Danmarks Biblioteker nr. 3, 2019

Nr3. 2019

DANMARKS BIBLIOTEKER

METTE BOCK-FARVEL: 5.6 MIO. TIL LÆSNING! Børnevalg.dk 2019: Vildheks vinder • DB Topmøde i læsningens tegn Hildebrandt: Stærk 2030rolle til folkebiblioteket • DB2030-taskforce Styrket KL fokus på biblioteket • Lyngby lancerer Faglitterær festival Leder: En ny politisk retning for bibliotekerne?

LEDER Forside: Mette Bock (LA) ankommer til sit sidste store bibliotekspolitiske møde som kulturminister. Direktør i Danmarks Biblioteksforening og vært Michel Steen-Hansen tager imod.

Foto: Christer Holte.

EN NY POLITISK RETNING FOR BIBLIOTEKERNE? Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 23 årg., nr. 3. Juni 2019 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4. 15. August 2019 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan.

E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk.

Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand, Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Et folketingsvalg er overstået, og et nyt flertal tegner sig – med en ny retning for Danmark. Det er i hvert fald overskrifterne, og vi kan håbe, at det betyder, at de massive nedskæringer kulturen har været udsat for både på statsligt og kommunalt plan vendes til investeringer i en kulturel velfærd.

Kulturen stod som vanligt ikke højest på den politiske dagsorden i valgkampen, men bibliotekerne blev alligevel en af de mest omtalt kulturinstitutioner i debatten.

Det skete både i kølvandet på Henrik Sass Larsens udtalelse om “... biblioteker, hvor der snart ikke kommer nogen mere, det er ballet, det er klassisk musik og alt muligt andet.

Desto færre og desto snævrere det er, desto flere penge bruger vi på det, lader det til”, som han sagde i P1-programmet Slotsholmen.

Det fik efterfølgende voldsomt mange til at korrigere hans opfattelse af folkebibliotekerne, som jo er den mest besøgte kulturinstitution med mange tilbud til den moderne bruger, hvilket resulterer i at stadig flere bruger dem på den mest folkelige vis.

Det fik også voldsomt mange både fra venstre og højre fløj til at komme med deres ubetingede opbakning til bibliotekerne i de sociale medier og i dagspressen. DB leverede selvfølgelig fakta til en del af de mange, der skrev om bibliotekerne, men ellers kan man sige, at det var den bedste brandingkampagne for bibliotekerne, vi har lavet uden at have direkte lod og del i det set-up. Mange greb chancen for at få fortalt historien om det moderne bibliotek – tak for det.

I den sidste del af valgkampen kom bibliotekernes demokratiske rolle også virkelig på mediernes dagsorden med BØRNEVALG.DK, der fik utrolig meget omtale på både de landsdækkende, regionale og lokale medier. Idéen med at bruge børnelitteraturen til at få børn til at tage del i demokratiet og efterligne de voksnes valghandling med plakater, slogans, stemmesedler og valgbokse gik rent ind. Og det lykkedes DB at få næsten alle kommunerne til at tage del i valgprocessen år i samarbejde med Ballerup Bibliotek som projektpartner.

Danmarks Biblioteksforening har massivt satset på at synliggøre børnevalget, fordi det favner både bibliotekets opgave som en demokratisk dannelsesinstitution, der får børn til at tage del og interessere sig for det der med valg. Samtidig har det givet mulighed for at sætte spot på bibliotekernes rolle i at få flere børn til at læse flere børnebøger.

Lige præcis det afsæt bibliotekerne har brug for, når den næste regering sætter sig til bordet og forhåbentlig skal skabe en ny retning for kulturpolitikken med massive investeringer og en opbakning til bibliotekernes rolle både i at skabe demokratisk deltagelse, sammenhængskraft og i at få mange flere til at læse.

I Danmarks Biblioteksforening er vi i fuld gang med input til den nye regering, uanset hvem der sætter sig i kulturministerens stol.

INDHOLD Tag godt imod en håndfuld stærke budskaber og opfordringer i dette juni-nummer: Styrk læsning – og lav en fælles vision om folkebiblioteket, lød det bl.a. fra kulturminister Mette Bock på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Esbjerg.

Folkebibliotekernes skal følge med udviklingen både digitalt og fysisk – og med borgernes ønsker og behov. Tag debatten om deres i fremtid i kommunerne, siger Leon Sebbelin, KL. Steen Hildebrandt opfordrer: Kom på banen, oversæt 2030-målene til dansk. Verdensmålene kræver en ny verden og måske nogle nye biblioteker med vægt på det folkelige? Hvis der virkelig skal ske noget, så kan udgangspunktet være de godt 400+ biblioteker.

Sommerferien står for døren, tjek læseidéerne fra Paw og Annette – begge medlemmer af DB’s forretningsudvalg.

God læselyst og god sommer!

Hellen Niegaard 2

Leder

5

Nyhedsklip - Skab en fælles vision om biblioteker - Folketingsvalget - Danskernes Digitale Bibliotek - Folkemødet i Allinge

5

Leon Sebbelin (B): Folkebibliotekerne er blandt vores vigtigste kulturinstitutioner

6

Bæredygtighed 2030: Folkebibliotekets rolle Steen Bording Andersen, Jane Jegind, Steen Hildebrandt

9

Kom i gang nu med DB2030-taskforce

11

Børnevalg på landets biblioteker Michael Hartz Larsen

12

Sass Larsen, Socialdemokratiet og kulturen Hellen Niegaard

14

Interview: Kultur og Politik af Carsten Topholt Hellen Niegaard

16

KL & bibliotekerne Rapport fra KL’s Kultur- og Fritidskonference Michel Steen-Hansen

En ny verden kræver måske nogle nye biblioteker i Danmark?

20

BLIXENPRISEN Prismodtagere 2019

21

Årets Litteraturformidler: Anne-Marie Donslund Odsherred litteratur- og læsefestival

22

DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2019

23

Highlights fra Topmødet

24

Klip fra formandens beretning Hellen Niegaard

26

Hvad er det litteraturen kan?

En rejse med Christian Jensen Martin Lundsgaard-Leth

Vildheks – vinder årets Børnevalg med tusindvis af stemmer

Hvem sagde dansk bibliotekspolitik er kedelig?

34 Sommerlæsning med Paw Østergaard Jensen og Annette W. Godt

28

Om at læse og om bibliotekets betydning Tre indspark fra Topmødet 2019

29

Vær mere ambitiøse om biblioteket Hellen Niegaard

30

Ønskes: Flere studerende på Topmødet Julie Feldskov Henriksen og Liv Nørup

37 Set fra Seattle: Affirmative action Rolf Hapel

32

Læsernes Bogpris 2019: Jens Andersen for Kim Larsen – mine unge år

38 Strategiarbejde på svensk: Ny national biblioteksstrategi Kommentar af Jens Thorhauge

36 Faglitterær festival på Lyngby Stadsbibliotek Jeppe Bjørn

…6

…11

…29

D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 01 9 I B L O X

SAMFUNDETS NYE FÆLLES STED BIBLIOTEKER OG KULTURTILBUD SOM

MØDESTEDER OG AKTIVITETSGENERATOR

Nej til ekkorum og øget fragmentering. Ja til udvikling i stedet for afvikling!

En bevægelse er i gang. På den ene side er det fælles, offentlige rum under forandring, og samfundet karakteriseres i stigende grad af øget individualisering og digitalisering. På den anden side stemmer borgerne med fødderne og bruger for eksempel biblioteket i rekordstort omfang. Biblioteker, civilsamfund og kulturtilbud danner det nye fælles rum i lokalsamfundet, stedet hvor vi både kan være sammen om en konkret aktivitet og samtidig være sammen alene, mens vi læser, studerer, drikker kaffe og meget andet.

Kulturudvalget i DB har samlet en flok spændende mennesker og inviterer til en dag med ny inspiration og debat om udviklingen og dens muligheder. Det hele finder sted i det omdiskuterede, grønne trækplaster BLOX, den internationale tegnestue OMA’s gigantiske glashus på havnefronten i København.

TILMELD JER NU!

Søren Friis Møller

Kristian Krog

Claus G. Pettersson

Trine Berthold

Christian Lauersen

Esben Danielsen

Kristian Jensen

Karen Lumholt

KONFERENCEN ER ÅBEN FOR POLITIKERE, BIBLIOTEKS- OG KULTUR/FORVALTNINGSFOLK SAMT BYPLANLÆGGERE OG ARKITEKTER PÅ GENSYN I BLOX Program, priser (rabattilbud) og tilmelding på www.db.dk/kulturkonference2019 TORSDAG DEN 26. SEPTEMBER KL. 9.30-15.30 BLOX. DAC Salen. Bryghuspladsen 10. 1473 København K

[NYHEDSKLIP...]

Ved folketingsvalget på Grundlovsdag fik rød blok flere mandater en blå blok.

Lars Løkkes VLAK-regering er trådt af, og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (A), er udpeget som kongelig undersøger ved redaktionens afslutning.

Foto: Folkemødet

Skab en fælles vision om biblioteker og om danskernes læselyst. Mette Bock opfordrede på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Esbjerg som afgående kulturminister varmt både regering, kommuner, organisationer og biblioteker til alliere sig på tværs af de lag, man har politisk, om fremtidens bibliotek. ”For diskussionen og samtalen flytter noget og er fuldstændig nødvendig.” Se topmødereportagen side 22 og frem.

Med Folkemødet i Allinge starter sommeren. Fra 13. til 16. juni samles over 100.000 til folkelig debat med over 3.000 møder på Bornholm. Danmarks Biblioteker ved Danmarks Biblioteksforening og DB’s samarbejdspartnere er igen på Bornholm med flere debatter bl.a. Alrum, Byrum, Havnerum på åbningsdagen på Den Sociale Scene og fredag med Slap nu af! med al den kultur og fordybelse til børn med fokus på dagens børn, der lever i en strøm af indtryk, og behovet for at slappe af stiger. Hvad kan kulturen gøre? Se folkemoedet.dk.

Hvem, der danner regering og hvem, der bliver landets ny kulturminister, står end- DB er endvidere med, når Kulturmøde Mors runder sommersæsonen af med kulturnu hen i det uvisse. Allerede inden valget samtaler på kryds og tværs i dagene 22. til 24. august. Følg med på kulturmoedet.dk. havde kulturminister Mette Bock (LA) Begge møder har den ting fælles, at man diskuterer FN’s verdensmål. meldt fra til Folketinget.

Danskernes Digitale Bibliotek og dets fremtid analyseres p.t. afledt af bl.a. statens salg af aktier i DBC. DDB og Det samarbejdende biblioteksvæsens fremtidige

organisering var også på dagsordenen un- topmødedebatten tages op i et senere der Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Ana- nummer. /HN lysen er lige nu på grund af valgkamp og regeringsdannelse sat på hold. Den og

Folkebibliotekerne er blandt vores vigtigste kulturinstitutioner Fastslår Leon Sebbelin (B), formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget i KL, i nyt bibliotekspolitisk KL-papir fra maj 2019 om folkebibliotekernes fremtid. KL opfordrer til, at man lokalt nu drøfter biblioteksudviklingen i kommunerne. Selv havde landsforeningen sat bibliotekernes fremtid til paneldebat på sin Kultur- og fritidskonference midt i maj i Vejle. Paneldebatten omtales på side 16.

■ Med disse ord til indledning peger KL så på en række konkrete områder, der kan debatteres.

Hent folderen på kortlink.dk/y5ft /HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

KL om folkebibliotekerne: - Med formålet om oplysning, dannelse og kulturel aktivitet for alle skaber de sammenhængskraft på tværs af kulturel, økonomisk og social baggrund og spiller derfor en uvurderlig rolle både på lokalt og nationalt niveau.

- Folkebibliotekerne er folkets biblioteker.

Derfor skal de også følge med udviklingen og borgernes behov og ønsker. For at tage temperaturen på, hvordan borgerne ser bibliotekerne, tog jeg og kulturminister Mette Bock i efteråret 2018 på rundtur i Danmark for at møde både brugere og ik-

ke-brugere. Meldingen var klar: Der er brug for biblioteket. Både som digitalt bibliotek og som fysisk institution og mødested.

- I KL har vi også drøftet fremtidens biblioteker. Vi mener ikke, at der er behov for at ændre på den nuværende bibliotekslov, men der er nogle områder og prioriteringer, som vi er nødt til at drøfte lokalt. Det gælder f.eks. bibliotekernes digitale udvikling, og det tværgående samarbejde og samspil med andre kommunale områder, lokalsamfundets aktører, folkeskole og dagtilbud mv. Med denne folder vil vi dele KL’s synspunkter med jer kommunalpolitikere og samtidig lægge op til en debat om fremtidens bibliotek. Det er en vigtig debat. Og det er en debat, som skal tages af os lokalpolitikere.

5

DB2030 MØDE

BÆREDYGTIGHED 2030:

FOLKEBIBLIOTEKETS ROLLE Folkemøder året rundt i hele landet lyder måske usandsynligt men foreslås som central del af folkebibliotekernes bidrag til kommunernes 2030-indsats. Bibliotekerne skal på banen sammen med borgere, foreninger og andre - og bidrage aktivt. Nu. Der er masser at tage fat på.

Foto: Colourbox.dk/Brian Dreyer

Hvordan kan verdensmålene oversættes lokalt, og hvordan kan kommuner og biblioteker spille ind for at understøtte en bæredygtig udvikling? Informations- og vidensmæssigt og på anden vis. Bibliotekerne og DB smøger ærmerne op og starter DB2030, en taskforce Facebookgruppe.

Stort engagement og god dynamik lød meldingen efter Danmarks Biblioteksforenings internationale møde tirsdag den 14. maj i Nordatlantisk Hus i Odense. Med en introduktion til dagens tema og det internationale biblioteksarbejde omkring emnet åbnede Steen Bording Andersen (A), DB’s formand og formand for Aarhus’ Kulturudvalg, for en spændende formiddag. Der var en kort, aktuel præsentation af værtskommunens 2030-arbejde ved rådmand Jane Jegind (V) og et solidt indspark til en ny fremtid for bibliotekerne fra Steen Hildebrandt, formand for landets 2030-panel, efterfulgt af en kick-off workshop for bibliotekernes videre indsats og fokus.

6

FN’S VERDENSMÅL

Bibliotekerne - lokal aktivitetsgenerator “DB inviterer i dag til drøftelse af, hvordan bibliotekerne kan være en generator for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling ude i kommunerne, som vi udtrykker det i vores strategi.”

