Et passioneret folk by Danish Mission Council

Et passioneret folk -Kirkens svar pĂĽ lokal og global nĂ¸d

Oprindelig titel: Just People, udg. 2008 Copyright: Tearfund, 100 Church Road, Teddington, TW 11 8QE, UK Oversat og bearbejdet af: Andreas Østerlund Nielsen, Sara Fischer Dirksen og Jonas Adelin Jørgensen Layout og tilrettelæggelse: graphiccare.dk Tryk: Akaprint A/S, Århus Forsidefoto: Tuca Vieira (tuca@tucavieira.com.br) 1. Udgave, 1. oplag (200 eksemplarer) ISBN 87-87052-42-3 Bogen er udgivet af:

Dansk Missionsråd Peter Bangsvej 1 DK-2000 Frederiksberg dmr@dmr.org www.dmr.org Introduktion – Et passioneret folk

Et passioneret folk – Kirkens svar på lokal og global nød

Introduktion – Et passioneret folk

Et passioneret folk – Kirkens svar på lokal og global nød

Indhold Introduktion 04 Samling 1 – Grundlag

Samling 2 – Mission

Samling 3 – Barmhjertighed

Samling 4 – Politik

Aktionsdag

Samling 5 – Kirke

Samling 6 – Udfordring

”Hvad kræver Herren af dig? Du skal handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med din Gud.” Mika 6,8

indhold

introduktion Et passioneret folk – Kirkens svar på lokal og global nød

Introduktion – Et passioneret folk

Til lederen af kurset / studiegruppen Introduktion Formålet med dette interaktive kursus- og studiemateriale er at hjælpe lokale kirker og grupper, samt kirkelige organisationer, til at engagere sig i at afhjælpe menneskers nød – lokalt og globalt. Dette engagement bliver placeret inden for rammen af ”integreret mission” (se nedenfor). Vægten er lagt på at fremme social retfærdighed, fordi dette er et område, som ofte har stået svagt, og som det kan være vanskeligt at få tag på. Materialet er udgivet af Dansk Missionsråd (DMR) som en del af DMR’s satsning (2013-) på ”integreret mission.” Der er tale om en oversættelse og bearbejdelse til danske forhold af det engelske materiale Just People? Equipping churches to respond to local and global poverty udgivet i samarbejde mellem Tearfund og Livability. DMR henter i øvrigt inspiration til dette tema fra The Micah Network (se www.micahnetwork.org). Nærmere information kan fås ved henvendelse til DMR’s kontor eller Andreas Ø. Nielsen, aon@teologi.dk.

Kursus eller studiegruppe? Vi har tilrettelagt forløbet efter to forskellige grupper: Materialet kan bruges i studiegrupper, bibelkredse og cellegrupper på op til ca. 12 personer (”studiegruppe”), eller anvendes til at afholde et egentligt kursus (”kursus”). For at gøre det så overkommeligt som muligt at anvende materialet gives der i begge tilfælde grundige instruktioner og fuldt manuskript til oplæg. Uanset om I anvender materialet i en studiegruppe eller til et kursus, anbefaler vi, at du som leder læser denne introduktion grundigt igennem for at forstå den tankegang, der ligger bag, og for at få nyttige tips til at forberede og afholde forløbet. Til hver samling finder du desuden en plan med instruktioner, som guider dig gennem samlingen. Materialet her er primært tiltænkt lederne af studiegruppen eller kurset. Deltagernes læringsark kan downloades som pdf-filer fra www.dmr.org/integral-mission.

Tema: Er vi et passioneret folk? Titlen ’et passioneret folk’ er, hvad vi håber, at dette materiale kan inspirere kirker og menigheder til at være. Mennesker hvis engagement udspringer af medfølelse med dem, som er i nød, og en vilje til at arbejde for at gøre deres forhold bedre. Vi ville alle ønske, at verden kunne være et bedre sted, men er vores evangelium gode nyheder for dem, der lider, er undertrykte og ofre for uretfærdighed? Medlidenhed, siger Paulus, er en nødvendig konsekvens af at være forbundet med hinanden som lemmer på det ene og samme legeme, Kristus (1 Kor 12,26). Vi er forbundet med tros-søskende andre steder, og ikke blot det, vi er forbundet med alle vores medskabninger, fordi vi alle er skabt af den samme Gud, og vi lider med dem, når de lider.

Introduktion – Et passioneret folk

Som kristne må vi reagere på en verden, som er kendetegnet af lidelse og ulighed, uretfærdighed og undertrykkelse. Ønsker kristne i kirker og menigheder i Danmark at hjælpe mennesker i nød? Ja, det tror vi. Samtidigt kan det virke uoverskueligt, ja umuligt for almindelige mennesker at gøre noget ved verdens store udfordringer. Hvad kan en lille lokal gruppe kristne gøre i en verden med enorme og komplekse problemer? Det er spørgsmålet, som vi gerne vil hjælpe jer med at svare på! Vi håber, at aktionsdagen og de seks samlinger i forløbet kan inspirere almindelige kristne til at opdage, hvad vi kan være og gøre for andre med udgangspunkt i vores lokale sammenhæng. Svaret står ikke at læse her i materialet, men vi inviterer til at tale åbent og ærligt om: ”Hvad betyder evangeliet for os i dag?” og ”Hvordan er vi i praksis medlidende og engagerede?” Vi tror, at vi ved at læse de bibelske tekster og være åbne i forhold til Jesus’ radikale udfordring kan blive et passioneret folk. Vi håber, at forløbet vil give jer et nyt fokus på social retfærdighed og en personlig og kollektiv livsstil, der bærer vidnesbyrd om den retfærdighed, vi ejer i troen på Jesus Kristus.

Hovedidéen: Integreret mission ”Integreret mission” er en ny måde at beskrive en gammel fælleskristen indsigt på. At mission er integreret (eng.: Integral Mission) (eller ”holistisk”) betyder, at den kristne kirkes opgave er helhedsorienteret og består af flere uadskillelige dele. Begrebet stammer fra det spanske pan integral, som betyder fuldkornsbrød: Alle dele af kornet er taget med, intet er udeladt eller siet fra. Kirkens mission retter sig mod hele menneskelivet og udføres gennem væren, ord og handling. Begrebet ”integreret” fokuserer på denne helhed af fællesskab, forkyndelse og diakoni og sammenhængen mellem disse. En nyttig indledende definition af begrebet og tænkningen bag finder vi i et af Micah Network’s grunddokumenter (The Micah Declaration): “Integreret mission eller holistisk transformation er proklamationen og demonstrationen af evangeliet. Det er ikke blot, at både evangelisation og socialt engagement finder sted. Snarere er det, at vores proklamation har sociale konsekvenser, når vi kalder mennesker til kærlighed og anger i alle områder af livet, og at vores sociale engagement på samme måde har evangeliserende konsekvenser, når vi bærer vidnesbyrd om den transformerende kraft i Jesus’ Kristi nåde. Hvis vi ignorerer verden, forråder vi Guds Ord, der har sendt os ud for at tjene verden. Hvis vi ignorerer Guds Ord, har vi intet at bringe verden.” Integreret mission er således mere end at have mange forskellige missionsaktiviteter. Det er en mission, som svarer til det altomfattende og til helheden i frelsen. Det er en mission, som bevidst tager model efter Guds mission – at forløse og genoprette hele skaberværket.

Nøgleord: Retfærdighed, barmhjertighed og ydmyghed Der er én bibelsk passage, som bedre end nogen anden opsummerer målet og fokus for dette forløb. Det er Mikas bog 6,6-8. Profeten Mika spørger retorisk, hvad Gud kræver af os: ”Hvordan skal jeg træde frem for Herren og bøje mig for Gud i det høje? Skal jeg træde frem for ham med brændofre, med årgamle kalve? Tager Herren imod væddere i tusindtal, imod oliestrømme i titusindtal? Skal jeg give min førstefødte for min overtrædelse, min livsfrugt for min synd?”

Introduktion – Et passioneret folk

Nej! Det rigtige svar kommer i vers 8: ”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med din Gud.”1 Hvad kræver Gud af os og vores kirke? Og hvordan kan vi omsætte det svar, vi finder frem til, i vores lokale sammenhæng og globalt?

Afvikling og oversigt Et åbent og ærligt rum Forløbet er interaktivt og deltagerorienteret. Ved hver samling får deltagerne lejlighed til at dele deres egne erfaringer med hinanden, fortælle fra deres egen livsrejse og stille deres egne spørgsmål. Det er vigtigt, at lederne er bevidste om at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære. Det giver deltagerne mulighed for at være åbne og ærlige og at lade sig guide af Bibelen og Helligånden, når de drøfter spørgsmålet om social retfærdighed og arbejder med udfordringerne i deres egen sammenhæng.

Fællesskab, sang og bøn Integreret mission bygger på, at vi er hele mennesker. Det fysiske og konkrete liv kan ikke adskilles fra relationerne til andre mennesker og til Gud. Derfor er det essentielt, at der til hver samling afsættes tid til fællesskab og til at synge og bede. Det kan måske være fristende at springe dette over for at holde tidsplanen; men dermed modsiges forløbets hovedpointe! Fællesskab kan bestå i at begynde med spisning eller blot at servere en god kop Fair Trade kaffe. Med hensyn til sang og bøn bør I finde en form, der svarer til jeres egen tradition. Det afgørende er, at I ved at bede og synge, minder jer selv og deltagerne om, at mission altid er Guds mission, før det er vores; og at Guds kærlighed til verden altid går forud for vores næstekærlighed.

Aktionsdagen Målet for dette materiale er ikke at inspirere til en teoretisk snak om kirkens mission og social retfærdighed. Målet er at hjælpe deltagerne og jeres kirke eller gruppe i gang eller videre med at forholde jer engageret til konkrete mennesker i konkret nød. En forandring af vores praksis kræver som oftest, at vi øver os, og at vi bliver skubbet (hensynsfuldt!) ud over vores normale komfortzone. Det centrale element i dette forløb er derfor, at I, ud over de seks samlinger, afholder en praktisk aktionsdag i jeres lokalområde. Denne dag bliver sandsynligvis den mest udbytterige og spændende del af forløbet. Vi mener, at det vil fungere rigtig godt at holde aktionsdagen mellem den fjerde og den femte samling. Aktionsdagen bør i hovedtræk være på plads og annonceret ved forløbets begyndelse. I finder nærmere inspiration til planlægning og afvikling under afsnittet ”Aktionsdag.”

1 Vi følger i dette materiale den engelske oversættelse af Mika 6,8. Den autoriserede danske oversættelse lyder ”Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.”

Introduktion – Et passioneret folk

Seks samlinger og én aktionsdag Samling

Tema

Indhold

Grundlag

Integreret mission hviler på et solidt teologisk grundlag

Mission

Vi er kaldet til integreret mission

Barmhjertighed

En kirke, der har nåden som centrum, er barmhjertig

Politik

En kirke der vil afhjælpe nød, må også forholde sig til politik

Aktionsdag

En fælles aktionsdag giver erfaringer og stof til eftertanke

Kirke

Integreret mission forudsætter en integreret kirke

Udfordring

Vi tager en personlig udfordring med os

Strukturen af hver samling Strukturen ved et kursus og i en studiegruppe er en smule forskellig, men samlingerne rummer i begge tilfælde følgende elementer: 1. Tilbagemelding på opgave fra sidst 2. Sang og bøn 3. Historie 4. Bibel-oplæg 5. Samtale 6. Opgave til næste gang Udlevér læringsarket til alle deltagere ved begyndelsen af hver samling. Studiegruppe: Dette oplæg er gjort så enkelt som muligt. Det muliggør at afholde forløbet uden at skulle bruge meget tid på forberedelse. Hver samling er beregnet til at vare fem kvarter (75 min.). Kursus: Dette oplæg kræver mere forberedelse; særligt hvis I vil holde jeres egne oplæg. Hver samling er beregnet til at vare en time og tre kvarter (105 min.). Der er aktiviteter, som involverer deltagerne på forskellig vis. For at involvere og engagere alle, er det vigtigt at opdele deltagerne i mindre samtalegrupper, sådan at alle kan blive hørt. Men det er også nødvendigt med fælles aktiviteter og samtaler, for at bringe hele gruppen ind i en fælles proces gennem kurset.

Forskellige læringsstile Mennesker lærer bedst på forskellige måder. Hver samlings forskellige elementer hjælper således mennesker med forskellige læringsstile til at kunne engagere sig og lære nyt. Vi anbefaler at være opmærksom på følgende tre læringsstile, når forløbet afvikles: Auditivt – til dem, som bedst lærer ved at lytte, indeholder materialet oplæg og fortælling, som præsenterer og illustrerer nøgletemaerne. Visuelt – for dem, som bedst lærer ved at se, indeholder materialet et stærkt omslagsfoto og øvelser, hvor nøgleord sættes i rækkefølge; vi anbefaler desuden selv at inddrage filmklip, PowerPoint og flere billeder. Kinæstetisk – for dem, som bedst lære ved at gøre, indeholder hver samling interaktive øvelser, hvor nøglebegreberne udforskes. Der er desuden praktiske øvelser, som skal udføres mellem samlingerne, og den fælles aktionsdag. 8

Introduktion – Et passioneret folk

Mere om nøgleelementerne Tilbagemelding på opgave fra sidst Fra samling 2 og frem er det et hovedaspekt ved læringen at høre, hvordan det er gået med opgaven fra sidste samling. Sørg for, at du som leder selv har udført opgaven, så du kan fortælle om, hvordan det gik for dig. Prøv også på forhånd at finde én anden person, som har udført opgaven, så du undgår, at der bliver pinlig tavshed under tilbagemeldingsdelen! Forsøg at slå fast fra starten, hvorfor opgaven er en vital og central del af forløbet.

Sang og bøn I kan vælge at synge en salme og bede Fadervor sammen; eller I kan indlede med at bede en bøn for aftenen og afsætte tid til at synge nye og gamle lovsange, der priser Gud for hans almagt og omsorg. Find en form, der føles naturlig i jeres sammenhæng. Vi har til hver samling foreslået en salme og en nyere lovsang (DDS = Den danske Salmebog / FS = Fællessang, 3.udg.). Sørg for, at den salme eller sang, I vælger, ikke er helt ukendt, og at der er én, som kan synge for. Hvis I fornemmer, at deltagerne er klar til det, kan I også undervejs i forløbet begynde at afslutte samlingerne med den liturgi, som afslutter Samling 6.

Historie Det kan være svært for mange at se for sig, hvordan integreret mission og engagement for social retfærdighed kan foregå i deres lokale sammenhæng. Derfor er det vigtigt at fortælle historier om helt almindelige kirker og mennesker, der er begyndt på at omsætte det i praksis. Få gerne nogle af deltagerne til at fortælle. Sørg under alle omstændigheder for, at tiden ikke overskrides; det kan let ske! Vi vil gerne lave en samling af historier om, hvordan danske enkeltpersoner og kirker er engageret i integreret mission. Send derfor gerne jeres historier til dmr@dmr.org. Tak!

Bibel-oplæg Til hver samling er der skrevet et oplæg. I en studiegruppe kan I vælge at læse oplægget sammen (sørg for, at alle har et eksemplar), eller de fra gruppen, som vil, kan på skift forberede at præsentere hovedtankerne fra oplægget. Ved et kursus, anbefaler vi, at du som leder holder et decideret oplæg eller underviser om emnet. Du kan bruge oplægget her fra materialet som manuskript. Det bedste vil dog være, hvis du har tid og mod på det, at forberede din egen tale eller undervisning. Det giver mulighed for at tilpasse oplægget til jeres sammenhæng og anvende eksempler og historier, som du ved, at deltagerne kan relatere til.

Samtale Ved hver samling er der tid til at beskæftige sig med en bibeltekst og drøfte spørgsmål i tilknytning til teksten. Ved et kursus må I dele jer i mindre grupper, og det fungerer godt at beholde de samme grupper ved hver samling, da det styrker fornemmelsen af at være på en vandring sammen. Bed en egnet person i hver gruppe om at fungere som facilitator. Denne person har til opgave at sikre, at alle i gruppen kan komme til orde, og at de vigtigste pointer bliver taget med til de fælles opsamlinger.

Opgave til næste gang Deltagerne får til slut en opgave, som de skal udføre mellem hver samling. Husk at gøre det klart, hvor vigtige disse opgaver er. Uanset hvor gode og inspirerende jeres samlinger er, er det opgaverne som sammen med aktionsdagen primært vil ændre deltagernes indstilling og fremtidige valg og prioriteringer. Hav derfor fuld frimodighed til at understrege din forventning om, at disse opgaver bliver udført.

Introduktion – Et passioneret folk

De praktiske forhold ved at afholde forløbet Tilpas forløbet til jeres sammenhæng De ressourcer, som I finder i dette materiale, kan udfylde samlinger på én time og tre kvarter (105 min.) ved et kursus, og fem kvarter (75 min.) i en studiegruppe. Vi har forsøgt at sikre, at de fungerer for en bred vifte af forskellige kirkelige og kulturelle sammenhænge. Ikke desto mindre er hver kirke og gruppe jo forskellig, så det er vigtigt, at I afholder forløbet på en måde, som fungerer for jer. Som nævnt ovenfor, vil vi også anbefale, at I skaber rammer for fællesskab og for sang og bøn på en måde, som I føler jer hjemme i. I nogle tilfælde vil deltagerne allerede kende hinanden godt, når de mødes, men i andre grupper kommer deltagerne fra forskellige sammenhænge, og kender ikke nødvendigvis hinanden på forhånd. Tænk over dynamikkerne i gruppen, og hvordan I kan hjælpe deltagerne til at føle sig godt tilpas og til at bidrage frimodigt til samtalerne.

Studiegruppe Vi er klar over, at ledere af en studiegruppe ikke nødvendigvis har tid eller mulighed for at lægge mange ressourcer i at forberede hver enkelt samling. Derfor rummer samlingerne primært: spørgsmål til samtale, et oplæg, der kan læses op, og en hjemmeopgave til næste gang til alle deltagere. Find til hver samling én fra gruppen, som vil finde en god historie eller et godt eksempel på en kirke, der arbejder med integreret mission. Kopiér på forhånd læringsarket til den enkelte samling, og del det ud ved samlingens begyndelse. (Hvis du deler alle ark ud ved første samling, vil nogle givetvis glemme deres ark Den eneste samling, som kræver ekstra forberedelse er tredje samling, hvor du enten skal planlægge en gåtur rundt i lokalområdet eller invitere én som arbejder i nærområdet.

En gåtur i lokalområdet (samling 3) Hvis du vælger, at I skal gå en tur, skal du finde et kort over dit lokalområde (kopiér det eventuelt til alle i gruppen) og planlægge en rute på omkring 2 km. Prøv at gøre ruten varieret, så den går forbi butikker, beboelse, skoler, parker, virksomheder, offentlige bygninger etc. Hvis gruppen består af mere end seks personer, kan du med fordel dele den i to – og planlægge to ruter. Målet med gåturen er at få et friskt og mere grundigt blik på jeres lokalområde – så giv jer god tid, skynd jer ikke! Sørg for at alle forstår formålet med turen. Planen for samlingen giver jer en struktur for drøftelsen, som vi håber, vil gøre jer i stand til at tage ved lære af det, I ser; men føl jer ikke bundet af spørgsmålene. Bed Gud om at guide jer, mens i går, og at henlede jeres opmærksomhed på, hvor han ønsker, at I skal gå hen.

Kursus At afholde et egentligt kursus vil kræve mere forberedelse. Vi anbefaler derfor at være mindst tre til at planlægge og lede det. Her er vores bedste råd.

Forberedelse Vi håber, at vi har gjort en stor del af arbejdet for jer, men forberedelse er alligevel afgørende forud for hver samling.

10 Introduktion – Et passioneret folk

Til hver samling må I sikre jer, at I har • talt sammen om, hvordan stemningen er på kurset, og om der er noget, I har behov for at justere eller gøre for at forbedre deltagernes udbytte og engagement • læst materialet grundigt igennem • besluttet, hvem der leder aftenen og præsenterer de enkelte elementer • besluttet, hvem der holder talen; og at denne er velforberedt • fundet og vejledt facilitatorerne i hver samtalegruppe • udskrevet læringsark til alle • skaffet røde og grønne ark, post-it sedler og hvad der ellers skal bruges til hver enkelt aften Særlige forberedelser: • Til anden samling skal der findes frivillige til rollespillet • Til tredje samling skal der inviteres én, som arbejder i lokalområdet, f.eks. en lærer, politimand eller sundhedsplejerske

Samtale i mindre grupper Ved hver samling går deltagerne på et tidspunkt i mindre samtalegrupper. Spørgsmålene til samtalen står både i oversigten over den enkelte samling og på læringsarkene. Hvis deltagerne ikke kender hinanden, kan det være en fordel at lade samtalegrupperne være de samme fra gang til gang. Kender deltagerne hinanden godt i forvejen, er det også en mulighed at have skiftende grupper. Vælg en facilitator til hver gruppe, som er i stand til at holde samtalen fokuseret og at inddrage alle i det, der tales om. Det er ikke en stor opgave, men det er vigtigt at få gruppen hurtigt i gang med spørgsmålene, fremfor blot at sludre. Facilitatorerne opmuntres til at give deltagerne tid til at tænke over hvert spørgsmål, fremfor selv at komme med udfyldende kommentarer eller svar for at bryde tavsheden. Vær selv til rådighed under samtalerne (frem for lige at få styr på dine noter eller kaffen!), så I som ledere kan gå rundt og hjælpe de grupper, som har opklarende spørgsmål eller har svært ved at få snakken i gang.

