Tværkulturel folkekirke - erfaringer fra Kolding provsti

Af Michael Markussen

Præst i folkekirken Michael Markussen præsenterer i denne artikel provstiets tværkulturelle arbejde, menighedshistorie og righoldige vifte af fællesskaber og aktiviteter til hverdag og fest. Det er et økumenisk menighedsliv i Folkekirken, hvor mangfoldigheden er en stor berigelse, og forskelligheden også til tider er en udfordring. Menigheden er gennem en række ”udløbere” en tværkulturel berigelse for både byen og sognemenigheden.

Siden 2010 har Kolding provstis internationale menighed, ”Kolding International Congregation” og tværkulturelle arbejde haft base i Simon Peters Kirke i Kolding. Gudstjenester, foredrag, religionsdialog, kvindegruppe, malerværksted, internationalt kor, brunch, sprogcafé med undervisning i dansk, venskabsfamilier, ”Toner på tværs”, lejre og events samler en menighed med over 30 nationaliteter og involverer mere end 100 frivillige fra Kolding og omegn.

Historien frem til nu

Tværkulturelt folkekirkeligt arbejde på provstiplan i Kolding går tilbage til 1998. Den indiske teolog Kamalesh Biswas (KB) blev ansat som tværkulturel sognemedhjælper i Kolding provsti med base i Kristkirken, hvor KB i årene forinden i samarbejde med daværende sognepræst Henning Astrup havde holdt internationale gudstjenester. KB opdyrkede et samarbejde med Kolding kommune og aktører i det tværkulturelle miljø. Foredrag, rådgivning, samtaler og religionsdialog var en del af arbejdet. Først i 00’erne flyttede KB og de tværkulturelle aktiviteter til Brændkjærkirken i Kolding. De internationale gudstjenester forblev i Kristkirken.

KB døde uventet i november 2009. Da der skulle findes en afløser, ønskede det tværkulturelle udvalg i Kolding provsti og provsten, at de tværkulturelle aktiviteter og gudstjenestelivet igen skulle samles ét sted.

Simon Peters Kirke, et oplagt valg

Simon Peters Kirke var oplagt grundet sognets multikulturelle sammensætning med pt. 3.643 indvandrere og efterkommere, 4.338 med dansk op-

rindelse og to ”ghettoområder”. Jeg, sognepræst Michael Markussen, havde desuden interesse for det internationale og tværkulturelle arbejde, og der var stor velvilje hos menighedsråd og ansatte.

Sommeren 2010 blev Elizabeth Padillo Olesen (EPO) ansat på fuld tid som tværkulturel kirke- og kulturmedarbejder i Kolding provsti. Hun havde igennem en længere årrække været aktiv som frivillig i en kreds omkring KB. EPO er fra Filippinerne og har arbejdet som præst dér. Hun har erfaring både fra missionsarbejde i Asien og som folkeskolelærer i Kolding.

Behov for identifikationsfigurer

En af folkekirkens udfordringer i mødet med det tværkulturelle er, at folkekirkens medarbejdere så godt som alle kommer fra den etnisk danske middelklasse. Vi mangler identifikationsfigurer for folk med anden etnisk baggrund. KB og EPO er kulturelt, socialt og kirkeligt i øjenhøjde med mange i det tværkulturelle miljø. EPO er dansk gift og har hermed erfaringer fra et tværkulturelt ægteskab, som er virkeligheden for mange i det tværkulturelle miljø.

Økumenisk menighedsliv i folkekirken

I den internationale menighed i Kolding provsti ønsker vi, at mennesker må møde budskabet om Jesus Kristus, Guds Søn, som verdens frelser i et fordomsfrit og inkluderende fællesskab.

Folk i menigheden kommer med mange forskellige kirkelige erfaringer. Kulturelt, etnisk, økonomisk og socialt er vilkårene meget forskellige. Fra tid til anden har vi kirkegængere med baggrund i hinduisme, islam og ateisme. Ligesom Jesus inviterede og bød sig selv ind i relationer med folk, ser vi det som vores opgave at være et åbent og inviterende fællesskab. Vi præsenterer og repræsenterer kirke og kristendom i troen på, at et møde med den anden også er et møde med det gudskabte i den anden. Vi tror, at Kristus, som det udtrykkes i Efeserbrevet og Kolossenserbrevet ligger skjult i ethvert folkeslag, og at vi som følge heraf alle har gudserfaringer.

Det bedste fra mange verdener

Mange af vores kirkegængere oplever det som befriende, at der er ”højt til loftet” i folkekirken. Nogle deltager i den internationale menighed, samtidig med at de også følger deres hjemlige menigheder på nettet og måske deltager i en menighed her i landet, hvor bibelsyn og accentueringer i kristendommen kan være meget forskellige fra det, vi lægger vægt på i den tværkulturelle menighed i Simon Peters Kirke.

Et stort flow

Vi har et stort flow af mennesker i vores fællesskaber og menighed. Studerende kommer ofte i kortere perioder af 3-6 måneder og enkelte i længere tid. Internationale arbejdstagere er her typisk 2-3 år. Ikke så sjældent synes vi lige, at vi har lært hinanden at kende, og så er der gået to år, og opholdstilladelsen er udløbet. Nogle af vores faste kirkegængere har ofte god kontakt til mennesker, som de har lært at kende i den tværkulturelle menighed, som nu er vendt hjem til Indien, Kina, Afrika, USA etc.

Som præst og tværkulturel sognemedhjælper er vi ekstra opmærksomme på den helt nødvendige fastboende kernemenighed. Uden en kernemenighed, kan vi ikke byde nye velkommen i et fællesskab med fokus på at indgå i nye relationer. Uden en kernemenighed er det meget svært at holde gejsten oppe i de perioder, hvor der er flere, der siger farvel end goddag. Uden en kernemenighed vil vi mangle et sted at udveksle erfaringer, rekruttere folk til vores bestyrelse, ad hoc-udvalg og det løbende arbejde, som er båret af frivillige.

Internationale økumeniske gudstjenester

Vi har gudstjeneste den første søndag i måneden kl.13 samt juleaften, påskedag og pinsedag. Vi vil gerne, at vores kirkegængere bliver fortrolige med den folkekirkelige gudstjenestetradition. Liturgisk følger vi i mangt og meget højmessens liturgiske led samtidig med, at vi henter inspiration fra den anglikanske tradition, når vi står op under salmesangen og sidder ned ved læsning af epistel og lektie. Vi benytter den apostolske trosbekendelse i 1. person ental og uden forsagelsen, som det er international skik og brug.

Ind- og udgangsbøn, læsninger af epistel og lektie samt uddeling af nadverbrød foretages af de frivillige fra menigheden, som gerne vil inddrages. Jeg er præst og prædikant, og den tværkulturelle kirke- og kulturmedarbejder Elizabeth Padillo Olesen udformer og beder kirkebønnen. På den måde får vi størst mulig bredde i sprog og teologi.

Præsten som myndighedsperson i det tværkulturelle

I det tværkulturelle miljø er der forventninger til, at præst og tværkulturel kirke- og kulturmedarbejder kan hjælpe med alt imellem himmel og jord. Det kan vi så langt fra altid. Vi har mange forespørgsler på hjælp til at finde arbejde og bolig. Vi lytter, beder og viser medfølelse. I nogle tilfælde kan vi gøre en forskel og skaffe en kontakt her eller der.

Han havde muslimsk baggrund og havde været i praktik, formidlet af Kolding kommune, i Simon Peters Kirke med det formål at lære dansk. Nu stod han en eftermiddag og ringede på til præsteboligen. ”Du må hjælpe mig, præst. Det er gået helt galt. Min svigerdatter er flyttet fra min søn og har taget deres fælles datter med. De sociale myndigheder vil ikke tillade, at vi bedsteforældre ser pigen. Hun er vores eneste barnebarn her i Danmark. Min søn og jeg forstår ikke, hvad socialrådgiveren skriver i de her papirer.”

Vi satte os ned og fandt ud af, hvad der stod i papirerne. Jeg ringede i det her tilfælde til socialrådgiveren og forklarede hende, hvordan tingene så ud for bedsteforældrene. Socialrådgiveren var meget forstående, og det lykkelige udfald på historien blev, at svigerdatteren indvilligede i, at barnebarnet igen kunne besøge sine bedsteforældre.

De små forskelle

Hvordan kan det være, at nogle kirkegængere i det tværkulturelle, som til dagligt passer deres arbejde, for en stor dels vedkommende så godt som altid kommer 5-10 minutter efter, at gudstjenesten er gået i gang? Det ved jeg ikke, men det er inspirerende, at der generelt er et afslappet forhold til tiden i det internationale miljø. Som international præst afsætter jeg mindst en time efter gudstjenesten, fordi mange kirkegængere gerne vil tale i længere tid over den efterfølgende kaffe.

Mange siger ikke nej, når præsten spørger. Det betyder ikke nødvendigvis, at de kommer, men at de gerne vil. Der skal på en anden måde følges op, ringes, sendes en reminder, fordi det første ”ja” mere var høflighed end et egentligt ja.

Dåb

Ved ønske om voksendåb må en samtale i hvert enkelt tilfælde afklare, om der er basis for, at præst og dåbskandidat går videre i et undervisningsforløb og efterfølgende dåb. I forbindelse med drop-in dåb i Kolding er det en aftale, at eventuelle kandidater med anden etnisk baggrund henvender sig til den internationale præst.

Sproget er engelsk

Da jeg blev bedt om at overtage de engelsksprogede gudstjenester i 2010 var min første indvending: ”Find en anden, mit engelsk er ikke godt nok”. Daværende biskop Niels Henrik Arendt svarede: ”Dit engelsk er vel på højde med mange af dem i menigheden, der som dig har engelsk som andet eller tredje sprog”. Det er uden tvivl værst for præsten, at jeg ikke mestrer det engelske som en indfødt. Selvfølgelig kommer der fra tid til anden en sproglig fejl, som menigheden kan smile af. Det gør

det hele meget menneskeligt og genkendeligt for de kirkegængere, der selv kæmper med at lære sprog og måske er nye i Danmark.

At gudstjenesten foregår på engelsk udelukker ikke, at vi synger en dåbssalme på sudanesisk eller swahili eller bruger 20 forskellige sprog, når vi læser beretningen om pinsedag, hvor de alle var forsamlede, da Helligånden kom over dem.

Ved behov har vi tolkning for mindre grupper, som ikke taler engelsk, og som sidder sammen med oversætteren under gudstjenesten. Vi har diskuteret, om vi skulle anskaffe os et tolkeanlæg, men da vi ikke har større grupper af samme nationalitet og sproggruppe, klarer vi os indtil videre på engelsk.

Når vi mødes til de sociale aktiviteter, er sproget fortsat engelsk. Det kan godt være krævende, hvis engelsk er 2. eller 3. sprog. Samtidig giver det et internationalt miljø, hvor mange af os er jævnbyrdige. Det sproglige ”benspænd” nedsætter talehastigheden og virker befordrende for intensiteten i samtalen.

Musikken

De internationale gudstjenester er udviklet i tæt samarbejde med kirkens organist, Ejvind Amorsen. Vi er meget bevidste om, at musik og salmesang er med til at bygge bro imellem de mange forskellige kulturer i vores menighed. Vi er hele tiden på udkig efter salmer, som flest mulig kan synge med på, samtidig med at vi som præst og organist kan stå inde for kvaliteten. Vi har opøvet et repertoire til kirkeåret, som vi med årene har udvidet.

Mission Praise (anglikansk pendant til Den Danske Salmebog) er vores første valg. Lutheran Service Book og Evangelical Lutheran Worship med rødder i det lutherske i USA og Canada har også leveret gode salmer. Salmer fra Grant me, God, the gift of Singing (Danske Sømands- og Udlandskirker) er god, hvis vi har dåb, vielse eller begravelse, hvor en del af menigheden er etnisk danske og gerne vil kunne synge med på en oversættelse af en dansk kernesalme. Det samme gør sig gældende, når vi til helligtrekonger og pinsedag har fællesgudstjeneste med den danske menighed i Simon Peters Kirke.

Kirkefondet har udgivet forskellige salmebøger med engelske salmer, ligesom vi har brugt sanghæfter med Taize-sange. Janne Mark har bidraget med blandt andet sanghæftet Pilgrim.

Udover at spille til de internationale gudstjenester er kirkens organist ”kapelmester” ved store tværkulturelle arrangementer som ”Toner på tværs” og Christmas Party. Siden 2018 har han

også været pianist i vores 50 personers store internationale rytmiske kor, Kolding International Voices (KIV) under ledelse af Jeanette Bonde. KIV medvirker ved større internationale gudstjenester allehelgensdag og påskedag og ved den fælles gudstjeneste for den danske og internationale menighed på helligtrekongersdag. KIV samler folk fra hele Kolding provsti, og sproget er engelsk. Visionen er, at KIV skal tiltrække ikke mindst internationale studerende fra byen. Vi har p.t 8-10 nationaliteter repræsenteret i koret.

Til gavn for mange

Den internationale menighed har en række udløbere, hvorigennem mange mennesker får mulighed for at få et tværkulturelt møde.

Religionsdialog og undervisning af skoleelever

I projekt ”Tro Møder Tro” får årligt 6-800 elever i 9.-10 klasse og på gymnasier besøg af en præst og en imam i klasseværelset eller skolens auditorium. Temaerne er religiøs praksis, religiøse højtider, skriftsyn, moral og etik, demokrati etc. Projektet bidrager til oplysning og refleksion hos eleverne, som samtidig oplever, at repræsentanter fra de to religioner anerkender hinandens forskelle og ligheder.

I foredrag og undervisning har vi løbende fokus på temaer som nyeste lovgivning i asylsystemet, sprogbilleder i indvandrerdebatten, Dansk Flygtningehjælps historie, musikundervisning af børn i ghettoer, at være fremmed, gæstfrihed etc.

Vi har med jævne mellemrum besøg af skoleklasser, menighedsråd og andre, som kommer i Simon Peters Kirke for at høre om vores internationale arbejde og religionsdialogen.

”Toner på tværs”, en tid til at feste

Vi fester gerne i det tværkulturelle! Vores ”flagskib” i rækken af fester er ”Toner på tværs”. Den tredje lørdag i september samler vi op til 450 mennesker til sang, dans, musik og poesi i kirken. Den efterfølgende internationale buffet i menighedslokalerne giver mulighed for at lære hinanden bedre at kende, samtidig med at vi ved madfællesskabet understreger, at vi har mere til fælles end det, der adskiller os. Alle bidrager uden honorar. Adgang er gratis. Vi samler ind til et humanitært formål som ”Læger uden grænser”. ”Toner på tværs” når langt ud i de tværkulturelle miljøer i Kolding og omegn. Folk kommer igen år efter år. ”Toner på tværs” bygger bro mellem kulturer og forener os om det, vi har til fælles på trods af alle vores forskelle.

Tværkirkeligt netværk i Kolding

I lighed med andre provstier har vi i

Kolding Provsti organiseret kontakten til mennesker med især flygtningebaggrund i et tværkirkeligt netværk, som vi i Kolding kalder Tværkirkeligt netværk Kolding (TKNK). Elsebeth Fischer Nielsen, som er frivillig i det internationale arbejde, har på frivillig basis etableret et netværk med p.t 32 aktive venskabsfamilier på tværs af kirker og missionsbevægelser i Kolding provsti, hvor en person eller i nogle tilfælde en flygtningefamilie er sat i forbindelse med en etnisk dansk mand/kvinde eller familie. Venskabsfamilierne og deres flygtningevenner bliver løbende indbudt til forskellige tværkulturelle aktiviteter, som finder sted rundt om i provstiets kirker og missionshuse. Der er musikarrangementer, lejre, sport, udflugter, middagsfællesskaber, undervisning af frivillige og foredrag.

Organisation

Øverste organ i strukturen er Tværkulturelt Udvalg, hvis 4 folkevalgte medlemmer vælges på et formandsmøde hvert fjerde år. Tværkulturelt Udvalg indstiller kandidater til valget ligesom ethvert menighedsråd i provstiet kan foreslå kandidater. Det tilstræbes, at udvalget repræsenterer land og by, nord og syd i provstiet. De to bysogne i Kolding, Simon Peters Kirke og Brændkjærkirken, indstiller hvert et medlem til valg. De har høj koncentration af danskere med anden etniske baggrund i deres sogne.

Den tværkulturelle kirke- og kulturmedarbejder og den internationale præst er derudover fødte medlemmer. Udvalget mødes i udgangspunktet fire gange årligt med ansvar for budget, regnskab, ansættelsesforhold og løbende afrapportering til provstiudvalget. En kordegn ved Simon Peters Kirke er regnskabsfører.

På en årlig generalforsamling, første søndag i oktober i forlængelse af gudstjenesten i den internationale menighed, er der valg til Church Committee (”menighedsråd” i den internationale menighed, uden juridisk myndighed). Rådet består af formand, sekretær, international præst, tværkulturel kirke- og kulturmedarbejder samt 2-3 lægmedlemmer. Udvalget mødes cirka 10 gange om året med fokus på den daglige drift. Der nedsættes ad hoc-udvalg til planlægning af eksempelvis ”Toner på tværs”, Christmas Party, FN’s Interfaith Harmony Week og sommerudflugt, og der er faste udvalg for sprogcafé, brunch og ”Kvinder møder kvinder”.

Den tværkulturelle sognemedhjælper og jeg er blandt andet aktive i Kolding kommunes multikulturelle udvalg, stiftsudvalg for Folkekirke og Religionsmøde i Haderslev Stift, bestyrelsen

for Tværkulturelt Center København, PET-dialogforum og Børnekontakten i Skovparken under KFUM’s Sociale Arbejde. For yderligere information se vores hjemmeside simonpeterskirke.dk.

Et nyt fællesskab

I den danske sognekirke-menighed kan vi se, at vi får rigtig meget igen som lokal folkekirke ved at huse det internationale og tværkulturelle provstisamarbejde. Folk fra den internationale menighed og det tværkulturelle arbejde kommer til aktiviteter i den danske menighed såsom høstgudstjeneste, fastelavn og Sankt Hans fejring. Nogle er gået ind i menighedsrådet i Simon Peters Kirke. Omvendt er kirkegængere fra den danske menighed i dag aktive på en lang række fronter i det internationale og tværkulturelle arbejde.

Fordi vores virkelighed i Simon Peters sogn er tværkulturel og international, er det dybt meningsfyldt at være involveret i det tværkulturelle, økumeniske og internationale.

Som folkekirke involveret i det tværkulturelle og internationale arbejde oplever vi, hvad vi kunne kalde et nyt ”tredje” – et internationalt, tværkulturelt og økumenisk fællesskab i folkekirken. Vi lærer af hinanden med afsæt i det, vi hver især bringer. Vi er altid på vej med hinanden og med Gud vores far, der ved sin Søn og Helligånd er gået foran.

Michael Markussen har siden 2001 været sognepræst i Simon Peters Kirke i det nordvestlige Kolding, med 70 nationaliteter repræsenteret i sognet. De seneste 10 år har han været 25% præst i Kolding provstis internationale menighed og involveret i tværkulturelt arbejde i sogn, provsti og stift.