Formanden fortalte derefter om den undersøgelse, DB gennemførte tidligere på året for at høre, hvad danske folkebiblioteker og kommuner har gang i på området. “Omkring 1/3 af landets biblioteker er i gang, mens 1/3 har planer om det, og resten er endnu ikke kommet på banen.

Mange skal først nu for alvor skal til at se på det. Vi skal i gang nu. Det er klart, at man ikke kan arbejde med alle mål, men må kigge på dem, der giver mening for os – og lokalt.”

Foto: Helene Bagger

“Dejligt at se, at endnu flere end sidste år har lyst til at være med, når DB bruger en halv dag til at sætte fokus på udvikling af et område med både dansk og international betydning. I år er det FN’s 2030-dagsorden, som bibliotekerne på mange måder kan og bør spille ind i, og der er mange udfordringer. Fra fake news og adgang til reel information og evnen til at gennemskue et komplekst samfund til udbredelse af læsning og it-kompetencer. Blandt andet i sammenhæng med de 17 Verdensmål, som fylder i bibliotekernes verdensorganisation IFLA, hvor det faktisk er lykkedes at få adgang til information ind som et af FN’s bæredygtigheds mål”, sagde formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A), og pegede på nogle af de mål, hvor landets mere end 400 biblioteksenheder for ham at se spiller en vigtig rolle: 4 Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring.

11 Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

17 Styrke det globale partnerskab for handling og øg midlerne til at nå målene, og specielt 17.4 – ift. udviklingslandene.

Odense – ejerskab, demokrati og biblioteket på banen Når det handler om 2030-målene og kommunernes ejerskab og andel i dem, peger Jane Jegind (V), rådmand i Odense og politisk næstformand i DB, på biblioteket som vigtig spiller og omdrejningspunkt. Hun fortalte, hvordan hun og andre deltog i IFLA kongressen sidste år og her hentede inspiration. “Vi tog det op i By- og Kulturudvalget og blev enige om, helt legitimt og ind ad fordøren, at give vores bibliotek den opgave, at de skulle arbejde med verdensmålene både udadtil i forhold til vores borgere, men også indadtil i forhold til hele måden at tænke på. En opgave, biblioteket har taget systematisk til sig og fået diskuteret sig frem til, hvordan vi får sat de her ting på dagsordenen.”

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

Herefter gav rådmanden forskellige eksempler på arbejdet, der udmærker sig ved at gå på tværs af forvaltningerne. Blandt andet omkring Mål 4 Kvalitetsuddannelse.

Her har man kigget på nogle af de grupper, som måske står i kanten af uddannelserne, og i kanten af at kunne være med. I bibliotekets regi tilbyder man bl.a. på hovedbiblioteket og på Vollsmose Bibliotek sprogtræning baseret på frivillige kræfter.

På hovedbiblioteket er en bibliotekar tilknyttet sprogcaféen et par gange om ugen. Det er målrettet mennesker, som skal i arbejde eller som studerer og bor i Danmark, og som ønsker at blive bedre til at tale dansk – og gøre det i et fællesskab; det handler også om at få en nøgle til dansk kultur – og det tiltrækker og-

Foto: Mette Kildebæk

Odense Byråd har desuden et Verdensmålsudvalg, der selvstændigt kan tage emner op og pålægge områder, at de skal prøve at arbejde med målene. Uanset om man f.eks. taler mobilitet, biblioteker eller andet, man er i gang med, så “Forholder vi os også administrativt i kommunen, og dermed også i indstillingerne til politikerne til, hvad det her betyder i forhold til verdensmålene.”

Rådmanden understregede udfordringerne i at arbejde med globale mål lokalt, og savnede i øvrigt et mål nummer 18.

“Jo mere jeg har arbejdet med målene, står det mig klart, at vi er nødt til at lave en oversættelse til Danmark, for der er tale om mål, der gælder i Gambia som i Odense. Når man læser dem, er det med helt forskellige briller, afhængigt af hvilket udgangspunkt og kontekst man har. Det skal vi huske os selv på og perspektivere, hvad det er vi diskuterer og på hvilket niveau, vi diskuterer det.

Jeg synes personligt, der mangler et meget afgørende verdensmål. Jeg kan godt forstå, at det ikke er kommet med, når jeg kigger ud i verden, men jeg havde drømt om, at verdensmål nr. 18 hed Demokrati. Men det tænker jeg, at vi bare tænker ind under alt det andet – for demokratiet er under pres – også her i vores land.”

7

DB2030 MØDE

så højtuddannelse it-folk, som kommer og skal arbejde i Odense. Vi forsøger her også at understøtte frivillige undervisningshold, ligesom vi forsøger at inddrage vores aftenskoler.

En anden type læring drejer sig om at blive klogere på det samfund, vi har. Her har man planlagt og skal i gang med at holde åbne møder med spisning, der handler om at kunne ‘læse kommuneplan og forstå fagtermer’ og dermed reelt blive i stand til at have en mening og deltage i lokale høringer og udvikling... I dag

er det en helt bestemt type mennesker, der har den indsigt, den proces skal ned på jorden og bredes ud.”

Kort fortalt skal bibliotekerne inddrages, for er der to institutioner man har tillid til, så er det “– ud over folkeskolen faktisk biblioteket!” Biblioteket kan qua sine kerneopgaver og sin rolle som lokalt mødested være den institution, der binder kommunens 2030-initiativer sammen.

Foto: Kim Haugaard

Folkebibliotekets strategiske identitet – meget mere end lån af bøger Det drejer sig nu om at oversætte verdensmålene til danske forhold, kommuner og biblioteker, opfordrer Steen Hildebrandt, formand for regeringens 2030-panel, professor emeritus ved Aarhus Universitet. Han ser en ny stor opgave for folkebiblioteket.

“Målene er globale mål og ikke mål for Danmark eller for Odense. Transforming Our World, den resolution der indeholder Verdensmålene (A/RES/70/1 fra 2015), er en meget kraftig vision fra FN’s 193 medlemslande, og det handler om at transformere verden, fordi verden – for nu at sige det meget mildt – er på en forkert kurs. Vi skal altså hverken korrigere eller justere. Kloden er på en katastrofal udviklingskurs, og får vi ikke det lavet om hurtigt, er påstanden, at så går det galt, selvom der er nogle, der siger, at det tror de ikke på. Faktisk viser det sig, at der på flertallet af målene er en tilbagegang i verden. Der er vi simpelthen fortsat på den forkerte kurs Men påstanden indebærer også, at det vi taler om, de globale udviklingstendenser vi ser, er menneskeskabte, og det kan derfor også ændres af mennesker”, fremhævede Hildebrandt med henvisning til et foredrag holdt af Katherine Richardson, ekspert fra Danmark, dagen før om den aktuelle FN Global Sustainable Development Report 2019, som var på trapperne.

8

Kloden, 7,5 mia. mennesker og biblioteket “Så det handler om kloden, planeten, det handler om helhed. I den anden ende handler det selvfølgelig også om alle fra de 7,5 mia. mennesker til de 400+ folkebiblioteker og afdelinger her i landet, og om min og jeres forståelse af: Hvad er det, det her drejer sig om? Og det er klart, at det er noget med oversættelse, og det er også klart, at går vi hen i jeres ende, så er det også i høj grad et spørgsmål om folkebibliotekernes strategiske identitet.

Her er det givetvis rigtigt, at vi er mange mennesker, der, hvis vi ikke passer på, tænker på et bibliotek som et sted, hvor vi går hen, hvis vi skal have fat i en bog. Det vil der fortsat være mange mennesker, der tror er bibliotekets funktion, og derfor er der mange mennesker, der aldrig kunne tænke den tanke at gå hen på et bibliotek. Så et eller andet sted handler det selvfølgelig også om, hvad kalder vi et bibliotek i 2020 – udover et bibliotek.

Hvad er samspillet mellem benævnelsen og det reelle strategi-

FN’S VERDENSMÅL

ske indhold”, spurgte Hildebrandt og erindrede om diskussioner de sidste 10-20 år om bibliotekets rolle i en ny og digital tid og en tid, hvor transformationer er nødvendige.

Folkemøder hele året rundt på biblioteket “En ny verden kræver måske i Danmark nogle nye biblioteker og nogle helt andre biblioteker end dem, der er i Ghana eller andre steder i verden, fordi der er konteksten og befolkningen en helt anden.

Så jeg tænker, at det er fantastisk, at I tager verdensmålene op.

Og gjorde I det ikke, så ville man komme og sige, at nu må I altså vågne op og tage fat. Det her er en interessant dagsorden, og mange andre har selvfølgelig også den overvejelse at gå aktivt ind her. Folkemødet har for eksempel Verdensmålene som overskrift i år, og jeg har til i dag tænkt i folkemøder hele året rundt. Det kunne være jer! For det er klart, at det er vigtigt, at man på Bornholm drøfter målene, men man kunne så måske lidt skeptisk tilføje, at det kommer der så heller ikke mere ud af – altså at man snakker om det dér i tre dage.

Hvis der virkelig skal ske noget, så var det måske i de mere end 400 lokaliteter, destinationer, steder i hele landet, hvor man kunne tage stafetten og gøre verdensmålene både til noget lokalt og globalt.”

■ “Hvad er et bibliotek? Hvad skal undertitlen til et folkebibliotek være? Hvad skal vi sende af signaler?

Ordet ‘folke’, det er vigtigt, der er nok andet, som ikke er folkeligt. Det er vigtigt med det folkelige, det handler om alle. Og her er en struktur med hundredvis af steder, dem er der ikke mange af, og derfor skal man passe på dem, hvis man vil demokrati, dannelse, fremtid og en ordentlig verden. Eller som jo er et af de ord, som var med i forløbet for den endelige resolution, nemlig ordet værdighed. Dette handler meget om et værdigt liv for alle mennesker på kloden, og derfor har verdensmålsdeklarationen også overskriften “Leave no one behind. Action for Sustainable Development”, en udmøntning og på en måde en konkretisering af Menneskerettighedserklæringen tilbage fra 1948 fra Paris, hvor 50 lande, inkl. Danmark, udgjorde FN.”

■ Workshop og DB2030-taskforce Energien og debatlysten var stor i mødets afsluttende del. En kick-off workshop til det arbejde, bibliotekerne kan tage fat på, styret af Marie Engberg Eiriksson og Knud Schulz, der begge er aktive i IFLA-sammenhæng og p.t. medlem af DB’s internationale arbejdsgruppe. Med afsæt i tre forskellige verdensmål væltede det frem med gode idéer og ting til overvejelse lokalt som nationalt. De tre mål, som arbejdsgrupperne kastede sig ud i var: 3 Sundhed og trivsel, 9 Industri, innovation og infrastruktur og 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Mængden af idéer går nu til den nye ‘nationale’ DB2030-taskforce. Et initiativ, hvor aktive biblioteksfolk og andre kan spille ind i et fælles forum, som flere allerede på mødet og efter meldte sig klar til at deltage i. Som en udogmatisk løsning og for at gøre det let etableres i første omgang en DB2030 Facebookgruppe. Den ventes op at køre for alvor i løbet af august. Og skulle fysiske, regulære møder blive relevante, bistår DB gerne med lokaler og kaffe i Vartov.

■ Kom i gang nu med DB2030 Facebookgruppen Alle har mulighed for at gøre noget allerede nu hjemme i kommunerne.

Marie Eiriksson har lavet en første opsamling. For som hun siger: “Jeg synes, man kan brug noget af den gode energi der findes – Energy is a terrible thing to waste. En af de ting, jeg fandt superfede fra diskussionerne, var ‘aktivist-idéen’. Altså forstået som: Sæt i gang, gør det du kan, der hvor du er-måde. Der er to mål for indsatsen: At udbrede viden om verdensmålene og som bibliotek arbejde for opfyldelsen af verdensmålene enten ved egne aktiviteter og/eller ved at understøtte borgerne i aktiviteter, der arbejder for opfyldelsen af verdensmålene.”

Idépuljen

•

•

•

• •

■ Uanset hvad du gør så husk at dokumentere og dele dine gode ideér med gruppen, så flere kan få glæde af det.

- Kontakt Marie Engberg Eiriksson på MARIEE@gladsaxe.dk.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

• Afhold et arrangement om verdensmålene • Lav en udstilling med materialer om verdensmålene/med materialer der sætter borgerne i stand til at til selv at være med til at arbejde for opfyldelsen af verdensmålene.

• Skriv en info-artikel om hvordan borgerne kan bruge bibliotekets ressourcer til selv at være med til at arbejde for opfyldelsen af verdensmålene (evt. at af verdensmålene).

• Og smid den i BPI så andre også kan bruge den f.eks. emne-

•

liste til børn og ligestilling, Brug mindre co2 i din dagligdag, co2-fattig ferie for at nævne nogle idéer.

Lav indhold til bibliotekets sociale medier om hvordan biblioteket understøtter verdensmålene.

Lav det evt. i en form så andre kan bruge det. Og del det evt i SoMeBI gruppen så andre kan bruge det.

Skriv et indlæg til lokalavisen, om hvordan biblioteket og andre projekter laver/understøtter verdensmålene eller bistår borgerne til at til selv at være med til at arbejde for opfyldelsen af verdensmålene.

Skriv et indlæg til din blog, til Danmarks Biblioteker, til et dagblad eller et 3. sted om hvordan et projekt eller tiltag I laver er med til at arbejde for opfyldelsen af verdensmålene.

Start en FN’s verdensmål læsekreds; FN har selv udpeget en række børnebøger til hvert mål, men man kunne også tænke en voksenversion.

Rekrutter en kollega fra et andet bibliotek til taskforcen.

Kom selv med flere gode ideér og del dem med gruppen.

9

10

BØRNEVALG PÅ LANDETS BIBLIOTEKER Frem til den 5. juni kunne børn gå til stemmeboksene og lære om demokrati ved at stemme på deres favorit til årets Børnevalg. Børnebibliotekerne har nemlig afholdt Børnevalg 2019 for at styrke børns forståelse og lyst til at deltage i demokratiet. 17.092 stemmesedler blev afgivet - en markant vækst i forhold til den seneste afstemning. Vildheks blev vinder.

E

t bredt felt af de mest kendte og elskede figurer fra børnebøgerne stod som i 2017 på stemmesedlen. Årets stemmesluger med 4.491 stemmer blev Clara fra Vildheks, der gik til valg på sloganet “Ja til at passe på naturen”. Vildheks er skrevet af Lene Kaaberbøl og illustreret af Anders Walter.

