Danmarks Biblioteker 03/18

Nr3. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

METTE BOCK: Vær ambitiøse og offensive DB Topmøde 2018: Biblioteket som værdiskaber & Fællesskabets rum Udviklingspuljen 2019 • Virtual Reality i Viborg • Sommerlæsning Tips Akkari-interview: Mod til at tvivle – bibliotekerne er alles universitet Leder: EU-copyright gambler med borgernes adgang til viden

LEDER Forside: DB direktør Michel Steen-Hansen tager imod kulturminister Mette Bock ved det Bibliotekspolitiske Topmøde den 12. april i år.

Foto: Tony Brøchner.

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 22 årg., nr. 3. juni 2018 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4. 15 august 2018 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan.

E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk.

Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand, Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

EU-COPYRIGHT GAMBLER MED BORGERNES ADGANG TIL VIDEN Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Man kan godt blive lidt bekymret for copyright-processen i forbindelse med EU’s Digital-Single-Market proces lige nu. Mon EU-politikerne er klar over alvoren i, hvor vigtig en rolle biblioteker, universiteter og andre vidensinstitutioner spiller for Europas borgere og udvikling? Og i dansk sammenhæng ikke mindst for udviklingen af vores demokrati, hvor stadig mere foregår digitalt.

Paradoksalt er det, at lovgivning i en digital verden, hvor det er så nemt som aldrig før at udveksle information, kan forhindre, at bibliotekerne giver f.eks. studerende og andre borgere adgang til informationer og viden fra andre institutioner. Og at man på bibliotekerne ikke må indkøbe en bog og udlåne den, fordi den er digital.

Bibliotekernes europæiske interesseorganisation, EBLIDA, har netop afholdt årsmøde i Strasbourg. På dagsordenen stod borgernes demokratiske adgang til viden på tværs af grænser. De nationale, internationale og kommercielle grænser.

Grundlæggende handler det på europæisk plan om at få skabt en opdateret copyrightramme på det digitale felt med de nødvendige undtagelser og begrænsninger i lighed med, hvad vi har haft siden 1947 på de fysiske produkter. Disse gør nemlig, at biblioteker overhovedet har retten til at købe bøger og andre fysiske materialer for at stille dem til rådighed for borgerne. En ret man ikke har, når det kommer til digitale materialer.

Der er efterhånden opstået en bred politisk bevidsthed om Fake news og de sociale mediers faldgruber, som vi oplever både manipulerer og sælger vore private data. Den anden side af digitaliseringens aktuelle udfordringer derimod – sikringen af adgang til kvalitetsviden og information via biblioteker og uddannelsesinstitutioner – mangler samme fokus politisk. Vi har brug for en ny copyright-lovgivning, der kan sikre, at demokratiets vidensinstitutioner som universiteter, museer og ikke mindst biblioteker fortsat kan give borgerne adgang til relevant information. At der kan ske udveksling af information, forskningsrapporter og videnskabeligt materiale mellem vidensinstitionerne, ligesom borgerne skal sikres adgang til digital kultur ad disse kanaler.

Men lige nu står vi over for en afstemning om sagen i EU's juridiske komité i slutningen af juni, som senere i processen ventes ophøjet til lovgivning inden EU-valget i 2019.

Stemmer EU’s Juri Committee for det foreliggende forslag, som EBLIDA m.fl. har prøvet at ‘forbedre’, kan det på sigt gå hen og få konsekvenser for muligheden for biblioteker, skoler og universiteters ret ‘til at sprede og bruge digitalt materiale’.

Selvom det heldigvis nu er lykkedes her i landet at lave frivillige aftaler med forlagene omkring bibliotekernes eReolen, så er EU-opdateringen generelt set helt afgørende for borgere i alle EU-lande og for deres adgang til viden via bibliotekerne. På samme måde som det kan ramme studerende og forskere, som ikke kan få adgang til viden på tværs af institutioner.

Derfor er EU’s Digital-Single-Market en vigtig politisk kampplads for fremtidens videnssamfund.

INDHOLD JA! Det er bibliotekets arbejde. Kommuner og biblioteker opfordres til aktivt at sikre gode tilbud til ordblinde og andre borgere med særlige behov: SKAL-læsning for ethvert bibliotek og dets ejere, kommunalpolitikerne.

Læs reportagen fra Bibliotekspolitisk Topmøde 2018. Det årlige stortræf samlede 452 politikere, fagfolk og andre fra sektoren i MCH Herning Kongrescenters fine rammer med Herning som gæstfri værtsby. Der er nok at tage på, fastslog Steen Bording Andersen, genvalgt som DB formand på generalforsamlingen, om biblioteksudviklingen.

Ahmed Akkari fortæller i ny bog om modet til at tvivle, og om den store betydning et lille bibliotek på Grønland fik for ham. Biblioteket er alles universitet, fortæller han i interviewet.

Sommertid er også ferie- og læsetid. Find inspiration i Tips til Sommerlæsning og de mange bogomtaler.

God sommer!

Hellen Niegaard 2

Leder

4

Biblioteket som værdiskaber Det nye biblioteksrum

5

Nyhedsklip: Analyse om fremtidens musik Fremtidens forskningsbiblioteker under lup Kultur 2017 udgivet af Danmarks Statistik Årsmøde på Hald Hovedgaard

6

Nyvalgt DB Repræsentantskab 2018-2021

7

Tips til sommerlæsning Folkemøde 2018

9

Hils på Library Scout

10

Virtual Reality i en læringssammenhæng Jeanne Skak Harboe og Lone Engel Westphall

12

JA! Det er bibliotekets arbejde Marie Engberg Eiriksson

14

Københavnske biblioteker byder op til dans Mikkel Søndergaard Kryger m.fl.

16

Udviklingspuljen 2019 Tine Vind

17

Nyt fra Biblioteksfronten

18

DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2018

19

Highlights

20

Klip fra formandens beretning

23

Bibliotekslovsdebat på generalforsamlingen

25

Nyt formandskab på plads

26

Kulturministeren: Biblioteket gør dig klog

28

Opsøg de studerende og unge Maria Sofie Jensen og Oskar Marthedal

29

Frirummet – en ny debatform Lisbeth Trinskjær

29

… 10

Travlhed – registrering på det Bibliotekspolitiske Topmøde

… 18

En ny oplysningstid er på vej Tor Nørretranders

Bibliotekets bøger – en kilde til samfundets sammenhængskraft

… 43

30

Debat: Biblioteket som værdiskaber

38

Sydslesvig i børne(bogs)højde Anni Søndergaard

32

Global Vision – dansk møde Knud Schulz

40

Sommerlæsning med DBs Formandsskab

Sara Omar vinder Læsernes Bogpris 2018 Michael Hartz Larsen

43

Interview med Ahmed Akkari

34

44

Takt og Tone til Tiden

35

BLIXEN PRISEN 2018

46

Ledelse af fælleskommunale virksomheder

36

Litteraturhuset i Oslo Jens Thorhauge

47

Nyt uddannelsestilbud for biblioteksformidlere Pernille Schaltz og Cecilie Laskie

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Biblioteker og skoler tester sammen Virtual Reality i læringen

B I B L I O T E K S P O L I T I S K T O P M Ø D E 2 01 8

BIBLIOTEKET SOM VÆRDISKABER Folkebibliotekerne er historisk set gentagne gange blevet lovet en snarlig død – senest af Cepos. Oftest på grund af nye medier som radio, tv, underholdningslitteratur, internettet og digitale medier.

Interessant nok er bibliotekernes kerneopgave grundlæggende fortsat at være både ’kundskabsgivende og underholdende’, som det hed for 100 år siden – i 1920 – hvor den første bibliotekslov så dagens lys.

Aktuelt står særligt udbredelsen af digitale bøger og musik mv. samt internationale søgetjenester som hovedudfordringer i nyhedsmediernes spalter/æter, og sandt er det, at udlånstallet er på vej ned for fysiske materialer. For de digitale ses en anden tendens ikke mindst efter, at de store forlag og eReolen fandt en fælles sti fremad.

Gå ambitiøst og offensivt til værks! Kulturministeren var klar i mælet til DB topmødet i Herning.

DET NYE BIBLIOTEKSRUM Bibliotekets fremtid er et RUM på en gang fysisk og digitalt. I diskussionen, afledt af kulturministerens varslede lovtjek om dets fokus, rolle og SKAL-opgaver, lyder parolen til DB og KL: Vær offensive og inddrag de unge!

I den politiske debat fredag den 13. april – efter en række indspark om biblioteket som værdiskaber – udfordrede journalist og dagens moderator, Niels Krause-Kjær, et panel på scenen bestående af kommunalpolitikere fra Odense, Aarhus og værtsbyen Herning samt et medlem af Folketingets kulturudvalg.

- Skal bibliotekerne overleve og deres vigtige rolle styrkes, skal debatten om deres udvikling suppleres op, og de unge inddrages, så vi ikke rammer forkert. Det handler om udvikling. Vi skal bevæge os henimod øget fokus på demokratiforståelse, biblioteket som mødested, sted for berigelse og inspiration, fastslog DB’s nye politiske næstformand Jane Jegind (V), rådmand i Odense.

I forhold til ministerens lovtjek lød opfordringen fra Johs. Poulsen (B), kulturudvalgsformand i Herning: Drop evt. forhastede små lovjusteringer. Sæt i stedet – i DB og i KL – en offensiv dagsorden for, hvad biblioteket skal være i fremtiden og overlad ikke medieudviklingen til de kommercielle aktører.

- Vi har et kæmpeproblem med de kommercielle giganter, når vi taler fælles rum og digitale infrastrukturer. Plus det, at samme giganter hiver ressourcer ud af det danske samfund, som ellers kunne bruges til at fremme dansk indhold og vores kommunikation med hinanden.

4

Johs Poulsen (B), Herning, nærmest dansede frem på Niels Krause-Kjærs spørgsmål ”Hvordan skal fremtidens bibliotek til at se ud, og hvad er udfordringerne?”

Hvilket samfund vil vi ha’? Her har biblioteket en afgørende rolle at spille, men ikke alene. Der skal tænkes stort, og helt andre ressourcer allokeres, mente folketingspolitiker Mogens Jensen (A), MF, kulturordfører.

- Virkeligheden venter ikke. Vi er dog enige om en ting: Vi skal være offensive i tilgangen til bibliotekets fremtid og lovtjekket. Vi skal prøve at mestre og forholde os til virkelighedens udfordringer, også til spørgsmål som retten til privatliv i en digital verden. Her har bibliotekerne en vigtig

[NYHEDSKLIP...]

Kerneopgaver, nye opgaver og partnere samt formål og værdier og selvfølgelig kulturminister Mette Bocks varslede lovtjek 2018 fyldte derfor DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde i Herning den 12. og 13. april.

Der blev dog også plads til en generalforsamling med valg af nyt formandskab, en stor professionel udstilling, en gedigen fest og prisuddeling og besøg på Hernings fantastiske og allerede fremtidsklare hovedbibliotek lige midt på gågaden.

Læs mere i de mange mødenedslag side 18-30. /HN

Analyse af fremtidens musik. Det har længe været drøftet mand og mand imellem og i en særlig udviklingsgruppe med Odense Bibliotekerne i spidsen, hvordan musikbetjening i fremtiden skal ske på folkebibliotekerne. Nu har gruppen modtaget støtte fra DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), og en national behovsanalyse kan iværksættes. Der skal ses på behov og på, om en mulig ny musiktjeneste kan overtage stafetten fra Bibzoom. Arbejdet ligger i forlængelse af 2016 undersøgelsen Nyt fælles digitalt musiktilbud fra bibliotekerne. Analyseprocessen står Moos-Bjerre Analyse for, og den gennemføres i løbet af 2018.

Fremtidens forskningsbiblioteker under lup. Ny seksmandsgruppe skal se på og analysere fremtidens behov for biblioteksbetjening af forskere og studerende ved landets universiteter. Øget samarbejde, fusioneringer og stigende digitalisering ændrer et kendt bibliotekslandskab.

Gruppen skal komme med anbefalinger til ’bedst mulig betjening og effektive løsninger’ til kultur- og uddannelses- og forskningsministrene allerede i efteråret 2018.

Interessant bliver det at se anbefalingerne til en fremtidig struktur og opgavefordeling. Tør man også håbe på, at gruppen samtidig tager et opgør med regeringens årlige 2% nedskæringer, de såkaldte omprioriteringsbidrag.

Find kommissoriet her: kortlink.dk/u8un

Kultur 2017 kom i maj fra Danmarks Statistik. For tredje år i træk publiceres udvalgte resultater i en samlet og let tilgængelig fremstilling af statistikken på kulturområdet, se dst.dk.

Den har til formål at kvalificere, nuancere og understøtte den kultur- og erhvervspolitiske debat.

Bemærk dog, at tallene for biblioteksaktiviteterne ikke er nye, men allerede kendte tal tilbage fra 2015. Til Danmarks Biblioteker oplyser DS den 30. maj: ”Biblioteksstatistikken for 2016 har været forsinket på grund af problemer med dataindsamling efter at en række biblioteker er overgået til et nyt bibliotekssystem.” DS forventer, at biblioteksstatistikken for både 2016 og 2017 offentliggøres den 20. august.

/HN

Den Litterære Institution, under stadig skælven…

/HN

Velkommen til årsmøde på Hald Hovedgaard ved Viborg.

Weekenden d. 14.-16.september 2018. Program og tilmelding på kortlink.dk/u8rd.

Den Litterære Institution, under stadig skælven – et forum for litteraturens folk: forfattere, forlæggere, boghandlere, bibliotekarer, kritikere, forskere, undervisere og andre. Årets tema: Nye formater – i litteraturen, formidlingen og forskningen.

Mød bl.a. Morten Søndergaard, Pia Juul, Sune Auken, Caspar Eric og Gerður Kristný.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

rolle at udfylde på linje med f.eks. læsning og læselyst, mente DB formand Steen Bording Andersen (A), kulturudvalgsformand, Aarhus.

5

D B VA L G

DB REPRÆSENTANTSKAB 2018-2021 Danmarks Biblioteksforenings nye Repræsentantskab holdt sit første møde den 4. maj på en forårsdag i Vartov, hvor også DB sekretariatet har til huse. På dagsordenen stod aktuel orientering om arbejdsopgaver og strategi, konstituering af forretningsudvalg og DB’s to faste udvalg plus udpegning til eksterne poster. Dagen blev afsluttet med besøg af mange samarbejdspartnere og medlemmer i forbindelse med en reception for Michel Steen Hansen, direktør i DB, som fyldte 50 år. Læserne vil i løbet af den nye valgperiode møde alle repræsentantskabsmedlemmerne i debatindlæg og interviews.

DB REPRÆSENTANTSKAB Repræsentantskabet vælges hver 4. år i forlængelse af et kommunalvalg. Det sammensættes af kommunale politikere (valggruppe A) og af biblioteksfaglige personlige medlemmer samt institutioner m.fl. (valggruppe B).

I alt 25 kommunale politikere er blevet

valgt ved personligt fremmøde på fem regionale valgmøder ultimo januar primo februar 2018. Disse suppleres med tillægsmandater, således at repræsentantskabets partipolitiske sammensætning afspejler resultatet af kommunalvalget.

Blandt de biblioteksfaglige er der valgt 12 personlige medlemmer samt 4 repræsentanter fra medlemsinstitutioner til repræsentantskabet. Dette valg er sket elektronisk fra den 15. januar til 15. februar 2018.

De valgte kommunalpolitikere er: Hanne Agersnap (F), Lyngby-Taarbæk, Katrine Skov (A), Gladsaxe, Kim Valentin (V) Gribskov, Louise Colding Sørensen (A), Hillerød, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, Evan Lynnerup (V), Roskilde, Jens Børsting (A), Roskilde, Leif Egholm (L), Odsherred, Leif Utermöhl (A), Lolland, Solvej Pedersen (B), Holbæk, Bent Juul Sørensen (Lokalliste), Ærø, Bente Ankersen (A), Frede-

ricia, Jane Jegind (V), Odense, Mads Sørensen (V), Varde, Signe Dekker Dhiman (A), Aabenraa, Bente Refslund (F), Silkeborg, Hans Skou (V), Aarhus, Hüseyin Arac (A), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Steen Bording Andersen (A), Aarhus, Helle Bak Andreasen (V), Jammerbugt, Ivan Leth (A), Hjørring, Mads Duedahl (V), Aalborg, Nuuradiin D. Hussein (A), Aalborg, Sven Bertelsen (lokalliste), Hjørring,

Brian Kofoed (V), Klemensker, Dan Arløv Jørgensen (C), Vejle, Flemming Gundersen (Ø), Viborg, Franciska Rosenkilde (Å), København, Gitte Hemmingsen (O), Halsnæs, Inger Nielsen (O), Fredericia, Knud N. Mathiesen (O), Aarhus, Marianne Dithmer (Ø), Herlev, May-Britt Andrea Andersen (C), Esbjerg og Tore Müller (A), Morsø.

Valgt som personlige og intitutionsmedlemmer er: Annette Wolgenhagen Godt, bibliotekschef Allerød Kommune, Hanne Merte Sørensen, bibliotekssouschef Sønderborg Kommune, Jakob G. Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe Kommune, Jan Holmquist, stedfortrædende biblioteksleder Guldborgssund Kommune, Kirsten Boelt, bibliotekschef Aalborg, Kir-

sten Westh, teamchef Albertslund Bibliotek, Kristine Nygaard Ledet, biblbiotekschef Skive Kommune, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg Kommune, Maria Sjøblom, områdeleder Aalborg Bibliotekerne, Peter Høybye, vicechef Roskilde Centralbibliotek, Sara Jørgensen, udviklingschef Herning Bibliotekerne, Thomas Angermann, leder af Kultur og Biblioteker Gentofte. Erik Hof-

meister, vicedirektør Det Kgl. Bibliotek, Aarhus, Henrik Jochumsen, lektor Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet, Jonas Thing, HK Kommunal, Kirsten Marthedal, Dansk Forfatterforening.

Formanden for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, Michael Nøhr (V) fra Viborg, er tilforordnet.

DB FORRETNINGSUDVALG I DB Forretningsudvalg sidder udover formand Steen Bording Andersen, politisk næstformand Jane Jegind og faglig næstformand Jakob Lærkes – Paw

Østergaard Jensen, Evan Lynnerup, Inge Dinis og Kim Valentin samt Thomas Angermann, Lars Bornæs og Annette W. Godt.

DB LÆRINGS- OG DIGITALISERINGSUDVALG I DB Lærings- og digitaliseringsudvalg er Bente Ankersen formand og Hans Skou næstformand. Desuden er følgende medlemmer: Katrine Skov, Knud N. Mathiesen, Leif Utermöhl, Leif Egholm,

Signe Bekker Dhiman, May-Britt Andrea Andersen, Bente Refslund, Inger Nielsen, Jan Holmquist, Kirsten Marthedal, Kristine Nygaard Ledet, Lars Bornæs, Sara Jørgensen, Peter Høybye, Kirsten

Westh, Hanne Merete Sørensen og Annette W. Godt.

Fra DB sidder direktør Michel SteenHansen.

DB KULTURUDVALG I DB Kulturudvalg sidder udover Mads Sørensen som formand, Bent Juul Sørensen, Solvej Pedersen, Tore Müller, Ivan Leth, Hanne Merete Sørensen,

6

Thomas Angermann, Peter Høybye og Kirsten Boelt.

Fra DB sidder redaktør og chefkonsulent Hellen Niegaard.

/HN

SOMMERLANDET

TIPS TIL SOMMERLÆSNING Sommerferie, strand og skov kalder. Hvad skal man læse, når solen skinner, eller hvis regnen falder?

Steen Bording Andersen, Jane Jegind og Jakob Lærkes, DBs nye formandsskab, er ikke i tvivl. Få deres læsetips længere henne i bladet – fra nye romaner til kultbøger. Det handler om alt fra stor kærlighed, stille dage på Lolland, barsk opvækst, middelalder-fantasy til fremmede universer – og så lige et par bøger om ledelse og en klassiker om krigens væsen. Plus et enkelt forslag til store børn og unge fra Jane Jeginds datter, for ”når tempoet i ferien er kommet ned, så er det utrolig hyggeligt at sidde i sommersolen med hver sin bog og nyde, der er tid til at fordybe sig sammen”.

God Læselyst!

Foto: Folkemoedet.dk

Folkemøde 2018 i Allinge venter tusindvis af gæster til Bornholm Også Danmarks Biblioteker og DB er til stede. I år med vigtige debatter om bibliotekets rolle på Folkemødets Sociale Scene – og med besøg af bl.a. kulturministeren og mange andre spændende gæster. Se mere på db.dk/fm18. ciale. I bogen kan man møde de 13 partnere bag Den Sociale Scene, og deres bud på hvad Livsrum er, kan og bør være.

Den Sociale Scene på Folkemødet 2018 er: Folkemødet | Danmarks Biblioteker | KADK Institut for Bygningskunst og Teknologi | Rose & Rose | INSP | Folkebevægelsen mod Ensomhed | Hjem til Alle | Smith Innovation, KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur | Design og Konservering | Statens Byggeforskningsinstitut | Historiske Huse | Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur | KADK Institut for Bygningskunst og kultur | KAB | Bo- og rehabiliteringstilbud Skovænget samt AAU Center for Dialog og Organisation.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Folkemødet 2018 skaber LIVSRUM og udgiver en bog om det Folkemødet er en fantastisk begivenhed og mulighed for at dyrke den demokratiske proces, men også med en risiko for, at vi kun taler med dem, vi i forvejen kender.

I 2017 skabtes derfor Den Sociale Scene for at hylde det særlige rum, der opstår under Folkemødet, og giver os mulighed for at komme ud over vores egne cirkler.

I år udvides cirklen med en bogudgivelsen: Livsrum. Med publikationen sættes fokus på de fysiske og sociale rum, der understøtter det gode liv. De rum, som gør det muligt at indgå i fællesskabet – det sociale og det demokratiske, selvom de ikke nødvendigvis er fælles. Og på det byggede, på kulturen og det so-

7

R O B OT

8

R O B OT T E R

Robotten Library Scout forventes at være ude på markedet om 1-2 år.

Pressefoto.

HILS PÅ LIBRARY SCOUT - den nye biblioteksmedhjælper Det lyder måske som et fremtidsscenarium, men det kan snart blive til virkelighed: En robot på Dokk1 i Aarhus, som stiller bøger på plads på reolerne og henter dem frem til lånerne. Det er ikke det hele. Idéen er også, at den skal kunne finde reserveret materiale frem, ligesom den skal opdage fejlplacerede bøger.

D

okk1 har tidligere præsenteret robotten Norma, der i særlige tilfælde kan bidrage til at guide brugerne omkring forskellige aktiviteter. Nu kommer så Library Scout, ‘biblioteksspejderen’.

Et bredt sammensat team står bag robotten. Udover Redia A/S og Aarhus Bibliotekerne er forskere fra Mads Clausen Instituttet på SDU, bibliotekerne i Odense og Esbjerg samt den odenseanske robotvirksomhed Enabled Robotics med.

En konstruktion, der ikke alene skulle garantere et brugbart og alsidigt produkt, men også give adgang til det nationale tilbud DigitaliseringsBoost.dk. Et lands-

dækkende program for de danske Væksthuse – i dette tilfælde Væksthus Midtjylland; kravet til støtte herfra er netop, at SMV’er (små og mellemstore virksomheder) går sammen med en vidensinstitution.

Automatisering af arbejdsprocesser i bibliotekerne er som sådan ikke et nyt fænomen. Men selv om robotteknologi anvendes mange steder som f.eks. i hævekort, har de hidtil været mindre synlige i landskabet. Og som i bibliotekerne hidtil mest anvendt i back office-sammenhænge, som eksempelvis de sorteringsanlæg for returneret materiale, som blev lanceret helt tilbage i 1999. Nu skal vi vænne os til at se dem ude i biblioteksrummet. /HN

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Designvirksomheden Redia i Aarhus har i samarbejde med Aarhus Bibliotekerne valgt at udvikle robotten. En spejder skal som bekendt altid være beredt, og det er netop et centralt perspektiv ved inddragelse af robotterne. De er altid til stede og skal ikke på ferie og lignende, så automatisering af processer og arbejdsopgaver kan i flere tilfælde betyde, at visse opgaver også kan løses af robotterne på tidspunkter uden for almindelig arbejdstid. Det skulle gerne i sidste ende betyde frigørelse af timer, så bibliotekernes medarbejdere kan bruge arbejdsti-

den på de mange nye opgaver som kuratering af samlinger, fysiske som digitale, samt opgaver som facilitator af lokale møder mm.

Noget tredje er det ergonomiske perspektiv og dét, at personalet spares for uhensigtsmæssige løft og fysisk tunge bevægelser, som dét at sætte mange bøger på plads typisk indebærer.

9

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

VIRTUAL REALITY i en læringssammenhæng VR-teknologien giver helt nye formidlings- og læringsmuligheder. Med den kan man simulere og agere i en kendt eller ny verden. Formatet er lovende, men også formidlingsmæssigt udfordrende, viser konkrete resultater fra Viborg og Herning.

V

irtual Reality-teknologien er ved at nå et breaking point i forhold til udbredelse i den almene befolkning, hvilket aktualiserer, at folkebibliotekerne afsøger teknologiens formidlingsmæssige potentialer.

Målsætningen Med “Virtual Reality - et nyt biblioteksrum for læring” ville vi skabe de første biblioteksspecifikke erfaringer. Men målet var desuden at kunne videregive konkrete anbefalinger og inspiration til andre biblioteker, der er interesseret i teknologien i forbindelse med formidlings- og læringsaktiviteter.

Konkret undersøgtes teknologiens muligheder samt hvilken hardware, der er velegnet til brug i en bibliotekssammenhæng med særligt fokus på videnformidling og læring. Det skete i et tværfagligt samarbejde, hvor vi udviklede og testede læringsforløb målrettet udskolingen, hvor VR- teknologien anvendes som ramme for elevernes tilegnelse og formidling af viden.

otekerne i samarbejde med Herning Bibliotekerne og konkret har fire klasser (5., 7. og 8. klassetrin) arbejdet med produktion af VR. I Herning har eleverne arbejdet med VR produktioner på biblioteket, og i Viborg har de arbejdet med grøn energi på Energimuseet. Målet har været at blive klogere på teknologien og afprøve, hvordan den kan spille ind i bibliotekets lærings- og formidlingsarbejde.

Mødet med VR-teknologien Den store fordel ved VR er, at det kan bringe folk til steder og situationer, der normalt ikke er tilgængelige. Samtidig kan de få en kropslig og inddragende oplevelse af, hvad det vil sige at stå på toppen af f.eks. en vindmølle.

Der er dog stor forskel på VR-udstyr.

Løsningerne spænder lige fra billige VRbriller i pap til high-end-modeller, der er både dyre i anskaffelse og kræver meget computerkraft. Det har stor betydning for, hvor nemt det er at sætte skoleelever til selv at producere VR-indhold, konkluderer evalueringen, der er udarbejdet af Alexandra Instituttet.

Rammen Den åbne skole er en attraktiv ramme for bibliotekernes læringsarbejde, hvor man kan udforske den eksperimenterende og involverende didaktik, som de fleste biblioteker praktiserer. I projektet, der løb fra 1.2.2017 til 31.3.2018, har Viborg Bibliotekerne med midler fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje undersøgt VRteknologiens læringspotentiale og ad den vej involveret eleverne i en ny og engagerende formidlingsform.

Projektet blev gennemført af Viborg Bibli10

Den store gevinst har været ny viden om, hvordan man inddrager elever, og hvad man som bibliotek skal være opmærksom på, når man går i gang med VR. En erkendelse i projektet har været, at der er et stort spring fra det ‘cutting edge’ VR-indhold, som er produceret af professionelle, og som eleverne kender fra spil, til det indhold, de selv er i stand til at lave. Det stiller nogle helt andre krav til både tekniske

Foto: Colourbox.dk

VIBORG

færdigheder og formidlingsmæssige kompetencer. Her var projektet nødt til at nedskalere ambitionerne til, hvad man skal kunne producere som elev.

VR produktioner, så tag dine VR briller på og besøg projektbanken på slks.dk, hvor de er tilgængelige.

Anbefalinger Nye formidlingsmåder Det har været afgørende, at eleverne skulle være selvproducerende, og netop heri har det store læringsudbytte ligget set med lærernes øjne: “Læringen knytter sig ikke til et bestemt emne, det er emneuafhængigt. Processen har værdi i sig selv. At de har været med til at skabe – det har været i forgrunden. Den største værdi er, at eleverne selv har skabt noget. At de er skabende og producerende i stedet for altid at tage imod”, mener Marcus Ladefoged fra Søndre skole i Viborg.

Eleverne selv sætter pris på en anden måde at lære på og at komme ud af klasseværelset. Det er sjovere at være medskabende end at sidde og lytte på sin stol, og arbejdet med VR-teknologien giver dem en meget mere aktiv tilgang til undervisningen.

Gør det klart, hvad I understøtter Suzan Tugcu, antropolog på Alexandra Instituttet, står bag projektevalueringen. Hun anbefaler andre, der gerne vil i gang med VR-produktioner, at de gør sig meget klart, hvad det er for en læring, de vil understøtte, og hvilken teknologi, de har behov for. “Vi kan se, at det skal være meget tydeligt, hvad målet er med læringsforløbet. Det er med til at understøtte udbyttet. Der er mange steder, hvor teknikken kan spænde ben, og eleverne har brug for meget hjælp til det tekniske undervejs.

Det kan nemt komme til at stjæle fokus,” fortæller hun.

Projektet har været utroligt spændende, men også udfordrende. Vi håber, at vores erfaringer og resultater fra projektet vil kunne være til inspiration for landets folkebiblioteker generelt. Der har allerede nu vist sig stor interesse for både indhold og den nye teknologi. Mange biblioteker vil kunne tage VR op i deres arbejde med makerkultur, ny teknologi samt samarbejdet ind i Åben Skole.

JEANNE SKAK HARBOE Projektleder Viborg Bibliotekerne LONE ENGEL WESTPHALL Afdelingsleder Læring og viden Viborg Bibliotekerne

Læs rapporten her: kortlink.dk/u7tu

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Både i Viborg og Herning arbejdes der videre med teknologien i konkrete læringstilbud til skoler og i et nyt projekt, Real or Fake News?, som har fået midler fra DDB puljen. I evalueringsrapporten kan man læse mere om projektets erfaringer og resultater. Få du lyst til at se en af elevernes

Ønsker andre biblioteker at bruge VR i læringsforløb, anbefales det at: • Klarlægge hvilken læring, der ønskes understøttet og hvor fokus ligger i forhold til elevernes læring.

• Formidle tydeligt, hvilken form for VR-medie, der anvendes.

• Opbygge tekniske færdigheder gennem eksperimenter og testforløb.

• Trække på og brug eksisterende ressourcer til VR-produktioner. F.eks.

ThingLink 360 på SkoleTube.

• Gøre det klart for lærerne, hvilke tekniske og faglige forudsætninger, der skal til for at deltage, og hvilken rolle de har i forløbet.

11

ORDBLINDESERVICE

JA! DET ER BIBLIOTEKETS ARBEJDE På Bibliotekspolitisk Topmøde 2018 var et af de emner, der gik igen, bibliotekernes rolle i forhold til borgere med særlige behov. Og dem er der mange af.

Hvordan sikrer vi et godt grundtilbud til dem – hele tiden?

12

S E R V I C E T I L B O R G E R E M E D S Æ R L I G E B E H OV

S

pørgsmålet om bibliotekets rolle i forhold til specifikke brugergrupper har også huseret i den offentlige debat. Hvis man laver et forløb for stress-ramte, går man så ind over jobcenterets opgaver? Hvis man har læseklubber for psykisk sårbare, er det så psykiatriens opgaver, man tager? Nej. Det er det ikke. Der findes mange gode eksempler på projekter i biblioteksdanmark, og service, som løfter eller hjælper brugerne med at komme igennem svære perioder, situationer eller valg. Alt sammen holdt solidt inden for rammerne af bibliotekslovens formål.

Hvem handler det om?

Mennesker, der ikke har en fast bopæl, har nedsat syn, er gangbesværede eller ordblinde har ofte samme eller større behov for at bruge informationsservices, IT eller for det pusterum en time i en god stol med en bog eller en avis giver fra hverdagen. Desværre har denne gruppe ofte ikke samme muligheder for at bruge biblioteket som andre.

WHO estimerer, at med den stigende ældregruppe er antallet af borgere med særlige behov omkring 40%.

I trepartsforhandlingerne har de 600.000 læsesvage voksne fyldt. Disse tal siger tydeligt, at det er en stor del af vores borgere, der har behov for at bruge bibliotekets tilbud, men ikke nødvendigvis mulighed for det.

Ofte bliver enkelttilfælde og specifikke projekter opløftet i den nationale diskussion, når det stilles spørgsmål til, hvad bibliotekerne skal. Og ofte er det eksempler på projekter og services, hvor der kan stilles spørgsmål ved, om opgaven er biblioteksrelateret, eller om målgruppen er relevant for bibliotekerne.

Tilbuddene for disse målgrupper skal være de samme som til andre borgere, men borgernes udgangspunkt er forskellige og det betyder, at tilbuddenes udformning også må være det.

Gør det lettere Er både en opfordring og et projekt. Gør det lettere er et nationalt projekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Det er et samarbejde mellem NOTA, 10 folkebiblioteker, Danmarks biblioteksforening og en række andre aktører. Det har til formål at forbedre betjeningen af voksne ordblinde og læsesvage på biblioteket.

Det er først for nyligt blevet lovpligtigt, at kommunerne skal kunne teste for ordblindhed. 28 kommuner er indtil videre tilmeldt projektet, som både arbejder med kompetenceudvikling, brugerforståelse, formidlingsmaterialer og wayfinding.

En hjørnesten i projektet har været, at de lokale tovholdere på deltagerbibliotekerne har interviewet voksne med ordblindhed i deres eget bibliotek. De har dermed fået øjnene op for, hvilke udfordringer målgruppen møder i præcis deres biblioteksrum.

De data er blevet brugt til at gøre de teoretiske og praktiske dele af kompetenceudviklingen for deres kolleger mere vedkommende. Den basispakke, biblioteket har modtaget, har i flere tilfælde knopskudt, og fokus på målgruppen har bredt sig ud over det sigte projektet oprindeligt havde. Nogle steder har man tænkt målgruppen ind i forbindelse med ny skiltning, et bibliotek har brugt det udleverede materiale som skabeloner til at lave nye produkter i deres maker space. Nogle biblioteker har fået nye samarbejdspartnere som f.eks. produktionsskoler, borgerservice, voksenundervisningstilbuddene og andre kommunale partnere.

Dét, at det samlede personale har viden om brugernes udfor-

dring og har set hinanden i øjnene og sagt, at det er vigtigt, at denne målgruppe også har adgang til bibliotekets tilbud, betyder, at voksne med læseproblemer bliver tænkt med i nogle af de generelle ændringer, services og tilbud, der oprettes i stedet for kun at have et udvalgt tilbud til målgruppen.

Kultur på recept – fire kommuner arbejder målrettet med kulturtilbud til langtidssygemeldte borgere med depression, angst eller stress. Projektet er et samarbejde mellem flere kommunale enheder, hvor borgeren gennemgår et kulturforløb, som på biblioteket tager udgangspunkt i litteraturen. Brugerne deltager i det, der hedder guidet fælleslæsning, et koncept, der ikke kræver forberedelse for at være med i en læsekreds.

Ensomme ældre – Tænketanken Fremtidens Biblioteker har, støttet af Velux Fonden og i samarbejde med en række biblioteker, testet en række metoder til at afdække, hvordan biblioteket som ramme omkring aktiviteter kan gøre en forskel for de ældre.

Det har udmøntet sig i en række forløb i samarbejde mellem biblioteker og boligsociale tilbud og til udviklingen af en værktøjskasse, der gør det nemt lokalt at gå i gang med at lave kulturtilbud til ældre ensomme.

Men kan vi gøre det bedre?

JA, det kan vi Flere af de projekter, der findes, er enkeltstående og finansieret af projektmidler. Det betyder også, at de ofte kører i en afgrænset periode og derefter nedlægges. Vi har brug for en diskussion af, hvordan vi sikrer et grundtilbud på tværs af kommunerne.

Lige nu er der talrige eksempler på, hvordan biblioteker løfter opgaver relateret til brugere med særlige behov, som kommunerne har brug for tit og ofte i samarbejde med andre institutioner.

De enkelte kommuner har sjældent ressourcer til at have folk ansat, der kun arbejder med og ved noget om brugergrupper med særlige behov. Der er derfor behov for samlende initiativer, for værktøjskasser og for samarbejde mellem kommunerne, hvis vi skal kunne tilbyde lige adgang til kultur og information til borgere med særlige behov i hele landet.

Der har tidligere været fora, netværk og erfa-grupper både regionalt og nationalt. Lige nu er der ikke noget. I et samfund, der bliver baseret mere og mere på skrift og på evnen til at finde de rigtige informationer, betjene sig digitalt, bliver vi nødt til at tale om, hvordan vi vil sikre borgere med særlige behov et reelt bibliotekstilbud og en mulighed for at deltage i debatten, kulturen og betjene sig selv.

Er det bibliotekets opgave? Ja, det er det!

Og vi skal sikre, at de gode initiativer fortsætter og kommer de rigtige borgere til gode, at erfaringerne bliver samlet op, og at resultaterne bliver spredt til alle relevante kommuner.

MARIE ENGBERG EIRIKSSON Udviklingskonsulent Gladsaxe Bibliotekerne

13

MULTIKULTUR

Københavnske biblioteker byder op til dans Bibliotekernes kulturformidling er i forandring, og i Københavns forstæder er en række biblioteker medarrangører af en international festival for urban dance. Men hvorfor skal biblioteker engagere sig i dansen?

E

n uge med subURBAN DANCE FESTIVAL har budt på en lang række danseaktiviteter på byens biblioteker. Forestillinger med kunstnere fra Brasilien, Sydkorea, Vietnam og Danmark, battles, hip hop morgen lounge, Silent Disco og skoleworkshops. Festivalen skaber et nyt fællesskab omkring danseoplevelser. Flere steder med biblioteket som naturlig ramme.

Der har været forestillinger, workshops, battles og skolearrangementer i København NV, Tingbjerg og Brønshøj. Bibliotekerne i hver bydel har ansvar for aktiviteter, der for en tid sætter dansen i højsædet i biblioteksformidlingen til lokalområdet.

Dans for de mindste i biblioteksrummet Det grønne gardin til Aktivitetssalen på Brønshøj Bibliotek er denne formiddag under festivalen trukket for og skaber rum for læsning på den ene side og bevægelse på den anden. Energien har taget over hos en pige, der snurrer i tornadolignende piruetter og må have hjælp til at stoppe med at dreje rundt. Øjnene triller, og hun griner rundtosset – det samme gør danseunderviser Naomi Malcheu. Sammen med sin kollega, Søren Vestergaard, er hun på Brønshøj Bibliotek denne tirsdag formiddag for at lave hip hop workshops for børnehavebørn.

Forestillingen DIFFERENCES af Uppercut Danseteater på� BIBLIOTEKET på Rentemestervej. Foto: Simone Ballan.

14

PARTNERSKABER

“Festivalformatet kan jo noget særligt. Det har været en fornøjelse at være en del af noget større og få dansen tematiseret over en hel uge. Det giver en særlig stemning omkring hvert enkelt arrangement”, fortæller leder af Brønshøj Bibliotek, Rasmus Elleby Engell-Kofoed.

Dans er ikke den primære hyldevare på Brønshøj Bibliotek, men engang var det: For 75 år siden lå der en danseskole i bygningen, der nu leverer bøger, oplevelser og borgerservice til Brønshøj.

For Rasmus Elleby Engell-Kofoed giver det god mening at være med til at lave danseaktiviteter i biblioteksrummet: “Ved at være med i en festival af denne type får vi sat biblioteksrummet i spil på en ny måde. Dansearrangementerne spreder glæde, de giver fælles oplevelser, og samtidig understreger de mangfoldigheden i det, som biblioteksrummet kan.”Og når talen falder på om biblioteksbrugerne er villige til dans i biblioteksrummet, er Rasmus Elleby Engell-Kofoeds vurdering klar: “Folk vil godt dansen, og måske især fordi det er den urbane af slagsen. Vi har kun oplevet åbne arme fra vores brugere, men vores brugere er også vant til en ret stor mangfoldighed.”

Hvad er urban dance?

Urban dance er en samlet betegnelse for dansestilarter som hip hop, break dance, house, popping, locking, voguing, waacking og meget mere. Mange af stilarterne kendes fra musikvideoer, diskotekernes dansegulve og koncerter, men i de senere år er flere koreografer begyndt at arbejde med urban dance som i en scenekunstnerisk retning. subURBAN DANCE FESTIVAL er en international festival for urban dance, der hvert år finder sted i København NV, Tingbjerg og Brønshøj. Festivalen er initieret af Dansekapellet, Københavns Kommunes Kulturhus for Dans, og bliver arrangeret i

samarbejde med blandt andre tre biblioteker: BIBLIOTEKET på Rentemestervej, Brønshøj Bibliotek, Kulturhuset Pilegården og Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus. På festivalen var der danseaktiviteter på Brønshøj Bibliotek og BIBLIOTEKET på Rentemestervej og sammen med Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus arrangementer på skoler og pladser i lokalområdet.

Hovedaktøren bag festivalen, Dansekapellet, arbejder for at vise og udvikle moderne dans og urban dance som kunstart samt udvikle og styrke unge talenter inden for dans og koreografi.

Blandt andet ved at udbrede kendskabet til og glæden ved dans i lokalsamfundet i samarbejde med andre kulturaktører og -institutioner.

En eksplosion af glad energi Hvis man kørte forbi BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København NV den næstsidste lørdag aften i maj, så det ud som på en hvilken som helst anden lørdag. Men inden for sitrede luften af energi.

Mens break dansere og hip hop dansere gør sig klar til at battle, står DJ Slowz fra Vietnam ved DJ pulten og opbygger en stemning med musikken. “MAKE SOME NOICE FOR THE ZOO BATTLE!” råber MC Black Daniels i mikrofonen, og publikum i den fyldte sølvfarvede bibliotekssal svarer med bifald og hujen.

Rummets energi nærmest eksploderer, da danserne går på gulvet og fylder salen med head spins, windmills og andre break dance power-moves. BIBLIOTEKET på Rentemestervej var en flot scene for afslutningen på en uges subURBAN DANCE FESTIVAL. Se hele festivalens program på: suburbandancefestival.com.

MIKKEL SØNDERGAARD KRYGER MORTEN GERSAGER ABEL DITTE HAUBRO POULSEN

subURBAN DANCE FESTIVAL er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Knud Højgaards Fond, Hip Hop Hub, Områdefornyelsen Nordvest, Tingbjerg-Husum Tryghedspartnerskab og Bispebjerg Lokaludvalg.

Naomi danser på Brønshøj Bibliotek. Foto: Ditte Haubro Poulsen.

Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus var med til at arrangere udendørs forestilling i Tingbjerg, med engelske MYSELF UK Dance Company. Foto Simone Ballan.

15

I N D S AT S O M R Å D E R 2 01 9

UDVIKLINGSPULJEN 2019 FOR FOLKEBIBLIOTEKER OG PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE Indsatsområder for næste års pulje er: Litteraturens rolle på fremtidens bibliotek Biblioteket som kulturelt omdrejningspunkt for fællesskaber Børn, unge og digital læsning Frist for ansøgninger den 1. november 2018 De danske biblioteker udvikler sig løbende, og selvom folkebibliotekerne primært er kommunernes ansvar, understøtter staten også afprøvning af nye løsningsmuligheder, trends og tendenser omkring biblioteksudvikling på nationalt plan.

Udviklingspuljen ses som en strategisk ressource til realisering af bibliotekslovens målsætninger, og der afsættes årligt 13 mio. kroner på finansloven hertil. Puljen er samtidig et redskab til at understøtte samarbejdet i biblioteksvæsenet.

De gode idéer skorter det ikke på i folkebibliotekerne. De seneste år har der været særlig fokus på at fremme læselysten og glæden ved sproget, formidle litteraturen og gøre den vedkommende for både børn og voksne.

Fælles om børnenes sprog Et godt eksempel i børnehøjde er Sprogfitness, der er udviklet af udviklingspuljemidler i et projekt mellem Aalborg Bibliotekerne og University College Nordjylland. Sprogfitness er en tilbagevendende årlig begivenhed a la skolernes motionsdag, men med fokus på læsning, taktile og kinæstetiske læreprocesser. Sprogfitness-dagen afholdes på bibliotekerne med skolegrupper i børnehaverne og 0. klasse i skolerne som målgruppe, 5-7-årige.

Projektet kan bidrage til en blødere overgang fra børnehave til skole for børnene og kan skabe synergi mellem faglig viden hos bibliotekarer, pædagoger og lærere. Efter udviklingen af konceptet i 2014 har Sprogfitness vundet indpas i mere end 70 kommuner, hvor pædagoger, lærere og biblioteksansatte sammen skaber en fantastisk dag med over 10.000 skoleparate poder, hvor de kombinerer fysisk aktivitet med ord- og sproglege.

danske og islandske biblioteker med en installation, der taler til menneskets sanselighed, emotion og identitetsskabelse og gør biblioteket til fælles møde- og oplevelsessted, der skaber forbindelser på tværs af tid og kulturer og samhørighed i en globaliseret verden.

INDSATSOMRÅDER 2019 For 2019 udbydes følgende indsatsområder: Litteraturens rolle på fremtidens bibliotek. Biblioteket som kulturelt omdrejningspunkt for fællesskaber, Børn, unge og digital læsning.

Litteraturens rolle på fremtidens bibliotek Litteraturen kan på særlig vis indgå i dannelsen af det enkelte menneske, og litteratur er samtidig også et dannelsesmæssigt fællesskab. I litteraturen kan man opnå selvindsigt og indsigt i andre – man kan spejle sig via indlevelse og identifikation. Litteratur både forudsætter og danner fællesskaber, når man mødes om og i litteraturen.

I en tid med mange tilbud og kamp om opmærksomheden er folkebibliotekernes arbejde med at fremme litterær dannelse derfor særligt vigtig, ligesom biblioteket kan spille en endnu mere central rolle som lokalt mødested og arena for formidling af og debat om litteratur. I det arbejde er der behov for skærpet fokus på, hvordan litteraturen gør en forskel og skaber værdi på det personlige, relationelle og samfundsmæssige niveau.

Formålet med indsatsområdet er at give folkebibliotekerne mulighed for at udvikle nye litteraturformidlende strategier, metoder, koncepter og aktiviteter, der kan bidrage til at definere litteraturens rolle på fremtidens bibliotek – og profilere bibliotekernes rolle som formidlere af såvel fag- som skønlitteratur.

Ny teknologi i sanselig formidling på Frederiksberg For at fremme borgernes helhedsoplevelse ift. litteraturen gav udviklingspuljen sidste år midler til tiltag, der inddrager og anvender digitale muligheder. Biblioteket på Frederiksberg vil udvikle bibliotekernes litteraturformidling ved at integrere ny teknologi i den rumlige og sanselige formidling af litteraturen. De vil vække den ældste nordiske kulturarv – Njals saga – til live i 16

Biblioteket som kulturelt omdrejningspunkt for fællesskaber Bibliotekets funktion som offentligt mødested for mennesker med forskellig baggrund gør biblioteket til et aktivt kulturelt omdrejningspunkt i både små og store byer. Over halvdelen af de besøgende på biblioteket låner ikke noget, men kommer der

for at deltage i forskellige former for arrangementer mv. Der er med andre ord tale om, at bibliotekerne er velbesøgte, bruges til flere formål og tiltrækker folk fra forskellige sociale og kulturelle lag.

Der er grøde i luften og spænding på bibliotekssektorens ledelsesgange.

I landdistrikter og mindre byer såvel som i lokale bymiljøer og i udsatte boligområder er det oplagt at samle ressourcerne i samarbejde med andre lokale aktører og borgerne. På den måde kan der bedst muligt skabes services, oplevelser og rum, som svarer til borgernes ønsker og behov for at møde andre og bidrage til engagerende lokale fællesskaber.

Tine Vind, chef for Slots- og Kulturstyrelsen biblioteksenhed, slutter efter fem år på posten for at starte som centerchef i Fredensborg Kommune. I hendes stilling konstitueres senior konsulent Gitte Smed fra 15. juni i år.

Formålet med indsatsområdet er at fremme bibliotekernes arbejde med at understøtte engagerende lokale fællesskaber omkring biblioteket til gavn for borgerne.

Børn, unge og digital læsning Nye undersøgelser af børns læsevaner viser, at der er et behov for at sætte ind med indsatser, der kan motivere børnene til at fastholde læselysten. Vi ved, at børn og unge befinder sig mere og mere på de digitale medier, og der er således et potentiale i at udvikle metoder og praksisser, som kan fremme børnenes lyst og evne til at læse digitale tekster af høj kvalitet.

Formålet med indsatsområdet er at udforske de muligheder, de digitale medier giver i forhold til at understøtte børn og unges sproglige udvikling og læsning, gerne ved at benytte de platforme, de allerede befinder sig på. Formålet er tosidet: Dels at udvikle indsatser, som medvirker til at fremme børn og unges lyst og evne til den dybe, koncentrerede og længerevarende læsning, når de er online. Dels at udvikle indsatser, som går ind på de digitale mediers præmis om hurtighed, f.eks. ved at lette børn og unges adgang til tekster af høj kvalitet, så læsningen i højere grad kan flettes ind en travl hverdag.

Foruden de ovenstående indsatsområder er der for de pædagogiske læringscentre et indsatsområde med fokus på arbejdet med læselyst på mellemtrinnet i et dannelsesperspektiv.

Informationsmøde Forud for årets ansøgningsfrist afholder Slots- og Kulturstyrelsen fælles informationsmøde for efterårets puljer. I år vil fokus ligge på, hvorfor årets indsatsområder er samfundsmæssigt relevante for de kommunale biblioteker, og der vil være oplægsholdere, der perspektiverer og lægger op til debat.

Møderne finder sted hhv. 4. september på Herning Hovedbibliotek og 6. september på Gentofte Hovedbibliotek. SLKS sender en nyhed ud med program og tilmelding i august.

Inspiration via Projektbanken Se Projektbanken, kortlink.dk/u5r2, for inspiration og information om igangværende og tidligere projekter, som har fået støtte af enten Slots- og Kulturstyrelsen, DEFF- eller DDB-puljen.

TINE VIND Enhedschef Slots- og Kulturstyrelsen

I Roskilde slutter Mogens Vestergaard, biblioteks- og borgerservicechef, sidst på sommeren, og man er ved redaktionens afslutning i færd med at finde hans afløser. Vestergaard er en kendt profil i dansk biblioteksvæsen bl.a. fra sine år som formand for Bibliotekschefforeningen (2009-2017). Han kom til Roskilde Centralbibliotek fra en stilling som biblioteksleder i daværende Otterup Kommune for ca. 15 år siden og blev i første omgang biblioteksleder, siden biblioteks- og borgerservicechef.

I Aarhus konstitueres Carsten Holst, leder af Filmby Aarhus, for et år i den ledige stilling som chef for Biblioteker og Borgerservice. Som nævnt i sidste nummer tiltræder tidligere chef, Rolf Hapel, 1. august en stilling som professor ved Information School, University of Washington i Seattle.

BIBLIOTEKERNES DIALOGFORUM Nyt navn for Biblioteksparaplyen Bibliotekernes Dialogforum hedder Biblioteksparaplyen fra april i år. Bag skiftet ligger et ønske om at styrke og tydeliggøre samarbejdsgruppens karakter over for omverdenen.

Det tværfaglige og tværpolitiske forum er et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet (BF), Bibliotekschefforeningen (BCF), Danmarks Biblioteksforening (DB), Dansk Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU), HK Kommunal, Skole, Kultur og Bibliotek, HK/STAT. TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre (KFPLC) og Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Samarbejdet under navnet Biblioteksparaplyen blev etableret i sidste halvdel af 1990’erne, men startede egentlig flere år før ud fra en vurdering af, at et fælles biblioteksforum er væsentligt, når der drøftes spørgsmål af interesse for hele sektoren.

Aktuelt er det internationale arbejde et vigtigt fokus. Eksempelvis udviklingen i de internationale biblioteksorganisationer IFLA og EBLIDA; fra støtte til valg af kandidater og dansk repræsentation til disses styrende organer til vitale spørgsmål omkring ophavsretten og dens konsekvenser.

Danmarks Biblioteksforening fungerer som fast sekretariat, og Bibliotekernes Dialogforum kan derfor kontaktes på db@db.dk.

Følg arbejdet på db.dk/dialogforum. /HN

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Ansøgningsfrist: 1. november 2018.

NYT FRA BIBLIOTEKSFRONTEN

17

DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2018 Fotograf: BRØCHNER FOTOGRAFI

DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2018

HIGHLIGHTS HERNING 12. - 13. APRIL SÆT KURSEN FOR FREMTIDENS BIBLIOTEKER! Stor tilstrømning 452 kommunalpolitikere, biblioteks- og forvaltningsledere, biblioteksmedarbejdere og -eksperter samt centrale aktører deltog i årets topmøde i MCH Herning Kongrescenter. Kongrescentret blev gentagne gange rost for sine professionelle rammer. Også Hernings nye hovedbibliotek (2014) fik utallige roser for sin rå New Yorker-indretning, sit særlige værtskabskoncept og sin andel i ny byudvikling.

Networking, networking, networking Det Bibliotekspolitiske Topmøde er stedet for årets udveksling af nyheder, nye kontakter, møde og samvær med egne og andre – politikere og kolleger. Fremhævet bliver: Mødet med kulturpolitikere og engagerede fagfolk. ’Mødet med andre, der brænder for bibliotekerne og de mange inspirerende samtaler’, som én formulerer det. Netværk på tværs. At være afsted sammen fra kommunen, embedsmænd og politikere. Fællesdans med Mads Vad fik alle på gulvet.

Politisk set Debatten med kulturministeren, gruppemøderne med partiet – og festaftenen. Helt vildt godt topmøde, fantastiske oplæg, der har givet stof til eftertanke og øje for, at vi skal i arbejdstøjet i forening og kommuner for at få lavet ny vision for vores fremtidige biblioteksvæsen og en strategi, inden andre gør det. Debatterne om loven. At færdes blandt mennesker, der vil samtale om fremtiden.

Det vil vi have mere af Mange ting løftes frem og især tre indslag nævnes blandt årets bedste: Tor Nørretranders Ny oplysningstid, Lisbeth Trinskjærs Et Danmark, der taler sammen, hænger sammen og Sara Omars bevægende og rystende takketale for Læsernes Bogpris. Og så dét at være med, hvor der debatteres litteratur, kultur og viden. Og at blive orienteret om og inspireret af udviklingsmuligheder i de 37 udstillinger.

Det vil vi have mindre af Undgå gengangere på scenen. For mange mænd og for få kvinder på podiet, især fredag. Hvor var de unge? For lange/scenedominerede debatter, flere involverende/aktiverende indslag f.eks. workshops eller sms-respons undervejs næste år, tak.

Vi ses i 2019 i Esbjerg May-Britt Andrea Andersen (C), formand for Kultur- og fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, fortalte om meget unge Esbjerg by og havn, som i år runder de 150, og inviterede alle til Topmøde 2019 i Musikhuset i Esbjerg. Sæt kryds i kalenderen den 11. og 12. april 2019 – og tag dine politikere/kolleger med. På gensyn!

DBC var hovedsponsor for Topmøde 2018.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Topmødefotos: Tony Brøchner

Oplev DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2018 i video og oplæg på www.db.dk/2018-tilbageblik 19

D B B I B L I O T E K S P O L I T I S K T O P M Ø D E 2 01 8

“

.. meningsudvekslinger er en del af det DNA, som kendetegner ikke kun Danmarks Biblioteksforening, men også alle vore biblioteker: At facilitere den demokratiske debat og være stedet, hvor man mødes og meninger brydes.

DER ER NOK AT TAGE FAT PÅ!

Klip fra formandens beretning Danmarks Biblioteksforening sætter i 2018 for alvor spot på loven i relation til bibliotekets rolle i dag, men også på læsningens betydning – og på ORDet som afgørende dannelses- og demokratielement.

Folkebiblioteket giver os mulighed for at blive klogere også i en digital verden.

Som en af samfundets vigtige demokratiske institutioner er der stor interesse for bibliotekets udvikling og formål og hyppig debat om dets opgaver og vilkår.

20

BERETNING

Formand for DB, Steen Bording Andersen (A), tog i sin mundtlige beretning til generalforsamlingen torsdag formiddag den 12. april i Herning Kongrescenter fat på det moderne folkebiblioteks udfordringer herunder på behovet for en lovdrøftelse.

De højaktuelle budskaber var stort set til debat gennem hele topmødet. I plenum på generalforsamlingen, i partimøderne, i det store møde for fagfolk, i mødet med kulturminister Mette Bock samme eftermiddag og under fredagens Krause-Kjær panel. Se de følgende sider.

gør bibliotekerne til den langt mest besøgte kulturinstitution i antal såvel som i forskelligheden i brugergrupperne.”

En årsag til denne stigning så formanden bl.a. i det voksende antal arrangementer, der holdes. Lige fra debat- og forfatteraftener, læse- og lytteklubber, børneteater, forfatterkurser til mestring af den digitale verden og en hel masse mere. Han var især glad for, at fremgangen bl.a. tegnes af borgergenerede arrangementer, hvor borgerne selv kommer med indhold og bruger biblioteket som fysisk ramme. “Helt naturligt, fordi brugerne opfatter stedet som deres hus. Et folkets hus og det er selvfølgelig helt naturligt for et moderne folkebibliotek”, fastslog formanden.

DB og bibliotekernes fælles DNA Steen Bording Andersen åbnede beretningen med en særlig hilsen til førstegangsdeltagere og kommunernes nyvalgte kommunalpolitikere samt tre nye medlemskommuner: Svendborg, Egedal og Odder. Og så frem til et spændende topmøde med debatter både i salen og ‘hvor vi ellers mødes’.

“Netop meningsudvekslinger er en del af det DNA, som kendetegner ikke kun Danmarks Biblioteksforening, men også alle vore biblioteker: At facilitere den demokratiske debat og være stedet, hvor man mødes og meninger brydes.”

Et stærkt og vigtigt signal i en brydningstid, fandt formanden.

“Hvor der tales public service overalt, informationssamfundet udfordres, og bibliotekernes rolle er til debat. Vel at mærke også i en tid, hvor læsning og fælles kulturelle platforme står for skud i en verden, hvor det er svært at finde ud af, hvad der faktuelt er sandt og falsk. Derfor er det fantastisk glædeligt, at flere og flere rækker ud efter bibliotekerne.”

Lovtjek skal styrke biblioteket Kulturminister Mette Bock iværksætter i år et tjek af Lov om biblioteksvirksomhed i forhold til den udvikling, bibliotekerne har været igennem de sidste 15-20 år bl.a. som led i digitaliseringen og globaliseringen. Hvilket både formanden og forretningsudvalget er tilfredse med og helt i overensstemmelse med trenden i de andre nordeuropæiske nabolande, som også har taget deres lovgivning op til en eller anden form for revision.

“Når vi ser på den nuværende bibliotekslov, så arbejdes der med meget bred definition af opgaven og formålet, men samtidig med en meget smal definition af metoden og – til dels forældede – medieplatforme. Jeg tror, at vi alle kan stå inde for formålet, selv om man godt kunne ønske sig lidt mere tidssvarende ord, som kan afspejle vores tid lidt bedre. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at der kom lidt flere SKAL-opgaver ind i loven. Lidt mere retning. Samtidig med at selve formålet stadigvæk blev defineret bredt, så kommunerne kan indrette deres biblioteker efter deres borgeres behov. SKAL-opgaver har den store fordel, at man sikrer, at alle kommuner løfter de centrale opgaver.”

Vision, velfærd og udvikling Med afsæt i kommunalvalget i november 2017 forklarede Steen Bording Andersen, hvorfor biblioteket som institution spiller en vigtig rolle i vores velfærdssamfund.

“For få måneder siden skulle vi bestemme, hvilken hverdag vi ønsker i vores kommuner de næste fire år. Et af de vigtigste valgtemaer var set fra min stol – velfærd. Det handler ikke kun om normeringer i daginstitutioner. Eller om hvordan vi behandler psykisk sårbare. For mig handler velfærd om mere. Om at give os alle mulighed for at forfølge vores mål og udvikle os. Og her har bibliotekerne noget at byde ind med.

Folkebibliotekerne er der, når vi skal blive klogere – vidensmæssigt og kulturelt. Men velfærd er også at hjælpe de borgere, der har brug for en ekstra hånd, og også her er bibliotekerne parate.

Både når vi skal lære at læse og holde lysten ved lige, og når vi skal søge og lære at finde rundt i den digitale verden med Fake news eller bare finde vej til e-boksen.”

Hvor koblingen til velfærd var tydelig for formanden “ – og sikkert også for jer i salen”, er den det ikke altid for alle borgerne.

Eller for den sags skyld for alle landets lokale og nationale politikere, pointerede Steen Bording Andersen.

“Det er naturligvis ærgerligt. For bibliotekerne leverer masser af kernevelfærd. Hver eneste dag – og det endda helt borgernært. I praksis viser rigtigt mange borgere dog, at de godt er klar over bibliotekets utallige mulighederne, hvilket bl.a. afspejler sig i en stigning i besøgstallet på 38 mio. besøg som rekord i 2015. Det

I det hele taget skal biblioteket gøre arbejdet med at understøtte menneskers færdigheder, viden- og kulturtilgang til omdrejningspunktet. For DB-formanden handler det om meget mere end blot det ‘at stille materialer til rådighed’, som vægtes i den nuværende lov. Læsning og bøger, IT-søgning og -mestring, partnerskaber og demokratisk deltagelse må være noget af det mest centrale for biblioteksarbejdet i årene fremover, mente formand Steen Bording Andersen. Det skal en evt. revision fremme, og DB ser frem til processen og en bred og åben debat.

Godt og skidt: Om e-bøger og copyrightreform Fra 1. januar i år blev det muligt at låne mange af de dansk udgivne e-bøger på bibliotekerne, da også Gyldendal, Modtryk og Gad igen vil sælge deres e-bøger til bibliotekernes eReolen.dk i stil med knap 600 andre forlag og selvudgivere.

“Det er desværre sådan, at bibliotekerne ikke har en lovgivningsret til at anskaffe og udlåne e-bøger, sådan som vi kender det fra de fysiske bøger, hvor det er en ret, vi har haft siden 1947 – i øvrigt efter en po-

21

D B B I B L I O T E K S P O L I T I S K T O P M Ø D E 2 01 8

litisk kamp ført an af Danmarks Biblioteksforening. At de fleste forlag nu ad frivillighedens vej er med i eReolen, tror jeg på, kan have en stor betydning for udlånet og udbredelsen. Stor tak til kulturministeren, der trak en streg i sandet overfor forlag og eReolen og gav parterne et år til at finde en løsning.” Det havde, for formanden at se, den afgørende effekt og vil forhåbentlig styrke læsning af bøger i formatet.

Steen Bording Andersen var derefter rundt om ophavsretsforholdene vedrørende e-bøger, som ikke kun er en national kamp, der skal kæmpes. Derfor har han engageret sig i EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation, for ad den vej internationalt at bidrage til at skubbe udviklingen i den rigtige retning i forhold til den igangværende EU-copyright-reform og et nyt direktiv i forbindelse med EU’s Digital-Single-Market proces.

Derfor en NATIONAL LÆSESTRATEGI Børn og unge læser mindre og bruger mere tid på f.eks. sociale medier, viser en stor undersøgelse, En generation af stærke læsere: Greb til læselyst, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker sammen med Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning står bag. Her er over 8.000 børns læsevaner undersøgt.

“Rapporten peger på nogle alarmerende tendenser. Ikke alene læser børnene og de unge mindre i fritiden – det kan ende med at gå ud over evnen til at læse, særligt længere tekster.”

Det ser DB som et samfundsproblem og opfordrer derfor alle parter, som har noget på hjerte i forhold til læsning og læselyst, til at komme med forslag til en national strategi for læselyst og læseløft. “I DB tror vi på, at bibliotekerne med deres mere lystbetonede tilgang til læsning sidder med nogle af løsningerne.”

Tendensen ses i mange lande og formanden nævnte, at Finland og Island har kastet sig over problematikken med inddragelse af skoler, biblioteksverdenen og videns- og ressourcepersoner. DB selv har allerede kontaktet både kultur- og undervisningsministrene og skulle netop i ugen efter topmødet drøfte de første idéer med undervisningsminister Merete Riisager (LA).

“Vi tænker nemlig med udgangspunkt i undersøgelsen, at strategien skal udvikles i samarbejde mellem skoler, biblioteker og forældre samt alle andre relevante organisationer”, oplyste Steen Bording Andersen.

DEMOKRATIUGEN – en fælles kampagne Formanden rundede også udbredelsen af de delvist selvbetjente biblioteker – herunder deres succes samt den uro, nogle har oplevet; den skal adresseres med det lokale sociale beredskab, men også med egne aktiviteter, mente Bording Andersen. “Vi skal være rigtig stolte af, at vi har et samfund, som kan stille sine biblioteksfaciliteter åbent til rådighed for dets borgere. Det må være, fordi vi trods alle mediehistorier har et trygt og stærkt samfund med stor sammenhængskraft.”

Netop vinklen sammenhængskraft og demokrati var som optakt til kommunalvalget på dagsordenen, da DB sammen med de lokale biblioteker for første gang lancerede en hel biblioteksuge i oktober 2017 med overvældende deltagelse fra landets 91 kommuner og deres folkebiblioteker.

I 2018 planlægges en ny national og fælles ugelang kampagne omkring temaet “ORD - biblioteket giver dig ordet!” Den skydes af på FN’s internationale læsedag den 8. september og drejer sig om dannelse og demokrati. DB-formandens ambition er, at den vil “nå endnu længere ud, også til folk der ikke bruger biblioteket.”

Hvad er på spil?

Til slut trak formanden et lidt skarpere billede op af, hvad der står på spil i disse år.

Han trak en linje til midten af 1800-tallet, hvor borgerne efter en række militære nederlag og midt i en brydningstid besluttede aktivt at ruste sig selv og landet til nye tider. Med skabelse af folkeskole, folkehøjskoler og folkebiblioteker og andre demokratisk baserede foreninger som andelsbevægelsen mm.

“Alt mens man kæmpede for det spæde danske demokrati. Alle skulle med – og nøgleord var viden, dannelse og uddannelse, men også nysgerrighed og engagement.

Min påstand er, at vi i dagens Danmark har brug for nogle af de samme kernekompetencer, nu hvor samfundet kraftigt udfordres af både digitalisering og globalisering.

TIDEN er inde til modspil og indspark. Og her kommer folkebibliotekerne ind med de kvaliteter og værdier som netop bibliotekerne står for”, fremhævede formanden.

Se den skriftlige Beretning for 2017 på db.dk/beretning2017.

HELLEN NIEGAARD

Einer Lyduch (A), Tårnby, på talerstolen under torsdagens lovdebat, mens DB formand og dirigent Johs Poulsen lytter.

22

K L I P F R A G E N E R A L F O R S A M L I N G S D E B AT T E N

LOVEN MÅ IKKE BEGRÆNSE...

SAMTIDIG EFTERLYSES RETNING Lovdebatten har taget et seriøst hop fra de sidste års topmøder. Efter kulturministerens udmelding om et lovtjek i 2018 har debatten bevæget sig og optager stadig flere, ligesom flere og flere giver udtryk for, at der skal arbejdes på at få en ny lov. En lov, som bygger på læring, men også kulturelt aktive borgere. Spørgsmålet om loven har været drøftet meget i både forretningsudvalg og repræsentantskab, og blev det også 12. april på generalforsamlingen.

Om udbredelse og demokrati “Det er som med Grundloven, den vil man heller ikke gerne pille ved. Kunne vi være sikre på, at Christiansborgs politikere ville holde sig til ’runde termer’ som uddannelse, læring og demokrati, var det fint. Men mere kan komme i spil”, frygtede Hanne Pigonska (V), afgående politisk næstformand og medlem af Odsherred kommunalbestyrelse. Skulle man f.eks. finde på at stille krav om, at fagfolk skal være til stede, vil mange af de åbne mødesteder, som biblioteker i hele landet har udviklet, forsvinde.

Det fik Kirsten Boelt, faglig næstformand og bibliotekschef i Aalborg, på banen med en anerkendelse af vigtigheden i, at der er åbne biblioteker rigtig mange steder, men som fandt, at biblioteker “ - ikke bare skal åbnes helt uden fagfolk, så borgerne er alene hjemme på biblioteket. Det dur simpelthen ikke. Der skal være en professionel biblioteksmedarbejder i noget af åbningstiden. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at vi må arbejde på en ny lov. Bibliotekerne står stærkt både i kommunerne og landskabet, men alt er ikke gjort, og vi kæmper videre. Vi skal have modet til at sige: Der er brug for en ny lov, der peger frem.

Og som styrker vores opgave i forhold til at understøtte borgerne i bl.a. demokratisammenhænge.”

“Intet af det, der foregår nu, skal begrænses. En ny lov skal være bedre, end den vi har og må ikke som den nuværende ‘stirre sig blind’ på medieformer. Stor rummelighed og en rammelov er centralt. Det er vigtigt, at vi som biblioteksforening, fagpersoner

Hanne Pigonska

Kirsten Boelt

og politikere i fællesskab, står sammen, forsvarer biblioteket og er skarpe”, lød det fra Paw Østergaard (A) Albertslund kommunalbestyrelse.

Om risiko og fokus “Den lov, vi har nu, er ualmindelig risikofyldt, alt er knyttet til materialer. I hænderne på de forkerte vil dalende udlånstal kunne bruges som argument for at begrænse rammebevillingen.

Lad os blive fri for det åg. Fik jeg kun et skud i bøssen og et ord til at putte ind i den nye lov, er det samlingspunkt. Samlingspunkt for involvering, deltagelse og demokrati, som begrebet mødested er kommet i Norge og Sverige”, pointerede Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg.

“Der kører en grønthøster hen over kulturen i Danmark. Hvis ikke vi havde de private fonde, så det pauvert ud for kulturlivet.

Kigger man på bibliotekerne, er det også gået nedad. Selvfølgelig skal vi sige ja til et tjek af biblioteksloven. Det bør være sådan, at alle borgere i det her land har adgang til et tidssvarende bibliotek. Det er ikke nok at udlåne bøger, halvdelen bruger biblioteket til andre gøremål. Når vi får en revision, må der være nogle SKAL’er som at fremme oplysning og uddannelse. Også digital dannelse skal være et skal”, sagde Einer Lyduch (A), Tårnby kommunalbestyrelse.

Pia Henriette Friis, formand for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Kolding fortalte, at BCF vil overrække ministeren en gave om en måneds tid og med den sætte fokus på ‘bibliotekernes rolle i en ny oplysningstid’ med opgaver om digital dannelse og læring for livet. Styrkelse af fællesskabet gennem læsning og en mangfoldighed af kulturelle aktiviteter. Biblioteket som rum for demokratisk samtale og aktivt medborgerskab.

Bibliotekerne og de lokale behov er meget forskellige fra kommune til kommune, og der skal holdes godt fast i fri og lige adgang-princippet. En ny lov kan evt. danne grobund for bedre økonomi til nye områder, men er ingen garanti. Det er i høj grad op til folk lokalt.

Paw Østergaard

Lars Bornæs 23

L O V D E B AT

Pia Henriette Friis

Erik Thorlund Jepsen

Vagn Ytte Larsen

Inge Dinis

National Læsestrategi, ja tak

Liselotte Hillestrøm

Bente Refslund

Forslaget til national læsestrategi vandt bred og umiddelbar støtte. DB skal arbejde for at den realiseres, så børn bedre kan mestre læsning.

“Vi skal gøre fælles front og få læsning på den nationale dagsorden, ellers står vi over for en samfundsmæssig katastrofe”, mente Inge Dinis. Afgørende for den proces bliver et fællesskab med inddragelse af både biblioteker, skoler og forældre. “De har hver deres opgave, men et fælles ansvar for at løfte børns læsefærdigheder”, pointerede Kirsten Boelt. I den sammenhæng efterlyste Hanne Pigonska samspil med og nytænkning fra forlagene: “En digital bog skal være mere end en papirbog. Bliver e-bøger mere levende, vil det bidrage til at stimulere læsning.”

Fasthold det statslige engagement Hvor lovdebattens omdrejningspunkt til nu har været folkebibliotekernes formål, nye opgaver og medier, så har lovens øvrige dele om bl.a. bibliotekernes overbygning, fælles bestemmelser og de statslige biblioteker ikke været inddraget, hvilket Erik Thorlund Jepsen, biblioteksleder i Vordingborg, var forundret over.

“Vi er dybt afhængige af, at loven forpligter staten på et engagement på en lang række områder f.eks. centralbibliotekerne, materialeoverbygning og kompetenceudvikling, nationale services som bibliotek.dk og danbib og andre ting. Hvis vi tager bare de forpligtelser og ikke medtænker nationalbiblioteket, så yder staten faktisk for omkring en kvart milliard kroner. Hvis vi virkelig vil arbejde med en ny bibliotekslov, så kastes hele loven op i luften, og så skal vi også forholde os professionelt til de dele. Jeg appellerer til, at man har et større blik på loven”, opfordrede han.

24

Det er dybt bekymrende, når PISA undersøgelser viser, at omkring 15% af danske skoleelever, som går i 9. klasse, ikke har funktionelle læsekompetencer. “Noget andet dybt bekymrende er, at færre og færre børn og unge sætter sig med en bog i fritiden, så det er rigtig godt at DB byder ind med forslaget om en National Læsestrategi. Det her slår vi fælles front om”, lovede Liselotte Hillestrøm (A), Hedensted kommunalbestyrelse og afgående formand for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, og takkede for godt samarbejde.

Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred Kommunalbestyrelse, kunne tilslutte sig Erik Thorlund Jepsen. “Jeg vil advare mod, at man vender op og ned på biblioteksloven, men er enig i, at man kan lave et lovtjek. I vores partigruppe blev der foreslået: Lav en vision, lav en strategi før man går ind og piller ved biblioteksloven.

Lad mig bare nævne to ting, som den nuværende regering er optaget af, nemlig marked og brugerbetaling.”

Fint med en national læsestrategi. Personligt kunne han godt tænke sig, at man de kommende år begynder at tale om en national læringsstrategi og begynder at tale folkebiblioteket ind i den kommunale læringsstrategi, sagde Lars Bornæs. “Så biblioteket i højere grad bliver en formaliseret partner i kommunens læringsbestræbelser. Biblioteket er både en læringsinstitution tillige med en kultur-og dannelsesinstitution.”

“Der er altid en risiko ved at drøfte rammerne, loven. For nogle år siden havde vi meget trange kulturforhold, vi ligger langt nede budgetmæssigt, men efter en undersøgelse og et kig-indad har vi fået lavet en ny kultur- og bibliotekspolitik og har fået meget større fokus på biblioteket end før. At kigge indad kan føre til styrkelse”, mente Inge Dinis (A) næstformand for Kultur- og fritidsudvalget i Ikast-Brande.

Som ny kulturpolitiker og meget optaget af bibliotekernes rolle som både ‘danner og uddanner’ fandt Bente Refslund (F), Silkeborg kommunalbestyrelse, at “Biblioteker skal udfordre os alle sammen på tværs af køn og

GF-dirigent Johs Poulsen, Herning, og DB formand Steen Bording Andersen.

D B VA L G

NYT FORMANDSKAB PÅ PLADS alder og uddannelse, og det er her, man skal tænke både læsning og digital dannelse ind. Det er ikke kun en sag for børn og unge, men også for voksne og ældre. Mange tusinde unge i det her land befinder sig på kanten af samfundet og uden en stabil tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Jeg ser for mig, at bibliotekerne kan gøre det at læse, det at søge viden interessant – også for de unge, som har svært ved at se en mening med livet.” Og det skulle være med både gamle og nye medier – bibliotekerne skal gerne rumme det hele. Ligesom lovgerningen gerne skal give bibliotekerne mulighed for at bidrage til både dannelses- og uddannelsesproblematikken og tilfredsstille almindelig nysgerrighed”, mente hun.

Mens valg til DB repræsentantskabet blev afholdt umiddelbart efter starten på den kommunale valgperiode i januar kvartal i år, skulle foreningens nye formandskab for de næste fire år vælges i forbindelse med generalforsamlingen torsdag den 12. april.

Steen Bording Andersen (A), siddende formand og kulturudvalgsformand i Aarhus, blev genvalgt som formand uden modkandidater. Formanden glæder sig til en ny periode og til arbejdet for en ny bibliotekslov, der med afsæt i formålet og kerneopgaverne sætter mennesker i stedet for materialer i centrum, og som giver borgerne ordet – i allerbredeste forstand.

Samtidig fik Danmarks Biblioteksforenings to nye næstformænd.

DB tager handsken op Steen Bording Andersen (A), DB formand, var glad for tilslutningen til en national læsestrategi og for lovdebatten og dens forskellige retninger og bud.

“Der er behov for et lovtjek. Om det hedder SKAL-opgaver eller retning, er for mig lidt det samme. Men retning er der brug for, usynlighed er noget af det værste. Vi har brug for at sætte nogle klare, tydelige pejlemærker op for folkebibliotekets opgaver, og det arbejde fortsættes.

Erik Thorlund Jepsen – selvfølgelig skal vi også se på lovens andre bestemmelser og på, at staten fortsat har nogle SKAL-opgaver. Og når vi taler læring: Bibliotekaren skal ikke lære folk at læse, men bibliotekaren sørger for, at vi bliver ved med at læse og understøtter læsning: Derfor kalder vi det læselyst. Biblioteket fortjener et lovtjek og er, synes jeg, med lidt store ord en af de allermest innovative institutioner i samfundet.”

Jane Jegind (V), rådmand for By- og kulturforvaltningen i Odense, blev ny politisk næstformand.

“At understøtte og rodfæste demokratiet ser jeg som en af bibliotekernes hovedopgaver – ikke mindst i tider med Fake news og alternative nyhedskilder.

Læselysten blandt børn og unge er faldende – det skal vi have vendt, en opgave som også bibliotekerne har en væsentlig rolle i.”

Jane Jegind afløste Hanne Pigonska (V) fra Odsherred, som har siddet på posten siden 2008 og ikke genopstillede.

/HN

Jakob Lærkes, bibliotekschef i Gladsaxe, blev ny faglig næstmand.

“DB har de sidste mange år været afsender på et utal af vigtige debatter og projekter og har fået sat fornyet fokus på bibliotekerne. Mit hjerte banker for bibliotekerne. Biblioteksområdet har en styrke med national sammenhængskraft og kommunalt råderum, som vi ofte tager for givet, men netop fællesskabet omkring nationale interesser og lokale behov er vigtigt. Bibliotekerne er en positiv og voksende forandringsfaktor lokalt, og jeg glæder mig til at bidrage til arbejdet i DB.” Jakob Lærkes afløste Kirsten Boelt, bibliotekschef i Aalborg. Kirsten Boelt har haft posten siden 2009 og genopstillede ikke, men fortsætter som aktiv i repræsentantskabet Danmarks Biblioteker går i efteråret i en interviewrække tæt på de tre, som særligt skal tegne biblioteksforeningen frem til næste kommunalvalg.

/HN

25

BIBLIOTEKET GØR DIG KLOG Det er hævet over tid og sted, fastslog kulturminister Mette Bock (LA) i sin tale til Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Herning torsdag den 12. april.

Opgaven ligger fast, men midlerne og bøgerne ændrer sig ligesom rammen. Vi må alle se virkeligheden i øjnene, opfordrede ministeren i forhold til sit varslede lovtjek i år af folkebibliotekets opgaver afledt af digitalisering og samfundsudvikling.

“Det med at gøre klog, danne og oplyse er bibliotekets kerneopgave. Det har det været fra starten, da muligheden for at låne bøger fra præsternes studerekamre rykkede over i kommunen.

Det er det stadigvæk, og det vil det være om 50 år. Men derfor kan den institutionelle ramme godt ændre sig”, og, som Mette Bock påpegede, er bibliotekerne i fuld gang.

Gå offensivt til værks “Nogle gange kommer der et tryk ude fra, nogen kan opfatte det som meget, meget kedeligt, andre kan se udviklingsmulighederne. Vi ved, at papirbogens udlån er på vej ned, men der er andre måder at bruge bøger på. Og det gør vel ikke så meget. Jeg taler på ingen måde om en nekrolog for papirbogen”, understregede ministeren.

Mette Bock er helt sikker på, at papirbogen også lever om 10, 20 og 30 år, men ser en kæmpe generationsforskel i børns og unges medieforbrug og så voksnes og ældres. “Vi bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene.” Ministerens opfordring til både bibliotekerne og til politikerne, som ejere af folkebibliotekerne: “Gå offensivt til værks.”

26

Gå ambitiøst til værks Lød det også fra ministeren; i stedet for at være defensiv og vente på, at udviklingen rammer alle, og man skal ‘finde på og finde på’ for at forklare sin eksistensberettigelse. Bibliotekerne er i vidt forskellige situationer.

“Nogle steder kører de næsten, som da jeg var barn. Andre steder er der udviklet noget, det ligner vor tids forsamlingshus. Biblioteket her i Herning er for eksempel et mødested, hvor alle kommer. Med mange forskellige ærinder, men stadigvæk med fokus på ‘at blive klog’, og det, som står i bibliotekslovens paragraf om bibliotekets formål (at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, red).”

Trædesten og dialog Vejen til oplysning, uanset om vi taler ny viden og kulturoplevelser, er en anden nu. “For mig er digitaliseringen ikke en ydre fjende, som skal bekæmpes, nej digitaliseringen kan være en trædesten ind i den verden, som kan gøre os alle sammen klogere,” mente ministeren.

Noget andet er, at “Noget kan være så gammeldags, at det bliver

BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2018

moderne igen, for eksempel det fysiske møde. Selv om vi bliver meget digitaliserede i vores måde at leve på, så mærker vi også et savn og en efterspørgsel efter det fysiske møde – samtalen – oplysningen, det at vi bliver klogere. Dét skal man også kunne finde på bibliotekerne fremover.”

Lovtjek og proces Grundlæggende er ministeren ikke optaget af at ændre på loven.

Det er et politisk valg, hvad biblioteker skal. “Vi skal som politikere være opmærksomme på, om den lovgivningsmæssige ramme om bibliotekerne stadigvæk er tidssvarende. Eller om der er brug for et serviceeftersyn. Minister betyder tjener, og jeg vil gerne hjælpe jer, og det vil mine politiske kolleger også, og sikre, at der er de udviklingsmæssige rammer som gør, at bibliotekerne fortsat kan udvikles. Med det formål, som var, er og bliver, det bibliotekerne skal.” At gøre os klogere, for som Mette Bock sluttede sin hilsen: “Bibliotekerne kan meget mere end at lange bøger over disken.”

Processen er med dagens debat i gang. Ministeren selv vil sammen med partiernes kulturordførere drøfte bibliotekerne med KL og med andre interessenter eksempelvis ved en konference.

De første bud til ministeren Mette Bock fik med det samme de første meldinger retur fra netop to kommunalpolitikere og to kulturordførere. Her blev peget på både klassiske opgaver, som skal løftes frem, og nye, som skal understøttes i en evt. lovrevision. Fra øget litteraturfokus til opgaver omkring ny læring over rollen som sted for ny indsigt og fællesskab.

Tilgængelighed, partnerskaber og innovativt læringsmiljø. Silkeborgs borgmester Steen Vindum (V), slog et slag for prioritering af tilgængelighed med både lang åbningstid, selv om man ikke altid møder en bibliotekar, og et velprioriteret bibliotekstilbud med fokus på lokale partnerskaber som bl.a. kommunens nye Campus Huset, et vidensmiljø for unge, som både vil mødes og blive klogere sammen med vores uddannelser og andre, drevet af vores bibliotek. Her er man omstillingsparate og i gang, men som Vindum også understregede, “vi gør det ikke på samme måde om 20 år. Det skal loven tage højde for.”

Loven skal sikre biblioteksudviklingen på landsplan. Den skal dog fortsat have rammekarakter og fastholde det kommunale

selvstyres indflydelse, mente Steen Bording Andersen (A), som ud over at være formand for DB også er kulturudvalgsformand i Aarhus Kommune. Han pegede i øvrigt på tre konkrete forslag: Et styrket fokus på litteratur og læsning. En ny opgave som (demokratisk) mødested og forsamlingshus med ny indsigt via lokal samfundsdebat. Samt formidling af vor tids nødvendige digitale kompetencer. “Det giver ikke mening kun at måle os på mediebrug længere.” Bording Andersen fremhævede også betydningen at bygge nyt og tænke anderledes som med Dokk1 i Aarhus, hvor brugen er vokset markant.

Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokratiet var villig til at se på loven, der naturligvis skal bygge på en vision, en fremadrettet vision for folkebiblioteket fra bibliotekerne. Han kom selv ind på, hvad en sådan kunne omfatte. En udfordring som biblioteket skal imødegå, er vores stadig mere individualiserede samfund. Samt det ændrede stadig mere digitale mediebrug, herunder vejledning i at finde viden og skelnen mellem den og Fake news. Det handler om dannelse ikke mindst i forhold til børn og unge. Her har biblioteket en rolle, det skal udfylde, som stedet, der skal bringe oplysning og viden ud til borgerne. “Løft af læsning handler i øvrigt ikke alene om børns læsning, der er mange hundrede tusinde voksne, der har svært ved at læse. Den opgave skal med ligesom betjeningen af samfundets svage grupper.”

Britt Bager, på det tidspunkt kulturpolitisk ordfører for Venstre, var enig i ‘at biblioteket er hævet over tid og sted’, for bibliotekerne følger med og er meget mere end bibliotek, forstået som sted for udlån. Selv brugte hun netop Dokk1 med sin søn, selv om hun ikke lånte bøger med hjem. Det er et fantastisk rum at være i og indrettet, så der er plads til børn og familier. “Jeg bilder mig ind, at han, fordi han kommer der, selvom han ikke kan læse endnu, vil komme der senere, for miljøet betyder noget.

Det er den vej, vi i langt højere grad skal tænke biblioteket.” Britt Bager var glad for aftalen med eReolen og de store forlag, som pegede fremad. Hun var, som Mogens Jensen og ministeren, med på at se på loven. “Hvis I fastholder, der skal ske nogle ændringer, er det selvfølgelig noget, vi vil se på.”

HELLEN NIEGAARD

27

B I B L I OT E K S P O L I T I S K TO P M Ø D E To studerende fra Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet var af DB inviteret til Herning.

Maria Sofie Jensen og Oskar Marthedal, begge på 6. semester af bacheloren, er efter mødet overbeviste om, at også de har noget at bidrage med i den aktuelle debat og stiller gerne op, hvis bibliotekerne kan bruge dem.

De ses her sammen med Jens-Erik Mai, professor og institutleder ved Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet.

Foto: Bodil Christensen

OPSØG DE STUDERENDE OG UNGE Vi sidder i toget fra København til Herning. Fanden har ikke fået sko på, og vi har stadig søvn i øjnene. Hverken Oskar eller jeg har været med på DB’s topmøde før, og vi er spændte, fortæller MARIA SOFIE JENSEN. Vi ankommer, og folk er allerede i fuld gang med at networke, besøge stande og deltage i oplæg. Fokus på oplæggene er bibliotekets udfordringer og fremtidsudsigter, og det bliver hurtigt klart, at der er en udbredt enighed om, at biblioteket (også) i fremtiden skal være et mødested.

Men vejen dertil bliver ikke diskuteret i samme grad, og man skal se langt efter de konkrete løsningsforslag på problemstillingerne.

Vores hovedbudskab på topmødet var: Opsøg de studerende! Mulighederne og lysten er der, så det er bare om at være aktiv i søgningen efter praktikanter, skriver OSKAR MARTHEDAL. På INF-standen på topmødet snakkede jeg og min medstuderende, Maria, med bibliotekarer og andre ansatte i biblioteksfeltet. Jeg blev bekræftet i min opfattelse af, at der i sektoren eksisterer en selvforståelse forankret i en faglig stolthed, og at det er vigtigt, at denne selvforståelse driver forandringer og tilpasninger i den rigtige retning.

Tænk ud af boksen DB’s 1. næstformand, Jane Jegind, havde til topmødets sidste paneldebat et budskab, som jeg synes er vigtigt: Når snak-

Jeg underkender på ingen måde, hvor stor og svær en opgave biblioteket står overfor, og hvorfor det er svært at blive konkret i diskussionen. Så at skulle identificere et behov – eller i værste fald at skulle opfinde og skabe et behov – som

har et samfundsmæssigt gavn, er i min optik kun første skridt på vejen til at etablere biblioteket som et nyt mødested.

Andet skridt er, når bibliotekerne rent faktisk står klar i sin mere eller mindre nye form som mødested. Det er der, der så skal gøres op med borgernes hidtidige opfattelse af, hvad biblioteket kan og ikke kan, og så få brugere ind ad døren. Og måske er det egentlig en større opgave end at finde behovet for bibliotekerne til at starte med.

Lad mig slå et slag for os to studerende af ‘den gamle biblioteksskole’. Vi drømmer om at få lov til at omsætte vores viden til praksis og erfaring, udforske idéer og prøve kræfter med den virkelige verden uden for den teoretiske boble – alt bibliotekerne skal gøre er at udnytte det.

ken går på udfordringerne, bliver vi nødt til at invitere de generationer med, som i fremtiden skal benytte sig af biblioteket.

De skal, som hun pointerede, hjælpe med at “tænke langt nok ud af boksen”. For den faglige stolthed og de traditioner, som gennemsyrer biblioteket som institution, synes nemlig også at have den uheldige bagside, at den fungerer som stopklods for, hvor langt der tænkes ud af boksen.

niveau er det muligt at tage et halvt semesters praktikforløb, og på kandidaten er det et helt semester. Det påvirker positivt i begge retninger: De studerende kan med opdateret viden og metodekendskab, deres ungdommelige idealisme, et naturligt forhold til digitale platforme samt idéer i tråd med samtidstrends få lov at opleve en praksis, som kan påvirke og inspirere til et fremadrettet studieforløb og en mulig karrierevej.

INF – ikke blot en IVA 2.0 Mange af mine snakke på standen handlede om bekymring over den udvikling, instituttet har gennemgået de sidste par år. Men det gearskifte, der er sat i gang på instituttet, giver eksempelvis langt større mulighed for at dyrke et praksis-kendskab, som kun kan være en styrke. På BA-

Mit indtryk var, at mange biblioteker ser muligheder i at have praktikanter, men at de ikke aktivt søger dem. Og det er ærgerligt, hvis det betyder færre praktikanter på bibliotekerne. For tendensen er, at vi studerende begrænser vores praktiksøgning til platforme, som formidler opslåede praktikstillinger.

Abstrakt overflade-diskussion Så da vi nåede oplægget om ‘Kulturpolitik som værdiskaber’, og Niels Krause-Kjær indledte spørgerunden med et: “Det kommer til at lyde meget uvenligt”, tænkte jeg: “Så for Søren – nu rykker det.” Men diskussionen blev ved med at bevæge sig på et abstrakt og overfladisk plan, hvor floskler som “vi skal tænke innovativt”, “tænke ud af boksen” og “være offensive” blev brugt i flæng.

Gør det konkret, brug os

De to bidrag kan ses uredigerede på db.dk/topmode-2018-tilbageblik.

28

D E M O K R AT I O G O P LY S N I N G

FRIRUMMET – en ny debatform “Et Danmark der taler sammen, hænger sammen”, pointerede Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander for Ubberup Højskole. Trinskjær åbnede torsdag morgen den 12. april topmødet med et stærkt indlæg om behovet for et ny debatklima under overskriften: Demokratiet er udfordret.

Alt for ofte bliver samfundsdebatter til en form for konkurrence- og konfliktunderholdning opgjort i ’vindere og tabere’ fremfor til en dialog med afklaring af vigtige spørgsmål af interesse for os alle. Samtidig er danskernes tillid til politikerne styrtdykket. Tre formænd, udover Trinskjær selv, Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, og Troels

Borring formand i Efterskoleforeningen, har derfor taget initiativ til Frirummet.

Gennem Frirummet skal debatniveauet løftes og styrkes; ikke alene på de omtrent 800 skoler de tilsammen repræsenterer, men meget gerne også i andre sammenhænge.

Frirummet opererer med to elementer: En debatpilot, der faciliterer og et debatrum i tre faser. Dvs.: Fronterne trækkes op, Refleksioner fra begge sider og Initiativer, som findes i den fælles samtale.

Bibliotekerne er oplagte som steder for en styrket samfundsdebat. Læs mere om projektet, der er støttet af Trygfonden med fire mio. kroner, på frirummet.org.

En ny OPLYSNINGSTID er på vej Det er forfatteren Tor Nørretranders fuldstændig overbevist om. Han udgav i november 2017 bogen Se frem. Fra opløsningstid til oplysningstid.

Gennem forskning og med afsæt i bl.a. Kants teorier hævder Tor Nørretranders, at en regulær ny oplysningstid er på vej, som en naturlig reaktion på det væld af misinformation og mistro, der kendetegner verdenssituationen. Det er slut med at holde frikvarter!

Bibliotekerne kommer til at spille en rolle, fordi vi skal have skabt en helt ny måde at skabe videnspredning og alternativ infrastruktur på, noget som bibliotekerne bl.a. bør tage fat på.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

En omsiggribende modløs stemning af, at det hele er på vej den forkerte vej og under opløsning, præger os alle. Med Facebook, der ikke alene ejer, men også sælger folks data. Medier, der ikke alene gør os dummere, men også stimulerer til selv-overvågning via sociale medier som Instagram. Samt valgprocesser, der infiltreres af trolls og en ny amerikansk præsident, som synes mere optaget af tweets end af en stabil samfundsudvikling.

Drop modløsheden, opfordrede Nørretranders, og specielt her i jeres forsamling: I har en helt enestående og fantastisk

chance. For de nordiske samfund står med en af nøglerne til at løse det her, og Danmark har altid, når nogen har krævet det længe nok af politikerne, fået udviklet løsninger på både hospitals-, klima- og samfundsområdet i øvrigt.

29

B I B L I O T E K S P O L I T I S K T O P M Ø D E 2 01 8

BIBLIOTEKET SOM VÆRDISKABER Christian S. Nissen, Egon Clausen, Morten Fogh og Lasse Korsemann Horne tog fredag den 13. april om morgenen temperaturen på folkebibliotekerne og den aktuelle situation.

Egon Clausens folkebibliotek – Vedligeholder og Udvikler Jeg vil have brød. Bibliotekerne byder på kage. Det er uholdbart, tordnede forfatter og debattør Egon Clausen.

Ifølge ham nedgraderes f.eks. faglitteraturen i bibliotekerne. Bl.a. via Litteratursiden.dk og Forfatterwebs fokus. Det er imod bibliotekslovens formål og komplet uforståeligt. For bibliotekerne er en betydningsfuld del af dansk folkeoplysning. MEN ikke en del af den diskussion, der for tiden foregår om public service i Danmark. Det burde de være.

Vi er oppe imod kæmpemæssige udfordringer. Googles annonceindtjening er næsten lige så stor som hele Danmarks offentlige forbrug. Netflix’ investering i nye produkter er elleve gange så stor som DR’s samlede budget – før nedskæringerne, og YouTube når dagligt flere danskere end DR2 og TV3 tilsammen. Disse giganter er ved at tage magten fra os. Sproget er engelsk og formålet profit. Samtidig vil man beskære støtten til danske medier og danskproducerede programmer med flere hundrede millioner kroner.

“

En national skandale, mener Egon Clausen, der ser public service medierne som vor tids Dannevirke. Nu rømmes skanserne: Hvor er folkebibliotekerne henne?

Egon Clausen pegede derefter på flere nye indsatsområder for bibliotekerne: Ledelse, loven skal skrives om, så hovedopgaven er at vedligeholde og udvikle dansk litteratur i dens mange genrer, ligesom der skal oplyses om samfundet. Bibliotekerne skal også understøtte ytringsfriheden ved at fungere som platforme for en fri og uafhængig lokal debat. Desuden bør de lave deres

30

eget litterære mediekredsløb og benytte sig af elektroniske medier for dialog mellem forfattere, læsere og bibliotekarer. Da den danske hær trak sig tilbage i vinteren 1864, blev en bagtrop tilbage ved Sankelmark. Her lykkedes det at standse den fremtrængende fjende. Clausens spørgsmål er: Kan bibliotekerne gøre det samme i dag?

Morten Fogh: Det lokale bibliotek – en styrke i kommunal udvikling En stærk kombination.

Morten Fogh, chef for Bibliotek, Borgerservice og Fritid i Horsens, understregede i forhold til lovdebatten betydningen af det kommunale selvstyre, som afgørende for de kommunalt ejede folkebiblioteker; det skaber stærke biblioteker “betinget af kommunens evne til at identificere og høste synergier kombineret med de faglige kompetencer og styrkepositioner.”

Fogh illustrerede i en håndfuld nedslag, hvordan det kommunale folkebibliotek skaber værdi. I tillæg til dets kerneopgaver f.eks. omkring læsning, hvor Horsenschefen fremholdt Guidet Fælleslæsning, et stærkt tilbud til bl.a. stressramte i tillæg til de traditionelle behandlingsmetoder, som tilsyneladende ikke er tilstrækkelige. Med et lokalt udviklet koncept har biblioteket i samarbejde med den kommunale dagpleje systematisk arbejdet med sprogudvikling og læsning siden 2016, og siden da løftet de 0-2 åriges sproglige udvikling, der lå under det ønskede niveau.

Biblioteket bidrager også til at styrke kommunen, når det drejer sig om at formidle basale digitale kompetencer til borgerne, bl.a. gennem samarbejde med skolerne og en fast “Flyt hjemmefra temauge”. Hvad man før så som et rent generationsproblem, er reelt et centralt samfundsproblem og omfatter andre end unge og ældre, f.eks. selvstændige og ufaglærte, fortalte Morten Fogh med henvisning til en spritny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

“Et af bibliotekernes stærkeste kort – nogle vil sige det stærkeste – er selve biblioteksrummet, som et af de få demokratiske rum, der er tilbage.

“

Uanset om du er barn eller ældre, halveller helstuderet, hindu eller jøde, mand eller kvinde og uanset dit politiske ståsted eller saldoen på din bankkonto, har du legitim adgang til bibliotekets rum.

Utallige undersøgelser har vist, at borgerne bruger biblioteket på uendeligt mange måder og til vidt forskellige ting. Netop det fysiske bibliotek og dets mange besøgende bidrager som uovertruffen trafikskaber i byrummet, hvilket man her i topmødets værtsby, Herning, politisk og byplanmæssigt drog fordel af, og i 2014 rykkede biblioteket ind i bymidten, hvor det trækker massevis af folk til, og de mange døde butiksvinduer nu er en saga blot.”

Lasse Korsemann Horne: Bibliotekernes betydning for de digitale udgivelser Formidling af e-bøger og digitale udgivelser var også på dagsordenen. Hvad er eReolen.dk, bibliotekernes fælles service, og truer den det kommercielle marked, har nyhedsmedierne de sidste par år spurgt meget til. Det afviste Lasse Korsemann Horne, forlagschef for Saga/Lindhardt og Ringhof, Danmarks største digitale forlag med over 25.000 e-bøger og lydbøger i handlen. Ifølge forlagschefen er det snarere tværtom.

“

eReolen er en stor og vigtig formidler af det brede bogkatalog. Fokus er på kvaliteten, ikke den billigste indkøbspris. Og måske vigtigst af alt: Den formidler e-bøger til alle aldersgrupper.”

Nissens fremtidsscenarie Ny kuratering og Ny-bibliotek.dk Om 10, 20 eller 30 år udkommer alle bøger kun digitalt og kan fås via Google og Amazon o.l. Hvad så med ‘det basale folkebibliotekstilbud’ - et public service hus med bøger og en bibliotekar. Er der overhovedet behov for biblioteksservice?

Ja, mener Nissen. For det første fordi vores søgninger begrænses, så der reelt sker en indskrænkning af adgang til viden med de kommercielle storleverandører som Google og Amazon. For det andet høster disse en utilsigtet, udemokratisk indsigt i borgernes private færden på nettet. Nissen ser to kæmpestore nye udviklingsopgaver på bibliotekssiden:

“

Videreudvikling af kuratering, dvs. sikring af reel oplysning og professionel bibliotekarbistand til at finde alt dét ‘vi ikke vidste fandtes’. Fysisk i biblioteket og digitalt især via det, jeg kalder Ny-bibliotek.dk.

Nissen er derfor stærkt overrasket over meldingen om, at staten vil trække sig fra bibliotek.dk. Også pga. “de store dataetiske problemer i den måde vi søger efter viden, bøger og andet, i dag i første omgang via Google. En kommerciel tjeneste, som ikke skal/bør sidde på og følge hans eller andre borgeres netaktiviteter.”

Hent Egon Clausens og Morten Foghs tekster i fuldt omfang, og se pp og debatter på db.dk/topmode-2018-tilbageblik.

Situationen på det kommercielle marked i dag er en helt anden ifølge Lasse Korsemann Horne. “Storytel/mofibo dominerer 100% det kommercielle bogmarked. Uden eReolen ville forlag og forfattere faktisk være afhængige af én forhandler.”

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

eReolen omfatter bøger fra mere end 600 små og store forlag, men udfordres kraftigt i den nærmeste fremtid af de streamingtjenester, som man har set det på musikområdet. Online biblioteksservicen vil dog fortsat have stor betydning på grund af dens professionelle formidling og muligheden for ‘anonym læsning’, og såfremt servicen videreudvikles eksempelvis med digitale fagbøger og akademisk litteratur, fastslog han.

31

I N T E R N AT I O N A LT

GLOBAL VISION Danske biblioteksstemmer kommer med indspark til den internationale biblioteksorganisation IFLAs store fælles vision.

Hvordan skal bibliotekerne udvikle sig? Det står ikke alene højt på agendaen i de enkelte lande jorden over, det står også højt på IFLA’s dagsorden via en række temasatte møder rundt omkring i verden inden verdenskongressen i august i Malaysia i år.

Også danske biblioteksfolk bidrager aktivt til arbejdet og ikke alene på internationalt plan. Den 23. maj mødtes omkring 30 engagerede og energiske biblioteksmedarbejdere sammen med repræsentanter for samarbejdspartnere og Danmarks Biblioteksforenings formand Steen Bording Andersen i Aarhus. Med opgaven at formulere forslag til idéer til aktiviteter, der både globalt, men også nationalt og

lokalt kan udvikle bibliotekerne i retning af den nye globale biblioteksvision.

På arbejdsmødet drøftedes muligheder for at synliggøre bibliotekernes værdi i lokalsamfundene, anvende data om effekter, skabe fortællinger om bibliotekernes betydning og ikke mindst forstærke netværksudviklingen. Rapporten fra denne workshop, som er den første nationale aktivitet, findes på kortlink.dk/u923

Baggrunden The International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) gennemførte i 2017 en langrække arbejdsmøder over hele verden som samlede idéer og synspunkter til en global biblioteksvision. Denne proces kulminerede med en

online afstemning for biblioteksmedarbejdere og andre. I alt har op imod 30.000 bidraget i processen. Resultatet af denne proces findes nu som 10 highlights og 10 muligheder til arbejdet med at udvikle biblioteker over hele verden til fremtiden, www. ifla.org/node/11905.

Næste trin i processen her i 2018 er at udvikle idéer til, hvordan det enkelte bibliotek og land kan skabe udvikling med den globale vision som fællesnævner. Alle idéerne samles i et stort katalog som bibliotekerne fremover kan udnytte som idébank.

KNUD SCHULZ Medlem af IFLA Governing Board

Marie Engberg Eiriksson, medlem af IFLA Standing Committee/Section Library Services to People with Special Needs fra Gladsaxe Bibliotekerne, styrede forsamlingen professionelt gennem IFLA’s dagsorden sammen med Knud Schulz, dansk medlem af IFLA Governing Board.

32

IFLA

Steen Bording Andersen (A), DB formand og kulturudvalgsformand i Aarhus, åbnede visionsmødet og understregede vigtigheden af at bidrage til det internationale i en global verden, hvor udfordringerne er fælles.

Vi har fokus på børn- og unges rettigheder som fri og lige adgang til information, læsning, læsefærdigheder og kulturel udvikling f.eks. gennem udvikling og opdatering af Guidelines for området. Bl.a. gennem inddragelse af danske modeller for biblioteksindretning som Dorte Skot-Hansens 4-rumsmodel, fortalte Søren Dahl Mortensen, formand for IFLA’s Standing Committee/Section Children and young Adults og projektleder ved Odense Bibliotekerne.

Fotos: Jarl Østergaard, Skanderborg Bibliotek.

NIN - Det nye nordiske IFLA Network På mødet blev NIN-gruppen præsenteret – et åbent netværk, der har haft sit første arbejdsmøde i Malmø i maj. Her mødtes repræsentanter fra Danmark Norge, Finland (via Skype) og Sverige, som mener, at de, der arbejder i nogle af IFLAsektionerne eller andet, bør mødes på nordisk plan mellem WLIC-konferencerne.

Bl.a. drøftedes muligheden for at lave en fælles nordisk eksponering på IFLA 2019, der afholdes i Athen. Gruppen er et åbent netværk.

IFLA-arbejde nu med hund. Inden alle gik hver til sit, fik Marie Engberg Eiriksson fanget hovedparten af deltagerne. Blandt andre hundens ejer, Claus Thøgersen, leder af Blindefonden, delvist skjult bag en plakat; Thøgersen finder det meget svært at komme igennem til nogen i væsnet med synshandicappedes ønsker og behov. Det vender bladet tilbage til i næste nummer.

33

LÆSERNES BOGPRIS

Steen Bording Andersen, DB, Sara Omar og Anne Sophia Hermansen, Berlingske.

SARA OMAR VINDER LÆSERNES BOGPRIS 2018 I tre uger i marts-april i år kunne alle deltage i afstemningen blandt ti nominerede danske bøger udgivet i 2017. Sara Omars roman fra december sidste år viste sig at være læsernes favorit med ca. 1/3 af alle afgivne stemmer.

Prisen uddeltes for 15. gang i år af Danmarks Biblioteksfore-

Bibliotekernes litteratursite Litteratursiden skriver blandt

ning og Berlingske i tæt samarbejde med landets biblioteker.

Med æren følger en check på 100.000 kr., som Sara Omar fik overrakt på det Bibliotekspolitiske Topmøde på MCH Herning Kongrescenter.

Den dansk-kurdiske forfatters debutroman Dødevaskeren (Politikens Forlag) solgte i løbet af den første måned 50.000 eksemplarer, og bogen har fået flotte anmeldelser overalt. Berlingskes Anne Sophia Hermansen gav romanen 6 stjerner og sagde bl.a. i sin anmeldelse af bogen, at “Det her er litteratur, der kan ændre vores samfund. Tak for dit mod og vidnesbyrd”.

andet: “Dødevaskeren er en meget vigtig roman. Behandlingen af kvinder i muslimske samfund er et sprængfarligt emne at stille til offentligt skue, hvilket også gjorde, at Sara Omar først stod frem som forfatter ved bogens udgivelse, og at hun efterfølgende har været under politiets beskyttelse.

Romanen kan varmt anbefales til læsere med mod på at læse om andre kulturer, og læsekredse vil finde rigeligt stof til diskussion. Sara Omar fortjener et stort skulderklap for at turde sætte sit liv på spil for at give millioner af undertrykte kvinder en stemme.”

Da romanen blev udgivet i november 2017, sagde Sara Omar

Sara Omar er født i Kurdistan i 1986. Ganske ung måtte Sara Omar flygte fra Kurdistan, bl.a. på grund af Golfkrigen. Hun kom til Danmark i 2001, og hun er i dag bachelor i statskundskab og er ligeledes kandidatstuderende i statskundskab.

bl.a. følgende om romanen: “Forestil jer, at en kvinde kan kaste skam over en hel familie, alene fordi hun er født som kvinde. Forestil jer, at en kvinde er så skamfuld en skabning, at hun ingen ret har over sit eget liv og sit eget køn. Forestil jer, at en mand skal vaske sig, når han har rørt ved en kvinde, fordi han skal renses for urenhed. Forestil jer, at en mand til hver en tid står over en kvinde; at han kan slå, dræbe og udnytte hende, som han vil, fordi han er mand og hun kun en kvinde.

Det er hverdagen for millioner af kvinder verden over i de fleste lande, regioner og millioner af hjem, hvor kultur, mentalitet, religion og livsødelæggende overbevisninger står over alt andet.

Det er den hverdag, som min bog skildrer. Livet som værende kun en kvinde. Det er en fortælling om skyld, skam og ære. For mange kvinder står valget mellem at leve i fangenskab eller at lide i frihed. Derfor forbliver mange i et mentalt og socialt fængsel, og de vil endda forsvare deres egne fangevogtere til døden.”

34

Stort tillykke med Læsernes bogpris 2018 til Sara Omar.

MICHAEL HARTZ LARSEN

Tidligere prisvindere er blandt andre: Hvor taler du flot dansk! af Abdel Aziz Mahmoud (2017), Den første sten af Carsten Jensen (2016), Hvor solen græder af Puk Damsgård (2015), Svalens graf af Sissel-Jo Gazan (2014), Du forsvinder af Christian Jungersen (2013), Limfjorden 1-2 af Hans Edvard Nørregård-Nielsen (2012) og Dommedag Als af Tom Buk-Swienty (2011).

B L I X E N P R I S E N 2 01 8

BLIXEN PRISEN 2018 Folketeatret dannede i år rammen om en festlig prisoverrækkelse af de mange litteraturpriser, som Blixenfejringen omfatter.

Duo’en Klaus Rothstein og Nanna Mogensen fik Blixenprisen for litteraturformidling i Skønlitteratur på P1. Litteratursiden.dk, Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksforening står bag prisen, der er på 30.000 kroner. “På niende år skaber de to ‘et fornemt rum for aktuel litteraturjournalistik og litteraturformidling’. De har mere end 450 radioudsendelser og tusind gæster – især forfattere, men også kritikere og andre litteratureksperter – bag sig, og holder et højt niveau, når de opsøger værkernes erfaringer om at være menneske i samfundet. Ligesom de sikrer, at lytterne skal være med, og at ikke alle har de samme forudsætninger”, lød det i motivationstalen.

“Michael Linde Larsen mestrer interviews med forfattere, at sætte debatskabende samtaler i gang på litteraturens præmisser og i øjenhøjde med læserne”, ifølge litteratursidens redaktør, Lise Vandborg.

“Jeg ville selvfølgelig gerne have modtaget prisen”, fortalte Michael Linde Larsen til Danmarks Biblioteker på festaftenen, “men jeg var glad for overhovedet at være nomineret med så gode folk som kritikeren Lars Bukdahl og vinderne Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.” Mød Michael Linde Larsen på bibliotekernes store Bogforumstand sidst i oktober.

De øvrige Blixenpriser for 2018. Zinklar-prisen tilfalder en dansk eller udenlandsk novelleforfatter og gik til den tyske forfatter Judith Hermann. Årets faglitterære udgivelse: H.C. Gulløv, Poul Olsen, Niels Brimnes, Per Hernæs, Mikkel Venborg Pedersen og Erik Gøbel (redaktører) for Danmark og kolonierne. Årets børne- og ungdomsbog: Sarah Engell for Valget. Kjeld Elfelts Mindelegat gik til oversætter Birgita Bonde Hansen. Årets litterære talent er Malte Tellerup for Markløs. Årets lydbog gik til Thomas Bredsdorff for Tøsne og forsytia. Aarestrupmedaljen gik til Mette Moestrup for hendes fremragende danske lyrik. Årets redaktør blev seniorredaktør Louise Kønigsfeldt fra forlaget Rosinante & Co. Årets boghandler blev Marianne Møller fra Kristian F. Møllers BOGhandel i Aarhus. /HN

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Nomineret var også litteraturkonsulent Michael Linde Larsen, Odense Centralbibliotek. Linde Larsen vil være kendt i hele bibliotekssektoren og viden om. Han er på én gang litteraturens og læserens ambassadør og var bl.a. ophavsmand til Litteratursidens læseklubber og har i årevis fået folk til at dele læseoplevelser og diskutere bøger på nettet.

Foto: Ritzau

Modtager af The Blixen Literary Award gik overraskende, men fortjent til lyrikeren Peter Laugesen for digtsamlingen Traveling, udgivet i september 2017.

76-årige evigtunge Laugesen debuterede i 1967 med Landskab og har udgivet mere end 50 digtsamlinger og er derudover kendt som dramatiker. Han siger, han skriver, hvad han ser og tænker. “Det er billeder på naturens gang, årenes gang, livets gang”, sagde han til Kristeligt Dagblad, da Traveling udkom. Denne helt særlige pris på 75.000 kroner gives til en dansk forfatter, der med sit litterære virke har udvist exceptionelt talent og er aktuel med en skønlitterær udgivelse, som vurderes at have internationalt potentiale.

Det er ikke første gang, at Laugesen bliver rost, siden han debuterede som digter i 1967. I 1992 modtog han Det Danske Akademis Store Pris, og i 1998 var han sammen med Kirsten Hammann nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

35

ANDRE LANDE

LITTERATURHUSET I OSLO Litteraturhuset i Oslo overraskede biblioteksverdenen, da det åbnede og blev en øjeblikkelig succes. Der var meget lange køer til filosofiske forelæsninger, arrangementer med alle typer forfattere, og der blev gjort en ny systematisk indsats for at formidle børnelitteratur. Husets succes fik hurtigt andre norske byer til at gå i gang med at skaffe midler til huse der. Folkebibliotekerne erkendte, at de havde sovet i timen, og at det her var et wakeup-call om, hvad borgerne ønskede sig fra læse- og litteraturscenen.

Selv om bibliotekerne læste skriften på væggen og kom i gang med at tilbyde flere litterære aktiviteter, fortsatte Litteraturhuset med at konsolidere sig i en solid position, og der kom litteraturhuse i de fleste større norske byer. Huset har nu fejret 10-årsjubilæum for få måneder siden med sikker hånd og et flot program.

Hemmeligheden bag succesen?

Inspirationen til Litteraturhuset er Freie Literaturhaus, der er en veletableret institution i mange tyske byer. Den norske model adskiller sig imidlertid ved dels at beskæftige sig med al slags litteratur, også faglitteratur og populærlitteratur, og dels ved at stå for debatprogrammer med stor bredde. Den første leder i huset, Aslak Sira Myhre, der nu er nationalbibliotekar, anerkendte ikke begrebet ‘kvalitetslitteratur’. Stifterne af huset understregede, at det skulle nå et alment publikum og være en ny type fysisk mødested for debat og litteraturformidling.

Det forhold, at huset er en privat ideel stiftelse, skal sikre frihed i programvirksomheden. For mig er der ingen tvivl om, at de norske litteraturhuse med deres Habermas-inspirerede indsats for at styrke den norske kritiske, borgerlige offentlighed, har været en afgørende inspiration for den ændring af den norske bibliotekslov, der nu siger, at folkebiblioteket skal være et uafhængigt mødested og arena for offentlig debat. Så bag successen er der en vilje til nå bredt ud og inddrage nye brugergrupper.

Huset i Oslo er fortsat en succes Huset består af en populær café og meget velassorteret litterær boghandel, der drives af boghandlerkæden Tanum, seks sa36

Foto: Litteraturhuset.no

le/rum af forskellig størrelse, der fungerer som forskellige ‘scener’, en lejlighed, der lånes ud til udenlandske forfattere og gæster. Der desuden et ‘skriveloft’, hvor der er arbejdsro for skribenter, et tilbud, der sidste år blev benyttet af 500. Besøgstallet ligger stabilt på 250.000 om året, hvoraf halvdelen er deltagere i arrangementer. I 2017 blev der gennnemført 1.532 arrangementer i huset, dels husets egne pro-

grammer, dels åbne arrangementer gennemført af andre organisationer.

Programmet er meget alsidigt. Der er mange debatter, de fleste gratis. I andet kvartal 2018 er der f.eks. Klarer EU 2030 klimamålene?, Totalforsvarskonferensen 2018, Mot rase og rasisme, Opdragelse, Kjønsforskelle i skolen, Poesien i et hjørnspark. Der er arrangementer om ny norsk

NORGE

– 10 ÅR I SIKKER STIL ledestjerner, hvor udenlandske forfattere taler om udvalgte forfatterskaber. Der er Smugkik, hvor forfattere præsenterer og læser op fra bøger, de er i gang med at skrive. Der er Åben mikrofon, hvor enhver kommende forfatter kan optræde eller læse op i tre minutter. Mange af arrangementerne bliver lagt op som podkast på litteraturhuset.no/podcast. Der er Slovensk litteraturaften, stemmer fra forskellige egne af Norge. Fra Danmark er der i år f.eks. besøg af Kirsten Thorup, Suzanne Brøgger, Naja Marie Aidt og Sara Omar. Der er nobelpristagere og andre internationale navne i et imponerende antal, f.eks. Paul Auster, Ngugi wa Thiongo, Orhan Pamuk, Svetlana Aleksijevits. Hertil kommer musik- og andre forestillingsarrangementer.

Besøgstallet ligger på 250.000 om året, men antallet af især børn, der bruger huset, er i stabil vækst.

Litteraturhuset og bibliotekerne Hvordan ser Litteraturhuset på fremtiden? Borgerne i Oslo kan dag for dag følge det nye pragtbyggeri af Deichmanske bibliotek vis á vis Operaen. Er i konkurrenter? spørger jeg den daglige leder, Andreas Wiese. “Vi er kolleger og samarbejdspartnere med bibliotekerne og særligt med Deichmanske”, svarer han. “Vi har samme opgave, at øge interessen for litteratur, at bidrage til den offentlige samtale, at give litteraturen et større fodaftryk både i samfundet og i den enkelte besøgers bevidsthed.”

Børneprogram i særklasse

litteratur, international litteratur, klassikere, populær serielitteratur. Huset lægger vægt på at præsentere på forskellige måder, der er dybdeinterviews af forfattere, tematiske samtaler, der er nærlæsninger og foredrag om og med aktuelle forfattere i alle (også faglitterære) genrer, oversættere, dramatikere, kritikere, illustratorer.

Fritt ord Huset er oprettet af den private stiftelse Fritt ord, der har sin formue fra Narvesen, distributør af aviser og blade i Norge. Stiftelsen har til formål at værne om og styrke ytringsfriheden ved at stimulere den levende debat. Huset drives som en selvejende institution med en bestyrelse og en ansat stab. Staten og Oslo kommune støtter med ca. 5 mio. danske kroner om året, men i 2017 udgjorde egenindtjening fra billetter og udlejning og privat støtte 63% af budgettet. I 2017 var der 150 forskellige aktører, der lejede sig ind med arrangementer, der passer i husets profil.

Det nye Deichmanske bibliotek skyder i vejret.

”Litteraturhuset gav folkebibliotekerne inspiration til at øge mødevirksomheden og skabe ny aktivitet, og vi vil selv gerne lade os inspirere af Deichmanske bibliotek. Vi er lykkedes med at stimulere til øget læs-ning på en måde, som få andre kan. Vi vil opretholde hyppigheden af egne og andres arrangementer på huset som en permanent kulturinstitution i Oslo. En vigtig bidragsyder til den offentlige samtale i Norge og et nødvendigt vindue mod verden.”

Lykke til.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Programmet er bygget op om nogle linjer og faste programmer, Onsdagsaftener, hvor forfattere inviterer til oplæsning og samtaler, laver temaaftener og debatter, Lørdagsforedraget, der i foråret f.eks. satte fokus på fascismens arv i fire foredrag, Saglig søndag, hvor der søndag eftermiddag er foredrag om forskellige samfundsaktuelle, historiske og videnskabelige emner. Der er en serie med Litterære

Huset har også et børnerum. Her er der Lesestund fast tre gange om ugen med højtlæsning og bogpræsentationer for forskellige aldersgrupper. Om torsdagen er der fast Fortellerstund, hvor der fortælles eventyr fra hele verden for børn fra 4 år. Der er Minilørdag med optræden og fortælling. Men det største vækstområde er det systematiske samarbejde med børnehaver og skoler, hvor der laves litteraturintroduktioner til forskellige aldersniveauer. Herunder også koncerter og teater. Efter øget tilskud fra kommunen er tilbuddet til børnehaver nu udvidet til fire dage om ugen. For skolebørn blev der afholdt næsten 100 forfatterintroduktioner.

90% af Oslos børnehaver bruger husets tilbud, typisk i forløb på 2,5 time. Mere end 15.000 skoleelever besøgte huset i 2017.

37

SYDSLESVIG I BØRNE(BOGS)HØJDE Tre nye børnebøger tager fat på vigtige spørgsmål: Om dét at være både tysk og dansk, om at være på flugt og hjælpsomhed og om at finde sin egen plads i verden.

Bøgerne er produceret i samarbejde med Flensborg Bibliotek.

F

or få måneder siden gik et stort ønske i opfyldelse for lærere og bibliotekarer i Sydslesvig. Et stort anlagt børnebogsprojekt kulminerede, da tre spritnye titler ankom i adskillige kasser til Flensborg Bibliotek – helt friske fra trykkeriet. De tre børnebøger handler alle om Sydslesvig og udfylder et stort hul i børnelitteraturen.

Den korte version af den gode historie lyder således. I efteråret 2015 blev der afholdt et kursus for forfattere og illustratorer på Jaruplund Højskole ved Flensborg, arrangeret af højskolen og Dansk Forfatterforening. Formålet var at fortælle om Sydslesvig i ord og billeder – også for børn. Fra bunken af gode idéer og forslag blev der udvalgt tre til udgivelse – to billedbøger og en børnebog med illustrationer. Sidstnævnte bog handler direkte om Sydslesvig, og de to andre kommer på anden vis omkring emnet.

Med fondsstøtte fra Folketingets Sydslesvigudvalg og yderligere to fonde kunne Jaruplund Højskole, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Center for Undervisningsmidler og med Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig som tovholder realisere projektet.

38

SYDSLESVIG

Steffen Larsen, børne- og ungdomsbogsanmelder ved Politiken, tiltrådte som redaktør, og dermed var bøgerne også i fagligt kvalificerede hænder.

i et rytmisk og nærværende sprog, der passer perfekt til Birde Poulsens stærke, men afdæmpede billeder.

Hvad siger børnene?

Det danske mindretal i børnehøjde Resultatet er tre flotte børnebøger, hver i et stort oplag på 1.700 eksemplarer og til gratis fordeling på danske Centre for Undervisningsmidler og biblioteker. Til bøgerne hører et undervisningsmateriale, som kan hentes på mit CFU. Bøgerne har høstet fine omtaler (og lektørudtalelser) i både tv, tidsskrifter og aviser.

Biblioteket formidler nu de tre bøger på forskellig vis: Oplæsning, fortælling, kamishibai (billedbogsteater), teater, workshops med forfatterne og illustratorerne m.m., og er på den måde med til at fortælle den spændende historie om den danske nabo mod syd.

Betyder det noget Betyder det noget er bogen for børn fra 5. kl. og opefter, som skal/vil vide noget om Sydslesvig. Bogen er skrevet og illustreret af Tove Krebs Lange, der selv stammer fra Sydslesvig. En vigtig bog om, hvordan det er at være/blive dansk udenfor Danmark, fortalt gennem Klara og hende families historie.

Midtimellem Midtimellem er en billedbog for de mindste, men kan også læses som fabel for de ældre. Historien handler om den lille hanekylling, som bliver antastet både af ørnen og løven, der begge vil have ham som undersåt. Hanekyllingen finder ud af, at man fint kan være midtimellem. Den korte og konkrete tekst er skrevet af Carsten Flink, og Ursula Seeberg står for de sprudlende illustrationer.

Silja min Silja er en bog for de 4-8 årige om krig og flugt og hjælpsomhed set igennem dukken Siljas øjne. Silja er på en farlig flugt med sin ejerinde, og det er på et hængende hår, at hun mirakuløst overlever. Istedløven finder plads i en fin historie fortalt i dukkehøjde. Teksten er skrevet af Inge Duelund Nielsen

Skolerne er ved at tage bøgerne og undervisningsmaterialet til sig, og først senere får vi en viden om, hvad børnene i undervisningssammenhæng synes om bøgerne. I forbindelse med udgivelsen var DR på besøg på Cornelius Hansen-skolen i Flensborg, og her fortalte eleverne, at Betyder det noget rigtig godt fortæller om dét at føle sig både tysk og dansk på samme tid. For her er baggrunden beskrevet og kan være med til at fortælle udenforstående om, hvordan og hvorfor man både kan være dansk og tysk. Ingen andre bøger tager i børnehøjde fat på emnet.

De tre bøger er udgivet af Dansk Skoleforening for Sydslesvig: Jaruplund Højskole. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

ANNI SØNDERGAARD Souschef Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Hvis du vil vide mere om projektet og/eller de tre børnebøger, kan Anni Søndergaard, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, kontaktes via as@dcbib.dk.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Silja min Silja

Endnu er vores grundlag for at fortælle noget nærmere om, hvordan børn har modtaget de tre bøger, beskedent. Vi har til i dag især brugt Midtimellem til højtlæsning og kamishibai; og børnene var engagerede og optagede af fortællingen. Lige nu arbejder to kolleger på at omsætte denne bog til teater, og de optræder med stykket for første gang inden længe.

39

LÆSETIPS

Sommerlæsning med Steen Bording Andersen Formand for Danmarks Biblioteksforening og for Kulturudvalget i Aarhus Kommune er lidt af en bogsluger og skal bare have gang i en god roman eller flere hver aften, inden han sover.

Sommer eller vinter. Romaner er ikke alene en nøgle til store læseoplevelser, de er for mig også nøglen til at koble helt af samtidig med, at man beriger sig selv med gode historier om andre verdener og menneskelige forhold og relationer. Mine læsetips til sommer og strand er fire nye vigtige bøger.

Foto: Helene Bagger

Dødevaskeren af Sara Omar (2017) Pigen Frmesk, der vokser op i Kurdistan, får ikke en let start på livet, for familien har mange holdninger til, hvad der skal ske med hende.

– Læs den, fordi bogen skildrer de voldsomme overgreb, der sker i religioners navn, og fordi det lykkes hovedpersonen at komme fri af det.

Og naturligvis fordi hun personligt gjorde et stærkt indtryk på mig i forbindelse med overrækkelsen af Læsernes Bogpris.

En anden gren af Jesper Wung-Sung (2017) I 1902 åbner Tivoli dørene for ‘en eksotisk og spektakulær udstilling’. Her mødes en ung kineser med en dansk pige.

– Wung-Sungs helt specielle historie om hans bedsteforældres kærlighed, som overvinder kulturelle og sproglige barrierer, er vigtig i en tid, hvor vi har travlt med at finde alle mulige komplicerede måder at nedbryde de barrierer.

40

Rød mand/sort mand af Kim Leine (2018) Leine har her skrevet en slags efterfølger til sin store succesroman Profeterne i Evighedsfjorden, der foregår 60 år før.

– Her er en forfatter, som nok bruger sin personlige baggrund, men ikke direkte. Og altså er optaget af at fortælle en nuanceret historie om vores kolonisering af Grønland – og igen fordi den handler om kulturmøder.

De af Helle Helle (2018) Hverdag på Lolland og en levende fortælling om en teenagepiges tanker og hendes sorg omkring sin mors sygdom.

– Helle Helle skriver bare, så man kan forstå hende. Og så om emner, det er godt for os mænd at vide mere om – mor/datter forholdet – som jo ofte også er en del parforholdet. Og så indeholder romanen stærke tanker om sygdom og død. Noget af det mest tabubelagte, vi har i dag.

S O M M E R 2 01 8

Sommerlæsning med Jane Jegind Danmarks biblioteksforenings politiske næstformand og By- og kulturrådmand i Odense Kommune holder meget af at blive helt væk i en bog og nye universer og har selv to forslag til læsning.

- Jeg har også givet min datter på 14 år ordet til en tredje bog, så der også er en anbefaling til teenagerværelset. Det har jeg gjort, fordi jeg syntes, det er vigtigt, at vi også får opfordret vores børn og unge til at læse. Og så er det utrolig hyggeligt at sidde i sommersolen med hver sin bog.

Foto: Mette Kildebæk

Ready Player One af Ernest Cline (2011) – er blevet lidt af en kultbog i USA og er filmatiseret i 2018. Handlingen foregår i 2044 i et samfund, der ikke har meget struktur og velfærdssamfund over sig, hvor størstedelen af tilværelsen er flyttet online i en virtuelle verden kaldet OASIS. En ung dreng deltager i jagten på at finde den nøgle, der giver adgang til at arve rettighederne til hele online-universet. Undervejs knyttes en gruppe unge sammen i et stærkt, virtuelt venskab. Det går op for dem, at de kun kan klare det sammen og ved at turde stole på hinanden. Historien er pakket ind i fantastiske henvisninger til 80’erne – ikke mindst fra popkulturen og den digitale verdens tidlige univers – hvem husker ikke pacman, der faktisk spiller en central rolle i at redde vores hovedperson. En gribende, sjov og spændende bog, der er svær at lægge fra sig.

Oprindelse af Dan Brown (2017) - endte jeg med at læse i et stræk. Når du først er begyndt, er du nødt til lige at tage næste side med. Dan Brown har igen igen skrevet en forrygende fortælling om professor Robert Langdons trængsler for at finde frem til sandheden denne gang med start i Guggenheim museet i Bilbao. Som vanlig kommer han på flugt, en hæsblæsende jagt gennem skjulte symboler, moderne kunst, ekstrem religion og skjult historie.

Vandflammens Saga af Jennifer Donnelly – anbefaler min datter: Det er en serie på fire bøger, der handler om en verden under havet. Hovedpersonen er prinsesse Serafina, der sammen med andre havfruer, skal finde flere magiske genstande, der skal forhindre et monster, Abbadon, i at blive sluppet løs af en ond Gud. Undervejs støder de på mange forhindringer, møder nye venner og løser komplicerede gåder. Historien er rigtig godt fundet på med et helt alternativt univers (med mange opdigtede ord – men der er en ordliste bagerst i bøgerne). Det er en rigtig cliff-hænger – man får lyst til straks at gå i gang med det næste kapitel eller den næste bog, især fordi der en del gange totalt skiftes synsvinkel.

41

LÆSETIPS

Sommerlæsning med Jakob Lærkes Danmarks biblioteksforenings faglige næstformand og bibliotekschef i Gladsaxe Kommune glæder sig til sommerferien og lange fridage med god tid til at læse.

- Mine læsetips er de bøger, jeg meget gerne selv vil læse i min ferie, fortæller han. Og helt lægger han ikke jobbet bag sig, når han har fri.

I alle tilfælde skal dette års sommerlæsning også omfatte nye vinkler på ledelse. Men ellers skal dagene i hængekøjen bruges på klassikerlæsning og fantasy!

Foto: Gladsaxe Bibliotekerne

Effektive ledergrupper. Emholdt et al.

(2015).

– Det er sådan en bog, jeg har hørt om til forskellige oplæg, og jeg har fået den anbefalet af flere kolleger og samarbejdspartnere. Den har ligget på mit skrivebord i månedsvis, men der har ikke været tid til at læse den, så nu skal det være.

– Jeg nyder at få fagligt input i min ferie, når man er lidt på afstand af den daglige drift og har overskud til at tænke.

Om Krig af Carl von Clausewitz – genudgivet på dansk i 2010, er en krigsvidenskabelig klassiker. Clausewitz, preussisk general, som bl.a. var med i krigene mod Napoleon, er en kendt militærteoretiker.

– Jeg har prøvet at læse den en gang før, men knækkede nakken og måtte lægge den fra mig. Men nu skal det være. Jeg har altid interesseret mig for krigs- og militærhistorie, og Clausewitz’ klassiker sætter krigen og det militære apparat i sammenhæng med stat og samfund.

42

Kampen om tronen og Kongernes kamp af George R.R. Martin (2012 og 2013).

– Det er mit sommerferieafslapningsprojekt. Jeg er stor fantasyfan og har sat mig for at læse bøgerne, før jeg ser tv-serien Game of Thrones.

En dramatiseret og tv-tilpasset version (2011-) af George R.R. Martins bøger, der først er udgivet i 1990’erne. Syv kongedømmer hærges af borgerkrig, intriger, magtspil og kærlighed i middelalderlige, fantastiske rammer.

– Jeg har lånt de to første bøger i serien og glæder mig til at tømme hovedet fuldstændigt i et par timer i en hængekøje i kolonihaven.

INTERVIEW

“MOD TIL AT TVIVLE En fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel et bibliotek kan gøre” E

n dannelsesrejse. Så kort kan den seneste bog fra Ahmed Akkari, fortalt til Lars Hvidberg og udkommet i maj på Gyldendal, beskrives. Selv siger Akkari det sådan: “Det handler om, hvordan jeg tog mod til mig til at skabe forvandling i mit liv. Bogen fortæller om livet i Narsaq i Grønland og de søde mennesker, der tog åbent mod mig, men er også en refleksion over Danmark, det land som jeg hører til i, og hvilke friheder det har.

Og om hvilken tvivl jeg har haft om, hvem jeg var, og hvor jeg hører hjemme.”

Ahmed Akkari håber, at hans egen fortælling kan inspirere andre til at tænke over deres liv. Efter 2008 tager Akkari tager til Grønland og bliver folkeskolelærer og finder et velassorteret bibliotek midt i Grønlands vintermørke. Bøgerne udvider hans horisont og giver ham nye perspektiver, som er med til at forvandle ham. På reolerne morer Akkari sig over tegneserier og krimier fra sin ungdom før tiden i Moskeen i Aalborg, og ledes siden af sin nysgerrighed til klassikerne og andre værker om verden. Jostein Gaarders Sofies verden åbner filosofihistorien og han ser, hvordan en åben diskussion om tingenes tilstand er et gode – for den enkelte og i samfundet.

Danmarks Biblioteker har fra København gennem mails fulgt op med spørgsmål til Ahmed Akkari i Grønland.

Foto: Nikolai Linares

– Vi mennesker er som udgangspunkt søgende efter kundskaber, der beriger os, og gør os stærkere. Men vores evne til at finde dem, beror på adgangen til dem, og at vi lader os inspirere af de rum, hvori de findes. De fleste af os mennesker kan ikke rejse verden rundt og lære alt om den, men vi kan ved at læse lære verden at kende alligevel. Når vi lever i en verden af eksperter, hvor flere og flere ved mindre og mindre om brede livsemner, da er det, at have et stærkt samfund betinget af, at samfundet er kendetegnet ved det kultiverede menneske, der i sig selv er betinget af muligheden for at kunne udvide sin egen horisont – og det sker ved læsning. Her kommer biblioteket ind i billedet.

– At være kultiveret lyder som et forældet begreb, men det er nu en af gennemgående vigtige faktorer for at agere sundt i livet,

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Bibliotekerne er alles universitet, alles chance for at lære om verden, mener Ahmed Akkari. På sin personlige vandring fra ledende islamist under Muhammedkrisen til søgende humanist stødte Akkari, som lærer i en lille by på Grønland, ind i en ny verden på skolens bibliotek. I sin bog fortæller han om en syv år lang udvikling.

Vigtig læsning for alle, der er optaget af læring, af integration og tror på biblioteket.

Biblioteket i samfundet, hvordan ser du dets betydning og opgaver i det store perspektiv?

43

INTERVIEW

fordi vi har et informationsflow, der overgår vores kapacitet til at indoptage, og hvor vi derfor i uoverskuelighedens univers, tyer til reducering – og nogle opgiver endog at begive sig ud på den færd at ville lære. Der er alt for meget, som man skal kunne kende til, ser det ud til. Men i virkeligheden er der alt for meget støj, og den støj kan bibliotekerne reducere, for at det søgende menneske kan finde sin vej i junglen af kundskaber.

– Biblioteker er krumtappen i enhver kultur, der har eksisteret og har villet være i form til at skabe et forfinet samfund. De store eventyr og de små fortællinger, som bibliotekerne stiller til rådighed for enhver, er kilderne til et samfunds kulturelle sammenhængskraft. Vi må aldrig overse, at den skabende proces, der i mennesket virker som forandrende faktor, har leveret store styrker til samhørigheden om kulturen i et samfund. Her spiller bibliotekerne en fornem og stor rolle, når de kreativt og målrettet formår at forny deres udbud og rum, og står til rådighed som, lidt højtideligt sagt, de tavse kæmpers gemmer.

Du har læst meget. Hvis du skulle anbefale unge/voksne, der flygter/udvandrer til Danmark for at blive, 2-3 bøger som indgang til at forstå tilværelsen her, hvad kunne det så være? Og hvorfor dem?

– Når du beder mig udpege nogle bøger for nydanskere og indvandrere, så er det svært, for de er ligeså forskellige, som danskere er det, når det kommer til personlighed og interesser, og man vil altid gøre mange bøger uret ved at fravælge dem. Men jeg kan bedre anbefale tre typer bøger, der for folk fra østen giver en vigtig horisont.

De tre typer bøger er – Klassiske romaner som Gyldendals klassikere. Bøger om vestlige samfundsidéer fra renæssance og oplysningstiden til det moderne. Og bøger om Danmark som nation, kultur og samfund.

Valget af disse tre følger det ræsonnement, at læsning om Vestens samfund også er at tilegne sig forståelsen af Vesten, så det skjulte i kulturen åbenbares ved berøring på et personligt plan. Og så tre bøger, jeg har læst med stor glæde. Sofies verden af Jostein Gaarder, Mod til at vælge af Fernando Savater og Civilisation 2.0 af Tor Nørretranders.

Folkebibliotekerne er siden kommunalreformen pressede på økonomien. Har du en holdning til det, til politikerne blandt vore læsere?

– I mine øjne begår politikerne en stor fejl ved at tro, at de sparer, når de minimerer på bibliotekers driftspuljer, for bibliotekerne skaber det menneske, de i sidste ende ser som tal i bruttonationalproduktet! I stedet bør de stille større krav til bibliotekerne om at indgå i en helhed med skoler og universiteter, folkecentre og borgerrum og være nytænkende. Det synes jeg, at det gamle Athens og Alexandrias, Bagdads biblioteker, Frankrigs søgen efter østens tabte viden, Tysklands bogoversættelsesmaskine samt USA’s samling af unikke bøger er dybe eksempler på.

Bibliotekerne er alles universitet, alles chance for at lære om verden. Bibliotekers mål er at være tavse dannelsesrum for den enkelte. Bag al politik og politiske tiltag for f.eks. større resultater i skolerne eller bedre integration, gemmer der sig frø af tanker sået af bibliotekernes univers, der hjælper disse tiltag på vej.

Takt og Tone

“

Lad Dem ikke helt beherske af Deres telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale.

Emma Gad, 1918

Giver det mening at beskæftige sig med omgangsformerne i dag?

Dét mener Hilden og Laneth. De håber med ny bog at sætte gang i debatten om takt og tone til tiden – og hvordan vi bør omgås nu til dags.

HELLEN NIEGAARD

44

HILDEN/LANETH

Emma Gad. Foto: Gyldendal.

Jytte Hildens takt og tone Danmarks Biblioteker har sat bogens hovedredaktør i den varme stol og bedt Jytte Hilden svare på to spørgsmål.

til Tiden Emma Gads legendariske Takt og Tone – Hvordan vi omgaas fra 1918 fylder 100 i år. Mange af hendes råd har stadig gyldighed, lyder det fra Jytte Hilden og Pia Fris Laneth. De to har i den anledning, men også som en markering af 50-året for ungdomsoprøret i 1968, i Takt og Tone til Tiden, udkommet på forlaget Frydendal i år, derfor bedt 13 skribenter, kendte fra den offentlige debat, om at kigge på, om ‘uskrevne regler for menneskeligt samkvem i hjemmet, i det offentlige liv og på arbejdet’ har ændret sig siden da – til noget andet og til det værre og bedre’.

Portrættet af Emma Gad, det første og 14. indslag skriver Pia Fris Laneth, journalist og forfatter, selv i kapitlet ”Vær ikke snobbet, vær ikke vigtig, vær ikke underdanig”. Emma Gad havde ry for at have været snerpet, og sådan har Laneth selv tænkt om hende til nu, hvor hun har opdaget en sprællevende og moderne kvinde, der tilmed var en kendt dramatiker på sin tid. Hun var gift med kontreadmiral Urban Gad, og ægteparrets hjem var førende i klunketidens kulturelle liv i København; her mødtes det moderne gennembruds forfattere og kunstnere med folk fra hoffet og samfundets spydspidser.

Tonen på de sociale medier – har du nogle gode råd til at forbedre den, noget som (vi) alle burde lægge os på sinde? ”Emma Gad var en klog kone på kommunikation, hun sagde ’Lad Dem ikke helt beherske af Deres Telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Måltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale.’ Og når det gælder min mening om digitale diskussioner, er mine råd: - Tænk dig nu godt om, før du reagerer på de sociale platforme.

- Lad være med at blande dig i en debat, du ikke aner noget om.

- Sæt dine kommentarer i et perspektiv, der rækker videre frem. /HN

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Temaerne taler lige ind i den dagsaktuelle debat og handler i den grad om takt og tone til tiden. Fokus og kapitler strækker i øvrigt meget vidt. Fra eksempelvis “Du elsker ikke den andens børn som dine egne” over ”Min nabos bioaffaldsspand” og ”Giv aldrig almisser”, ”Vis din modstander respekt” og ”Det gode liv og den gode død” samt ”Antimobning, kvitteringer og dyrlægens natmad” og ”Fortæl de

andre frem, så bliver verden skønnere”. De 13 bidragydere er: Anna von Sperling, Anne Sophia Hermansen, Per Schultz Jørgensen, Olav Hesseldahl, Rushy Rashid Højbjerg, Juliane Schmeltzer Dybkjær, Mads Roke Clausen, Morten Münster, Jeppe Bundsgaard, Søs Marie Serup, Rune Lykkeberg, Ole Hartling, og Karen Vallgårda.

Hvilke gode råd prøver du selv at leve efter? ”Tre af de gode råd fra bogen om Takt og Tone til Tiden følger jeg gerne: - Husk at tale med unge om samfundsspørgsmål. Hør deres mening om kongehuset, legalisering af hash og ligestilling (Olav Hesseldahl).

- Husk at byde enhver besøgende i dit hjem på mad og drikke (Rushy Rashid).

- Husk at værne om de rettigheder, som generationer har kæmpet sig til (Mads Roke Clausen).”

45

HISTORIEN OM EN SUCCES

LEDELSE AF FÆLLESKOMMUNALE VIRKSOMHEDER KMD, Den Kommunale højskole, Kommunekemi, KommuneKredit, KommuneForsikring, Kommunernes Revision, Kommunernes Kulkontor, Kommuneinformation, Sampension, DBC og Kombit. Hvad har de tilfælles?

D

e er eller var alle etableret i offentligt regi for at løse en bunden opgave i kommunerne. Men ellers vidt forskellige. Ligesom deres ledelser. En række direktører for fælleskommunale virksomheder skriver i en ny bog om netop førnævnte virksomheder i forhold til anvendt ledelse, opgaver og virksomhedsudvikling. Mogens Brabrand Jensen, tidligere administrerende direktør for Dansk BiblioteksCenter A/S, har skrevet om DBC med fokus på udfordringerne i et ejerskab omfattende både kommuner og stat.

Historien om en succes. Ledelse af en landsdækkende fælleskommunale virksomheder har været et par år undervejs og er udgivet af CAMS (Center for Applied Management Studies) ved CBS og den næstsidste i en række på 35 bøger om ledelse i praksis.

CAMS har her fået en række praktikere, erfarne og velmeriterede direktører til at skrive om ledelsen af de fælleskommunale virksomheder. Bidragyderne har hæftet sig ved forskellige indgangsvinkler til ledelsesarbejdet.

Kapitlet om DBC, bibliotekssektorens største virksomhed og leverandør af en række nøgleprodukter til bibliotekerne, er skrevet af Mogens Brabrand Jensen, direktør for virksomheden i 25 år fra 1991 til oktober 2016, hvor han gik på pension. Den nye bog er, som han ser det ingen kioskbasker, men alligevel, mener han, vigtig i forhold til andre virksomheder, der løser opgaver af fælleskommunal interesse.

Dansk BiblioteksCenter og kvaliteten i ejerskabet DBC arbejder i dag med en række produkter, der fungerer som rygraden i og understøtter de danske bibliotekers service. Bl.a.

DanBib, fælleskatalog og IT-infrastruktur for de danske biblioteker omfattende Danmarks nationalbibliografi, alle offentlige forsknings- og folkebibliotekers beholdning af materialer samt den offentlige søgetjeneste bibliotek.dk.

Mogens Brabrand Jensen fortæller indledningsvis om tilblivelsen af virksomheden fra 1991, hvor dens forgænger, Bibliotekscentralen A/S, gik konkurs, gennem flere faser frem til i dag og beskriver særligt udviklingen set i lys af virksomhedens ejerskab. I dag ejes DBC af KL (2/3) og staten (1/3), men staten vil nu opsige sin ejerdel.

46

Hvad har du lagt vægt på i kapitlet om ledelsen af DBC og hvorfor?

“Min vinkel handler i høj grad om kvaliteten i ejerskabet. Jeg forholder mig forholdsvis kritisk til de to ejere, kommunerne ved Kommunernes Landsforening (KL) og staten ved Kulturministeriet dvs. Slots- og Kulturstyrelsen, i dag med DDB (Danskernes Digitale Bibliotek) som praktisk opdragsgiver. Man har i ejergruppen ikke interesseret sig i noget nævneværdigt omfang for virksomheden og ikke har haft den indsigt i DBC’s arbejdsområde, som skal til for kunne varetage en kvalificeret ejerrolle.

I diskussionen om de hidtidige fælleskommunale virksomheders fremtidige ejerforhold har man udelukkende fokuseret på privatisering som et alternativ. I DBC’s tilfælde er der et betydeligt mere nærliggende alternativ, nemlig at de nuværende ejere begynder at varetage deres ejerrolle på en kvalificeret og engageret måde.”

Drivkraften bag etableringen af DBC i 1991 var et ønske om forsyningssikkerhed med hensyn til udarbejdelse af de grundlæggende bibliografiske data. Ejerne var i første omgang KL, Københavns Kommune og Gyldendal, og så kom staten med. Siden var det kun KL og staten. Sådan at DBC’s ‘grundlov’ fra start var de DanBib-aftaler, som KL, Kulturministeriet og DBC forud for statens indtræden som aktionær i 1993 indgik.

Men det er jo åbenlyst, at der er sket en ændring i Kulturministeriet i de senere år. Tidligere i starten af 1990’erne gik man netop efter den eksisterende DBC-model og gjorde det meget, som den BUM-model (bestiller-udfører-model), som man nu snakker om i relation til at trække sig og altså udleder det modsatte af.”

BUM er et redskab til styring af offentlige ydelser og har fokus dels på myndighedsrollen, dels på leverandørrollen og på adskillelsen af de to roller.

En holdningsændring i ministeriet, mener Mogens Brabrand Jensen, der bl.a. tydeligt fremgår af etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), en anbefaling i strategirapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra styrelsen tilbage i 2010.

AKADEMIFORLØB

Nyt uddannelsestilbud for biblioteksformidlere Han ser denne udvikling på opdragssiden og etablering af DDB nogle år senere som besynderlig set i forhold til DBC’s opgaveportefølje, idet DDB også ejes i fællesskab af staten og KL. Hvorfor, og hvordan det?

“Den funktionalitet, man ønskede at tilvejebringe gennem etablering af DDB, ville fremkomme som resultat af en allerede igangværende migrering af DanBib og bibliotek.dk til service-orienteret arkitektur. Oven i købet fuldt finansieret af eksisterende betalingsstrømme. Bortset fra DDB’s i øvrigt relevante opgaver på indkøbssiden understøtter DBC i forvejen disse ydelser i sektoren. Tilmed var en hovedforklaring, at man ønskede at implementere BUM-modellen, altså med DDB som opdraggiverled i forhold til DBC. DDB-apparatet, placeret i styrelsen, er vokset hurtigt og beskæftiger i dag 15 medarbejdere samt nogle indstationerede biblioteksansatte. For mig at se det største illusionsnummer siden kejserens nye klæ’r. Det giver ingen reel mening at lave en parallelorganisation med samme ejerskab, det er hul i hovedet.”

Set fra Mogens Brabrands side altså en besynderlig og både dyr og unødig udvikling i forhold til et i øvrigt velfungerende DBC. Og understreger han – under alle omstændigheder ikke udtryk for rettidig omhu fra ejerskabets side. For var ejerne ikke tilfredse med DBC, så kunne man jo f.eks. dengang have opsagt ham eller ledelsen som sådan, hvilket ikke var tilfældet.

Hvilke fremtidige udviklingsmuligheder ser du på sigt for DBC, hvis KL om få år måske står alene med ejerskabet, fordi staten afhænder sine aktier?

HN

Først kom grundbogen Biblioteksdidaktik på Hans Reitzels Forlag i 2017, og nu kommer kompetenceudviklingsforløbet Akademiforløb i Biblioteksdidaktik 20182019.

Det er den gode historie om et stort og dygtigt praksisarbejde foretaget af biblioteksformidlere på lokale biblioteker rundt om i landet og om en lang række forskere og fagspecialister, som har samlet praksiserfaringer og forskning, tænkt det sammen til en fælles teori og givet det et fælles sprog i en didaktik særligt for bibliotekerne.

Men ikke mindst er det historien om seks centralbiblioteker, som med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens Overbygningspulje 2018, har løftet opgaven med at give tilbage til det enkelte folkebibliotek i form af et gratis uddannelsesforløb i biblioteksdidaktik.

Nytænkning i både indhold og forløbsdesign Akademiforløb i Biblioteksdidaktik er nytænkende i sit indhold, det vil sige den fælles teori i grundbogen Biblioteksdidaktik med de seks kerneområder: Biblioteksforståelse, oplevelseslitteratur, samskabelse, biblioteksrummet, digital dannelse og vejledning. Men uddannelsesforløbet er ikke mindst også nytænkende i sin form, i selve forløbsdesignet.

Vi har med input fra og sparring med et Advisory Board bestående af bibliotekschefer- og ledere samt biblioteksformidlere i to fokusgrupper designet et blended learning-forløb. Dele af forløbet foregår online med e-læring, hvor fageksperterne og forfatterne til Biblioteksdidaktik formidler deres viden gennem faglige formidlingsfilm og podcasts. Og dele af forløbet er fysisk tilstedeværelse med særligt uddannede procesledere fra centralbibliotekerne til at stå for temadage på centralbibliotekerne, hvor deltagerne sammen reflekterer, diskuterer, fremlægger og sparrer. Derudover procesleder de den del

af forløbet, hvor ledelsesteams inddrages aktivt i tilrettelæggelse af case-arbejde og videndeling på de lokale biblioteker.

Forløbet er designet til at skabe en fælles biblioteksfaglig identitet og biblioteksdidaktisk viden, sprog og redskaber for biblioteksformidlere landet over – uanset hvilken baggrund, de hver især kommer med.

Det enkelte biblioteks udbytte af forløbet: • Faglig identitet og fælles sprog for biblioteksformidlere og ledere. En indføring i bibliotekets seks kerneområder: Biblioteksforståelse, oplevelseslitteratur, samskabelse, biblioteksrummet, digital dannelse og vejledning.

• Medarbejdermotivation, udvikling og arbejdsglæde. En fælles biblioteksfaglig platform og identitet for biblioteksformidlere fra forskellige teams med forskellige faglige baggrunde.

• Medarbejdere, der vender tilbage med lyst og energi til at nytænke, som smitter kollegaer og biblioteket som helhed.

Internt til eksternt: Hvem er vi, og hvad kan vi?

• Biblioteksudvikling i tæt dialog mellem deltagerne og deres ledelsesteams inden for de seks kerneområder og i crossovers mellem områderne.

• Vandfaldsmodel: Den kompetenceudvikling, deltagerne opnår på forløbet, spredes til resten af biblioteket i form af videndeling, spændende refleksionsog diskussionsspørgsmål om biblioteket og ikke mindst et grydeklart forløb for hvert kerneområde.

Noget for dig og dit bibliotek?

Tilmelding her: kortlink.dk/u5qt

PERNILLE SCHALTZ CECILIE LASKIE hhv. bibliotekschef og projektleder

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

“Dét har jeg ingen kommentarer til. Dét skal du tale med den nye direktør Jane Wiis om”, svarer Mogens Brabrand Jensen med fasthed i stemmen. Det gør Danmarks Biblioteker – læs profilinterviewet med DBC’s nye administrerende direktør i DB Særnummer nr. 2. 2018.

Kerneområder, kompetenceudvikling og kvalitet er nøgleord i centralbibliotekernes netop udbudte Akademiforløb i Biblioteksdidaktik 2018-2019.

47

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

42781

VELKOMMEN TIL IFLA 2018 KUALA LUMPUR MALAYSIA 24. - 30. AUGUST

TRANSFORM LIBRARIES TRANSFORM SOCIETIES!

Online registreringen er åben http://2018.ifla.org/registration

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK