Globalt-individuelle netværksvækkelser

Af Henrik Holmgaard

Det seneste årti har en række globale pentekostale netværk vundet stigende udbredelse. Disse netværk forbinder kristne via stadion-events, konferencer og sociale medier. Det har indflydelse på og potentiale for lokale menigheder. Ph.d.-studerende Henrik Holmgaard præsenterer i denne artikel grundstenene i udbredelsen af disse netværk: deres organisationsform og indflydelse gennem sociale medier. Deres særlige karakteristika er, at hvor traditionelle kirker har været geografisk og institutionelt forankrede, er netværkene medialt og organisk opbyggede omkring uafhængige, karismatiske ledere. Holmgaard udpeger tre områder, hvor danske menigheder kan tage ved lære. Kirken bør give/være: ”Online adgang, ikke kun søndag”, ”Medieret, ikke institutionaliseret” og ”Involverende og individuel”.

”Corona krisen” lukkede i 2020 fra den ene dag til den anden ned for danske gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter. Mange præster stod overfor en ny udfordring med at kommunikere og samle menigheden uden den fysiske gudstjeneste. I stedet for det kendte kirkerum måtte præst og menighed forbindes via internettets sociale medier. Den nye danske virkelighed under COVID-19 synliggjorde de muligheder som kommunikation via sociale medier skaber, når kristne mødes “sammen hver for sig”. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at denne påtvungne forstyrrelse har tvangsudviklet nye praksisser og refleksioner om kirkens væsen og form. Præster og menighedsråd kan gøre sig mange overvejelser, om hvilke konsekvenser denne udvikling har for kirkens liv og væsen. Blandt andet er en dansk antologi På Herrens Mark blevet udgivet for at beskrive, hvordan en ”påtvungen krise” har potentiale for teologisk nytænkning (Baldur 2021).

Når danske kirker tvinges til at gå online, så er de en del af en allerede accelererende global udvikling. Virkeligheden er, at en del kristne danskere allerede udlever deres menighedsliv igennem online medier og fællesskaber. Der er i dag bevægelser med global rækkevidde og indflydelse, hvor denne

praksis har været hverdag igennem det seneste årti. Som eksempel kunne der peges på Randy Clark, leder af Global Awakening, eller Bill Johnson, leder af Bethel Assemblies of God Church i Californien. Det er ikke ualmindeligt i dag at høre unge danske kristne sige: “Jeg hører til en lokal menighed i min by, men den præst, som jeg lytter til, bor i udlandet og er en berømt kirkeleder, som følges af tusindvis af mennesker verden over.”

Nye medier har altid banet vejen for nye muligheder i udbredelsen af evangeliet. Vækkelsesbevægelser har ofte været nogle af de første til at tilegne sig nye teknologier for at udbrede deres tilstedeværelse. Det har været erfaringen siden Gutenberg og bogtrykkerkunsten, radio, tv og nu sociale medier. Det seneste årti har en række globale pentekostale netværk forbundet kristne via stadion-events og sociale medier.1 Disse globale netværksvækkelser har stigende udbredelse, og det har både potentiale og implikationer for lokale danske menigheder.

Globale netværksvækkelser

Brad Christerson, professor i sociologi ved Biola University, og Richard Flory, sociolog og forsker ved University of Southern California, har i bogen The Rise of Network Christianity beskrevet udviklingen af globale netværksvækkelser, som i stigende grad appellerer til og vokser blandt pentekostale kristne (Christerson og Flory 2017). Det sker i takt med, at mere traditionelle kirkesamfund oplever tilbagegang i medlemstal. Christerson og Flory beskriver denne udvikling med betegnelsen “Independent Network Charismatic” (INC), som i denne artikel oversættes med ”netværksvækkelser”.

De moderne netværksvækkelser har rødder tilbage til klassisk pentekostal kristendom og dennes globale spredning. For godt og vel hundrede år siden rullede den pentekostale kristendom ud fra forskellige epicentre med ny ”Helligåndsudgydelse” og bl.a. tungetale som et særligt kendetegn. Azusa Street i Los Angeles blev kendt som ét oprindelsessted og var en af rødderne for udbredelsen i Skandinavien igennem den norske metodistpræst T. B. Barrett i begyndelsen af det 20. århundrede (Christensen 2017).