Børnevalget – www.børnevalg.dk – blev skudt i gang samme dag, som folketingsvalget blev udskrevet. Børnene kendte på forhånd kandidaterne særdeles godt, for der er tale om figurer fra børnebøger.

- Flere af vores 2019 kandidater har solid institutions- og livserfaring, fortæller Camilla Duvald, som er børnebibliotekar ved Ballerup Bibliotekerne og koordina-

tor for Børnevalget. Andre er superstærke på venskaber, familiehygge og børneliv.

Det har været særdeles spændende at følge børnevalget i år.

- Børnevalg 2019 er på bedste måde med til at give de mindste en forståelse for, hvad et valg og dermed hvad demokrati er for noget. Det er nemlig ikke givet, at alle bare lærer dette uden videre, og derfor er det vigtigt, at vi har institutioner som biblioteket, der kan være med til at uddanne og danne både de nuværende og de kommende generationer”, mener Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening om Børnevalget 2019.

Voksende valgdeltagelse Ved Børnevalget i 2017 vandt Villads fra Valby en overbevisende sejr med hele 4.260 personlige stemmer på valgmottoet om “Ja til slik”. Over 15.000 danske børn deltog. Som dengang har der også i år på børnebibliotekerne været hængt plakater op og spidsede blyanter klar i børnevalgboksene. I år voksede deltagerantallet til 17.092!

- Jeg tror, det er utrolig vigtigt, at vi tidligt præsenterer børnene for demokratiets grundelementer, som et valg på fineste vis jo gør. For at give dem forståelsen for og lysten til også at deltage aktivt, når de

bliver 18 år. Og her er et valg blandt kendte figurer fra børnenes litterære verden et super middel for at nå ud til de små”, siger Jane Jegind (V), politisk næstformand i Danmarks Biblioteksforening i forbindelse med Børnevalget.

Danmarks Biblioteksforening står sammen med landets børnebiblioteker bag Børnevalget 2019, som er et skridt på vejen til børns demokratiske dannelse. Selve landsresultatet blev meldt ud to dage efter Folketingsvalget den 5. juni. Samme dag var børnevalget på TV2 News og blev filmet til et japansk demokratiprojekt.

MICHAEL HARTZ LARSEN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

Omkring 86 kommuners børnebiblioteker har haft valgsteder til Børnevalg 2019, så der var rig mulighed for daginstitutioner, skoler og forældre til at tage børnene med til børnevalg.

Viola på Valby Bibliotek. Foto Mads Kusk

11

K U LT U R

SASS LARSEN, SOCIALDEMOKRATIET OG KULTUREN

Foto: Steen Brogaard

“Hvis du kigger på, hvad man bruger de kulturelle kroner til, så er det Det Kongelige Teater, det er symfoniorkestre rundtomkring, det er biblioteker, hvor der snart ikke kommer nogen mere, det er ballet, det er klassisk musik og alt muligt andet. Desto færre og desto snævrere det er, desto flere penge bruger vi på det, ser det ud til.

Hvor jeg siger, det er ikke, fordi man i storstilet grad støtter kulturen sådan mere bredt, fol-

keligt. Det får folk lov til, synes jeg, selv at betale”, sagde Henrik Sass Larsen, gruppeformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, i programmet Slotsholmen på P1 ifølge Magisterbladet.dk den 16. april.

Henrik Sass Larsen fik, øjensynlig i et forsøg på at tale populærkulturens sag, gjort sig kraftigt ud til bens ikke bare blandt kulturfolk, men også hos en lang række både kendte og ukendte biblioteksbrugere og -støtter.

Biblioteket - grundpille, rygrad og fælles mødested Flere borgere gav således på Sass’ Facebook-side udtryk for, at bibliotekerne ikke er elitære, men vigtige for ’almindelige mennesker’ o.l. Fra partiets egne rækker kommenterede Mogens

Foto: Dokk1

“

POLITIK

Det at opdele kulturen i finkultur og folkelig kultur er en forældet tankegang. I dag kan man godt høre dansktop den ene dag og se ballet den næste.

Mogens Jensen (S), kulturordfører Foto: Steen Brogaard

Uro i medierne og i vælgerskaren. Kort før folketingsvalget skabte udmeldinger fra Henrik Sass Larsen tvivl om Socialdemokratiets grundholdning til kultur og biblioteker.

Jensen – partiets mangeårige kulturordfører i Folketinget, næstformand og mulig kulturminister hvis rød blok vinder folketingsvalget – i første omgang sagen den 16. april på Twitter, da han skrev “Bibliotekerne har 38 mio. besøg om året og er et vigtigt fundament for borgernes adgang til information, litteratur, debat og kulturoplevelser.”

Sagen blev ligeledes taget op af flere medier, bl.a. i en kommentar af chefredaktør Christian Jensen i Politiken 21. april “Visionære socialdemokratiske tænkere og politikere som Hartvig Frisch gjorde netop bibliotekerne til bærende bjælker i den moderne velfærdsstats demokratisering af kultur og litteratur.

I vores skattesystem omfordeler velfærdsstaten formuer. På bibliotekerne omfordeles kulturel kapital.”

Lederen den 26. april i Berlingske fandt mere generelt, at “Danmarks måske kommende finansminister benytter enhver lejlighed til at understrege sit folkelige ståsted. Ofte er hans udfald dog overfladiske og bedre designet til at skabe røre end reel politisk forandring.” Og om udfaldet mod bibliotekerne lød det “Ifølge Danmarks Statistik var der over 38 millioner besøgende på de danske biblioteker i 2017, hvilket er det hidtil højeste tal og altså en stigning i forhold til tidligere år. Samtidig er bibliotekerne et helt afgørende grundelement i dansk kulturpolitik og netop stedet, hvor alle borgere – også dem uden penge i lommen og bogreoler i stuen – kan komme og blive beriget intellektuelt, kulturelt og åndeligt. Den grundlæggende idé med offentligt finansieret bogudlån er alt andet end elitær.”

Steen Bording Andersen (A) – formand for Danmarks Biblioteksforening og for Aarhus Kommunes Kulturudvalg – fremhæver den 26. april på Kulturmonitor.dk “Folkebiblioteket er folkets” at “... hele idéen med folkebiblioteket var netop, at her

Kulturpolitikken - efter valget - kan der endnu ikke siges noget konkret om. Men Mogens Jensen udtrykker i Magisterbladet den 23. april tilfredshed med, at det over tid er lykkedes at få flere danskere til at bruge de forskellige kulturtilbud, hvilket bl.a. betyder, at danskernes kulturforbrug i dag er langt mere nuanceret end tidligere. Samme sted slår han fast, at “Det at opdele kulturen i finkultur og folkelig kultur er en forældet tankegang. I dag kan man godt høre dansktop den ene dag, og se ballet den næste”, men han erkender også, at der stadig er lang vej, før alle danskere er repræsenteret på de danske museer og teatre.

“Gennem årene er det lykkedes at få flere til at bruge kulturen, men vi er standset et sted, hvor der er en kerne, som blandt andet på grund af kulturel opvækst og deres sociale og økonomiske situation, ikke får brugt de her tilbud. Og det er noget, vi i Socialdemokratiet vil gøre mere for, så alle danskere kan opleve en mangfoldighed af kultur.”

■ Valget til Folketinget er i skrivende stund udskrevet, og vi skal alle til stemmeurnerne den 5. juni. Danmarks Biblioteker ser på kultur- og bibliotekspolitikken efter regeringsdannelsen.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

Erik Boel, tidligere international sekretær i Socialdemokratiet, kaldte i et læserbrev den 28. april i Jyllandsposten bibliotekerne for “en grundpille i det velfærdssamfund, som Socialdemokratiet på vanlig vis hævder at være ophavsmand til.” Han skrev bl.a.

“Det er forfriskende med en politiker, der mener noget. Men Sass skaber med sine udmeldinger farlig usikkerhed om Socialdemokratiets kurs – aktuelt om kulturpolitikken.

I en tid med fake news, sociale medier, der går amok, og populisme er der mere end nogensinde brug for den redelige information og oplysning, bibliotekerne giver mulighed for.”

kunne folket møde kultur og få adgang til viden på tværs af klasseskel, for som oplyste borgere at kunne deltage i folkestyret.

Den kerne er stadig den samme for biblioteket.”

Vinkler, som også professor og forfatter Svend Brinkmann pointerer i sin Facebook-kommentar den 20. april. “Efter min mening er bibliotekerne rygraden i et frit og oplyst samfund. Her er gratis adgang til aviser, blade og selvfølgelig bøger fra både nutid og gamle dage. Her er samfundsdebat og foredrag for store og små. Man finder typisk et sammenrend af borgere med alle tænkelige etniske og sociale baggrunde, og bankdirektøren kan kopiere Weekendavisens krydsord for at kunne gætte om kap med sin ægtefælle.”

13

INTERVIEW

KULTUR OG POLITIK

Hvordan tager kulturpolitikken sig ud i dagens Danmark? Hvorfor ikke overlade kulturen til borgernes egne valg, og hvad er statens rolle egentlig på feltet?

OM kulturens betydning, værdier og dannelse Som optakt til folketingsvalget og en ny regeringsdannelse har Danmarks Biblioteker stillet Carsten Topholt en god håndfuld spørgsmål.

Hvad er kultur i bogens kontekst?

Bogen Kultur og Politik af Carsten Topholt fra februar 2019 ser på kulturen bredt defineret og taler direkte ind forårets medieomtale om kulturpolitikkens svage status i partiernes politik – måske bortset fra hos DF – og om f.eks. dens manglende plads i en valgkamp. Ganske rigtigt har kulturen siden statsminister Lars Løkke Rasmussen 7. maj udskrev Folketingsvalg 2019 på Grundlovsdag den 5. juni også så godt som levet en ren skyggetilværelse.

“Det er et af nøglespørgsmålene! Vi bruger generelt mindst tre forskellige betydninger af kultur, når vi taler om det: En meget bred betydning som alle vores værdier, normer, regler mv., en lidt mere pragmatisk betydning om alle de aktiviteter, som Kulturministeriet er ansvarlig for, og en hel snæver betydning om kunst – som ofte defineres som det ultimative frie rum. Og så er der markedet, hvor vi taler om markedsvilkår, og hvor vi i Danmark står stærkt, f.eks. når det gælder design og arkitektur.”

Det er imidlertid ikke, fordi vi ikke bruger penge på kultur her i landet. Omkring 23. mia. kroner om året ifølge Carsten Topholts bog. Det er lige så meget, som vi bruger på f.eks. forsvar og universiteter. Kulturområdet er omfattende – bredt beskrevet drejer kultur sig om alt fra ballet og opera til idræt og sport og naturligvis også bibliotekerne.

“I de to brede definitioner fylder kultur rigtigt meget. Generelt bruger danskerne meget tid på kulturaktiviteter, og de bruger mange penge. Men der er også en stor skævhed blandt danskerne, idet en stor del af danskerne ikke deltager i samme grad, og vi oplever for tiden et omfattende dannelsestab.”

“Beløbet svarer til et årligt tilskud pr. dansker på godt 4.000 kroner, mens danskerne i gennemsnit selv bruger ca. 8.000 kroner på kultur i bred forstand.” Der er derfor god grund til at se nærmere på både området og på den måde, der drives kulturpolitik på. Dét har Topholt gjort ved, som forlaget skriver, at gå bag om kulturdebatten og dens fraser, og “Med en levende introduktion til moderne politisk filosofi, politologi og økonomi.” Lyder det en anelse nørdet og tørt? Det er det ikke – bl.a. trækker Topholt gamle Rindal ind i sit afsæt, og vi kommer også forbi antikkens filosoffer, Thomas Blachman og Svend Brinkman – læs selv bogen.

14

Hvilken rolle spiller kulturen i det danske samfund og for danskerne?

Du taler om, at kulturen har forskellige funktioner.

Vil du uddybe det?

“Hvis vi tager udgangspunkt de forskellige kulturbegreber ovenfor, så er kultur i den mest fundamentale betydning vores identitet, vores værdier – eller det man i Antikken ville kalde vores forestilling om det gode liv. Her er det påfaldende, at mange af kulturaktiviteterne – at læse en bog, at lytte til musik, at danse og bevæge sig – er centrale elementer i stort set alle definitioner af det gode liv; og måske særligt i de krise- og overgangssituationer, som alle oplever som en del af et normalt liv. Men af en eller anden grund glemmer vi for ofte denne fundamentale betydning.”

OM Kulturpolitikken og dens instrumenter Når man i dag taler kulturpolitik, kommer debatten næsten altid til at handle om økonomi og støtteordninger. Kulturpolitik er meget mere og vigtigere og kræver en seriøs debat om området. For der er, som Carsten Topholt siger i bogen, mange forskellige måder at føre den på.

K U LT U R U D V I K L I N G Hvad er kulturpolitikkens rolle i dag?

“Det er det svar, jeg prøver at udfritte de politiske partier om.

Det interessante er, at nye nationer ofte prioriterer kultur meget højt. At truede nationer ofte gør en stor dyd ud af at gøre klart, hvad deres kultur er. Men i Danmark er kun partierne på fløjene tydelige. Dette undrer desto mere, når de fleste danske politiske partier netop kommer ud af stærke kulturbevægelser.”

Hvilke redskaber har staten og en regering i kulturpolitik?

“Der er en tendens til, at når man siger kulturpolitik, så tænker man på kulturstøtte. Og gerne ekspert- eller smagsdommerbaseret støtte. Men kulturpolitik kan føres på mange forskellige måder: F.eks. ved at man gav borgerne mere direkte indflydelse; at man prøvede at skabe et velfungerende marked for de genrer, der stort set lever af støtte; at man stillede kunstneriske og æstetiske krav til alt det nye byggeri, der opføres nu – og som vi skal leve med i 100 år; at man aktivt forsøgte at bremse det igangværende dannelsestab; at man brugte kulturaktiviteterne aktivt til at inkludere dem, der oplever ensomhed – og ikke er en del af fællesskabet.”

OM Bibliotekerne, en vigtig del af kulturpolitikken Bibliotekerne, der finansieres over skatten, sikrer bl.a. gennemførelsen af bibliotekslovens formål om fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, varetagelse af bl.a. nationale biblioteksopgaver som sikring af kulturarven, pligtafleveringsordninger o.l. samt drift af nationale bibliotekstjenester f.eks. bibliotek.dk. En del finansieres af staten som nationale fællesopgaver, mens kommunerne finansierer folkebibliotekerne.

Du omtaler også bibliotekerne i bogen.

Hvilken rolle har de kulturpolitisk set i dag?

