Danmarks Biblioteker nr. 2/2017 by Danmarks Biblioteksforening

Nr2. 2017

DANMARKS BIBLIOTEKER

BØLGEN I LØKKEN: Nyt fælles Folke- og Skolebibliotek ÅbenSkole/børnebibliotek: Multimodal storytelling • Uddør børnefagbogen Mogens Vestergaard: Søg indﬂydelse og anerkendelse • IVA nu på KUA3 Slagelse 2017: Vi satser på borgerinddragelse, kultur, fritid og uddannelse Leder: Biblioteket får Danmark til at hænge sammen

LEDER Forside: Løkkens Bibliotek ﬂyttede i 2016 ind på Løkken Skole. Foto: Kim Wendt

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 21 årg., nr. 2 marts 2017 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 16 juni 2017 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

BIBLIOTEKET FÅR DANMARK TIL AT HÆNGE SAMMEN Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Ofte oplever vi, at bølgerne går højt, når det debatteres, hvordan fremtidens biblioteker skal indrettes og ikke mindst, hvilke opgaver de skal løse – debatten om, hvad fremtidens bibliotek er. For udviklingen går stærkt, og både samfundets og borgernes behov ændres, og det er jo for deres skyld, vi laver bibliotek. At debatten ikke kun foregår i bibliotekssektoren, men at rigtig mange aktører har en holdning og idéer til, hvordan vi skal indrette og drive deres og hele samfundets bibliotek, er ganske enkelt, fordi biblioteket er en vital og levende institution, som gør en forskel for den enkelte. Senest har vi oplevet formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, og SF-formanden, Pia Olsen Dyhr, komme med deres bud på, hvordan fremtidens bibliotek kan spille en afgørende rolle for at skabe et mere sammenhængende Danmark. De to partiformænd foreslår, at der øremærkes midler på Finansloven til at sikre, at flere kommuner opretter lokale servicecentre for at “genskabe trygheden, udviklingen og sammenhængskraften i hele landet.” De skriver, at de godt kunne tænke sig at lave et forsøg. “Hvor fællesskabet igen bliver tilgængeligt flere steder i landet. Det kunne ske ved at etablere en form for lokale servicecentre med funktioner som jobcenter, bibliotek, borgerservice, medicinudlevering, sundhedsklinikker – ja, måske også flere lokale politibetjente.” Et af de steder, som man har forsøgt sig med det, er i Skanderborg. Borgmester Jørgen Gaarde (A) fortæller til DR, at udviklingen med at samle flere funktioner ét sted blev sat i gang i forbindelse med kommunesammenlægningen. “Mange borgere synes, det er helt naturligt, at de kan få svar på forskelligartede spørgsmål – om de så handler om litteratur eller pas og kørekort – på biblioteket” Og det er dét, der er det centrale. At borgerne synes, det er en god udvikling, og samtidig forsat har lyst til at bruge deres bibliotek. Derfor ser man stadig flere steder, at bibliotekerne udvikler medborgercenter-tanken og biblioteket som det fælles mødested. I mange lokalområder er biblioteket det sidste ikke kommercielle mødested, hvor man bare kan komme og samtidig tage del i fællesskabet. Det skal vi udvikle, men også værne om, så det ikke i fremtiden opleves som en myndighed eller den lokale politistation.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

Derfor er det også så centralt hele tiden at debattere, hvordan vi skaber og indretter fremtidens biblioteker. Kun på den måde kan vi skabe den balance, som der skal være mellem de myndighedsopgaver, som naturligt kan løses på biblioteket, og på samme tid kan sikre biblioteket som borgernes kulturelle frirum og lokale sted for viden. For biblioteket er borgernes. Kan vi i fællesskab udvikle og skabe biblioteker, der fremover helt målrettet bliver en aktiv del af dét – at få Danmark til at hænge bedre sammen – så vil Danmarks Biblioteksforening gerne stille sig i første række og bidrage til den satsning.

INDHOLD “Spark ind” i Åben Skole: Viborg Bibliotekerne skaber i et unikt lokalt samarbejde om multimodal storytelling nye stærke fremtidskompetencer blandt kommunens 7. og 8. klasser. Biblioteket fortæller hvordan og giver tips til andre kommuner. Læs også: Antallet af fagbøger skrevet for børn falder. Kommunernes skoler og biblioteker opfordres til at se på konsekvenserne og ﬁnde brugbare løsninger. Mogens Vestergaard har takket af som formand for bibliotekscheferne, læs hans aktuelle analyse af bibliotekssektoren og hans bud på nødvendig handling på ledelsesgangene. En æra er slut: Biblioteksskolens bygning på Birketinget 6 er rømmet og Det Informationsvidenskabelige Akademi rykket ind på Søndre Campus, Københavns Universitet. Hellen Niegaard 2

Leder

Nyhedsklip

Ny formand for Bibliotekschefforeningen

Gør Danmark i stand til at spotte FAKE NEWS

Multimodal storytelling på Viborg Bibliotekerne Marlene Lønholdt

En stille død. Om børnefagbogen Karen Buus, Karin Grøndahl Sørensen og Annette Brøchner Lindgaard

Når litteraturen skrives på biblioteket Thorbjørn Zeuthen Tirsted

Årets topmødevært: Slagelse Kommune Velkommen til studieby, kulturoplevelser og fritidsfornøjelser for børn og unge Monica Sommerlund

Vi skal også gøre noget for de ældre Kirsten Kildegaard Rasmussen

Slagelse Bibliotekerne lige nu Benjamin Broen

Ude af sync eller forud for vores tid BCF Generalforsamling 2017

Vi skal søge indﬂydelse og anerkendelse Interview med Mogens Vestergaard

Bibliotekernes integrationsarbejde i ﬂygtningemigrationens tidsalder Rubina Afzal

Folkeoplysning og Borgerservice-to-go til ﬂygtninge Henrik Røgeskov

IVA-beretning 2016 Per Hasle

IVAs store ﬂytning til Søndre Campus Nan Dahlkild

Et afrikansk landsbybibliotek 2017 Jens Thorhauge

Ny bog: Staff-Less Libraries

StoryLab viser vejen for Åben Skole/børnebiblioteksprojekter

…8

Kulturcyklen, et ung-til-ung-kulturtilbud om events i Slagelse

…14

IVA-studerende nyder de nye faciliteter på KUA3

… 28

OBS: Stort tema om nye og nyindrettede biblioteker i Danmarks Biblioteker nr. 3. Løkken Bibliotek, et fælles folke- og skolebibliotek. Indretning Rosan Bosch. Foto: Kim Wendt

A K T U E LT

[NYHEDSKLIP...] Mere militær for bibliotekspenge? USAs pæsident Donald Trump foreslår i et budgetforslag for 2018 at afskaffe Institut for Museum and Library Services og IMLS’ millionbudget på 231 millioner dollars, som led i en aktivitetsgennemgang af i alt 62 instanser og agencies for at frigøre penge til et øget militært forbrug. Øjensynlig kan der også være tale om andre føderale biblioteksmidler, forlyder det 16. marts fra den amerikanske biblioteksorganisation ALA’s Washington Kontor. www.districtdispatch.org Åben Skole. Tre Seminarer om Vidensdeling i april 2017. Møderne skal give deltagerne ny inspiration og praktisk viden til arbejdet med Åben Skole. Skoler, kommuner og lokale kulturaktører samt foreningslivet er velkomne. Kultur- og Undervisningsministerierne står bag seminarerne, som afholdes i Odense den 18., i København den 19. og i Horsens den 28. april. Tilmelding er gratis og efter ”først til mølle”. Se kortlink.dk/q3hm. Læs om StoryLab, Viborgs bud på et Åben Skole-projekt med interessante perspektiver side 8-10.

Det Kgl. Bibliotek overtager KVINFOs biblioteksopgaver med virkning fra 2018. Kulturminister Mette Bock (LA) har i tillæg til de mange andre biblioteksområder, som Det Kgl. Bibliotek har overtaget den seneste tid, nu også besluttet at lægge biblioteksopgaverne under KVINFO over på KB. KVINFO er et dansk nationalt videnscenter og forskningsbibliotek, hvis opgave det er at igangsætte og formidle forskning om køn og ligestilling mm. KVINFO er en selvejende institution under Kulturministeriet med egen bestyrelse. Læs i øvrigt interview med direktør Svend Larsen om Det nye Kgl. Bibliotek i Danmarks Biblioteker 1/2017. Litteratursiden.dk lancerer i samarbejde med Blixenprisen, Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet en ny pris, der hylder landets professionelle litteraturformidlere. “Årets indsats for litteraturformidling” på 30.000 kroner er hjørnestenen i Blixenprisens fokus i år, og prisen skal skabe opmærksomhed om de mennesker, der løfter litteraturen og inspirerer os til at læse. Prisen uddeles på Blixen Prisfesten den 19. maj.

Pia Friis ny formand for Bibliotekschefforeningen Bibliotekschefen i Kolding Kommune siden 2013 og tidligere chef i Aabenraa, Pia Henriette Friis, efterfølger Mogens Vestergaard som ny formand for Bibliotekschefforeningen. Friis blev valgt enstemmigt på Bibliotekschefforeningens generalforsamling torsdag den 9. februar 2017. Pia Friis fremhævede i sin tiltrædelsestale de danske bibliotekers evne til at vise nye veje og sætte nye standarder for både det professionelle og det partnerskabsbaserede samarbejde:

”Bibliotekerne løfter samfundsmæssige udfordringer af uvurderlig karakter – sammen med alverdens samarbejdspartnere. Vi skal fortsat tage det ansvar på os ved at give rum og plads til andre. Rum til dem vi kender indenfor skole- og kulturområdet, men også alle de andre indenfor sundhedsområdet, social- og beskæftigelsesområdet, integrationsområdet og det private erhvervsliv. Vi skal indtage en inviterende, men selvbevidst position.”

A K T U E LT

DB OPFORDRING Topmøde 2017:

GØR DANMARK I STAND TIL AT SPOTTE FAKE NEWS Danmarks Biblioteksforening sætter spot på FAKE NEWS og opfordrer biblioteker, skoler og kommuner til at gøre det samme. Borgerne skal klædes på til at kunne sondre skidt fra kanel! Bibliotekernes kompetenceområder er stærkt efterspurgte og mere nødvendige end før. I et stadigt mere onlinebaseret dansk samfund. Og i en tid, hvor de dominerende, kommercielle søgetjenester og udviklingen i sociale medier forudsætter ITkompetente borgere til at tackle en helt almindelig hverdag og til at begå sig i det postfaktuelle samfund, hvor FAKE NEWS er dagens kost. Med inspiration fra IFLA, den internationale biblioteksorganisation, lancerer DB på Bibliotekspolitisk Topmøde i marts 2017 en FAKE NEWS GUIDE – både til borgerne og biblioteket – i en dansk version.

SÅDAN SPOTTER DU

FAKE A NEWS TJEK KILDEN

LÆS VIDERE

ER DET EN JOKE?

Undersøg siden, dens link og nyhedens forfattter. Virker det hele troværdigt?

Holder overskriften, når du læser hele artiklen? Understøtter den historien?

Er artiklen seriøs eller er den ment for sjov? Tjek om kilden laver satire.

TJEK DATO

FORDOMSFULD?

SPØRG EKSPERTEN

Er nyheden aktuel? Hvis ikke, kan det gøre den irrelevant eller ligefrem vildledende.

Over vej om dine egne overbevisninger påvirker din dømmekraft.

