheder, der ved, hvordan forretningen skal drives, tager ansvar for brancheudviklingen og sparrer med de mindre virksomheder. Branchens udfordring i form af mange talentfulde, men små, spillere med en omsætning på 5-10 mio. kr. årligt, skal løses, hvis branchen for alvor skal vækste. Fremtidens nye økonomier (BRIK-landene)

kræver, at modevirksomhederne er stærkere på retail. Her spiller virksomhedens størrelse en væsentlig rolle, da det kræver en vis størrelse før en virksomhed er i stand til at udrulle eget retailkoncept eller blot entrere med whole sale på fjernmarkeder. Manto har interviewet Soulland, som har deltaget i Modezonens Design Incubator forløb. De mener, at forløbet vil være udslagsgivende i forhold til, at virksomheden kommer til at tjene gode penge fremadrettet. Både det individuelle mentorforløb og videndelingen med de andre virksomheder fremhæves som uhyre positivt. Forløbet skubber og udfordrer virksomhederne til at træde ud af deres komfortzone, hvilket virksomheden oplever som både befriende og udfordrende.

6 Se Ordforklaring, side 70-71

”Hos Modezonen henter man folk ind og skræddersyer efter deres behov. Det er en nødvendighed i den branche. Hvis man har stor frihed til at møde sin målgruppe på deres banehalvdel, giver det resultater”. Torben Rosenstock Hoffmann, Sekretariatschef, Dansk Erhverv.

Fortsat styrkelse af uddannelserne Modezonens arbejde med de fire designskoler og Copenhagen Business School har tydeliggjort det store ønske og behov, der er fra uddannelserne selv, de studerende samt erhvervslivet for en bedre kobling mellem designskoler og handelshøjskoler, implementering af best practice fra de fremmeste udenlandske designskoler og øget samarbejde mellem designskolerne og virksomhederne. Alle disse områder skal fortsat styrkes, så der skabes det bedste udgangspunkt for danske modedesignere. Modezonen har skabt grundlaget i form af en ERFA gruppe for uddannelserne, der bør fortsættes efter zonens ophør.

6. BĂŚredygtighed & CSR

6: Bæredygtighed & CSR

”Branchen har brug for yderligere uddannelse og ‘awareness raising’ for at kunne forstå de mange nuancer af bæredygtighed og for på længere sigt at kunne omsætte denne viden til praksis og dermed skabe reel værdi for både virksomhed og samfund.” Tina Devantier Larsen, CSR-ansvarlig i Bestseller

6: Bæredygtighed & CSR

Bæredygtighed har fra Modezonens begyndelse været et fokusområde, der er blevet dyrket og kommunikeret bredt. Danmark har en enestående chance for at tage den globale førertrøje på og skabe en unik niche, når det gælder bæredygtig mode.

Vi anbefaler, at der fortsat investeres i styrkelsen af en koordineret indsats for udviklingen af en bæredygtig og samfundsansvarlig modebranche, gennem udvikling af specialiserede værktøjer samt adgang til viden, netværk og uddannelse. Desuden anbefales at Danmark udnytter sin mulighed for at tage globalt lederskab på området om at udvikle en grøn og ansvarlig modeindustri.

6: Bæredygtighed & CSR

Koordineret og internationalt orienteret brancheindsats Globalt set er en af de mest markante tendenser i modebranchen netop nu fokus på etisk, social og miljømæssig ansvarlighed. Modeindustrien er en af verdens mest forurenende pga. kemikalier og brug af vand. Motivationen i branchen er i gang, og handler om øget risikominimering, styrket organisationsudvikling og innovationsevne og skærpet markedspositionering. Der er et stadigt stigende ønske fra danske modevirksomheders side om at fokusere strategisk på CSR og mere bæredygtig produktion. Men udviklingen af ansvarlige virksomheder og bæredygtige produkter kræver en koordineret og internationalt orienteret brancheindsats samt udvikling af branchespecifikke kompetencer, for at det bliver en gennemgribende og vækstorienteret succes. Danmark har med lederskabet af NICE-projektet (se Ordforklaring, side 70-71) en mulighed for at tage førerpositionen i en global kontekst og som foregangsland; at sætte dagsordenen og markere en øvre barre for visionær tænkning indenfor kreative erhverv. Samtidig kan Danmark kommercielt udnytte det momentum, der er omkring etisk, social og miljømæssig ansvarlighed til at udvikle nye og tidssvarende forretningsmodeller. København skal være omdrejningspunkt for internationale mega-events indenfor mode, og positionere Danmark som modeverdenens centrum for bæredygtighed og samfundsansvar. Evnen til at afholde mega-events har Danish Fashion Institute og Modezonen stor succes med. Således stod organisationen bag afholdelsen af Fashion Summit – verdens største topmøde inden for modebranchen omkring bæredygtighed – under COP15 i december 2009. Eventen blev udråbt til at være den vigtigste begivenhed i modebranchen i internationale medier. Målet er at fastholde Fashion Summit-formatet på danske hænder og gentage begivenheden med et internationalt modebranche-topmøde igen i 2012 og 2014, så Danmark og København fastholder sin position som ledende for udviklingen af en bæredygtig modeindustri.

Adgang til viden, netværk og uddannelse Modebranchens enorme forbrug af vand, energi og kemikalier samt udnyttelse af lavtlønnet arbejdskraft finder primært sted uden for landets grænser og kompleksiteten af emnerne udvisker ofte konsekvenserne af danske modevirksomheders handlinger. Gennem en tæt dialog med FN er det lykkes Danish Fashion Institute som formand for NICE at få gjort bæredygtig mode til det første sektor initiativ under UN Global Compact – hvilket er med til at understrege Danmarks lederskab i globalt indenfor feltet.

I landskabet af danske modevirksomheder, der primært består af mange små og mellemstore virksomheder, kræver det en stor indsats at ændre på designprocessen, forsyningskæden og implementere CSRstrategiske forretningsmetoder. Det er ikke en opgave, den enkelte virksomhed kan magte alene, og i finansielt udfordrende tider hensættes miljøet og ansvarligheden ofte til fordel for andre kortsigtede overlevelsesstrategier. Derfor kræver det, at det offentlige vil medvirke til at sikre at virksomhederne får adgang til information, viden og netværk gennem uddannelse og kompetenceudvikling.

7. Kvalitet & specialiseret viden

7: Kvalitet & specialiseret viden

”Modezonen har tilstræbt at levere et højt niveau og høj kvalitet i alle aktiviteter, og det er en væsentlig årsag til, at det er lykkedes at løfte branchens lyst til at søge ny viden og deltage aktivt i arrangementerne.” Eva Kruse, Direktør, Danish Fashion Institute

7: Kvalitet & specialiseret viden

7. Når modebranchen fremover skal have tilført viden, bør denne viden serveres med fokus på kvalitet og specialisering. Dvs. at fokus skal være på facilitering af viden og kompetencer, som er skræddersyet konkret til modebranchen. For at branchen tager initiativer som Modezonen seriøst, skal der stilles krav til initiativet bliver løftet af personer og organisationer med specialiseret viden og blik for udfordrende formater og høj kvalitet.

Vi anbefaler, at linjen med at levere videns- og kompetenceudviklingsplatforme af høj kvalitet med et internationalt og branchespecifikt fokus fortsættes og, at der investeres i udviklingen af arrangementer, der kontinuerligt udfordrer og skaber inspirerende formater.

7: Kvalitet & specialiseret viden

Specialiseret viden

Høj kvalitet

Succesfulde initiativer forudsætter indgående branchekendskab hos projektholderen. Af Mantos interviews fremgår det, at Modezonen ifølge virksomhederne har indtaget en vigtig facilitatorrolle, som har haft betydning for branchen og de enkelte virksomheder. Gennem målrettede og skræddersyede aktiviteter, som speed-dating (se Ordforklaring s. 70-71) og konferencer, har virksomhederne fået et konkret udbytte på bundlinjen. Dertil kommer et stort udbytte i form af uformelle møder og videndeling mellem virksomhederne.

Høj kvalitet er altafgørende for, om brancheinitiativer skaber øget værdi for virksomhederne. Modezonens kontinuerlige indsats for at levere høj kvalitets arrangementer har resulteret i, at der til den sidste konference deltog over 250 virksomheder. Den høje kvalitet har gennemsyret alle aktiviteter under Modezonen fx i valget af talere til konferencerne, hvor kun de bedste og mest profilerede har fået ordet. Ifølge Mantos interviews har speeddating arrangementer og konferencer sparet virksomhederne for både tid og penge. Modezonen har screenet og udvalgt agenterne til speed-dating og ved eksportkonferencen udpeget gode oplægsholdere, der har givet dem indblik i, hvad der skal til for at komme ind på det tyske marked.

Udfordrende formater For at inspirere en kreativ branche, skal der stilles krav til udfordrende formater. Modezonen har skabt fleksible standarder og skræddersyede forløb, hvor arrangementerne er blevet pakket ind i et format, der stimulerer og udfordrer modevirksomhederne i forhold til deres faglighed. Hertil kommer, at der ved et hvert arrangement har været fokus på detaljerne, lige fra valg af locations, catering, design til facilitering af oplevelser.

”Modezonen skal hjælpe med at få dæmpet støjen, så vi kan følge visionerne. Hjælp til de daglige problemer og give en manual til, hvordan vi griber det hele an” Trine Wackerhausen,designer og ejer, Wackerhaus.

”… Kvaliteten af de arrangementer jeg har deltaget i har generelt været gode i Modezonen. Jeg synes, at mange kan lære af dem, at der hellere må være færre aktiviteter, men at der til gengæld fokuseres på, at de er noget værd” Henrik Fjordbak, CEO, Munthe + Simonsen.

V.Man V-MAN arrangement for dansk mode i New York, maj 2010

Ordforklaringer

FashionForum.dk FashionForum.dk er et uafhængigt, online ny-

Ordforklaringer

Shared service En kollektiv forretningsmodel, der skaber stor-

hedsmedie for modebranchen. Sitet fokuserer

driftsfordele for små og mellemstore virksom-

på business, hvilket afviger væsentligt fra andre

heder. Modellen skaber mulighed for, at flere

modemedier, der oftest fokuserer på mode som

virksomheder løser dele af deres forretnings-

stil og identitet. FashionForum.dk blev lanceret

drift i fællesskab, i modsætning til at løse dem

i februar 2010 og har i dag (udgangen af 2011) i

hver for sig. Modellen er inspireret af en blanding

omegnen af 4.000 besøg dagligt.

af den danske andelsbevægelse og konglomerat-tanken.

Design Incubator

Et vækstforløb for små men etablerede modevirksomheder. De vigtigste elementer i forløbet

Speed-dating Modezonen adopterede formatet fra datingver-

er en individuelt tilknyttet mentor med stort

denen til kort og uformelt at introducere danske

branchekendskab, adgang til ekspertbistand,

modevirksomheder for udenlandske potentielle

netværksarrangementer, sparring med interna-

samarbejdspartnere. Via stram planlægning og

tionale eksperter og en investorpræsentation.

effektiv matchmaking har Modezonen kunne

Forløbet strækker sig over seks måneder og er

gennemføre omkring 150 konkrete forretnings-

udviklet sammen med Kopenhagen Fur og gen-

møder på én dag. Konceptet har virket over al

nemført i samarbejde med Dansk Erhverv.

forventning og en vigtig læring er, at det faktisk ikke behøver at tage mere end 30 minutter at

NICE NICE står for Nordic Initiative Clean and Ethical og er et fælles nordisk projekt, hvis hovedformål

finde en ny salgsagent eller en ny producent. Tid er penge, og det er grundpillen i speed-dating

er at motivere og hjælpe modevirksomheder til

formatet. Konceptet er udviklet i samarbejde

at integrere bæredygtighed og social ansvarlig-

med Dansk Mode & Textil og Modezonens sty-

hed i deres forretningsprocesser til gavn for hele

regruppe.

samfundet. NICE er både et uddannelsesprojekt og en proces, som er skabt for og i samarbejde med den nordiske modeindustri. Danish Fashion Institute er formand for NICE og driver projektet.

Modezonen i tal 2008-2011 72

Modezonen i tal 2008-2011

De l t age n d e i m o d ezo n e n s arr a n ge m e nte r :

1.297 434

Personer

Virksomheder

U dv i k l i n g e n i ant a l l et af un i k ke bru ge re p å Fash i on f o r u m

Periode 01.02.2010 – 28.02.2010:

01.10.2011 – 31.10.2011

2.459 29.964

Age n t Sp ee d - Da ti ng Opsummering af virksomhedsevalueringer fra Modezonens fire speed-dating arrangementer 11%

34%

13%

41%

48%

5 0% Har di n v i r ks o mh e d in d g å et sam ar bej de?

48%: Ja

41%: Nej

11%: I forhandlinger med en eller flere agenter

Hvad sy nes d u overo rd net o m kva liteten af speed d a ting en? 34%: Meget begejstret

50%: Begejstret

2%: Utilfreds

1%: Meget Utilfreds

13%: Neutral

Modezonen i tal 2008-2011

Konferencer:

> > > > > > >

> ”Mode, medier og kultur” > “Markedsanalyse om Tyskland” > ”Mode og Forretningssans”

Investerings- og finansieringskonference. Afholdt både i København og Herning. Symposium om mode, medier og kultur Konference om eksport til Tyskland Konference om retail Konference med fokus på samarbejde i kreative industrier. Konference om e-commerce CSR konference om den bæredygtige design proces

Rapporter:

Talentudvikling:

> > >

Åbningsseminar: Design Incubator Springboard for modebranchen, Connect Denmark. Studietur, London

Seminarer:

Uddannelser:

> Showseminar > Strategi- og krisestyringsworkshop > Seminar om modens rolle i samfundet som kulturformidler > Retail-gå-hjem-seminar og magasin lancering. > Tysk Agentforløb – forberedelsesdag > Seminar om mode i medierne

> ”Design & Sustainable Performance Essentials” - CSR-uddannelsesforløb for modevirksomheder. > Studieture: Best practice fra udenlandske uddannelsesinstitutioner > Seminar: Erfaringsdeling af best practice cases. > Opstart af ERFA-gruppe for de danske designskoler.

INTERNATIONALISERING: > Besøg af modejournalister og eksperter fra Tyskland til Københavns modeuge > Labo-Mode: Udstilling af danske mærker på Gallery Lafayette i Berlin > Markedsføringstiltag: Promovering af Københavns modeuge under Berlins modeuge. > Magasinsamarbejde med V-MAN: The Skandinavian Issue Pressedag med danske mærker på show- room i New York Modeshow med danske mærker i New York > Agentforløb - Agent speed-dating arrangement – Tyskland > Agentforløb – Agent speed-dating arrangement – Belgien/Holland > Agentforløb – Agent speed-dating arrangement – Storbritannien > Producentforløb - Producent speed- dating arrangement - Baltikum

ANDRE events:

> > >

Rundbordsdiskussion med modeforskere om modens rolle i samfundet Designkonkurrence for afgangselever Gå-hjem-møde om samarbejde mellem kreative industrier og det øvrige erhvervsliv.

Modezonekonference, 2009

Valerie Steele Prof. Valerie Steele, MuseumsdirektĂ¸r, FIT New York under modeugen i KĂ¸benhavn, august 2010

Tak

Ta k

Tak for konstruktiv sparring til Modezonens styregruppe: Copenhagen Business School, Mette Morsing, Sven Bislev Danmarks Designskole, Julie Sommerlund Dansk Design Center, Christian Scherfig Dansk Erhverv, Torben Rosenstock Hoffmann, Ole Schmidt Designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, Mette Strømgaard Dalby, Mette Fersløv Schultz, Mads Arlien-Søborg, Eksportrådet, Louise Bang Jespersen, Martine Gram Barbry, Merethe Juhl Vincents Svendsen Klaus Hell KEA, Annette Havkær, Carina Starostka Villadsen TEKO, Ingrid Søe, Anne-Mette Zachariasen, Wonderful Copenhagen, Martin Bender

Tak

Modezonen ønsker samtidig at takke alle, der har gjort vores liv lettere og arbejde bedre (2008-2011): Michael Hillmose, Brian Wewer Nielsen & Kasper Eis, Mikkel Gudsøe. Simon Hansen, DM&T, Patrizia Venturelli Christensen, Helene Nilsson, Marie Engberg, Natia Linneman, Kopenhagen Fur, Niels Milling, Dansk Erhverv, Finn Lauritzen, Søren Tegen Pedersen, Dorte Langeland Christensen, Louise Nielsen & Jeffrey Ninatubu, EBST, Henrik Madsen, Astrid Søborg, Kim Bonne, Region Hovedstaden, Anne Christine Persson, Emilie Møller og Cathrine Møss, Copenhagen Fashion Week, Julie Kühne og Mai Bjerregaard, Copenhagen Fashion Festival, Mai Andersen, Jonas Eder-Hansen & Johan Arnø Kryger, NICE, Thomas Hargreave, Stage7, Malte Rosenguist, Emile Sadria, Freelance, Peter Koppel, Axel Andreas Beck og Kathrine Weicker, Fashion Accelerator, Helle Katholm Knutsen og Peter Bur Andersen, Detail on Retail, Gitte Just og Laura S. Jantzen, Danish Design Association, Bodil Busk Laursen, Nikolina Olsen-Rule, Kirsten Toftegaard og Anne Louise Sommer, Design Museum Denmark, Lisa Klint & Roberto Zacharias, Musikzonen, Rasmus Wiinstedt Tscherning, CKO, Jan Neiiendam og Kirstine Askholm, Computerspilzonen, Mikkel Sander og Kirsten Bertelsen, Madzonen, Claus Bendixen, Jacob Sanning Lund, Henrik Spandet Møller, Annette Thomsen, Mette Marie Georgi, Peter Ingwersen, Henrik Theilbjørn. Jack Dahl, Homework, Kresten Schultz, Anders Sørensen, Lead Agency, Morten Windelev, Re-public, Bo Madsen, LinKS Advice, Lequick Design, Surplus Wonder, Anna Porse Nielsen, Christa Brønd, Manto

Og ikke mindst tak til vores uvurderlige assistance Christina Blæsbjerg, Kristine Kaalund og Olivia Theijll.