Danmarks Biblioteker nr. 2, 2019 by Danmarks Biblioteksforening

Nr2. 2019

DANMARKS BIBLIOTEKER

FANG FORTÆLLINGEN – MED BIBLIOTEKERNE Spørgsmål til Svend Larsen • Lone Theils: Glem ikke hverdagens helte Funktionsguide: Sådan indrettes et nyt bibliotek • Musik Rapport 2019 Christian Lauersen: Om folkebibliotekets værdi & det delte bibliotek Leder: Biblioteket – som ingen andre steder

LEDER Forside: Lille Virgil-udstillingen. Fra projektet Fang Fortællingen, se side 41. Foto: Christoffer Askman

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 23 årg., nr. 2. April 2019 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3. 15. juni 2019 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand, Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

BIBLIOTEKET, SOM INGEN ANDRE STEDER Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

At biblioteket er langt den mest besøgte kulturinstitution betyder, at det for mange mennesker er deres indgang til ikke alene kultur, kundskaber og indsigt, men også til fællesskabet. Derfor er det også meget naturligt, at vi har debat om, hvordan vi skal skabe rammerne om fremtidens biblioteket. Hele 2018 har faktisk været fyldt med debat om bibliotekerne og deres samfundsmæssige betydning. Og det fortsætter. Kulturministeren og KL har også taget handsken op og vil debattere fokus og rammerne. Det er noget af det, der vil fylde på Det Bibliotekspolitiske Topmøde, når vi mødes den 11. og 12. april i Esbjerg Musikhus. Bibliotekerne kan nemlig spille en helt afgørende rolle som generator for den samfundsmæssige udvikling – både for lokalsamfundet og nationalt. Derfor er det også naturligt, at rammerne hele tiden diskuteres. Vi skal blot passe på, at det ikke kommer til at dreje sig om, hvad bibliotekerne IKKE skal. For selvfølgelig skal bibliotekerne holde fokus og gøre det, de er bedst til. Nemlig fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og gøre det, så det understøtter menneskers mulighed for at udvikle sig og for at deltage i det moderne samfund. Biblioteket er nemlig – som ingen andre steder – og det holdepunkt, som også i fremtiden kan danne indgang til læse- og kulturoplevelser og til samfundet. På Det Bibliotekspolitiske Topmøde sætter vi temaerne op for, hvilke nødvendige indsatser biblioteker skal være med til at understøtte i dag. • En National Læsestrategi, der sikrer, at Danmark fortsat er en læsende nation bakket op af en bred koalition • Biblioteket som stedet for møder og debat om aktuelle spørgsmål og rammen om menneskers deltagelse i den demokratiske samtale • Revitalisering af Det samarbejdende Biblioteksvæsen, så det fortsat på tværs af stat, kommuner og sektorer kan sikre det enkelte menneskes indgang til reel viden og information. Bibliotekerne favner bredt og har i den grad tilpasset sig det moderne samfund. Den store omstillingsparathed i sektoren må dog aldrig blive en sovepude eller påskud for nedskæringer hos beslutningstagerne. Bibliotekerne er nemlig på mange måder under pres på trods af den store brugertilfredshed, de mange besøgende og den markante stigning i det digitale brug – og samfundets behov for dets kompetencer. Bibliotekerne er blandt de kulturinstitutioner, der skæres allermest ned på i disse år samtidig med stigende digitale omkostninger. Mange kommuner har skåret helt ind til benet, så der nogle steder er langt imellem det personale, som stadig er bibliotekets kerne og udgør et solidt anker for de mange brugere i en nyheds- og kulturstrøm af enorme dimensioner med megen misinformation og Fake news. Samtidig ser vi store omlægninger i det statslige engagement i bibliotekerne og den digitale infrastruktur. Dét krydspres, der er mellem borgernes øgede brug af bibliotekerne og de nedskæringer og omlægninger, bibliotekerne nogle steder oplever, er det centrale, når vi sætter temaerne til debat på Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Biblioteket er nemlig – som ingen andre steder! Det skal det også være for fremtidens generationer. Det skal du og Danmarks Biblioteksforening være med til at sikre. God debat på Topmødet.

INDHOLD En ny biblioteksetik: Bibliotekerne har hidtil spillet en central rolle i skabelsen af en vis digital dannelse blandt borgerne. Af instrumentel karakter – hvor borgerne har lært at anvende digital informationsteknologi. Skal bibliotekerne også på banen, nu hvor et nyt digitalt dannelsesprojekt – at forstå dataøkonomi, (selv)overvågning og beskyttelse af vores privatliv presser sig på, læs klummen side 13. Hvad betyder god biblioteksservice til unge under uddannelse? Ny CB-rapport har fokus på udviklingstendenser, muligheder og best-practise eksempler side 20. Mød manden i Roskildes nye chefstol til en samtale om biblioteket som en vigtig del af et samfunds sociale infrastruktur. Få gør det, men for godt et halvt år siden viste Christian Lauersen, at det er muligt at gå fra et forsknings- og universitetsbibliotek til et folkebibliotek. Læs om aktuel udviklingsfokus og store opgaver i interviewet side 14. God læselyst, Hellen Niegaard

Leder

Nyhedsklip - NY Malt i Ebeltoft - Hvor er storsindet og de store samfundstanker - Glem ikke hverdagens helte. Lone Theils

Forskningsbibliotekerne & fremtiden Spørgsmål til Svend Larsen

Maltfabrikken i Ebeltoft på vej

Funktionsguide til nye biblioteker Asger Andersen

[Don’t take it personal-klumme] En ny biblioteksetik Jens-Erik Mai og Sille Obelitz Søe

Bibliotekets værdi som samfundets delte sted. Interview med Christian Lauersen, chef for Biblioteker og Borgerservice i Roskilde Kommune. Hellen Niegaard

Hvad betyder målrettede bibliotekstilbud til unge under uddannelse? Nina Thorsted Petersen

Samarbejde og håndslag til Børns Læsning - øverst på bibliotekschefernes dagsorden

Bibliotekschefforeningen går i offensiven Jens Thorhauge

Fang Fortællingen Hellen Niegaard

Fang Fortællingen. Impact og fremtid Thomas Angermann og Bente Bruun

Bibliotekernes & forårets litteraturevents

Set fra Seattle: Design tænkning Rolf Hapel

Har musikken en fremtid på bibliotekerne? Niels Mark

Augmented Reality: Bibliobitterne kommer Hellen Niegaard

BIBLIOTEKET i 100 år Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen

Verdensmålene og partnerskaber Knud Schulz og Marie Engberg Eiriksson

Hvad betyder biblioteket for samfundet?

…14

Mørkebarnet: Fang Fortællingen på Kolding Bibliotek

…26

Algorave-koncert på Odense Bibliotek

…30

40 FN’s verdensmål, læsning & Nyt Dansk Litteraturselskab Ditte Gry Westergaard 42 Public Libraries 2030 - nyt europæisk netværk Marie Engberg Eiriksson 43 National biblioteksstrategi for Sverige 44 EBLIDA og IFLA 2019

[NYHEDSKLIP...] NY Malt, Ebeltofts og Syddjurs store kulturbyggeri åbner medio 2019, se omtalen side 9. Andre kommuner er på vej med nye biblioteker. Den 1. oktober 2019 åbnes nyt bibliotek i Vejen; Alfa Tower-projektet består af to højhuse og de sammenbindes af Vejen Kommunes nye bibliotek, som indrettes i stue- og førsteetagen. I 2020 forventes Sports- og Kulturcampus Gellerup inkl. bibliotek i Aarhus Kommune at stå færdigt, som en del af et omfattende bydelsløft. Københavns Kommune, der i september 2018 åbnede Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, har et projekt med nyt bibliotek på Toftegårds Plads (bibliotek/kulturhus) i Valby på vej ifølge budgetaftalen for 2019. Københavns Biblioteker har netop udgivet en ny Funktionsguide til brug for etablering af nye, ikke mindst mindre bibliotekstyper, kig med side 10-11.

med EU-valget eller den 17. juni, allersidste frist, så efterlyser altså mediefolk og andre under overskriften ”Hvor blev kulturpolitikken af?” nye toner for ... ”Dansk kulturpolitik er en ørkenvandring af tal og nedskæringer.” Lasse Horne Kjældgaard, der er professor i dansk litteratur og forfatter til bogen Meningen med velfærdsstaten fandt, at ”Politikerne er virkelig passive, når det kommer til kulturpolitik. Det er nærmest kun Dansk Folkeparti, der fører en aktiv kulturpolitik.” Reimer Bo Christensen, journalist og selvstændig rådgiver, var også skarp:“Jeg tror ikke, at der kommer nogen stor debat om kulturpolitik i den forestående valgkamp. Det er ærgerligt, fordi der er masser af rum til at diskutere, hvordan vi gør kunsten og kulturen mere tilgængelig for danskerne. Der er masser af frivillige kræfter derude, der gør et stort stykke arbejde, men kulturpolitikerne skal også på banen, Hvor blev storsindet, de store samfund- og det skal ikke alt sammen handle om, stanker og idéerne om dannelse af? hvor stor eller lille pengesummen er. Det Flere kulturdebattører rettede i dagbladet skal handle om holdninger. Det savner jeg Berlingske 20. februar skytset mod Slots- som borger i Danmark. Jeg savner storhed holmen med en efterlysning af politikere, og storsind fra politikerne.” der tager kulturpolitikken seriøst. Folketingsvalget er lige på trapperne og mange Uanset hvordan man ser på det – Folkehar gættet på f.eks. et påskevalg, mens tingsvalget er på vej. Her vil der være rigestatsminister Lars Løkke (V) for nylig fast- lig mulighed for at overveje om krydset slog, at “der er vi slet ikke endnu”. også skal sikre en aktiv, fremadrettet kulSelv om valget først kommer den 26. maj turpolitik med nye kulturtiltag – hverken

begrundet i økonomisk trange tider, omprioriterings- eller udﬂytningsstrategier. Tænk hvis nogen vovede at gøre kulturen selv til et emne i valgdebatterne, gjorde den til en central prioritet og ville kæmpe for nye penge til området.

I nabolandet Sverige blev udredningen Demokratins skattkammare. Förslag til en nationell biblioteksstrategi offentliggjort i marts med forslag om nye indsatsområder og 250 mio. nye nationale kroner til bibliotekerne årligt, se side 43. /HN

Glem ikke hverdagens helte Glem ikke hverdagens helte – min barndoms superhelte var bogpusherne på Holstebro Bibliotek. Et civiliseret samfund er delvis bygget på skuldrene af gode bibliotekarer, og vi snyder vores børn for eventyr, når vi skærer ned på denne vigtige erhvervsgruppe. I værste fald afskærer vi dem for muligheden for at tilegne sig dannelse.

Foto: Hazel Thompson.

lidt af et kulturelt fyrtårn, så da jeg var barn, blev der bygget en røverborg af et vidunderligt bibliotek. Det var her, jeg hang ud efter skoletid. Jeg læste tegneserier og lånte mange ﬂere bøger med hjem, end jeg kunne nå at læse. I musikafdelingen sad jeg med høretelefoner og hørte LP’er med a-ha, som jeg ikke havde råd til. Overvåget af musikbibliotekar Jørgen, der altid udleverede pladerne til en 13-årig pige med at smil... Jeg mæskede mig i Tove Ditlevsen, jeg forsøgte mig med Tolstoj, og jeg opdagede for alvor, at hver gang man åbner en ny bog, åbner man en dør ind til en verden af eventyr. Hvis ikke det havde været for det pragtfulde bibliotek, er jeg ikke sikker på, at jeg havde tænkt på det som en mulighed og en drøm, at jeg kunne blive forfatter i dag.

Som barn var jeg talentløs til sport. Jeg var en af den slags leddeløse piger, der ligesom aldrig rigtig kunne ramme et håndboldmål. Det var ikke ligefrem sportspladsen, der kom til at forme mig som menneske. For sådan en som mig var der heldigvis et skatkammer i Holstebro, hvor jeg er vokset op. Lone Theils, forfatter og journalist, Byen har altid set sig selv som den 24. februar i Berlingske.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE & FREMTIDEN. NY RAPPORT Landets forskningsbiblioteker er inde i en markant udvikling. Årsagerne er mange men naturligvis som i resten af bibliotekssektoren aﬂedt af digitalisering og nye formater, forskydninger i brugeradfærden, ændret mediebrug og publiceringsaktivitet og de akkumulerede ﬂerårige 2% omprioriteringsreduktioner. Endvidere udstrakt etablering af samarbejds- og betjeningsaftaler. En arbejdsgruppe nedsat af Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har set på det fremtidige behov for biblioteksbetjening af forskere og studerende ved landets universiteter. Rapporten blev offentlig sidst i februar.

anmarks Biblioteker har bedt Svend Larsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek og medlem af arbejdsgruppen, kommentere på rapporten. Fra 2017 fusionerede Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket til Det Kgl. Bibliotek, som i dag betjener størstedelen af universiteterne.

Hvad er - blandt rapportens anbefalinger - i dine øjne helt afgørende for en effektiv fremtidig biblioteksbetjening af forskningsbibliotekerne? - Rapporten indeholder to hovedanbefalinger. Den ene er rettet alene mod universitetsbibliotekerne, og drejer sig om etablering af ét fælles bibliotekssystem.

F O R S K N I N G S B I B L I OT E K E R N E

Svend Larsen. Foto: Thomas Søndergaard.

Foto: Karsten Bundgaard

Den anden er i praksis rettet mod flere forskningsbiblioteker og drejer sig om forhandling og forvaltning af licenser på e-materialer.

- Målet med samling af licensforhandlingerne hos KB er at opnå en effektivisering

- Følges anbefalingerne fra rapporten, bliver resultatet ikke ‘Danmarks Universitetsbibliotek’ i KB-regi. Men nyt og vigtigt er det, at der skabes en helt ny ramme om udvikling af fælles løsninger i et samspil mellem universiteternes biblioteksenheder og KB, som får en mere forpligtende rolle for det samlede universitetsbiblioteksområde. Licensforhandlinger flytter fra DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) til KB, hvornår og hvordan sker det i praksis? - Planen er, at licensforhandlingerne flyttes til KB 1. juni 2019. De, der i dag betjenes af DEFF-sekretariatet, vil så blive betjent af KB. Det vil sige, at KB også vil forhandle licenser for professionshøjskolerne og for ungdomsuddannelserne. Der skal etableres en kobling mellem disse

uddannelsesinstitutioner og den nye organisering af forhandlingerne. Er der centrale spørgsmål/anbefalinger du savner/ noget du gerne så taget op senere ift. opgaveområdet? - Der er ikke noget, jeg savner. Open Science og data management er emner, som også DEFF har arbejdet med. Rapporten anbefaler, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og universiteterne beholder ansvaret for dette område. Det er helt oplagt, men der efterspørges samtidig en indsats fra universitetsbibliotekerne – og afklaring af KB’s rolle i en national digital forskningsinfrastruktur er noget vi har taget fat på. Omprioriteringsbidraget på 2% – hvad kommer det til at betyde for KB’s serviceniveau, hvis det fastholdes med en ny regering? - Selvom der også i biblioteksfusioner er et effektiviseringspotentiale, overstiger årlige budgetreduktioner på 2% langt det potentiale. Så det vil helt klart påvirke eksisterende service og mulighederne for at udvikle ny service. Hent rapporten med anbefalinger samt delrapporter på kortlink.dk/kum/xfrc

/HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

- Ét fælles bibliotekssystem vil gøre det nemmere for brugerne at tilgå alle universitetsbibliotekers bestand af trykte og digitale materialer. Fra biblioteksfusioner véd vi, at benyttelsen stiger, når materialer kan tilgås/bestilles direkte uden at skulle omkring bibliotek.dk. Samtidig ligger der en effektivisering i drift af ét system med ensartede regler og procedurer. Status er, at KB tager et nyt system i brug med udgangen af 2019, og det vil rumme metadata for materialer i KB (herunder materialer placeret på universiteterne i Aarhus, København og Roskilde). Der er planer for, at også Aalborg Universitet kommer med, og der skal føres en dialog med de resterende universitetsbiblioteker.

(dobbeltarbejde fjernes), at opnå bedre gennemslagskraft i forhandlinger (biblioteksmellemværender griber ikke forstyrrende ind) og at sikre en bedre sammenhæng med overordnede politikker på området (Open Acces; Open Science osv.). - En vigtig præmis for flytningen af licensforhandlingerne er, at der skal laves en ny styringsstruktur for licensforvaltning. Det bliver universitetsdirektørerne, der er mandatgivere for licensforhandlingerne, fordi det er universiteterne, der betaler langt størstedelen af udgifterne til licenser.

BY G G E R I D A N M A R K

Det store fabriksareal har været flittigt brugt af unge til forskellige aktiviteter inden ombygningen. Foto: Realdania.

NY MALT Afvikling vendes til udvikling. Den nye maltfabrik i Ebeltoft, et enestående kulturbyggeri og nyt centralt mødested i Ebeltoft, ventes klar medio 2019. Borgmester Ole Bollesen (A) kunne i februar 2018 sammen med Dagmar Brendstrup, formand for fonden Den nye Maltfabrik, tage første spadestik til det store byggeprojekt. Den gamle Lundbergs Maltfabrik (1861-1998) var en gang Ebeltofts vigtigste arbejdsplads med kontakt til oversøiske markeder. Nu genopstår den som en anden Fugl Føniks. De nedslidte industribygninger var så sent som i 2009 truet af nedrivning, men lokale kræfter, frivillige kulturog erhvervspersoner, fik etableret foreningen Komitéen Ny Malt; siden er det gået stærkt. Byggeriet kommer bl.a. til at indeholde bibliotek og får aktiviteter for alle aldre. I projektet indgår renovering af ca. 4.000 m2 fabrik og nybyggeri på ca. 1.000 m2 samt nyskabelse af udearealer på omkring 17.000 m2.

Når Maltfabrikken står færdig skal stedet således skabe aktiviteter og inspirere både lokalt og i national/international skala. Maltfabrikken er “Ebeltofts og Syddjurs Kommunes bud på, hvordan historiske byer kan genskabe sig selv indefra og udgøre moderne centre for kulturel og kreativ aktivitet: Maltfabrikken skal være byens samlingspunkt. Et stykke levende kulturarv med et indhold, der kredser om det gode liv hele døgnet – hele året.” Til glæde for børn, unge, voksne og ældre og for de mange sommerturister. Praksis Arkitekter står bag Ny Malt. Den ny Maltfabrik er et partnerskab mellem Fonden Den ny Maltfabrik og Syddjurs Kommune. Projektet er finansieret af kommunen sammen med bidrag fra bl.a. Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Salling Fondene, Lokale og Anlægsfonden, Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond og en række lokale bidragsydere. /HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Fremtidens funktioner i Maltfabrikken bliver ifølge planerne særdeles omfattende: Nyt bibliotek, museum og arkiv, Ebeltoft Kulturhus - byens spillested, Lydens rum - et øvelokale for musikere, udstillings- og oplevelsesrum, offentlige værksteder, kreativt arbejdsfællesskab med kontorer og atelierpladser, et 'artist in residence' med fire gæstekunsterboliger, Rampen - et ungekulturmiljø med cafe og skatepool, grønne ude- og opholdsrum

med legepladser. Og ikke at forglemme et lokalt mikrobryggeri med brew-pub samt et madværksted.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G FUNKTIONSGUIDEN:

SÅDAN INDRETTER MAN ET BIBLIOTEK

København vokser og kravene til biblioteksrummet øges i takt med, at borgerne går fra lånere til aktive brugere. En ny ‘funktionsguide’ gør det lettere at give biblioteket de rette arealer og funktioner, så de svarer til borgernes behov.

disse år gennemgår det fysiske bibliotek en renæssance i både Danmark og i udlandet. Lånerne er blevet til aktive brugere, og derfor vokser behovet for at tænke nyt og tidssvarende inden for de fysiske rammer. Samtidig er der et behov for generelt at indrette bibliotekerne mere tidssvarende. Københavns Biblioteker og Sekretariat og Byudvikling har derfor med Anna Faber Lindkjær, specialkonsulent i kommunens afdeling for Bibliotekssamarbejde, som projektansvarlig udarbejdet en funktionsguide. Guiden kan bruges til at præcisere funktioner og kvadratmeter ved nye anlægningssager (nybygning, tilbygning og ombygning). Samtidig inspirerer den til nye hybrider og nye bibliotekstyper ved at vise eksempler på, hvordan man kan tænke biblioteket sammen med andre kommunale, private eller offentlige institutioner. Funktionsguiden er primært tiltænkt de arkitekter, ingeniører og andre byggetekniske rådgivere, der skal varetage Københavns Kommunes interesser ved biblioteksbyggerier, men vil også kunne være af interesse for andre kommuner, som skal se på f.eks. deres lokalbiblioteker. Biblioteksrummet som social generator Bag funktionsguiden ligger forståelsen af biblioteket som generator i byudviklingen og samlingspunkt i lokalmiljøet, som bl.a. kædes sammen med dets potentiale som arena for fælles demokratisk dannelse og møder mellem mennesker. Materialesamlingen er stadig en vigtig del af bibliotekets DNA. Hvor der tidligere var fokus på borgerens møde med materialerne, er det i dag vigtigt, at det også er muligt at mødes, diskutere og lade sig inspirere af materialerne i fællesskab med andre. Bibliotekerne fungerer således som centrale omdrejningspunkter i lokalsamfundene, hvilket kræver tidssvarende biblioteker med fysiske rammer, der støtter mangfoldighed, mødet mellem mennesker og samskabelse. Samtidig skal rammerne støtte arbejdet med at sætte materialesamlingerne i spil og friste folk til at fordybe sig, så bibliotekerne fortsat kan være væsentlige fyrtårne for viden, dannelse og æstetiske oplevelser. Københavns vokseværk øger presset på bibliotekerne København er en by med vokseværk, hvilket skaber et øget behov for at bygge flere biblioteker og udvikle nye biblioteksformer. Der er kun relativt få borgere over 50 år sammenlignet med resten af landet. Det betyder, at der er en meget høj andel af

københavnere mellem 20-39 år, herunder børn, unge og småbørnsfamilier. Det forventes, at befolkningen i København stiger med over 100.000 indbyggere frem mod 2030. Derfor skal flere biblioteker bygges, udbygges og renoveres for at kunne dække borgernes behov med et særligt fokus på børnene. Samtidig er det en udfordring, at mange af Københavns biblioteker er nedslidte og ikke på niveau med de københavnske byrum og det kommercielle bylivs høje standard for attraktive fysiske rammer. Funktionsguiden kan ifølge Anna Faber Lindkjær medvirke til at spille bibliotekerne hurtigere på banen i forbindelse med konkrete anlægssager herunder samlokaliseringer og i forbindelse med budgetprocesserne. Funktioner og prototyper Funktionsguiden er bygget op om tre forskellige modelstørrelser på hhv. 300 m2, 600 m2 og 1.200 m2. De tre prototyper byder hver især på både til- og fravalg. Funktionsguiden er således et redskab i arbejdet med at udvikle og sikre fremtidige biblioteksbyggerier i København, så de indeholder de nødvendige og relevante arealer og funktioner og dermed kan tilbyde det mest optimale bibliotekstilbud til de københavnske borgere. Bemærk, der er tale om netto-kvadratmeter. Profilbiblioteket – 300 m2 Profilbiblioteket bygges op om en meget tydelig identitet i forhold til en bestemt målgruppe. Profilbiblioteket er 300 m2 og kan derfor placeres mange forskellige steder, f.eks. på en havnefront, på toppen af et hus, i et shoppingcenter, i tilknytning til metroen eller i en park. Det kan også være et bibliotek af midlertidig karakter i f.eks. et nyt byområde. Dette bibliotek rummer en ankomst/velkomstzone, lounge/læsezone, studiezone, materialesamling og en variabel, der vælges ud fra profilen som f.eks. kunne være børnezone. På grund af størrelsen vil det ikke være muligt med f.eks. café eller deciderede værkstedsfunktioner. Dertil kommer back office-funktioner på 42m2. Samlokaliseringsbiblioteket – 600 m2 Samlokaliseringsbiblioteket kan have en væsentlig funktion i at åbne andre institutioner op overfor borgere og lokalsamfund. Dette ser man allerede i sammenlægninger med f.eks. borgerservice eller kulturhuse, men der findes potentielt mange andre institutioner, som bibliotekerne kan fusioneres med til fælles fordel. Ved samlokalisering med en skole kan biblioteket f.eks.

KØ B E N H AV N

Model 300

Model 600

spille en aktiv rolle som Pædagogisk LæringsCenter for eleverne i dagtimerne og samtidig fungere som et aktiv for lokalsamfundet i både dagog aftentimer. Dette bibliotek rummer ankomst/ velkomstzone, lounge/læsezone, studiezone, materialesamling, børnezone, performativ zone og læringsrum. Dertil kommer back office-funktioner på 103m2. Kvartersbiblioteket – 1.200 m2 Kvartersbiblioteket er kvarterets mødested og samlingspunkt, der danner en ramme for det lokale fællesskab og løfter lokalområdet. Det skal derfor være synligt og fremtrædende i området, hvilket stiller krav til både arkitektur, design og mangfoldigheden af tilbud. Biblioteket rummer ankomst/velkomstzone, studiezone inklusiv lounge/læsezone, materialesamling, børnezone, performativ zone, læringsrum, værksted/makerspace, udstilling og har derudover plads til en café. Dertil kommer back office-funktioner på158m2. Model 1200

Attraktionsværdi og placemaker-rolle Guiden peger endvidere på en række faktorer, der ligger udover funktionerne i guiden, som der skal tages hensyn til, når der anlægges nye biblioteker for at sikre den bedst mulige service for borgerne. Det handler både om overordnede faktorer som synlighed, tilgængelighed og sammenhæng med omgivelserne og detaljer som materialevalg og skiltning. Biblioteket fungerer som placemaker og kan styrke en bymidte eller et kvarter, der enten er i opstart eller opløsning. Biblioteket løfter og skaber sammenhæng ved at fungere som en kickstarter i udviklingen af byområdet og som en magnet til at tiltrække virksomheder og nye beboere. Med en stærk identitet og et markant design bliver det et samlingspunkt og ikon for byområdet. Nye biblioteker indgår ofte i strategier for kulturdreven byud-

vikling i forhold til revitalisering af kvarterer, til at skabe bymæssig variation i mixed-use kvarterer og til at etablere kvarterer, der understøtter mangfoldighed, sammenhængskraft og møder på tværs af generationer, livsformer og kulturer. Funktionsguiden kan downloades her: kortlink.dk/kk/xd9y

ASGER ANDERSEN Bibliotekssamarbejde Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Funktionsguiden bygger ’oven på’ White Noise Agencys analyse af de københavnske biblioteker (2017), som funktionsguiden oversætter til fysiske rammer og funktioner. Den er desuden inspireret af en række rapporter og modelprogrammer som f.eks. Kulturstyrelsens Modelprogram for folkebiblioteker (2013) og den australske rapport People Places (2012) samt ekspertviden på området. Udarbejdelsen af Funktionsguiden er foretaget af Rune Fjord Studio og med bidrag fra: Stine Høi Sørensen, Biblioteksleder, Kultur og Fritid Nord • Kirsten Egebo, Bibliotekschef, Kultur S • Rikke Skovbølling Brandt, Områdechef, Kultur V • Jan Lindboe, Chef, Kultur og fritid Nord • Pernille Vange, Kontorchef, Sekretariat og Byudvikling • Jakob Heide Petersen, Chef for Københavns Biblioteker • Bettina Falk, Specialkonsulent, Sekretariat og Byudvikling • Anna Faber Lindkjær, Specialkonsulent, Bibliotekssamarbejde

KLUMME

"Don’t take it personal 4"– Privacy and information in an algorithmic age.

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et nyt fireårigt multidisciplinært forskningsprojekt på Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7 mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

En ny biblioteksetik

ibliotekerne har længe været førende i vejledning af borgerne i anvendelsen af ny informationsteknologi, nye digitale medier og digitale redskaber. Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne er en aktiv medspiller i skabelsen af et af verdens mest digitaliserede samfund, samt at de mange tiltag på bibliotekerne er med til at løfte borgernes digitale dannelse. Men nu blæser der nye vinde på det digitale område. Siden Edward Snowden i 2013 afslørede de amerikanske efterretningstjenesters omfattende overvågning af borgere, er der kommet et øget fokus på informationssikkerhed og dataetik. EU's databeskyttelsesforordning (GDPR), blev indført i 2018 med det formål at begrænse brug af personlige data og give borgerne større kontrol over deres data. I forlængelse af Snowdens afsløringer, indførelsen af GDPR, og Cambridge Analytica-sagen sidste forår har regeringen lanceret reformen, Digital service i verdensklasse, som bl.a. skal medvirke til at øge tilliden til brugen af offentlige data og give borgerne kontrollen med egne data tilbage. I den forbindelse opretter regeringen således et Dataetisk Råd, som skal rådgive om dataetiske spørgsmål og dilemmaer og bidrage til den offentlige debat om brugen af data og informationsteknologi. I en leder i Perspektiv (December 2018) skriver formanden for BF, Tine Segel, at dataetik er en vigtig sag for medlemmerne af BF, der jo netop i deres daglige arbejde er brobyggere mellem mennesker og viden. Ofte er det med digital informationsteknologi og medier som en del af brobygningsarbejdet – hvorfor de bliver nødt til at forholde sig til, hvilke magtstrukturer de bidrager til og deltager i som led i dette arbejde. Bibliotekarens arbejde er under forandring i disse år – pludselig skal bibliotekaren konkret forholde sig etisk til det formidlingsarbejde, der varetages.

Bibliotekerne har hidtil haft en positiv og optimistisk attitude i forhold til brugen af informationsteknologi og digitale medier. Vi har troet på, at den demokratiske debat kunne gøres mere tilgængelig via digitale medier – via bedre kommunikation og adgang for borgerne. Bibliotekerne blev set som en naturlig medspiller i at løfte borgerne ind i den digitale tidsalder. Man kan med rette sige, at bibliotekerne har spillet en central rolle i skabelsen af en vis digital dannelse blandt borgerne. Men den digitale dannelse har været af instrumentel karakter; den har handlet om at lære borgerne at anvende digital informationsteknologi. Vi står imidlertid overfor et nyt digitalt dannelsesprojekt, som handler om at forstå effekterne af overvågningskapitalismen, data-økonomien, filter-bobblerne, udvandingen af vores informationsrettigheder, beskyttelsen af privatliv og rettigheden til at være anonym. Bibliotekerne bør spille en central rolle i et sådan nyt digitalt dannelsesprojekt. Men det kræver, at vi først genbesøger vores eget etiske ståsted, vores biblioteksetik. Den bedste formulering findes i IFLAs Glasgow Deklaration om biblioteker, informationstjenester og intellektuel frihed, som netop taler om bibliotekers og bibliotekarers roller i beskyttelsen af privatliv og informationsrettigheder samt sikring af retten til anonymitet, etc. Med den deklaration i hånden, og med de mange offentlige debatter om dataetik, er det måske værd at stille skarpt på at formulere en ny biblioteksetik. En sådan kan hjælpe bibliotekerne med at svare på en række væsentlige dataetiske spørgsmål såsom: Skal biblioteket dele udlånsdata med andre? Skal biblioteket anvende udlånsdata til at forbedre services? Skal biblioteket opbevare udlånsdata? Skal biblioteket bruge Facebook, Instagram og andre data-drevne services til kommunikation med borgerne? Skal biblioteket anvende Google og andre data-drevne søgemaskiner? Skal biblioteket udbyde kurser i dataetik? Skal biblioteket stille krav om databeskyttelse i alle produkter det udbyder? Skal biblioteket stille digitale produkter til rådighed, hvor der indsamles data af tredje part? Skal biblioteket dele videooptagelse med andre? Etc. etc.

■ Måske er det på tide at nedsætte et Biblioteksetisk Råd?

JENS-ERIK MAI SILLE OBELITZ SØE

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc. på Institut for Informationsstudier.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Shoshana Zuboff har fornyligt udgivet bogen The Age of Surveillance Capitalism, der er skelsættende for forståelsen af den tid, vi lever i. Zuboff viser, hvordan de seneste års digitale udvikling har forvandlet samfundsøkonomien og vores forhold til virksomheder, organisationer og myndighe-

der og har dannet grobund for overvågningskapitalismen – en kapitalisme, som lever af at omsætte, analysere og fortolke personlige data som ressource. Denne er også kendt som data-økonomien. En meget konkret effekt af data-økonomien eller overvågningskapitalismen, er det faktum, at f.eks. Google og Facebook, to af verdens mest værdifulde firmaer, alene handler i analyser, brug og ophobning af personlige data. Zuboff stiller således nogle ubehagelige spørgsmål til vores brug af digitale medier, og bogen skaber grundlaget for en bedre forståelse af, hvilken debat vi nu bør have om vores brug af data, informationsteknologi og digitale medier.

L E D E LS E

OM BIBLIOTEKETS VÆRDI SOM SAMFUNDETS DELTE STED Få gør det, men for godt et halvt år siden viste Christian Lauersen, at det er muligt at gå fra et forsknings- og universitetsbibliotek til et folkebibliotek. Han tog springet fra chefstillingen ved Det Kgl. Bibliotek / Københavns Universitetsbibliotek og blev chef for biblioteker og borgerservice i Roskilde Kommune. Hvad er forskellen, og hvilke store opgaver ligger på den nye chefs bord lige nu? MØD MANDEN BAG ROSKILDE BIBLIOTEKERNE

“

Hvad betyder det for et samfunds sociale infrastruktur at have et bibliotek som et sted? Det er jo ikke kun delte bøger, men også delte steder. Det kan være lidt svært at måle på, men er helt ekstremt vigtigt for mange menneskers liv. Det tager jeg med, når vi taler bysamfund og udvikling her i Roskilde Kommune.

INTERVIEW

ovedbiblioteket på Dronning Margrethes Vej i Roskilde, åbnet i 1961, har været under renovering et par gange siden. Nu er de i gang igen med et større fornyelsesprojekt til 11 mio. kroner, og chefen er kontorløs. Overalt sværmer biblioteksbesøgende, medarbejdere og byggefolk, så vi ender med at kidnappe et par gode stole og sætte os med skoldhed kaffe i kælderetagens store stille magasin midt i bøgernes verden.

At være kommunal bibliotekschef Skønt det ikke er mange kilometer, der adskiller Christian Lauersens forrige og den nye arbejdsplads, synes den mentale distance en hel del længere. Hvordan er chefopgaven her sammenlignet med et forskningsbibliotek? “Det er meget anderledes, men både godt, sjovt og udfordrende. Selv om min tidligere arbejdsplads, Det Kgl. Bibliotek, også er politisk styret, er dér mange flere lag mellem lederne, direktørstolen, departementet og Christiansborg. Her er vi i en helt anden verden. Her er nogle borgere valgt til byrådet og de lægger rigtig meget energi i det lokale politiske arbejde og er med til at styre din verden og dine rammer.” Man kan se på det med forskellige øjne, men Lauersen ser i høj grad politikerne ikke alene som rammesættende, men som medspillere. “Jeg er virkelig tvunget til at tænke slutbruger i alt, hvad jeg gør. Det gør man også i staten, her er det bare mere direkte. En kommunal politiker er både borger og slutbruger, en nær rammesættende repræsentant for lokalsamfundet og Roskilde Kommune. Det er mennesker, der brænder for at gøre en forskel for lokalsamfundet og som samtidig er meget retningssættende for dig som embedsmand. Det oplever jeg som ekstremt energigivende. Det er vigtigt for mig, at vi bruger politikernes lokale input på en god og konstruktiv måde i vores drifts- og udviklingsarbejde.”

Attraktion & ambitioner Før Christian Lauersen 1. september sidste år satte sig i Roskildes chefstol, var han i en del år leder i forskningsbibliotekssektoren. Blandt andet for Roskilde Universitetsbibliotek, der 1. januar 2017 indgik en driftsaftale med Det Kgl. Bibliotek, og samtidig var han også chef for Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek og Det Administrative Bibliotek. Han var på den ene side glad for sit arbejde ved Det Kgl. Bibliotek, men havde samtidig en trang og lyst til at prøve helt andre stier. Hvad fik dig til at søge stillingen her i Roskilde?

Skal der sættes ord på, hvor Christian Lauersen gerne vil hen med opgaven i Roskilde, er den nye chef med egne ord relativ ydmyg. Med blot et halvt år på posten er der fortsat meget, han gerne vil lære om kommunen, samfundet, biblioteket og menneskene. “Det er lidt nemmere at sætte en retning, når man ved, hvad man har med at gøre”, som han udtrykker det.

“

Jeg tror meget på vores kerneområder, jeg tror sgu’ læsning er sundt for os, det åbner døre, det udfordrer, det rykker os. Medierne fortæller mig dagligt, at noget er usundt. Men aldrig har nogen fortalt mig, at læsning var usundt.

Som ny chef er Lauersen bevidst om, at han har kontor og fysisk sidder på Roskilde Bibliotek, så dette let bliver et udgangspunkt for både ham selv og alle andre, der arbejder der. Men, som han understreger, “Jeg er jo biblioteks- og borgerservicechef for hele kommunen og gør meget for at være tilstede ude omkring. Det handler om at få alle hjørner i kommunen ind under huden og se diversiteten. Det, der virker i Trekroner, virker ikke nødvendigvis i Gadstrup eller Viby”. “Overordnet mener jeg, at vi – biblioteker, borgerservice og arkiv – skal være med til at gøre Roskilde Kommune til et bedre sted at bo og leve i med det, vi kan som en institution, der basalt set arbejder på at få mennesker til at lykkes i deres liv. At give dem værktøjer, oplevelser og en platform, hvor de selv og sammen med andre kan udfolde sig. Det gør vi som os selv og i samarbejde med andre. Derudover har jeg et stift øje på, at vi også er centralbibliotek og har et stort ansvar i forhold til Region Hovedstaden og Bornholm. Og at vi har et ansvar for at bidrage og være toneangivende i både den nationale og internationale biblioteksudvikling.”

Nationalt fokus I vores magasin-snak runder Christian Lauersen og jeg også det nationale biblioteksplan, det samarbejdende biblioteksvæsen og centralbiblioteksvirksomheden. Videreudvikling af materialeoverbygningen står efter Lauersens mening højt på listen, når centralbibliotekernes kontrakter med Slots- og Kulturstyrelsen om et år skal genforhandles. “Den skal være så relevant og strømlinet som overhoved muligt for landets folkebiblioteker og i samklang med de lokalsamfund,

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

“Udviklingen på fag-, forsknings- og ungdomsuddannelsernes område med fusioner og samarbejde på tværs er utrolig interessant. Og det var masser på spil, men jeg følte ikke, jeg rykkede mig så meget, som jeg havde gjort. Jeg skal prøve mine grænser af en gang imellem – opleve, at jeg vokser i både job og lederskab. Dette job dukkede op i mit feed med mulighed både for et ledelsesspring og for et bredere professionelt arbejdsområde – folkebibliotek, borgerservice, arkiver og det kommunale aspekt med en stor spændvidde i forvaltningen. Her tænkes i baner for hele samfundet modsat et forskningsbibliotek, der primært er

målrettet studerende, uddannelse og forskning. Allerede da jeg skrev ansøgningen, føltes det helt rigtigt, og jeg kunne mærke, at jeg kunne og ville noget med det her, selv om om min kommunale erfaringer begrænser sig til 10 måneder på Københavns Hovedbibliotek fra år tilbage. Ansøgningen nærmest skrev sig selv.”

L E D E LS E

der er. Skønt Danmark ikke er så stor, så er befolkningens sammensætning meget divers, og der er behov for forskellige ting rundt omkring. CB’erne er i gang med en undersøgelse, hvor der indhentes input fra alle kommunernes biblioteker.” Det samme gælder egentlig også for det digitale område, mener Roskildechefen.

råde. Biblioteket er ikke kun defineret ved dets fysiske bygning, for selv om biblioteksrummet kan rigtigt mange ting, kan vi godt skabe rigtig meget værdi på anden måde. Den vigtigste ressource vi har, er medarbejderne og muligheder for samarbejde med andre. Og det giver os vide muligheder for at arbejde ude i samfundet på forskellige måder”, fastslår han.

“Trækket på de digitale ressourcer bør blive meget større. Jeg tvivler på, at det er samfundet, der ikke er parat til at benytte digitale ressourcer, så enten formidler vi ikke godt nok, eller også er det digitale indhold, vi leverer, ikke relevant nok. Det er vigtigt, at afstanden mellem de, der køber ind og laver licensaftaler, og de, der formidler i forreste linje, ikke bliver for stor. Jeg tror meget på, at det er i det direkte møde mellem borgeren og biblioteksmedarbejderne, at vi har mulighed for at formidle digitale ressourcer i øjenhøjde og med udgangspunkt i den enkeltes behov.”

Delte steder, livssituationer og fortællingen om biblioteket

Kultur som driver for byudvikling Roskilde arbejder med en planstrategi, Fælles Takter, og med fokus på FNs 17 verdensmål er man optaget af Byer i social balance, Tættere og stærkere byer og Robuste grønne miljøer. “Fokus i kommunen er blandt på, hvordan vi kan bruge kultur og offentlige steder som en driver for byudvikling. Jeg var i sidste uge med til debatmøde i Viby om kulturhuset, der drives af frivillige, biblioteket og arkivet. Vi bygger et nyt, fælles Bibliotek, Kulturhus og Arkiv, der skal være klar omkring 2021. Det handler ikke blot om en ny bygning men om at lave et nyt kulturelt kraftfelt i midten af Viby. Vi kører p.t. et forløb med de tre parter med fokus på, hvordan vi skal arbejde sammen: Hvad er særegent, og hvad er vi fælles om, og vigtigt – hvad er på spil for borgeren i Viby.” Projektet er, som Christian Lauersen ser det, noget af en gave og et godt lærestykke for ham selv omkring en konkret byggeproces, hvor han, direktøren for By, Kultur og Miljø, en arkitekt og kommunens bygningschef udgør styregruppen. “Det er virkeligt spændende, for en bygning er ikke bare en bygning, den påvirker os både på mentale og praktiske niveauer. Det handler om helheden, om hvilket samfund vi gerne vil lave i Viby, og det liv vi på forskellig måde lægger ind i det.” Roskilde Bibliotekerne har en del opsøgende aktiviteter. “Vi kan jo ikke bygge et bibliotek ved hvert gadekær, men skal alligevel være der for borgere uden et bibliotek i deres nærom16

Christian Lauersen er inspireret af bl.a. af den amerikanske sociolog Eric Klinenberg og idéen om offentlige ‘delte steder’ og deres værdi. “Hvad betyder det for et samfunds sociale infrastruktur at have et bibliotek som et sted? Det er jo ikke kun delte bøger, men også delte steder. Det kan være lidt svært at måle på, men er helt ekstremt vigtigt for mange menneskers liv. Det tager jeg med, når vi taler bysamfund og udvikling her i Roskilde Kommune.” Værdigrundlaget kan bredes ud og formidles både politisk og i den offentlige debat, når nu det er så svært at måle på denne del af biblioteksvirksomheden. “Vi taler ofte om vigtigheden af hård infrastruktur som gode veje, Metro osv., når vi generelt taler udvikling af samfundet. Men social infrastruktur er helt afgørende, hvis vi vil skabe gode samfund. En robust social infrastruktur gør, at mennesker vil hinanden, at de føler sig som et del af et samfund og giver en stærk grad af medborgerskab. Her skal vi formulere og formidle en lidt mere klar idé om, hvad det særlige er, som biblioteket gør og kan som offentligt sted. Grundtanken om et bibliotek er jo afsindig smuk: Et åbent fælles sted for alle mennesker betalt af skattemidler, hvor man bare kan komme, hvor ingen stiller spørgsmål om, hvorfor du er der, hvor der er gratis internetadgang, hvor du kan låne de bøger, du vil, og du kan gå til arrangementer, eller du kan hænge ud i en café”, uddyber Lauersen. “Vi kan godt lide at proppe ting i kasser i bibliotekerne. En af dem er ‘biblioteket fra vugge til grav’, hvor folk placeres efter alder. Der kan være nogle strukturelle fordele ved at gøre det. Men der er kæmpestor forskel på folk i samme aldersgruppe for eksempel på at være 18 år og bo i Roskilde Kommune og gå i 1.g eller på at være asylansøger og 18 år og bo i Roskilde Kommune. Det er to vidt forskellige livssituationer. Vi kunne i stedet vende den om og spørge: Hvad vi vil gerne opnå med det her samfund?”

Samarbejde, organisation og nye veje Kommunen er med sine godt 87.000 indbyggere blandt landets 15 største kommuner. Biblioteksstrukturen omfatter en bogbus samt fem lokalbiblioteker i Gadstrup, Gundsømagle, Jyllinge, Ågerup og Viby med byggeprojektet. Herudover samarbejdes målrettet med bl.a. et nyt Kreativt hus for børn, beliggende tæt ved hovedbiblioteket i Algade i Roskilde, samt med museerne ROMU og i fællesskabet med dem, kaldet BIMUS. Christian Lauersens grundholdning er: Hvis man har noget godt kørende, har man også et ansvar for at dele det med andre. Derfor lægger han vægt på samarbejder. Og ifølge ham kunne et udvidet samarbejde mellem forsknings- og folkebiblioteker give god mening. Selv har Lauersen i flere af sine tidligere job i den statslige sektor haft et samarbejde med det lokale folkebibliotek.

INTERVIEW

OM Christian Lauersen Cand.scient. bibl. fra 2007, er 39 år og chef for Biblioteker & Borgerservice i Roskilde. Privat bruger Christian Lauersen og familien med en 9-årig søn og en 6årig datter en del tid på biblioteket. “Min første biblioteksoplevelse må være skolebiblioteket på Hornslet Skole”, husker han med glæde for dets mange bøger, ugle-logo og en sød skolebibliotekar i de første klassers faste bibliotekstimer. Et rum uden krav, et frirum og et fedt sted bare at være. “At gå på biblioteket i dag handler på mange måder om det samme – her stilles ikke krav til dig, du kan komme, sætte dig og læse en avis – og være en del af samfundet. Et enestående sted.”

Foråret nærmer sig, og Christian Lauersen røber, at når han ikke er ude at spille fodbold eller rejser efter et landevejscykelløb, kan man støde på ham på årets Heartland, Copenhell eller Roskilde Festival – eller til Jazz i Gadstrup. Lige nu lytter han en del til Baxter Dury med de fede tekster og den markante vokal eller 80’er punkbandet Dead Kennedys. Allerhelst på vinyl. Han er måske landets eneste bibliotekschef med pladespiller på sit kontor. Har lige genlæst Sjöwall og Wahlöö-serien, god samfundskritik pakket ind i krimi og godt skruet sammen.

L E D E LS E

“I bibliotekssektorens optik er der stor forskel på et folke- og et forskningsbibliotek. For mange borgere tror jeg grundlæggende, at et bibliotek er et bibliotek. Som biblioteker er vi bundet af mange af de samme værdier, og det er jo ærgerligt, at vi skaber benspænd for brugere af forsknings- og folkebiblioteker, blot fordi vi er kommune og stat.” I Roskilde har man en relativ stor organisation med ca. 120 årsværk fordelt på omkring 140-150 medarbejdere, et bredt udsnit af helt nyuddannede og folk, der har været her længe, mangeartede kompetencer og baggrunde. “Vi har stort set hele spektret, og som i fodbold har vi brug for mange slags spillere for at kunne levere og ikke kun for Zlatanspillere. Organisatorisk omfatter Biblioteker og Borgerservice ud over chefen syv områder med hver sin leder bl.a. for borgerservice. “Der er forskel på bibliotek og borgerservice, det skal vi være åbne om. Vi respekterer opgavernes forskellighed. BS er myndighedsbaseret i forhold til det værdibaserede åbne rum som biblioteket er, hvor du kan komme uden at skulle noget. Men for mig er det vigtigt, at vi ikke tænker i to institutioner under det samme tag eller to arbejdspladser, men tænker i mere holistiske baner. Med borgeren som det fælles udgangspunkt. Ambitionen er at finde de gode løsninger til fordel for borgeren.” Hvordan vil I gøre det? “Vi forsøger at gøre borgerne til udgangspunktet for alt, hvad vi gør. At holde borgermøder her i kommunen er f.eks. en regulær disciplin i konkretisering af helhedsplanerne. Bl.a. har vi en helhedsplan for Svogerslev, hvor vi gerne vil tale med borgerne – og der troppede 450 voksne og 30 børn op i en kæmpestor hal. Selv om vi ikke har et bibliotek i området, møder vi også op, og vores medarbejdere er med til at facilitere hele den proces. En anerkendelse af, at vi ikke alene er bibliotek og borgerservice, vi vil også bidrage til at skabe en god proces om et vigtigt område i kommunen. Og en guldgrube for os – en vigtig kilde til viden og til at lære områdets mange mennesker at kende. Vide, hvad der er på spil derude.”

Hovedbiblioteket åbnes mod bykernen Også nyindretningen af hovedbiblioteket har fokus på borgeren.

“Ombygningen er ikke vores, men borgernes. Det hele skal gøre huset til et bedre sted at være og skal være klar til oktober. Kodeordet er åbning, biblioteket åbnes op mod byrummet og flere nye, interessante greb gennemføres”, fortæller Christian Lauersen. “Sat på spidsen vender biblioteket i dag lidt ryggen til bymidten. Vi laver nu ny hovedindgang på den modsatte side, smadrer en masse vægge og åbner op, indtager Rosenhaven og gør den til en del af byrummet: En åben plads med en lille scene – så der opstår et nyt fælles, offentligt møderum foran biblioteket. Et rum for mennesker. Her begynder også Kulturstrøget. Fra biblioteket krydser man forbi seks andre kulturtilbud- og institutioner, som vi samarbejder med, inden man når til enden af strøget og Domkirken. Mentalt som praktisk giver ombyningen os andre aktivitetsmuligheder, det glæder vi os meget til. Vores café placeres lige ved indgangen. Vi glemmer nogle gange at indregne dufte, når vi skaber rum, dufte påvirker os ekstremt meget, og her vil folk mødes af duften af god kaffe og hjemmebagt. Der bliver samlet set mere plads til borgerne, og vi får et lysere og mere åbent biblioteksrum. Der bliver samtidig mindre plads til vores personale, men vi prøver at gøre os umage og imødekomme de udfordringer, det bringer med åbne øjne og god dialog. Vi har flyttet en del rundt og arbejdet meget med faglige kontorfællesskaber. Lige nu er det rimeligt kaotisk med håndværkere over det hele – krydsfelter ryger og brandalarmen går, og samtidig holder vi jo åbent som normalt. Nu ser vi frem til, at hverdagen indfinder sig.”

Boligpolitik & bibliotekskoncepter Forskellige andre ting er i støbeskeen. Roskilde Kommune arbejder med bosætning og boligpolitik og ønsker at styrke såkaldte socialt udsatte boligområder. “Her kommer vi ikke til at bygge biblioteker, men vi vil i år gerne se på, hvordan vi kan lave noget meningsfuldt i forhold til dét, vi kan som bibliotek og borgerservice og være med til at understøtte boligpolitikken. Det venter jeg mig meget af. Trekroner er i hastig vækst. Målt på udlån er det p.t. den mest biblioteksintensive bydel blandt bogbussens stop. Her har vi jo Roskilde Universitet og et universitetsbibliotek, og allerede mens jeg var der, etablerede vi et samarbejde om arrangementer. Jeg er stærkt tiltalt af den idé, at man kan bringe civilsamfundet og det akademiske samfund med forskere og studerende fra RUC og lokalsamfundet i Trekroner sammen i et fælles rum til debataftener o.l. – faglige og mere oplevelsesprægede. På den måde skaber vi nogle nye relationer mellem mennesker og det fungerer rigtig godt.”

HELLEN NIEGAARD Fotos: Eva Lykke Jørgensen Caféen flyttes om mod Rosenhaven med en ny terrasse. Skitse: Roskilde Bibliotekerne.

NY RAPPORT

Ørestad Bibliotek, et kombineret folke- og skolebibliotek, samarbejder med gymnasiet ved siden af. Foto: Ørestad Bibliotek FB.

Hvad betyder målrettede bibliotekstilbud til unge under uddannelse? Jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo større sandsynlighed for, at de lykkes. Ny rapport afdækker udviklingen af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne. Nye løsninger og fornyet fokus er nødvendigt.

en 14. marts offentliggjorde Odense Biblioteker og Borgerservice på vegne af de seks centralbiblioteker rapporten National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne – Udvikling af folkebibliotekstilbud til ungdomsuddannelser samt skalérbar Best-Practise for samarbejde og fremtidig kompetenceudvikling. Et bibliotekstilbud under forandring - projektets baggrund I 2016 og 2017 kom der flere meldinger rundt omkring i landet fra folkebiblioteker om, at der skete forandringer hos og i samarbejdet med ungdomsuddannelserne i deres respektive kommuner. Forandringerne kom til udtryk i reducerede bibliotekstilbud til eleverne på uddannelsesinstitutionerne selv, men også ændringer i efterspørgslen af bibliotekstilbud ved folkebibliotekerne. Ved sidstnævnte var det modsatrettet, da der både blev reduceret samarbejder, men også efterspurgt samarbejder – begge på baggrund af besparelser ved ungdomsuddannelser. Centralbibliotekerne og Slots- og Kulturstyrelsen besluttede at se på, om der var ved at ske en uhensigtsmæssig serviceglidning fra ungdomsuddannelserne over mod folkebibliotekerne. Analyseprojektet blev sat i gang i 2018 og fik til yderligere opdrag at komme med Best-Practise eksempler på samarbejdsmodeller med ungdomsuddannelserne samt fremtidig kompetenceudvikling til at understøtte Best-Practice.

Til at få afdækket problemstilling og opfylde opdraget er der blevet brugt en kombination af kvantitativ analyse med desktopresearch og kvalitativ analyse med interview af henholdsvis syv interessenter og otte folkebibliotekers nøglemedarbejdere og ledere, som beriger rapporten med deres holdninger og deres erfaringer. Rapportens grundlag er funderet på lovgivning, teori og rapporter. Rapportens hovedkonklusioner De interessenter, som har medvirket, samt talrige rapporter fremhæver vigtigheden af, at jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo større er sandsynligheden for, at de opnår større akademisk succes, at de får fremmet indlæring, karaktergennemsnit, informationssøgningskompetencer, studiekompetencer og gennemførelse af studiet. Den nære relation mellem elev og bibliotekar fremhæves som eksempel på, hvordan bibliotekaren kan blive en ekstra ‘voksen’ til at støtte eleven i sin uddannelsesrejse. Ved belysning af rammebetingelserne for folkebibliotekerne og ungdomsuddannelserne kan det konstateres, at begge sektorer er underlagt løbende besparelser. Hvor folkebibliotekerne er underlagt de kommunale budgetrammer, så er ungdomsuddannelserne underlagt statens omprioriteringsbidrag 20162022. Nedskæringer på uddannelsesbiblioteker og på antallet af uddannelsesbibliotekarer bliver ofte en konsekvens, hvorfor folkebiblioteket for mange elever bliver det eneste bibliotekstilbud

U D DA N N E LS E & B I B L I OT E K E R

CampusHuset, det fælles læringssted, ved Silkeborg Bibliotek på Campus Bindslevs Plads. Foto: Rum Akitektur.

til at understøtte deres uddannelse. Tilgængelige kilder vurderer, at der har været en nedgang på 15-25% i fastansættelser på uddannelsesbibliotekerne. Biblioteksbarometeret 2017 viser, at 44% af folkebibliotekerne har samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om enten biblioteksbetjening eller deciderede betjeningsoverenskomster. Hvis det lægges sammen med alt det, som folkebibliotekerne ellers har ydet af kurser, foredrag, projekter, vejledning, biblioteksorientering, mv., så er det samlede billede, at 70% af folkebibliotekerne har én eller anden form samarbejde med ungdomsuddannelser. Folkebibliotekerne kan umiddelbart ikke erstatte et uddannelsesbibliotek og uddannelsesbibliotekaren 1:1 hverken på specialiseret viden eller specialiseret materialebeholdning. Uligheden i folkebibliotekstilbud på tværs af kommunegrænser betyder, at der med sandsynlighed ikke vil være ressourcer på alle folkebiblioteker til at opretholde en god service for eleverne, hvis serviceglidningen fortsætter. Folkebibliotekerne kan heller ikke kompensere for det tab, der er kommet, efter at SkoDa (Skolernes Database, red.) er blevet lukket, hvorfor eleverne flere steder mister adgang til digitale materialer på uddannelsen, uanset om der er et uddannelsesbibliotek eller ej. Rapportens anbefalinger Rapporten viser gennem eksempler fra otte folkebiblioteker suppleret med udsagn fra interessenterne, hvordan folkebibliotekerne kan understøtte eleverne og lærerne med hele den pallette, som folkebibliotekerne repræsenterer. Det leder frem til en lang række af anbefalinger af, hvad hvert bibliotek kan gøre sig af egne overvejelser – om der skal være et tilbud og i så fald hvilken type af tilbud.

Afslutningsvis understøtter rapporten disse anbefalinger ved at give et bud på, hvilke kompetencer, der er nødvendige for at kunne yde et godt tilbud, uanset om det er indenfor undervisning, kultur eller folkeoplysning. Det giver mulighed for at overveje ens eget biblioteks kompetenceprofil, og om profilen skal udvides enten ved efteruddannelse eller rekruttering. Nye løsninger og øget samarbejde Meningen med rapporten er at få sat fokus på, hvordan bibliotekstilbuddene kan understøtte eleverne bedst muligt gennem deres uddannelse og erhverve sig de kompetencer, som gør dem parate til videre uddannelse, fremtidens samfund og arbejdsmarked. Den nuværende udvikling fremhæver behovet for, at der bliver fundet nye løsninger og et øget samarbejde mellem sektorerne, og håbet er, at rapporten vil inspirere til at forfølge dette i endnu højere grad. ■ Som eksempler på samarbejdsmodeller er otte bibliotekers nøglepersoner og ledere blevet interviewet. Det er Hjørring Bibliotekerne, Aalborg Bibliotekerne, Silkeborg Bibliotekerne, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Nyborg Bibliotek, Roskilde bibliotekerne, Køge Bibliotekerne og Ørestad Bibliotek - Københavns Kommunes Biblioteker. Alle illustrerer, hvor mange måder bibliotekstilbud til elever og lærere kan laves på.

NINA THORSTED PETERSEN Odense Biblioteker & Borgerservice

Den elektroniske udgave findes her: kortlink.dk/xf8a Spørgsmål til og ønsker om rekvirering af rapporten i trykt format kan rettes til projektleder Nina Thorsted Petersen, ntp@odense.dk.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Noget, der fremhæves som det vigtigste ved at have et samarbejde med ungdomsuddannelserne, er godt kendskab til hinandens institutioner. Ungdomsuddannelserne har helt faste rammer og læringsmål med et tilhørende årshjul, og dette skal biblioteket kunne spille ind i. Omvendt skal folkebiblioteket være

skarp i præsentationen af egne værdier og kompetencer samt understrege, hvordan det moderne folkebibliotek kan spille ind i elevernes uddannelsesrejse og læringsmål for forskellige fag både med undervisning, folkeoplysning og kulturelle aktiviteter.

B C F Å R S M Ø D E 2 01 9

Samarbejde og håndslag til Børns Læsning står øverst på bibliotekschefernes dagsorden. Når Pia Friis, bibliotekschef i Kolding Kommune og nylig genvalgt formand for Bibliotekschefforeningen (BCF), ser tilbage på foreningens årsmøde i februar på Munkebjerg, hæfter hun sig særligt ved “at der blev udvist stor vilje til og ivrighed for at arbejde mere målrettet sammen fra bibliotekschefernes side. Der var et udtalt ønske om, at vi skal noget fælles, derfor kom håndslaget til Børns Læsning.” Det er noget, hun venter sig meget af.

dette område. “Bibliotekscheferne skal indgå i tæt dialog med BCF og resten af branchen om strategiske læseindsatser. Vi skal udnytte det momentum, vi har nu, hvor der er politisk bevågenhed til at tale sagen op. Og så skal vi glæde os til at arbejde henimod et ambitiøst og bæredygtigt nationalt initiativ, der kommer til at have effekt for børnenes læselyst, læseevne, læsevilje og gode læsevaner i Danmark – på den lange bane”, forklarer hun.

BCF-formand Pia Friis har ordet under en af årsmødedebatterne.

“BCF bestyrelsen har siden været samlet for at drøfte, hvordan vi bedst muligt kan få succes med at løfte et fælles håndslag anno 2019. Konklusionen blev, at vi skal arbejde i en inddragende proces, hvor vi hele tiden skal være i dialog med medlemmerne, så vi sikrer, at vi går den rigtige vej. Vi skal ikke forhaste udmøntningen af håndslaget, men arbejde os grundigt frem og kun søsætte de tiltag, der virker. Vi skal have undersøgt, hvilke aktiviteter i forhold til børns læsning, der har størst effekt, inden vi kaster os ud i målrettede nationale indsatser. Derfor har vi, sammen med DB, indsendt vores input til, hvad de fem mio. kroner i overskydende midler fra Udviklingspuljen, som ministeren udlovede på årsmødet, passende kan bruges til. Vi foreslår: At undersøge og kortlægge best-practice vedrørende børns læsning, samt at understøtte kompetenceudvikling i forhold til partnerskaber og gennemførelse af læsefremmende initiativer, samt midler til modning, implementering og følgeforskning”, oplyser Pia Friis.

