Forslag til Filmforlig 2023

STYRK DANSK FILM!

DANSKE

FILMINSTRUKTØRERS

OPLÆG TIL

DANSKE FILMINSTRUKTØRER

ØKONOMISKE RAMMER EN MERE INNOVATIV FILMBRANCHE

ANBEFALING 1

Nødvendig finansiering og antallet af film

side 10

ANBEFALING 3

ANBEFALING 5

Ny Forandrings- og Innovations-Bonus

side 26

ANBEFALING 7

FILMFORLIGET

ANBEFALING 2

Styrket filmforpligtelse for DR og TV 2

side 14

Øget samarbejde med internationale streamingtjenester

side 20

ANBEFALING 6

Ny struktur for New Danish Screen

ANBEFALING 4

Ordnede løn- og ansættelsesforhold

side 22

Reboot animation for voksne

side 30

FILMNATION, MEN FUNDAMENTET SMULDRER

Vi står midt i et kolossalt paradigmeskifte for dansk film og det presser vores muligheder for at skabe og udbrede den originale danske fortælling. Gamle forretningsmodeller er lagt i graven, tv-stationerne har mindsket deres deltagelse i finansieringen og i et omskifteligt globalt streaming- og mediemarked er nye solide forretningsmodeller ikke på plads endnu.

Vi står derfor i en skrøbelig overgangsperiode, hvor vi bliver nødt til at råbe alvorligt op: Fødekæden for et sundt dansk filmmiljø er usikker og vi risikerer at miste årtiers erfaringer og en stærk national og international position, hvis vi ikke genopretter en økonomisk bæredygtig struktur: En struktur, der bygger på flere, stærke, sammenhængende finansieringskilder.

Vi kan se frem til en tiltrængt saltvandsindsprøjtning fra det visionære Kulturbidrag, som blev vedtaget med det seneste medieforlig. Med kulturbidraget løses en del af problemet, dog tidligst i slutningen af 2024. Men dermed er hele problemet desværre ikke løst.

VI HAR ISÆR TRE STORE PROBLEMER DER BØR RETTES OP PÅ MED DETTE FILMFORLIG:

1. Den nødvendige finansiering af dansk film skal sikres

På under et årti er salget af DVD’er forsvundet og streamingtjenesterne har vendt op og ned på, hvordan vi danskere forbruger film. Nu må det helst ikke koste noget, udover streamingabonnementet, at se en god dansk film hjemme. Den velfungerende forretningsmodel med flere finansierings- og indtægtskilder, som har bragt danske film op i en international liga samt givet alle danskere store kunstneriske oplevelser og mulighed for spejling af deres liv, er eroderet. Nye mulige forretningsmodeller er fortsat under udvikling, men de er meget usikre, præget af magtkampe og under konstant forandring. Derfor skal der stabile rammer på plads!

2. DR og TV 2 har ladet danske film i stikken, økonomisk og over for publikum

Vi har set konsekvenserne af, at tv-stationernes forpligtelse i dansk film overgik til såkaldte “markedsvilkår”: Grundfinansiering fra DR og TV2 er afgørende for at få investeringer fra private fonde og udlandet. Magtbalancen mellem producenter og tv-stationer er nu så skæv, at tv-stationene, til mange film, nu kun bidrager med 1/3 af hvad de gjorde før, samtidig med at de kræver flere økonomiske rettigheder og større indflydelse på det kunstneriske. Det er en katastrofe for branchen, filmene og publikum, ikke bare økonomisk, men også kulturelt, fordi den kunstneriske frihed lider. Det skal der rettes op på!

3. Branchen er ikke innovativ nok

I 2013 udtalte daværende kulturminister Marianne Jelved: “En del af det filmforlig, som allepartierstårbag,erjo,atviskalarbejdepåatfindenyeforretningsmodeller”. Samtidig omtalte hun en ny ukendt spiller på banen: Netflix! Vi kan konstatere, at nye forretningsmodeller for DFI-støttede film ikke er på plads. Vi er heller ikke lykkedes med at styrke mangfoldigheden, ligestillingen eller skabe ordnede forhold i dansk film. Med dette filmforlig skal vi sikre, at det sker!

Derfor kommer Danske Filminstruktører med

VI HAR MEGET AT KÆMPE FOR!

FILMLOVEN §1 LYDER:

Filmstøtten er fundamental, fordi den er med til at sikre:

I Danmark er film en kulturbærende og uerstattelig kunstart, som kommer ud i hele landet og sætter Danmark på verdenskortet i udlandet. Vores hjemmepublikum i biograferne er et af de stærkeste i Europa, og vores film vinder priser på de største filmfestivaler i verden. Vi laver spillefilm, dokumentarfilm og animationsfilm på et internationalt topniveau, samtidig med at vi beskytter vores særegne stemmer og det særligt danske. Nogle af vores film er bredt favnende og underholdende, andre er kunstnerisk banebrydende og samfundsmæssigt provokerende. Det kan vi være ekstremt stolte af.

Dansk Film er en stor succes, og det skyldes modige politiske rammebetingelser med krav og ønsker om både det brede og det smalle! Samlet set har vi en kulturelt, samfundsmæssig og kunstnerisk stærk filmbranche på randen af økonomisk kollaps. Vi har længe set det komme, men nu står vi midt i det: Finansieringen er utilstrækkelig. Hvis vi vil have originale danske film i fremtiden, er det nu, vi skal styrke fundamentet under filmene.

• Kunstnerisk frihed, som giver originale danske fortællinger af høj kvalitet.

• Et bredt udvalg af spillefilm, dokumentarfilm, animation og film til børn.

• At danskerne får filmiske fortællinger, som kun er relevante for et dansk publikum.

• En levende biografkultur i hele landet.

• At Danmark markerer sig som kulturnation i hele verden og er med til at udbrede kendskabet til Danmark og danskerne.

• At der udvikles talenter til det større økosystem og branchen, som også producerer public service til TV og rent kommercielle værker til bl.a. globale streamingtjenester.

• At filmen udvikler sig som kulturbærende kunstform.

”Lovensformåleratudviklefilmkunst, filmkulturogbiografkultur.”

ANBEFALING 1

NØDVENDIG FINANSIERING

GENNEMSNITLIG

FINANSIERING AF

SPILLEFILM 2015

PROBLEM 1.1: FINANSIERINGEN ER UTILSTRÆKKELIG

Der mangler ifølge DFI’s opgørelser 110-150 mio. kr. om året i finansieringen af dansk film, for at filmudbuddet i antal og økonomien i den enkelte film igen bliver bæredygtig. Uden et betydeligt økonomisk løft, vil vi på kort sigt opleve succesfulde producenter og filmskabere, der ikke kan overleve. Om få år vil danskerne opleve det som et svigtende filmudbud og en fattigere dansk biograf- og filmkultur.

• Antal film: For at få et bredt udvalg af danske film skal vi producere et vist antal. Mange film er rettet mod et stort publikum, mens andre skal finde et mindre, men dybt engageret publikum, samt begå sig på de store filmfestivaler. Derudover skal der være plads til at afsøge nye veje for filmkunsten og vores fælles fortællinger.

Det er vores anbefaling, at der sikres økonomi til at støtte:

• Over 100 spillefilm over fire år, samt ca. 30 internationale co-produktioner (minor film)

• Over 140 dokumentarfilm over fire år

• Animationsfilm indgår i det samlede antal spilleog dokumentarfilm

GENNEMSNITLIG FINANSIERING AF

SPILLEFILM 2020

Distributørinvestering (MG)

GENNEMSNITLIG FINANSIERING AF

Udenlandsk co-finansiering

Filminstituttet

Producentinvestering

TV2

Streamingtjenester

Distributørinvestering (MG)

Danmarks Radio

Udenlandsk co-finansiering

Producentinvestering

TV2 (OBS!Manglende finansiering!)

SPILLEFILM 2024-2028

Streamingtjenester

Distributørinvestering (MG)

Filminstituttet

Danmarks Radio (OBS!Manglende finansiering!)

Udenlandsk co-finansiering

Producentinvestering

Filminstituttet

Kulturbidrag (Filminstituttet)

Fonde

Fonde

Fonde

Danmarks Radio

TV2

LØSNING 1.1: STYRK FINANSIERINGEN

Det er afgørende, at den økonomiske ramme med filmforliget udvides med 110-150 mio. kr. årligt.

• Kulturbidraget ventes at bidrage med 60-100 mio. kr. årligt, hvilket er en betydelig del af den nødvendige finansiering - dog tidligst i slutningen af 2024 og måske endda først i 2025. Indtil Kulturbidraget træder i kraft, er det altafgørende, at området tilføres ekstraordinær finansiering, som dækker det økonomiske behov med en ramme på 100 mio. kr. årligt.

• Tv’s styrkede engagement i Dansk Film: Ved igen at styrke filmforpligtelsen for DR og TV2 (anbefaling 2) bidrager public-service stationerne med 90 mio. kr. i finansieringen af danske film, og samtidig får danskerne bedre adgang til offentligt støttede film.

• Bedre økonomi i den enkelte produktion: Særligt dokumentarfilmene er præget af dårlig økonomi for de enkelte produktioner. Det resulterer i et ekstremt højt niveau af ubetalt arbejde for især instruktører, som investerer måneder og år i dybe kunstneriske og samfundsmæssige undersøgelser. Det er det iværksætteri, som giver resten af branchen arbejde. Det samme kan siges om den meget høje økonomiske risiko for producenterne. Det er ikke holdbart som erhverv eller kunstart. Tag for eksempel Lea Globs IDFA-prisvindende ”Apolonia, Apolonia”; en dokumentarfilm om en kunstner, der er optaget gennem 13 år. (IDFA er for dokumentarfilm, hvad Cannes er for fiktionsfilm: Verdens mest prominente dokumentarfilmfestival.)

• DFI’s finansieringsandel og accepterede budgetstørrelser bør hæves til den enkelte film, særligt hvad angår dokumentarfilm.

• Ordnede forhold og bedre økonomi i promoveringen af succesfulde danske film: Som det er nu, er filmskaberne i den svære situation, at særligt de allermest succesfulde må optage personlig gæld, når de f.eks. skal promovere deres film til Oscars i USA. Alle øvrige rejsende modtager løn for det promoveringsarbejde for Danmark, der finder sted. Når dette er et vigtigt emne i vores udspil, skyldes det, at DFI i deres filmudspil har beskrevet, hvordan det er DFI’s målsætning, at 8-10 danske spillefilm og 10-12 dokumentarfilm kommer i konkurrence på de mest prestigefyldte internationale festivaler. Hvis dette er et måltal, som besluttes politisk, må Filmaftalen og dermed DFI sikre den økonomi, der skal til, for at filmskaberne kan tage ud i verden med deres film. Det er en af vejene mod at skabe ordnede forhold i en branche, som ikke er kendt herfor, og i modsat fald vil en offentlig institution fortsætte med at understøtte ubetalt arbejde. Danske Filminstruktører anbefaler derfor, at der afsættes midler til aflønning af filmskaberne til international promovering af danske film

STYRKET FILMFORPLIGTELSE FOR DR OG TV2

Det er også vigtigt at huske på, at tv’s engagement i dansk film ikke er en ny opfindelse. Skiftende regeringer har de sidste 30 år - siden 1993 - gentaget ønsket om, at vores statsejede public service-kanaler har en kulturel forpligtelse til at yde støtte til dansk film.

Det gentages i den seneste medieaftale fra juni 2023 med følgende betragtning: “DRogTV2’sengagementiproduktionenaf danskspille-ogdokumentarfilmskaløges”.Senere i aftalen understreges det, at: “TV2skalstyrkesininvesteringidansk indhold,herunderdrama,dokumentar,musikogindholdtilbørn ogunge”.

I den smalle medieaftale 2019-2023 blev DR og TV 2 fritaget for en stor del af deres økonomiske engagement i dansk film. Støtten skulle nu gives på “markedsvilkår” i et marked med alene to public service-kanaler, hvilket resulterede i at tv’s betaling til den enkelte film faldt voldsomt. Det er en enig branche, som kalder dette for en katastrofe. Ud over den langt lavere økonomiske støtte pr. film, sikres færre film landsdækkende distribution gennem public service-kanalerne, så danskerne får ikke adgang til dem.

Derudover er magtbalancen blevet så skæv, at producenterne må acceptere helt ublu rettighedsoverdragelser, når tv-stationerne skal indgå i finansieringen af en film. Det gør det sværere for producenterne at skabe en bæredygtig forretning, men det gør også at tv-stationerne får alt for stor redaktionel indflydelse over filmene. Der er et stigende fokus fra tv-stationerne på at få clicks og views i øredøvende konkurrence med kommercielle streamingtjenester med store markedsføringsbudgetter eller afhængighedsskabende sociale medier. I dét kapløb fortrænger tv-stationerne den dybe historie og den kunstneriske spejling af vores samfund.

For dokumentarfilmene har magtforskydningen betydet, at mange film af tv-stationernes redaktioner tvinges over i en mere journalistisk og/eller underholdende form modsat den filmiske form, som er filmstøttens formål. Det sker på bekostning af den kunstneriske frihed, nyskabelsen og muligheden for at lave den filmiske dokumentar, som Danmark er så kendt for. Dokumentarfilm som oscarnominerede “Flugt” (Jonas Poher), oscarnominerede “Et hus af splinter” (Simon Lereng Wilmont), Mercy Mercy - Adoptionens pris (Katrine W. Kjær), “Apolonia, Apolonia” (Lea Glob), “Kandis for Livet” (Jesper Dalgaard), etc.

Tv-stationernes engagement i dansk film har tidligere været stærkt medvirkende til dansk films succes. Bl.a. er dogmebølgen født ud af tv-stationernes forpligtelse og medfølgende mulighed for kunstnerisk mod. Der er derfor afgørende igen at forpligte tv-stationerne, så de understøtter dansk public service-indhold såsom spillefilm, dokumentarfilm og animation.

PROBLEM 2.1: DANSKERNE FÅR IKKE ADGANG TIL FILMENE (DISTRIBUTION)

• Tv er den ’de facto’ største distributør af danske film til danskerne, og det er på tv, at filmene får deres allerstørste publikum. Derfor er det afgørende, at DR og TV 2 har forpligtelser til at vise danske film. Hvis ingen tv-station er involveret i finansieringen, mister filmen et stort og væsentligt publikum, og danskerne mister en vigtig mulighed for at se de danske film på ordentlige sendetider - film, de har været med til at finansiere gennem kulturstøtten.

PROBLEM 2.2: TV-STATIONERNE STILLER HØJE KRAV OM RETTIGHEDER TIL GENGÆLD FOR SMÅ INVESTERINGSBELØB (FINANSIERING)

• Det frie marked på dette område er en illusion. DR og TV 2 er ikke til at komme uden om og opererer derfor som et duopol uden egentlig konkurrence. Branchens opgørelser vurderer, at tv-stationernes bidrag til den enkelte film er reduceret til ⅓siden medieforliget i 2019-2023.

LØSNING 2.2

• Vi skal rulle aftalerne tilbage til de seneste brede forlig for dansk film; Medieaftalen 2015-2018 og den efterfølgende udmøntning i Filmaftalen 2015-2018, hvor tv-stationerne hver blev pålagt en økonomisk forpligtelse på gennemsnitligt 65 mio. kr. årligt til støtte af spillefilm og dokumentarfilm.

• DR skal afsætte 65 mio. kr. årligt som kulturstøtte til spillefilm og dokumentarfilm. Heraf skal 8 mio. kr. igen afsættes til talentudviklingsordningen New Danish Screen mod ret og pligt til at vise talentfilm. Midlerne overføres til DFI. (Se mere under anbefaling 6).

LØSNING 2.1:

• DR og TV 2 skal have et udbredelsesansvar for danske spille- og dokumentarfilm, som sikrer visning til så mange danskere som muligt.

• Filmene skal derfor sikres visning på tv-stationernes egne flow- og streamingkanaler på relevante sendetidspunkter, så de møder deres publikum.

• I de tilfælde, hvor en streamingtjeneste med et højt dansk abonnementstal finansierer en betydelig del af filmens budget, kan man undvære en tv-station. Men det er et fåtal af film, som det ser ud i dag. (Læs anbefaling 3)

• Filmfinansiering er et kludetæppe af økonomiske kilder. Flere af de livsnødvendige europæiske finansieringskilder, som danske producenter er enormt dygtige til at skaffe midler fra, kræver, at man har en national broadcaster med om bord for at kunne søge disse fonde og broadcastere. Man er altså tvunget til at gå til DR eller TV 2, hvis man vil søge international finansiering. Det udnytter tv-stationerne ved at kræve udvidede rettighedsoverdragelser fra producenten, hvilket så svækker producentens efterfølgende indtjeningsmulighed for filmen.

• I den forrige filmaftale stod følgende: “Aftaleparterneerenigeomatfølge aftalermellem DR, TV 2 og filmproducenter i forholdtilprissætningenpå markedsvilkår,vilkår for rettigheder mv. og diskutere dette, hvis der opstår problemer.”

Vi kan hermed konstatere, at aftalen har været noget nær katastrofal for branchen.

• TV 2 skal afsætte 35 mio. kr. årligt som kulturstøtte til spillefilm og dokumentarfilm. Engagement-beløbet er mindre, da TV 2 Play også bidrager til dansk film gennem kulturbidraget. Af de 35 mio. kr. skal 8 mio. kr. igen afsættes til talentudviklingsordningen New Danish Screen mod ret og pligt til at vise talentfilm. Midlerne overføres til DFI.

• Tv-stationerne skal anvende mindst 25 pct. af de afsatte midler til spillefilm, dokumentarfilm og animationsfilm for børn og unge.

• Overdragelse af visningsrettigheder og økonomiske rettigheder til TV 2 og DR reguleres gennem en standardkontrakt med minimumsbeløb. Rettighederne til IP og universer skal blive hos filmskaberne.

STYRKET SAMARBEJDE MED STREAMINGTJENESTER

POTENTIALE 3.1

Filmbranchen er godt i gang med et globalt paradigmeskifte. Herhjemme er vi heldige, for vores film står stærkt i biograferne over hele landet. Dog er flow-tv under pres og fysisk salg er ved at forsvinde. Til gengæld skaber lokale og globale streamingtjenester nye forretningsmuligheder og adgang til et enormt publikum. Derfor bør Filmaftalen gøre det attraktivt for streamingtjenester at deltage i finansieringen af danske film. Det vil ikke være alle streamingtjenester, som kan forbinde det med deres forretningsmodel lige nu. Nogle streamingtjenester opererer rent kommercielt og kun med eksklusiv visningsret og fuldt ejerskab over deres “originals”. Men det er vigtigt at huske på, at forretningsmodellerne ændrer sig fra måned til måned. Ved at invitere tjenesterne indenfor kan vi være med til at udvikle et nyt forretningsområde til glæde for et dansk og globalt publikums adgang til danske film.

FORUDSÆTNING 1: KUNSTNERISK FRIHED

Det er en hjørnesten for enhver offentlig kulturstøtte at sikre den kunstneriske frihed. Film skabes i komplekse samarbejder og interessefelter. Det er dyrt at lave film og derfor ekstra kompliceret at trumfe et vildt originalt og måske mærkeligt projekt igennem, når mange aktører skal kunne se pointen. Der skal være plads til Thomas Vinterbergs Oscarvindende spillefilm “Druk” med dens temmelig alkoholiske præmis. En præmis, som kunne have overordentligt svært ved at slippe igennem et amerikansk blik. Derfor skal vi stille et radikalt krav om kunstnerisk frihed,

når vi støtter film med offentlige penge. Måden den kunstneriske frihed sikres på film, er ved at stille krav om “Final Cut”: Instruktørens frihed til at tage det endelige kunstneriske valg om klipning, æstetisk, dialog, etc. Sådan er det næsten altid i dansk praksis, men med globaliseringen er det nu magtpåliggende at gøre det til en formel støttebetingelse fra DFI.

FORUDSÆTNING 2: ADGANG TIL DATA OG

KONTAKTEN MED PUBLIKUM

Filmens publikumstal i biograferne og seertal på flow-tv er uvurderlige, når vi skal vurdere en

films gennemslagskraft og økonomiske succes. Nogle film klarer sig godt i biografen, andre bedre på tv og andre igen på streaming. Desværre er det for øjeblikket sådan, at seertal hos en del streaming-aktører holdes hemmelige. Uden data mister vi følingen med publikum og investering af offentlige midler. Uden adgang til data fremstår alle film lige værdifulde eller lige værdiløse. Det er et kolossalt problem: Gennemarbejdede originale værker viser ofte deres kvalitet over tid, for de kan ses igen og igen. Som filmanmelder Nana Frank Rasmussen skriver: ”’Apolonia, Apolonia’ er tryllebindende. Jeg har set den to gange, men vil gerne se den igen. Og igen.” Kvalitetsfilm har en langtidsholdbar økonomi, som ikke afspejler sig alene i seertal ved første visning eller første fem års visninger. Kun ved at få indsigt i, hvordan det enkelte værk klarer sig på de enkelte platforme over hele værkets levetid, kan man værdisætte værket samt de kunstneriske kræfter og den offentlige støtte bag.

Derfor har vi brug for konkret politisk handling til at stille krav om adgang til detaljerede, omfattende og relevante data for udnyttelse af DFI-støttede værker. Vi ved, at det er på Kulturministerens to-do-liste at sikre en større grad af transparens i forhold til tech-giganternes data, og det støtter vi helhjertet. Her er en mulighed for at omsætte det til praksis.

LØSNING 3.1:

• Det gøres mere gnidningsfrit for streamingtjenester at finansiere danske film.

• Det gøres til et formelt krav, at der sikres kunstnerisk frihed gennem branchebegrebet “Final Cut”.

• Alle støttede film skal gives mulighed for at blive set i biografen med mulighed for et fleksibelt hold-back (eksklusiv tid i biografen før tv og streaming).

• Støttede film skal have mulighed for at konkurrere på filmfestivaler.

• Filmstøtte gives til en uafhængig dansk etableret producent, og de økonomiske rettigheder skal forblive hos denne.

• Der sikres adgang til detaljerede, omfattende og relevante data for udnyttelse af støttede film på alle platforme.

• Der stilles krav om ordnede arbejds- og rettighedsforhold på produktionerne, dvs. efter overenskomstmæssige lønog arbejdsvilkår.

ANSÆTTELSESFORHOLD

Der er ikke ordnede forhold i den danske filmbranche, for der er næsten ingen overenskomster. Det er et voldsomt spild af økonomiske og tidsmæssige ressourcer, at man for hvert nyt filmprojekt (om det er spille-, animation- eller dokumentarfilm) er nødt til at starte forfra med kontraktforhandlinger med alle kunstneriske bidragsydere. Derudover er der en stor risiko for dårlige arbejdsvilkår. Det burde ikke være normen i en moderne branche, som beskæftiger tusindvis af danske lønmodtagere. Ordnede løn- og ansættelsesforhold burde være en forudsætning for offentlig støtte og derfor en støttebetingelse fremover.

I DEN GÆLDENDE FILMAFTALE 2019-2023

STILLES KRAV OM “ORDNEDE FORHOLD”: “Danmarkbyggerpåordnedeforholdpåarbejdsmarkedet, og aftalekredsen forventer, at filmbranchen udøver sin virksomhed i respekt for dette. Alle statslige støttemidler er underlagt Det Danske Filminstituts vilkår for tilbagebetaling, brug af aftalelicens og rettigheder.”

PROBLEM 4.1 : ARBEJDSMILJØET LIDERDET ER DET VILDE VESTEN

• På visse områder eksisterer der overenskomster – særligt for filmarbejderne, men mange overenskomster er ofte dybt forældede. Danske filminstruktører har f.eks. ingen overenskomst for dokumentarfilm og spillefilm eller på produktioner til TV2.

• Danske Filminstruktører har i undersøgelser afdækket kolossale problemer med gratisarbejde, som gør, at instruktører reelt leverer en betydelig “skyggefinansiering” til danske film. Succesfulde filmskaberes personlige fattigdom fungerer dermed som medfinansiering af mange danske film.

• Vi må konstatere, at uden en konkret støttebetingelse i filmaftalen og dermed et krav fra DFI’s side til støttemodtagerne, vil der ikke blive skabt det nødvendige incitament til at indgå tidssvarende overenskomster.

PROBLEM 4.2: RETTIGHEDER OG EFTERFØLGENDE INDTJENING

TAGES FRA OS

• De danske tv-stationer og de internationale streamingtjenester afkræver for mange rettigheder fra de danske producenter og kunstnere, hvilket gør det umuligt at fastholde en økonomisk bæredygtig og mangfoldig branche.

LØSNING 4.1 : KRAV OM OVERENSKOMST OG

RESPEKT FOR BAGVEDLIGGENDE RETTIGHEDER

• Danske Filminstruktører anbefaler, at der indsættes et klart krav i forligsteksten om, at tildeling af offentlig støtte kræver indgåelse af overenskomst med relevante repræsentative faggrupper om løn- og ansættelsesvilkår samt rettighedsoverdragelse.

• Filmaftalen 2019-2023 anførte følgende: ”GenerellevilkårfordenstatsligestøtteDanmark byggerpåordnedeforholdpåarbejdsmarkedet,og aftalekredsen forventer, at filmbranchen udøver sin virksomhed i respekt for dette. Alle statslige støttemidlererunderlagtDetDanskeFilminstitutsvilkårfor tilbagebetaling, brug af aftalelicens og rettigheder.”

• Denne sætning bør udvides med tilføjelsen: “Med ordnede forhold forstås indgåelsen af overenskomster og standardkontrakter forhandlet gennem det fagretlige system”.

LØSNING 4.2: DET SKAL GØRES TIL EN STØTTEBETINGELSE, AT DER ER EN RIMELIG BETALING FOR RETTIGHEDER PÅ DFISTØTTEDE PRODUKTIONER

Formuleringen er god, men udfordringen er, at det ikke er blevet nærmere defineret, hvad der menes. Siden sidste filmforlig er situationen ikke blevet forbedret - snarere tværtimod. Under corona-nedlukningerne kom filmbranchens kunstnere og freelancere i alvorlig klemme, fordi der ikke var ordnede forhold. Derfor er der behov for at skærpe formuleringerne.

• Denne tanke er ikke ny, men var en del af tidligere støttevilkår i Public Service-puljen: ”Det er etvilkårforatopnåstøtteihenholdtilstøtte vilkårene,atproducentenogdeunderliggende rettighedshavere har adgang til at forbeholde sig deres rettigheder omfattet af aftalelicensbestemmelserne i ophavsretsloven. Rettighedserhvervelse(aftalevilkår)vedproduktionerunder PublicServicePuljenskalsåledesrespektereog indeholde forbehold for ophavsretslovens kollektiveaftalelicensordninger,herunder§35,således at producenterne og de kreativt medvirkende harmulighedforatfåophavsretligevederlag gennem de eksisterende aftalelicensordninger.”

EN MERE INNOVATIV FILMBRANCHE

Et årtis forsøg på at skabe nødvendig forandring i filmbranchen med DFI i spidsen, er slået fejl. Derfor må vi gentænke DFI’s rolle som samlet innovationsmotor for branchen og sende noget af ansvaret og initiativet tilbage til branchen selv.

DFI har i et årti arbejdet intenst på at forbedre ligestillingen og mangfoldigheden i dansk film. I efteråret 2023 er der 12 danske film i biograferne, kun halvanden er instrueret af en kvinde. Vi har altså ikke rykket os, trods et utal af branchemøder, selvangivelser og gode hensigter. Samme stilstand tegner sig for udviklingen af nye forretningsmodeller, brug af ny teknologi, ordnede forhold og til dels bæredygtig filmproduktion. Der er også andre potentielt revolutionerende bevægelser, som vi må tage livtag med, AI-redskabernes indtog ikke mindst.

Vi er i en brydningstid, på globalt plan. Filmbranchen skal selvfølgelig “følge med tiden”, men vi skal også selv prøve nye ting af. Vi kan også påvirke, hvor udviklingen skal gå hen. Her er Filminstituttet og Filmforliget centralt, fordi det kan booste udviklinger og sætte en retning over de kommende fire år. DFI skal stadig tage et centralt ansvar, men vi skal også styrke filmbranchens evne til at udvikle sig selv.

BRANCHEN HAR SELV ANSVARET FOR UDVIKLINGEN:

DFI har hovedansvaret for udviklingen i dansk film, men branchen har også selv et ansvar. Det er i sidste ende de store produktionsselskaber, brancheorganisationerne og de magtfulde distributører, der kan og skal skabe forandringerne.

Det kan have store negative konsekvenser, hvis behovet for forandringer alene gøres til en administrativ opgave for et filminstitut. Derfor er det nødvendigt at styrke muligheden for at støtte innovative tiltag og risikovilligheden i branchen.

EKSEMPLER PÅ FORANDRINGSSKABENDE

INITIATIVER:

Det nystartede produktionsselskab Monolit Film lavede på eget initiativ et Code of Conduct med det formål at skabe bedre arbejdsmiljø på deres produktioner. Deres erfaringer er siden blevet delt med resten af branchen og har inspireret andre selskaber til at gøre det samme.

Et Større Billede er et græsrodsinitiativ, bestående af en mangfoldig skare af danske filmskabere og skuespillere. De skabte med stor gennemslagskraft “fokuspådenstadigmegetensidige forestilling om hvad og hvem, der kan repræsentere ’det normale’ i Danmark.” De har på kort tid udbredt viden og indsigter om mangfoldighed i branchen.

Dune Productions som med deres filmiske portræt af den jyske vestkyst, “Os der lever”, arrangerer store filmvisninger med live-musik fra Aalborg Symfoniorkester. De laver “plejehjems-tour” og open-air-visninger og formår at nå et lokalt publikum på en unik måde.

ANBEFALING 5 NY FORANDRINGS- OG INNOVATIONS-BONUS

PROBLEM 5:

DFI har gennem mere end et årti forsøgt, men kun i nogen grad lykkedes med, at skabe positiv forandring på en række områder, særligt:

• Udvikling af nye forretningsmodeller

• Brug af ny teknologi

• Mere klimabevidst og bæredygtig produktion

• Bedre arbejdsmiljø for de kreative og indsatser mod grænseoverskridende adfærd

• Større mangfoldighed og kønsbalance i filmbranchen

• Bedre vilkår for børneskuespillere (fiktion) og børne-medvirkende (dokumentar)

• Kontakt til et ungdoms-publikum

Men Filminstituttet kan naturligvis ikke skabe disse forandringer alene gennem analyser og tiltag “oppefra”. Filmbranchen består af virksomheder, organisationer, foreninger og individer, som alle deler viden og ansvaret for at skabe forandring. Alligevel peger branchen ofte på, at DFI skal tage ansvar, fordi DFI er central og magtfuld og et af de få steder, vi kan stille konkrete krav om forandring. Men hvis vi skal skabe blivende forandring, skal den forankres i virkeligheden, pågulvet. Derfor skal man gøre det attraktivt for produktionsselskaber at prøve nye ting af.

Gode idéer til forandring, ligesom gode idéer til film, kommer nedefra, fra branchen, men med

Filminstituttets midler og mulighed for vidensdeling kan idéer i én produktion inspirere til positiv forandring for hele branchen.

LØSNING 5:

Det gøres muligt for DFI at støtte særligt innovative produktioner med idéer til forandring inden for de 7 fokusområder.

På den måde afprøves idéerne i praksis med det samme. De produktioner, som får innovations-bonus, bestemmer selv, hvordan midlerne bruges, men forpligter sig til at dele den viden, de har opnået, med DFI og branchen.

• DFI uddeler hvert år ti bonus-støtter á 100.000 kr. til et kunstnerisk team eller produktionsselskab.

• Støtten kan gives under udvikling, produktion, dansk lancering eller international lancering.

• Produktionsselskabet forpligtes til at dele erfaringerne med DFI.

• DFI kommunikerer erfaringerne gennem deres offentlige kanaler.

• Årets innovations og forandrings-bonusser, og de erfaringer de har givet, skal af DFI præsenteres på det årlige rådsmøde, hvor DFI’s bestyrelse, direktion, råd, faglige organisationer og kontaktudvalg deltager.

• Ordningen løber som et forsøg i 2024-25 og evalueres derefter af DFI’s råd, direktion og bestyrelse.

ANBEFALING 6

NY STRUKTUR FOR NEW DANISH SCREEN

New Danish Screen (NDS) er DFI’s afdeling for talentudvikling. “Ordningen skal styrke talentudviklingenidanskfilmogskalsikredenfremtidigeudviklingafdanskfilm,sådanskfilm bevarer sin originalitet, mangfoldighed og dynamik.”

New Danish Screen er helt afgørende for udvikling af filmtalenter i Danmark og er en stor succes, fordi den sikrer risikovillighed i forhold til nye talenter såvel som til etablerede talenter, der vil gå nye veje.

Det unikke ved New Danish Screen er, at det er talentet, som er i fokus, ikke projektet. Dette står i modsætning til konsulentordningen og markedsordningen, hvor projektet er i fokus. New Danish Screens talentfokus sikrer, at nye filmfolk ikke kvæles i mødet med filmbranchens ret kontante krav til bl.a. kommercialitet, men i stedet giver dem ro og kunstnerisk frihed til at få deres første film på vingerne.

New Danish Screens talentfokus omhandler ikke kun instruktør, manuskriptforfatter og producer. Det samlede filmhold er i fokus. Det betyder, at der ikke blot udvikles en enkelt person på hver film, men et helt filmhold, et produktions-set up og et miljø omkring talentet. Det er unikt.

Det er meget vigtigt, at vi understøtter den grundforskning i dansk film, som sker her, og at vi har en talentudviklingspulje, som kan understøtte dansk films fremtid. Dog er der brug for at justere på NDS’s struktur, ligesom der er brug for igen at forpligte public-service-stationerne til at løfte talent-filmene ud til et bredere publikum.

PROBLEM 6: FORÆLDET STRUKTUR

• New Danish Screen har gennem det seneste årti ændret sig fra at være en ordning, hvor nye talenter lavede en kort- eller novellefilm, før de avancerede til spillefilm på en anden ordning. Nu fungerer NDS som den eneste indgang for talenter og nye producenter, der laver deres første spillefilm. NDS er derfor blevet en enorm magtfaktor, men organisationsstrukturen har ikke fulgt med. Der er f.eks. ikke et branche-råd, der fører tilsyn med ordningen, som Rådet for Spillefilm og Rådet for Kort- og Dokumentarfilm gør det med de andre konsulentordninger. Der er heller ikke begrænset ansættelsestid af konsulenter eller indflydelse fra branchen i forbindelse med konsulent-ansættelser.

• TV 2 og DR er ikke længere stakeholdere i New Danish Screen, så de viser heller ikke filmene længere. Det er et stort problem for tilgængeligheden af talentfilm. Vi har brug for, at der igen er en sammenhæng mellem public servicestationerne og fremtidens filmfortællinger.

LØSNING 6:

• Strukturen ændres, så lederen af New Danish Screen bliver en tidsbegrænset ansættelse som på de andre konsulentordninger. Ansættelsesperioden er to år ad gangen med mulighed for forlængelse på op til samlet seks år (et år længere end konsulentordninger).

• New Danish Screen skal forblive på Det Danske Filminstitut for at mindske administrationsomkostninger, og fordi ordningen bidrager med inspiration til de andre støtteordninger.

• Der nedsættes et branche-udpeget “Råd for Talentudvikling”, som deltager i konsulent-ansættelser og løbende evaluering af ordningen. Modellen laves som Rådet for Spillefilm og Rådet for Kort- og Dokumentarfilm. (Et egentligt råd kræver en lovændring, men det er muligt at etablere et fungerende råd under den gældende lov.)

• DR og TV 2 forpligtes igen til at indgå i finansieringen af New Danish Screen film mod visningsrettigheder som “sidste visningsvindue” efter en standardkontrakt.

ANBEFALING 7 REBOOT AF ANIMATION TIL VOKSNE

Animation kan levendegøre en fortid, der ikke findes billeder af, som i den Oscar-nominerede danske spillefilm “Flugt”. Animation kan også gøre en dukke levende og få en million danskere til at grine over den særligt grovkornede humor i “Ternet Ninja”-filmene (Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen). Animationsfilm kan nemlig både være for det store brede publikum, og den kan være bevidsthedsudvidende og kompromisløs kunst, også for et voksent publikum. I animationsfilm kan alt lade sig gøre.

Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen ”styrke kulturen på tværs af genrer”. Det bør derfor være magtpåliggende at udvikle alle filmgenrer – herunder animation for voksne.

Danmark har en stolt tradition for animation og uddanner talenter i verdensklasse både på Den Danske Filmskole og på The Animation Workshop i Viborg. Vi har en erfaren animationsbranche, som i årtier har udklækket stærke instruktører og animatorer, der i dag arbejder på danske og internationale produktioner. Animationsfilm er “bare” film, men forudsætningen for at skabe dem er anderledes end for live-action. Den tidlige udvikling er mere omfattende, fordi fortællingen i form ofte kommer før den skrevne historie.

Der er en ny generation af animations-filmskabere, som er digitalt indfødte og i stand til at producere film på en helt anden måde, end vi er vant til. De arbejder med kitbashing, metahumans, game-engines, syntetiske stemmer og processer, som tager udgangspunkt i formen og først hen ad vejen finder deres historie. De er i konstant kommunikation med et globalt publikum bestående af millioner af mennesker. Disse filmskabere passer rigtig dårligt ind i det nuværende støttesystem og bliver som regel afvist med hovedrysten, før de kan komme i gang på DFI. Det skal der rettes op på.

PROBLEM 7: DANSK ANIMATION TRÆNGER TIL EN SÆRLIG INDSATS

• Den danske animationsbranche er i fare for at gå i stå pga. underfinansiering, særligt i udviklingsfasen. Der er manglende risikovillighed fra distributørerne, og der er opstået en uheldig opfattelse af, at animation kun er for børn.

• Mister vi en fungerende animationsbranche, som kan lave danske film, kan vi heller ikke tiltrække internationale investeringer til landet eller skabe synergieffekter ind i spilbranchen, visuelle effekter til liveaction, Virtual Production, Virtual Reality, mm.

• Der er et stort uforløst potentiale i at fastholde talentet, udvikle animationsfilmens sprog og nye formater i Danmark.

• Uden dansk animation til voksne, får danskerne et mindre varieret kulturudbud, og vi går glip af en stærk eksportvare, både hvad angår værker, talent og ekspertise.

• For de generationer, som er børn og unge nu, er animation en stor del af kulturforbruget. Hvis de ikke i deres voksenliv møder danske animationsfilm, får de ikke adgang til et unikt dansk kulturtilbud og tvinges dermed til at skulle nøjes med film produceret i udlandet til et globalt publikum.

Derfor foreslår Danske Filminstruktører et reboot af dansk animation til voksne med disse tiltag:

LØSNING 7:

Reboot af dansk animation til voksne - Forpligter DFI, DR og TV 2

• Et pilotprojekt på tværs af DFI’s støtteordninger gennem forligsperioden.

• Animationsfilm tiltænkt et voksent publikum (15+).

• Der gives større støttebeløb i udviklingsfasen.

• Der stilles krav om at bruge eller udvikle ny teknologi i produktionerne.

• Der stilles intet længde-krav, så både kortfilm, spillefilm og serier kan støttes.

• Både dokumentar og fiktion kan støttes som animation til voksne.

• DFI forpligtes til mindst otte produktioner i forligsperioden.

DR og TV 2 forpligtes med investerings- og distributionskrav til mindst fire produktioner hver i forligsperioden.

Øget støtte til produktion af animation - New Danish Screen

• Der tilføres midler, så New Danish Screen igen kan støtte udvikling og produktion af animation med realistiske budgetter på talent-niveau.

Opkvalificering af støttegivere hos DFI

• DFI’s konsulenter bør understøttes i viden om udvikling og produktion af animation. Vi foreslår derfor, at der nedsættes et animations-advisory-board med faglige og kunstneriske eksperter fra branchen, som DFI’s støttegivere, på tværs af støtteordninger, kan konsultere. Advisory-boardet vil også kunne introducere nye konsulenter for særlige kunstneriske vilkår umiddelbart efter ansættelse.

Specifik evaluering af dansk animation for voksne

• Indsatsen evalueres på et branchemøde efter to år.