Den pentekostale kristendom har udviklet sig via forskellige bølger og spredt sig på tværs af traditionelle kirkelige bevægelser, katolske såvel som protestantiske. Makro-sociale forandringer, globalisering og nye teknologier har gjort det muligt at flytte og udvikle form og indhold fra lokale menighedsfællesskaber ud til globale netværk og forene mennesker i fæl-

lesskaber på tværs af landegrænser. Christerson og Florys argument går på, at globalisering og digital revolution har givet disse bevægelser en fremtrædende plads og indflydelse ind i allerede etablerede og mere traditionelle kirker. Netværksvækkelserne har ”konkurrencemæssige” fordele pga. deres fleksible netværksstruktur, ledet af karismatiske ledere, overfor de mere traditionelle og bureaukratiske religiøse institutioner. Nogle af de kendetegn, som karakteriserer disse globale bevægelser, er et markant fokus på overnaturlig helbredelse, profeti og manifestation af ”Guds kraft” samt udrustning og involvering af den enkelte kristne i visionen om transformation af samfundet. På sin vis bærer disse bevægelser et element af aktivering af kristne som det ”almene præstedømme”. Det skal ikke alene forstås i form af, at den enkelte kristne har adgang til Guds nåde, men derimod som en kategori for kirkens organisering og virkemåde (Christerson og Flory 2017).

Fænomenet er af nogle blevet betegnet som en ”Ny Apostolsk Reformation” (New Apostolic Reformation eller NAR), en betegnelse opfundet af den amerikanske missiolog Peter Wagner. Denne bevægelse er blevet kritiseret fra flere sider – bl.a. af den norske teolog Geir Otto Holmås i bogen Ved en korsvej, som bringer en analyse og kritik af den ”Ny Apostolske Reformation” (Holmås 2019). Christerson og Flory har undersøgt en bredere gruppe af bevægelser, som til dels passer til Wagners NAR betegnelse, men også indeholder flere og forskellige grupperinger, som ikke gør. Det ligger uden for denne artikels rammer at forholde sig til indhold og kvalitet af teologien i alle disse bevægelser. Det, som har særlig interesse her, er selve formen af den indflydelse, som disse globale bevægelser har på lokale menigheder.

Organisk indflydelse på individer med henblik på samfundsforandringer

Christerson og Flory beskriver en udvikling, hvor tyngdepunktet for dannelse af og indflydelse på kristne flyttes væk fra lokale menigheder til globale netværk. Dette sker dels igennem stadion-events og konferencer, men i særlig grad gennem sociale medier og via video, podcast og litteratur. Herigennem udøver de centrale ledere af bevægelserne deres indflydelse med baggrund i en selvforståelse som apostle sendt for at aktivere det almene præstedømme. De, som følger disse bevægelser, identificerer sig med kaldet til at udleve troen i hverdagslivet. Ledernes evner til at udtrykke og manifestere ”Guds kraft” medvirker til at etablere en erfaring af autentisk kristendom. Traditionelle kir-

ker, inklusive pentekostale kirker, har været nationalt og geografisk forankret igennem kirkesamfund, menigheder og bygninger. Netværksvækkelserne er langt mere organisk opbyggede med uafhængige ledere, som med større frihed kan virke på tværs af landegrænser (Christerson og Flory 2017).

I følge Christerson og Flory er der en række kendetegn, som er særlige for de nye globale netværksvækkelser.

1) De søger ikke at etablere nye menigheder eller at opbygge en bevægelse af tilknyttede menigheder eller et nyt kirkesamfund.

2) De er ikke primært fokuserede på menigheder, men søger at påvirke enkeltpersoners tro og praksis uanset menighed, og herunder dem, som ikke er tilknyttet nogen formel, lokal menighed eller religiøs gruppe.

3) De forsøger at opbygge en kapacitet til indflydelse og transformation af samfundet som helhed mere end at fokusere på ”frelse” af enkeltpersoner eller fornyelse af lokale menigheder. Visionen om samfundets forandring kan omfatte forskellige områder, såsom uddannelse, kunst, medier, underholdning, familieliv, erhvervsliv og religion. Målet er, at disse områder skal influeres af kristne, som via netværksvækkelsen udrustes og inspireres til dette formål.

4) Netværksvækkelserne er ikke formelt organiserede som andre kirkelige bevægelser, organisationer eller kirkesamfund. Derimod er disse netværk opbygget omkring indflydelsesrige ledere, som igen er forbundet med andre indflydelsesrige ledere i lignende netværk.

Der er ikke lavet undersøgelser af nutidig pentekostal kristendoms indflydelse i Danmark, men i Holland har forsker i ”pentekostal teologi” Miranda Klaver ved Vrije Universiteit Amsterdam fulgt og undersøgt forskellige bevægelsers indtog i Holland. Klaver forklarer, at fremkomsten af nye karismatiske netværksvækkelser former kristendommen efter nye mønstre. Disse netværk udvikler sig både ved siden af de traditionelle katolske eller protestantiske kirkesamfund, men har også til dels indvirkning på pinsekirkerne i Holland. For både pinsekirken og andre kirkesamfund tilbyder disse nye netværksvækkelser en håbefuld vision for kristendommens fremtid og udvikling.

Netværksvækkelserne understreger et dybtfølt behov for alternative og mere lovende fortællinger om udviklingen for fremtidens kristendom i Europa midt i mange kirkers tilbagegang og

samfundenes sekularisering (Klaver 2019).

Centreret omkring karismatiske celebrity ledere

Ledelsesidealet er centralt for at forstå de nye netværksvækkelser. Det kan forenklet defineres med sociologen Max Webers klassiske beskrivelse af den karismatiske leder: en person med særlige kvalifikationer, som via ekstraordinære evner adskiller sig fra mere almindelige personer og kan opleves som decideret overnaturlig (Christerson og Flory 2017). Den karismatiske leders autoritet kommer fra det engagement og den tillid, som tilhængerne viser lederen, hvilket ofte hænger sammen med lederens evne til at inspirere i kraft af sine ekstraordinære evner – f.eks. mirakler og forbilledlig handling. Det er disse fænomener, som giver tilhængerne en forståelse af, at denne leder er særlig og udvalgt. Det betyder, at for at forblive en ekstraordinær leder må personen blive ved med at fremvise ekstraordinære handlinger. I forhold til ledelse af en netværksvækkelse er den karismatiske leder ikke underlagt nogen kontrol eller begrænsninger og er uafhængig af institutioner og bureaukratisk organisation. Det giver til dels mulighed for kontinuerlig tilpasning til de forandringer, som hele tiden foregår globalt, og for at fremstille sig selv som en åndelig leder, som er i stand til at være i takt med det ”nye” Helligånden gør rundt om i verden (Christerson og Flory 2017).

Den karismatiske leder har igennem moderne medier mulighed for at etablere sin autoritet med nye midler. Begrebet ”celebrity” er centralt for at forstå, hvordan moderne medier medvirker til etablering af lederens autoritet og formidling. Den engelske teolog Pete Ward beskriver i bogen Celebrity Worship, hvordan nutidig ”celebrity kultur” medvirker til at forstærke præsters indflydelse, f.eks. på de sociale medier (Ward 2020). ”Celebritet” er ifølge Ward defineret som ”medierede” personer. Det ”medierede” skal forstås som den kompleksitet, som teknologi, sociale medier mm. medvirker til at skabe i processer med produktion og formidling til forbrugere af medier. Uanset hvilken digital platform der benyttes, så centreres den største del af budskabet omkring en person som centrum. Ifølge Pete Ward er vores samfund helt grundlæggende opbygget af forbrugere af medier. Igennem disse medier forbinder vi os til de personer, som er centrum for budskabet – de er celebrities, og selve processen med at forbruge opbygger disse celebrities. Vi følger dem, vi lytter til dem, vi ser op til dem – vi køber deres budskaber og livsstil. Vi kan, ifølge Ward, ikke komme uden om, at vi befinder os

i en kultur, som grundlæggende er formet af celebrities (Ward 2020). Denne samfunds- og medieudvikling skaber et yderligere grundlag for udviklingen af netværksvækkelser. Ledelsesidealet for netværksvækkelserne passer godt sammen med de muligheder, som medieret kommunikation igennem forskellige sociale platforme stiller til rådighed for kristne medieforbrugere.

Læring for lokale menigheder

Denne meget korte gennemgang af nogle af grundstenene i udbredelsen af de nye netværksvækkelser har kun beskrevet og ikke vurderet fænomenet. En nærmere vurdering vil kræve mere, end hvad omfanget af denne artikel gør muligt. I stedet er der fokuseret på deres organisationsform, og på de medier hvorigennem disse netværksvækkelser har indflydelse på lokale menigheder. Her ligger et læringspotentiale for danske menigheders praksis.

Online adgang, ikke kun søndag

I dag har de fleste danskere en mobiltelefon i lommen og uafbrudt adgang til fællesskaber via sociale medier. Denne udvikling skaber både en demokratisering, som involverer den enkelte, og medvirker samtidig til en proces af mediering af de budskaber, som den enkelte modtager. Denne tætte sammenvævning af teknologi og særligt unges hverdag rummer et potentiale for kirkens liv, lære og fællesskab. Fra de globale netværksvækkelser kan danske kirker lære noget om, hvordan budskabet om Guds Rige og menighedsfællesskab kan forbindes tæt på den enkelte i hverdagen og ikke kun om søndagen.

Der er en generel samfundsdebat om børns forbrug af sociale medier, YouTube mm. Denne debat kunne måske overføres til ”sognebørnenes” forbrug eller den indflydelse, som de kan modtage fra globale netværksvækkelser. Det kan være et spørgsmål om ”magt”, som står i centrum af debatten – hvem skal bestemme, hvad der lyttes til, hvor meget, og “kan de selv styre det?” Det var vel lignende spørgsmål, som præster og menighedsråd stod med, da teltmissionen kom forbi sognet – men den trillede trods alt videre igen; det gør moderne netværksvækkelser ikke. De kan ikke stoppes, da de har direkte adgang til den enkelte. Derimod har lokale menigheder den samme teknologi til rådighed. De globale netværksvækkelser har et forspring online og på de sociale medier, men danske kirker vil have en sproglig og kulturel hjemmebanefordel, hvis modet og ressourcerne kan rejses til at gå teknologiens vej med evangeliet til danskerne.

Involverende og individuel

Vækkelseskristendom har som fænomen haft fokus på individet og frem-

hævet individets personlige erfaring og stillingtagen til evangeliet. De globale netværksvækkelser lægger ydermere vægt på en vision for den enkelte kristnes potentiale for at bidrage til samfundets forandring. Det almene præstedømme bliver en kategori for den kristne og kirkens virkemåde, og ikke kun et udtryk for den enkeltes adgang til Guds nåde i kirkens sakramenter.

Dette fokus på involvering af den enkelte troende igennem hverdagsliv og menighedsliv har et stærkt individuelt fokus. Det er let at rejse en kritik af dette fokus på individet – hvilket i og for sig er en berettiget kritik. Spørgsmål om individ og fællesskab er en fortsat teologisk udfordring, som med en omskrivning af Grundtvigs udsagn, kunne formuleres: “Individ først, kristen så?” Tro er i dag internaliseret og tæt forbundet med det enkelte individs valg af livstolkning. De globale netværksvækkelser peger på en måde, hvorpå kristentroen gøres hverdagsaktuel og involverende for den enkelte.

Medieret, ikke institutionaliseret

Det kan virke modsætningsfyldt, at en præst, som fysisk befinder sig på den anden side af jorden og taler et andet sprog, erfares mere autentisk og nærværende end den lokale præst i menigheden. En af grundene er, at vi lever som forbrugere, og når vi konsumerer medier, så skaber vi en erfaring af direkte forbindelse med den person, som er centrum for budskabet. På samme måde som individualisering er en samfundsstruktur, sådan skaber teknologien en mediering af personer og budskaber og former vores adfærd som forbrugere af medier. Både samfundsstruktur og teknologi former den virkelighed, som kirken skal forkynde evangeliet i og via. Der skal ikke herske tvivl om, at det kalder på grundige overvejelser og robust teologisk arbejde for præster og menigheder for at forstå og beherske formidling via nye teknologier.

De globale netværksvækkelser peger på det vilkår, at mennesker tilpasser sig de nye medieplatforme og har en identitet som forbrugere. Det er let at rejse en kritik af, at evangeliet bliver “medieret og konsumeret”, og hvad det bevirker for præstens rolle i budskabet. Spørgsmålet den anden vej til danske kirker er, hvorvidt præstens rolle kan blive for ”institutionaliseret”, så person og budskab virker ikke-autentiske og skaber det modsatte af nærvær?

Konklusion

De nye globale netværksvækkelser er uafbrudt til stede via nye teknologier. Deres indflydelse rækker, udenom menigheden, direkte ind i den enkeltes personlige sfære via sociale medier, video og podcast mm. Denne artikel

har ikke givet en vurdering af det teologiske indhold eller kvaliteten af netværksvækkelserne, men alene forholdt sig til deres organisationsform og medie-indflydelse som potentiel læring for danske menigheder. I artiklen er nogle af grundstenene for disse netværksvækkelser beskrevet, og det er fremhævet, at der kan være potentiale for læring fra deres brug af sociale medier til mere direkte interaktion mellem præst, menighed og den enkeltes hverdagsliv og tro. Der er endvidere en påmindelse om, at det almene præstedømme ikke kun drejer sig om den enkeltes adgang til Guds nåde, men også er en kategori for hverdags- og menighedsliv.

Sidst men ikke mindst viser de, hvordan fremkomsten af nye medier og deres formning af vores adfærd som forbrugere har konsekvenser for kommunikation og kan gøre budskab og person mere nærværende og autentiske.

Note

1. Denne artikel anvender begrebet ”pentekostal” som en samlende og forenklende betegnelse for pentekostale og karismatiske bevægelser og kirker. For en mere nuanceret beskrivelse konsulter

Allan Andersons bog An Introduction to Pentecostalism: Global Charismatic

Christianity (2013).

Litteratur

Anderson, Allan 2013 An Introduction to Pentecostalism: Global Charismatic Christianity, 2nd ed., Cambridge: Cambridge University Press.

Baldur, Thomas (red.) 2021 På Herrens mark, Christiansfeld: ProRex forlag.

Christensen, Nikolaj 2017 Flickering flames: the early pentecostal movement in Denmark 19071924. University of Birmingham, PhD. https://etheses.bham.ac.uk/id/ eprint/7796/.

Christerson, Brad og Richard W. Flory 2017 The Rise of Network Christianity: How Independent Leaders Are Changing the Religious Landscape. New York, NY: Oxford University Press.

Holmås, Geir Otto 2019 Ved en korsvej. Lohse Forlag.

Klaver, Miranda 2019 “The Spirit of the Supernatural: the Rise of Apostolic Networks in the Netherland” i Gijsbert van den Brink, Maarten Wisse og Eveline van Staalduine-Sulman (red.), The Spirit is Moving: New Pathways in Pneumatology. Leiden: Brill.

Sørensen, Jørgen Skov 2009 Migrantmenigheder i Danmark. Religion i Danmark nr. 1. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet. https://samtidsreligion.au.dk/religion-i-danmark/rel-aarbog09/jss/.

Ward, Pete 2020 Celebrity Worship. London; New York: Routledge.

Henrik Holmgaard er teolog og ph.d.-studerende ved Vrije Universiteit, Amsterdam, samt daglig leder af Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi. Tidligere menighedsplanter og præst i både Apostolsk Kirke og Baptistkirken.

Missional og økumenisk betyder interkulturel