Besøg biblioteksvagten.dk online, hvor der er folk klar til at hjælpe dig eller kom ind på biblioteket.

BRUG DANMARKS BIBLIOTEKER #eblidanaple2017 eblidanaple2017

Let’s Rethink Deltag i den europæiske biblioteksdebat! EBLIDA NAPLE konference på DOKK1 I 2017 fylder den europæiske biblioteksorganisation EBLIDA 25 år. Den 4. maj 2017 lægger DOKK1 rammer til “The 25th EBLIDA NAPLE Conference 2017”.

Se programmet og tilmeld dig EBLIDAs 25. jubilæumskonference på DOKK1 i Aarhus. http://conferencemanager.events/eblida2017

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

Jubilæumskonferencen arrangeres af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med EBLIDA og the National Authorities of Public Libraries in Europe.

KO M P E T E N C E R & B I B L I OT E K E T

Animationsstation fra StoryLab, elever fra 8.c Overlund Skole Viborg Foto: Marlene Lønholdt, Viborg Bibliotekerne

SPARK IND I ”ÅBEN SKOLE” Multimodal storytelling på børnebiblioteket Fremtidskompetencer til unge i Viborg er skabt gennem enestående samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne, de lokale skoler og Viborgs internationale uddannelsestilbud “The Animation Workshop/VIA UC”. Biblioteket tog initiativet og fortæller her hvorfor, hvad det går ud på, og hvordan andre kommuner kan gøre noget lignende.

FOLKESKOLEN & FOLKEBIBLIOTEKET

iborg er kendt langt ud Danmarks grænser for sin animationsuddannelse i verdensklasse, The Animation Workshop/VIA UC. Nu har Viborg Bibliotekerne med StoryLab i et samarbejdsprojekt med de lokale skoler sikret, at også kommunens elever i 7. og 8. klasserne får smagt på fremtidens historie- og medieproduktion gennem nyerehvervede kompetencer og som et led i danskundervisningen.

Afsæt i Åben Skole Skolereformen har med visionen om Åben Skole inviteret kulturinstitutioner ind til samarbejde. Viborg Bibliotekernes projekt StoryLab er et eksempel på, hvordan et skolesamarbejde kan udmøntes i et tilbud til udskolingens danskundervisning. Helt konkret om multimodal storytelling og udvikling af det 21. århundredes kompetencer – kreativitet, innovation og samarbejde. Projektet har været et spændende og lærerigt eksperiment, der har påvist nye måder at tænke bibliotekets og bibliotekarens rolle på.

StoryLab – animationsﬁlm om monstre og angsten for at miste I skoleåret 2015-2016 deltog 19 skoleklasser, ca. 400 elever fra 7. og 8. klasse, i Viborg Bibliotekernes 2-årige udviklingsprojekt StoryLab. Forløbene gik ud på, at eleverne skulle lave deres egne multimodale historier som animationsfilm med inspiration og tematik hentet fra bogen Monster af Patrick Ness. Opgaven til eleverne var, at filmen skulle handle om angsten for at miste, og der skulle indgå et monster. Det blev til 88 animationsfilm, der i høj grad var inspireret af elevernes egne liv og forestillinger om det at miste. Eksempelvis er der film om den overvældende følelse af tab og jalousi, når ens bedste ven finder en anden ven, mens en anden film handlede om sorgen ved at miste et kæledyr. Et centralt tema for flere af filmene er processen omkring at acceptere et tab. Den svære og ofte tabubelagt tematik viste sig velvalgt. Eleverne havde meget på hjerte, men fordi historierne skulle være fiktion og ikke selvbiografi, gav de mening uden at gå nogen for nær.

“

Børnebiblioteket kan tage têten med multimodal storytelling op af samme grund, som man har afholdt skriverværksteder og forfatterskoler. Det handler stadig om læring, dannelse og æstetisk skaben, men med udgangspunkt i et mediesprog, der ligner elevernes eget, og sandsynligvis ikke bliver mindre afgørende i fremtiden.

Lokalt partnerskab til gensidig inspiration The Animation Workshop/VIA UC har gennem flere år arbejdet med at uddanne lærere og pædagoger i animationspædagogik bl.a. via deres projekt Animated Learning Labs. Det har derfor været oplagt for os i StoryLab at samarbejde og koordinere vores tilbud, så disse initiativer har kunnet understøtte hinanden. Vi har bl.a. holdt oplæg om Storylab på Animated Learning konferencen i 2016 med temaet – “Film & Media Literacy – et værktøj i 21st Century Learning Skills”. I øvrigt er vores underviser, Ditte Lundsgaard Nielsen (freelance animationspædagog), tilknyttet The Animation Workshop. StoryLab er også med i Kortlægning af Dansk filmpædagogik på grundskoleniveau af The Animation Workshop og støttet af Det Danske FilmInstitut i samarbejde med bl.a. DFI: kortlink.dk/animwork/q44t

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

StoryLab udvikler multimodal kompetence Nutidens børn og unge adskiller sig fra den ældre generation ved, at de er ‘digitalt indfødte’, dvs. født og opvokset i den digitale tidsalder. For dem er brugen af medier, herunder mobilen og sociale medier, en helt naturlig del af deres liv, identitetsproces og samvær med andre. De er med det engelske ord “prosumers” dvs. både forbrugere og producenter af medieret indhold. For dem er multimodal kompetence nødvendig, de skal forstå mediernes sprog og mestre at sammensætte forskellige medietyper, film, musik, lyd, billeder, fotos, litteratur osv. til et budskab eller en historie, der giver mening.

Mange børn og unge opøver multimodal kompetence i fritiden, hvor de skaber forskellige hjemmelavede medieproduktioner (Lotte Nyboe: Digital dannelse, 2009), men den er også nævnt som en disciplin i folkeskolens Forenklede Fælles Mål, som projekt StoryLab er direkte målrettet til. StoryLab træner eleverne i disse medieæstetiske processer, her mixes forskellige medietyper til vedkommende historier for elevernes selv.

FOLKESKOLEN & FOLKEBIBLIOTEKET

StoryLab udvikler kompetencer til det 21. århundrede Den accelererende informations- og videnstrøm har medført et behov for at kunne tilgå viden og læring på nye måder. Viden forandrer sig fra dag til dag, og læring er blevet en kontinuerlig livslang størrelse, som bl.a. kan tilegnes i et procesorienteret miljø, hvor læringsformer som kreativitet, innovation og samarbejde er i fokus. Og disse kompetencer understøttes i StoryLab. Hvert projektforløb startede med oplæg ved bibliotekaren i klassen, og siden fulgte tre dage i Viborg Bibliotekernes kreative værksted: TestLab. Et eksperimentarium, hvor ny teknologi testes og afprøves, og hvor man både kan lære og innovere – gøre, skabe og fabrikere. For at få de bedste forudsætninger til processen, valgte vi – i modsætning til traditionel skoleundervisning – en løs arbejdsform, hvor eleverne skulle samarbejde, lære af og se hinandens kompetencer i et nyt lys. Derfor fjernede vi præmissen om, at alle partout skulle arbejde med det samme. Nogle elever var gode til at tegne eller modellere, andre bedre til at tage billeder, lave lyd osv. Det var okay at være særligt god til noget, og når man er det, kan man også give gode råd og lære fra sig. På den måde blev elevernes forskellige kompetencer fremhævet og brugt som platform for sidemandsoplæring. Elevernes kreativitet og samarbejde blomstrede. Når der opstod problemer, blev der tænkt innovativt. I stedet for at få løsningen hos underviseren blev eleverne opfordret til i fællesskab at finde svaret ved at prøve sig frem, hvilke førte til mange ‘aha-’ og ‘wow’-oplevelser. Og som en elev fik sagt det: “Vi samarbejder noget mere, end vi plejer, nok på grund af, at vi skulle lave noget mere kreativt og anderledes, end vi nu plejer”. Samtidig skabte de nye rammer nye muligheder, og som en lærer har beskrevet det: “Eleverne fra 7.a. havde et stort behov for at komme uden for skolens ramme. Det fik nye sider frem i den enkelte elev, og deres samarbejdsrelationer blev væsentligt forbedret.” Ny rolle til biblioteket Nye strømninger og internettets downloadmuligheder er efterhånden blevet et grundvilkår og har sat spørgsmålstegn ved bibliotekets traditionelle rolle som sted for litteratur og litteraturformidling. I stedet må biblioteket og bibliotekaren udfordre, nytænke og udvikle fagligheden og biblioteket som et sted, hvor man både skal kunne skabe, opleve, opdage og deltage. Men biblioteket kan ikke stå alene, udviklingen sker i partnerskab med andre institutioner eksempelvis folkeskolen. Her skal

StoryLab Projektejer: Deltagere: Samarbejdspartnere:

Læs mere i projektets pixi:

Illustration: Kristine Hjortshøj, Viborg Bibliotekerne

tilbud matches med behov, og når det går godt, kan samarbejdsprojekter som StoryLab være en løftestang til videre udvikling for alle parter. I den sammenhæng har børnebiblioteket masser at byde ind med: Et netværk af samarbejdspartnere, inspiration i form af bøger, film, musik, spil og andre medier og udstillingsfaciliteter til elevernes produktioner. Ny rolle til bibliotekaren I StoryLab var bibliotekaren både facilitator og en aktiv medspiller i forløbet. Udover at facilitere det kreative arbejde var det bibliotekarens rolle at tage undervisningstøjet på, drage ud på skoler og inspirere til tematikken. I disse situationer skulle bibliotekaren sætte sig selv personligt i spil og se sin faglighed spille ind i en anden kontekst. Her var ikke tale om traditionel litteraturformidling, men formidling af inspiration og oplevelse med eksempler fra film, musik, bøger, følelser og sansede virkelighed. For bibliotekaren har det været en kompetencegivende oplevelse, der har givet nye strenge at spille på både i forhold til multimodal storytelling, læring, undervisning og i den tekniske side af sagen – her animationsteknik. Sådan gør du/I: • Samarbejd med skolen og spil sammen med skolereformens krav om “Den åbne skole” • Inviter andre kulturinstitutioner med i samarbejdet for at få adgang til kompetencer som biblioteket ikke har • Skab tilbud ud fra konkrete behov i folkeskolens Forenklede Fælles Mål • Håndhæv gennemskuelighed og overkommelighed i jeres tilbud • Eksperimenter med biblioteket som et levende innovationsrum • Vær en aktiv inspirator og sæt dig selv i spil • Eksperimenter og kvalificer. MARLENE LØNHOLDT Bibliotekar, Kultur Service & Events, Viborg Bibliotekerne

Viborg Bibliotekerne. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. 7. og 8. klasser fra Friskolen, Vestre Skole, Nordre skole samt Overlund Skole i Viborg. The Animation Workshop/VIA UC, VIA Center for Undervisningsmidler. Desuden animationspædagog Ditte Lundsgaard Nielsen, installations- og videokunstner Troels Lindebjerg og dansklærer Line Vennerstrøm Annesen. Følgeforsker: Lisa Gjedde, Ph.D. AAU og evaluator Henrik Klavsen, chefkonsulent, Erhverv og Udvikling, Viborg. www.e-pages.dk/viborgkommune/224/

A K T U E L D E B AT & K O M M E N TA R E R

EN STILLE DØD? Antallet af fagbøger skrevet for børn er faldende. Konsekvensen: Manglende læring og valid indsigt – for vi googler jo bare. Kommunernes skoler og biblioteker opfordres til sammen at se på det pædagogiske og læringsmæssige og finde brugbare løsninger.

Af Karen Buus, Karin Grøndahl Sørensen og Annette Brøchner Lindgaard, Esbjerg Kommunes Biblioteker

til fordel for digitale læringsforløb, der er bygget op som eller med udgangspunkt i pakkeløsninger, der indkøbes direkte hos forlagene af den enkelte skole. Der er naturligvis ikke noget galt i at anvende digitale læremidler og digitalt indhold. Problemet er bare, at den grundlæggende forståelse af viden, som noget alment tilgængeligt for den enkelte, er på vej ud af billedet.

Vi googler det bare

Arkivfoto

Ja, vi gør. Vi googler, og vi ved, at det virker, når vi har brug for hurtig viden, men vi ved også, at hvis vi skal lære noget nyt eller svært, så har vi brug for fordybelse, perspektiv og kontekst. Og validitet. Vi ved også, at god læring afhænger af, at indhold formidles på det rette sproglige og indholdsmæssige niveau.

ørnefaglitteraturens død er en abstrakt og perifer bekymring for de fleste, men tænker man tanken helt til ende, er det en reel trussel, som kan få stor betydning for det samlede uddannelsesprojekt.

Læsning som adgang til viden om verden

Digitale læremidler Svagelig faglitteratur Antallet af fagbøger skrevet for børn er faldende. Ifølge Danmarks Statistik faldt

Folkeskolen er under forandring. PLC’erne (aka skolebibliotekerne) prioriteres lavt, og biblioteket som begreb glider ud

Samarbejde i kommunerne er en del af løsningen Bibliotekssamarbejde på tværs af skole og folkebibliotek opfattes ofte som et økonomisk/praktisk spørgsmål. Alle vil gerne have mest mulig kvalitet for færrest mulige penge. Og netop derfor er det vigtigt at starte med at se på det pædagogiske og læringsmæssige. Ved at koordinere og skabe overblik internt i kommunerne og ved på nationalt plan at holde fokus på de tværgående sammenhænge kan vi måske sikre børns adgang til faglitteratur. Vi kan måske ikke sikre den trykte faglitterære børnebog en gylden fremtid, men vi kan sikre et acceptabelt niveau. Det kræver en velovervejet og opmærksom tilgang. Forsvinder den fri adgang til faglig viden formidlet til børn, kan det i øvrigt også ses som endnu et gok i nøden til bibliotekernes eksistensberettigelse som stedet, hvor viden findes og læsning og læring understøttes.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

Nogle børn har lyst til at læse mere end andre. Nogle børn har lyst til at læse faglitteratur. Alle børn har brug for at læse og lære om verden. Alle børn har brug for at træne sprog og læsning uanset hvilket niveau, de befinder sig på. Hvis vi ikke længere giver adgang til faktuel og opdateret viden – uanset om det er i trykt eller digital form – så lever vi ikke op til bibliotekslovens intention, men værst er det, at vi ikke længere understøtter læring og dannelse.

antallet af fysiske børne- og skolebøger i årene gradvist fra 2007 til 2011 med mere end 30 %. Det har i samme periode tvunget desperate (skole)bibliotekarer til at holde på forældede bøger. I 2015 stiger antallet af udgivelser igen til 2007 niveau, og det kan vi håbe fortsætter. Vi kender dog ikke fordelingen mellem skolebøger og supplerende faglitteratur. Ud over de slunkne kommunekasser er forklaringen på det faldende antal bøger, at mere og mere viden er tilgængelig via digitale licenser. Det er en god ting, men desværre er der i mange kommuner en umodenhed i forhold til at koordinere og anvende de digitale licenser. Man ser dem ikke som en del af et samlet og koordineret bibliotekstilbud, samtidigt med at hele området påvirkes negativt af rettighedsudfordringerne.

L I T T E R AT U R E N & B I B L I O T E K E T

Når litteraturen skrives på biblioteket Organisk netværksdannelse som ny kerneydelse De seneste år har en klar tendens udfoldet sig på folkebibliotekerne. Landet over har biblioteker sat sig selv i spil som kulturproducenter; litteratur er ikke længere noget biblioteket kun køber, det er også noget bibliotekerne skaber i fællesskab med andre.

er udskrives novellekonkurrencer blandt borgerne, lokale forfattere hyres til at skrive antologier til lokale læsekredse. Alene Danmark Læser-kampagnen kastede en håndfuld forskellige udgivelser af sig, og på ét bibliotek har man sågar udgivet en digtsamling i forbindelse med en udstilling. Der findes adskillige andre eksempler fra de senere år, hvor man har undersøgt og udfordret bibliotekets rolle i det litterære kredsløb. Hvor fokus hidtil har været på produktet og dets anvendelse, ser vi nu en ny bølge af kulturproducerende biblioteksprojekter, hvor skriveprocessen ikke blot er rykket tættere på biblioteket, men hvor processen er formålet i sig selv.

Tre projekter over hele landet I 2016 og 2017 har tre tværkommunale projekter – alle støttet 12

med udviklingsmidler fra Slots- og Kulturstyrelsen – netop arbejdet med at rykke kulturproduktionen ind på biblioteket. I København, Allerød, Sønderborg og Tårnby har projektet Litterær talentudvikling på biblioteket i samarbejde med NewPub skabt skrivende communities for forfattere og vækstlag, der har savnet et skrivemiljø; i Randers og Viborg har man med projektet E-rindringer styrket kompetencerne til at producere tekst, foto og film hos personer, der deler deres liv på sociale medier; og med Forfatternes Forhal har Odense, Esbjerg og Hillerød inviteret de lokale forfattermiljøer og forfatterspirerne i vækstlaget til at skrive i dertil indrettede lokaler på biblioteket. Det overordnede sigte i disse projekter har været at række ud til og undersøge mulighederne i et engageret samarbejde med de lokale kulturproducenter. På trods af kommunernes vidt for-

PA R T N E R S K A B E R

på såvel et individuelt som et overordnet plan, hvor biblioteket fungerer som platform for både idégenerering og udbredelse af de samme idéer. De direkte effekter af netværksdannelsen viser, hvordan biblioteket kan bidrage til at motivere borgere til at styrke og kvalificere samtalen i samfundet, men det er især igennem de afledte effekter, idéen om netværksdannelse som en ny kerneydelse viser sit potentiale. Netværksdannelse er grundlæggende et demokratiprojekt, der demonstrerer, hvor kraftfuld bibliotekets rolle som demokratisk lokomotiv i lokalsamfundene kan være. Tanken bagved er organisk: Biblioteket styrker de lokale vækstlag ved at sætte skrivende borgere i relation til hinanden. Vækstlaget producerer indhold til den kulturelle samtale med udgangspunkt i lokalsamfundet og optræder som ambassadører for biblioteket. En stærkere kultursamtale i lokalsamfundet øger behovet for et stærkt bibliotek. Det stærkere bibliotek bruger flere ressourcer på at etablere og styrke netværkene i lokalsamfundet og så videre.

En ny værdisættelse I mange kommuner er biblioteket den bærende kulturinstitution, men det er også den dyreste. Efter mange år med besparelser er det nødvendigt, at folkebiblioteket viser, at det er i stand til at skabe værdi for lokalsamfundet. Dette behov vanskeliggøres imidlertid af det nuværende syn på bibliotekerne. Som en af demokratiets grundlæggende institutioner adskiller vi os fra det kommercielle marked. Vi skal ikke ende med et produkt, som kan måles i håndfaste værdier. Når vi alligevel måles på kommercielle vilkår, antal gæster og antal udlån, afspejler det ikke vores arbejde. Det giver mening i stedet at tale om social rækkevidde og opbygning af kulturel kapital, og her giver det mening at tale om netværksdannelsen som kerneydelse. skellige forudsætninger og de forskellige måder, hvorpå det enkelte projekt er blevet løst, er projektlederne kommet frem til en række konklusioner, som giver anledning til denne artikel.

Kulturproduktion skaber netværksdannelse Den vigtigste konklusion er, at kulturproduktion skaber lokal netværksdannelse. Den næste er, at netværksdannelsen beriger såvel lokalsamfund som bibliotek, og den afsluttende er, at netværksdannelsen udpeger spændende udviklingsmuligheder for folkebiblioteket som partner for forfattere, nye litterære vækstlag og borgere, som blot ønsker at skrive til egen glæde.

Netværksdannelse er demokrati i praksis Der sker med andre ord en udveksling af idéer i lokalsamfundet

Projektet Forfatternes Forhal står for en konference i Oden-

se d. 11. maj. Her kan man høre mere om det konkrete projekt, og om hvordan netværkstanken vil blive foldet yderligere ud. Tilmelding på centralbibliotek.dk THORBJØRN ZEUTHEN TIRSTED Litteraturformidler Hillerød Bibliotekerne Illustration: Biblioteket Se mere på bl.a. E-rindringer: www.viborgbib.dk/temaer/e-rindringer Litterær talentudvikling på biblioteket: http://projekter.kulturstyrelsen.dk/node/5551 Forfatternes Forhal: https://hilbib.dk/forfatternesforhal, www.esbjergbibliotek.dk/brug-biblioteket/forfatternes-forhal www.odensebib.dk/forfatternesforhal og http://projekter.kulturstyrelsen.dk/node/5546

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

Ved at facilitere og kuratere en række samtaler har bibliotekerne skabt selvstændige netværk mellem borgere, der ikke kendte hinanden og ofte ikke har været faste biblioteksbrugere. Gennemgående har fokus været på processen frem for produktet. Indholdet i den enkelte YouTube-video eller den enkelte novelle er ikke vigtigt, det vigtige er at skabe sammenhæng mellem borgere, som aktivt forholder sig til samfundet og ønsker at indgå i en dialog omkring tilværelsen. I netværksgrupperne engagerer deltagerne sig i hinandens projekter, de indgår i forløb, som styrker deres kulturelle og medmenneskelige kompetencer, og i samarbejde med bibliotekerne planlægger de aktiviteter som oplæsningsaftener og forfattermøder.

Spørgsmålene bag en ny bedømmelse af biblioteket kunne således være: Hvem er biblioteket i kontakt med? Hvilken brobygning – tværfaglig, tværkulturel, social, etnisk – skaber vi? Og hvilken effekt har netværksdannelsen for den enkelte?

T O P M Ø D E V Æ R T 2 017

Velkommen til studieby, kulturoplevelser og fritidsfornøjelser for børn og unge H

ver dag mødes 8.000 studerende rundt om på vores uddannelsesinstitutioner for at studere. Til StudyStart i september byder vi nye studerende velkommen og viser, hvad studiebyen Slagelse har at byde på. For vi har rigtig meget at byde på for børn og unge. I Slagelse Kommune skaber og sikrer vi plads til alle. Uanset om man vil være verdens- eller hverdagsmester inden for kultur eller idræt. Ud over at være en studieby med uddannelser som gymnasie, handelsskole, erhvervsskoler, University College Sjælland, Erhvervsakademiet og Syddansk Universitet, så er Slagelse Kommune også stedet, hvor børn og unge kan udvikle sig – både fagligt, fysisk og kreativt.

