Danske Filminstruktørers forslag til Medieforlig 2022
Danske Filminstruktørers 5 forslag: 1. Pålæg streamingtjenesterne et kulturbidrag på minimum 7% 2. Forpligt public service-tv-stationerne til at bidrage kulturelt til dansk film 3. Skab ordnede forhold for atypiske ansættelser 4. Styrk og moderniser Public Service Puljen 5. Forslag om det regionale
Indledning Netflix har nu globalt 200 mio. abonnenter. I Danmark abonnerer 1,6 mio. husstande på tjenesten, der fra januar 2022 har adgang til flere danske husstande end DR’s flow tv. Disney+ ramte på 4 måneder 800.000 danske husstande, og de har netop meldt ud, at de forventer at bruge 218 mia. kr. yderligere på nyt globalt indhold i 2022. Heroverfor står dansk film, som normalt ikke er et stort emne i et medieforlig. Det bliver det dog nødt til at være denne gang, for situationen er, at streamingtjenesternes indtog er i gang med at smadre den originale danske fortælling. De historier vi fortæller om hinanden, til hinanden og som spejler vores danske samtidsfortælling bliver gradvist færre og dårligere finansieret, og vi er derfor nødt til at se sandheden i øjnene nu, hvad enten det er fiktion eller dokumentar. Det, der er i gang, er ikke ’sund konkurrence’, men en udhuling af et lille marked og sprogområde og en smadring af den økonomiske fødekæde, som vi i årtier har bygget op omkring dansk film og tv. Det er som om, at hver gang, der bliver sagt streaming i en nytårstale, så tror alle, at nogen gør noget. Men hvem gør egentlig noget? Vi trækker nu i arbejdstøjet for at få det løst. Og kom ikke og sig: Hvorfor advarede I os ikke? Det gør vi nu. Vi vil vise fakta om den udvikling, vi er inde i, og vi beder de danske politikere genskabe og sikre de stærke grundpiller, som dansk film og tv står på.
5 hovedtendenser lige nu 1. Samfund: Som følge af det ødelagte økonomiske økosystem i dansk film og tv, vil den dominerende fortælling, som danskerne kommer til at spejle sig i i fremtiden, blive styret af globale markedshensyn og algoritmer.
2. Børn og unge: Skal børn og unge spejle sig i udenlandske serier eller i danske værdier/normer? Vi har under 10 år til at få stoppet denne underminering, hvis vi skal være sikre på, at nye generationer ikke kun vokser op med Barbie, Tik Tok og YouTube som primær spejling af sig selv på film/tv.
3. Økonomi: Det danske filmøkosystem er ved at bukke under fordi: ● Indtægter fra dvd-salg er forsvundet, og indtægter fra digitalt salg er minimalt. ● Biografvinduet er blevet disrupted som følge af Corona-pandemien. ● Tv-stationer og streamingtjenester vil producere tv-serier, ikke film. ● Dokumentarfilmens finansieringsmuligheder er forringet i det nugældende medieforlig ● Streamingtjenester bidrager ikke tilbage ind i det danske filmøkosystem. ● De filmpenge, der blev flyttet væk fra DR og TV2 og ud til de regionale fonde, (under sidste medieforlig), har fordyret film- og serieproduktionerne bl.a. på grund af hårde spendkrav.
1
4. Charmeperiode: Lige nu er vi i en charmeperiode, men den skal ikke fritage streamingtjenesterne fra en forpligtelse over for et dansk økonomisk/kulturelt økosystem. Som vi også har oplevet det med f.eks. Facebook er der forskel på, hvornår en tjeneste etablerer sig og hvornår en tjeneste begynder at skulle have pengene igen, på bekostning af samfundet.
5. Vold: Det voldelige og stærkt konfliktfyldte er en forretningsmodel for mange medieaktører, bl.a. streamingtjenester som HBO Max, Amazon, Disney+ og Netflix. Tjenesterne agerer efter aktiekursen, og aktiekursen er ligefrem proportional med konfliktdramaturgi og vold. Men især børn har brug for at se små dramaer om hverdagen.
FIGUR 1: INDTÆGTERNE TIL FILM ER FALDET Den gennemsnitlige bruttoindtægt pr. film fra fysisk og digitalt salg og leje er faldet fra ca. 6 mio. kr. til ca. 1 mio. kr. fra 2004 til 2019 (Tal fra Det Danske Filminstitut)
2
FIGUR 2: FALDENDE ANTAL DANSKE FILM I midten af 00’erne producerede vi ca. 30 film om året, nu er vi nede på ca. 20 film om året.
Tal fra Det Danske Filminstitut
3
FIGUR 3: ÅRLIG FINANCIERING AF INDHOLD I DK OG UDENLANDSKE STREAMINGTJENESTER Danmark DFI’s årlige budget til filmstøtte-formål (2021) 508 mio. kr. DR’s årlige programbudget: Al TV, Web, Radio og podcast. (2020) 3.2 mia. kr. STREAMINGTJENESTER (Estimerede programbudget for streamere, 2020) Disney: 188.488 mio. kr. (28,6 mil $) Warner / HBO-max: 137.076 mio. kr. (20,8 mil $) Netflix: 99.512 mio. kr. (15,1 mil $)
FIGUR 4: FALDENDE FINANSIERING FOR SPILLEFILM 1 Samlet årlig finansieringsvolumen for kunstneriske film, 2003-2020 (mio. kr. i 2021-priser)
400 350 300 250 200 150 100 50 0
360 289
2003-2006
2007-2010
281
2011-2014
230
216
2015-2018
2019-2020
(Tal fra Det Danske Filminstitut)
1
Eksempler på kunstneriske film: Dronningen, Krudttønden, Vores Mand i Amerika, Lille Sommerfugl, En Dødsnat
4
Danske Filminstruktørers 5 forslag 1. Pålæg streamingtjenesterne et kulturbidrag på 7% Problem 1.1: Streamingtjenesterne bidrager ikke til det fælles filmøkosystem, vi har i DK. - Det fælles filmøkosystem er defineret af, at alle dem, der har gavn af film og serier bidrager tilbage til dem. Vi løber, i Danmark, en fælles risiko, men vi høster også fælles af en evt. succes. - Men streamingtjenesterne bidrager ikke til det økonomiske filmøkosystem. I stedet udnytter de adgangen til det danske publikum, der via abonnementer bidrager til tjenesternes indtjeningsmodel. Løsning 1.1: Streamingtjenesterne skal pålægges et kulturbidrag på minimum 7 %. (anslået 175 mio. kr. ifølge Producentforeningen). - De syv procent skal gå til DFI og være med til at sikre produktionen af danske film. Minimum 50% af streamingbidraget skal øremærkes til danske film (dokumentar, spillefilm og animation) forudsat at kultur-bidraget bliver på 7%.
2. Forpligt public service-tv-stationerne til at bidrage kulturelt til dansk film I sidste medieforlig blev public service-tv-stationerne fritaget fra at kulturstøtte danske film. I stedet skulle tv-stationerne fremover købe filmene på markedsvilkår; et begreb, som ikke findes på det marked. Denne model ødelægger fundamentet under dansk film, hvilket om få år vil resultere i kvalitetstab og endnu færre film. Problem 2.1: Danskerne får ikke adgang til filmene (distribution) - Tv er den ’de facto’ største distributør af danske film: Det er på tv, at filmene har deres allerstørste publikum. Men når ingen tv-station er involveret, så mister filmen distribution. Danskerne mister dermed en vigtig mulighed for at se alle danske film med statsstøtte gratis, som det hidtil har været tilfældet. - I det tidligere medieforlig fik alle film med tv-finansiering tv-premiere ml. 18-24 måneder efter biografpremieren, men nu får film hvor også en streamingtjeneste medfinansierer, enten slet ikke tv-premiere eller også først efter 4-5 år. - De film, der afvises af tv, søger lige nu til streamingtjenester, og det betyder, at filmene risikerer at blive låst bag en betalingsmur. I vores øjne har markedsfikseringen spillet fallit. Løsning 2.1 - Filmene skal sikres visning på tv, og dokumentarfilm skal sikres visning, der er uafhængig af en tvstations kommercielle kanalkrav. De kommercielle kanalkrav indskrænker mangfoldigheden og giver ikke plads til de kunstneriske eller anderledes fortalte film. Problem 2.2: Tv-stationerne stiller høje krav om rettigheder til gengæld for små beløb (finansiering) - Tv-stationerne prioriterer at producere serier, ikke film. - Flere af de livsnødvendige europæiske fonde, som dokumentarfilmene er afhængige af at kunne søge kræver, at man har en national broadcaster med ombord for overhovedet at kunne søge disse fonde. Det har man sjældent længere.
5
-
I 2019 købte DR kun 3 spillefilm (de er årligt forpligtede til at købe 14 film). En tv-station kan derfor reelt blokere finansiering af danske film. De er nemlig kun forpligtet til at støtte et antal film over en 4-årig periode.
Løsning 2.2 - At tv-stationerne forpligtes til at støtte dansk film kulturelt, og ikke længere købe dem på markedsvilkår. - At tv-stationer forpligtes til et fast minimumsbeløb på 1.5 mio.kr. til spillefilm, og 500.000 kr. til dokumentarfilm. - At støtten er køb af visningsret i en begrænset periode, og ikke et ejerskab. - At tv-stationerne skal ind på finansieringstidspunktet og ikke købe filmen, efter de er færdigproduceret. - At DR’s og TV2’s støtte til dansk film reguleres af en standardaftale. -
3. Skab ordnede forhold for atypiske ansættelser I modsætning til andre brancher har vi, i filmbranchen, ikke en fast tradition for ordnede forhold. Og nu hvor vi presses udefra af streamingtjenesterne, så bliver det ekstra tydeligt, at vi har brug for at beskytte vores arbejdsmiljø og vores rettigheder. Problem 3.1 - Arbejdsmiljøet lider - det er det Vilde Vesten - På visse områder eksisterer der overenskomster – særligt for filmarbejderne, men disse overenskomster er ofte dybt forældede. Danske Filminstruktører har f.eks. ingen overenskomst for dokumentarfilm og spillefilm. Problem 3.2 - Rettigheder tages fra os - De internationale streamingtjenester og de danske tv-stationer afkræver mange rettigheder fra de danske kreative, både udnyttelsesrettigheder især den problematiske ’buy out’ -model, hvor en streamingtjeneste betaler en lidt forhøjet løn mod, at de tager alle rettigheder fra rettighedshaverne til en film/serie. Men streamingtjenesterne tager også de kunstneriske rettigheder og skaber værker, som er generiske og skal kunne sendes i hele verden. Løsning 3.1/3.2 – Krav om overenskomst og respekt for bagvedliggende rettigheder - Danske Filminstruktører anbefaler, at der indsættes et klart krav i forligsteksten om, at tildeling af offentlig støtte kræver indgåelse af overenskomst med relevante repræsentative faggrupper om løn og ansættelsesvilkår samt rettighedsoverdragelse. - Filmaftalen 2019-2023 anførte følgende: ”Generelle vilkår for den statslige støtte Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og aftalekredsen forventer, at filmbranchen udøver sin virksomhed i respekt for dette. Alle statslige støttemidler er underlagt Det Danske Filminstituts vilkår for tilbagebetaling, brug af aftalelicens og rettigheder. Denne sætning bør udvides med tilføjelsen om, at der med ”ordnede forhold” forstås ”indgåelsen af overenskomster og standardkontrakter forhandlet gennem det fagretlige system”.
6
4. Styrk og moderniser Public Service Puljen Problem 4.1: Puljen er for lille, og enkeltstående programmer og fyrtårnsprojekter støttes ikke. - Puljen administreres ikke i sammenhæng med den øvrige filmstøtte på DFI og det betyder, at vi i det danske system ikke kan støtte fyrtårnsprojekter med meget høje beløb. Det kunne f.eks. være til dyre historiske satsninger. Løsning 4.1 - Puljen bør tilføres midler, der måtte komme fra kulturbidraget fra streamingtjenesterne. - Puljen skal kunne sam-finansiere på tværs af DFI til mulige projekter. Problem 4.2 - Puljens administration er forældet - I takt med at Public Service Puljens budget øges, er der brug for, at administrationen moderniseres efter principper for armslængde og brancheudpegning. Løsning 4.2 - Puljens administration bør moderniseres. Den bør have en redaktion med bl.a. eksterne konsulenter, der udpeges af branchen, som vi f.eks. kender det fra DFI’s Markedsordning.
5. Forslag om det regionale Problem 5.1: Der er røde huller på filmens Danmarkskort - De røde kommuner på landkortet, er ikke dækket af de to regionale fonde, og det betyder at man reelt ikke kan filme i de pågældende kommuner.
De blå områder markerer de kommuner, der er dækket af de regionale fonde: Den Vestdanske og Den Fynske. Kilde: Danske Filminstruktører.
Løsning 5.1: Indfør et princip der dækker resterende 79 af landets kommuner - Danske Filminstruktører foreslår, at der formuleres et princip om, at de to regionale fonde forpligtes til at dække de resterende 79 kommuner.
7