Danmarks Biblioteker nr. 1, 2016 by Danmarks Biblioteksforening

Nr1. 2016

DANMARKS BIBLIOTEKER

GLADSAXE: LITTERATUREN UD I BIBLIOTEKSHAVEN Syv bibliotekschefer: Udfordring & fokus • Vejle og Lejre: Flygtningedebat/dialog På rejse til fortiden med Moesgaard • Museerne i et krydspres • Skandale i Oslo Jelved om DDB, lov, kanon, ﬂygtninge og kulturministertiden • eReolen.dk 2016 Leder: Public Service, folkeoplysning og biblioteket

LEDER Forside: På den nye legeplads i Bibliotekshaven i Gladsaxe kan børn i alderen 2-10 lege og gå på opdagelse i børnelitteraturen og andre slappe af. Foto: UNO.

PUBLIC SERVICE, FOLKEOPLYSNING OG BIBLIOTEKET Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 20 årg., nr. 1 februar 2016 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2: 15 april 2016 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening I den seneste tid har der været debat om især DR’s Public Service-forpligtelse. En diskussion som har taget sit udgangspunkt i det lidt abstrakte amerikanske begreb public service. Det er faktisk nært beslægtet med det danske begreb folkeoplysning. Jeg vil påstå, at Danmarks høje økonomiske og demokratiske stade har sin rod i folkeoplysningstanken, som også biblioteket udspringer af. Så der er al god grund til at passe rigtig godt på folkeoplysningen og public service. Folkeoplysning har sit udspring i 1800-tallets fattige bondesamfunds Danmark med et meget svagt demokrati. Folk ville det anderledes og begyndte at organisere sig i andelsbevægelsen og senere fagforeninger med det klare mål at stå på egne ben. Det blev dog hurtigt klart, at det ikke kunne gøres ved organisering alene. Der måtte uddannelse og dannelse til. Så i samme periode opstod folkeskolen, folkehøjskolerne og folkebibliotekerne sammen med en lang række uafhængige dagblade. Vi kaldte det folkeoplysning og demokrati, fundamentet var adgang til viden og kultur, som en forudsætning for at kunne deltage aktivt i den demokratiske og økonomiske udvikling. Forudsætningen var, kan man sige, den tids public service (valid og uafhængig oplysning til borgerne). Vi har i dag på en gang adgang til utrolig meget information, men ikke til ret meget information, som er uafhængig af økonomiske og politiske interesser eller internettets mange filtre. Medieudbuddet bliver stadig mere monopoliseret. Danske dagblade er i dag for 90% vedkommende samlet i to store bladhuse, som ikke er forpligtet på public service. Og de to store nationale tv-huse, som på forskellig vis er forpligtet på public service, er presset af et stadigt voksende internationalt kommercielt tv-udbud, hvis eneste forpligtelse er økonomisk. Jeg tror i det lys, at det er helt vitalt for Danmark og folkeoplysningen, at DR og TV2 skal have lov til at levere alt den public service, de orker. For folkets og for samfundets skyld.

Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Kulturudbuddet bliver i stigende omfang mainstream og presset af økonomiske interesser. Ikke mindst fordi den digitale formidling bliver mere og mere monopoliseret og kommercialiseret. Der er sket utroligt meget med musikken siden screeningstjenesternes indtog – musikudbuddet er stort set spotifyseret. Det er blevet billigt, men har vi fået et mere varieret kvalitetsorienteret udbud? Og hvad kan vi vente, når Amazon holder sit indtog på det danske bogmarked?

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

Vi kan nok få svært ved at stoppe denne udvikling internationalt, men vi kan via vores public service og folkeoplysningsindsats sikre, at folk kan få adgang til kvalitet. Og via vores biblioteker mulighed for, i et veletableret samarbejde med forlag og forfattere, at udlåne et rigt og varieret udvalg af bøger – også digitalt. Kun ved at forsvare borgernes adgang til det uafhængige og mangfoldige kulturtilbud, kan vi sikre den adgang til personlig dannelse og til den demokratiske samtale, som vores samfund bygger på. Vi har brug for folkeoplysning og public service i 2016. Bibliotekerne er en eksponent for netop det.

INDHOLD Litteraturformidlingen sker snart helt til matrikelskellet i Gladsaxe med ny aktiverende bibliotekshave og anderledes børnebogsformidling. Også Moesgaard tænker landskabet ind i ’vejen til fortiden’, læs om museets formidling til børn og deres voksne. Hvad optager landets nye biblioteksledere? Læs om syv chefers aktuelle udfordringer og deres bud på nødvendig indsats omkring dagens folkebibliotek. Der er nok at tage fat på. Meget kræver målrettet fælles front. Museerne oplever voksende publikumsinteresse, men står alligevel i et krydspres. Læs Danske Museers Organisations analyse og krav om bl.a. en dansk Deltaplan 2. Hvad kom der ud af Marianne Jelveds tid som kulturminister, og hvordan lyder hendes vurdering af bibliotekets rolle, DDB og åbne biblioteker. Ny lov? Ikke nødvendigvis. Men tag diskussionen, opfordrer hun bl.a. i interview. Biblioteker og ﬂygtninge: Vejle og Lejre præsenterer lokale initiativer. Hellen Niegaard

Public Service, folkeoplysning og biblioteket

Nyhedsklip Nye rammer for bibliotekernes CB-overbygning KKB kasstionspolitik hudﬂettes DBB: Online sproglæring fra 1. januar 2016

På opdagelse i børnelitteraturen på ny spændende legeplads i Gladsaxe Jakob Lærkes

Byg bæredygtigt med Signe Wenneberg

Slagelse Revival – nyindrettet hovedbibliotek Berit Sandholdt Jacobsen

10 11

16 19

Slagelseborgerne har fået ﬂere hygge- og studiehjørner

... 8

Flygtninge og biblioteker: Kan debatgrupper understøtte integrationen? Stefan Nüchel Her deltager alle i samtalen Kari Haugan Engberg DB vinterrundspørge 2016: Ledernes aktuelle udfordringer Hellen Niegaard Interview med Marianne Jelved: En formiddag i Proviantgården Jelved om ﬂygtninge og kanon Hellen Niegaard

ODM-direktør: Museerne i et krydspres Hellen Niegaard

To be or not to be i Helsingør Majken Jørgensen

På rejse til fortiden med Moesgaard Museum Anine Sander Kaas

Læsernes Bogpris 2016

Library spirit? Indtryk fra Iran Jens Thorhauge

Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng

Ta’ nu stilling! Frank Nørregaard, Hans Elbeshausen, Vita Larsen og Kambiz Kalantar Hormoozi

Huskebog til de store årgange Jytte Hilden

Børnebibliotekarer som prøvekaniner på Oldtidsstien

... 22

Kulturpolitisk skandale omkring nye Deichmanske i Oslo

... 25

Sidste nyt eReolen er en god forretning for forlagene, hvis ... Michel Steen-Hansen eReolen – Fint, hvis dampen går lidt af i 2016 Uddrag fra Bogmarkedet

HVAD HV VAD A BETYDER BE EKSPONENTIEL ACCELERATION FOR DIG? ACCELERA ELERA ATION T DIG

FORSTÅ FORST TÅ FREMTIDEN Mer fundamentet for forandringer i vores verden. “Forstå fremtiden” er en bog af fremtidsteknologerne Jannick B Pedersen og Anders Hvid. De fører os ind i en teknologisk og digitaliseret tidsalder dsalderr, hvor robotter terr, kunstig intelligens og meget andet er ved at blive ganske normalt. Alt digitaliseres, og derfor er det interessant at kigge på fremtiden. For hvordan bevarer vi konkurrencedygtigheden i en verden af vækst, og hvordan kommer teknologien til at accelerere i fremtiden? På det Bibliotekspolitiske opmøde 2016 vil Jannick B. Pedersen fortælle bliotekspolitiske To op hvordan teknologier som bioteknologi, robotter og kunstig intelligens udvikler sig og præsentere en metode til at forstå og udnytte den teknologiske udvikling. En udvikling, som ikke bare er hurtig. Den er eksponentielt accelererende. kompliceret Forbilledlig formidling af et komplicer et emne med stor rrelevans elevans for folk der arbejder med udvikling af en virksomhed eller samfundet. - Jasper Steinhausen, Chief Innovation Managerr, COWI

JANNICK B. PEDERSEN er en inspirerende taler med erfaring fra hundredvis af fo oredrag i ind- og udland.

ANDERS HVID er en af Danmarks mest efterspurgte talere inden for teknologisk udvikling.

WWW.DAREDISRUPTT.C . OM / WWW. FORSTTA AAFREMTIDEN.DK

A K T U E LT

[NYHEDSKLIP...] Vi arbejder på højtryk, lyder meldingen fra FBS’s leverandør Systematic. Der er store forventninger til det nye fælles bibliotekssystem (FBS), som igen er blevet forsinket. Testperioder i udvalgte biblioteker gik ikke som planlagt. Landets biblioteker tripper for at komme i gang.

Første spadestik til Sønderborgs Multikulturhus på 5.000m2 blev taget 9. februar. Ewers Pakhus på havnen bindes sammen med en ny bygning. Ny version af hovedbiblioteket vil fylde en stor del. Andre tilbud er tagterrasse, café, Sønderjyllands Kunstskole, det tyske bibliotek og kunstsal. Pris ca. 100 mio. kroner inkl. 14,5 mio. fra A.P. Møller Fonden. Åbning i 2017.

Slots- og Kulturstyrelsen giver en lille million kroner til Tænketankens næste store projekt Digitale strategier for fremtiden. Det skal skabe ny viden om og afdække borgernes digitale adfærd, efterspørgsel og behov.

Nye rammer for bibliotekernes CB-overbygning Øget vægt på at skabe ‘fælles træk’ og sammenhæng i biblioteksudviklingen Slots- og Kulturstyrelsen (SK) offentliggjorde kort før jul nye rammeaftaler for overbygningsopgaverne for 2016-2019 med de seks centralbiblioteker. Med en ny målsætning skal man kunne ’agere hurtigere i takt med samtidens krav’ inden for perioden. Med et tocifret millionbeløb ﬁnansierer staten en del af landets fællesopgaver gennem en mangeårig overbygningsstruktur jf. bibliotekslovgivningen. Modsat tidligere har processen op til decemberudmeldingen været præget af meget lidt åbenhed. Ud over et temaindslag på styrelsens årlige møde har der været varierende debat i regionerne. De centrale organisationer som f.eks. DB har modsat før ikke været indbudt til at kommentere på aftaleindholdet.

Ud over Statsbiblioteket som overcentral bl.a. med materiale til betjening af ﬂygtninge og indvandrere, og Nota med service til borgere med syns- og læsevanskeligheder, varetages opgaverne af landets centralbiblioteker (CB). De var tidligere amtsbaserede. I dag er de regionsbaserede og placeret i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte kommuner med to CB’er for Region Syddanmark. En overbygning i regi af centralbiblioteker er ikke ny, allerede i 1920 fandtes 7. De ydede biblioteksassistance til sognebibliotekerne bl.a. med hensyn til bogvalg og kassation. Opgaverne i denne ﬁreårige periode ligner meget tidligere aftaler. Der skal ifølge SK skabes en relevant, effektiv og tidsvarende materialeoverbygning, leveres aktuelle

kompetenceudviklingstilbud af høj kvalitet, der, som det hedder, ’er med til at bære fælles træk for folkebiblioteksudviklingen frem i hele landet og sætte kræfter ind på at understøtte initiativer i folkebibliotekerne og skabe sammenhæng bibliotekerne imellem gennem koordinering, facilitering og faglig sparring’. Det hele skal sikre en rigtig god og effektiv overbygning til landets folkebiblioteker. Bibliotekschefforeningen oplyser i sin beretning for 2015, at man vil opfordre til, at der i forbindelse med en kommende (national) strategi for folkebibliotekerne også ses på overbygningens indhold. Noget man også i Danmarks Biblioteksforening kan støtte og vil se frem til, siger Kirsten Boelt, faglig næstformand i DB og leder af det biblioteksfaglige område for Aalborg Bibliotekerne. /HN

KKB kassationspolitik hudflettes Så er dagbladet Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen (JSP), igen ude efter den igangværende forandringsproces i Københavns Kommunes Biblioteker: Med afgang af ca. halv mio. bøger og mindre personlig betjening til fordel for yderligere selvbetjening og nye former for digitaliseret formidling.

I en kommentar i Politikens bogtillæg den 7. februar får kritikken denne gang en tand ekstra. Nu taler JSP ligefrem om en kulturpolitisk katastrofe. At de politisk godkendte handlings- og strategiplaner er formuleret i, hvad han kalder bibliotekarisk nysprog, i et Orwellsk effektiviseringssprog, gør ikke JSP blidere stemt. Kort fortalt ser

han omstillingen som “en spareøvelse forklædt som digitaliseret folkelighed. Et tilbagetog forklædt som en offensiv”. Læs om processen og målet med den i tidl. artikel med Jakob Heide Petersen, chef for Københavns Hovedbibliotek: db.dk/ﬁles/DB0415_0.pdf /HN

DBB: Online sproglæring fra 1. januar 2016

Brugerne undervises i sprog gennem lyd og levende billeder i et virtuelt univers. ’Alt foregår online og når du har oprettet proﬁl, kan du tilgå kurserne fra PC, smart-

phone og tablet. Al indlæring foregår ved samtaler og øvelser, og du kan lytte dig til sproget og øve udtale - igen og igen’. Følgende biblioteker tilbyder bl.a. muligheden: Ballerup, Esbjerg, Frederiksberg, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Guld-

borgsund, Halsnæs, Herlev, Hjørring, Hørsholm, København, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Randers, Rudersdal, Vejle, Vordingborg og Aabenraa. /HN

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) med ny infrastruktur, indkøb og formidling til bibliotekerne har været i drift i to år. Fra årsskiftet tilbydes borgerne nu også online sprogkurser. Med en særlig licensaftale til Mango Languages gives der via ens eget bibliotek adgang til 71 forskellige sprog på forskellige niveauer. Fra kinesisk og russisk til spansk, engelsk og dansk.

GLADSAXE

På den nye legeplads i Bibliotekshaven kan børn i alderen 2-10 lege og gå på opdagelse i børnelitteraturen. Projektet afventer pt. de sidste godkendelser fra rettighedshaverne til at benytte enkelte af illustrationerne som vist. Der tages derfor forbehold for enkelte ændringer til det endelige projekt. Illustrationer: UNO

PÅ OPDAGELSE I BØRNELITTERATUREN PÅ NY SPÆNDENDE LEGEPLADS Gladsaxe byråd har bevilget 2,5 mio. kr. til at etablere et parkområde med en ikonisk legeplads ved Hovedbiblioteket. En legeplads med store ambitioner: Den skal både koble leg og læring sammen og give et boost til bylivet.

den for Gladsaxe Hovedbibliotek ligger en stor bar plæne, som er populær blandt hundeluftere, men ellers ligger øde hen. Indenfor har vi tit kigget ud og ønsket, at man kunne bruge det område til noget mere, og den drøm går i opfyldelse til august, når 3.500 m2 græs bliver forvandlet til en grøn have med en unik temalegeplads.

er der masser af liv inden for murene, og derfor har det været oplagt at lægge kræfterne her hos os. Men det har krævet, at vi er gået aktivt ind i et langsigtet og tværgående strategiarbejde i kommunen, og at vi har meldt os med medarbejderressourcer som en drivkraft i byfornyelsesprocessen.

På opdagelse i børnelitteraturen Biblioteket som byudvikler Bibliotekshaven, som vi kalder området, er resultatet af en flerårig intensiv indsats, men også sol, måne og stjerner, der mødes på rette tidspunkt og skinner ned på biblioteket. Gladsaxe Kommune vækster i disse år og har en stærk agenda om at tiltrække nye virksomheder og borgere – ikke mindst børnefamilier. I denne konkurrence er kulturtilbud og attraktive byrum en vigtig faktor, og her har vi som bibliotek meget at byde ind med. Gladsaxe har gennem årene været en by for biler, og der er brug for flere grønne oaser til ophold og samvær. Der er også behov for at noget af det kulturliv, som er gemt væk i institutionerne, bliver synligt udenfor, så vi får en mere levende by. Hovedbiblioteket stiller til start med en central placering i Gladsaxe, vi har 365.000 besøgende om året, og vi prioriterer at levere et stærkt fritidstilbud til netop børnefamilierne. I forvejen 6

At skabe et samlingspunkt kræver et arkitektonisk fyrtårn at samles om, og det får vi med den nye legeplads. Vores arkitekt på legepladsen, UNO, er gået til tegnebrættet med opgaven at skabe en legeplads, der sætter en klar signatur på området og samtidig afspejler placeringen lige ved biblioteket. Resultatet bliver en temalegeplads, der henter sin inspiration i børnelitteraturens eventyrlige verden, og hvor særkendet bliver en stor boghylde, der vil kunne ses på lang afstand. Her kan ungerne boltre sig i gynger, rutsjebane og klatrenet, men de kan også besøge Mustafas Kiosk, klatre på Cirkelines prikker og hilse på Mummi og Antboy. Der kommer også et område med vipper og trampoliner, som efter planen bliver inspireret af de berømte børnerim fra Okker gokker gummi klokker. Ved siden af indretter vi en sandkasse til de mindre børn, som også kan lege i butikkerne fra Palle Alene i Verden. Ideen med legepladsen er at lade børnene gå på opdagelse i børnelitteraturen, både de gamle og de nye klassikere. Legepladsen

GLADSAXE

bliver et sted, hvor børnene kan leve sig ind i bøgernes verden med citater, figurer og fortællinger – hvor de kan lege, læse, opleve og føle. Det hele bliver pakket ind af grønne volde og kirsebærtræer, og håndværkere har allerede nu banket hul ind til børnebiblioteket, så der bliver direkte adgang fra haven til børnebiblioteket. Det har nemlig været vigtigt for os at åbne bygningen op, så by og bibliotek kan smelte sammen.

Kobler leg og læring Med legepladsen vil vi skabe en naturlig sammenhæng mellem bevægelse, leg og især læring – et område, som på Gladsaxe Bibliotekerne har fået et særligt strategisk fokus i kølvandet på folkeskolereformen. Vi har en ambition om at blive en central samarbejdspartner for daginstitutioner og skoler, og vi har både en flok engagerede børnebibliotekarer og et tværfagligt team, der arbejder dedikeret med denne opgave. Her giver legepladsen os unikke muligheder for at formidle børnelitteraturens forunderlige verden og synliggøre over for vores samarbejdspartnere, hvad vi kan som bibliotek.

Trods håndværkerlarm er medarbejderne gået i gang med at generere idéer til, hvordan vi kan integrere legepladsen i vores arbejde. Allerede nu ved vi, at vi vil bruge legepladsen som et værktøj til at lave anderledes lege- og læringsaktiviteter til børnehaver og elever i indskolingen, så den fx kan understøtte børnenes sprogudvikling. Ligesom vi vil kunne bruge haven til både teaterforestillinger, koncerter og kreative arrangementer. Jeg for min del kan heller ikke lade være med at drømme videre om, hvordan den færdige have bliver, men én ting ved jeg – nemlig at det bliver en legeplads ud over det sædvanlige; en legeplads, der vil sætte sin signatur på området og give børnefamilierne lyst til at komme igen og igen og igen. JAKOB LÆRKES Bibliotekschef Gladsaxe Bibliotekerne Projektet afventer de sidste godkendelser fra rettighedshaverne til at benytte enkelte af illustrationerne som vist. Der tages derfor forbehold for enkelte ændringer til det endelige projekt i benyttelsen af de kendte værker fra børnelitteraturen.

Man ser ikke Mustafa selv, kun hans sabel inde i kiosken. Idéen er at børnene selv kan lege Mustafa.

BY G B Æ R E DY G T I G T

FÅ SIGNE WENNEBERG UD PÅ DIT BIBLIOTEK TIL HALV PRIS! FSC® Danmark tilbyder i 2016 en foredragsrække med forfatter og foredragsholder Signe Wenneberg under overskriften “Byg Bæredygtigt” henvendt til forbrugere, der ønsker at leve, bygge og bo mere bæredygtigt. Man kan som almindelig forbruger gøre en forskel i den globale klimaforandring gennem sine valg i byggeprocesser – om det er et haveskur, terrasse, hus eller en sandkasse. Signe Wenneberg byggede i 2014 Skandinaviens første FSCcertificerede hus. Processen vil være kendt af nogle fra tv, og Signe skrev efterfølgende bogen Byg Bæredygtigt om byggeprocessen fra start til slut.

SLAGELSE REVIVAL

Med foredragene fortsætter Signe med at inspirere praktiske hverdagsforbrugere, som ønsker at gøre en forskel ved at vælge bæredygtige materialer i deres private byggeprojekter – store som små. Foredragene er en del af et større projekt, hvor Signe og FSC Danmark sammen er i fuld gang med at skabe en bevægelse af forbrugere, der bygger bæredygtigt med træ. Projektet er støttet af Miljøstyrelsen, og foredragene kan derfor udbydes til det halve af normalprisen til i alt 20 biblioteker i Danmark. Foredragene koster således kun 7500 kr., er af 1,5 times varighed og der tilløber ikke transportomkostninger. Det er tilladt at opkræve entre for deltagerne til foredraget. Skriv til saramarie@fsc.dk og tilmeld dit bibliotek nu. Læs mere om FSC Danmark på www.fsc.dk og om Signe Wenneberg og hendes drømmesommerhus på www.sommerhusbyggeri.dk

Midt i december tog Slagelses borgere et nyindrettet hovedbibliotek i brug. Med øget fokus på formidling, flere studiepladser og nu med musikafdelingen i underetagen. Slagelses souschef siden 2014, Berit Sandholdt Jacobsen, fortæller om målet for ændringerne.

iblioteket er nu for alvor blevet et videnshus med kultur og oplevelser på tværs af generationer, sagde udvalgsformand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget Troels Christensen (LA) bl.a., da han midt i december kunne introducere et hovedbibliotek med mere fokus på borgerne. Efter nyindretning af børnebiblioteket og caféen i 2014 var turen kommet til resten af biblioteket.

Foto: Ditte Isager

Mere plads til borgerne

Slagelse Bibliotekerne arbejder for at styrke, engagere og tilføre viden til borgerne i kommunen. I 2006-2007 var biblioteket ude i en tocifret millionombygning, mens 2015-nyindretningen er mindre og drejede sig, ligesom projekterne i 2014, om opdatering af biblioteksrummet. Målet har desuden været at skabe flere kvadratmeter med en ny reolopstilling. Tilbuddene skal afspejle de behov, der er for brugen af biblioteket. Vi har derfor valgt at skabe plads til flere studiepladser, hyggehjørner til fordybelse, skabe mere plads til formidling – med markedsplads til aktiv og direkte formidling – og åbne op for brugen af kælderen, hvor der nu kan lyttes til udvalgt musik. Der er prioriteret plads til formidling af materialer. Der er blandt andet indkøbt mere engelsksproget litteratur til alle aldersgrupper samt brætspil til at benytte på stedet men også til at låne med hjem.

B I B L I OT E K S I N D R E T N I N G

En ny reolopstilling på Slagelse Hovedbibliotek har givet lys og luft og ﬂere frie kvadratmeter til indretning af bl.a. studiepladser, pc-pladser og hyggehjørner. Hyggehjørne med udsigt

Vi ønsker desuden på denne måde at skabe plads til rum for interessefællesskaber og aktiviteter på tværs af generationer.

stillingstagen fra medarbejdernes side om, hvad der skal formidles direkte på markedspladsen, og hvad der skal formidles gennem skærminformation, layout af rummet m.v.

Mere borgerrettet aktivitet Omkostningerne har været rimelige. Nyindretningen er skabt indenfor egen ramme, alt i alt er der brugt 300.000 kroner og arbejdstimer. Men effekten for brugerne og betydningen for vores opgaveløsning er langt mere omfattende.

BERIT SANDHOLDT JACOBSEN Souschef, Slagelse Bibliotekerne Fotos: Carina Lindgård Stubager Slagelse Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

I kraft at vores strategi, der indeholder følgende punkter for bibliotekets service – “At engagere borgerne, At styrke borgerne og At udvikle den personlige betjening – er der med åbningen og ved en omorganisering af organisationen og opgaver, skabt mulighed for at arbejde mere tydeligt med denne strategi i form af aktiviteter og arrangementer i rummet både i og uden for åbningstiden. Den personlige betjening kræver nu hele tiden en

- Nu skal vi lige fordøje det hele, og så skal vi i gang med vores næste større projekt: Integration af/og flytning af Korsør Bibliotek til Korsør Kulturhus. Det fortæller vi gerne om, når Slagelse skal være værtskommune for DB Topmøde 2017 i slutningen af marts næste år.

F LY G T N I N G E & I N T E G R AT I O N

Kan DEBATGRUPPER understøtte integrationen? Det vil Vejle Bibliotekerne undersøge i projektet Debatgrupper for ﬂygtninge og indvandrere, som Kulturstyrelsens Udviklingspulje har støttet med 100.000 kroner.

er kommer fortsat flygtninge til Danmark, og der er en stigende interesse blandt frivillige for at hjælpe både flygtninge og indvandrere, så de får en større forståelse for og hurtigere bliver en del af det danske samfund. Vejle Bibliotekerne vil med et nyt projekt skabe rammerne for og igangsætte debatgrupper, hvor flygtninge og indvandrere kan møde hinanden, frivillige og biblioteksansatte. I Vejle har vi gode erfaringer med debatgrupper. Dels har vi i snart to år haft succes med Debatten for katten, hvor unge mødes med det ene formål at debattere med hinanden. Dels har vi besøgt Hamborg og lært af deres erfaringer med debatgrupper.

Afsæt, rammer og målsætning Debatten for katten er i virkeligheden et enkelt koncept. Biblioteket lægger ramme

til. De unge sørger for markedsføring via Facebook og udvælger selv de emner, de trækker op af hatten og debatterer. Jeg er udviklingskonsulent i Team Udvikling, CB & Kommunikation og deltager i debatten som ordstyrer. Erfaringerne herfra har vist os, at det at skabe rammen, understøtte debatten og give plads og tid skaber grobund for en god og sund debatkultur blandt unge. I Hamborg har man dannet dialoggrupper på hovedbiblioteket Bücherhalle. En gruppe Vejle-ansatte har været på studietur for at høre om bibliotekets op mod 30 debatgrupper om ugen. Her deltager altid mindst to frivillige sammen med flygtninge og indvandrere. Eneste regler for debatten er, at den foregår på tysk, og at man ikke snakker politik og religion. Det er erfaringerne herfra, kombineret med et sam-

arbejde mellem frivillige, organisationer som Venligboerne og Dansk Røde Kors samt ansatte på biblioteket, vi vil bruge til at sætte de nye debatgrupper i gang. Målet er at danne indtil flere debatgrupper, både større og mindre. Dels for at engagere flygtninge og indvandrere i dialog med hinanden og med frivillige og ansatte, dels for at give en forståelse for måden vi tænker demokrati og dialog på og sætte fokus på danske samfundsforhold. Røde Kors centret i Jelling har i flere år huset flygtninge, og senest har Børkop fået 100 nye flygtninge til byen. Det er blandt andet her vi vil starte.

STEFAN NÜCHEL Udviklingskonsulent Vejle Bibliotekerne

100 Resilient Cities Vejle Bibliotekernes debatprojekt ligger ﬁnt i tråd med Vejle Kommunes deltagelse i det internationale 100 Resilient Cities projekt, som modtager støtte fra Rockefeller Foundation. Kommunens deltagelse i netværket betyder, at vi skal samarbejde med byer som Rio de Janeiro, Rotterdam, Rom, Durban, Los Angeles, London og New

York om at udvikle byers robusthed og elasticitet overfor både pludselige katastrofer og langsomt udviklede trusler. For Vejles vedkommende vil bibliotekets nye debatgrupper være et vigtigt bidrag i kommunens indsats omkring ﬂygtninge såvel som indvandrere. Som Lilli Mortensen, Vejle Bibliotekernes konsti-

tuerede bibliotekschef, formulerer det: “Målet med dette nye bynetværk er at skabe mere modstandsdygtige byer. Alt i alt håber vi med det og med debatprojektet at kunne bidrage til at skabe resiliente, robuste ﬂygtninge og indvandrere.” Læs mere om 100 Resilient Cities på www.resilient.vejle.dk/ResilientVejle.aspx

100 Resilient Cities projekt dækker alle kontinenter

F LY G T N I N G E & B I B L I O T E K E R

Syv syriske mænds fortællinger og portrætudstilling skaber ny indsigt og lægger samtidig op til dialog mellem flygtninge og danskere på biblioteker i hele landet. < Salam Hasan er een af deltagerne

Her deltager ALLE borgere i samtalen I

efteråret 2015 udstillede Lejre Bibliotek & Arkiv en medrivende fotoudstilling – resultatet af flere måneders samarbejde og dialog med syv syriske mænd. Udstillingen landede samtidig med, at Europas grænser var ved at kollapse og flygtninge strømmede ind på flugt fra krigen i Syrien.

Formålet er at udvikle nye former for møder mellem syriske flygtninge og danske borgere. Som Salam Hasan, der er flygtet fra Syrien, er 27 år og deltog i udstillingen, fortæller: “For mig betød projektet, at jeg mødte danskere og fik nye kontakter. Jeg fik en vej ind i samfundet ved at forstå den danske kultur. Jo mere jeg møder danskere, jo mere forstår jeg for eksempel, hvordan de spiser, i hvilken hånd de holder deres gaffel, og hvordan de hilser på dig.” Salam fortsætter: “Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, hvor du kommer fra, har du brug for at kunne deltage i samtalen. Det gør jeg nu!”

Fremtidsperspektivet “Det er et superspændende projekt, og det kommer til at danne grobund for nye aktiviteter og projekter både for vores biblioteks- og arkivopgaver – med særligt fokus på formidling af projekter rettet mod flygtninge og mødet med danskerne,” siger lederen af Lejre Bibliotek & Arkiv, Erik Barfoed. “På sigt vil det også give erfaringer, der kan skabe møder med andre grupper af borgere i kommunen – unge ensomme, ældre m.fl. Mange flere af dem, der kan have gavn af biblioteket, men som ikke ved det endnu,” tilføjer Erik Barfoed. Projektet kører gennem hele 2016 og afsluttes med en udstilling, der danner rammen for en større perspektiverende konference om bibliotekets rolle og muligheder i det moderne samfund. Konferencen vil foregå i Lejre og vil have politikere og eksperter i panelet. Også her vil alle være inviterede til at deltage.

Vidensdeling ﬂygtninge og danskere imellem Fra at være en lokal udstilling på Hvalsø Bibliotek & Arkiv har projektet nu fået tilknyttet tre store samarbejdspartnere: Odense bibliotek/Vollsmose, Roskilde og

KARI HAUGAN ENGBERG Kulturkonsulent Lejre Bibliotek & Arkiv Foto: Lars Andreas Kristiansen

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

Udstillingen fik dækning i landsdækkende medier og projektets omfang begyndte at vokse. En lille udstilling af og med syv syriske flygtninges historier og portrætter i september 2015 på Lejre Bibliotek & Arkiv bliver nu til samtaleemne rundt omkring i landet. Lejre Bibliotek & Arkiv har modtaget godt 200.000 kroner, som skal løfte udstillingen til et større projekt med titlen: Syriske flygtninge møder danske borgere – udstilling og dialogmøder. Pengene kommer fra Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Ny viden om Danmark

Herning Centralbiblioteker. De involverede biblioteker har fokus på at tilrettelægge møder mellem syriske flygtninge og danske borgere omkring bibliotekerne de pågældende steder. Bevillingen skaber mulighed for et debat- og dialogrum mellem flygtninge og danske borgere i fælles projekter som f.eks. sprogcaféer, mødregrupper for flygtninge, spiseaftener, kulturture, legeaftaler, avisklub for både flygtninge og danske borgere. Relationer og værdifuld kulturudveksling er resultatet.

D B R U N D S P Ø R G E 2 01 6

LEDERNES AKTUELLE UDFORDRINGER Bibliotekernes lokale strategier og virksomhed undergår i disse år en markant udvikling. Karakteriseret af bl.a. krav til ny formidling, voksende e-fokus, central fællesudvikling omkring DDB/bibliotekssystem samt ﬂere nye opgaver fra mere opsøgende service til folkeskolesamarbejde. Samtidig er en stille bølge af chefskifter er i gang. Danmarks Bibliotekers vinterrundspørge går derfor til en gruppe nye bibliotekschefer, der alle har fået tre spørgsmål:

n Hvad har især fyldt i din kalender som ny leder i 2015? n Hvilke opgaver har jeres biblioteksvæsen især fokus på 2016? n Hvor ser du de største udfordringer for bibliotekerne på landsplan lige nu? Enquetens deltagere Henriette Ritz Kylmann, Biblioteksleder, Dragør Bibliotekerne Søren Mørk Petersen, Bibliotekschef, Helsingør Kommunes Biblioteker Inger Halleløv, Biblioteks- og Borgerservicechef, LollandBibliotekerne Mette Høxbro, Biblioteksleder, Syddjurs Kommune Henrik Schou Zacho, Biblioteks- og fritidschef, Holstebro Kommune Karsten Rimmer Larsen, Bibliotekschef, Varde Kommune Annette W. Godt, Bibliotekschef, Allerød Kommune De syv nye chefer aﬂøser Hanne Nordahl Friis (Dragør), Margrete Haugen (Helsingør), Elsebeth Kirkebæk (Syddjurs), Mette Tangaa Jensen (Lolland), Kirsten Marie Haugstrup (Holstebro), Morten Kisbye (Varde) og Anette Aalund (Allerød), - der alle er gået på pension o.l.

LEDERNES AKTUELLE UDFORDRINGER

“

Hvad har især fyldt i din kalender som ny leder i 2015?

Henriette Ritz Kylmann: – Med knap en måneds ansættelse i skrivende stund har meget handlet om at komme ind i organisationen. Både den lille – bibliotekerne og arkivet og den store – kommunen. Jeg har været optaget af at være nysgerrig og undersøgende og ikke mindst at planlægge og afholde 1:1 + Mus med alle medarbejdere.

tid. Som altid fylder budgetforhandlingerne også i bibliotekssammenhæng, det har det også gjort her på det yderste af Danmarks næse. Effektiviseringerne er aldrig morsomme, men giver anledning til at revidere drift, indsatsområder og giver samtidig mulighed for at udvikle organisationen.

Henrik Schou Zacho: – Et nyt job har alene evnen til at fylde Søren Mørk Petersen: – Jeg har især været optaget af at lære organisationen og alle de ansatte at kende. Helsingør er en kommune, som virkelig satser på kulturen, så der har også været rigtig mange private, kommunale og statslige samarbejdspartnere, som det har været en fornøjelse at lære bedre at kende. Byrådet har lige vedtaget en meget ambitiøs kulturpolitik, så det har også fyldt en del at sætte en ny retning for bibliotekerne, som er i tråd med politikken.

Inger Halleløv: – Siden 1. oktober har jeg været på en fantastisk spændende etnografisk og antropologisk opdagelsesrejse i Lolland Kommune i et givende samarbejde med engagerede kolleger, medarbejdere og chefer. Desuden tre måneder beriget med en betagende natur og den lollandske råstyrke, som man dagligt møder. Samtidig med en Leadership Pipeline beskrivelse af den nyetablerede sektor for Kultur, Fritid og Borgerservice. Og de forberedende skridt til en mulig integreret sammenlægning af Bibliotek og Borgerservice i Lolland Kommune. Derudover har jeg været aktivt deltagende i en revision af kommunens digitaliseringsstrategi. Og ikke mindst i det at blive klogere på beslutningsprocesser, relationer og relationelle mønstre i en ny lokal kontekst. Mette Høxbro: – Pr. 1. juni 2015 rykkede jeg teltpælene op og forlod et chefjob i København til fordel for jobbet som biblioteksleder i Syddjurs Kommune. Det seneste halve år har derfor været fyldt med nye indtryk, nye måder at gøre tingene på og fremfor alt en masse frisk luft. Prioriteringen har været at arbejde med en fornyelse af bibliotekernes strategi her i kommunen, der er gennemført to omfattende evalueringer af borgerservicetilbuddet i Syddjurs Biblioteker og af den selvbetjente åbnings-

en kalender. Jeg har brugt en del kræfter og energi i at sætte mig ind i de områder, jeg er blevet chef for. Jeg kommer ‘udefra’ og er hverken opdraget i biblioteks- eller sport- og fritidsverden, så der er en del nyt at sætte sig ind i og mange nye mennesker og organisationer at lære at kende. Holstebro Bibliotekerne har fået en ny vision og strategi, der skal hjælpe med at bringe os godt ind i fremtiden. Den har taget tid at udvikle, men jeg har også haft et stort fokus på at være i dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere omkring visionen for at sikre et bredt ejerskab til den – indefra som udefra.

Karsten Rimmer Larsen: – At sætte mig ind i biblioteksbranchen, som jeg kun havde et overfladisk kendskab til, og at lære Varde Kommune at kende. Vi brugte også mange kræfter på at udarbejde en ny strategi for Varde Bibliotek. Sidst, men ikke mindst at lave et arrangement for overrækkelsen af formidlingsprisen to gange, da første gang blev aflyst pga. valget. Annette W. Godt: – 2015 slog Allerød Biblioteker dørene op til et nyrenoveret hovedbibliotek. Med ordene “we trust you” gav vi samtidig adgang døgnet rundt. En tillid, der endnu ikke er blevet brudt. Fokus har været på at indrette et bibliotek med mere traditionelle biblioteksstilbud og samtidig et sted, der indbyder til, at man er sammen. Et bibliotek der er trygt at være i – også efter kl. 24.00. Besparelser ramte i 2015 også Allerød. Med en kraftig personalereduktion har vi omlagt den direkte borgerbetjening, så vi nu har en udvidet fælles opgavebase – “40 ting alle skal kunne og gøre i udlånet”. Vi er gået fra en fællesskranke med opdelt arbejdsfordeling mellem bibliotekarer og assistenter til at være et fælles hold med fælles opgaver, hvor vi hjælper hinanden.

Søren Mørk Petersen, Helsingør

Inger Halleløv, Lolland

Foto: Mette Müller

D B R U N D S P Ø R G E 2 01 6

“

Henrik Schou Zacho, Holstebro

Annette W. Godt, Allerød

Hvilke opgaver har jeres biblioteksvæsen fokus på i 2016? Henriette Ritz Kylmann: – Vi skal i 2016 arbejde med tre områder: • Øget fokus på børneområdet herunder opsøgende indsats over for daginstitutioner og udvikle samarbejdet med folkeskolen sammen med arkiv og museum • Nyt fælles bibliotekssystem for folkebibliotek og skolernes læringscentre • Integration af de nye flygtninge der kommer til kommunen.

tegiarbejdet, som blandt andet munder ud i en omorganisering af biblioteket. Vi har særligt fokus på vores lokalbiblioteker, arrangementer, åbningstider og etablering af samarbejder på tværs af den kommunale verden og med verden udenfor. Når man sætter massivt tryk på en lang række forandringer for biblioteket, så er det vigtigt med et fast ledelsesfokus på at lede personalet igennem på en måde, så de stadig oplever biblioteket som en attraktiv arbejdsplads.

Søren Mørk Petersen: – Fejringen af 400-året for Shakespeares død og 200-året for Shakespeare skuespil på Kronborg fylder rigtig meget. Vi har fra bibliotekernes side set det som en gylden mulighed for at sætte litteraturen i spil på helt nye og spektakulære måder. Vi åbner bl.a. vores Shakespeare Bibliotek – et bibliotek i biblioteket.

Karsten Rimmer Larsen: – At implementere strategien og sikre overgangen til ny organisation. At få en organisation, der er styret af regler og standarder, til i højere grad at arbejde ud fra værdier og stræbe efter mål og resultater med en stor metodefrihed.

Inger Halleløv: – At planlægge og implementere synergieffek-

Annette W. Godt: – Biblioteket som drivkraft for “Liv i Bymid-

ter i den mulige kommende fusion af Bibliotek og Borgerservice. Der er evidens for, at mødet med læsning, kunst og kultur i en tidlig alder giver børn et bedre fundament for at klare sig godt i efterfølgende uddannelser og erhverv. Derfor prioriterer LollandBibliotekerne pilotprojektet Godt begyndt... Et samarbejde mellem LollandBibliotekerne og Område Nakskovs 35 dagplejere med fokus på en tidlig indsats og en stærk næste generation. Synlige bibliotekspejlemærker, der giver mening for borgerne: Her vil vi især fokusere på æstetikken i biblioteksrummene samt nødvendigheden af ‘gentagelsens kunst’ i fortællingen om LollandBibliotekerne.

ten” kommer til at fylde rigtig meget i 2016. Det vil udfordre vores måder at tænke arrangementer, events og ikke mindst samarbejdspartnere på. Samtidig er det klart en mulighed for, at biblioteket bliver endnu mere synligt i bybilledet og forhåbentlig også i Allerød-borgernes bevidsthed. Vi vil f.eks. have flere events med lokalt fokus. At flytte fokus fra “Collection to connection” har længe været på dagsordenen, men at flytte arbejdet med aktualitet, kvalitet og alsidighed i et samlingsperspektiv til et borgerperspektiv, har krævet ny tilgang til det biblioteksfaglige arbejde. Vi har derfor arbejdet bevidst med den professionelle relationskompetence – nu skal vi tale med vore borgere. Videreudvikling af konceptet “Del din viden i Allerød”, hvor lokale eksperter deler ud af deres viden, er også et indsatsområde. Derudover er der fokus på udlånskurven, den skal op både for eressourcer og fysiske materialer. Vores ambition: At ligge i top 3 ift. udlån i Danmark pr. borger.

Mette Høxbro: – I 2016 vil vi i Syddjurs Biblioteker bl.a. have fokus på udvikling af formidling i det åbne bibliotek – hvordan får vi brugerne i tale, når vi ikke er til stede? Derudover arbejdes der med en gentænkning af vores arbejde i landdistrikterne, det sker i CB regi under overskriften “Biblioteket rykker ud”. I Syddjurs Biblioteker står vi overfor at skulle åbne nyt bibliotek i august 2016 i Kolind. Her åbner biblioteket sammen med idrætshal, egnsarkiv og borgerhus i Kolind+, en rigtig spændende mulighed for at samtænke kultur- og fritidsområdet og skabe et involverende tilbud i en aktiv by.

Henrik Schou Zacho: – Fokus for 2016 bliver at fortsætte stra-

LEDERNES AKTUELLE UDFORDRINGER

“

Hvor ser du de største udfordringer for bibliotekerne?

Henriette Ritz Kylmann: – Blandt årets store udfordringer ser jeg to: Internt i biblioteksvæsnet ser jeg en udfordring med implementeringen af DDB. På den eksterne side ser jeg, at bibliotekerne skal blive meget bedre til at fortælle de gode historier om, hvad biblioteket og medarbejderne i biblioteket gør af forskelle i (lokal-)samfundet.

og gennem vores digitale muligheder. Desværre tror jeg, at vi glemmer, at fortælle omverden, hvad vi gør, og hvor meget vi gør det, hvilket medvirker til, at bibliotekerne indimellem går lidt i glemmebogen. Derfor er min opfordring den samme i 2016, som den var i 2015. Vi skal fortælle meget mere om, hvad vi kan, hvad vi gør, og vi skal turde blære os med det..!

Søren Mørk Petersen: – Det er en stor udfordring, at der ikke er nogle landspolitikere og EU-parlamentarikere, som for alvor vil sætte en ramme for borgernes rettigheder til digitalt indhold, primært fag- og skønlitteratur. I dag er det jo op til DDB, foreningen bag E-reolen og de enkelte rettighedshavere, og jeg synes ærlig talt ikke, at det går synderligt godt med at få forhandlet nogle gode løsninger hjem for alle parter. Det er tydeligvis en uholdbar konstruktion at lade det være op til de nuværende parter at forhandle sig frem. Politikerne må træde i karakter og sætte en bane og nogle rammer op for borgernes rettigheder på det her område. Dette er den største udfordring overhovedet, da det i sidste ende handler om at bevare det danske sprog som et aktivt sprog, folk skriver og læser på. Jeg frygter, at vi med de ordninger og tilbud, vi har i dag, er ved at skabe generationer som primært læser på engelsk. Både fordi den litterære trend blandt unge er meget fokuseret mod det engelske sprogområde, og fordi de engelske bøger er meget nemme at få adgang til elektronisk.

Henrik Schou Zacho: – Udfordringer er der nok af. På et overordnet plan bliver det spændende at følge den transformation af biblioteket som pågår i øjeblikket. Hvordan ser fremtidens bibliotek ud, og hvilke opgaver og rammevilkår får vi at drive bibliotek ud fra? Mere konkret bliver det spændende at se, hvordan forlagsverdenens transformation kommer til at flugte med vores – blandt andet i forhold til e-reolen og andre digitale tilbud.

Inger Halleløv: – Økonomiens komplekse himmelflugt omkring relevante digitale tjenester. At få etableret bæredygtige lokale partnerskaber såvel som nationale og internationale. Fortællingen om og synliggørelsen af den mentale infrastruktur i det danske samfund: FOLKEBIBLIOTEKET.

Karsten Rimmer Larsen: – Strategisk set er det at formulere vores grundforståelse eller raison d’être kombineret med forandringsledelse over for politikere og omverden. Fagligt set må det være at nytænke samarbejdet med folkeskolen i kombination med det fælles bibliotekssystem. Annette W. Godt: – Den største udfordring for bibliotekerne på landsplan er for mig at se, at kultur og biblioteker er spareobjekter. Noget der for mange danskere er ‘nice-to-have’ og ikke ‘need-to-have’. Bibliotekerne tages i bedste fald som en selvfølge. Ofte er det med beklagelse, at der spares på bibliotekerne, men det skaber ikke samme debat som nedskæringer på skoler, daginstitutioner eller sygehuse. At få udbredt viden om bibliotekernes samfundsøkonomiske værdi og derved få slået bibliotekets legitimitet fast kræver en ny stærk fortælling om biblioteket.

Mette Høxbro: – Det er min klare oplevelse, at rigtig mange biblioteker er virkelig langt fremme både med de fysiske tilbud

Mette Høxbro, Syddjurs

Henriette Ritz Kylmann, Dragør

Karsten Rimmer Larsen, Varde

Interview med Marianne Jelved

EN FORMIDDAG I PROVIANTGÅRDEN Foto: charlotteshj. Cc Flickr

Som økonomiminister fik Marianne Jelved tilnavnet ’damen med håndtasken’ for sine kontante politiske udmeldinger, hvilket ikke fornægter sig i denne samtale om hendes to et halvt år som kulturminister. Ej heller i kommentarer til aktuelle spørgsmål om flygtningepolitik og en Danmarkskanon eller når det handler om biblioteket. Det sidste er fantastisk, mener folketingspolitikeren, der også har klare meldinger om Danmarks Digitale Bibliotek, ny bibliotekslov, frivillige og åbne selvbetjente biblioteker. 16

n solskinsdag for nu snart længe siden aftalte daværende kulturminister, Radikale Venstres Marianne Jelved, og jeg, at vi skulle mødes efter folketingsvalget i juni og snakke kultur og biblioteker. Siden har vi fået en ny Venstreregering, Bertel Haarder blev kulturminister, og de radikale kom i opposition. Når vi nu mødes en smuk vinterdag i Christiansborgs Proviantgård, er kulturen ikke hendes hovedopgave længere. I dag sidder hun som ordfører for bl.a. skoler, socialområdet og folkeoplysning. Men hun er stadigvæk stærkt optaget af kultur som et betydningsfuldt og fællesskabsdannende element i vores liv og samfund. Vi begynder med spørgsmålet: Hvad lægger du selv vægt på af resultater og mærkesager fra din kulturministertid?

Resultaterne i kulturministerperioden Marianne Jelved kaster et blik ud mod de høje træer og funderer lidt. Så peger hun både på de tunge politikområder og på de af hendes egne fokusområder som kulturminister, der ligger hendes hjerte særligt nær: Udbredelsen af den gode roman og kulturens betydning i alle hjørner af Danmark. “Jeg investerede enormt megen tid på at komme rundt og ud i hele landet, og var meget bevidst om ikke bare at være en hovedstadsminister.” Hun fremhæver i den sammenhæng initiativet Danmark Læser. “Dét at skabe den type bevægelser, det at bidrage til nogle forandringer, der giver nye muligheder - dét er jo guld værd.” Helt centralt for den radikale politiker står de forlig, der i hendes ministertid kom hus. “Det er svært at gøre op. Men jeg lægger

INTERVIEW <<< På sit kontor i Proviantgården kommenterer Marianne Jelved aktuel politik og fortæller om tiden som kulturminister stor vægt på de meget brede aftaler, der blev indgået på en række områder – ikke mindst, hvad gælder medieaftalen eller filmaftalen, som omfatter alle partierne i Folketinget og alle interessenterne.” I samtalen er vi naturligvis også omkring de mindre muntre oplevelser i perioden, f.eks. debatten om nedlæggelsen af DR Underholdningsorkestret. Et forløb, Marianne Jelved ikke fortryder. “Kun Enhedslisten ville bevilge flere penge, så flertallet i Folketinget var ikke enige om midlerne til Orkesteret. Intet er da heller ændret eller omgjort af den nye regering og det nye flertal. Noget jeg ikke engang har drillet dem med – endnu,” siger hun med det velkendte glimt i øjet.

Ophavsret i en digital tid Én ting kan dog godt ærgre Marianne Jelved, nemlig at man i hendes ministertid ikke kom længere med at få en ophavsretsaftale for en ny digital tids produkter på plads. “Ophavsretsproblematikken i forhold til digitaliseringen er uhyre vigtig, men samtidig meget svær at få løst, så alle involverede – kunstnere, producenter, aftagere og offentlighed – er bare nogenlunde tilfredse”. Hun erkender, at man i EU-regi og i det hele taget ude i verden ikke har den samme tilgang til ophavsret og forståelse af, at man på feltet kan komme meget langt alene på aftalebasis. Vel at mærke inden for de eksisterende rammer og med kompensation til kunstnere og andre ophavsmænd via systemer som kunststøtten, biblioteksafgiften, KODA og Gramex. Og hun ser i eReolen.dk det gode eksempel, selv om det ind imellem halter lidt med enkelte forlags tilslutning.

Tænk rationelt En ting i digitalt biblioteksperspektiv, som fortsat undrer Marianne Jelved og som viser, at hun ind imellem også tænker i gamle økonomiministerbaner, er Danskernes Digitale Bibliotek. “Jeg nåede simpelthen aldrig at forstå idéen bag DDB. Og det trods jublen hos andre politikere herunder flere radikale. Hvorfor denne knopskydning når vi allerede har et DBC med én indgang til bibliotekerne via bibliotek.dk, og et digitalt bibliotekstilbud som eReolen og dermed et velfungerende grundlag for enkel digital biblioteksadgang. Jeg begriber det ikke. Heller ikke hvem der har interesse i at støtte denne idé.”

Biblioteksloven Det fører os over i en anden aktuel diskussion om det politiske grundlag for folkebibliotekernes virksomhed sammenholdt med økonomien. Samt til behovet for løbende at opdatere rammer og strategier omkring bibliotekernes kerneopgaver – at give adgang til oplysning, viden og kulturoplevelser – og til, som Marianne Jelved formulerer bibliotekets funktion som lokalsamfundets fælles viden- og mødested, “Dét særlige, der ligger implicit omkring bibliotekerne, – som kan og som bruges til andet af borgerne”. Hun ville selv være meget tilbageholdende med at åbne op for en ny lov. “Loven fra 2000 er ikke bare rummelig, den sidestiller også de fysiske materialer med de digitale, og jeg frygter, at en ny lov ville kunne føre til en begrænsning på det punkt. Mange ville sandsynligvis pege på ‘hvor meget man selv kan på nettet og i det hele taget’ og på faldet i fysiske udlån og mene, man kunne klare sig langt hen ad vejen med kommercielle digitale tilbud.” At dét ikke er løsningen, og at folkebiblioteket ligesom folkeskolen, stadig har en afgørende rolle at spille i vores demokrati og samfund, slår Marianne Jelved nærmest fast med syvtommersøm.

Bibliotekets betydning “Det er jo fint med selvbetjente, åbne biblioteker. Men det er en sekundær løsning. Den primære opgave ligger i, at bibliotekaren skal gøre én opmærksom på det, man ikke ved, man har brug for og glæde af. At bibliotekerne har foretaget et udvalg blandt de mange, mange videns- og kulturmuligheder og kan formidle dem videre på en kvalificeret måde. Det handler om målrettet og aktiv formidling fra bibliotekets side. At borgerne her møder noget, de bliver overraskede over og klogere af. Dét skal der meget mere fokus på, også politisk. Derfor greb jeg en chance under et debatmøde på Kulturmøde Mors i 2014 og skabte Bibliotekernes Formidlingspris.” Uddelt første gang i 2015 til Varde.

Varde ﬁk Bibliotekernes Formidlingspris Varde Kommunes bibliotek modtog prisen i slutningen af 2015. Den nye pris, der foreløbig uddeles hvert år i en treårig periode, er på 50.000 kr. Den gives til et folkebibliotek, der året forinden har været bedst til at formidle bibliotekets tilbud til borgerne. I forbindelse med udpegningen sagde kulturminister Bertel Haarder (V) bl.a.: ”Jeres formidling har udgangspunkt i det daglige liv og har både et kulturelt og et socialt sigte. I har meget tidligt set muligheder i at samarbejde bredt med parter uden for biblioteket, så små og store, unge og gamle får meget mere fra deres bibliotek – end det, de i første omgang kom efter.”

Illustrationen af Sara Mollerup er fra Varde Biblioteks store strategiproces i 2014. DB ønsker Varde Bibliotek og Kommune varmt tillykke!

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

I kommunen er man glade og stolte over at have fået prisen. Lisbet Rosendahl (V), formand for Udvalget for Kultur og Fritid: ”Varde Bibliotek har siden 1990’erne insisteret på at samarbejde ud af huset for at skabe kultur til alle – også til dem, der normalt ikke søger den. Prisen bestyrker os i, at det også er den vej, vi skal gå i fremtiden."

M A R I A N N E J E LV E D

En øjenåbner Marianne Jelved er ‘mor” til det landsdækkende, store læseprojekt Danmark Læser (2014-2015). Iværksat for at skabe opmærksomhed om litteratur, identitet og læseglæde. Helt specifikt ved at lade så mange som muligt blandt de ca. 40% af de voksne danskere, der ellers ikke læser skønlitteratur, mødes med den gode roman via en opsøgende og anderledes kampagne. “Noget helt særligt ved det projekt var understregningen af, hvad fælles læsning af romaner kan betyde for et formelt eller uformelt menneskeligt fællesskab, og altså ikke bare for den enkelte. Et eksempel på det så vi i Ringkøbing-Skjern og virksomheden JSB Plast, der producerer indmad til vindmøller. Her blev man inviteret til at være med i kampagnen sammen med biblioteket. Det bad om et hjørne af et kantinebord til nogle bøger og lydbøger for at se, om medarbejderne ville begynde at læse skønlitteratur, når den var lige ved hånden.” Med en mp3 og lydbøger fordi medarbejderne går med høreværn, og fordi ledelsen havde sagt ja til, at de kunne koble op til deres høreværn og måtte høre lydbøger under arbejdet. Hvilket især skifte- og natholdene var glade for med en flerdobling af læsere. “Dét, at biblioteket gav adgang til de samme bøger og lydbøger gjorde, at man hørte eller læste den samme roman som kollegerne, hvilket efter sigende førte til en helt anden fælles snak i kantinen. JSB Plast fik da ogPå JSB Plast i Ringkøbing har en målrettet indsats betydet, at der læses som aldrig før. Virksomhedens læseprojekt modtog kulturmiså senere en ernisterens Magnetpris i 2015. Arkivfoto: Ringkøbing-Skjern netavis. hvervspris for at have samarbejdet med en kulturinstitution og deltaget i et projekt, der stimulerede den sociale inklusion og også skulle have stimuleret effektiviteten. Det er da fantastisk,” storsmiler den radikale politiker. Tilsvarende trækker hun et par af de andre af kampagneinitiativer i Randers Nord og i Hillerød Øst frem. I begge tilfælde gav Danmark Læser ikke alene gennem biblioteksindsatsen nye læsere en roman- og læseoplevelse, de bidrog også til at skabe noget at være sammen om i lokalmiljøet, fortæller Marianne Jelved. “Kunst der berører én, bearbejder man ved at tale om den, ved at være i dialog med andre om oplevelsen. Ligesom det giver mulighed for at se ting, man ikke selv har fået øje på”.

og boligforeninger og ikke mindst direkte med brugerne. “Vi skal vide at bruge civilsamfundets styrke.” Jelved er overbevist om, at et regulært paradigmeskift er på vej. I fremtiden vil borgerne i mange sammenhænge selv i endnu højere grad end i dag aktivt gå ind og tage hånd om ny og nødvendig udvikling. “Tænk bare på Venligboerne lige nu! Staten, det offentlige, hverken kan eller skal levere svaret på alle ting.”

Børn og unge En tilsvarende melodi går igen i de strategier, hun stod bag i forhold til børns og unges vilkår og trivsel som kulturminister: “Forudsætningen for, at man kan udfolde sig og have et godt barneliv, er at blive set. Dét er helt afgørende. Og nøglen til al trivsel. Et andet lige så vigtigt element er det at deltage, den fælles oplevelse og gennem den at få en fælles forståelse. Det er i det hele taget grundlaget for et godt menneskeliv og centralt for den enkelte og for samfundet”. Jelved kommer i denne forbindelse ind på Folkeskolereformen og dens åbning imod lokalsamfundet. “Nu er rammerne der, nu skal folkeskolen i gang. Skolen skal ud over meget andet vænne sig til i langt højere grad at skabe f.eks. nye kunst- og kulturoplevelser sammen med lokale partnere. Så alle børn får adgang til den type oplevelser. Ikke bare de børn, hvis forældre og familie naturligt tager sig af det.”

Jelved og bøgerne Bogen og læsning fyldte usædvanlig meget i Marianne Jelveds kulturministerperiode og ikke alene som led i læsekampagnen. Straks hun trådte til, var bogbranchen klar med et ønske om genindførelse af faste bogpriser og forslag om en boglov, som svar på bøgernes ændrede vilkår i en stadig mere digital tid. “Bogbranchen og bogmarkedet er ude i en større udvikling, og dette skulle så redde dem og løse problemet. Dét var ikke min opfattelse, og 2015-rapporten fra det bog- og litteraturpanel, jeg nedsatte til at følge udviklingen på dette område, viser da også, at det siden er gået frem.” Selv har Marianne Jelved taget e-bogslæsning til sig. “Oftest er det fagbøger. De er nemmere at gå til. Det er enkelt at få fat i tingene og også i forhold til forskningen. Det er en meget stor fordel. Og så bruger jeg min transporttid på en god måde”, fortæller hun. Hun læser mest e-bøger på sin iPad, men bruger også sin mobil. Romaner, altså papirudgaver, har hun altid på natbordet. Lige nu to nyere romaner: Fisk har ingen fødder skrevet af den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson, der var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, og Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr. “Jeg har altid gang i et par romaner!”

HELLEN NIEGAARD

Det nye bibliotek Noget, som i øvrigt karakteriserede mange af bibliotekernes kampagneinitiativer, var ifølge Marianne Jelved erkendelsen af, at biblioteket også skal manifestere sig uden for murene. “Det er måske nok et af de allervigtigste resultater i virkeligheden,” mener den tidligere kulturminister. Marianne Jelved pointerer ligeledes bibliotekernes evne til generelt at gøre en forskel i fællesskab med lokale kræfter som skoler og erhvervsliv. Også sammen med frivillige som Røde Kors 18

Marianne Jelved er medlem af Folketinget for Radikale Venstre siden 1987 og leder af partiet fra dec. 1990 til juni 2007. Flere gange minister, bl.a. økonomiminister 1994-2001 og kulturminister fra dec. 2012 til folketingsvalget i juni 2015. Oprindelig læreruddannet og ansat som lærer 1967-1989. Medlem af byrådet i Gundsø Kommune 1982-1989 og af bl.a. KL’s Kontaktråd 1984-1989.

INTERVIEW

Marianne Jelved varetager flere ordførerskaber, og vi runder samtalen af med tre af dem, der fylder meget lige nu. Når det gælder folkeoplysningen, har hun i lang tid ‘nærmest som en mission’ opfordret til større fokus på Danmarks rolle i Europa. Hun udtrykker derfor særlig glæde over folkehøjskolernes og oplysningsforbundene nye, mere udadvendte, internationale tilgang, for “vi kan ikke nøjes med at tale om dansk kultur og identitet.” Flygtningeudfordringen og symbolpolitikken Marianne Jelved hæfter sig ved, at det regeringen og folketingets flertal sidst i januar fik vedtaget med Lov87 mest af alt er ren symbolpolitik, der giver Danmark et dårligt ry. Altså når Mette Frederiksen (A) vil begrænse familiesammenføring ‘af hensyn til samfundet som sådan’. Eller når Inger Støjberg (V) vil skræmme flygtninge fra overhovedet at komme til Danmark. “Reelt set ved vi jo, at langt de fleste asylansøgere bliver godkendt, og at de, selv om de kun får midlertidigt ophold, skal være her længe. Enten som individuelle flygtninge eller som det vi før kaldte de facto-flygtninge på grund af situationen i hjemlandene. Vi skal derfor rette energien mod løsninger.”

res egen plads og rolle i det. Det er samtidig noget, der kan gøre dem bevidste om egne kompetencer i forhold til det danske arbejdsmarked. Dét skal vi gøre alt, hvad vi kan for politisk i samarbejde med kommunerne, og ikke mindst med virksomhederne og arbejdsmarkedets andre parter. Det er alle bedst tjent med.”

En kanon undervejs Bertel Haarder vil i 2016 lancere en ny Danmarkskanon omfattende de kulturbevægelser, vores samfund bygger på eksempelvis arbejderbevægelsen, højskolebevægelsen, andelsbevægelsen og kvindernes frigørelse. Marianne Jelved er sådan set positivt indstillet over for denne form for kanon. “Fordi det handler om vigtige aspekter af den kultur og historie, vi står på. Men også fordi Haarder vil inddrage borgerne bredt. Det eneste, jeg har taget afstand fra, var hans første udmelding om, at stoffet var noget, man skulle eksamineres i ved indfødsretseksamenen. Dét kalder jeg ren ‘herrefolksmentalitet’. Det dur ganske enkelt ikke i vores samfund”, siger hun så fast i mælet, at man fornemmer, at ‘damen med håndtasken’ i givet fald vil gå i aktion. Én ting ser hun selv gerne fremmet i den nye kanonsammenhæng, nemlig kendskabet til N.F.S. Grundtvig. Hun tror ikke et øjeblik på, at der undervises om Grundtvig i folkeskolen, måske i gymnasiet. “Det er fatalt. Vi glemmer, at han skabte idéen om det oplyste folk. Han har faktisk spillet en stor rolle i den egenskab og er et vigtigt led i vores egen demokratiforståelse. Det er vigtigere end nogensinde og skal markeres i en sådan kanon!”

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

Hvad vil du selv i denne forbindelse særligt pege på? “Flygtningene skal ud af centrene. Ud af et fastlåst, uhensigtsmæssigt limbo. Ud at møde den danske hverdag hurtigst muligt. Det er meget vigtigt, at alle børn starter så hurtigt som muligt i børneinstitutioner og skoler. Jo nemmere, det ved vi fra tidligere, har de ved at komme ind i det danske samfund. Det gælder også børnenes forældre og andre voksne. De skal ud på det danske arbejdsmarked. Eventuelt som praktikanter eller lignende.” Jelved hænger sig ikke i, hvordan det sker, bare det sker. “Så de nye ankomne kan blive en del af et dansk fællesskab og finde de-

Foto: Steen Brogaard

AKTUELT ORDFØRERFOKUS & DAGENS POLITIK

M U S E U M S U DV I K L I N G

MUSEERNE I ET KRYDSPRES Danske museer oplever i disse år støt stigende interesse for kulturarv og kunstoplevelser. Nye museumsbygninger åbnes og publikumstallet er på 10 år næsten fordoblet. Samtidig udfordres økonomien, og bevaringsopgaven trænger til en kæmpe saltvandsindsprøjtning, lyder det fra Organisationen Danske Museer (ODM). Men også, at det af og til kan være vanskeligt at gøre politikerne begribeligt, hvad et museum er og skal kunne i en ny tid! Interview med Nils M. Jensen, Organisationen Danske Museer. Vejen frem er øget politisk kendskab og styrket formidling af historien om det moderne museum. Plus en dansk udgave af Hollands Deltaplan 2, der handler om bevaring af kulturarven. Sådan lyder en hurtig status over museumsudviklingen set fra ODM. ODM er museernes fælles stemme i forhold til museumspolitiske spørgsmål. Den fælles platform blev etableret i 2005 og tæller i dag 170 af landets museer og konserveringscentre, heraf 97 (af 98) statsanerkendte museer. Dens virksomhed er todelt og omfatter politisk lobbyvirksomhed, netværk og konferencer på museumsfeltet på den ene side. Den anden side handler om efteruddannelse med grundtilskud finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen.

Medieblæst Museerne har de seneste måneder hyppigt været i mediernes søgelys. Den politisk vedtagne udflytning af Jagt- og Skovbrugsmuseet fra Hørsholm til Djursland har ligefrem ført til folkelige demonstrationer og fakkeltog. Men også muligheden for igen at tage entre på de store statslige museer eller sælge ud af samlingerne for at styrke mulighederne for nyindkøb og nye udstillinger har fyldt ganske meget i spalterne og æteren. Blandt andet afledt af en presset økonomi pga. regeringens omprioriteringsstrategi med bevillingsnedskæringer på 2% årligt i fire år samt reducerede fradragsregler for almennyttige fonde. Det vil i sidste ende vil berøre mange ODMmedlemmer. ODM’s seneste besøg hos kulturminister Bertel Haarder (V) handlede derfor også om generelt forringede 20

driftsvilkår og de forestående ændringer i fondsbeskatningen og deres konsekvens for ikke mindst de mindre museer ude i landet.

Afblæs krisen I museernes organisation, ODM, ser direktør Nils M. Jensen dog ret så lyst på fremtiden og museernes muligheder for at leve op til udfordringerne. “De danske museer og deres aktiviteter placerer sig globalt set blandt de bedste med 14,5 mio. besøgende i 2015, knap tre besøg pr. indbygger. Så glem alt om krisestemning. Vi gør det godt i museerne og er midt i en flerårig ekspansion og succes. Publikum i alle aldre strømmer til museerne. Og vi oplever store investeringer i meget spændende og fremtidsorienterede museumsbygninger og nye formidlingstilbud. Lad mig bare pege på Aarhus, på Moesgaard, Den Gamle By og ARoS. Det er imponerende, hvad sker her”, mener Nils M. Jensen. Hvor danske museer tidligere har haft ry for at halte lidt bagefter, når det gælder udvikling og anvendelse af ny teknologi i formidlingen, er direktøren også på dette punkt fortrøstningsfuld. “Også det er museerne ved at komme efter. Samtidig er vores museer stærke på flere andre parametre. Først og fremmest når det gælder en engagerende og inkluderende formidling”. Læs artiklen fra Moesgaard i dette nummer.

geså bekymrende situation. Et område, som ODM ønsker handling på og hellere i dag end i morgen. “Noget, der er blevet påtalt i årevis. Og senest dokumenteret i marts 2014 i Rigsrevisionens rapport til Statsrevisorerne om statsanerkendte museers sikring af kulturarven”, fortæller Nils M. Jensen. “En tredjedel af museernes kulturarvssamlinger har det ok, en anden tredjedel har knap og nap tålelige forhold, og den sidste tredjedel er direkte truet. Vi må have løftet kulturarven op. Politisk skal opbevaringsområdet opprioriteres, og nødvendig økonomi skabes. Det kan simpelthen ikke vente,” understreger ODM-direktøren. Konkret anbefaler han etablering af et politisk instrument i stil med Hollands Deltaplan 2. Her arbejder man med deltaplaner om rigets overordnede interesser og udfordringer. Deltaplan 1 handler således om landets diger, mens plan 2 omhandler kulturarven. Filosofien er, at det ikke giver mening at sikre mod katastrofale oversvømmelse, hvis man ikke samtidig beskytter det, som er Hollands DNA, nemlig dens umistelige kulturarv. Grundlaget for at komme i gang i Danmark findes, der er ikke noget at nøle efter. Nils M Jensen foreslår således, at man tager afsæt i Udredning om bevaring af kulturarven, udgivet af Kulturministeriet i 2003.

Fortællingen om det nye museum Handleplan for kulturarven et must Man har i biblioteks- og arkivsektoren i årevis hørt tale om en næsten katastrofal mangel på realpolitisk vilje til at løse de store bevaringsopgaver for Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og de store arkiver. Men museerne står i en mindst li-

“Det er ikke, fordi det skorter på interesse fra politisk hold, også i en museumssammenhæng fungerer folkestyret skam”, fortsætter Nils M Jensen. For ODM oplever som regel altid en åben dør, når man banker på i kulturministeriet eller hos Folketingets kulturudvalgsmedlemmer.

L I T T E R AT U R F O R M I D L I N G

Noget, der kom tydeligt frem i arbejdet med den nye museumslov (2013), forberedt under hele fire kulturministre, igangsat af konservative Carina Christensen og Per Stig Møller, siden tidligere radikale Uffe Elbæk og vedtaget under Marianne Jelved. ODM’s synspunkter blev hørt i hele processen. Alligevel er Nils M. Jensen ikke helt tilfreds og savner generelt set på landsplan og lokalt en overordnet forståelse for området som sådan. “Det er vanskeligt at gøre politikere begribeligt, hvad et museum er i moderne tid. Mange har simpelthen ikke fornemmelse for, hvad et moderne museum betyder for kommunen eller landet, og vi må anderledes stærkt ind og anskueliggøre, hvordan dagens museum og dets opgave og roller bør være. Også i forhold til turisme, bosætning og social inklusion. Her ligger en både vigtig og stor opgave for os og for medlemmerne.” Midlet er bl.a. en ny best-practice fælles fortælling baseret på danske museers store force: Den inkluderende formidling. Netop dén er også en væsentlig del af dansk museumsverdens bidrag til international museumsudvikling.

Det gode danske eksempel “Vi spreder det gode eksempel. Vi så at sige versionerer de danske erfaringer, og det virker. De har stor udviklingskraft i udlandet. Den danske formidlingsform er således ikke bare nøglen til en ny forståelse af museets opgave og rolle, den er også et stærkt bidrag til andre landes museumsopfattelse”, slutter Niels M. Jensen. Selv er han aktiv i bestyrelsen for NEMO, Network of European Museums Organisations. Når det gælder seneste mediedebat går ODM bestemt ikke ind for salg fra samlingerne, men ser gerne, at der skabes let og ubureaukratisk adgang til at udskille genstande. Når det handler om entre, har man besluttet ingen holdning at have til konkrete driftsforhold på medlemsmuseerne.

HELLEN NIEGAARD

Engelske mormor June studerer sammen med Maja på 6 år udstillingens kranium

2016 er 400-året for Shakespeares død. Det fejres massivt i England og mange andre steder i verden. Ikke mindst i Helsingør. Her benytter Kulturværftet jubilæet til at skabe ny tilgang og oplevelser til Shakespeare.

ulturværftet (Helsingør hovedbibliotek) har netop indviet et anderledes Shakespeare-bibliotek og fejret åbningen af en helt ny litterær formidling i selve biblioteksrummet.

Den eksperimenterende litterære udstilling To Be Or Not To Be åbnede den 2. februar. 300 gæster deltog i en regulær tour-de-force gennem Shakespeares forfatterskab, som begyndte med, at Per Stig Møller, tidl. konservativ udenrigs- og kulturminister og dr.phil. i litteratur, holdt en overbevisende tale med dyk i litteratur og udenrigspolitik. Publikum fulgte herefter med på en vandring ind i udstillingen. Her gav bibliotekarer statements på dansk og engelsk over installationernes tematikker. I alt 9 scenografiske installationer udfolder dramaet og ordene i Shakespeares Hamlet. Samtidig åbnede Shakespeare Biblioteket dedikeret til værker af og om Shakespeare og hans tid. Med den særlige dimension, at der her i 2016 bliver tilføjet værker udvalgt af indbudte kulturpersonligheder – de tre første er Shakespeare-oversætteren Niels Brunse, skuespiller Ghita Nørby og politiker Per Stig Møller.

To Be Or Not To Be er skabt i et tæt samarbejde mellem biblioteket, scenograf Maja Lind Ziska og rumdesigner Mette Karina Johansen. Det er den tredje udstilling i en triologi: James Joyces Ulysses, Sir Thomas Mores Utopia og Shakespeares Hamlet. Triologien produceres af Det Litterære Udstillingshus, der tæller bibliotekerne i Albertslund, Frederiksberg og Helsingør. Udstillingen kan ses til og med mandag den 25. april. Biblioteket tilbyder rundvisninger på dansk og engelsk – www.helsbib.dk

Hele Helsingør Kommune med borgmester Benedikte Kjær (C) i spidsen venter ekstra stor opmærksomhed og mange besøgende. Ikke bare af byens egne borgere og danske turister i Nordsjælland, men også internationale gæster.

MAJKEN JØRGENSEN Biblioteksfaglig udviklingskonsulent Helsingør Kommunes Biblioteker Foto: Allan Nørregaard

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

Læs mere om museernes udfordringer og ODMs kursustilbud på dkmuseer.dk.

TO BE OR NOT TO BE!

M U S E U M S U DV I K L I N G

PÅ REJSE TIL FORTIDEN MED MOESGAARD MUSEUM Børn og deres voksne, forældre, pædagoger og lærere med flere, skal på Moesgaard museum opleve, at der er plads til at tænke og filosofere over det, man oplever. Anine Sander Kaas, fmd. for Børnefaggruppen BØFA, fortæller hvordan.

å BØFA 2016-konferencen Fremtiden, hvordan og hvad i januar besøgte deltagerne, inden man gik i mødelokalerne den 13.januar, de to nye store kulturattraktioner i Aarhus: Moesgaard Museum og Dokk1. Det sidste er velkendt for bladets læsere (DB 4 og 5, 2015). Her handler det om museet. Helt specifikt dets særlige formidling til børn. Under overskriften “Hvordan arbejder og udvikler vi formidling til børn og unge?” drog et større kontingent konferencedeltagere tirsdag den 12. januar af sted til Moesgaard Museum for at mødes med undervisningsinspektør Tine Arnoldi og museumsinspektør Jeanette Varberg.

Fingrene ned i fortiden Moesgaard Museum vil i sin formidling gerne skabe relationer til fortiden ved at bruge mennesket, der ejede eller brugte en given ting, til at fortælle historien om tingen for at gøre det mere vedkommende for både børn og voksne. Man kombinerer egne oplevelser med udstillinger og tekster på forskellig måde. Vi ved alle, at det er fedt selv at få fingre i tingene. Det er der fine muligheder for at få rigtig mange steder i udstillingerne. Man kan f.eks. selv undersøge knogler nærmere, styre sit eget vikingeskib eller få uddybet historier af mennesker (museumsansat-

te) på touch-skærme. Bygningerne er nye og indrettet med moderne og nytænkende formidling for øje – og det mærkes, når man bevæger sig rundt i udstillingerne. Museet har bl.a. arbejdet meget med den skriftlige formidling – det skal være korte, lette tekster, og alt er skrevet i nutid. BØFA har i to grupper fået lov til at være prøvekaniner på et helt nyudviklet koncept for skoleforløb.

Prøvekaniner på Oldtidsstien “Vi skal ud på en sanserejse, er I klar?” Sådan starter Tine Arnoldi, undervisningsinspektør på Moesgaard Museum, vores tur. Vi i den første gruppe skal på en opdagelsestur ud i naturen på “oldtidsstien”, hvor alle vores sanser skal i spil. Før afgang finder Tine en lille læderpung frem og beder os alle vælge en perle derfra. Den er meget vigtig, får vi at vide, den skal I bruge på et tidspunkt i løbet af turen. Jeg krammer min perle og traver spændt af sted på eventyr. Vi ser og lytter til skoven på vores rejse ud i Moesgaards omliggen-

FORMIDLING TIL BØRN

Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum

de landskab. Pludselig står hun der, en vikingepige der spørger, om vi har lyst til at handle? Det vil vi mægtig gerne. Hun sælger amuletter, som vi får brug for senere, fortæller hun os. Men har vi råd til dem? En amulet koster tre perler, så vi må finde sammen i grupper og handle. Da alle har handlet, vender vi snuden hjemad mod museet og nye oplevelser. Amuletten afprøver vi straks i vikingeudstillingen, hvor vi i praksis oplever tanker bag deres formidling.

Besøg Evolutionstrappen Gruppe nummer to var på en tur med udgangspunkt i Evolutionstrappen. Den ligger midt i museet, hvor man kan møde fortidsmennesker fra forskellige tidsperioder. Forløbet blev indledt med et oplæg om evolution ved museumsinspektør Jeanette Varberg. Så var det tid til at komme ud og møde fortidsmenneskerne på trappen, hvor opgaven lød på at lave en croquis tegning af et fortidsmenneske ud fra de følgende tre overordnede temaer: Biologi, kultur og science fiction. Med et clipboard i hånden gik alle om bord i opgaven med stor koncentration – Tegn det fortidsmenneske, du bedst kan lide. Tegn en detalje, hvor vi er biologisk forskellige, tegn den person, der ligner det første mindst, tegn en detalje, der viser kultur eller mangel på kultur og til sidst tegn, hvordan du tror, vi ser ud i fremtiden inkl. alt hvad du ved om bl.a. evolution og teknik.

Det nye Moesgaard Museum blev indviet den 10. oktober 2014. Bygningen er på 16.000 m2 og er tegnet af Henning Larsen Architects med landskabsdesign af Kristine Jensens Tegnestue. Museet er opført af MT Højgaard, der påbegyndte byggeriet i januar 2011.

de. Børn og deres voksne, forældre, pædagoger og lærere med flere skal på Moesgaard museum kunne opleve, at der er plads til at tænke og filosofere over det, de oplever. Eller som de selv siger det med David Bowies ord: “Man skal gøre fremtiden til en del af sig selv. Så kan man bedre forstå hvem man er nu”. Læg vejen forbi – tjek moesgaardmuseum.dk.

Børnene – og deres voksne – i centrum Tankerne bag formidling og skoleforløbene er mange. Det har hele tiden været vigtigt for Tine Arnoldi og museet, at børnene og deres voksne skal være i centrum. At der skal være en fortælling. Og at man skal opleve Soft Power, altså at der er plads til det kreative og kunstneriske, at være nytænkende og idéskaben-

ANINE SANDER KAAS Fmd. for BØFA og Aktivitetskoordinator, Aalborg Bibliotekerne Fotos: Lars Rune Jørgensen Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum

Evolutionstrappen Museet har skabt en helt unik samling på syv rekonstruerede menneskearter. Fra 3,2 mio. år gamle Lucy fundet i Etiopien til Koelbjergkvinden fra stenalderen – den ældste kvinde fundet i Danmark. De syv livagtige figurer er anatomisk korrekte rekonstruktioner af vores forfædre. De er lavet ud fra den seneste forskning i de knoglefund, som er gjort gennem tiden rundt omkring i verden. 23

SÆT KRYDS I KALENDEREN NU VED DEN 14. OG 15. APRIL 2016

DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2016 I FORUM HORSENS

DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde, hvor landets fagfolk og politikere mødes hvert år • Få perspektiv på, hvorfor det betaler sig at investere i den lokale kultur. • Mød direktør Mette Højborg, Børnenes Hovedstad, som Billund og LEGO har skabt, og få indsigt i DB’s nyeste undersøgelser om kulturens betydning for bosætning. • Kulturminister Bertel Haarder kommer: Hvad vil han sætte på dagsordenen? • Hør forfatter Anders Hvid fortælle, hvordan vi formår at forstå og udnytte den fantastiske teknologiske udvikling og hvad adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen mener, teknologien gør ved os som følende og sociale individer.

Foto: Ulrik Tofte

• Kom på besøg i Horsens fængslende kulturelle investering.

FÆNGSLENDE KULTUR

Invitationer med program til topmødet udsendes og tilmelding åbner primo januar 2016

Vi glæder os til at se dig i Horsens!

Følg med på www.db.dk

LÆSERNES BOGPRIS på trapperne Prisen på 100.000 kroner uddeles på DB Topmødets festaften den 14. april i Horsens For 13. år i træk kårer Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i samarbejde med landets biblioteker den bedste og mest interessante danske bogudgivelse i det forgangne år. Vinderen af Læsernes bogpris 2016 ﬁndes i løbet af en afstemningsperiode som begynder 12. marts og løber 25 dage. Her kan alle landets biblioteks- og avislæsere samt andre interesserede stemme på lige netop deres favorit blandt 10 nominerede bøger. Hvilke offentliggøres 12. marts. Danmarks Biblioteksforening og Berlingske står bag prisen med Saxo.com som medsponsor, og Litteratursiden.dk, bibliotek.dk og Signe Langtved Pallisgaard ved Gentofte Bibliotekerne som partnere. Se de tidligere vindere på www.db.dk/læsernes-bogpris. 24

Læsernes Bogpris 2015 gik til Hvor solen græder af Puk Damsgård.

A N D R E B I B L I OT E K E R

LIBRARY SPIRIT? Hello... What do you think of Isfahan?

rans nyere historie er præget af skiftende relationer til Vesten både økonomisk og kulturelt. Et yderpunkt er den sidste Shah, Rezas, vestligt inspirerede sekularisering og modernisering af offentlige institutioner. På den anden side det totalitære islamiske præstestyre med Khomeini i spidsen, der satte ind efter afsættelsen af shahen i 1979. I shahens tid studerende i ti tusindvis af persere i udlandet. De vendte tilbage og moderniserede landet. I dag lider de fleste iranske institutioner under konsekvenserne af den isolation, landet har været udsat for under vestens sanktioner og præget af den systematiske islamisering.

Hvis man som vestlig besøgende i dag slentrer rundt i parkerne i Isfahan, Shiraz eller andre store iranske byer, kan man næsten ikke undgå at blive tiltalt af iranske borgere. De vil snakke, de vil høre, hvad man mener om Iran, de vil fortælle ‘at de elsker Vesten'. Og de vil fotograferes sammen med vesterlændinge. Parker-

ne er byernes fælles dagligstuer. De er skyggefulde, smukke og fyldt med en forunderlig venlig atmosfære. Folk læser, mødes, snakker. Vigtigt er det at forstå, at som folk er de persere og ikke arabere. Og det er de skarpt bevidste om. Der er 60 procent af befolkningen i Iran, der har en højere uddannelse. Videnstraditionen er stærk. Der er omkring 50 statslige og hundredevis af private universiteter. De har alle biblioteker. Bibliotekerne er et klart eksempel på et veludviklet system, der for en umiddelbar betragtning ligner de tilsvarende vestlige institutioner.

Vis-à-vis en af de mest populære parker i Isfahan ligger for eksempel Central Library of Isfahan. Det er stort, virker ganske moderne med mange pc-udstyrede arbejdspladser, et børnebibliotek, regulære læsesale og endda behagelige siddepladser. Og tilsyneladende et bredt udbud af medier. Der er også et digitalt bibliotek, som der reklameres offensivt for. Biblioteket er hovedbibliotek for et filial-

Central Library of Isfahan

system med 16 filialer. Et af bibliotekets succeser er en byttecentral for lærebøger og andre materialer. Systemet er enkelt: du afleverer en bog og får en med dig. Biblioteket bruger ressourcer på at registrere, hvad de har og gøre det tilgængeligt. Ordningens popularitet afspejler en mangelsituation.

Jeg besøger biblioteket uden aftale. Men kun et øjeblik efter at jeg har passeret receptionsskranken, er jeg åbenbart registreret som vestlig besøgende. Og overbibliotekaren står foran mig og spørger, hvad han kan gøre for mig. Jeg præsenterer mig som professionelt interesseret og giver ham mit kort. Han stiller ingen spørgsmål, men tilbyder en hurtig guidet tour. Den tager ca. 10 minutter. Der er kun få brugere. Jeg beder om tilladelse til at fotografere, får ikke nej, men er ikke i tvivl om afslaget. Jeg bliver ikke alene fulgt til dørs, jeg bliver fulgt helt ud af biblioteket. På vej over i parken tænker jeg, at et steds ånd kan have helt afgørende betydning. Men jeg bliver hurtigt grebet af parkens anderledes venlige ånd og de mange engelsktalende henvendelser, jeg straks får fra tilfældige studerende, der sidder og læser under de skyggefulde træer: ‘Hello. What do you think of Isfahan?’

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk scandinavianalliancegroup.com

Føderal håndsrækning til skolebibliotekerne

Civilisatoriske fremskridt ifølge statistikken Globalt. Annus horribilis – sådan karakteriseredes 2015 i flere af de causerier og krøniker over årets gang, der som sædvanligt oversvømmede medierne ved nytårstid. Den omsiggribende pessimisme over verdens tilstand skyldtes især situationen i Syrien, Iraq og Afghanistan og det – stort set – kuldsejlede arabiske forår og den heraf afledte strøm af flygtninge og migranter, som søger til Europa. Samt terrorisme (Paris), jordskælv (Nepal) og oversvømmelser (Indien). At dømme efter en række statistiske udregninger foretaget af bl.a. Verdensbanken og UNESCO og UNICEF er der dog også på en lang række områder sket fremskridt, som for millioner af mennesker gør kloden til et bedre sted at leve – og overleve – ved udgangen af 2015 end tidligere. Indsatsen mod sygdomme som polio og malaria i form af forebyggelse, vaccinationer og behandling har sparet ufatteligt mange menneskeliv. Det samme gælder bekæmpelsen af aids. Mens antallet af aidsofre i århundredets begyndelse var på 2 mio. årligt, var det i 2015 nede på 1,2 mio. Børnedødeligheden (under 5 år) er faldet drastisk. Alene siden år 2000 er 48 mio. børn blevet reddet. Altså flere end der i samme periode er gået til af menneskeliv p.g.a. krig og vold. Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom (under 1,90$ om dagen) er faldet fra 12,8% af jordens befolkning i 2012 til 9,6% eller 702 mio. i 2015 – det laveste antal de sidste 200 år. Og 91% (6,6 milliarder) har i dag adgang til rent vand mod 76% i 1990. Antallet af børn uden adgang til undervisning er i løbet af de sidste 15 år næsten halveret. Fra 100 mio. til 57 mio. 9 ud af 10 børn lærer i dag at læse og skrive. 3,2 milliarder mennesker har i dag adgang til internet, og de 2 milliarder af dem lever i den tredje verden. Mod hhv. 300 og 100 mio. for 15 år siden. Alene i Afrika er adgangen til internettet steget med 51% de sidste fem år. Til gengæld er det skræmmende, hvor lidt der er sket i forhold til CO2-udslippet og den globale opvarmning, og om der i forlængelse af COP21 – den internationale klimakonference i Paris i december 2015 – vil blive rettet op på det og de i slutdokumentet signalerede intentioner følges op af handling, er det for tidligt at sige noget om. 26

USA. For første gang i 50 år, i december 2015, er der af den amerikanske præsident blevet underskrevet en lov – the Every Student Succeeds Act (ESSA) – som indebærer føderale midler til udvikling af USA’s skolebiblioteker, og som i forhold til det samlede uddannelsessystem understreger betydningen af effektive, professionelle skolebiblioteksprogrammer, der kan bistå de studerende med at opnå både analoge og digitale færdigheder. Det er noget den amerikanske biblioteksforening, ALA, har argumenteret og lobbyet for i ti år, og i organisationens hovedkvarter i Chicago betragtes den nye lov derfor også som noget af et gennembrud og som et skulderklap fra præsident Obama til de mange menige ALA-medlemmer rundt omkring i USA, der har advokeret for et lovinitiativ som dette. Samtidig forventer ALA, at ESSA på delstatsplan vil skabe større opmærksomhed omkring skolebiblioteksspørgsmålet og anspore politikerne her til at sætte denne sag højere på dagsordenen.

Bibliotekaren med æslet Tyrkiet. Der er nu i Ürgüp i Cappadocia-delen af Anatolien etableret et museum for Mustafa Güzelgöz, bibliotekar ved Tahsinaga bibliotek fra 1944 til 1972 og en sand legende i den tyrkiske bibliotekshistorie. Det er hans børn, Aziz og Muammer, der med dette initiativ og med en læsekampagne ønsker at ære deres fars minde og opmuntre nye generationer til at læse og lære at påskønne litteraturen. Som nyansat bibliotekar opdagede Güzelgöz hurtigt, at befolkningen i distriktets mange landsbyer aldrig eller yderst sjældent besøgte biblioteket, og derfor drog han selv med en kasse med 100 bøger på ryggen af et æsel ud til landsbyerne. På et tidspunkt havde han 5 æsler i arbejde, og med et par ugers mellemrum besøgte han 36 landsbyer og udskiftede bogkasser. At opdrive en bil til det og med en sådan at komme rundt i terrænet var under og i de første mange år efter 2. verdenskrig en umulig opgave. Mustafa Güzelgöz liv og mangeårige biblioteksindsats er blevet omtalt i adskillige bøger og i afhandlinger i biblioteksvidenskab, og den førte også til, at han i en konkurrence foranstaltet af American Peace Volunteers i 1963 vandt titlen som ”the most creative person in the world”. Samme år forsynede selvsamme

Det nye Deichman – foreløbig kun på arkitektvirksomheden Snøhettas tegnebord. Af Snøhettas tidligere opgaver kan bl.a. nævnes Biblioteca Alexandrina og Operahuset i Oslo. Det er også Snøhetta, som har tegnet den kommende tilbygning – Himmelhaven – til kunstmuseet Ordrupgaard.

Kulturpolitisk skandale Norge. Det, der skulle blive et af Europas fremmeste biblioteker og signalere, at Oslo lægger stor vægt på fri adgang til viden og kultur – et nyt Deichmanske hovedbibliotek i Bjørvika – hænger åbenbart i en særdeles tynd tråd. Byggeriet, som for første gang projekteredes i 1984 og efter mange tilløb blev vedtaget af bystyrets flertal i 2013, beregnedes at ville koste 2,6 milliarder no. kr. På grund af flere forsinkelser anslås det imidlertid til nu at blive en halv milliard dyrere, og det har fået et nyt bystyreflertal (Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Miljøpartiet De Grønne) til at til trække i bremsen, og i slutningen af 2015 blev kontrakten med entreprenøren opsagt. Ikke blot til beskæmmelse for det gamle flertal. Også for borgerne i Oslo og for store dele af norsk kulturliv. I et opråb underskrevet af bl.a forfattere som Lars Mytting, Jon Fosse, Roy Jacobsen og Erik Newth, af Deichmans tidl. leder, Liv

Sæteren, og Norsk Bibliotekforenings formand, Mariann Schjeide samt andre fremtrædende repræsentanter for bogbranchen og kulturlivet opfordres politikerne indtrængende til at gennemføre byggeriet af, hvad der gerne skal blive “Europas mest fremtidsorienterede bibliotek”. “Hovedbibliotekets samfundsopdrag er ligeså relevant i dag og i fremtiden, som da Carl Deichman i 1785 lagde grundlaget for Norges første folkebibliotek”, hedder det i opråbet. Norsk Bibliotekforening er i en pressemeddelelse ligeså klar i mælet: Oslos befolkning fortjener et godt hovedbibliotek, der kan stå som et fyrtårn for viden og ytringsfrihed i Europa. Det gamle hovedbibliotek på Arne Garborgs Plass er et flot byggeri, men helt utidssvarende og umuligt at drive et moderne bibliotek i.

“

The lexicographer Wilfred Funk was once invited to say what he thought was the most beautiful word in the English language and nominated ‘mange’. If asked, I would without hesitation give the word ‘library’.

Sagt af den engelsk-amerikanske forfatter, litteraturkritiker, journalist og samfundsdebattør Christopher Eric Hitschens.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

organisation ham og hans bibliotek med en jeep og fire år senere modtog biblioteket som gave fra den amerikanske ambassadør i Ankara en pick-up truck. På det tidspunkt var infrastrukturen i området blevet væsentlig bedre. Den store opmærksomhed omkring “The librarian with his donkey” indebar også, at biblioteket både fra enkeltpersoner og organisationer i Tyrkiet og fra udlandet modtog massevis af bøger. Da Güzelgöz som 23årig startede som bibliotekar i Ürgüp, havde biblioteket 2.300 bind, og da han i 1972, efter pres fra militærdiktaturet, sluttede, rummede det 200.000. Mustafa Güzelgöz døde i 2005, 84 år gammel.

U N G E & D E M O K R AT I E T

TA' NU STILLING! Eller om at lære at gå med slips Stort projekt på Odense Centralbibliotek om unges deltagelse i demokratiet præsenterer resultaterne på konference i marts.

den sidste tid har der været en løbende debat om danske unges deltagelse i det demokratiske liv. En EU-rapport fra 2013 konstaterer f.eks., at danske unge mellem 15-30 år sammenlignet med unge fra andre europæiske lande ikke er videre interesseret i politik. Rapporten har givet anledning til en række initiativer, hvis formål har været at øge indsigten i politiske processer, at styrke de unges politiske selvtillid, at intensivere det demokratiske liv og modvirke radikaliseringen blandt unge danskere. Odense Centralbibliotek har stået i spidsen for projektet Ta' nu stilling – Meningsdannelse på bibliotekerne. Sammen med relevante samarbejdspartnere skulle det demokratiske liv blandt de udsatte unge styrkes. Fokus var på usædvanlige læreprocesser så som debatteater og debatarrangementer, unge-til-unge-tiltag, etablering af et ungeråd og praksislæring.

Matthias Matthias har deltaget som frivillig i projektet. Han er 18 år, har fået diagnosen Asperger syndrom og har været ud for lidt af hvert: Konflikter med moderen, offer for hån og spot i skolen, anbringelse i en plejefamilie, bortvisning fra efterskolen og ophold på et bosted. Pga. en voldelig episode har han fået en behandlingsdom, som har tvunget ham at ændre kurs: “Nu har jeg det sådan at hænge fast i det nye liv, og jeg har det også sådan: ‘Fortid er fortid, fremtid er nutid - hva'!”. Matthias mål i projektet: at skulle tage stilling til det liv, han fremover ønsker at føre. Han nåede til den indsigt, at han skulle leve med sin sygdom og ændre sin voldelige adfærd. Dvs. meningsforskelle skulle ikke løses med vold, men gennem dialog. 28

Matthias kom via Elseminde produktionsskole i kontakt med Ta' nu stilling og har deltaget aktivt i projektet. Først som publikum, dernæst som debattør og endelig som deltager i projektets dramadel og som medlem af projektets ungeråd.

Demokrati som livsform og styreform Idéen og konceptet for Ta' nu stilling blev udviklet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd og består af to søjler. Den første søjle udgør demokratibegrebet. Som det udtrykkes af Matthias, drejer projektet sig på den ene side om demokratiet som livsform, hvor det demokratiske engagement og adfærd er i centrum: At praktisere demokrati betyder at stå frem og argumentere for sine synspunkter, at være lydhør over for andres værdier, at indgå kompromisser og at engagere sig. Det betyder også, at den demokratiske adfærd ikke er forbeholdt det politiske liv. Man kan og bør praktisere demokrati i familien og skolen, i foreninger og på arbejdspladsen. Demokratiet som styreform handler på den anden side om politiske beslutningsprocesser, det parlamentariske system, og om, hvordan man skaber sig en karriere i et politisk system. Her formidles grundlæggende viden om demokratiske beslutningers form og indhold. Formålet med Ta' nu stilling består netop i at ruste udsatte unge til dialog, debat og engagement samt at styrke deres vidensgrundlag.

Biblioteket og de unge udsatte Projektets anden søjle er at arbejde med en målgruppe, som folkebiblioteker nok har interesseret sig for som lånergruppe, men

“

D E M O K R AT I U D V I K L I N G

Matthias: Hvad har jeg lært? Jeg er nu bedre til at stå frem foran en stor forsamling og præsentere både mig selv, og hvad jeg står for, og – tilføjer han med et glimt i øjet: Ja, jeg er også blevet god til at gå med slips; jeg har brugt slips i alle debatmøderne, og det er noget, som jeg ellers ikke har gjort tidligere i mit liv hehe... Jeg vil jo gerne være ingeniør og håber at finde vejen via HTX til ønskeuddannelsen. sig fra gennemsnittet, i stand til aktivt at deltage i det demokratiske liv, så skal de bidrage til, at unges sociale, kulturelle og symbolske kapital udvikles. Dette kræver usædvanlige læreprocesser. Eller sagt med Matthias’ ord: I skal lære os også at gå med slips.

Invitation Projektets resultater bliver præsenteret på en konference d. 18. marts 2016. Her lægges der op til en diskussion om bibliotekskoncepter for udsatte unge, om partnerskaber og samproduktion samt biblioteker som demokratiske arenaer. Tilmeld dig konferencen: Udsatte unge, politik, demokrati og’ kulturinstitutionernes rolle på centralbibliotek.dk

på grund af bibliotekernes ikke-styrende formidlingskoncept har haft svært ved at udvikle velegnede betjeningskoncepter til. De udsatte unge defineres som en målgruppe, der er bogligt svag, har manglende selvtillid og udviser lettere afvigende adfærd. Dette kan skyldes forskellige faktorer så som omsorgssvigt, fysisk eller psykisk sygdom, dårlige skoleerfaringer eller at være droppet af systemerne.

Fakta om ungeprojektet “Ta' nu stilling! – Meningsdannelse på bibliotekerne” er et samarbejdsprojekt, der tager afsæt i udsatte unges behov for en større forståelse af politik og demokrati. Start gik februar 2015. Slutkonferencen afholdes marts 2016. Deltagere: Odense Centralbibliotek, Elsesminde Produktionshøjskole Odense, VUC FYN-Odense, Odense Dramaskole, Glostrup Bibliotek samt Thisted Bibliotek har udviklet projektet - sammen med Matthias og de andre unge. Projektet har modtaget støtte fra Kulturstyrelsens Udviklingspulje.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

Det metodiske design for Ta' nu stilling lader sig bedst forstå ud fra, at biblioteker er oplagte arenaer for oplysning og demokrati; men de bør i højere grad tage stilling til, hvordan svage brugergrupper bedst kan understøttes. I projektet har man gennem: • samarbejde med relevante partnere koblet biblioteksformidling til performance og interaktiv læring • samproduktion gjort de unge til demokratiske medudviklere • offentliggørelse af projektets resultater inviteret til debat om målgruppens biblioteksvaner og til videreudviklingen af konceptet. Et foreløbigt resumé kunne være: Ønsker biblioteker at sætte unge, som har haft et socialt liv og en skolegang, der har adskilt

FRANK NØRREGAARD Bibliotekschef - Glostrup Bibliotek HANS ELBESHAUSEN Lektor - Det Informationsvidenskabelige Akademi VITA LARSEN, Afdelingsleder og KAMBIZ KALANTAR HORMOOZI, Udviklingskonsulent og projektleder - begge Odense Centralbibliotek Foto: Hamid Aminrezai Odense Centralbibliotek

D E B AT, K O M M E N TA R E R & N Y E B Ø G E R

HUSKEBOG TIL DE STORE ÅRGANGE I år fylder den største årgang her til lands 70. Samfundet har sandelig ændret sig siden da. Det viser med al tydelighed, at vi mennesker kan ændre verden og dens gang ved bevidste politiske valg. Og det er da godt at vide i dagens virvar. I 1946 blev der født 96.111 danskere, det blev den største af de store årgange. Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Os fra de store årgange, vi stod altid i kø, vi gjorde, hvad vi skulle og blev kaldt den tavse generation indtil 1968. Vore forældre talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes. En ungdomskommission med professor Hal Koch som formand nedsat i befrielsesåret kom efter syv lange års arbejde frem til: “Der findes næppe et livsforhold eller et område af samfundet, hvor de store årgange ikke vil møde særlige vanskeligheder. De er for mange, og mulighederne er for få. De må leve i trængsel og skærpet konkurrence”. Triste betragtninger, der havde sit afsæt i en dyster mellemkrigstid, men det holdt jo slet ikke. Generationen, der blev født ind i et fattigt samfund i skyggen af atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige

stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, vi fik P-piller og fri abort, kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling. Alle os født i 1940’erne kan lide at huske tilbage, vi holder også af at fortælle de næste generationer, børn og børnebørn, om dengang farfar var ung og mormor vandrede ud fra sin faste plads i køkkenet. Vi holder af fællesskaber, hvor vi sammen kan snakke om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de, der er blevet opfyldt, og de, der stadig venter længere fremme. Fremtiden starter nu. På sporet af årgang 1946 er en lille huskebog med nøgleord for hvert eneste årti, med fortællinger af kendte og ukendte danskere Jens Smærup Sørensen, Anne Marie Helger, Pierre Dørge, Gretelise Holm, Keld og Hilda Heick, Mogens Lykketoft og med billeder af kataloger fra Daells Varehus og tal fra Danmarks Statistik. Bogen vil være god som afsæt for studiekredse på biblioteker og alle andre steder, hvor mennesker mødes og sød musik opstår. JYTTE HILDEN, tidligere kulturminister

eReolen er en god forretning for forlagene, hvis ... Når man hen over julen oplevede den ophedede debat om eReolen.dk, kunne man næsten få den opfattelse, at denne nu var nået sit endeligt. Debatten skyldes dog nok mest, at nogle få af de store forlag har svært ved af få de digitale forretninger til at hænge sammen. Spørgsmålet er så, om det er eReolens skyld? Eller om hele den digitale udvikling påvirker alle sider af samfundet, så fremtidens forretningsmodeller skal forandres, også for bøgerne. På trods af bibliotekernes vigtighed er det jo ikke bibliotekstilbuddet, men hele den digitale udvikling som sådan, der grundlæggende forandrer forretningsmodeller og betalingsstrømme. Vi har set masser af eksempler på tendensen fra film og musik. Al erfaring viser mindre betalingsvillighed, når vi som forbrugere handler digitalt ind. Vi vil hellere have streaming end styksalg jf. f.eks. Netflix og Spotify. En udvikling som også forlagene rammes af. Her skal man, hvis man ikke er i gang, nu for alvor omstille sin traditionelle forretningsmodel fra at sælge papirbøger med en fast pris til at sælge ebøger på et marked, hvor forbrugsmønstret er forandret. Derfor er det også ekstra interessant, at Danmarks andet største forlag, Lindhardt & Ringhof, mener, det er muligt at få en fin forretning i samarbejde med eReolen. Lars Boesgaard, adm. direktør i Lindhardt & Ringhof, appellerede midt

i debatten til sine kolleger om at vende tilbage, da de store internationale spillere som Google, Amazon og Apple vil ændre det danske bogmarked grundlæggende, og at eReolen derfor er en god allieret at have. Lindhardt & Ringhof er selv i gang med at omlægge dets forretningsmodel og har iværksat en digitaliseringskampagne. Her digitaliseres 15.000 bøger inden for de kommende to år. På bibliotekssiden, med en begrænset offentlig økonomi, men trods alt en stor bogindkøber, er vi naturligvis stærkt interesserede i, at der er et sundt bogmarked, hvor forlag og forfattere kan tjene penge, så der bliver skrevet og udgivet bøger. Også når de er digitale.

overensstemmelse med biblioteksloven fra 2000 været villige til at tilpasse servicen og bidrage til at udvikle det digitale marked, og de har over en årrække investeret særdeles store summer i eReolen. I Danmarks Biblioteksforening håber vi på en snarlig, langtidsholdbar løsning, hvor bibliotekerne udgør en naturlig del af e-bogens økosystem, som vi i så mange år har kendt det med papirbøgerne.

MICHEL STEEN-HANSEN

De forlag, der startede debatten og trak sig, var Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk. Titelantallet hos eReolen faldt fra godt 12.000 e-bøger til ca. 8.000 e-bøger og fra ca. 5.000 lydbøger til ca. 4.000 lydbøger.

Overordnet handler det både om kulturelt udsyn, (ud)dannelse og mulighed for at kunne deltage i et demokratisk samfund som oplyst borger. Og borgernes og samfundets mediebehov forandrer sig. Derfor har bibliotekerne også i

FINT, hvis dampen går lidt af i 2016 Selv om de store forlag har trukket sig fra eReolen har bibliotekstjenesten ikke mistet ambitionen om at få ﬂere læsere. 2016 bliver et år med konsolidering og fokus på formidlingen af litteratur, fortæller formanden for eReolen, Jakob Heide Petersen, til Bogmarkedets Lasse Byrdal 5. februar 2016:

Mere stabilitet i 2016 De delvist mislykkede forhandlinger med forlagene i slut 2015 var nok et bump på eReolens vej, som har skabt en del turbolens. Men rystelserne er nu blevet aﬂøst af en større grad af forudsigelighed, hvad angår aftalerne med forlagene. Det betyder arbejdsro i et stykke tid. En arbejdsro som skal bruges på nye initiativer, fortæller formanden. ”Det, vi vil gøre i 2016, er at konsolidere samarbejdet med de forlag, vi nu har. Hovedfokus vil i år også ligge på at udvikle vores site og lære vores bruge-

re bedre at kende. Nu ved vi, hvad eReolen har i kataloget et år frem – for nogle forlags vedkommende endda to år. Det giver en ny stabilitet, som gør, at vi kan tilrettelægge formidling i et længere perspektiv,” fortæller Jakob Heide Petersen. “Det betyder, at 2016 bliver et år, hvor eReolen vil sætte gang i ﬂere kampagner og vil gå mere i dialog med deres brugere på sociale medier. Der kommer også et nyt børnesite – en særlig indgang til eReolen for børn – ligesom eReolen i det hele taget vil indlede en charmeoffensiv rettet imod børn, unge og børnefamilier.” Uddrag fra Bogmarkedet 5. februar 2016

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

”Vi kunne stadig godt tænke os, at danskerne læste mange ﬂere bøger. Men det er bestemt ikke nogen ambition, at alle sammen skal være biblioteksbøger – det har vi ikke råd til. eReolen har heller ikke et eller andet mål om at få en vis markedsandel. Vi ser gerne, at det kommercielle, digitale marked kommer til at vokse, og det er måske meget ﬁnt, at vi

i år får en mere begrænset udvikling,” siger Jakob Heide Petersen.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

42781

Det Fæ ælles Bibliootekssystem

Fordele: • Åben platform baseret på anerkendte standarder • Mulighed for fælles processer og øget tværkommunalt samarbejde • Understøtter samarbejdet mellem folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre • Reducering af driftsomkostninger for de enkelte kommuner • Understøtter Danskernes Digitale Bibliotek • Brugervenlig og intuitiv løsning med et moderne tidssvarende udtryk • Effektiv arbejdsgangsunderstøttelse

Systematic arbejder på højtryk for at lancere løbende releases, der er med til at forbedre løsningen. Beskrivelser af nye funktionaaliteter og vejledninger kan I altid ﬁnde på fbsrulning.dk. I samarbejde med KOMBIT er netop udsendt en ny udrulningsplan, som kan ses på KOMBIT’s hjemmeside. I forbindelse med udrulningen får hver kommune tilknyttet en implementeringskonsulent fra Systematic, som vil være med til at sikre en succesfuld proces.

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!