Det er helt enestående, at man kan gå lige rundt om hjørnet og bede om lige den type viden, man ønsker, blive guidet – og kvit og frit! Er man lidt mere nøgtern som økonom og politolog kan man betragte bibliotekerne som en videns-option, som er tilgængelig for alle borgere. En option, der både er helt central for den enkelte borger til at få oplysning om sit eget liv, blive underholdt, blive dannet – og som en helt central funktion i et demokrati – er det nu rigtigt det, de andre siger – på linje med den frie presse. Det lokale folkebibliotek har været helt centralt i mit liv, for min dannelse og den, jeg er. Som jeg ser det, er bibliotekerne ikke gode nok til at fortælle om deres værdi og til at gøre den rigtigt op.”

OM den nødvendig kulturdebat Carsten Topholt peger med sin bog på kulturens store betydning og håber, at dens fokus vil kunne styrke kulturpolitikken.

“Mit primære formål med bogen er at starte en debat. Er vi i gang med at miste noget meget vigtigt? Er vi gode nok til at sætte værdi på det, der virkelig betyder noget?

Så målgruppen er alle dem, der gerne vil være med til at debattere! Ikke alene politikerne. Jeg tror, at alle, der arbejder i kultursektoren, vil finde bogen interessant – både ved at blive udfordret af de mere kritiske dele og ved at være med på den opbyggelige rejse, jeg også beskriver.”

HELLEN NIEGAARD

43-årige Carsten Topholt, cand. Scient. Pol og cand.mag. i filosofi og matematik fra Københavns Universitet, arbejder nu som konsulent. Bag sig har han bl.a. opgaver som politisk rådgiver og vicedirektør i Slots- og Kulturstyrelsen.

“Der foregår ofte en helt irrelevant debat om bibliotekerne – som f.eks. om hvor mange besøgende, der kommer, og hvor mange bøger, der bliver lånt ud. Om man skal have musik eller ej. Bibliotekerne er kernen i vores civilisation! De er templerne for vores dannelse!

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

15

BIBLIOTEKERNE & KL

Fremtidens biblioteker er vi i fuld gang med! Michel Steen-Hansen rapporterer fra paneldebatten på KL’s Kultur- og Fritidskonference midt i maj i Vejle.

KL's nyligt afholdte Kultur- og Fritidskonference satte fokus på FREMTIDENS FOLKEBIBLIOTEKER. Egentlig er det lidt pudsigt, at man endnu en gang skulle debattere fremtidens biblioteker, for bibliotekerne er vel om nogen den institution, der har omstillet sig mest og formået at favne fremtiden i en konstant udvikling præget af borgernes ændrede medievaner og samfundets behov. Det synes i hvert fald at være den overordnede konklusion på debatten hos KL. KL havde i efteråret 2018 debatter om biblioteket med henblik på et evt. loveftersyn sammen med kulturministeren og med et indbudt publikum fire steder i landet. Indtrykkene derfra har siden været drøftet enkelte steder bl.a. på Det Bibliotekspolitiske Topmøde og med udgangspunkt i disse drøftelser har KL nu selv udarbejdet en række pejlemærker for fremtidens folkebiblioteker. De dannede udgangspunkt for en debat på KL-konferencen den 17. maj 2019. “Jeg forstår ikke, hvorfor I bliver ved med at tale om Fremtidens Biblioteker, dem har vi jo skabt ude i kommunerne sammen med borgerne, og vi bruger dem aktivt til mange forskellige ting", indledte Tine Vinther Clausen (V), formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune. Og så tog man ellers fat på flere af de enkelte pejlemærker, som KL opfordrer

16

til, at man bl.a. drøfter, når man lokalt fastlægger bibliotekspolitikken.

Folkebiblioteket version 2019+ KL’s oplæg er på mange måder, som fastslået af Tine Vinther, i fuld overensstemmelse med bibliotekernes udvikling. Bl.a. når man i oplægget siger “- at folkebiblioteket skal have et stærkt digitalt tilbud for at følge med tiden og for at fremtidssikre biblioteket”. Netop det, at favne de digitale formidlingsformer samtidig med at man formår at få folk til at deltage i de fysiske fællesskaber, er bibliotekernes særkende. Der sker nemlig en voldsom vækst i den digitale brug af e-bøger, lydbøger, film og digital vejledning samtidig med, at flere kommer ind ad døren. Biblioteksservicen eReolen.dk har været med til at vænne danskerne til også at læse og opleve digitalt og dermed udvikle markedet gennem frivillige aftaler mellem bibliotekerne og alle landets forlag.

Danmarks bibliotekssektor har en tradition for samarbejde og for at udvikle nye løsninger på tværs kommuner og stat samt at gøre det i samarbejde med private aktører. Det er i hvert fald det, der præger ”det samarbejdende biblioteksvæsen”, og vel derfor vi oplever en så stor brug og tilfredshed fra borgerne. Bibliotekerne har valgt at skabe mange innovative tiltag med digi-

K L- K O N F E R E N C E

Konferencen blev afholdt i Spinderihallerne i Vejle.

I paneldebatten om biblioteket deltog fra venstre: Ordstyrer journalist Henrik Brandt, Leon Sebbelin, formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Tine Vinther Clausen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune, Michael Mathiesen, næstformand i Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune, Steen Bording Andersen, formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og formand for Danmarks Biblioteksforening samt Per Paludan, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd.

I paneldebatten oplevede jeg bred opbakning til at fortsætte denne udvikling. Faktisk så bred, at moderator på et tidspunkt slog fast, at det var svært at skabe uenighed i panelet.

Uklarheder Et par andre punkter kalder dog på skærpet opmærksomhed, så vi ikke kommer til at begrænse udvikling og samarbejde.

hov for nytænkning af det fysiske bibliotek”. Men den udvikling har været i gang ude i kommunerne i mange år. F.eks. er næsten halvdelen af alle de fysiske biblioteker lukket i de sidste 25 år.

Derfor var der også skepsis i panelet over for KL-udsagnet om at “frigøre økonomi og evt. fysiske rammer til andre formål”. For bibliotekerne er borgernes rum, og de bruger dem flittigt, men brugshyppigheden falder, hvis der bliver for langt.

Tag debatten lokalt Bibliotekerne er faktisk danskernes foretrukne offentlige kulturinstitution, hvis man ser på besøgstal og den nylige kulturundersøgelse fra Mandag Morgen. Det skal vi ude i kommunerne holde fast i og bruge aktivt. Derfor er det både godt og vigtigt, at KL nu også sætter fokus på, at vi i kommunerne får lokale debatter om fremtidens biblioteker.

Det er vigtigt, at kommunerne aktivt bruger bibliotekerne til at binde en række indsatser sammen f.eks. i forhold til at skabe nationale og lokale strategier, og bl.a. når det gælder læsning. Som undersøgelser viser, er læsning i skolen ikke nok. Vi skal sammen udarbejde stærke læsestrategier med det formål at fremme læselyst hos alle og særligt børn og unge, som, viser det sig, læser væsentlig mindre i deres fritid. “Det gælder også om at skabe en læsekultur i en stadig mere digital verden”, og som Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, lagde stor vægt på – på tværs af sektorerne at stimulere børn og unge til at lystlæse mere. For den enkelte, men også fordi det batter rent samfundsmæssigt bl.a. i form af øget indsigt og empati; det skal selvfølgelig ske i samarbejde med folkeskolen.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

Når KL skriver, at “Folkebiblioteket skal finde sin egen placering i mediebilledet og give plads til markedet og de kommercielle kræfter i kultur- og forlæggerbranchen. Det er hverken muligt eller ønskeligt, at konkurrere med udviklingen af kommercielle e-bogstjenester eller streamingtjenester”, er det væsentligt at understrege, at f.eks. eReolen.dk ikke er en konkurrent til de kommercielle tjenester. Servicen er faktisk en solid samarbejdspartner for branchen med samarbejde med over 300 danske forlag og er også ad den vej en vigtig spiller for danskernes dannelse generelt. I paneldebatten hørte jeg da heller ikke nogen tale for den udlægning, så hvad der specifikt ligger i bemærkningen fra KL, står hen i det uvisse.

KL siger i det skriftlige oplæg desuden, at der er “Faldende udlånstal for fysiske materialer”, og at det medfører et stigende be-

Foto: Realdania/Steffen Stamp

Foto: KL Kim Jessing Pedersen

tale løsninger, selvbetjening og adgang for borgerne uden for den betjente åbningstid, fordi de tænker i service for borgerne og i rationelle løsninger frem for bare at beklage sig over diverse nedskæringer. Som KL ganske rigtigt skriver i oplægget: “Den massive digitale udvikling af samfundet gør, at folkebibliotekerne har en vigtig rolle i forhold til digital dannelse.”

17

K L- K O N F E R E N C E “Skolebibliotekerne bliver mindre og mindre og er efterhånden kun et hjørne mange steder, derfor er samarbejdet mellem folkebibliotekerne og skolerne så vigtigt. De unge er faktisk i gang med et modtryk mod alt det digitale og vil gerne bibliotekerne, kan jeg mærke i min dagligdag på ungdomsskolen”, slog Michael Mathiesen (C), næstformand i Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune, fast.

Det var også temaet, da debatten kom ind på livslang læring, hvor Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd præsenterede en opfordring til kommunerne – og KL – om lave fælles planer og lokal videnspolitik.

Konkret opfordres det enkelte bibliotek til at invitere de folkeoplysende skoler og foreninger mv. til udarbejdelse af en fælles samarbejdsplan, så der lokalt sikres et godt udbud af aktiviteter for borgerne, en god ramme for borgernes egne aktiviteter, samtidig med at man bruger ressourcerne fornuftigt. Grænserne for hvordan partnerskaberne dannes, og hvad de skal tage sig af, havde ifølge panelet vide kommunale grænser. Per Paludan fra Dansk Folkeoplysnings Samråd pointerede, “... det er vigtigt, at der ikke bliver for langt for det enkelte menneske til bibliotekerne, fordi bibliotekerne og deres rum er stedet, hvor folk kan opsøge både viden og fællesskabet. Hele idéen med folkeoplysningen er jo netop at skabe deltagende medborgere.”

Hvad skal bibliotekerne ikke?

“Det, bibliotekerne ikke skal, er at begrænse sig”, sagde den konservative Michael Mathiesen fra Helsingør Kommune, “men selvfølgelig skal de ikke lave nøjagtig de samme aktiviteter som aftenskolerne”, men de skal samarbejde.

Generelt var der en opbakning til, at man lokalt sikrer dialogen, og skaber det relevante samarbejde mellem kommunale tiltag, offentligt støttede aktiviteter i aftenskoler og i resten af civilsamfundet. Biblioteket skal i almindelighed facilitere andre aktiviteter og, når der i kommuner er behov for det, selv iværksætte aktiviteter.

“Hvis der i et område er masser af forfatterforedrag i aftenskoleregi, så skal bibliotekerne måske bruge deres ressourcer til noget andet, men i de områder, hvor der ikke er, skal bibliotekerne løbe det i gang. Men det skal ske i samarbejde”, som Tine Vinther Clausen, Lolland, udtrykte det. Mens Michael Mathiesen, Helsingør, understregede, at i Helsingør kommune “- er der ikke ret mange foreninger, som ikke bruger bibliotekerne til deres aktiviteter. F.eks. er vores nystartede ungdomsråd startet på biblioteket. I Helsingør kan vi i hvert fald mærke, at rigtig mange foreninger tænker biblioteket aktivt ind i deres egne aktiviteter. Det skal jo netop ske i samarbejde.” En lokal partnerskabsudvikling, som ikke mindst Dokk1 i Aarhus – ifølge DB-formand Steen Bording Andersen – viser, giver samfundsmæssig god mening og samtidig skaber gode muligheder for borgerne.

Alt sammen noget som viser, som panelet også fandt, at bibliotekerne for længst har indtaget den rolle, som man kan forvente af en moderne kulturinstitution. Dét skal naturligvis ikke blive en sovepude for fortsat udvikling.

Egentlig var det som konferencedeltager rigtig opløftende at opleve paneldebattens opfordring til bruge bibliotekerne til at skabe mere fællesskab og samarbejde ude i kommunerne. Danmarks Biblioteksforening sluttede med en opfordring til sammen at skabe fælles debatter for at få endnu flere borgere i tale og give dem lyst til at tage del i både kultur, læsning, livslang læring og i sidste ende i demokratiet. Det er dét, bibliotekerne er der for. Og alt det skal selvfølgelig gøres i samarbejde med lokalsamfundets aktører – både foreninger, de kommercielle og kommunale og ikke mindst alle borgerne. Det er jo dem, det hele handler om.

MICHEL STEEN-HANSEN Direktør Danmarks Biblioteksforening Hent KL oplægget her: kortlink.dk/y5ft, og en læs en uddybende rapport fra debatten på Biblioteksdebat, Michel Steen-Hansens blog her: kortlink.dk/y5n5

Foto: Colourbox.dk

18

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

BLIXENPRISEN 2019

P

å en lidt kølig fredag aften den 24. maj samledes litteraturens folk i tætte stimer i Nørregade i Københavns indre by på Folketeatret. En veloplagt Ane Cortzen oplæste nomineringer og uddelte årets mange priser sekunderet af journalisterne og TV-værterne Abdel Aziz Mahmoud og Adrian Hughes.

Blixenprisen hylder “hele litteraturbranchen og det danske sprogs videreudvikling, hvad enten det nydes i fysisk form, som e-bog eller lydbog. Vi fejrer bøgerne – og alle dem, der skaber dem, formidler dem og udvikler dem.”

Den store prisfest, Danmarks svar på litteraturens Oscar-uddeling, blev etableret for fem år siden i 2015 af Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere.

Hvert år byder på sine stærke og rørende øjeblikke. Et af dem kom midt i prisseancen og var faktisk uden for prisregnen.

Nemlig guitarist og sanger Nikolaj Nørlunds fortolkning af Naja Marie Aidts intense og bevægende “Q-tog over Brooklyn Bridge” fra det nye album Housewarming af Aidt/Nørlund. Aidt har lavet teksterne og Nørlund står for musikken.

Alle prisvinderne kunne fremhæves. I år bliver det årets redaktør og særskilt formidlingsprisen.

PRISMODTAGERE 2019

Udgiver med hjerte. Sådan en er Arild Batzer fra forlaget Batzer og co med base i Roskilde og et afsæt i den gamle Roskilde Bogcafé. Forlæggeren stod for et stærkt øjeblik, da han i sin takketale fortalte, han vil bruge prisen til en ny pris. En pris til de mange seje små en-mandsforlag. Batzer og co, skønt et af landets mindre forlag, har i dag en stærk position med oversat kvalitetslitteratur. Det er lykkedes Batzer at banke det lille forlag, der lagde ud med klassikerudgivelser som Dostojevskiij og Hermann Hesse, op til at forlag, hvis udgivelser man som læser venter spændt på hver bogsæson. Blandt de seneste udgivelser er Nordisk Råds Litteraturprisvinder 2018, romanen Ar, af islandske Auður Ava Ólafsdóttirs .

Aftenens publikummer var også veloplagte og sørgede for hujen, klappen og varm anerkendelse af vinderne på scenen – af hvem mange havde nære relationer på teaterrækkerne. Efter prisuddelingen stod den på afslappet hygge, forfriskninger og DJ i Folketeatrets foyer til klokken over midnat. På gensyn til prisuddelingen i maj 2020.

Se mere om og fotos fra festaftenen på https://blixenprisen.dk /HN

Årets skønlitterære udgivelse Efter solen af Jonas Eika Årets faglitterære udgivelse Skærmens magi af Bent Meier Sørensen Årets litterære talent Pernille Abd-el Dayem for June Årets redaktør Arild Batzer, forlaget Batzer & Co Årets litteraturformidler Anne-Marie Donslund for Odsherred litteratur- og læsefestival Årets lydbogs oplæser Camilla Lau for oplæsning af Ramt af dig Årets børneudgivelse Bezunk og egernet af Tina Sakura Bestle og Teddy Kristiansen Årets young adult-udgivelse Papirbryllup af Laura Ringo Årets boghandler Clea Bautista, souschef hos Arnold Busck (Købmagergade) Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat på 75.000 kroner til Knud Romer

Årets skønlitterære prisvinder: Jonas Eika 20

Kjeld Elfelts Mindelegat, der tildeles en yngre oversætter, gik til Juliane Wammen.

PRISER

ÅRETS LITTERATURFORMIDLER: ANNE-MARIE DONSLUND FRA ODSHERRED LITTERATUROG LÆSEFESTIVAL

Anne Marie Donslund modtager prisen

F

or få år siden besluttede gode kræfter blandt forfatterne og i bibliotekssektoren, at den dengang nye Blixenprisen også skulle uddele en formidlerpris. Årets vinder blev Anne-Marie Donslund fra Odsherred Litteratur- og Læsefestival.

En superglad Anne Marie Donslund, kultur- og litteraturkonsulent, sprudlede ved prisfesten og måtte næsten skubbes ned fra scenen af vært Ane Cortzen, da hun begejstret fortalte fortællingen om Odsherred Litteratur- og Læsefestival og dens søsterprojektet Odsherred læser.

Hun har sammen med lokale kræfter og besøgende forfattere skabt de omfattende litteraturinitiativer, der skal give børn og unge i Odsherred lyst til at læse mere og selv skrive gennem for-

skelligartede aktiviteter i både biblioteker, kulturhuse, biografer, svømmehaller og tog samt skoler og gymnasier.

En sand ildsjæl som “– altid har en ny idé til at skabe litterære møder og fører dem ud i livet og som med sin enorme arbejdsindsats, livsglæde og kærlighed til litteraturen smitter alle, hun kommer i kontakt med”, lød det bl.a. i nomineringen.

“Anne Marie Donslund står i spidsen for en betydelig indsats i en af landets udkanter baseret på et grundsyn om, at litteraturen kan forandre liv, og at børn og unge kan blive bragt ud af ensomhed, få et rygstød og nyt selvværd ved at komme i nærkontakt med fortællinger, forfattere og ikke mindst med det kreative og skabende i dem selv.”

Tjek https://ordiodsherred.com

ØVRIGE FORMIDLINGSPRISER Kun en kan vinde, men faktisk var to lige så spændende formidlingsinitiativer nomineret.

■ LiteratureXchange ved Jette Sunesen, Lise Kloster Gram og Noa Kjærsgaard Hansen. Den store internationale litteraturfestival i Aarhus blev lanceret i 2018 og fortsætter i år i dagene 13. til 23. juni. De omkring 150 møder og aktiviteter med danske og udenlandske deltagere arrangeres rundt omkring i byen ‘og byder på overraskende og anderledes litteraturoplevelser på gader og stræder’. Bag festivalen står Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Kommunes Biblioteker & Folkeuniversitetet i Aarhus. Se årets program www.litx.dk/program ■ Børnebibliotekar og blogger Kathrine Bach Pachniuk for #1000 Bøger. Nybagte forældre tænker måske, at med et par bi-

de-, bade- eller foldebøger fulgt en god stabel billed- og højtlæsningsbøger til ens lille barn, så er alt godt. Men skal man for alvor være langt fremme i skoene, er det 1.000 bøger før skolestart. Inspireret af internationale early literacy-erfaringer har Kathrine Bach Pachniuk, ansat på Kulturstationen Vanløse i København, frivilligt skabt #1000bøger. Hent inspiration til bogoplevelser for mindre børn og stimulér både ‘sprog, koncentration, lærelyst og fantasi’. Følg #1000bøger på bl.a. Instagram.

Bag formidlingsprisen står ud over Danmarks Biblioteksforening også Dansk Forfatterforening, Danske skønlitterære Forfattere samt Bibliotekarforbundet og Litteratursiden.dk.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Peter Kirkeskov Rasmussen

Og så var der kage ...

21

DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2019 Topmødefotos: Christer Holte

DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2019

HIGHLIGHTS

ESBJERG 11. - 12. APRIL Flot tilslutning 453 kommunalpolitikere, biblioteks- og forvaltningsledere, biblioteksmedarbejdere og -eksperter samt centrale aktører deltog i årets Bibliotekspolitiske Topmøde i Esbjerg Musikhus. Suppleret af besøg i Esbjergs nytænkte og gennemmoderniserede hovedbibliotek (2016-2018)i hvis unikke spritnye kæmpeskulptur Fortælletræet af Thomas Dambo & team fik mange roser for sin måde at levendegøre fortællingens betydning på og fortællingen om Esbjerg midt i det store biblioteksrums Familiezone.

Netværk & dialog Det Bibliotekspolitiske Topmøde er stedet for årets udveksling af nyheder og kontakter, et samvær med egne og andre – politikere og kolleger. Fremhævet i årets tilbagemeldinger bliver gang på gang: Dialogen, netværk og mødet med andre politikere, de forskellige biblioteksfolk og de centrale aktører. At kunne være af sted og deltage sammen med kolleger fra kommunen, at møde sektoren og netværke. ’Spændende at deltage og opleve det store engagement’, siger en deltager. En fælles kædedans, anført af det danske band Virelai’s middelaldermusik, fik folk op af stolene og ’- fik mig til at føle os som en stor, samlet gruppe, der løfter sammen’, lød det fra en anden deltager.

’Det vil vi have mere af Flere debatter står på ønskelisten til næste års topmøde. Ellers fremhæves flere af programindslagene som ’den bedste oplevelse’. Særligt et går dog igen – chefredaktør Christian Jensens meget personlige udviklingsrejse i litteraturen. Også arbejdet med en national læsestrategi nævnes ligesom læsepanelet og ikke mindst de to unge får positiv respons. Også Læsernes Bogpris-overrækkelsen til forfatteren Jens Andersen og hans velformulerede takketale får mange blomster. Ny inspiration i udstillingen og plads for erfaringsudveksling er altid et sikkert hit.

’Det vil vi have mindre af Hvor nogle giver roser for den røde tråd omkring læsning og læsningens aktuelle udfordringer, ønsker andre sig et topmøde, hvor ikke kun et, men mange af de øvrige væsentlige biblioteksområder tages op: Flere temaer på programmet. Indlægget på halvanden time om fremtidens folkebibliotek med kulturminister og KL-formand var meget langt og uden nye markante politiske budskaber. Undtagen den gode om de godt 5 mio. kroner til børns læsning.

Hvor nogle gav udtryk for deres oplevelser under topmødet, har en tredjedel af deltagerne meldt tilbage via den udsendte evaluering. Af dem har ca. 85% lyst til at deltage i 2020, mens kun 1% melder fra, øvrige ved det endnu ikke. Lige knap halvdelen, 48%, oplyser i øvrigt, at de har deltaget i møderne fire gange eller flere.

På gensyn næste år i Sønderborg Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti), formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme i Sønderborg Kommune, fortalte om Sønderborgs udvikling og kulturtilbud og om 2020, hvor egnen bl.a. har fokus på Genforeningen. Han inviterede alle til Bibliotekspolitisk Topmøde 2020 i Alsion og til besøg i kommunens nye Biblioteket Sønderborg på havnefronten, designet efter masterplan af Frank Gehry. Det er en del af kommunens 3-delte biblioteks- og kulturtilbud også omfattende Sønderjyllands Kunstskole og Deutsche Bücherei.

Sæt kryds i kalenderen den 16. og 17. april 2020. Tag dine politikere og kolleger med. På gensyn!

Oplev DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2019 i video og oplæg på www.db.dk/2019

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

DBC var hovedsponsor for Topmøde 2019, der blev gennemført i et samarbejde og med støtte fra Esbjerg Kommune og Biblioteker.

23

KLIP FRA FORMANDENS BERETNING

DET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A), lagde i den fremadrettede beretning til topmødet i Esbjerg Musikhus på åbningsdagen den 11. april særlig vægt på tre temaer: Læsning Lokalsamfundets mødested Et løft til det nationale landsdækkende bibliotekskompleks.

Bibliotekerne skabes ikke af sig selv. Tag fordel af dem og tag godt vare på dem – var essensen af formandens bibliotekspolitiske tale til topmødedeltagerne.

“Bibliotekerne favner bredt og har i den grad tilpasset sig det moderne samfund. Den store omstillingsparathed i sektoren må dog aldrig blive en sovepude eller påskud for nedskæringer hos beslutningstagerne”, lød det efter velkomsten til de godt 450 deltagere. Bibliotekerne er nemlig på mange måder under pres, fastslog Steen Bording Andersen (A).

Tag vare på kerne, muskler og medarbejdere “På den ene side nyder bibliotekerne stor brugertilfredshed, har mange besøgende og et stadigt stigende antal arrangementer og genererer en markant stigning i udbredelse og anvendelse af digitale løsning og materialer.

På den anden side er det vigtigt at understrege, at man ikke kan spille en aktiv rolle, hvis man ikke har nogle ‘muskler’ at spille med. Hvis der ikke er ANSATTE på biblioteket, fungerer det ikke. Hvis kommunen vil bruge biblioteket til andet og mere end blot et sted, der udlåner materialer, KRÆVER det rigtigt levende og kompetent personale.

Desværre er der i dag kommuner, der øjensynlig kun har en ambition om at gøre bibliotekerne til selvbetjente lånecentraler.

DB mener IKKE, det er nok!”, understregede formanden.

24

Udfordringer og rammeværk 2018 og starten af 2019 har på mange måder været en god tid for biblioteksområdet. Med styrket og skærpet opmærksomhed både mediemæssigt og politisk i forlængelse af det lovtjek, som kulturminister Mette Bock (LA) meldte ud tilbage i 2017 i sammenhæng med den øgede digitalisering. Samtidig står bibliotekerne i et meget konkret krydspres. Dét krydspres, der opstår mellem borgernes øgede brug af bibliotekernes rum, samfundets behov for bibliotekernes dannelses- og læsekompetencer samt de omlægninger lokalt og nationalt, som alle bibliotekerne oplever. Hertil kommer så de nedskæringer, biblioteker i nogle kommuner oplever.

“Bibliotekerne er blandt de kulturinstitutioner, der beskæres allermest i disse år. Samtidig oplever vi stigende digitale omkostninger. Mange kommuner har skåret helt ind til benet, så der nogle steder er langt imellem det personale, som stadig er bibliotekets kerne og udgør et solidt anker for de mange brugere i en nyheds- og kulturstrøm af enorme dimensioner med megen misinformation og fake news. Samtidig ser vi store omlægninger i det statslige engagement i bibliotekerne og den digitale infrastruktur.”

“Her kommer så diskussionen om loven ind. Vi har en lov, som stort set definerer bibliotekets rolle som en passiv formidler af

T O P M Ø D E 2 01 9

materialer. – Ønsket er en lov, hvor hver kommune aktivt skal forholde sig til demokrati, viden og uddannelse samt litteraturformidling gennem folkebiblioteket. Altså et moderne folkebibliotek – og det kræver et wake-up-call for nogle”, mente formanden.

Læsestrategi, mødested og bibliotekernes overordnede struktur DB satte fokus på tre vigtige temaer på årets Bibliotekspolitiske Topmøde.

“Temaer, som vi i DB-Forretningsudvalget mener er nødvendige indsatsområder, som bibliotekerne skal understøtte. Og temaer som også vores samarbejdspartnere som bl.a. Bibliotekschefforeningen støtter op om: • En National Læsestrategi, der sikrer, at Danmark fortsat er en læsende nation bakket op af en bred koalition.

• Biblioteket som stedet for møder og debat om aktuelle spørgsmål og rammen om menneskers deltagelse i den demokratiske samtale.

• Revitalisering af Det samarbejdende Biblioteksvæsen, så det fortsat på tværs af stat, kommuner og sektorer kan sikre det enkelte menneskes indgang til reel viden og information.”

Lovdrøftelserne og de tre temaer blev samme dag drøftet på gruppemøderne og dagen efter i mødet om Det stærke Folkebibliotek med kulturminister Mette Bock og KL’s formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget, Leon Sebbelin (B), se side 29.

Fokus og handlingsplaner 2019 Formanden pegede her helt konkret på en række DB-anbefalinger til regering, Folketing og kommuner: DB OPFORDRING I: Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til: ■ AT deltage aktivt i at skabe en National Læsestrategi så flere læser mere ■ AT sikre adgang til viden og kulturoplevelser uafhængigt af algoritmerne ■ AT styrke biblioteket som lokalsamfundets uformelle, fælles mødested

■ AT styrke det samarbejdende biblioteksvæsen med et fornyet mandat DB OPFORDRING II: Brug bibliotekerne til at skabe udvikling Danmarks Biblioteksforening opfordrer landets kommunalpolitikere til: ■ AT diskutere bibliotekers betydning for borgerne og hele kommunens udvikling ■ AT skabe aktive lokale kultur- og biblioteksstrategier/ -politikker ■ AT tage del i debatten om det moderne folkebibliotek

HELLEN NIEGAARD

Biblioteket som ingen andre steder

Formanden fremhævede desuden samarbejdet med landets biblioteker og de andre centrale biblioteksspillere, som betyder et styrket biblioteksfokus i den brede offentlighed. Fra de biblioteks- og kulturpolitiske debatter på Folkemødet, Kulturmøde

Mors og under Bogforum til kampagnerne, der gennemføres sammen med landets biblioteker. I 2018 bl.a. Danskernes yndlingsord (Pyt), og i 2019 #Læs løs.

Aktuelt kører kampagnen Som ingen andre steder. Iværksat af DBC sammen med Danmarks Biblioteksforening. Kampagnen startede i uge 12 og 13 med store outdoor-plakater rundt omkring i byrummene og året ud kommer kampagnen til at køre med digitale annoncer, små film på Youtube, opslag på sociale medier. I et samarbejde med landets biblioteker formidles den i hele landet. Overskriften for kampagnen er: “Dit bibliotek 24/7 – Som ingen andre steder”. /HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

Steen Bording Andersen var i sin tale også rundt om mange af de indsatsområder, DB i øvrigt er optaget af. Bl.a. det internationale arbejde i EBLIDA og IFLA, hvor opmærksomheden er rettet mod copyright-bestemmelser på det digitale område. Det er afledt af EU's vedtagelse af nyt direktiv henholdsvis af FN 2030verdensmålene, hvor bibliotekerne både i egen organisation og ikke mindst i borgersammenhæng som vidensinstitution har opgaver at løse.

25

D B B I B L I O T E K S P O L I T I S K T O P M Ø D E 2 01 9

Hvad er det litteraturen kan?

En rejse med Christian Jensen

“

Hvis biblioteket ikke havde været der, havde jeg ikke været chefredaktør på Politiken i dag.

L I T T E R AT U R O G L Æ S N I N G

Stående overfor de mange biblioteksfolk og politikere indledte Politikens chefredaktør Christian Jensen topmødet torsdag den 11. april 2019 i Musikhuset i Esbjerg med at sige, at han havde en oplevelse af “at være kommet hjem igen – hjem til biblioteket, det sted min dannelse blev sat i bevægelse”.

“Da jeg var dreng i 5. klasse i Grindsted viste biblioteket mig vejen. På biblioteket følte jeg mig tryg. Det var min andet hjem, hvor jeg kunne spise min leverpostejmad.” Christian Jensen husker lugten af automat-bouillon og støvede bøger på biblioteket først i 1980’erne. Sanseindtryk der for ham matcher Prousts erindring om Madeleinekager i storværket På sporet af den tabte tid.

På biblioteket mødte Christian Jensen ‘et voksent menneske’– en kvindelig bibliotekar. Bibliotekaren og Christian Jensen fik gennem hans faste besøg et fælles sprog, der handlede om bøger.

“Hun spurgte aldrig om, hvordan jeg havde det. Men mødet med trygheden på biblioteket var måske et møde med ‘det virkelige liv’; en flugt fra mit normale liv i en til tider ret dysfunktionel familie. Jeg brugte litteraturen til at løfte mig op, og bibliotekaren støttede mig hele vejen.”

Som læser lagde Christian Jensen ud med at læse Kim- og De 5 bøger. I et forsøg på at blive set af bibliotekaren blev det senere til noget sværere – og ikke just alderssvarende litteratur – bl.a.

Karl Marx Kapitalen og Forførerens dagbog af Søren Kierkegaard. Christian Jensens livsvarige kærlighed til litteratur og biblioteker blev grundlagt i de to år, hvor han kom dagligt på biblioteket. Selv ser Christian Jensen biblioteket som det sted, hvor hans dannelse blev født og sat i bevægelse.

I sit arbejde som chefredaktør og journalist er litteraturen fortsat afgørende for Christian Jensen. “Når jeg vågner om morgenen til en højhastighedsdag, har jeg brug for den modvægt og langsomhed, som litteraturen giver. Bøger giver mig den bedste form for mental wellness.”

Christian Jensen læser i dag mest klassiske værker. Han bruger den klassiske litteratur til at spejle sin samtid og oplever – i det han tænker og skriver – at give lidt tilbage af det, han fik med fra biblioteket i Grindsted.

Hvad er det så litteraturen kan give os? For at belyse det, havde Christian Jensen valgt fem klassiske værker, der spejler den tid, vi lever i. En tid hvor nationalismen i Europa visse steder ser ud til at udfordre den demokratiske tradition, der er bygget op siden Anden Verdenskrig og murens fald i 1989.

• Den samme pointe ses i Hermann Brochs novellesamling De skyldløse. Forbrydelser finder sted på grund af dem, der ikke gør noget for at forhindre dem. De ‘skyldløse’ i det totalitære regime er de virkelig skyldige.

• I Jaroslav Hašeks Den gode soldat Svejk afklædes det ØstrigUgarnske kejserriges hulhed og dumhed. Det sker ved, at romanens antihelt Svejk siger ‘de vigtige ting på den forkerte måde’. Nationalismens svaghed er, at den mangler evnen til selvrefleksion og humor.

• I H. C. Branners Ingen kender natten, der foregår under den tyske besættelse, er det forfatterens pointe, at det er nødvendigt at frygte (for) demokratiet for at bevare det. Derudover bevæger vi os i cirkler. Det meste er oplevet før.

I Ingen kender natten spørger H. C. Branner i øvrigt om, hvordan vi kan forhindre, at der oprettes ‘et stort kartotek’ over menneskers gener. Det er vel der, vi er i dag, når vi ser på risikoen ved, at markedet eller staten – via de digitale netværk – tager total kontrol.

Alle fem romaner spejler vores samtid og minder os om ikke at gentage nationalismens og populismens trussel mod demokratiet og om det enkelte menneskes mulighed for at tænke og handle.

I det lys kan bibliotekets ansporing til at få børn til at læse litteratur ikke undervurderes, mener chefredaktøren. På grund af det store medieudbud kan det dog ligne en svær opgave. Christian Jensen ser imidlertid de digitale muligheder som en anden vej ind i litteraturens verden.

De digitale medier og den fysiske bog er derudover lige værdifulde. Bibliotekets vigtigste opgave er at stille det relevante og væsentlige til rådighed for dem, der vil modtage det. Det kan heller ikke siges for tit, at bibliotekaren spiller en uvurderlig rolle som informations- og litteraturguide. Christian Jensen ser biblioteket som det fineste symbol på den velfungerende velfærdsstat. Biblioteket giver alle en fair mulighed.

Christian Jensen sluttede af med at takke alle de tilstedeværende for at passe deres arbejde i forhold til bibliotekerne. “I aner ikke, hvor meget det betyder, at I gør det. Tak for det!”

• I I mit fremmede land: fængselsdagbog 1944 diskuterer Hans Fallada årsagerne til, at nazismen kunne få fodfæste. Forklaringen er den selvcensur, som de fleste indretter sig efter i den totalitære stat.

MARTIN LUNDSGAARD-LETH Kultur- og Biblioteksleder Ikast-Brande Kommune

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

• Vasilij Grossmans bog Liv og Skæbne fortæller om de menneskelige lidelser i fascismens og kommunismen epoke. Begge ideologier var totalitære og destruktive. Det enkelte menneske betød ingenting.

27

ESBJERG

OM AT LÆSE OG OM BIBLIOTEKETS BETYDNING Fra ende til anden stod årets topmøde på nær et par debatter bogstaveligt talt i læsningens tegn allerede fra årets store åbningstale torsdag morgen holdt af dagbladet Politikens chefredaktør, Christian Jensen. Takket være barndommens bibliotek, bibliotekaren og de mange bøger – løftede hans liv sig op over til tider svære forhold, som man kan læse i artiklen side 26.

Han var ikke den eneste med en historie om læsning og biblio-

teker og en næsten mønsterbryderagtig fortælling. Fredag både startede og sluttede med oplæg af Anette Prehn, sociolog og formand for regeringens stress-panel, og Flemming Møldrup, forfatter og tv-vært for bogprogrammet Vild med bøger. Begge havde lignende historier i bagagen fra deres barndom – bogen, biblioteket og læsningens værdi kan ikke underdrives.

Litteratur og litteraturformidling er godt nok det nye sort: Vi elsker fortællingen, selv om vi lytter mere i dag end vi læser. Vi tager gerne bøgerne ind via lydbøger og oplysning via podcasts, dvs. børn og unge er på Youtube og følger deres yndlingsbloggere, gør det noget?

Kan vi sætte læsning på en formel?

Fredag morgen stod på hjernelogik, hjernens læse-stier (hold dem ved lige) og formbarhed med Anette Prehn i en introduktion til sprog, vaner og dybdelæsningens betydning: Lad os tale læsning op. Bliv ven med dine hjerne og: Husk børn spejler sig i forældrenes læsning - lød tre klare budskaber.

Møldrup kom vidt omkring f.eks. om fællesskabet og dets rum. En melding var klar: Slip litteraturen løs: Vi voksne skal åbne det her univers og – lød det bl.a. også - biblioteker skaber ikke sig selv, drop nedskæringerne.

Børn og unge læser stadig mindre af lyst og læser færre bøger. Man kunne vælge at sige, at det er deres sag. Det er det bare ikke. For læselyst, og altså ikke pligtlæsning i f.eks. skoletimerne, har stor betydning for evner som koncentration, empati, indsigt og forståelse – og påvirker derfor på sigt ikke kun det enkelte menneskes hverdag, men samfundets.

DB har derfor sammen med en række centrale aktører etableret et forum, som arbejder med en National Læsestrategi i Tænketanken Fremtidens Bibliotekers regi; det tog torsdagens store paneldebat op. ’Bogen kan noget, dér hvor man skal tænke sig selv ind i den’. To unge fra Esbjerg, Bror og Mathilde, drøftede under

28

’Læs fremtiden - en national læsestrategi’ bl.a. hvad læsning af en god bog gør ved en, og hvad der skal til for at børn og unge læser? Deltagere var også forsker/mor Stine Reinholdt Hansen og forsker/mor og fmd. for Medierådet, Anne Mette Thorhauge, mens forfatter og programvært Christina Englund var moderator.

D B B I B L I O T E K S P O L I T I S K T O P M Ø D E 2 01 9

Hvem sagde dansk bibliotekspolitik er kedelig?

Journalist Anja Bo styrede med fast men mild hånd Leon Sebbelin og Mette Bock på Topmødet.

VÆR MERE AMBITIØSE OM BIBLIOTEKET Lav en ny fælles vision for bibliotekerne, lød Mette Bocks opfordring til Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Esbjerg. en afgående kulturminister fra Liberal Alliance medbragte i øvrigt 5.6 mio. kroner ‘af fællesskabets penge’ til at styrke børns læselyst, da hun sammen med Leon Sebbelin, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, diskuterede folkebiblioteker og den aktuelle bibliotekssituation – og satte punktum for lovdebatten for nu.

D

Ingen tvivl om at afgående kulturminister Mette Bocks holdning til folkebiblioteket er positiv. Det blev igen slået fast på Topmødet i Esbjerg. Selv om der ikke med Bock på posten som kirkeog kulturminister gennem de sidste godt 2,5 år hverken kom ekstra midler til sektoren – snarere tværtimod pga. regeringens 2%-omprioriteringsbidrag – eller den efterlyste opdatering af biblioteksloven fra 2000, har ministeren utvetydigt udtrykt sin tiltro til folkebiblioteket og har samtidig haft øje for de aktuelle udfordringer.

Allerede i juli 2017 meldte Bock således ud i dagspressen, at hun ønskede en analyse og et servicetjek af loven i 2018, fordi “digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på.” Den proces fik hun sat punktum for i Esbjerg, men åbnede samtidig for nye visioner.

Eftersyn og lovdebat Der kom aldrig et egentligt professionelt serviceeftersyn, men ministerens 2017-melding satte ekstra skub i offentlighedens debat om bibliotekets rolle i dag og tilsvarende i både biblioteksorganisationerne og i KL.

Guldklump – ikke stedbarn ”Vi er ikke gode nok til at prioritere kultur, der er for lidt fokus, og vi får ikke talt tingene ind i den større sammenhæng“, mente rådmand i Odense Jane Jegind (V), også politisk næstformand i DB, om kommunerne og KL. Hun efterlyste, at f.eks. folketingspolitikere, skolepolitikere og børnepolitikere taler sammen og også husker at tale om bibliotekers vigtighed. “Det er nøjagtig derfor, vi har et tema på KL’s Kulturkonference om biblioteket.

Det er en guldklump”, tilsluttede Leon Sebbelin sig og løftede sløret for KL’s dugfriske KL om fremtidens Biblioteker lanceret efterfølgende på maj-mødet, se side 5 og 16.

Ny fælles vision Mette Bock opfordrede som afgående kulturminister varmt både regering, kommuner, organisationer og biblioteker til at lade sig inspirere af arbejdet og prøve at skabe en fælles vision om biblioteker og danskernes læselyst “- det ville være en fantastisk drivkraft. Og man skal alliere sig på tværs af de lag, man har politisk. Diskussionen og samtalen flytter noget, den holder ikke op og er fuldstændig nødvendig.”

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

Konkret omfattede servicetjekket fire besøg i 2018 forskellige steder i landet sammen med KL til møder med brugere og ikkebrugere om deres syn på biblioteket. De blev suppleret med en facebook-debat under ministeriet “Ordet er frit – biblioteket er dit” samt debatter på topmøde og bibliotekschefmøde i 2018.

En ny lov har ikke mindst Danmarks Biblioteksforening længe peget på. Som DB-formand Steen Bording Andersen (A) ser det, fordi 2000-loven er forberedt i 1990’erne og derfor ikke afspejler

det moderne bibliotek. Det gælder fysiske og digitale formidlingsopgaver, understøttelse af læse- og it-kompetencer, demokratifokus og nye serviceopgaver som borgerservice. Ej heller borgernes voksende brug af lokalsamfundets fysiske biblioteksrum til at læse, lære, opleve, fordybe sig, mødes og udveksle. Der er også store forskelle i biblioteksservicen herunder bibliotekarrådgivningen til landets borgere. “- der er fordele og ulemper ved det kommunale selvstyre,” medgav ministeren. Mens Mette Bock mente, at spørger kommunerne som ejere af biblioteket om ny lov, så vil en regering sige ja, så fortalte Leon Sebbelin, at KL ikke ser noget her-og-nu behov for ny lov.

29

D B B I B L I O T E K S P O L I T I S K T O P M Ø D E 2 01 9

ØNSKES: FLERE STUDERENDE PÅ TOPMØDET Julie Feldskov Henriksen

D

et er anden gang, jeg deltager på Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Den første gang var tilbage i 2016. Denne gang deltager jeg som snart færdiguddannet kandidat, hvilket gør, at jeg har et andet perspektiv i forhold til sidste gang.

Som snart færdiguddannet er det interessant at få et indblik i, hvad det er, der sker, indenfor biblioteksverdenen eftersom den engang imellem godt kan virke lidt langt væk fra den hverdag, der er på INF (Institut for Informationsstudier). Dette på trods af, at der i de senere år gøres meget for at skabe mere kontakt mellem de studerende og erhvervslivet.

Dette var faktisk en af de primære årsager til, at jeg valgte at deltage i Topmødet: At få belyst de nye muligheder, der er i forhold til praktik, da de kandidatstuderende nu kan komme i et halvt års praktik i stedet for som tidligere i kun 3 måneder.

Sidste semester var jeg og flere af mine medstuderende blandt de første kandidatstuderende, der igen kunne komme ud i et halvt års praktik.

Det var derfor interessant at deltage i Topmødet, hvor man har samlet alle relevante aktører indenfor den dansk biblioteksverden. Dette gav mulighed for at ta-

le med bibliotekarer, andre fagfolk og politikere, som brænder for bibliotekerne, og derigennem få indblik i, hvad der sker ude på de andre biblioteker rundt omkring i landet. Desuden var der rig mulighed for at tale med de virksomheder, der arbejder med udviklingen af biblioteket i praksis og tilhørende produkter.

Jeg synes dog, at det er ærgerligt, at der ikke er flere studerende fra INF, der tog muligheden for at deltage i Topmødet, da det giver gode muligheder for at se, hvad det er, man kan forvente, hvis man ønsker at arbejde med biblioteket, når man er færdiguddannet.

Julie Feldskov Henriksen, tv. og Liv Nørup, studerende ved Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet, var af DB inviteret til Esbjerg.

Liv Nørup

D

a jeg troppede op sammen med min medstuderende i Musikhuset i Esbjerg, havde jeg ikke på forhånd gjort mig mange tanker om hvad et ‘Bibliotekspolitisk Topmøde’ egentlig indeholdt. Jeg havde på det tidspunkt allerede siddet med hovedet i skærmen og skrevet speciale i flere måneder, så jeg må indrømme, at jeg mest tog topmødet som en kærkommen chance for, at komme væk fra ‘Henri Lefebvre’ og ‘organisatoriske rum’ og lave noget helt andet. Jeg blev dog glædelig overrasket over de to dages indhold, da det hurtigt viste sig at være vældig interessant.

Noget af det jeg bed mest mærke i, nok fordi det på sin vis ræsonnerede med, hvorfor jeg i sin tid have søgt optagelse på

30

INF, var, hvordan næsten alle oplægsholdere havde et personligt forhold til biblioteket. Uanset uddannelsesbaggrund, politiske standpunkt eller andet der kan dele os, havde alle en personlig oplevelse med det at være på et folkebibliotek.

Denne oplevelse lå ofte tilbage i barndommen, og biblioteket havde for flere været et sted, hvor man kunne finde tryghed og ro. Især Politikens chefredaktør, Christian Jensens fortælling om, hvordan hans oplevelser med biblioteket og især en bibliotekar havde bidraget så positivt til en ellers udfordret barndom, rørte mig meget.

Biblioteket er centralt sted i vores samfund. Det er også et sted under foran-

dring, og dette sås reflekteret både i programmet for topmødet og i de debatter, jeg overværede. Jeg får helt lyst til at bruge sloganet fra en anden dansk kulturinstitution, nemlig: ‘altid som aldrig før’, for det er netop det, som biblioteket er, det har ‘altid’ været der og har altid været under forandring.

Det Bibliotekspolitiske Topmøde er en god platform for at udforske, diskutere og påvirke netop denne forandring, og jeg opfordrer alle med en interesse i vores biblioteker til at deltage, hvis de har mulighed.

U D DA N N E LS E & B I B L I OT E K E R

Friendly Frank RET SEJ TIL FORMIDLING

Selvvbettje j ning og formidling på én gang Friend dlly Frank tilbyd de et digitalt der formid dllingsuniiver e s, hvor brugerne kaan n bliive inspireret aaff diggitaalle udstillingerr, søge i bibliotekeets materiaallerr, se vigt i ige nyheder og arraan ngementerr, finde vej i bibliotekeet, scanne materiaaller for at læse anmeldeelserr, se vide i oer eller få forslag tiill liggnende værrkeerr.

nk fyllder iikkkkke mere end Friendly Fraan en liil ille computer. Den kan monteres på bord, væg eller på reolen blaan ndt bibliotekeets materialerr.

INLEAD IInlead nlead leverer leverer fformidlingsløsninger, ormidlingsløsninger, d der er virker virker p påå tvæ tværs rs aaff dig digitale itale platforme. platfforme.

K Kontakt: ontak kt: Peter P eter Rodenberg, Rodenberg, Direktør Direktør p pr@inlead.dk r@inlead.dk +45 40 75 05 00 Carsten C arsten Di Dibbern, bbern, Chefkonsulent Chefkonsulent cd@in cd@inlead.dk lead.dk +45 40 84 79 00

* Betalinger med Mobilepay Med forbehold for ændringer

w ww..inlead.dk www.inlead.dk

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Saam mtidig er Friendly Frank er smidigt system, der tiillbyder d bibliotekets brugere alle de sædvvanligge selvbettjeningsmuligheder som lån, aafl flevering og betaling* saam mt adgang tiill at behaan ndle reserveringer og øvrige profildata.

nk tiillbyd der også Friendly Fraan speciaallapplikaationer som fx n Forsidebladring, hvor brugerne kaan scrolle i alle materialer opstillet i en reol eller sektion.

D B B I B L I O T E K S P O L I T I S K T O P M Ø D E 2 01 9

Vinder af Læsernes Bogpris 2019:

Jens Andersen Med mange, mange stemmer blev Jens Andersen årets klare vinder. Bag prisen står landets læsere sammen med Danmarks Biblioteksforening og dagbladet Berlingske.

Steen Bording Andersen, formand for DB, overrakte sammen med Jeppe Bangsgaard, avisens litteraturredaktør, prisen på 100.000 kr. til en glad Jens Andersen på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2019 i Esbjerg torsdag den 11. april.

32

L Æ S E R N E S B O G P R I S 2 01 9

Men denne gang var det ikke dig, Jens, der valgte Kim Larsen.

Det var Kim Larsen, der valgte dig. I årevis har journalister og biografiforfattere forsøgt at få lov at skrive den store bog om vor tids største danske sangskriver. Forgæves, Larsen gad det ikke.

Men Jens Andersen ville han gerne have. Selvfølgelig ville han det!

Kim Larsen havde – ligesom tusindvis af andre danskere – læst dine biografier og kunne lide, hvad han læste. Kim Larsen var et litterært menneske, hvad der også fremgår af Kim Larsen - Mine unge år. Han elskede at læse og kunne sine klassikere på fingrene. Så skulle der skrives en bog om ham, skulle det være god litteratur. Og det skulle Jens Andersen være garant for.

Netop det litterære er en strøm i alt, du har skrevet, Jens. Du er ph.d. i nordisk litteratur, og det mærker man på den allerbedste måde. Du ved ganske enkelt, hvad du skriver om, har litteraturhistorien som en naturlig referenceramme. Men den akademiske pondus har det for nogle også med at føre til et knudret, akademisk sprog, hvor trangen til hele tiden at nuancere står i vejen for historien. Sådan er det ikke for dig. Du skriver ikke mudret, men mundret, elegant og altid med et humoristisk twist. På en måde så alle kan være med og i en grad, så folk, der ellers ikke har åbnet en bog i årevis, pludselig springer ud som læseheste.

Døm selv, læs bogen i sommer!” /HN

J

ens Andersen er manden bag en række stærke og meget læseværdige biografier. Om hans seneste værk, Kim Larsen – Mine unge år, fremhævede Jeppe Bangsgaard i talen for årets prisvinder bl.a. Jens Andersens skrivestil som “– mundret, elegant og altid med et humoristisk twist.”

“Da nyheden i efteråret tikkede ind om, at Jens Andersen var i gang med at skrive en Kim Larsen-biografi, var min umiddelbare reaktion: Selvfølgelig! Selvfølgelig skulle den bog skrives af ham.

Jens Andersen har en helt enestående evne, når det kommer til biografier. Det har han bevist i bog efter bog; i store værker om forfattere som Tove Ditlevsen, H.C. Andersen, Ole Lund Kirkegaard og ikke mindst Astrid Lindgren. Og som forfatter til bøger om Dronning Margrethe og senest Kronprins Frederik kan Jens Andersen jo ligefrem kalde sig kongelig hofleverandør af biografier.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

Jens, dit blik for den gode historie, for bøger, der rammer en bred almen interesse, er uovertruffent. Dit talent for at komme ind, hvor andre ikke har været eller levere en del af historien, vi ikke kendte før. Din evne til at få idéen til bøger, hvor man tænker: Selvfølgelig, hvorfor har ingen dog fundet på at skrive den før?!

33

SOMMERLÆSNING MED DB

Sommerlæsning med Paw Østergaard Jensen Først melder sommeren sig med Folkemøde i Allinge i juni, og når det er godt overstået, og der står sommerferie i kalenderen, skal Paw Østergaard Jensen, medlem af Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg i gang med en stabel solid læsning.

Paw Østergaard Jensen (A) er socialudvalgsformand samt medlem af økonomiudvalget i Albertslund Kommune.

Den danske velfærdsmodel 18912011. Af Søren Kolstrup (2. udgave 2015) Jeg skal have læst en bog, der har ligget og ventet et stykke tid: Søren Kolstrup Den danske velfærdsmodel 1891-2011, fordi jeg gerne vil være klogere på, hvad vores nuværende socialpolitiske diskurs er gjort af. Specielt efter at være blevet socialudvalgsformand haster det med at få mere viden og måske hente en idé eller to i historiens gemmer.

Hjemløs. En roman af Michael Valeur (2018) Valeurs Hjemløs er lidt i samme boldgade, men i skønlitterær form. En roman om hjemløsemarchen i 1928, som var med til at øge det politiske pres på datidens politikere og sætte fart på sociale reformer i mellemkrigsårene.

Derudover skal jeg altid igennem en Paul Auster og en Herman Bang historie i min ferie. De er to forskellige men begge nogle af de bedste, og det er næsten som at spise slik at læse dem :-).

34

4321. Af Paul Auster (2017) Auster er fantastisk. Af hans bøger har jeg bl.a. læst Timbuktu, en hund der fortæller sit menneskes historie. En ny kunne måske være den seneste fra 2017: 4321. En murstensroman om Archibald Isaac Ferguson født i Newark i New Jersey i 1947. Om hans liv fra barndom til begyndelsen af 20’erne, fortalt i fire forskellige versioner. ‘Amerikansk samtidslitteratur, når den er bedst’.

Ved vejen. Af Herman Bang (1886) Jeg har Herman Bangs samlede noveller og romaner i 10 bind og læser gerne et om sommeren. Skal jeg anbefale en, må det blive klassikeren “Ved vejen”, en af novellerne i Stille Eksistenser. Den findes i mange andre udgaver og er en stor kærlighedshistorie fra en lille dansk stationsby i den realistiske og veldrejede fortællestil, som Bang er suveræn til, og hvor man som læser gør sig sine tanker og nærmest selv skriver med.

S O M M E R 2 01 9

Sommerlæsning med Annette W. Godt Altid er læsetid, men om sommeren er det nu noget ganske særligt. Arbejde og pligter er lagt til side i nogle uger, og jeg glæder mig til at slappe af i syden med bøger, sol og strand – bare tanker herom giver nærmest et lille gys af lykke. Både i flyet på vej på ferie og ikke mindst slængende på en seng få meter fra vandkanten, så er det lydbøger, jeg tyer til, når der skal læses.

Anette Wolgenhagen Godt er bibliotekschef i Allerød Kommune og medlem af Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg.

Foto: Sofie V. Dahl

Min historie. Michell Obamas biografi fra 2018 Min Historie er allerede downloadet, og en anbefaling fra en kollega gør, at jeg næsten ikke kan vente med at gå i gang med den: “Jeg er nærmest blevet afhængig af at lytte til Min Historie af Michelle Obama. Det er Ellen Hillingsø, der har indtalt den, og hun har bare en fantastisk stemme, perfekt som den ‘danske stemme’ til Michelle Obama. Historien er virkelig interessant, og jeg kan ikke beslutte mig for, om det er opvæksten, værdier og uddannelse før tiden i Det Hvide Hus eller den både sympatiske og stærke fortælling om livet som præsidentfrue, mor og sundhedsforkæmper, der er det mest fængende ved bogen.” Læs selv.

Kvinden i kahyt 10 af Ruth Ware (2016)

Hvert år lover jeg mig selv at læse et større værk, noget der udfordrer de små grå. En af de store klassikere eller noget faglitteratur inden for et særligt emne.

I år ligger Rune Lykkeberg klar på natbordet. En bog, der gennem læsninger af blandt andet Harry Potter og The Hunger Games, fortæller den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten, og er en læseoplevelse, jeg ser hen til.

Devil’s Daugther af Liza Kleypas (2019) Ingen ferie uden en ordentlig omgang eskapisme. Hjernen skal have ro og det klarer Liza Kleypas helt sikkert... Galante herrer, store kjoler og romantik i spandevis vil jeg starte ferien med, for så er der for alvor dømt afslapning.

Rigtig god sommer og rigtig god læselyst.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 2

Også en Ruth Ware krimi er klar. Man går aldrig galt med en god krimi, men når det er sommer, så skal det helst ikke være alt for blodigt, og grusomheds-faktoren skruer jeg helst lidt ned i mit valg af læsning. Heldigvis har jeg vildt dygtige kollegaer, som ved præcis, hvad de skal finde til mig, når jeg har brug for en bog med Agatha Christie stemning og helst vil fordybe mig i at gætte på Who Done It. I år bliver det derfor Kvinden i kahyt 10 .

Vesten mod verden af Rune Lykkeberg (2019)

35

LY N G BY S TA D S B I B L I O T E K

Faglitterær festival på Lyngby Stadsbibliotek fik mange mænd og unge mennesker på biblioteket

E T T I L AG VAL I T S E F 21.

21 marts til 6. april 2019 Stadsbiblioteket

Henover tre uger i marts og april slog Lyngby Stadsbibliotek dørene op for vores første store litteraturfestival. Den bød på nye debatkoncepter, spændende foredrag, filmvisninger, vandreture og meget mere, fortæller kultur- og bibliotekschef Jeppe Bjørn.

H

vorfor overhovedet kaste sig ud i at lave en litteraturfestival med faglitteraturen som omdrejningspunkt?

Det spørgsmål er der åbenlyst flere gode svar på. Helt grundlæggende arbejder vi på Lyngby Stadsbibliotek med et udtalt fokus på litteraturformidlingen. Vi guider altid til gode læseoplevelser, både når vi i dagligdagen står ansigt-til-ansigt med vores lånere, og når vi afholder vores arrangementer. Og det gælder uanset om det er skønlitteraturen eller faglitteraturen, der er i fokus. Derudover var der så en voksende interesse hos vores lånere.

Træk virkeligheden ned fra hylderne At faglitteraturen er en genre i vækst, ser man på hyldeprioriteringerne ude hos boghandlerne og i supermarkederne. Og tendensen har også været tydelig i lufthavnenes kiosker igennem en længere årrække, hvor man har kunnet se, at den mere populære faglitteratur optog flere og flere hyldemeter.

En tendens, der måske også vidner om en bredere kulturforbrugstendens, hvor interessen for virkeligheden, der omgiver os

36

og det levede liv, generelt er dominerende. Vi streamer nørdede dokumentarer og true crime-serier, læser biografier og autofiktion, ligesom vi lytter til podcasts som aldrig før. Så hvorfor ikke trække virkeligheden ned fra hylderne og levendegøre den med stærke foredragsholdere, nye debatkoncepter og i det hele taget en nysgerrig og levende formidling af den indsigt, vi som kulturforbrugere så gerne vil have kurateret?

Vi har i Lyngby i lang tid arbejdet med arrangementer, hvor skønlitteraturen er omdrejningspunktet, og når faglitteraturen endelig har været i fokus, har vi sjældent behandlet det litterært, men i stedet fokuseret på temaet.

Også i et bredere kommunalt perspektiv gav initiativet god mening, da selve profilen på Faglitterær festival passer til Lyngby-Taarbæk Kommune, der som Vidensby rummer en masse vidensarbejdspladser og ikke mindst forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvorfor festivalen i det hele taget taler ind i en eksisterende kommunal strategi.

Nye ansigter på biblioteket Det er ingen hemmelighed, at det er en krævende opgave for hele personalet at holde så høj en arrangementskadence henover tre uger, men samtidig har det været en gave at få muligheden for at tænke litteraturformidling på nye måder og med et ikke-skønlitterært indhold.

Og så gør det jo kun det hele mere værdifuldt, at vi har fået så meget positiv feedback på initiativet. Vores tal viser da også, at vi fik solgt over dobbelt så mange billetter som forventet, ligesom vi måtte oprette ventelister til adskillige af de udsolgte arrangementer. Selv de mere nicheprægede arrangementer solgte godt.

Der er ingen tvivl om, at diversiteten i vores festivalprogram resulterede i, at vi så en masse nye ansigter til biblioteksarrangementerne. Ikke mindst langt flere mænd og unge mennesker, som – udover de skrivende ved studiepladserne – ikke er dem, vi ser flest af til vores sædvanlige arrangementer. Men ved at lave en række korte og skarpt vinklede morgenarrangementer – vores såkaldte Wake-up Calls hver fredag morgen kl. 8.30 under festiva-

len – var det muligt at få flere hundrede gymnasieelever til at deltage. Både Carsten Jensen, der med bogen Mod stjernerne talte direkte til ungdommen og Imran Rashid, der berettede om digital afhængighed, leverede 50-minuttersoplæg, der kickstartede de unge gymnasieelevers fredag.

Derudover oplevede vi også, at deciderede fagfolk deltog. Til Lone Franks og Pernille Rosenkjærs dokumentarfilm Hunting for Hedonia stillede flere tilhørere spørgsmål, der var udtryk for en dyb indsigt i fagområdet.

Internationalt islæt og mere til børn Ovenpå dette års Faglitterære festivals succes har vi straks besluttet os for at gentage festivalen til næste år. Og selvom vi skruer lidt ned for festivalens længde, bliver der på ingen måde skåret i ambitionsniveauet. Besøgstallene og den positive respons fra borgerne beviste, at interessen for den levende, faglitterære formidling er der.

Også hos børnene. De kom bl.a. som små astronauter med på en rejse til rummet, ligesom de fik set på verdens farligste dyr sammen med Sebastian Klein, men næste år skal de have meget mere. Alle vores børnearrangementer var udsolgte, og der var generelt stor aktivitet ved vores faglitterære børneudstillinger.

Vi oplevede, at de, som måske ellers ikke er så læselystne, fandt faglitteraturen tiltalende. Givetvis fordi den i højere grad taler mere direkte ind i deres interessefelter. Derudover kommer vi også til at øge ambitionsniveauet til næste års festival.

Vi har fået skabt en virkelig god og professionel ramme om initiativet, som sagtens kan bære den målsætning.

Affirmative action Det fænomen, at arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner kan udøve positiv særbehandling på grund af race, køn eller etnicitet ved ansættelser og optag, kaldes ”affirmative action.”

For 20 år siden besluttede vælgerne ved en folkeafstemning at forbyde affirmative action, selvom det også dengang var tydeligt, at der er store sociale og racemæssige uligheder på arbejds- og uddannelsesmarkedet.

Vælgerne vægtede dog formel ligestilling højere end muligheden for at afhjælpe de mere systemiske underliggende uretfærdigheder for minoriteter. For at fremme social retfærdighed og ligestilling har senatet her i staten imidlertid besluttet at genindføre muligheden for, at race, køn, etnicitet og handicap kan indgå som positive faktorer i ansættelses- og optagelseskriterier, så kandidater, der måske ikke besidder helt samme kvalifikationer som konkurrenter, alligevel får en chance.

Det er en lovgivning, som man hilser velkommen på UW, hvor konkurrencen om optag er benhård, og hvor forbuddet mod positiv særbehandling har haft negativ indvirkning på studentersammensætningen. Rekrutteringen af ikke-hvide studerende (sorte, latinx og Native Americans) faldt markant, da forbuddet blev indført, og gruppen af Asian Americans er nu 25% paa UW, hvor den kun udgør 9% af befolkningen.

UW er meget tydelig i udmeldinger om, at minoritetsgrupper bør repræsenteres i højere grad og bakker helhjertet op om lovgivningen både ud fra et socialt retfærdighedssyn, men også fordi diversitet og mangfoldighed skaber et rigere læringsmiljø.

Sagen er endnu ikke ganske klar, aktivister arbejder på inden en vis tidsfrist at samle underskrifter nok til en ny folkeafstemning, og den lille, men velorganiserede gruppe af republikanske studerende på UW laver aktioner og stunts. Hvis det lykkes at samle opbakning til en folkeafstemning, er det svært at spå om resultatet, for selvom Seattle er meget blå (Demokraterne, red.) og progressiv, er de store landlige områder konservative, og staten Washington er, som resten af USA, delt på dette og mange andre politiske spørgsmål.

ROLF HAPEL Professor, University of Washington’s Information School, Seattle

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

JEPPE BJØRN Kultur- og bibliotekschef Lyngby-Taarbæk Kommune

SET FRA SEATTLE

37

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

STRATEGIARBEJDE PÅ SVENSK For meget fokus på central struktur og for lidt på folkebibliotekerne lyder det bl.a. om den nye strategi.

Jens Thorhauge har kigget på den omfattende proces, rekommendationerne og modtagelsen.

A

rbejdet med den nationale svenske biblioteksstrategi igangsat af regeringen har stået på i små fire år og er nu, som omtalt i Danmarks Biblioteker nr. 2, 2019, publiceret og afleveret til regeringen under titlen Strategiforslaget, Demokratins skattkammare: Förslag till en nationell biblioteksstrategi.

• Nationale digitale bibliotekstjenester skal tilgængeliggøre så meget information og litteratur som muligt • Fælles infrastruktur skal støtte og stimulere bibliotekerne med effektive samvirkende nationale og regionale biblioteksfunktioner og veluddannede bibliotekarer.

grundede, men for uambitiøse for en ti års periode. I mit perspektiv mangler den dristige visioner for en anden biblioteksstruktur og især for den rolle, som det lokale bibliotek er på vej til at erobre i et samfund, hvor innovationsdagsordenen og de kulturelle og sociale modsætninger hver dag skaber hastige forandringer.

Hvad vil strategien?

Når strategien taler om demokrati, tænker den i at sikre alle, herunder minoriteter, reel adgang til biblioteker og ikke om at udvikle institutioner, der arbejder med demokratiudvikling og demokratiforståelse på nye måder. Når strategien taler om læring, handler det om bibliotekssystemet som institutioner, der understøtter uddannelsesinstitutionerne og ikke om at udvikle nye former for læring som supplement til dette system i bibliotekerne. I det hele taget er det slående, at strategien ikke tænker ud af det nuværende system, men kun forbedring af det.

Et af de bedste resultater i strategiarbejdet er ‘Den femte statsmakten’, en omfattende omverdensanalyse med en lang række faglige bidragydere. Dens bud og idéer er alt for lidt indarbejdet i slutresultatet.

Strategien tænkes at være gældende til 2030. Den har en enkel vision, 'bibliotek for alle'. Målet er ‘et demokratisk samfund, hvor alle frit kan få del i verdens samlede litteratur og viden for at kunne virke i samfundet på egne vilkår’. Vejen til målet er seks indsatsområder: • Samfundets åbne rum for dannelse, oplevelser møder og samtale • Læsning: Inspirere til læseoplevelser, øge alles læse- og sprogforståelse og styrke litteraturens rolle • Læring: Udvikle borgernes muligheder for livslang læring og fri meningsdannelse, især gennem den brede vifte af uddannelsesbiblioteker • Forskning: Styrkelse af bibliotekerne som en del af forskningens infrastruktur og open access til al offentlig finansieret forskning

38

Der er ingen overvejelser over, om institutionsformen ‘bibliotek’ stadig er optimal om ti år, eller om man skal tænke i nye partnerskaber og institutionsformer.

Set med mine øjne er det ikke langsigtet nok. Forslagene er fornuftige og velbe-

I tilknytning til strategien er der et konkret forslag til seks strategiske reformer med tilhørende budget. Det er stærkere skolebiblioteker, stærkere biblioteker for nationale minoriteter og urfolk (samerne), bedre bibliotekstilbud til borgere med andet modersmål end svensk, stærkere nationale bibliotekstjenester, stærkere national biblioteksmyndighed (her tænkes ikke ny myndighed, men flere penge til KB), stærkere national struktur for kompetenceudvikling i biblioteksvæsenet. I alt foreslås en årlig merbevilling på 250 mio. kr. årligt.

SVERIGE

Hvad siger interessenterne?

Hvordan er strategiforslaget blevet modtaget? Med høflig anerkendelse og positiv tilslutning, men uden begejstring fra de organisationer, der har interesse i forslaget. Der er ikke nogen officiel reaktion fra regeringen, men den nytiltrådte kulturminister, Amanda Lind, udtaler sig positivt, men generelt i et interview i Biblioteksbladet nr. 3. 2019 og henholder sig til, at hun må afvente budgetprocessen. Hun fremhæver dog, at regeringspartierne står bag de forslag til styrkelse af læsefærdigheder, som den regeringsnedsatte ‘Læsdelegation’ fremsatte sidste år, og som havde bedre skolebiblioteker med professionel arbejdskraft som et hovedmål.

Statsminister Stefan Löfven fremhævede ligeledes denne prioritering allerede ved sin tiltræden i januar.

Når det kommer til den frie faglige debat, så er stilheden imidlertid larmende. Der er undtagelser som Nicklas Lindberg, bibliotekschef i Västerås, tidligere generalsekretær i biblioteksforeningen, der bl.a. på Facebook opfordrer til at rette ind og bakke strategien op. Det er også Johanna Hansons bud. Hun er ‘ordförande’ i biblioteksforeningen, der lobbyede for et nationalt strategiarbejde i ti år. Hun

peger på, at der er behov for en fortsat proces, hvis strategien skal implementeres, og at man må forankre strategien bredt. Svensk Biblioteksforening vil naturligvis være en konstruktiv partner i dette arbejde.

Fra kommunal side er strategien kritiseret for at have for meget fokus på central struktur og for lidt på de kommunale biblioteker, som er dem, der fylder for borgerne, og som kommunerne har interesse i at udvikle.

Bag om strategien Arbejdet fik et budget på 25 mio. SEK og blev ledet af tre ‘udredare’ med kulturjournalisten Erik Fichtelius i spidsen og med Kungliga Biblioteket som sekretariat. Processen har været meget åben, der er produceret 14 nyttige delrapporter og ti små film, der har været debatfora både på Facebook og på møder.

I foråret 2018 publicerede udrederne et udkast til strategi, som skabte uro og blev mødt med kritik, fordi det i langt højere grad var et detaljeret problemkatalog end en fremadskuende strategi. Der blev indleveret 100 skriftlige kommentarer til forslaget. Erik Fichtelius tog konsekvensen

og meddelte, at ‘nu låser vi os inde og skriver det om'.

Det var derfor med blandede forventninger, Bibliotekssverige så frem til det endelige forslag, der udkom i marts 2019. Det viste sig imidlertid at være mere stringent som strategidokument, end mange havde frygtet.

Hvad kan vi lære af processen?

Hvis den svenske stat vil øge investeringen i biblioteker, er der mange gode og relevante forslag, men dem kunne man nok have identificeret uden fire års strategiproces. Mest tankevækkende i forhold til folkebibliotekerne er det, at egentlige strategiske tiltag i det enkelte bibliotek fortsat er en opgave for det enkelte bibliotek. Hvis strategien udløser øgede bevillinger, er den en succes. Det vil tiden vise.

Men strategiarbejdet i svenske biblioteker fortsætter i mellemtiden relativt uanfægtet. Virkelig nytænkning af praksisindsatsen må søges andre steder.

Se forslaget her: kortlink.dk/y4ex

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk

Kulturjournalist Erik Fichtelius, kultur- och demokratiminister Amanda Lind og rigsbibliotekar Gunilla Herdenberg, KB, ved præsentationen af strategien.

Foto: Lina Löfström Baker

39

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

42781

EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA-NAPLE Conference 24-25 June 2019, Dublin, Ireland “Libraries open for all”

eblida2019.sciencesconf.org

TILMELDING 2019.ifla.org

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK