Ny Mission 40 by Danish Mission Council

Ny Mission

2021

Ét i Kristus Mission enden digital tidsalder mangfoldighed - Kirkeniog tværkulturelle

Ét i Kristus - Kirken og den tværkulturelle mangfoldighed Redigeret af Andreas Østerlund Nielsen

Ny Mission nr. 40 • 2021

Ét i Kristus - Kirken og den tværkulturelle mangfoldighed Redigeret af Andreas Østerlund Nielsen Redaktionsudvalg: Arngeir Langås, Jonas Adelin Jørgensen, Niels Nymann Eriksen og Søren Dalsgaard

Ny Mission nr. 40 © Dansk Missionsråd Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksberg Tlf.: 3961 2777 E-mail: dmr@dmr.org Web: www.dmr.org 1. udgave, 1. oplag 2021 Omslag: Charlotte Munch Omslagsfoto: Pixabay.com Tryk: AKA Print, Århus Korrektur og sprogrevision: Edith Aller Layout: Charlotte Munch – www.charlottemunch.dk

ISBN: 978-87-87052-59-7 ISSN: 2446-0427

NY MISSION 40

Indhold Forord..................................................................................................................7 Af Andreas Østerlund Nielsen

Interkulturel kirke i et multikulturelt samfund.............................................11 Af redaktionsudvalget

ERFARINGER MED TVÆRKULTUREL MANGFOLDIGHED National identitet i en folkekirke i en tværkulturelt mangfoldig nation...19 Af Peter Lodberg

Burmeserne - en gave og en opgave til BaptistKirken..................................29 Af Lone Møller-Hansen

Identitet i Kristus og i stammen.....................................................................37 Af Ruth Eva Osmundsen

Tværkulturel folkekirke - erfaringer fra Kolding provsti..............................43 Af Michael Markussen

Migration, community and belonging...........................................................51 By Clement Dachet

DEN TRADITIONELLE KIRKE OG DEN INTERKULTURELLE TRO Den fleretniske, almindelige kirke..................................................................61 Af Laura Bjørg Serup Petersen

Lokativ og utopisk kristendom........................................................................71 Af Hans Raun Iversen

Globalt-individuelle netværksvækkelser........................................................83 Af Henrik Holmgaard

NY MISSION 40

MISSIONAL OG ØKUMENISK BETYDER INTERKULTUREL Ét i Kristus: mission, kirke, tværkulturel ekklesiologi og økumenisk identitet.............................................................................................................95 Af Jonas Adelin Jørgensen

Kulturel mangfoldighed og menighedens fællesskab - bibelteologiske perspektiver....................................................................................................105 Af Johannes Nissen

Personlig identitetsdannelse og menighedens sendelse i et tværkulturelt mangfoldigt samfund....................................................................................117 Af Ole Skjerbæk Madsen

Ny Mission tidligere udgivelser.....................................................................125

NY MISSION 40

Forord Af Andreas Østerlund Nielsen Som følge af globaliseringens geogra-

kirkes møde med ”de religiøse fremme-

fiske og postmodernismens mentale

de”, og hvordan det har ført frem til

hyperbevægelighed

den

en tværkulturelt mangfoldig situation,

tværkulturelle mangfoldighed os hver

strømmer

hvor det i dag er en missional opgave

dag i møde – på vejen og på jobbet, på

for folkekirken – som for alle andre

bordet og på nettet, i medierne og på

kirker i Danmark – at holde og udvikle

den politiske dagsorden. Nogle gange

forbindelsen mellem kirke og et flerkul-

som en inspiration og berigelse, andre

turelt folk.

gange som en irritation, udfordring eller trussel. Det gælder i samfundet som helhed, såvel som i kirken. Både i samfund og kirke har reaktionen langt hen ad vejen været præget af et uforløst parløb mellem på den ene side en overfladisk og til tider overstadig fejring af mangfoldigheden og på den anden side en frygtsom og til tider selvisk tilflugt i det velkendte og nationale.

Interkultur ja, men det har en pris Mennesker er skabt relationelle og har brug for at være en del af kulturer, hvor vi er fælles om det, vi tager for givet. Det gør det muligt for os at organisere og håndtere både opretholdelse og udvikling af vores liv med hinanden. Når vi har fodfæste i vores egen kultur, magter vi med reel åbenhed at møde mennesker fra andre kulturer. Og vi har

Formålet med dette nummer af Ny Mis-

brug for, at vores kultur ikke lukker sig

sion er at gøre opmærksom på, at det

om sig selv, men møder og står i relati-

tværkulturelle møde er en realitet for

on til andre kulturer, som kan berige os

kirker i Danmark, som ikke blot kalder

og afsløre vores blinde vinkler. Når der

på nye aktiviteter men på en genop-

bliver tale om reelle, åbne kulturmøder,

dagelse af kirkens selvforståelse: Den

opstår der noget mere end den blotte

kristne kirke er efter sit væsen tværkul-

”multikulturelle” forekomst af flere

turelt inkluderende.

kulturer på ét sted; og noget andet end

Peter Lodberg beskriver således i sin artikel i dette nummer af Ny Mission den historiske udvikling af den danske

NY MISSION 40

mindretallets kulturelle ”integration” i flertallets kultur. Ud af det ægte møde opstår, som Johannes Nissen anfører

i sin artikel, en hybrid kultur, som er

at tage imod og inkludere hinanden på

mere end summen af de kulturer, der

tværs af kulturer (hvilket Markussen

mødes, og samtidig ikke opløser disse –

heller ikke er blind for). Tab af tryghed,

en ”interkultur”.

traditioner, effektivitet, ensartethed,

At mødes på tværs af kulturer i en så-

genkendelighed osv.

dan grad, at det skaber og fastholder

I tre analyserende artikler, samlet under

relationer og opbygger en interkul-

overskriften ”Den traditionelle kirke og

tur, er imidlertid ikke nogen enkel sag

den interkulturelle tro”, beskrives nog-

eller en dans på roser. Det fremgår af

le af de udfordringer, som mødet med

alle nummerets artikler. Lone Møl-

tro, der bevæger sig over kulturelle

ler-Hansen fortæller historien om ud-

grænser, skaber for kirker, der befinder

fordringerne ved at inkludere kristne

sig (godt) i den kultur, hvor de altid har

burmesere i BaptistKirken, og Ruth Eva

været. Laura Bjørg Serup Petersen be-

Osmundsen beretter fra den etiopiske

skriver praksisser, når danskere og mi-

Mekane Yesus kirke, der var godt på vej

granter mødes i folkekirken, og sætter

til at splittes på grund af sprogforskelle

fokus på spændingerne mellem forskel-

og etnisk ”nationalisme”. Clement Da-

lige opfattelser af kirken som religiøs

chet har som migrant personligt erfa-

og socialitetsbærende størrelse. Hans

ret den pris, kulturmødet har, både for

Raun Iversen præsenterer undersøgel-

den, der flytter ind i en fremmed kultur

ser af, hvordan visse migranters kristen-

og for den og dem, der tager imod den

dom er bundet op på tilknytningen til

fremmede i deres egen kultur. Hans

en præst eller en stærk personlig rela-

pointe er, at kulturmøder også er for-

tion til Jesus.

bundet med et tab for begge parter.

Det gør det vanskeligt for folke-

Det kan, ikke desto mindre, være både

kirken med dens institutionelle præg

spændende, lærerigt og berigende at

at tilbyde disse en meningsfuld kirke-

møde mennesker med en anden kultu-

lig sammenhæng for deres tro. Henrik

rel baggrund – som det for eksempel ly-

Holmgaards præsentation af de glo-

ser ud af Michael Markussens beretning

bale

om Kolding provstis internationale me-

værksvækkelser – samlet omkring en

nighed. Men Gud kalder os som kirke,

karismatisk leder via de sociale medier –

i den tværkulturelle mangfoldighed i

udvider billedet af denne problematik,

vores land og samfund, til også at være

der også opleves i forhold til internati-

parat til at betale en pris og lide tab for

onalt orienterede vestlige unge kristne.

pentekostalt-karismatiske

net-

NY MISSION 40

Kulturmøder udspringer af evangeliet

teter. Kirkernes tværkulturelle møde

På trods af alle disse udfordringer, for-

til at være tværkulturel kirke, eller må-

andringer og tab, der er forbundet

ske bedre: interkulturel kirke. Det er et

med at mødes på tværs af kulturer, er

spørgsmål om vores identitet og tro-

det alligevel uomgængeligt for kirken

skab som kristne og som kirke – i kraft

at være i dette møde. Fordi evangeliet,

af sendelsen og enheden i Kristus. Og

Guds mission og næstekærlighed efter

vi skal vænne os til, at det er forbundet

sin natur er kulturelt grænseoverskri-

med vanskeligheder og tab – sådan som

dende og grænsenedbrydende. Jonas

det i det hele taget er at være discipel

Adelin Jørgensen peger på, hvordan

af Jesus sendt i mission.

består først og fremmest i at finde veje

kristnes sendelse i mission og kristnes forsonede enhed ”i Kristus” helt fra begyndelsen har gjort kirken til et tværkulturelt fællesskab. Med brug af en ”multidimensional” model til at analysere kulturmøder udpeger han vejen frem mod en ny økumenisk identitet. Tilsvarende argumenterer Ole Skjerbæk Madsen for, at den kristnes identitet må være ”under stadig dannelse i en spænding mellem fremmedhed og tilpasning i forhold til det tværkulturelt mangfoldige samfund.” Redaktionsudvalget har i en indledende best practice artikel i lyset af nummerets øvrige artikler givet vores bud på, hvilke spor kirker og kristne kan og bør følge i den tværkulturelle mangfoldighed i Danmark. Artiklerne i dette nummer afspejler, at kirkens tværkulturelle møde ikke blot drejer sig om international mission eller om særlige ”tværkulturelle” aktivi-

NY MISSION 40

Interkulturel kirke i et multikulturelt samfund Af redaktionsudvalget Vi har i redaktionsudvalget formuleret

kultur” og ”flerkultur” anvendes

en række kortfattede bud på best prac-

modsat til at beskrive en mang-

tices for kirken i mødet med den tvær-

foldighed af kulturer – uanset

kulturelle mangfoldighed. Det har vi

om de måtte være i samspil med

gjort ud fra en treleddet grundpræmis

hinanden eller eksisterer uberørt af

og begrebet interkultur:

hinanden, side om side i parallel-

Følgende treleddede præmis er bestemt af karakteren af Guds mission: • Kirken kan og bør tage del i at modarbejde splittelse, fremmedgørelse og marginalisering. • Det kristne livs- og menneskesyn

strukturer • ”Interkultur” fremhæver derimod, i lighed med udtrykket “tværkulturel”, at målet er et samspil og en interaktion mellem kulturerne, som ikke udsletter, men beriger hver kultur. Begrebet ”interkultur”

anerkender, at det er af værdi for

fremhæver, at det samtidig er et

ethvert menneskes identitet og

mål, at en ny ”mellemliggende”

trivsel at høre til i en eller flere

interkultur skal vokse frem i mødet

kulturer og traditioner.

mellem de forskellige kulturer.

• Kirken udgør en kultur og et “sam-

Gennem de følgende praksisser kan

fund”, som har sin identitetsska-

kirker søge sammen og hver for sig at

bende og formålsgivende kraft i at

fremme interkulturalitet.

skabe enhed og forsoning på tværs af skel og forskelligheder.

Derved er de tro mod evangeliet og Guds mission og bidrager dermed til

Vi finder – i tilslutning til Johannes Nis-

det fælles bedste på såvel et individu-

sen – at disse præmisser udtrykkes ram-

elt og socialt som samfundsmæssigt

mende med begrebet “interkultur”:

niveau.

• Begreberne “monokultur” og ”en-

1. Gudstjeneste

hedskultur” benyttes til at beskrive

Det gudstjenestelige fællesskab har

kulturel homogenitet. ”Multi-

mange kulturelle udtryk, og ingen af

NY MISSION 40

dem er udtømmende. Kirkerne bør lo-

fællesskab i hele menigheden. Den

kalt og regionalt gå økumenisk sam-

enkelte menighed må vurdere, om det

men om at sikre, at alle kristne i områ-

mest frugtbare er at have et eller flere

det har mulighed både for at mødes til

fællesskaber i menigheden, og hvordan

gudstjeneste i deres egen kulturelle og

kontaktfladerne mellem de forskellige

sproglige sammenhæng og for at være

fællesskaber i så fald skal se ud. I det

en del af et gudstjenestefællesskab,

interkulturelle møde er det ikke til-

der inkluderer forskellige kulturelle

strækkeligt, at kun ”nye” forandrer sig,

og sproglige grupper. Ved disse fælles

men også ”gamle” må forandre sig for

gudstjenester bør hver kultur og hvert

at komme de andre i møde. Når både

sprog komme til udtryk, og samtidig

”gamle” og ”nye” forandrer sig, kan

bør der arbejdes bevidst for at lade

et nyt tredje opstå – det interkulturel-

en ny fælles gudstjenestekultur vokse

le fællesliv, som former den kulturelle

frem. Det kan bedst lade sig gøre, når

og kirkelige identitet hos hver enkelt

gudstjenesten formes løbende af og i

gruppe.

samspil med menigheden i dens tværkulturelle mangfoldighed.

3. Missional kirke Kirkens interkulturelle fællesskab og

Ved på denne måde at bringe flere kul-

sociale engagement bør bringes mis-

turer i et egentligt samspil og dermed

sionalt i samspil til det fælles bedste i

danne et nyt og rigere fælles udtryk

lokalområdet. Tilstedeværelsen og for-

udfoldes den dybere fælles kristne er-

bindelsen til lokalområdet manifesterer

faring i det interkulturelle rum, samti-

sig i missional og diakonal handling.

dig med at hver enkelt kultur bevares

Det er ikke sådan at forstå, at den dia-

og beriges.

konale handling er et instrument til

2. Menighedsopbygning og interkulturelt fællesliv I forlængelse af arbejdet med at udvikle et interkulturelt gudstjenesteligt fællesskab er det vigtigt, at den enkelte kirke og menighed – eller kirker i et lokalt og økumenisk samarbejde – løbende sikrer, at ikke blot gudstjenester men også andre aktiviteter og fællesskaber bidrager til at skabe et interkulturelt

kirkevækst; den er et udtryk for den gæstfrihed og generøsitet, som det interkulturelle fællesskab udgør. Den diakonale handling er relationel og inkarnatorisk og derfor også åndelig. Deltagelse i den diakonale handling kan derfor udgøre en vej ind i kirkens fællesskab for mennesker, som tidligere ikke har været en del af dens fællesskab. Det gælder både for etnisk danske og blandt migranter, der hvor

NY MISSION 40

tværkulturel mission og interkulturelle

svarende til deres personlige og åndeli-

menigheder deler evangeliet på tværs

ge modenhed og kvalifikationer. For at

af kulturer og religioner.

det kan ske, må der sikres mødeformer,

4. Diakoni, undervisning og mission I forlængelse og konkretisering af denne missionale og diakonale tænkning er det vigtigt, at den lokale kirke enten selv eller i samarbejde med relevante organisationer danner udgangspunkt for, at personer og familier går sammen om at støtte en eller flere migranter og familier. Diakonale organisationer kan

oversættelse og teambuilding, så alle kan deltage på lige fod. Organisationskultur og ledelsesformer er i høj grad kulturelle størrelser, så vejledning og kurser i interkulturel organisation og ledelse kan være relevant. Menighedsrådsforeningen og andre organisationer tilbyder vejledning og forløb indenfor disse emner.

her blive gode samarbejdspartnere i

Inddragelse af alle kulturelle grupper

udviklingen af det lokale menighedsliv.

i organisationen gælder også, når der

At være parat til praktisk at modtage

rekrutteres og ansættes i kirken. Der er

andre er nødvendigt for også at kunne

tjenester og arbejdsområder, hvor det

modtage andre åndeligt. Dåbsundervis-

er oplagt at indtænke det interkulturel-

ning og -oplæring enten lokalt eller i et

le felt og interkulturelle medarbejdere

samarbejde med nabomenigheder er

som en ressource. I folkekirken gælder

en sådan praktisk konkretisering af vil-

det f.eks. i forhold til kirke-kultur-med-

ligheden til den åndelige modtagelse.

arbejdere men også i forhold til de

Endeligt er der det større globale per-

nye muligheder for §2-uddannelse for

spektiv i form af forholdet til migran-

præster, som vil lette adgangen ikke

ternes hjemlandskirker; her er samar-

blot for etnisk danske men også for mi-

bejde med missionsorganisationer en

grantkristne til en tjeneste i kirkerne.

oplagt mulighed.

På et lokalt eller regionalt plan kan

5. Organisation og ledelse

det være frugtbart, at flere kirker går

Ethvert fællesskab har brug for at lede

sammen i et økumenisk fællesskab for

sig selv. For interkulturelle fællesskaber

at sikre ressourcer til det interkulturelle

er det nødvendigt at kirkens lederskab

arbejde. Hvis den enkelte menighed el-

afspejler den tværkulturelle mangfol-

ler kirke kan se behovet, men ikke selv

dighed. Repræsentanter for de enkelte

har ressourcerne, kan man forestille sig

kulturer må opmuntres til at træde ind

en specialisering og en udgiftsdeling,

i kirkeligt lederskab på alle niveauer,

hvor en menighed lokalt eller regio-

NY MISSION 40

nalt bliver ”fyrtårn” for interkulturelt

bejde er målet ikke assimilation men at

arbejde. Denne menighed eller kirke vil

bringe alle børns kulturelle baggrunde

så kunne støtte og opmuntre de andre

positivt i spil som en fælles ressource.

menigheder eller kirker, som ønsker at

Det er derfor frugtbart, når kirker og

være interkulturelt inkluderende, men

menigheder etablerer relationer til mi-

ikke magter det selv.

grantmenigheder med henblik på, at

På nationalt niveau er der også brug for ledelse, og bevidstheden om den fælles interkulturelle udfordring er vigtig at få indarbejdet i en national strategi, som alle parter kan se sig selv som en del af.

6. Identitetsdannelse Spørgsmålet om identitetsdannelse og en interkulturel identitet for børn og unge efterkommere af indvandrere er påtrængende. Der er ikke nogen forudsigelig vej fra barn til voksen for denne generation. Kulturelle og sociale forandringer betyder, at de skridt som er almindelige for etnisk danske børn og unge – uddannelse, karriere, ægteskab, familieliv – ikke er så klare for disse. Det er mere forvirrende og tager længere tid for denne gruppe at finde sin identitet og sit verdenssyn inklusive religiøst

migrantmenighederne kan lade deres børn og unge inkludere i teenage- og ungdomsarbejdet i de etnisk danske kirker; eller at et fælles børne- og ungdomsarbejde kan etableres. I forlængelse af spørgsmålet om en interkulturel kristen identitet blandt børn og unge står spørgsmålet om udviklingen af sådan identitet i det hele taget. Som kristne døbes vi til at være en del af Kristi universelle kirke, ikke en national dansk kirke med en dansk kultur. Det er med denne universelle kirke, vi fejrer gudstjeneste, tilbeder og ophøjer Gud, og deltager i nadveren. Kirke er i denne teologiske forstand overordnet kulturer, og med udviklingen af en lokal interkulturel identitet får vi chancen for på en dybere måde at blive del af det store globale kristne fællesskab.

liv. Det er rimeligt at forvente, at en

7. Teologi

interkulturel identitet også vil påvirke

I udviklingen af en interkulturel kri-

den måde, som de relaterer til kirker og

sten identitet er teologisk refleksion

menigheder. Kirker og menigheder må

nødvendig, både for dem der befinder

gøre det muligt for børn i det interkul-

sig i det interkulturelle felt, såvel som

turelle felt at tage aktivt del i kirkernes

for kirkerne selv. For dem der befinder

klubtilbud og fritidsaktiviteter. For det

sig i det interkulturelle felt, er en over-

interkulturelle børne- og ungdomsar-

sættelse af dansk, luthersk kristendom

NY MISSION 40

ikke tilstrækkeligt. Der må ligefuldt ske

gregation. For folkekirken gælder det

en oversættelse af den egne kulturelle

f.eks. i arbejdet med at muliggøre dob-

form for kristendom ind i en dansk, lu-

belt medlemskab, dvs. åbne mulighed

thersk kristendom. For kirker i Danmark

for at være medlem af både folkekirke

er udviklingen af en interkulturel teo-

og andre kirkesamfund. Et andet op-

logi en befrielse fra den moderne te-

lagt område er at ophæve det bureau-

ologis akademiske og nationalkonser-

kratiske regelværk omkring præster og

vative fangenskab, og en mulighed for

højmesser, som vanskeliggør tværkul-

at troen kan søge indsigt også i det in-

turt gudstjenestefællesskab på tværs af

terkulturelle møde. Derfor må også de

kirkesamfund. Begge dele er konkrete

teologiske uddannelser i stigende grad

politiske måder at være en bro for mi-

prioritere forskning og undervisning i

grantgrupper ind i et dansk samfund.

interkulturel og kontekstuel teologi, herunder kristen kulturforståelse.

8. Politik og samfund Kirkerne har en opgave i det samfund, som de er en del af, og de kan og bør tage del i at modarbejde splittelse, fremmedgørelse og marginalisering, ikke bare indenfor menighederne men også på samfundsplan i kraft af, gennem og på baggrund af kirkens egne erfaringer. En vigtig måde at løfte denne opgave er ved at kommunikere erfaringerne med at være et interkulturelt fællesskab, der blomstrer ved at dele med andre, og at styrke sin kulturelle identitet gennem gæstfrihed. Disse erfaringer er vigtige alternative bidrag til det fælles samfund og udviklingen af det interkulturelle samfundsmæssige møde. På et politisk niveau kan kirkerne også arbejde for at nedbryde skel og se-

NY MISSION 40

Erfaringer med tværkulturel mangfoldighed

NY MISSION 40

National identitet i en folkekirke i en tværkulturelt mangfoldig nation Af Peter Lodberg Kirkens identitet har i Danmark gennemgået store forandringer fra kongekirke til national servicekirke og nu på vej mod missionarisk kirke. Professor MSO Peter Lodberg beskriver i denne artikel den historiske udvikling af forholdet mellem kirke, folk og nation. Han påpeger, hvordan fleksibilitet i kirkeordningen har betydet, at den evangelisk-lutherske folkekirke har kunnet følge og tilpasse sig denne udvikling. På denne baggrund drøftes forholdet mellem kristendom og danskhed i lyset af folkekirkens faldende medlemstal. Lodberg forudser, at folkekirkebegrebets indhold ændrer sig i missional og frikirkelig retning, men fastholder, at målet må være ”at holde og udvikle forbindelsen mellem folk og kirke.”

Indledning Begrebet om folkekirken blev intro-

Historien om den danske kirke og de religiøse fremmede

duceret i Danmark med grundloven af

Danmarks Riges Grundlov bestemmer i

1849. Dengang udtrykte det en folkelig

paragraf 4, at ”den evangelisk-luther-

realitet, hvor omtrent hele den danske

ske kirke er den danske folkekirke og

befolkning var medlemmer af folkekir-

understøttes som sådan af staten.” Det

ken.

er den sidste af fire paragraffer, der be-

Sådan er det ikke længere, og det er ikke utænkeligt, at ”folkekirke” i fremtiden bliver til et missionsteologisk begreb, der udfordrer folkekirken til at indrette sig på, hvordan den igen kan blive hele folkets kirke. Udviklingen om at omstille folkekirken fra en servicekirke til en missionarisk kirke er allerede i gang.

NY MISSION 40

stemmer regeringsformen i Danmark, og folkekirken er således den fjerde statsmagt efter kongen (lovgivende og udøvende magt), folketinget (lovgivende magt) og domstolene (dømmende magt). I artiklerne om Kongehuset bestemmer grundloven, at ”(k)ongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Det indebærer, at kongen (dronningen)

er folkekirkens overhoved i statsretlig

trosbekendelse end den lutherske kun-

henseende.

ne få lov til at opholde sig i Danmark.

Det er i denne sammenhæng interessant at bemærke, at det eneste navn, der indgår i grundloven, er Luther, når det to gange hedder ”den evangelisk-lutherske kirke.” Det er altså en tysk teolog og præst fra 1500-tallet, som omtales i den danske grundlov. Det fortæller lidt om reformationens fortsatte betydning i Danmark. Grundloven illustrerer samtidig den fleksibilitet, der ligger i den lutherske kirketænkning. Under Chr. III, der indførte reformationen i 1536 i Danmark efter at have vundet borgerkrigen i forbindelse med Grevens Fejde, var den lutherske kirke en kongekirke. Teologisk set var der ikke tale om en ny kirke, men om en gendannelse af Jesu Kristi kirke på jord efter pavemagtens misbrug af evangeliet til egen politisk og

Angsten for gendøbere og reformerte kristne var i 1570 så stærk, at tidens vigtigste teolog, Niels Hemmingsen, blev sat til at udarbejde 25 lutherske læresætninger, som især hollandske migrantarbejdere skulle skrive under på, hvis de ville have lov til at bo og arbejde i Danmark. Disse såkaldte Fremmedartikler blev bl.a. læst op på Helsingør byting for ”alle nederlandske folk, som nu er bosiddende, både mænd og kvinder samt andre udenlandske folk.” Efter overhøring og edsaflæggelse på, at de ville efterleve Fremmedartiklerne, fik de lov til at blive i byen. Det blev herefter overladt til byens sognepræst at overhøre alle nytilflyttere og indskærpe, at de skulle deltage i søndagens gudstjeneste.

økonomisk fordel. Elementer fra den

I 1616 tog Chr. IV initiativ til at bygge

katolske tid blev videreført i stor ud-

Glückstadt, der var tænkt som en han-

strækning efter reformationen: sogne-

delsmæssig konkurrent til Hamborg.

og stiftsstruktur, brug af messeklæder

Kongen ønskede at tiltrække uden-

og anvendelse af kirkebygninger med

landsk arbejdskraft og søgte at lokke

katolsk udsmykning som f.eks. billeder

udlændinge til byen ved at love dem

af Maria som Himmeldronning.

religionsfrihed. Byen udviklede sig til at

Kongen blev den jordiske kirkes overhoved og betragtede sig som forsvarer af den lutherske tro. Det var derfor naturligt, at kun kongen kunne give tilladelse til, at mennesker med anden

blive et tilflugtssted for religiøse mindretal. Her kunne jøder, katolikker og forfulgte protestanter søge beskyttelse i et krigshærget Europa under Trediveårskrigen.

NY MISSION 40

Inspirationen fra Hertugdømmernes fri-

sig ind i kampen for bøndernes rettig-

stad for religiøst forfulgte minoriteter

heder, efter at han selv havde oplevet

bredte sig til kongeriget, og i 1682 fik

en stærk religiøs vækkelse. Han fik nyt

Fredericia tilkendt asylret. Nu kunne

selvværd og blev bekræftet i, at det

forfulgte jøder, katolikker og reformer-

vigtigste, et menneske kan opleve, er at

te leve i fred inden for byens volde. Det

blive mødt med respekt og anerkendel-

samme gjaldt folk, der var gået fallit og

se for de evner, man har, uanset familie-

i visse tilfælde kriminelle udlændinge.

mæssig baggrund.

Fredericia blev med sine mange trosretninger efterhånden kendt som Jyllands Jerusalem.

Sørensens formål var at vække folket religiøst og politisk, så det kunne blive et myndigt folk, der tager ansvar for

Kirken i Danmark var altså først en ka-

sin egen tro og sit liv. Kirken og skolen

tolsk pavekirke, senere en luthersk kon-

blev de to arenaer, hvor han kæmpede

gekirke og fra 1660 en del af kongens

for at vække det danske folk. Det skete

enevældige magt. I løbet af 1800-tallet

samtidig med, at han kastede sig ind i

blev denne magt udfordret. Skiftende

arbejdet med at formulere husmænde-

konger havde tabt deres krige – ikke

nes krav til en ny grundlov.

mindst til svenskerne, og i 1813 gik kongen fallit. Nulpunktet blev anledning til en ny begyndelse. Folkeskolen blev oprettet i 1814, og nu skulle alle gå i skole til 7. klasse. Nationalbanken blev oprettet i 1818 som den første moderne private bank for at skabe orden i pengevæsenet med eneret på at udstede pengesedler.

Udvikling af sammenhængen mellem folk, nation, stat og kirke

Historikeren Hans Vammen har i sin bog fra 2011 Den tomme stat. Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864 kaldt Rasmus Sørensen en af de mest interessante skikkelser i dansk historie – og mest tragiske, fordi han hele tiden mødte modstand fra de ledende kredse i samfundet, inden han i 1865 døde af mavekræft efter et langt liv som forkæmper for frihed, tro og folkestyre. Ifølge Vammen er Rasmus Sørensen i dansk historieskrivning kommet til

De religiøse vækkelser forskellige ste-

at stå i skyggen af N.F.S. Grundtvig,

der i landet var med til at vække folk,

der har fået æren for at have samlet

så de selv begyndte at tage ansvar for

1800-tallets liberale og nationale ideer

deres tro og liv. Ikke mindst den fatti-

op i begreberne om folk og folkestyre.

ge skolelærer Rasmus Sørensen kastede

Det skyldes bl.a. Grundtvigs højskole-

NY MISSION 40

tanker og betydning som digter af sal-

nes valgret i 1915 som vigtige begiven-

mer og især højskolesange.

heder.

Med sin enorme produktion af salmer, skrifter, prædikener, sange og taler gennem et langt liv skrev Grundtvig sig ind i dansk teologi, kultur, pædagogik, litteratur og politik som få andre. Han forenede med sin romantiske grundindstilling de forskellige fagområder og havde en væsentlig andel i udviklingen af en dansk forståelse af sammenhængen mellem folk, nation, stat og kirke.

Den evangelisk-lutherske kirke følger med Det er interessant, at skiftet fra en kongestyret kirke til en folkestyret kirke i 1849 ikke er noget problem for den evangelisk-lutherske kirke i Danmark. Med årene er det blevet en fast procedure, at folketinget vedtager lovene for folkekirken, så når vi stemmeberettigede går til folketingsvalg, så går

Det var en sammenhæng, der modne-

vi også til kirketingsvalg, selvom kirke-

des i løbet af 1800-tallets første halvdel,

politikken sjældent spiller en væsent-

og som slog igennem i de mange nye

lig rolle i valgkampene. Folketinget er

institutioner, der blev etableret ud fra

folkekirkens synode, selvom den måske

begrebet om folk. Vi fik ikke kun folke-

ikke opfatter sig som noget sådant,

skole i 1814. Med grundloven af 1849

men folketinget kan i princippet lovgi-

fik vi også folkestyre, folketing og fol-

ve for alle dele af folkekirken inden for

kekirke. Med årene fik vi også folkepar-

grundlovens rammer – også de indre

tier, folkebiblioteker og folkehøjskoler.

forhold, hvis det vil.

Grundtanken er, at magten i samfun-

Det er derfor forventeligt, at politiske

det udgår fra folket. Nu er det folket,

debatter også involverer folkekirken.

der skal bestemme, når det mødes på

Det gælder selvfølgelig lovgivning på

dets ting. Det er langtfra hele folket,

det folkekirkelige område, men også

der kommer til at bestemme i 1849, og

diskussioner om værdier og kulturer i

der er også uklarheder om magtforde-

Danmark. Her fremstår folkekirken som

lingen mellem kongen og folketinget.

et symbol for det Danmark, de forskelli-

Begge forhold bliver der kæmpet om i

ge politiske retninger ønsker sig. Folke-

årene efter 1849 med en gradvis udvi-

kirken bliver af national-konservative

delse af, hvem der hører til folket, og

betragtet som et værn mod det multi-

med en statsretlig præcisering af, hvad

kulturelle og multireligiøse samfund,

folkestyre indebærer. Her står system-

mens multikulturalister hylder princip-

skiftet i 1901 og indførelse af kvinder-

pet om en åben og tværreligiøs kirke.

NY MISSION 40

Den evangelisk-lutherske kirkes flek-

være

sibilitet, når det gælder indretning af

statskirker eller frikirker. Det har så

statsunderstøttet

folkekirker,

kirkeordningen, går tilbage til Den

gennem årene givet de lutherske kir-

Augsburgske Bekendelses artikel 7.

ker væsentlige udfordringer, når sam-

Den bestemmer, at det er tilstrække-

menhængen mellem kirkens væsen og

ligt til kirkens sande enhed at være

kirkens ordninger er blevet udfordret.

enig om evangeliets forkyndelse og sa-

Det skete på dramatisk vis i 1930, da

kramenternes forvaltning. Det er ikke

de Tyske Kristne og den tyske nazi-re-

nødvendigt, at der overalt er ensartede

gering ville indføre arierparagraffen i

menneskelige traditioner og riter eller

den evangeliske kirke i Tyskland, eller

ceremonier.

da lutherske kristne i Sydafrika forsøg-

Artiklen skelner således mellem det, der hører Gud til (evangeliet, embede, dåb og nadver) og det, der hører mennesker til (traditioner, riter og ceremonier). Der følger altså ikke en bestemt kirkeordning med en luthersk kirkeforståelse. Det afgørende er, om

te at forhindre raceopdelte gudstjenestefejringer under apartheid. I begge tilfælde måtte teologer på arbejde for at gennemtænke forholdet mellem kirkens væsen og ordninger for at forhindre politisk misbrug af kirkerne til fordel for ugudelige politiske ideologier.

de menneskelige traditioner (f.eks.

Andre steder i verden som f.eks. Norge

kirkeordninger) skaber de bedste ram-

og Sverige har det også været nødven-

mer for evangeliets frie løb og det

digt at gennemtænke kirkeforståelsen

gudstjenestelige fællesskab. En sådan

og oprette teologisk normerede kirke-

adskillelse mellem kirkens væsen (det,

strukturer, om end det er sket under

der hører Gud til) og kirkens ordninger

lidt fredeligere vilkår. Anledningen har

(det, der hører mennesker til) lader sig

været et fælles ønske i stat og kirke

opretholde, så længe der er en stat, der

om, at de lutherske kirker skulle have

vil lægge sine statslige strukturer til, så

et løsere forhold til staten end under de

de også udgør kirkens strukturer. Sådan

tidligere statskirkeordninger.

har det været i Danmark siden reformaven i 1849 ikke på. Efterhånden er der i

Dansker først og kristen så eller kristen først og dansker så?

verden kun Danmark tilbage med den-

Den lutherske kirkes historie i Danmark

ne ordning af sine strukturer.

og dens fleksible kirkeordningsmæs-

tionen i 1536, og det ændrede grundlo-

Lutherske kirker kan altså i princippet

NY MISSION 40

sige indretning har skabt en symbiose mellem det lutherske og det danske,

som ikke findes i den lutherske teologis

Et eksempel på denne debat er kritik-

udgangspunkt.

ken af, at alle danskere skal have et

Den evangelisk-lutherske kirke i Danmark hedder som majoritetskirke ”den danske folkekirke.” I forlængelse heraf hedder folkekirkens salmebog Den Danske Salmebog, og gudstjenesteordningen for Den Danske Folkekirke bærer på titelbladet udtrykket Den Danske Alterbog. Som folkekirken er den evangelisk-lutherske kirke i Danmark således Danmarks nationalkirke. Det betyder ikke længere, at man for at være dansk statsborger med de rettigheder og pligter, der følger med, skal være medlem af folkekirken. Sådan var det indtil grundloven i 1849, hvis ikke man havde fået kongens tilladelse til at være et religiøst mindretal. Grundlovens bestemmelse om religionsfrihed ophæver sammenhængen mellem kirketilhørsforhold og civile rettigheder for alle undtagen kongen. Folkekirkens

pas, der på indersiden har motivet af den korsfæstede Kristus fra Jellingestenen. Senest i 2010 måtte Justitsministeriet og danske politikere forsvare Kristusmotivet i passet med henvisning til, at det er en udmærket illustration af dansk historie og kultur. Det blev fremhævet, at korset er en naturlig del af det at være dansk, sådan som vi kender det fra korset i Dannebrog og logoet for Det Kongelige Teater. Et særligt markant forsvar gik på, at Danmark er en kristen nation bygget på kristne værdier. Men netop fordi det har med kristendommen at gøre, blev det fremført, er det ikke et specielt stort problem. Det ligger nemlig i kristendommens natur, at der er plads til andre trosretninger, fordi Jesus efter de pågældende politikeres mening var en meget tolerant mand.

medlemsskare er ikke længere identisk

Kristendommen og folkekirkens betyd-

med det danske folk, sådan som det var

ning som nationalreligiøs markør kan

1849, da folkekirken omfattede om-

bruges som en missional strategi ud

kring 99,9 % af befolkningen. I dag ud-

fra devisen om, at når man melder sig

gør folkekirkens medlemstal omtrent 74

ind i folkekirken, melder man sig ind i

% af den samlede danske befolkning.

dansk historie og tradition. Man bliver

I takt med at folkekirkens medlemstal af den samlede danske befolkning daler med ½-1 % om året vokser diskussi-

først rigtig dansker, når man bliver lutheraner og betaler kirkeskat til i folkekirken.

onen, om Danmark er et kristent – end-

Denne opfattelse ser vi nogle indvan-

sige luthersk – land.

drere tage til sig. De ønsker, at deres

NY MISSION 40

børn skal behandles som andre børn

giøst og kulturelt pres. Med de franske

i Danmark. Hertil hører, at man bliver

huguenotter i Danmark har vi set, at

konfirmeret eller deltager i sognets mi-

processen frem mod fuld integration i

nikonfirmandundervisning. En mulig

det danske samfund og folkekirken har

tilknytning til folkekirken er nok lettest

taget fem generationer.

for indvandrere, der kommer med en kristen baggrund fra Østeuropa eller Mellemøsten, men vi ser også bevægelsen i retning af folkekirken fra muslimske indvandrere.

Der har i Danmark og i folkekirken været en vis modvilje mod at betragte kulturelt hegemoni som en missionsstrategi. Det kan skyldes det teologiske forbehold, at nationalitet ikke er et

Vi møder her det forhold, som i Tysk-

kirkekendetegn. En luthersk kirke er

land diskuteres under begrebet ”Leit-

udtryk for den ene, hellige, almindelige

kultur” – forstået som det tryk, den

og apostolske kirke. Den er som enhver

dominerende kultur lægger på de for-

anden kirke både lokal og universel på

skellige kulturer, der er repræsenteret

samme tid. De to dimensioner holder

i et land. Set i forhold til den historiske

hele tiden hinanden i skak, så kirken

udvikling blandt religiøse minoriteter i

undgår den nationalistiske og universa-

Danmark som f.eks. jøder, reformerte,

listiske faldgrube.

metodister og katolikker gentager billedet sig.

Kirken er mennesker, der forsamles et bestemt sted til gudstjeneste og der-

Trossamfundene uden for folkekirken

med står i forbindelse til mennesker

har altid udgjort en klar minoritet i

over hele verden, der holder gudstje-

Danmark. Det kan være svært at op-

neste på deres sted. Det er således som

retholde et selvstændigt og levedygtigt

gudstjenestefejrende fællesskaber, at

religiøst liv, fordi trossamfundene ofte

de lokale kirker hører sammen, og ikke

skrumper i stedet for at vokse, når man-

fordi de deler en særlig vision om noget

ge unge forlader deres oprindelige reli-

nationalt eller globalt.

giøse tilhørsforhold i forbindelse med, at de stifter familie med personer uden tilknytning til den religiøse minoritet.

Balancen mellem det lokale og det universelle kan være vanskelig at holde for den danske folkekirke, fordi den er

Presset fra en ”Leitkultur” kan være

så dybt forankret i det danske sprog,

mere eller mindre tungt, og der kan

dansk kultur, tradition og historie. Er-

være religiøse samfund, som er bedre

faringen viser, at det kan være meget

end andre til at modstå et sådant reli-

svært for mennesker, der kommer fra

NY MISSION 40

en anden kultur, konfession eller reli-

udvide det, så det ikke blot omfatter de

gion at finde ind i folkekirken til dens

mennesker, der er medlemmer af folke-

gudstjeneste.

kirken, men alle mennesker i Danmark.

Årsagen til vanskelighederne med at

Folkekirken er ikke længere en folke-

finde sig til rette i folkekirken kan hæn-

kirke, der omfatter hele folket, så læn-

ge sammen med, at den lutherske sog-

ge dåbsprocenten ligger omkring de 50

negudstjeneste er bygget meget stramt

% i de store byer, der bestemmer den

op omkring det, der gør gudstjeneste

religiøse udvikling. Det betyder ikke, at

til gudstjeneste: evangelieforkyndel-

den ikke skal opretholde visionen om

se, dåb og nadver. Indføring i gudstje-

at være folkekirke, men det bliver på

neste sker igennem deltagelse uden

en anden måde, end dengang der var

megen pædagogisk hjælp, og det er

overensstemmelse mellem folk og kirke

ikke sikkert, at der er meget socialt liv i

i Danmark.

forbindelse med gudstjenesten ud over kirkekaffen eller en kirkefrokost fra tid til anden.

Teologisk tænkning samt anvendelse af økonomiske og personalemæssige ressourcer skal ses i sammenhæng med, at

Mange steder bliver der ikke taget sær-

folkekirken ikke længere kun skal ser-

lige initiativer overfor tilflyttere til sog-

vicere sine medlemmer med gudstjene-

net – hverken danske eller udenlandske.

ste og kirkelige handlinger. Den er nødt

Det hænger sammen med opfattelsen

til at anvende en stadig større del af

af, at sognets gudstjeneste vokser ud af

sine ressourcer på de, der er potentielle

sognets liv, hvor man kender hinanden i

medlemmer.

forvejen. Det gør man så ikke længere, men alligevel er det et særsyn, at nye tilflyttere og kirkegængere bliver hilst velkommen i folkekirken.

Folkekirke bliver et missionalt begreb Folkekirken har mange ressourcer, og der foregår meget dygtigt og kvalificeret arbejde mange steder i landet. I disse år bliver folkekirken tvunget til at genbesøge sit begreb om ”folk” og

Endnu er folkekirken i en gunstig situation med stor opbakning og en fornuftig økonomi, men det er erfaringen fra den lutherske kirke i det gamle DDR, at man ikke kan skrumpe sig til relevans. I DDR lærte den lutherske kirke på den hårde måde, hvor vanskeligt det er i det lange løb at have en god forbindelse mellem folk og kirke, hvis ikke der er institutioner som skole, medier, meningsdannere og politikere, som bærer med på evangeliets sag.

NY MISSION 40

I Danmark er vi endnu ikke i samme si-

keforholdet er langtfra sikkert. Det

tuation som den lutherske kirke i DDR,

bestemmer til syvende og sidst vi som

men risikoen foreligger. Folkekirken ny-

borgere, når vi går til kirketingsvalg og

der fortsat stor tillid som institution, og

folketingsvalg. Så længe folkekirken

den spiller en væsentlig rolle i mange

nyder tillid og opbakning fra vælgerne

lokale sammenhænge som mødested

i bredeste forstand, vil folkekirken fort-

i livets allervigtigste situationer. Skal

sat være en del af grundloven og stats-

folkekirken undgå at havne i den øst-

administrationen.

tyske situation, så er det nødvendigt at holde og udvikle forbindelsen mellem folk og kirke – herunder ikke mindst til de mennesker, der hele tiden flytter til Danmark.

Fortsætter udviklingen i retning af, at folkekirken kommer til at omfatte færre end halvdelen af danskerne som medlemmer, så vil folkekirkebegrebets indhold ændre sig i missional og frikir-

Det vil trække folkekirken i retning af

kelig retning, men derfor kan den fort-

en frikirke i arbejdsformer og ændre

sat godt være en luthersk folkekirke,

folkekirkens gudstjenesteliturgi, så den

fordi netop luthersk kirketænkning er

bliver mere inkluderende i forhold til

dynamisk og omstillingsparat med stor

den tværkulturelle udfordring, end den

frihed til at indrette kirken, så evangeli-

er i dag. Om det vil ændre på stat-kir-

et kan have frit løb iblandt os.

Peter Lodberg er professor MSO, ph.d., dr.theol. på Aarhus Universitet. Tidligere generalsekretær i Det økumeniske Fællesråd og Folkekirkens Nødhjælp. Medlem af Kirkernes Verdensråds Centralkomité 1983-1998 og Den teologiske kommission Faith and Order 1998-2006. Ulønnet hjælpepræst ved Fredenskirken i Aarhus siden 1994.

NY MISSION 40

Burmeserne - en gave og en opgave til BaptistKirken Af Lone Møller-Hansen Tidligere generalsekretær i Baptistkirken i Danmark (BaptistKirken), Lone Møller-Hansen fortæller i denne artikel historien om kirkens møde med burmesiske flygtninge, siden de første ankom til Danmark i 2003. Nogle har i dag dannet migrantmenigheder, mens andre er integrerede i danske menigheder. Burmeserne er en gave til fællesskabet i BaptistKirken. Alligevel har erfaringen været, at det – selv med en meget bevidst indsats – er svært at blive ét på tværs af sprog og kultur.

Historien kort

af Danmark, på Sydfyn, Sønderjylland,

I 2003 kom de første burmesiske bap-

Vestjylland, Nordjylland og Bornholm.

tister til Danmark som flygtninge. I

Der var stor forskel på, om de kom

Svendborg

fra Chin-regionen eller var en blandet

blev

baptistmenigheden

overrumplet, da 17 burmesere var flyt-

flok. Chin’erne organiserede lynhur-

tet til Fåborg. Svendborg Baptistmenig-

tigt et komplet netværk og dannede

hed var en lille, gammel menighed med

to organisationer, først Chin Commu-

få aktive danskere, hvoraf de fleste var

nity in Denmark, CCDK, der tager sig

ældre. Siden kom over 100 burmesere

af de verdslige forhold. Kort efter blev

til menigheden.

Chin Christian Fellowship Danmark, se-

De første burmesiske FN-kvoteflygtninge var fortrinsvis mænd, som kom via Malaysia, og de blev placeret i randen

nere kaldt Chin Christian Association Danmark, CCADK, dannet. 10 ud af 13 chin-kirker er tilsluttet CCADK.

Faktaboks Af 2587 burmesere i Danmark kommer ca. 1600 fra Chin-regionen i Burma/ Myanmar. Langt de fleste er baptister og tilknyttet en lokal menighed. 254 har fået dansk statsborgerskab, og 69 pct. har tilkendegivet, at de ønsker dansk statsborgerskab (Lian 2020, 21). Otte chin-menigheder er medlemmer af BaptistKirken. Den første landsdækkende burmesiske menighed har søgt om optagelse.

NY MISSION 40

Langt de fleste kristne burmesere blev

BaptistKirken. De har så ikke fradrags-

fra starten integreret i lokale baptist-

ret på menighedsbidrag og præsten

menigheder. Nogle menigheder hente-

kan ikke få vielsesbemyndigelse.

de burmeserne op til 50 km fra kirken, eller, som i Svendborg, betalte for klippekort til bussen. 9-10 danske baptistmenigheder brugte mange ressourcer de næste år på at integrere de nye medlemmer, godt støttet af KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste. Det skete blandt andet ved at tildele de nye familier en kontaktfamilie, ved at tage sproglige hensyn – f.eks. blev prædikener oversat og en migrant bad en bøn og en anden læste skiftlæsningen på deres eget sprog. Migranterne deltog også aktivt i gudstjenesterne med f.eks. sang.

Chin-menigheder søger typisk ind i BaptistKirken for at blive anerkendt af myndighederne. Derudover er det meget vigtigt for dem at have egen præst og egen bygning. De har en stor grad af frivillighed, og mange betaler tiende, så ofte er chin-menighedernes økonomi væsentligt bedre end danske menigheders i samme størrelse. Flere af menighederne har egen kirkebygning: to har købt en dansk baptistkirke og overtaget driften, to andre har købt en industriejendom og indrettet den til kirke. Enkelte lejer sig ind, f.eks. i en

Inspireret bl.a. fra USA valgte en del

folkekirke eller hos ELM, Evangelisk Lu-

chin’er efterhånden at danne egne me-

thersk Mission.

nigheder, der søgte optagelse i BaptistKirken. Den første chin-menighed, Chin Bethel Church i Skjern, blev optaget i BaptistKirken i 2011. Flere af disse menigheder tæller op mod 200 voksne og børn.

Generelt kan man sige, at burmeserne i BaptistKirken deler sig i to grupper. Der er den store gruppe, der har ønsket selv at danne menigheder af sproglige og kulturelle årsager (primært chin’er), og en mindre, ofte blandet, gruppe, som

Når en migrantmenighed bliver op-

har valgt at blive i den lokale danske

taget i BaptistKirken, får de en kon-

baptistmenighed, ofte fordi de siger:

taktmenighed, der hjælper med især

”Vores børn bliver danske, så de skal

administrative forhold. Den nye lov for

være i en kirke med danskere.”

trossamfund udenfor folkekirken har høje krav til bl.a. regnskabsaflæggelse. Flere migrantmenigheder har af den grund valgt ikke at stå i Trossamfundsregisteret, men de er stadig en del af

Oprindelig var der fem chin-menigheder i Danmark, én i hhv. Nordjylland, Esbjerg, Skjern/Ølgod og på Fyn og Bornholm. Intern uenighed har betydet, at der nu er fem chin-menigheder i

NY MISSION 40

Esbjerg, tre på Fyn, tre i Nordjylland og

årrække. Han fortæller om udfordrin-

to på Bornholm (heraf er den ene grup-

gerne ved at indoptage burmeserne i

pe forblevet medlemmer af Baptistkir-

BaptistKirken: ”Sproget er den største

ken Bornholm og er ikke en selvstæn-

udfordring. Vi troede også i starten,

dig menighed). Den eneste menighed,

at det ville være muligt at integrere

der ikke er blevet splittet, er menig-

burmeserne i de danske menigheder,

heden i Skjern, hvor mangfoldigheden

men det er kun lykkedes i mindre om-

i sprog, klaner og forskellige dogmer

fang. Når de dannede selvstændige

stadig eksisterer (Lian 2020, 30).

menigheder, har vi hjulpet bl.a. med CVR-registrering, NemID, brug af den

Integration i en lokal menighed

digitale postkasse (e-Boks), vedtægter,

I Baptistkirken Bornholm forlod en stor

ansøgning om §8 og §12a-godkendel-

gruppe burmesere med fælles sprog

ser i ligningsloven. Her for nyligt hjælp

menigheden i 2012, mens en mindre

til ansøgning om optagelse i Trossam-

gruppe på 11 familier valgte at blive.

fundsregisteret (TSR) og kirkens politik

Sambuh Langle beskriver integrationen

ved behandling af personfølsomme

i menigheden, som han kom til i 2008

data. I det daglige er det årsregnska-

som 17-årig, og konkluderer, at hér er

ber, løbende indberetninger i TSR,

det lykkedes for to forskellige kulturer

oversættelse - senest information om

(den danske og Matupi-burmesere) at

covid-19 - som er udfordringer. Des-

samarbejde og bygge bro ved hjælp af

uden har udvalget hjulpet med køb af

kulturel intelligens. ”Der er en kultur-

kirkebygninger og f.eks. ansøgning om

kløft og det er ikke uproblematisk, men

byggetilladelse til renovering af købte

de er fælles om at drive og lede menig-

bygninger.”

heden på rimeligt lige fod.” (Langle, 2019, 31)

Integrationsudvalg Da BaptistKirken, bl.a. takket være KIT, blev overbevist om, at burmeserne ville være en konstant ny gruppe i flere menigheder, nedsatte vi et integrationsudvalg med bl.a. en burmeser i udvalget.

Det er et enormt arbejde, som integrationsudvalget under BaptistKirken stadig udfører, og alt dette foregår frivilligt, dog tilbyder BaptistKirkens revisor også sin hjælp på favorable vilkår. BaptistKirken har en ansat økonomiansvarlig, Ulla Holm, som har afholdt kurser for kassererne i migrantkirkerne. Her er udfordringen, at traditionen fra Myan-

Torsten Wendel-Hansen har været for-

mar er, at man skifter poster med regel-

mand for dette udvalg i den seneste

mæssige mellemrum. Det betyder, at en

NY MISSION 40

kasserer måske kun har opgaven i to-

Sproget er stadig en forhindring: ”I er

tre år. Vi opfordrer nu til, at menighe-

færdige med sagen, før jeg har fattet,

derne vælger en kasserer og gerne en

hvad I snakker om,” siger han og griner.

medhjælper for en længere årrække.

”Det bliver bedre, når de yngre sætter

Udvalget afholdt i starten et par weekends for flygtningene på Nordfyn - betalt af BaptistKirken. Programmet havde fokus på kirkesamfund, menighed og det danske samfund.

sig i stolen. De er bedre til dansk.” Han fortæller imidlertid, at det også lokalt i hans egen menighed i Ringe på Fyn er svært at få de unge til at stille op til menighedsrådet. ”De vil gerne lede børnekirken, ungdoms- eller kvindear-

”Der var tolkning og deltagerne var

bejdet. Så er der kun os gamle mænd til

meget glade for det,” fortæller Poul

at sidde i menighedsrådet,” siger den

Erik Jensen, der dengang var præst i

49-årige Kio Awi. Den anden forhin-

Svendborg Baptistmenighed. ”Det var

dring for Kio Awi i ledelsesarbejdet er,

ligeledes en stor hjælp, at BaptistKirken

at ledelsen ofte mødes hverdage, hvor

hjalp økonomisk, så mange af burme-

han arbejder.

serne kunne deltage i sommerstævnerne. Det gav indsigt i BaptistKirken, en oplevelse af at være mange baptister – og at være en del af et større fællesskab,” fortsætter han.

Burmesere i ledelse og udvalg BaptistKirkens ledelse ønsker at integrere burmeserne, bl.a. ved at én af deres egne er ligeværdigt og demokratisk valgt til ledelsen. Det lykkedes i 2018, hvor Kio Awi Van Khawng blev valgt. Han træder ud efter sin toårige valgperiode i 2020, men efterfølges formentlig af generalsekretæren for CCADK og præst i Chin Baptist Church, Esbjerg, Moses Lal Bawi Peng.

Moses er anderledes stillet, da han er ansat af chin-menigheden på fuld tid, og den bakker ham op i at gå ind i BaptistKirkens ledelse. Moses har også tidligere siddet i programudvalget til sommerstævnet. ”Jeg følte mig meget alene i det arbejde. Jeg havde ikke chin’ernes opbakning, og de deltager ikke så meget. Men jeg har altid selv deltaget i sommerstævnet og synes, det er vigtigt at komme. Jeg vil gerne, at mange flere chin’er deltager,” fortæller han.

Samarbejdet med chin-organisation I min egenskab af præst på Bornholm

Kio Awi begrunder sin udtrædelse med

fik jeg efter få år en positiv kontakt

to ting: Sproget og hans arbejdstider.

med CCADK (dengang CCFDK). I min tid

NY MISSION 40

som generalsekretær for BaptistKirken

kussioner omkring burmesernes bidrag

var der stor forståelse for, at de mange

til BaptistKirken. Fordi de er så gode bi-

chin’er havde behov for at dyrke deres

dragsydere til deres lokale menigheder,

tro på deres eget sprog og i deres egen

er deres bidrag uforholdsmæssigt store

kulturelle ramme. Chin’ernes eget årli-

sammenlignet med de danske menig-

ge sommerstævne betød desværre, at

heders. Derfor har det i perioder været

kun ganske få chin’er kunne eller ville

aftalt, at chin-menigheder kunne bi-

prioritere BaptistKirkens sommerstæv-

drage med en lavere procentsats. Også

ner, og nogle af dem, der deltog i disse,

fordi chin-menighederne også skulle

konkluderede hurtigt, at de først ville

bidrage til CCADK. I 2018 besluttede et

være med, når de forstod bedre dansk

flertal af chin-menigheder imidlertid,

og kunne følge med.

at de ville bidrage på linje med de dan-

De senere år har det været drøftet, om

ske menigheder til BaptistKirkens drift.

CCADK kunne være en arbejdsgren

Chin’erne har generelt respekt for

under BaptistKirken på samme måde

BaptistKirkens arbejde. ”Danskerne og

som Baptisternes Børne- og Ungdoms-

deres organisationer er bedre på alle

forening, Danske Baptisters Spejder-

måder, moderne, velstrukturerede og

korps og Kvindenetværket, som er

demokratiske i organisering og ledelse,

selvstændige organisationer, men f.eks.

hvilket man burde efterligne og stræbe

har stemmeret til landskonferencerne.

efter,” siger én af dem. En anden infor-

Hertil siger Moses i dag: ”To af menig-

mant er dog mere forbeholden: ”M tror

hederne i CCADK er ikke medlemmer af

[…] ikke på, at man indenfor de næste

BaptistKirken. Det gør det vanskeligt.

20 år kan lave om på chins måde at

Men CCADK vil gerne have, at Baptist-

organisere og lede på. […] vores præ-

Kirken ansætter en integrationspræst.

misser og forhold er alt for forskellige

Det ville måske være muligt, at CCADK

til, at vi kan samarbejde” (Lian 2020,

kunne være med til at finansiere en så-

37-38).

dan ansættelse.” Alle menigheder i BaptistKirken anmodes om at betale 7,5 pct. af deres menighedsbidrag (medlemmernes bidrag til deres egen menighed) til kirkesamfundets drift, plus bidrag til udvalgte projekter. Der har i årenes løb været dis-

NY MISSION 40

Mission i Myanmar I 2011 modtog BaptistKirken en henvendelse fra Folkekirkens Nødhjælp (FKN), om vi ville samarbejde i Myanmar. Det blev anledningen til at drøfte med de herboende burmesere, om vi kunne finde en samarbejdsmodel, som

kunne fremme ejerskab for kirkens in-

som har 1,5 mio. medlemmer fordelt

ternationale missionsarbejde.

over hele Myanmar, hvor BaptistKirken

Morten Kofoed, der er international missionssekretær i BaptistKirken, forklarer: ”Vores udgangspunkt for enga-

har 5000. En ny samarbejdsaftale med MBC betyder, at vi kan samarbejde direkte med kirken i Chin-regionen.

gement i Myanmar var, at burmeserne

Morten fortsætter: ”Det mere bilatera-

i Danmark skulle være involverede, og

le og direkte samarbejde er et stort

vi ville gerne fremme et samarbejde

ønske fra både chin’er i Danmark og i

på tværs af deres regionale forskelle

Myanmar. Udviklingsfagligt er det må-

hjemmefra. Samtidigt ville vi også in-

ske ikke den optimale løsning, men mis-

troducere vores forståelse af, hvordan

sionsteologisk giver den god mening,

missions- og udviklingsarbejde skulle

da den skaber ejerskab og nærvær for

gennemføres. Vi brugte mange møder

de implicerede. Vores kulturelle sensiti-

på at etablere samarbejdet. Vi ønske-

vitet er også blevet udviklet. Relationer

de et projekt, der passede ind i vores

er vigtige, både os traditionelle danske

og FKNs fokus. Vores nye venner fra

baptister imellem, og i særdeleshed

Burma ville gerne et mere traditionelt

med vores nye burmesiske søstre og

nødhjælpsprojekt. Vi troede, at vi var

brødre, samt med de kirkesamfund de

nået frem til en fælles forståelse, men

kommer fra i Myanmar.”

måtte konstatere, at den første indsats, der fokuserede på katastrofeforebyg-

Udfordringer med børn og unge

gelse, aldrig blev en stor succes målt på

En af de store udfordringer for de selv-

ejerskab hos burmeserne. Pengene blev

stændige chin-menigheder er børnene

samlet ind, men det skabte ikke den

og de unge. Et af motiverne for dan-

store begejstring.”

nelsen af egne menigheder har været

Emmanuel Cinzah, chinpræst i Skjern, siger: ”Vi ved godt, at danskere tænker langsigtet. Der er bare vigtigere ting lige nu: Vores missionsarbejde handler om fattigdom, rehabilitering, forældreløse børn, der får uddannelse, og sygehuse.” Samarbejdet har hidtil været igennem Myanmar Baptist Convention (MBC),

at bevare deres børn og unge i troen og i deres kultur og sprog. Nu viser det sig, at det er meget vanskeligt, fordi børnene og forældrene ikke får et fælles åndeligt sprog. For børnene bliver dansk deres åndelige sprog, og efterhånden har de svært ved at følge med i migrantmenighedens gudstjenester. Syv børne- og ungdomsforeninger fra

NY MISSION 40

chin-menigheder er blevet medlemmer

Selvom der nu er ansat fire kvinder som

af BBU, Baptisternes Børne- og Ung-

præster i chin-menighederne, er ingen

domsforbund. I alt udgør chin’erne ca.

af dem endnu blevet ordineret, og det

30 pct. af BBUs medlemmer, og gene-

kræves i chin-sammenhænge for at

ralsekretæren i CCADK er selvskrevet

kunne forestå nadver, dåb og begravel-

ansat i BBU som konsulent. Hans op-

se. Par Lian citerer en ung mandlig le-

gaver er bl.a. at besøge chin børne- og

der for følgende: ”Jeg har ikke en tan-

ungdomsgrupper, at formidle undervis-

kegang om at vælge en kvinde frem for

ningsmateriale og lederuddannelse til

en mand til ledelsen, så længe der er en

dem og hjælpe dem med medlemsregi-

mand, da kvinder er mere begrænsede

strering og administration.

pga. arbejdet i hjemmet.” ”Når man

”Egentlig vil jeg hellere, at det var en ung fra ungdomsarbejdet, der havde dette job. Men det står i vores vedtægter, at det er mig,” siger Moses.

Kvinder i ledelse En af de burmesere, som valgte at blive i Baptistkirken Bornholm er David. Han fortæller, at hans største overraskelse ved at komme til Danmark var, at en kvinde kunne være præst. ”I min kultur kan en kvinde ikke sammenlignes med en mand. (..) nu kan jeg se, at en kvinde kan være både præst og organist” (Langle, 2019, 35).

møder en sådan holdning, kan man godt tænke, der er lang vej igen til ligestilling indenfor chinkirken.” (Lian 2020, 46)

Forskelle er også en velsignelse Formanden for Baptistkirken Bornholm, Lillian Andersen, er dybt taknemmelig over den burmesiske gruppe i menigheden. Hun siger bl.a. ”Burmeserne er glade kristne, som lovpriser og tilbeder Gud på en forfriskende og ægte måde. I beder for hinanden, fortæller jeres vidnesbyrd for hinanden, og er ikke bange for at fortælle andre om jeres tro på Gud.” På spørgsmålet

I Baptistkirken Bornholm er en burme-

om, hvad danskerne kan lære af bur-

sisk kvinde i øvrigt valgt medlem af me-

meserne siger hun: ”Vi skal være mere

nighedsrådet.

åbne og udadvendte og stå ved vores

Det ville ikke finde sted i mange chin-menigheder, hvor det kun er mænd i ledelsen, bortset fra den kvinde, der typisk repræsenterer kvindearbejdet.

NY MISSION 40

tro. Mange burmesere giver tiende, hvilket jeg ikke tror, vi som danskere er så gode til.” Og hun tilføjer: ”Det er vigtigt, at vi deler liv med hinanden; hører hinandens historie og forsøger

at forstå hinanden. Og vigtigt, at bur-

af Guds ene kirke, som i sit væsen er et

meserne er repræsenteret i menighe-

fællesskab med forskelle.

dens ledelse og de forskellige udvalg.” (Langle 2019, 38) BaptistKirkens generalsekretær Torben

At være en del af det samfund, vi lever i, er at være kirke i en multietnisk og multikulturel kontekst.”

Andersen får det sidste ord: ”Forskelle i sprog, kultur, teologi og spiritualitet

Litteratur

er udfordringer, men så sandelig også

Lian, Biak Chin Par (kaldet Chin Chin) 2020 ”Køn, kirkeledelse og kulturidentitet, en undersøgelse af kønsroller i kirke og kultur hos Chin flygtninge fra Burma/Myanmar i Danmark”, kandidatopgave, Aarhus Universitet

velsignelser. Dansk-etniske menigheder er såmænd heller ikke homogene i alle forhold, og BaptistKirken i Danmark er et broget og mangfoldigt fællesskab. Det skal vi kun være glade for, da vi herved er med til at afspejle et glimt

Langle, Sambuh 2019 ”To kulturer i én menighed”, bacheloropgave, 3K-uddannelsen, Aarhus

Lone Møller-Hansen, 60 år, journalist (1983) og Baptisternes Teologiske Seminarium (2000). Ansat som kommunikationsmedarbejder i Baptistkirken i Danmark og som præst i Baptistkirken Bornholm. Generalsekretær i BaptistKirken 2011-2019.

NY MISSION 40

Identitet i Kristus og i stammen – når sproget bliver en udfordring i det multietniske kristne fællesskab

Af Ruth Eva Osmundsen Etiopien har de senere år oplevet en opblomstring af ”nationalisme” hos landets etniske folkegrupper. I særlig grad unge mennesker har taget denne med ind i den lutherske Mekane Yesus kirke. Det er således i dag ”kirkens største udfordring at skulle bevare enheden i et samfund, der er præget af etnisk splittelse.” Ruth Eva Osmundsen, der har arbejdet for kirken i en årrække, fortæller i denne artikel om den sprogkonflikt, der i løbet af 90’erne splittede kirken, og om hvordan den blev løst. Hun ser en vigtig mulighed for international mission i at støtte teologisk forskning og undervisning vedrørende etnicitet. Når jeg læser ordene ”Identitet i Kristus

kan hurtigt blive, om Kristus skal passes

og i stammen” – den arbejdstitel, jeg

ind, eller omvendt, om høvdingen fin-

har fået for denne artikel – opstår der

der sin plads ved korsets fod? Uanset

et billede i mit hoved, der ligner dem

svaret bliver det et spørgsmål om, hvor-

fra The Far Side tegnet af Gary Larson.

dan de to integreres.

Et billede med en person, der står over for udfordringen at få den korsfæstede Kristus til at passe ind i illustrationen af stammen, repræsenteret ved høvdingen, der står foran en hytte med knogle i næsen, guldringe om overarmene og iklædt et leopardskind. Måske du kan se det for dig.

I denne artikel vil jeg se på, hvordan sproget kan blive en udfordring for det multietniske kristne fællesskab. Det vil jeg gøre ved at tage udgangspunkt i den sprogkonflikt, der opstod i den lutherske kirke i Etiopien i 1999. Gennem en analyse af denne konflikt og måden, den blev løst på, får vi et indblik i, hvil-

At få Kristus til at passe ind eller give

ke udfordringer det kan give at have

mening for mennesker, der ikke har

”identitet i Kristus og i stammen”.

hørt om ham tidligere eller kender til fordring mange missionærer og forkyn-

Etiopien og Mekane Yesus kirken

dere har stået over for. Og spørgsmålet

I Etiopien er der 86 forskellige stammer

det bibelske verdensbillede, er en ud-

NY MISSION 40

eller etniske grupper med eget sprog,

Nationalismen i Etiopien kommer såle-

historie og kultur. Landet har en befolk-

des til udtryk i en ideologisk dyrkelse af

ning på 110 mio. indbyggere, og af dis-

den etniske gruppes kultur og en kamp

se regner man 44 % for medlemmer af

for mere politisk selvbestemmelse. Of-

den ortodokse kirke, 34 % er muslimer,

test kommer dette til udtryk gennem

19 % tilhører protestantiske kirker, og 3

fejring af særlige mærkedage, promo-

% dyrker traditionel religion.

vering af eget sprog og musik, og ved

Blandt de protestantiske kirker har jeg arbejdet for den evangelisk-lutherske kirke, der går under navnet Ethiopian Evangelical Church Mekane Yesus. Mekane Yesus kirken blev etableret som national kirke i 1959 og har i dag omkring 10,3 mio. medlemmer. I kirken repræsenterer

medlemmerne

mere

end 50 af landets 86 forskellige etniske grupper, og kirken er således et multietnisk kristent fællesskab bundet sammen i det at være en evangelisk-luthersk kirke. Den politiske udvikling i landet har de senere år medført en hård kritik af den etniske føderalisme, som blev indført i begyndelsen af 1990’erne, og som har givet grobund for en øget nationalisme. Den øgende nationalisme har de unge også taget med ind i kirken, og i dag er Mekane Yesus kirkens største udfordring at skulle bevare enheden i et samfund, der er præget af etnisk splittelse. I en dansk kontekst tænker vi nok nationalisme i relation til nationalstaten, men i en etiopiske kontekst er den knyttet til ens etniske folkegruppe.

at markere etnisk tilhørsforhold med flag og traditionel klædedragt.

Kirken og den tiltagende nationalisme Mekane Yesus kirken regner sig i dag for at være en ”indigenous” luthersk kirke, det vil sige en kirke, der har rødder lokalt og har et etiopisk udtryk i sin form og forkyndelse. Udenlandske missionsselskaber var med til at grundlægge de første evangelisk-lutherske menigheder i landet, men kirken har fra sin begyndelse haft et lokalt lederskab, der har formet kirken. Den øgede nationalisme, der har medført etniske spændinger i det etiopiske samfund, har haft ringvirkninger ind i kirken og dermed ind i menighederne. Hvor det tidligere blandt de evangeliske kristne var deres religiøse identitet, der blev vægtet højest, er det i dag flere steder den etniske eller kulturelle identitet, der bliver regnet for den vigtigste. De ældste generationer i kirken tager afstand fra at deltage i udførelsen af kulturelle traditioner og ritualer, som er forbundet med dyrkelsen af forfæd-

NY MISSION 40

re-ånderne, mens de unge i en romanti-

gruppers kultur kan få plads i kirken,

sering af deres etniske kulturarv ikke

vil det ende med, at man enten splitter

skelner mellem kulturelle og religiøse

kirken eller mister de unge.

traditioner og ritualer. Det har medført, at der blandt de unge også i kirken har

Sprogkonflikt

været en promovering af deres etniske

I 1991 blev det kommunistiske mili-

kulturarv. Mange unge kristne føler,

tærregime i Etiopien væltet, og et nyt

at etnicitet er tabu i kirken, og mange

styre kom til magten. Landet blev delt

præster og evangelister undgår temaet

i 12 føderale stater med selvstyre for

for ikke at fremstå som etnocentriske.

de forskellige etniske grupper. Med det

De unge bliver tiltrukket af den øgede

nye styre blev en ny sprogpolitik også

nationalisme blandt deres jævnaldren-

indført. Amharisk fortsatte som natio-

de, men mangler redskaber til at skelne

nalsprog på føderalt niveau, men der

mellem elementerne i stammens tra-

skulle undervises på de lokale sprog fra

ditionelle verdensbillede. Det gælder

1. til 7. klasse. Dette gjorde man for at

specielt at skelne det, der er rent kultu-

sikre modersmålsundervisning for alle,

relt, fra det, der er forbundet med dyr-

og i de højere klasser blev undervis-

kelsen af forfædre-ånderne. For mange

ningssproget engelsk for at undgå, at

unge er deres etniske tilhørsforhold

ét sprog blev favoriseret.

derfor blevet vigtigere for dem end det at være en kristen. Med andre ord, så er de Amhara, Oromo eller Tigray først og dernæst kristne – og jeg nævner her de tre største etniske grupper bare som et eksempel. Flere steder er der som følge af dette opstået konflikter.

Det øgede fokus på lokalt sprog og kultur prægede også kirken, og det førte til en stor debat om, hvilke sprog der kunne bruges i gudstjenesten. I de fleste menigheder i landdistrikterne var det almindeligt at oversætte prædikenerne til lokalsproget, for at sikre

En af de konflikter, der har præget hele

at medlemmerne forstod det, der blev

kirken, er sprogkonflikten. Den vil jeg

sagt. Her var man fleksible, når det

se nærmere på i næste afsnit, og her

gjaldt brugen af amharisk sammen med

blot konkludere, at den øgede natio-

det lokale sprog. I hovedstaden, Addis

nalisme, der præger det etiopiske sam-

Ababa var situationen en anden, da

fund, er en af Mekane Yesus kirkens

menighederne bestod af medlemmer

største udfordringer. Hvis ikke kirken

fra fle,re forskellige etniske grupper. I

formår at handle proaktivt og forholde

flere menigheder var man uenige om,

sig til, hvordan de forskellige etniske

hvorvidt man skulle beholde amharisk

NY MISSION 40

for at bevare enheden i menigheden

I 2009 blev genforeningen fejret sam-

eller give plads til, at grupper i menig-

men med 50-års jubilæet for Mekane

heden kunne afholde ugentlige guds-

Yesus kirken. Det var en stor fest med

tjenester på deres eget sprog. Uenig-

repræsentanter fra menigheder fra alle

hed medførte, at kirken blev delt i to.

dele af landet. Her blev også kirkens

Ethiopian Evangelical Church Mekane

første missionærer indviet til tjeneste.

Yesus åbnede op for, at der kunne af-

Genforeningen lykkedes som resultat

holdes gudstjenester på flere sprog.

af et kompromis. Lederne for de to kir-

Det betød, at flere gudstjenester kunne

ker var kommet frem til en løsningsmo-

afholdes samme dag men på forskellige

del, hvor amharisk fortsatte som offi-

sprog, hvilket medførte, at menighe-

cielt sprog i Mekane Yesus kirken, men

den blev delt op efter etnicitet. Addis

med plads til at gudstjenester kunne

Ababa and Surrounding Mekane Yesus

blive afholdt på flere sprog. Dette bety-

blev etableret som ny kirke bestående

der i dag, at kirken har menigheder, der

af menigheder primært i hovedstaden

afholder gudstjenester på flere forskel-

Addis Ababa og området omkring. De

lige sprog i den samme kirkebygning.

mente, at enheden i menigheden var

Den første søndag i måneden bliver der

vigtigere end sproget og holdt fast i, at

afholdt nadvergudstjeneste i Mekane

gudstjenesterne skulle afholdes på am-

Yesus kirkens menigheder. I de kirker,

harisk, der er landets og også kirkens

hvor der ellers bliver afholdt flere guds-

fælles sprog.

tjenester, har de tradition for, at nad-

Denne konflikt og opdeling af kirken forårsagede stor smerte, og medlemmer, der havde siddet side om side på kirkebænkene i årtier, kunne pludselig ikke længere hilse på hinanden. Endda familier blev splittet som følge af uenighed omkring brugen af sprog ved gudstjenesterne, og det gik i høj grad ud over de familier, som var af blandet etnisk herkomst. Først 10 år senere efter mange forsøg på genforening og lange retssager om ejerskabet over kirkebygninger, blev de to igen til én kirke.

vergudstjenesterne er fælles for alle. Det ses som et tegn på deres enhed på tværs af etniske skel. I de fleste menigheder har man formået at løse konflikterne ved at give plads til forskellighed, så alle etniske grupper repræsenteret i menigheden bliver tilgodeset. Det betyder dog ikke, at alle etnicitets-relaterede uenigheder i kirken er blevet løst. Enkelte steder har uenighederne udviklet sig til at handle om mere end bare sprog. Et eksempel er Entoto menigheden i Addis Ababa, hvor sprog-konflikten har udviklet sig til også at handle

NY MISSION 40

om valg af ældsteråd, fordeling af mid-

medarbejdere i kirken eller med ind i

ler og ejerskab af kirkebygningen.

deres forkyndelse. Ofte er de dog en-

Sprogkonflikten i Mekane Yesus kirken er et eksempel på, at dér hvor forskelligheden bliver brugt til at fremme en bestemt etnisk gruppes interesser i kirken, risikerer man en endeløs kamp om magt og ressourcer. Alternativet er, at man i stedet forsøger at fremme mulighederne for, at alle kan høre Guds ord forkyndt på deres modersmål.

ten blev bedt om at ”blande sig uden om” eller har fået at vide, at det ikke er relevant i kirke-regi. Efter min overbevisning vil et godt sted at begynde være at opfordre og hjælpe multietniske kirker som Mekane Yesus kirken til at udvikle en egen teologi om etnicitet. Internationale missionsorganisationer kan ved at give støtte og opbakning til, at lokale teologer kan forske i etnicitet

At give plads til forskellige sprog, for-

fra et bibelsk perspektiv, være til hjælp

skellige kulturelle udtryksformer og

for partnerkirker, der står med lignende

forskellige sang- og musiktraditioner

udfordringer.

i kirken er vigtigt, for at alle kan føle sig hjemme i fællesskabet. Men det er endnu vigtigere at holde fast i, at vi kristne – uanset etnisk baggrund – har vores identitet i Kristus først, og først dernæst i stammen.

Den internationale missions bidrag Jeg har de seneste 15 år arbejdet som missionær i Etiopien og i Mekane Yesus kirken. Jeg er uddannet antropolog og har forsket i spørgsmålet om identitet og etnicitet. Jo mere jeg fordyber mig i forholdene og følger udviklingen i kirken og i landet, jo mere komplekst synes tingene at fremstå. Op igennem Etiopiens missionshistorie har missionærer gennem tiderne forsøgt at tage spørgsmålet om etnicitet op med lokale

NY MISSION 40

Resultaterne af mere teologisk forskning i etnicitet kan derefter ligge til grund for, at der bliver undervist om etnicitet i menighederne, og at emnet bliver taget med i forkyndelsen. En bedre forståelse af etnicitet set fra et bibelsk perspektiv vil hjælpe de kristne til at se værdien i etnisk forskellighed og værdsætte denne i stedet for at føle sig truet af den.

Konklusion Situationen i Mekane Yesus kirken viser, at der må kæmpes for at holde fast i enheden. Det gøres der ved at give plads til forskellighed og ved at holde fast i det, vi er fælles om, nemlig Kristus. Det kommer til udtryk, når vi mødes ved nadverbordet og sammen tager imod brødet og vinen.

Den øgede nationalisme og interes-

tet hverken kan eller skal vi stille os selv

se for traditionel afrikansk religion,

eller hinanden over for at vælge mel-

som er på fremmarch i disse år, er en

lem religion og etnicitet. I stedet skal vi

stor udfordring for Mekane Yesus kir-

lade os lede af inkarnations-tanken og

ken. Der er et stort behov for teologisk

regne etniske forskelligheder som en

forskning om etnicitet, der kan danne

berigelse og en mulighed for at lære af

fundament for en klar forkyndelse om

hinanden.

den kristnes identitet og kirkens rolle i et multietnisk samfund. International mission kan her være med til at støtte op om øget forskning, men det må være etiopiere (afrikanere) selv, der udvikler en kontekstualiseret teologi om etnicitet, som kan blive brugt i kirkens pastorale arbejde.

I flerkulturelle eller tværkulturelle fællesskaber bliver det vigtigt at fokusere på det, der binder sammen, for dernæst at søge praktiske løsninger på de udfordringer, som forskellighederne medfører. Udfordringen ligger i at undgå, at forskellighederne kommer til at fremstå som en trussel for enheden, og

Jeg begyndte artiklen med at udlæg-

i stedet se, hvilken berigelse forskellig-

ge overskriften ”Identitet i Kristus og

heden er for fællesskabet.

i stammen” som en udfordring angå-

Note

ende, hvordan vi får de to til bedst at passe sammen. I spørgsmålet om identi-

1. Https://theodora.com/wfbcurrent/ethiopia/ethiopia_people.html

Ruth Eva Osmundsen (f. 1978) er cand.mag. i etnografi og socialantropologi fra Aarhus Universitet og har været ansat på Ethiopian Evangelical Church Mekane Yesus’ (EECMY) hovedkontor som kommunikationsmedarbejder. Tidligere missionær hos Promissio (20072014) og senere Norsk Luthersk Misjonssamband (2014-2019) udsendt til Etiopien.

NY MISSION 40

Tværkulturel folkekirke - erfaringer fra Kolding provsti Af Michael Markussen Præst i folkekirken Michael Markussen præsenterer i denne artikel provstiets tværkulturelle arbejde, menighedshistorie og righoldige vifte af fællesskaber og aktiviteter til hverdag og fest. Det er et økumenisk menighedsliv i Folkekirken, hvor mangfoldigheden er en stor berigelse, og forskelligheden også til tider er en udfordring. Menigheden er gennem en række ”udløbere” en tværkulturel berigelse for både byen og sognemenigheden. Siden 2010 har Kolding provstis inter-

de sognepræst Henning Astrup havde

nationale menighed, ”Kolding Interna-

holdt internationale gudstjenester. KB

tional Congregation” og tværkulturelle

opdyrkede et samarbejde med Kolding

arbejde haft base i Simon Peters Kirke

kommune og aktører i det tværkultu-

i Kolding. Gudstjenester, foredrag, re-

relle miljø. Foredrag, rådgivning, sam-

ligionsdialog,

maler-

taler og religionsdialog var en del af

værksted, internationalt kor, brunch,

arbejdet. Først i 00’erne flyttede KB og

sprogcafé med undervisning i dansk,

de tværkulturelle aktiviteter til Brænd-

venskabsfamilier, ”Toner på tværs”, lej-

kjærkirken i Kolding. De internationale

re og events samler en menighed med

gudstjenester forblev i Kristkirken.

kvindegruppe,

over 30 nationaliteter og involverer mere end 100 frivillige fra Kolding og omegn.

Historien frem til nu Tværkulturelt folkekirkeligt arbejde på provstiplan i Kolding går tilbage

KB døde uventet i november 2009. Da der skulle findes en afløser, ønskede det tværkulturelle udvalg i Kolding provsti og provsten, at de tværkulturelle aktiviteter og gudstjenestelivet igen skulle samles ét sted.

til 1998. Den indiske teolog Kamalesh

Simon Peters Kirke, et oplagt valg

Biswas (KB) blev ansat som tværkultu-

Simon Peters Kirke var oplagt grundet

rel sognemedhjælper i Kolding provsti

sognets multikulturelle sammensæt-

med base i Kristkirken, hvor KB i årene

ning med pt. 3.643 indvandrere og

forinden i samarbejde med daværen-

efterkommere, 4.338 med dansk op-

NY MISSION 40

rindelse og to ”ghettoområder”. Jeg,

ding provsti ønsker vi, at mennesker må

sognepræst Michael Markussen, havde

møde budskabet om Jesus Kristus, Guds

desuden interesse for det internatio-

Søn, som verdens frelser i et fordomsfrit

nale og tværkulturelle arbejde, og der

og inkluderende fællesskab.

var stor velvilje hos menighedsråd og ansatte.

Folk i menigheden kommer med mange forskellige kirkelige erfaringer. Kul-

Sommeren 2010 blev Elizabeth Padil-

turelt, etnisk, økonomisk og socialt er

lo Olesen (EPO) ansat på fuld tid som

vilkårene meget forskellige. Fra tid til

tværkulturel kirke- og kulturmedarbej-

anden har vi kirkegængere med bag-

der i Kolding provsti. Hun havde igen-

grund i hinduisme, islam og ateisme.

nem en længere årrække været aktiv

Ligesom Jesus inviterede og bød sig

som frivillig i en kreds omkring KB. EPO

selv ind i relationer med folk, ser vi det

er fra Filippinerne og har arbejdet som

som vores opgave at være et åbent og

præst dér. Hun har erfaring både fra

inviterende fællesskab. Vi præsenterer

missionsarbejde i Asien og som folke-

og repræsenterer kirke og kristendom

skolelærer i Kolding.

i troen på, at et møde med den anden

Behov for identifikationsfigurer En af folkekirkens udfordringer i mødet med det tværkulturelle er, at folkekirkens medarbejdere så godt som alle kommer fra den etnisk danske middelklasse. Vi mangler identifikationsfi-

også er et møde med det gudskabte i den anden. Vi tror, at Kristus, som det udtrykkes i Efeserbrevet og Kolossenserbrevet ligger skjult i ethvert folkeslag, og at vi som følge heraf alle har gudserfaringer.

gurer for folk med anden etnisk bag-

Det bedste fra mange verdener

grund. KB og EPO er kulturelt, socialt

Mange af vores kirkegængere oplever

og kirkeligt i øjenhøjde med mange i

det som befriende, at der er ”højt til

det tværkulturelle miljø. EPO er dansk

loftet” i folkekirken. Nogle deltager i

gift og har hermed erfaringer fra et

den internationale menighed, samtidig

tværkulturelt ægteskab, som er virke-

med at de også følger deres hjemlige

ligheden for mange i det tværkulturelle

menigheder på nettet og måske delta-

miljø.

ger i en menighed her i landet, hvor bibelsyn og accentueringer i kristendom-

Økumenisk menighedsliv i folkekirken

men kan være meget forskellige fra

I den internationale menighed i Kol-

turelle menighed i Simon Peters Kirke.

det, vi lægger vægt på i den tværkul-

NY MISSION 40

Et stort flow

kirkegængere bliver fortrolige med

Vi har et stort flow af mennesker i vo-

den folkekirkelige gudstjenestetraditi-

res fællesskaber og menighed. Stude-

on. Liturgisk følger vi i mangt og meget

rende kommer ofte i kortere perioder

højmessens liturgiske led samtidig med,

af 3-6 måneder og enkelte i længere

at vi henter inspiration fra den angli-

tid. Internationale arbejdstagere er her

kanske tradition, når vi står op under

typisk 2-3 år. Ikke så sjældent synes vi

salmesangen og sidder ned ved læsning

lige, at vi har lært hinanden at kende,

af epistel og lektie. Vi benytter den

og så er der gået to år, og opholdstilla-

apostolske trosbekendelse i 1. person

delsen er udløbet. Nogle af vores faste

ental og uden forsagelsen, som det er

kirkegængere har ofte god kontakt til

international skik og brug.

mennesker, som de har lært at kende i den tværkulturelle menighed, som nu er vendt hjem til Indien, Kina, Afrika, USA etc.

Ind- og udgangsbøn, læsninger af epistel og lektie samt uddeling af nadverbrød foretages af de frivillige fra menigheden, som gerne vil inddrages. Jeg

Som præst og tværkulturel sognemed-

er præst og prædikant, og den tvær-

hjælper er vi ekstra opmærksomme på

kulturelle kirke- og kulturmedarbejder

den helt nødvendige fastboende ker-

Elizabeth Padillo Olesen udformer og

nemenighed. Uden en kernemenighed,

beder kirkebønnen. På den måde får vi

kan vi ikke byde nye velkommen i et

størst mulig bredde i sprog og teologi.

fællesskab med fokus på at indgå i nye

i de perioder, hvor der er flere, der siger

Præsten som myndighedsperson i det tværkulturelle

farvel end goddag. Uden en kerneme-

I det tværkulturelle miljø er der for-

nighed vil vi mangle et sted at udveksle

ventninger til, at præst og tværkulturel

erfaringer, rekruttere folk til vores be-

kirke- og kulturmedarbejder kan hjæl-

styrelse, ad hoc-udvalg og det løbende

pe med alt imellem himmel og jord. Det

arbejde, som er båret af frivillige.

kan vi så langt fra altid. Vi har mange

relationer. Uden en kernemenighed er det meget svært at holde gejsten oppe

forespørgsler på hjælp til at finde ar-

Internationale økumeniske gudstjenester

bejde og bolig. Vi lytter, beder og viser

Vi har gudstjeneste den første søndag

en forskel og skaffe en kontakt her eller

i måneden kl.13 samt juleaften, påske-

der.

medfølelse. I nogle tilfælde kan vi gøre

dag og pinsedag. Vi vil gerne, at vores

NY MISSION 40

Han havde muslimsk baggrund og hav-

gudstjenesten, fordi mange kirkegæn-

de været i praktik, formidlet af Kolding

gere gerne vil tale i længere tid over

kommune, i Simon Peters Kirke med

den efterfølgende kaffe.

det formål at lære dansk. Nu stod han en eftermiddag og ringede på til præsteboligen. ”Du må hjælpe mig, præst. Det er gået helt galt. Min svigerdatter er flyttet fra min søn og har taget deres fælles datter med. De sociale myndigheder vil ikke tillade, at vi bedsteforældre ser pigen. Hun er vores eneste

Mange siger ikke nej, når præsten spørger. Det betyder ikke nødvendigvis, at de kommer, men at de gerne vil. Der skal på en anden måde følges op, ringes, sendes en reminder, fordi det første ”ja” mere var høflighed end et egentligt ja.

barnebarn her i Danmark. Min søn og

Dåb

jeg forstår ikke, hvad socialrådgiveren

Ved ønske om voksendåb må en samta-

skriver i de her papirer.”

le i hvert enkelt tilfælde afklare, om der

Vi satte os ned og fandt ud af, hvad der stod i papirerne. Jeg ringede i det her tilfælde til socialrådgiveren og forklarede hende, hvordan tingene så ud for bedsteforældrene. Socialrådgiveren var meget forstående, og det lykkelige udfald på historien blev, at svigerdatteren

er basis for, at præst og dåbskandidat går videre i et undervisningsforløb og efterfølgende dåb. I forbindelse med drop-in dåb i Kolding er det en aftale, at eventuelle kandidater med anden etnisk baggrund henvender sig til den internationale præst.

indvilligede i, at barnebarnet igen kun-

Sproget er engelsk

ne besøge sine bedsteforældre.

Da jeg blev bedt om at overtage de engelsksprogede gudstjenester i 2010 var

De små forskelle

min første indvending: ”Find en anden,

Hvordan kan det være, at nogle kirke-

mit engelsk er ikke godt nok”. Davæ-

gængere i det tværkulturelle, som til

rende biskop Niels Henrik Arendt sva-

dagligt passer deres arbejde, for en stor

rede: ”Dit engelsk er vel på højde med

dels vedkommende så godt som altid

mange af dem i menigheden, der som

kommer 5-10 minutter efter, at gudstje-

dig har engelsk som andet eller tredje

nesten er gået i gang? Det ved jeg ikke,

sprog”. Det er uden tvivl værst for præ-

men det er inspirerende, at der gene-

sten, at jeg ikke mestrer det engelske

relt er et afslappet forhold til tiden i det

som en indfødt. Selvfølgelig kommer

internationale miljø. Som international

der fra tid til anden en sproglig fejl,

præst afsætter jeg mindst en time efter

som menigheden kan smile af. Det gør

NY MISSION 40

det hele meget menneskeligt og gen-

med til at bygge bro imellem de mange

kendeligt for de kirkegængere, der selv

forskellige kulturer i vores menighed. Vi

kæmper med at lære sprog og måske er

er hele tiden på udkig efter salmer, som

nye i Danmark.

flest mulig kan synge med på, samtidig

At gudstjenesten foregår på engelsk udelukker ikke, at vi synger en dåbssalme på sudanesisk eller swahili eller bruger 20 forskellige sprog, når vi læser

med at vi som præst og organist kan stå inde for kvaliteten. Vi har opøvet et repertoire til kirkeåret, som vi med årene har udvidet.

beretningen om pinsedag, hvor de alle

Mission Praise (anglikansk pendant til

var forsamlede, da Helligånden kom

Den Danske Salmebog) er vores første

over dem.

valg. Lutheran Service Book og Evan-

Ved behov har vi tolkning for mindre grupper, som ikke taler engelsk, og som sidder sammen med oversætteren under gudstjenesten. Vi har diskuteret, om vi skulle anskaffe os et tolkeanlæg, men da vi ikke har større grupper af samme nationalitet og sproggruppe, klarer vi os indtil videre på engelsk.

gelical Lutheran Worship med rødder i det lutherske i USA og Canada har også leveret gode salmer. Salmer fra Grant me, God, the gift of Singing (Danske Sømands- og Udlandskirker) er god, hvis vi har dåb, vielse eller begravelse, hvor en del af menigheden er etnisk danske og gerne vil kunne synge med på en oversættelse af en dansk kerne-

Når vi mødes til de sociale aktiviteter,

salme. Det samme gør sig gældende,

er sproget fortsat engelsk. Det kan

når vi til helligtrekonger og pinsedag

godt være krævende, hvis engelsk er

har fællesgudstjeneste med den danske

2. eller 3. sprog. Samtidig giver det et

menighed i Simon Peters Kirke.

internationalt miljø, hvor mange af os er jævnbyrdige. Det sproglige ”benspænd” nedsætter talehastigheden og virker befordrende for intensiteten i samtalen.

Musikken De internationale gudstjenester er udviklet i tæt samarbejde med kirkens organist, Ejvind Amorsen. Vi er meget bevidste om, at musik og salmesang er

NY MISSION 40

Kirkefondet har udgivet forskellige salmebøger med engelske salmer, ligesom vi har brugt sanghæfter med Taize-sange. Janne Mark har bidraget med blandt andet sanghæftet Pilgrim. Udover at spille til de internationale gudstjenester er kirkens organist ”kapelmester” ved store tværkulturelle arrangementer som ”Toner på tværs” og Christmas Party. Siden 2018 har han

også været pianist i vores 50 personers

bende fokus på temaer som nyeste

store internationale rytmiske kor, Kol-

lovgivning i asylsystemet, sprogbilleder

ding International Voices (KIV) under

i indvandrerdebatten, Dansk Flygtnin-

ledelse af Jeanette Bonde. KIV med-

gehjælps historie, musikundervisning

virker ved større internationale guds-

af børn i ghettoer, at være fremmed,

tjenester allehelgensdag og påskedag

gæstfrihed etc.

og ved den fælles gudstjeneste for den danske og internationale menighed på helligtrekongersdag. KIV samler folk fra hele Kolding provsti, og sproget er engelsk. Visionen er, at KIV skal tiltrække ikke mindst internationale studeren-

Vi har med jævne mellemrum besøg af skoleklasser, menighedsråd og andre, som kommer i Simon Peters Kirke for at høre om vores internationale arbejde og religionsdialogen.

de fra byen. Vi har p.t 8-10 nationalite-

”Toner på tværs”, en tid til at feste

ter repræsenteret i koret.

Vi fester gerne i det tværkulturelle! Vores ”flagskib” i rækken af fester er

Til gavn for mange

”Toner på tværs”. Den tredje lørdag i

Den internationale menighed har en

september samler vi op til 450 men-

række udløbere, hvorigennem mange

nesker til sang, dans, musik og poesi i

mennesker får mulighed for at få et

kirken. Den efterfølgende internatio-

tværkulturelt møde.

nale buffet i menighedslokalerne giver

Religionsdialog og undervisning af skoleelever I projekt ”Tro Møder Tro” får årligt 6-800 elever i 9.-10 klasse og på gymnasier besøg af en præst og en imam i klasseværelset eller skolens auditorium. Temaerne er religiøs praksis, religiøse højtider, skriftsyn, moral og etik, demokrati etc. Projektet bidrager til oplysning og refleksion hos eleverne, som samtidig oplever, at repræsentanter fra de to religioner anerkender hinandens forskelle og ligheder. I foredrag og undervisning har vi lø-

mulighed for at lære hinanden bedre at kende, samtidig med at vi ved madfællesskabet understreger, at vi har mere til fælles end det, der adskiller os. Alle bidrager uden honorar. Adgang er gratis. Vi samler ind til et humanitært formål som ”Læger uden grænser”. ”Toner på tværs” når langt ud i de tværkulturelle miljøer i Kolding og omegn. Folk kommer igen år efter år. ”Toner på tværs” bygger bro mellem kulturer og forener os om det, vi har til fælles på trods af alle vores forskelle.

Tværkirkeligt netværk i Kolding I lighed med andre provstier har vi i

NY MISSION 40

Kolding Provsti organiseret kontakten

danskere med anden etniske baggrund

til mennesker med især flygtningebag-

i deres sogne.

grund i et tværkirkeligt netværk, som vi i Kolding kalder Tværkirkeligt netværk Kolding (TKNK). Elsebeth Fischer Nielsen, som er frivillig i det internationale arbejde, har på frivillig basis etableret et netværk med p.t 32 aktive venskabsfamilier på tværs af kirker og missionsbevægelser i Kolding provsti, hvor en person eller i nogle tilfælde en flygtningefamilie er sat i forbindelse med en

Den tværkulturelle kirke- og kulturmedarbejder og den internationale præst er derudover fødte medlemmer. Udvalget mødes i udgangspunktet fire gange årligt med ansvar for budget, regnskab, ansættelsesforhold og løbende afrapportering til provstiudvalget. En kordegn ved Simon Peters Kirke er regnskabsfører.

etnisk dansk mand/kvinde eller familie.

På en årlig generalforsamling, første

Venskabsfamilierne og deres flygtnin-

søndag i oktober i forlængelse af guds-

gevenner bliver løbende indbudt til for-

tjenesten i den internationale menig-

skellige tværkulturelle aktiviteter, som

hed, er der valg til Church Committee

finder sted rundt om i provstiets kirker

(”menighedsråd” i den internationale

og missionshuse. Der er musikarrange-

menighed, uden juridisk myndighed).

menter, lejre, sport, udflugter, middags-

Rådet består af formand, sekretær, in-

fællesskaber, undervisning af frivillige

ternational præst, tværkulturel kirke-

og foredrag.

og kulturmedarbejder samt 2-3 lægmedlemmer. Udvalget mødes cirka 10

Organisation

gange om året med fokus på den dag-

Øverste organ i strukturen er Tværkul-

lige drift. Der nedsættes ad hoc-udvalg

turelt Udvalg, hvis 4 folkevalgte med-

til planlægning af eksempelvis ”Toner

lemmer vælges på et formandsmøde

på tværs”, Christmas Party, FN’s Inter-

hvert fjerde år. Tværkulturelt Udvalg

faith Harmony Week og sommerud-

indstiller kandidater til valget ligesom

flugt, og der er faste udvalg for sprog-

ethvert menighedsråd i provstiet kan

café, brunch og ”Kvinder møder kvin-

foreslå kandidater. Det tilstræbes, at

der”.

udvalget repræsenterer land og by, nord og syd i provstiet. De to bysogne i Kolding, Simon Peters Kirke og Brændkjærkirken, indstiller hvert et medlem til valg. De har høj koncentration af

NY MISSION 40

Den tværkulturelle sognemedhjælper og jeg er blandt andet aktive i Kolding kommunes

multikulturelle

udvalg,

stiftsudvalg for Folkekirke og Religionsmøde i Haderslev Stift, bestyrelsen

for Tværkulturelt Center København,

fra den danske menighed i dag aktive

PET-dialogforum og Børnekontakten i

på en lang række fronter i det interna-

Skovparken under KFUM’s Sociale Ar-

tionale og tværkulturelle arbejde.

bejde. For yderligere information se vores hjemmeside simonpeterskirke.dk.

Fordi vores virkelighed i Simon Peters sogn er tværkulturel og international, er det dybt meningsfyldt at være invol-

Et nyt fællesskab I den danske sognekirke-menighed kan vi se, at vi får rigtig meget igen som

veret i det tværkulturelle, økumeniske og internationale.

lokal folkekirke ved at huse det inter-

Som folkekirke involveret i det tværkul-

nationale og tværkulturelle provstisam-

turelle og internationale arbejde ople-

arbejde. Folk fra den internationale

ver vi, hvad vi kunne kalde et nyt ”tred-

menighed og det tværkulturelle arbej-

je” – et internationalt, tværkulturelt og

de kommer til aktiviteter i den danske

økumenisk fællesskab i folkekirken. Vi

menighed

høstgudstjeneste,

lærer af hinanden med afsæt i det, vi

fastelavn og Sankt Hans fejring. Nogle

såsom

hver især bringer. Vi er altid på vej med

er gået ind i menighedsrådet i Simon

hinanden og med Gud vores far, der

Peters Kirke. Omvendt er kirkegængere

ved sin Søn og Helligånd er gået foran.

Michael Markussen har siden 2001 været sognepræst i Simon Peters Kirke i det nordvestlige Kolding, med 70 nationaliteter repræsenteret i sognet. De seneste 10 år har han været 25% præst i Kolding provstis internationale menighed og involveret i tværkulturelt arbejde i sogn, provsti og stift.

NY MISSION 40

Migration, community and belonging By Clement Dachet Clement Dachet, der er nigeriansk migrant i Danmark, beskriver i denne artikel ud fra sine personlige erfaringer de vanskeligheder, der er forbundet med at forlade sin egen kultur og søge efter at høre til i en anden, fremmed kultur. Kulturmødet udfordrer både identitet, selvopfattelse og værdighed hos den tilkommende, men også den modtagende part må vælge at være villig til at lide et tab, for at skabe plads for den “anden” – uanset om det drejer sig om samfund, ægteskab eller kirke. Dachet ser ikke i alle tilfælde multikulturelle menigheder som et ideal, men opfordrer til med empati og gæstfrihed at skabe rum for migranter.

A migrating

ly cautious of the varying experiences

Migration is as old as man himself and

conditioned on the class of migration.

people migrate for all sorts of rea-

For example, one who migrates for ed-

sons, either forced or by free will. For

ucational purpose, the reality is that

example, in Denmark, immigrants are

it is often within a specified period

represented in different categories

which invariably determine the extent

that highlight their purposes of being

of self-investment into the host socie-

in Denmark. The categories are migra-

ty. On the other hand, the person who

tion by asylum status, migration for

was forced to migrate as a refugee or

education, economic migration, migra-

in inter-nation marriage cases often

tion due to reunification with family

knows that it might be for a lifetime.

and lastly but not least, migration for

Without doubt, it places some form of

tourism. Each of these categories often

a lifetime commitment, to invest them-

underlines, to a great extent, the very

selves in their newfound life in another

condition migrants find themselves in

country. The conditions for migrants,

within their host countries.

by class or type of migration, are not

Therefore, it is possible to talk broadly about the shared elements within migration experiences that relate to all migrating people but to be equal-

NY MISSION 40

to assume that those who migrate for a limited duration of time do not experience the challenges of moving into a new culture such as culture shocks, stress and the need to adjust to culture

and building of new social network. Mi-

derives from. In this case, it is the con-

gration generally can be daunting and

centrated culture.

extremely tolls taking more so for those who have moved into a new culture with an indefinite time of stay or those who must accept a new society as their own. Herein is why it is worth talking about, the challenges of identity, identification or belonging to a community for migrants.

From the concentrated to the diffused The very idea of leaving one’s home country to an entirely new location entails a move from the known to the unknown, and it is ultimately a severely defining decision with diverse consequences. Like a ”fish in the water”, so is it for one within their own culture. Thus, the ”concentrated” idea is the notion of the ”dominant” and in this case that of a ”culture”. People who are in their own culture of heritage are a part of it. They are within the familiar and with little concern or consciousness of distinctiveness; society’s structure, the language, food, dressed code and general etiquette, values, customs, and traditions are shared within one’s group. It is within such a group that a person’s identity is formed and nurtured. Therefore, a person’s culture can be the sum reference point or the locus to which a person’s perceived identity

When a person ventures out of his own culture (highly concentrated space) into an entirely different culture (less concentrated space of familiar cultural elements), one’s initial lack of a sense of distinctiveness becomes heightened by a new sense of distinctiveness as the new culture begins to confront the person with a new reality that is distinct from that which they are familiar with; this thus creates a diffused sense of self in a rather unique and dominating cultural space of the new ”other”. For example, however, the population size of Arabs in Denmark, they will still be a minority and cannot, by their presence in Denmark make Denmark an Arab ”concentrated” society. Instead, leaving their dominant Arab regions, their own culture gets diffused within the Danish culture, which happens to be the defining culture they would have to adapt by virtue of them migrating into Denmark. The transition from a familiar culture to an unfamiliar culture, one begins to face the sense of ”shock” to a new culture both in all its exciting and challenging ways. It is not only that one comes into another culture but also the one entering the culture becomes an”other” to the new culture they find themselves in. Consequently, within this new matric of cultural encounter

NY MISSION 40

emerges a new form of mutual pene-

predisposed these two groups to spe-

tration between immigrants and their

cific ways and unique ways of living in

host culture.

either culture. Any person from either

As a migrant myself, my initial encounter with a culture outside of my own was characterized by an early-stage excitement. Many of the things I saw and experienced were unique and different from those I was familiar with. This first encounter often occurs in interaction with the material and concrete elements within a new culture: the architecture and arts, fashion, food, music etc. Over time, this slowly begins to branch into the more ideological such as matters of faith and beliefs, values, politics and sense of nationality and identity. Far often, the differences could either be minor or extreme depending on ethnographic proximity. Swedes, Norwegians and Germans would not experience the same level of cultural distance as migrants coming to Denmark from eastern Europe and even more for African and Middle East. Consequently, the degree to which these migrants interact with the culture varies based on these cultural proximities and the demand for cultural translation of forms and meanings.

of these parts of the world would require a seismic shift in the person’s orientation to life to survive and carve a life for themselves. Sarah A. Lanier uses the concept of ”hot” and cold” cultures to distinguish between two broader types of cultures. For hot (sometimes rural/tribal) cultures the ruling value is relationships, while for cold (sometimes urban) cultures, the ruling value is efficiency. For myself, coming from a hot culture with a substantial value in a relationship, a cold culture started becoming rather challenging. People appear to have a very work-focused life, and meetings and communication with people were mechanical and transactional rather than relational and warm. For most first movers, this early experience creates an immediate sense of alienation, loneliness, which reenforces a deep feeling of homesickness hardly mediated by memories of family, friends, smell, food etc.

Seeking Belonging With limited social networks, the search for community is crucial for every per-

For example, migrants coming from the

son’s general well-being and more so

so-called Global South to the cold-win-

for a migrant navigating an entirely

ter countries of the northern hemi-

foreign culture. Sadly, for many, this

sphere, the climatic conditions have

becomes a very daunting task owing

NY MISSION 40

to prejudice, language barrier, perso-

fers a loss of a different kind to create

nal social limitations and social status.

a space of accommodation for the for-

For migrants who come into a culture

eign spouse. This may come in the form

vastly different from theirs, for exam-

of language, food and time taking the

ple, an African or a Middle-Easterner

commitment to enable the ”other” find

coming to Europe, encountering ste-

adaptation. Similarly, migrants who

reotypes held towards their people

have made attempts to join the Church

becomes a challenging reality and

community, often experience a more

hurdle towards communication with

protracted process of being accepted

the natives impacting their participa-

and end up stopping their attendance,

tion in the community. This is because

because of their experience of not be-

most migrant’s crisis of identity is not

ing able to feel a sense of acceptance

a crisis of self-perception but is caused

and belonging to that community. Most

by that which they believe of them-

regular churchgoers do not often see

selves being challenged by another

the need to take it upon themselves

who suddenly and simplistically, defines

to actively participate in hospitality to-

or identifies them in a category entire-

wards a foreigner if it was not appealed

ly outside that which they know; such

for.

categorization can result in crucial sociological and psychological problems,

Finding a belonging

and withdrawal from a community.

Migrants married to natives of their

Conversely, the question of participation is not one-way traffic. Most recipient cultures also must learn to create the space for an ”other”, in this case, a foreigner. The sense of loss happens not merely as an involuntary act but also as a conscious and intentional choice. For example, in the context of inter-cultural marriage, this sense of loss is mutually experienced. Although it always seems like the spouse who has left their culture for the other spouse’s country is the one experiencing the loss, the reality is that the host partner equally suf-

host country often have easy access to an existing community through their spouses; however, alienated they eventually may get to feel in the new community. The story can be different for migrants who do not have any such connection. ”Social-spaces” occur in different ways; students can find a default community in their institution of learning; others would become part of such a default community at the workplace. For those who are in neither space, like asylum seekers, the story may be quite different even after they can gain the

NY MISSION 40

legal status of residency. Most foreign-

ed on self-identity because of this dual

ers have dealt with the lack of commu-

existence they are raised in.

nity by forming parallel diaspora communities with people with a common

A case for the church

regional or with common socio-cul-

The church has a universal identity in

tural affinities, religion and mentality.

terms of its reach and inclusion. Where

By this, they can bring a miniature of

language may be a limitation in bring-

their home country and culture into a

ing people together, religions have

foreign place to create that sense of

been such large tents that accommo-

belonging or a home away from home.

date diversity. However, it is a debata-

Such communities are made possible

ble matter since religion in its forms and

too by existing social stratification

practices can create denominational

largely created by the socio-economic

enclaves mostly on biblical conviction,

status of individuals.

history, institutional structure, liturgical

Another vital aspect to consider in the search for belonging for migrants is its

traditions and ethnic identification and similarity.

transcending nature beyond the first

Here, I will use the Danish church as an

generation to the next generation.

example. The Danish church (referred

While the first generation is caught in

to as the Evangelical Lutheran Church

between their place of origin and the

of Denmark) is equally identified as the

newfound home, the second genera-

Danish Peoples Church. Its history, tradi-

tion’s life is, by default, influenced first

tion and practices are rooted within the

by their parents’ background-experi-

Danish ethnic identity. That means the

ence and secondly by the country they

church plays more than just a religious

now are either brought into by migra-

function in society but also that of a cul-

tion or birth. There is a split of identity

tural custodian. Little wonder the holi-

for the next generation. At home, their

days and customs are interwoven with

life is a parallel world – in terms of lan-

cultural expressions as language and

guage, food, upbringing and values,

art form. However, the kind of function

but when they step out of that space,

the church plays, it is nonetheless still in

they become a participating member

its form and practice expressed as a pri-

of the larger society, which demands of

vate matter thus creating a dichotomy

them to act, speak and behave in an-

between faith as practiced within the

other way than they do at home. Thus,

walls of the church and that which must

the second generation is often conflict-

remain private when one goes to public

NY MISSION 40

spaces such as office, school or even in

ers within an existing Danish church or

matters of politics.

planted by another migrant, the longer

Furthermore, membership in the Danish church today is voluntary. However, it has in the past been linked to citizenship. This is seen in the form of functions, the church at the local level play in a person’s life from the cradle to the grave. Such an ethnically rooted image of the Danish church only becomes more apparent with the rise of Christian migrants who are forging a space for their identity and faith. Most people encounter a form of faith ”identity” crisis as the form of worship, and the role of the church is markedly different from what they are familiar with from their places of origin. Speaking with Migrant Christian, particularly from the Global South, there is often the language barrier, the foreignness of liturgy and traditions within the Danish Peoples Church. Most of these Christian migrants, particularly those from a charismatic and Pentecostal background whose church services are loose and non-liturgical, often encounter enormous shocks at the procedurally rigid and slow pace of worship in the Danish church. These and the language barrier often force church newcomers to stop coming for worship meetings.

risk is for further alienation from fully participating in the society they are supposed to be a part of. The less use of the Danish language and being further carved out as a separate ethnic enclave separate from the traditionally Danish church. This of course enforces the designation of these new churches as migrants thus perpetuating the idea of foreignness and challenges the identity formation for migrants considering integrating into their new home.

Towards a multi-cultural church? Being in an inter-cultural marriage has, as mentioned above, taught me over the years that the spouse that receives a foreign spouse also suffer a form of loss in order to accommodate and forge ahead in their relationship. It means a mutual sacrifice for accommodation touching on language, food and familiar family traditions. Such a view on accommodation of foreigners will require a willingness from the foreigner and the host church to suffer a level of loss to create a space for mutual accommodation. There are a few examples of such, for example, the churches who have had to stretch their budget

While many turns to a church commu-

to make room for translation equip-

nity organized for non-Danish speak-

ment or hire a translator. Others have

NY MISSION 40

expanded their church’s space to allow

must take seriously these realities and

other ethnic groups to have worship

speak in ways that are relevant to the

services in their languages. A local con-

experiences of the people living with-

gregation in the city of Aarhus has al-

in such a context. On the other hand,

lowed two foreign groups to be a part

while some migrants may readily fit

of their community while carrying out

into a middle-class, suburban congrega-

activities in their language and inter-

tion with affluent members or, what if

mittently do a joint program.

the middle class, due to their affluence,

The idea of a multi-cultural congregation comes with both its opportunities and challenges. In some big cities, we see several congregations working toward accommodating people with other ethnic back than ethnic Danes. Such an inclusion reflects the change in the Danish demography and recognizes migrants as part of the Danish church’s landscape; there are many of these stories in places like Kolding, Esbjerg, Copenhagen, Aarhus etc. However, not every congregation may be able to accommodate such a change. In order to illustrate one of such impediments towards a multi-cultural congregation, one must look at other issues beyond commonality of faith and be honest about socio-economic factors that can define a social group. Migrants live in the so-called ”ghetto areas” which are often described as areas with a predominantly migrant population. These areas are known for high unemployment, high crime rates and usually a lower level of literacy. Therefore, a congregation that would serve such a community

NY MISSION 40

cannot relate to the sub-culture of a migrant ghetto life experience, the question of the challenges of immigration and immigration laws, high unemployment and little access to resources, psychological stress exacerbated by cultural pressure in a new culture? The idea of a multi-cultural church is great, but it should not be built on an assumption of cultural assimilation as an end goal but that of accommodation, within which intentionality to accommodate a foreign person is emphasized.

Building inter-church engagements Therefore, since there are both opportunities and challenges in building a multi-cultural congregation, not every congregation needs to move towards a multi-cultural reconstruction. A congregation can work towards a different model, for example, seeking eventbased engagement with a migrant congregation towards shared activities in their local community. Such engagements could foster mutual participa-

tion which creates a further sense of

have on their identities and self-per-

belonging for most foreigners. A local

ceptions are complex. Consequently,

parish congregation, e.g., has an in-

within such a complexity, this article

ter-church activity with a migrant con-

has attempted to work a canvass that

gregation. They do not share the same

gives the reader an opportunity into

building, but they have made mutual

the complex whole, not in an exhaus-

engagement by participating in prayer,

tive way, and how to approach migrant

music, and sharing meal events. These

related issues with the seriousness with

simple acts have gone a long way into

which it demands. Such an approach

helping members hear each other’s sto-

will humbly recognize the shared hu-

ries and better understand each other.

manity of our humanness and shared

As a result, they have partnered on oth-

experiences and accord us a sense of

er small projects relating to youth and

empathy when speaking of another

children work, concerts etc.

human who happens to be a migrant from another culture. How would the

Conclusion

church respond? How can the church

Diverse factors trigger migration, there-

intentionally work towards hospitality

fore determining the short and long

and indeed creating space for those

implications of migrant’s experiences

with whom they do not share common

and the impacts these would invariably

ethnic and national heritage?

Clement Dachet is originally from Nigeria and lives today in Denmark with his wife, Louise Stensig Dachet and their 3 children, Josefine, Benjamin and Joachim. He is a trained theologian and works as a partner coordinator in Mission Africa and is an external consultant in the Danish Church’s Interchurch Council on Migrant Churches. He is also deputy chairman of the Cross-Cultural Center in Denmark.

NY MISSION 40

Den traditionelle kirke og den interkulturelle tro

NY MISSION 40

Den fleretniske, almindelige kirke Af Laura Bjørg Serup Petersen I denne artikel præsenterer ph.d.-studerende Laura Bjørg Serup Petersen på baggrund af sin empiriske forskning en overordnet karakteristik af praksisser, når danskere og migranter mødes i folkekirken, for dernæst at fokusere på ét forhold, som hyppigt udfoldes i hendes feltarbejde: Kirken som en på samme tid eksplicit religiøs og almen socialitetsunderstøttende størrelse, der udfoldes i møder mellem kristne og ikke-kristne, danskere og ikke-danskere, religion og stat.

Praksisser under statistikkens radar I 2018 gav Danmarks Statistik for første gang indsigt i forholdet mellem danske borgeres etniske herkomst og medlemskabsstatus i folkekirken. Statistikken viste, at mens mere end 85 % af borgere af etnisk dansk oprindelse er medlemmer, er forholdet omvendt blandt indvandrere og efterkommere: 15,9 % af vestlige indvandrere og 24,5 % af disses efterkommere er medlemmer. Blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er tallet endnu lavere, under 3 % (Danmarks Statistik 2018).1 Den markante forskel affødte en debat om folkekirkens aktualitet som folkets kirke under demografiske forandringer, og kirken blev blandt andet kritiseret for at være en ”klub for gammeldanskere” (Krak 2018). Statistikken kunne

NY MISSION 40

tyde på, at folkekirken i det store og hele ikke appellerer til migranter.2 Vender man blikket fra medlemstal til praksisser, viser der sig dog en underskov af interaktioner mellem migranter og danskere i folkekirken. Disse praksisser udspiller sig i møder mellem i langt de fleste tilfælde danske folkekirkemedlemmer og migranter, som ikke er medlemmer. Derfor går de under statistikkens radar. Men hvorfor og hvordan er migranter del af folkekirkers praksisser, hvis ikke som medlemmer? Denne artikel præsenterer indsigter fra sådanne interaktioner baseret på kortlægning af og feltarbejde i udvalgte folkekirker 2017-2020.3 Det teoretiske udgangspunkt for artiklen er en forståelse af kirken som social størrelse udgjort af praksisser.4 Med praksisser menes sammenhænge af handlinger, der er genkendelige for

mennesker, fordi de udføres på bag-

er kristne af forskellige konfessionelle

grund af socialt overleverede normer

baggrunde, andre er af anden religiøs

og er rettet mod bestemte formål. Prak-

overbevisning, især Islam. Igen andre

sisser er samtidigt altid under udvikling

er ikke religiøse. Nogle gange opsøger

i interaktion med materiel og social

folkekirkemedlemmer migranter i sog-

kontekst5. I en kirke kunne nogle prak-

net, andre gange opsøger migranter

sisser for eksempel være salmesang og

kirken. Mange danskere, som er invol-

nadvergang såvel som kaffebrygning

veret i feltet, har international erfaring

og det at hilse på hinanden. Kirke for-

fra anden sammenhæng, for eksempel

stået som udgjort af praksisser er ikke

som missionærer, andre er nysgerrige

blot en medlemsorganisation, en byg-

og nye.

ning med en adresse eller et teologisk ideal. Kirke er også noget, som udfoldes, udfordres og udvikles i og udenfor kirkerummet, i møder mellem medlemmer og ikke-medlemmer, i et sammensurium af praksisser og forhandlinger af disses normer og mål.

Myriader af møder Interaktioner mellem migranter og danskere i folkekirken er ofte motiveret af det lokale sogns demografiske sammensætning. Der bor mennesker, der er kommet til Danmark for at arbejde eller på flugt, eller der ligger måske et asylcenter i nærheden, der huser flygtninge, som venter på at få afgjort deres sag. Nogle kirker har været mødesteder for danskere og migranter siden flygtninge og gæstearbejdere kom til Danmark i 70’erne, andre er for ny-

Mange kirker annoncerer med ”internationale” eller ”tværkulturelle” målgruppespecifikke aktiviteter i kirkeblade og på hjemmesider. Sprogcaféer, sociale caféer, kristendomsundervisning, måltidsfællesskaber, bibelstudiegrupper, gudstjenester med oversættelse, venskabsfamilier og internationale gudstjenester er hyppigt forekommende, men også lejrture, mødregrupper, cykelværksteder,

religionsdialogar-

rangementer, lektiecafeer og kvinde-/ mandeklubber finder sted. Andre møder mellem migranter og danskere foregår i aktiviteter, som ikke er direkte målrettet migranter: julehjælp, praktikantordninger, deltagelse i byfester, sjælesorg, kirkelige handlinger, legestuer, minikonfirmander, menighedspleje, civilregistrering på kirkekontoret.

ligt blevet engageret, særligt siden den

I disse myriader af møder mellem mi-

nyere europæiske flygtningesituation,

granter og danskere praktiseres kirke på

der begyndte i 2015. Nogle migranter

meget forskellig vis. Nogle overordne-

NY MISSION 40

de praksisformer er måltider, undervis-

gudstjenester og bibelstudier. Religiøse

ning, gudstjeneste og tilbud om hjælp

praksisser involverer ofte Bibler eller

i forskellige henseender. Nogle prak-

symbolske artefakter, udspiller sig ofte

sisser tager udgangspunkt i et jævn-

i kirkerummet, involverer foruden me-

byrdigt forhold mellem alle deltagere,

nighedsmedlemmer ordinerede præ-

andre i et giver/modtager-forhold, som

ster eller frivillige undervisere og sam-

ofte følger etniske skel. Nogle praksis-

arbejder med andre kirker og kirkelige

ser drejer sig om kulturel udveksling,

organisationer. Alment sociale praksis-

andre om tilegnelse af danske normer,

ser er for eksempel caféer, menigheds-

herunder sprog. Nogle praksisser inde-

plejeaktiviteter og måltidsfællesskaber.

holder eksplicit religiøse elementer, an-

Sociale praksisser udspiller sig ofte uden

dre er mere alment sociale.

for kirkerummet, involverer foruden menighedsmedlemmer ofte kirke- og

Religiøse og sociale praksisser

kulturmedarbejdere og samarbejder

En kategorisering mellem religiøs og so-

med civilsamfundsorganisationer og

cial er selvfølgelig idealtypisk, og i reali-

kommunale partnere.

teten fletter religiøse og alment sociale praksisser sig ind i hinanden. Når jeg alligevel fastholder denne sondring, er det med formodningen om, at et analytisk fokus på forhandlinger af, hvorvidt og hvordan kirken forstås og praktiseres som religiøst sted, kan være medvirkende til at belyse spørgsmålet om, hvordan migranter er del af kirkepraksisser, hvis ikke som medlemmer endsige lutherske eller kristne overhovedet. Desuden kan en analytisk sondring mellem religiøs og social praksis forhåbentligt bidrage til en bredere teologisk diskussion af kirken som et religiøst sted og til en generel debat om folkekirken: Hvilket folk og hvordan kirke?

I det følgende undersøger jeg fire måder, hvorpå kirken praktiseres, opfattes og forhandles som henholdsvis religiøst og alment socialt sted i adskillelse og sammenblanding i mit empiriske materiale fra kortlægning og feltarbejde.

Adskillelse og sammenblanding Mange migranter deltager i sprogcaféer og spisesamvær på linje med lignende aktiviteter i boligsocialt eller civilsamfundsregi. En stor gruppe afrikanske kvinder mødes for eksempel i sprogcafé i en midtjysk kirke mandag og i beboerhusets café onsdag. I sprogcafeen foregår praksisser uden eksplicit religiøst indhold bortset fra det, at rum-

I nærværende case foregår ekspli-

met er kirkens. I andre tilfælde er socia-

cit religiøse praksisser for eksempel i

le aktiviteter præget af religiøs praksis,

NY MISSION 40

for eksempel i form af en andagt eller

der hænder og breder armene ud som

et bordvers.

velsignelse.

Jeg har i feltstudier oplevet forskellige reaktioner på, når religiøse praksisser flettes ind i alment sociale praksisser. Da en caféaften i en folkekirke afrundes med en andagt, bliver der højlydt hvisken blandt nogle koptiske migranter. De rejser sig og forlader rummet. En af dem fortæller senere, at der er uenighed i deres migrantmenighed om, hvorvidt de kan deltage i folkekirkens religiøse praksis eller ej – men at det er okay at deltage i sociale arrangementer. Andagten til caféaften bliver derfor problematisk, fordi det er en religiøs praksis i det sociale arrangement. Andre gange er skiftet fra social til eksplicit religiøs praksis overraskende lidt problematisk. For eksempel når tørklædeklædte kvinder sidder i plastikhavestole og vugger med til børne-salmer, da cafételtet på en markedsdag pludselig danner rammen for en gudstjeneste, og præsten dukker op i fuldt ornat. Nogle gange oplever jeg også, at religiøse praksisser i kirkerummet går på tværs af religiøs overbevisning: Når børn af forældre af anden religiøs overbevisning deltager i minikonfirmandog juleafslutninger, eller da børn af en muslimsk kvinde sætter sig på forreste kirkebænk i en Halloween-børnegudstjeneste og spejler præstens gestik: fol-

Det gode naboskab som mål eller middel I mine feltstudier møder jeg ofte folkekirkemedlemmer, der udtrykker den holdning, at kirken bør være en god nabo for nye borgere i sognet og i landet og derfor er forpligtet til at hjælpe migranter til at blive del af samfundet ved at understøtte dem materielt, sprogligt og relationelt – uagtet religiøst tilhørsforhold. Med andre ord, at kirken har et socialt ansvar for nytilkomne. Hvorvidt denne rolle ses som et mål i sig selv eller et middel for en religiøs agenda, er dog forskelligt. Nogle folkekirkemedlemmer betragter møder med migranter som en særlig anledning for kirken til at understrege eller måske ligefrem reaktualisere sin rolle som diakonal samfundsaktør. Ikke mindst i lyset af, at det politiske klima i Danmark opfattes som i stigende grad fjendtligt overfor migranter såvel i retorik som udmøntet i politiske beslutninger. Nogle folkekirkemedlemmer anser kirken som samfundsaktør på linje med andre organisatoriske platforme for filantropi og finder det vigtigt, at praksisser er religiøst neutrale som forudsætning for rummelighed. I det perspektiv fremstår kirkens sociale ansvar som et mål i sig selv.

NY MISSION 40

Mange folkekirkemedlemmer beskriver

at klare den nye situation i et nyt land

kirkens sociale ansvar som noget andet

sprogligt, økonomisk og socialt.

og mere end almen filantropi, nemlig som udtryk for kristen næstekærlighed. Nogle beskriver, hvordan alment sociale praksisser forstået som kristen næstekærlighed udover at have effekt i sig selv også fungerer som middel for noget andet: nemlig at vise ikke-kristne medborgere hen til kirken som et sted, der konkretiserer kristendommen ved at være et særligt godt og rummeligt fællesskab, med håbet om, at dette møde i sidste ende vil føre til konvertering – ”og så er det op til Helligånden at gøre det sidste stykke af arbejdet,” som en dansk cafédeltager udtaler med et glimt i øjet.

Det danske, kristne samfund Såvel kristne som ikke-kristne migranter udtrykker i mange tilfælde forståelse for sammenhængen mellem kir-

Mange migranter beskriver, at kirken er et godt sted at være, fordi ”de er gode mennesker her. De inviterer os, de hjælper os, de lærer os dansk,” som en kvinde i en sprogcafé udtrykker det. Jeg møder migranter, som er konverteret til kristendommen i mødet med folkekirken som et sted med en særlig social kvalitet. Nogle ser endda denne sociale kvalitet afspejlet i Danmark som land – ikke mindst i sammenligning med det land, de kommer fra: At de anser dansk samfund, demokrati og frihedsidealer som udtryk for, at Danmark er et kristent land, og derfor ønsker at konvertere til kristendom. For eksempel møder jeg af og til ideen om, at kvindelige præster er et tegn på, at kirken afspejler og repræsenterer frihedsidealer, som er i det danske samfund.

kens sociale praksisser og dens religiøse

Omvendt møder jeg også migranter,

identitet. Jeg møder meget ofte en til-

som skuffes i deres forventning til kir-

lid til kirken som en institution, hvorfra

ken som et sted med en særlig social,

man forventer sig noget godt – for ek-

etisk kvalitet. En flygtning udtaler, at

sempel hjælp i nød. Mange migranter

”hver søndag fortæller præsten os,

har tidligere stiftet bekendtskab med

at Biblen siger, at der ikke er forskel

kirker, der har stået for vigtige sociale

på mennesker. Desværre kan jeg ikke

indsatser enten i deres hjemland eller

mærke det i denne kirke: Der er forskel,

i lande, de har besøgt under flugten

og vi holder ikke sammen.” Jeg hører

derfra – for eksempel nødherberger,

også i flere tilfælde migranter med kri-

sygehuse og skoler. Derfor opsøger de

sten baggrund udtrykke, at kvindelige

også kirken i Danmark for at få hjælp til

præster og præsters dekadente livs-

NY MISSION 40

førelse med rygning, skilsmisser og al-

mange tilfælde villige til at indgå i sam-

kohol er tegn på, at der er noget i vejen

arbejder med kirker om integrations-

med folkekirken. Tilsvarende også om

tiltag. Kommunale medarbejdere hen-

muslimers tilstedeværelse i kirken: ”Jeg

viser migranter til kirkers sprogcaféer,

forstår ikke, hvorfor de også må være

spisefællesskaber og venskabsfamilier.

her,” udtrykker en mellemøstlig kristen

Lokale kirker indgår i boligsociale ind-

kvinde, ”det er jo en kirke.”

satser.

Ligeledes associeres skuffelse over den danske stats fjendtlighed over for migranter i nogle tilfælde med folkekirken. Her ses kirken ikke blot som et religiøst sted, men også i kraft af dens majoritetskulturelle særstatus dels som repræsentativ for den danske stat, dels som havende et særligt ansvar for minoriteter. For eksempel når muslimske

Civilsamfundsorganisationer

mødes med kirker i planlægningen af lokale festivaler og samråd. Hos forskellige sekulære samarbejdspartnere hører jeg ofte, hvordan kirkers sociale arbejde bliver anerkendt som ressource til at forbinde mennesker med migrantbaggrund til samfundet. Hvad kirkers religiøse praksis angår, er forholdet dog mere ambivalent.

dialogpartnere opfodrer til ”at I som

I flere tilfælde møder jeg skepsis

statsreligion godt kunne tage del i

overfor, hvorvidt kirken har en skjult

kampen for vi andres ret til at praktise-

agenda med de sociale praksisser. Her

re vores religion.”

understreges det, at kirken er velkom-

Eller da en julehjælpsmodtager fra Mellemøsten i slutningen af 2018, kort efter at regeringen varslede sænkning af integrationsydelsen, frustreret siger til en medarbejder i en folkekirke: ”Jeg har sendt mine børn i dansk skole, de tager uddannelser, vi er gode borgere – hvad mere vil I have?”

”Her må man ikke missionere” Opfattelser af forholdet mellem kirkens sociale og religiøse praksisser udtrykkes også hos ikke-kirkelige samarbejdspartnere. Sekulære samfundsaktører er i

men til at være med i for eksempel arbejdet omkring et asylcenter eller i et boligsocialt fælleshus, såfremt de ikke forkynder. Dette sker ud fra en tanke om at ville signalere åbenhed overfor mennesker af forskellig religiøs overbevisning, at tro er en privat sag og at ligestille kirken med andre trossamfund. ”Hvis kirken vil lave søndagsskole her, skal vi så også sige ja til Jehovas Vidner eller koranskoler, eller hvad har vi?” spørger en boligsocialmedarbejder retorisk og konstaterer, at ”vi vil være en neutral grund. Her må man ikke missionere.” Religiøs praksis opfattes ofte

NY MISSION 40

som noget, der er omgærdet af konflikt

side og går på tværs af kategoriseringer

og chikane, og som bedst håndteres

mellem migranter/danskere, kristne/

ved at holdes ude.

ikke-kristne, medlemmer/ikke-medlem-

I andre tilfælde møder jeg dog også anerkendelse af, at migranters religiøsitet må tages alvorlig – og at dette ikke kan eller bør håndteres af kommunen eller på asylcentret. Derfor forekommer det, at de viser nyankomne migranter hen til den lokale moské eller kirke, fordi de efterspørger et sted at praktisere deres religion. Eller at præster og imamer inviteres med om bordet sammen med

mer, indenfor/udenfor kirken. Møder mellem migranter og danskere i folkekirken er interkonfessionelle, internationale, interreligiøse og interorganisatoriske møder. Samtidigt er det møder mellem mennesker, der har forskellige forudsætninger for og perspektiver på at være del af de praksisser, som udspiller sig inden for en given folkekirkes ramme.

kommunale aktører, når lokale proble-

At kategorisere en kirkes praksisser

matikker skal løses.

som enten eksplicit religiøse eller alment sociale virker måske omsonst. Bi-

Den fleretniske, almindelige kirke

belen, kirkehistorien og kristne dogmer

Denne artikel tegner et flertydigt bil-

dele på samme tid: fællesskaber, hvor

lede af folkekirken som bestående af

mennesker deler liv og tro og er rettet

eksplicit religiøse og alment sociale

mod verden i forkyndelse og tjeneste.

praksisser. I nogle tilfælde er kirkens

Dette understreges også i folkekirkens

sociale aktiviteter afkoblet eksplicit re-

organisation som på samme tid statslig

ligiøse konnotationer – i andre er prak-

institution og religiøst fællesskab. Det

sisser blandede. I nogle tilfælde forstås

er altså ikke noget nyt, at religiøse og

sociale praksisser som mål i sig selv – i

sociale praksisser står i et samtidigt for-

andre som et middel for mulig omven-

hold i kirken. Det er egentlig heller ikke

delse, eller et ansvar i kraft af kirkens

noget nyt, at mennesker inden for den

religiøse karakter og majoritetsstatus.

ramme, som kaldes kirken, har forskelli-

I nogle tilfælde opfattes kirken som et

ge forståelser af, hvad kirke er, hvordan

sted, der rummer mennesker uagtet

kirke praktiseres, og hvad kirkens rolle

religiøs observans – i andre som et eks-

i det omgivende samfund er. Således er

klusivt religiøst fællesskab. Forskellige

den fleretniske folkekirke ikke forskel-

opfattelser af forholdet mellem det re-

lig fra den almindelige kirke eller fol-

ligiøse og det sociale eksisterer side om

kekirke. Alligevel håber jeg, at denne

NY MISSION 40

bevidner jo, hvordan kirker er begge

artikels analytiske sondring mellem religiøse og sociale praksisser har synliggjort, hvordan forståelser af, hvad kirke er, i mange tilfælde forhandles netop ud fra denne skelnen. Ikke mindst når praksisserne opstår og forhandles mellem mennesker, som er vant til at være i en given folkekirkes praksisfællesskab, og nytilkomne. Et feltarbejdsbaseret studie tilstræber nuancerigdom frem for entydige svar. Derfor bliver resultater ofte ”på den ene – og på den anden side,” hvad denne artikel demonstrerer. Feltarbejdsbaseret viden har en indbygget modstand mod generaliseringer. Det gælder kategorier som ”kirke”, ”religiøs” og ”social” – men også kategorier som ”migranter” eller ”danskere”. Et analytisk fokus på interaktioner mellem migranter og danskere kan forhåbentligt være en katalysator for at minde mig som forsker – såvel som teologer, kirkemedlemmer og andre – om, at de betegnelser, vi bruger, risikerer at medføre blinde vinkler på, at kirke i praksis er en multifacetteret størrelse af mennesker, der i ord og handling udgør kirkens liv. Et feltarbejdsbaseret studie minder os om, at folkekirken praktiseres også under statistikkens radar.

Noter 1. I artiklen anvendes betegnelserne ”danskere” for etniske danskere og ”migranter” for personer med migrant-

baggrund, jf. FN’s definition: En person, som er flyttet fra sit fødested for at bo længerevarende, uagtet legal status, længden af opholdet, årsag til flytningen og frivillighedsgrad (UN 2020). 2. ”Hverken indvandrere eller efterkommere har én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark”; ”indvandrere er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark” (Danmarks Statistik 2020). 3. Kortlægning af 70 folkekirker, interviews med medarbejdere i 13 og feltarbejde i to folkekirker. Undersøgelsen er begrænset til folkekirker, velvidende at migrantmenigheder, frikirker, og frie kirkelige organisationer er væsentlige aktører på området. 4. De seneste årtier forståelsen af kirke som noget, der sker og praktiseres i social interaktion og dermed ekklesiologi som en dynamisk størrelse, der tager afsæt i praksis, konsolideret i samtale mellem empirisk og systematisk teologi, f.eks. Healy 2000; Ward 2012; Wyller 2019. 5. Denne forståelse af praksis i nyere praksisteori f.eks. Schatzki 2001.

Litteratur Danmarks Statistik 2018 ”Sogne 1. januar 2018” https:// www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/ GetPdf.aspx?cid=26725 2020 ”Indvandrere og efterkommere” https://www.dst.dk/da/Statistik/ emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere Healy, Nicolas 2000 Church, World and the Christian Life: Practical-Prophetic Ecclesiology, Cambridge University Press, Cambridge.

NY MISSION 40

Heimbrock, Hans-Günther & Trygve Wyller 2019 ”Challenging Ecclesiological Traditions”, in: Auli Vähäkangas, Sivert Angel and Kirstine Helboe Johansen, eds., Reforming Practical Theology: The Politics of Body and Space, IAPT. CS 1, 129–136. Krak, Nikolaj 2018 “Kritik: Folkekirken er blevet en klub for gammeldanskere,” Kristeligt Dagblad, 27/1/2018

Schatzki, Theodore et al. 2001 The Practice Turn in Contemporary Theory, Routledge, New York United Nations 2020 Migration https://www.un.org/en/sections/issues-depth/migration/index.html. Ward, Pete, ed. 2012 Perspectives on Ecclesiology and Ethnography, Wm. B. Eerdmans Publishing Co, Michigan

Laura Bjørg Serup Petersen (f. 1990), cand.theol., ph.d.-studerende i praktisk teologi, AU. Forskningsinteresser: Empiri og teologisk normativitet, religions- og økumenisk teologi, religion og migration. Desuden forkvinde i Tro i Dialog under Danmission. Underviser på kandidatuddannelsen i Diakoni, AU. Seneste publikation: ”Intertwined Hospitalities in a Danish Church” i Contested Hospitalities in Time of Migration, Routledge 2019

NY MISSION 40

Lokativ og utopisk kristendom Kristendom med og uden tid og sted

Af Hans Raun Iversen I denne artikel analyserer Hans Raun Iversen med brug af idealtyperne ”lokativ” og ”utopisk” en karakteristisk forskel mellem etnisk danskeres og migranters kristendom. Han udfolder Bibelens tale om den kristnes dobbelte borgerskab som teologisk fundament for inklusion af de to idealtyper. Herefter præsenteres folkekirken og Tanzanias lutherske kirke som eksempler på lokativ kristendom, og afrikanske migrantkirker i Danmark og nye kristne med mellemøstlig baggrund som eksempler på utopisk kristendom. Iversen konkluderer, at hvis folkekirkens menigheder vil være til hjælp for de dårligst stillede flygtninge i Danmark, må de være villige til at give plads til en utopisk teologi og kirkeforståelse.

It does not matter why and how

ligionshistorikeren Jonathan Z. Smith

you enter into Christianity.

har udarbejdet på baggrund af et stort

The important thing is what Chri-

materiale fra flere religioner (Smith

stianity does to you.

1978). Smith definerer sine begreber

Kvindelig flygtning fra Iran, i Apo-

således, at det lokative er afhængigt

stelkirken (Lorensen og Buch-Han-

af stedet og derfor centripetalt og

sen 2019, 120)

tendentielt spændt op i et hierarkisk system, mens det utopiske, som ordet

Artiklens opbygning og definitioner

siger, ikke har et fast sted og derfor

Med udgangspunkt i den bibelske tale

med afstand til det eller de etablere-

om den kristnes dobbelte borgerskab

de centrummer (Smith 1978, 101f.).

begynder denne artikel med at opstille

Spændingsforholdet diskuteres ud fra

et skema over spændinger eller poler,

to cases, hvor kirken er primært lokativ

som findes i praktisk talt alle kirke- og

(folkekirken i dag og Tanzanias luther-

kristendomsformer. Jeg fokuserer sær-

ske kirke i 1970’erne) og to andre ek-

ligt på polerne mellem de to idealtyper

sempler, hvor kirke- og kristendomsfor-

lokativ og utopisk kristendom, som re-

ståelsen er stærkt utopisk (afrikanske

NY MISSION 40

fremtræder perifert eller centrifugalt,

migrantkirker og indvandrerkristne fra

med deres ordninger. I Det Nye Testa-

Mellemøsten i Danmark i dag).

mente er det ikke blot Guds Rige, der ikke er af denne verden (Joh 18,36), selv

Kirkens dobbelte borgerskab

om riget er i frembrud akkurat i denne

Grundtvig mente, at den danske kirke

verden (Luk 4, 16ff.). Også den enkelte

befandt sig i en ”statskirkelig Vilde-Re-

kristne må leve med den spænding at

de”, idet han forsøgte at skelne mellem

være i verden, men ikke være af ver-

statskirken som en ”borgerlig ordning”

den (Joh 17,15f). Paulus påberåbte sig

omkring folkekirken og så selve kirken

sit romerske statsborgerskab, men un-

med dens menigheder ud over landet.

derstregede alligevel, at hans borger-

Det er og bliver en nødløsning. I dag

skab var i himlen (Fil 3,20). En lignende

ved vi, at man ikke kan skille ramme

spænding findes både meget konkret

og indhold. Men der er god grund til

og meget principielt teologisk, når

at tænke over, at det dobbelte borger-

det gælder kirken. Jeg stiller en række

skab, som Bibelen taler om, ikke blot

spændinger op i et lille skema:

gælder enkeltkristne, men også kirker

Den kristnes/kirkens dobbelte borgerskab Borgerskabets poler

Guds Rige

Denne verden

Nye kristne og gamle kristne

Utopisk orientering

Lokativ orientering

Kirkens dimensioner

Universel kirke

Sognemenighed

Unge kirker og gamle kirker Missionsområder Sognekirker i synoder/stifter Unge kirker og gamle kirker

Fællesliv med kirketugt

Privatkristendom

V. Beck og M. Pontoppidan

Vækkelseskristendom

Folkekristendom

IM og ordningskirken

Missionskirke

Servicekirke

Kirke og kultur

Bekendelseskirke

Kulturinstitution

Nadver og diakoni

De helliges samfund

Kirkens ældrearbejde

Kirkens dobbelte organisation

Frivillighedskirken

Den officielle kirke

Hvad kirken lever af

Outreach – rekruttering

Inreach – ”Nachwuchs”

Kristendommen kommer til den enkelte gennem…

Deltagelse

Modtagelse

Folkekirken er…

Menighedskirke i mission

Stats- og national kirke

Det dobbelte apostolat

Vandreapostolatet (Paulus)

Søjleapostolatet (Peter)

NY MISSION 40

tegnede spændinger er ikke på samme

To lokative kirke- og kristendomsformer

niveau eller af samme art.1 Flere steder

Folkekirken

kan skemaet også virke misvisende. Der

Der er en tydelig dobbelthed, en form

kan f.eks. være frivillige midt i den of-

for dobbelt borgerskab, i folkekirken

ficielle kirke, ligesom en række af de

som statskirke og kirke i mission. Ifølge

andre poler i praksis forudsætter hin-

FUV’s nye rapport om folkekirken un-

anden. Alligevel vil jeg hævde, at de

der corona-lukningen oplevede mange

har det til fælles, at en kirke ikke kan

præster i den situation en stærk spæn-

undvære/gøre sig helt fri af den ene pol

ding mellem deres stilling som tjeneste-

for at holde sig helt til den anden pol

mænd og deres opgaver som præster

eller omvendt. Den ene af polerne kan

med pligt til sjælesorg for alle. Samtidig

sjældent eller aldrig stå alene. En tilsva-

er det indiskutabelt, at folkekirken dels

rende spænding findes i kunsten. Karl

er stærkt bundet til sin lokalt oriente-

Ove Knausgaard er et eksempel på en

rede sognestruktur med dens ”folkekri-

kunstner, der ikke kan overleve i det lo-

stendom”, dels også historisk er skabt

kative (familie)liv. Han er hele tiden på

som – og politisk styres som – en nati-

jagt efter et ikke-sted, et utopia. Hans

onalt afgrænset kirke bygget op på en

liv martres af en kærlighedsløs far. Ved

geografisk struktur. Når dertil kommer,

dennes begravelse sagde præsten, at

at folkekirken – ligesom de 74,3 % al-

”livet handler om af fæstne blikket.”

mindelige danskere, der er medlemmer

Det kunne hverken far eller søn (Franch

af den – er præget både af en tydelig

2020).

grad af en humanistisk-sekulær kultur

Alle de med skemaets stikord kende-

Et fast sigtepunkt har den nyomvendte kristne i Kristus. Derfor kan det ske, at borgerskabet i Guds Rige kan forenes med tilhørsforholdet i en kirke med blikket fæstnet på Kristus. Målet for kirken må være, at den opnår en balance mellem polerne, hvor de hele tiden virker sammen, så de to sider af sagen måske ligefrem forenes, om ikke i én og

og på det seneste af indslag af nationalkonservative holdninger, er det ikke underligt, at indvandrernes ofte utopiske kristendom har vanskelige vilkår i folkekirken, ligesom f.eks. også udfoldelse af karismatisk kristendom har det. Der udvikles dog i disse år en stigende grad af afbalancering mellem de to poler i folkekirken (Iversen 2021).

samme menighed, så i hvert fald som to

Blandt folkekirkens mange levn fra

sider af og aktiviteter i én og samme

enevældens nationalkirke er bestem-

kirke.

melsen om, at lokalkirkeskattens mid-

NY MISSION 40

ler kun må bruges til virksomhed in-

Selv om der gennem de sidste 25 år er

den for stiftets grænser. Folkekirkens

kommet gang i meget værdifuldt ind-

menighedsråd må således ikke støtte

vandrerarbejde i folkekirken, er der

missionsarbejde og kirker uden for

meget mere at gøre her, hvis vi ikke kir-

Danmark. Det stemmer ikke med, at

keligt – og socialt – skal ende med den

man, når det er belejligt, citerer kirkens

slags folkelige og kirkelige splittelser,

halvofficielle formålsformulering: ”Fol-

som f.eks. præger England.

kekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser” (Betænkning 1477, 2006). Jeg har gennem 30 år fulgt den strategi, at jeg har bedt om at få mine foredragshonorarer fra folkekirkelige sammenhænge udbetalt til Danmission, hvor jeg er fritidsmedarbejder. Honoraret skal altså registreres på Danmissions CVR-nummer i stedet for mit personnummer. Typisk for folkekirken er det, at strategien lykkes for det meste, men langt fra altid, fordi der rundt omkring i folkekirken sidder mange formalister, der er bange for at komme til at overtræde enevældens regler om, at nationalstaten naturligvis ikke kan bidrage til mission uden for nationens grænser. Der er dog her tilføjet den undtagelse, at menighedsrådene gerne må støtte danske kirker i udlandet – øjensynligt fordi brugerne af disse kan påregnes at være etnisk danske.2

Drømmen om en ”folkekirke” med plads til alle slags kristne forudsætter, at staten, som Grundtvig satsede på det, kan se sin interesse i at sætte det samme sæt af gode rammer omkring alle former for kristelig udfoldelse. Skal folkekirkekristne bruge de relativt gode vilkår, de har, må de kræve de samme vilkår for andre trossamfund. Sådan er det ikke i dag, hvor staten snarere marginaliserer religion, især indvandrernes! Dansk politik har i disse år et stort pejlemærke: Partier med regeringsambitioner skal være lige så nationalistiske og indvandrernegative som den til enhver tid eksisterende højrefløj, og til det formål – og ud fra politikeres og bureaukraters mangel på sans for religion – skal staten behandle alle slags religiøse mennesker så restriktivt som vel muligt. Det er statens udlægning af ”religionsfriheden” i dag (jf. Christensen (red.) 2019; Christof-

I en nationalistisk tid må en gammel na-

fersen (red.) 2019 og Ank og Jacobsen

tionalkirke, der tilmed har bevaret sin

2019).

statslige ledelse i toppen, tage sig gevaldigt sammen for ikke at ende som en etnisk kirke med praktiseret apartheid.3

Der er her brug for en fortsættelse af folkekirkens indre udvikling mod, hvad

NY MISSION 40

jeg kalder den værdsatte mangfoldig-

længe ligget på kirkeministeren bord.

hed (Iversen 2021). Der er i folkekirken

Det kan kun gå for langsomt med at få

på alle niveauer en mangfoldighed af

det gennemført.

kristendomsformer, trosholdninger og personlige og kirkelige praksisser. Der er sågar en enkelt biskop, der har givet plads for en slags utopisk kristendom i form af ”Kirke på vej” i Roskilde stift. Hvis folkekirken skulle ensrettes, som de vist ganske få kirkelige strammere kunne ønske sig det (ligesom adskillige politikere), kunne vi ikke lave andet dagen lang end at gå og korrekse og ekskludere hinanden.

Tanzanias lutherske kirke Efter et års studier i Tanzanias Evangelisk-Lutherske Kirke fik jeg endelig i januar 1978 et interview med Nordstiftets værdige, men stadigt relativt unge biskop Erasto Kweka. Jeg antydede forsigtigt min tese om, at bispeembedet i Tanzania kan ses som en afløser af det gamle høvdingeembede. Mit belæg var bl.a. en mindre samling af billeder af traditionelle høvdinge og moderne bi-

Tilmed kan man i dag på empirisk

skopper, som i fremtoning lignede (og

grundlag konstatere, at kristendom-

ligner) hinanden til forveksling. Kwekas

men lever og måske endda er på vej til

respons var enkel og klar: ”Ser du, min

at blive genoplivet i kraft af den mang-

ven, når folk her har problemer, for få

foldige kristendom, der trives i folkekir-

penge eller for mange penge, som de

ken.

gerne vil give til et godt arbejde, eller

Når man ved, hvad der allerede rummes i folkekirken – og godt det samme – hvorfor skulle folkekirken så ikke også kunne indoptage migrantkirkerne i den gamle nationalkirke, som er værtskirke

hvad det nu kan være, så kommer de til mig. Politikere kommer og går, men jeg er her ’by divine right.’” Han var en lokal leder med guddommelig legitimation, som høvdingen før ham.

i den nation, som migranterne gerne

Biskop Kweka og den stærkt voksen-

vil være en del af? Hvis danske politi-

de, dengang endnu ikke karismatisk

kere fortsat – i hvert fald i festtaler –

prægede, lutherske kirke, jeg lavede

ønsker, at indvandrerne skal integreres

feltarbejde i 1977-78 og igen i 1982,

i Danmark, mangler der handling her.

repræsenterede som en kirke af før-

Et forslag til, hvordan migrantmenighe-

ste og anden generations kristne, med

dernes kristne kan integreres i folkekir-

dansk målestok, en vækkelseskristen-

ken med adgang til dobbelt kirkemed-

dom. Bl.a. i Nordstiftet omkring Moshi

lemskab for folkekirkemedlemmer, har

var der næsten folkekirkelige forhold

NY MISSION 40

med store områder, hvor 90 procent af

land, hvor vi godt ved, at der er forskel

befolkningen var lutherske, alt efter

på det almindelige præstedømme og

hvordan de katolske og lutherske mis-

den lige så almindelige præstemagt?

sionærer havde delt territoriet mellem

Desværre er migrantkirker i Danmark

sig i århundredets begyndelse. Men

ikke systematisk udforskede, men det

spiritualiteten var pietistisk – jeg syntes

svar både studerende, der har foreta-

den første tid, at det dog var synd og

get interviews, og jeg selv i lidt mere

skam, at de kun sang gamle tyske væk-

tilfældige samtaler, f.eks. i den ghanesi-

kelsessange samt underlødigt angelsak-

ske migrantmenighed, der har til huse i

sisk stof som den lokale udgave af den

Avedøre kirke, er stødt ind i, er, at med-

unitariske sang, Nærmere Gud til dig.

lemmerne accepterer præstens hals- og

Men det var af gode grunde just deres

håndsret over migrantkirken, fordi de

kristendom, fandt jeg ud af. Og Kweka

mener, at kirkens eksistens i et og alt

skulle man heller ikke tage fejl af. Han

beror på præstens personlige åbenba-

kom fra en familie, som faderen havde

ring og kaldelse, hans særlige forbin-

ødelagt totalt med sit drikkeri, så Kwe-

delse til Gud selv. Deres kristendom er

ka levede af kildevand og omvendelses-

ikke bundet til et bestemt sted, derfor

kristendom. Nordstiftets ganske velaf-

kan de skifte tilhørssted efter behov:

lagte præster måtte derfor holde det

Det afgørende er, at de har en levende

godt skjult for biskoppen, hvis de tog

forbindelse til Gud, via den præst, der

et glas vin (Iversen 1981, 120-143). Den

har stiftet kirken.

tanzaniske kirkes kristendom var yderst lokalt forankret, men havde samtidigt en utopisk dimension.

To utopiske kirke- og kristendomsformer Afrikanske migrantkirker i Danmark Et fællestræk blandt medlemmer af de afrikanske migrantkirker, der udgør omkring en tredjedel af de ca. 300 migrantkirker i Danmark, er, at de overlader vigtige beslutninger om kirken til præsten. Hvorfor tager de ikke del i ledelsen, når de nu lever i et demokratisk

Den særlige afrikanske baggrund for denne tankegang er instruktivt analyseret i en bog af Karen Lauterbach (2017). De afrikanske migrantkirker i Danmark kommer fra samme slags traditioner som de små og mellemstore ”one-man-churches”, Lauterbach har studeret i Ghana, i hvis Ashanti Region i den sydlige del af landet Lauterbach har gennemført sit feltarbejde 2004-05 og 2014. Det drejer sig om unge opkomlinge, oftest mænd, som er blevet ”store” ved at blive præster uden dog nogensinde at komme i nærheden af

NY MISSION 40

de karismatiske superpræster i de me-

tial entity, I’m not a traditional ruler

gakirker, der oftest tegner billedet af

and I’m not a parliamentarian. I’m just

den pentekostale bevægelse, som i de

a preacher of the gospel.” På den ene

sidste 30 år har været den mest frem-

side legitimerer præsten sig ud fra den

gangsrige iblandt afrikanske kristne.

kristendom, som missionærerne brag-

Lauterbach bruger disse præster som

te, og som i dag omfatter ca. 75% af

indfaldsvinkel til dels at studere, hvor-

befolkningen i Ghana. Med opremsnin-

dan kristendommen og dens udtryks-

gen af de samfundsmæssige dignitarer,

former indlejres i helheden af Afrikas

som præsten ikke er identisk med, får

sociale og kulturelle kontekst, og i

den citerede præst peget på, hvor på

særdeleshed til at vise, hvordan de ka-

den socio-kulturelle statusskala, han

rismatiske pinsekirker ikke kan forstås

hører hjemme: Han er i samme katego-

alene ud fra det moderne Afrikas form

ri som en præsident, en høvding eller

for individualisering med tilhørende

et parlamentsmedlem. Han er en stor

personlig omvendelse og karismatisk

mand!

udrustning, som man ofte har gjort det. Den historisk bestemte kontekst, hvor man var vant til at følge høvdingen, udgør mindst halvdelen af ”teksten”, selv om det er den nye tekst, f.eks. det karismatiske vækkelsesmøde, der træder tydeligst frem. Religiøse ideer og åndelige oplevelser kan danne nye spor og være katalysatorer for nye udviklinger på såvel det personlige som det sociale plan, sådan som Max Weber pegede på det i helt andre sammenhænge. Men det er fuldt så meget de historisk foreliggende materielle og kulturelle livsbetingelser, der former en religiøs bevægelse som den pentekostale, og som i sidste instans afgør dens udbredelse. Bogens konklusion indledes instruktivt med et citat af en af de succesrige unge præster i Ghana: ”I’m not a presiden-

NY MISSION 40

Lauterbachs hovedtese er, at de unge præster først og fremmest udgør en ny type af ”big men”, som samfundet altid har haft dem. Ved at få det gjort klart og i det hele taget at spille denne rolle, får de nye præster, der ofte starter helt fra bunden, magt, som de har agt. Det er imidlertid en ganske kompliceret sag at skabe sig en platform som big man ved at opbygge en karismatisk menighed. Der er mange skridt at gå og mange alliancer, der skal opbygges. Der kræves en distinkt religiøs kaldelse, ligesom det gør for profeterne i Det Gamle Testamente. ”Pastorship”, som Lauterbach kalder præstehåndværket, handler om at kunne påkalde åndelige kræfter på en måde, så man får indflydelse også uden

for den religiøse eller åndelige sfære.

de unge big men-præster i Ghana, som

De unge, der vælger pastorship som

Lauterbach har studeret, har deres kir-

karrierevej, gør det ikke kun af bitter

ke- og kristendomsform en høj grad af

nød, som nogle religionsteorier forud-

udgangspunkt i en bestemt, lokal kul-

sætter, men som et bevidst karrierevalg

tur – lidt lige som bispeembedet i Tan-

i den lokale kontekst, der er præget

zania. Men samtidigt er det afgørende

af den afrikanske fornemmelse for, at

og bærende i deres menigheder – i

fremgang og velstand er en velsignel-

Ghana som i Danmark – oplevelsen af,

se, som er forbundet med de åndelige

at præsten har en særlig forbindelse di-

kræfter, der i sidste instans bærer alt

rekte til den Gud, der er utopisk, uden

liv. Fremgangsteologiens syn på rigdom

for tid og sted, så migrantmenigheden

og sundhed er ikke kun en importeret

er så fleksibel, at den kan mødes hvor

religiøs idé, men trækker på en grund-

som helst, fordi den selv har det vigtig-

tanke i synet på velstand i traditionel

ste: præsten med den autoritative for-

afrikansk kultur. Økonomiske midler

bindelse til Gud.

er mere end penge, de er også udtryk for åndelig styrke, og de giver kontrol over de organisationer, præsten gerne vil styre, i og omkring kirken.

Nye kristne med mellemøstlig baggrund I det etnografisk anlagte sociologiske og teologiske feltarbejde, som Gitte

Lauterbach viser, hvordan ideen om

Buch-Hansen og Marlene Ringgaard Lo-

den sande præst bindes sammen med

rensen har gennemført blandt indvan-

præstens velstand – og med den trans-

drerkristne i Apostelkirken på Vester-

parente forvaltning af den rigdom, den

bro, er Smiths begrebspar, lokativt og

succesfulde præst efterhånden opnår.

utopisk, brugt meget konstruktivt. I ud-

Som big man i Ghana skal man ikke

gangspunktet forestillede forskerne sig

kaste med perler som en orientalsk

– ligesom et langt stykke ad vejen også

rigmand, men nøje følge givne sociale

kirkens medarbejdere – at indvandrer-

koder, når man samler rigdom til sig og

ne var glade for den åbne modtagelse

cirkulerer den igen. Man bedømmes

i Apostelkirken og det gode fællesskab

som sand præst både ud fra den religi-

på stedet, ikke mindst indbyrdes mel-

øse performance og den sociale optræ-

lem de nykristne indvandrere, der ofte

den. Talk and walk må hænge sammen!

er asylansøgere. Indvandrernes trofast-

Ser vi på de afrikanske migrantkirker i Danmark og deres præster i lyset af

hed med at bruge deres sparsomme lommepenge til at rejse til Apostelkirken søndag efter søndag, parret med

NY MISSION 40

deres beredvillighed til at lave mad,

én, som det ofte sker, ikke mindst for

rydde op og gøre rent i kirken, kunne

kvindelige flygtninge fra Mellemøsten,

tydes i den retning.

må man rykke sine rødder radikalt

Et varieret og intensivt etnografisk arbejde, f.eks. samtaler med udgangspunkt i fotos, som indvandrerne blev bedt om at tage efter frit valgt motiv, afslørede en anden og langt dybere sammenhæng. De nykristnes forankring var utopisk eller måske snarere heterotopisk, frigjort af ethvert fast sted og fællesskab på jorden på en måde, så den kristne tro i princippet kan leves ud ethvert sted, hvor den kan få næring, som f.eks. i den evangelikalt og missionalt orienterede forkyndelse i Apostelkirken. Forskningsresultaterne er offentliggjort i flere artikler med portrætter af og citater fra en række af de kristne indvandrere.4 Jeg holder mig her til portrættet af en iransk kvinde, der bl.a. siger:

op for at kunne blive fri (Lorensen og Buch-Hansen 2019, 118). Derfor må der noget nyt og stærkt til, hvis man skal have modstandskraft til at leve videre. Den iranske kvindes praksis, som holder hendes kristne tro i live, består bl.a. i, at hun holder bibeltimer for flygtninge i flygtningecenteret. Dertil har hun brug for at få fyldt godt med nyt stof på hver søndag. Her kan hun ikke nøjes med at lytte, men må også læse evangelieteksten højt for at indoptage den og forstå den på et dybere plan. Hun har ikke primært brug for syndernes forladelse eller læren om retfærdiggørelse af tro, som formuleres i rækkevis af lokale søndagsgudstjenester

folkekirken.

Hun har brug for Kristus. Hun har brug for at participere i Kristus, som Kristus participerer i hende. Hun er eksistentiel

I know that for many Danes it is

og åndeligt så udfordret, at hun må

fine to go to church once a week,

have ”substantiel føde” hver dag.

listen for an hour and then go home. But it is not enough for me … it is like I have had my inner organs removed – my heart, my lungs, my blood – and now I need new organs and new blood in order to live. That is why I need substantial food – spiritual food. (Buch-Hansen m.fl. 2015, 237) Når hele ens baggrund vender sig mod

NY MISSION 40

Det salige bytte, hvor Kristus lever i kvinden, mens tomheden i hendes indre lever i ham, er for denne kvinde ikke blot symbolsprog. Nadverens brød og vin, der for troen er Kristi kød og blod, gør forskellen mellem liv og død. Her er kirkens opgave andet og mere end at fastholde en fælles moralsk orientering i et individualiseret samfund. Det handler om at hjælpe mennesker til

at fyldes af Kristus, så de får et nyt indre

kative. Med Jonathan Z. Smiths ordvalg

liv, der er så stærkt, at de kan overleve

slår det ikke til at få ”et kort” over ”et

et ydre liv, som ikke i sig selv længere er

landskab”, hvis man aldrig for alvor

og måske aldrig bliver livet værd, fordi

kommer ind i landskabet. Her lyder der

det ikke har noget sted. På paradoksal

et kald til folkekirken om at vågne op,

vis må kirken, her Apostelkirken, være

næppe så alle eller blot et større antal

det sted, hvor kvinder kan få næring

sognekirker skifter teologi, men så fol-

til en kristen identitet uden for tid og

kekirken værdsætter og støtter de kir-

sted.

ker og aktive kristne, der har teologi og praksis til at rumme og støtte de mest

Konklusion Når de fleste folkekirkelige menigheder ikke er til megen hjælp for de flygtninge, der har det dårligst i kirkernes nabolag, skyldes det ikke blot, at flygtningene kommer fra en anden kultur, ikke taler dansk, opfører sig karismatisk og læser Bibelen, som var den fuld med magiske orakler. Det egentlige problem er, at folkekirken ikke har hverken teologi, forkyndelse eller praksis, som de mest udsatte indvandrere og flygtninge med ønske om og behov for en aldeles utopisk kristendom kan leve af. Det handler ikke her om poesi, tydninger, fortællinger og symbolsprog, som folkekirken generelt er god til at levere (Sandbeck 2020). Det handler om at give skikkelse, ord og praksis til en kristen tro, som i bogstavelig forstand kan fylde og dermed opleves som frelse for dem, hvis kultur, sted og identitet

udsatte indvandrere iblandt os. Grundlæggende for Grundtvig var to-verdensmotivet, skismaet mellem den evige verden i himlen og den forgængelige verden her på jorden. Han løste spændingen ved at holde sig til den kærlighed, der er virksomt til stede i den menneskeblevne, korsfæstede og opstandne Jesus Kristus, der slår en gyngende bro over dybet (DDS 321,4). For folkekirken i dag ligger udfordringen i at slå bro mellem teologiens symbolsprog og menneskers virkelighed, så troens indhold kan leve og tage bolig i mennesker. Hvad de udsatte indvandrere har brug for, er ikke altid væsensforskelligt fra, hvad gammel-danskere har brug for, når folkekristendommen, som Morten Pontoppidan talte om den, ikke kan genoplives ved at fortælle en historie.

er taget fra dem. På den måde er den

Da Svend Bjergs disputats om Den krist-

”utopiske” kristendomsform ofte mere

ne grundfortælling, hvis bedømmelses-

konkret, social og praktisk end den lo-

udvalg Anna Marie Aagaard var med-

NY MISSION 40

lem af, blev antaget i 1981, bemærkede hun i en samtale: ”Det rykker ikke ved ontologien.” Det er en hovedsvaghed ved meget, måske det meste, teologi i folkekirken. Man fortæller historier. Måske tilføjer man med Johannes Sløk, at det var Gud, der engang fortalte en historie. Fortællingen tyder livet og ”besætter” måske et menneskes selvforståelse, mente Svend Bjerg. Men den teori tager ikke højde for, at Gud i Kristus er i færd med at genskabe hele det værensgrundlag, mennesker lever med, så det er muligt og for mange livsnødvendigt at lade sig fylde af det Guds Rige, Jesus Kristus bringer i form af en ny himmel og en ny jord.

Noter 1. Uddybende beskrivelser af hver af polerne kan man finde mange steder, f.eks. i Iversen 1981 (1.-4.), Iversen 1987 (5.-6.), Iversen m.fl. 2019, (7), Iversen 2018 (8.-10.), Iversen 2021 (11-12), Aagaard 1985 (13). 2. Jeg orker næsten ikke omtale den politiske dobbeltmoral i, at politikerne har travlt med at forbyde andre trossamfund at modtage støtte fra udlandet samtidig med, at både folkekirkens menighedsråd og finansloven gerne må sende penge til danske kirker i udlandet. 3. De fleste af os smykker os meget gerne med Dannebrog, som jo kan udlægges lige så kristeligt som nationalt. Det er dog værd at tænke over, at Dannebrog med sine 800 år på bagen stammer fra en tid, hvor korstogene forenede præventive angreb, sørøveri, handelsfremstød, kolonipolitik og indsats for

NY MISSION 40

hedningernes frelse, jf. Jensen m.fl. (red.) 2019. 4. Se Buch-Hansen m.fl. 2015 samt Lorensen og Buch-Hansen 2018 og 2019

Litteratur Aagaard, Johannes 1985 ”7 teser om mission. Nogle teser om konkrete og aktuelle missionsproblemer.” Nordisk Missionstidsskrift 96, 3, 98-119. Ank, Ingrid og Daniel Toft Jakobsen 2019 At være demokrat er ikke at være bange. Forlaget Klim. Betænkning 1477 2006 Betænkning 1477. Opgaver i sogn, provsti og stift. Betænkning fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur. Kirkeministeriet juli 2006. Buch-Hansen, Gitte, Marlene Ringgaard Lorensen og Kirsten Donskov Felter 2015 “Ethnographic Ecclesiology and the Challenges of Scholarly Situatedness.” De Gruyter Open Theology 11, 220-244. Christensen, H.R. m.fl. (red.) 2019 Religion i det offentlige rum. Et dansk perspektiv. Aarhus Universitetsforlag. Christoffersen, Lisbet (red.) 2019 Religionsretlig lovgivning. Kirkeretsantologi 2019. København: Eksistensen. Franch, Hans Nørkjær 2020 ”Argentina.” Kritisk Forum for Praktisk Teologi 158. Iversen, Hans 1981 Tanzania tur/retur. Syv tekster om socialisme og mission. Aarhus: FKtryk.

Iversen, Hans Raun 1987 Ånd og Livsform. Husliv, folkeliv og kirkeliv hos Grundtvig og sidenhen. Aarhus: FK-tryk 2018 Ny praktisk teologi. Kristendommen, den enkelte og kirke, Eksistensen, København, 2021 Folkekirke, brugerkirke og kirke i mission. København: Eksistensen.

Lorensen, Marlene Ringgaard og Gitte Buch-Hansen 2018 ”Skal Fadervor ændres? Paven, migranterne og den nytestamentlige apokalyptik.” Ny Mission 35, 91103.

Iversen, Hans Raun, Lisbet Christoffersen, Niels Kærgård og Margit Warburg (red.) 2019 Individualization, Marketization and Social Capital in a Cultural Institution. The Case of the Danish Folk Church. Odense: SDU-forlag.

Lorensen, Marlene Ringgaard og Gitte Buch-Hansen 2019 “The Complexity of Survival: Asylum Seekers, Resilience and Religion” i Marie Juul Petersen og Steffen Jensen (red.) Faith in the System? Religion in the (Danish) Asylum System. Aalborg University Press, 113-124.

Jensen, Carsten Selch m.fl. (red.) 2019 Da danskerne fik Dannebrog. Historien om dansk-estiske relationer omkring år 1200. Forlaget Argo.

Sandbeck, Lars 2020 ”Grosbøll var folkekirkens store whistleblower.” Kronik i Kristeligt Dagblad 20. maj 2020.

Lauterbach, Karen 2017 Christianity, Wealth and Spiritual Power in Ghana. Leiden: Brill.

Smith, Jonathan Z. 1978 [1970] Map is not Territory. Studies in the History of Religion. University of Chicago Press.

Hans Raun Iversen (f. 1948). Cand.theol. og dr. theol. h.c. Ansat ved Institut for Missionsteologi og Økumenisk teologi, Aarhus Universitet (1974-1982), lektor i Praktisk Teologi (1982-2018) og leder af Center for Kirkeforskning (2011-2018) ved Københavns Universitet. Medlem af Dansk Missionsråds Studieudvalg 1980-2018.

NY MISSION 40

Globalt-individuelle netværksvækkelser Af Henrik Holmgaard Det seneste årti har en række globale pentekostale netværk vundet stigende udbredelse. Disse netværk forbinder kristne via stadion-events, konferencer og sociale medier. Det har indflydelse på og potentiale for lokale menigheder. Ph.d.-studerende Henrik Holmgaard præsenterer i denne artikel grundstenene i udbredelsen af disse netværk: deres organisationsform og indflydelse gennem sociale medier. Deres særlige karakteristika er, at hvor traditionelle kirker har været geografisk og institutionelt forankrede, er netværkene medialt og organisk opbyggede omkring uafhængige, karismatiske ledere. Holmgaard udpeger tre områder, hvor danske menigheder kan tage ved lære. Kirken bør give/være: ”Online adgang, ikke kun søndag”, ”Medieret, ikke institutionaliseret” og ”Involverende og individuel”. ”Corona krisen” lukkede i 2020 fra den

og form. Præster og menighedsråd kan

ene dag til den anden ned for danske

gøre sig mange overvejelser, om hvilke

gudstjenester og andre kirkelige akti-

konsekvenser denne udvikling har for

viteter. Mange præster stod overfor en

kirkens liv og væsen. Blandt andet er

ny udfordring med at kommunikere og

en dansk antologi På Herrens Mark ble-

samle menigheden uden den fysiske

vet udgivet for at beskrive, hvordan en

gudstjeneste. I stedet for det kendte

”påtvungen krise” har potentiale for

kirkerum måtte præst og menighed

teologisk nytænkning (Baldur 2021).

forbindes via internettets sociale medier. Den nye danske virkelighed under COVID-19 synliggjorde de muligheder som kommunikation via sociale medier skaber, når kristne mødes “sammen hver for sig”. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at denne påtvungne forstyrrelse har tvangsudviklet nye praksisser og refleksioner om kirkens væsen

NY MISSION 40

Når danske kirker tvinges til at gå online, så er de en del af en allerede accelererende global udvikling. Virkeligheden er, at en del kristne danskere allerede udlever deres menighedsliv igennem online medier og fællesskaber. Der er i dag bevægelser med global rækkevidde og indflydelse, hvor denne

praksis har været hverdag igennem det

kelser, som i stigende grad appellerer til

seneste årti. Som eksempel kunne der

og vokser blandt pentekostale kristne

peges på Randy Clark, leder af Global

(Christerson og Flory 2017). Det sker i

Awakening, eller Bill Johnson, leder af

takt med, at mere traditionelle kirke-

Bethel Assemblies of God Church i Cali-

samfund oplever tilbagegang i med-

fornien. Det er ikke ualmindeligt i dag

lemstal. Christerson og Flory beskriver

at høre unge danske kristne sige: “Jeg

denne udvikling med betegnelsen “In-

hører til en lokal menighed i min by,

dependent Network Charismatic” (INC),

men den præst, som jeg lytter til, bor

som i denne artikel oversættes med

i udlandet og er en berømt kirkeleder,

”netværksvækkelser”.

som følges af tusindvis af mennesker verden over.”

De moderne netværksvækkelser har rødder tilbage til klassisk pentekostal

Nye medier har altid banet vejen for

kristendom og dennes globale spred-

nye muligheder i udbredelsen af evan-

ning. For godt og vel hundrede år siden

geliet. Vækkelsesbevægelser har ofte

rullede den pentekostale kristendom

været nogle af de første til at tilegne

ud fra forskellige epicentre med ny

sig nye teknologier for at udbrede de-

”Helligåndsudgydelse” og bl.a. tunge-

res tilstedeværelse. Det har været erfa-

tale som et særligt kendetegn. Azusa

ringen siden Gutenberg og bogtrykker-

Street i Los Angeles blev kendt som

kunsten, radio, tv og nu sociale medier.

ét oprindelsessted og var en af rød-

Det seneste årti har en række globale

derne for udbredelsen i Skandinavien

pentekostale netværk forbundet krist-

igennem den norske metodistpræst T.

ne via stadion-events og sociale medi-

B. Barrett i begyndelsen af det 20. år-

er. Disse globale netværksvækkelser

hundrede (Christensen 2017).

har stigende udbredelse, og det har både potentiale og implikationer for lokale danske menigheder.

Globale netværksvækkelser Brad Christerson, professor i sociologi ved Biola University, og Richard Flory, sociolog og forsker ved University of Southern California, har i bogen The Rise of Network Christianity beskrevet udviklingen af globale netværksvæk-

Den pentekostale kristendom har udviklet sig via forskellige bølger og spredt sig på tværs af traditionelle kirkelige bevægelser, katolske såvel som protestantiske. Makro-sociale forandringer, globalisering og nye teknologier har gjort det muligt at flytte og udvikle form og indhold fra lokale menighedsfællesskaber ud til globale netværk og forene mennesker i fæl-

NY MISSION 40

lesskaber på tværs af landegrænser.

kritik af den ”Ny Apostolske Reformati-

Christerson og Florys argument går på,

on” (Holmås 2019). Christerson og Flory

at globalisering og digital revolution

har undersøgt en bredere gruppe af be-

har givet disse bevægelser en frem-

vægelser, som til dels passer til Wagners

trædende plads og indflydelse ind i

NAR betegnelse, men også indeholder

allerede etablerede og mere traditio-

flere og forskellige grupperinger, som

nelle kirker. Netværksvækkelserne har

ikke gør. Det ligger uden for denne ar-

”konkurrencemæssige” fordele pga.

tikels rammer at forholde sig til indhold

deres fleksible netværksstruktur, ledet

og kvalitet af teologien i alle disse be-

af karismatiske ledere, overfor de mere

vægelser. Det, som har særlig interesse

traditionelle og bureaukratiske religi-

her, er selve formen af den indflydelse,

øse institutioner. Nogle af de kende-

som disse globale bevægelser har på lo-

tegn, som karakteriserer disse globale

kale menigheder.

bevægelser, er et markant fokus på

rustning og involvering af den enkelte

Organisk indflydelse på individer med henblik på samfundsforandringer

kristne i visionen om transformation af

Christerson og Flory beskriver en udvik-

samfundet. På sin vis bærer disse bevæ-

ling, hvor tyngdepunktet for dannelse

gelser et element af aktivering af krist-

af og indflydelse på kristne flyttes væk

ne som det ”almene præstedømme”.

fra lokale menigheder til globale net-

Det skal ikke alene forstås i form af, at

værk. Dette sker dels igennem stadi-

den enkelte kristne har adgang til Guds

on-events og konferencer, men i særlig

nåde, men derimod som en kategori

grad gennem sociale medier og via vi-

for kirkens organisering og virkemåde

deo, podcast og litteratur. Herigennem

(Christerson og Flory 2017).

udøver de centrale ledere af bevægel-

overnaturlig helbredelse, profeti og manifestation af ”Guds kraft” samt ud-

Fænomenet er af nogle blevet betegnet som en ”Ny Apostolsk Reformation” (New Apostolic Reformation eller NAR), en betegnelse opfundet af den amerikanske missiolog Peter Wagner. Denne bevægelse er blevet kritiseret fra flere sider – bl.a. af den norske teolog Geir Otto Holmås i bogen Ved en korsvej, som bringer en analyse og

NY MISSION 40

serne deres indflydelse med baggrund i en selvforståelse som apostle sendt for at aktivere det almene præstedømme. De, som følger disse bevægelser, identificerer sig med kaldet til at udleve troen i hverdagslivet. Ledernes evner til at udtrykke og manifestere ”Guds kraft” medvirker til at etablere en erfaring af autentisk kristendom. Traditionelle kir-

ker, inklusive pentekostale kirker, har

skal influeres af kristne, som via

været nationalt og geografisk forank-

netværksvækkelsen udrustes og

ret igennem kirkesamfund, menighe-

inspireres til dette formål.

der og bygninger. Netværksvækkelserne er langt mere organisk opbyggede med uafhængige ledere, som med større frihed kan virke på tværs af landegrænser (Christerson og Flory 2017).

4) Netværksvækkelserne er ikke formelt organiserede som andre kirkelige bevægelser, organisationer eller kirkesamfund. Derimod er disse netværk opbygget omkring

I følge Christerson og Flory er der en

indflydelsesrige ledere, som igen er

række kendetegn, som er særlige for

forbundet med andre indflydelses-

de nye globale netværksvækkelser.

rige ledere i lignende netværk.

1) De søger ikke at etablere nye

dig pentekostal kristendoms indflydel-

bevægelse af tilknyttede menighe-

se i Danmark, men i Holland har forsker

der eller et nyt kirkesamfund.

i ”pentekostal teologi” Miranda Klaver

2) De er ikke primært fokuserede på menigheder, men søger at påvirke enkeltpersoners tro og praksis uanset menighed, og herunder dem, som ikke er tilknyttet nogen formel, lokal menighed eller religiøs gruppe. 3) De forsøger at opbygge en kapa-

ved Vrije Universiteit Amsterdam fulgt og undersøgt forskellige bevægelsers indtog i Holland. Klaver forklarer, at fremkomsten af nye karismatiske netværksvækkelser former kristendommen efter nye mønstre. Disse netværk udvikler sig både ved siden af de traditionelle katolske eller protestantiske kirkesamfund, men har også til dels indvirkning

citet til indflydelse og transfor-

på pinsekirkerne i Holland. For både

mation af samfundet som helhed

pinsekirken og andre kirkesamfund til-

mere end at fokusere på ”frelse”

byder disse nye netværksvækkelser en

af enkeltpersoner eller fornyelse

håbefuld vision for kristendommens

af lokale menigheder. Visionen

fremtid og udvikling.

om samfundets forandring kan omfatte forskellige områder, såsom uddannelse, kunst, medier, underholdning, familieliv, erhvervsliv og religion. Målet er, at disse områder

Der er ikke lavet undersøgelser af nuti-

menigheder eller at opbygge en

Netværksvækkelserne understreger et dybtfølt behov for alternative og mere lovende fortællinger om udviklingen for fremtidens kristendom i Europa midt i mange kirkers tilbagegang og

NY MISSION 40

samfundenes

sekularisering

(Klaver

2019).

leder, som er i stand til at være i takt med det ”nye” Helligånden gør rundt om i verden (Christerson og Flory 2017).

Centreret omkring karismatiske celebrity ledere Ledelsesidealet er centralt for at forstå de nye netværksvækkelser. Det kan forenklet defineres med sociologen Max Webers klassiske beskrivelse af den karismatiske leder: en person med særlige kvalifikationer, som via ekstraordinære evner adskiller sig fra mere almindelige personer og kan opleves som decideret overnaturlig (Christerson og Flory 2017). Den karismatiske leders autoritet kommer fra det engagement og den tillid, som tilhængerne viser lederen, hvilket ofte hænger sammen med lederens evne til at inspirere i kraft af sine ekstraordinære evner – f.eks. mirakler og forbilledlig handling. Det er disse fænomener, som giver tilhængerne en forståelse af, at denne leder er særlig og udvalgt. Det betyder, at for at forblive en ekstraordinær leder må personen blive ved med at fremvise ekstraordinære handlinger. I forhold til ledelse af en netværksvækkelse er den karismatiske leder ikke underlagt nogen kontrol eller begrænsninger og er uafhængig af institutioner og bureaukratisk organisation. Det giver til dels mulighed for kontinuerlig tilpasning til de forandringer, som hele tiden foregår globalt, og for at fremstille sig selv som en åndelig

NY MISSION 40

Den karismatiske leder har igennem moderne medier mulighed for at etablere sin autoritet med nye midler. Begrebet ”celebrity” er centralt for at forstå, hvordan moderne medier medvirker til etablering af lederens autoritet og formidling. Den engelske teolog Pete Ward beskriver i bogen Celebrity Worship, hvordan nutidig ”celebrity kultur” medvirker til at forstærke præsters indflydelse, f.eks. på de sociale medier (Ward 2020). ”Celebritet” er ifølge Ward defineret som ”medierede” personer. Det ”medierede” skal forstås som den kompleksitet, som teknologi, sociale medier mm. medvirker til at skabe i processer med produktion og formidling til forbrugere af medier. Uanset hvilken digital platform der benyttes, så centreres den største del af budskabet omkring en person som centrum. Ifølge Pete Ward er vores samfund helt grundlæggende opbygget af forbrugere af medier. Igennem disse medier forbinder vi os til de personer, som er centrum for budskabet – de er celebrities, og selve processen med at forbruge opbygger disse celebrities. Vi følger dem, vi lytter til dem, vi ser op til dem – vi køber deres budskaber og livsstil. Vi kan, ifølge Ward, ikke komme uden om, at vi befinder os

i en kultur, som grundlæggende er for-

kens liv, lære og fællesskab. Fra de glo-

met af celebrities (Ward 2020). Denne

bale netværksvækkelser kan danske

samfunds- og medieudvikling skaber et

kirker lære noget om, hvordan budska-

yderligere grundlag for udviklingen af

bet om Guds Rige og menighedsfælles-

netværksvækkelser. Ledelsesidealet for

skab kan forbindes tæt på den enkelte

netværksvækkelserne passer godt sam-

i hverdagen og ikke kun om søndagen.

men med de muligheder, som medieret kommunikation igennem forskellige sociale platforme stiller til rådighed for kristne medieforbrugere.

Læring for lokale menigheder Denne meget korte gennemgang af nogle af grundstenene i udbredelsen af de nye netværksvækkelser har kun beskrevet og ikke vurderet fænomenet. En nærmere vurdering vil kræve mere, end hvad omfanget af denne artikel gør muligt. I stedet er der fokuseret på deres organisationsform, og på de medier hvorigennem disse netværksvækkelser har indflydelse på lokale menigheder. Her ligger et læringspotentiale for danske menigheders praksis.

Der er en generel samfundsdebat om børns forbrug af sociale medier, YouTube mm. Denne debat kunne måske overføres til ”sognebørnenes” forbrug eller den indflydelse, som de kan modtage fra globale netværksvækkelser. Det kan være et spørgsmål om ”magt”, som står i centrum af debatten – hvem skal bestemme, hvad der lyttes til, hvor meget, og “kan de selv styre det?” Det var vel lignende spørgsmål, som præster og menighedsråd stod med, da teltmissionen kom forbi sognet – men den trillede trods alt videre igen; det gør moderne netværksvækkelser ikke. De kan ikke stoppes, da de har direkte adgang til den enkelte. Derimod har lokale menigheder den samme teknologi

Online adgang, ikke kun søndag

til rådighed. De globale netværksvæk-

I dag har de fleste danskere en mobilte-

kelser har et forspring online og på de

lefon i lommen og uafbrudt adgang til

sociale medier, men danske kirker vil

fællesskaber via sociale medier. Denne

have en sproglig og kulturel hjemme-

udvikling skaber både en demokrati-

banefordel, hvis modet og ressourcerne

sering, som involverer den enkelte, og

kan rejses til at gå teknologiens vej med

medvirker samtidig til en proces af me-

evangeliet til danskerne.

diering af de budskaber, som den enkelte modtager. Denne tætte sammenvævning af teknologi og særligt unges hverdag rummer et potentiale for kir-

Involverende og individuel Vækkelseskristendom har som fænomen haft fokus på individet og frem-

NY MISSION 40

hævet individets personlige erfaring og

medier, så skaber vi en erfaring af direk-

stillingtagen til evangeliet. De globale

te forbindelse med den person, som er

netværksvækkelser lægger ydermere

centrum for budskabet. På samme måde

vægt på en vision for den enkelte krist-

som individualisering er en samfunds-

nes potentiale for at bidrage til sam-

struktur, sådan skaber teknologien en

fundets forandring. Det almene præ-

mediering af personer og budskaber

stedømme bliver en kategori for den

og former vores adfærd som forbru-

kristne og kirkens virkemåde, og ikke

gere af medier. Både samfundsstruktur

kun et udtryk for den enkeltes adgang

og teknologi former den virkelighed,

til Guds nåde i kirkens sakramenter.

som kirken skal forkynde evangeliet i

Dette fokus på involvering af den enkelte troende igennem hverdagsliv og menighedsliv har et stærkt individuelt fokus. Det er let at rejse en kritik af dette fokus på individet – hvilket i og for

og via. Der skal ikke herske tvivl om, at det kalder på grundige overvejelser og robust teologisk arbejde for præster og menigheder for at forstå og beherske formidling via nye teknologier.

sig er en berettiget kritik. Spørgsmål

De globale netværksvækkelser peger

om individ og fællesskab er en fortsat

på det vilkår, at mennesker tilpasser sig

teologisk udfordring, som med en om-

de nye medieplatforme og har en iden-

skrivning af Grundtvigs udsagn, kunne

titet som forbrugere. Det er let at rejse

formuleres: “Individ først, kristen så?”

en kritik af, at evangeliet bliver “medi-

Tro er i dag internaliseret og tæt for-

eret og konsumeret”, og hvad det be-

bundet med det enkelte individs valg

virker for præstens rolle i budskabet.

af livstolkning. De globale netværks-

Spørgsmålet den anden vej til danske

vækkelser peger på en måde, hvorpå

kirker er, hvorvidt præstens rolle kan

kristentroen gøres hverdagsaktuel og

blive for ”institutionaliseret”, så person

involverende for den enkelte.

og budskab virker ikke-autentiske og

Medieret, ikke institutionaliseret Det kan virke modsætningsfyldt, at en præst, som fysisk befinder sig på den anden side af jorden og taler et andet sprog, erfares mere autentisk og nærværende end den lokale præst i menigheden. En af grundene er, at vi lever som forbrugere, og når vi konsumerer

NY MISSION 40

skaber det modsatte af nærvær?

Konklusion De nye globale netværksvækkelser er uafbrudt til stede via nye teknologier. Deres indflydelse rækker, udenom menigheden, direkte ind i den enkeltes personlige sfære via sociale medier, video og podcast mm. Denne artikel

har ikke givet en vurdering af det teo-

Litteratur

logiske indhold eller kvaliteten af net-

Anderson, Allan 2013 An Introduction to Pentecostalism: Global Charismatic Christianity, 2nd ed., Cambridge: Cambridge University Press.

værksvækkelserne, men alene forholdt sig til deres organisationsform og medie-indflydelse som potentiel læring for danske menigheder. I artiklen er nogle af grundstenene for disse netværksvækkelser beskrevet, og det er fremhævet, at der kan være potentiale for læring fra deres brug af sociale medier til mere direkte interaktion mellem præst, menighed og den enkeltes hverdagsliv og tro. Der er endvidere en påmindelse om, at det almene præstedømme ikke kun drejer sig om den enkeltes adgang til Guds nåde, men også er en kategori for hverdags- og menighedsliv. Sidst men ikke mindst viser de, hvordan fremkomsten af nye medier og deres formning af vores adfærd som forbrugere har konsekvenser for kommunikation og kan gøre budskab og person mere nærværende og autentiske.

Note 1. Denne artikel anvender begrebet ”pentekostal” som en samlende og forenklende betegnelse for pentekostale og karismatiske bevægelser og kirker. For en mere nuanceret beskrivelse konsulter Allan Andersons bog An Introduction to Pentecostalism: Global Charismatic Christianity (2013).

Baldur, Thomas (red.) 2021 På Herrens mark, Christiansfeld: ProRex forlag. Christensen, Nikolaj 2017 Flickering flames: the early pentecostal movement in Denmark 19071924. University of Birmingham, PhD. https://etheses.bham.ac.uk/id/ eprint/7796/. Christerson, Brad og Richard W. Flory 2017 The Rise of Network Christianity: How Independent Leaders Are Changing the Religious Landscape. New York, NY: Oxford University Press. Holmås, Geir Otto 2019 Ved en korsvej. Lohse Forlag. Klaver, Miranda 2019 “The Spirit of the Supernatural: the Rise of Apostolic Networks in the Netherland” i Gijsbert van den Brink, Maarten Wisse og Eveline van Staalduine-Sulman (red.), The Spirit is Moving: New Pathways in Pneumatology. Leiden: Brill. Sørensen, Jørgen Skov 2009 Migrantmenigheder i Danmark. Religion i Danmark nr. 1. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet. https://samtidsreligion.au.dk/religion-i-danmark/rel-aarbog09/jss/. Ward, Pete 2020 Celebrity Worship. London; New York: Routledge.

NY MISSION 40

Henrik Holmgaard er teolog og ph.d.-studerende ved Vrije Universiteit, Amsterdam, samt daglig leder af Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi. Tidligere menighedsplanter og præst i både Apostolsk Kirke og Baptistkirken.

NY MISSION 40

Missional og økumenisk betyder interkulturel

NY MISSION 40

Ét i Kristus: mission, kirke, tværkulturel ekklesiologi og økumenisk identitet Af Jonas Adelin Jørgensen I denne artikel viser Jonas Adelin Jørgensen, hvordan kirken helt fra begyndelsen opstod som et tværkulturelt fællesskab i kraft af kristnes sendelse i mission og forsonede enhed ”i Kristus”, hvad vi i dag i en globaliseret tværkulturel kristendom kunne kalde en ”forsonet mangfoldighed”. Han skitserer den historiske udvikling i opfattelsen af kultur og kulturelle forskelle og forandringer og anvender en ”multidimensional” model til at analysere nutidens kirkelige kulturmøder. På den baggrund rejser Jørgensen fem selvkritiske spørgsmål for kirken på vej mod en ny økumenisk identitet.

Indledning

blev set som grundlaget for kirken.

Kirkens forståelse af sig selv som sendt

Kraften i forsoningen kom til udtryk i

og givet til verden har fra begyndelsen

den forsonede mangfoldighed af etni-

af kirkens historie givet en stærk missi-

citet, sprog, social status og kultur. Kir-

onsimpuls. I kraft af denne missionsim-

ken blev i denne teologiske forståelse

puls er kristendommen født og formet

set som det synlige udtryk for den sam-

i det tværkulturelle møde, billedligt ud-

menknyttende Helligånd og Kristi for-

trykt gennem pinsedagens under, hvor

sonende nærvær i vores historie.

evangeliet forkyndes på mange forskellige sprog. Denne erfaring blev central for forståelsen af, at der er en enhed i Kristus på tværs af kulturelle og andre hierarkier, dvs. hvad vi med en moderne term kunne kalde en økumenisk identitet. Sendelsen og kulturmødet var også formativt for den tidlige kristne teologiske tænkning om kirken, dvs. ekklesiologien, hvor mission – sendelse –

NY MISSION 40

Denne artikel vil med udblik til den lange historie og dybe kristne erfaring omkring kultur og kristendom fokusere på de nutidige danske udfordringer i mødet med kristne fra andre traditioner. I den forbindelse kan de centrale begreber indenfor kulturtænkning og kontekstualisering hjælpe til en forståelse af, hvad det vil sige at nærme

sig en anden kultur og en anden vir-

forsoning, som alle uanset etnisk oprin-

kelighedsforståelse, og give metoder

delse og religiøs tradition har krav på

og handlingsanvisninger for en ek-

at kende til. Kirken blev ikke missione-

klesiologi i kulturmødet. En sådan for-

rende gennem sin forkyndelse af evan-

dybet forståelse kan hjælpe os, der er

geliet for alverden, men gennem det

engagerede i mission, til en selvkritisk

universelle evangelium, som kirken for-

bearbejdelse af vores egne holdninger

kynder. En vigtig konsekvens og dimen-

til mennesker, værdier, praksis og sam-

sion af missionsimpulsen var dannelsen

arbejde på tværs af kulturer – og på

af fællesskaber for tro og religiøs prak-

den måde være et skridt mod en fordy-

sis – lokale kirker. I pastoralbrevene i

bet økumenisk identitet, hvor vi er ”ét

Det Nye Testamente portrætteres disse

i Kristus”.

lokale fællesskaber både som samlingssteder for troende, diakonale kraftcen-

Kulturmøder – fra disciplene til i dag I de sidste ord, som Jesus er citeret for at sige i Mattæusevangeliet, udsender han sine disciple, idet han understreger det universelle aspekt: ”Mig er givet al magt i himmelen og på jorden. Gå derfor og gør alle folkeslagene til mine disciple” (Matt 28,18-19, min oversættelse). Kristendommen begynder med en stærk selvforståelse af at være udsendt og med en universel intention. Fra begyndelsen så disciplene det derfor som deres opgave – og en integreret del af deres tro og religiøse praksis – at være i mission og bringe evangeliet til alle. Evangeliet var større og angik flere end dem, der var født som etniske og religiøse jøder. Udgangspunktet er på denne måde ikke et ønske om så stor magt som muligt, men en vished om og tro på en guddommelig kærlighed og

tre, og trædesten til at nå nye grupper og geografiske steder med evangeliet. Den kristne ekklesiologi – tænkningen om kirken – kan historisk læses som en udvikling fra den tidlige og idealistisk-karismatiske selvforståelse hen mod den organisationskultur som udviklede sig historisk. Ingen bevægelse kan i det lange løb overleve uden en vis grad af institutionalisering. Det gælder også det kristne evangelium, hvor kirkedannelser hurtigt virkede konserverende, bagudskuende og statiske i forhold til den fremadskuende, grænsekrydsende og progressive apostoliske menighed: De tidlige og spredte kristne menigheder, som vi kender dem fra Paulus’ breve, forstod sig selv som et nyt, eskatologisk fællesskab i en splittet verden. Indadtil oplevede menighederne også splittelser og uenighed om netop religiøse regler og kulturelle

NY MISSION 40

normer. Alligevel understreger Paulus

Samtidigt blev det i anden halvdel af

legemets enhed, fordi kirken allerede

det 20. århundrede tydeligt, at det at

er Kristi legeme, og de som er døbt til

være kirke for andre finder sted på et

Kristus og ind i hans legeme, må leve

lokalt plan. Den universelle kirke fin-

som et legeme. Alle er ét i Kristus (Gal

des kun, hvor der er lokale kirker. Det

3,27). Menigheden som et nyt samfund

er primært her i den lokale kirkes vid-

finder sin fælles identitet i Kristus, og

nesbyrd, gudstjeneste, fællesskab og

dåben til enhed med Kristus (Rom 6,3-

tjeneste, at kirken er kirke. Således bli-

11) er vejen ind i fællesskabet. I dette

ver kirken i en moderne økumenisk for-

nye fællesskab er grænser eskatologisk

ståelse en familie af lokale kirker, hvor

nedbrudt, og i lyset af fremtidshåbet

man indbyrdes er åbne for hinandens

kan alle se sig som ”de helliges medbor-

behov. Denne åbenhed, som gennem

gere og hørende til Guds husstand” (Ef

akkulturation og integration i kulturel

2,19). For Paulus bliver dette ”i Kristus”

forstand gør, at ”forsonet mangfoldig-

således nøglebegrebet til at forstå det

hed” og ”ét i Kristus” er mere end et

særegne ved kirken. Det er denne iden-

slogan.

titet, som tiltrækker (eller frastøder) i samtiden – at være et fællesskab ”i Kristus”, det er at være ambassadører på Kristi vegne og et vidnesbyrd om evangeliet i verden (1 Kor 5). Denne tænkning er Paulus’ forsøg på at præsentere en tværkulturel ekklesiologi. Med andre ord: Der er et tæt forhold mellem det at være ét i Kristus og at være i mission som et vidnesbyrd om forsoningens mulighed og bredde - en forsonet mangfoldighed.

Historisk – og oversimplificeret – kan vi skelne mellem tre kulturelt formative perioder for kristendommen: Den første, korte periode som jødisk reformbevægelse, hvor kristne ikke så sig selv som et brud med den rituelle jødiske kult men som en fortsættelse og opfyldelse af den jødiske teologiske tradition. Den anden, lange periode hvor kristendommen var latinsk og europæisk. Der var i denne periode en tæt forbindelse mellem kristendom, samfund og

I vores tid er den ”forsonede mangfol-

kultur, en ”kristenhed”. I den tredje og

dighed” blevet et slogan i den økume-

nuværende fase er kristendommen for

niske protestantiske tradition, hvor det

første gang blevet flerkulturel. I takt

ikke er kirkens sakramentale karak-

med at kristendommen er blevet spredt

ter (konserverende, statisk) men dens

udenfor den vestlige verden gennem

profetiske karakter (fremadskuende,

international mission og som en kon-

grænsekrydsende) som står i centrum.

sekvens af migration og globalisering,

NY MISSION 40

så er kristendommen blevet tværkul-

bosætter sig i den vestlige verden, hvor

turel. Denne nye epoke forandrer kri-

individualisme vægtes over kollektivis-

stendommen som fænomen, men den

me, er resultatet ofte en afstand mel-

forandrer også den lokale kristne for-

lem kulturelle værdier hos migranter

ståelse af, hvad det betyder at være ”ét

og i det modtagende samfund. Denne

i Kristus”. Vi befinder os i begyndelsen

udvikling har fået mange til at spørge

af den tredje epoke, og først indenfor

om mulighederne for enhed på tværs

de seneste årtier er den demografiske

af etniske, sproglige og kulturelle for-

balance tippet, så flertallet af verdens

skelle.

kristne i dag bor udenfor den europæisk -nordamerikanske kontekst i Det Glo-

Skiftende opfattelser af kultur

bale Syd. En af de konsekvenser, som

De kristne erfaringer med en sådan

den tværkulturelle udbredelse af kri-

enhed på tværs af forskelle er lige så

stendommen har haft, er en fordybet

gamle som kristendommen selv. Tænk

forståelse af en fælles kristen identitet

blot på Paulus, der jo netop i en række

hinsides de monokulturelle og nationa-

at sine breve diskuterer, hvad det inde-

le kristendomsformer. Med andre ord:

bærer for den lokale kirke at være et

En tværkulturel kristendom giver en ny

fællesskab, som er ét i Kristus, uanset

økumenisk identitet.

om man er mand eller kvinde, jøde eller

Kulturmødet sker i dag både i takt med kristendommens globalisering og internationaliseringen af vores eget samfund såvel som gennem migration og flygtningestrømme. Mængden af inter-

græker, fri eller slave. Der er med andre ord en lang og dyb tradition omkring kultur, kirke og mission, som er frugtbar at have med, når fokus er på tværkulturel ekklesiologi.

national migration har nået et niveau

Selv om erfaringen af forskel er old-

uden historisk fortilfælde globalt set.

gammel, så er begrebsliggørelsen af

Nordamerika såvel som Vesteuropa har

forskellen mellem forskellige kulturer

i årtierne efter 1960 oplevet de største

og folk skiftende i forhold til forskellige

bølger af migranter nogensinde, efter

epoker: I 1500-tallet blev forskellen an-

at grænserne er blevet åbnet i forhold

set for at være resultat af en forvræng-

til migranter fra Latinamerika, Asien,

ning, undertiden endda en dæmonisk

Afrika og Mellemøsten. I disse regioner

forvrængning i forbindelse med ero-

er der andre kulturelle traditioner og

bringen af Sydamerika. I 1700-tallet og

værdier, f.eks. i forhold til synet på indi-

under indtryk af oplysningstænkningen

videt overfor kollektivet. Når migranter

var forskellen på europæere og andre

NY MISSION 40

”oplyst”/”uoplyst”. I 1800-tallet og un-

vedkommende er en del af. Man er så

der indtryk af den fremspirende evoluti-

at sige ikke sig selv uden sin kultur.

onære tænkning blev forskellen tænkt som forskellige grader af udvikling, forårsaget af forskellige betingelser, hvilket også åbnede for muligheden for at tænke forskellen hierarkisk, både civilisatorisk og racemæssigt. I 1900-tallet og under indtryk af den fremspirende socialvidenskab blev det almindeligt at se forskellen som en forskel i ”kultur”, dvs. en forskel som betinget af den måde som sociale systemer og sprog former omverdensforståelse. I kontrast til tidligere tiders syn på andres fremmedhed som ”forvrænget”, ”uoplyst” eller ”evolutionært laverestående”, så definerer den moderne antropologi kultur som et system af arvede og lærte opfattelser, udtrykt i symbolske former som mennesker kommunikerer, vedligeholder og udvikler deres forståelse af omverden og livet igennem (f.eks.

I kontrast til tidligere epokers forståelse af den andens fremmedhed, så indebærer det moderne kulturbegreb, at det ikke er muligt at opstille noget hierarki mellem kulturer, eller at anse én kultur som mere sand end en anden. Ligesom den moderne forståelse af kultur hævder det, så er det vel rigtigt at hævde, at religion historisk set er kernen af kulturer, det essentielle element i kulturer, som bestemmer værdier og hjælper med at navigere i fællesskab gennem en uoverskuelig og mærkelig verden. Det betyder, at kultur har med viden og værdier at gøre. Kultur er ligesom religiøs tro et forsøg på at forstå verden og mennesket. Kultur er også praktisk. Kultur former fællesskab, og fællesskab er forudsætningen for den enkeltes fulde eksistens.

antropologerne C. Geertz eller M. Dou-

Kulturer er materielle, men rækker ud

glas).

over det materielle og synlige. Individet

Det betyder, at der er afhængighed mellem menneske og kultur såvel som mellem kultur og omverden. Den moderne antropologi ser religion som en organiserende og central del af kulturen. Dvs. at en kultur er betinget af disse mennesker og denne økologiske, økonomiske eller sociale kontekst, og omvendt at den enkelte som menneske finder sig selv gennem den kultur, som

NY MISSION 40

transcenderer sig selv i kulturen, finder sig selv som del af denne kultur, og bliver sig selv gennem kulturen. Snarere end at forestille sig kultur som et hylster og tro som en samling af ideer og værdier, så må vi se tro som inkarneret i kultur – og kulturer – som samtidig forandrer sig både over tid og i mødet med andre kulturer. Den historiske kristendom er også altid en kultur.

Ligesom den moderne kulturforståelse

af kristen missionspraksis. Men i forhold

viser, hvor betydningsfuld kultur er i vo-

til det tværkulturelle kirkelige møde,

res forståelse af os selv og andre, så er

som i vores egen kontekst primært er

den naturligvis ikke blind for, at kultu-

drevet af migration, er det spørgsmåle-

rer ændrer sig. Antropologer taler om

ne om, hvordan kulturer forandrer sig i

”akkulturation” som den proces, som

mødet, som står i centrum. For kulturer

forandrer grupper og individer som re-

er naturligvis ikke statiske og afsluttede

sultat af tværkulturel kontakt. Denne

helheder, men ændrer sig både over tid

ændring sker både i mødet med andre

og i mødet med andre kulturer. Også på

og over tid. Det at låne og blande sig

dette område kan den moderne kultur-

er en del af, hvad det vil sige at være

tænkning lære os noget om, hvad der

kultur. Dvs. akkulturation er ikke und-

sker i mødet mellem forskellige kultu-

tagelsen men snarere en pågående og

rer, som deler samme religion men i

integreret del af, hvordan kulturer kon-

forskellige kulturelt formede udgaver.

stituerer sig selv over tid. Denne præcision er en vigtig påmindelse om, at kul-

Kulturmøde og konflikt

turændringer ikke er en afvigelse eller

Som følge af migration og kulturmøde

anomali, men netop en integreret del

har der blandt forskere været stor inte-

af hvad kultur er som fænomen. Dette

resse for at forstå kulturmødets proces-

svarer vel også i en vis grad kritikerne af

ser, og forskellige modeller for kultur-

mission som kulturødelæggende, for så

mødet er blevet udviklet. I 1960’erne

vidt som at hver ny kultur, som evange-

blev kulturmødet set som en endimen-

liet kommer i kontakt med, giver anled-

sionel proces, hvor den indkommende

ning til nye måder som kristendommen

og den modtagende kultur var i hver

konstituerer sig på, på dette sted og til

sin ende af et kontinuum. I denne end-

denne tid.

imensionelle model blev migranter set

Denne moderne antropologiske tænkning rejser flere spørgsmål set fra et kristent teologisk perspektiv: Hvordan forholder kristendommens universalitet sig til kulturtænknings selvrelativisering? Hvad er forholdet mellem mission og kultur – er kristen mission kulturforandring? Disse spørgsmål er naturligvis relevante for det tværkulturelle aspekt

100

som dem, der skulle aflægge sig det gamle og indoptage de nye værdier og den nye kulturelle praksis. Efter 1980’erne og i takt med at erfaringerne med kulturmøde i migration voksede i omfang, blev det klart, at migranter ikke blot erstatter deres tro, værdier og kulturelle praksis. Mere moderne kulturmødeforskere har udviklet multidi-

NY MISSION 40

mensionale modeller, hvor migrantkul-

den modtagende gruppe, og så længe

turen og modtagerkulturen kan mødes

minoritetsgruppen er tilpas lille, for-

på forskellige måder og hvor resultatet

hindrer dette konflikter. I takt med at

er mere komplekst end simpel erstat-

minoritetsgruppen vokser og konflikter

ning.

– socio-økonomiske eller kulturelt-re-

Den canadiske tværkulturelle psykolog John Berry er en af dem, der har udviklet en multidimensional model, og han har redegjort for dramaturgien i kulturmødet (Berry 2019), sådan som han har iagttaget det i en række forskellige historiske kontekster. Oplevelsen af og beskrivelsen af kulturchok er velkendt, også før selve kulturbegrebet blev formet; det værdifulde ved Berrys model er at se på mødet ikke blot fra den ankommende parts side, men også fra den modtagende parts side. Den modtagende part oplever vel ikke kulturchok – der er intet nyt sprog, nye begreber eller en ny omverdensforståelse – men oplever noget andet, et ”akkulturationsstress” kalder Berry det.

ligiøse – bliver hyppigere, så bevæger kulturmødet sig ind i den anden fase, hvor assimilation synes at være løsningen. I denne fase søges konflikter løst gennem en bevidst assimilation af minoriteten, hvor minoriteten presses til at acceptere majoritetens kulturelle og samfundsmæssige værdier. Men i denne fase fremmedgør kulturmødet både den modtagende majoritet og den indkommende minoritet. Den modtagende majoritet er ikke migreret og har ikke flyttet sig. De ønsker ikke at ændre sig, men ironien er, at de alligevel bliver forandrede i kulturmødets tredje fase. I denne fase er værdier til diskussion. Spørgsmålene om, hvad det i sidste ende kommer an på, må igen forhandles, og det nye fælles konstitue-

I den første fase af kulturmødets ”dra-

res. Disse diskussioner fører til en ny til-

ma” er den almindelige strategi undgå-

pasning, både for majoritet og for mi-

else, dvs. potentielt konfliktfyldte kul-

noritet. Denne tredje fase kendetegnes

turmøder undgås gennem social eller

af integration og tilpasning for beg-

geografisk distancering og udgræns-

ge grupper. Det er først i denne fase,

ning af minoritetsgruppen. Det er den

kulturmødet bliver til en sand berigelse

situation, hvor minoriteter henvises til

for både den modtagende og den til-

bestemte steder at bo og til adskilte

kommende kultur.

fællesskaber, hvor de ikke interagerer med majoritetsbefolkningen. Undgåelsen fører til segregation i forhold til

NY MISSION 40

Hos Berry er der tale om en beskrivelse af, hvordan kulturmødet forløber, og hvad resultatet er på de forskellige

101

niveauer. Selv om der på den måde er

er for den enkelte og fællesskabet, kræ-

tale om en deskriptiv model, så kan Ber-

ver arbejde og en bevidst indsats, hvis

rys model tjene til indsigt i og en mere

den skal blive til en faktisk berigelse.

strategisk tilgang til kulturmødet. I stra-

Det gælder generelt for kulturmødet,

tegisk perspektiv kan modellen ses som

og det gælder også for en tværkultu-

en påmindelse af, at vi ofte kun når

rel ekklesiologi: I den første tidlige fase

den første eller anden fase i kulturmø-

af det tværkulturelle møde vil udfaldet

det, og dermed aldrig når frem til den

typisk være segregation. Her forka-

tredje fase og det egentlige kulturmø-

ster migrantkulturen den modtagende

de, hvor berigelsen i det tværkulturelle

kulturs værdier og beholder sine egne

udfolder sig. Hvis jeg skulle forlænge

kulturelle værdier. I forhold til kirker

Berrys indsigter i den præsenterede

vil det være en situation, hvor migrant-

model, så er udfordringen i kulturmø-

menigheder holder sig for sig selv, el-

der, at vi ofte kun når til den første eller

ler hvor konflikter i menigheden eller

anden fase – segregation eller assimila-

mellem menigheder undgås gennem

tion – og ikke videre til den tredje fase,

adskillelse, etnisk eller kulturelt. I den

integrationen. Men som sagt finder be-

anden, midterste fase af kulturmødet,

rigelsen egentlig først sted i denne sid-

hvor mødet mellem migrantkultur og

ste fase, integrationen, hvor noget nyt

den modtagende kultur bliver hyppi-

bliver til. Det er først i denne sidste fase,

gere og mere uundgåeligt, vil udfaldet

at kulturmødet bliver en sand berigelse

være assimilation. Det er den situati-

både for den tilkomne og for den mod-

on, hvor migrantkulturen forkaster sin

tagende part.

egen kultur og antager den modtagende kulturs værdier og normer. Omvendt

Ekklesiologi på tværs af kulturelle og sociale hierarkier

bliver troende eller menigheder fra

Hvis vi begynder at se ekklesiologien

et mere eller mindre udtalt krav om as-

i lyset af kulturtænkningen og akkul-

similation i forhold til ritualer, liturgi,

turation, og specielt har Berrys model

sociale konventioner og teologisk ind-

i baghovedet, hvad betyder det så for

hold. Fællesskab bygger her på kravet

vores forståelse af det tværkulturelle

om tilpasning fra den udefrakommen-

møde i kirken?

de gruppe til den modtagende gruppes

Med henvisning til akkulturationsmodellen kan man forestille sig, at den potentielle berigelse, som et kulturmøde

102

andre kulturelle traditioner mødt med

kultur. I den tredje, sidste fase af kulturmødet er udfaldet en integration, forstået som en tilpasning fra begge

NY MISSION 40

gruppers side, hvor migrantgruppen

er det tættere på virkeligheden at

antager den modtagende kulturs nor-

se på forskellige områder af vores

mer og samtidig beholder sin egen kul-

kulturmøde, hvor der er forskellige

turelle tradition. Denne situation ville

strategier – segregation, assimilati-

for en kirke være den, hvor de grund-

on eller integration?

læggende kulturelt formede spørgsmål om f.eks. individualisme overfor kollektivisme eller syn på familieliv, ægteskab og kønsroller genforhandles, og en ny kulturel syntese mellem migrantkultur og modtagende kultur opstår. For mig betyder disse overvejelser i forhold til en ekklesiologi, formet af det tværkulturelle møde og en paulinsk forståelse af enhed, at der melder sig en række spørgsmål:

• Hvad må vi ændre hos os selv, i vores fællesskab, i vores gudstjenestefejring og i vores kirkelige organisationer for at åbne os mod andre? • Hvordan kan menigheder og kirkeledere handle, så mødet ikke leder til segregation eller krav om assimilation, men til en sand integration? En integration af andre kristne i en fælles menighed og kirke, hvor det

• Hvilken type konflikter oplever vi i

ikke blot er elementer af kulturelt

det tværkulturelle kirkelige møde?

fremmede former for kristendom,

Er det psykologiske, sociokulturelle

som integreres, men af en anden

eller interkulturelle konflikter?

kultur og en anden religiøs kultur i

Hvor ser vi uretfærdigheder eller

en beriget fælles, folkelig og kirke-

urimelige krav, som må ændres for

lig virkelighed?

at vi kan erfare enheden i Kristus? • Hvilke typer copingstrategier ser vi i det tværkulturelle kirkelige møde? Ønske om at bibeholde egen minoritets-/ethno-kulturelle identitet? Ønske om relation til dominerende kultur? • I hvilken fase befinder vi os i mødet

På vej mod en økumenisk identitet Som nævnt indledningsvis, så er det denne forståelse af sig selv som sendt og givet til verden, der fra begyndelsen af kirkens historie har givet en stærk missionsimpuls, som ligger dybt i ekklesiologien: Kirken er til for an-

med andre kulturelt formede

dre. Udbredelsen af den kristne tro

kristne fællesskaber – segregation,

som konsekvens af universalismen og

assimilation eller integration? Eller

missionsimpulsen betød en tidlig og

NY MISSION 40

103

stærk tværkulturel dimension i kristen-

af den større kirke. Den universelle Jesu

dommen og en kristen praksis, hvor

Kristi kirke er tværkulturel, fordi den

kommunikation af evangeliet gennem

er en konsekvens af evangeliets væsen,

oversættelse og stedliggørelse blev en

dets universelle intention og kristen-

værdi. Evangeliet kan høres og bør hø-

dommens historie. I takt med den tvær-

res på alle sprog, i alle kulturer. I den

kulturelle udbredelse af kristendom-

forstand kan man sige, at evangeliets

men bliver kristendommen i større og

universelle intention kommer til udtryk

dybere grad sig selv. I den forstand er

i den kulturelle mangfoldighed, som

der også en teologi i det tværkulturelle

kendetegner den faktiske, levede kri-

møde: Kirken er et fællesskab i håb, tro

stendom, og at kristendommen i takt

og kærlighed, ét i Kristus, som er fun-

med sin udbredelse i højere og højere

damentet for kirkens enhed og vores

grad bliver sig selv.

identitet. I denne enhed er de forskelli-

I bredere perspektiv er berigelsen ved en tværkulturel ekklesiologi, at den, for det første, forebygger en misforståelse af vores egen lokale kirke som en speciel og konfessionelt enestående kirke, en ”Sonderkirche”. Ingen kirke er en kirke for sig selv; det bliver en monologisk og monokulturel kirke, som er fattig på bredden af kulturelle erfaringer og gensvar på det kristne evangelium. Berigelsen består i, at det tværkulturelle ikke erfares som en konfessionel udvanding, men som en konsekvens af kristendommens væsen, dens universelle intention og tværkulturelle historie. For det andet, så har vi i det tværkulturelle møde en chance for en erfaring

ge kulturelt formede kristne fællesskaber sider af den samme sag. Bekendelsen af enheden i kirken er bekendelsen af den universelle Jesu Kristi kirke. I det tværkulturelle møde får vi en erfaring af, at det er den kirke vi er døbt i Kristus til at være en del af, og den kirke som består ved apostlenes lære og fællesskabet, brødet og bønnerne (ApG 2,42) på tværs af kristendommens forskellige epoker og kulturelle faser. Det er i det tværkulturelle møde, vi kan håbe på en erfaring af enhed i Kristus på tværs af alle skel.

Litteratur Berry, John W., Acculturation. A personal journey across cultures, Cambridge: Cambridge University Press, 2019.

Jonas Adelin Jørgensen (f. 1973), cand.theol. (2002). ph.d. (2006), er akademisk medarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, tidligere generalsekretær i Dansk Missionsråd.

104

NY MISSION 40

Kulturel mangfoldighed og menighedens fællesskab bibelteologiske perspektiver Af Johannes Nissen Artiklen indledes med en afklaring af vigtige hovedbegreber. Med dette udgangspunkt præsenterer Johannes Nissen – med udblik til vores nutidige situation – en række eksempler fra Det Nye Testamente på håndtering af møder og konflikter mellem forskellige kulturer i de første kristne menigheder: Striden mellem hebræere og hellenister angående uddelinger, ”apostelmødet”, striden mellem Peter og Paulus i Antiokia. Paulus’ forståelse af kirken som et inkluderende fællesskab og hans opgør med splittelser og gruppedannelse. Herefter drøftes, hvornår adskillelse kan komme på tale for vidnesbyrdets og missionens skyld. Afslutningsvis belyses forholdet mellem interkulturalitet og kontekstualitet ud fra pinseberetningen.

Indledning

interkulturel) ligger på linje med den,

Denne artikel skal ses som et bibelteo-

som findes i artiklen om ”interkultur”

logisk bidrag til den aktuelle debat om

på Wikipedia. Her ses interkultur som

kirken og den kulturelle mangfoldig-

det, der opstår, når to eller flere kultu-

hed. I artiklen rejses spørgsmålet, om

rer mødes og interagerer. Interkultur

de første kristne menigheder var mo-

fokuserer på den ”mellemliggende”

nokulturelle, flerkulturelle eller tvær-

hybridkultur, der skabes, når forskelli-

kulturelle. Svaret afhænger ikke kun

ge kulturer smelter sammen og danner

af en historisk (-eksegetisk) læsning af

et nyt udtryk. Hvor ”monokultur” og

de nytestamentlige tekster, men også

”enhedskultur” benyttes til at beskrive

af, hvad der lægges ind i de forskellige

kulturel homogenitet, og hvor ”multi-

begreber.

kultur” og ”flerkultur” anvendes til at

Min forståelse af begreberne monokulturel

(enhedskultur),

flerkulturel

(multikulturel) og tværkulturel (eller

NY MISSION 40

beskrive en mangfoldighed af kulturer – uanset om de måtte være i samspil med hinanden eller eksisterer uberørt af hinanden, side om side i parallel-

105

strukturer – adskiller ”interkultur” sig

højere grad signalerer respekt for den

fra de andre begreber ved fremhævel-

andens egenart.3 Senere i artiklen bru-

sen af, at der foregår et samspil og en

ges udtrykket det ”inkluderende fæl-

interaktion mellem kulturerne.

lesskab” om menigheden.

I en monokulturel menighed deler

Forholdet mellem evangelium og kul-

medlemmerne den samme kultur. Til

tur er i missionsteologien ofte blevet

forskel herfra kendetegnes den flerkul-

beskrevet ved hjælp af de to begreber

turelle menighed ved, at flere kulturer

”inkulturation”

lever side om side og med respekt for

ring” (Nissen 1996, 185). Begreberne

hinandens egenart.1 Men risikoen er,

udtrykker en proces, der begynder alle-

at der opstår parallelstrukturer, så der

rede i Det Nye Testamente. Evangeliet

”kontekstualise-

ikke er en fælles forståelse af den krist-

blev meddelt til mennesker; det blev

ne tro. Anderledes med den tværkultu-

kontekstualiseret; det slog rod i forskel-

relle menighed. Her er man trods kultu-

lige kulturer. I den forstand var der ikke

relle forskelle fælles om det centrale i

en ”ren” kristendom, men kun en jø-

den kristne tro. Det tværkulturelle kan

disk kristendom, en hellenistisk kristen-

dog også betegne fællesskabet mellem

dom (hedningekristendom) etc. I det

geografisk adskilte menigheder.

følgende vil jeg give nogle eksempler

Yderligere to begreber skal nævnes. Det første er ”integration”. Folkekirkens Migrantsamarbejde har formuleret 8 teser om ”den nydanske folkekirke”. Om integration hedder det i tese 2: ”Både nye og gamle medlemmer må forandre sig for at komme hinanden i møde.” Det svarer til ovennævnte definition af interkultur og giver for så vidt god mening. Alligevel tøver jeg med at bruge begrebet ”integration” i forbindelse med kirken, da der i samfundsdebatten ofte sættes lighedstegn mellem integration og assimilation, dvs. ”bliv som os”.2 Derfor foretrækker jeg et andet begreb, nemlig ”inklusion”, som i

106

på mødet mellem de forskellige kristendomsformer og pege på, hvordan de forskellige former kan forenes i den kristne menighed.

Striden mellem hebræere og hellenister Det første eksempel er fra Apostlenes Gerninger (Nissen 2000, 30-35). I kap. 6,1-6 omtales en strid mellem to grupper inden for menigheden i Jerusalem. Striden synes opstået på grund af menighedens vækst. ”Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling” (v. 1). Vi ser

NY MISSION 40

altså, at der opstod problemer med at

ordets forkyndelse, skal de syv tage sig

organisere hjælpen på en retfærdig

af tjenesten ved bordene. Det er be-

måde på grund af et stigende antal

gyndelsen til en tjenestedifferentiering.

medlemmer.

”Diakonale” opgaver skilles fra forkyn-

Den mest naturlige forklaring er, at

delsen.

striden skyldtes forskellene mellem to

For det andet synes Ordets forkyndelse

slags jødekristne med hver deres sprog.

at blive prioriteret højere end diakoni-

”Hellenisterne” talte græsk i hverda-

en. Men de følgende kapitler viser no-

gen og formodentlig også i gudstjene-

get andet: De syv nøjes ikke med den

sten, mens ”hebræerne” talte aramæ-

praktiske tjeneste, men optræder også

isk og måske hebraisk i gudstjenesten.

som forkyndere. Det er et fingerpeg

Men de sproglige forskelle er knyttet

om, at hverken forkyndelsen eller dia-

sammen med kulturelle forskelle. De

konien må forsømmes. Ordets tjeneste

græsktalende var vokset op i diaspora-

og bordets tjeneste er lige vigtige.

en og havde dermed en anden kulturel baggrund end de indfødte.

Lukas vil understrege, hvordan den første menighed indså, at den hidtidige

Meget tyder på, at de kulturelle for-

menighedsstruktur ikke slog til. Det er

skelle hænger sammen med teologiske

vigtigt, at kirken ikke blot opretholder

forskelle. De følgende kapitler viser

de gamle strukturer, men skaber nye,

nemlig, at hellenisterne havde en mere

hvis det er nødvendigt. Det overordne-

kritisk holdning til templet og loven.

de mål er nemlig evangeliets udbredel-

Det er i hvert fald det, som Stefanus bli-

se. Kirken må i sine strukturer være be-

ver anklaget for (ApG 6,8-15), og det,

vægelige, ellers truer den med at blive

som han forsvarer sig imod (ApG 7).

en statisk størrelse, der ikke har sans for

Dertil kommer, at hellenisterne åben-

mission.4

bart er blevet drevet ud af Jerusalem (ApG 8,1-4; 11,19) – noget som hebræerne synes at have accepteret. Hvordan løses konflikten? To forhold må bemærkes. For det første fortælles det, at de tolv apostle sammenkalder hele discipelskaren og opfordrer den til at udpege syv velanskrevne mænd. Mens de tolv skal varetage bønnen og

NY MISSION 40

Flere kulturer = flere menigheder? Fortællingen om udpegningen af de syv rører ved et aktuelt problem. Skal hver kulturelt bestemte gruppe have sin særlige menighed? Eller bør gruppen være en del af en større flerkulturel menighed? Fra nutiden kender vi

107

eksempler på både flerkulturelle me-

anden parts særpræg, samtidig med at

nigheder og på ”sær”-menigheder, dvs.

enheden i Kristus fastholdes.5

menigheder, som er forholdsvis homogene. Hvad er det rigtige i den givne situation? Problemet er kompliceret, og der findes ingen lette løsninger. Det nytestamentlige materiale peger i retning af tværkulturelle menigheder, men der er også en åbenhed for, at kulturelt særpræg i visse situationer fører til dannelse af særlige menigheder (se senere).

Konflikter, der opstår på grund af kulturelle forskelle mellem kristne, skal ifølge Lukas ikke løses ved, at man skaber separate menigheder, der hver især har et homogent præg. Det er i den forbindelse tankevækkende, at Lukas senere omtaler menigheden i Antiokia og nævner, at det var her, man første gang kaldte disciplene for ”kristne” (ApG 11,26). Meget tyder nemlig på, at

ApG 6,1-6 er en understregning af kir-

Antiokiamenigheden er et af de første

kens enhed på trods af kulturelle for-

eksempler på en tværkulturel menig-

skelle. Denne enhed har man senere i

hed.

økumenisk teologi kaldt det ”konciliære fællesskab”, og hermed mener man

Striden i Antiokia

en form for enhed, hvor forskellige

I sit brev til galaterne omtaler Paulus en

grupperinger vedbliver med at leve in-

strid mellem jødekristne og hedninge-

den for den samme kirkelige sammen-

kristne i Antiokia (Gal 2,11-14). Han for-

hæng og i gensidig respekt for hinan-

tæller, at Peter besøgte menigheden,

den.

og at Peter i begyndelsen af sit ophold

Senere i Apostlenes Gerninger omtaler Lukas det såkaldte ”apostelmøde” i Jerusalem (kap. 15), hvor det besluttes, at hedningekristne ikke behøver at blive omskåret for at være fuldgyldige medlemmer af den kristne menighed. De kan med andre ord beholde deres kulturelle særpræg. På samme måde har de Jesustroende jøder frihed til at leve på jødisk vis. Apostelmødet er et andet udtryk for det ”konciliære” fællesskab, idet det indebærer en respekt for den

108

spiste sammen med hedningerne, men på et tidspunkt kom der nogle af ”Jakobs folk”, og så ”trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri” (v. 12-13). Denne adfærd fremkaldte en skarp reaktion fra Paulus. Da han indså, at de ikke gik lige frem efter evangeliets sandhed, sagde han til Peter i alles påhør: ”Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan

NY MISSION 40

du så tvinge hedningerne til at leve som

hver deres teologi og etik. Efter hans

jøder” (v. 14).

mening må omskårne og uomskårne

Når Paulus reagerede så skarpt, skyldes det, at kirkens enhed var truet. Peters handling betød en reel fare for, at kirken blev delt i to ”kirkesamfund” – en jødekristen kirke og en hedningekristen kirke, der hver især ville være homogene størrelser. Men det ville være i modstrid med selve evangeliet. Der er nemlig en grænse for den kulturelle mangfoldighed. Og grænsen bliver trukket dér, hvor henvisninger til kulturelle særpræg umuliggør fælles gudstjenestefejring. Med dåben er de gamle skranker faldet, og mennesket har får skænket en ny frihed, friheden til ”at spise sammen.” Den kristne menighed er derfor et inkluderende fællesskab, jf. Gal 3,28.

leve sammen i en fælles solidaritet ”i Kristus”. De udgør ét legeme. Samtidig er der plads til, at hver gruppe bevarer sit særpræg. De jødekristne kan fortsætte med at overholde deres traditioner, og de hedningekristne er ikke tvunget til at overholde moseloven. Hvis de kristne atter prøver at genrejse den mur mellem jøder og hedninger, som Kristus har revet ned (jf. Efes 2,1416), begår de blasfemi, for så bevirker de, at Kristus kommer til at gå syndens ærinde, jf. Gal 2,17 (Nissen 1982, 7).

Et nyt inkluderende fællesskab Kernen i Paulus’ breve er evangeliet om Jesus Kristus og dets konsekvenser for forholdet mellem jøder og hedninger. Brevene udspringer af en identitetskri-

Af samme grund retter Paulus i Gala-

se hos en diasporajøde, Paulus, der blev

terbrevet en kritik mod de jødekristne,

rodfæstet i Kristus, han som nedbrød

der stiller krav om, at hedningerne skal

fjendskabets mur og skabte et nyt in-

omskæres. Han hævder, at ”i Kristus

kluderende fællesskab, menigheden.

gør det hverken fra eller til, om man

Dette nye fællesskab ses som en nyska-

er omskåret eller ej, men det gør tro,

belse i Kristus, jf. Gal 3, 28: ”Her kom-

virksom i kærlighed” (Gal 5,6). Det, som

mer det ikke an på at være jøde eller

betyder noget, er hverken omskærelse

græker, på at være træl eller fri, på at

eller forhud, men nyskabelse (Gal 6,15).

være mand eller kvinde, for I er alle én

Omskærelsen er ikke mere et frelses-

i Kristus Jesus.”

krav, men en kulturel skik.

I 1948-oversættelsen hedder det: ”Her

Paulus forkaster således den tanke-

er ikke forskel på jøde og græker…”

gang, at der på lokalt plan kan være

Der er ganske vist en kulturel forskel

to adskilte kirkelige grupperinger med

mellem jøde og græker, men det afgø-

NY MISSION 40

109

rende er, at de to grupper hører sam-

udgør en ny kultur, et nyt folk, jf. også

men. Menigheden er nemlig fælles-

udtrykkene ”udvalgt slægt” og ”helligt

skabet af dem, der er forskellige, men

folk” i 1 Pet 2,9.6

forskellene ses som en berigelse og ikke som en gensidig trussel. I den kristne menighed skjules forskellene ikke; på den anden side bliver de heller ikke til skel: De får ingen adskillende funktion.

Meningen med Ef 2,14-16 er næppe, at de to parter helt og aldeles mister deres særpræg og identitet ved den nye sammenslutning. Hedningerne bliver ikke andenklasses borgere i det nye

I lighed med Gal 3,28 udtrykker Ef 2,14-

messianske fællesskab, og jøder bliver

16 visionen om et nyt inkluderende

ikke degraderede og mister heller ikke

fællesskab, der består af jødekristne og

deres særlige identitet. Nyskabelsen i

hedningekristne. ”Han er vor fred. Han

Kristus indebærer således ikke, at alle

gjorde de to parter til ét, og med sin

kulturelle og folkelige særpræg og for-

legemlige død nedrev han den mur af

skelle forsvinder.

fjendskab som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to…” At dette nye ”menneske” er ét, betyder, at der i Kristus er opstået et nyt menneskeligt fællesskab, som ikke er opdelt i folkeslag, racer eller grupper.

Men det nye menneske, menigheden, er en størrelse, der både består af og forener jøder og hedninger. Det, der forsvinder, er muligheden for at udnytte de givne forskelle til at undertrykke den anden part med (Nissen 1996, 156).

de med, at de to grupper mister deres

Splittelser inden for en lokalmenighed – Første Korintherbrev

særpræg i den kristne menighed. Er

Også i andre Paulus-breve fremhæ-

der med andre ord opstået et helt nyt

ves enheden i Kristus. Det gælder ikke

Gudsfolk, ”de kristne”, som ikke bare

mindst Første Korintherbrev, som viser,

står ved siden af de andre folkeslag og

hvordan en menighed trues af forskel-

kulturer, men som helt erstatter dem?

ligartede splittelser. Allerede i 1 Kor

Flere forskere påpeger, at vi i Det Nye

1,10-17 tager Paulus stilling til grup-

Testamente og i de første århundreder

pedannelser i menigheden. Nogle af

møder forestillingen om kirken som

korinterne siger, at de hører til Paulus;

en ”tredje slægt” (”third race”), der

andre, at de hører til Apollos, Peter

hverken er jødiske eller hedensk, men

eller Kristus. Det er uklart, hvor dyb

Spørgsmålet er, om det er ensbetyden-

110

NY MISSION 40

splittelsen er, og om man kan tale om

Senere i brevet møder vi andre splittel-

egentlige ”partier”, men det er klart, at

ser, bl.a. striden mellem ”de stærke”

den enkelte kristne har sat en menne-

og ”de svage” i kap. 8-10. Baggrunden

skelig lærer ind på den plads, som alene

kan være enten kulturelle eller sociale

tilkommer Kristus. Desuden synes hver

uoverensstemmelser. Hvis det første er

gruppe at have sit kulturelle særpræg.

tilfældet, må de ”stærke” være identisk

Der er en vis lighed mellem splittelserne i 1 Kor 1 og den senere opdeling i kirkesamfund. Ofte blev en bestemt kirkeleders erfaringer afgørende for et kirkesamfunds særpræg. Imidlertid kan den kristne identitet ikke udtrykkes gennem udsagn som: ”Jeg tilhører

med hedningekristne, mens ”de svage” er en anden betegnelse for jødekristne. Det er den mest almindelige opfattelse. Men den anden mulighed kan heller ikke udelukkes. Det afgørende er imidlertid Paulus’ budskab: opbygningen af menighedens fællesskab.

Paulus”, ”jeg tilhører Kefas” osv. – eller

Der var andre konflikter i korinterme-

for at bruge nyere eksempler: ”Jeg er

nigheden, som truede med at splitte

lutheraner”, ”jeg er grundtvigianer”

den i separate grupper, som ikke ville

osv. – men kun gennem navnet på kir-

have noget med hinanden at gøre. Men

kens Herre, Jesus Kristus, og gennem

midt i alle disse konflikter fastholder

det sted, hvor man bor: ”menigheden i

Paulus, at de kristne udgør ét fælles-

Korinth”, ”menigheden i Efesos” – eller

skab, én menighed. Han accepterer ikke

”menigheden i Herlev”, ”menigheden i

gruppedannelser, men understreger, at

Hanstholm” etc.

menigheden er Kristi legeme (jf. 12,13-

Over for gruppedannelserne fastholder Paulus dåbens enhedsskabende funktion. Ved dåben træder man ind i et konkret fællesskab. Dåben betyder altså ikke kun, at man bliver ét med Kristus, men også at man bliver en del af en større helhed. Den største fejl var, at de kristne i Korinth ikke havde en kollektiv identitet. De nøjedes med at finde deres identitet inden for en mindre gruppe, og dermed truedes menigheden af en slags ”apartheid”.

NY MISSION 40

27). Enheden i Kristus må med andre ord komme til udtryk på lokalt plan.

Lokalmenighedens vidnesbyrd Tanken om enhed på lokalt plan har spillet en stor rolle i de økumeniske drøftelser siden midten af det 20. årh. På Kirkernes Verdensråds møde i New Delhi i 1961 fik formuleringen ”alle på samme sted” en særlig betydning. Leslie Newbigin påpeger i en artikel fra 1977, at kirken efter sit væsen altid er kirke ”for et bestemt sted”, og at

111

ordet ”for” må forstås i lyset af Kristi

frem til deres egen identitet og deri-

sendelse. Kirken på et bestemt sted er

gennem give et ægte svar på evangeli-

kirke for dette sted, på samme måde

et. Men det skal tilføjes, at adskillelsen

som Kristus er for menneskeheden og

altid sker for missionens skyld. Ofte har

for verden (Newbigin 1977, 124-125; jf.

adskillelsen nemlig blot det uholdbare

Nissen 1982, 14-15).

formål, at man vil sikre sig mod alle ud-

Imidlertid står menigheden over for to farer, når den skal virkeliggøre sin mission på det sted, hvor den befinder sig. Den ene fare er, at menigheden ikke er virkelig lokal, idet dens sprog, gudstjenesteform og livsstil hører til et andet

fordringer. I sådanne tilfælde kan adskillelsen føre til en slags ”apartheid”. Apartheid forstås her i bred betydning som en dyrkelse af ens egen kulturelle arv og en fornægtelse af andres ret til at have deres kulturelle arv.

”sted”, således at menigheden slet ikke

Begrebet apartheid opstod i forbindel-

er i stand til at meddele sig til menne-

se med situationen i Sydafrika for nogle

sker på det pågældende sted.

årtier siden. Men det er også en ud-

Den anden fare består i, at menigheden i den grad tilpasser sig stedet, at den blot bekræfter mennesker i deres forudfattede meninger, så de slet ikke får mulighed for at høre evangeliets befriende budskab. I dette tilfælde lever menigheden ikke op til sin opgave som kirke.

fordring i andre sammenhænge: Man kan f.eks. sammenligne apartheid med kastesystemet i Indien. Kirkevækstteologer har søgt at løse dette problem ved at tilskynde til dannelsen af en række homogene menigheder inden for samme geografiske område. Imidlertid er der en stor risiko for, at man derved blot opretholder kastesystemet.

Dermed er ikke sagt, at kulturelt be-

I dansk sammenhæng møder vi næppe

tingede ”særmenigheder” (homogene

apartheid i den snævre (oprindelige)

menigheder) altid bør afvises. Men hvis

betydning af ordet. Men i nogle tilfæl-

en menighed deles op i kulturelt adskil-

de er der en adskillelse mellem ”os” og

te grupper, der ingenting vil have med

”de andre”, og vi må da spørge, om ad-

hinanden at gøre, trues både kirkens

skillelsen sker for missionens skyld, eller

enhed og dens mission.

fordi vi blot dyrker vores egen kultur

Adskillelsen fra andre kristne kan undertiden være nødvendig. Det er tilfældet, når mennesker ønsker at finde

112

samtidig med, at vi nedvurderer eller fornægter de andres kulturelle særpræg.

NY MISSION 40

Konflikten mellem forskellige racer, ka-

af sprog (v. 6-8), lande og kulturer (v.

ster og grupper kan være så stærk, at

9-11). Kulturelle og sproglige forskelle

en integration i menigheden vil medfø-

har derfor en positiv værdi.

re, at den stærke part dominerer den svage part. Hvis det sker, bliver integration det samme som assimilation (jf. indledningen). I dette tilfælde kan dannelsen af en separat menighed være nødvendig, men det må ses som en foreløbig foranstaltning. Der er en afgørende forskel mellem en sådan provisorisk løsning og en påtvunget apartheid, jf. situationen i Sydafrika før apartheidstyrets fald.

Pinse – uniformitet eller mangfoldighed Kulturel mangfoldighed og fællesskab er en vigtig pointe i beretningen om Åndens udgydelse på pinsedag, ApG 2,1-13 (Nissen 2000, 18-19). Lukas fortæller her, hvordan Helligånden nedbryder alle barrierer mellem køn, aldersgrupper og sociale grupper (jf. 2,17). Pinsedag er en skelsættende begivenhed. Et nyt fællesskab opstår, hvor der ikke er forskel på folk. I beretningen understreges det, at Guds mægtige gerninger forstås af alle på deres eget sprog (Newbigin 1977, 121). Det kristne fællesskab har en heterogen sammensætning. De tilstedeværende var ganske vist jøder, men samtidig repræsenterede de en mangfoldighed

NY MISSION 40

Pinsen er et udtryk for kristendommens opfattelse af universalitet. En sammenligning mellem kristendom og islam kan tjene til at belyse det særegne ved den kristne vision. Islams syn på universalitet er især bestemt af tanken om det arabiske tilbedelses-sprog, som tværs hen over nationale og etniske forskelle skaber en synlig og hørbar enhed. Med denne forestilling om det ene hellige sprog, hvori Guds endegyldige meddelelse til menneskeheden finder sted, og hvori Gud alene kan tilbedes, bevæger islam sig henimod kulturel uniformitet. Kristendommens forståelse af universalitet viser sig derimod ikke ved, at den fører til en enhedskultur, men ved, ”… at der ikke findes det sprog, den kultur, hvori den ikke lader sig udtrykke. Kristendommen bevæger sig mod kulturel mangfoldighed” (Arendt 1994, 31-32). Pinseberetningens grænseoverskridelse hænger sammen med inkarnationen. Netop ved at Gud åbenbarer sig i et konkret menneske i en bestemt folkelig og historisk sammenhæng, tilvejebringes en nærhed mellem Gud og ethvert menneske i dets konkrete sammenhæng.

113

Afsluttende bemærkninger

lesskab, med en ny identitet og en ny

Pinseberetningen kaster lys over for-

måde at leve på (Spirit, Gospel, Cultures

holdet mellem interkulturalitet og kon-

1995, 32). Det er ingen tilfældighed, at

tekstualitet.7 Vi ser, at det tværkultu-

Det Nye Testamente slutter med visi-

relle ikke kun kommer til udtryk i den

onen om en ny himmel og en ny jord

lokale menighed. Også forholdet mel-

med et nyt fællesskab, som er dannet af

lem to eller flere menigheder kan have

alle folk og stammer (Åb 5,9).

en tværkulturel karakter. Et eksempel på dette er kollekten til de fattige i

Noter

Jerusalem, som spiller en vigtig rolle i

1. Se også Mortensen 2012, især

Paulus’ breve (1 Kor 16,1-4; Rom 15,24-

afsnittet ”Multikulturel – smel-

32; Gal 2,9-10 og 2 Kor 8-9). Den viser

tedigel, mosaik eller regnbue”

et partnerskab mellem den jødekristne

(342-344): Mortensen nævner, at

menighed i Jerusalem og de hedninge-

i diskussionen om det multikultu-

kristne menigheder rundt om i Romer-

relle bliver ”respekten for forskel-

riget.8

ligheden den højeste norm. Men

Pinse betyder forståelse og kommunikation på tværs af kulturelle skel (Nissen 2000, 17). Det er en erfaring, der bekræftes af missionshistorien. Mødet

det fører også til en øget fragmentering af samfundet, hvor solidaritet og iver for det, der fremmer fællesskabet, forsømmes”.

med det fremmede (andre sprog, an-

2. Således bl.a. Rytter 2018, 23: ”Set i

dre kulturer) og værdien af relationer

bakspejlet udgør de mange initia-

til mennesker, der er anderledes end os

tiver fra officielt hold samlet set en

selv, har for kristne missionærer og mis-

mere eller mindre bevidst stra-

sionsorganisationer ført til en dyb og

tegi om at ændre flygtninges og

grundlæggende tværkulturel og øku-

indvandreres levevis og identitet.

menisk indsigt hos kristne missionærer

Integration skulle i praksis være

og missionsorganisationer (Jørgensen

assimilation, så ’de’ kunne blive

2020, 38).

ligesom ’os’.” Se desuden anf. skr.,

Mennesker i forskellige dele af verden taler forskellige sprog, ser verden gen-

s. 48. 3. Se bl.a. Nissen 2019, kapitlet ”In-

nem forskellige øjne og lever på for-

klusion”, især s. 242-243 og s. 254-

skellige måder. Men når de tager imod

255. Denne forståelse af begrebet

Jesus Kristus, bliver de del af et nyt fæl-

fastholder jeg, selv om der også

114

NY MISSION 40

findes eksempler på negative kon-

all others are either excluded

notationer, bl.a. når der tales om

or made unwelcome or feel

inklusion i folkeskolens sammen-

themselves completely alienated,

hæng.

something has gone wrong” (Bosch

4. Jf. Nissen 1982, s. 26, note 26 med flere litteraturhenvisninger. 5. Mere udførligt i Nissen 2000; se kapitlet ”Ét evangelium og en kirke, men forskellige kulturer”, 49-55. 6. Jf. Clapp 1996, 88: ”Thus the church was seen, by itself and others, as ”a third race”, neither Jew nor Gentile but a new and holy nation or people (ethnos hagion – 1 Pet 2:9)”. 7. Se også David Boschs drøftelse af forholdet mellem inkulturation (kontekstualitet) og interkulturation. Bosch påpeger, at en menighed kan blive så lokal og homogen, at den ikke er i stand til at kommunikere med andre menigheder. Interkulturation betyder, ”that local incarnations of the faith should not be too local… a ‘homogeneous unit’ church can become so ingrown that it finds it impossible to communicate with other churches and believes that its perspective on the gospel is the only legitimate one. The church must be a place to feel at home, but only we feel at home in our particular church, and

NY MISSION 40

1992, 456). 8. Nærmere herom i Nissen 1982, 1920. Se også Nissen 1997, 132-133.

Litteratur Arendt, Niels Henrik 1994 Gud er stor! Om islam og kristendom, København: Anis. Bosch, David J. 1992 Transforming Mission: Paradigm Shifts in Theology of Mission, Maryknoll: Orbis Clapp Rodney 1996 A Peculiar People: the church as culture in a post-Christian society, Downers Grove: InterVarsity Press. Folkekirkens Migrantsamarbejde. ”8 teser om den nydanske folkekirke”, https://www.interchurch.dk/materialer/ migrantsamarbejde/samlet-infopakke/den-nydanske-folkekirke-8-teser Jørgensen, Jonas A. 2020 ”Mødet med det fremmede”, i Andreas Østerlund Nielsen mfl. (red.), Hvad er mission? (Ny Mission 39), København: Dansk Missionsråd, 31-39. Mortensen, Viggo 2012 Hvad hjertet er fuldt af. En håndbog i mission, København: Anis. Newbigin, Leslie 1977 ”What is ’a local church truly united’?” Ecumenical Review 29,115128.

115

Nissen, Johannes 1982 Enhed i Kristus, København: Folkekirkens Missionsråd (Hilsen til Danmarks præster i anledning af kollekten på Kristi Himmelfartsdag), 29 sider. 1996 Ordet tog bolig iblandt os. Modeller for mission i Ny Testamente, København: Anis. 1997 ”Unity and Diversity: Biblical Models for Partnership”, Mission Studies 14,1-2, 121-146. 2000 Veje i mission – Apostlenes Gerninger: Helligånd, evangelium og kultur, København: Føltveds Forlag. 2019 Håb på trods. Diakonale værdier i social- og sundhedsarbejde, København: Eksistensen.

Rytter, Mikkel 2018 Integration. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. World Council of Churches 1995 Spirit, Gospel, Cultures. Bible Studies on the Acts of the Apostles, Geneva: WCC. Wikipedia. ”Interkultur” – www.da.wikipedia.org/wiki/ interkultur.

Johannes Nissen er tidligere lektor ved Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet, først i Ny Testamente og senere i Praktisk Teologi. I løbet af sit mangeårige forskningsarbejde har han udgivet en lang række bøger og artikler inden for sine primære interessefelter: bibelstudier i relation til etik, mission, økumeni og praktisk teologi.

116

NY MISSION 40

Personlig identitetsdannelse og menighedens sendelse i et tværkulturelt mangfoldigt samfund Af Ole Skjerbæk Madsen Missionspræst Ole Skjerbæk Madsen gør i denne artikel gældende, at det i en multipel religiøs virkelighed er den kristnes opgave at formidle sin tro i denne konteksts kulturmøder. Sådan foregik det, da kristendommen kom til Kina, og sådan må det ske i nutidens danske, multiple samfund. Den kristne discipels identitet er bestemt af relationen til Mesteren og af at være en del af hans legeme og samtidig præget af relationen til dem, hun/han er sendt til. Identitet er ”under stadig dannelse i en spænding mellem fremmedhed og tilpasning i forhold til det tværkulturelt mangfoldige samfund.” Det nødvendiggør et dynamisk samspil mellem kristendommens tre socialformer: institution, fællesskab og individualitet og sætter kristne disciple i en diasporasituation, som skaber mulighed for ligeværdighed, konvivenz og transkulturation i det missionale møde.

les vidnesbyrd – og ofte aflægges vid-

Nestorianernes veje ind i kinesisk kultur

nesbyrdet i en for disciplene kulturelt

Den østsyriske (nestorianske) mission i

set fremmed kontekst. Kristen mission

det 7. århundrede langs Silkevejen og

bliver derfor også et kulturmøde. Det-

tilstedeværelse i Kina kan give nogle

te møder præger både missionæren og

perspektiver for os, som også selv lever

den, som møder og lader sig overbevise

i en kultur præget af en multipel religi-

af evangeliet. Begge parter er disciple

øs, spirituel, kulturel og livssynsmæssig

af Jesus, og kulturmødet præger deres

virkelighed.

Kristen mission handler om Jesu discip-

selvforståelse.

Efterhånden som østsyriske kristne op-

Vi vil indledningsvist dykke ned i missi-

rettede klostre og menigheder langs

onshistorien for at få en idé om, hvor-

Silkevejen, mødte de forskellige religi-

dan disciplenes selvforståelse formes i

oner. Det var også et religiøst mang-

religions- og kulturmødet.

foldigt samfund, der mødte dem i

NY MISSION 40

117

Kina, hvor den østsyriske (nestorianske)

led kirken under en forfølgelse under

munk Alopen i 635 blev budt officielt

kejserinde Wu Zetian, som ville styrke

velkommen til Kina af den kinesiske

en folkelig buddhisme. Senere, med

kejser. Først og fremmest handlede det

kejser Wuzongs reaktion mod fremmed

om konfucianisme, taoisme, buddhisme

religion, blev kirken næsten elimineret

og kinesisk folkereligion – og på et se-

(840-846).

nere tidspunkt også islam.

Med det mongolske dynasti (1271-

I begyndelsen afholdt nestorianerne

1368) fik den østsyriske (nestorianske)

gudstjenester på syrisk. Efterhånden

kirke en renæssance i Kina. Mange

kom oversættelsen af led i liturgien i

nestorianere fandt vej ind i ledende

stand på forskellige dialekter og lokal-

stillinger i administration, militær og

sprog. En del af oversættelsesarbejdet

handel. Nogle familier blev præget af

skete i dialog med buddhistiske lærde,

konfucianismen, som gennemsyrede

som selv havde lang tids erfaring med

det administrative hierarki, og for man-

at oversætte buddhistiske skrifter til ki-

ge svækkede det deres specifikt kristne

nesisk.

selvforståelse til fordel for en konfu-

Det kinesiske sprog satte sig gennem oversættelsen spor i troen. F.eks. blev ”de ti bud” til ”de ti løfter”. I den gammeltestamentlige sammenhæng bliver

ciansk identitet. Andre familier bibeholdt deres kristne identitet, men i en åben dialog med andre livstydninger, herunder islam (Xiaoping 2018).

etikken, som den udtrykkes i bude-

I en multipel religiøs virkelighed er det

ne, afledt af frelsen og pagtforholdet

den kristnes opgave kontekstuelt at for-

til Gud. I den kinesiske teologi havde

midle sin tro i netop dette kulturmøde.

etikken sin grund i naturen, idet en ret

Oversættelsen af troen ind i den multi-

levevis var at leve i overensstemmelse

ple kontekst former disciplenes identi-

med Tao (Vejen). Dette medførte, at de

tet. Trods forsøget på at blive en del af

nestorianske kristne i Kina fik en iden-

kulturen, kan rødderne (i nævnte tilfæl-

titet præget af både deres syrisk-ara-

de syrisk kristendom) og det forhold,

mæiske baggrund og af kinesisk livssyn

at disciplene udgør en minoritet, bety-

(Zhu 2018).

de, at der også er en grad af fremmed-

På trods af bestræbelsen på at oversætte deres tro til den kinesiske kontekst, opfattedes deres tro alligevel som noget nyt og fremmed. I årene 695-705

118

hed mellem menighed og kultur, som i sidste instans kan medføre forfølgelse og eliminering. Den anden yderlighed i kulturmødet mellem menighed og

NY MISSION 40

kultur er, at disciplene assimileres i en

år et kald at arbejde blandt åndeligt

sådan grad, at disciplenes kristne iden-

nysgerrige i holistiske, nyåndelige og

titet udviskes eller forsvinder (i nævnte

esoteriske miljøer. De sidste par år er

tilfælde, at konfucianismen bliver do-

så også Hong Kongs kulturelt multiple

minerende i identitetsdannelsen).

miljø blevet mit.

Kristen i dagens danske mangfoldige kultur

ger – en multipel identitet. Som person

I dagens Danmark lever vi i en multipel kultur. Som i det historiske Kina er der

Jeg har altså – også som Kristus-efterføler jeg præget af disse mange impulser og de relationer, de repræsenterer.

flere religioner, tilværelsestydninger,

Hvad former og danner altså den krist-

filosofier og en mangfoldig folkereli-

nes identitet i et tværkulturelt sam-

giøsitet og folkespiritualitet til stede.

fund, når den kristne forstår sig som

Spørgsmålet er nu: Hvad former vores

sendt ind i dette samfund som vidne

identitet som kristne? Er en kristen først

om Jesus Kristus?

og fremmest en discipel af Jesus, eller er ”kristen” primært en sociologisk kategori? Hvad betyder det for vores opfattelse af, hvem vi er, at vi lever i et konstant møde med et væld af forskellige tilværelsesforståelser og spirituelle praksisser?

En multipel identitet Tillad mig at bruge mig selv som eksempel (Madsen 2019). Jeg er vokset op i folkekirken som søn af en organist og

Hvis vi forstår det at være en kristen som at være en discipel af Jesus, så er den kristnes identitet først og fremmest bestemt af relationen til Mesteren. Dette er en helt igennem personlig relation mellem discipel og mester, men samtidig er denne relation utænkelig uden relationen til Mesterens andre disciple i et ligeværdigt fællesskab. Den kristne tilhører Kristus og har sin identitet som en del af hans legeme (Madsen 2016a).

blev bevidst om det særlige ved kristen-

Men en discipel er også sendt til andre

dommen i forhold til andre religioner

mennesker udenfor menigheden. Den

på en international ungdomskonferen-

kristne identitet præges derfor også

ce. I min studietid blev jeg afgørende

af relationen til dem, hun/han er sendt

præget af den koptiske kirke, læste en

til. Sendelsen indbefatter forkyndelse

del ortodokse og katolske teologer og

i ord og handling af, at Guds rige er

blev en del af den karismatiske forny-

nær. Forkyndelse og diakoni hører sam-

else. Senere blev det gennem mange

men. Den kristne i sendelse praktiserer

NY MISSION 40

119

gæstfrihed og møder omverdenen i

er afgørende at forstå samspillet mel-

en ikke-dømmende åbenhed, fordi vi

lem de tre socialformer, at der sker en

kaldes til at finde Kristus i den anden

form for interpenetration af de tre må-

og at elske Guds billede frem i den, vi

der at være kristen på. I vor tids fluk-

møder. Den kristnes identitet formes af

tuerende religiøsitet spilles institution

mødet med den anden, ikke mindst når

og spiritualitet ofte ud mod hinanden,

vi bestræber os på ikke at lade kultu-

men uden fællesskabet hænger kirken

relt, psykologisk og religiøst betingede

ikke sammen. Folkekirken er et udtryk

forhold og fænomener skabe falske

for kirke som institution, og det er de

grænser mellem gamle og potentielle

kirkelige handlinger: dåb, konfirma-

disciple. Og dog kan det ikke undgås, at

tion, ægtevielse og begravelse, som

den kristne vækker anstød, fordi hun/

kendetegner institutionen. Kerneme-

han også kommer med andre normer

nigheden eller frivillighedskirken lever

end dem, der er fremherskende i den

inden i institutionen, og uden dette

multiple kultur. Disciplens normer for

fællesskab kan institutionen ikke opret-

sandhed, retfærdighed og menneske-

holdes som kirke, og så er kun ”folke-”

værd har nemlig andre kilder og udtryk

tilbage. Fællesskabet er defineret af Or-

end det omgivende samfund (Madsen

dets forkyndelse og fællesskabet med

2016b).

den korsfæstede og opstandne frelser

Dermed er den kristnes identitet under stadig dannelse i en spænding mellem fremmedhed og tilpasning i forhold til det tværkulturelt mangfoldige samfund.

ved nadverbordet. Men fællesskabet er tillige betinget af den enkelte kristnes trosrelation til Jesus Kristus, og derfor må fællesskabet værne hver enkelt discipels værdighed som discipel af Jesus Kristus. (Rieger 2010,22-26).

Institution, intersubjektivitet, individualitet

Ethvert fællesskab af mennesker udvik-

Den kristnes identitetsdannelse i sen-

eller uskrevne regler, det gælder i sam-

delsen til verden hænger sammen

fundet som sådan, det gælder i min-

med, hvilken form for kirke/kristendom

dre grupper eller by/landsdele – altså

der er hans/hendes udgangspunkt.

subkulturer. For det kristne fællesskab

Ofte har man skelnet mellem tre so-

er det vigtigt at fastholde et dynamisk

cialformer: kirke, sekt og mystik, eller

samspil mellem de nævnte måder at

måske bedre: Institution, fællesskab/

være kristne på og i den sammenhæng

intersubjektivitet og individualitet. Det

fastholde, at ingen kultur er identisk

120

ler sin egen kultur med egne skrevne

NY MISSION 40

med kristendommen. Både den insti-

noreligiøse, luthersk-protestantiske og

tutionelle kirke og menigheden kan

’typisk danske’ religionsbegreb fort-

blive fastlåste kulturelle størrelser, som

sat dominerende. Det sætter … nogle

kan blive en hæmsko for vidnesbyrdet

snævre grænser for, hvad danskerne vil

i mødet med mennesker, der befinder

kalde normal eller rigtig religion, og

sig i en anden kulturel baggrund. Li-

for hvad de kan tolerere af religiøs ad-

geledes er det vigtigt at undgå falske

færd” (Tim Jensen).

modsætninger mellem på den ene side det intersubjektive fællesskabs måske fremsættende og insisterende forkyndelse, som sætter den rette formulering af troen og de rette former i højsædet, og på den anden side mystikken og den mere individuelle måde at være troende på, hvor troen må deles på en mere relationel og procesorienteret måde (Kofoed 2009).

Diaspora kristendom At være en discipel af Jesus Kristus som del af en missionerende menighed i dagens Danmark er ikke en enkel sag; det gælder ikke mindst kristne udenfor folkekirken og kristne, som er aktive i en vækkelsesbevægelse. I disse sammenhænge er intersubjektiviteten den bærende socialform. Da disse fælles-

Den mangfoldige kultur kan opleves både som en begrænsning og en mulighed for evangeliets udbredelse. Når hele kulturen opfatter sig som kristen, og evangeliet forkyndes for kulturkristne, kan det betyde, at omvendelsens nødvendighed overses/overhøres, og at trosinderlighed virker anmassende. Kulturkristne er kristne og opfatter sig som sådan, men det betyder ikke, at kulturkristne er disciple. Derfor kan vækkelseskristendom og kulturkristendom støde sammen. Det udfordrer det normalkristne Danmark at møde andre kristendomsformer end folkekirkens – både i form af den katolske kirke, de ældre frikirker og de nye internationale kirker, de nye fri- og valgmenigheder og migrantmenighederne.

skaber er minoriteter, opfattes de ofte

Hvis kirken bliver for tilpasset, har den

af majoriteten som sekter, og fordi de

svært ved at være et profetisk ord til

er tydeligere og anderledes end majo-

kulturen. På den anden side er der

riteten, opfattes de som fanatiske og

mangfoldige tilknytningspunkter for

ekstremistiske. Vanskeligheden består

evangeliet i et kulturkristent miljø. Men

i, at ”på trods af at mange danskere

menighedens egen kultur kan være

er begyndt at tænke og handle mere

hindrende for evangelisering, når en

multireligiøst end tidligere, er det mo-

sekterisk væren sig selv nok og etisk/læ-

NY MISSION 40

121

remæssig selvtilstrækkelighed afskæ-

verden handler om nærvær i kulturen

rer fra at bygge venskabsrelationer og

– at leve sammen, opdage tilværelsens

ligeværdig dialog med den kulturelle

dybdedimensioner sammen og sammen

konteksts mennesker. I det tilfælde kan

dele smerten over menneskehedens

evangelisering næsten blive en form

splittelse og en truet natur og et truet

for vold med sit krav om ensretning og

miljø. Konvivenz betyder ikke opgivel-

tilpasning (Petersen 2008,133f).

se af egen identitet, men villighed til

Vis-a-vis en sekulær og mere eller mindre konfessionsløs, omend multipel, majoritetskultur vil missionale, kristne fællesskaber være minoriteter, selvom majoritetsreligionen officielt er evangelisk-luthersk. Jo mere multipel kulturen bliver med hensyn til religiøs pluralisme, spiritualiteter og tilværelsesforståelser, jo mere vil ethvert religiøst, intersubjektivt fællesskab opleve sig som i en diaspora-situation. Men som for oldkirken bliver det måske netop denne diaspora-situation, som muliggør evangeliets udbredelse, hvor det ligeværdige møde med den anderledes an-

at dele liv og erfaring og til at lytte til den anden – også hvor der er divergerende erfaringer og grundholdninger. Kirken og kristne i den vestlige verden må have modet til at udtrykke sin tro og udvikle sin egen kristendomsform i mødet med den religiøst pluralistiske og postmoderne / postkristendoms virkelighed, som er vores kontekst. Kristen tro kommer dermed til udtryk i en gensidig transformationsproces, som kan opbløde modstillingen mellem den missionerende og den missionerede – i en gensidig læringsproces (Koch 2011,2224).

den bliver vidnesbyrdets sammenhæng

Denne proces kan tage form af trans-

(Zimmermann 2010,47-49). Diaspora-si-

kulturation, idet modsigelsesfyldte er-

tuationen betyder, at kirken og kristne

faringer og tendenser i vor tids plura-

ikke møder anderledes andre fra en pri-

listiske smeltedigel enten neutraliserer

vilegeret position, snarere tværtimod;

hinanden eller skaber nye former, f.eks.

der bliver derfor tale om et ligeværdigt

ved tilegnelse, overtagelse og oversæt-

møde, som er den rette sammenhæng

telse af hinandens indsigter, praksisser

for det kristne vidnesbyrd?

og erfaringer. Religionsmødet bliver da en transformativ proces, som leder

Konvivenz og transkulturation

ind i hybride former, som ikke bare er

Vi kan altså beskrive mission som ”kon-

ophobning på ophobning, men bliver

vivenz”, at leve sammen. Det betyder,

noget kvalitativt nyt (Koch 2011,51ff).

at vores identitet som disciple sendt til

122

NY MISSION 40

Hos disciple af Jesus formes identiteten

ler anderledes sagt: ”Motivationen for

af en teologi og en trospraksis, som

evangelisering udspringer af den livs-

fastholder troen på den Gud, der mø-

forvandlende oplevelse af den treenige

der os i Jesus Kristus og giver os livet

Guds nærvær,” og derfor findes kilden

ved sin hellige Ånd, men som også ori-

til evangelisering i ”gudstjenestens

enterer sig ud fra mødet med den reli-

synergi mellem det prædikede Guds

giøst /spirituelt anden. Sendelsen til en

Ord og de hellige sakramenter” (Pe-

multipel, flerkulturel kultur fordrer et

tersen 2009,126f). Gudstjeneste kaldes

perspektivskifte, hvor vi deler evange-

for ”messe” (af latin missa = sendelse),

liet med den anden i gensidighed. I en

fordi den ikke kun handler om mig selv

sådan sammenhæng kan vi lære af dia-

og min relation til Jesus, men om me-

logerne i Johannesevangeliet, som viser

nigheden som fællesskab og som Jesu

både konfrontation og misforståelse

nærværs sted. Liturgien fuldendes kun

foruden gensidighed. Johannes’ inte-

i ”liturgien efter liturgien”: at tjene

resse er ”ikke den skarpe modsætning

den Kristus, som har mødt os i ord og

mellem tro og vantro, men derimod i de

sakramenter, i mødet med den anden

mellemliggende gråzoner. Evangelisten

udenfor ved at tjene Kristus i hende/

vil vise, hvordan man skridtvis kommer

ham. Vores identitet er altså bestemt

fra troens blindhed til troens forståel-

af mødet med Jesus Kristus, af disciple-

se” (Nissen 2010,60). Når Helligånden

nes fællesskab og af de mennesker, vi

i religionsmødets gråzoner åbenbarer

møder, og af den kontekst, vi lever i og

Kristus, ser vi på én gang, hvem han er,

sendes til.

og hvem vi selv er.

Konklusion: missional kristen identitet Vi er multiple mennesker i en multipel kultur med en identitet formet af relationer og af påvirkning fra de sammenhænge, vi lever i. Men det bærende er relationen til Gud i Jesus Kristus og bevidstheden om at være sendt til verden (den kontekst, vi er en del af/lever i) med udgangspunkt i menighedens fællesskab om ord og sakramenter. El-

NY MISSION 40

Litteratur Hock, Klaus 2011 Einführung in die interkulturelle Theologie. Darmstadt, WBG Jensen, Tim - ”Det multi- og monoreligiøse Danmark år 2000.” I Ekspertpanelet (downloadet 3/8 2006) Kofoed, Jens Bruun 2009 ”Det bedste fra to verdner,” Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke. 36. årgang. Århus.

123

Madsen, Ole Skjerbæk 2011 ”Hvordan være kirke vis a vis en sekulariseret spiritualitet.” Præsteforeningens Blad, 101. Årgang nr. 7 og 8. 2016a ”Følg mig – som Bibelen lærer os”. I Andreas Østerlund Nielsen, Daniel Hougaard og Kristian Nakskov Kappel (red.), Følg mig: Invitation til at leve i tro. Mediacellen 2016b ”Bibelens udfordring til at følge Jesus i dag”. I Andreas Østerlund Nielsen, Daniel Hougaard og Kristian Nakskov Kappel (red.), Følg mig: Invitation til at leve i tro. Mediacellen 2019 ”Mødet mellem religiøsiteter: En personlig, teologisk udviklingshistorie”. I Christine Tind Johannesen-Henry og Hans Raun Iversen (red.), Mangefoldet tro og sjælesorg. Frederiksberg: Eksistensen. Nissen, Johannes 2010 Vejen, sandheden og kærligheden. Johannesevangeliet og den religiøse søgen. Højbjerg. Forlaget Univers. Norstokke, Kjell (ed.) 2009 Diakonia in Context: Transformation, Reconciliation, Empowerment. Geneva: LWF Petersen, Henrik Sonne 2009 “Evangeliseringens teologiske forankring I gudstjenestefejring, inkarnation og treenighed.” I Mogens Mogensen (red.), Evangelisering –

missionens fokus. Frederiksberg. Ny Mission 15. Unitas Rieger, Hans-Martin 2010 ”Gestalt und Mitte: systematisch-theologische Reflexionen zur Positionierung der Kirche in der Moderne”. I Martin Reppenhagen (Hg.), Kirche zwischen postmoderner Kultur und Evangelium. Göttingen, Neukirchener Verlagsgesellschaft Zimmermann, Johannes 2010 ”Diasporafähiger Glaube: Eine Herausforderung für christliche Gemeinden in einer pluralen Gesellschaft.” I Martin Reppenhagen (Hg.), Kirche zwischen postmoderner Kultur und Evangelium. Göttingen, Neukirchener Verlagsgesellschaft Xiaoping Yin 2018 “A Comparative Perspective on Two Yelikewen Official Families in the Yuan Dynasty.” I Paulos Z. Huang (Ed.), Yearbook of Chinese Theology 2018. Leiden, Brill Zhu Li-Layec 2018 ”From ’Shyuan’ (Ten Vows) to ’Shije’ (Ten Commandments): Importance of Absent Elements in Translation as Case Study of Inculturation of Christianity during early Tang Dynasty (7th century).” I Paulos Z. Huang (Ed.), Yearbook of Chinese Theology 2018. Leiden, Brill

Pastor, cand.theol. Ole Skjerbæk Madsen var sognepræst 1975-1999. Fra 2000-august 2017 var han missionspræst i Areopagos, derefter præst ved Tao Fong Shan Christian Center, Hong Kong. Han har skrevet bøger og artikler om bl.a. nyåndelighed og ekklesiologi

med særlig vægt på karismatisk-sakramental fornyelse. Seneste bog: 基督滿全——日常

靈修操練指南 (Christfulness — Daily spiritual formation practice guide). Han er gift med Dorte og sammen har de tre voksne døtre.

124

NY MISSION 40

Ny Mission tidligere udgivelser Ny Mission er en skriftserie, der udgives af Dansk Missionsråd og udkommer med to numre om året.

Tidligere udgivelser i serien Udgivelserne fra nummer 16 og frem kan hentes elektronisk på issuu.com/danishmissioncouncil: 39. Hvad er mission? – 2020 38. Mission i en digital tidsalder – 2020 37. Mission, discipelskab og forvandling: I dialog med Arusha konferencen – 2019 36. Enhed og samarbejde på tværs af moralsk-etiske forskelle og uenigheder – 2019 35. En bibel, flere læsere, mere tro: Tværkulturelle perspektiver på bibelbrug – 2018 34. Teologisk uddannelse i det Globale Syd: Hvordan kan vi støtte – hvad kan vi lære? – 2018 33. Reformatorisk kristendom i et globalt-missionalt perspektiv – 2017 32. Godt nyt for verden: Kirkens mission og FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling – 2017 31. Migration og mission – 2016 30. ”Jeg var fremmed, og I tog imod mig”: Flygtningekrisen og kirkens ansvar – 2016 29. Kristent vidnesbyrd i en multireligiøs verden – 2015 28. Bæredygtigt volontørarbejde: Hvordan kan volontørarbejdet understøtte en langsigtet udvikling? – 2015 27. Religionsfrihed og religionsforfølgelse – 2014 26. Menighedsformer og mission: Den mangfoldige kirke 2 – 2014 25. Grænsegængere: Missionærer, kultur og den moderne verden – 2013 24. Den mangfoldige kirke: Menighedsformer i Danmark – 2013 23. Partnerskab i mission – 2012 22. Religion og udvikling – 2012 21. Discipelskab i kirke og mission – 2011

NY MISSION 40

125

20. For således elskede Gud verden: Udfordringer og glimt fra Lausanne III i Cape Town 16.-25. oktober 2010-2011 19. Den pentekostale bevægelse – 2010 18. Mund og mæle til marginaliserede – Advocacy i kirke og mission – 2010 17. Edinburgh 1910 – 100 år efter: Fra autoritet til autencitet i mission? – 2009 16. Klimakrisen – en udfordring til teologi og kirke – 2009 15. Evangelisering – missionens fokus – 2008 14. Teologisk (ud)dannelse i en missional kirke – 2008 13. ”The Next Christendom” – udfordringer fra syd – 2007 12. Diakoni og udvikling i kirke og mission – 2007 11. Anerkendelse i mission – efter Muhammedkrisen – 2006 10. Mission og penge – 2006 09. Mission og dialog – 2005 08. Missionær i det 21. århundrede – 2005 07. Religionsteologi – 2004 06. Kirke i mission – 2004 05. Mission og etik – 2003 04. Samarbejde i mission – 2003 03. Globalisering og mission – 2001 02. Gudstjeneste og mission – 2001 01. Kulturkristendom og kirke – 1999

126

NY MISSION 40

Ét i Kristus - Kirken og den tværkulturelle mangfoldighed Vi møder den tværkulturelle mangfoldighed hver eneste dag – på vejen og på jobbet, i medierne og på den politiske dagsorden. Nogle gange som en inspiration og berigelse, andre gange som en irritation eller besværlighed. Det gælder i samfundet som helhed såvel som i kirken. Formålet med dette nummer af Ny Mission er at vise, hvordan det tværkulturelle møde ikke blot kalder på nye kirkelige aktiviteter, men på en genopdagelse af kirkens selvforståelse: Den kristne kirke er efter sit væsen tværkulturelt inkluderende. Det kan være både spændende og lærerigt at møde mennesker, som er formet af andre kulturer, end vi selv er. Det er også, som artiklerne i dette nummer af Ny Mission vidner om, vanskeligt og forbundet med afkald for alle parter. Kulturer, ”deres” såvel som ”vores”, har afgørende betydning for os som mennesker. Derfor bør det være et fælles mål, at vi skaber muligheder for, at alle kristne i Danmark kan være kirke og menighed svarende til vores egne kulturer og traditioner og på tværs som økumeniske interkulturer. For evangeliet og Guds mission er kulturelt grænseoverskridende og grænsenedbrydende. Alle kristne er ét i Kristus og sendt til verden på tværs af skel og forskelle. Derfor er det et kald til hver eneste kirke i Danmark at byde den tværkulturelle mangfoldighed velkommen – selv eller i samarbejde med andre.

Abonnement på Ny Mission eller enkeltnumre kan bestilles hos: Dansk Missionsråd Peter Bangs Vej 1D • 2000 Frederiksberg Telefon 3961 2777 • E-mail: dmr@dmr.org

Ny Mission 40

Articles inside

Personlig identitetsdannelse og menighedens sendelse i et tværkulturelt mangfoldigt samfund

Ét i Kristus: mission, kirke, tværkulturel ekklesiologi og økumenisk identitet

Ny Mission tidligere udgivelser

Kulturel mangfoldighed og menighedens fællesskab - bibelteologiske perspektiver

Globalt-individuelle netværksvækkelser

Lokativ og utopisk kristendom

National identitet i en folkekirke i en tværkulturelt mangfoldig nation

Identitet i Kristus og i stammen

Tværkulturel folkekirke - erfaringer fra Kolding provsti

Migration, community and belonging

Burmeserne - en gave og en opgave til BaptistKirken

Den fleretniske, almindelige kirke

Interkulturel kirke i et multikulturelt samfund

Forord