Der skal være tid til både uddannelse og fritidstalent To af vores folkeskoler, Nymarkskolen og Skælskør Skole, giver mulighed for at kombinere det faglige, fysiske og kreative i skoletiden. På Nymarkskolen kan elever fra 7.-9. årgang søge om at blive optaget i en særlig eliteidrætsklasse, som har et talentudviklingsmiljø, der sikrer den helt rigtige kombination mellem skolegang og et aktivt fritidsliv. På Skælskør Skole kombinerer vi skoledagen i den særlige kunsttalentklasse med muligheden for at fordybe sig i enten kunst/design, sang/musik eller scenekunst/teater. For de unge, som læser på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, skal der naturligvis også være mulighed for den optimale kombination mellem studie og sportslige interesser, så de studerende kan koncentrere sig om både uddannelse og sport. Som en del af Slagelse Talent og elite-ordningen planlægger vi undervisningen, så de studerende stadig kan træne intensivt med sporten. Som Slagelse Talent og Elite-idrætsudøver får de studerende et stærkt fællesskab, adgang til fælles morgentræning, hjælp til at strukturere sin hverdag, mentorordning, kurser i kost og ernæring, træningslokale, behandlernetværk og lektielæsning. Indsatsen er en del af vores status som Team Danmark Elitekommune, hvor vi bakker op om atleter, så de både kan passe studiet og nå de sportslige mål. 14

Kom med og bliv en del af holdet og fællesskabet Slagelse Kommune er langt meget mere end en studieby, og fritidslivet rummer langt mere end talent og elite. Når skole- og studiedagen er omme, står et særdeles aktivt kultur- og fritidsliv klar til at tage imod. Vores tilbudskatalog inden for fritids- og kulturoplevelser er fyldt godt op, så uanset hvilket blad man vender, så er der noget for enhver smag. F.eks. Kulturcyklen, som drøner rundt med studentermedhjælpere fra kulturinstitutioner ved styret for at udvikle ungdomskulturen og gøre kulturen mere indbydende for unge. Eller Slagelse Musikskole og MGK som gør det muligt, at unge, der drømmer om at studere på et musikkonservatorium, at leve som professionel musiker eller generelt at blive rigtig god til at spille musik, kan få drømmen opfyldt. I både Skælskør, Korsør og Slagelse kan børn og unge mellem 8 og 13 år også for alvor få mulighed for selv at udfolde sig kreativt gennem forskellige udtryksformer hos billedskolerne – her er det for alvor kun fantasien, som sætter grænserne. Og uanset om man jagter drømmen om selv at stå på scenen, eller om man foretrækker at fordybe sig på tilskuerpladserne, byder teaterlivet i kommunen på store oplevelser. Vores kulturinstitutioner og de kulturelle foreninger samarbejder bredt med både skoler, dagtilbud, ungdomsuddannelser,

S L AG E LS E KO M M U N E

Slagelse Bibliotek

skub ind i foreningslivet. Det hjælper Fun2Move med, hvor sjov og anderledes træning er på programmet, og sammenhold og opbakning er kodeordene. Fun2Move er for dem, der ikke er vant til at bevæge sig, for dem der har noget ekstra på sidebenene, og for dem som måske kan have det svært på et almindeligt foreningshold. Det er et foreningshold, der rummer alle, og som har plads til alle.

Hvis du vil skabe dit eget hold

professionelle kunstnere og dem, som jagter drømmen om en kreativ fremtid. Vi vil gerne sikre, at børn og unge i en tidlig alder kan møde kunst og kultur og have mulighed for at undersøge, sanse og eksperimentere med selv at skabe kultur. Derfor arbejder vi målrettet på at udvikle børn og unges muligheder for at bruge og skabe kultur både nu og senere i livet.

Når foreningslivet løfter en helt særlig opgave

På gensyn i Slagelse Kommune Der sker rigtig meget i Slagelse Kommune for både børn og unge. For at få et overblik over de mange tilbud har vi samlet en eventkalender for unge på slagelse.dk, og hvis du er på farten, kan du få overblikket i appen Oplev Slagelse. Vi glæder os til at se dig i Slagelse Kommune på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017.

MONICA SOMMERLUND Kommunikationsafdelingen Slagelse Kommune Fotos: Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

Vores foreningsliv gør langt mere end at tilbyde traditionel håndbold, fodbold og svømning. De løfter nemlig en stor opgave, som er vigtig for både borgere og kommunen som helhed gennem en lang række indsatser og initiativer, som bl.a. har et socialt eller sundhedsmæssigt formål. F.eks. DIF Get2Sport, hvor DIF og Slagelse Kommune i samarbejde med fem forskellige idrætsforeninger, tre forskellige boligsociale områder og Helhedsplanen arrangerer en lang række sociale aktiviteter, hvor man gør en særlig indsats for at involvere alle børn og forældre fra de forskellige boligområder og løfte deres idrætsdeltagelse. Flere af de aktive idrætsforeninger rykker ofte ud af de vante foreningsrammer og tilbyder både hold i de boligsociale områder samt på de lokale skoler for bl.a. modtageklasser. Selvom rigtig mange børn og unge er aktive i fritiden, så er der også stadig børn og unge, som har brug for et ekstra og trygt

Når vi siger, at vi i Slagelse Kommune har plads til alle og noget for enhver smag – så mener vi det virkelig også. Derfor har vi naturligvis også tilbud til dem, som ikke ser sig selv som en del af foreningskulturen, men som i stedet foretrækker at være aktive, når lysten og tiden lige melder sig. Som f.eks. gennem STREET MOVES Slagelse, som er kickstartet af en gruppe unge engagerede gadeidrætsudøvere. Det er både en fælles online platform for gadeidrætsudøvere i kommunen og en fysisk streetzone, hvor unge kan komme og dyrke gadeidræt sammen. STREET MOVES Slagelse er for alle, der enten dyrker eller godt kunne tænke sig at dyrke en specifik bevægelsesform i gadebilledet. Uanset om man er til at spille bold, rulle eller skate, springe rundt fra bænk til bænk eller lege med helt egne bevægelsesformer i gadebilledet, så er armene åbne – ALLE må være med.

T O P M Ø D E V Æ R T 2 017

Vi skal også gøre noget for de ældre Fotos: Slagelse Bibliotekerne

Et velkendt mantra i bibliotekskredse har i mange år været, at “vi skal gøre noget for de unge”. Det er man også meget engageret i på Slagelse Bibliotekerne. Men der gøres også meget for de ældre på Slagelse Bibliotekerne. Der dyrkes og udvikles nemlig tilbud, der er målrettet til det meget voksne segment.

S L AG E LS E KO M M U N E

Fakta om Slagelse Bibliotekerne Kommunen har ca. 78.000 indbyggere, og Slagelse Bibliotekerne består i dag af tre betjente biblioteker i henholdsvis Slagelse, Skælskør (øverst) og Korsør (nederst) samt to bibliotekspunkter i Vemmelev og Dalmose Dagligbrugs. I 2016 havde Slagelse Bibliotekerne knap 300.000 besøgende med et udlån på 600.000 fysiske materialer. Vi holdt i alt 175 arrangementer fordelt på 46 for børn og 129 for voksne.

ktuelt er Slagelse Bibliotekerne sammen med tre andre biblioteker aktive i det landsdækkende Projekt Ældrefællesskaber og Biblioteker, der er initieret af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Her er indgangsvinklen til de ældre, at man skal anvende bibliotekernes kompetencer og opbyggede erfaringer til – i samarbejde med De Boligsociale Helhedsplaner – at samle viden om, hvordan man engagerer ældre ensomme i sociale fællesskaber omkring kulturelle aktiviteter. Projektet er lige nu midtvejs i forløbet, og på nuværende tidspunkt arbejdes der på at udvikle aktivitetskoncepter, der skal afprøves i løbet af foråret og forsommeren. Et spændende sted at være med blandt andet fordi bibliotekernes værdier sættes i spil på nye måder, der forhåbentligt viser sig at bidrage positivt til forøgelse af livskvaliteten hos de mennesker, der har usynlige og tabubelagte udfordringer.

Et andet tiltag, vi er lidt stolte af på Slagelse Bibliotekerne og som også er målrettet en specifik gruppe ældre, er, at Slagelse Bibliotekerne tilbage i oktober 2016 modtog diplom for at være Danmarks første demensvenlige bibliotek. Og hvad betyder det så? Det betyder, at hele bibliotekets personale har fået undervis-

Tilbage til de unge Som først nævnt har Slagelse Bibliotekerne selvfølgelig også fokus på de unge både med hensyn til kultur, oplevelse, ind- og udsigt og almindelig dannelse. Blandt andet tilbyder biblioteket forfatterskole, lektiecafé i samarbejde med Røde Kors samt læseklubber for unge. Særligt har vi projektet Kulturcyklen, hvor fem store, lokale kulturinstitutioner, herunder biblioteket, hver har ansat en studentermedarbejder 15 timer om ugen. Halvdelen af tiden bruges i den pågældende institution, den anden halvdel på at skabe arrangementer for de jævnaldrende på tværs af deres institutioner. Et slet skjult mål er at synliggøre kulturinstitutionerne og forsøge at engagere de unge i kulturen.

KIRSTEN KILDEGAARD RASMUSSEN Bibliotekar Slagelse Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

De demente

ning i, hvad demens er, hvilke udfordringer demente har, og hvordan man indretter biblioteket demensvenligt. Effekten er, at personalet er opmærksom på de handicap, en demenssygdom giver, og fremover bedre kan møde både den demente og pårørende med kvalitet i både fagligheden og værtskabet.

S L AG E LS E B I B L I OT E K E R N E L I G E N U

KULTURTEMAER MED EN RØD TRÅD

DIN PROVINS - I BILLEDER

Slagelse Bibliotekerne har de seneste årtier prioriteret udvikling af kulturelle arrangementer højt. Siden 2014 har biblioteket fokuseret særligt på at give borgerne en tydelig tråd i deres tilbud gennem temaer. Formålet er at styrke borgerne i at mestre deres hverdag, engagere dem i deres lokalsamfund og ikke mindst at skabe relationer med hinanden på tværs af både geografi, generationer og uddannelsesbaggrund. Slagelse Bibliotekerne stræber efter, at arrangements-paletten indeholder elementer af både oplysning og inspiration ved at koordinere indsatserne i vekslende temaer gennem året. Derudover er effektiv borgerinddragelse et element, biblioteket hele tiden forsøger at blive bedre til.

Fokus på borgerinddragelse I det aktuelle tema, Din Provins – anno 2017, har man eksempelvis inviteret borgerne til at fotografere og fortælle om deres eget lokalområde. Borgerne er blevet opfordret til at fange specielle og smukke motiver fra provinsen med kamera for derefter at sende dem ind til os. Borgerne har i høj grad engageret sig i at tage en imponerende mængde billeder, som Slagelse Bibliotekerne efterfølgende har brugt i en omfattende udstilling på Slagelse, Skælskør og Korsør bibliotekerne. Udover at få synliggjort hvor borgerne ser det særlige, unikke og smukke ved deres provins, har det også været særdeles belønnende at inkludere borgerne i selve produktionen af Fang din provins-udstillingen.

Tanker og billeder fra provinsen Som supplement til udstillingen har vi desuden været glade for at kunne præsentere temahæftet DIN PROVINS – tanker og billeder fra provinsen. Heri har fremtrædende personer med tilknytning til Slagelse Kommune og provinsen, bl.a. Cecilie Frøkjær & Jens Blendstrup, bidraget med refleksioner om, hvad provinsen har betydet for dem. Ønsket med dette hæfte har været at tage pulsen på Slagelse Kommune og sætte et flervinklet fokus på provinsen på både godt og ondt. Vi kan glædeligt konkludere, at brugerne har taget meget godt imod temaet og dertilhørende arrangementer, udstillinger og ikke mindst temahæftet, som vi på baggrund af stor efterspørgsel har været nødt til at sende til genoptryk. Der har desuden været foredrag med bl.a. kommunalforsker Roger Buch og forfatter Knud Romer, ligesom der har været afholdt paneldiskussion med lokale projektledere og politikere som startskud til det kommende kommunalvalg. Slagelse Bibliotekerne bruger i høj grad temaerne som springbræt til at tænke ud af boksen og prøve nye metoder og tankegange af, og udvikler løbende nye koncepter og tilgange til arrangementer – både selvstændigt og i samarbejde med det øvrige erhvervs- og kulturliv. Det har vist sig at være et effektivt tiltag, og biblioteket har haft stor succes med at indgå nye samarbejder. Det har blandt andet resulteret i topkarakterer, når bibliotekets brugere har evalueret arrangementerne. BENJAMIN BROEN Slagelse Bibliotekerne 18

Rækken af temarelaterede arrangementer er omfattende – bl.a. om nyere kvindelige romanforfatteres skildringer af provinsen, foredrag med Knud Romer, Roger Buch om kommunalreformen, aktuelt debat om “tag pulsen på din provins” og teater og debat for unge om ‘stilstand eller ej’ i kommunen. Alle præsenteret i temahæftet sammen med bibliotekernes øvrige arrangementer.

T E M A : D I N P R O V I N S A N N O 2 017

Foto: Hans Trier Foto: Steen Pedersen

Foto: Hanne Stage Nielsen Foto: Mette Larsen

DIN PROVINS - I TEKST “Slagelse. Hjem - engang. Men stadig hjemme. Jeg kigger ud på nybyggeri, som jeg forestiller mig huser pendlere, der har købt lige op af banelegemet af den grund. På denne her perron hentede jeg kærester og efterskolevenner og vinkede farvel igen efter alt for korte weekender. Her stod jeg selv på tog i alle retninger. Vi forlader perronen og krydser broen over vejen, der gik mellem min folkeskole og mit hjem. Engang skrev en veninde og jeg navne med kridt på muren lige under skinnerne. Hver gang jeg er i byen og kører under broen, tænker jeg på, om det stadig står skrevet. Og at jeg skal huske at tjekke ved lejlighed. Sådan tænker jeg på 33. år. Det er godt at have steder, man har lyst til at vende tilbage til.” Uddrag fra provinsfortælling af Cecilie Frøkjær

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

“Overfor københavnere siger jeg her er billigt at bo. Overfor naturelskere siger jeg det er pga. havet. Overfor havnearbejdere siger jeg det er pga. alle de gamle kraner og skibe. Og overfor folk der er bange for terror siger jeg her er fredeligt (..). Korsør er anderledes. Mere rå. Det er en pendlerby. Men jeg holder meget af egnen. Jeg kan godt li dialekter. Og jeg kan godt li at bo lidt på afstand af det hele. Ikke for langt borte, for guds skyld. Men lidt. På den måde er der altid en rejse, der skal overstås før jeg er fremme i det de kalder centrum. Det passer mig fint. Så kan jeg komme ind med 4 toget, og være naiv og provinsagtig. Det giver også et frisk blik på hovedstaden. Men på en måde er provinsen jo også et centrum. Den er centrum i dit liv. Der du trækker vejret størstedelen af tiden. Der hvor du kan slappe af og føle dig hjemme. Og det er immervæk også noget.” Uddrag fra provinsfortælling af Jens Blendstrup

BCF ÅRSMØDE & GENERALFORSAMLING

UDE AF SYNC – ELLER FORUD FOR VORES TID Mange har dømt dem ude, men bibliotekerne er unge – og de udvikler sig hele tiden, sådan som de altid har gjort det, mener Bibliotekschefforeningen.

trategisk ledelse, nye medarbejderkompetencer og så handler det om “at skære organisationen og den måde man bruger ressourcerne på, så man frigør midler og tid til alle de nye og attraktive services.” Bibliotekschefforeningens generalforsamling i Vejle den 9. februar tog en frisk omgang om ledelsesniveauets udfordringer i forhold til at få mest muligt ud af de midler, kommunen stiller til rådighed, når bibliotekernes økonomi samtidig reduceres.

Folkeoplysning og Frirum “- men når forårssolen skinner, bli’r jeg ung”. Mogens Vestergaard, BCF formand siden 2009 og bibliotekschef i Roskilde Kommune, lagde i sin mundtlige beretning ud med at tilslutte sig digteren Benny Andersens sidste to linjer i “Hilsen til forårssolen” skønt der ‘beskæres i buskadser og budgetter’. Siden Ruder Konge var Knægt har mange dømt bibliotekerne ude, sagde Vestergaard. Han ville imidlertid i sin sidste beretning som formand hæfte sig ved, at bibliotekerne er unge, de udvikler sig “sådan som de altid har gjort”. Formanden gav derefter sine fæller og medledere af de danske folkebibliotekerne et gedigent skulderklap: “Når vi ser på, hvad der de facto sker, så kan vi med stolthed fremhæve, at vi konstant udvikler os, påtager os nye, vigtige opgaver i kommunerne og lokalsamfundene, formulerer nye svar på de behov, samfundet opstiller og – hvad der er vigtigst – formulerer dem på det særlige grundlag, der er bibliotekernes: Folkeoplysning og Frirum. Viden og kultur går hånd i hånd. Evnen til at nyformulere det, vi er sat til at lede og forvalte, er formidabel, og den sker i det tætte samkvem, der er helt særligt for os: Det samarbejdende biblioteksvæsen.” 20

Den modelløsning får bibliotekerne og deres ledelser i høj grad brug for at fastholde i de år, der kommer, mente formanden. For ikke alt er lige godt.

Historieløst, kortsigtet og skadeligt Så klart lød skudsmålet om udviklingen i kulturministeriets departement i forhold til bl.a. dets overvejelser om at afvikle engagementet i Dansk BiblioteksCenter. Det vil udfordre det samarbejdende væsen, som af formanden blev betegnet som den grundpille, der “har sikret, at enhver borger i dette land har haft adgang til alle offentlige biblioteksressourcer – uanset hvor denne borger har slået sig ned”, hvilket han fandt stærkt bekymrende. “Man kunne endda forstå det, hvis det var en pludselig opstået idé hos en stærkt liberal minister, der ønskede at afvikle alle former for statsligt ejerskab til virksomheder, sådan som man allerede har set med DSB , Postvæsenet osv.” Der var ingen uld-i-mund i Vestergaards skarpe syn på dén udviklingsmulighed. “Det er meget, meget bekymrende, at den holdning trives i kulturministeriets departement, at man kan rive den søjle ned, som er så bærende i konstruktionen,” lød det inden han udtrykte en anden anledning til bekymring. Nemlig at styrelsen (Slots- og Kulturstyrelsen) trækkes længere og længere over i departementet, og at de strategiske pejlemærker, som styrelsen tidligere har initieret, ser ud til at være gået i glemmebogen og blot erstattes af nogle konferencer, mens tidligere tiders strategiske udspil er borte. Formanden savnede ikke alene et ny overordnet strategisk udspil som efterfølger på Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2010, han efterlyste også i relation til det sidste års debat om eventuel ny og opdateret bibliotekslov en debat om rollefordelingen mellem kommuner og stat.

Digitale udviklinger Blandt bibliotekernes aktuelle udfordringer er bl.a. e-bogsituationen, men her pegede formanden på EU’s dom fra efteråret 2016 omkring bibliotekernes formidling af e-bøger som glædelig ikke mindst “– anerkendelsen af, at der er et offentligt hensyn at tage – også ud over det kommercielle, som forlagene har fremført i det uendelige – er et stort skridt i den rigtige retning.” Noget et møde umiddelbart inden BCF-generalforsamlingen handlede om. Det var arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og med deltagelse af jurist ved Det Kgl. Bibliotek i Aarhus Hanne Johansen og DB-formand Steen B. Andersen (A), medlem af den europæiske biblioteksorganisation EBLIDA’s styrende komité. På det digitale plan var formanden i sin mundtlige beretning desuden rundt om det fine samarbejde på overbygningsfronten, hvor DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), styrelsen, bibliotekerne og centralbibliotekerne betaler helt eller delvis adgang til forskellige vidensdatabaser. Mogens Vestergaard fandt, det er glædeligt, at der også her arbejdes på at sikre fri og lige adgang, selvom der fortsat er områder, hvor ophavsretten sætter grænser, der til tider kan synes uoverstigelige i forhold til bibliotekernes lovbefæstede kerneopgave om at give adgang til viden, kultur og information. Mogens Vestergaards sidste mundtlige beretning som formand blev mødt af klapsalver og almen opbakning fra salen.

/HN

INTERVIEW

VI SKAL SØGE INDFLYDELSE OG ANERKENDELSE

Mogens Vestergaard, bibliotekschef i Roskilde Kommune

ogens Vestergaard er netop fratrådt som formand for Bibliotekschefforeningen, en post han har bestridt i otte år, fra 2009 til 9. februar 2017, hvor han kunne give faklen videre til Pia Friis, bibliotekschef i Kolding Kommune.

Som formand for Bibliotekschefforeningen har Mogens Vestergaard oftest været krystalklar i mælet. Indadtil, hvor han flere gange kom med opfordringer om at tage stilling og tale frit fra leveren til egne chefkolleger, men også udadtil i forhold til biblioteksdebatten mere generelt. Senest således i en kronik Jyllands-Posten i december 2016: “Bibliotekets største kritikere forstår ikke vores dna.” Her fremhævede han bl.a. biblioteket som meget mere end et bogtempel. “Folkebiblioteket er ikke bare et hus, det er en idé. Folkebiblioteket udgør kernen i det velfungerende demokratiske samfund. Selve det at gå på biblioteket hænger tæt sammen med at være dansker. Danskerne ved det, men det er på tide, at forfattere, forlæggere og diverse meningsdannere får øjnene op for, at folkebibliotekerne er mere end et bogtempel for den kreative klasse,” lød det eksempelvis.

Resultater og udfordringer

En glædelig udvikling internt i BCF er, som Mogens Vestergaard ser det, at foreningen stadigvæk er livs- og slagkraftig, selvom medlemsbasen svandt betragteligt ind ved kommunesammenlægningen. “Glædeligt også, at årsmødet er blevet et væsentligt forum for inspiration og udvikling inden for sektoren. Og glædeligt med det tætte samarbejde mellem områdets forskellige foreninger. Det er nødvendigt, hvis sektoren fortsat skal manifestere sig på den offentlige dagsorden.”

Offentlig ledelse og lokale opgaver Innovationsminister Sophie Løhde (V) har lige for nylig igangsat et større projekt, som vil stille skarpt på ledelse i det

offentliges regi. På spørgsmålet om, hvor Mogens Vestergaard ser de største udfordringer for bibliotekernes chefer/ledelser i dag, lyder svaret: “Bibliotekerne er inde i en transformationsproces. Opgaveporteføljen er blevet udvidet med mange nye ting. De ses i langt højere grad som en del af hele forvaltningen. Opgaven bliver derfor at involvere sig i de lokale dagsordener på basis af de særlige kvaliteter og opgaver, som et bibliotek rummer. Det er vigtigt, at bibliotekernes bidrag til udviklingen sker med udgangspunkt i, at der er tale om biblioteker med alt, hvad det indebærer og navnlig, hvad det ikke indebærer. Biblioteket skal ikke overtage, men bidrage. Derfor bliver en af opgaverne også at søge indflydelse og anerkendelse på baggrund af de kvaliteter, det formidlende arbejde og den meget tætte kontakt til borgerne, som er en del af bibliotekernes DNA. Det vil være en af forudsætningerne for fortsat at opfylde formålet. Advocacy vil være et nøgleord. Indadtil er der konstant opgaver i form af at sikre effektiv drift og at sikre de rette kompetencer til løsning af de opgaver, der stilles.”

Hvad nu? Selvom formandshvervet nu er afviklet, er der masser af andre påtrængende opgave, fortæller Mogens Vestergaard. “De mange opgaver, hvor biblioteket allerede nu ses som en naturlig del af processen med at udvikle kommunen til gavn for borgerne, fylder mere og mere. Så den frigjorte tid er der allerede sat opgaver på. Der er mange planer i støbeskeen om udvikling af de fysiske biblioteker. Bibliotekernes Rolle i Lokalsamfundet er en politisk vedtaget indsats, der drejer sig om at skabe, fremme og understøtte livet lokalt. Centralt i Roskilde skal Kulturstrøget udvikles, og her spiller biblioteket sammen med museet i det helt særlige BiMussamarbejde (Bibliotek-Museum, red) en væsentlig rolle. Der er initiativer i gang med ældreområdet, inden for Unge og demokrati, integration osv.”

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

Til Danmarks Biblioteker fortæller Mogens Vestergaard, at han fra sine år som bibliotekschefernes formand især vil fremhæve tre ting, han glæder sig over og en ny central udvikling, der bekymrer: “Jeg vil starte med at fastslå, at resultaterne, som jeg vil glæde mig over, ikke er skabt af mig, men af en engageret og inspirerende bestyrelse, af gode samar-

bejdspartnere og mange menneskers konkrete indsatser. Generelt er der sket en vældig udvikling i sektoren i de sidste otte år. Det startede i 2010 med Folkebibliotekerne i Vidensamfundet som en skelsættende begivenhed, der med sin 4rumsmodel og sine strategiske spor lagde grunden til ny energi. Næste trin var etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek. Her blev der kæmpet bravt om governance-modellen, da DDB efter en hel del fødselsvanskeligheder blev en realitet. Her må jeg naturligvis mindes den voldsomme ballade, det skabte, da BCF bad bibliotekerne tøve med tilslutningen. Jeg vil dog sige, at samarbejdet efter dette indledende intermezzo er blevet tættere, og jeg tror på, at der opbygges gensidig forståelse for hinandens synspunkter på en frugtbar måde. Afslutningen på min tid på formandsposten er faldet sammen med fornyet røre om en af de centrale instanser i biblioteksverdenen, Dansk BiblioteksCenter (DBC), hvis fremtid er til debat. Jeg har forfægtet det synspunkt, at vi skal værne om de fælles institutioner. De er grundlaget for det samarbejdende biblioteksvæsen og for rationel drift af folkebibliotekerne. Der skal fortsat været et kritisk blik på deres virksomhed, men det skal ske ud fra det synspunkt, at de skal eksistere – også fremover. Om det bliver tilfældet, må fremtiden vise.”

Biblioteker, flygtninge og integration Bibliotekerne har siden 1970’erne været en væsentlig aktør i forhold til at give flygtninge og indvandrere muligheder for at deltage i det danske samfund. Der er som omtalt tidligere i bladet mange gode initiativer i gang på landets biblioteker: Lektiecafeer, sprogcaféer, kulturmøder, arrangementer, undervisningsforløb mm. Derfor arbejder eksempelvis landets centralbiblioteker med forskellige initiativer, der kan kvalificere service på området, bl.a. Gentofte Centralbibliotek.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen

På et temamøde her den 31. januar fortalte Mathilde Christensen, juridisk rådgiver i Asyl & Repatriering fra Dansk Flygtningehjælp, om ﬂygtninges og asylansøgeres vej gennem det danske asylsystem. Her blev det tydeligt, at bibliotekerne ikke alene har opgaver i forhold til integrationsområdet men også omkring ﬂygtninge både over for dem, som er i en venteposition og dem, som får asyl.

Danmarks Biblioteksforening opfordrer landets kommuner til at bruge bibliotekerne strategisk gennem en aktiv og øget inddragelse af biblioteket – bl.a. når det gælder en styrket lokal integrations- og ﬂygtningeindsats. DB har i samarbejde med andre centrale instanser fokus på området i 2017 som en del af bibliotekernes vidensog kulturformidling herunder demokratiunderstøttende aktiviteter.

I N T E G R AT I O N O G F LY G T N I N G E S E R V I C E

BIBLIOTEKERNES INTEGRATIONSARBEJDE I FLYGTNINGEMIGRATIONENS TIDSALDER BITA - Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde – rapporterer fra konferencen “Biblioteket – porten til det danske samfund?”

ibliotekernes integrationsarbejde har en lang tradition bag sig, som strækker sig fra den tidlige samlingsopbygning i starten af 70’erne til vellykkede sprogcaféer, som vitterligt kan virke som “porten til det danske samfund” i mange flygtninge- og indvandrergruppers socialiseringsproces. Når der alligevel er grund til at stille spørgsmålstegn ved bibliotekernes åbenhed og imødekommenhed i forhold til disse samfundsgrupper, skyldes det ikke mindst den (værdi)debat, som nye flygtningestrømme har afstedkommet om modtagelse, optagelse og integration i et relativt homogent samfund.

Krig og ﬂugt hænger sammen Oftest anskuer vi integrationsprocessen fra den danske grænse og indad eller mere korrekt, når den enkelte flygtning står

Han fortalte bl.a. om den måde, flygtningekrisen bliver iscenesat/framet på i medierne med signalpolitik, der primært kommunikerer til de hjemlige vælgerskarer og nabolande. Et komplekst, multikausal fænomen reduceres til push/pullfaktorer. F.eks. frames enhver stigning i asylansøgninger som “åbne grænser” og betragtes som en pull-faktor, hvor beskyttelses-systemet bliver til et afskrækkelsesredskab. I virkeligheden ved vi ikke nok om, hvorfor asylansøgere vælger et land frem for et andet. Det er de færreste flygtninge, der er i stand til at holde sig opdateret om ændringer i de forskellige landes love og systemer. En vigtig ting at huske er, at mange flygtninge flygter fra noget og ikke til noget. Helt banalt kan man sige, at over 15 års militær interventionspolitik i EU's nærområder alt andet lige må betyde flere flygtninge. Krig og flugt hænger sammen, og fordrivelse er også noget stater skaber. Balkan-ruten er skabt på baggrund af kollaps af samarbejde mellem stater. Danmark, Østrig og Ungarn har påtaget sig rollen som first movers med afskrækkelseslogikkens redskaber, som illustreres gennem den danske smykkelov.

Samtale fremmer forståelsen Som biblioteksansat kan man blive helt

forpustet over, hvor ubetydelig en brik, man udgør i det store puslespil af komplekse transnationale dynamikker på flygtningeområdet. Derfor virker det helt beroligende, når Ph.D. Jamie Johnston fra Akershus University College of Applied Sciences taler om biblioteket som ramme for ligeværdigt socialt interaktion. Hendes studier af bl.a. sprogcaféer på norske biblioteker viser, at deltagerne og de frivillige blev mindre fordomsfulde over for mennesker, de ikke kendte i forvejen og skabte nye sociale relationer. Biblioteket var ligeledes et sikkert sted at mødes og havde potentialet til at danne rigtige venskaber på lang sigt. Perspektivrige konklusioner der dokumenterer, at samtale fremmer forståelsen som fremmer integrationen.

Flygtninge er ikke en strøm Henrik Kokborg fra Integrationsinfo.dk, der har 17 års erfaring i arbejdet med flygtninge og indvandrere, bidrog med viden om et dybere kulturkendskab, baggrundsviden og religionsforståelse om flygtninge fra ikke-vestlige lande. Med sin viden og indsigt fra de mange rejser i nærområderne satte han ansigter på mange af de flygtninge, vi normal nøjes med at omtale som “flygtningestrømmen”. Når den enkelte flygtning bliver mødt med indsigt og forståelse, opbygges der generelt en større tryghed i mødet med borgeren til gavn for integrationsprocessen.

RUBINA AFZAL BITA bestyrelsesmedlem og Vicebiblioteksleder Halsnæs Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

For flygtningedebattens mange diskurser, etiske, religiøse, politiske, juridiske og etnisk/nationale kan vel ikke gå ubemærket hen over bibliotekernes praksis på området? Integrationsindsatserne er næppe værdineutrale størrelser, hvor biblioteket helt objektivt kan arbejde med at sætte ‘den fremmede’ i stand til at fungere i det danske samfund på lige fod med andre danskere? Forskellige normer og opfattelser i diverse samfundsgrupper må alt andet lige påvirke og definere dette arbejde. Det er som altid op til det enkelte bibliotek at definere sin rolle i arbejdet med biblioteksbetjening af etniske minoriteter. “Biblioteket – porten til det danske samfund?”, BITA-konferencen den 6. marts i Odense i år, havde som formål at inspirere til, hvordan rollen kan defineres.

foran bibliotekets dør. Vi ved for lidt om, hvad der er gået forud for det, der drev flygtninge på flugt. Dr. Martin LembergPedersen fra Aalborg Universitet udvidede deltagernes forståelse med sin multikausale forklaringsmodel under overskriften “Flugtruter, kontrol og fordrivelse.”

I N T E G R AT I O N O G F LY G T N I N G E S E R V I C E

FOLKEOPLYSNING OG H BORGERSERVICE-TO-GO Digitale kompetencer er vejen til bedre integration og en vigtig håndsrækning til lokale ﬂygtninge. 24

ver onsdag summer Hovedbiblioteket Frederiksberg af liv og fremmede stemmer. Bibliotekets Borgerservice og Center for Integration er gået sammen om at yde digital hjælp til kommunens mange nye flygtninge, som kan få hjælp i Åben Rådgivning og i særligt tilrettelagte velkomstkurser. Hver tirsdag møder to medarbejdere fra bibliotekets borgerservice op i et af de boligsociale områder for at hjælpe voksne indvandrere med digitale udfordringer, der spænder lige fra NemID og netbank til Digital Post og kommunikation med kommunen

Digitale kundskaber - et must Borgerservice-to-go kalder Biblioteket Frederiksberg projektet, som er iværksat med henblik på at hjælpe flygtninge og indvandrere i opbygningen af deres digitale kompetencer. Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, og medborgerskab i Danmark stiller store krav til den enkelte borger om digital selvbetjening. Det kan være en stor sproglig og kulturel udfordring for borgere med anden etnisk baggrund. Her kan biblioteket og den folkeoplysende tradi-

IT-KOMPETENCER & BIBLIOTEKET

tion spille en vigtig rolle i forhold til de mange nye borgere, der kommer til Danmark – og de, som aldrig kom med på digitaliseringsvognen. Formålet med Borgerservice to-go er derfor at skabe viden om og erfaring i, hvordan man færdes på offentlige hjemmesider og hvilke krav, der stilles til én som borger. Via én-til-én vejledning hjælper biblioteket borgerne til at mestre en række strategier til at betjene sig selv på nettet og dermed få større mulighed for at kunne hjælpe andre lokalt. På den måde bidrager biblioteket til at understøtte integrationen ved at give borgerne en bedre forståelse for, hvordan det danske samfund fungerer.

Tostrenget indsats Borgerservice-to-go, der er finansieret af Frederiksberg Kommunes integrationspulje, arbejder med to forskellige indsatser. Den ene målrettet flygtninge under det kommunale integrationsforløb og den anden rettet mod voksne indvandrere i kommunens boligsociale områder der, på trods af at de har været i Danmark i længere tid, ikke selv formår at tage hånd om den digitale kommunikation med det offentlige. Indsatsen, der henvender sig til flygtninge, introducerer de nyankomne flygtninge til de mest gængse selvbetjeningsløsninger, såsom skat.dk, Digital Post og borger.dk. Borgerservice to-go har indført, at nyankomne flygtninge får udstedt NemID og modtager undervisning i at bruge det på de første introdage. På velkomstforløbet i den første måned besøger flygtningene biblioteket en dag og får kendskab til bibliotekets mange tilbud og muligheder samt en særlig introduktion til bibliotekets vejledningstilbud i digital selvbetjening. Ved den ugentlige Åben Rådgivning deltager tre medarbejdere fra biblioteket og tilbyder sammen med kommunale sagsbehandlere hjælp til flygtninge. Her drejer hjælpen sig om akutte ansøgninger og henvendelser til det offentlige over en meget bred vifte. F.eks. kan en mand, der overgår fra integrationsydelse til praktik eller arbejde, få hjælp til at rette sin forskudsopgørelse, inden han starter i det nye job. På den måde får han det rigtige fradrag fra starten og den rigtige udbetaling af løn. Så slipper han for at skulle vente til årsopgørelsen kommer i marts måned året efter med at få de penge, han er berettiget til. Skat slipper desuden for henvendelser fra en frustreret borger, der ikke forstår, hvorfor han betaler for meget i skat.

Opsøgende folkeoplysning Indsatsen rettet mod voksne indvandrerne foregår ude i de bo-

Borgerservice to-go besøger også flere af de klubber, som er etableret ude i områderne for at gøre opmærksom på det lokale tilbud. Det har både været kvindeklubber, seniorklubber og billardklubben – og snart er det et fællesspisningsarrangement, der får besøg. Den første tid i de boligsociale områder har peget på et stort, uopdyrket behov for understøttende hjælp-til-selvhjælp. Samtidig har indsatsen vist sig at kræve et lokalt udviklingsarbejde, og der arbejdes derfor på at skabe et stærkt netværk og blive en del af de fællesskaber, som beboerne allerede kender. Næste led i indsatsen er at starte et samarbejde med flere daginstitutioner, hvor der også kan udføres lokal vejledning. Borgerservice to-go vil her give mulighed for, at hjemmegående forældre efter afleveringen af deres børn om morgenen, kan blive nede i institutionen og i vante rammer få hjælp til de udfordringer, de har brug for vejledning til at klare. I alle projektets indsatser er biblioteket med til et gøre målgruppen mere selvhjulpen, men også give dem mod på at opsøge og benytte de mange tilbud, som biblioteket har. Generelt oplever vi en rigtig god dynamik, når vi kobler bibliotekets folkeoplysende tradition med vejledningen i digital borgerservice. Vi ser tydeligt, at den individuelle og fleksible vejledning skaber nogle gode resultater og understøtter den enkeltes egen læring.

HENRIK RØGESKOV Fuldmægtig Biblioteket Frederiksberg Foto: Biblioteket

Fakta Biblioteket Frederiksberg har gradvist implementeret en række borgerservicefunktioner i Fronten, som f.eks. pas og Nem-ID. Biblioteket har endvidere en vifte af tilbud med under-støttende undervisning i en lang række selvbetjeningsløsninger på borger.dk. Tilbuddene omfatter undervisning for hold, ’Spot-på’ med direkte hjælp til selvhjælp samt straksafklaring i Fronten. Det er denne folkeoplysende tradition, som er videreført i bibliotekets seneste tilbud: Borgerservice-to-go for ﬂygtninge og indvandrere. Det er som udgangspunkt en udadgående enhed i de boligsociale områder, men også i meget høj grad en stærk understøttelse af kommunens integrationsforløb for ﬂygtninge. Som hjælp til projektet er der ansat en studentermedhjælp med indvandrerbaggrund, som kan tale arabisk og kender til borgerserviceopgaverne. Det er en stor fordel i forhold til at overkomme de sprogbarrierer, der ofte kan opstå.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

Der er stort pres på Åben Rådgivning, hjælpen falder på et tørt sted og har ind imellem karakter af brandslukning. I mødet med biblioteket bliver målgruppen bekendt med folkebibliotekets mange tilbud som f.eks. materialer og aviser på deres eget sprog samt den vifte af tilbud om kurser i forskellige digitale løsninger, som biblioteket løbende udbyder, herunder bibliotekets it-cafe, som drives af frivillige. Samtidig kan bibliotekets folkeoplysende tradition med åbne tilbud, understøttende læring, fri og lige adgang til viden og kulturelle oplevelser åbne døren til det danske samfund og være en læring i demokrati og fællesskab. Dette kan komme de nye borgere til hjælp og støtte, når de er igennem integrationsforløbet og slippes løs på egen hånd.

ligsociale områder, hvor de i forvejen færdes, mødes og føler sig hjemme. Via et samarbejde med de boligsociale medarbejdere i to områder på Frederiksberg stilles lokaler til rådighed, hvor der på ugentlig basis tilbydes hjælp og vejledning til beboerne. Her dukker man bare op og beder om hjælp til alt fra ansøgning om dansk statsborgerskab til spørgsmål om kontanthjælpsloft og boligstøtte.

DIGITALE BIBLIOTEKSSTRATEGIER TID OG STED: 24. april kl. 9.30 – 16.00. Den Frie – København Ø TILMELDING OG PROGRAM: www.db.dk/webform/digitalebiblioteksstrategier PRIS: Studerende 300 kr. Medlemmer af Tænketanken 650 kr. og ikkemedlemmer 950 kr. ARRANGØR: Tænketanken Fremtidens Bibliotek www.fremtidensbiblioteker.dk

BERETNING 2016

Det Informationsvidenskabelige Akademi Direktør for IVA, professor Per Hasle, fortæller i tre nedslag om den aktuelle udvikling for bibliotekar- og informationsspecialistuddannelsen Tilbage i 1998 ﬁk Danmarks Biblioteksskole universitetsstatus og blev siden til Det Informationsvidenskabelige Akademi i 2010. Få år efter i 2013 fusionerede man med Københavns Universitet, og den 2. januar i år rykkede IVA-uddannelserne så ud af Birketinget 6 på Amager og ind på KUA3. En ﬂytning og en udvikling, som har fyldt meget i det forløbne år, lyder det i tidligere rektor, nu direktør professor Per Hasles tilbageblik på 2016. Per Hasle fortæller samtidig om de store aktuelle udfordringer, som uddannelserne står over for – først og fremmest frafald fra studiet.

DE VÆSENTLIGSTE RESULTATER FOR IVA I 2016 Lad mig starte i 2017 – helt præcist den 2. januar – for da flyttede vi endelig væk fra Birketinget og ind på Søndre Campus. Men det kan kaldes et 2016 resultat, fordi denne meget store og krævende proces jo reelt blev planlagt og gennemført i 2016, ligesom det meste rent faktisk blev flyttet mellem jul og nytår. Et meget vigtigt, andet resultat i 2016 var

vedtagelsen og planlægningen af et stort laboratoriefællesskab situeret på IVA. Partnerne er Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og Datalogisk Institut. Vi finansierer i fællesskab og driver det i fællesskab, og laboratorierne vil stå klar sidst på foråret. Det er et meget vigtigt træk, både fordi det styrker vores digitale profil kraftigt og fordi det peger frem-

ad mod et meget intensiveret samarbejde med det øvrige HUM og KU nu efter indflytningen – to forhold, som jeg er sikker på, vores aftagere også vil få glæde af. Der kunne nævnes rigtig meget andet, det har været et meget aktivt år med mange kontakter også med bibliotekerne, men skal noget fremhæves er det disse områder.

STORE OPGAVER VENTER I 2017 Som sagt bringer flytningen mange goder, men det er også en opgave at falde på plads. Dette sagt selv om hele IVA, ansatte som studerende, tydeligt glæder sig meget over de nye forhold. Men der er stadig mange praktiske forhold, som det kræver en indsats at få på plads. Derudover vil jeg nævne to opgaver. Den første er en omfattende forskningsevaluering, som alle KU-institutter skal

igennem. Den påbegyndes på HUM så småt i disse uger, og hele processen varer faktisk et helt år frem til marts 2018. Og den proces vil vi benytte som udgangspunkt for en ny strategiproces for IVA, som af mange grunde kan og skal være omfattende og inddragende. Den proces vil også bibliotekerne ses i, bl.a. gennem vores aftagerpanel, men måske også på anden vis.

Den anden proces er IVAs bidrag til KUs digitaliseringsstrategi. Vi har inden for det sidste år fået en central plads heri, og jeg ser det som en vigtig del af fremtiden for IVA. Det drejer sig bl.a. om data management, og jeg vil her lige kort tilføje, at også en del af bibliotekernes fremtid efter min opfattelse faktisk ligger i at bidrage til borgernes adgang til og kompetente omgang med data.

FREMADRETTEDE UDFORDRINGER FOR UDDANNELSEN Vores største udfordring på uddannelsessiden er et for stort frafald fra studiet. Efter vores egne undersøgelser skyldes det ikke utilfredshed med rammer eller undervisningen, som generelt vurderes fint. Det ser ud til, at den væsentlige udfordring er at rumme både information og kulturformidling i samme pakke. Især er der ganske mange, der ser de mere tekniske krav ift. information som enten fagligt svære eller blot ikke så fængen-

de som kulturformidling. Men nu er det sådan, at information og kultur beriger hinanden, og udfordringen er at få dette budskab klart over til de studerende. Noget af det centrale bidrag, IVA kommer med helt generelt, er, at informationsforståelse og -kompetence kræver kulturforståelse og -kompetence, og omvendt. Sagt kort og lidt forsimplet: Vores informationsspecialister yder et særligt bidrag

ved at kunne skabe brugerorienteret mening ud af data og information, og vores kulturformidlere kan forbinde kulturformidlingen med kompetence i dataforståelse, informationssøgning mv., hvilket er eller bliver et krav også i kulturjobs – herunder også dem i bibliotekerne. Men jeg er sikker på, at vores blend er helt rigtigt, og vi må så arbejde på at forklare og tydeliggøre det – for vores studerende og for den sags skyld for omverdenen.

IVA i tal 2016 (Indskrevne studerende i alt: 717) Bibliotekar DB - Optagne studerende: 30 - Færdiguddannede: 42

Kandidatuddannelsen - Cand. scient. bibl. - Optagne studerende: 70 - Færdiguddannede: 49

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

Bacheloruddannelsen - Optagne studerende: 179 - Færdiguddannede: 110

NYE RAMMER

IVAs STORE FLYTNING Fra Birketinget til Søndre Campus

ed årsskiftet 2017 flyttede IVA efter årtiers beliggenhed på Birketinget 6 til Njalsgade 76 på Søndre Campus for derved også fysisk at blive en del af Københavns Universitet. Ligesom navneskiftet fra Danmarks Biblioteksskole til Det Informationsvidenskabelige Akademi (2010) markerer flytningen den stigende akademisering af uddannelsen fra at være en professionsuddannelse, der rettede sig mod de forskellige bibliotekstyper, til en bredere uddannelse som informations- og kulturformidler med mange beskæftigelsesmuligheder. Til de store forandringer hører også nedlæggelsen af Aalborg Afdelingen, som har eksisteret siden 1973. En del af de ansatte i Aalborg flytter med til de nye lokaliteter på Søndre Campus.

Den store flytning handler heller ikke alene om IVA. Fra den indre by kommer også Det Juridiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet, der dog ikke har forladt deres centrale beliggenhed i den indre by uden sværdslag. De største områder i det nye KUA 3 er tilfaldet jura som det største fakultet, hvilket også præger livet i den fælles kantine. Tegnestuen Arkitema har stået for renoveringen af det gamle KUA og genbrugt eksisterende betonstrukturer. I Arkitemas egen retorik fremstår området som “et universitetsbyggeri, som er transformeret fra en monofunktionel struktur til et vitalt og identitetsrigt kvarter i byen”. Der er tale om en “på alle planer bæredygtig arkitektur, socialt, ressourcemæssigt såvel som økonomisk” og “et effektivt og driftsvenligt byggeri”, hvor arkitekturen er “udviklet i tæt samarbejde mellem bygherre og brugere”. Ikke mindst den sidste sætning må tages med mere end et gran salt. Nybyggeriet på Søndre Campus er således ikke helt nyt, men bygget op omkring konstruktionerne fra de tidligere bygninger. Mange problemer kan føres tilbage til dette forhold, og derfor har det renoverede byggeri samme store firkantede karreer og lange lige gange. Til gengæld er indretningen ny. Først og fremmest er der skabt lyse og transparente miljøer fra store gangarealer til undervisningslokaler og kontorer. Her har mange medarbejdere til gengæld hurtigt opsat plakater og andre effekter, der 28

skærmer for nysgerrige blikke. Store dele af møbleringen er ny, præget af Hays design med bløde former og ensfarvede møbelstoffer. Der er klimaregulering og belysningsautomatik med lys, der tænder, når man åbner døren til kontoret, og persienner, der automatisk ruller ned og op. Forskellen, når man ankommer, er til at føle på. Hvor Birketinget havde sin egen bygning med selvstændig reception, kommer man nu ind gennem en svingdør i det store universitetskompleks til en anonym lounge med siddemøbler. En glasdør er dekoreret med Det Humanistiske Fakultets logo. Skiltningen uden for og inden for svingdøren er abstrakt og viser kun IVA på etage 0. En (kommende?) informationsstander vil forhåbentlig forbedre informationen. Fra svingdøren kan man fortsætte hen ad “læringsgaden” med stærke rosa, turkise og gule farver, sikkert som kontrast til de mange og lange hvide gange.

Biblioteket eller videnscentret er med sine tre etager, som er forbundet af en åben skulpturel vindeltrappe, nok den lokalitet, der har vundet mest ved flytningen. På de tre etager finder man udlån, tidskrifter og referencematerialer sammen med IT samt studiepladser og undervisningslokaler. Et lille historisk hjørne med ‘Døssings skrivebord’ kan bruges som studieplads.

I VA S Ø N D R E C A M P U S

I runde tal er antallet af kvadratmeter samlet set faldet fra 11.500 til 3.500 – med forbehold for fradrag af lokalerne til folkeuniversitetet og forlaget Museum Tusculanum på Birketinget og adgang til fællesarealer i det nye KUA3.

Hvis man spørger til flytningen blandt studerende og ansatte, får man forskellige svar. Mange studerende er umiddelbart glade for det større studiemiljø, og Hays møbeldesign falder også i ung smag. Hos personalet spænder holdningerne fra eufori til mere nuancerede synspunkter.

VIP-kontorerne kaldes officielt cellekontorer og ligger på en Hvad flytningen vil betyde på længere sigt, vil fremtiden vise. Hvorledes IVA vil fortsætte, vil bl.a. afhænge af søgning og studentertal. Håbet er naturligvis, at beliggenheden i et stort universitetsmiljø vil gavne både tiltrækning og fastholdelse af studerende. Desuden vil en af de store udfordringer ved flytningen være at opretholde kontakten med praksisverdenen: Til de mindst lige så store forandringer og udfordringer, der i disse år præger bibliotekerne.

Ved alle store flytninger bliver mange bolde kastet op i luften og falder på nye og uforudsigelige måder. Der opstår nye netværk og samtalegrupper. Samtidig er IVA for alvor blevet en del af det store universitet med lange beslutningsveje, nye hierarkier og længere til praktisk hjælp, både hvad angår IT og praktiske forhold.

NAN DAHLKILD Lektor IVA, Københavns Universitet Fotos: Nan Dahlkild og Helle Louise Saabye

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

gang på 2. etage med 30 kontorer, hvor der til gengæld er grønne planter og bløde stole. I forhold til Birketinget er kontorernes areal formindsket fra omkring 22 kvadratmeter til omkring 10 kvadratmeter. Den lange gang har utvivlsomt bragt forskere og undervisere nærmere hinanden. Til gengæld er der få studerende, der vover sig op og ind på gangen uden særligt ærinde. I forhold til Birketingets blanding af undervisning og undervisere er indretningen i det nye byggeri blevet mere “monofunktionel” for at bruge Arkitemas eget udtryk.

A N D R E B I B L I OT E K E R

ET AFRIKANSK LANDSBYBIBLIOTEK 2017 Aktuelle udfordringer skal mødes af et øget samarbejde med lokalsamfundet, indgåelse af nye partnerskaber og deltagelse i de demokratiske processer. Botswana er en af modelstaterne i Afrika. Landet har lige fejret 50 året for selvstændighed og demokrati. Der har været fred i landet i hele selvstændighedsperioden, og – heldigt for landet – opdagede man kort efter selvstændigheden verdens rigeste diamant forekomster. I dag er de grundlag for, at landet har Afrikas højeste BNP pr. indbygger.

Mange ansatte – få brugere i biblioteket Kasane er en lille by i Botswana. Der er 11.000 indbyggere i området. Der er ikke meget by, et par indkøbscentre og udendørs markeder. Men her er hospital, politistation, gymnasium. Der er også et bibliotek, som jeg havde lejlighed til at besøge i februar i år. Lederen, mr. Mazunga, fortæller beredvilligt, at januar har været en ret gennemsnitlig måned. Han har haft 1.232 besøg på biblioteket, på årsplan er det ca. 20.000. Men han har kun lånt 142 bøger ud. 778 har læst i biblioteket, 579 har brugt pc'ere. Biblioteket har 775 medlemmer og otte ansatte, hvoraf to er bibliotekarer. Så der er plads til vækst i benyttelsen. Efter afrikanske forhold er der en pæn mediesamling og en årlig tilvækst på 200 titler. Han arrangerer både læse- og skriveklub og driver IT-kurser. Han promoverer også en businessinformation med et lille udvalg af relevant litteratur. Moderniseringen af bibliotekerne i Botswana skyldes i høj grad støtte fra Bill and Melinda Gates Foundation, der finansierede et fireårigt projekt, kaldet Sesigo, der fik integreret pc'er er og netværk i bibliotekerne. Programmet var en stor succes målt i, at der faktisk blev sat en anden dagsorden, mange biblioteker blev moderniserede, ikke bare med pc'ere, og der kom flere brugere. Botswanas biblioteksforening blev også løftet betydeligt, som en del af projektet. I øvrigt med Danmarks Biblioteksforenings tidligere direktør, Winnie Vitzansky, som konsulent, udpeget af den internationale biblioteksorganisation, IFLA. 30

Manglende læsekultur Men ikke alt er godt. Det gør mr. Mazunga fortvivlet, at processen med at skabe en egentlig læsekultur er så tung. Han har efter lokale forhold pænt mange brugere. De kommer for at være i biblioteket. Bruge pc'ere eller få et kursus. Deltage i en eller anden aktivitet. De læser også på biblioteket, men de læser aldrig hjemme. Læsning er odiøst. Når man har fået sin uddannelse, er man lykkeligt fri for bøgernes tyranni, mener han. Problemet er ikke bare den manglende tradition for læsning, fordi bogen er et fremmedelement i afrikansk kultur. Der er et gedigent sprogproblem. Landets officielle sprog er engelsk, og der undervises på engelsk. Men de fleste har afrikanske sprog som modersmål. Også bibliotekets materialer er på engelsk. Børnene kommer hyppigt fra hjem, hvor forældrene ikke kan læse og dårligt tale engelsk. De interesserer sig ikke for børnenes skolegang, og forsøgene fra skolens side på at inddrage forældrene er ikke succesfuld. Så mr. Mazunga er dybt skeptisk overfor bibliotekets effekt. Det ville ikke ændre noget særligt, hvis vi lukkede, sukker han. Alligevel har han et bud på, hvad der må gøres: Biblioteket må i tættere samspil med lokalsamfundet. Der må bygges partnerskaber og skabes en lokal støttegruppe. Biblioteket må også kunne demonstrere sin effekt på borgernes liv. Ikke bare ved at understøtte uddannelse og læring, men ved at tage del i de demokratiske processer. Det er sådan set en opskrift, vi også har i Danmark. Så jeg udtaler min entydige støtte til Mazungas fortsatte kamp. JENS THORHAUGE jens thorhauge.dk Fotos: Gitte Larsen

I N T E R N AT I O N A LT

Åbne Biblioteker – nu på engelsk Medio marts udkom bogen Staff-Less Libraries: Innovative Staff Design på forlaget Elsevier. Bogen er den første bog om de åbne biblioteker set i et globalt perspektiv. Den er skrevet af Carl Gustav Johannsen. Bogen bygger på bidrag fra en lang række biblioteker i Danmark (især Bornholm, København, Sønderborg og Aalborg), Finland, Norge, Sverige og England og IT-leverandører (Axiell, Bibliotheca og Cordura). Bogens hovedtese er, at de åbne biblioteker betegner et vigtigt og positivt skridt i folkebibliotekernes generelle åbning. Begyndende med de åbne hylder efterfulgt af automatiseringen af aﬂevering og udlån og nu med en kraftig udvidelse af den ugentlige åbningstid lokalt helt op til 80100 timer. Bogen dokumenterer, at de åbne biblioteker i meget høj grad er værdsat af brugerne samtidig med, at begejstringen for de åbne biblioteker på ingen måde er udtryk for utilfredshed med personalets indsats. En anden af bogens pointer er, at de åbne biblioteker – mod forventning – ikke har givet anledning til hærværk og utryghed i

væsentligt omfang. Denne udvikling ses ikke blot herhjemme, men også i lande som Finland, Norge, Sverige og UK. At dette fravær af hærværk ikke blot skyldes videoovervågning i de åbne biblioteker, fremgår af erfaringerne fra Sverige, hvor adgangen til at videoovervåge er mere restriktiv end herhjemme. Staff-Less Libraries: Innovative Staff Design ser på fordele, ulemper og udfordringer omkring den såkaldte ’åben biblioteksmodel’, kendt i Danmark siden projekter på Gjern Bibliotek i Silkeborg i 2004, og på internationale erfaringer med løsningen. Bogen præsenterer tillige en trin-for-trin model for indførelse af modellen. Carl Gustav Johannsen er lektor ved IVA Københavns Universitet til slutningen af april i år, hvor han bliver emeritus og takker af. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er der i alt 303 åbne biblioteker i Danmark pr. 7. februar 2017.

VELKOMMEN TIL IFLA 2017 I august 2017 drager verdens biblioteksfolk og andre biblioteksforkæmpere til Wroclaw. Skal du/I med? Tilmelding er åben og klar på: http://2017.iﬂa.org/registration

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK