TAKE #83

TAKE LEDER Kære instruktør DANSKE FILMINSTRUKTØRER Linnésgade 25, 2. sal • 1361 Kbh K Tlf: 3333 0888 • mail@filmdir.dk www.filmdir.dk Temaredaktør Sebastian Cordes Redaktør Karen Bernheim Redaktionsgruppe Karen Bernheim, Klaus Kjeldsen & Olivia Chamby-Rus Design e-types & Sandra Odgaard Forsideillustration Emilie Klint

Når du læser dette, er en ny filmaftale, som sætter rammen for dansk film fra 2024-2027, formentlig indgået. Det er en kerneopgave for Danske Filminstruktører at bidrage til processen, så vi kan beskytte og udvikle vores kulturbærende filmproduktion. Vi fokuserer på nødvendig finansiering, genforpligtelse af tv-stationerne og inklusion af streamingtjenesterne, samt reform af New Danish Screen, reboot af animation til voksne og en innovationspulje, der kan aktivere vores egen kreativitet og visioner i den nødvendige udvikling af branchen - og gøre den viden, vi skaber tilgængelig for hinanden.

Udspillet er skabt med udgangspunkt i vores løbende filmpolitiske arbejde, forslag fra medlemmer og samarbejdspartnere, samt bidrag fra tre arbejdsgrupper af animations- dokumentarog fiktionsinstruktører. Tusind tak for jeres indsats! Vi er meget

Tryk Vestergaards Bogtrykkeri Oplag / 900

stolte af resultatet.

Take udkommer 2 gange årligt.

Take er både et informationsblad og et debatforum for aktuelle filmpolitiske diskussioner.

Alle indlæg er velkomne

altså udover de offentligt støttede film, ser det desværre ikke

Næste deadline: 15.april.2024

Hvis vi skal tage temperaturen på branchen som helhed, rosenrødt ud. For få år siden var branchen overophedet og i alt-omvæltende boom-tilstand med alt, hvad det indebar af guldfeber, konflikter og især fantastiske nye muligheder. Nu er luften gået af boblen, og vi er tilbage til et mere moderat produktionsniveau. De store globale streamingplatforme er fortsat i spil, og nye er på vej ind i dansk produktion. Det er trods alt meget positivt. Viaplay derimod er nærmest imploderet og efterlader et kolossalt hul i branchen. De estimater, vi kender, viser en nedgang på op mod ⅓ af den samlede økonomi i branchen, sammenlignet med toppen af boomet. Men selv med den store nedgang, er aktiviteten stadig betydeligt højere, end når vi kigger 8-10 år tilbage. Det er heldigvis stadig sådan, at der er kommet flere muligheder for os instruktører for at få vores fortællinger ud i Danmark og verden, som film eller serier.

Desværre er der flere problemer forude. Ét er, at det er blevet betydeligt dyrere at lave film og serier. For en håndfuld år siden forudsagde vi, at streamingtjenesternes indtog og det medfølgende boom, ville lægge pres på den uafhængige, danskejede produktion. Uafhængig vil sige, hvor producenten beholder rettighederne til værket og skaber en forretning over tid, på salg eller “udnyttelse” af de rettigheder. Den model er under stødt sti-

tjenesterne indtil videre, ejer producenterne ikke rettighederne til værkerne, men fungerer alene som “fabrik”, der leverer en vare og lever af administrationen. Forretningsmodellen gør det attraktivt at lave så store og dyre produktioner som muligt. I kombination med boomet, hvor omkostninger og nogle lønninger (dog ikke i særlig høj grad instruktørernes) stiger, betyder det, at alle produktioner er blevet betydeligt dyrere. Det er ikke kun et dansk fænomen, men noget der sker i hele verden, for

Rasmus Kloster Bro, Foto: Frida Gregersen

gende pres, for i de forretningsmodeller vi kender fra streaming-

når pengestærke kræfter kommer ind, skubbes priserne op, så de mindre pengestærke holdes ude. Det er for nogle på kort sigt en fantastisk ting, for så er der flere penge i branchen. Men det betyder desværre også en mere presset finansiering. Vi skal danskejede produktion. Det gælder den enkelte film eller serie, men det gælder også antallet af produktioner.

Vi er altså slet ikke færdige med at insistere på, at vi skal beskytte et bæredygtigt økosystem, både med offentligt støttede værker med lokalt ejerskab og med udenlandsk privat finansierede kommercielle værker. Det er ikke nemt at holde den ambivalens i tankerne på én gang, men det er vi nødt til.

Hvordan det ser ud om fem år, er svært at svare på, for forretningsmodellerne udvikler sig hurtigere end årstiderne. Det er dog ikke bare noget, der sker, for udviklingen er bestemt af beslutninger, nye idéer og gennemtænkte visioner. Vil vi have en uafhængig dansk film- og serieproduktion om fem år, må vi gøre os det klart, hvordan vi ønsker fremtiden skal se ud, og vælge at kæmpe for den igen og igen.

Rasmus Kloster Bro Forperson

FILMFORLIGET SIDE 3

passe rigtig meget på, at vi ikke bliver prissat ud af vores egen,

TAKE83 SIDE 4

INDHOLD TAKE LEDER – side 2

TEMA LEDER – side 6

ANBEFALINGER – side 8

NØDVENDIG FINANSIERING OG ANTALLET AF FILM – side 10 FILMARBEJDE ER OGSÅ ET ARBEJDE - INTERVIEW MED MORTEN SCHUSTER

– side 12

ORDNEDE FORHOLD - INTERVIEW MED CLAUS LADEGAARD – side 18

– side 20

MANGLENDE MANGFOLDIGHED OG FREMTIDENS FILMINSTITUT - INTERVIEW MED CLAUS LADEGAARD – side 22

NEW DANISH SCREENS FREMTID - INTERVIEW MED CLAUS LADEGAARD – side 28

HVOR LIDT KAN MAN EGENTLIG LAVE MED LIVE ACTION? – side 34

EN EKSPLOSION AF ANIMATION – side 40

OM TALENTETS FORSVINDENTIDENS FILMSKABERE FINDES IKKE NUTIDENS POLITIK – side 45

FOR AT FORSTÅ HVORFOR ALLE FILM IKKE BEHØVER AT SE ENS UD, MÅ VI SE FLERE KORTFILM – side 47

ÅBEN OPFORDRING TIL DEN KOMMENDE FILMAFTALE – side 50

Nyt fra sekreteriatet – side 54

FILMFORLIGET SIDE 5

ORDNEDE ANSÆTTELSESFORHOLD - SANDRA PIRAS

TEMA LEDER Jeg husker et interview med David Lynch, jeg ved ikke præcis hvor henne, hvor han bliver spurgt ind til hele den mediemølle, man bliver rodet ind i, når man har lavet en film, og bliver sat til at forklare, hvad hans film egentlig handler om: ”They always want to talk,” siger han og begynder at fnise lidt fjollet ”but the film is the talking!”

Sådan kan det også virke på nogen, når filmfolk, eller

Productions der med sit filmiske portræt af den jyske

kunstnere generelt, begynder at ville tale politik. Fordi

vestkyst, “Os der lever”, har arrangeret store filmvisnin-

måske er politik det muliges kunst for dem, der ikke er

ger med livemusik fra Aalborg Symfoniorkester. Det har

kunstnere, men så er kunst måske politikkens mulighed

resulteret både i ’plejehjems-tour’ og open-air-visninger.

for dem, der ikke er politikere? Dér, hvor nye tanker tænkes, nye mulige verdener males frem og gamle genbesøges

Og hvis ikke filmfolkene har indflydelse på, hvordan sy-

for at vende dem lige præcis niogfirs grader, så de toner

stemerne og rammerne er for de verdener, der skal males

helt anderledes frem for vores øjne og ører, for at efterlade

frem, så er der nok nogle andre, der laver dem. Og det

os ændrede når lyset fra vores bærbære computer ikke

tror jeg, vi skal være meget varsomme med.

rammer vores ansigt mere. Ikke partipolitisk, men i den mest poetiske og kunstneriske forstand?

Nummer to. Det lovmæssige. Hvert fjerde år kommer der et filmforlig. Noget skal konkretiseres, forslag vælges fra og

Skulle vi ikke lade de professionelle tage sig af systemerne,

til, og det er sket med de syv forslag fra Danske Filminstruk-

og kunstnerne tage sig af kunsten?

tører, som skal forbedre rammerne for filmbranchen. Jeg har som redaktør af dette blad ikke haft indflydelse på selve

Næ.

forslagene til filmforliget – don’t shoot the messenger – men fået fuld frihed til at lave, hvad jeg ville indenfor de emner,

To ting: det konkrete og det lovmæssige. Først det kon-

der interesserede mig. Den kvikke læser vil måske også

krete.

lægge mærke til, at ikke alle anbefalinger har tilhørende artikler, for som en egocentreret instruk-

Jeg tror på, at nye modeller for filmbranchen findes og

tør er der valgt ud fra lyst og interesse.

initiativerne blomstrer, også fra filmkunstnerne selv. Se bare på produktionsselskabet Monolit Film, der har lavet

Det er derfor, der både er interviews med nogle så forskel-

et code of conduct, der har til formål at forbedre arbejds-

lige som Claus Ladegaard om forfejlede diversitetsind-

miljøet på deres produktioner, der kan give inspiration

satser og Jakob Stegelmann om voksenanimation. Og så

i branchen. Eller det geniale initiativ Et Større Billede,

har jeg hørt, at mænd mindst én gang i livet skal bruge

der består af en mangfoldig skare af danske filmskabere

kunsten til at få deres fædre i tale, fordi man ikke formår

og skuespillere, som med kæmpestor gennemslagskraft

at snakke med dem ellers. Så jeg har interviewet med

har sat fokus på repræsentation i dansk film. Eller Dune

min egen far, der har arbejdet tredive år som fællestil-

lidsmand for socialpædagoger, om hvad ordnede forhold er, og hvad en fagforening overhovedet går ud på. Basis for interviewet med Claus Ladegaard var i øvrigt alle syv anbefalinger fra Danske Filminstruktører, så det er delt op og spredt ud gennem bladet, hvor det passer ind, som en tilbagevendende samtale, der tager det tema, man er nået til, op med ham.

Ingen kan foreslå alt, og mens jeg har researchet og brainstormet på dette blad, har jeg været vidne til det kæmpe arbejde, der har været i foreningen, der har været i foreningen OG som ligger bag forslagene. Personligt synes jeg, det er en kæmpe bedrift, så chapeau til alle på Danske Filminstruktørers kontor, som man siger i cykelsporten.

Men alle indhegninger hegner noget ude, som måske bør være indenfor i fremtiden, så derfor har jeg også selv tilføjet tre ting, der ikke er en del af forslagene.

Den ene, om talentudvikling, som vi som forening ikke selv ikke har med i vores indsatsområder – men som FILMFORLIGET SIDE 7

Producentforeningen har med i deres. Den anden, om kortfilm, som på mange måder er forsvundet som kunstform i egen ret og mere og mere ligner et visitkort. Står det til direktør for Filminstituttet Claus Ladegaard, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, som han siger i bladet.

Den sidste del er et opråb fra færøske og grønlandske kolleger, der appellerer til, at danskproducerede film også kan foregå på færøsk og grønlandsk – på lige fod med dansksprogede. Selvfølgelig, får man lyst til at sige. ’Er det ikke sket endnu?’ kunne man også komme til at sige. En lavthængende frugt for en kulturminister og et filminstitut at få plukket.

De tre elementer kan ligne en indirekte kritik af instruktørforeningens forslag – at de ikke var med – og det er det måske også, men det er mere ment som en åbning. Som muligheder for fremtiden, som en udvidelse af kampzonen, som inspiration til at tænke over, for en levende deet par ekstra ting.

Hermed TAKE 83 om filmforliget.

Sebastian Cordes Temaredaktør

Sebastian Cordes. Foto: Phillip Jørgensen

bat. Som det privilegie en temaredaktør har, for at få sagt

ØKONOMISKE RAMMER ANBEFALING 1 Nødvendig finansiering og antallet af film TAKE83 SIDE 8

ANBEFALING 3 ANBEFALING 2

Øget samarbejde med internationale streamingtjenester

Styrket filmforpligtelse for DR og TV 2

ANBEFALING 4 Ordnede løn- og ansættelsesforhold

EN MERE INNOVATIV FILMBRANCHE ANBEFALING 5 Ny Forandrings- og Innovations-Bonus Reboot animation for voksne

ANBEFALING 6 Ny struktur for New Danish Screen

FILMFORLIGET SIDE 9

ANBEFALING 7

ANBEFALING 1 TAKE83 SIDE 10

Nødvendig finansiering og antallet af film På under et årti har vi oplevet dramatiske ændringer i forbrugsmønstre. Sammen med tv-stationernes utilstrækkelige støtte til dansk film, har dette skabt en usikkerhed omkring finansiering, som truer den danske films eksistensberettigelse og kulturbærende position - i Danmark og i verden.

DR og TV2 har reduceret deres økonomiske bidrag til dansk film betydeligt, hvilket har skabt en skævvridning i magtbalancen mellem producenter og tv-stationer. Dette er problematisk, både økonomisk og kulturelt, da det begrænser den kunstneriske frihed og skader det finansielle grundlag for filmbranchen.

VI FORESLÅR: EN STÆRK FILMFORPLIGTELSE FOR DR OG TV2.

(- fra Danske Filminstruktørers forslag til Filmforlig 2024-2027)

Udenlandsk co-finansiering

GENNEMSNITLIG FINANSIERING AF SPILLEFILM 2015 Distributørinvestering (MG)

Filminstituttet

Producentinvestering

Fonde Danmarks Radio TV2

GENNEMSNITLIG FINANSIERING AF SPILLEFILM 2020

Udenlandsk co-finansiering Streamingtjenester Distributørinvestering (MG)

Filminstituttet Fonde

TV2

(OBS! Manglende finansiering!)

GENNEMSNITLIG FINANSIERING AF SPILLEFILM 2024-2028

Danmarks Radio

(OBS! Manglende finansiering!)

Udenlandsk co-finansiering Streamingtjenester

Distributørinvestering (MG)

Producentinvestering

Filminstituttet

Fonde

TV2

Kulturbidrag (Filminstituttet) Danmarks Radio

FILMFORLIGET SIDE 11

Producentinvestering

ANBEFALING 4 TAKE83 SIDE 12

Ordnede løn- og ansættelsesforhold • Filmarbejde er også et arbejde interview med Morten Schuster • Ordnede forhold - interview med Claus Ladegaard • Ordnede ansættelsesforhold - Sandra Piras

FILMARBEJDE ER OGSÅ ET ARBEJDE – BLIKKET UDEFRA Interview med Morten Schuster Af Sebastian Cordes Den 1. maj 2018 sidder den tidligere konservative minister

Manden med Elvis-bakkenbarterne er min far.

Hans Engell på TV2 NEWS og kommenterer på arbejder”Du kan se det på Lars og Cigar-drengen, det er dem, der

rigtig findes en arbejderklasse mere, indtil han på et tids-

tjener pengene, fordi det er dem, der bestemmer. Sådan er

punkt kigger på tv-billederne, der sendes inde fra studiet,

det med arbejdsgivere og lønmodtagere, de satsede i starten

ser en mand med sorte solbriller, Elvis-bakkenbarter og

og fik derfor overskuddet.”

grov kanvasjakke på, derudover en skrigende grøn inderjakke og en rød t-shirt, hvor der står stolt socialpædagog.

Og dette er også min far.

Til billederne af manden, der er på vej op på hovedscenen i Fælledparken og bærer en enorm rød fane, dobbelt så høj

På trods af kommentaren om Peter Ålbæk og Lars von

som ham selv, udbryder Hans Engell: ”Det dér! Det er en

Trier - og hans reference til at de hver tjente mange mil-

rigtig arbejder!”.

lioner på at sælge Zentropa – er min far på ingen måde

FILMFORLIGET SIDE 13

nes march mod Fælledparken. Han taler om, at der ikke

Udsendelse på TV 2 NEWS 1. maj 2018 i anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag.

Morten Schuster ses til venstre.

engageret i filmbranchen. Men i anledningen af et filmforlig, hvor der diskuteres filmbranchens forhold, havde jeg lyst til at se det udefra, fra en der sidder i maskinrummet til daglig. Han har været tillidsrepræsentant i 27 år og fællestillidsrepræsentant i 16 år i Gladsaxe Kommune for socialpædagoger, og basalt set bruger han sin hverdag på at være bindeleddet mellem 4-500 socialpædagoger med deres tillidsrepræsentanter på sin side og cheferne på bostertens Schust Opslag fra Mo

der, borgmesteren og direktørerne på den anden side. Det involverer alt fra forhandling af rettigheder, arbejdsmiljø, løn, konflikthåndtering ved fyring, you name it.

ers kontor.

Min idé er at grave lidt i et par spørgsmål: Hvad laver en fagforening egentlig? Kan vi lære noget af resten af samfundets måde at tænke arbejde på? Hvad er fagforeningernes fremtid? Og også: Hvad fanden betyder ordene ordnede forhold overhovedet? Vi sidder i en baggård på Nørrebro, hvor den lokale håndværker lige er gået, efter en fortælling om den absurde situation om til morgen at have siddet fast i

DANSKE FILMINSTRUKTØRER

en lift i 5. sals højde under sit arbejde. ”Jeg kunne tale i en uge om det her,” siger han indledningsvist, vist ikke engang som en joke.

til at gå tilbage til de stavnsbundne, slaverne og frihedsstøtten fra det syttende århundrede og grønlangkål.”

”Jeg har et opslag hængende på mit kontor, hvor der står, hvad fagforeningerne har kæmpet sig frem til. Det er meget

Frihedsstøtten, han referer til, er en obelisk, der er rejst lige

med ferie, barsel, arbejdstid osv. Det, som alle i dag synes,

ved Københavns Hovedbanegård til minde om stavnsbån-

er vores ret.

dets ophævelse ved landboreformenerne fra 1788. Det var her, at man kunne begynde at tale om ordnede forhold.

Det ville hurtigt kunne blive forhandlet tilbage ved trepartsforhandlingerne, for regeringen mener, at vi skal

ORDNEDE FORHOLD

arbejde mere og flere år for at kunne beholde Velfærds

For der er noget, der altid går igen, når man taler om ram-

Danmark, som det er nu.”

merne for arbejde: ordnede forhold. Det her abstrakte begreb, som kan defineres som alt og derfor ikke er noget

Han nævner hele debatten om regeringens afskaffelse af

i sig selv, siger jeg til min far. Og jeg ved ikke, om det giver

Store Bededag som eksempel.

mening med det blik udefra, når han ikke er inde i filmbranchens mekanismer, men alligevel svarer han prompte,

”Hvis det havde været for femogtyve år siden, så havde der

da jeg spørger ham lidt ud i det blå.

været generalstrejke i Danmark, det kan jeg godt love dig for. Men i dag, der har man det sådan ’Nej, jeg har mange

Hvad forstår du egentlig ved ordnede forhold?

ugers ferie, så det går nok med den ene dag’. Det var en prøveballon for at se, hvor meget vi vil finde os i. Samtidig

”Det er, at der er automatik i nogle ting.”

er mange bundet på hænder og fødder med boliglån osv. Så man kan ikke risikere at blive fyret.”

Pause.

Og det med, hvad der ikke ville have været muligt før, er

”Og så skal vi finde ud af, hvad der skal være automatik i.”

vigtigt. Historien er vigtig. ”I starten af fagforeningens historie, var der for eksempel ”Hvis man skal snakke fagforeninger, så er man altså nødt

rigtig mange murere og tømrere, som sagde, hvis nu vi hol-

der sammen, og der er et eller andet arbejdsgiveren ikke vil betale, som vi synes er rimeligt, de betaler, så bliver vi bare væk. Og på den måde startede fagforeningerne med nogle mindstekrav, som skulle være der automatisk.”

to jobs, så kommer der en hel masse såkaldte working poors. Løsningen kan være, at man som mange steder i dag kan have en form for overskudsdeling i form af for eksempel medarbejderaktier, det virker bare ikke til at være kommet på mode endnu i filmbranchen.

”For eksempel har EU lige lavet lort i den, ved at lave en mindsteløn i Europa. Det kan gavne appelsinplukkere i

Min far afbryder mig og minder mig om. at vi snakker løn

Spanien, men herhjemme vil det spænde ben for den dan-

hele tiden.

ske model, så vi prøver at blive undtaget for den regel.” ”Men Sebastian, der er flere ben at gå med her, det ene er At min far ikke har haft med filmbranchen at gøre, er fak-

løndelen, som vi næsten har talt om. Vi taler om, hvordan

tisk en sandhed med modifikationer. For hans ven Erik

man får nogle penge til at lave et projekt. Men arbejdsmiljø-

hev ham i start 90’erne ind for at lave blandt andet en

delen, altså hvordan du trives i hverdagen, er lige så vigtig.”

Knorr-sauce-reklame, før han selv begyndte at arbejde med psykisk sårbare voksne og senere fællestillidsmandsarbej-

”Er det for eksempel ligesom AK 81, du skal bare kunne

det. Ingen ringere end Peter Ålbæk, eller Cigar-drengen

stille op hele døgnet og i øvrigt hente pizza til alle andre?”

som kalder ham, havde hyret dem. Lars von Trier var også på besøg på settet på d’Angleterre – tilsyneladende ret

Der findes som bekendt ingen reelle overenskomster i

forvirret over at være der – og Peter Ålbæk stak min far og

filmbranchen, men mere det som min far kalder kontrakter

Erik et par tusind kroner om dagen for arbejdet.

eller lokalaftaler: at man laver en ny aftale hver gang, efter det projekt man har gang i. Men det sker også for ham, at man vil ændre noget, som der før har været automatik i.

ham, hvor meget tjener du? Nå, du tjener titusind? Okay, så

Han påpeger, at noget giver god mening, hvis der for ek-

vil vi godt have tusind mere. Det var sådan en gammeldags

sempel er noget, der er forældet, men noget er kun en slags

måde at forhandle på.”

sparekatalog i forklædning. ”Nogle gange vil arbejdsgiveren gerne lave en lokalaftale,

Men uden regler og automatik ved man ikke, hvor man står?

hvor de vil have, at man godt må arbejde seksten timer i træk. Vores planlagte arbejdsdag kan være mellem fem og ti timer, arbejder du over det, så er det overarbejde. Så er det

”Ja. Hvis du for eksempel er pædagog, kan du gå ud i

altså 50% løn oveni. Så siger arbejdsgiverne, at de vil have,

morgen og finde et job, der måske er bedre, og måske giver

at overarbejdet bliver til normal løn, men det vil jeg ikke

mere i løn. Hvis man er inden for din branche, er det mere

skrive under på.”

sådan, at man lige skal kende nogen eller have præsteret noget stort. Og så er man også mere bange for at blive fyret.

Jeg tænker, at det er giver tryghed at have nogen, der kan

Så den sikkerhed spiller meget ind i, hvor ydmyg man vil

stå op for én på den måde, men min far afbryder min tanke

være for lønnen.”

med en punktering fra virkeligheden.

”Og frygten for, at hvis jeg melder mig ind i en fagforening, så

”Og så bliver de unge pisse tosset på mig. Fordi de kan lide

kommer de derindefra og hamrer i bordet og prøver at lave

at arbejde dobbelt. Det kan de i nogle år, og så har de slidt

en overenskomst på mit område, og så er der en risiko for, at

sig selv ned, det har vi andre lært af. Men det forstår de nok

jeg bliver fyret. Hvad skal man så gøre? For det kan godt være

først, når der er slidgigt, og det er for sent.”

at fagforeningen kommer og står som blokadevagt med flagene og støtter og siger, at han skal kraftedeme have 35.000 om måneden. Men så siger arbejdsgiveren måske bare ’det har vi ikke råd til, så kører vi bare ind og tager en anden til halv

Hvad ville være den første konkrete ting, der skulle være automatik i, som du ville tage fat i, hvis man sagde begrebet ”ordnede forhold” til dig?

pris.’ Det er det her dilemma, rigtig mange står i.” ”Hvornår du skal arbejde, og hvornår du har fri.”

Man kan for eksempel se det i USA, hvor arbejdsvilkårene er så ringe, at mange bliver nødt til at have

Pause.

FILMFORLIGET 2024-27

”Vi synes, at det var ok. Men vi kunne måske have sagt til

”For eksempel hos os, der må du arbejde i op til seks dage,

DER SKAL SKE NOGET I FAGFORENINGERNE

så skal du have to fridage. Du må ikke bare arbejde derud-

Min far er åbenlyst stærk tilhænger af fagforeninger, men

af. Hvis dit planlagte arbejdsskema ændrer sig, skal du vide

ikke nødvendigvis religiøst troende i forhold til fagforenin-

det fire uger i forvejen, og ellers udløser det en del tillæg, og

gernes måde at være på i dag. Førhen var fagforeninger tæt

måske overarbejde. De kommer af med en formue, hvis de

knyttet op på politiske partier, ligesom arbejdsgiverne stadig

ringer og siger ”du skal lige møde ekstra ind om en time”,

er, men det hører fortiden til nu.

det er det, der koster, og det synes jeg er okay.” ”Så hang man måske sammen med Socialdemokratiet, som For han ved udmærket, at der ikke nødvendigvis kan gælde

førhen var et arbejderparti, men i dag er blevet dybt konser-

det samme i filmbranchen:

vative. Så derfor var det meget godt, at man sagde, at vi er politisk uafhængige.”

”Fordi det ikke er en arbejdsgiver, der bare har penge derudaf, som man kan forhandle sig til på lang sigt. På

”Men selvom der er frihed i den del, knager det i de gamle

den måde er jeres system virkelig avanceret, og måske lidt

fagforeninger, vi er ikke fulgt med tiden, kører stadig hie-

akavet.”

rarkisk med overgeneral og mange ting er klappet af, inden vi stemmer om et punkt. Vi skal passe på med ikke selv at

Men hvad hvis man skulle tage det op på et politisk plan, hvad kunne man så gøre?

skyde os i foden og tage os selv som en selvfølge, for så vil vi

”Så kunne man samlet sige, at det er den her løn, vi alle

Så man mister medlemmer, fordi man ikke ændrer sig?

arbejder for. Så ville staten og alle de her producenter som

blive afviklet med tiden.”

TAKE83 SIDE 16

søger pengene sige, ’så kan vi kun lave halvt så mange film, som vi plejer’ men det er jo også en taktik.”

”Ja, det koster meget at være med i en fagforening. Hvis du for eksempel skal give 1.100, når du er nyuddannet, er det meget

Og så kan man sige til politikerne, I har en målsætning på 25 danske film om året, og nu kan vi kun lave 12?

af din løn. Så kunne man godt sige, at de første fem år er det

”Nogle gange skal man jo presse lidt som forhandler, det

Hvad er konsekvensen af, at man ikke ændrer sig?

halv pris, og så når du stiger i løn, begynder du at give mere.”

er jo taktik. Men det er i hvert fald en bold, man kan kaste op i luften.”

”Så hopper medlemmerne med i de gule fagforretninger, det er ikke en fagforening, der har forhandlingsret, men en

Hvis man siger det højt, så gør man jo også opmærksom på, at det er, hvor grelt det kan være?

forsikringsbiks. Du gule skiller sig ud fra de traditionelle ved at være en a-kasse-forsikring med juridisk hjælp, fordi de ikke har ret til at tegne overenskomster og forhandle løn, og

”Ja, men ellers er man nødt til at beskrive nogle cases og gå

som medlem af en gul forening har man ikke strejkeret ved

til medierne, ellers har de det nok sådan, at alle jo overle-

fx uenigheder ved overenskomstforhandlingerne, der fører

ver. Det kan godt være, at du skal arbejde hos McDonalds

til strejke.”

hver aften for at overleve..” ”Hvis det var håndværkeren, vi talte om tidligere, der kom Jeg tænker lidt, at den taktik vil være til gavn for de store

ind i filmbranchen, så kendte han sgu godt sine rettigheder,

selskaber, der tjener penge hele vejen fra grafisk arbejde,

og så ville han melde sig ind i filmbranchens fagforening,

til salg i udlandet og udlejning med klipperum, etc. Og små

fordi han vidste, de nok skulle hjælpe.”

selskaber, der kun får indtjening ved det lille vindue, der er filmens produktion, vil have det svært. Men det er måske netop et argument, for hvis man vil bevare dem, skal der

Handler ordnede forhold på en måde om at lave rammer for det gode arbejdsliv?

flere penge til, politisk set. ”Ja, meget. Der kan være livsomstændigheder, for eksempel

skilsmisse hvor man bliver eneforsørger og først kan møde

dage efter, vi har talt sammen, tagger min far mig i et Face-

efter vuggestuen er åben. Det behøver ikke at være med i

book-opslag. Det er en artikel fra BT med rubrikken ”Flere

en overenskomst, det er mere forståelsen for hinanden. Så

ulønnede DR-praktikanter står frem: Notorisk misbrugt

tager vedkommende en anden tørn senere i arbejdslivet.

som gratis arbejdskraft.”

Det er det, der hedder solidaritet. Og dét handler i sidste ende om ordentlighed.”

En historie om dårlige forhold ude i virkeligheden igen.

Det er op ad bakke, men der er ikke andet at sige end: Vi arbejder på det.

”Det er altså at sige højt , der er ikke nogen, der skal skrige

Det handler om, at vi ikke mere tolererer diktatorer på arbejdspladsen og mobning er no go. Stemningen er ved at skifte, men det er et langt træk på den enkelte arbejdsplads, hvis man skal udvikle arbejdskulturen til at være ordentlig over for hinanden. Men medlemmerne skal engagere sig i fagforeningerne som før i tiden. Årets vigtigste dag var generalforsamlingen, hvor alle kunne blive hørt, og det blev taget med i det videre arbejde.

af mig. Det handler om, at vi ikke mere tolererer diktatorer på arbejdspladsen og mobning er no go. Stemningen er ved at skifte, men det er et langt træk på den enkelte arbejdsplads, hvis man skal udvikle arbejdskulturen til at være ordentlig over for hinanden. Men medlemmerne skal engagere sig i fagforeningerne som før i tiden. Årets vigtigste dag var generalforsamlingen, hvor alle kunne blive hørt, og det blev taget med i det videre arbejde.”

Ved sidste generalforsamling for os var der kampvalg til bestyrelsen.. ”Det er rigtig fint når det sker, så det ikke altid er de samme, der sidder der.” ”Mange tænker, at nu har jeg betalt kontingent, så ordner fagforeningen resten.”

Og dermed følger en lille opsang med. ”Når nogen spørger mig om hjælp, henviser jeg dem til paragrafferne, og så ser jeg, om vi har fået det samme ud af teksten. Sådan bliver alle dygtigere.”

Er det din mission? At gøre de enkelte klogere på rettighederne, så det kan sprede sig? ”Ja, og så kommunikationen. Der er for meget rockwool i kædetrækket. Altså for eksempel fra forretningsudvalget og ned til dem, der arbejder på gulvet. Det samme med regeringen, det virker som, de fleste ikke har været ude i virkeligheden i flere år. Men vi arbejder på det.”

Vi splitter op, min far kører nordpå fra den gård på NørMorten Schuster. Foto: Ukendt.

rebro, vi har siddet i, og jeg cykler hjemad. Men et par

FILMFORLIGET SIDE 17

Og det gælder også i tilspidsede situationer på en arbejdsplads, som for eksempel på et filmset.

TAKE83 SIDE 18

DIREKTØR FOR FILMINSTITUTTET CLAUS LADEGAARD OM: ORDNEDE LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD Interview med Claus Ladegaard Af Sebastian Cordes ”Jeg er faktisk ret grundlæggende enig i udspillet fra in-

”Det ville gøre, at vi i stedet for at være udviklingspartnere

struktørerne”.

og sparringspartnere i virkeligheden ville blive en kontrolinstitution. Der står faktisk i Filminstituttets støttevilkår, at

Ordene er direktør for Filminstituttet Claus Ladegaards, og

landets love skal overholdes, og det vil også sige arbejdsmil-

jeg har netop spurgt om, hvad han er uenig i, i udspillet der

jøet. Og kontrolmyndigheden er jo ikke os, det er arbejds-

er lagt frem af Danske Filminstruktører.

miljømyndigheden. Så kan man selvfølgelig spørge: Har vi et tilfredsstillende fysisk og psykisk arbejdsmiljø på danske

”Men der er ét forhold, jeg er faktisk uenig i, og det er

filmproduktioner? Det kan man nok godt diskutere.

spørgsmålet om overenskomst.”

Findes der for eksempel en overenskomst, når det drejer sig ”Jeg er fuldstændig enig i hele spørgsmålet om, at der skal

om instruktører? Nej, det gør der ikke. Så det er en profes-

være ordnede forhold i branchen. Jeg er sådan set også enig

sionalisering af branchen, der bør ske. Men lige præcis det

i, at man skal have i hvert fald overenskomstlignende afløn-

med at gøre Filminstituttet til dem, der skal være politibe-

ninger. Men jeg nærer en frygt for, at man, når man stiller

tjente og sørge for, at det her sker, det tror jeg er en fare.”

nogle meget klare krav til de her ting, også gør Filminstituttet til politibetjent. Altså, hvis man nu siger, at der skal være

Hvem skal sørge for det så?

overenskomstmæssige aflønninger på alle produktioner, og at Filminstituttet skal kontrollere det. Det ville fundamen-

”Jeg synes, at Filmstudiet har en forpligtelse til at sætte det

talt ændre Filminstituttet.”

på dagsordenen. Men kontrollen af reglerne, det må ligge hos de myndigheder, der normalt klarer det.”

Hvad vil det ville ændre det til?

Problemet er, at man i filmbranchen måske modsat andre ikke har samme arbejdsplads, hvor man kan snakke om forhold, og så er det svært, når der ikke er en fast overenskomst? ”Langt de fleste filmarbejdere har en ekstrem stolthed i forhold til deres arbejde. Så når der bliver sagt ’prøv at høre, der kan godt blive to dage ekstra til mix, men så får du ingen løn’, så er loyaliteten overfor projektet og projektets kvalitet så stor, at man faktisk siger ja til det.”

Og det kan man sige, det er en udnyttelse? ”Ja, det er en udnyttelse, men det er så også nogen, der lader sig udnytte. Jeg tror, du beskriver noget, der er rigtigt, men adskiller det sig fra andre brancher? Jeg tror, det er et vilkår, fordi vi er en kreativ branche.”

Langt de fleste filmarbejdere har en ekstrem stolthed i forhold til deres arbejde. Så når der bliver sagt ’prøv at høre, der kan godt blive to dage ekstra til mix, men så får du ingen løn’, så er loyaliteten overfor projektet og projektets kvalitet så stor, at man faktisk siger ja til det.

FILMFORLIGET SIDE 19

Claus Ladegaard, foto: Nikolai Østergaard

ORDNEDE ANSÆTTELSESFORHOLD

TAKE83 SIDE 20

Af Sandra Piras Sekretariatschef, Danske Filminstruktører Det er et af Danske Filminstruktørers kerneformål at

politisk plan, ved at indgå og forhandle overenskomster

kæmpe for ordnede ansættelsesforhold for vores med-

samt påvirke den lovgivning, som regulerer vores område.

lemmer, og vi beskæftiger os med det på daglig basis. Vi

I Medie- og Filmaftaler har vi sammen med film- og me-

gør det rent praktisk via ansættelsen af vores 2 erfarne

diepolitikerne formuleret og fået vedtaget en passus i de

kontraktjurister Lars Kragh og Lajla Camille, hvis hoved-

poliske aftaler, der handler om ”ordnede forhold”.

opgave det er at forhandle løn- og ansættelsesvilkår for vores medlemmer. Og vi gør det på et mere overordnet og

Seneste Medieforlig: ”Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og forligskredsen forventer, at når der produceres indhold for offentlige midler eller med offentlig støtte sker det i respekt for dette og ved brug af det danske rettighedssystem”.

MEDIEFORLIG: ”Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og forligskredsen forventer, at når der produceres indhold for offentlige midler eller med offentlig støtte sker det i respekt for dette og ved brug af det danske rettighedssystem.”

FILMAFTALE: ”Generelle vilkår for den statslige støtte Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og aftalekredsen forventer, at filmbranchen udøver sin virksomhed i respekt for dette”.

Seneste Filmaftale: ”Generelle vilkår for den statslige støtte Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og aftalekredsen forventer, at filmbranchen udøver sin virksomhed i respekt for dette”.

Men hvad menes der med begrebet ”ordnede forhold”?!

Spørger man fagforeningerne i vores branche, er det kun muligt at tale om reelle ordnede forhold, hvis der er gennemsigtighed i de vilkår en filmskaber bliver præsenteret for (via en overenskomst), og der er forhandlings-ligeværdighed mellem de parter, som skal indgå i et arbejdssamarbejde. Problemet er dog, at vi i filmbranchen desværre ikke er forvænte med denne form for ordnede forhold. Visse faggrupper, som filmarbejdere og skuespillere har kollektive overenskomster med Producentforeningen, men flere af disse overenskomster er ofte forældede og har ikke fulgt med medieudviklingen. Danske Filminstruktører har en DR-overenskomst, som regulerer fiktionsserier, men f.eks.

ingen kollektiv overenskomst med Producentforeningen for dokumentarfilm og spillefilm. Det er det Vilde Vesten!

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at arbejdstagere på film- og medieområdet skal agere på et arbejdsmarked uden kendte og forhandlede vilkår – særligt i forlængelse af det politiske ønske om ordnede forhold på vores område. Danske Filminstruktører har derfor senest indbudt Producentforeningen til overenskomstforhandlinger på dokumentarområdet. Producentforeningen har desværre meddelt, at de som udgangspunkt ikke er interesserede i en decideret kollektiv overenskomst, men er villige til at drøfte forhandlingen af en standardkontrakt. Jeg tror, jeg taler for hele mit bagland, når jeg understreger, at hvis det stod til Danske Filminstruktører, var der overenskomster på plads i hele branchen. Vi må se hvor forhandlingerne ender.

Manglen på overenskomster på vores område indebærer dog, at den enkelte instruktør og manuskriptforfatter bliver mødt af vidt forskellige kontraktudkast, lønniveauer og rettighedsoverdragelser fra projekt til projekt. Har FILMFORLIGET SIDE 21

filmskaberen ikke en faglig organisation, som kender området og kan vejlede og forhandle på dennes vegne, vil vedkommende få dårligere løn og ansættelsesvilkår. Det er den logiske følge, når kontraktudspillet kommer fra arbejdsgiveren/producenten.

Derfor er det så vigtigt at stå sammen i en faglig organisation, som på egne og kollegaers vegne kan kæmpe for dine rettigheder. Både i forbindelse med din konkrete ansættelseskontrakt, men også i forhold til den filmbranche, vi alle

Har filmskaberen ikke en faglig organisation, som kender området og kan vejlede og forhandle på dennes vegne, vil vedkommende få dårligere løn og ansættelsesvilkår. Det er den logiske følge, når kontraktudspillet kommer fra arbejdsgiveren/producenten.

Sandra Piras. Foto: Thomas Busk

skal arbejde i.

ANBEFALING 5 TAKE83 SIDE 22

Ny Forandrings- og Innovations-Bonus • Manglende mangfoldighed og fremtidens filminstitut - interview med Claus Ladegaard

MANGLENDE MANGFOLDIGHED OG FREMTIDENS FILMINSTITUT Interview med Claus Ladegaard Af Sebastian Cordes filmstøtte på i dag?”

Tilbage i hjørnekontoret på Gothersgade på Claus Lade-

Hvad tænker du her?

gjort plads til mangfoldighed og de lidt større tanker. ”For eksempel, hvis du skal være en succesfuld producer ”Jeg tror, du skrev til mig om at tænke lidt højt om nogle af

i dag, så skal du vide, hvordan du producerer film, selv-

de her større ting i fremtiden. Jeg vil godt kaste et lidt læn-

følgelig. Du skal fx også være ret skarp på, hvordan du

gere blik på fremtiden.”

producerer bæredygtigt. Det er ikke klassisk disciplin, som du lærer på Filmskolen. Du skal være ret klar på, at

Ja?

du har et arbejdsmiljø, der overholder lovgivningen. Du skal kunne forhandle med Netflix. Du skal også være i

”Altså, det, der er afgørende med filmforliget, er, at vi

stand til at drive et firma i en situation, hvor præcision

får lavet nogle fornuftige ordninger på den finansielle

er helt afgørende. Et fejlskud, så er du ude af branchen.

situation. Der ligger 100 millioner fra kulturbidraget,

Og hvad betyder det egentlig for det, som filminsti-

det er en rigtig god start. Og kan vi få lavet en ordning,

tutterne skal?

der forpligter dansk TV på noget, der ligner den gamle model? Hvis de ting er klar, så er vi egentlig nået rigtig

Det, jeg tror det er, er, at man skal kigge på noget af

langt.”

det, som filminstitutterne skal, altså ud over at være en støttefunktion, der vurderer kvaliteten i de ansøgninger,

”Men vi er jo, som filminstitutter i hele Europa, skabt

der kommer ind. De skal være en slags fællesstabsfunk-

med en særlig logik, der hedder ’vi støtter uafhængige

tion for filmbranchen.

producenter og det kunstfiske ansvar’.

Vi har skabt en model, hvor filmfolk søger om noget, får nogle penge, producerer en film, og så distribuerer den film på en måde sig selv. Det er grundlæggende en meget, meget enkel situation. Hvis bare man får penge, så er filmen også sikret. Spørgsmålet er lidt, om det er den helt rigtige måde at betragte filminstitutter eller

Det, jeg tror det er, er, at man skal kigge på noget af det, som filminstitutterne skal, altså ud over at være en støttefunktion, der vurderer kvaliteten i de ansøgninger, der kommer ind. De skal være en slags fællesstabsfunktion for filmbranchen.

FILMFORLIGET SIDE 23

gaards kontor skifter samtalen karakter, og der bliver især

I dag kan man vel sige, at Nordisk Film måske har kraften

for kvinder igen, og så faldt antallet af støttede kvinder

til at analysere publikumsdata. Zentropa har kraften og

også. Men noget af det, der optager mig allermest rekrutte-

erfaringen til at co-finansiere og finansiere internationalt.

ringsmæssigt, er jo, hvordan fanden vi skaber en bredere

Men langt de fleste mindre selskaber har simpelthen slet

social rekrutteringsstand.”

ikke kompetencerne til det, der kræves inden for de her enkelte områder. Er det i virkeligheden noget, som man,

Det er klasseskellet mere end køn?

på en eller anden måde kan sige, er en central opgave for et filminstitut?

”Ja. Hvis du nu kigger på, hvilke arenaer dansk film foregår i, så er der altså en helt sindssyg overvægt i højere- og

Vi har allerede påtaget os nogle af de opgaver. Vi har en

middelklasser. Når vi endelig er i socialgruppe 4 og 5 eller

analysefunktion. Vi har en international afdeling, som i

i arbejderklassen, eller hvad det nu bliver kaldt, så er det

virkeligheden tager sig af rigtig meget internationalt. Og

meget ofte noget, vi gør grin med, hvis ikke det bliver no-

de sidste fire år er vi begyndt at arbejde rigtig meget med

get, vi dæmoniserer.

publikumsudvikling altså tidlig publikumsudvikling. Og skal man bygge videre på den tænkning?

Så er det helt konkret at smide penge til Filmtalent, for eksempel, og så øremærke dem. Sige ’I skal i hvert fald bruge

Lige nu leger vi lidt med bæredygtighed, men vi har slet

de her penge på projekter, som rekrutterer bredt.’

TAKE83 SIDE 24

ikke ressourcerne til det. Det samme gælder hele mangfoldighedsdagsordnen, som jeg ikke synes vi – eller branchen

Jeg har et skide interessant projekt med dem nu, som vi

som helhed – har løst. Skal vi have en anden rolle dér? Ja,

kommer til at støtte. Det er et 3-årigt rekrutteringsprojekt,

det tror jeg. Men så kræver det så også, at vi har mulighed

hvor man kommer til at rekrutere meget målrettet mod mi-

for at gøre nogle andre ting. Og især inden for forretnings-

noriserede brugere. Det kunne man godt give ekstra kraft.”

udvikling. Det er helt afgørende.”

Jamen, hvis du fik 100 millioner, og du ikke måtte bruge dem på noget i systemet lige nu, altså konsulentordning eller noget med filmproduktion, hvad ville du så gøre med dem?

BÆREDYGTIGHED ”Inden for bæredygtighed vil jeg sige, at der ligger en efteruddannelsesbehov - også inden for arbejdsmiljø.

Her ville det også være nødvendigt at skabe rammer for ens målmetoder og ens ambitioner for, hvad acceptabelt

”Jeg ville for eksempel sige, hvordan kan vi facilitere for-

CO2-udslip på en produktion er. Lave en slags certifi-

retningsudvikling for producenter? Det er det, der er min

eringsordning, så man fik et dejligt grønt mærke, man

drøm. At vi havde nogle støttemidler, som kunne mulig-

kunne sætte nede i hjørnet på plakaten, hvis man faktisk

gøre, at vi lavede partnerskaber med med nogen, der var

havde gjort noget.

professionelle forretningsudviklere og dygtiggjorde sig at de kunne arbejde med dem.”

Og hvis du ikke må svare penge, hvad er så grunden til, at de her ting ikke at blevet gjort endnu?

”Så vil jeg tage nogle ordentlige klumper af de her penge og

”Man kan svare penge, men det er faktisk ikke engang det

spørge, hvordan vi kan professionalisere Filmtalent (para-

rigtige svar. Grunden er, at filmbranchen ikke er de hur-

plyorganisationen med alle landets filmværksteder red.) til

tigste til at opfange de større dagsordener. Altså, mangfol-

et helt andet niveau, sådan at vi kan rekruttere bedre.”

dighedsdagsordenen er jo ikke kommet fra filmbranchen

inden for filmbranchen. Så kunne vi sige til producenter,

selv. Det er en dagsorden, der er kommet udefra, og hvor ”For noget af det, som jeg synes har været deprimerende

alle har tænkt ’gud ja, det skal vi også kigge på’. Det sam-

ved mangfoldighedsindsatsen, det er jo, at vi havde to år,

me gælder bæredygtighedsdagsordenen. Måske har det at

hvor vi nærmest havde ligelig fordeling af mænd og kvin-

gøre med, at vi har været en branche, der har lukket os om

der i instruktører på spillefilm. Hvad var det egentlig, der

os selv og tænkt, at det sådan set bare handler om at lave

adskilte de to år fra alle de andre år? Det var, at der, uden at

nogle gode film og give dem til nogen, der kan sætte dem

jeg helt kan forklare hvorfor, i lige præcis de to år var man-

op i biograferne. Det er en konservatisme i branchen.”

ge flere ansøgninger fra kvinder. Så faldt ansøgningerne

Hospitalet, en produktion af Et Større Billede. Foto: Marie Hald.

FILMFORLIGET SIDE 25

Vores familie, en produktion af Et Større Billede. Foto: Per Morten Abrahamse.

Så de her seminarer og workshops om mangfoldighed, I har stået for, har vist sig at være flotte oplæg, men ikke noknår selve strukturerne ikke bliver ændret?

der får støtte af det andet køn. Det er ikke fordi, at jeg på

”Ja, der er lavet seminarer, monitoreringer, forskellige

kommet videre.

Men hvis dem, der konstant giver pengene til film, altså konsulenterne, har en mandlig dramaturgisk bias, som du siger, så er det jo også ret svært at ændre? Såhandler det jo også om rekruttering, hvem der uddeler penge?

Og det her er min erkendelse: Hvis man ikke grundlæggen-

”Det vi gør her er, at vi hver andet-tredje år har et halvt års

de ændrer rekrutteringen til dansk film, så kan vi holde

intern uddannelse for alle redaktionsmedlemmer, konsu-

lige så mange seminarer, vi vil. Vi vil stadigvæk se det sam-

lenter og producere, der handler om blinde vinkler.”

former for aktiviteter og workshops, mentorordninger osv.

Og nu har vi en vis erkendelse af, at vi altså slet ikke er

nogen måde vil fralægge mig ansvar for det. Jeg synes, vi har en sindssygt vigtig rolle i at tage det ansvar.”

me billede. Da vi startede med at diskutere mangfoldighed, kiggede jeg ikke på Filmtalentsom en helt afgørende

Har I eksperter inde til det?

størrelse. Det gør jeg nu. Og jeg kigger også på Filmskolen som en afgørende størrelse.

”Ja, vi har en mangfoldighedsekspert, der hedder Tinna

TAKE83 SIDE 26

C. Nielsen, som er virkelig dygtig inden for det her felt, Men jeg har også oplevet en virkelig kedelig tendens til at

som kører folk igennem en masse øvelser. Konsulenterne

reducere og forsimple de her problemstillinger. For kigger

eksperimenterer med at læse manuskripter, som de får ind

vi på filmsproget og på alle de klassiske dramaturiske mo-

uden i første omgang at vide, hvem der har skrevet dem.

deller, så har de jo også en ekstrem maskulin bias. På den

Det handler om at udfordre alle de automatiske reaktio-

måde stikker det her jo dybere end bare et spørgsmål om,

ner, når vi ser et bestemt billede af en bestemt person og

hvor mange der får støtte af det ene køn, og hvor mange

arbejde med alle de her ting. Vi observerer hinanden for at finde ud af, om man i virkeligheden har antagelser, som er ekskluderende eller diskriminerende.

Forældre, en produktion af Et Større Billede. Foto: Marie Hald.

For vi må spørge os selv: Er der en eller anden form for institutionel diskrimination i et system som det her? Ja, det er der. Og det skal vi jo ikke benægte, det skal vi være pisse opmærksomme på.

Vi har lidt monokultur i filmbranchen, så derfor har vi også et ekstremt ekskluderende sprog. Vi taler om film på en bestemt måde, vi refererer til nogenlunde de samme modeller. Altså, hvem i dag har ikke talt om den naturlige historie som den eneste rigtige måde at gå til historier på?

Skulle man for eksempel endelig forvilde sig herind fra Vestjylland, er der også en rigtig stærk socialisering, så man meget hurtigt ligner den middelklasse, der allerede er her. Så det er både ekskluderende i forhold til dem, der ikke har sproget til at tale om det, men det er faktisk også ekskluderende i forhold til dem, der kommer fra andre filmiske traditioner. Og det er jo en kolossal udfordring for osfaktisk at blive klar over det. Det handler både om rekruttering, men det handler jo først og fremmest, synes jeg, om at uddanne folk til at se det.

Vi er jo faktisk et støttesystem, der også har gjort os umage med at beskrive, hvad det er for nogle kriterier, der gælder.

Og det er i det store hele nogle forluftige kriterier, og i det

i virkeligheden, ligesom mange andre lande som fx

store hele kommer der også relativt gode film ud af det her

Frankrig, en filmkultur, hvor det bukker sig væk fra

land. Og det er jo klart, der i de kvalitetsbetragninger også

hinanden.”

ligger nogle normative antagelser, som er ekskluderende.

Men det er jo en balance her, fordi man kan sige, det er jo egentlig ikke noget problem at skabe mangfoldighed.

Så må man jo bare sørge for, at hver anden støtte bliver

Hvis man skal tilbage til det konkrete, hvordan har du det med det forslag som instruktørerne kommer med, hvor der skabes økonomisk incitament for at skabe nye løsninger?

givet til en kvinde, og hver 12. eller 15. støtte, eller hvor meget det nu er, bliver givet til en minoritet og så videre.

”Jeg er ikke fuldstændig sikker på, at det er den

Men det er jo noget med at balancere det. Der er faktisk

rigtige model, de peger på, men altså, jeg er enormt

noget her, som vi ikke kan se som kvalitet uden at kaste

optaget af udviklingen af hele det område.”

alt det ud. Der er helt klart nogle målsætninger fx på mangfoldighedsområdet, men der er også en grænse, der hedder, ’vi kommer aldrig til at give filmstøtte alene på baggrund af, hvem man er.’”

Ordet mangfoldighedsindsats... det er ligesom at sige ordnede forhold, ikke? Altså ’mangfoldighedsindsats’ er ekstremt diffust?

På en måde ser jeg det som, at der godt kan ligge en kritik i forslaget; at det ikke skal ligge hos DFI, fordi det ikke er lykkes jer at ændre tingene? ”Det kan sagtens være, at det indeholder kritik, eller det er helt overbevist om det gør, men det vigtigste er jo erkendelsen. Hvis der er penge til det, så skal vi bare finde ud af, hvordan det bliver udformet. Jeg er altid en lille smule nervøs for at knytte det op på et

Og det er også lidt svært at forklare. Vi prøver at finde ud

konkret projekt, for så har vi på et tidspunkt en film,

af, hvordan vi kan gøre det bedre. Det handler om uddan-

der er lidt underfinansieret, hvor det i virkeligheden

nelse, workshops, at monitorere hele tiden og sørge for, at

bare bliver en del af finansieringen. Der skal man jo

vi hele tiden diskuterer det. Det er klart, at da det svenske

finde ud af, hvordan man gør det. Men altså, sigtet i

filminstitut sagde ’50-50 by 2020’, så lød det tjekket. Så

det er super fornuftigt, synes jeg.”

har du en parole, der er til at forstå. Men til gengæld vil jeg også sige, at de lande, som har arbejdet for meget på det, faktisk også har gjort vold på noget af den kvalitet, de havde i forvejen. Når jeg kigger på svensk film, synes jeg ikke, at kvaliteten i det hele taget er voldsomt høj.”

Det er jo svært at vurdere kvalitet, men målt på festivalsdeltagelse på de største festivaler er det ikke helt skarpt lige nu for dansk film? Og jeg siger ikke, at det er på grund af den manglende mangfoldighed, det kan man måske ikke rigtigt sætte sammen. Men det er jo ikke sådan, at vi har en dobbelt guldpalmevinder i Danmark? ”Der er jo ikke så meget tvivl om, at han er den mest interessante filmskaber i Norden lige nu (Ruben Östlund, red.).”

Men sidste år havde vi for eksempel Holy Spider og Vandskabte land. Man kan måske diskutere nationalitet her, men jeg synes ikke, at man kan diskutere, at de er et produkt af systemet. Og vi har jo en filmkultur, hvor mainstream og det kunstnerisk skarpebukker sig mod hinanden, hvilket altid har været vores styrke. Sverige har

FILMFORLIGET SIDE 27

”Ja, helt rigtigt. Vi har det lidt komplicerede synspunkt.

ANBEFALING 6 TAKE83 SIDE 28

Ny struktur for New Danish Screen • New Danish Screens fremtid - interview med Claus Ladegaard

NEW DANISH SCREENS FREMTID Interview med Claus Ladegaard Af Sebastian Cordes Danske Filminstruktører har foreslået strukturelle æn-

udvikle sig, såde kan blive et fast inventar i dansk doku-

dringer på New Danish Screen-ordningen. De foreslår

mentarfilm eller spillefilm. Måske også i serier, men nu er

blandt andet, at konsulenterne bør have tidsbegrænsede

tv-perspektivet på ordningen ikke så stærkt længere.

stillinger ligesom på de andre støtteordninger. ”Jeg er enig i forslaget,” siger Claus Ladegaard, men han

mater, til lavbudget spillefilm, som er det tilbud til instruk-

er også lidt uforstående over for det fokus, der er lagt i

tører, som er relativt nyuddannede, enten fra et alternativt

forslaget.

system eller fra Filmskolen, der har lavet en spillefilm eller en lang dokumentarfilm tidligt, har fungeret rigtig godt.”

”Selvom jeg ikke ved, hvor vigtigt det er.”

Hvorfor ikke? ”Jeg undrer mig bare over, at man ikke forholder sig mere til talentudvikling.”

Det er jo et stort skift fra New Danish Screen for 15 år siden, hvor en Janus Metz for eksempel kunne lave sin første fiktionskortfilm på en novelle af Kasper Colling (Titel: Det korte liv, red). Altså, der er stor forskel på debuterende spillefilm og novelleagtige eksperimenter. Hvor er der plads til de eksperimenter nu?

”I virkeligheden også til noget af det, der er talentudvikling uden for huset. Nu har New Danish Screen eksisteret i tyve

”Det synes jeg faktisk ligger utroligt stærkt i værkstedssy-

år, og jeg synes, at de sidste ti år har været en enorm styrke.

stemet, altså hele Filmtalent. Når vi tager det her skridt og

Og jeg synes faktisk, at ordningen har fundet den rigtige

går helt væk fra novellefilmsformatet i talentudviklingsøje-

placering for resten af støttesystemet. Og her forholder

med, så gør vi det jo, fordi vi kan se, at det kan sagtens lade

man sig til noget rent formalisme, der handler om, hvem

sig gøre. For der er et semiprofessionelt miljø, som faktisk

der udpeger hvem. Jeg har ikke nogen problemer med at

laver kortfiktionsfilm. Når man ser på, hvad der er udtaget

diskutere, om der skal udpeges nogen frem for andre. Men

af danske film til for eksempel Odense Film Festival, så må

det er ikke det vigtigste.”

man bare sige, at det er af overraskende høj kvalitet.”

Hvad ville være det vigtigste så være?

”Problemerne er selvfølgelig, at når man arbejder i filmtalentsystemet eller på foreningsuddannelserne, så gør

”Jamen, det vigtigste er jo at spørge, om vi i virkeligheden

man det jo for egne penge. Og det skaber en skævhed. Det

har en ordning, som er i stand til at tage sig af de bedste af

er klart, at det tilgodeserer hvide middelklasse-børn med

de semiprofessionelle talenter og give dem mulighed for at

Politiken-læsende forældre.”

FILMFORLIGET SIDE 29

Og der synes jeg egentlig, at hele overgangen til lange for-

Nattens ende. Instruktion: David Adler. Makropol, Novelab. Billed- og Plakatarkivet / DFI

Er det 7 millioner I giver til Station Next, og 12 millioner I giver til Filmtalent? ”Jo. Men det kunne man sagtens øge. Der er ingen tvivl om, at værkstedernes største mangel i dag er – udover at det kunne være fint, hvis der var nogle lønkroner –at der er for lidt uddannelse. Hvis man kunne opgradere på alt, der handlede om kursusvirksomhed og uddannelse i det system, så ville man også kunne gøre rigtig meget der.”

Det er jo ikke mange penge, der er til det. Du kan jo sikkert bruge mere på husleje her, end du kan bruge på talentudvikling, tænker jeg? ”Ja. Men jeg håber på en eller anden måde, at man kan komme ud af Filmforliget med en eller anden anerkendelse af, at der ligger en række områder, der ikke er snæver filmproduktion, som Filminstituttet også skal have en rolle i – og nogle ressourcer til at løse. Og jeg håber også, at vi kommer ud på en måde, hvor man faktisk kan styrke Filmtalents arbejde.”

Hvor står kortfilmen i alt her? Måske er der et hul der, som jeg ikke ved, om Filminstituttet er medskyldig i eller ansvarlig for at gøre noget ved? ”Ja, måske. I sidste ende er der jo prioriteringer i alt det her. V har ikke nogen særlig stolt kortfilmstradition i Danmark, hvor det mest er et talentudviklingsformat.

Hvis du går til Sverige, så er kortfilmen jo en estimeret kunstfilmsgenre i sig selv. Er vi medskyldige i, at det er sådan? Ja, det er vi måske nok. Omvendt må man bare sige, at der simpelthen ikke er penge nok i det her system, og man er nødt til at prioritere et eller andet. Lige den her prioritering, den står jeg sådan set på mål for.”

Hvorfor hedder det så overhovedet Kort- og Dokumentarordningen? ”Det er fordi, at der i filmloven står, at vi skal have det.

Altså, vi støtter vel én eller to kortfilm om året, udover på børneområdet. Der er et helt andet rationale i det: Simpelthen at støtte noget, der har nogle længder, som børn kan kapere. Så der gør vi det jo i højere grad.”

Så hvis kortfilmen ikke stod i filmloven, så var den for din skyld røget ud af konsulentordningen? ”Ja.”

Krysantemum. Instruktion: Christian Bengtson. Foto: David Bauer. Hyæne Film.

Billed- og Plakatarkivet / DFI

TAKE83 SIDE 30

HVAD MED KORTFILMEN?

FILMFORLIGET SIDE 31

Psykosia. Instruktion: Marie Grahtø. Foto: Catherine Pattinama Coleman. Beo Starling. Billed- og Plakatarkivet / DFI

TAKE83 SIDE 32 Bjergene. Instruktion: Christian Einshøj. Foto: Christian Einshøj. Made in Copenhagen. Billed- og Plakatarkivet / DFI

FILMFORLIGET SIDE 33

ANBEFALING 7

TAKE83 SIDE 34

Reboot animation for voksne • Hvor lidt kan man egentlig lave med live action?

- Interview med Jakob Stegelman • En eksplosion af animation - Interview med Dorte Bengtson

HVOR LIDT KAN MAN EGENTLIG LAVE MED LIVE ACTION?

Der findes sandsynligvis ikke en større autoritet på ani-

Der er virkelig mange ting, live action ikke kan fortælle.

mation eller et mere kendt ansigt på, hvordan man skal

Og jeg ved ikke, om det er evner eller simpelthen, fordi det

tage det format seriøst i Danmark end Jakob Stegelmann.

er umuligt. Men jeg synes i hvert fald, at jeg ser masser af

Med først ’Så er der tegnefilm’ mellem 1980 og 1989 og så

animationsfilm, som fortæller historier på en måde, der er

’Troldspejlet’, der er det tredjeældste program på dansk

vedkommende for mig.

TV kun overgået af Søren Ryges programmer og TV-avisen. Jeg er utrolig biased ift. emnet, fordi min første film

Men det er selvfølgelig svært, fordi publikum er blevet, om

handler om en Anders And-tegner, og jeg følte næsten at

ikke hjernevasket, så i hvert fald konditioneret til ikke at se

mit liv peakede, da DVD’en både var med i en konkurren-

animation i en biograf og ikke at se animation på tv, hvis de

ce i et Anders And-blad og blev anmeldt i Troldspejlet af

ikke er børn.

Stegelmann selv. I anledningen af Filmforliget har jeg sat Stegelmann i stævne for at tale om især voksenanimation

Og det er jo så en helt anden opgave, som på en eller anden

og hans blik på animationen i dagens Danmark. Og

måde skal vindes.”

Stegelmann havde meget på hjerte.

Lige for øjeblikket, lykkedes det med graphic novels. Flere

Hvad kan voksenanimation for dig?

og flere mennesker læser romaner, som er tegneserier og nu bare hedder grafiske romaner. Det er et område, man

”Det er jo et spørgsmål, jeg har fået før, og det pudsige er jo

måske kan kigge på og lære af noget af det, de grafiske

et eller andet sted, at det virker som om, at animation altid

romaner har gjort, for at overbevise folk om, at det er ok at

skal legitimere sig over for live action som de ’rigtige film’.

se på en tegning, selvom du ikke er syv år gammel.”

Som om animation skal komme og levere et eller andet genialt supplement, hvor man siger ’her giver vi op på

Hvad kunne man konkret gøre?

vores kameraer’. Der er aldrig nogen, der vender sig om og siger’ hvor lidt kan man egentlig lave med live action, hvor

”Jamen man kunne for eksempel filmatisere nogle grafiske

dårligt kan det egentlig gøres?’.

romaner, måske nogle af Karoline Stjernfelts bøger. De er

FILMFORLIGET SIDE 35

Interview med Jakob Stegelmann Af Sebastian Cordes

jo superunderholdende. Stort drama, uden at være prætentiøst, Hun har bare en grim hovedperson, og det synes hun er fedt, og det fungerer skidegodt.”

DANNELSESPROJEKTET Jeg har også talt med instruktør og bestyrelsesmedlem Dorte Bengtson (interviewet efter dette her i bladet, red.) om, at det også er som om, at der ligger et eller andet dannelsesprojekt i det her? ”Ja, det gør der. Og derfor ideen om en bevilling til at producere noget selvfølgelig essentielt, hvis man skal vise folk noget. Men projektet må også omfatte, hvis man virkelig vil det at vise mere af det, der er produceret tidligere.

Hvis man virkelig går ud og søger, så er der jo mængder af animation lavet for voksne, både på store streaming-platforme, i serieformat, spillefilmformat og kortfilmformat, som sagtens kan levere nogle store oplevelser. Men det er for spredt, det er for niche-præget. Jeg har stor respekt for Void og for andre festivaler som Annecy, men det er og

TAKE83 SIDE 36

bliver prædiken for menigheden, der allerede er omvendt.”

”SØNDAGSBANGBANG” Fredagstamtam er bredt forankret, men kan man forestille sig det samme til voksne, en slags søndagsbangbang?

Stegelmann griner af mit ellers velimproviserede navn, synes jeg.

men også utrolig farlig, fordi voksne skal jo på en eller anden måde selv vælge det, ligesom børn jo i virkeligheden gør.

Det, det handler om, er vel også at fortælle historier, som folk gider se. Jeg tænker mere, det er at lave Badehotellet, men animeret. Altså at det rent faktisk er humor og engagement og soap!”

Hvorfor det? ”Hver gang en animator går i gang med at lave sin næste film, så er det, det store næste, der skal laves, så er det Citizen Kane hver gang, ikke også? Og derfor oplever man altså en ambition, som er prisværdig, men også kan være enormt prætentiøs.”

Flugt. Instruktion: Jonas Poher Rasmussen. Final Cut for Real. Billed- og Plakatarkivet / DFI.

”Haha, ja. Al indpakning virker som den oplagte løsning,

Guillermo del Toro’s Pinocchio. Instruktion: Guillermo del Toro. Netflix © 2022.

FILMFORLIGET SIDE 37

Hvis man skulle ramme et midterpunkt mellem Badehotellet og det hyperprætentiøse, så kunne det jo også være sådan en søndagssatsning, sådan noget som Borgen eller Forbrydelsen?

Ja! En krimi eller også et drama. Badehotellet er måske lidt lavt, men en dramaserie eller noget som Forbrydelsen,

en masse penge i kultursammenhæng på noget, der holder længere end fire uger i en biograf og så dør bagefter på streaming.”

Så det skal forstås sådan, at det godt kan være det virker lidt dyre produktionsmæssigt nu, men det har en helt anden langvarighed på en eller anden måde?

der er lavet som animation, det vil jo virkelig betyde noget.

Problemet er, at hvis instruktørerne er underholdende, så

”Da jeg begyndte at lave ’Så er der tegnfilm’ i 1980, var det

ryger de straks over i børnegenren og skal lave børnefilm,

jo med film, der var fyrre år gamle ikke også. Der var ikke

og hvis de er seriøse, så laver de nogle ting, som er tunge.

nogen, der sagde at Tom og Jerry var gamle. De er måske

Men hvis vi laver sådan en ekstra omgang af produktion,

gamle i visse sammenhænge i dag, hvor man er man nødt til

så er jeg bange for, at alle vil lave det store, dybsindige

at klippe et blackface ud, fordi de på den måde afspejler en

mesterværk, og at de er fokuseret på festivalerne.

anden tid og en anden moral, men det grundlæggende fortællende i dem holder stadig. Og der må man så sige, at der

Noget andet er, at jeg tænker, at folk efterhånden er vant til en form for nærmest tegnificering, eller hvad man kan kalde det, af live actionfilmen. Altså Star Wars-universet er jo halvt animation, hvis ikke mere, og der er ikke nogen, der tænker ’ej jeg gider ikke se den her serie, fordi der er tre computergenererede måner i den’.

jo er masser af film fra 30’erne, som er live action-film, som man ikke kan vise i dag, fordi det simpelthen vil være for antikveret. Det er kun sådan nogle mærkelige mennesker som os, der kunne finde på at sidde og se dem, ikke også.” ”Der er også onde tunger, der mener, det er en sammensvær-

TAKE83 SIDE 38

gelse, at man ved at live action holder kortere tid, og derfor ”Ja, på den måde er animation nu kommet ind ad bagve-

holder det mere gang i produktionen at producere flere af

jen, fordi folk ikke har tænkt over det. Altså når man ser

dem. Ligesom at printere bliver forældet hurtigt, ha ha.”

Ahsoka, der er den nye Star Wars-serie på Disney+, så kan jeg sgu ikke finde ud af, hvornår det er animation, og hvornår det er en rigtig skuespiller. Og det er jo så en helt anden ting, om man skal arbejde med hybridformerne eller med de rene grafiske ting? I sig selv synes jeg ikke, der er nogen mission i, at der skal være flere animationsfilm, bare for at der er flere animationsfilm. Det skal jo være fordi, at de

Hvis man nu her til sidst satte dig i front for en eller anden satsning eller en kommission, som er så populære nu, og så siger, at du blev formand, fik 100 millioner og skulle fremme voksenanimation i Danmark, hvad ville du så gøre? Udover du selvfølgelig allerede havde brugt 70 millioner på at lave Badehotellet?

fortæller nogle fede historier, og så fordi – og det tror jeg virkelig på – at de holder længere.”

”Ja, det kan jeg selvfølgelig godt se..

Hvordan holder de længere?

Jeg må indrømme, at jeg ikke tror, at jeg ville satse så meget på store biograffilm og spillefilm i halvfems minutters

”Jeg synes ikke, det er animationsopgaven hele tiden at

længde. Jeg tror, jeg ville satse på noget serielt til tv og

sige, at det her kan vi, og det skal vi gøre, fordi det kan I

streaming i stedet for biograffilm, i 25 eller 50 minut-

ikke i live action, men snarere se på, at animation er en

ters-formater.

kunstart, der er mere langtidsholdbar end live action. Den gennemsnitlige animationsfilm ses i mange, mange flere år.

Og så måske det er lidt af det, som Netflix har gjort med

Og det er ikke kun fordi, at vi ved, at ’Snehvide’ fra 1937

’Love, Death and Robots’, hvor de har skabt et antologifor-

også stadigvæk ses. Det er også fordi, at jeg ved, at ’Flugt’

mat, som gør, at folk rent faktisk ser de korte film, de aldrig

vil kunne ses om tyve år med nogenlunde samme impact

ville se. Jeg ved ikke, hvor mange, der ser Love, Death and

som nu, hvor en live actionfilm fra i år automatisk vil virke

Robots, men jeg tror, det er flere, end hvis de var udsendt

forældet, bare fordi stilen, kameraarbejdet og gadebilleder-

individuelt, de her korte film.

ne afslører dens alder. Og animation er langt mere tidløs, både når det er, hvad skal man sige, godt, og også når det er

Et godt eksempel er er en zombie-film, der hedder ’Invasi-

dårligt, faktisk, ha ha. Det er attraktivt, at man kan bruge

on of the Mini-Zombies’ i Love, Death and Robots-serien.

Det er syv minutter, hvor verden bliver erobret af zombier, og man kan sige, at man har set alle zombie-film på den måde, det er virkelig godt. Det er oftest de korte historier, som animation er sindssygt gode til. I animation kan man jo fortælle ’Borte med blæsten’ på fire minutter.

Og så ambitiøs vil jeg alligevel være og sige, at selvom det og på sigt også udviklende at skabe en antologi. Men hvor det er det fortællende frem for det seriøse, der er fokus.

Det er jo også danske studier, der har været med på Love, Death and Robots, så det vil jeg også satse på.”

Så der ryger pengene til en bred serie og en antologi? ”Ja. En sidste pointe er jo, at man ikke behøver at være tegner for at lave animationsfilm. Der er jo instruktører som Guillermo del Toro eller Wes Andersson, som alle filminstruktører elsker. De ser det jo ikke som, at de er nødt til at lave en animationsfilm. Tværtimod tror jeg, at de er lykkelige for at være fri for noget af samarbejdet med et filmhold. Herhjemme ville jeg i den kategori ringe til Nikolaj Arcel eller for eksempel Anders Walther. Han er jo tilmed tegner selv.”

FILMFORLIGET SIDE 39

Problemet er, at hvis instruktørerne er underholdende, så ryger de straks over i børnegenren og skal lave børnefilm, og hvis de er seriøse, så laver de nogle ting, som er tunge. Men hvis vi laver sådan en ekstra omgang af produktion, så er jeg bange for, at alle vil lave det store, dybsindige mesterværk, og at de er fokuseret på festivalerne.

er vigtigt, at vi laver noget bredt, så vil det også være sjovt

Jakob Stegelmann. Foto: Ukendt

EN EKSPLOSION AF ANIMATION Interview med Dorte Bengtson Af Sebastian Cordes ”Folk opfatter tit historier anderledes i animation. Du kan derfor fortælle nogle meget voldsomme, meget absurde eller meget universelle historier i animation.”

TALENTERNE ER FILMINSTRUKTØRER

”På filmskolen har vores studerende frit lejde til at lave den slags tv-serier, de vil på deres midtvejsfilm. Flertallet har netop valgt at lave noget, som er relevant for dem selv.

Ordene er animationsinstruktør, bestyrelsesmedlem samt

Personlige historier til en voksen målgruppe, der handler

næstforperson i Danske Filminstruktører, Dorte Bengtsons,

om de ting, vi alle bokser med i livet. Så man kan i bund og

og jeg har sat hende i stævne for at tale om Danske Filmin-

grund sige, at vi jo bare gerne vil lave film som alle andre.”

struktørers forslag om en såkaldt reboot af voksenanimationen i Danmark.

”Vi uddanner atten instruktører hver andet år på Den

TAKE83 SIDE 40

Danske Filmskole, og en tredjedel af dem er animationsin”Jeg tror, at man bedre kan holde ud at se en animationsfilm

struktører. Og hvis de skal have arbejde, så skal de beskæf-

om fx voldsomme emner, fordi det er filtreret gennem for-

tige sig med børneanimation, fordi det er det eneste, de

men.”

kommer til at kunne instruere lige nu. Men er det ok? Og hvordan udvikler vi så filmsproget, og hvornår udvikler vi

Jeg synes jo personligt en reboot af voksenanimation i Danmark lyder fantastisk. Men hvad er præcist problemet lige nu? ”Instruktørerne fortæller os, at det er svært at skaffe finansiering til voksenanimation. Producenterne fremhæver, at det ofte er svært at afsætte voksenanimation til distributø-

ny teknologi? Det er jo vigtigt ikke at dræbe fødekæden.”

EN EKSPLOSION Det lyder som om, det er på mange fronter, at der skal ændres noget? Hvad ligger der i, at forslaget til Filmforliget kaldes et reboot?

rerne, mens distributørerne understreger, at det er svært

”Det er jo som at trykke på en knap, så der kommer fut i

at skaffe et publikum.”

det, så det eksploderer lidt, ikke? Der er ikke nogen penge til området, men det er fordi, at der ikke er nogen, der kan

Det lyder som en slags trifecta af problemer?

distribuere det. Men der er ikke nogen, der distribuerer det, fordi der ikke er nogen penge. Og der er ikke nogen,

”Problemet er, at der stadig er en generel opfattelse af, at

der søger på Filminstituttet, fordi publikum nok ikke er

animation er for børn. Der skal det være noget med den

interesserede. Så det bliver hønen og ægget.”

samme slags karakterer, som man trækker lidt i og laver noget sjovt med. Vi skal altid lave noget sjovt, men det er også bare virkelig noget, man bliver ked af. Altså det sjove er til børn og teenagere, og det skal helst være ’falde på halen’-agtigt og med store øjne.

Der findes andre lande, hvor der er en helt anden tilgang

En reboot er en måde at komme hønen og æggetproblematikken til livs ved at sætte ind og eksperimentere på alle fronter samtidig. Talentudvikling, ny tech, distribution og vejledning til konsulenter om, hvordan animation er anderledes at udvikle end live action film.

Hvordan skal man ændre på produktionen af filmene?

til det. I Japan, Frankrig eller Canada har man en anden tradition og arbejder helt anderledes med de her medier.

”Der er ikke nogen, der giver dig halvfjerds millioner til

Også Wes Andersson har lavet animation til voksne (Fan-

en spillefilm, hvor du skal lave noget, du ikke har bevist,

tastic Mr. Fox og Isle of Dogs, red.)”

du kan gøre. Så skal du starte med en kortfilm, der så kan

Gadejørgen. Instruktion: Kristian Nordentoft. Copenhagen Bombay.

Billed- og Plakatarkivet / DFI.

Sylfidden. Instruktion: Dorte Bengtson.

Den Danske Filmskole.

FILMFORLIGET SIDE 41

Flertallet har netop valgt at lave noget, som er relevant for dem selv. Personlige historier til en voksen målgruppe, der handler om de ting, vi alle bokser med i livet. Så man kan i bund og grund sige, at vi jo bare gerne vil lave film som alle andre.

Princess. Instruktion: Anders Morgenthaler. Zentropa. Billed- og Plakatarkivet / DFI

TAKE83 SIDE 42

Chihiro og heksene. Instruktion: Hayao Miyazaki. Camera Film

koste tre millioner kr. Det er jo også rigtig mange penge.

Men det er fordi, det har været arbejdstungt. Sådan nogle

Miyazaki ville ikke komme igennem Det Danske Filminstitut?

ting bliver minimeret i fremtiden, hvis folk får lov at prøve nye teknikker af, udvikle og bruge alle de her nye tekno-

”Nej, præcis. Hvis man for eksempel gerne vil fortælle,

logier og finde ud af, hvordan de virker. Så kan vi faktisk

hvad det vil sige at tabe sin ungdom, og det bliver fortalt

også ændre på pipelines og produktionsformer. Og så skal

med en hovedperson som er en ældre mand, der taber sig

de have lov at prøve at undersøge nogle nye former, som

selv med en krop i opløsning. Det er svært kun at beskrive

andre også kan få glæde af.

i ord. Der kan en animator bedre skabe et billede, en vision, og så bare gå i gang med at skabe det visuelle format.

Det gælder især ny tech, virtual production og AI. Der sker meget, og på den måde er det jo meget fedt, at vi som land

Og det er jo også derfor, at der ligger en barriere, at det

også er lidt med. At vi ikke kun laver film på den der gam-

nåleøje, man skal igennem for at kunne skabe filmen, er,

meldags måde. Det kunne være på New Danish Screen,

at man skal skrive den. Det viser sig, at folk bliver misfor-

men det kan også være som kortfilm på konsulentordnin-

stået allerede dér, fordi man ikke kan skrive i det rigtige

gen og sågar som billigere spillefilm.”

sprog, som andre læser. Det er ikke for at kritisere konsulentsystemet, tværtimod tænker jeg, at de måske har det

MANUSKRIPTET SOM GRUNDLAG Men så kommer det næste problem, at konsulentsystemet er sat op til at manuskriptet er det mest grundlæggende for udviklingsstøtte. Men de fleste animationsinstruktører arbejder med billeder som det grundlæggende materiale?

lidt svært med den her form.”

Skulle der være en decideret animationskonsulent i stedet? ”Hvis man spørger ud i animationsbranchen, er folk utrolig bange for så at blive sat i bås med, at det vil være en

”Ja, tag sådan en som Miyazaki. Han skriver aldrig manu-

animationsform, der kun kan være på en bestemt måde.

skripter.”

Som at det er teknikken, der bestemmer det hele.”

At man så at sige også ’bare’ er filminstruktør, men bruger en anden form?

tid at udvikle. Når man først har lavet en klassiker, som er universel, så kan den jo køre i årevis. Årtier. Hvis du har lavet et godt look, som er tidløst, så holder det meget læn-

”Ja. Det er derfor, vi synes, man kunne lave et advisory

gere tid og tjener sig selv hjem.”

board, for det kan være svært for konsulenterne, når der ikke er et manuskript. Der kunne jo sidde en VR-person

”Men vi har også brug for, at de film, der bliver lavet, bliver

eller to, én fra udlandet, én der ved noget om ny tech, og så

lanceret og får en distributionskanal.”

kunne der sidde to, der ved noget om animatics (en slags skitseværkstøj, der laver animerede sekvenser, som ofte bruges af animatorer til at udvikle historier red.). Vi må

For det passer ikke, at folk ikke vil se animation til voksne?

sikre, at formsproget ikke låses fast. Det look, som man har lavet i 89’ eller 94’, det er stadigvæk det look, vi har.

”Nej, præcis. Hvor mange så ’Flugt’? 13.000 i biografen. Og

Og det er så trist, fordi der findes de vildeste udtryk ude

hvor mange så den, da den var online? Ja, der var det mere

i verden. Det handler ikke om at tage magten væk, øde-

end 200.000 (rent faktisk 244.000 red.)”

lægge eller ændre hele det grundlæggende system. Det er mere for at give det der løft.”

INSTRUKTØRERNE HIGER EFTER AT LAVE ANIMATION Og så er spørgsmålet, om der ville være nogen til at lave filmene? ”Ja, det kunne vi se, da Danske Filminstruktører og Viborg kurrence med særligt fokus på animeret indhold til et

FAKTA OM VOKSENANIMATION

voksent publikum. Der var der rigtig mange, der søgte. Og

I perioden 2014-2021 modtog animation for voksne således blot 0,4 og 2,9 procent af den samlede støtte til henholdsvis spillefilm (voksne) og dokumentar og kortfiktion (voksne) under Det Danske Filminstituts konsulentordning.

folk bliver vildt dygtige herhjemme. Vi har virkelig dygtige instruktører i Danmark. Og man ved jo så også, at hvis der bliver lavet stærke universer, så er det virkelig noget, der kan køre og have succes i mange år. Men det tager også lidt

Dorte Bengtson. Foto: Dorte Bengtson

Til sammenligning modtog animation for børn og unge 26,7 og 21,7 procent af den samlede støtte til henholdsvis spillefilm (børn og unge) og dokumentar og kortfiktion (børn og unge) under konsulentordningen.

Eller, som der står i den interne rapport, som Danske Filminstruktører har fået lavet om voksenanimationens status, at fordi der fra 2014-2020 ikke blev vist en eneste dansk animationsfilm for voksne i de danske biografer, ”er der grund til at overveje, om den udbredte opfattelse af, at voksenanimation ikke sælger, skyldes formodning eller fakta.”

FILMFORLIGET SIDE 43

Animation Festival lavede et Open Call til en ny pitchkon-

TAKE83 SIDE 44

TRE TILFØJELSER FRA TEMAREDAKTØREN • Om talentets forsvinden – fremtidens filmskabere findes ikke i nutidens politik • For at forstå hvorfor alle film ikke Wbehøver at se ens ud, må vi se flere kortfilm • Åben opfordring til den kommende filmaftale

OM TALENTETS FORSVINDEN – FREMTIDENS FILMSKABERE FINDES IKKE I NUTIDENS POLITIK Af Sebastian Cordes Hvorfor nævne det? Fordi vi har brug for den energi igen,

der sjældent tales om. Måske fordi glassene var fyldt op

hvis vi skal imødekomme fremtiden, og hvis fremtidens

med beruselsen fra dogmebølgen, og himlen over guldpal-

fortællere skal kunne spejle sig selv i de institutioner, der

mefesten efter Lars von Triers Dancer in the Dark stadig

findes nu. Klimakrisen kalder på nye fortællinger, mino-

var fyldt med fyrværkeri.

riserede historiefortællere holdes stadig ude af det gode selskab i det store hele, og den fejlslagne diversitetsindsats

Der skete noget næsten usynligt, som når to mennesker får

i filmbranchen skal der tages hånd om.

samme idé på to kontinenter samtidig, uden at have talt med hinanden. Ideer, der så langsomt siver ud og får stor indfly-

Verden ændrer sig, så det må filmbranchen også – især den

delse, uden man tænker så meget over det. Og når jeg siger,

del, der er første nåleøje ind i den: talentudviklingen.

hvad det er, bliver du sikkert skuffet. Men bear with me.

TALENTBEGREBET ER BLEVET MERE DEMOKRATISK Det er nemlig ikke de enkelte film, der laves, der er det,

Og heldigvis har tingene ændret sig – på nogle fronter.

jeg sigter mod her, men hvem der får lov at lave dem. For den understrøm af filmfolk, der før ikke kunne komme til

Kønsligestillingsmæssigt er Filmværkstedet København et

fadet og næsten kun har haft Filmskolen (eller TV) som

langt bedre sted end Filminstituttet er lige nu. Og ser man

mulighed for at lave levende billeder og lyd til det ganske

på Den Vestdanske Filmpuljes nyligt offentliggjorte kort-

land, får helt nye muligheder. Under et årti grundlægges

lægning over steder, man kan dyrke film fra, efterskoler til

en hel række organisationer, på mærkelig vis næsten

filmskoler, ser man, at der finder masser af opblomstringer

samtidig. Super16, Super8, Station Next, Ebeltoft Film-

sted, der ikke er i de tre største byer. Det er ikke kun, som

højskole og i slipstrømmen efter dette også Odense Film-

Kasper Rune Larsen meget direkte fortalte mig til min bog

værksted. EU betaler i anledning af kulturåret halvdelen

om Filmværkstedernes historie om sin kulturelle opvækst

af udgifterne til at etablere Filmskolens ambitiøse sam-

i Vejle. Der var det: ”Gå til fodbold eller dø.”

ling på Holmen, og som bonus starter CPH:DOX op også.

Det kan på en mærkelig måde portrætteres som en mere

Jeg er ikke uden bias i dette emne. Da jeg for nogle år siden

velordnet version af slut1960’erne, vilde eksperimenter

ankom til Holstebro med mine fordomme om udkantens

efter Filmskolen og Filmværkstedets etablering.

armod sirligt arrangeret i et lyserødt irmanet, mødte jeg et sprudlende talentliv af næsten 150 elever på fem forskel-

Det er ekstremt ambitiøse projekter, der usynligt tegner

lige kunstarter, og jeg står nu selv som kunstnerisk leder

fremtiden i dansk film.

for en filmuddannelse på Dansk Talentakademi, hvor 17-24-årige bruger op til tre år på at dyrke filmkunsten.

FILMFORLIGET SIDE 45

Lige omkring årtusindskiftet skete der noget i dansk film,

Tingene har ændret sig – også filosofisk set.

Som forsker Lene Tanggard har skrevet i sin rapport om filmværkstedernes talentudvikling: ”Talentbegrebet har gennemgået er lang historisk udvikling. Først handlede det om at forvalte de gaver, Gud havde skænket de særligt udvalgte. Derefter handlede det om at hylde genier og

både klasse- og queerdebatten – er der så noget, vi kan lære herfra?

• Hvis målet er at give mulighed for at forme fremtiden fortællinger til folk uden baggrund i økonomisk velstillede familier, hvorfor er hele talentlaget så - inkl. uddannelserne - bygget op om selvfinansiering?

udforske medfødte evner. Så blev talentbegrebet mere

For hvad misser vi? Det er det, vi ikke ved. Og her har alt

demokratisk, idet det begyndte at handle om potentialer.”

fra uddannelserne, værkstederne og højskolerne et kæmpe ansvar. Og det betyder, at vi har film og fortællinger i ven-

Og de, er vi begyndt at synes, findes andre steder, end kun

te, som vil overrumple os.

hos dem med de rigtige efternavne og forældre. Med regionale filmpuljer og flere uddannelser rundt om i landet

Jeg tror, at vi alle sammen skal indrømme, at vi ingen idé

– en dokumentarfilmuddannelse i Århus som det nyeste

har om, hvad et talent er, men at vi alligevel godt vil skabe

– er geografiens bias ikke ’reddet’, men tingene ser bedre

rammerne for det absolut ukendte, der kan fortælle os det,

ud. Der er potentialer på vej.

vi ikke ved. Og jeg tror, fremtiden ligger i at tænke i miljøer

TAKE83 SIDE 46

HVEM SKAL HAVE MIKROFONEN?

mere end i individer. Da man lagde det medfødte talent i graven, skriver Lene Tanggard, at der kom mere fokus på

De store fortællere kan fortælle os, hvem vi er, før vi selv

omgivelserne og miljøerne, hvori talentet skulle udvikles:

ved det – men hvordan finder vi ud af, hvem det er? Hvem

”Derfor bliver talent også mere kollektivt, fordi man sjæl-

har talentet til at fortælle os det, vi ikke ved?

dent agerer i kontekster alene.”

Måske er det ikke svaret, der er svært, måske er det

Vi skal tænkte kollektivt og miljømæssigt, som verdensbyg-

spørgsmålet, der er forkert. Hvad er et talent overhove-

gere, der giver plads til nye ukendte byggere, der skal tage

det, egentligt? ”Definer dit mål, før du definerer, hvem der

over efter os. Som Lene Tanggaard skriver: ”Det handler

har talent,” Skriver Lene Tanggaard nemlig også. Lad os

om, hvordan man skaber den talentfulde kontekst.”

1

følge hende: Så hvad er målet?

Og derfor kan jeg godt lide at tænke på talentudvikling Jeg har ikke svaret, men her er et par åbne spørgsmål.

som et computerspil. Der findes for eksempel dem med én mission, Mario Brothers eller Donkey Kong for eksempel,

• Hvis målet er en mangfoldig filmbranche, hvad gør vi så ved, at DFI har indrømmet, at ti års fokus på diversitet i den danske filmbranche ikke har ført nogen vegne?

hvor der er én løsning, én vej man kan gå og én måde, man

• Hvis målet er at give plads til fortællinger, der spejler nutiden, hvad siger det så om vores uddannelsesog støttesystem, at der stort set ingen film med klimakrisen som omdrejningspunkt findes?

Auto eller Minecraft. Her kan du måske også sagtens slås

• I gennemsnit er der kommet to spillefilm ud om året om 2. verdenskrig i Danmark. Uden at kritisere de enkelte film kan man spørge: Hvis målet er at sætte perspektiv på nutiden ved at granske fortiden – hvilke perioder får så ikke lov at blive en del af vores nutidige fortællinger?

• Når den økonomiske ulighed i Danmark er den største i 35 år2 – og en kunstart som litteraturen sætter ild i

1

”som bl.a. Aalborg Universitet stod for at formidle sammen med Finanssektorens Uddannelsescenter i en rapport fra 2017

2

https://www.information.dk/indland/2022/11/ulighedenhoejeste-35-aar-recession-faa-stige-endnu-mere

kan vinde spillet på, ved at slå en boss ihjel. Og så er der open world-spillet. Det kan være Fall Out, Grand Theft mod fjender, men du kan også gå på opdagelse, vandre jorden tynd eller bare bygge landsbyer op fra bunden i stilhed. Det er den talentudvikling, jeg tror er fremtiden. For når vi ikke ved, hvad indholdet skal være, skal rammerne kunne indeholde alle mulige rejser. Og dermed bliver det dem, der sætter rammerne, der har et ansvar for at skabe et økosystem af hold og miljøer mere end en hero’s journey – et frodigt landskab mere end en kølig, lige motorvej. For hvis talenterne skal være fremtidens filmskabere, skal vi ikke udelukkende give dem fortidens redskaber.

FOR AT FORSTÅ HVORFOR ALLE FILM IKKE BEHØVER AT SE ENS UD, MÅ VI SE FLERE KORTFILM Dette essay blev bragt i Dagbladet Information d. 26. august 2023 i anledningen af dette års Odense International Film Festival

Jeg tænkte ikke over, at jeg faktisk selv ser ret mange kortfilm, jeg ser bare ... film. Alle slags. Men det er alt for overset at bevæge sig ud i kortfilmenes landskaber. Hvorfor?

Lad mig komme med en analogi.

Tænk på et af de bedste digte skrevet om/i Danmark no-

Hvornår har du sidst set en kortfilm? Måske da din søsters barn

gensinde – af Henrik Nordbrandt:

havde premiere på efterskolens medielinje? Har du diskuteret en kortfilm med dine venner i nyere tid? Nej? Det er der en årsag til.

»Året har 16 måneder: november

Men der er gode grunde til, at du burde komme i gang.

december, januar, februar, marts, april maj, juni, juli, august, september

Mandag løber den årlige og prestigefyldte kortfilmfestival Odense

oktober, november, november, november, november.«

International Film Festival af stablen. Vinderen får sendt sin film direkte til den såkaldte shortlist til oscaruddelingen. Herfra skal

Det er en banal pointe, men det digt er så præcist, fordi det

man have oscarakademiets stemmer for at skaffe en nominering

er kort. Intet er overflødigt. Med plot, moraler og klimak-

– en disciplin, som især M&M productions herhjemme har specia-

ser ville teksten åbenlyst miste sin potens.

liseret sig i, der har givet Danmark flere statuetter og endnu flere nomineringer de seneste tyve år. Men som Informations kultur-

Eller tænk på, at selv din yndlings-Swift-sang eller Deep

redaktør, Katrine Hornstrup Yde, skrev til mig, da hun bad mig

Purple-guitarsolo sandsynligvis ikke ville være federe, hvis

forsvare kortfilmens eksistensberettigelse: »For mig føles formatets

omkvædet eller guitarsoloen var firs minutter langt.

status hensat til at være visitkort for upcoming spillefilmsskabere.« Så måske skal kortfilm ses som digte? Eller mere som en Først fandt jeg det ironisk, at netop jeg skulle være kortfilmens

enkelt yndlingssang, du lindrende kan sætte på i et svagt

forsvarer. Jeg er oftest fortaler for lange – og langsommelige – film,

øjeblik, hvor du savner ekskæresten?

jeg har skrevet hyldester til Slow Cinema, jeg er endda i gang med min fjerde dokumentarfilm i spillefilmslængde. Mit eneste claim

DEN DANSKE VINKEL

to fame inden for genren er, at jeg engang har lavet en kortfilm om

Jeg brugte noget af coronatiden på at skrive en bog med

Amagerbro, som René Fredensborg i hedengangne Radio24Syv

titlen Friheden til at lave hva’ fuck man vil om de seneste

kaldte »så kedelig, at det næsten er spektakulært«.

50 år i dansk undergrundsfilm, eksperimentalfilm – film, der er produceret på landets filmværksteder, hvor det ene-

FILMFORLIGET SIDE 47

Mandag starter succesfulde Odense International Film Festival, og her er omdrejningspunktet kortfilm. Vi har bedt filminstruktør Sebastian Cordes skrive sit forsvar for det format.

ste kriterium i mange år har været, at du havde en idé, og så

den dag i dag giver de meget få penge til formatet. Som en

fik du lidt filmstøtte og udstyr til at lave film uden krav om

filmkonsulent har sagt til mig »Hvorfor give penge til en

uddannelse eller baggrund.

kortfilm, ingen ser, når det koster næsten det samme at lave en dokumentarfilm, der kommer i fjernsynet.«

Op gennem 70’erne, 80’erne og ind i 90’erne lavede filmkunstnere som Jytte Rex og Kirsten Justesen klassikeren

Skal du lave manuskriptfokuserede spillefilm og serier, skal

Tornerose var et vakkert Barn, Jon Bang Carlsen lavede film

du bevise, at du kan fortælle med et godt manuskript – først

med Solvognens julemænd, der røvede Magasin, Jannik

i kortfilm. Det medfører, at man fjerner incitamentet til at

Hastrup lavede politisk animation med Ironside og Fæl-

lave anderledes fortællinger i det korte format. Det skaber

lesmarkedet, Jørgen Leth lavede sin første sportsfilm med

ovenikøbet også et diversitetsproblem, da det sikre oftest

Kinesisk bordtennis, og Pernille Fischer Christensen eks-

er en reproduktion af de hvide, mandlige fortællinger, vi

perimenterede med Pigen som var søster ti år før, hun slog

allerede kender.

igennem med En soap.

Det er næsten en ubevidst ideologisk indsats, og den gateMen kigger man på kortfilmen herhjemme nu, må man give

keeping hæver niveauet af kortfilmen på mange fronter,

kulturredaktøren ret: Der bliver lavet sindssygt gode kort-

men man fjerner også muligheden for det mest langt ude og

film, men det spragler ikke lige så meget, som det plejede at

risikable.

gøre. Noget skete. Men hvad?

TAKE83 SIDE 48

Det er, hvad man kunne kalde professionaliseringens tveægSkal vi kigge efter en måde at forstå det på, kan vi for ek-

gede sværd. For det betyder, at færre kunstnere giver os det,

sempel læse kulturforsker Cecilie Ullerup Schmidts lille bog

vi ikke ved, vi har brug for, som Tornerose var et vakkert

Produktionsæstetik – en feministisk arbejdskritik mellem

barn, eller giver plads til umiddelbart utilnærmelige eks-

kunst og liv fra sidste år. Hun skriver, at et værk ikke er no-

perimenter som Fischer Christensens Pigen som var søster,

get, vi kan vurdere i sig selv, det er en del af de forgreninger

samtidig med at dem, der laver mere traditionelle stærke

udi verden, de omstændigheder og de mennesker, der har

fortællinger, får bedre vilkår og dermed kan skabe film af

haft omgang med det, dem, der styrer pengene, dem, der

international kaliber – som visitkort til en fremtidig spille-

laver barselsreglerne og så videre. Så i stedet for kun at sige

filmskarriere. Dem, der laver kortfilm nu, laver paradoksalt

follow the moneykan man også sige follow the structure.

nok oftest kortfilm for at slippe væk fra at lave dem.

Lad os gøre det:

YOUTUBERNE SKULLE REDDE OS I slut-60’erne fik især kvinderne adgang til at lave film,

Men det kunne have været helt anderledes. Da internettet

da billigere udstyr vandt frem, og den mandsdominerede

blev allemandseje, ændrede verden sig fuldstændig for

tv-branche ikke længere havde monopol på de levende

al fildeling – også for kortfilmen. Men også æstetikken

billeder. Det fortsatte med at være både filmfolk, kunst-

ændrede sig med YouTubes indtræden. Regler blev brudt i

nere og aktivister, der dyrkede de kortere formater op til

2010’erne, især klipningens hellige køer blev godt og grun-

slut-90’erne.

digt slagtet, og et sandt polyfonisk eksperimentarium åbnede sig. Internetfænomenerne Bill Wurtz, der laver ironiske

Både ud af nødvendighed – flere fik privat adgang til billige-

og samfundssatiriske animationsvideomusicals, eller Steve

re videoudstyr – og ud af filosofisk overbevisning skete der

Roggenbuck, der lavede Vlog-videoer med vild 2010-agtig

en professionalisering af filmverdenen og filmværkstederne

beatpoesi i stedet for dagligdagsfortællinger, er måske de

i 00’erne. Der kom gevaldigt mange flere penge ind i bran-

bedste eksempler på den bølge. Jeg udstillede selv flere af de

chen fra Folketinget efter dogmefilmenes internationale

eksperimenterende normbrydere på et galleri i en naiv tro

succes. Siden har vi været optaget af manuskriptet og den

på, at det korte format nu var blevet sprængt for good, men

gode historie. Fokus er rykket væk fra det æstetiske, som

nej.

dogmefilmene iscenesatte et syleskarpt attentat på ved at underlægge æstetikken et sæt regler. Filminstituttet i Dan-

Vi missede alle en chance, da youtubere brød alle regler.

mark begyndte langsomt at overlade kortfilmen til filmsko-

Filminstitutter, kunstfonde, filmværksteder kunne have

lerne og filmværkstederne. Hvor der før var separate penge

åbnet op, tv-stationer kunne have fisket de bedste kortfilm

til kortfilmen, er den nu lagt under dokumentarpuljen, og

ud af internettet og vist dem til os alle, radiostationer kunne

have diskuteret dem på linje med eksperimentallitteratu-

I en artikel, der bogstaveligt talt har titlen »David Fincher

ren. Men ak, der var ingen Lars Bukdahl til at dele priser ud

Wants to Destroy the Concept of the Half-Hour and Hour-

dér. I stedet lod vi salg af energidrinks og andre sponsorater

Long Show«, påpeger han, at intentionen bag hans og Tim

være den eneste farbare vej for youtubernes overlevelse.

Millers projekt også er, at vi er nødt til at skaffe os af med de låste lange kategorier: »Du vil have, at historien skal være

Til en såkaldt maratondebat om filmbranchens fremtid på

så lang, som den skal være for at have maksimal effekt eller

Kulturmødet Mors i 2017 fandt jeg måske kimen til en for-

underholdningsværdi,« siger han. Alle de korte film i Love,

klaring på modstanden. Fra scenen kunne jeg høre despe-

Death and Robots er fuldstændig forskellige i længde og

rate filmfolk, der ikke kunne regne ud, hvordan de kunne

udtrykker en forfriskende radikal kunstnerisk diversitet.

møde deres publikum og interagere med dem. De følte sig

Skulle man tro, at det korte format ikke kunne klare sig i

separerede fra dem, der så deres produkt. De youtubere,

mainstream, kan man kaste blikket på de 13 Emmy-tv-pri-

der bogstaveligt havde kontakt med deres publikum, inter-

ser, serien indtil videre har inkasseret.

agerede med dem i kommentarsporene og integrerede dem i deres næste film, arbejdede alle sammen i korte formater.

ANDERLEDES FORMATER ER LIG MED VILDERE FILM

Filmeliten på Mors’ reaktion var cirka således: »Ja, min

Selv om jeg kender Proust-fanatikere, der mener, at man

datter ser også det dér youtube-lort, men det er jo ikke rigtig

ikke har levet, hvis ikke man har læst de tretusindtohund-

film.«

rede sider, plus-minus, om Marcels liv, ville de heller aldrig insistere på, at en digtsamling eller en kort roman ikke kan

Selv ser jeg stadig næsten dagligt youtuberes kortfilm såsom

være livsændrende.

eMBeaR, der bruger spil som materiale. Det er komedie, der er bedre end de fleste film, og det er historiefortælling, der

Og jeg tror, det samme gælder det korte oversete format. Vi

giver mig noget, jeg ikke kan få i den klassiske serie.

bliver åndeligt fattigere mennesker, hvis ikke vi udfordrer

Er det kortfilm? Eller bare korte filmede ... ting? Er distink-

misløse mennesker og kollektiver, der åbner verden for os.

tionen vigtig?

I Odense bugner det med lokalt publikum til visninger af Så hvor er vi nu?

verdens bedste kortfilm, hvor filmbranchen også har en decideret fætter-kusine-fest ude foran Café Biografen hvert år.

For mig at se sprænger de korte formater oftere rammerne

Til forskel fra andre festivaler kan man ikke skjule fuldska-

end de mere fastlåste serie og filmformater. En kortfilm er

ben bag VIP-lukkede døre – den slags kører OFF ikke med

måske samme længde som et serieafsnit, men har mulig-

– så alles branderter er til skue på pladsen foran Brandts.

heden for at være anderledes. Som den ukronede konge af kortfilmsteori Richard Raskin har sagt i et interview, har

Men hvis ikke det findes online, er det i 2023 ikke en del

man som filmskaber ikke den omklamrende spændetrøje

af samtalen. Så må du ty til OFF’s egen streamingplatform

om sig, som filmen og serien har, med deres fokus på ka-

eller Filmmagasinet Ekko med deres Shortlist. Den er som

rakterers udvikling, konflikter og forløsninger. Man kan

gratis platform på mange måder virkelig en kærkommen

lave stemning mere end plot, man skal ikke passe noget ind

hyldest til det korte format, selv om dens årlige konkurren-

i flow-tv’ets blokke, hvor der skal være plads til reklamer i

ce også har et skær af fodbold i folkeskolen, hvor den, der

hver ende.

har flest venner, vinder, når ens instagramfeed hvert år er fyldt med ’please vælg mig’-opfordringer til at stemme. Og

DØD OG ROBOTTER

skal det være internationalt, er der arthousestreaming-si-

Men der er også noget i gære lige nu. Mens David Fincher

derne Mubi og Criterion.

lavede hitserierne House of Cards og Mindhunter, arbejdede han samtidig i næsten et årti på et spillefilmsprojekt, der

Måske er det at dyrke de kortere formater lidt som at høre

endte med at blive en antologiserie, som brød med de gængse

radio på The Lake i stedet for P3 og musik på Soundcloud

formater: Love, Death & Robotsskabte med tyve forskellige

i stedet Spotify? Eller som at finde de små digtsamlinger i

animationsstudier fra tolv lande femogtredive film på mellem

onlineantikvariatet, som sidder fast i nervesystemet, og du

seks og enogtyve minutter, som Netflix producerede.

ikke kan lade være at anbefale alle på din vej videre i livet.

Noget, vi ikke vidste, vi havde brug for.

FILMFORLIGET SIDE 49

den måde, vi ser historier på. Og der findes stadig kompro-

ÅBEN OPFORDRING TIL DEN KOMMENDE FILMAFTALE - INKLUDÉR FÆRØSK OG GRØNLANDSK Når en dansk producent søger støtte på DFI med projekter fra Grønland og Færøerne, bør disse ikke tælles med i “kvoten” af fremmedsprogede film, men i stedet kunne søges på lige fod med andre danske projekter og dermed ikke afvises på DFI ud fra kulturel, geografisk eller sproglig begrundelse.

TAKE83 SIDE 50

I forbindelse med de kommende forhandlinger om filmaftalen 2024-2027, har 30 filmfolk af færøsk og grønlandsk oprindelse sendt dette åbne brev til Kulturministeren. Inititativtager er filminstruktør & medlem af Danske Filminstruktører Andrias Høgenni:

TIL KULTURMINISTER JAKOB ENGEL-SCHMIDT OG FOLKETINGETS KULTURUDVALG Folketinget skal i den næste tid tage stilling til en kommende filmaftale, der skal gælde i perioden 2024-2028. Flere brancheforeninger har allerede bidraget med deres anbefalinger og flere gode forslag er blevet bragt til bordet. Som færøske og grønlandske filmskabere vil vi hermed komme med en enkelt opfordring til Folketingets politikere: At rigsfællesskabets to andre sprog (grønlandsk og færøsk) bliver inkluderet i aftalen på samme måde som Norges og Sveriges film-lovgivning tager hensyn til Samernes sprog.

Rigsfællesskabets filmkultur har været i stærk udvikling de sidste mange år. Flere og flere filmfolk uddannes ikke bare på de danske og nordiske filmuddannelser men også på filmskoler ude i verden, antallet af produktioner vokser støt - ikke kun af kortfilm men

også af enkelte spillefilm - NORDDOK-puljen har sikret støtte til dokumentarer om og fra Nordatlanten. Hvor man for tyve år siden næsten ikke så film på grønlandsk og færøsk, er der nu to spirende brancher, hvor bl.a. spillefilmen “Alanngut Killinganni” er blevet indstillet til Nordisk Råds Filmpris i 2023, og dokumentarfilmen “Skál” vandt “Best New Nordic Voice” prisen ved Nordisk Panorama i 2021.

Dog rammer flere færøske og grønlandske filmskabere og filmproduktioner i et juridisk tjørnekrat, når de vil søge Det Danske Filminstitut om støtte til spillefilm på færøsk eller grønlandsk: Den nuværende danske filmlov har et sprogkrav, der begrænser produktionen af film, som ikke foregår på primært dansk:

Dette tvinger spillefilm på grønlandsk og færøsk ind i den lille specialiserede pulje af dansk-producerede projekter af internationalt format, hvor storfilm som bl.a. “Holy Spider” (iransksproget) og “The House That Jack Built” (engelsksproget) dominerer. Begge disse fantastiske film foregår på sprog som ikke er inkluderet i rigsfællesskabet. Og film på grønlandsk og færøsk må altså konkurrere med instruktører som Lars von Trier og Ali Abbasi for at komme blandt de få projekter, som årligt opnår støtte, på trods af, at de er på et ”fremmedsprog”.

Lovgivningen lader det være op til den enkelte konsulent at vurdere og fortolke, hvad der menes med en “særlig kunstnerisk eller teknisk indsats”. Dette har gentagne gange tvunget konsulenter ud i samtaler, der ikke omhandler projektets kvalitet, men f.eks. om, hvorvidt historien kan have en dansktalende indgangsvinkel, eller om de grønlandske/færøske historier kan foregå i Danmark.

FILMFORLIGET SIDE 51

“§ 17. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.”

Denne uklarhed medfører også at der sjældent kommer nordatlantiske spillefilm igennem systemet. Siden 1998 har kun en enkelt færøsk instruktør opnået produktionsstøtte gennem DFIs konsulentordning (Sakaris Stórá med “The Last Paradise On Earth”), og ikke en eneste fiktions-instruktør fra Grønland er endnu sluppet gennem nåleøjet.

TAKE83 SIDE 52

En ændring vil tydeliggøre rammerne for DFIs konsulenter og give dem mulighed for at støtte eller afvise projekter baseret på deres kunstneriske kvalitet, uden at de skal være bundet af uklarheder om juraens sprogkrav. Vi beder ikke om særrettigheder, men kun om at blive vurderet på lige vilkår med danske filmskabere, der gerne vil lave film på deres modersmål.

Mange gode kræfter har arbejdet for at styrke rigsfællesskabets samarbejde på filmområdet, og vi er taknemlige for den velvilje som tidligere kulturministre har vist et nordatlantisk samarbejde.

NORDDOK-puljen er et konkret eksempel på, at gode film af internationalt format kan komme ud af dette kulturelle samarbejde.

NORDDOK-puljen blev oprettet for at “styrke filmmiljøerne i Grønland og på Færøerne og bidrage til flere dokumentarproduktioner, der kan udbrede viden om Rigsfællesskabet.”1 Vi tror på, at man som publikum også lærer noget om et land ved at høre dets fiktive fortællinger: Ligesom folk har lært Norge at kende gennem serien “SKAM”, og Sverige gennem “The Square”.

Vi anbefaler derfor at en konkret formulering bliver inkluderet i det kommende filmforlig, som er forfattet af Tina í Dali Wagner (Leder af Filmshúsið) og Sjúrður Skaale (MP i Folketinget for Javnaðarflokkurin): “For at styrke diversiteten i Dansk Film, er det besluttet at en dansk producent kan søge støtte på DFI med projekter fra Grønland og Færøerne på lige fod med andre danske projekter. De skal altså ikke tælles med i kvoten af fremmedsprogede film og kan dermed ikke afvises af DFI ud fra kulturel, geografisk eller sproglig begrundelse.”

Vi kommer med denne opfordring med troen på at vi står stærkere sammen ved at fortælle åbent om hvor forskellige vi er.

MED VENLIG HILSEN

Danske Filminstruktører bakker op om vores grønlandske og færøske kollegaers ønsker om, at en dansk produceret film kan foregå på færøsk eller grønlandsk. el. på det færøske eller grønlandske sprog.

FILMFORLIGET SIDE 53

• Aka Hansen Uddannet producer ved Super16 • Andrias Høgenni Uddannet instruktør ved Super16 • Angunnguaq Larsen Skuespiller • Annika Berg Uddannet fiktionsinstruktør ved Den Danske Filmskole • Asger Midjord Uddannet Tonemester ved Den Danske Filmskole • Asta Bech Zachariassen Manuskript-studerende ved 18Frames • Bill Bering Filmdistributør • Durita Dahl Andreassen Uddannet Skuespiller ved DDSKS • Emile Hertling Péronard Filmproducer • Franklin Symphor Henriksen Filmfotograf uddannet ved Polens Nationale Filmskole • Hanna Davidsen Dokumentarinstruktør • Heiðrikur á Heygum Uddannet instruktør ved Super16 • Helene Granqvist Producer og WIFTI præsident • Ingun í Skrivarastovu Forkvinde for Føroysk Filmsfólk • Inuk Jørgensen Filminstruktør • Inuk Silis Hoegh Instruktør og Kunstner uddannet ved Kunstakademiet • Isabella Eklöf Instruktør på spillefilmen ”Kalak” • Katrin Joensen Næs Fiktionsinstruktør-studerende ved Den Danske Filmskole • Katrin Ottarsdóttir Uddannet filminstruktør ved Den Danske Filmskole • Klaus Georg Hansen Filmproducer og Formand for Film.gl • Malik Kleist Filminstruktør • Maria G. Tórgarð Instruktørstuderende ved Stockholms Konstnärliga Högskola • Maria Møller Kjeldgaard Producer på spillefilmen “Kalak” • Maria Winther Olsen Dokumentarinstruktør-studerende ved den Danske Filmskole • Mariann Sofíasdóttir Uddannet manuskriptforfatter ved 18Frames • Mudi Kramer Berthelsen Filmproducer • Nivi Pedersen Dokumentarist og Skuespiller • Otto Rosing Filminstruktør • Peter Jensen Filmproducer • Peter Storm Wich Uddannet Tonemester ved Den Danske Filmskole • Sakaris Stórá Filminstruktør • Sóley Danielsen Teaterinstruktør & skuespiller • Terji Mohr Instruktør-studerende ved Super16 • Torfinnur Jákupsson Manuskriptforfatter

NYT FRA SEKRETERIATET DANSKE FILMINSTRUKTØRERS ANBEFALINGER TIL FILMFORLIG Vi udsendte i efteråret vores oplæg til det kommende filmforlig, hvori vi præsenterede syv konkrete anbefalinger til, hvordan den danske filmstøtte bør fordeles og prioriteres over de næste fire år.

Vi peger bl.a. på, at DR og TV2 igen bør forpligtes til at tage medansvar og levere risikovillig kapital til dansk film, samt at DFI’s rolle som innovationsmotor for branchen gentænkes.

Læs om alle anbefalingerne til den kommende aftale på vores hjemmeside www.filmdir.dk.

Anbefalingerne er blevet til i et samarbejde mellem bestyrelsen og sekretariatet med inddragelsen af fiktions-, dokumentar- og animations-fokusgrupper. I den forbindelse vil vi gerne sige tak til de medlemmer, der har givet inputs og sparring til anbefalingerne.

VOKSENANIMATION PÅ VIBORG ANIMATION FESTIVAL For første gang præsenterede Viborg Animation Festival (VAF) og Danske Filminstruktører i år en pitch-konkurrence med fokus på animation for et voksent publikum.

TAKE83 SIDE 54

Det var animator Marie Jørgensen, som vandt konkurrencen og dermed 25.000 sponsoreret af Danske Filminstruktører til at realisere sin kortfilm ’Solens Frugter’, der er baseret på tegninger og skitser, som hun har tegnet i tiden efter, at hun mistede sin niece. Stort tillykke!

Det er netop et fokus for Danske Filminstruktører at skabe stærkere rammer for voksen-animation, og derfor har vi også inkluderet det som en af vores syv anbefalinger til det kommende filmforlig.

NY UNDERSØGELSE: STØRRE FOKUS PÅ GRÆNSEOVERSKRIDENDE ADFÆRD I FILM-, TV- OG SCENEKUNSTBRANCHEN Sammen med Dansk Teater, Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen gennemførte vi i foråret en ny undersøgelse af grænseoverskridende adfærd på tværs af film-, tv- og scenekunstbranchen.

I undersøgelsen giver både arbejdstagere og -givere udtryk for, at der i branchen er en større bevidsthed om grænseoverskridende adfærd herunder diskrimination, chikane, uønsket seksuel adfærd, vold og magtmisbrug. Hele 86% af de adspurgte oplever i høj eller nogen grad, at branchen har fået et større fokus på grænseoverskridende adfærd sammenlignet 2021.

HAR DU EN IDÉ TIL ET MEDLEMSARRANGEMENT? Det er vores indtryk, at det har stor værdi for mange af jer medlemmer at have et sted og et fagligt tema at samles om. Det er ikke mindst blevet bekræftet af deltagelsen ved det månedlige medlemsinitiativ Instruktør-kaffe.

Marie Jørgensen. Foto: Adam Liebach

Men undersøgelsen viser også, at vi som branche ikke er mål. Næsten halvdelen af de adspurgte mener, at branchen endnu ikke arbejder med problematikkerne på et proaktivt niveau, mens 35% oplever, at indsatsen primært er implementeret i ord og hensigter fremfor handling. De peger særligt på et behov for arbejdsmiljøkurser for ledere, dialogmøder og tydeligere adfærdspolitikker.

Det er områder, som vi på tværs af organisationerne allerede arbejder på at styrke, men som vi nu vil lægge endnu større fokus på.

Rapporten kan læses på www.filmdir.dk.

Har I derfor en idé til et medlemsarrangement, er I meget velkomne til at række ud til os, så vil vi gøre hvad vi kan for at stable det på benene i samarbejde med jer. Skriv dit oplæg i en mail til karen@filmdir.dk.

RÅD OG UDVALG DANSKE FILMINSTRUKTØRERS LEGATUDVALG: Hilke Rønfeldt Anders Jepsen Troels Hansen Gabriel Tzafka Robert Michael Fox Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen Nivetha Balasubramaniam Olivia Chamby-Rus (bestyrelsens repræsentant) DFI RÅDET FOR KORT- OG DOKUMENTARFILM: Ida Grøn

Verdens-TV: Sandra Piras Blankbånd: Sandra Piras Arkiv: Sandra Piras (formand) DFI DIALOGFORUM FOR DIVERSITET: Rasmus Kloster Bro FÆLLES BRANCHEINDSATS FOR ET TRYGT ARBEJDSMILJØ I FILM- TV OG SCENEKUNST: Rasmus Kloster Bro

DFI RÅDET FOR SPILLEFILM: Rasmus Kloster Bro

FILMKONTAKT NORD/ NORDISK PANORAMA: Lin Alluna

DANSK KUNSTNERRÅDS POST I DFI’S KONTAKTUDVALG: Lin Alluna

SOLIDARISK KAMERAUDLEJNING: Mathias Broe & Natalia Ciepiel

DANSK KUNSTNERRÅD: Anders Refn

OSCARUDVALGET: Skiftende bestyrelsesmedlemmer

CREATE DENMARK BESTYRELSE:

KOMITEEN FOR IB-PRISEN Annette K. Olesen & Per Fly og bestyrelsen

Rasmus Kloster Bro

TAKE-REDAKTION Klaus Kjeldsen Karen Bernheim Olivia Chamby-Rus

STATION NEXT: Martin Strange-Hansen KRITISK REVISOR: Karsten Kiilerich

CREATE DENMARK, KOORDINATIONSUDVALG: Sandra Piras

FERA- FÉDERATION EUROPÉENNE DES RÉALISATEURS DE L’AUDIOVISUEL: Ida Grøn

COPY-DAN: AVU-kopier: Klaus Kjeldsen

SNF - SAMMENSLUTNINGEN AF NORDISKE FILMINSTRUKTØRER: Sandra Piras

DANSKE FILMINSTRUKTØRERS LEGATUDVALG UDDELER MIDLER FRA DEN KOLLEKTIVE TREDJEDEL AF BLANKBÅNDSMIDLERNE FRA COPY-DAN De kollektive båndmidler kan søges af ophavsperson og kunstnere indenfor alle genrer, herunder navnligt de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk film, men som ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed. Det er ikke nødvendigt, at en producent er tilknyttet projektet for at kunne søge de kollektive båndmidler.

Ansøger skal være instruktør og/eller manuskriptforfatter.

Gå ind på Danske Filminstruktørers hjemmeside www.filmdir.dk og menupunkt ’Legater’.

Sådan søger du: Legatansøgninger til Danske Filminstruktørers Legatudvalg kan udelukkende udfyld og indsendes digitalt.

Bemærk, at du først kan benytte ansøgningsskemaet, når en ansøgningsrunde er åben. Hold øje med, hvornår legatansøgningsrunderne åbner på vores hjemmeside.

Her finder du vejledning og link til det digitale legatansøgningssystem, som du skal klikke på og herfra udfylde din legatansøgning i de relevante felter.

FILMFORLIGET SIDE 55

CREATE DENMARK, KOORDINATIONSUDVALG: Sandra Piras

STATENS KUNSTFONDS REPRÆSENTANTSKAB: Mette-Ann Schepelern

TAKE83 SIDE 56

LEGATUDDELINGER MARTS 2023 NAVNE

FORMÅL

BEV. KR.

Efteruddannelse/seminar: Edith Tvede Rikke Louise Schjødt Mads Hedegaard Selma Munksgaard-Hansen Pernille Lund Ala’a Mohsen Katrine Borre Hilke Rönnfeldt Camille Bildsøe Adam Paaske Sofie Markussen Minna Katz

WORKSHOPFORLØB: METTE KRUSE OM KOGNITIV MANUSKRIPTUDVIKLING Eureka Series Program Directing Actors Workshop Maine Media College - Directing Masterclass Cinecampus 2023 Mentorforløb Kursus i at skrive essay Symposium Film Musical Circus under the Eyes of the Taliban ‘Colonial Tour’ & INTRO:DOX Rosendahl-metoden Pigen på Bunden af Havet

2.500 15.000 4.800 2.000 7.500 6.000 4.950 1.800 5.000 2.187 3.000 5.000

Rejser Esben Toft Jacobsen Dorte Bengtson Louise Leth Christian Bengtson Frigge Fri Volander Himmelstrup Eva Mulvad Søren Brydesen Frederik Sølberg Cecilie Debell Marie Skovgaard Lena Milovic Christina Amundsen Mathias Broe Nitesh Anjaan Christian Voldborg Andersen Troels Hansen

Rejse til Annecy Film Festival Annecy internationale filmfestival Mellem Jord og Moder Tilflytterne Research i Storbritannien Frihedskæmper i eksil Land in Distress Jeju Yvirumferð (rejsen til den anden side) ABORT Jumpstyle We Are Not Leaving BANG LUCKY - Castingrejse - Mumbai Downtown Community Television Center Dig & mig (Tu y yo)

2.500 2.500 7.000 7.000 4.694 5.000 7000 6.000 5.000 5.000 4.000 2.240 6.600 5.800 6.000 10.000

Research/treatment/manus/lignende Kristian Nordentoft Christian Kuntz Sara Koppel Andrea Storm Henriksen Michael Dinesen Theodor Engen Leo Mendes Anders Skovbejrg Jepsen Natalia Ciepiel Niels Andersen Dolmer Berit Madsen Nawa Alani Mette Føns

Verden er magisk Det Store Liv “Så længe der er is...”

Forfaldet Længe Leve Pia! BARTHCO Verden fra forstanden Femern Forbindelsen Faldne Engle Den Store Balthazar Fortællingen om en familie Glimpse of the Sun Quarterlife

5.000 6.000 5.000 5.000 4.000 5.000 5.000 5.000 5.000 7.000 7.000 4.000 5.000

Produktion Ida Johannessen Rasmus Stolberg Kasper Stensbirk Nadia Josefine El Said Lasse Abildgaard Jørgensen Vega Moltke-Leth Rasmus Bach Nanna Hjorslev Tanja In Wol Sørensen Pia Bovin Mathilde Wedell Sofie Krogh Grud Amarya Kramer amalie hoff Shaky A. González Jacob Jayantha Cecilie Wessberg Lovísa Dröfn Sandra Yi Sencindiver SARAH HØILUND rasmus nyholm schmidt Emil Næsby Hansen Thomas Sander Klan

Farvel EFTERKLANG: THE MAKEDONIUM BAND Den Fedeste Aften Becoming Jeff Fødselsdage(Kortfilm) Dig, Mig, Du og Jeg Modig Upcoming Letters to Mothers “ Bellahøj” Gaven For Dig SLOW TV - ET VIDEOHØRESPIL FOR BØRN in the abcents of love Extant Fury INTET VOVER The Feast ELITEN Umma i datid PANACEA Et hjørne af Danmark Hyrder & Måner To Ligninger Med To Ubekendte (Kortfilm)

Efterarbejde Maja Bugge Simone Schiellerup Casper Rudolf Emil Kjeldsen

Alle Mine Kys Bror TRÆER MALET I TJÆRE

8.000 kr.

7.000 kr.

7.000 kr.

Andet Elias Munk Magnus Hippe Brun

Four Meals From Anarchy Skovens Dronning

4.000 4.000

I alt kr.

3.472 15.000 5.000 8.000 5.000 6.281 8.000 5.000 6.000 7.000 6.000 7.500 3.000 6.000 10.000 8.000 5.000 6.000 8.000 7.000 8.000 6.000 7.000

400.324 kr.

FOTOKREDITERING Forsideillustration Emilie Klint TAKE leder Rasmus Kloster Bro. Foto: Frida Gregersen Temaredaktørens intro Sebastian Cordes. Foto: Phillip Jørgensen Filmarbejde er også et arbejde - interview med Morten Schuster Udsendelse på TV 2 NEWS 1. maj 2018 Opslag fra Mortens Schusters kontor. Ophav ukendt Morten Schuster. Foto: Ukendt Direktør for Filminstituttet Claus Ladegaard om: ordnede løn- og ansættelsesforhold Vores familie, en produktion af Et Større Billede. Foto: Per Morten Abrahamsen Hospitalet, en produktion af Et Større Billede. Foto: Marie Hald Forældre, en produktion af Et Større Billede. Foto: Marie Hald Ordnede ansættelsesforhold - Sandra Piras Sandra Piras. Foto: Thomas Busk

Claus Ladegaard. Foto: Nikolai Østergaard New Danish Screens fremtid – interview med Claus Ladegaard Bjergene. Instruktion: Christian Einshøj. Foto: Christian Einshøj. Made in Copenhagen. Billed- og Plakatarkivet / DFI Psykosia. Instruktion: Marie Grahtø. Foto: Catherine Pattinama Coleman. Beo Starling. Billed- og Plakatarkivet / DFI Rupture. Instruktion: Janus Metz & Christina Hamre. Foto: Niels Thastum. Fridthjof Film. Billed- og Plakatarkivet / DFI Nattens ende. Instruktion: David Adler. Makropol, Novelab. Billed- og Plakatarkivet / DFI Den store stilhed. Instruktion: Katrine Brocks. Foto: Åsmund Sollihøgda. Monolit Film. Billed- og Plakatarkivet / DFI Krysantemum. Christian Bengtson. Foto: David Bauer. Hyæne Film. Billed- og Plakatarkivet / DFI Hvor lidt kan man egentlig lave med live action? - interview med Jakob Stegelmann Jakob Stegelmann. Foto: Ukendt Flugt. Instruktion: Jonas Poher Rasmussen. Final Cut for Real. Billed- og Plakatarkivet / DFI Guillermo del Toro’s Pinocchio. Instruktion: Guillermo del Toro. Netflix © 2022 Strings. Instruktion: Anders Rønnow Klarlund. Bald Film. Billed- og Plakatarkivet / DFI En eksplosion af animation – interview med Dorte Bengtson Dorte Bengtson. Foto: Dorte Bengtson Gadejørgen. Instruktion: Kristian Nordentoft. Copenhagen Bombay. Billed- og Plakatarkivet / DFI Princess. Instruktion: Anders Morgenthaler. Zentropa. Billed- og Plakatarkivet / DFI Sylfidden. Instruktion: Dorte Bengtson. Den Danske Filmskole Chihiro og heksene. Instruktion: Hayao Miyazaki. Camera Film Nyt fra sekretariatet Marie Jørgensen. Foto: Adam Liebach

FILMFORLIGET SIDE 57

Manglende mangfoldighed og fremtidens filminstitut – interview med Claus Ladegaard

TAKE83 SIDE 58

FILMFORLIGET SIDE 59