Læs Jens Thorhauges indslag “Bibliotekschefforeningen går i offensiven” fra mødet på de efterfølgende sider. /HN Foto: Ellen Ravn Berthelsen. Kolding Biblioteker

■ Bibliotekschefforeningen (BCF) er en faglig interesseorganisation, der samler ledere og chefer inden for folkebibliotekssektoren; foreningen har p.t. ca. 115 medlemmer. Dens nyvalgte bestyrelse består efter generalforsamlingen af følgende bibliotekschefer: Pia Henriette Friis, genvalgt som formand og chef i Kolding, samt May-Britt Diechmann, Stevns, Erik Thorlund Jepsen, Vordingborg, Anders Clausen, Ringsted, Jakob Heide Petersen, København, Henrik Zacho, Holstebro, og Marie Østergård, Aarhus. Suppleanter er Berit Sandholdt Jacobsen, Svendborg, og Ravinder Kaur-Pedersen, Ballerup.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Fokus på ledelse Ledelsesmæssigt skal landets bibliotekschefer det næste års tid derfor også, ifølge BCF-formanden, især have fokus på netop

Ministertjek og opfølgning Med hensyn til kulturminister Mette Bocks udmeldte lovtjek i 2017, som foreløbig er resulteret i debatter på Folkemødet, Kulturmøde Mors samt en rundtur med KL til fire kommuner i 2018, er det vigtigste for BCF-formanden, at bibliotekerne i den sammenhæng har opnået synlighed og lydhørhed. “Nu skal vi holde fast i dialogen med ministeren og KL om bibliotekernes potentiale i fremtiden. Den dialog vi i BCF havde planlagt som en strategisk kommunikationsindsats. Dialogen startede ved BCF årsmødet 2018, hvor vi producerede indholdet til gaven til ministeren, altså den hvide bog Biblioteket er dit. Efterfølgende kom ministerens og KL formandens rundtur Ordet er frit – Biblioteket er dit som en opfølgning på bogen. Det er afgørende, at branchen kommer med på råd, når der træffes beslutninger på vores område”, understreger formanden.

B I B L I OT E K S L E D E LS E

Formand for KL’s kulturudvalg, borgmester Leon Sebbelin, Rebild Kommune og kulturminister Mette Bock på scenen.

Bibliotekschefforeningen går i offensiven Bibliotekschefforeningens årsmøde beslutter at satse på forpligtende fælles nationale udviklingsindsatser

oplægget til Bibliotekschefforeningens årsmøde i Vejle den 7.8. februar 2019 skriver formanden, Pia Henriette Friis: “I et nyt lovforslag, der netop har været i høring, foreslås det, at staten udtræder som medejere af DBC A/S. Hvis lovforslaget, vedtages betyder det, at staten trækker sig længere væk fra biblioteksområdet. I så fald bliver det endnu mere relevant, at vi formår at indgå forpligtende, nationale samarbejder og også mere tydeligt, at udviklingen af det danske biblioteksvæsen afhænger af os.” Det forslag, bestyrelsen stiller, er nye konkrete fælles indsatser indenfor bibliotekets kerneområder, der skal skabe værdi for landets borgere og vise, at bibliotekerne yder en afgørende indsats i det danske samfund. Inspirationen er hentet i det legendariske “Håndslag”, som danske biblioteksledere og politikere indgik for 25 år siden, da en række bibliotekschefer med stor succes tog initiativ til at opstille en fælles handlingsplan for at få

alle danske folkebiblioteker på internettet. Et centralt mål for årsmødet var det derfor at få tilsagn fra medlemmerne om, at de vil være med til at give og arbejde med nye ‘håndslag’. Til årsmødet havde bestyrelsen udvalgt fem forslag til områder, som blev præsenteret på mødet i form af TED-talks. Årsmødets deltagere blev delt op i tyve grupper, der vurderede og prioriterede de fem forslag: Børns læsning, tættere samarbejde med folkeskolen, det digitale bibliotek, public-service samarbejde og det klassiske bibliotek. Det var en meget engageret forsamling, der klart prioriterede læsning, især børns læsning, som det område, det var vigtigst at gøre en fornyet markant indsats for. Som en klar anden prioritering kom nye indsatser for at udvikle det digitale bibliotek. Gruppeprioriteringerne blev afslutningsvis suppleret med individuelle afstemninger, der både bekræftede valget og også bekræftede, at reelt hele forsamlingen støt-

B C F Å R S M Ø D E 2 01 9

tede bestyrelsens plan, og at den gerne måtte sættes hurtigt i værk. Dermed har Bibliotekschefforeningens bestyrelse et mandat til at udvikle et program De politiske meldinger Årsmødet blev indledt af 1. næstformand i Danmarks Biblioteksforening, rådmand Jane Jegind, Odense, der ser bibliotekerne som en del af kernevelfærden. Hun fremhævede en række af de opgaver, bibliotekerne løfter – det stærke samarbejde med foreninger og aftenskoler, det digitale fællesskab, kampen mod fake news, den levende litteraturformidling, inklusionsarbejdet med nye borgere. Som en udfordring fremhævede hun, at 15% af de unge er læseudfordrede, à propos forslaget til håndslag. Hun understregede betydningen af at kæmpe for bibliotekerne, bebrejdede kærligt bibliotekspersonalet, at det praler for lidt af resultaterne og er for tilbageholdende med at opsøge politikerne. På mødets anden dag kom kulturminister Mette Bock (LA) sammen med formand for KL’s kulturudvalg, borgmester Leon Sebbelin (B), Rebild Kommune. De to har sammen været på tur i efteråret til fire møder rundt i landet, hvor de talte med forskellige grupper om bibliotekernes fremtid. Deres optræden på årsmødet havde karakter af afrapportering fra denne tourné. Vigtige konklusioner var: Der er et potentiale af kommende biblioteksbrugere i de grupper, der ikke kommer så meget nu. Bibliotekets fremtid er både fysisk og digitalt. Der er en klar spredning i opfattelser af, hvad der er kerneopgaver, men samskabelse med andre organisationer er vigtig. Der er en klar generationskløft, som bibliotekerne skal håndtere. Der var næppe nogen overraskelser i disse konklusioner for mødets deltagere, men den politiske anerkendelse af udfordringerne er vigtig. Ministeren konkluderede med fire spørgsmål, det er centralt at diskutere: Hvordan når man ikke-brugerne? Skal biblioteket rumme det hele? Hvordan balanceres de fysiske og digitale tilbud. Hvad skal det fysiske rum kunne, og hvordan er samspillet med andre kommunale tilbud?

Et centralt spørgsmål for bibliotekscheferne handler om statens engagement i folkebibliotekerne og konsekvenserne af statens overdragelse af eneansvaret for DBC og det bibliografiske produktionsapparat. Mette Bock fastholdt, at omlægningen var en konsekvens af, at det går godt for DBC. Staten gik ind med en ejerandel, da Bibliotekscentralen gik konkurs (i 1991). “Den risiko er vi langt ude over, derfor er det fint med en eneejer af DBC!” Men uanset begrundelser så lægger lovforslaget op til at kompensere kommunerne for overtagelse af den statslige udgift til Nationalbibliografien gennem øget bloktilskud. Bibliotekscheferne frygter, at de 38 mio. kroner ikke når ud til bibliotekerne, men bliver i kommunernes kasse. Den bekymring formåede hverken Leon Sebbelin eller Mette Bock at fjerne. Inspiration til den daglige ledelse Bibliotekschefernes årsmøde indeholdt også oplæg om udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, om Det Kgl. Biblioteks status efter fusionen med bl.a. Statsbiblioteket og de strategiske overvejelser til samarbejdet med folkebibliotekerne samt et oplæg om et muligt fremtidigt samarbejde med DR om musikformidling. Ligeledes var der inspiration til udvikling af den faglige ledelse i form af et oplæg om adfærdsledelse, ‘nudging’ og et andet om ‘paradoksledelse’, der har bud på håndtering af krydspres og modsat rettede krav. Bibliotekschefernes årsmøde var det bedst besøgte i en årrække, og efterlod indtrykket af en fokuseret og udviklingsorienteret lederskare, der er parat til at satse på nye indsatser.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk Thorhauge deltog i BCF årsmødet som inviteret moderator Fotos: Ellen Ravn Bertelsen. Kolding Biblioteker

BØRN & LÆSNING

Lille Virgil: Fang Fortællingen på Lyngby Stadsbibliotek

FANG FORTÆLLINGEN

Forrygende formidlingsprojekt bringer børn (og deres voksne) direkte ind i fortællingens univers. Ti fortællinger levendegjort i nyt udstillingsformat midt i biblioteksrummet skaber helt nye litteraturoplevelser blandt børn.

i fortællinger levendegjort som udstillinger af ti kommuners biblioteker har skabt helt anderledes litterære oplevelser for masser af børn. Ikke bare til glæde for børn i de ti projektkommuners biblioteker, men i alt i 30 kommuner. Februar 2019 var det tid til at gøre regnskabet op efter et projektforløb over to år og med over 8.000 børn forbi udstillingerne. Det kan røbes med det samme: Idéen er succesfuld og formidlingsformatet værd at arbejde videre med. Frem til 2022 er der faktisk planlagt yderligere 70 udlån af udstillingerne, så man vil runde 100 om tre år og har samtidig nået omkring 30.000 børn. Målet for projektet At give børn lejlighed til at møde børnelitteraturen i andre formater end bogformatet. At give adgang til fortællingernes verden gennem oplevelse og refleksion. At det sker uanset ens læsefærdigheder. Endelig at tale til sanserne og give børn – og deres voksne – andre fælles oplevelser med litteratur end det at læse en bog sammen. Samtidig med at der rent professionelt arbejdes med udvikling af ny læselystskabende formidlingsindsats og afprøvning af nye formidlingskoncepter.

De ti biblioteker bag initiativet Fang Fortællingen er: Ballerup, Gladsaxe, Guldborgsund, Herlev, Herning, Kolding, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Aalborg og Gentofte som projektansvarlig. Projektet har modtaget støtte fra Nordea Fonden og Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen. Målgruppen spænder vidt fra 2 til 16 år, og fortællingerne er udvalgt derefter. Baggrunden for det valg er, at det her handler om børnene og de steder, hvor børn befinder sig i dagtimerne. I pro-

“

Det har indimellem givet gåsehud at opleve, hvordan litteratur kan åbne for væsentlige samtaler med børn, som man ikke har et nært forhold til. TONE LYSHOLM NIELSEN projektleder, Gentofte Bibliotekerne

L I T T E R AT U R O P L E V E L S E R F O R B Ø R N

Garmanns hemmelighed på Kolding Bibliotek.

jektet har man fokus på barnet – ikke på materialesamlingerne, åbningstiderne eller noget tredje. Ved at have fokus på barnet og den verden, der omgiver det, kan man skabe sammenhæng mellem institutionstid og fri tid, mellem skole/dagtilbud og familieliv. Når det er sagt har ikke mindst mange daginstitutioner og især skoleklasser været blandt de besøgende. Helt i overensstemmelse med Folkeskolereformens idé om Den åbne skole og øget kontakt mellem skole og lokalsamfund.

Hvert af de ti projektbiblioteker har udviklet en litterær udstilling. Fortællingen udfoldes med fokus på specifikke målgrupper – førskole, indskoling, mellemtrin og den frie tid – og omfatter både elementer af læring og leg. Bibliotekerne har været meget optagede af at kunne tilbyde en anderledes form for læring med vægt på sanser, leg med sproget og glæden ved litteratur. At det overhovedet lader sig gøre, handler om rammerne og dét, at det sker i et stort tværfagligt og tværkommunalt samarbejde.

Træd ind i en fortælling Børnene blev fanget ind af udstillingerne, fastslås det i evalueringen fra Center for Faglig Formidling. “Børnene har leget både med og uden fagligt fokus, pædagog og lærere har støttet og observeret, og biblioteksmedarbejdere har faciliteret det hele med stort engagement. Udstillingerne var flotte, indbydende og robuste. Der har været en stemning af leg, nysgerrighed, fantasi og gode snakke med udgangspunkt i litteraturen, og børnene er tydeligt blevet fanget af fortællingen og universet.” Det understreges også, at projektet når bredt ud og faciliteter møder med fortællingernes verden for børn i alle aldre – også dem, som ikke nødvendigvis plejer at komme på biblioteket.

Mange har inddraget professionelle udstillingsdesignere og i øvrigt sparret med hinanden for sikre attraktive og professionelle udstillinger. Det er ikke hver dag, folkebiblioteker kaster sig ud i store selv-producerede udstillingsopgaver, selv om det i de senere år oftere sker netop i form af litterære udstillinger, hvor biblioteksrummet, pladsen, sammen med en iscenesættelse af et litterært værk kan skabe nye formater omkring litteraturoplevelser.

Ikke kun børnene men også f.eks. deres lærere og bibliotekets formidlere har oplevet formidlingskonceptet som godt og givende i forhold til den enkelte fortællings indhold. Den periode, hvor et bibliotek har en udstilling, er lang og på flere måneder. Der skal være tid til og mulighed for, at børnene vender tilbage og genbesøger universet, selv genkender fortællingen eller ser nye sider af den – og derved som ‘ekspert’ kan viderefortælle og dele sin ‘litteratur’ oplevelse; helt på linje med det at fortælle om en god bog man har læst.

■ Aktuelt er man i gang med at vurdere de bedste vilkår omkring at i-drift-sætte og på baggrund af evaluering og tilbagemeldinger at lægge op til en runde nummer to frem til 2022.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Christoffer Askman

Ti udstillinger baseret på ti fortællinger: Vikingesagn af Joseﬁne Ottesen • Hr. Struganoff af Kim Fupz Aakeson • Min mormors gebis af Jakob Martin Strid • Mørkebarnet af Cecilie Eken • Store monstre græder ikke af Kalle Güettler, Áslaug Jónsdóttir & Rakel Helmsdal • Garmanns hemmelighed af Stian Hole • Kaskelotternes sang af Bent Haller • Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard • Nord af Camilla Hübbe • Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Udstillingsfortælling som metode At folde fortællingen ud og bruge en udstilling af en forfatters værk er en formidlingsform, der kræver ny tilgang, ressourcer, tid og omtanke. Også i de biblioteker, som ikke selv har produceret en udstilling men alene viser den. De skal i forbindelse med besøg til udstillingen afsætte både personaletimer til introduktion af værket og til gennemførelse af de tilknyttede udstillingsaktiviteter.

I mål Folkene bag Fang Fortællingen har lavet deres slutrapport og projektet er blevet evalueret af Center for Faglig Formidling, Videnskab.dk. Herfra fastslås det i hovedkonklusionen, at projektet “til fulde har opfyldt projektets kvalitative mål. Indtil nu har omkring 8.600 børn deltaget i en udstilling i forbindelse med bibliotekets formidlingstilbud, og flere kommer til i de kommende år. Kvalitative evalueringer viser, at børn, pædagoger, lærere og biblioteksmedarbejdere i høj grad oplever, at udstillingerne lykkes med at skabe rammer for, at børnene fanges af fortællingen. Udstillingerne er af høj kvalitet og indbyder til både leg og læring, biblioteksmedarbejderne faciliterer succesfuldt niveautilpassede læselege, og børnene udtrykker nysgerrighed og engagement for udstillingerne.”

BØRN & LÆSNING

FANG FORTÆLLINGEN IMPACT OG FREMTID?

Spørgsmål og svar fra to af bibliotekerne bag projektet: ■ Thomas Angermann, leder af Kultur & Bibliotek i Gentofte Kommune Hvor ligger udfordringerne i at formidle litterære udstillinger? En af de store udfordringer er, at litterære udstillinger på den ene side er et kompetencefelt, der er intuitivt nærliggende for en medarbejder på et folkebibliotek. På den anden side kræver arbejdet en række nye organisatoriske, didaktiske, planlægningsmæssige og praktiske kompetencer for at få udstillingsformatet til at lykkes. Det er krævende at skabe litterære udstillinger på dette niveau og af god kvalitet, hvorfor er det vigtigt?

sten, går man på kunstmuseum. Det er derfor nærliggende at pege på biblioteket, som det sted man går hen, hvis man vil have en litterær oplevelse. Det litterære udstillingsformat er en del af iscenesættelsen af biblioteket som et sted at gå hen for litteraturoplevelser og ikke kun for at låne den med hjem. For biblioteket handler det om hele tiden at forny de anledninger, hvori man møder brugerne. Fang Fortællingens udstillinger har vist sig rigtigt gode i den sammenhæng, fordi biblioteket for en periode har noget seværdigt på programmet, som supplerer de normale hyldevarer. Hvorfor og med hvilke midler sætter bibliotekerne projektet i drift? Udstillingsformatet er bare dyrt, så det kræver som udgangspunkt mange penge og dermed en prioritering, eller også kræver det et samarbejde mellem flere biblioteker. I Fang Fortællingen har vi været så heldige at få støtte fra både udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen og fra Nordea-Fonden, og det er selvfølgelig en tredje vej at gå; at få finansiering udefra.

Hvis man vil have en filmoplevelse, går man i biografen, hvis man vil se skuespil, går man i teatret, og hvis man vil møde kun-

■ Bente Bruun, bibliotekar Koldingbibliotekerne Hvor ligger udfordringerne i at formidle litterære udstillinger? I børnebibliotekerne sidder vi jo ikke længere og venter på, at børnene kommer til os. I stedet tilbyder vi institutioner og skoler faste formidlingsforløb, og de nye litterære udstillinger dækker lige præcis dette behov. Tidsforbruget er vores største udfordring, derfor er de turnerende udstillinger med tilhørende workshops en gave til formidlingsarbejdet. Men selvfølgelig kan der være udfordringer med at holde styr på smådele og sørge for udskiftning af ødelagte elementer. Det sker jo, at børn har en lige lovligt eksperimenterende tilgang til udstillingerne ikke mindst i de selvbetjente biblioteker.

Det er krævende at skabe litterære udstillinger på dette niveau og af god kvalitet, hvorfor er det vigtigt? Litterære udstillinger af Fang Fortællingen-kvalitet drager børn og familier med deres legende tilgang og professionelle scenografi. Såvel udstillingerne som de tilhørende aktiviteter giver sansemæssige oplevelser, som åbner litteraturen for børnene og vækker deres nysgerrighed. Såvel aktiviteter som dialog gør bogens temaer nærværende for børnene, der til vores store glæde deler deres inderste drømme og bekymringer med os. Hvad viser projektet om interessen for bøger og læselysten. Får børnene lyst til at (gen)læse bøgerne, efter de har oplevet udstillingerne? De litterære udstillinger medfører helt sikkert et større udlån af de anvendte bøger. I Kolding har vi konkrete erfaringer med Fang fortællingen-udstillinger om Garmann og Mørkebarnet, som begge har vigtige budskaber og høj litterær og æstetisk værdi, men som ikke sælger sig selv. Her er det også af stor betydning, at børnene selv sætter spor i udstillingen, så de efter besøg med børnehaven eller skolen trækker familien med på biblioteket. /HN

Bibliotekernes & forårets litteraturevents Mens politikere, fagfolk og andet godtfolk i hundredvis drøfter folkebiblioteker, fremtid, indhold og rammer på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 11. og 12. april i Esbjerg samles en masse læsere og læselystne danskere i Nordkraft i Aalborg til årets Ordkraft. Ordets og litteraturens kraft står igen i centrum fra 11. til 13. april på den nordjyske festival i år under temaet ”Kærlighed” – set fra alle mulige vinkler. Mange forfattersamtaler kommer til at dreje sig, i hvert fald til dels, om kærlighed loves det i programmet. Kærlighedstemaet er delt op i tre spor, som hver især belyser det evigt aktuelle tema fra forskellige sider. Den eneste ene, Lykke og lyse nætter og Er det fælles farligt? Blandt årets forfattere er Mathilde Walter Clark, Jonas Rolsted, Anna Grue, Niels Brunse, Jens Andersen, Helga Flatland, Søren Ulrik Thomsen, Bent Haller, Kenneth Bøgh Andersen og Susanne Foldberg for blot at nævne nogle få. Randers - en by i galaksen løber af stablen i dagene fra 6. til 13. april. Med Star Wars og science fiction-genren som omdrejningspunkter er biblioteket på de galaktiske april-dage fyldt med udstillinger, workshops, koncert, foredrag, debat og science fiction-messe. Årets festival tyvstarter den 6. april, når Randers Kammerorkester sætter kursen mod ukendte solsystemer og fremmede galakser. Star Warssymfonikoncerten finder sted på Værket. Ugen før var der Krimimesse i Horsens den 6.-7. april med navne som Jesper Stein, Lone Theils, Sara Bouchet, Gunnar Staalesen, Leif Davidsen på programmet samt Janni Pedersen og Kim Faber med deres meget roste, nye fælles krimidebut Vinterland. Københavns Biblioteker inviterede sidst i marts fra 16. til 24. for første, men ikke sidste gang, til stor ny børnefestival ”Vi elsker bøger”. Et festivalunivers, der indbød til leg og udforskning af, hvad litteraturen kan.

/HN

Design tænkning Design Methods for Librarianship hedder et kursus, jeg underviser i på University of Washington. Det handler ikke kun om metoder, men især om et tankesæt, der på væsentlige punkter adskiller sig fra den traditionelle, ‘videnskabelige’ måde at betragte problemløsning på.

gennem håndgribelige og billige prototyper, tilpasninger og ændringer arbejder man sig frem til et design, der kan være en ny proces eller arbejdsgang, en politik, en ting eller et produkt. Det virker frigørende på studerende at arbejde med designmetoder og derigennem forstå, at vi alle ‘designer’ løsninger på dagligdags problemer. Det er interessant at konstatere, hvordan dette mind-set breder sig ind i andre discipliner, ikke kun i universitetsverdenen, men i høj grad også i både erhvervsliv og i den offentlige sektor herovre.

Hvor traditionel videnskabelig tænkning er optaget af at finde ‘sandhed’, er design tænkning som barn af postmodernismen optaget af det ‘virkelige’ som konstruktion, hvor en vigtig erkendelse er, at der er ikke nogen ‘sand’ eller ‘eneste rigtige’ løsning, som i en matematikopgave, på komplekse proble- Tilbage i 2014 etablerede vi i Aarhus et samarbejde med IDEO og mer i den virkelige verden. Chicago Public Libraries om udvikMetoderne, som er konsekvensen lingen af ”Design Thinking for Liaf dette syn, handler derfor lidt for- braries Toolkit”, som har bredt sig enklet om at definere design do- til en lang række lande og nu er mæner, se at ethvert virkeligt pro- oversat til 15 sprog. Sidsel Bechblem er unikt, og forstå mulige løs- Petersen, Aarhus Bibliotekerne, er ninger gennem formulering/refor- primus motor i denne udvikling og mulering af problem (framing/re- er velfortjent blevet officielt anerframing), empati og tidlig involve- kendt som Mover & Shaker 2019 af ring af brugere, borgere. Forskelli- Library Journal. ge synsvinkler og forståelser af problemets natur er her repræsenteret gennem deltagernes forskellige ‘repertoire’, grundet i deres viROLF HAPEL den og erfaringer. Ved gentagne Professor, University of Washington’s processer af idéskabelse og test Information School, Seattle

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

■ Der er ingen ende på aktiviteter omkring bogen og læselysten, og store og små danskere strømmer til. Skriv og fortæl læserne om, hvordan jeres bibliotek er engageret i læse-events.

SET FRA SEATTLE

NY RAPPORT

HAR MUSIKKEN EN FREMTID PÅ BIBLIOTEKERNE? Om den nye Undersøgelse af brugergrundlag for ny digital musikbibliotekstjeneste 2018 og perspektiverne i undersøgelsen

om alle andre områder i samfundet bevæger musikken sig i rasende fart fra den fysiske form til den flydende digitale form. Bibliotekerne har været med på hele rejsen. Men det store spørgsmål er, om tiden er kommet, hvor bibliotekerne skal erkende, at den digitale musikudvikling er kørt for deres del. Eller om netop den dramatiske udvikling på det digitale musikområde afstedkommer et voksende behov for bibliotekerne som en central aktør i fremtidens musikformidling? Det var spørgsmålet som analysefirmaet Moos-Bjerre A/S fik til opgave at undersøge på vegne af bibliotekerne og finansieret af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek). Kuratering frem for ubegrænset adgang til musik Resultaterne er interessante og illustrerer den virkelighed, som bibliotekerne står over for i takt med internettets udvikling gennem de seneste årtier: Det er ikke længere en afgørende faktor for bibliotekerne at have store fysiske musiksamlinger, ligesom de gammeldags læsesale heller ikke længere er relevante med stærke søgeværktøjer som Google. Undersøgelsen viser nemlig, at det er kuratering af musikken frem for formidling af faktuel information, som borgerne efterspørger. Det er også interessant at se, at der er ligeså stor efterspørgsel på kuratering frem for adgang til et ubegrænset musikkatalog. Dette skyldes formentligt, at udbuddet af musikindhold på internettet i dag tilfredsstiller borgernes behov.

Til gengæld påpeger undersøgelsen, at borgerne forudsætter, at musikformidling er koblet til direkte musiklytning på selve platformen. Dansk musik i et globaliseret musikmarked Undersøgelsen viser, at der er stor interesse for dansk musik. Samtidig er der indikationer på, at lytning til dansk musik er omvendt proportional med alderssegmentet: Mens ældre lytter mest til dansk musik, lytter de unge mindst til dansk musik. Det kan hænge sammen med, at danskerne i svag grad oplever formidling af dansk musik på de internationale streamingtjenester. Ovenstående indikationer fra undersøgelsen afstedkommer derfor et presserende behov for, at danske lyttere præsenteres for dansk musik i fremtidens globaliserede samfund. En opgave, der forekommer indlysende for de offentligt støttede kulturinstitutioner – og et behov, som også blev italesat med kulturministeriets Musikhandlingsplan 2019-2022 fra december 2018 Kulturarv og dansk musik Når vi taler om den ældre del af den danske musik, berører vi samtidig et af bibliotekernes ‘guldæg’ – kulturarven. En af bibliotekernes styrker er netop de retrospektive samlinger. Her viser undersøgelsen, at der er relativ stor interesse for den danske kulturarv. Musikken har en fremtid på bibliotekerne! Moos-Bjerre Analyses omfattende undersøgelse af borgernes musikforbrug og

holdning til en biblioteksbaseret musiktjeneste viser klart, at der er en interesse blandt borgerne for bibliotekerne som kuratorer, der kan guide musikinteresserede gennem det voksende ocean af musik, der flyder på internettet. Undersøgelsen viser, at den danske musik er efterspurgt, men at dansk musik samtidig kan være en ‘truet dyreart’ i fremtidens globaliserede samfund. Her har offentlige institutioner som eksempelvis DR og bibliotekerne en vigtig opgave som fyrtårnene, der sikrer den danske musiks relevans på de store informationsoceaner. Og med kulturarven har vi stærke kort på hånden til at spille en central rolle i fremtidens musikliv.

TEKST & FOTO NIELS MARK Teamleder - Odense Musikbibliotek

MUSIK

Elektronisk Algorave-koncert i efteråret 2018, Odense Musikbibliotek. Foto: Mads Led Behrend

Odense Musikbibliotek: Anderledes musikformidling og væksthus for børn & unge Som Moos-Bjerre-undersøgelsen indikerer, er det ikke længere tilstrækkeligt for Odense Musikbibliotek at have Nordens største fysiske musiksamling. Musikbiblioteket opererer med strategien "fra transaktion til relation". Her sættes samlingen i spil gennem tætte partnerskaber med den lokale undergrund, hvor der skabes en nytænkende undergrundsscene med særegne statsstøttede musikoplevelser – med god brugeropbakning og fin pressedækning. Fra musikindslag på horrorfestivalen Skrækfest til en lydkunstkoncert med ”verdens yngste komponist”, Vilhelm – to uger før han blev født (via sonde på moderens mave) til robotbaseret opera med robotter fra Odenses robotindustri til elektroniske koncerter med livekodning af algoritmer. Sidstnævnte koncert fik omtale i Dagbladet Information med en fi-

re siders artikel om den på dansk grund ukendte Algoravekultur (se foto). På Skrækfest har Odense særligt fokus på ekstrem metal under festivalen-sub-eventet Double Death Fest med to death metal koncerter. Derudover foredrag om horrorsoundtracks til ﬁlm og mødet mellem opera og horror. Musikbiblioteket har også et stærkt fokus på rollen som et kreativt væksthus for børn og unge. Musikbiblioteket opererer med en tre-trinsraket for unge musikere. Det skal hjælpe dem på vej fra første gang, de møder et musikinstrument, til de giver deres første koncert. Det sker igennem Musikbibliotekets populære musikfaciliteter: Øvelokalet Let's Play (sponsoreret af 4Sound), lydstudiet og koncertscenen – og med folkeskoleklasse-undervisning i lydproduktion.

OM MUSIK UNDERSØGELSEN rent privat f.eks. i forbindelse med transport eller afslapning, men over en tredjedel lytter også ifm. fester, koncerter og træning.

Musik er en fast del af hverdagen for de fleste 86% af danskerne lytter til musik hver dag. Størstedelen lytter oftest til musik

Stor interesse for ny musik 39% af befolkningen lytter til ny musik hver uge. Inspirationen til ny musik kommer primært fra radio og stream-

Radio og streaming er primær kilde til musik Omkring 50% af befolkningen lytter primært til musik via radio, en tredjedel via streaming. De unge streamer, mens de ældre foretrækker radio.

ing. De unge via streaming, de ældre via radio. Flest lytter til pop og rock Danskerne lytter mest til pop (68%) og rock (47%), mens ca. 20% ofte lytter til klassisk og soul/R&B. Dansk musik er populært Dansk musik udgør i gennemsnit 30% af danskernes samlede musiklytning. Jo ældre, jo mere... Få en præsentation af undersøgelsen og dens konklusioner – kortlink.dk/centralbibliotek/xc24

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Moos-Bjerres spørgeskemaundersøgelse er gennemført i 2018 blandt 1.848 borgere i hele Danmark i alderen 15 år og opefter. Derudover er der afholdt: Interviews med 13 eksperter og med 14 borgere i efteråret 2018 samt to udviklingsworkshops med 18 deltagere. Undersøgelsen ser bl.a. på de forskellige typer af brugere og deres vaner. Ifølge de adspurgte kan danskernes musikvaner beskrives således:

D I G I TA L B I B L I O T E K S O R I E N T E R I N G

BIBLIOBITTERNE KOMMER Hvordan bringer vi Augmented Reality ind på bibliotekerne? Det har fem biblioteker set nærmere på. Snart er det ikke kun bibliotekets folk, der giver biblioteksorientering og vejleder børnebrugerne til bibliotekets forskellige muligheder. Bibliobitterne er på vej med ekstra assistance.

lle kender og bruger GPS-teknologi til let at finde rundt i verden. Og om ikke alle, så rigtigt mange kender nok også Pokemon Go, hvor de små tegnede monstre pludselig i 2016 kunne mødes og fanges på farten – takket være en kombination mellem GPS og AR-teknologi, Augmented Technology, et digitalt, grafisk lag lagt oven på virkeligheden.

Nu er AR på vej ind i biblioteket som et redskab til formidlingen. Med hjælp af AR blandes animation og virkelighed sammen, og et nyt univers opstår. For at kunne færdes i det og have glæde af det bruges en smartphone eller tablet samt en app og via den scannes AR-markører anbragt rundt omkring i biblioteket. I projektet Augmented Reality i biblioteket har fem folkebiblioteker netop afsluttet udvikling af en prototype for en app og et nyt orienteringskoncept Bibliobitternes Ø. Man håber i projektgruppen, at konceptet med tiden, og efter en app i en version 2.0, vil kunne gå hen og blive til et gængs værktøj for mange andre folkebiblioteker. De fem biblioteker er Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, København og Herlev, der også er projektejer. Konkret er Bibliobitterne otte forskellige figurer/karakterer, som hver især er meget glade for et særligt område i biblioteket nemlig skønlitteratur, faglitteratur, fantasy, tegneserier, letlæsning, film, spil og engelske bøger. De har en tilbøjelighed til at fortabe sig og blive opslugt i bibliotekets verden og glemme, hvordan de finder tilbage deres hjem: Bittebo. Men så er det godt, at de, via den biblioteksorientering børnebrugerne får og med børnenes hjælp, vil kunne finde vej hjem. På en åben konference den 6. marts på Biblioteket Frederiksberg blev Bibliobit-app’en og vejen dertil præsenteret af projektgruppen ved projektlederne Cecilie Lyne-

borg, digital formidler, og Toke Frello, børne- og ungeformidler, begge Herlev Bibliotek. Og alle tilstedeværende biblioteker blev inviteret til at deltage i en testfase frem til efteråret. Herefter er det planen at søge om midler til udvikling af en endelig model. Midlet og ikke målet var afsættet for en utraditionel, åben og eksperimenterende projektproces. Som Cecilie Lyneborg fortæller, havde man søgt om midler til at teste AR-teknologien i biblioteksregi. “Vi stod med en teknologi som udgangspunkt fremfor et problemområde og skulle så undersøge hvilke opgaver og problemer, den måske kunne løse – eller hvor den kunne berige et område eller en opgave i biblioteket. Og vi var vidt omkring, før vi landede på Bibliobitternes Ø.” Otte biblioteksmedarbejdere har udviklet konceptet i samarbejde med tre udviklere fra designgruppen Yoke.dk. Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) har ydet økonomisk støtte til projektet, der løb fra januar 2018 til marts 2019. 10 mulige koncepter blev identificeret i processtarten, og man udviklede på de tre af dem. Herefter blev et af de tre, Bibliobitternes Ø, valgt ud som det oplagte at gå videre med. De syv, som ikke nåede videre, gik på: Fobier, Visualisering af DK5systemet, Oversættelse (for brugere, der ikke taler dansk), En virtuel udgave af en romankarakters verden, Spejlbilleder – om at se sig selv i andre universer, Rejse-

AU G M E N T E D R E A L IT Y

oplevelser – noget tilsvarende – og Wayfinding – om at finde rundt i biblioteket. Alle koncepter med både fordele og ulemper og flere af dem meget omfattende at skabe relevante AR-apps til. De to, der også røg med i anden fase, drejede sig om 1) Visualisering af digitale materialer fra eReolen.dk og 2) Lokalarkiver. Det første giver nogenlunde sig selv, mens det andet gik ud på at skabe et digitalt kort over en by i samarbejde med lokalarkiver og borgere. Det ene blev bl.a. droppet, fordi det krævede mange trin for brugeren, og det andet bl.a. fordi et analogt kort i sig selv er spændende, mens en app nærmere kunne gøre oplevelsen besværlig for brugeren. Børnene har taget godt imod app’en Bibliobitternes Ø, ligesom de involverede formidlere i børnebibliotekerne er positive over for at knytte biblioteksorientering sammen med det digitale univers. Samtidig har projektet givet solide erfaringer for det videre arbejde. “Vi har lært, hvad

der ikke fungerer, hvilke muligheder og udfordringer teknologien giver. Og hvor stor en pengepose, man er nødt til at have, hvis vi for alvor vil inkludere AR-teknologi i bibliotekernes virksomhed. Vi har ikke tabt modet, snarere tværtimod, og har ambitioner om et projekt 2.0”, fortæller Toke Frello. I en næste runde vil man involvere flere animationsdesignere, tekstforfattere, børnebibliotekarer og – børnene selv. Også på ledelsesgangen er der opbakning til projektet og til et videre arbejde med Bibliobitternes Ø. Bibliotekschef i Herlev Kommune, Linda Klingenberg, fortæller hvorfor. “Det er vigtigt, at vi som folkebiblioteker holder fokus på det unikke, vi kan tilbyde børn såvel som voksne, nemlig en legende, let ‘hands on’ vej til læring baseret på de elementer, moderne forskning i læringsteorier peger på: Man skal gøre for at lære. Derfor er det genialt at udvikle en biblioteksorientering, hvor vi kobler et kendt medie, ipad’en, og en spændende

ny teknologi, AR, med en verden af fortællinger og ikke mindst spil-elementet, der i forvejen er en del af børns hverdag. Forhåbentlig vil der blive mulighed for at skaffe midler til at udvikle Bibliobitternes Ø, så det kan implementeres i alle biblioteker – børnene er i hvert tilfælde parate til at tage imod og spille sig ind på børnebibliotekets hylder.” ■ Der er således store potentialer i en videreudvikling af universet omkring Bibliobitternes Ø – både i forhold til fortællingen, brugeroplevelsen, det visuelle og det sanselige i form af animationer og lyd. “Vi er ikke færdige”, lød konklusionen fra projektgruppen på Frederiksberg Biblioteket. “Vi har brug for jeres hjælp til at komme videre.” Derfor fik alle deltagende biblioteker et særligt mini-kit med sig og en opfordring til at hente app’en i projektbanken. Læs om projektforløb og proces (Design Thinking-metode) i projektrapporten, se kortlink.dk/xc4k HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

BIBLIOTEKET i 100 år Et stort bibliotekshistorisk forskningsprojekt er undervejs i anledning af hundredåret for den første danske bibliotekslov fra 1920. Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen introducerer det omfattende projekt.

ed fondsstøtte på ca. 2 mio. kroner har Københavns Universitet startet et forskningsprojekt med henblik på at udgive den første samlede danske bibliotekshistorie. Den planlagte udgivelse skal ses i sammenhæng med de seneste års mange specialhistoriske udgivelser såsom værkerne om dansk skolehistorie, dansk identitetshistorie og dansk kolonihistorie. Planen er at udgive et værk i to bind i 2020 i hundredåret for den første danske bibliotekslov. Målet er at undersøge de danske bibliotekers historie i deres mangfoldighed, herunder biblioteksvirksomhedens samspil med den internationale udvikling. Værket planlægges som en samlet dansk bibliotekshistorie fra middelalderen til nutiden og omfatter alle bibliotekstyper. Tidligere fremstillinger har typisk dækket enkelte perioder eller aspekter med vægt på samlingernes, institutionernes eller personernes betydning. Dette projekt vil med en tværfaglig tilgang søge at indfange ‘bibliotekets DNA’ og dets karakter over tid ud fra tesen om, at bibliotekerne har haft stor betydning for Danmarks historiske og kulturelle udvikling som en vigtig markør af en demokratisk samfundsopfattelse. Derfor er der behov for en samlet forskningsbaseret udgivelse, der både kan dokumentere og skildre denne udvikling.

Universitetsbiblioteket Kbh. som basilika med moderne jernkonstruktioner. 34

Værkets store fortælling vil være bibliotekernes sammenhæng med oplysningens historie, som er tæt forbundet med åbningen af biblioteksrummet. Et centralt aspekt vil være at undersøge, om og hvad, som gør biblioteket til et særligt sted. Som vigtige aspekter kan nævnes nutidens bibliotekers uafhængige og offentlige karakter. Til den historiske identitet hører biblioteket som et sted for fordybelse og studier. Værket vil beskæftige sig med bredden og mangfoldigheden i bibliotekernes virke fra biblioteksbetjening af forskning og videregående uddannelse til biblioteksbetjening af almindelig uddannelse, læring og oplevelse. Begrebet bibliotek vil

B I B L I OT E K S H I S TO R I E

Koncert mellem reolerne med Burning Red Ivanhoe.

Kø ved skranken i Arbejdernes Læseselskab, som blev stiftet i 1879.

som udgangspunkt blive anskuet som et fysisk sted, der under tidens samfundsmæssige betingelser stiller information og kultur til rådighed fra middelalderen til den moderne digitale tidsalder. Samspillet og dynamikken mellem samfund, medier, steder, bygninger, institutioner, samlinger, personale, brugere og betydning er centralt for fremstillingen.

og det samme er tilfældet med de samfundsmæssige, kulturelle og formidlingsmæssige vinkler. De arkitektoniske og indretningsmæssige kvaliteter af særlige biblioteksrum belyses også som udtryk for prioritering af bibliotekernes rolle i samfundsudviklingen lokalt og nationalt. Blandt andet undersøges etablering af særlige biblioteksrum som læsesale og børnebiblioteker til at dokumentere udviklingsforløb i forestillinger om bibliotekets betydning historisk i relation til (ud)dannelse, dannelse og demokrati. Tidsmæssigt skal værket udbygge vores viden om den tidlige bibliotekshistorie med sin redegørelse for klosterbiblioteker, herregårdsbiblioteker, lejebiblioteker og læseforeninger og deres sammenhæng med den boghistoriske udvikling. I oplys-

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Ved at gå i dybden med mangfoldigheden af biblioteksrum, personale og brugere bliver den oplysningshistoriske dimension af bibliotekets virke for første gang præsenteret samlet. Linjen trækkes fra eksklusive bogsamlinger for de få til de mange små filialbiblioteker frem mod spektakulære biblioteksbyggerier som del af nye byrum og havnefronter med mange kulturelle opgaver. Bibliotekernes brugere, biblioteksarbejdets og uddannelsens professionalisering og specialisering vil blive behandlet,

Mønsterbibliotek i Døcker-Telt på dyrskuet i Fælledparken i 1930.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Arne Jacobsens akvarel med tidligt forslag til udformning af rådhusplads i Rødovre med rådhus til venstre og rådhusplads, løvdækket promenade, bassin og bibliotek til højre.

ningstiden fik bibliotekerne større betydning i offentligheden, samtidig med at læsefærdigheder gradvist fik større udbredelse. I løbet af det 19. århundrede blev bibliotekerne som offentlige rum til et af de steder, der havde betydning for udviklingen af demokratiet og den offentlige meningsdannelse. Fri adgang til åbne hylder har været en del af denne udvikling.

vedkommende end måtte befinde sig. E-bogens potentialer for decentral lagring og læsning af litteratur og de sociale mediers nye debatformer har overflødiggjort dele af de traditionelle fysiske biblioteksfunktioner. Disse aktiviteter er udtryk for en yderligere åbning af biblioteket og et udvidet biblioteksbegreb.

Op gennem det 20. århundrede blev udlånet en stadig vigtigere funktion for både folke- og forskningsbiblioteker, og bibliotekernes brugere blev defineret som ”lånere”. Samtidig med væksten i udlån voksede også bibliotekernes aktiviteter.

Drivkraften i bibliotekernes historie har været ønsket om stadig større åbenhed; der er tale om en anskuelig og klar tendens. I dag ses det i folkebibliotekernes udvikling i retning af kulturog medborgercentre og forskningsbibliotekernes vægt på indretning af studiepladser, der imødekommer de studerendes behov for koncentration.

Folkebibliotekerne indrettede i tyverne og trediverne foredragssale og studiekredslokaler, som blev stillet til rådighed for oplysende foreninger og organisationer. Kunst- og musikbiblioteker kom til i tresserne. I dag har bibliotekerne mulighed for selv at indbyde til kulturelle aktiviteter og til at fungere som kulturcentre.

NAN DAHLKILD STEEN BILLE LARSEN

De elektroniske medier og digitaliseringens indtog omkring årtusindskiftet har stillet bibliotekerne overfor flere udfordringer, men også nye muligheder for at tilgængeliggøre store mængder af tekster, billeder og musik for en bruger, uanset hvor

Fig. 1 illustrerer, at biblioteksbenyttelse i stor udstrækning følger medieudviklingen. Ældre perioders medier forsvinder ikke, men indgår i nye sammenhænge. F.eks. kan bøger samvirke med medier som film og TV. Bogsamlinger og udlån er ikke forsvundet fra bibliotekerne, selv om nye aktiviteter er kommet til, og samfundet digitaliseres, men klassiske funktioner indgår med varierende betydning i nye sammenhænge.

Fig.1. Bibliotekernes udvikling fra bogsamlinger til steder med mange aktiviteter Frem til Renæssancen

Samling

Fra Oplysningstiden

Samling + Udlån

Fra det 19. og 20. århundrede

Samling + Udlån + Aktiviteter

Fra slutningen af det 20. århundrede

Samling + Udlån + Aktiviteter + Digitalisering

Forskningsprojektet ledes af lektor, ph.d. Nan Dahlkild, Københavns Universitet, Institut for Informationsstudier, i samarbejde med tidl. nationalbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, Steen Bille Larsen. Projektet er muliggjort takket være støtte fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, 15. Juni Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond, Landsdommer V. Gieses Legat og G.E.C. Gads Fond. Projektet har til huse på Københavns Universitet, Institut for Informationsstudier. Ud over projektlederne består forskergruppen af litteratur- og boghistoriker mag.art. Christian Kaaber samt historikerne ph.d. Jesper Vestermark Køber og ph.d. Jesper Lundsby Skov. 36

FN2030

De skridt vi tager nu, bliver forudsætningen for, at der bliver et liv for den nye generation. Sådan lød det, da Aarhus Universitet indbød til debat om 2030-opgaverne og om, hvordan ny viden kan omsættes i praksis og gennem partnerskaber under overskriften: Partnerskaber for en bæredygtig fremtid – om FN’s bæredygtighedsmål. Knud Schulz og Marie Engberg rapporterer og spørger: Hvordan er bibliotekerne involveret i at opnå verdensmålene? Er partnerskaber en vej, og kan biblioteker andet end sprede lidt oplysning?

arhus Universitet indbød den 4. februar til et møde mellem forskere og private og offentlige institutioner for at få omsat ny viden til praksis i virksomhederne og i de offentlige institutioner. Der var knald på programmet. Connie Hedegaard, der som universitets bestyrelsesformand åbnede ballet, fik sendt budskabet ud fra starten: Der er ingen tid at spilde, når Danmark skal give sit globale bidrag til at imødegå klimaforandringer, ulighed, folkevandringer og andre omvæltninger.

VERDENSMÅLENE OG PARTNERSKABER

Universitet er også begyndt at formulere sin egen bæredygtighedsstrategi. De globale verdensmål giver en samlet ramme at se behovene for forandringer i. Og det haster med at omsætte den viden, som allerede eksisterer, til praksis. Universiteterne skal bidrage med den teoretiske viden, der kan operationaliseres i virksomheder og institutioner, og Aarhus Universitet er klar.

En række virksomheder og regionale og kommunale institutioner gav eksempler på, hvordan samspillet mellem ny viden og handlekraft og bæredygtige partnerskaber kan skabe reelle ændringer. Eksemplerne kom inden for mange af de forskellige verdensmål og indenfor lige så mange forskellige fagområder. Bedre vacciner, klimatilpasning, bioenergi, lavere spædbarnsdødelighed, musikterapi og meget andet. Alle eksempler viste, hvordan den viden, der kommer fra forskning, kan bruges til at opfylde verdensmålene, hvis man finder de rette partnere til at omsætte dem.

B I B L I O T E K E R & PA R T N E R S K A B E R

Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet og professor emeritus, har aldrig været bleg for at tale parnasset imod, når han brænder for en sag. Med stor ironi blev en af de seneste beslutninger fra det statslige apparat videregivet, hvis det skulle have undsluppet den brede befolknings opmærksomhed: Afgiften på lystbåde og privatfly er netop nedsat. Et eksempel på den ulykkelige situation parlamentet og statsadministrationen befinder sig i, hvor beslutningsemner og evne er omvendt proportional med situationens alvor. På regerings- og statsniveau er der lidt længere udsigter til handling. Så handlingerne skal i stor udstrækning komme fra lokale/regionale niveauer, og der er intet behov for at vente, hver dag der spildes, gør opgaven endnu større. Steen Hildebrandt talte i den henseende også de reelle ændringers sag. Vigtigheden af ikke at bruge verdensmålene som et brand på allerede eksisterende tiltag, men behovet for at se egen virksomhed efter i sømmene for at kunne skabe nye tiltag, der reelt kan bidrage til at nå verdensmålene. De skridt, vi tager nu, bliver forudsætningen for, at der bliver et liv for den nye generation. Og ungdommen tog tydeligt teten. Universitet havde indbudt studenterne til at bidrage, og med et smittende engagement blev der efterspurgt ordninger for studerende til at styrke omsætningen af viden til praktiske tiltag. For eksempel ved at lade studerende fuldføre dele af uddannelsen ved blandt andet at bruge deres viden til nytte for samfundet. Svarene skulle leveres omgående fra talerstolen af fakultetslederne, som var tilstede. Det mest konkrete forslag var at etablere meriterende adgange til studiedele på tværs af universitet. Med stor alvor og energi viste de studerende, at de havde tænkt over, hvordan de kunne bidrage fra deres position i samfundet, midt mellem studie og arbejdsliv. En enkelt trussel om revolution blev det også til.

Hvordan kan bibliotekerne på samme måde bruge deres unikke position i samfundet til at fremme opfyldelsen af verdensmålene? Der er ingen af verdensmålene, der helt specifikt er bundet op på biblioteker. Skal bibliotekerne som den største kulturinstitution i landet udnytte sin mulighed for at nå mange mennesker og for at oplyse den enkelte borger? Skal vi benytte muligheden for at bruge kulturen, læsningen og adgang til information som en løftestang for bedre uddannelse, bedre helbred og velvære, mindre ulighed? Eller skal man gå hårdt ind på at oplyse borgerne om forsvarligt forbrug og klimatiltag? Og hvem skal vi i så fald gøre det sammen med? Dagen understregede, at der er et stigende pres fra en bredde i samfundet, der ikke er set længe, for at få sat fart på den nødvendige forandring. - Så lad os komme i gang, politikere som biblioteksansatte, med at få aktiviteter og partnerskaber op at stå. Langsigtet tænkning udfordrer det politiske lederskab. Mød op til DB’s 2030Møde den 14. maj i Nordatlantisk Hus i Odense!

KNUD SCHULZ, Aarhus MARIE ENGBERG EIRIKSSON, Gladsaxe Bibliotekerne

“

At ændre verden gennem partnerskaber er jo ikke lige noget man bare gør... Hvis verdensmålene ikke bare er noget, vi leger, og de skal omsættes til virkelighed, kræver det samarbejde på alle mulige ledder og kanter af samfundet. Connie Hedegaard, Formand AU og tidl. EU Klimakommissær

FN2030

FN’S VERDENSMÅL, LÆSNING & NYT DANSK LITTERATURSELSKAB

“

Skal vi nå nogen steder med verdensmålene, er vi nødt til at tage en beslutning om at gøre ting, ikke fordi de er rentable, men fordi de er nødvendige. At producere bøger til folk der ikke kan anvende almindelige formater, det er en af de ting, siger Vibeke Danielsen, formand for NDL.

Og det er nødvendigt. Vi ved, at læsning er en central del af den menneskelige dannelse. At læse gør os empatiske og i stand til at overskue komplekse problemer. Det er derfor afgørende, at der bliver udgivet bøger, der kan være med at lette læsesvage danskeres vej ind i litteraturens verden. Og det er ikke et lille antal mennesker. I Danmark findes der over en halv million unge og voksne, som har svært ved at læse. Det betyder, at der er alt for mange mennesker, som ikke har adgang til litteraturens verden og den fantasi, glæde og fordybelse, den rummer. NDL’s formål med deres udgivelser er at sikre lige adgang til litteratur også for læsesvage eller svagtsynede unge og voksne. Det gør de gennem Magnaprint-serien med den ikoniske blomst på forsiden og de forstørrede bogstaver på siderne og læsebearbejdede bøger for unge og voksne. De lette skønlitterære udgivelser hedder Læselyst og Andre Lette Bøger, faglitteraturen hedder FAG-LET og har hver sin profil. Nogle er bearbejdede udgaver af allerede eksisterende, populære titler og har til formål at give folk med læsehandicap mulighed for at nyde de samme historier og være med i samtalen om populære titler. Nogle er originale manuskripter skrevet direkte til et voksent publikum, der ikke læser godt nok til at kunne nyde en almindelig skønlitterær bog. Forlaget NDL ser især, at deres arbejde spiller ind i tre af verdensmålene:

VERDENSMÅL 4: Kvalitetsuddannelse Vi ved, hvor meget det betyder at skabe læseglæde gennem litteratur. Når først man er dykket ned i skønlitteraturens verden, siger forskningen tydeligt, at man klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Og uddannelse er og bliver en central faktor, når vi taler om social mobilitet. Derfor er det et hovedmål for os at arbejde for øget læselyst ved at stille alternative formater til rådighed. VERDENSMÅL 10: Mindre ulighed Set i vores sammenhæng handler mindre ulighed om helt grundlæggende at sørge for, at mennesker med ordblindhed, synsnedsættelse eller andre kognitive eller sociale betingede læsehandicap får lige muligheder, når det kommer til lystlæsning. Der skal ganske enkelt produceres materialer, som imødekommer disse behov, sådan at flest mulige mennesker har lige adgang til litteraturens verden. VERDENSMÅL 3: Sundhed og trivsel Det tredje mål for FN – og for NDL – er at være med til at skabe sundhed og trivsel. Forskning viser, at folk der læser, har en bedre mental sundhed. Læsning virker dæmpende på stress og holder hjernen skarp. Det giver simpelthen bedre sundhed og øget trivsel, når mennesker læser. ■ Nyt dansk litteraturselskab har udgivet lette titler til voksne siden 2004. For selskabet er arbejdet med udgivelser til læsesvage

LÆSNING FOR ALLE

unge og voksne lig med at give en gruppe mennesker adgang til en lille bid af litteraturen og dermed skabe mere lige muligheder, bidrage til kvalitetsuddannelser og øge mental sundhed og trivsel. At arbejde med verdensmålene er at være del af en verdensomspændende udvikling, hvor fællesskabets værdier og indsats kan være med til at ændre verden. På samme tid giver det øgede fokus på verdensmålene også øget fokus på meget af

det arbejde, selskabet har udført i mange år. De nævnte tre verdensmål er med til at understrege aktualiteten og relevansen af Nyt Dansk Litteraturselskabs formål og sætte værdi- og kulturpolitisk ramme om deres arbejde. DITTE GRY WESTERGAARD Kulturkonsulent

DB 2030-MØDE

Nordatlantisk Hus, Odense. Tirsdag 14. maj kl. 9.30-13.00 ”Det vigtige er, hvor langt vi er fra målet? Ikke at DK er nummer to i et felt. Ingen er globalt i hus før alle er i hus.” Mød Steen Hildebrandt, Formand for 2030-panelet. Kom og hør indlæg og debat om Odense og 2030-opgaverne • Hvordan oversætter vi 2030målene lokalt, og hvordan kan bibliotekerne spille aktivt ind? • Klimaet og hvordan kan unge spille aktivt ind? • Hvad gør vi nu for at få borgerne i spil m.m Mød bl.a. JANE JEGIND (V), rådmand for By- og Kultur Odense, STEEN HILDEBRANDT, prof. Aarhus Universitet og formand for regeringens 2030-Netværk, en repræsentant fra Regeringens Ungeklimaråd, MARIE ENGBERG EIRIKSSON, Gladsaxe Bibliotek, KNUD SCHULZ, IFLA Governing Board samt DB formand STEEN BORDING ANDERSEN og DB direktør MICHEL STEEN-HANSEN. Tilmelding på www.db.dk. Deltagelse gratis. OBS: Tilmelding efter først til mølle princippet.

S I D S T E N Y T - E U R O PA

NYT NETVÆRK:

PUBLIC LIBRARIES 2030 “PL2030 er et ambitiøst projekt for europæiske biblioteker at engagere sig i. Projektets succes skal bygges gennem stærke relationer og partnerskaber, konkret samarbejde og tillid. Den langsigtede vision for PL2030 er at opdyrke et stærkt fællesskab af biblioteker, der eksperimenterer med nye måder at skabe værdi for deres samfund. Vi arbejder på at ﬁnde biblioteker, som sammen vil hjælpe organisationen med at omdanne disse eksperimenter til et synligt og relevant bibliotekssamfund på tværs af Europa”. Ilona Kish, Direktør for Public Libraries 2030.

ublic Libraries 2030 er en fortsættelse af Public Libraries 2020, en lobbyorganisation grundlagt i 2015 med midler fra Bill and Melinda Gates Foundation. Organisationen står nu på egne ben og prøver at skabe en ny forretningsmodel. De vil gerne både henvende sig til Europæiske biblioteker for at rette opmærksomhed på de muligheder, EU rummer og til EU-politikerne for at vise, hvad bibliotekerne kan. En af de måder, de arbejder på, er at forsøge at skabe et kredsløb. De overvåger de fondsmuligheder, der opstår i EU-regi, laver ansøgninger og finder partnerbiblioteker i Europa, der vil deltage i projekter. Resultaterne af projekterne kan derefter bruges til at skabe opmærksomhed om de ret store sko, biblioteker udfylder i samfundet, og de dagsordener de er med til at

Danske MEP Christel Schaldemose og DB-fmd. Steen Bording Andersen.

løfte. Den opmærksomhed kan så igen bruges til at skaffe mulighed for flere midler. Som kick-off afholdt Public Libraries i marts en idé-genereringsworkshop med inviterede fra biblioteker og biblioteksorganisationer i hele Europa. Emnerne var både fremtidige projekter, egnede fonde, samarbejde på tværs af grænser og netværksdannelse. Formålet er at have en gruppe af biblioteker i hele Europa, som kan række ud til mulige partnere på projekter, men også fungere som en rugekasse for nye idéer og inspiration for andre Europæiske biblioteker. I de kommende måneder vil de føje flere biblioteker til puljen. PL2030 leder efter biblioteker, der er interesserede i både at være med til at udvikle projekter og deltage i andres. The MEP library lovers Et eksempel på et projekt, som organisationen allerede udfører, er The MEP library lovers. MEP Library Lovers er en sammenslutning af medlemmer af EuropaParlamentet (MEP’er) fra hele EU og fra forskellige ståsteder på tværs af det politiske spektrum, som mener at: • Biblioteker understøtter læsefærdigheder og livslang læring • Biblioteker skaber gode lokalsamfund

• Biblioteker giver borgere større chancelighed • Biblioteker beskytter individets ret til adgang til viden • Biblioteker understøtter forfattere og læselyst. MEP Library Lovers sponsorerer også Generation Code, den årlige interaktive digitale udstilling fra biblioteker i EU-parlamentet, og udarbejder desuden læselisten 60 Books for Summer, hvor EuropaParlamentsmedlemmer anbefaler sommmerlæsning. Call for examples: I forbindelse med Europa-Parlamentsvalgene leder Public Libraries 2030 efter eksempler på, hvad lokale biblioteker laver af aktiviteter, udstillinger, oplysningskampagner om valget. Hvis jeres bibliotek laver noget spændende, så send det meget gerne til info@ pl2030.eu. Public Libraries skal bruge eksemplerne både til at fortælle politikerne om det arbejde bibliotekerne gør, men også til at inspirere andre biblioteker til gode koncepter mm. Husk at følge Public Libraries 2030 på Facebook, LinkedIn og twitter.

MARIE ENGBERG EIRIKSSON Udviklingskonsulent Gladsaxe Bibliotek

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G S V E R I G E

Der er ca. 1.100 folkebiblioteker i Sverige, hvilket rapporten tydeliggør med denne grafik.

Efter flere års proces kunne et længe ventet forslag til en national biblioteksstrategi for Sverige afleveres den 7. marts til kulturog demokratiminister Amanda Lind (MP) – Demokratiets skattekammer. Forslag til en national biblioteksstrategi. “Bibliotekerne udfylder en utrolig vigtig funktion i forhold til vidende og dannede borgere og dermed i forhold til at kunne fungere i et demokrati”, lyder det bl.a. fra Erik Fichtelius, markant svensk publicservice journalist, som står bag udredningen sammen med Christina Persson og Eva Enarson under Kungliga Biblioteket på opdrag af Alice Bah Kuhnke, den tidligere svenske kulturminister. Bag strategien ligger ca. tre og et halvt års arbejde og dialog med interessenterne i form af forskelligartede debatter og møder, 14 delrapporter og flere film.

Dens anbefalinger omfatter en konkret reformpakke: Opbygning af nationale digitale bibliotekstjenester og digitalisering af den svenske kulturarv, styrke biblioteksvirksomhed for nationale minoriteter og samerne, øge tilgangen til medier på andre sprog end svensk. Endvidere sikre udbuddet af tilgængelige medier for mennesker med nedsat funktionsevner, samt kortlægge det nationale såvel som det regionale niveau’s ansvar som overbygning for folkebibliotekerne og endelig give alle børn adgang til skolebiblioteker. I dag har angiveligt mindre end halvdelen af svenske børn det. Strategien foreslår afsat omkring 250 mio. svenske kroner årligt til gennemførelse af de særdeles omfattende forslag, hvilket svarer til ca. 2,5% af de samlede årlige biblioteksudgifter. Se hele strategien kortlink.dk/xf9n

I SB er man positiv over for strategiens langsigtede styrkelse af ressourcer – ikke mindst, fordi der i flere dele af Sverige er signaler om nedskæringer. SB ser det som en nødvendighed, at staten øger den samlede støtte til sektoren, men man stiller sig samtidig tvivlende med hensyn til om de midler, der foreslås afsat, reelt vil kunne finansiere forslagene.

/HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Store opgaver Strategien skal styrke og udvikle det svenske biblioteksvæsen. Der er et vigtigt forsvar for demokrati og det enkelte menneskes mulighed for frit at virke i samfundet med tilgang til viden og litteratur.

■ Svensk Biblioteksförening om strategien “Förslaget till den nationella biblioteksstrategin ser väl fungerande bibliotek som en demokratisk byggsten, vilket är naturligt. Bibliotek är en kraft för förändring, både för individen och för samhället. Vi ser ett antal utmaningar i dagens Sverige; hållbarhet, livslångt lärande, integration, demografi och digitalisering. Vi ser också ökande klyftor mellan människor och mellan olika delar av landet. Vi är övertygade om att biblioteken har en viktig roll att spela inom alla dessa områden”, siger bl.a. Johanna Hansson, formand for SB, i en udtalelse den 13. marts.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

42781

EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA-NAPLE Conference 24-25 June 2019, Dublin, Ireland “Libraries open for all”

eblida2019.sciencesconf.org

TILMELDING 2019.iﬂa.org

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK