Danmarks Biblioteker nr. 2, 2015

Nr 2. 2015

DANMARKS BIBLIOTEKER

INTERVIEW: JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG Bagom Krimimessen og dens bagmænd • Litteraturen på PAPIRøen • Hyldest til Rifbjerg BibDok. Fra model til effekt • Dokk1. Fra bibliotek til multihus • Hjerte for viden & kultur Engelsk biblioteksrapport slår alarm • Hva’ ska’ jeg med kommunen • IVA på rette spor Leder: Borgernes adgang til information og kultur

LEDER Forside: Danmarks Biblioteker mødte Jussi AdlerOlsen på Krimimessen i Horsens.

Foto: Claus Helveg.

BORGERNES ADGANG TIL INFORMATION OG KULTUR Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 19 årg., nr. 2 april 2015

En af bibliotekernes vigtigste opgaver er at sikre borgerne adgang til information og kultur. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være fremover.

Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk

Men en fri og lige adgang til information er ikke noget naturgivent. Det er resultatet af en stadig kulturpolitisk kamp og en vigtig forudsætning i et demokratisk og oplyst samfund. Det er der heller ikke noget nyt i, men udfordringen forandrer sig, fordi den ophavsretslov og de undtagelser, der sikrer bibliotekerne retten til at købe og udlåne materialer, ændrer sig, når disse er digitale. Samtidig bliver det lovkompleks, der styrer disse rettigheder, stadig mere internationalt. I Danmark har vi forhandlet os frem til en af verdens p.t. bedste e-bogsmodeller, som sikrer borgerne adgang. Og den er i princippet hele tiden til forhandling, for det er ikke en ret bibliotekerne har.

Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 15. juni 2015 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

At bibliotekerne i Danmark har mulighed for gratis at udlåne de traditionelle bøger, skyldes en kulturpolitisk indsats. Man har valgt at støtte forfatterne gennem en biblioteksafgift, så forfatterne får udbetalt penge for de titler, de har stående på bibliotekerne.

Det er fortsat en politisk prioritering for Danmarks Biblioteksforening, at alle borgere landet over kan få adgang til viden og litteratur. Også digitalt!

Den politiske prioritering bør ikke ændres af, at bøgerne digitaliseres eller fødes digitalt.

Når det gælder e-bøger, er det imidlertid alene ophavsretsindehaveren (forlag eller forfatter), der bestemmer, om bibliotekerne kan købe værket, og om de må udlånes. Og på hvilke vilkår. Således har man i perioder oplevet, at nogle store forlag ikke har villet stille deres e-bøger til rådighed for bibliotekerne, som dermed ikke har kunnet udlåne op mod halvdelen af de udgivne e-bøger til borgerne.

For mig er det vigtigt fortsat at sikre borgerne adgang, også når materialerne bliver digitale. Det kan vi i Danmark gøre ved at indrette den såkaldte biblioteksafgift, så forfatterne også får del i den, når de stiller digitale materialer til rådighed. Samtidig med at vi nu forsøger os med en model med en vis friktion, så markedet ikke undermineres. Lidt i lighed med i dag, hvor der ikke findes et ubegrænset antal fysiske materialer på det enkelte bibliotek.

DB har netop underskrevet The London Manifesto, der har det langsigtede mål at sikre borgerne retten til at låne og læse digitale materialer via bibliotekerne i lighed med de fysiske materialer.

EU kommer til at spille en stadig større rolle, som vi i bibliotekerne skal forholde os til, for forlagene har så stærk en forhandlingsposition, at de kan trække titler ud af bibliotekerne, som vi også har set det i Danmark. Derfor bør det være en EU-målsætning, at vi får vilkår, som kan forpligte forlag til at stille materiale til rådighed for bibliotekerne, mens vi nationalt kan forhandle os frem til passende forretningsmodeller.

Det er også bevæggrunden for, at jeg som formand for DB har besluttet at stille op til bestyrelsen af vores europæiske interesseorganisation EBLIDA, hvis primære formål er at arbejde med ophavsretslovgivning o.l. omkring bibliotekerne for at sikre borgernes adgang og interesser. Det er et nødvendigt politisk stykke arbejde!

INDHOLD Vi vil ha’ bøger. At BOGEN ikke er truet, men lever i bedste velgående, viser landets utal af tidligere og nye bogmøder. Fra Esbjergs nyfødte Fantasyfestival til Christianshavns Bogfestival på PAPIRøen. Børn, unge og andre læsere i alle aldre strømmer til.

Ikke mindst til Horsens. Krimimessens DNA har altid været og er fortsat: Læser møder forfatter, og forfatter møder læser, lyder formlen fra holdet bag festivalen. Folk ikke bare låner krimier, de køber dem også selv – mange forlod Fængslet med kufferter stoppet med gode tilbud fra messens bogmekka.

The Ripper Award gik i år til Jussi Adler-Olsen. Glæd dig til det store interview med Danmarks superforfatter.

Biblioteket forandrer liv. Hundredvis af biblioteksforkæmpere er på vej til DBs bibliotekspolitiske topmøde den 16-17. april og til Aarhus. Rolf Hapel og Knud Schulz præsenterer Dokk1 – Byens nye hjerte for viden og kultur!

Hellen Niegaard

2

Borgernes adgang til information og kultur

4

Hyldest til Rifbjerg Ved forfatterens død

5

Litteratur på PAPIRøen

5

Nyhedsklip

5

IFLA 2015 i Sydafrika

7

Nyt og magisk litteraturunivers i Esbjerg Annette Brøchner Lindgaard

8

Interview: Jussi i clinch med magtmisbrug.

Hellen Niegaard

Blåtand genopstået! To ivrige 5. klassegæster på Fantasyfestival ... 7

12 Bag om Horsens Krimimesse 2015

Hellen Niegaard 14 BibDok - fra model til effekt 15 Rudersdal modellen

AARHUS: DB ÅRSMØDE 2015 VÆRTSBY 16 Dokk1: Fra bibliotek til multihus

Rolf Hapel

Over 5.000 deltagere og mere end 100 forfattere i Horsens Fængsel ... 12

18 Rum til forandring

Borgernes innovationsplatform Knud Schulz 20 Kloden. En verden af fantasi, leg og læring 22 Bibliotekskompasset rundt

Engelsk biblioteksrapport slår alarm Per Nyeng 24 Gør det konkret, gør det synligt

Trick or treat - folkeskolen og folkebiblioteket Lotte Hviid Dhyrbye

Kloden: Storslået legeplads for hele familien på Dokk1 ... 20

26 IVA på rette spor

Per Hasle 28 Hva’ ska’ jeg med kommunen?

Hanne Marie Knudsen 29 Ny rapport om Bibliotek & Borgerservice

Michael Hartz Larsen 30 Læse- og livsstilsændring på IBC Aabenraa

Per Christiansen 31 Bak op om Danmark Læser Dagen

De økonomiske tommelskruer presser engelske biblioteker ... 22

DANMARKSBIBLIOTEKER Nr 6. 2011

KLAUS RIFBJERG: ÅRETS KLASSIKER Leder: Åbent brev til kulturministeren • Folketingsvalg på biblioteket • Licenser til masserne • DB Kulturkonference: Værdier, kunst og praktiseret oplysning • Opgør med ‘Hvad synes du selv-kulturen’ • Forrygende Simona Abdallah • Med IFLA i Puerto Rico

HYLDEST TIL RIFBJERG Amagerdreng, begavet og charmerende ordekvilibrist, skarp digter og samfundsdebattør. Om nogen Danmarks fyrtårn i litteraturen – Klaus Rifbjerg – døde lørdag den 4. april 2015, 83 år gammel.

Rifbjerg blev udpeget som Klassiker 2011. Her markerede Klassikerkomitéen, for første og hidtil eneste gang, en enkeltstående nulevende dansk forfatter. Den formelle fejring skete på årets Klassikerdag, tirsdag den 20. i september forud for Klaus Rifbjergs 80-års fødselsdag den 15. december samme år.

At Rifbjerg allerede havde klassikerstatus, fremgik af det endog meget store fremmøde til fejringen på Københavns Hovedbibliotek. Her mødte folk op i rigtig god tid og mange måtte til sidde på gulvet. Blandt de mere end 150 mødedeltagere var bl.a. et par kommet helt fra Esbjerg, fordi “vi har alle Rifbjergs bøger, og vi ville være med!”

4

“

Klassiker i levende live.

September 2011 blev Klaus Rifbjerg udpeget til årets Klassiker. På festdagen fortalte en munter Klaus Rifbjerg “- om fantasien, der arbejder på damptryk, og om ikke at skrive på hovedstolen, en sortbejdset ikke særlig behagelig ting med brækket bagben, men på dét, der ligger lige ved siden af.”

“Hvis sandheden skal frem, og det skal den jo ved en lejlighed som denne, så er det vanskeligere at overdrive end at underdrive Klaus Rifbjergs betydning for dansk litteratur og kulturdebat siden debuten med digtsamlingen Under vejr med mig selv fra 1956. Klaus Rifbjergs omfangsrige forfatterskab dækker næsten alle genrer og rummer en lang række hovedværker, der har fornyet dansk litteratur”, fortalte Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, om baggrunden for Klassikerkomitéens valg af forfatteren som årets klassiker.

“Hans forfatterskab er centralt, hvad enten man er almindelig læser, underviser eller forsker – ligesom de fleste samtidige danske forfattere har måttet forholde sig til ham. Hans evne til at sætte ord på tendenser og tanker i tiden har ihærdige tilhængere og modstandere. Men først og fremmest har han skrevet værker, der under alle omstændigheder er (ny)klassiske.

Man kan fra det tidlige forfatterskab pege på debutdigtsamlingen men også på romanen Den kroniske uskyld fra 1958 og de dagsordensættende digtsamlinger Konfrontation fra 1960 og Amagerdigte fra 1965. Men også Klaus Rifbjergs senere indsats som digter og sprogmager har sat sig tydelige spor. Få digtere har som han bidraget til det danske sprogs udvikling. Hans forfatterskabs bredde og vildtvoksende retninger gør, at han med et udtryk han selv har opfundet “ikke er for fastholdere.”

Den amerikanske forfatter, Mark Twain, har givet en prægnant definition af, hvad en klassiker er for noget: “Klassikere, det er bøger, som folk lovpriser, men ikke læser.” Det var i tilfældet Klaus Rifbjerg en sandhed med så store modifikationer, at den totalt ramte hus forbi. ”Klaus Rifbjerg læses – ikke blot fordi han er repræsenteret i indtil flere kanoner – men først og fremmest, fordi han gennem mere end fem årtier har skrevet en lang række bøger, der almengør det private og personlige på en måde, så også vi som hans læsere kan dele hans erfaringer og indsigt med ham, og han gør det med en sproglig udtrykskraft, der er ganske enestående”, fremhævede Bruno Svindborg. /HN

A K T U E LT Christianshavns Bogfestival 2015

Litteratur på PAPIRøen

Foto: kaspernoergaard.com

digtoplæsninger, beatpoesi og rap af upcoming og etablerede lyrikere. Kom og hør Caspar Eric, Victor Boy Lindholm, Claus Høxbroe med flere.

Københavns kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) åbner selve bogfesten lørdag den 25. april.

Bogfestivalen kickstartes torsdag den 23. april på Danmark Læser Dagen af kulturminister Marianne Jelved (B), se omtalen side 31. Aftenen efter inviterer festivalen og Copenhagen Street Food til en række spændende

’Seks af landets aktuelle, finurlige, dybsindige, spændende og anderledes forfattere holder foredrag midt i Copenhagen Street Foods Greenhouse. Hør Jan Sonnergaard, Iben Mondrup, Niviaq Korneliussen, Kim Leine, Maren Uthaug og Jesper Stein’ - fortæller folkene bag bogfestivalen fra Christianshavns Bibliotek og Copenhagen Street Food. Initiativet, 10 år gammelt, gennemføres med støtte fra Statens Kunstfond.

Se programmet på bibliotek.kk.dk/biblioteker/ christianshavn.

[NYHEDSKLIP...]

DB Beretning 2014 er på gaden. Med alt om DB og bibliotekerne i syv temaer. Fra ny lov eller strategi – eller begge dele til borgerservice, læringstilbud og kulturhus – hvor går grænsen. Og med “Biblioteket i permanent bevægelse”, Steen B. Andersens rapport om første år som Danmarks Biblioteksforenings formand.

Se den – samt beretning for sidste år fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Lotte H. Dhyrbye – på db.dk/beretning 2014.

Hvor skal vi hen du? Kulturstyrelsen inviterer til tre dagskonferencer i foråret om “Folkebibliotekerne i den digitale verden”.

Her skal drøftes strategiske pejlemærker for fremtidens folkebiblioteker med danske og internationale biblioteksaktører og udviklingsfolk.

Konferencerne finder sted hos Kulturstyrelsen på H. C. Andersens Boulevard 2, den 28. april, den 18. maj og den 16. juni.

Programmet opdateres løbende, se kulturstyrelsen.dk/ konferencer-i-foraaret.

Bag manifestet står den engelske Libraries and Archives Copyright Alliance (LACA).

Manifestet støttes af IFLA og EBLIDA, henholdsvis international og europæisk biblioteksorganisation, med flere.

Slendrian med reserveringer. Københavns Biblioteker slår nu ekstra på tromme for afhentning/afbestilling af brugernes reserveringer med sloganet “Husk dine reserveLondon Manifesto 2015. Handler om fair ringer – de venter på dig”. Alene i fjerde copyright-reform i EU for biblioteker og ar- kvartal 2014 blev 83.277 reserverede matekiver. Vedtaget i forbindelse med EU- rialer aldrig hentet, selvom ’de havde rejst præsident Jean-Claude Junckers bebude- langt og ventet tålmodigt’. Ifølge biblioteksde opdatering af ophavsretten, så denne chef Jakob Heide Petersen svarer det årligt til flere årsværk på hovedbiblioteket. matcher det digitale samfund.

Dynamic Libraries: Access, Development and Transformation.

15-21 August i Cape Town, South Africa

Information, program og tilmelding på http://conference.ifla.org/ifla81 http://vimeo.com/107146863

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

VELKOMMEN TIL IFLA 2015

5

Vi ses i Aarhus

I DBC har vi fuld fart på udviklingen af de nationale tjenester til bibliotekerne, som blandt andet omfatter udvikling af Danbib til open source og serviceorienteret arkitektur, aftestning af de nationale services i Fælles Bibliotekssystem, Cicero og udvikling af Palles Gavebod i responsivt

design. På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde den 16.-17. april 2015 glæder vi os til at give dig et overblik over alle vores udviklingsprojekter i år og vise sammenhængen mellem projekterne.

Vel mødt i vores ’togvogn’ på stand 11-13.

DBC er hovedsponsor for Danmarks biblioteksforenings årsmøde 2015.

– VE JE TIL VIDEN

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK

ESBJERG

eventyrlige steder kunne man støde på rollespil, krybdyr og foredrag. I Troldehulen kunne store og små sy deres egen kappe og fremstille trylledrik og eliksir. I skoven udenfor blev der udkæmpet drabelige slag og nydt en velfortjent madpakke på en træstub.

“Orker, alfer, dværge og bogorme – måske er der mere på spil her i Esbjerg, end man lige kan se med det blotte øje”.

Sådan indleder borgmester Johnny Søtrup sit forord til Fantasyfestivalprogrammet.

Festivalen var planlagt af Esbjerg Festivalen blev skudt i gang af 150 skolebørn, der holdt Fantasyfredag den 6. marts og kom tættere på fantasyuniverset. Sammen oplevede de, hvordan de kan erfare og skabe nyt med udgangspunkt i litteraturens fortællinger. Derefter gik det slag i slag i det nye univers, der fandt sted på Esbjerg Conference Hotel.

Lørdag og søndag strømmede publikum til fra hele landet og trådte ind i en verden af magi og fantasi. På den store markedsplads i Riddersalen var der fuld aktivitet med snak, spil, bogindkøb og forfattersignering.

Knap 500 betalende gæster deltog i festivalen, der havde 19 udstillere. En perlerække af danske forfattere var også til stede på festivalen, men højdepunktet var den amerikanske fantasydronning, Tamora Pierce, der helt tydeligt trak fans til fra hele landet.

I grotten, slottet, dragehulen og andre

NYT OG MAGISK LITTERATURUNIVERS TRAK BESØGENDE FRA HELE LANDET

Kommunes Biblioteker sammen med en række samarbejdspartnere og forventes gentaget som en årlig begivenhed. For, som borgmesteren sagde i sin velkomst: - Jeg skal gerne erkende, at jeg er lidt på udebane i den her genre. Det er ikke så tit, jeg færdes blandt orker, elverfolk og alfer. Men der er uden tvivl god energi at hente i at lade sig udfordre og lære noget nyt.

Se tingene i et andet perspektiv. For måske er virkeligheden ikke altid, som den syner. Måske gemmer der sig noget spændende bag facaden, under overfladen. Det er Fantasyfestival 2015 en god reminder om. Jeg vil derfor gå ud og opleve festivalen med åbent sind. Og jeg håber, I vil gøre det samme, lød Johnny Søtrups opfordring til de mange festivaldeltagere.

ANNETTE BRØCHNER LINDGAARD, bibliotekschef, Esbjerg Kommunes Biblioteker

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

Med Jakob Spiker (i grå t-shirt) fra Rollespilsforeningen Lords Assembly var der gang i rollespilslandskabet og dets beboere. Spilbordene var opstillet i Jørgen Banke Biblioteket på Esbjerg Conference Hotel (tidligere Esbjerg Højskole). Foto: Torben Meyer.

7

“

Magtmisbrug i verden skal nedkæmpes med hård hånd. Med lige så hård en hånd som forbrydere og andre misbruger magten. Det begynder i det små og ofte over for børn, som så vokser op og tager hævn.

JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG

Danmarks superforfatter nr. 1, Jussi Adler-Olsen men og en veludviklet sans for retfærdighed, når h krimithrillere om Afdeling Q med vicepolitikommi Danmarks Biblioteker mødte ham til et interview d Horsens og få dage efter modtagelsen af stjernep

Foto: Bjarke Johansen

n, er drevet af både barndomhan skriver sine storsælgende issær Carl Mørck og co. dagen før Krimimessen i prisen The Ripper Award.

INTERVIEW

Direkte, nem at tale med og umådelig vidende. Sådan lyder skudsmålet for Danmarks superforfatter Jussi Adler-Olsen fra kilder, jeg har talt med før interviewet. Og det er ikke løgn. Fra første minut af vores aftale dagen før åbningen af Krimimessen i Horsens Fængsel er der snarere tale om en samtale, hvor vi kommer vidt omkring. Fra Adler-Olsens opvækst og liv og mangfoldige karrierer og gøremål til politik og samfundsudvikling. Og – naturligvis – dét Danmarks Biblioteker er her for – hans forfatterskab og dets milesten.

eREOLEN OG BIBLIOTEKET Men allerførst skal det selvfølgelig handle om hans syn på biblioteker. Jussi Adler-Olsen er ikke med i bibliotekernes landsdækkende ebogsservice, eReolen.dk.

Hvorfor ikke. Synes du ikke, at folkebiblioteket er vigtigt?

“Absolut. Biblioteket er vigtigt. Jeg kommer fra en velhavende familie med mange bøger. Min far var måske en af landets bedst uddannede mennesker, psykiatrisk overlæge med fem embedseksamener, og min mor meget, meget klog og musisk. Og alligevel er jeg kommet på biblioteket, fra jeg var fem år. Jeg læste tidligt og ville selv vælge. Det kunne jeg på biblioteket. Jeg har gået på biblioteket hele mit liv. Mit første bibliotek var det i Nykøbing Sjælland. Jeg har brugt bibliotekerne lige siden og i alle sammenhænge, og er så glad for dem og bibliotekarerne, at jeg gerne giver dem et stort knus. Bibliotekerne kan en masse og er vigtige for os alle”.

Men hvorfor skal brugerne så ikke kunne låne dine e-bøger på eReolen?

“Tro mig, det er ikke noget, der har været nemt for mig af flere grunde. Den ordning (Biblioteksafgiften), der findes for trykte bøger, findes ikke for e-bøger. Noget andet er, at jeg tror på den institution, der hedder boghandel, og kæmper for den og håber, at de, der ikke kan låne e-bogen, vil købe bogen. Men e-bogen er rigtig god og rigtig givende i mange sammenhænge, det kan jeg jo se, min kone læser også en del e-bøger. Men de må ikke tage indtjeningen væk fra nogen. Desuden ved vi endnu ikke nok om e-bogslæserne. Min fornemmelse er, at det er de lidt ældre. De unge, som er vokset op med Harry Potter o.l., de læser trykte bøger. Vil man have mine bøger som e-bøger, kan de købes. Jeg er ikke dyr”. Og – tilføjer han med et grin: “Der kommer også den periode, hvor boghandlerne ikke tjener mere på mine bøger, så på sigt vil de nok også kunne lånes fra eReolen, hvis I er interesserede til den tid”, lover han. Han finder eReolen meget nyttig, men ville ønske, at bestsellere ikke tilbydes med det samme.

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

Krimibølgen taber højde, skrev Berlingske i en artikel lige før jul.

En optælling lavet for avisen viste en nedadgående tendens over de seneste fem år i antallet af udgivelser. Således udgav i 2010 seks toneangivende forlag tilsammen 88 krimi- og spændingstitler. I 2012 var tallet 94, men i 2014 er man nede på 72. Den bedst sælgende af disse, Jussi Adler-Olsens seneste bog, Den grænseløse fra oktober 2014, udkom i et førsteoplag på 230.000 eksemplarer, fuldstændig enestående for danske forhold. Forfatterens seks krimier om Politigårdens Afdeling Q er udkommet på mere end 30 sprog og er solgt i over 10 mio. eksemplarer, heraf de omkring tre mio. alene i Danmark.

9

Omslagsdesign: Thomas Szøke- eyelab.dk

INTERVIEW

assistentkollegerne Rosa og Assad, løser. Politigården giver en suveræn mulighed for at bevæge sig ud i verden og gøre det på en troværdig måde.

Inspiration og magtmisbrug Forfattere som John Steinbeck, Charles Dickens og Victor Hugo, alle med originalt sprog og plots – og humor er blandt Jussi Adler-Olsens tidlige inspirationskilder. Men det, der specielt trigger forfatteren, er magtmisbrug. “Magtmisbrug i verden skal nedkæmpes med hård hånd. Med lige så hård en hånd som forbrydere og andre misbruger magten. Det begynder i det små og ofte over for børn, som så vokser op og tager hævn. Husk forbryderen har altid en grund til at handle, som han gør”, siger Jussi med stor overbevisning. “Derfor hører vi: ’han kunne ikke gøre for det’”. Her standser krimiforfatteren op med et bredt smil – lige før det bliver til et foredrag om adfærdspsykologi.

Retfærdighed ligger i høj grad Jussi Adler-Olsen på sinde.

Selv læser Jussi Adler-Olsen ikke krimier længere. “Det er 15 år siden, jeg gjorde det”, siger han på mit spørgsmål om, hvor han selv henter sin begejstring og idéer. “Jeg vil ikke ‘smittes’ eller inspireres af andres plot og stil”, lyder den kontante melding.

Han slapper af ved at fortære mængder af de store amerikanske serier på HBO, Netflix, ViasatPlay osv. Han er blandt andet vild med Better Call Saul. “Som gammel filmmand er jeg voldsomt glad for de store tv-serier og slapper utroligt godt af med en episode”.

Afdeling Q – stor sæsonserie i USA

KRIMITHRILLEREN Du lagde ud med tre romaner, thrillere, og så fulgte bøgerne om Politigårdens Afdeling Q, som du kalder krimithrillere. Hvordan definerer du dét begreb, og hvad er det Politigården som udgangspunkt for opklaringerne kan give dig?

“De to genrer – krimier og thrillere – kan noget forskelligt, og jeg har valgt at kombinere dem. At arbejde med dem samlet. I krimien sker der et mord, det skal opklares – hvem gjorde det?

Thrilleren handler mere om at forhindre et mord i at ske. Læseren ser længere frem i historien, end hun måske har lyst til, og vil gerne derhen i en fart for at se, om det også sker i virkeligheden. Det er thrillerelementet. Har man så et lille mord og tilsætter thrillerelementet, ja, så har man krimithrilleren”, forklarer Jussi Adler-Olsen.

Det med mange mord begået i en lille provinsby holder ikke rigtigt. Derfor Politigården i hovedstaden tæt på PET. Dét, og så den der kælderafdeling for uopklarede, hengemte sager, har utroligt stort potentiale. Sammen med Carl Mørck, vicepolitikommissær, som i virkeligheden er lidt ligeglad og bare venter på pensionen eller på at blive fyret; det sidste sker bare ikke, for sådan fungerer systemet ikke. Så i stedet får han en stak uopklarede sager, som han mere eller mindre ufrivilligt, sammen med 10

I en ikke fjern fremtid kommer vi da også til at opleve Jussi Adler-Olsens egne bøger som TV-serier. Hvor mange episoder, det skal blive til pr. sæson, er endnu åbent, men sandt er det, at alle ti bind af Afdeling Q-bøgerne omsættes til en stor amerikansk TV-serie. Inspireret af amerikanske krimibloggere er den legendariske filmmand, Scott Frank fra Californien, ansvarlig for bl.a. den vidunderlige filmatisering af Elmore Leonards kriminalroman Get Shorty, nemlig blevet lun på Carl Mørcks univers og kontaktede selv Jussi, der var ved at gå bagover, da Frank ringede op og ville tale med manden bag Afdeling Q. Afdeling Q er som bekendt gået til filmen for længst. Zentropa, med rettigheder til dansk filmatisering til og med fjerde film, har allerede filmatiseret Kvinden i buret og Fasandræberne, de første to af Afdeling Q bøgerne med Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørck. Publikum er strømmet til dem begge. Andre filmatiseringer er på vej. Nordisk Film har købt rettighederne til at filmatisere Alfabethuset.

PROCES OG PRISER Jussi Adler-Olsen virker utrolig energisk og flittig, men selv erklærer han sig doven af natur. “Hver morgen vågner jeg op og gider ikke gå i gang, men så bliver jeg skamfuld – og så gør jeg det alligevel”, lyder det fra en mand, som betragter sig selv som særdeles privilegeret.

Hvor længe er du om at skrive en roman, og hvordan arbejder du?

“Jeg er måske ikke verdens bedste forfatter, men jeg er verdens bedste redaktør. Jeg redigerer og redigerer igen og igen. En bog tager typisk ni måneder – tre til research og synopsis, og seks til

J U S S I A D L E R - O LS E N

at skrive. Skriver jeg for eksempel halvanden side om dagen, så slutter jeg dagen med at redigere den ene side. Først næste dag starter jeg med at redigere den sidste halve side, og så er jeg igen i fuld gang med handlingen. To personer stoler jeg fuldstændigt på i den proces. Min kone Hanne er min første læser og får de godt 30 første kapitler, når de er klar, og så alle f.eks. 44 kapitler igen, når jeg er ved at slutte. Siger hun – ‘denne person siger mig ikke noget’, bliver jeg virkelig ked af det. Men jeg lytter og retter mig efter, hvad hun siger. Det samme gælder min anden læser, min fantastiske redaktør, Anne C. Andersen.

Jussi Adler-Olsen researcher stadig selv. Han er, som det fremgår af forordet i den seneste bog Den grænseløse, hvor flere end 40 navngivne personer og flere grupper takkes, uhyre grundig og tager gerne på mindre efterforskningsture før skriveprocessen.

Han medgiver da også, at han bruger ufattelig megen tid på research, selv om hans uundværlige personlige assistent, Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig, også tager en tjans med. “Jeg kan jo ikke være to steder på samme tid”. Og, røber han: “Jeg skriver gerne med Keith Jarreth i hovedtelefonen. Musikken er helt uundværlig. Og så skriver jeg allerbedst, når min kone Hanne står og maler i vores arbejdsrum”. Researchen fører ham hele tiden til nye verdener og ny viden, og når han så er færdig med en roman, kan det hele smides over bord, og han kan gå i gang med noget nyt.

The Ripper Award 2015

Du har fået mange priser allerede, hvad betyder netop denne pris for dig?

“Det er eksperternes og kollegernes – samt læsernes – pris og en helt særlig pris, fordi udvælgelsen sker i flere trin. Først sker der en grovudpegning af omkring 100 forfattere ved en gruppe af europæiske journalister og andre fageksperter. Heraf shortlistes 11 forfattere af de tidligere prismodtagere. Så nominerer en hovedjury, anerkendte forfattere fra syv europæiske lande, fem af disse til det sidste trin – en afstemning blandt 10.000 krimilæsere. Det er stort!”, udbryder dette års prismodtager.

Alliancen med læserne Jussi Adler-Olsen har deltaget i Krimimessen før, faktisk mange gange, men de flere hundrede deltagere, som på denne koldt blæsende, regnvåde lørdag morgen klumper sig sammen i fængselsnedkeriets store hal, hvor før de indsatte arbejdede, tager varmt imod ham. Han og læserne har en nærmest familiær kontrakt om de tre fra Afdeling Q – og de vil derfor også høre alt om, hvad der sker i de næste og sidste fire krimithrillere om Carl Mørck og co.

“Han er fænomenal”, lyder det hviskende fra en yngre kvinde på rækken bag mig. Min egen research og fredagsinterviewet på Horsens hovedbibliotek i Tobaksgården peger i samme retning.

Jussi Adler-Olsen er ikke alene landets bedst sælgende forfatter, han er et fænomen.

FÆNOMENET JUSSI ADLER-OLSEN Det er ikke nogen lille biks, forfatteren Jussi Adler-Olsen driver.

Hans bøger er i dag udkommet på 42 sprog, og han har omkring 85 forlag i hele verden; et hovedforlag for hvert sprog og så lydbogsforlagene.

“Jeg er ikke et brand som Steven King, hvis værker man altid kan kende grafisk for eksempel. Jeg er nok mere udadvendt. For mig

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

Den anerkendelse, der ligger i The Ripper Award, en pris der gives for hele forfatterskabet, er uden sidestykke. Og også noget helt særligt for Jussi Adler-Olsen, som ellers har modtaget et utal af danske og udenlandske priser bl.a. Læsernes Bogpris, Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes fælles litteraturpris, i 2010 for Flaskepost fra P. Han bliver altid glad for en pris, vedstår han, men denne sidste - “Det er ligesom først at finde nålen i høstakken for derefter at få kamelen gennem nåleøjet”.

Han bæres da også stadigvæk frem af adrenalinsuset fra Unna, hvor han modtog det kæmpestore diplom og prisen på 11.111 Euro, da han dagen efter vores interview flere gange møder læserne i det gamle Horsens Fængsel på Krimimessen.

Foto: Phillip Drago Jørgensen

Det er knapt til at mærke på Jussi Adler-Olsens veloplagte og engagerede svar denne fredag i Horsens, at han i dagene umiddelbart inden har givet 41 interviews og haft en halv snes optrædener i Tyskland. Bare få dage før, den 17. marts, modtog han nemlig den fornemme The Ripper Award, den europæiske krimipris, indstiftet i 2008 og uddelt tre gange før. Til to svenske krimikolleger, Henning Mankell og Håkon Nesser, og franske Fred Vargas, “Den sidste er endnu ikke så kendt i Danmark, men skriver blændende. Jeg er både udmyg og glad for at være i selskab med de tre”, lyder det begejstret.

11

er den personlige kontakt med alle led af mine udgivelser vigtig.

Jeg sørger, som gammel forlagsmand for at give mine forlag de allerbedste betingelser og møder op, når de har brug for det. Og jeg hilser på og snakker altid personligt med forlagets folk fra receptionisten til redaktøren: Dét, oplever jeg, giver en helt særlig kontakt, og folk gør ofte noget ekstra for mig”, lyder det med et glimt i øjet.

Barndommen gav på grund af faderens arbejde på forskellige sindssygehospitaler tidligt Jussi Adler-Olsen en nærmest ubegribelig indsigt i sindssyges og psykopaters verden. Alligevel fik han lidt af et chok som ganske ung teenager, da faderen rykker familien op fra – på det tidspunkt – Brønderslev, for nu skulle familien bo i Brøndbyøster og faderen have egen praksis. En total omvæltning for drengen, der har vænnet sig til og fundet sin egen forståelse af både sindssyge og omverdenen fra helt lille.

Men til stadighed en hovedstol han har trukket på i hele sit forfatterskab siden Alfabethuset, debutromanen fra 1997.

En fantastisk dansklærers ros for lidt anderledes stile på skolen i Brønderslev og siden som voksen et ønske om at slappe lidt af førte ham til forfattervirksomheden. Det med afslapningen er så ikke rigtigt blevet til noget endnu.

Talentfuld og legesyg Antikvarboghandler og tegneserie-aficionado, manuskriptforfatter og komponist af filmmusik, presse- og forlagsmand. Men også blandt meget andet fredsaktivist og grøn idémand – oven på universitetsstudier på felterne medicin, film og nyere politik.

Det grønne engagement var noget af det, Jussi Adler-Olsen senest beskæftigede sig med, da han begyndte at skrive som direktør for et succesrigt solcellefirma.

Andre mennesker med et så omfattende og broget cv ville blive beskrevet som rodløse og på jagt efter den store ro. Som Jussi Adler-Olsens omhyggelige research peger på, har han det nok bedst med fuld kontrol, men egentlig virker han nærmest som et lidt legesygt, udadvendt menneske – fra naturens side mere end godt begavet med masser af evner og talenter. - Hvad siger han selv om de mange skift?

“Når det hele bare kører, mister jeg nok interessen. Og kigger mig om efter noget nyt og noget andet vigtigt og værdifuldt at arbejde med. Når jeg er færdig med Afdeling Q, så har jeg nogle idéer til flere enkeltromaner, som jeg glæder mig til at skrive på”, slutter Adler-Olsen.

Hvad de fremtidige stand-alone romaner kommer til at handle om, afslører han ikke, men han har nok selv mere end en anelse. Allerede. Og sandsynligvis en stærk synopsis til i sin store skuffe med synopser, som han lynsnart skriver ned, når han fanger en idé. Læserne på Krimimessen glæder sig vildt til at finde ud af det.

Interviewer: HELLEN NIEGAARD

12

BAG OM HORSENS KRIMIMESSE 2015 Interview med Krimimessens bagmænd: Vibeke Johansen, Pia Andersen og Lisbeth Christensen.

Igen i år fik Krimimessen i Horsens solid medie- og netomtale i ugerne forud for den 21. og 22. marts. Med et imponerende og stort aktivitetsprogram på over 100 forfattere og en velorganiseret udstilling trak messen omkring 5.300 deltagere. Danmarks Biblioteker har bedt tovholderne på Horsens Bibliotek, der står bag messen, fortælle, hvordan det hele oprindelig kom op at stå, og hvordan det overhovedet kan hænge sammen med det daglige biblioteksarbejde.

Fra teater til fængsel I 2001 deltog Horsens Bibliotek i Nordiske Dage i Horsens. Bibliotekets bidrag var en temadag om den nordiske kriminallitteratur. Fem nordiske forfattere var på programmet, bl.a. Gunnar Staalesen og Leif Davidsen. Temadagen var velbesøgt med en pæn overvægt af bibliotekarer som publikum, og flere gav efterfølgende udtryk for, at det kunne være interessant med en gentagelse. I de efterfølgende diskussioner, både i arbejdsmæssig og privat sammenhæng, blev idéen om en messe født. “Herefter var det hårdt arbejde og møder med lokale boghandlere, jyske forlag og kommunale embedsmænd”, forklarer Krimimessens tre bagmænd.

Den første egentlige Krimimesse blev holdt i 2003 på Horsens

KRIMIMESSEN DEL 2

“Vi prioriterer selvfølgelig den faste virksomhed og de opgaver, der hører med til den, f.eks. publikumsbetjening, litteraturformidling, kurser, arrangementer samtidig med, at vi bruger personaletimer til planlægning af Krimimessen”, siger hun. ”Tiden op til messen er naturligvis den travleste, men i realiteten er det en permanent opgave”, fortæller Pia Andersen, som også forklarer, at man allerede i nogen tid før messen er i gang med at indgå aftaler med forfattere og forlag om deltagelse i Krimimessen 2016.

Fra venstre: Pia Andersen, Vibeke Johansen og Lisbeth Kristensen. Foto: Horsens Bibliotek.

Ny Teater med mellem 100 og 150 gæster. I 2006 steg deltagertallet så til ca. 450, og flere forlag fra København var nu med. “I 2007 blev Krimimessen for første gang afholdt i det nu nedlagte Statsfængsel i byen. Og herfra er det gået stærkt. Publikum strømmede til, hvilket forståeligt nok øgede forlagenes – og dermed deres forfatteres – interesse betragteligt og bidrog til en stadigt voksende mediebevågenhed.

De sidste år har publikumstallet ligget ret stabilt på omkring 5.500 deltagere, mere end 100 danske og udenlandske forfattere og foredragsholdere i omkring 150 arrangementer og med 35 deltagende forlag. Og konceptet er blevet videreudviklet, forklarer Vibeke Johansen. “Der er gennem årene kommet flere og flere tilbud til børn, og i år er der “Uhyggeligt meget for børn” med gys, krimier og zombier”.

Partnere og sponsorer Horsens Bibliotek står som arrangør, men der er rigtigt mange andre partnere med indover.

“Vi samarbejder primært med forlag, forfattere og boghandlere.

Det har været interessant at følge, hvordan forlagene har skubbet nyudgivelser af krimier til foråret – op til Krimimessen – i stedet for som tidligere til julehandelen”, siger Vibeke Johansen og nævner en lang række andre samarbejdspartnere. For eksempel Fængslet, herunder Fængselsmuseet, Litteratursiden, eReolen, DR Krimiklubben samt politi, brandmyndigheder, skoler, ambassader og ikke mindst sponsorer. “Vi er også glade for den store opbakning, der er fra andre folkebiblioteker. Der er for eksempel arrangeret adskillige busture til – og afholdt mange krimibogcaféer – som optakt til Krimimessen.”

Hertil kommer et meget omfattende samarbejde med forskellige medier. Eksempler: Politiken og Information udgiver særskilt krimitillæg 1-2 uger før messen, DR sender live i weekenden, syv ud af otte TV2 regioner sender dagligt fra ugen før Krimimessen og fra selve messen, Kulturen på News er til stede, og det lokale Horsens Folkeblad har optaktsarrangement for abonnentklubben og er til stede hele weekenden. De senere år har man også oplevet en stigende interesse fra udenlandske medier, bl.a. har der været besøg af journalister fra Norge, Sverige, England og Tjekkiet.

Uvurderlige kontakter, fællesskab og omtale Opgaven er stor, men både biblioteket og kommunen får noget ud af det store arbejde, lyder det. Biblioteket får kontakt til læsere, til forlag, forfattere og andre samarbejdspartnere. Den litteraturformidlende event skaber gode forlags- og forfatterrelationer, som er uvurderlige for partnerskaber om andre litterære initiativer. “Internt i biblioteket er det et kæmpestort arrangement, som vi er stolte af at kunne løfte i fællesskab. Kommunen får først og fremmest en omfattende og positiv markedsføring, men også en større omsætning på hoteller, restauranter mv. Krimimessen har ofte haft en politiker, bl.a. forskellige ministre, til at holde åbningstalen, og det har også medvirket til at skabe synlighed omkring byen og arrangementet”, forklarer de tre.

Til daglig passer de tre deres normale arbejde. Vibeke Johansen er Krimimessens general og programansvarlig. Hun har i øvrigt som bibliotekar udlånsvagter og er facilitator for forskellige læsegrupper. Herudover står hun for afholdelsen af en del af bibliotekets arrangementer og afholder læseinspirationsarrangementer både lokalt og på biblioteker uden for kommunen. Pia Andersen, biblioteksassistent, er arrangementsansvarlig på Krimimessen, men deltager også i udlånsvagter på hovedbibliotek og lokalbibliotek. Herudover er hun bl.a. skemalægger samt står for afholdelsen af nogle bibliotekets arrangementer.

Lisbeth Christensen står som bibliotekschef for den daglige drift af bibliotekerne i kommunen. I forbindelse med Krimimessen er en vigtig opgave for hende at have kontakt til sponsorer samt at prioritere ressourcer, så Krimimessen kan afvikles på en god måde. De fleste biblioteksmedarbejdere er på en eller anden måde involveret i Krimimessen – som sceneværter, interviewere, billetsælgere, IT-ansvarlige eller praktiske hjælpere ved de seks scener. ”Vi har et budget, der nogenlunde løber rundt, men det kræver indtægter udover salg af billetter, messestande og annoncer. Derfor er offentlige og private sponsorer en nødvendighed for at kunne få balance i økonomien.”

Forfattermøder, festmiddag og en kold øl De er alle tre krimilæsere og glæder sig hvert år til at mødes med forfatterne. “Mest glæder vi os til at skabe mødet mellem forfattere og læsere og gerne også inspirere ikke-læsere til at gå i gang med en god bog. Vi glæder os også til den store festmiddag lørdag aften, hvor der traditionen tro deltager over 300 forfattere, forlagsfolk, biblioteksmedarbejdere, journalister og lokale politikere,” siger Vibeke Johansen. “Men allermest glæder vi os til, at vi forhåbentlig kan afslutte Krimimessen søndag kl. 16 ved at kunne sætte os med en kold øl og se tilbage på et vellykket arrangement”. /HN

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

Uden velvillig opbakning fra alle på biblioteket og uden kommunens støtte gik det ikke. Lisbeth Christensen, bibliotekschef i Horsens, fortæller, hvordan man tackler en så stor udfordring, som planlægning og gennemførelse af Krimimessen er, oveni den daglige drift i hovedbibliotek og på lokalbiblioteker.

Det daglige arbejde og økonomien

13

M Å L E M E TO D E R

BIBDOK – FRA MODEL TIL EFFEKT Hvordan der bedst og mest overbevisende kan arbejdes med indsats, resultater og forventet effekt - det har ledere drøftet i årtier. En ny metode til det – BibDok – får mange roser med på vejen af Gentofte og Rudersdal biblioteker. Med afsæt i et sæt antagelser og den narrative metode, giver den både chefer og medarbejdere et effektivt nyt arbejdsredskab. Både indadtil og udadtil.

I takt med bibliotekernes ændrede virksomhedsbillede – fra bogsamling til den aktuelle kombinerede kultur-, lærings- og vidensinstitution med væsentlige opgaver som fysisk sted i lokalsamfundet og med stadig flere digitale medieformater – er der opstået et stort behov for nye måder at dokumentere bibliotekets indsats på internt som eksternt. Forskellige målemetoder og deres relevans drøftes derfor for tiden flittigt blandt bibliotekets mange interessenter.

BibDok, et pilotprojekt under ledelse af Gentofte Centralbibliotek i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, handler om en måde at måle, dokumentere og kvalificere opgaveløsningen på. Over en kop kaffe på hovedbiblioteket i Gentofte på en af forårets allerførste solrige dage præsenterer kulturchef Lone Gladbo og specialkonsulent John Nørskov, begge Gentofte Centralbibliotek, samt Marianne Aastrup, bibliotekschef i Rudersdal Kommune, projektet for Danmarks Biblioteker.

Kulturstyrelsen støttede projektforløbet med midler fra Udviklingspuljen.

Nok har hovedparten af landets biblioteker en eller anden form for vedtaget lokal strategi for bibliotekets opgaver og service, men det er sjældent noget den enkelte medarbejder går og spekulerer over i det daglige. “Det ændres her. For med BibDok kan vi nu prioritere og kvalificere bibliotekets enkelte indsatser i relation til bibliotekets overordnede målsætning. Og samtidig dokumentere og (sand)synliggøre effekten af bibliotekets indsats”, lyder den korte elevatortale om metoden fra de tre. Metoden tilbydes nu til landets øvrige biblioteker i form af BibDok.dk med metodens værktøj som en gratis guide. Fra sitet tilbydes også firedagsseminarer i metoden og dens brug under centralbibliotekets kompetencekurser .

“Det er dog ikke sådan, at folkebibliotekerne med dette projekt har overhalet hele den offentlige sektor indenom og kan effektmåle på alle deres indsatser. Det er overraskende svært”, påpeger Lone Gladbo. “Men BibDok er en måde at gøre det på”.

Fra projekt til produkt BibDok er over et par år, fra 2012-2014, udviklet med henblik på at understøtte folkebibliotekernes arbejde med den biblioteksfaglige evaluerings- og dokumentationsmetode. Ni biblioteker i Region Hovedstaden har deltaget i et afprøvningsforløb, bl.a.

Rudersdal, og Center for Kulturpolitiske Studier, Københavns Universitet (KU), har fungeret som videnpartner i projektet.

På balkonen: Marianne Aastrup, John Nørskov og Lone Gladbo med udsigt over publikumssalen på arkitekt Henning Larsens smukke hovedbibliotek i Gentofte. Foto: GCB. 14

Afsæt og model “Bortset fra den nye rapport om bibliotekernes samfundsværdi fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker har vi i biblioteksverdenen i mange år haft svært ved at begrunde, hvorfor bibliotekerne egentlig kan betegnes som et gode. Vi har mistet vores monopol på formidling af informationer og har i mange år stået

G E N TO F T E O G R U D E R S DA L

i et vadested i forhold til at fortælle, hvilken forskel bibliotekerne gør? Derfor ville vi være bedre til at kunne effektmåle vores præstationer”, siger Lone Gladbo om baggrunden for initiativet.

“Normalt opgør man bibliotekets virksomhed kvantitativt – i lån, downlån og besøgstal o.l. Men der er en anden vigtig information, den kvalitative. Nemlig: Hvilken forskel gør biblioteket for borgerne. Det kan BibDok gå ind og måle”, forklarer John Nørskov.

Marianne Aastrup supplerer: “I dagens kamp om de økonomiske midler med bl.a. ældre- og børneområdet opstår der et ekstraordinært behov for at kunne forklare sig. Borgerne elsker biblioteket, men det har været for nemt at sparke dets betydning lidt til hjørne. Vi havde et behov for en tænkning, der kunne dokumentere, hvad det er, vi leverer og skaber sammen med borgerne, altså bibliotekets merværdi.” For som hun tilføjer: “I dag har næsten alle adgang til informationer og oplevelser. At kunne begrunde bibliotekets betydning, at kunne fortælle, hvordan biblioteket i dag hjælper borgerne med at finde den rette viden, og dét, de kan bruge til noget på f.eks. kulturområdet, er afgørende for os alle”.

BibDok metoden tager afsæt i den enkelte indsats i biblioteket og bryder den op i elementer: Strategi /antagelser (forventet resultat), indsats og resultat. Det er vigtigt at diskutere antagelserne grundigt igennem. Det, som kan forekomme indlysende, er det ofte ikke, når det siges højt og møder andres opfattelse. Metoden forudsætter dog, at både ledere og medarbejdere har kendskab og kompetencer til at arbejde med evaluering og narrativ dokumentation.

Fælles sprog og kvalitetsløft Metodens afsæt – antagelsen – var udfordrende for nogle medarbejdere, fortæller John Nørskov. At man skal sætte ord på forventet effekt og kunne pege på konkrete resultater af arbejdet, kan være noget af en udfordring for den enkelte. Modsat mange andre målemetoder, som bibliotekets ledelse og evt. admini-

stration oftest står for, så giver denne metode først og fremmest mening, når både ledelse og medarbejdere er ind over.

“Metodens refleksive tænkning, systematikken, og det, at man som medarbejder og ledelse med BibDok får et fælles sprog, og dermed uden skumle bagtanker kan drøfte løsningen af arbejdsopgaver og -gange, har ikke alene skabt et helt nyt grundlag for at kvalificere opgaverne. Men også for effektivisering gennem fælles prioritering. Og det er noget, som også medarbejderne finder interessant og er glade for,” forklarer Nørskov.

“Der kommer ikke (automatisk) flere på biblioteket, men produktet bliver bedre”.

Metodens udfordringer Oprindelig var det et delmål at operationalisere den såkaldte 4rumsmodel, udviklet i 2010 i rapporten og strategien Folkebibliotekerne i vidensamfundet, der ser bibliotekets virksomhed i fire rum: Inspiration, læring, mødested og performance. I forbindelse med afprøvningen gik man lidt væk fra det. “Metoden er især relevant, når det handler om nye aktiviteter”, siger Marianne Aastrup.

“Når vi som nu, hvor Danmark får en masse nye flygtninge – noget alle sikkert er involveret i, lægger ud med at spørge os selv: Hvad er det for en effekt, vi gerne vil opnå?”, uddyber Lone Gladbo.

“Viden om hvordan bibliotekets indsatser virker, for hvem de virker, hvornår de virker og – ikke mindst – hvornår de ikke virker efter hensigten, er central, når der skal træffes både faglige og strategiske prioriteringer omkring biblioteket”, understreger Lone Gladbo afslutningsvis. “Vi skal kunne synliggøre bibliotekets værdi for borgere og samfund”.

Projektet er i år udrullet som nationalt indsatsområde i Kulturstyrelsens regi. Det skal også nævnes, at Professionshøjskolen Metropol har anvendt erfaringerne fra pilotprojektet til at gå videre til de større velfærdsområder med tilsvarende kvalificeringsmodeller.

Se mere på BibDok.dk. /HN

Rudersdal modellen

kommunens frivillighedspolitik. Herunder Speaker’s Corner, hvor borgere kan holde små oplæg i biblioteket.

Ved hjælp af den indledende antagelsesproces fik man bl.a. afdækket, at vores ambitioner var alt, alt for overordnede. ”Vi valgte så at prøve med et enkelt, konkret arrangement for at teste den aktivitet og opstillede her en række forventninger til resultater, dvs. til del-

tagelse og oplevelse. Efter dataindsamlingen og afprøvning af tilbagemeldingerne kunne vi afdække både synlighed, gennemslagskraft og læring blandt deltagerne. Hvilket efterfølgende gav os virkelig brugbar viden om, hvordan denne aktivitetsform kan bruges med god effekt. Og i hvilke sammenhænge den ikke skal bruges”, forklarer Marianne Aastrup.

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

I kommunens bibliotek bruger man fast BibDok-metoden. For at skærpe opmærksomheden og samtænke den enkelte opgave med den overordnede strategi. Den refleksive, narrative metode kombineres med spørgeskemaer, fokusgrupper, observationer suppleret af kvantitative opgørelser.

“Et væsentligt element i denne dokumentationsmodel er, at vi går ud og spørger borgerne: Har du fået det ud af det, som du ville”, fortæller Marianne Aastrup, kommunens bibliotekschef.

For eksempel i forbindelse med inddragelse af borgerne og implementering af

15

A A R H U S V Æ R T S BY 2 01 5 D B Å R S M Ø D E

FRA BIBLIOTEK TIL MULTIHUS Om de politiske processer og vejen til Dokk1, Nordeuropas mest ambitiøse biblioteksbyggeri i nyere tid.

Et stort og dyrt byggeprojekt som Dokk1 er naturligvis resultat af en lang række politiske processer og beslutninger i Aarhus Byråd, men hvad færre måske er opmærksomme på er, at Dokk1’s indhold og profil også er et resultat af politiske processer for biblioteksområdet, som byrådet har deltaget i og truffet beslutninger ud fra.

Tidlige undersøgelser I 1998 kom den første analyse af, hvor et nyt hovedbibliotek i Aarhus kunne placeres. På det tidspunkt var der ingen, der havde forestillet sig, at havnefronten ville kunne blive udviklet inden for en overskuelig fremtid, så det var fire andre placeringer, der blev undersøgt. Imidlertid blev der i allerede i 1999 udskrevet en idékonkurrence om de bynære havnearealers fremtid, og vinderforslaget indeholdt muligheden for et offentligt byggeri, f.eks. svømmehal eller bibliotek. Året efter afholdt vi et byrådsseminar om “Fremtidens Kulturbygning”. Her handlede det om det indholdsmæssige, altså hvad var det for behov, et nyt bibliotek skulle kunne imødekomme.

Politiske beslutninger og investeringsplan Et vigtigt politisk dokument er erhvervshandlingsplanen, som bliver til i en tæt dialog mellem politikere og erhvervsliv. Den fastlægger de vigtigste indsatsområder for kommunen. I 2001 fastslog planen, at der skulle etableres et Multimediehus, som det hed dengang. Et andet mindst ligeså vigtigt dokument er kommuneplanen, som samme år indeholdt en handlingsplan for de bynære havnearealer, hvor et nyt bibliotek var en mulighed. I 2002 skulle byrådet prioritere de næste 10 års større anlægsprojekter ved et seminar.

16

Hovedbiblioteket fra 1934

Forud var gået en række åbne borgermøder, og i efteråret 2003 kom budgetforliget med beslutningen, der var helt afgørende for Dokk1– nemlig investeringsplanen, der indeholdt penge til byggeriet samt en tilladelse til at sælge det gamle bibliotek og lade provenuet indgå i finansieringen.

I 2006 drøftede byrådet værdigrundlag og borgerinddragelse og besluttede sig for udbudsform. Året efter besluttede fonden Realdania at bakke op med et substantielt beløb til et projekt, der omfattede havnepladserne og et stort p-anlæg, og endelig i 2008 blev projektkonkurrencen sat i gang på basis af et omfattende konkurrenceprogram. Sideløbende var der i hele perioden møder om Dokk1 i de politiske udvalg, noget som er fortsat i hele byggeperioden.

Politik for bibliotekerne og det stærke lokalsamarbejde Den første bibliotekspolitik for Aarhus blev vedtaget i 2006. Den var resultat af en forudgående bibliotekspolitisk redegørelse. Inden da var den politiske stillingtagen til bibliotekernes aktiviteter kun synlig i strategipapirer uden det helt store politiske fokus og i de budgetmål, som hvert år blev vedtaget af byrådet. Gennem den lange og borgerinddragende proces, som en politikdannelse indebærer, er det muligt for politikerne at drøfte indsatser og målsætninger i en større sammenhæng og for ledelsen at få klar retning for indsatsen, der rækker ud i en længere periode.

Mange af de elementer, der først så dagens lys i en politik, kan genfindes i Dokk1. Borgerservice som integreret element i bibliotekerne er udfoldelsen af biblioteket som medborgercenter, de mange partnerskaber, der skal fylde Dokk1 med aktiviteter, samarbejdet med Kulturhovedstad 2017, der fysisk flytter ind på Dokk1, børneområdet med ‘det legende bibliotek’, etableringen

2009: Vinderprojektet fra

“

Dokk1

En lang rejse mod åbningen af Aarhus’ nye hovedbibliotek, borgerservice og meget mere er ved at nærme sig sin afslutning. Åbningsdagen er fastsat til den 20. juni, og selvom ikke alle detaljer vil være på plads fra starten, bliver dørene slået op, så borgerne kan hjælpe med at få de sidste detaljer i bygningen til at fungere.

af Center for Praksisnær Innovation og meget mere er elementer, der stammer fra politikker, der er blevet drøftet og vedtaget af byrådet.

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2015-18 Den ny politik, Fællesskab for Alle, som i skrivende stund behandles i byrådet, vil utvivlsomt også få stor betydning for både Dokk1 og de øvrige biblioteker i kommunen. Politikken har udgangspunkt i Aarhus-fortællingen, et narrativ, der beskriver en vision for byen sammen med en række vækstmål.

Politikken indeholder fire hovedafsnit: 1. Lokale fællesskaber, 2.

Kultur, viden og læring for alle, 3. Tættere sammen – bedre service og 4. Den digitale by – og adskiller sig fra den forrige politik ved at lægge øget vægt på initiativer, der fremmer borgernes aktive deltagelse i udvikling, udvikler bibliotekernes rolle som medborgercentre og søger at udnytte mulighederne i – og imødegå de uheldige sider af – digitaliseringen, herunder initiativer, der skal fremme udviklingen af Aarhus som Smart City.

ROLF HAPEL, forvaltningschef Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

August 2014. Fotos: www.urbanmediaspace.dk og Aarhus kommune

schmidt, hammer, lassen architects og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue

Situationsplan over Dokk1 placering på havnen

17

A A R H U S V Æ R T S BY 2 01 5 D B Å R S M Ø D E

August 2014. Foto: www.urbanmediaspace.dk og Aarhus kommune

RUM TIL FORANDRING BORGERNES INNOVATIONSPLATFORM Byens hjerte for viden og kultur!

Med et nyt koncept for biblioteksrummet, som tager udgangspunkt i borgerne og understøtter lærings-, oplevelses- og mediebehov formuleret i et sæt kerneværdier, vedtaget af byrådet, og et designprogram udviklet sammen med Chicago Public Libraries, har Aarhus skabt Dokk1s DNA.

DOKK1 Byggefakta • Bygherre: Aarhus Kommune • Partnere: Realdania og Realdania Byg • Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark • Arkitekt og totalrådgiver: schmidt hammer lassen architects • Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue • Ingeniør: Alectia A/S

18

Projekt og delelementer • Bibliotek og Borgerservice – Dokk1 ca. 17.000 m2 • Udlejningsarealer ca. 10.000 m2 • Automatisk P-anlæg til 1.000 biler • Ankomstcenter • Å afdækning • Etablering af havnebyrum • Trafikregulering • Letbanetracé • Klimasikring af Aarhus Midtby

Dokk1 Alle mennesker har behov for at forandre sig og inspireres af at møde viden, information og oplevelse. Bibliotekerne er stederne, hvor borgerne kan møde inspiration og idéer, enten alene som en del af et fællesrum eller ved at møde andre mennesker.

Bibliotekerne understøtter den enkelte borgers mulighed for at skabe forandringer i eget liv gennem inspiration, sociale møder og fællesskaber og i sidste ende med mulighed for at bidrage til samfundsmæssige forandringer. Dokk1 er i Aarhus omdrejningssted for borgernes muligheder for innovation og forandring.

Design i nutiden for fremtiden Dokk1 designprocessen har gennem de seneste 15 år inddraget de mange projekterfaringer, som er opbygget i bibliotekerne i Aarhus. Udviklingsarbejdet har gennem alle årene været baseret på, at biblioteket må forene egne kompetencer med viden hos kolleger i både biblioteker og andre institutioner og ikke alene i Danmark, men bredt internationalt. Erfaringerne fra udviklingsprojekterne har metodisk været en integreret del af Dokk1 designforløbet. Fra formuleringen af visionen og værdigrundlaget over konkurrenceprogrammet til den detaljerede tegning og konstruktion har der været trukket et bredt spor af involverede.

Der har været hundredvis af borgere, politikere, fagfolk, bibliotekskolleger fra ind- og udland, skoleklasser, arkitekter mv. involveret i processerne, som har bidraget til at udvikle designet.

Funktionalitet fortolket som fleksibilitet eller rettere fleksibilitek er en del af husets DNA, som sikrer at Dokk1 har et stort forandringspotentiale, der kan understøtte menneskelige behov i de kommende år.

Den samlede pris er på cirka 2,2 milliarder kroner, hvoraf Realdania og Realdania Byg bidrager med ca. 700 mio. kroner. Endvidere er der modtaget donationer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og fra Sallingfondene.

Vision og dynamiske kerneværdier Med mennesket i centrum skal Dokk1 være byens hjerte for viden og kultur.

Gennem en inddragelsesproces med deltagelse af borgere, brugere, netværk, medarbejdere og politikere er der udviklet syv kerneværdier for Dokk1 • Borgeren som udgangspunkt • Livslang læring og fællesskab • Mangfoldighed, samarbejde og netværk • Oplevelser og kultur • Brobygger mellem borger, teknologi og viden • Fleksibel og professionel organisation • Bæredygtigt ikon for Aarhus De syv kerneværdier er vedtaget af Aarhus Byråd og skal fungere som dynamo for alle aktiviteter.

bejder i disse år med at skabe ny forståelse og kompetencer til at understøtte borgernes individuelle og relationelle behov. Maker-kultur, Techlab, FAB-lab er navne på nogle af de udforskninger, bibliotekerne etablerer i arbejdet med at udfolde de nye roller, bibliotekerne har. Ved mange af disse aktiviteter har biblioteket ikke selv ressourcer og kompetencer til at skabe de nye muligheder, men opnår disse gennem inddragelse af andre organisationer, uddannelsesinstitutioner og borgere.

Evnen til at udvikle partnerskaber som drivkraft for ny udvikling er essentiel for biblioteket. I Dokk1 vil aktiviteterne i stor udstrækning blive baseret på partnerskaber mellem enkeltpersoner, organisationer, foreninger og andre fællesskaber. Som en del af udviklingsarbejdet er der udviklet en strategi og model for partnerskabsudvikling. Aktuelt ligger partner- og samarbejdsporteføljen på ca. 75 eksterne relationer. Hertil kommer nogle af de organisationer, som er ved at etablere base i udlejningsarealerne i huset.

Toolkit til designtænkning Et af de åbenlyse spørgsmål, der kan stilles, når design og byggeprocesserne er i sidste fase, er, hvordan sikres en konstant forandring? Så forstening undgås efter ibrugtagningen og de første spændende år.

Metoder og erfaringer fra de mange års arbejde med at skabe samarbejdsdreven innovation gennem inddragelse af borgere og organisationer i designprocesserne er det sidste år udmøntet i et konkret samarbejde med Chicago Public Libraries og den internationale designorganisation IDEO, hvor der er skabt et værktøj til designtænkning i biblioteker for at understøtte bibliotekernes arbejde globalt med hurtigere forandringer.

Etableringen af værktøjet er finansielt støttet af Bill and Melinda Gates Foundation via Global Libraries programmet.

Signalværdi og innovationskraft Dokk1 er et eksempel på fremtidens samfundsinstitution. Signaler om forandringer af bibliotekerne er tydelige eksempler for både borgerne og samfundets institutioner på, hvordan vidensamfundets nye forandrede offentlige institutioner kan fungere.

Bibliotekerne er politiske instrumenter for realiseringen af digitale samfundsstrategier, indoptager nye samfundsmæssige behov, skaber forstærket ejerskab blandt borgerne, danner rammer for etablering af fællesskaber og inkluderer både private, offentlige og frivillige organisationer i skabelsen af nye udfoldelser. Og med vores brug af designtænkning kommer borgernes individuelle og fællesbehov i fokus for innovationen. Biblioteker er frontløbere i udviklingen af nye sammenhænge mellem borgere og samfund og genetablerer fortællingen om åbne demokratiske offentlige institutioner.

Velkommen til Dokk1 – med officiel åbningsdato 20. juni 2015!

Rummet understøtter relationer og ny udvikling

KNUD SCHULZ, chef for biblioteket Dokk1, Aarhus Kommune

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

Med færdiggørelsen af Dokk1 vil paradigmeskiftet fra fokus på fysiske medier til stedet for mennesker og relationer blive gennemført. Dokk1 vil være stedet, hvor borgerne og de forskellige organiseringer i byen etablerer nye sammenhænge og relationer mellem idéer, viden og mennesker.

Mange biblioteker, ikke bare i Danmark men verden over, ar-

19

MØD AXIELL OG BIBLIOTHECA

Bibliotekspolitisk Topmøde 16.-17. april 2015 Vi glæder os til at møde jer på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Aarhus.

Kom hen på stand 6 og 7 og se Bibliotheca’s nye smarte “bogskab” i aktion og få en snak med os om alle nyhederne i DDElibra.

Husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede.

Kontakt os - så fortæller vi mere!

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

D o k k 1- L E G E P L A D S

KLODEN EN VERDEN AF FANTASI, LEG OG LÆRING

Dokk1 får egen legeplads i første sals højde: Kloden. Den opføres på det store udendørs dæk, der omkranser førstesalen på Dokk1 syv meter over jorden. Legepladsen er målrettet hele familien som et sted, hvor børn og voksne kan lege sammen.

Når Dokk1 åbner i 2015, får Aarhus nemlig ikke kun et nyt, stort hovedbibliotek og Borgerservice samt 1.000 nye parkeringspladser i et fuldautomatisk parkeringsanlæg ved den nye havnefront. Byens børn og voksne kan desuden glæde sig til at springe fra isflage til isflage, klatre på den syv meter høje bjørn, stå ansigt til ansigt med den kinesiske drage, tage sig en afrikansk gyngetur eller krybe i ly under vingerne af den gigantiske, vestindiske havørn.

Det er alt sammen elementer i Dokk1’s spektakulære legeplads doneret af Sallingfondene i efteråret 2012 og udmøntet af den danske virksomhed Monstrum.

Jordomrejse på biblioteket Kloden forbinder Aarhus med resten af verden. Uanset om man er barn eller voksen, er legepladsen et sted, hvor man kan være sammen, lege, drikke kaffe, slappe af og møde andre. Ligesom legepladsens forskellige legeelementer rækker Kloden ud over byens grænser og forbinder Aarhus med resten af verden.

På dækket skabes fem primære legeområder, der hver repræsenterer en specifik verdensdel og tilbyder forskellige legemuligheder. På denne måde får man forskellige legeoplevelser alt efter i hvilken retning, man leger. De fem områder forbindes med en jordomrejse rundt om huset, markeret i dækket og krydret med fortællinger og sjove facts.

Det er for alle. I udformningen af legepladsen er der lagt vægt på at give børn med særlige behov eller handicap mulighed for at være en del af legen. /HN

21

Oldtidsfund omsættes til Kalashnikover Molotovcoctails mod biblioteker i franske storbyforstæder Frankrig. I Norden og i biblioteksmæssig henseende nogenlunde sammenlignelige lande er det lokale folkebibliotek en ofte stærk integrationsfremmende foranstaltning, flittigt benyttet og besøgt af flygtninge og første- og andengenerations indvandrere. Ikke desto mindre har adskillige biblioteker i betonprægede, franske forstadsghettoer med deres flertal af indbyggere af ikkefransk etnisk herkomst i de senere år været så systematisk udsat for ildspåsættelse og raseringer– alene mellem 1996 og 2013 70 gange – at det har affødt en hel bog. Nemlig Pourqoui brúle-t -on des bibliothéques? af Denis Merklen, sociologiprofessor ved l’Université Sorbonne Nouvelle i Paris.

I sin bog peger Merklen på det paradoksale i, at demokratisk funderede offentlige institutioner, som biblioteker med deres åbne tibud til alle i den grad udsættes for hærværk, når vreden blandt de især mange unge mænd i forstæder til storbyer som Paris, Lyon, Marseille, Toulouse, Strasbourg og Bordeaux kammer over. Som forklaring giver han bl.a., at bibliotekerne af de pågældende rabulister ofte opfattes som forposter for en stat eller et kommunalt styre, som nok giver de unge mange løfter om arbejde og bedre udfoldelsesmuligheder, men sjældent indfrier dem.

Syrien. Alene fire ud af Syriens seks optagelser på UNESCO’s World Heritage List er blevet ødelagt, og store dele af smukke, gamle byer som Homs, Aleppo og Hatra er forvandlet til murbrokker. Flere statuer, skulpturer og mosaikker fra den romanske, græske, babyloniske og assyriske periode, som er for besværlige at transportere væk, er smadret af hammere eller bulldozere, mens skrifter, artefakter og andre genstande fra den førislamiske tid føres bort og sælges på det sorte marked. Først og fremmest af de – i egen selvforståelse – hellige krigere fra Islamisk Stat (IS); men Jabhar al-Nusra, den syriske al-Qaeda-gren, samt soldater fra præsident al-Assads regeringstropper og medlemmer af den USA-støttede Frie Syriske Hær (FSA) har også opdaget, at der kan hentes Big Money i landets kulturelle fortid og skatkammer af sjældne, ofte uerstattelige oldtidsfund.

Men i det civile samfund, på bibliotekerne, museerne, arkiverne og hvad der ellers er af kulturelle institutioner, ydes der også i al hemmelighed modstand og iværksættes redningsaktioner af de ansatte. Med fare for eget liv og levebrød forsøger små tætte uformaliserede netværk af arkæologer, bibliotekarer, arkivarer m.fl. at skjule de mest værdifulde genstande og dokumenter eller sørge for, at de affotograferes, så de senere kan efterlyses.

Gerne i samarbejde med den internationale NGO, Heritage for Peace, der har udset Syrien til særligt indsatsområde.

< Motto for Heritage for Peace’ indsats i Syrien.

Islamisk Stat og kulturarven i Mosul Iraq. Sandheden og det frie ord er, som ofte påpeget, krigens første offer. Men fra i tidligere krige især at have været efterstræbt som krigsbytte, hvad bl.a. mange store europæiske museer rummer talrige vidnesbyrd om, så er kunst og kulturarv I mange af de religiøst inficerede borgerkrigslignende magtkampe i bl.a. Afghanistan og i Mellemøsten også kommet i første skudlinje. Med fatale konsekvenser til følge.

I 2001 var det to høje, hhv. 1800 og 1500 år gamle, Buddhastatuer i Bamiyan-dalen i Nordafghanistan, som sprængtes i luften, fordi de af talibanerne betragtes som udtryk for afgudsdyrkelse. Og i dag – 14 år senere – er det så Islamisk Stats 22

stormtropper, som i Syrien og Iraq ødelægger monumenter, skulpturer og skrifter fra en anden tidsalder eller sælger dem på det sorte marked for at skaffe penge til krigsførelsen. Det kan Mosul, Iraqs næststørste by, tale med om. Her er centralbiblioteket blevet raseret og over 100.000 manuskripter og bøger, hvoraf flere er optaget i UNESCO’s Memory of the World, enten destrueret eller ført bort med henblik på videresalg. Centralbiblioteket blev etableret 1921, samme år som Mesopotamien afløstes af det moderne Iraq, indtegnet på landkortet af 1. verdenskrigs sejrherrer. Også andre biblioteker i Mosul, bl.a. et par religiøse og museets bibliotek, er blevet plyndret.

Under den USA-ledede invasion af Iraq i 2003 og fjernelsen af Saddam Husseins rædselsregime blev dele af centralbiblioteket i Mosul også ødelagt og dele af samlingerne forsvandt. Takket være en målrettet indsats fra bibliotekspersonalet og venner af biblioteket var adskillige værdifulde dele dokumenter og bøger dog blevet skjult forinden.

Engelsk biblioteksrapport slår alarm indskrænkninger af åbningstiderne. Bare halvandet år efter bibliotekets indvielse.

Kulturentreprenøren William Sieghart, hovedansvarlig for en Independent Library Report for England, som et udvalg nedsat af regeringen (se Danmarks Biblioteker, 6/14) har udarbejdet, konkluderer da også: “Vi befinder os i et særdeles kritisk øjeblik for de engelske biblioteker, og passer vi ikke på, mister vi mange af dem. Noget jeg og mange andre vil opleve som en katastrofe. For få beslutningstagere på nationalt og lokalt plan synes i tilstrækkelig grad at være opmærksom på de betydelige og afgørende værdier, en god biblioteksservice kan tilføre lokalsamfundet”.

Til kamp for Kensal Rise Library i det nordlige London. Indviet af Mark Twain i år 1900.

England. De økonomiske tommelstruer har presset de engelske biblioteker så hårdt, at 374 biblioteker er blevet lukket siden 2011, et fald på 7,5 procent, at udlånet af bøger er faldet med 20 procent på bare 4-5 år, og at også besøgstallet er stærkt vigende. Det eneste, der næsten er steget, er antallet af ulønnet, frivillig arbejdskraft. Mens antallet af ansatte siden 2010/11 er blevet reduceret med 22 procent, er antallet af frivillige fordoblet, og i dag drives 400 af Englands biblioteker udelukkende ved frivillige arbejdskraft.

Selv engelsk biblioteksvæsens flagskib, det nye bibliotek i Birmingham (se Danmarks Biblioteker, 4/13), står foran drastiske nedskæringer, masseafskedigelser og

Af de reformer, som Sieghart-rapporten finder påkrævet, hvis den igangværende nedtur skal vendes til fremgang, nævnes bl.a.: Ændring af ophavsretsloven, så lån af e-bøger ligestilles med lån af trykte; oprettelse af en library task force, som – med løbende reference til regeringen og de lokale styrer – skal fremme samarbejdet bibliotekerne imellem, arbejde for bedre efteruddannelse af personalet samt indførelse af nationale standarder, et nationalt digitalt netværk, fælles lånekort og kataloger og etablering af wi-fi-forbindelse og ordentlige pc-faciliteter på alle biblioteker; samt mere attraktiv indretning af bibliotekerne med behagelige siddepladser, toiletadgang og mulighed for at købe en kop kaffe.

Uddannelsesprogrammer for biblioteksledere

Funded by The Bill & Melinda Gates Foundation

January 2015 1

Af en nys offentliggjort, international kortlægning af uddannelsesprogrammer og -tilbud, der matcher de krav og udfordringer en moderne biblioteksledelse i det 21. århundrede står over for – Cultivating Global Library Leadership: A Review of Leadership Training Programs for Librarians Worldwide – fremgår det dog, at det i den sag står skralt til i store dele af verden. Ikke mindst i Afrika, Mellemøsten, Asien og Latinamerika og andre økonomisk trængte regioner.

Undersøgelsen, foretaget med støtte fra Bill & Melinda Gates Foundation af den amerikanske konsulentvirksomhed Arabella Advisors, peger dog også på flere eksisterende lederskabsprogrammer, der fungerer og helt eller delvist fortjener større udbredelse – og hvis modeller med fordel kan tilpasses og anvendes af flere end dem, der direkte er tilmeldt dem.

Libraries will get you through times of no money better than money will get you through times of no libraries Plakattekst fra Rally for America’s Libraries, Atlanta 1991 BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

“

Globalt. Skal bibliotekerne ikke, hvad bevillinger angår, gå bag af dansen i forhold til eventkulturen og kunne stå distancen i forhold til en stadig mere kommerciel medieverden og en voksende underholdningsindustri og med gennemslagskraft spille sammen med deres lokalsamfund, forudsætter det et engageret og kvalificeret fodfolk. Men tillige en ledelse med fingeren på pulsen og mod og vilje til at gå foran. Og dermed også ledere under stadig uddannelse.

23

SAMARBEJDE

GØR DET KONKRET GØR DET SYNLIGT

Foto: Peter Birk

Nationalmuseets mødesal var stuvende fuld, da 200 fagfolk især fra bibliotekerne og enkelte politikere mandag den 23. februar diskuterede aktuelle behov for og muligheder i et udvidet samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket.

Konferencen Trick or treat var arrangeret af Danmarks Biblioteksforening (DB) sammen med Kulturstyrelsen og Bibliotekschefforeningen (BCF) og tog afsæt i Folkeskolereformens delvision om ’den åbne folkeskole og et udvidet samarbejde med lokalsamfundet’.

Fra profession til professionel Gør det bedre, gi’ det videre, lød det fra fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard fra Future Navigator. Har nogle været angste for professionsoverlap/-overgreb mellem skolernes lærere og folkebibliotekets bibliotekarer, er det på tide at droppe det nu. En fremtidstrend er helt klart en bevægelse fra et afsæt baseret på profession til en professionel tilgang, fremhævede fremtidsforskeren.

En synsvinkel som også blev bakket varmt op af ikke mindst Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, mens Danmarks Lærerforenings næstformand, Dorte Lange, på sin side kom med udmeldingen: Ingen professionsforskrækkelse her!

Meldingerne er klare: Lærernes didaktiske tilgang kan i kombination med bibliotekarernes informationskompetencer bidrage til at styrke bl.a. læringsmålet for dannelse.

Gør det konkret – og gør det synligt I skal samarbejde, lød det kraftigt opfordrende fra programmets to ministre, kulturminister Marianne Jelved (B), og undervisningsminister Christine Antorini (A). Hvor relationer mellem skoler og biblioteker tidligere har været mere fragmentariske og måske ofte relativt beskedne, så giver det i dag rigtig god mening at medindtænke folkebibliotekets særlige informations- og læseunderstøttende kompetencer i skolernes tilbud til fordel for både børn og lærere, forstod man på dagens mange indlæg.

Annette Hartøft, skoleleder fra Lyshøjskolen i Kolding, kom således med en konkret bestillingsliste til folkebiblioteket, “Tre stykker implementeringsguf”. Udfordringen er imidlertid også, blev det understreget af Silkeborgs bibliotekschef, Lars Bornæs, at man lokalt står med ét folkebibliotek til f.eks. 30 lokale skoler.

Derfor lød dagens anbefaling fra flere sider bl.a. Danmarks Biblioteksforening: Løft samarbejdet, systematiser det og drøft dets potentiale og konsekvenser i kommunernes relevante politiske udvalg. En forudsætning for en ny ramme at agere i, er et bredere politisk mandat, påpegede DBs næstformand Kirsten Boelt.

24

Fornuft og partnerskab sat i system Alle var enige om, at det kan være svært for et folkebibliotek, som i øvrigt er optaget af voksende opgaver og stram økonomi, at facilitere f.eks. 30 lokale folkeskoler. Derfor må det også godt prissættes, lød det bl.a. fra kulturminister Marianne Jelved.

Kommunerne skal betale for den undervisning, der lægges i andet regi.

Mogens Vestergaard, BCFs formand, præciserede, at der skal bygges videre på det partnerskab, som allerede findes i dag.

Men det skal gerne understøttes af egentlige partnerskabsaftaler, lød det fra Anette Hartøft. /Lotte Hviid Dhyrbye

IVA PÅ RETTE SPOR År 2 efter at være kommet under Københavns Universitets vinger: Største studentertilgang siden 1970-erne, solid international og forskningsmæssig gennemslagskraft, men også udfordringer med fastholdelse af 1. års bachelorerne og regeringens nye dimensioneringsmodel.

Professor Per Hasle, direktør for Det Informationsvidenskabelig Akademi, hvorfra bibliotekssektoren henter hovedparten af sine medarbejdere, gør status for 2014.

Også 2014 har på samme tid været meget frugtbart og meget udfordrende for IVA. Vi har taget et stort skridt på uddannelsessiden med en ny BA-studieordning, der træder i kraft fra sommeren 2015. Vigtigt for både forskning og undervisning er en række ansættelser af højt profilerede forskere, som markant øger IVAs forskningsfaglige styrkepositioner. Blandt udfordringerne tæller studiefremdriftsreformen, hvor IVA oven i tilpasningen til KUs studiestrukturer løbende har skullet så at sige tilpasse tilpasningen. Den meget omtalte og debatterede ‘dimensionering’ har ligeledes krævet stor opmærksomhed.

Forskningsområdet – i kraftig vækst IVA har igennem året på flere måder haft en kraftig vækst på forskningsområdet.

Allermest markant er ansættelsen af tre nye professorer, alle forskere med højt nationalt og internationalt ry. Dertil kommer to nye adjunkter og to nye ph.d.-stipendiater. Samlet er der tale om en bety-

26

delig vækst i IVAs forskningsstyrke, markeret også ved flere nye projekter.

IVA har bidraget væsentligt til flere store konferencer, hvoraf blot en kan fremhæves her, nemlig den årlige iSchoolkonference iConf, som samler de fremmeste Library and Information Science (LIS) institutter i verden. I 2014 blev iConf afholdt i Berlin, arrangeret i et tæt samarbejde mellem IVA og Institut für Bibliotheks- und Informationswissenschaft ved Humboldt Universitet i Berlin. Konferencen tiltrak små 500 deltagere. Ud over at være medarrangør forestod IVA-forskere også en workshop om Digital Youth, som vi ser som et meget lovende forskningsområde inden for international LIS – og et vigtigt udviklingsområde med stor relevans også for biblioteker.

Nævnes skal også professor Jack Copelands fire måneders gæsteophold ved IVA. Copeland er en af verdens førende forskere inden for History and Philoso-

phy of Computing, og verdens nok førende kender af datalogiens grundlægger Alan Turings arbejde. I forbindelse med den meget omtalte Turing-film The Imitation Game blev Jack Copeland flittigt interviewet af aviser og radio, ligesom han holdt foredrag og gav oplæg i en række videnskabelige sammenhænge.

Et yderligere og bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om IVAs internationale rolle findes i en artikel fra maj 2014 i Journal of the Association for Information Science and Technology. Artiklen “The knowledge base and research front: An author cocitation and bibliographic coupling analysis” kortlægger informationsvidenskabens vigtigste aktører i perioden 20062010. Blandt disse finder man otte forskere, der alle er eller har været tilknyttet IVA i den kortlagte periode. De fleste er stadig ved IVA, og som indledningsvis sagt er yderligere kommet til.

IVA vandt værtsskabet for afholdelse af

I VA

konferencen Association for Information Science and Technology (ASIS&T) 16-18. oktober 2016. Her forventes 500 deltagere fra hele verden. Det er dermed lykkedes for første gang at flytte den traditionsrige konference uden for USA.

Uddannelsesområdet – stor tilgang og store udfordringer Søgningen af studerende udviste i 2014 igen høj tilvækst med en fremgang på knap 20%. Med 743 ansøgere var søgningen til IVA den højeste siden 1970erne.

Der er tale om en tredobling i ansøgertallet inden for fem år. Der blev optaget 276 studerende på bacheloruddannelsen i 2014.

IVA er fortsat udfordret med hensyn til fastholdelse af de bachelorstuderende, især på 1. studieår. IVA har derfor i tæt samspil med KUs Humanistiske Fakultet taget en række initiativer til at bedre studier og studiemiljø, bl.a. med øget indsats i forhold til studiestart, indførelse af en studiestartprøve, øget timetal i undervisningen og intensiveret brug af studiegrupper. Gennem en strategisk indsats for studiemiljøet sættes der desuden en række initiativer i gang med henblik på yderligere forbedringer.

rendes IT-kompetencer. Den giver samtidig bedre muligheder for tilvalg både på IVA og på andre fag samt bedre muligheder for at tage fag i udlandet.

Studieordningen prioriterer dimittendernes employability, bl.a. gennem mere vægt på handlekompetence (entreprenørielle kompetencer), digitale kompetencer, mobilitet i uddannelsen og mulighed for projektorienterede forløb (praktik). Der er endvidere iværksat udviking af en fælles nordisk kandidatuddannelse inden for Cultural Policy and Cultural Leadership. Den forventes udbudt i 2018.

På videreuddannelsesområdet er der taget de første skridt til ny (revideret) diplomuddannelse med forventet start i 2016/2017. Uddannelsen vil især henvende sig til bibliotekarer, skole- og gymnasielærere samt andre med behov for at styrke kompetencer i arbejdet med informationssøgning, digitale kompetencer og informationspraksis.

Dimensionering og employability I 2014 udmeldte uddannelsesministeren en dimensionering af uddannelser med større ledighed end gennemsnittet af uddannelser. Denne dimensionering kommer især til at berøre humaniora, herunder også IVA, idet optaget på bacheloruddannelsen gradvist reduceres til 190 i 2018. Allerede i 2015 betyder det et optag på max. 245 på bacheloruddannelsen.

I 2014 færdiggjorde IVA en ny studieordning for bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Studieordningen træder i kraft i 2015 og er tilpasset KUs strukturer. Den nye studieordning indebærer en faglig fokusering og en endnu større vægtning af de stude-

En bedring i dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet kan eventuelt mildne dimensioneringen, når denne skal evalueres – formentlig i 2017. Men det er givet, at reduktionen i studiepladser kan få konsekvenser, fx ved at det på selve IVA ikke

Omverdensrelationer - også kendt som impact En række af IVA's forskningsprojekter foregår i tæt samarbejde med virksomheder og organisationer. Det gælder for eksempel et projekt om elektroniske overblikstavler til understøttelse af klinisk kommunikation med Region Sjælland og Roskilde Universitet. Et andet godt eksempel er arbejdet med vidensorganisering for Unescos World Food Programme. IVAs forskere har et solidt forankret samarbejde på ekspert- og konsulent niveau med bibliotekssektoren. IVA har også et stærkt samspil med Kulturstyrelsen og deltager i både råd og nævn samt forskellige projekter under denne. I uddannelsen deltager stadig flere af vores studerende i projekter, der interagerer med praksis og opnår kreative resultater – som for eksempel en lytteklub på Hovedbiblioteket i København og en bogudgivelse om personlig kulturformidling. Vi ser også en stigende tendens til at studerende søger i praktik som led i deres kandidatuddannelse eller ønsker at skrive speciale i samarbejde med virksomheder.

▪

Som det fremgår, er IVA fagligt i en god gænge, og fusionen mærkes i den forstand ikke længere som helt så presserende. Dimensioneringsmodellen vil i sagens natur ikke være uden konsekvenser for IVAs i øvrigt stærke udvikling, men faget synes desuagtet i alle måder på rette spor fremefter.

Se mere på iva.ku.dk

PER HASLE, professor, direktør på IVA

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

Ny studieordning og nyt videreuddannelsestilbud

Det må medgives, at IVAs dimittender efter en længere årrække med nær fuld beskæftigelse har oplevet en beklagelig – og lidt pludselig – ledighed i faget de sidste få år. Forklaringen er bl.a. det ændrede arbejdsmarked for vore kandidater. IVA har derfor intensiveret karrierevejledning.

Der er etableret et karriereteam og igangsat tiltag, der støtter de studerende i tidligere at orientere sig mod arbejdsmarkedet, herunder også nye sektorer. Den samme udfordring har IVAs aftagerpanel taget op i dialog med de studerende.

Praksiselementer og praktikmuligheder er i det hele taget styrket på IVA de sidste få år, bl.a. med den nævnte nye BA-studieordning.

bliver muligt at besætte alle stillinger, der med tiden bliver vakante. I værste fald kan man også komme til at opleve det paradoks, at arbejdsmarkedet kommer til at mangle IVA-dimittender, både i biblioteker og i de stadig vigtigere digitaliserede informationsfunktioner, som præger både det offentlige og det private arbejdsmarked. Flere medlemmer af aftagerpanelet har i forbindelse med dimensioneringen peget på netop denne risiko som yderst reel.

27

U N G E , B I B L I OT E K E R O G B O R G E R S E R V I C E

HVA’ SKA’ JEG MED KOMMUNEN? Efter to års udviklingsarbejde er den digitale parathed blandt unge i syv projektkommuner blevet bedre: Vær opsøgende, gør noget uventet, sats på 8. og 9. klasserne og brug mobilen/SMS i formidlingen. Sådan lyder et nyt sæt gode råd til andre biblioteks- og borgerservicemedarbejdere.

Gennem to år har biblioteks- og borgerservicemedarbejdere i Billund, Skanderborg, Vesthimmerland, Nordfyn, Kerteminde, Stevns og Næstved kommuner samt Danmarks Biblioteksforening og konsulentfirmaet Knudsen Syd arbejdet sammen om at finde nye måder at formidle de digitale services til unge mellem 15 og 25 år.

En ting er vist. Unge bruger ikke mails i dagligdagen. Derfor midt i disse digitaliseringstider: Send hellere et brev med frimærke. Det virker i

”- elektroniske mails fra afsendere, vi ikke kender, er jo spam! Lød et bl.a. fra ungepanelet på evalueringskonferencen i Magion Kultur- og Idrætscenter, men et brev med posten er jo noget helt specielt.”

28

forhold til unge, lød opfordringen fra et ungepanel på projektets afsluttende konference tirsdag den 24. marts på Magion, hovedbibliotek og borgerservice, i Billund Kommune.

Service der dur: tænk opsøgende og anderledes Projektet viser generelt, at unge ikke kommer frivilligt i bibliotekerne for at få hjælp til det digitale og det offentlige. De skal opsøges dér, hvor de er: I deres lokale miljøer, institutioner og dér, hvor de hænger ud.

Projektpartnerne har derfor eksperimenteret med forskellige former for opsøgende virksomhed. På uddannelsesinstitutionerne både i og uden for den obligatoriske undervisning, ved

Bibliotek & Borgerservice – ny rapport

Bibliotek & Borger Du er altid velkommen! morgensamlinger og med uddeling af flyers og vandflasker med sjove IT budskaber ved kantinerne i frokostpausen. Og resultatet: De unge i de syv kommuner er blevet mere digitalt parate.

For eksempel er unges brug af den digitale postkasse steget fra 42 % i 2013 til 74% i 2014. En af indsatserne i den offentlige digitaliseringsstrategi har været den digitale postkasse og oprettelse af NemID. Derfor har mange af aktiviteterne i projektet naturligt nok haft fokus på at styrke netop den del med involvering af unge i både idéudvikling og formidling. Det er der bl.a. kommet en film ud af, som ligger på YouTube: “Digital post: Festen fortsætter her”.

Målrettet læring, events og Nemquiz app I bl.a. Stevns Kommune har man haft gode erfaringer med introduktioner til 9. klasserne i folkeskolerne, fordi bibliotekets borgerservice kan tilbyde noget andet end læreren. Men man skal droppe énmandsundervisningen og Power Points og i stedet gøre læringen til en oplevelse og lade eleverne komme til på egne computere og tablets.

Der skal i det hele taget involverende aktiviteter til, for at unge gider deltage. I Kerteminde blev det til små konkurrencer og “Tips en 13’er” som led i introduktioner på VUC i Nyborg. Og det må gerne være anderledes, og så skal det være sjovt. Som ved Skanderborgs populære valgarrangement i Kulturhuset med Stand Up underholdning. Her fra blev to unge politikere senere valgt ind i byrådet.

Projektet Hva’ ska’ jeg med kommunen har også understreget, at det virker at bruge forskellige slags medier i forhold til unge. Allerhelst SMS beskeder på mobilen. Hver dag bruger unge to timer og 42 minutter i gennemsnit på mobilen, heraf er 86% af tiden på apps. Derfor er projektpartnerne i færd med at udvikle et nyt kampagneredskab, en Nemquiz App, der på en humoristisk måde kan fortælle unge om det offentlige og bibliotekerne.

Disse tips og andre ideer er nu udgivet i HVA SKA JEG MED KOMMUNEN? Om unge, biblioteker og borgerservice – og kan fås gennem Billund Bibliotekerne og downloades fra db.dk/kalender/konference-hva’-ska’-jeg-med-kommunen.

&

BIBLIOTEK BORGER

Det dokumenterer en ny rapport fra D U E R A LT I D V E L KO M M E N !

Danmarks Biblioteksforening. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Bibliotekschefforeningen, Kulturstyrelsen og konsulentfirmaet Knudsen Syd. ”Rapporten viser, at samarbejdet mellem biblioteker og borgerservice er til gavn for borgerne, når der drejer sig om at lære at begå sig i den digitale verden og komme i kontakt med det offentlige. Bibliotekerne kan i kraft af deres fokus og kompetencer indenfor information, viden og læring være med til at lære borgerne, hvordan man gør, så de er godt hjulpet til selv at begå sig ved digitalt møde med det offentlige,” siger kulturminister Marianne Jelved.

KNUDSEN SYD

BIBLIOTEKSCHEFFORENINGEN KULTURSTYRELSEN

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

Rapporten giver inspiration til forskellige kommunale modeller for samarbejde med henblik på at udnytte de fysiske rammer og medarbejdernes kompetencer optimalt, dér hvor borgerne færdes naturligt. Samarbejdet mellem borgerservice og biblioteker opfattes i dag de fleste steder som helt oplagt i modsætning til for blot firefem år siden, hvor der ofte var en form for demonstrativ tavshed i begge ‘lejre’ ved tanken om, at borgerservice og bibliotek kunne arbejde tættere sammen og i værste fald fusionere. Nu oplever de samme aktører, at man har et naturligt samarbejde.

I dag er hele 90 % af landets biblioteker involveret i kommunernes lokale It-udviklingsarbejde på strategisk niveau. Bibliotekerne er beviseligt blevet et knudepunkt for information og læring. Både i bibliotek og i borgerservice er fokus i dag på den digitale vejledning og på at gøre borgerne digitalt selvhjulpne. ”Bibliotekerne kan medvirke til at give digitaliseringen et menneskeligt ansigt. Bibliotekernes tilgang er ikke bare at løse borgernes borgerserviceopgaver, men at myndiggøre dem, så de næste gang selv kan løse opgaven. Derfor er borgerserviceopgaven godt placeret på biblioteket i naturlig forlængelse af deres øvrige vejledningsog læringsopgaver” siger Steen B. Andersen (A), DBs formand, i anledning af den nye undersøgelse.

Danmarks Biblioteksforening har helt tilbage fra etableringen af de første samarbejder bakket kraftigt op om disse. Bibliotekerne er nemlig efterhånden et af de få steder, der er tilbage i den offentlige sektor, hvor borgerne stadig kan få hjælp af et rigtigt levende menneske. Digitaliseringen af det offentlige Danmark fortsætter ufortrødent, men der vil stadig være mange tilfælde, hvor borgerne har brug for at snakke med en kompetent person ansigt til ansigt, når digitaliseringen driller. Derfor er bibliotekernes tilbud om den menneskelige kontakt fortsat så vigtig.

Download rapporten på db.dk. /Michael Hartz Larsen

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

HANNE MARIE KNUDSEN, konsulent, Knudsen Syd Foto: Jørgen Ploug

Bibliotekerne giver digitaliseringen et menneskeligt ansigt. I 90 af landets kommuner arbejder biblioteker og borgerservice tæt sammen. Det betyder blandt andet, at flere og flere biblioteksmedarbejdere i dag varetager traditionelle borgerserviceopgaver med fokus på at vejlede og gøre borgerne digitalt selvhjulpne. I 14 af kommunerne har man også valgt at omorganisere på ledelsesniveau og slået stillingerne som biblioteks- og borgerservicechef sammen i én.

29

DA N M A R K L Æ S E R

LÆSE- OG LIVSSTILSÆNDRING PÅ IBC AABENRAA Kommunen har fået unge på International Business College i gang med at læse. Seks ud af ti har ændret læsevaner, og tre ud af fire vil fremover anbefale skønlitteratur til deres venner.

Hvis man ikke er den store læser af skønlitteratur, kan det at begynde at læse, være en ligeså stor udfordring, der skal mestres, som hvis man af helbredsmæssige grunde tilrådes at begynde at dyrke motion. Især hvis man mest er sofa-typen, der aldrig har lukket døren op til et fitnesscenter eller en bog. I begge tilfælde kan man tale om, at man skal foretage en livsstilsændring.

Skønlitteratur med et twist

Aabenraa Kommune er en af de 12 modelkommuner i kulturministerens Danmark Læser-kampagne. Sammen med undervisningstilbuddet Unge i Centrum på IBC Aabenraa har kommunens læse-projekt skabt nye læsere hos en målgruppe, der er meget anderledes end den traditionelle biblioteksbruger. Projektets afsluttende undersøgelse viser, at 58% procent af kursisterne på Unge i Centrum oplever, at de har ændret læsevaner og læser mere skønlitteratur, samt at hele 75% siger, at de vil anbefale skønlitteratur til deres venner.

I projektet har man gennemført en række utraditionelle aktiviteter omkring skønlitteraturen sammen med de unge for at skabe læseglæde og læselyst. Vi fravalgte bare at dele bøger ud som metode, da vi designede Aabenraas Danmark Læser-projekt. I stedet valgte vi at arbejde for at skabe gode relationer mellem forfattere, rappere, skuespillere, undervisere, bibliotekarer og de unge gennem spændende aktiviteter omkring skønlitteratur.

Vi kalder det skønlitteratur med et twist inspireret af sundhedscoach Chris MacDonald. Det, der kendetegner Chris MacDonald, er, at han er en inspirerende formidler, og han har en evne til at formidle vigtige budskaber uden løftede pegefingre.

Unge i Centrum er et SU-berettiget uddannelsestilbud til unge mellem 18 og 29 år, der endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse, eller som er begyndt på en uddannelse eller i en læreplads, og er droppet ud. En del af de unge har fået en svær start i livet. Der undervises på almen voksenundervisningsni-

Det centrale i projektet har været, at de unge skulle opleve smittende begejstring fra forfattere, skuespillere, rappere, undervisere, bibliotekarer og andre unge. På samme måde, som når Chris MacDonald, i kraft af den han er og hans karisma, får danskere op af sofaen og i gang med at dyrke motion. Vi har med

Læsning med Unge i centrum

30

veau (AVU), der er sammenlignelig med 8.-10. klasses niveau i folkeskolen. IBC Aabenraa har skabt undervisningstilbuddet Unge i Centrum på IBC Aabenraa i samarbejde med Jobcenter Aabenraa.

< Rapperen Oliver Ravn hjælper kursisterne med at skrive UiC Rappen i Rap værkstedet. Foto: Timo Battefeld

projektet visket tavlen ren for dårlige oplevelser og tidligere nederlag i skolen med hensyn til læsning af skønlitteratur, så de unge har kunnet starte på en frisk og begejstrende oplevelse med skønlitteratur.

Ambassadører, aktiviteter og fællesskab Personale fra Aabenraa Bibliotekerne har sammen med undervisere og unge fra IBC’s Unge i Centrum dannet projektets arbejdsgruppe. Det har været afgørende for projektets succes, at de unge selv har været med i arbejdsgruppen. Det har skabt forankring, ejerskab og en masse engagerede ambassadører. Arbejdsgruppen har stået for detaljeplanlægning og gennemførsel af projektets 10 hovedaktiviteter.

Projektaktiviteterne har blandt andet været Litterært Orienteringsløb, Rap-værksted med de unge, hvor rapperen Oliver Ravn hjalp de unge med at skrive deres egen rap samt et to dages Skriveværksted for de unge, hvor forfatteren Robert Zola Christensen hjalp de unge i gang med at skrive noveller. De unges noveller er blevet skrevet på en gammel bil, Novellebilen, og inde i bilen kan man synge på med de unges rap. Bilen kan efter projektperioden lånes af kommunens institutioner.

De unge har også sammen med undervisere og bibliotekspersonale været til spinning i et fitnesscenter, hvor en skuespiller samtidigt dramatiserede tekster af Rune T. Kidde. Mødet med forfattere og fælleslæsning med læseguide har sammen med 1,5 times læsning hver uge for alle også været vigtige aktiviteter.

<

En kursist kigger på UiC rappen sammen med kulturminister Marianne Jelved inde i novellebilen, mens projektleder Per Christiansen, borgmester Thomas Andresen og bibliotekschef Morten Fogh kigger på. Foto: Karin Riggelsen

Link: UiC Rappen kan ses på Youtube – søg efter uic rappen

På FNs Verdens Bogdag torsdag den 23. april 2015 skal 100.000 bøger ud i hele landet. De uddeles af 4.000 frivillige i alle kroge af landet. På danmarklaeser.dk kan man se et interaktivt kort, der viser, hvor der er god mulighed for at møde de frivillige boguddelere i samtlige 98 kommuner. Modtagerne af bøgerne opfordres til at lade bøgerne ‘vandre’ og give bogen videre, når de selv har læst den. Så selvom man ikke er en af de heldige, der får en bog på Danmark Læser Dagen, så kan det ske på et senere tidspunkt.

På dagen uddeles de tusindvis af bøger til danskere, der sjældent læser skønlitteratur. Hvor og til hvem, bøgerne deles ud, er helt op til de bogelskere, der melder sig som uddelere på dagen.

Det kan være på arbejdspladser, i idrætsklubber, i nabolaget, på gader og stræder eller på plejehjem, i fængsler og på sygehuse.

Danmark Læser Dagen er en del af kulturminister Marianne Jelveds kampagne Danmark Læser, der skal få flere til at læse mere. Ifølge kulturvaneundersøgelsen 2012 læser 40 procent af danskere stort set aldrig en skønlitterær bog. Det vil ministeren gerne lave om på. Marianne Jelved ser skønlitteratur som en vigtig vej til en stærk fælles reference – og forståelsesramme.

Gennem nye læseinitiativer iværksat af biblioteker og andre i danskernes lokalmiljøer skal Danmark Læser over fire år medvirke til at få flere til at gå på opdagelse i skønlitteraturen og i det fællesskab, som litteraturen åbner for læserne. Litteraturen giver plads til den eftertænksomhed, det nærvær og den indlevelse, som ellers bliver klemt i vores travle liv. Litteraturen er med til at binde os sammen som land. /HN

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

PER CHRISTIANSEN, projektleder, Aabenraa Bibliotekerne

Bak op om Danmark Læser Dagen

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

42781

NEXT LIBRARY FESTIVAL OG INTERNATIONAL ÅBNING AF DOKK1 12-15 SEPTEMBER 2015 DOKK1 / AARHUS

Deltagere fra hele verden, upcoming innovators, interaktive sessioner, Get2Gether, Festival Dinner Party og overraskelser.

NEXTLIBRARY.NET

Tilmelding på www.nextlibrary.net/registration2015.

Pris ved tilmelding før 10. juni 2800 kr. + tillæg for site visits m.m.

Bland dig i debatten med biblioteksfolk og beslutningstagere fra hele verden på www.nextlibrary.net - og på festivalen.

Festivalen foregår på engelsk.

NEXT LIBRARY FESTIVAL 2015 arrangeres af Aarhus Kommunes Biblioteker i samarbejde med konferencepartnere og -sponsorer: Kulturstyrelsen, Danmarks Biblioteksforening, Arkitektskolen Aarhus, Rambøll, schmidt/hammer/lassen architects, PIT - Participatory Information Technology, Silkeborg Bibliotekerne, Herning Bibliotekerne, Halmstad konferencegruppen, Cycling for Libraries, EIFL - Electronic Information for Libraries og Authors in Aarhus. DBC er hovedsponsor.

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!