Facilitering og lederskab Den måde som forløbet er sat op på, betyder, at det er afhængigt af godt og engageret lederskab. Materialet og dets tema er seriøst, men det er vigtigt at sørge for, at atmosfæren ikke bliver tung men er positiv og inspirerende. Det virker godt at være to om at lede samlingerne, således at der er flere stemmer og personligheder på banen til hver samling.

Hvordan samle deltagere til kurset? Det er helt nødvendigt at ”sælge” kurset i jeres kirke eller organisation for at sikre, at der kommer nogen med på kurset. Følgende muligheder er værd at overveje: • Få præst, menighedsråd og andre, som har et ord at skulle have sagt i jeres kirke eller organisation, til at stå bag og anbefale kurset • Vigtigst: Invitér så mange som muligt personligt! • Sæt fængende, eventuelt provokerende, plakater eller powerpoint-slides op i forbindelse med gudstjenester

Introduktion – Et passioneret folk 11

• Få lov at præsentere kurset efter en eller flere gudstjenester eller møder • Lav en kort præsentationsfilm med god musik, hvor I selv kort fortæller, hvad kurset går ud på, og hvorfor det er vigtigt at deltage • De, som umiddelbart er mest interesseret i dette kursus, befinder sig måske i yderkanten eller uden for jeres kirke eller fællesskab. Sørg for, at de bliver opmærksomme på kurset, ved at annoncere det ved flere på hinanden følgende gudstjenester og ved f.eks. at indrykke en annonce eller sende en pressemeddelelse til lokalavisen

Studiegruppe og kursus Opgave mellem samlingerne En af nøgleopgaverne ved dette forløb er at forbinde teologi og handling. Nogle få råd, der kan hjælpe dig med det som leder: • Præsentér fra forløbets start opgaverne som en klar forventning til deltagerne • Forklar opgaverne som en læringsform – vi forsøger ikke at forandre verden i et ryk, men vi er på udkig efter noget, som kan gøre forløbet konkret og praktisk mellem samlingerne. At praktisere det selv, er den måde, vi lærer allerbedst på • Begynd hver samling med at give deltagerne lejlighed til at fortælle, hvad der kom ud af det, de har gjort for at løse opgaven. Det skaber entusiasme i hele gruppen at høre, hvad andre har oplevet • Sørg hver gang for, at du som leder selv har udført opgaven, så du går foran med et godt eksempel og om nødvendigt kan indlede tilbagemeldingen med selv at fortælle om dine oplevelser

Forberedelse af aktionsdagen Ved et kursus er det nødvendigt at fastlægge dato for aktionsdagen og forberede den før kursets begyndelse. Er I en studiegruppe, kan I med fordel planlægge aktionsdagen i fællesskab. Se afsnittet ”Aktionsdag” for idéer og vejledning.

Bibler I materialet bliver der citeret en række bibeltekster, og de danner også grundlag for gruppesamtalerne. Det er derfor nødvendigt, at alle deltagere er i besiddelse af en Bibel under samlingerne. Sørg for, at der er bibler til alle, eller at deltagerne selv medbringer én. De som har smartphones el.lign. kan bruge bibelen.dk eller bibelen.nu (”Bibelen på hverdagsdansk”).

De praktiske forhold Sørg for at få styr på alle de praktiske forhold i god tid (gerne et kvarter) inden begyndelsen af hver samling. Er kaffen lavet, er der plads nok til alle, er der lyd i mikrofonen, er flipover eller tavle stillet frem med tuschpenne, der virker, er der strøm til computer og videoprojektor, osv.? Det er vigtigt, for at alle deltagere kan føle sig godt tilpas (for nogle betyder det meget), og du / I kan som leder(e) koncentrere jer om deltagerne fra de træder ind ad døren. Der kan ellers hurtigt gå vigtig tid fra samlingen, så sørg for, at have styr på alt det praktiske!

Flere ting at overveje Idéer til velkomst-aktivitet (kursus) For grupper, hvor deltagerne ikke kender hinanden godt, er en velkomst-aktivitet afgørende for at skabe en god og engageret atmosfære. Selv i grupper, hvor deltagerne kender hinanden, hjælper aktiviteter ofte til, at alle føler sig inkluderet og afslappede. 12 Introduktion – Et passioneret folk

Den indledende aktivitet ved første samling handler om at bede folk stille sig i en cirkel i rækkefølge efter, hvordan de svarer på et enkelt spørgsmål. Hensigten er at få folk til at bevæge sig mellem hinanden og tale sammen for at finde ud af, hvor de hver især skal stå. Vi har foreslået nogle spørgsmål; måske er der andre spørgsmål, som vil passe bedre til jeres gruppe: • Hvornår har du fødselsdag? • Hvornår vågnede du i morges? • Hvor længe har du boet i dette område? • Hvor høj er du? Det gode ved denne aktivitet er, at det giver en (succes!) oplevelse af at samarbejde, og at alle kommer ind i en cirkel, så det er let at høre, hvad der bliver sagt, og at se den, som taler. At få lejlighed til at tale om sig selv på en afslappet måde og at blive lyttet til bekræfter alle i, at I er tilstede som ligeværdige deltagere.

Fodvaskning og skriftemål Der findes to traditionelle kristne praksisser, som kan hjælpe jer med at få udfordringerne fra forløbet endnu mere ind under huden. I kan afholde en fodvasknings-ceremoni. Jesus vaskede sine disciples fødder (Joh 13). Det var en symbolhandling, der skulle vise, at han ville tjene dem. På samme måde kan I vaske hinandens fødder som en hjælp til at tænke over Jesus’ ydmyghed og hans befaling til os om at tjene verden. Det kan måske kræve overvindelse for nogle, men denne ceremoni kan blive en meget kraftfuld og vigtig del af forløbet. Vi vil derfor opfordre jer til at gøre dette, gerne ved afslutningen af tredje eller fjerde samling, forud for aktionsdagen. Det er også en kendt, traditionel kristen praksis at gå til skriftemål. I kan holde det som et fælles skriftemål, hvor der er tid til, at alle i stilhed over for Gud kan bekende deres medskyld i andres nød og den sociale uretfærdighed. Herefter lægger én person – det kan med fordel være en præst eller tilsvarende – hånden på hver enkelt deltagers hoved eller skulder og tilsiger syndernes forladelse. I finder en liturgi for skriftemål bagerst i Den danske Salmebog. Skriftemålet kan med fordel holdes ved afslutningen af femte eller sjette samling, forud for den sidste samling. Se også den liturgi, som afslutter Samling 6.

Introduktion – Et passioneret folk 13

Ressourcer og forslag til videre læsning Internettet Der findes en række ressourcer på nettet, hvor I kan finde netværk og mere inspiration til at arbejde med integreret mission og social retfærdighed: www.dmr.org www.danskdiakoni.dk www.korsvej.dk / www.korsvei.no www.church-poverty.org.uk www.serveuk.org www.micahnetwork.org

Bøger På dansk kan særligt nævnes: Andreas Østerlund Nielsen (red.), Holistisk teologi – mission – praksis. Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 3-4, 2013 (Menighedsfakultetet) Christopher J. Wright, Guds Folks Mission (Lohse) Desmond Tutu, Gud er ikke kristen – og andre provokationer (Boedal); Tilgivelsens bog (Kristeligt Dagblads Forlag) Jeppe Bach Nikolajsen (red.), Missional kirke: En introduktion (Kolon) Lausannebevægelsen, Cape Town Erklæringen: Et kald til at tage del i Guds mission (Lohse) Mark Scandrette, Jesus-vejen: Om sammen at udforske livet i kærlighedens rige (Boedal) Mogens S. Mogensen, ”Kirkerne i mission og udvikling: Kan religion være fremmende for udvikling.” I Lene Sjørup, (red.), Udviklingsteologi. Den tredje Verden og teologi i dag (Syddansk Universitetsforlag) Mogens S. Mogensen (red.), Diakoni og udvikling i kirke og mission. Ny Mission 12, 2007 Shane Claiborne, Den uimodståelige revolution (Boedal) På engelsk findes der et væld af bøger, der er relevante for emnet. Her er blot nævnt et lille udvalg: Brian Woolnough og Wonsuk Ma (red.), Holistic Mission: God’s Plan for God’s People (Regnum) Bryant L. Myers, Walking with the Poor (Orbis) Chris Sugden og Vinay Samuel (red.), The Church in Response to Human Need (Regnum) Marijke Hoek og Justin Thacker (red.), Micah’s Challenge: The Church’s Responsibility to the Global Poor (Paternoster) N.T. Wright, Surprised by Hope (SPCK) Richard Stearns, The Hole in Our Gospel (Thomas Nelson) Ron Sider, Just Politics: A Guide for Christian Engagement (BrazosPress) Ron Sider, One-Sided Christianity? Uniting the Church to Heal a Lost and Broken World (Zondervan)

14 Introduktion – Et passioneret folk

Stephanie Dietrich og Knud Jørgensen, Diakonia As Christian Social Practice: An Introduction (Regnum) Tetsunao Yamamori og C. René Padilla (red.), The Local Church, Agent of Transformation: An Ecclesiology for Integral Mission (Ediciones Kairos) Tim Chester (red.), Justice, Mercy and Humility: Integral Mission and the Poor (Paternoster) Tim Chester, Good News to the Poor? (IVP) Timothy Keller, Generous Justice: How God’s Grace Makes us Just (Hodder)

Hvor får du hjælp? Hvis du har spørgsmål eller problemer i forbindelse med at afholde forløbet, er du meget velkommen til at kontakte nedenstående for at få råd og vejledning: Andreas Østerlund Nielsen, koordinator for integreret mission, Dansk Missionsråd. Tlf.: 73 56 12 57, mail: aon@teologi.dk. Jonas Jørgensen, generalsekretær, Dansk Missionsråd. Tlf.: 81 72 40 07, mail: jaj@dmr.org. For nærmere information om materialet og Dansk Missionsråds satsning på integreret mission, se www.dmr.org/integral-mission.

Introduktion – Et passioneret folk 15

Samling 1 Grundlag Integreret mission hviler pĂĽ et solidt teologisk grundlag

16 samling 1 â&#x20AC;&#x201C; Grundlag

Kursus Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan?

Samling 1 består af: Velkomst- Sang og aktivitet bøn 25 min.

Brainstorm 10 min

Introduk- Historie tion til kurset

10 min.

Bibeloplæg

5 min.

Samtale

15 min.

5 min.

Opgave til næste gang

30 min.

5 min.

Til denne samling har du brug for: Flipover eller tavle og tuschpen. Kopier af læringsarket til deltagerne.

samling 1 – Grundlag 17

1. Velkomst-aktivitet – 25 min. Vi anbefaler at begynde med en aktivitet, der involverer hele gruppen, da det hjælper folk til at lære hinanden lidt bedre at kende. Forklar gruppen, at du om et øjeblik vil bede dem om at arrangere sig i en cirkel. De skal stille sig i rækkefølge efter, hvor længe de har været involveret i denne kirke (eller noget tilsvarende). Til venstre for dig stiller sig den, som har været med kortest, og til højre, den som har været med længst. Hver enkelt er således nødt til at tænke efter, hvor længe, de har været tilknyttet kirken, og derpå at tale med hinanden for at finde det rigtige sted at stå. Når alle står i cirklen (forhåbentligt på det rigtige sted!), beder du alle om at præsentere sig selv og fortælle, hvor længe de har været involveret i kirken. Du kan også opfordre dem til at fortælle, hvorvidt de bor i lokalområdet, og hvis ja, hvor længe, de har boet her. (Hvis der er mange deltagere, og I allerede har brugt mere end 20 min., gå da videre til pkt. 2 Sang og bøn). Bed nu gruppen om at omorganisere sig, denne gang (for eksempel) efter hvilken salme (i Den danske salmebog), der er deres favorit (hav et par salmebøger ved hånden til at finde numre i!). Når de har gjort dette, beder du alle om kort (i én sætning) at fortælle, hvorfor dette er deres favoritsalme.

2. Sang og bøn – 10 min. Syng en salme og bed Fadervor sammen, eller bed en bøn for aftenen og brug tid på at synge nye og gamle lovsange, der priser Gud for hans almagt og omsorg. Find en form, der føles naturlig i jeres sammenhæng. Forslag til salme / sang: DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre; FS 22 Det folk, som bor i mørkets land.

3. Introduktion til kurset – 5 min. Byd alle hjerteligt velkommen til kurset og forklar, hvorfor kirken har besluttet at afholde dette kursus. Opsummér kursets mål, som er inspireret af Mika 6,8: ”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med din Gud.” Kursets mål er at: • udvide vores teologiske forståelse af, at Gud bekymrer sig om mænd, kvinder og børn, der er lider under fattigdom – og hans længsel efter en verden fyldt af retfærdighed, barmhjertighed og ydmyghed • udruste os til praktisk handling, så vi er repræsentanter for retfærdighed, barmhjertighed og ydmyghed overfor Gud Forklar, hvordan kurset fungerer: Hver samling vil bestå af sang og bøn, en aktivitet, en historie, et bibel-oplæg, gruppesamtale og en opgave frem til næste samling. Understreg vigtigheden af ”hjemmeopgaven.”

18 samling 1 – Grundlag

Præsentér også aktionsdagen. Sørg for, at alle får datoen i deres kalender og har en klar idé om, hvad der skal foregå.

4. Historie – 5 min. Forbered at fortælle kort om en kirke eller gruppe, som har taget praktiske konsekvenser af at have overvejet, hvorfor kirken eksisterer. Bed deltagerne om at notere på deres ark, hvad der inspirerer eller udfordrer dem.

5. Brainstorm – 10 min. Bed alle om at nævne fortællinger eller passager i Bibelen, der taler om Guds hjerte for retfærdighed. Notér alle forslagene på flipover / tavle.

6. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om det teologiske Grundlag nedenfor. b) Hold dit eget oplæg om det teologiske Grundlag (på basis af nedenstående forslag).

7. Samtale – 30 min. I mindre grupper: Se på Lukas 4,14-21 og drøft følgende spørgsmål: • Hvilken slags forandring lover Jesus at bringe? (I kan eventuelt overveje, for eksempel, hvorvidt denne forandring er åndelig, emotionel, fysisk eller relationel). • Hvordan svarer det til den historie, I har fået fortalt? • Hvordan svarer det til, hvad jeres kirke tilbyder mennesker? Bed hver gruppe om i plenum at gengive deres vigtigste overvejelse fra drøftelsen. (For vejledning i at facilitere gruppesamtalerne, se introduktionen ovenfor).

8. Opgave til næste gang – 5 min. Præsentér for gruppen, at de ved hver samling vil blive bedt om at udføre en opgave inden næste samling. Det er en afgørende del af kurset. Opgaven vil nogle gange udfordre vores komfortzone, men disse opgaver er blevet afprøvet af en lang række kirker og har ofte vist sig at være den mest inspirerende og udfordrende dimension ved kurset. Så bare klø på! Inden næste samling: Tal med en ven, kollega eller slægtning, som ikke er (en kirkeligt aktiv) kristen om disse to spørgsmål: • Hvad synes du, er kirkens vigtigste opgaver? • Hvad mener du, var Jesus’ vigtigste budskab? Vær parat til at gengive, hvad I har talt om, ved næste samling.

samling 1 – Grundlag 19

Bibel-oplæg – 15 min. Læringsmål • Gud handler i verden – ved skabelsen og ved frelsen • Gud skabte en verden fuld af muligheder og med sunde relationer • Den verden er nu ramponeret og mærket af synden. Synden har begrænset mulighederne og forvredet relationerne mellem natur og mennesker og mennesker imellem og det enkelte menneskes forhold til sig selv • Gud genopretter sin gode verden gennem historien. Det gør Gud gennem et pagtsfolk – først Israel og nu hans messianske folk, Kristi kirke • Det liv, som Gud ønsker for os, er et genoprettet liv, et befriet og retfærdigt liv • Personlig og kollektiv hellighed kommer til udtryk i barmhjertighed og i passion i kampen for retfærdighed

Oplæg Hvor vigtigt er det? Det er vigtigt for os som kristne at opdage, hvordan Bibelen taler om vores rolle som kirke i verden. Det er derfra vores inspiration til at møde verdens udfordringer kommer. Et tema, som fylder i vores verden i dag, er den uretfærdige fordeling af goder, livsvilkår og muligheder. Hvor vigtigt er det spørgsmål for Gud? Bibelen svarer ved at fortælle en historie: Historien om, hvordan forholdet er mellem Gud og verden, og om hvordan Gud udfører sin mission og sin store genoprettelsesplan gennem historien og sammen med et folk. Det er også en historie om, hvordan forholdet til Gud hænger sammen med forholdet til andre. Lad os se nærmere på den historie.

Skabelse, syndefald og pagt Vi ved, at Gud i begyndelsen skabte himmelen og jorden. I en kosmisk og kreativ handling, som langt overgår vores fatteevne, skabte Gud alt af intet. Han skabte verden med dens mangfoldighed af liv, fuld af muligheder og i harmoni. Han skabte en verden, som selv kunne være kreativ. Gud skabte mennesker i sit billede. Han skabte dem til at bære noget af hans autoritet og nærvær i verden. Gud velsignede mennesker og indsatte dem som forpagtere af det skabte. Vores opgave som forpagtere var at få Guds verden til at udfolde sig, blomstre og nå sit fulde potentiale. Denne opgave hænger tæt sammen med det, som Bibelen taler om som at ’vandre med Gud.’ Som vi også ved – og erfarer – så modsatte allerede de første mennesker sig opgaven. I stedet for at følge Guds bud gjorde de oprør ved at følge deres egen vilje. Hvad der fulgte, var syndefaldet og de stridigheder og ulykker og den smerte, ødelæggelse og død, som Bibelen beskriver (1 Mos 3-11). Guds skabelsesvision og opgave til menneskene som forpagtere blev forvrænget til ukendelighed. Menneskene adskilte sig selv fra Gud og dermed fra livet. Menneskene vænnede sig til lidelsen, ødelæggelsen og døden. Kærligheden til Gud og til livet forsvandt, og apatien indfandt sig. Apati er imidlertid ikke en af Guds egenskaber. Tværtimod er Gud i Det gamle Testamente en Gud med passion for sin skabning og for sit folk. Gud går med sit folk. Han blev vred over deres tåbelighed og synd. Hans vrede er udtryk for hans krænkede kærlighed. Gud begynder med en ukendt ældre landmand, i hvad der nu er Irak. Gud taler til ham og siger:

20 samling 1 – Grundlag

”Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.” (1 Mos 12,2-3) Guds løfte og Guds pagt med Abraham peger på hans rolle som stamfader til et særligt folk, der skal blive til en velsignelse for alle på jorden. Velsignelsen stopper ikke ved folket, men sigter altid på at nå bredere ud. Opgaven for Abraham og hans efterkommere var at blive et folk, der som Gud selv var passioneret for livet. Et folk der var et lys for nationerne, en demonstration af, hvad det betyder at kende Gud og at leve livet, sådan som det var ment til at skulle leves.

Folket og udfrielsen Guds nærhed opleves i hele sin bredde i pagten med Israel: Gud ’gifter’ sig med sit folk, og folket bliver Guds hustru. Forholdet er passioneret, og Gud gør sig sårbar i forhold til folket i kraft af sin kærlighed. Guds passion er frihed fremfor slaveri, og liv fremfor død. Udfrielsen af Egypten er derfor central for at forstå rødderne til den bibelske teologi om passion og barmhjertighed. Israelitternes slaveri i Egypten førte til et skrig til Gud om retfærdighed og befrielse. Da talte Gud til Moses, og gennem udfrielsen og lovene på Sinaj forstod folket, hvad det ville sige at være Guds folk, og hvilken opgave Gud havde givet dem. På den måde blev udfrielsen fra Egypten grundlaget for deres identitet som Guds folk. Israels lidelse er også Guds lidelse. Gud lider med Israel. Han går med sit folk ud af Egypten, ud i ørkenen. Folkets tro på Gud, som lider med dem, bevarer dem fra selvødelæggelse og selvopgivelse. Når vi erfarer det dybeste plan af vores lidelse som Guds lidelse, så kan vi heller ikke vælge apatien. Vores egen lidelse, som enkeltpersoner, får en ny og dybere mening i Guds passion for en fri verden, for liv fremfor død. I 2 Mos 19 taler Gud til Israels folk og kalder dem til at være et ”kongerige af præster.” I det gamle Mellemøsten var præster formidlerne mellem Gud og mennesker. Præsterne repræsenterede folket i forhold til Gud og Gud i forhold til folket. Når Gud vælger en nation af forhenværende slaver til et præsteligt folk, så er det en demonstration for verden af Guds prioriteter. Folket får også loven. Det er en lov, som strukturerer livet mellem Gud og folket, og mellem mennesker. Gud ønsker et passioneret folk, som lever i sunde relationer til hinanden, og som tager sig af de fattige, de forældreløse, de fremmede og enkerne. Gud lærer folket om rimelige økonomiske principper, hvor ressourcer deles ligeligt, og hvor gæld eftergives og landet gives tilbage til de oprindelige ejere hvert 50. år. Gud ønsker et samfund, som ikke er forkrøblet af gæld, eller hvor nogle sulter, mens andre fråser. Disse love bidrog derfor til ligheden i det tidlige israelitiske samfund. Der er en pædagogisk pointe i det samfund, som lovene giver anledning til: ”I skal følge dem [lovene] omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: »Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk!” (5 Mos 4, 6)

Profeterne og spørgsmålet om retfærdighed En vigtig indikation på pagtsforholdet er altså samfundsforholdene. Profeterne i de gammeltestamentlige skrifter forstår sig selv som pagtens talsmænd. De minder folket om velsignelsen ved at holde pagten med Gud og om forbandelsen ved at bryde den. De minder om, at når loven glemmes, så undertrykkes de fattige, de fremmede foragtes, og folket tilbeder andre guder. Religiøse ceremonier bliver til tomme ritualer, og landets ledere magter ikke at udøve retfærdighed eller forsvare de svage.

samling 1 – Grundlag 21

Gud sendte profeter som Esajas, Jeremias, Amos og Mika. De mindede folket om Guds passion for retfærdighed. Forenklet sagt havde profeterne to hovedopgaver: For det første at tale mod afgudsdyrkelsen. Afgudsdyrkelsen bestod både i, at de tilbad andre guder, og i, at de ikke elskede Gud af hele deres hjerte. Konsekvensen var i begge tilfælde, at folket glemte deres mission og identitet. For det andet at tale mod uretfærdighed. Uretfærdigheden kom til udtryk i manglende kærlighed til næsten såvel som i, at de tolererede undertrykkelse, selviskhed og ødelæggelse af forholdet mellem mennesker. Esajas siger: ”Bring ikke flere tomme afgrødeofre, røgelsesoffer væmmes jeg ved. Nymånedag og sabbat, festforsamling – jeg kan ikke udholde festdag og ondskab; jeg hader jeres nymånedage og fester, de er blevet en byrde, jeg ikke kan bære. Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene; hvor meget I end beder, hører jeg det ikke. Jeres hænder er fulde af blod, vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag!” (Es 1, 13-17) Evnen til at føle med andre og til relationer med andre er central i Esajas’ forståelse af Gudsforholdet. Følelsen er her ikke blot passiv, men noget aktivt, en passion. Fællesskabet med andre og opgøret med umenneskeligheden involverer livet i dets teologiske, politiske, økonomiske, kulturelle og biologiske dimensioner. Evnen til at føle med andre er den profetiske evne, som kristne bidrager til samfundet med. Den kristne menighed er ikke kun kirke ’for’ nogle, men kirke ’sammen med’ andre.

Lidelse, frelse og genoprettelse Den vigtigste ressource i vores kristne tradition til at belyse spørgsmålet om karakteren af kirkens mission og opgave er naturligvis Jesus’ eget liv og virke. Centralt i Jesus’ egen mission stod hans passion: hans villighed til at tjene og lide (Fil 2). Vi forstår imidlertid ikke Jesus’ historie som den passionshistorie, den egentlig er, hvis vi blot ser lidelsen som endnu en trist skæbne blandt mange andre triste skæbner. Vi forstår kun Jesus’ lidelse, hvis vi forstår den passion, som ledte ham og førte ham gennem lidelsen. I Jesus’ lidelse ser vi Guds passion, og her begynder også vores egen passion. Det er i historien om Jesus’ lidelse, at jeg ser Guds smerte, og opdager mit eget livs smerte, som jeg har undertrykt eller projiceret over på andre. Omsorgen for de nødstedte, de fremmede, enkerne og de syge var naturlig i Jesus’ tjeneste, når vi ser den som en fortsættelse og fuldendelse af den pagt, som Gud indgik med Israel. Jesus var en 22 samling 1 – Grundlag

bedre søn end Israel nogensinde formåede at være. Jesus’ tjeneste og budskabet om hans lidelse – evangeliet – var derfor virkelig en god nyhed for de marginaliserede, syge, svage og fattige (Matt 11). Evangeliet kunne ikke være andet, end det som Jesus’ tjeneste og passion er, hvis det skulle have været en god nyhed. Det nye liv som Jesus forkyndte og inviterede til – Gudsriget – omfattede både sjæl og legeme. Jesus’ mission var i den forstand ’integreret’ og den forandring som han søgte var ’holistisk.’ Hvad er det ved Jesus’ liv der bliver ved med at tale til os? Det er ikke en bestemt mirakelhistorie men helheden af et passioneret liv. Jesus’ liv er et liv i passioneret tjeneste og i længsel efter frelse og genoprettelse. Ikke frelse forstået som en sjæl i himlen udfriet fra smerte, men fuldendelsen af Guds riges gennembrud i denne verden. Jesus’ liv er formet, ikke blot af en vision for et liv efter døden, men af viljen til liv allerede før døden – ja, vi kunne sige: livet modsat døden. Der hvor syge helbredes, spedalske og prostituerede accepteres og synder tilgives snarere end straffes, dér er livet tilstede. Befriet liv, genoprettet liv, guddommeligt liv – frelsen – er kommet nær. Hvor Jesus er, dér er livet. Det som karakteriserer livet hos Jesus, er ikke forsikringen om det hinsidige. Men det er håbet om en fremtid, som hænger sammen med Jesus’ menneskelighed, hans ’kommen-i-kødet’, hans genoprettelse af mennesket, accepten af de undertrykte og genoprettelsen af relationer. Derfor finder vi i Jesus’ selskab alle dem, der mangler menneskelighed: de dæmonbesatte, de uhelbredeligt syge, de lamme, de blinde, de døde. Vi ser dem sammen med Jesus, og vi ser, hvordan de der hos ham finder livet igen.

Konklusion Som kristne er vi en del af historien om den passionerede Gud og den lidende Jesus. Hvis vi vil leve i pagt med den passionerede Gud, så kan vi heller ikke være apatiske. Hele vores liv må da være formet af sympati og barmhjertighed. Vi lider med Guds lidelse i verden, og vi jubler med Guds glæde over verden. Vi må lade os forme til et passioneret folk, for hvem sunde relationer og tro ikke kan isoleres fra forholdet til de fattige, de forældreløse, de fremmede og enkerne.

samling 1 – Grundlag 23

Læringsark Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan?

Historie Hvad inspirerer eller udfordrer dig?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt

Folket og udfrielsen

Profeterne og spørgsmålet om retfærdighed

Lidelse, frelse og genoprettelse

24 samling 1 – Grundlag

Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21 Hvilken slags forandring lover Jesus at bringe?

Hvordan svarer det til den historie, I har fået fortalt?

Hvordan svarer det til, hvad jeres kirke tilbyder mennesker?

Opgave til næste gang Inden næste samling: Tal med en ven, kollega eller slægtning, som ikke er (en kirkeligt aktiv) kristen om disse to spørgsmål: 1. Hvad synes du, er kirkens vigtigste opgaver?

2. Hvad mener du, var Jesus’ vigtigste budskab?

Vær parat til at gengive, hvad I har talt om, ved næste samling.

samling 1 – Grundlag 25

Studiegruppe Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Tidsforbrug: ca. 75 min.

1. Velkomst-aktivitet – 10 min. Bed alle i gruppen om at svare på dette spørgsmål: Hvad har retfærdighed (i politisk, juridisk forstand) at gøre med at være kristen? eller Se på billedet af São Paulo på og drøft: • Hvilke følelser vækker det? • Hvordan tror du, at Jesus ville reagere?

3. Introduktion til forløbet – 5 min. Hvis gruppen ikke ved meget om forløbet, fortæl da lidt om forløbet og, at det er inspireret af Mika 6,8: ”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med din Gud.” Forløbets mål er at: • udvide vores teologiske forståelse af, at Gud bekymrer sig om mænd, kvinder og børn, der er lider under fattigdom – og hans længsel efter en verden fyldt af retfærdighed, barmhjertighed og ydmyghed • udruste os til praktisk handling, så vi er repræsentanter for retfærdighed, barmhjertighed og ydmyghed overfor Gud

26 samling 1 – Grundlag

Forklar, hvordan forløbet fungerer. Hver samling vil bestå af: sang og bøn, en aktivitet, en historie, et bibel-oplæg, gruppesamtale og en opgave frem til næste samling. Understreg vigtigheden af ”hjemmeopgaven.” Præsentér også aktionsdagen. Gå efter at finde en dato, der passer gruppen. Det kan I med fordel aftale allerede ved denne første samling. Sørg for, at alle får datoen i deres kalender og har en klar idé om, hvad der skal foregå.

4. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om det teologiske Grundlag ovenfor. b) Hold dit eget oplæg om det teologiske Grundlag (på basis af ovenstående forslag). Bed deltagerne om at notere på arket, hvad der inspirerer eller udfordrer dem.

5. Samtale – 30 min. • Hvordan vil I opsummere Guds mission i verden? • Se på Luk 4,14-21. Hvilken slags hjælp eller indgriben hævder Jesus, at han er salvet til at bringe? (I kan eventuelt overveje, hvorvidt denne forandring er åndelig, emotionel, fysisk eller relationel). • Bringer I de samme gode nyheder til andre, som Jesus gjorde?

6. Opgave til næste gang – 5 min. Inden næste samling: Tal med en ven, kollega eller slægtning, som ikke er (en kirkeligt aktiv) kristen om disse to spørgsmål: • Hvad synes du, er kirkens vigtigste opgaver? • Hvad mener du, var Jesus’ vigtigste budskab? Vær parat til at gengive, hvad I har talt om, ved næste samling.

samling 1 – Grundlag 27

SĂŁo Paulo, Brasilien, 2005

28 samling 1 â&#x20AC;&#x201C; Grundlag

samling 1 â&#x20AC;&#x201C; Grundlag 29

Læringsark Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan?

Historie Hvad inspirerer eller udfordrer dig?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt

Folket og udfrielsen

Profeterne og spørgsmålet om retfærdighed

Lidelse, frelse og genoprettelse

30 samling 1 – Grundlag

Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21 Hvordan vil I opsummere Guds mission i verden?

Hvilken slags hjælp eller indgriben hævder Jesus, at han er salvet til at bringe? (I kan eventuelt overveje, hvorvidt denne forandring er åndelig, emotionel, fysisk eller relationel)

Bringer I de samme gode nyheder til andre, som Jesus gjorde?

2. Hvad mener du, var Jesus’ vigtigste budskab?

Vær parat til at gengive, hvad I har talt om, ved næste samling.

samling 1 – Grundlag 31

Samling 2 mission Vi er kaldet til integreret mission

mission 32 samling 21 â&#x20AC;&#x201C; Grundlag

Kursus Ved denne samling rejser vi spørgsmålet: ”Hvad er vores mission?” Vi vil overveje de forskellige måder, vi forstår mission på, og hvad der afholder os fra at reagere på fattigdom og uretfærdighed. Dernæst skal vi se på Jesus’ liv for at se, hvordan han forstod sin mission. Vi introducerer til slut tanken om integreret mission.

Samling 2 består af: Feedback på opgave fra sidst 10 min.

Spørgsmål 10 min.

Sang og bøn

Rollespil

10 min.

Bibeloplæg

20 min.

Samtale

15 min.

30 min.

Historie

5 min.

Opgave til næste gang 5 min.

Til denne samling har du brug for: Flipover eller tavle og tuschpen, post-it sedler og væg til ophængning, fem frivillige til rollespil, røde og grønne kort (A5) til alle.

samling samling 1 –2Grundlag – mission 33

1. Feedback på opgave fra sidst – 10 min. Bed deltagerne om at fortælle, hvad de har lært af deres samtale med en ven, slægtning eller kollega. Du kan bede deltagerne om at dele deres opdagelser i par eller mindre grupper, og derpå bede nogle få om at fortælle i plenum, hvad de har talt om. Hvad er de største forskelle mellem, hvad I selv mener, er kirkens vigtigste opgaver og Jesus’ vigtigste budskab, og det, som dem I har talt med, svarede?

2. Sang og bøn – 10 min. Syng en salme og bed Fadervor sammen, eller bed en bøn for aftenen og brug tid på at synge nye og gamle lovsange. Forslag til salme / sang: DDS 364 Al magt på jorden og i Himlen; FS 167 Vi vil så kærlighed.

3. Rollespil og samtale – 20 min. Mål: at opdage de forbehold, spørgsmål og holdninger, som vi allerede har i forhold til mission og i forhold til at reagere mod uretfærdighed og på behov i lokalsamfundet. Du skal bruge: Flipover eller tavle og tuschpen, fem deltagere til at udføre et rollespil (de skal gerne have mulighed for at forberede sig på forhånd!)

Før rollespillet Vi anbefaler at spørge personer, som er i stand til at kaste sig ud i improvisation efter behov. Kopiér hele sektionen nedenfor og udlevér den til deltagerne i rollespillet på forhånd. Instruér resten af gruppen i, at de skal være observatører og lægge mærke til, hvilke holdninger til mission, der kommer frem i samtalen. Situation: Et møde for menighedsrådsmedlemmer eller ledere fra kirken / gruppen, hvor de drøfter, hvorvidt dette kursus (Et passioneret folk) skal afholdes eller ej. Den person, som spiller karakteren Peter, introducerer rollespillet ved at sige: Peter: Godt, vi modtog en præsentation af kursusmaterialet ”Et passioneret folk,” som jeg har sendt ud til jer. I dag mødes vi for at beslutte, om det er et kursus vi skal afholde. Hvad tænker I om det…?

Karakterer: Peter er menighedsrådsformand / præst og leder mødet. Han er interesseret i kurset men er ikke sikker på, hvor populært det vil være i kirken. Han ved at retfærdighed er et stort tema i Bibelen, men han er usikker på, hvordan det skal relateres til et kristent liv og er endnu mere usikker på, hvad en lokal kirke / et sogn kan gøre ved det i det hele taget. Han vil gerne høre, hvad de andre tænker. Sig f.eks.: Når én person har meldt en holdning ud, kan du sige til vedkommende ”det er interessant, det du siger” og henvendt til hele gruppen: ”Hvad mener I andre om det?” Lars er overbevidst om, at menneskers grundlæggende behov i Danmark (og i hele verden) er at blive kristne. Han vil kun være interesseret i et kursus, som har til formål, at mennesker bliver ”frelst”; ellers er det sandsynligvis spild af tid. Han voksede selv op i en socialt udsat familie og mener, at det gælder om for hver enkelt at arbejde sig op ved hårdt arbejde, sådan som han selv har gjort. Sig f.eks.: ”Folk skal blive kristne. Det bliver de ved at høre Ordet og sige ja til Jesus.” – ”Socialt arbejde kan opsluge al vores tid. Vi må prioritere vores tid og fokusere på at fortælle folk

mission 34 samling 21 – Grundlag

om Jesus, så de kan tage imod ham som deres frelser.” – ”Staten har ansvaret for de socialt udsatte, ikke kirken.” Ellen føler sig i stigende grad bekymret over det, som sker i samfundet. Hun er bange for, hvad det betyder for hendes børn. Hun er på ingen måde sikker på, at kirken skal engagere sig i det omgivende samfund. Det kunne bringe uro og gøre kirken til et mindre trygt sted at være. Hun føler, at der er meget mere, som kunne gøres for dem, som er i kirken. Sig f.eks.: ”Jeg tror, det vil skabe uro – også for børnene – hvis vi tiltrækker for mange skæve eksistenser.” – ”Der er mange i vores kirke, der selv har problemer. Dem må vi hjælpe først.” Søren ønsker at hjælpe andre, fordi han tror på, at kirken skal være et sted med omsorg og barmhjertighed. Han har haft en privilegeret opvækst og ønsker at hjælpe mennesker, hver gang han har mulighed for det. Han ville elske at se kirken igangsætte flere praktiske projekter for at hjælpe mennesker omkring ham. Han er dog en smule betænkelig ved al den snak om ”retfærdighed.” For ham lyder det for politisk, og det er ikke kirkens opgave. Sig f.eks.: ”Jeg har selv haft en god opvækst og vil gerne dele ud af mit overskud gennem praktisk hjælp.” – ”Jeg synes, det er en god idé at lave et suppekøkken for hjemløse. På den måde give dem en praktisk håndsrækning; men jeg synes ikke, at vi skal til at blande os i den offentlige debat om f.eks. hjemløses forhold i Danmark, vi er jo ikke et socialistisk parti.” Louise er vred over den sociale uretfærdighed både lokalt og globalt. Hun føler, at de fleste i kirken er ligeglade med, at mange mennesker lever i fattigdom. Hendes tro på Gud er stærk, men hun synes, at kirken i for høj grad bare er en hyggeklub for de velfungerende og velbjergede. Hun ved godt, at hun nogle gange går for langt og distancerer sig selv i forhold til de andre, men hun ønsker at være tydelig med, hvad hun tror på. Sig f.eks.: ”Se rundt, vi er alle fra middelklassen. Kirken er blevet en hyggeklub!” – ”Vi glemmer de fattige, fordi vi er optaget af os selv.” – ”Jesus var optaget af de fattige, og det skal vi også være.” – ”Næstekærlighed skal være konkret handling.”

Efter rollespillet Bed hele gruppen om at udpege hver karakters primære anliggende. Skriv disse på flipover / tavle ved siden af hvert navn. Bed gruppen om at foreslå andre synspunkter, som personer i jeres kirke kunne have i relation til spørgsmålet om mission og retfærdighed (f.eks. én, som synes det er en god idé, at kirken involverer sig i dette, men selv har for travlt til at engagere sig). Tilføj to eller tre nye karakter til de fem, I allerede har. Giv hver karakter et navn. Din flipover / tavle kan se ud noget i den her retning: Lars Ellen Søren Louise Jens Majbritt

Evangelisation skal forblive det vigtigste Frygter samfundets indflydelse på kirken Kirken må ikke blive politisk Brændende passion for retfærdighed, og frustration over andre Har travlt – gør allerede meget for kirken Kan ikke se nogen reel fattigdom eller store behov i lokalsamfundet

samling samling 1 –2Grundlag – mission 35

Derefter… Bed deltagerne om at tale sammen to og to om, hvilken karakter de bedst kan identificere sig med, og hvorfor. Bed dem skrive navnet på den karakter på en post-it seddel. Saml sedlerne sammen og sæt dem op, f.eks. på en væg. Anden halvdel af øvelsen hjælper til at identificere gruppens største forbehold i relation til kursets tema. Husk, at ingen fiktiv karakter vil ramme præcist, hvor deltagerne er. Målet er at få deltagerne til at tænke efter: ”Hvilken indgangsvinkel har jeg til disse spørgsmål?”

4. Historie – 5 min. Forbered selv eller bed én af deltagerne om at forberede at fortælle kort om en kirke eller gruppe, som har engageret sig i sit lokalområde og / eller i bekæmpelse af fattigdom og social-politisk-økonomisk uretfærdighed.

5. Spørgsmål – 10 min. Bed deltagerne om at drøfte følgende spørgsmål i mindre grupper: Hvordan definerer vores kirke ”mission”? Giv dem omkring fem minutter til at gøre dette og brug derefter de næste fem minutter til at høre nogle af deres forslag. Mind dig selv om, at vi alle har forskellige oplevelser og erfaringer med kirken, og alle deltagernes forskellige opfattelser har gyldighed.

6. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om Mission nedenfor. b) Hold dit eget oplæg om Mission (på basis af nedenstående forslag).

7. Samtale – 30 min. I mindre grupper: Se igen på Mika 6,6-8 og drøft følgende spørgsmål: • Synes I, at nogen sider af mission er vigtigere end andre? • Hvis Jesus var med i jeres kirke, hvilke aktiviteter tror I så, han ville bruge sin tid på eller involvere sig i? • Hvordan kan jeres kirke udtrykke Guds kærlighed på en mere ”integreret” måde overfor jeres lokalsamfund?

8. Opgave til næste gang – 5 min. Inden næste samling: • Se i jeres lokalavis og find en overskrift eller historie, som fremhæver et behov i jeres lokalsamfund. Det kan være hvad som helst, der illustrerer en aktuel problemstilling i jeres lokalsamfund. Skriv eller hæft dette på det røde kort • Overvej, hvad du mener, er jeres kirkes særlige styrker. Hvad er I virkeligt gode til, eller hvilke ressourcer er i velsignet med? Skriv en vigtig styrke på et grønt kort (det behøver ikke at relatere til, hvad du skrev på det røde kort) Husk at medbringe kortene til næste samling! mission 36 samling 21 – Grundlag

Bibel-oplæg – 15 min. Læringsmål • Mika 6,8 svarer på spørgsmålet om, hvad Gud forlanger af sit folk – at handle retfærdigt, at elske barmhjertighed og vandre ydmygt med din Gud. Verset udgør derfor et vigtigt perspektiv at anskue og forstå vores mission ud fra • Integreret mission er et begreb, som vi bruger til at beskrive Guds og kirkens mission i hele dens fylde, hvor intet er udeladt. Det kræver en aktiv legemliggørelse af Guds kærlighed til mennesker i vores ord, handlinger og væremåde • Guds mission blev mest helt og fuldt legemliggjort gennem det liv Jesus levede. Jesus’ væremåde, ord og handlinger var fuldt integrerede og rodfæstede i kærlighed

Oplæg Det er vigtigt at overveje, i hvor høj grad vores forståelse af mission svarer til Guds intentioner med verden. Afspejler den Jesus’ omsorg for menneskers åndelige, emotionelle, relationelle og fysiske behov? Viser den verden Guds lidenskab for retfærdighed? Ved sidste samling så vi på Guds mission med at genoprette hele jorden til dens fulde og underfulde potentiale. Jesus proklamerede i overensstemmelse hermed, at Guds rige vil bringe forvandling (transformation) og genoprettelse. Markusevangeliet fortæller os, at Jesus begyndte sit virke med at forkynde, at Guds rige var kommet nær. Han gjorde det klart, at alt er under forandring på enhver måde – at hans kongedømme med retfærdige forhold vil være gode nyheder for de fattige, eftersom alt vil blive forvandlet. Jesus påbød os at forkynde dette samme evangelium og at søge Guds rige, med alt hvad vi er og har. Han bad os om at proklamere det, demonstrere det, leve det. Giver Gud os nogle instruktioner for, hvordan skal vi gøre dette? Ja!

Mika 6,8 Hvis vi kigger tilbage til Det gamle Testamente, på Mika 6,6-7, så finder vi, at Guds folk dengang stillede de samme spørgsmål; og de havde selv deres egne forslag: ”Hvordan skal jeg træde frem for Herren og bøje mig for Gud i det høje? Skal jeg træde frem for ham med brændofre, med årgamle kalve? Tager Herren imod væddere i tusindtal, imod oliestrømme i titusindtal? Skal jeg give min førstefødte for min overtrædelse, min livsfrugt for min synd?” Dette var tidens standardreligiøsitet: ofringer, ja endda den kanaanæiske praksis med ofring af børn; men hvad ønsker Gud virkelig? Svaret kommer i vers 8: ”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med din Gud.” samling samling 1 –2Grundlag – mission 37

Retfærdighed, barmhjertighed og ydmyghed – det er, hvad profeten fremhæver som Guds prioriteter. Det er ikke ofte, vi tænker om mission på den måde; hvor passer evangelisation ind på den liste? Lad os se lidt nøjere på Mikas ord og risikere at få udvidet vores horisont for, hvad Gud ønsker af os.

Barmhjertighed Lad os begynde med den anden af disse befalinger, fordi det måske er den tankegang, vi er mest kendt med. Hvordan ser en mission, der elsker barmhjertighed ud? Jesus’ liv gør det klart, at de, som er dedikerede til at følge Gud, vil være et barmhjertighedens og tilgivelsens folk, som viser medfølelse og elsker andre på et personligt plan. Vi er ofte optagede af at opnå positioner, have indflydelse og blive bemærket; men de handlinger, som Jesus lovpriser, er ikke de mest iøjnefaldende. Det er i stedet små kærlighedshandlinger, venlighed og tjenstvillighed – små ”samfundsundergravende” handlinger, der forvandler liv, og som sætter mennesker i stand til at kende Guds kærlighed og at få syn for noget af hans godhed helt tæt på. Evangelierne er fulde af historier om, at Jesus lægger mærke til folk, viser dem kærlighed og inkluderer dem på en meget personlig og imødekommende måde. Jesus’ barmhjertighed er proaktiv – han er ikke bare barmhjertig overfor sine venner, men også overfor dem, som er udenfor. Som Guds kirke er vi omgivet af mennesker med behov for kærlighed og nåde og for at blive inkluderet. Guds mission har ledt os til dem.

Retfærdighed Hvad så med det at handle retfærdigt? Hvad vil det sige for vores mission, at vi også bekymrer os om retfærdighed? Det er let at se tilbage på skabelsesberetningerne og se, at det liv Gud skabte os til, er et liv med retfærdighed og ligeværd, med et ret forhold mellem Gud, menneskeheden og resten af skaberværket. Det er desværre endnu lettere at se, at det ikke er sådan, vores verden ser ud i dag. Beder Gud da virkelig os – hans kirke – om at stræbe efter retfærdighed, også for hele verden? Jesus handlede jo selv først og fremmest på det personlige plan; og er vores primære behov ikke at have en relation til Gud? Det er underligt, at vi i vores forståelse har fået adskilt juridisk og politisk retfærdighed (eng.: justice), som vi forstår som et upersonligt og offentligt ideal, fra det at være personligt retfærdig (i forhold til Gud) (eng.: righteousness), som vi forstår som noget privat og individuelt. I både Det gamle Testamente og Det nye Testamente findes der ord og begreber, som dækker begge betydninger. Denne dobbelttydighed afspejler det faktum, at Bibelen er optaget af, hvad der er rette relationer indenfor alle livssfærer (ikke blot mellem Gud og hans folk, men også mennesker og folkeslag imellem og endda mellem mennesker og resten af skaberværket). Det begynder personligt, i vores forhold til Gud og til vores næste, men det strækker sig langt ud over det individuelt personlige, nøjagtig ligesom følgerne af Jesus’ møder med mennesker fik ringvirkninger i de politiske imperier og forandrede verden. Vi er kaldet til at søge Guds rige fremfor alt andet og at bede om, at hans rige må komme ”som i himlen således også på jorden.” Det betyder nødvendigvis, at vi som Guds folk også må være dedikerede til at stræbe efter retfærdighed (i dets fulde betydning) i verden nu, overalt hvor vi har indflydelse. Vi kan lade vores passion for Guds rige komme til udtryk i de små valg, vi foretager hver dag. Dermed tegner vi med vores individuelle liv og vores kristne fællesliv et ”profetisk” billede gennem små handlinger, udført af barmhjertighed og medlidenhed. Vi kan også være en del af Guds kirke i Danmark, som udtaler os og udfordrer den måde vores land og vores verden bliver regeret på, for at flere mennesker kan opleve retfærdighed. Selvfølgelig ved vi, at hele fylden af Guds rige endnu ikke er kommet, men Gud har ikke desto mindre befalet os at stræbe efter retfærdighed for alle mennesker på jorden.

Ydmyghed Hvordan ser en mission kendetegnet af ydmyghed overfor Gud ud? Er vi som kirker og aktive kristne mission 38 samling 21 – Grundlag

kendte for vores ydmyghed? Desværre antyder vores offentlige image ofte, at det modsatte er tilfældet. Mikas ord peger på, at vores stræben efter Guds rige med barmhjertighed og retfærdighed skal være rodfæstet i vores tillid til Gud: Han er fylden af alt, vi stræber efter, og vores handlinger er forgæves, hvis ikke de udspringer af et levende forhold til Gud. Det er hans handlinger i verden, som vi søger at slutte os til, og som demonstrerer overfor os, at alle – etnisk dansker eller tosproget, velhavende eller fattig, handicappet eller ej, kristen eller ikke kristen – er skabt i hans billede til at opleve livet, som han har skabt det til at være. Han kalder os til at stole på ham i alt, vi gør, og til at leve vores liv i ydmyghed overfor ham.

Integreret mission At anskue mission på denne måde kan virke overvældende. Jesus sagde engang, at det alt sammen kan opsummeres i de to bud: at elske Gud og at elske vores næste som os selv. Hvordan ser det ud, når det alt sammen bliver integreret og levet ud? Proklamere de gode nyheder, stræbe efter retfærdighed, elske barmhjertighed, vandre ydmygt, bede, lovprise, læse i Bibelen, mætte de sultne, undervise, helbrede de syge, forbinde de brudte hjerter, holde børnekirke… det ender med at blive en meget lang liste. Guds mission omfatter imidlertid alt dette. Vi skal ikke lade os slå ud, men begejstres over omfanget af Guds mission. Vi bruger nogle gange udtrykket integreret mission til at beskrive dette. Det er et udtryk som stammer fra Latinamerika. ”Pan integral” er fuldkornsbrød, brød hvor intet er taget fra. Guds folks mission udelader intet men bringer Jesus’ kærlighed og de gode nyheder om Jesus til ethvert menneske i enhver kontekst på enhver mulig måde. Den forvandler alt. Når vi kommer til den konkrete praksis, som Guds lokale kirke i ét lokalsamfund eller én by, i én landsdel, i ét land, så må vi spørge os selv: ”Hvad er vores del?” - Vi skal ikke spørge: ”Hvad mener vi, er den vigtigste del?” men i stedet: ”Hvilken del har Gud givet til os?” Jesus er det eneste menneske, som virkelig har rummet fylden og bredden af Guds mission og legemliggjort det i ét menneskeliv, men selv han fokuserede på den del, som Gud havde givet ham. Han gik ikke til alle folkeslag på jorden. Han vidste, at han var kaldet til én gruppe, jøderne, som levede i det besatte Palæstina. Vi må se på ham som vores guide – på beretningerne om hans liv, hans samtaler, handlinger, bønner, tavshed og mirakler, og på de ting, han inspirerede til eller fremprovokerede i andre. Vi må lære fra ham: hvordan vi efterstræber noget så omfattende uden at blive overvældede og udbrændte, og hvordan vi finder det særlige, som Gud kalder os til. Jesus havde et meget lokalt fokus. Han vidste, at Gud havde sendt ham til en særlig gruppe af mennesker i et bestemt område, og han udfoldede sin kærlighed til dem og sin tjeneste for dem på alle mulige måder gennem venskab, helbredelser og mirakler, og ved at ofre sig selv for at være sammen med dem, som alle andre helst ville ignorere og ekskludere. Til tider gik han alene ud for at bede, nogle gange sad han og underviste og andre gange udfordrede han sin samtids religiøse og politiske ledere. Alt hvad han stod for, troede på og var dedikeret til, var fuldstændig integreret i ethvert aspekt af hans adfærd – hans ord, hans relationer, hans handlinger. Han var ikke en politiker, men hans passion for retfærdighed kom til udtryk i alle hans relationer og handlinger. Han adskilte ikke det ”åndelige” fra det ”fysiske” eller definerede noget som helligt og andet som sekulært, eller noget af sin mission som virkelig åndeligt og andet som mindre væsentligt. Han bragte de forunderlige, ekstraordinære nyheder, at Guds rige var kommet nær for at indtage tid og sted. Derpå demonstrerede han, hvad det betød, efterhånden som han indlod sig i relationer og kastede sig ud i livet. Når vi har Jesus’ liv som forbillede, bliver det umuligt at opdele mission i forskellige kategorier såsom evangelisation, diakoni og social retfærdighed. At forsøge på at prioritere mellem disse bliver endnu mere umuligt. Sådanne kategorier afspejler ganske enkelt ikke fylden af den mission, vi er kaldet til at deltage i. Når Jesus stod ansigt til ansigt med en socialt udstødt som den samaritanske kvinde (Joh 4), ”evangeliserede” han så? Handlede han retfærdigt og viste barmhjertighed? Var han ”politisk” ved at udfordre samfundets tabuer?

samling samling 1 –2Grundlag – mission 39

Kristne i den tidlige kirke reddede mindreårige børn, der var sat ud på affaldsdyngerne uden for byerne i det romerske imperium for at dø; de besøgte og gav mad til fængslede fjender; de nægtede at deltage i offerkulten for kejseren. Var disse handlinger evangeliserende, barmhjertighedsgerninger eller politiske? De var en integreret udelelig blanding – men vigtigere: de var det egnede, passende udtryk for kirkens kærlighed til Gud og næsten. Integreret mission betyder ikke, at vi skal gøre alting selv, men vi kan på den anden side heller ikke reducere mission og gøre det småt nok til, at det passer ind i vores programmer. Guds mission er et hel-evangelium, et ”hel-livs” og et ”hel-verdens” foretagende. Vi er kaldet til at deltage i den mission ved at handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med Gud. Det er at elske Gud af hele vores hjerte og vores næste som os selv. Det er at proklamere og demonstrere de gode nyheder om Guds rige – der hvor vi er, til mennesker omkring os, med Guds hjælp. Er jeres kirke parat til den udfordring?

mission 40 samling 21 – Grundlag

samling samling 1 â&#x20AC;&#x201C;2Grundlag â&#x20AC;&#x201C; mission 41

Læringsark Ved denne samling rejser vi spørgsmålet: ”Hvad er vores mission?” Vi vil overveje de forskellige måder, vi forstår mission på, og hvad der afholder os fra at reagere på fattigdom og uretfærdighed. Dernæst skal vi se på Jesus’ liv for at se, hvordan han forstod sin mission. Vi introducerer til slut tanken om integreret mission.

Historie Hvordan definerer vores kirke” mission”?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Mika 6,8

Barmhjertighed

Retfærdighed

Ydmyghed

mission 42 samling 21 – Grundlag

Integreret mission

Spørgsmål til samtale Mika 6,6-8 Synes I, at nogen sider af mission er vigtigere end andre?

Hvis Jesus var med i jeres kirke, hvilke aktiviteter tror I så, han ville bruge sin tid på eller involvere sig i?

Hvordan kan jeres kirke udtrykke Guds kærlighed på en mere ”integreret” måde overfor jeres lokalsamfund?

Opgave til næste gang Inden næste samling: • Se i jeres lokalavis og find en overskrift eller historie, som fremhæver et behov i jeres lokalsamfund. Det kan være hvad som helst, der illustrerer en aktuel problemstilling i jeres lokalsamfund. Skriv eller hæft dette på det røde kort • Overvej, hvad du mener, er jeres kirkes særlige styrker. Hvad er I virkeligt gode til, eller hvilke ressourcer er i velsignet med? Skriv en vigtig styrke på et grønt kort (det behøver ikke at relatere til, hvad du skrev på det røde kort) Husk at medbringe kortene til næste samling! samling samling 1 –2Grundlag – mission 43

Studiegruppe Ved denne samling rejser vi spørgsmålet: ”Hvad er vores mission?” Vi vil overveje de forskellige måder, vi forstår mission på, og hvad der afholder os fra at reagere på fattigdom og uretfærdighed. Dernæst skal vi se på Jesus’ liv for at se, hvordan han forstod sin mission. Vi introducerer til slut tanken om integreret mission. Tidsforbrug: ca. 75 min.

1. Feedback på opgave fra sidst – 10 min. Bed deltagerne om at fortælle, hvad de har lært af deres samtale med en ven, slægtning eller kollega. Hvad er de største forskelle mellem, hvad I selv mener, er kirkens vigtigste opgaver og Jesus’ vigtigste budskab, og det, som dem I har talt med, svarede?

3. Historie – 10 min. Forbered selv eller bed én af deltagerne om at forberede at fortælle kort om en kirke eller gruppe, som har engageret sig i sit lokalområde og / eller i bekæmpelse af fattigdom og social-politisk-økonomisk uretfærdighed. Drøft derefter følgende spørgsmål: Hvad mener I, er det vigtigste et kristent menneske skal bruge hendes / hans liv til?

4. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om Mission ovenfor. b) Hold dit eget oplæg om det teologiske Mission (på basis af ovenstående forslag).

mission 44 samling 21 – Grundlag

5. Samtale – 25 min. Se igen på Mika 6,6-8 og tal om disse spørgsmål: • Synes I, at nogen sider af mission er vigtigere end andre? • Hvis Jesus var med i jeres kirke, hvilke aktiviteter tror I så, han ville bruge sin tid på eller involvere sig i? • Hvordan kan I udtrykke Guds kærlighed på en mere ”integreret” måde på jeres arbejdspladser og i jeres lokalsamfund? Bed for hinanden om Guds hjælp til at reagere på de udfordringer, I har fundet frem til.

6. Opgave til næste gang – 5 min. Inden næste samling kan I enten bruge tid på at gå en tur og blive opmærksomme på jeres lokalområde, eller I kan bruge tid på at lytte til nogen, som arbejder lokalt. Forbered jer ved at skrive jeres svar på disse to spørgsmål på læringsarket: • Hvad synes I, er godt ved jeres lokalområde? • Hvad synes I, er skidt ved jeres lokalområde?

samling samling 1 –2Grundlag – mission 45

Historie Hvordan definerer vores kirke ”mission”?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Mika 6,8

Barmhjertighed

Retfærdighed

Ydmyghed

Integreret mission

mission 46 samling 21 – Grundlag

Spørgsmål til samtale Mika 6,6-8 Synes I, at nogen sider af mission er vigtigere end andre?

Hvis Jesus var med i jeres kirke, hvilke aktiviteter tror I så, han ville bruge sin tid på eller involvere sig i?

Hvordan kan I udtrykke Guds kærlighed på en mere ”integreret” måde på jeres arbejdspladser og i jeres lokalsamfund?

Opgave til næste gang Inden næste samling vil vi enten bruge tid på at gå en tur og blive opmærksomme på vores lokalområde eller på at lytte til nogen, som arbejder lokalt. Hvad synes I, er godt ved jeres lokalområde?

Hvad synes I, er skidt ved jeres lokalområde?

samling samling 1 –2Grundlag – mission 47

Samling 3 barmhjertig� hed En kirke, der har nåden som centrum, er barmhjertig

48 samling 3 – barmhjertighed

Kursus Ved denne samling retter vi blikket mod vores lokale sammenhæng og spørger, hvad det vil indebære at blive involveret her. I skal overveje, hvordan jeres kirke eller gruppe kan komme i kontakt med de behov, der er i jeres lokalområde. Særligt skal vi se på betydningen af at lytte.

Samling 3 består af: Feedback på opgave fra sidst 30 min.

Bibeloplæg 15 min.

Sang og bøn

Historie

5 min.

10 min.

Samtale med gæst

Spørgsmål 10 min.

Opgave til næste gang

30 min.

5 min.

Til denne samling har du brug for: Vægplads, tavle eller to flipovere, lokalaviser og ekstra røde og grønne kort (A5), en gæst, som arbejder i lokalområdet, f.eks. en lærer, politimand eller sundhedsplejerske.

samling 3 – barmhjertighed 49

1. Feedback på opgave fra sidst – 30 min. Du har brug for: Vægplads, tavle eller to flipovere til at sætte røde og grønne kort på, lokalaviser samt ekstra røde og grønne kort til dem, som ikke har haft mulighed for at lave opgaven fra sidst. Efterhånden som deltagerne kommer ind, beder du dem om at sætte deres kort op på to separate tavler eller steder på væggen. Det følgende kan I gøre som én gruppe, eller dele jer i to, som bytter ”væg” midtvejs. Saml jer omkring væggen med de røde kort og spørg gruppen: • Genkender I dette som jeres lokalområde? • Hvilke hovedtemaer går igen? Saml jer omkring væggen med de grønne kort og spørg gruppen: • Genkender I dette som jeres kirke? • Hvilke hovedtemaer går igen? Hvis I har delt jer i to grupper, samler I i fællesskab op på, hvilke hovedtemaer hver gruppe har udpeget. Bed nogle få stykker om at vælge et behov på et rødt kort (gerne ét, som knytter sig til et af hovedtemaerne) og kombinere det med en ressource på et grønt kort (gerne ét, som knytter sig til et af hovedtemaerne) og forklare til gruppen, hvordan denne ressource kan være med til at imødekomme dette behov. Forklar, at denne øvelse ikke er ment som et redskab til at løse disse problemer, men som en hjælp til at begynde at tænke over, hvordan disse to vægge – ’behov’ og ’ressourcer’ – kan integreres.

2. Sang og bøn – 10 min. Syng en salme og bed Fadervor sammen, eller bed en bøn for aftenen og brug tid på at synge nye og gamle lovsange. Forslag til salme / sang: DDS 365 Guds kærlighed ej grænser ved; FS 70 Herre, giv mig dine øjne.

3. Historie – 5 min. Forbered selv eller bed én af deltagerne om at forberede at fortælle kort om en dansk kirke eller gruppe af kristne, som fik øjnene op for behov i deres lokalområde og handlede på det (F.eks. Apostelkirken på Vesterbro eller Silkeborg Oasekirke).

4. Spørgsmål – 10 min. Bed deltagerne om at drøfte følgende spørgsmål i mindre grupper: • Mener I, at kirken har et ansvar for dens lokalområde?

5. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om Barmhjertighed nedenfor. b) Hold dit eget oplæg om Barmhjertighed (på basis af nedenstående forslag). 50 samling 3 – barmhjertighed

6. Samtale med gæst – 30 min. Til denne uges samtale har I på forhånd inviteret en gæst, som arbejder i lokalområdet f.eks. en lærer, politimand eller sundhedsplejerske. Du kan begynde med at stille gæsten følgende spørgsmål, og derefter invitere resten af gruppen til at stille de spørgsmål, de vil. • Hvor længe har du arbejdet i dette område, og hvad indebærer dit job? • Hvad synes du, er det bedste ved dette lokalområde? • Hvad er efter din erfaring de største problemer i området? • Hvordan tror du, at kirken bedst kan være med til at dække de behov og løse de problemer, som du kender til her i området? Hvis det ikke er lykkedes at få fat på en gæst, kan I drøfte følgende spørgsmål: • Hvilke bibelske eksempler på barmhjertighed kan I komme i tanke om? • Hvad mener I, er de mest barmhjertige ting jeres kirke kan gøre for jeres lokalområde? • Hvordan tror I, at folk i lokalområdet vil opfatte sådanne aktiviteter?

7. Opgave til næste gang – 5 min. Tænk hver især på én, som kender jeres område godt, og ikke er en del af jeres kirke (f.eks. en nabo, en butiksejer eller formanden for en lokal forening). Stil vedkommende spørgsmålene på læringsarket.

Bibel-oplæg – 15 min. Læringsmål • Den første kristne kirke var et fællesskab af frivilligt fattige, som levede i solidaritet med dem, der havde brug for hjælp. Vores kirker står ofte i kontrast til dette, og vi har brug for at blive udfordret på hvor meget eller lidt, vi er involverede i forhold til dem, der har brug for hjælp • Jesus lærte os at elske vores næste som os selv. Paulus supplerede dette ved at tale om kærlighed med visdom (Fil 1) og om vigtigheden af accept og fællesskab (Rom 15) • Vores passion udspringer af ’medlidenhed.’ Det indebærer at bevæge os væk fra det, som er trygt og velkendt, for at bygge nye relationer • Start med at lytte til mennesker og deres behov.

Oplæg Måske har du hørt udtryk som: ’Gud er uden behov’, ’Gud ønsker ingenting’, ’Gud kan ikke lide’ eller ’Gud kan ikke dø’. Selv kristne kan til tider hævde sådanne ting, men dermed gør de den levende Gud til en afgud. En afgud, som er konstrueret ud fra deres egne forestillinger. For den Gud, som mennesker i Det gamle Testamente og Det nye Testamente taler om, er ikke en kold, distanceret himmelsk kraft. Bibelens Gud sidder ikke på sin himmelske trone og deler almisser ud til mennesker i nød. Tværtimod viser Gud en stærk passion for det skabte, og hans passion handler om befrielse og genoprettelse af det skabte.

samling 3 – barmhjertighed 51

En passioneret Gud er langt fra filosoffernes abstrakte gud, som er befriet for alle menneskelige træk. Filosoffernes fine gud ser måske rigtigere ud end den bibelske Gud. Vi skal imidlertid ikke se på Det gamle Testamentes beretninger om Gud som barnlige og alt for menneskelige forestillinger om Gud: en Gud som elsker, som er vred, som er jaloux. Det vi møder dér, er derimod en passioneret Gud, ramt af smerte over, hvordan det er gået hans folk. Gud lider med sit folk på grund af syndens konsekvenser. Gud følger med i eksil, gennem krige og prøvelser. De bibelske tekster kalder dette karaktertræk hos Gud for barmhjertighed. Barmhjertighed hedder på latin compassio, ’med-lidelse.’ Rodbetydningen af det latinske ord er ikke blot barmhjertighed som en følelse – en sympati – men at være sammen med nogen og dele deres smerte. Barmhjertighed kan vi således forstå som at lade en andens smerte være din egen. På den måde er Gud barmhjertig. Han lader Israels smerte være sin egen smerte. Det centrale omdrejningspunkt i Det nye Testamente er Jesus’ lidelse. Den lidelse er den yderste konsekvens af Guds barmhjertighed: Her deler Gud i Kristus menneskets smerte, og gør sig selv til ét med mennesket i lidelsen og smerten. Det er ikke gennem en overvældende magt, men gennem sin selvopofrelse, at Jesus bringer liv til dem, der lider. Afguderne ’magt’ og ’succes’ hjælper ikke den, der lider. Kun en lidende Gud hjælper. Det er gennem sin ’med-lidelse’ med mennesker, at Jesus bringer godt budskab, lægedom og befrielse, og dermed opfylder profeternes ord: ”Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede.” (Es 61, 1) Den kristne forfatter og præst Henri Nouwen skriver om, hvordan medlidenhed og barmhjertighed står central i hans arbejde. Metoden består i ’at være forkert anbragt.’ Med det hentyder Nouwen til, at vi som kristne bevidst må placere os et ’forkert’ sted, dvs. i en situation eller et sted, som vi ikke normalt ville bringe os selv i. Vi kan lære meget om, hvordan verden ser ud fra et andet perspektiv ved blot at bevæge os nogle få gader væk. At være ’forkert anbragt’ er en måde at sætte vores egen komfort og prioriteter til side på. Den mest ’forkerte anbringelse’ må vel være Gud som barnet i krybben. For at begynde at tænke konkret over, hvordan vi viser medlidenhed og barmhjertighed, er historien om Jesus det bedste sted at starte. Født i en usikker situation, i en fremmed by, som et afmægtigt barn, krydser Gud grænsen til os. Han viste medlidenhed og barmhjertighed ved at gøre os til sin første prioritet. Hvad gjorde Jesus konkret for at vise medlidenhed og barmhjertighed? Han var god til at lytte. Det er måske selvindlysende, men det er en udfordring for mange af os og vores kirker. Alt for ofte har vi opført os som om, vi kender svaret, før vi hører, hvad problemet er. Tænk på helbredelsesberetningerne: Det almindelige er, at Jesus helbreder dem, der beder ham om det. Jesus påfører ikke en helbredelse. Han spørger, hvad mennesker ønsker. Han lytter, og ofte gør han det klart, at det er deres tro, som fører til forandring og forvandling. Samtidigt vidner det om, at Jesus var tilgængelig og barmhjertig. Han tog også til de ’forkerte steder’ i landet og i byerne. Vores kirker er ikke altid på samme måde det selvindlysende sted at søge hjælp. Vi må derfor forberede os på at lytte og være tilgængelige. I Filipperbrevet antyder Paulus, at de kristnes kærlighed må være kombineret med indsigt og dømmekraft. I brevets indledning beder han for menigheden:

52 samling 3 – barmhjertighed

”Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære.” (Fil 1, 9-11) Ligesom det var tilfældet med barmhjertigheden, så er kærligheden for Paulus ikke blot en følelse, men noget som skal gøres med indsigt og dømmekraft. At elske er ikke noget, vi kan gøre i en håndevending eller på armslængde. Det er en befaling, som stikker dybere end ’blot’ til at udrette socialt arbejde eller godgørenhed. Den drivkraft, som Paulus taler om, er en kærlighed, som ligner Guds kærlighed; en passion som har sin grund i den passion, som Gud har for befrielse og genoprettelse. Kærlighedens og passionens kraft har sin oprindelse i, at den er Guds gave i Jesus Kristus gennem Ånden. Det er Guds kærlighed i Jesus’ passion, som skaber det kristne fællesskab. Om dette fællesskab skriver Paulus i Romerbrevet: ”Tag derfor imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod jer til Guds ære” (Rom 15,7). Når andre accepterer os, så føler vi os levende. Det er fællesskabet med andre, som vækker os til live. Accept og fællesskab er de betingelser, som vi som mennesker har brug for – som fugle har brug for luften og fisk for vandet. Hvor accepten mangler, der bliver luften ’tynd.’ Det er naturligvis relativt nemt for os at acceptere andre, når de er som os selv. Det er anderledes udfordrende, når andre ikke er som os selv. Som Paulus minder om i disse vers til en menighed, som bestod både af jøder og romere, er accept derfor grundlæggende. Måske havde de jødekristne en tendens til at se sig selv som ’ældre brødre i troen’ og at se på de hedningekristne som ’andenrangs-kristne.’ Vi befinder os i en anden historisk og kulturel sammenhæng end Paulus og menigheden i Rom. Måske befinder vi os også langt væk fra det billede på et accepterende fællesskab, som Paulus viser os. Hvordan kan den samme Kristus-passion, som drev Paulus, blive drivkraft i vores lokale kirker? Hvordan kan vi se barmhjertighed og medlidenhed blive til virkelighed i vores lokale kirke? Det kan vi kun i kraft af, at kirken er Åndens værk og frugt. En kirke er derfor ikke sognet eller dens medlemsliste. Kirken er en ny fælles livsform, et fællesliv, som bekræfter at: • Ingen er alene med sine problemer, og ingen må være tvunget til at skjule sine handicaps. I vores sunde, effektive, og succesfikserede samfund, så er der grupper, som blot med nød og næppe tolereres: De mentalt og fysisk handicappede. De sociale konsekvenser af deres handicaps er ofte værre end selve handicappet. De bliver isolerede, eller blive ynkelige ofre for vores sympati. • Ingen har magten til at bestemme, mens flertallet må affinde sig med at være bestemt over. Guds medlidenhed med os var så dyb, at han led for os og med os. Vi er befriet til at blive forvandlede. Vi er befriede fra krampagtigt at holde fast i os selv, vores status eller vores magt. Vi kan ikke længere tabe os selv, så vi kan derfor åbne os og lade os forandre. • Ingen er for gammel eller for lille og ubetydelig til at blive en del af dette fællesskab. Her kan personer, der lider, finde lindring. Et lukket fællesskab er uden håb og fremtid. Modsat den kristne kirke, hvor håbet lever og giver liv, når vi rækker ud over os selv og i sorg og glæde tager del i andres liv.

Opsummering Den første kristne kirke var et fællesskab af frivilligt fattige, som levede i solidaritet med dem, der havde brug for hjælp. Vores virkelighed er en helt anden, og derfor har vi brug for at blive udfordret på hvor meget eller lidt, vi er involverede i forhold til dem, der har brug for hjælp. Med sin barmhjertighed og medlidenhed lærte Jesus os at elske vores næste som os selv. Paulus supplerede dette ved at tale om kærlighed med visdom (Fil 1) og om vigtigheden af accept og fællesskab (Rom 15). Vores passion udspringer af ’medlidenhed.’ Det indebærer at bevæge os væk fra det, som er trygt og velkendt, for at bygge nye relationer. Det begynder med, at vi lytter til mennesker og deres behov, og åbner os for dem og rækker ud til dem. samling 3 – barmhjertighed 53

Læringsark Ved denne samling retter vi blikket mod vores lokale sammenhæng og spørger, hvad det vil indebære at blive involveret her. I skal overveje, hvordan jeres kirke eller gruppe kan komme i kontakt med de behov, der er i jeres lokalområde. Særligt skal vi se på betydningen af at lytte.

Drøftelse i grupper Mener I, at kirken har et ansvar for dens lokalområde?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget)

Noter fra samtale med dagens gæst

54 samling 3 – barmhjertighed

Opgave til næste gang Tænk hver især på én, som kender jeres område godt, og ikke er en del af jeres kirke (f.eks. en nabo, en butiksejer eller formanden for en lokal forening). Stil vedkommende følgende spørgsmål: Navn:

Job eller position:

Hvad er det bedste ved dette område?

Hvis du kunne ændre én ting ved dette område, hvad skulle det så være?

Hvad kan vores kirke / gruppe gøre mere af for at gøre vores lokalområde til et bedre sted at være?

samling 3 – barmhjertighed 55

Studiegruppe Ved denne samling retter vi blikket mod vores lokale sammenhæng og spørger, hvad det vil indebære at blive involveret her. I skal overveje, hvordan jeres kirke eller gruppe kan komme i kontakt med de behov, der er i jeres lokalområde. Særligt skal vi se på betydningen af at lytte. Tidsforbrug: ca. 75 min.

1. Historie – 5 min. Forbered selv eller bed én af deltagerne om at forberede at fortælle kort om en dansk kirke eller gruppe af kristne, som fik øjnene op for behov i deres lokalområde og handlede på det (F.eks. Apostelkirken på Vesterbro eller Silkeborg Oasekirke).

3. Spørgsmål – 10 min. Bed deltagerne om at drøfte følgende spørgsmål: Mener I, at kirken har et ansvar for dens lokalområde?

4. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om Barmhjertighed ovenfor. b) Hold dit eget oplæg om Barmhjertighed (på basis af ovenstående forslag).

5. Aktivitet / samtale, inkl. tilbagemelding på opgave fra sidst – 30 min. Gør ét af følgende:

a) En kort gåtur i lokalområdet Find et kort over dit lokalområde (kopier det eventuelt til alle i gruppen) og planlæg en rute på om-

56 samling 3 – barmhjertighed

kring 2 km. Prøv at gøre ruten varieret, så den går forbi butikker, beboelse, skoler, parker, virksomheder, offentlige bygninger etc. Hvis gruppen består af mere end seks personer, kan du med fordel dele den i to – og planlægge to ruter. Målet med gåturen er at få et nyt og mere indgående blik på jeres lokalområde – så skynd jer ikke! Sørg for, at alle forstår formålet med turen. Bed Gud om at åbne jeres øjne for de ting, han lægger mærke til, og som bekymrer eller glæder ham i lokalområdet. I kan begynde med at fortælle hinanden om jeres svar på opgaven fra sidste samling: • Hvad synes I, er godt ved jeres lokalområde? • Hvad synes I, er skidt ved jeres lokalområde? Mens I går, kan du derefter opmuntre deltagerne til at overveje følgende spørgsmål: (Føl jer ikke begrænset af disse spørgsmål. Bed Gud om at lede jeres opmærksomhed derhen, hvor han ønsker, at den skal være). • Læg mærke til de mennesker, I ser: Hvem er de, og hvad laver de? Hvordan tror I, deres livsmod og selvværd er? • Tænk over, hvordan det mon er at bo de forskellige steder, i kommer forbi: boligblokke, villaer, plejehjem osv. • Hvordan er veje, gader, fortove og pladser? Pæne eller beskidte? • Hvad med butikkerne? Hvad sælges der? Hvem handler dér? Hvem arbejder dér? Dette er blot forslag! Tal, når I kommer tilbage, om • hvilke gode ting kan I se, der svarer til Guds formål og hensigter? • hvilke negative ting kan I ser, der ødelægger eller begrænser Guds hensigter?

b) Samtale med en inviteret gæst Inviter en gæst, som arbejder i lokalområdet f.eks. en lærer, politimand eller sundhedsplejerske. Som leder kan du begynde med at stille gæsten følgende spørgsmål, og derefter invitere resten af gruppen til at stille de spørgsmål, de vil. • Hvor længe har du arbejdet i dette område, og hvad indebærer dit job? • Hvad synes du, er det bedste ved dette lokalområde? • Hvad er efter din erfaring de største problemer i området? • Hvad kan vores kirke / gruppe gøre mere af, for at gøre vores lokalområde til et bedre sted at være?

6. Opgave til næste gang – 5 min. Tænk hver især på én, som kender jeres område godt, og ikke er en del af jeres kirke (f.eks. en nabo, en butiksejer eller formanden for en lokal forening). Stil vedkommende spørgsmålene på læringsarket. samling 3 – barmhjertighed 57

Drøftelse i grupper Mener I, at kirken har et ansvar for dens lokalområde?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget)

a) Gåtur i lokalområdet Læg mærke til de mennesker, I ser: Hvem er de, og hvad laver de? Hvordan tror I, deres livsmod og selvværd er?

Tænk over, hvordan det mon er at bo de forskellige steder, i kommer forbi: boligblokke, villaer, plejehjem osv.

Hvordan er veje, gader, fortove og pladser? Pæne eller beskidte?

Hvad med butikkerne? Hvad sælges der? Hvem handler dér? Hvem arbejder dér?

58 samling 3 – barmhjertighed

Overvejelser efter gåturen Hvilke gode ting kan I se, der svarer til Guds formål og hensigter?

Hvilke negative ting kan I ser, der ødelægger eller begrænser Guds hensigter?

b) Samtale med gæst

Job eller position:

Hvad er det bedste ved dette område?

Hvis du kunne ændre én ting ved dette område, hvad skulle det så være?

Hvad kan vores kirke / gruppe gøre mere af for at gøre vores lokalområde til et bedre sted at være?

samling 3 – barmhjertighed 59

Samling 4 politik En kirke der vil afhjælpe nød, må også forholde sig til politik

60 samling 4 – politik

Kursus Ved denne samling skal vi drøfte, hvor politiske vi skal blive som kristne. Vi skal overveje mulighederne for at engagere sig politisk og høre om en kristen, som motiveret af sin tro dedikerede sit liv til at bekæmpe social og politisk uretfærdighed. Vi skal også se på nogle af de mindre behagelige bibeltekster, der taler om retfærdighed, og overveje, hvad det betyder for os, her og nu.

Samling 4 består af: Feedback på opgave fra sidst 10 min.

Spørgsmål 10 min.

Sang og bøn

På jagt efter artikler

10 min.

Bibel-oplæg

20 min.

Samtale

15 min.

30 min.

Historie

5 min.

Opgave til næste gang 5 min.

Til denne samling har du brug for: En bunke aviser (dagblade med længere artikler, gerne fra de sidste par uger), og / eller at deltagerne medbringer smartphones etc. med mobil netadgang.

samling 4 – politik 61

1. Feedback på opgave fra sidst – 10 min. Bed deltagerne om at fortælle, hvad de har lært af deres samtale med mennesker fra lokalområdet siden sidst. Du kan bede deltagerne om at dele deres opdagelser to og to eller i mindre grupper, og derpå bede nogle få om at fortælle i plenum, hvad de har talt om.

2. Sang og bøn – 10 min. Syng en salme og bed Fadervor sammen, eller bed en bøn for aftenen og brug tid på at synge nye og gamle lovsange. Forslag til salme / sang: DDS 68 Se, hvilket menneske; FS 169 Vor verden går mod undergang.

3. Opgave – 20 min. Bed deltagerne om at gøre følgende i mindre grupper: Find en avisartikel, der omhandler et politisk emne, eller lav en søgning på internettet (på smartphones etc.) på ”politisk engagement” og udvælg ét link. Drøft, hvad det, I læser, siger jer, om hvordan grupper og enkeltpersoner kan engagere sig politisk, og hvilken betydning det har. Bed grupperne om at gengive én vigtig pointe.

4. Historie – 5 min. Forbered selv eller bed én af deltagerne om at forberede at fortælle kort om en kristen, som motiveret af sin tro dedikerede sit liv til at bekæmpe social og politisk uretfærdighed (f.eks. William Wilberforce, Dorothy Day, Desmond Tutu eller Shane Claiborne).

5. Spørgsmål – 10 min. Bed deltagerne om at drøfte følgende spørgsmål i mindre grupper: Hvad er forskellen på retfærdighed (i social, politisk og juridisk forstand) og medfølelse / barmhjertighed? Bed grupperne om at gengive nogle af deres svar. Gengiv derefter følgende citat af den brasilianske ærkebiskop Dom Helder Camara: ”Når jeg giver til de fattige, kalder de mig en helgen. Når jeg spørger, hvorfor de fattige ikke har mad, kalder de mig en kommunist.” Velgørenhed og barmhjertighed er vigtigt – men ofte når de ikke til problemets rod, når det gælder fattigdom; og de udfordrer ikke den uretfærdighed, som fastholder mennesker i fattigdom.

6. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om Politik nedenfor. b) Hold dit eget oplæg om Politik (på basis af nedenstående forslag).

62 samling 4 – politik

7. Samtale – 30 min. I mindre grupper: Se på Es 1,15-17 og Jak 5,1-6 og drøft følgende: • Hvordan synes I, at disse to passager bør udfordre vores kirke i dag? • Hvordan mener I, at det er muligt at øve indflydelse på politiske forhold, i Danmark og internationalt? • Hvordan kommer Guds vilje om global retfærdighed til udtryk gennem jeres valg og handlinger?

8. Opgave til næste gang – 5 min. Som omtalt i indledningen kan den praktiske aktionsdag i jeres lokalområde blive den mest udbytterige og udfordrende del af dette kursus. Vi mener, at det vil fungere rigtig godt at holde aktionsdagen mellem denne samling og den næste. Hvis I har planlagt jeres aktionsdag til at finde sted i dette tidsrum, må I naturligvis bruge noget tid på at drøfte de nødvendige detaljer. Hvis I beslutter at holde aktionsdagen på et andet tidspunkt, er opgaven til næste samling at gøre to ting for at fremme retfærdighed. Se listen på læringsarket (eller f.eks. www.tearfund.org/campaigning) for idéer.

Bibel-oplæg – 15 min. Læringsmål • Vi har gode muligheder for at bekæmpe de massive uretfærdigheder i verden – i kraft af vores magt, velstand og teknologi • Passager fra Bibelen i både Det gamle og Det nye Testamente slår fast, at Gud stiller de rige og magtfulde (i hans folk) til ansvar for den måde, de har anvendt deres velstand, særligt i relation til dem i samfundet, som lever i fattigdom • Kirken har en blandet historie med at reagere på uretfærdighed i samtiden • Gud har givet os en vision for sit rige, for hvordan livet er skabt til at blive levet Hvis vi er dedikerede til at søge Guds rige, vil det lede os til at engagere os i kampen for at fremme retfærdighed

Oplæg Som kristne er vi kaldede til at handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med Herren vores Gud (Mika 6,8). Guds – og dermed vores og vores kirkers – mission retter sig derfor mod synden og alle dens konsekvenser i form af menneskelig lidelse og nød. Det vækker, som vi har set, i første række vores medfølelse med mennesker i nød omkring os; men hvad kan vi realistisk gøre med de massive globale lidelser? Hvis vi ønsker at se forandringer dér, slår vores personlige generøsitet og hjælpsomhed ikke til. Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu udfordrede kirken på dens tendens til at foretrække barmhjertighed fremfor retfærdighed: ”Kristne skal ikke bare trække folk op af floden. Vi må gå op ad floden for at finde ud af, hvem der skubber dem i vandet.” Vi kan ikke nøjes med at sende nødhjælp. Vi må også forholde os til de politiske, økonomiske og samfundsmæssige årsager til den nød, vi forsøger at afhjælpe. Den amerikanske, fremtrædende politiske aktivist, Jim Wallis, har således pointeret: ”Spørgsmålet er ikke, om religiøs tro skal øve indflydelse på et samfund og dets politik, men hvordan?” I en dansk, luthersk sammenhæng rejser sådanne udsagn uvilkårligt spørgsmålet, om vi nu ikke er i gang med at sammenblande religion og politik – i modstrid med den lutherske to-regimentelære? samling 4 – politik 63

For det første må vi slå fast, at dét ikke var anliggendet i Luthers tale om forholdet mellem ”åndeligt” og ”verdsligt.” Luther blandede sig glad og gerne – som præst og teolog – i politiske forhold. Den senere fordrejning af Luthers tanker på dette område har derimod betydet, at kirker i afgørende situationer ikke har formået at protestere mod politisk magtmisbrug. Luther kan lære os noget vigtigt om politisk engagement: Politik og samfundsforhold er en vigtig del af menneskelivet, som kristne og kirken skal forholde sig til og engagere sig i. Vi må bare, på den ene side, aldrig forsøge at bruge politisk (eller militær eller økonomisk) magt til at tvinge eller presse nogen til at tro, og, på den anden side, aldrig forsøge at bruge ”kirkelig” magt til at gennemtvinge politiske beslutninger eller forandringer. Når kirker og kristne engagerer sig politisk, skal det derfor altid ske fra et ydmygt udgangspunkt. Vi taler og handler som de i ”verdslig” forstand fattige og magtesløse, og dog taler vi på grundlag af Guds Ord og det renommé, som kirken har i kraft af dens diakoni og omsorg. Vi skal derfor se på, hvad Gud ønsker, at vi skal gøre ud over at vise barmhjertighed: Hvordan skal vores tro påvirke vores livsstil og vores politiske engagement? Bibelen taler meget konkret om, hvad Gud mener, når han taler om retfærdighed. Faktisk er Bibelen meget kontant, når den beskriver Guds afvisning af religiøsitet, der ignorerer uretfærdighed. Lyt endnu en gang til disse ord fra Es 1,15-17: ”Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene; hvor meget I end beder, hører jeg det ikke. Jeres hænder er fulde af blod, vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag!” De eksempler, som her gives, handler om relationer: om udsatte personer, der bliver taget sig af og sørget for. Det lyder ikke videre sofistikeret, men Gud gentager denne sag igen og igen. Han er nødt til at vedblive med at minde sit folk om, at det virkelig betyder noget for ham, at de er nødt til at se ud over deres egne anliggender og knytte bånd til mennesker i nød. Gennem hele Det gamle Testamente hører vi profeterne erklære, at økonomisk og social retfærdighed ligger Gud på hjerte, og fordømme religiøsitet, som ikke aktivt arbejder for rimelighed og lighed. Retfærdighed synes for Gud at befinde sig i centrum af, hvad det vil sige at være hans folk, og relationer er bærende for denne retfærdighed. Gud er ubøjelig, når han udfordrer sit folk til at anvende deres magt, muligheder og velstand til fordel for dem, som er i nød. Hans vision for retfærdighed er centreret om fællesskab, stærke relationer og delt velstand. Hans spørgsmål er altid: ”Hvad gør I for de svageste iblandt jer?” ”Hvordan hjælper I de faderløse, enkerne og de fremmede?” ”Hvordan bliver jeres rigdom brugt til at tjene det fælles bedste?” Vi ser på samme måde dette politisk radikale budskab i Det nye Testamente, som i denne passage fra Jak 5,1-6: ”Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer. Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer, og som en ild vil den fortære jeres kød. I har samlet jer skatte til de sidste dage; tænk på, at den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen, og høstfolkenes råb har nået Hærskarers Herres ører. I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen! I har dømt og dræbt den retfærdige, mod jer er han værgeløs.” Der er ingen vej udenom det faktum, at dette er ekstremt. Og ubekvemt.

64 samling 4 – politik

Begge bibeltekster ser en direkte forbindelse mellem mennesker, som er rige og magtfulde, og dem, som er fattige og undertrykte. Gud har forventninger til dem i hans folk, som har ressourcer og indflydelse. Nu vil det ganske vist være en forsimpling at tage disse passager ud af deres kontekst for at lade dem tale direkte ind i vores komplekse økonomiske situationer i den vestlige verden; men vi er kujoner, hvis vi lader som om, at de ikke også rummer en udfordring til os. Gud fordømmer begge steder de riges valg af livsstil så vel som deres religiøsitet, fordi begge dele afspejler, at de rige sætter deres lid til deres rigdomme og stræben efter personlig materiel velstand på de fattiges bekostning. De fattige bliver udnyttet som et middel til at opnå det højere mål at akkumulere rigdom og sikre sig personlig komfort. Undertrykkelse ignoreres, uretfærdighed forbigås, de fattiges råb bliver overhørt. Gud udbryder imidlertid: ”Så er det nok!” Han har kaldet sit folk til en anderledes måde at leve på. Han har kaldet os til at stole på ham og ikke på vores velstand. Han har kaldet os til at elske vores næste som os selv. Hvad kan være mere vigtigt end at bruge vores rigdomme, vores magt og indflydelse til at demonstrere at relationer er vores højeste prioritet? Når vi ser tilbage på uretfærdigheder begået i historiens løb, så som slavehandel, børnearbejde eller racistiske love som f.eks. under apartheid, ville vi så have protesteret over disse uretfærdigheder? Ville vi have været blandt dem, som kæmpede for retfærdighed? Det er heller ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt vi ville have agiteret eller deltaget i demonstrationer, men også om, hvordan vi ville have handlet: Ville vi have sendt vores børn til raceadskilte skoler? Ville vores venskaber have krydset etniske skel? Ville vi have været i stand til at sætte andre menneskers – ofte vores kristne brødre og søstres – oplevelse af uretfærdighed over vores egen magelighed og velfærd? Disse tekster fra Esajas og Jakobs brev udfordrer os til at prioriterer relationer og de undertryktes behov. Hvis vi er dedikerede til at følge Guds vilje, til at stræbe efter hans retfærdigheds rige og at bringe disse gode nyheder til alle verdenshjørner, så har vi rigeligt at sige til verden. Det er let for os at isolere os fra de mennesker, som bliver undertrykt og lider under uretfærdighed. Vi kan ikke se de børn, som syr vores tøj, eller de mennesker, som dyrker vores mad. Vores liv føles meget langt fra disse uretfærdigheder. Men kan vi læse disse bibeltekster og stadig nægte at se forbindelserne? Ved I, hvilke uretfærdigheder mennesker oplever i jeres lokalområde? Bruger I jeres stemme til at udfordre de globale uretfærdigheder, som vi er en del af? Afspejler jeres valg af livsstil, at Gud er optaget af de mennesker, som verden glemmer og ekskluderer? Vi kan ofte føles os tiltrukket af sammenhænge og positioner med indflydelse og magt som veje til at få ting til at ske. Det gamle Testamente er fyldt med beretninger om folk som Daniel, Moses og Josef, som Gud løftede til positioner med magt og ansvar, og som var i stand til at tjene Gud og øve indflydelse på samfundet til gavn for mange tusind. Det kan være en attraktiv strategi, og Gud bruger tydeligvis sådanne skikkelser, men de er undtagelsen snarere end reglen. Da Jesus kom til jorden, gav han afkald på sin magt og på at have indflydelse, og i stedet gav han sig i kast med at forvandle verden ved at tjene. Han var dog ikke mindre optaget af retfærdighed og opsøgte personligt dem, som var mest ramte af samtidens uretfærdighed. Jesus inviterer os alle med i denne radikalt nye måde at leve på, som legemliggør Guds værdier, og som stræber efter retfærdighed på en måske nok uanseelig, men tilsvarende radikal måde. Hvad er da svaret? Politisk engagement? Radikale livstilsvalg? Kampagner? Arbejde i den økonomiske sfære? Blive en øko-forkæmper? Svaret er forskelligt for hver af os. samling 4 – politik 65

I år 2000 skrev alle FN’s medlemslande under på otte ”2015 mål”, som skal give mennesker i udviklingslande bedre liv og muligheder (www.2015.dk). Kristne organisationer har medvirket til at skubbe på for, at de politiske magthavere skulle følge op på disse mål. Flere af målene, bl.a. om halvering af fattigdom og sult, styrke kvinders rettigheder, og bekæmpe hiv / aids og malaria, blev nået allerede inden 2015. Danske diakonale organisationer udøver også politisk lobbyvirksomhed for at forbedre forholdene for de mennesker, de ønsker at hjælpe. Det er altså muligt – på grundlag af en kristen tro – at udøve politisk indflydelse både som enkeltperson og som kirker og organisationer. Som Guds folk har vi noget at sige om uretfærdighed, og vi har en vision om det liv, som Gud har skabt til alle mennesker, et liv med gode relationer og uden magtmisbrug, hvor ingen udelukkes fra at leve livet fuldt ud. Vores verdens problemer er enorme. Det er så let at føle sig magtesløs, men vi må tillade denne vision om Guds rige at brænde inden i os, så vi ikke kan andet end at råbe op og kæmpe for retfærdighed og for en ende på nedværdigende fattigdom og lidelse, marginalisering, vold og ulighed.

66 samling 4 – politik

samling 4 â&#x20AC;&#x201C; politik 67

Læringsark Ved denne samling skal vi drøfte, hvor politiske vi skal blive som kristne. Vi skal overveje mulighederne for at engagere sig politisk og høre om en kristen, som motiveret af sin tro dedikerede sit liv til at bekæmpe social og politisk uretfærdighed. Vi skal også se på nogle af de mindre behagelige bibeltekster, der taler om retfærdighed, og overveje, hvad det betyder for os, her og nu.

Drøftelse i grupper Hvad er forskellen på retfærdighed (i social, politisk og juridisk forstand) og medfølelse / barmhjertighed?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Luther og politisk engagement

Esajas’ Bog 1,15-17

Jakobsbrevet 5,1-6

Guds udfordring til os

68 samling 4 – politik

Spørgsmål til samtale Es 1,15-17 og Jak 5,1-6 Hvordan synes I, at disse to passager bør udfordre vores kirke i dag?

Hvordan mener I, at det er muligt at øve indflydelse på politiske forhold, i Danmark og internationalt?

Hvordan kommer Guds vilje om global retfærdighed til udtryk gennem jeres valg og handlinger?

Opgave til næste gang (hvis I ikke afholder aktionsdag i det tidsrum) Vælg to handlinger at udføre for at fremme retfærdighed. Her er nogle idéer: • Få fat på en lokal avis og led efter historier om lokal uretfærdighed. Skriv til en politiker eller et byrådsmedlem • Deltag i en international kampagne eller underskriftindsamling, f.eks. på www.micahchallenge. org.uk/campaigns eller www.tearfund.org/campaigning • Foreslå din arbejdsplads kun at bruge Fair Trade the og kaffe eller at blive ”grøn” organisation gennem gronkirke.dk • Skift til en etisk bevidst bank, f.eks. OIKOS eller MERKUR • Styrk jeres genbrugsvaner • Find en kristen organisation, der arbejder på det politiske niveau, og undersøg, hvad de gør, og hvilken betydning det har • Skriv en opmuntring til en politiker eller anden person, som fra et kristent udgangspunkt arbejder på at bekæmpe social uretfærdighed Handling 1:

Handling 2:

samling 4 – politik 69

Studiegruppe Ved denne samling skal vi drøfte, hvor politiske vi skal blive som kristne. Vi skal overveje mulighederne for at engagere sig politisk og høre om en kristen, som motiveret af sin tro dedikerede sit liv til at bekæmpe social og politisk uretfærdighed. Vi skal også se på nogle af de mindre behagelige bibeltekster, der taler om retfærdighed, og overveje, hvad det betyder for os, her og nu. Tidsforbrug: ca. 75 min.

1. Feedback på opgave fra sidst – 10 min. Bed deltagerne om at fortælle, hvad de har lært af deres samtale med mennesker fra lokalområdet siden sidst.

3. Historie – 10 min. Forbered selv eller bed én af deltagerne om at forberede at fortælle kort om en kristen, som motiveret af sin tro dedikerede sit liv til at bekæmpe social og politisk uretfærdighed (f.eks. William Wilberforce, Dorothy Day, Desmond Tutu eller Shane Claiborne). Drøft derpå følgende spørgsmål: Hvad er forskellen på retfærdighed (i social, politisk og juridisk forstand) og medfølelse / barmhjertighed? Gengiv derefter følgende citat af den brasilianske ærkebiskop Dom Helder Camara: ”Når jeg giver til de fattige, kalder de mig en helgen. Når jeg spørger, hvorfor de fattige ikke har mad, kalder de mig en kommunist.”

70 samling 4 – politik

4. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om Politik ovenfor. b) Hold dit eget oplæg om Politik (på basis af ovenstående forslag).

5. Samtale – 20 min. Se på Es 1,15-17 og Jak 5,1-6 og drøft følgende: • Hvordan synes I, at disse to passager bør udfordre vores kirke i dag? • Hvordan mener I, at det er muligt at øve indflydelse på politiske forhold, i Danmark og internationalt? • Hvordan kommer Guds vilje om global retfærdighed til udtryk gennem jeres valg og handlinger?

6. Opgave til næste gang – 5 min. Som omtalt i indledningen kan den praktiske aktionsdag i jeres lokalområde blive den mest udbytterige og udfordrende del af dette forløb. Vi mener, at det vil fungere rigtig godt at holde aktionsdagen mellem denne samling og den næste. Hvis I har planlagt jeres aktionsdag til at finde sted i dette tidsrum, må I naturligvis bruge noget tid på at drøfte de nødvendige detaljer. Hvis I beslutter at holde aktionsdagen på et andet tidspunkt, er opgaven til næste samling at gøre to ting for at fremme retfærdighed. Se listen på læringsarket (eller f.eks. www.tearfund.org/campaigning) for idéer.

samling 4 – politik 71

Historie Hvad er forskellen på retfærdighed (i social, politisk og juridisk forstand) og medfølelse / barmhjertighed?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Luther og politisk engagement

Esajas’ Bog 1,15-17

Jakobsbrevet 5,1-6

Guds udfordring til os

Spørgsmål til samtale Es 1,15-17 og Jak 5,1-6 Hvordan synes I, at disse to passager bør udfordre vores kirke i dag?

72 samling 4 – politik

Hvordan mener I, at det er muligt at øve indflydelse på politiske forhold, i Danmark og internationalt?

Hvordan kommer Guds vilje om global retfærdighed til udtryk gennem jeres valg og handlinger?

Opgave til næste gang (hvis I ikke afholder aktionsdag i det tidsrum) Vælg to handlinger at udføre for at fremme retfærdighed. Her er nogle idéer: • Få fat på en lokalavis og se efter historier om lokal uretfærdighed. Skriv til en politiker eller et byrådsmedlem • Deltag i en international kampagne eller underskriftindsamling, f.eks. på www.micahchallenge. org.uk/campaigns eller www.tearfund.org/campaigning • Foreslå din arbejdsplads kun at bruge Fair Trade the og kaffe eller at blive ”grøn” organisation gennem gronkirke.dk • Skift til en etisk bevidst bank, f.eks. OIKOS eller MERKUR • Styrk jeres genbrugsvaner • Find en kristen organisation, der arbejder på det politiske niveau, og undersøg, hvad de gør, og hvilken betydning det har • Skriv en opmuntring til en politiker eller anden person, som fra et kristent udgangspunkt arbejder på at bekæmpe social uretfærdighed Handling 1:

Handling 2:

samling 4 – politik 73

Aktionsdag En fælles aktionsdag giver erfaringer og stof til eftertanke Forløbets højdepunkt er en aktionsdag, som vi anbefaler, at I afholder mellem session 4 og 5. Dagen er den centrale og vigtigste del af forløbet, fordi handling, mere end ord, vil gøre temaet – integreret mission – nærværende. Erfaringerne fra aktionsdagen vil også og berige deltagernes overvejelser og samtaler i den afsluttende del af forløbet. Oplys (om muligt) datoen for aktionsdagen til deltagerne allerede før forløbet starter, så alle får det i kalenderen.

Hvad er en aktionsdag? Aktionsdagen går ud på, at opleve / mærke på egen krop, hvad det vil sige at være uden for fællesskabet / samfundet på grund af for eksempel sociale problemer, ensomhed eller sygdom. Formålet er at få øje på, hvor der er ’social uretfærdighed’ i samfundet, og hvad I som kirke kan gøre for at hjælpe og ændre forholdene. Vi vil opfordre til, at I som gruppe laver en aktionsdag, som ikke bare er det ”I plejer,” men at I kaster jer ud i noget, der kræver lidt ekstra mod, og som derfor også vil sætte et større aftryk på jer. Måske føler I jer ikke helt trygge, hvis I f.eks. skal møde en gruppe mennesker i samfundet, som I ikke plejer at møde. Det er imidlertid netop i dén situation, at I lærer noget nyt om, hvad det vil sige at være kirke i mission. Sørg for at planlægge en aktivitet, som passer til deltagernes alderssammensætning, og som de vil kunne blive udfordret af. Det er vigtigt, at du forklarer deltagerne grundigt, hvad der skal ske på dagen, hvem de skal møde, og hvad deres konkrete opgave er. Det er vigtigt, at det ikke blot bliver en dag, hvor I tager ud og hører en leder fortælle om sit arbejde med socialt udsatte. I skal selv ud og handle og få jeres egne oplevelser.

Hvad skal vi lave? Overvej om der er noget, kirken allerede er involveret i, som I kan bidrage til på en aktionsdag. Har kirken f.eks. et socialt projekt, eller er der nogle som tidligere har arrangeret en ”Godhedsdag” eller lignende, eller som måske er ved at planlægge én; er der nogle som er optaget af diakoni; eller har I / nogle af deltagerne kontakt til en social, politisk eller diakonal organisation; findes der et værested i sognet eller nærområdet, hvor I kan hjælpe / møde mennesker i en svær livssituation? Det er mest enkelt at lave aktionsdage ud fra allerede eksisterende initiativer og kontakter. Aktionsdagens primære formål er, at deltagerne har en dag sammen med nogle udsatte mennesker i en svær livssituation, hvor vi kan lære af hinanden og hjælpe hinanden. Vær opmærksomme på, når I møder mennesker, der har brug for hjælp, at I også er åbne for, hvad I selv kan lære af dem og tage imod fra dem.

74 samling 4 – politik

Skab positiv forventning til aktionsdagen Motivér deltagerne til at gå engageret ind til aktionsdagen ved at: • understrege for deltagerene, at dette er en unik mulighed for at møde mennesker, de måske ikke normalt møder • gøre det tydeligt for deltagerne, hvad deres egen rolle bliver på dagen. En deltagers skepsis over for dagen kan måske bunde i usikkerhed om, hvad der konkret skal ske • forklare dagens formål til deltagerne: • Den indsats, I gør, forekommer måske rent ”symbolsk,” men prøv at finde et sted, hvor jeres støtte og tilstedeværelse er værdsat og skaber et meningsfyldt møde mellem jer og nogle mennesker i en svær situation. I kan ikke forandre verden på en dag, men I vil få nye, vigtige perspektiver på integreret mission gennem aktionsdagen, som I kun kan få ved selv at handle og ”få jord under neglene”

Forslag til aktionsdag • Hjælpe til i et lokalt suppekøkken for hjemløse • Rengøringsaktion i jeres lokalområde • Sove på gaden sammen med hjemløse for at få deres virkelighed under huden • Besøge ensomme ældre mennesker og tilbyde f.eks. rengøringshjælp • Bidrage til arrangement for indsatte / ex-indsatte (kontakt f.eks. exit.dk) • Bidrage til arrangement for asylansøgere (kontakt f.eks. Apostelkirken.dk eller ikc.dk) • Kampagnedag mod menneskehandel eller et andet tema, som kræver ændringer på et strukturelt plan

Planlægning af aktionsdagen (kursus) En måned før kurset starter • Find lokale organisationer, kirker eller projekter, som I ønsker at kontakte for at spørge om et samarbejde omkring aktionsdagen • Vælg en tovholder for aktionsdagen, som kontakter potentielle samarbejdspartnere og spørger, hvilke opgaver deltagerne kan få i forbindelse med en aktionsdag • Tovholderen informerer I andre om mulighederne, og I aftaler sammen, hvem I gerne vil samarbejde med • Tovholderen afholder planlægningsmøde med samarbejdspartneren, hvor det som minimum aftales: o Hvad skal deltagerne konkret lave i løbet af aktionsdagen? o Er der særlig information deltagerne bør have om organisationen / projektet / kirken / dem, de skal møde og hjælpe, før de kommer? o Dato, tid og sted for aktionsdagen

Inden kursets start Deltagerne informeres om aktionsdagen inkl. dato

2 uger før aktionsdag Tovholderen kontakter projektet / samarbejdspartneren for at informere dem om, hvor mange personer der deltager i aktionsdagen, og afklare de sidste detaljer om dagen. samling 4 – politik 75

Samling 5 Kirke Integreret mission forudsĂŚtter en integreret kirke

76 samling 5 â&#x20AC;&#x201C; kirke

Kursus Ved denne samling skal vi arbejde med, hvad vi som kirke skal være og gøre, hvis vi faktisk ønsker at dedikere os til Guds ”hel-livs,” ”hel-verdens” mission. I skal overveje jeres kirkes nuværende prioriteringer, høre om en kirke, der har gennemgået en forandringsproces, og se på den første kirke, og hvad Jesus lærte om kirken. Til slut skal I drøfte, hvordan jeres kirke kan blive mere ”salt” og udstråle mere ”lys” i jeres lokalsamfund og videre ud i verden.

Samling 5 består af: Feedback på opgave 10 min.

Spørgsmål 10 min.

Sang og bøn

Brainstorm

10 min.

Bibel-oplæg

20 min.

Samtale

15 min.

30 min.

Historie

5 min.

Opgave til næste gang 5 min.

Til denne samling har du brug for: Post-it sedler i to forskellige farver, en tavle eller væg til at hænge post-it sedler på.

samling 5 – kirke 77

1. Feedback på opgave fra sidst – 10 min. Siden sidste samling har I formodentlig haft jeres aktionsdag. Det er et godt tidspunkt nu at følge op på denne dag. Tal i grupper af tre om: ”Hvad syntes I bedst om?” og ”Hvad lærte I?” Del jeres erfaringer med hele gruppen. Hvis I har valgt at holde aktionsdagen på et andet tidspunkt, kan I i stedet tale sammen i par om, hvad I har valgt at gøre for at fremme retfærdighed, lokalt og globalt. Del jeres erfaringer med hele gruppen.

2. Sang og bøn – 10 min. Syng en salme og bed Fadervor sammen, eller bed en bøn for aftenen og brug tid på at synge nye og gamle lovsange. Forslag til salme / sang: DDS 358 Lad dit rige alle vegne; FS 117 Komme dit rige iblandt os.

3. Brainstorm – 20 min. Bed deltagerne om at dele sig i mindre grupper. Giv hver gruppe to sæt post-it sedler (helst i forskelig farve). Bed dem om at skrive deres svar på de to spørgsmål på hver sin farve sedler. • Hvad er kirkens vigtigste opgaver? Brainstorm og udvælg derpå i prioriteret rækkefølge de fem opgaver, I synes er vigtigst • Hvad bruger I jeres ressourcer (tid, penge, møder og gudstjenester, lokaler, ansatte m.m.) på i jeres kirke og /eller gruppe? Brainstorm og udvælg derpå i prioriteret rækkefølge de fem områder, som tager flest ressourcer Bed efter ti minutter grupperne om at hænge deres post-it sedler (i prioriteret rækkefølge) på en væg eller tavle – med svarene på hvert spørgsmål i hver sin side. Læs nogle svar op fra hver side eller giv alle tid til selv at gå forbi og læse. • Bed derefter grupperne om at drøfte følgende: • Hvad er de mest markante forskelle mellem de to sæt af svar? • Hvorfor adskiller det, I mener, er kirkens vigtigste opgaver, sig mon fra den måde, jeres kirke eller gruppe prioriterer sine ressourcer på? (OBS: Det er vigtigt, at dette spørgsmål ikke forudsætter, at det er gruppen, der har svaret rigtigt, og kirken, der har prioriteret forkert!) Lad et par grupper kort dele deres overvejelser i plenum.

4. Historie – 5 min. Forbered selv eller bed én af deltagerne om at forberede at fortælle kort om en kirke, der har ændret på deres aktiviteter, prioriteringer eller kulturen i deres fællesskab (f.eks. som følge af en visionsproces), så de i højere grad lægger vægt på mission eller diakoni.

78 samling 5 – kirke

5. Spørgsmål – 10 min. Bed deltagerne om at drøfte følgende spørgsmål i mindre grupper: • Har I behov for at revidere jeres opfattelse af, hvad der er kirkens vigtigste opgaver? • Hvad kan I gøre, og hvem kan I forsøge at påvirke, for at forandre den måde, jeres kirke eller gruppe anvender sine ressourcer på? • Bed grupperne om at gengive nogle af deres svar.

6. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om Kirke nedenfor. b) Hold dit eget oplæg om Kirke (på basis af nedenstående forslag).

7. Samtale – 30 min. Bed grupperne om igen at se på Matt 5,13-16, og bed halvdelen af grupperne om at besvare ”salt”-spørgsmålene, og de øvrige ”lys”-spørgsmålene.

Salt • På hvilke måder indgår jeres kirke – individuelt og som fællesskaber – i forskellige sammenhænge i løbet af ugen, f.eks. i relation til børnehave og skole, på arbejdspladser, i klubber og i lokalområder? • Hvilke dele af lokalsamfundet indgår ingen fra jeres kirke i? • Hvordan kan jeres kirke støtte alle, som er en del af kirken, til at være mere ”salte” – både dér, hvor de er, og i nye sammenhænge?

Lys • Ser mennesker i jeres lokalsamfund jeres kirke som et ”lys” og en ”by på bjerget”? Hvorfor / hvorfor ikke? • Hvilke situationer / forhold / grupper kan jeres kirke bringe lys til: • Lokalt? • Videre ud i verden? Bed hver gruppe fortælle om de største muligheder, de ser for, at jeres kirke eller gruppe kan være ”salt” og ”lys.”

8. Opgave til næste gang – 5 min. Nu ved I noget mere om det lokalsamfund og de mennesker, som I sammen og hver for sig lever sammen med. Forpligt jer til at bede for én af de andre fra gruppen hver dag indtil næste samling. Bed om, at I må være ”salt” og ”lys” og være i stand til at være tro og øve en kærlig indflydelse i de sammenhænge, som I indgår i.

samling 5 – kirke 79

Bibel-oplæg – 15 min. Læringsmål • Kirken eksisterer ikke blot for dens medlemmers skyld eller for dem, som allerede er aktive i kirken, men for den videre verden. Vi er her for at tjene Guds rige globalt • Den første kirke udgjorde et fællesliv, som var radikalt forskelligt fra den verden, som omgav den. Kirken formede sig efter livet i det rige, som Jesus proklamerede • Vi er kaldet til at være salt, lys og en by på bjerget (Matt 5,13-16). Det betyder, at vi er kaldet til at leve og påvirke hinanden på en sådan måde, at vi udstråler og bliver en model for noget godt i vores lokalsamfund, og at vi er kaldet til at være til tjeneste for andre for at påvirke ”smagen” af verden omkring os

Oplæg Ved denne samling drøfter vi, hvordan vores kirke indgår i Guds mission. Hvad forestillede Jesus sig, når han talte om kirken? Vi har indtil nu forsøgt at udforske fylden af den mission, som Gud kalder os til. Vi er bevidste om, at enhver kirke består af ufuldkomne mennesker. Vores fælles liv som kirke vil derfor altid være ”snavset” og mangelfuldt. På hvilke måder kan Gud alligevel forvandle vores kirke, så den kan bidrage til at skabe forbedringer i verden? Den engelske ærkebiskop William Temple sagde en gang: ”Kirken er den eneste organisation i verden, som eksisterer til gavn for dens ikke-medlemmer.” Ser mennesker i vores lokalsamfund, som ikke er en aktiv del af kirken, kirken som en positiv faktor? Sådan beskrev Kejser Julian kirken i dens tidligste tid: ”Disse gudløse Galilæere bespiser vores fattige i tillæg til deres egne.” En anden forfatter, Aristides, skrev: ”De beholder ikke de goder, som er betroet dem, for sig selv. De stræber ikke efter det, som tilhører andre. De viser kærlighed til deres naboer… De taler venligt til dem, som undertrykker dem, og på den måde gør de dem til deres venner… Enhver af dem, som har noget som helst, giver det uden at kny til den, som ikke har noget.” Er nogle af disse træk synlige i nutidens lokale kirker? Det er de i nogle dele af verden. Hvordan ser det ud med vores kirke? Det er vigtigt, at vi indimellem træder tilbage og overvejer, hvordan vores kirke tager sig ud for udenforstående. Hvad ser lokale folk, som kirkens formål? Ser de det som en religiøs institution, som de kan gøre brug af ved særlige lejligheder, eller som noget der vedrører hverdagen? Ser de det som en klub for de indforståede og særligt religiøse, eller som noget, der har betydning for hele samfundet? Ser de et menighedsråd, der skal bevare traditionerne og en fredet bygning eller en gruppe af radikale med en livsstil, der skiller sig ud? Ser de en gruppe af socialt velfungerende og konservativt anlagte, eller en blandet forsamling af alle typer og fra alle samfundslag? Ligner vi en gruppe mennesker, som følger efter Jesus? Kan andre få et glimt af Jesus og hans kærlighed til dem, når de møder eller ser os og kirken? At være et forvandlet fællesliv til fælles bedste; sådan kan vi opsummere udfordringen til at være fokuseret på Gud og tillade ham at forvandle os og lede os til at bruge vores ressourcer uden for kirkens mure. Vi er velsignede for at vi kan være en velsignelse, ligesom Abraham var (1 Mos 12,2-3). Jesus taler kun sjældent direkte om kirken, men han taler hele tiden om Guds rige – om sin vision om, at Guds herredømme ekspanderer ud over hele jorden. Han ønsker tydeligvis, at hans kirke skal 80 samling 5 – kirke

udleve og legemliggøre det nye liv, som Guds rige bringer; som en teolog har sagt: Gud har ikke en mission for sin kirke, men en kirke for sin mission. Det er stærkt at blive mindet om, hvordan kirken så ud, da den tog sin begyndelse. I ApG 2,42-47 læser vi: ”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.” Hvad fik dette fællesliv til at skille sig ud fra omgivelserne? Måske var det den måde, hvorpå de så fuldstændigt delte deres liv med hinanden; den måde Helligånden virkede ekstraordinært i deres midte; deres generøsitet overfor hinanden; deres glæde; fraværet af materialisme; at de var så opsatte på at leve som Jesus havde lært dem, og på at give til enhver, som havde behov. Der er meget, som vi kunne trække frem, men dette tidlige fællesliv var helt afgjort bemærkelsesværdigt og skilte sig ud fra den måde, alle andre levede på. ”De som havde behov” var en integreret del af deres fællesliv: De var venner og deltagere, ikke blot modtagere af godgørenhed. Dermed syntes dette tidlige kirke-”samfund” at forstå sig selv i forlængelse af den måde, hvorpå Gud havde arbejdet for at skabe Israel som et samfund, der var parat til at følge ham og demonstrere, hvordan livet skal leves. Jesus giver aldrig i sin undervisning en færdig plan for, hvordan kirken skal agere. Han giver derimod en række billeder og metaforer, som beskriver fælleslivet mellem dem, som følger ham, og beskriver, hvad der skal kendetegne dem i forhold til resten af verden. Vi vil nu se på en række af disse billeder og forsøge at tolke dem og bruge dem til at reflektere over vores eget kirke-”samfund.” Mest berømt er nok det sted i Bjergprædikenen (Matt 5, 13-16), hvor Jesus bruger to billeder til at beskrive, hvordan kirken skal være: ”I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.” ”I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.” Vi begynder med det andet billede. ”Verdens lys” og ”en by på et bjerg” er billeder af noget synligt, et fællesliv, som mennesker ser hen til. Det er en glimrende måde at beskrive, hvad vi ser i ApG 2 – et fællesliv, som skiller sig ud, men demonstrerer en måde at leve på, som giver mening; et fællesliv, som gør noget for at møde virkelige behov og tage sig af mennesker; et fællesliv der aktivt oplyser mørket og opløser ondskab, overalt, hvor det får indflydelse; et fællesliv, som udgøres af forskellige aldersgrupper og baggrunde, præcis som vi finder det i en by; et fællesliv, som gennem dets ord og handlinger udstråler noget godt, udstråler noget af, hvordan livet skal og kan være. Lever vi på den måde, som Jesus lærte – en måde så radikalt forskelligt fra resten af verden og så god, at folk ikke kan undgå at lægge mærke til det? Det er et liv, som ikke er defineret ved succes og præstation, rigdomme, magt og konflikt, men ved at hjælpe og ære hinanden, sætte andre i første række og at finde glæde og håb midt i lidelse og på de mest overraskende steder. Er vi en by på et bjerg, eller en by som alle andre? Hvor stærkt skinner det lys, som stråler fra os? samling 5 – kirke 81

Ifølge det første af Jesus’ to billeder er vi ”jordens salt.” Dette bliver fortolket på mange måder, men vi vil forstå det som et billede på at være blandet i noget. En lille smule salt kan forandre eller forbedre smagen af alt, hvad det bliver blandet i. Jesus synes at forudsætte, at vi, som tror på ham, vil blande os med alle andre i verden og øve positiv indflydelse ved at give af os selv og hjælpe andre. Vi skal involvere os i andres liv, se behovene og gøre noget for at hjælpe – som del af Guds globale kirke, der forandrer samfund både her og på den anden side af jorden. Hvis vi hævder, at vi bekymrer os om de fattige og om dem, som er i nød, så kan vi ikke blot gøre det på afstand. Vi må kende deres navne, vi må opbygge ægte relationer. Gør vi blot godt på afstand, eller involverer vi os i andre menneskers liv? Jesus’ vision for Guds rige var, at det bestod af rige og fattige, som sammen forandrer hinanden. Han sagde, at ”de fattige har I jo altid hos jer” (Matt 26,11), fordi han forudsatte, at de altid ville være en del af vores kristne fællesliv. Hvad med os? Er vi rige eller fattige? Kender vi navnene på andre, som er materielt fattige, eller åndeligt fattige, eller følelsesmæssigt eller relationelt fattige? Er vi deres venner? Vi kan kun virkeligt blive påvirket af og påvirke mennesker, som vi kender. Vi kan kun hjælpe hinanden, når vi tager os tid til at lytte til hinanden. Jesus opsummerede måske allerbedst vores udfordring, da han bad (Joh 17, 11.14) om at vi måtte være i ”verden” men ikke af ”verden” (i Johannesevangeliets forstand: skabt god, men i oprør mod Gud). Ligesom salt skal vi drysses ud og blandes i verden – som aktive, engagerede mennesker, der påvirker, elsker og hjælper. Vi er imidlertid ikke af ”verden.” Vi er kaldet til at skille os ud, at svømme mod strømmen, at være mærkbart anderledes. Det er en dynamik, som Jesus’ efterfølgere altid har kæmpet med at opretholde. Opgaven er nu blevet givet til os, men Jesus er gået forud for os, så lad os sammen følge efter ham!

82 samling 5 – kirke

samling 5 â&#x20AC;&#x201C; kirke 83

Læringsark Ved denne samling skal vi arbejde med, hvad vi som kirke skal være og gøre, hvis vi faktisk ønsker at dedikere os til Guds ”hel-livs”, ”hel-verdens” mission. I skal overveje jeres kirkes nuværende prioriteringer, høre om en kirke, der har gennemgået en forandringsproces; og se på den første kirke, og hvad Jesus lærte om kirken. Til slut skal I drøfte, hvordan jeres kirke kan blive mere ”salt” og udstråle mere ”lys” i jeres lokalsamfund og videre ud i verden.

Brainstorm 1. Hvad er kirkens vigtigste opgaver? (svar på post-it sedler) 2. Hvad bruger I jeres ressourcer (tid, penge, møder og gudstjenester, lokaler, ansatte m.m.) på i jeres kirke og /eller gruppe? (svar på post-it sedler) Hvad er de mest markante forskelle mellem de to sæt af svar?

Hvorfor adskiller det, I mener, er kirkens vigtigste opgaver, sig mon fra den måde, jeres kirke eller gruppe prioriterer sine ressourcer på?

Spørgsmål i grupper Har I behov for at revidere jeres opfattelse af, hvad der er kirkens vigtigste opgaver?

Hvad kan I gøre, og hvem kan I forsøge at påvirke, for at forandre den måde, jeres kirke eller gruppe anvender sine ressourcer på?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget)

84 samling 5 – kirke

Spørgsmål til samtale Matt 5,13-16. Besvar ”salt” eller ”lys” spørgsmålene:

Salt På hvilke måder indgår jeres kirke – individuelt og som fællesskaber – i forskellige sammenhænge i løbet af ugen, f.eks. i relation til børnehave og skole, på arbejdspladser, i klubber og i lokalområder?

Hvilke dele af lokalsamfundet indgår ingen fra jeres kirke i?

Hvordan kan jeres kirke støtte alle, som er en del af kirken, til at være mere ”salte” – både dér, hvor de er, og i nye sammenhænge?

Lys Ser mennesker i jeres lokalsamfund jeres kirke som et ”lys” og en ”by på bjerget”? Hvorfor / hvorfor ikke?

Hvilke situationer / forhold / grupper kan jeres kirke bringe lys til: Lokalt?

… og videre ud i verden?

Opgave til næste gang Nu ved I noget mere om det lokalsamfund og de mennesker, som I sammen og hver for sig lever sammen med. Forpligt jer til at bede for én af de andre fra gruppen hver dag indtil næste samling. Bed om, at I må være ”salt” og ”lys” og være i stand til at være tro og øve en kærlig indflydelse i de sammenhænge, som I indgår i. Navnet på den person, du beder for:

De sammenhænge, hvor han / hun kan være ”lys” og ”salt”:

samling 5 – kirke 85

Studiegruppe Ved denne samling skal vi arbejde med, hvad vi som kirke skal være og gøre, hvis vi faktisk ønsker at dedikere os til Guds ”hel-livs”, ”hel-verdens” mission. I skal overveje jeres kirkes nuværende prioriteringer; høre om en kirke, der har gennemgået en forandringsproces; og se på den første kirke, og hvad Jesus lærte om kirken. Til slut skal I drøfte, hvordan jeres kirke kan blive mere ”salt” og udstråle mere ”lys” i jeres lokalsamfund og videre ud i verden.

3. Historie – 5 min. Forbered selv eller bed én af deltagerne om at forberede at fortælle kort om en kirke, der har ændret på deres aktiviteter, prioriteringer eller kulturen i deres fællesskab (f.eks. som følge af en visionsproces), så de i højere grad lægger vægt på mission eller diakoni.

86 samling 5 – kirke

4. Brainstorm – 10 min. Uddel to sæt post-it sedler (helst i forskelig farve). Bed gruppen om at skrive deres svar på de to spørgsmål på hver sin farve sedler. • Hvad er kirkens vigtigste opgaver? Brainstorm og udvælg derpå i prioriteret rækkefølge de fem opgaver, I synes er vigtigst • Hvad bruger I jeres ressourcer (tid, penge, møder og gudstjenester, lokaler, ansatte m.m.) på i jeres kirke og /eller gruppe? Brainstorm og udvælg derpå i prioriteret rækkefølge de fem områder, som tager flest ressourcer Bed derefter gruppen om at drøfte følgende: • Hvad er de mest markante forskelle mellem de to sæt af svar?

5. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om Kirke ovenfor. b) Hold dit eget oplæg om Kirke (på basis af ovenstående forslag).

6. Samtale – 30 min. Se igen på Matt 5,13-16. Del jer i to grupper, eller vælg mellem ”salt” og ”lys”-spørgsmålene.

Salt • På hvilke måder indgår I – individuelt og sammen med andre kirke-aktive kristne – i forskellige sammenhænge i løbet af ugen, f.eks. i relation til børnehave og skole, på arbejdspladser, i klubber og i lokalområder? • Hvilke dele af lokalsamfundet indgår ingen fra jer i? • Hvordan kan I støtte hinanden til at være mere ”salte” – både dér, hvor I er, og i nye sammenhænge?

7. Opgave til næste gang – 5 min. Nu ved I noget mere om det lokalsamfund og de mennesker, som I sammen og hver for sig lever sammen med. Forpligt jer til at bede for én af de andre fra gruppen hver dag indtil næste samling. Bed om, at I må være ”salt” og ”lys” og være i stand til at være tro og øve en kærlig indflydelse i de sammenhænge, som I indgår i.

samling 5 – kirke 87

Læringsark Ved denne samling skal vi arbejde med, hvad vi som kirke skal være og gøre, hvis vi faktisk ønsker at dedikere os til Guds ”hel-livs”, ”hel-verdens” mission. I skal overveje jeres kirkes nuværende prioriteringer; høre om en kirke, der har gennemgået en forandringsproces; og se på den første kirke, og hvad Jesus lærte om kirken. Til slut skal I drøfte, hvordan jeres kirke kan blive mere ”salt” og udstråle mere ”lys” i jeres lokalsamfund og videre ud i verden.

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget)

Spørgsmål til samtale Matt 5,13-16. Besvar ”salt” eller ”lys” spørgsmålene:

Salt På hvilke måder indgår I – individuelt og sammen med andre kirke-aktive kristne – i forskellige sammenhænge i løbet af ugen, f.eks. i relation til børnehave og skole, på arbejdspladser, i klubber og i lokalområder?

88 samling 5 – kirke

Hvilke dele af lokalsamfundet indgår ingen af jer i?

Hvordan kan I støtte hinanden til at være mere ”salte” – både dér, hvor I er, og i nye sammenhænge?

Lys Ser mennesker i jeres lokalsamfund jeres kirke som et ”lys” og en ”by på bjerget”? Hvorfor / hvorfor ikke?

Hvilke situationer / forhold / grupper kan jeres kirke bringe lys til: Lokalt?

… og videre ud i verden?

De sammenhænge, hvor han / hun kan være ”lys” og ”salt”:

samling 5 – kirke 89

Samling 6 udfordring Vi tager en personlig udfordring med os

90 samling 6 â&#x20AC;&#x201C; udfordring

Kursus Denne afsluttende samling giver jer muligheden for at overveje og sætte ord på, hvordan Gud udfordrer jeres kirke som helhed og jer, som er en del af den, hver især – i relation til den ”hel-livs” mission, som vi er kaldede til. I skal tænke tilbage på et tidspunkt i jeres liv, hvor I særligt oplevede, at I gjorde det, som er Guds vilje. Til slut er det tid at spørge jer selv: ”Hvad er det næste skridt for mig?”

Samling 6 består af: Feedback på opgave fra sidst 10 min.

Bibel-oplæg 15 min.

Sang og bøn

Historie

10 min.

Samtale

Spørgsmål

5 min.

10 min.

Brevskriv- Afslutning ning

30 min.

15 min.

10 min.

Til denne samling har du brug for: Brevpapir og konvolut til hver deltager, evt. baggrundsmusik.

samling 6 – udfordring 91

1. Feedback på opgave fra sidst – 10 min. Siden sidste samling har opgaven været at bede for én af de andre fra gruppen, om at hun / han må være ”salt” og ”lys” for andre. Invitér en eller to personer til at berette om en erfaring, de har gjort sig, med at være ”salt” og at bringe ”lys” i de sammenhænge, de til daglig indgår i.

2. Sang og bøn – 10 min. Syng en salme og bed Fadervor sammen, eller bed en bøn for aftenen og brug tid på at synge nye og gamle lovsange. Forslag til salme / sang: DDS 359 Du Ånd fra kirkens første tider; FS 100 Jeg har fået overdraget.

3. Historie – 5 min. Forbered selv eller bed én af deltagerne om at forberede at fortælle kort om en person, som har ændret livsstil, karriere eller adfærd for bedre at kunne hjælpe ét eller flere mennesker i nød.

4. Spørgsmål – 10 min. Bed deltagerne om at drøfte følgende spørgsmål i mindre grupper: • Hvornår har I særligt oplevet, at I gjorde det, som er Guds vilje?

5. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om Udfordring nedenfor. b) Hold dit eget oplæg om Udfordring (på basis af nedenstående forslag).

6. Samtale – 25 min. Se på Rom 12,1-8 og drøft følgende spørgsmål: • Hvilke forhold og problemer i jeres lokalområde (og videre ud) afspejler ”denne verden” og dens livsmønstre, som kirken skal gøre oprør mod? • Hvilken rolle tror I, jeres kirke har at spille i Guds mission? • Hvilke små skridt i tro, kan I begynde med?

7. Brevskrivning – 15 min. Bed folk om at tænke over citatet på deres læringsark og de to spørgsmål under det. Du kan eventuelt afspille baggrundsmusik imens. Giv alle et stykke brevpapir og en konvolut og bed dem om at skrive et brev til sig selv, hvori de besvarer de to spørgsmål. Forklar, at ingen andre kommer til at læse brevet, medmindre deltagerne selv viser det til dem. Bed dem skrive deres (eget) navn og adresse på konvolutten og lægge brevet deri og lukke den til. Om to måneder vil du afsende alle brevene. Afsæt tilstrækkelig tid til denne del af samlingen, så deltagerne kan nå at tænke grundigt over spørgsmålene. At modtage dette brev fra sig selv efter et stykke tid er en meget virkningsfuld opfølgning på kurset.

92 samling 6 – udfordring

8. Bøn – 10 min. Gør ét af følgende a) Uddel og følg den foreslåede liturgi nedenfor. b) Bed folk om at gå i grupper og fortælle hinanden om én af de udfordringer, de tager med sig fra kurset; og bed derefter for hinanden i gruppen.

Liturgi Saml deltagerne i en kreds med deres konvolutter i hånden. Hav gerne et kors som fokuspunkt, mens I beder disse bønner sammen. Leder:

Herre, vi takker dig, fordi du har skabt os, fordi du har frelst os ved din Søn, og fordi du fornyer os ved din Ånd.

Alle: Gud, åben vores øre, vores øjne, vores hjerter og vores tanker for din kærlighed. Leder:

Herre, hvad kræver du af os? At vi skal handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med vores Gud.

Alle: Gud, åben vores øre, vores øjne, vores hjerter og vores tanker for din mission. Leder: I en verden af uretfærdighed, vold og lidelse beder vi: Tilgiv os, at vi har vendt ryggen og det døve øre til dine skabningers lidelse. Alle: Gud, åben vores øre, vores øjne, vores hjerter og vores tanker for nøden omkring os. Leder: Lære os at vandre ydmygt med dig, Gud. Udrust os til at vandre hånd i hånd med dem, som er i nød, så at vi – sammen – kan afspejle din hensigt om at forny hele verden.

Alle lægger deres konvolutter ved korset.

Alle: Gud, brug vores hænder og vores hjerter til at tjene andre.

Kald os igen og igen tilbage til din kærlighed og til at handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med dig – vores Gud.

Amen.

Bibel-oplæg – 15 min. Læringsmål • Gud har kaldet os til at overgive vores liv til at tjene ham. Det er et offer • At stræbe efter retfærdighed og tjene vores lokalområder med passion er begge dele ”åndelige” handlinger og et konkret udtryk for Guds riges gode nyheder • Gud har givet denne omfattende opgave til sin kirke, ikke til individer til at udføre på egen hånd. Vi er alle en del af Kristi legeme og ingen af os kan undværes • Gud udruster os gennem Helligånden til at deltage i sin mission. Vi har endvidere det privilegium, at vi kan henvende os til Gud i bøn, og at vi kan hente inspiration og motivation i kirkens fællesliv

samling 6 – udfordring 93

Oplæg I bogen Den uimodståelige revolution fortæller Shane Claiborne, at mødet med Jesus ”smadrede” hans liv. Han skriver: ”Jo mere jeg læste i evangelierne, jo mere rod forårsagede det i mit liv. Det vendte op og ned på alt, hvad jeg værdsatte og troede og håbede på.” Har vi ladet Jesus ”smadre” vores liv? I Luk 18, i lignelsen om den rige unge rådsherre, læser vi, hvordan en mand kommer til Jesus for at få at vide, hvordan han skal få evigt liv. Han er kommet frem til, at Jesus har nøglen til den evighed, han længes efter. Denne mand har vist troskab mod Guds bud, og Jesus giver ham et forbløffende tilbud. Han inviterer manden til at komme og følge sig, at blive en del af Guds rige – hvis han skiller sig af med det, han ejer. Det vil han ikke. Han vil gerne følge Jesus, men han er ikke parat til at ofre sin rigdom. I Rom 12 tilskynder Paulus de kristne i Rom til at bringe deres kroppe som ”et levende og helligt offer.” Han beskriver det som deres ”åndelige gudstjeneste.” Han beder dem ikke om at ofre deres søndage, eller deres religiøse aktiviteter, eller deres fritid, men deres kroppe – deres konkrete, praktiske dagligliv: hvor de går hen, hvad de gør, hvem de er. Det må vi ofre til Gud og tillade ham at råde over. Det bør derfor ikke komme som nogen overraskelse, at Shane Claiborne følte det, som om det smadrede hans liv. Der indebærer en reel omkostning at tage Jesus på ordet. At være Jesus’ efterfølger betyder at miste sit liv for Jesus’ skyld. Vi har overgivet ansvaret til Jesus og tilsluttet os hans beskrivelse af, hvordan livet skal leves, og hvad der er vigtigt. Vi har lagt vores liv i hans hænder. Det er ikke den populære mainstream eller den overkommelige genvej at leve på en måde, som legemliggør retfærdighed, barmhjertighed og ydmyghed – Guds krav til os. Det er ikke hurtigt overstået at reagere på de udfordringer, som vi har mødt gennem dette forløb. Det kan komme til at rejse endnu flere spørgsmål og medføre flere udfordringer og komplikationer at følge op på det, vi her har beskæftiget os med. Jesus’ liv ledte ham trods alt til korset. Vi afslutter ikke med at udlevere en opgaveliste. Gud ønsker meget mere af os end det. Det har ikke været et kursus i at føje endnu flere tidskrævende projekter til vores egen eller kirkens kalender. Det som vi har arbejdet med, drejer sig om at favne fylden af den mission, som Gud har kaldet os til at deltage i. Det handler om at lære, hvordan vi søger Guds rige før alt andet – lokalt, lige uden for vores egen dør, og globalt, videre ud i verden. Vi har talt om politik og om at møde praktiske behov, om uretfærdighed og fattigdom, om at lytte og om at udtrykke Guds kærlighed i enhver sammenhæng på den mest hensigtsmæssige måde. At overgivelse sig til Gud og hans hensigter og formål er noget helt lavpraktiske og, som Rom 12 fortæller os, dybt ”åndeligt.” Vi skal lade os lede og udruste af Helligånden til at stræbe efter Guds rige. Vi skal anskue verden med Helligåndens blik, fra Guds riges perspektiv: Den mangel på retfærdighed med udbytning og krig og vold til følge, som hærger vores klode, vedrører forholdet mellem Gud og verden, eftersom Gud stadig ser på jorden, som det fortælles i 1 Mos 3: Gud bliver vred over den nød og ulykke, som vores selvrådighed og grådighed er skyld i. Hans plan for forsoning og forløsning omfatter også til at udbedre disse udslag af synden i verden. I Kol 1,20 hedder det, at Gud gennem Jesus ville ”forsone alt med sig, på jorden som i himlene.” Den fremmedgørelse, ensomhed og mangel på barmhjertighed, som findes i vores samfund, vedrører forholdet mellem Gud og verden, eftersom disse ting udelukker mennesker fra det liv i overflod, som Gud har skabt os til. Selv vores mangel på ydmyghed vedrører forholdet mellem Gud og verden, eftersom den udelukker andre fra at høre de gode nyheder om Jesus.

94 samling 6 – udfordring

Vi kan ikke måle vores ”åndelighed” eller spiritualitet på, hvor mange kirkelige aktiviteter, vi deltager i; eller på hvor meget vi beder og lovsynger. Vores ’hellighed’ afhænger derimod af, i hvor høj grad, vi er fokuserede på Guds hensigter og prioriteringer. Paulus tilskynder os i Rom 12 til ikke at ”tilpasse” os ”denne verden” – det vil sige verden i oprør mod Gud – som er kendetegnet af uretfærdighed og ulighed. Vi kan ikke begribe omfanget af lidelse, undertrykkelse og vold i vores verden. Vi kan ikke engang overskue den brudthed, ensomhed og misbrug, som findes i vores eget lokalområde. Måske forbinder vi primært talen om ikke at ”tilpasse” os ”denne verden” med personlig moral og ting som ærlighed, seksualmoral og at begrænse sin grådighed og trang til magt. Gud har ganske rigtig kaldet os til at anlægge en anderledes livsstil, der ærer ham og fører til gode relationer til andre mennesker; men er det alt, hvad disse ord betyder? Nej, det er langt mere omfattende. Stiller vi os tilfredse med status quo? Jesus udgjorde en sådan trussel mod status quo, at han til sidst blev slået ihjel for det. Har vi resigneret overfor verden, som den er? Gennem dette kursusforløb har I hørt beretninger om almindelige mennesker, som har stillet deres liv til rådighed for Jesus og for den verden, han kom for at redde. De tilpasser sig ikke verdens uretfærdigheder og egoisme, men svømmer, på deres egen lille måde, imod strømmen. Den første kristne kirke blev kendt som ”Vejen” – det inspirerede Shane Claibornes gruppe til at kalde sig The Simple Way (den enkle vej). Den første kirkes ’livsvej’ stod i skærende kontrast til den verden, som omgav dem. Med integritet, tog de afstand fra det romerske imperium – den omgivende verdens ’livsvej’ – som for at sige: ”Der er en anden ’livsvej.’ Hvis du er træt af det, som imperiet har at tilbyde, så inviterer vi dig til at følge ’Vejen.’” Hvilke alternativer tilbyder vi dem, som er mest i klemme og medtagne af ”denne verdens” ’livsveje’? I Rom 12 siger Paulus, at det er, når vi ofrer hele vores liv til Jesus, når vi ikke tilpasser os, men i stedet tillader at vores sind bliver forvandlet af ham og hans Ord, at vi vil være i stand til at kende hans vilje ved at lytte til Åndens stemme. Så, hvor bevæger vi os hen, herfra? Er vi klar til at kaste os over verden? Ja! Denne mission er nemlig alt for omfattende for nogen af os til at forsøge at gennemføre på egen hånd eller som lokal kirke eller menighed, men vi er ikke på egen hånd. Kirken er et globalt netværk af lokale kirker. Vi er ét legeme. Rent faktisk er vi Jesus’ legeme. Han har fortalt os, hvad der betyder noget for ham. Han har givet os gode nyheder at bringe til de fattige. Han har sendt os til verden. Derfor overgiver vi os til ham og spørger ham, hvor han vil have os til at begynde. Mother Teresa sagde: ”Vi kan ikke gøre store ting, kun små ting med stor kærlighed.” Det er let at lade sig fascinere af det mægtige og imponerende, men Gud beder os blot om at elske ham og at elske andre mennesker. Han har givet os forskellige evner hver især, fordi han har givet os hver vores opgave at udføre. Vi er alle inddraget i den samme mission, men i forskellige sammenhænge og på forskellige måder. I 1 Kor 12,12ff taler Paulus om kirken som Kristi legeme og skriver: ”Siger foden: ’Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet’, er den dog alligevel en del af legemet… Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det.” Gud har dannet og formet os med henblik på forskellige dele af hans mission. Blot skal vi aldrig falde i den fælde at tro, at vores del er den eneste del, som betyder noget. Alle dele er vigtige. Livet tager sig anderledes ud for os hver især, end det gør for andre i vores kirke og i kirker rundt i

samling 6 – udfordring 95

verden, men vi har noget tilfælles: Vores kærlighed til Gud og til vores næste; vores passion for at handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med vores Gud; vores overgivelse til ham. Hver situation kræver noget forskelligt af os, fordi kærlighed aldrig lader os forblive komfortable og sikre. Kærligheden fordrer af os, at vi rækker ud over os selv. Det er den kærlighed Jesus viste os, da han aflagde sin magt og majestæt og døde for at redde os og inkludere os i sit rige. Det er den kærlighed, som tvinger os til at elske. Hvad fordrer kærligheden af dig i dag? Hvad er den særlige udfordring, som Gud har givet dig? Uanset, hvad det er, tilbyder Gud at hjælpe på tre vigtige måder: For det første ved vi, at Gud har givet os sin Helligånd; den som Jesus kalder vores ”hjælper.” Helligånden hjælper os med at blive mere og mere som Jesus. Han er vores vejleder, den, som opmuntrer os, vores styrke og vores visdom. Han inspirerer os, taler til os og – vigtigst – udruster os med ressourcer, som ikke er vores egne. Han er den samme Ånd, som kom over Jesus og gjorde ham i stand til at gøre alt, hvad han gjorde – og nu lever han i os. Hans forvandlende kraft er virksom i os og gennem os, netop når vi følger hans ledelse og stiller vores liv til rådighed for andre. Vi ved, at vi aldrig er alene eller magtesløse. Vi kan bede. Vi ved, at vi kan henvende os til Faderen i himlene gennem Jesus for at bede ham om at gribe ind i konkrete situationer og hjælpe os. Også når vi står i situationer, der overstiger vores formåen, kan vi bede Gud om at gøre, hvad vi ikke kan. Gud har ikke overladt os til at kæmpe alene. Han har gjort os til ét legeme, én familie, én kirke. Netop i vores svaghed og brudthed kan vi hjælpe hinanden, arbejde sammen, elske og støtte og opmuntre hinanden. Vi forpligter os sammen, som en global kæde af barmhjertighed, til Guds mission i verden.

96 samling 6 – udfordring

samling 6 â&#x20AC;&#x201C; udfordring 97

Læringsark Denne afsluttende samling giver jer muligheden for at overveje og sætte ord på, hvordan Gud udfordrer jeres kirke som helhed og jer, som er en del af den, hver især – i relation til den ”hel-livs” mission, som vi er kaldede til. I skal tænke tilbage på et tidspunkt i jeres liv, hvor I særligt oplevede, at I gjorde det, som er Guds vilje. Til slut er det tid at spørge jer selv: ”Hvad er det næste skridt for mig?”

Historie Hvad inspirerer eller udfordrer dig ved denne beretning?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget)

98 samling 6 – udfordring

Spørgsmål til samtale Hvilke forhold og problemer i jeres lokalområde (og videre ud) afspejler ”denne verden” og dens livsmønstre, som kirken skal gøre oprør mod?

Hvilken rolle tror I, jeres kirke har at spille i Guds mission?

Hvilke små skridt i tro, kan I begynde med?

Brevskrivning ”Vi kan ikke gøre alt. Der er en fornemmelse af befrielse i at indse, at det sætter os fri til at gøre noget, og at gøre det virkelig godt. Det er måske ufuldstændigt, men det er en begyndelse, et skridt på vejen, en mulighed for Herrens nåde til at træde til og gøre resten. Vi ser måske aldrig slutresultatet, men det er forskellen mellem bygmesteren og arbejderen. Vi er arbejdere, ikke bygmestre. Vi er tjenere, ikke messias’er. Vi er profeter for en fremtid, vi ikke selv skaber.” Oscar Romero Spørgsmål: • Hvad har du lært gennem dette kursus? • Hvad udfordrer Gud dig til at gøre som følge af kurset?

samling 6 – udfordring 99

Studiegruppe Denne afsluttende samling giver jer muligheden for at overveje og sætte ord på, hvordan Gud udfordrer jeres kirke som helhed og jer, som er en del af den, hver især – i relation til den ”hel-livs” mission, som vi er kaldede til. I skal tænke tilbage på et tidspunkt i jeres liv, hvor I særligt oplevede, at I gjorde det, som er Guds vilje. Til slut er det tid at spørge jer selv: ”Hvad er det næste skridt for mig?” Tidsforbrug: ca. 75 min.

1. Feedback på opgave fra sidst – 5 min. Siden sidste samling har opgaven været at bede for én af de andre fra gruppen, om at hun / han må være ”salt” og ”lys” for andre. Invitér en eller to personer til at berette om en erfaring, de har gjort sig, med at være ”salt” og at bringe ”lys” i de sammenhænge, de til daglig indgår i.

2. Sang og bøn – 5 min. Syng en salme og bed Fadervor sammen, eller bed en bøn for aftenen og brug tid på at synge nye og gamle lovsange. Forslag til salme / sang: DDS 359 Du Ånd fra kirkens første tider; FS 100 Jeg har fået overdraget.

4. Spørgsmål – 5 min. Bed deltagerne om for sig selv at overveje følgende spørgsmål: • Hvad er den største risiko, du nogensinde har løbet? • Hvornår har du særligt oplevet, at du gjorde det, som er Guds vilje?

5. Bibel-oplæg – 15 min. Gør ét af følgende: a) Uddel og læs sammen bibel-oplægget om Udfordring ovenfor. b) Hold dit eget oplæg om Udfordring (på basis af ovenstående forslag).

6. Samtale – 20 min. Se på Rom 12,1-8 og drøft følgende spørgsmål: 100 100 samling 6 – udfordring

• På hvilke områder, synes I, at det er sværest ikke at tilpasse sig ”denne verden”? • Hvilken rolle, tror I, at I har at spille i Guds mission? • På hvilken måde, oplever I, at Gud særligt udfordrer jer som gruppe til at svare på hans kald til at overgive jeres liv til ham?

8. Bøn – 5 min. Gør ét af følgende a) Uddel og følg den foreslåede liturgi nedenfor. b) Bed folk om at gå i grupper og fortælle hinanden om én af de udfordringer, de tager med sig fra forløbet; og bed derefter for hinanden i gruppen.

Liturgi Saml deltagerne i en kreds med deres konvolutter i hånden. Hav gerne et kors som fokuspunkt, mens I beder disse bønner sammen. Leder:

Herre, vi takker dig, fordi du har skabt os, fordi du har frelst os ved din Søn, og fordi du fornyer os ved din Ånd.

Alle: Gud, åben vores øre, vores øjne, vores hjerter og vores tanker for din kærlighed. Leder:

Herre, hvad kræver du af os? At vi skal handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med vores Gud.

Alle lægger deres konvolutter ved korset.

Alle: Gud, brug vores hænder og vores hjerter til at tjene andre. Kald os igen og igen tilbage til din kærlighed og til at handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt med dig – vores Gud. Amen. samling 6 – udfordring 101 101

Historie Hvad inspirerer eller udfordrer dig ved denne beretning?

Spørgsmål til overvejelse Hvad er den største risiko, du nogensinde har løbet?

Hvornår har du særligt oplevet, at du gjorde det, som er Guds vilje?

Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget)

102 102 samling 6 – udfordring

Spørgsmål til samtale På hvilke områder, synes I, at det er sværest ikke at tilpasse sig ”denne verden”?

Hvilken rolle tror I, at I har at spille i Guds mission?

På hvilken måde, oplever I, at Gud særligt udfordrer jer som gruppe til at svare på hans kald til at overgive jeres liv til ham?

”Vi kan ikke gøre alt. Der er en fornemmelse af befrielse i at indse, at det sætter os fri til at gøre noget, og at gøre det virkelig godt. Det er måske ufuldstændigt, men det er en begyndelse, et skridt på vejen, en mulighed for Herrens nåde til at træde til og gøre resten. Vi ser måske aldrig slutresultatet, men det er forskellen mellem bygmesteren og arbejderen. Vi er arbejdere, ikke bygmestre. Vi er tjenere, ikke messias’er. Vi er profeter for en fremtid, vi ikke selv skaber.” Oscar Romero Spørgsmål: • Hvad har du lært gennem dette forløb? • Hvad udfordrer Gud dig til at gøre som følge af dette forløb?

samling 6 – udfordring 103 103

Dansk Missionsråd Peter Bangsvej 1 DK-2000 Frederiksberg dmr@dmr.org www.dmr.org 104 samling 6 – udfordring

samling 6 â&#x20AC;&#x201C; udfordring 105

Et passioneret folk Et passioneret folk er et interaktivt materiale, der kan anvendes både til kurser og i studiegrupper. Forløbet består af en aktionsdag og seks samlinger, hvor vi drøfter og øver os i at praktisere barmhjertighed og retfærdighed. Målet er at deltagerne får en forståelse for, hvordan de som gruppe og kirke kan bidrage til forandring lokalt og globalt – og en tro på, at det kan lade sig gøre! Dette kursusmateriale er udgivet af Dansk Missionsråd (DMR) som en del af DMR’s satsning på ”integreret mission.”

106 samling 6 – udfordring