Danmarks Biblioteker nr. 4, 2018

Nr4. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

THISTED: Dørene er slået op til KULTURRUMMET Krom & dækspark – landsbymobilisering med bogbusserne • Folkemødet Nationens tilstand: Jakob Lærkes interview • Med Randers i Galaksen Marie Østergård: Et år i Dokk1’s varme stol • Ny DDB vision: CMS & app Leder: Hvem skal få de unge til at læse?

LEDER Forside: KulturRummet er åbnet; Thisted Kommune fejrede den 30. juni byens nye kulturrammer.

Foto: Thomas Mølvig.

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 22 årg., nr. 4. august 2018 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5. 15 oktober 2018 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan.

E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk.

HVEM SKAL FÅ DE UNGE TIL AT LÆSE? Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig voldsomt de seneste år i takt med mængden af digitale tilbud og de længere skoledage. Forandringen har også påvirket børnenes læsevaner – ikke mindst fritidslæsningen.

Her kan og skal vi gøre en helt ekstraordinær indsat. Og vi er ikke kun biblioteker, men alle de voksne som omgiver vore børn.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers undersøgelse Børns læsevaner 2017 giver et værdifuldt indblik i børns læsning og medievaner. Rapporten viser, at der er behov for en indsats, som giver flere børn lyst at læse. Færre børn læser i deres fritid, og faldet er især stort blandt pigerne. Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns lystlæsning og sprogudvikling. Det gør skoler og institutioner også, men ingen kan gøre det alene.

Læsning er fortsat en vigtig grundkompetence i forbindelse med børns læring, udvikling og demokratiske deltagelse. Når PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever i 9. klasse mangler funktionelle læsekompetencer, vækker det bekymring.

Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv

Læsning i et nytteperspektiv er kun en side af historien. Læsning er også en værdifuld kulturel og dannende aktivitet i sin egen ret blandt flere. Gode læsekompetencer hænger sammen med læselyst i fritiden.

Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Undersøgelsen peger på, at der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og folkebiblioteker gør noget aktivt for at åbne læsningens muligheder for børn.

Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand, Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Derfor er en fælles national læsestrategi for børn nødvendig. Danmarks Biblioteksforening har en ambition om at samle aktører omkring børns læsning i udviklingen af en ny national læsestrategi for børn og unge. En strategi, hvor de væsentligste parter i fællesskab definerer ambitioner, retning og indsatser for en generation af stærke læsere.

Vi inviterer alle med. Udover biblioteker også skoler, forældre og andre for det er vigtigt for et godt resultat, at alle gode kræfter deltager og bidrager.

Vi har også dialog med både kulturminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager om at være med, og har haft debat om en strategis betydning for fremtidens læsefærdigheder i juni på Folkemødet, og snart skal vi have det igen sidst i august på Kulturmødet på Mors. Her har vi inviteret kulturministeren til at sætte det ind som et væsentligt fokusområde for fremtidens biblioteker, når vi i de kommende måneder skal i gang med debatten om de centrale rammer for vores allesammens biblioteker.

INDHOLD KulturRummet: En anderledes kulturarena i Thisted omkring byparken Christiansgave sammenbinder fem kulturtilbud: Biblioteket, ny musikskole, ny friluftsscene, ungdomshuset URT og medborgerhuset Plantagehuset.

Bogbussen er ikke bare et sted, hvor borgerne kan låne bøger og finde informationer, den er også et lokalt mødested.

Nu skal bogbussen tænkes aktivt ind i udviklingen af de mindre samfund via samskabelsesprojekter, mener debattør Karen Lumholt. Læs hvorfor og om andre nye tendenser i rapporten fra årets bogbustræf i Aalborg.

Randers Bibliotek har skabt et nyt univers til borgerne med sin Star Wars-samling og anderledes måder at hente viden om rummet på.

Bibliotekerne står et stærkt sted. I Nationens Tilstand, en interviewrække med DB formandskabet, giver Jakob Lærkes, faglig næstformand og bibliotekschef i Gladsaxe, sit syn på aktuel biblioteksudvikling.

Hellen Niegaard 2

Leder

4

Aktuelt DB ORD Kampagne DB Sommerundersøgelse Michael Hartz Larsen

5

Nyhedsklip: Nyt forskningsprojekt om netprofiler Copyrightafstemning i september i EU NOBELPRIS i litteratur 2018!

6

Krom og dækspark – bogbusudvikling Jes Folden Hyldig

10

KulturRummet Thisted ryster støvet af sig Thomas Mølvig

14

Virtual Reality i Svendborg Alex Larsen

16

Randers i Galaksen. Læring med biblioteket Jacob Holm Krogsøe

18

Nationens tilstand Interview Jakob Lærkes, ny faglig DB næstfmd.

Hellen Niegaard

22

’Folkeoplysning med fællesskabende sigte’ Fremtidsscenarier for Københavns Biblioteker Jens Thorhauge

24

DDB - Det sammenhængende bibliotek Leif Andresen

26

Et år i den varme stol Interview DOKK1 chef Marie Østergaard Hellen Niegaard

30

LiteratureXchange 2018 Hellen Niegaard

31

Bogforum 2018

32

Sherpa – et internationalt Odenseprojekt Anne-Mette Kjærbye Jakobsen

34

Folkemøde 2018 slog alle rekorder Michel Steen-Hansen

36

Klassikerdagen 2018 tirsdag den 18. september

KulturRummet – en visionær kulturplatform i Thisted Kommune

… 10

Imponerende Star Wars-samling i Randers

… 16

Folkemøde: Stort besøg til biblioteksdebatter

… 34

23.-25. aug.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

HUSK

D B K A M PA G N E 2 01 8

ORDet ER DIT Find danskernes yndlingsord sammen med landets biblioteker Optakt til Danmarks Biblioteksuge´18 i uge 37 Biblioteker kan mange ting, og de fleste handler om ORD. Tekster i fagbøger, digte, fortællinger – og om møder, hvor folk udveksler ORD og taler om verden eller den store litteratur – det talte, det sungne og det skrevne ORD, ORD i alle afskygninger.

til at nominere deres helt eget yndlingsord; ord som betyder noget særligt for dig. Eller et ORD som gør dig glad, eftertænksom, eller som du bare ikke kan få ud af hovedet, eller ord som på anden vis betyder noget for dig som menneske, på www.danmarksbiblioteker.dk.

Det fejrer landets biblioteker i Danmarks Biblioteksuge´18 ved at give dig ORDet! I juni inviterede Danmarks Biblioteksforening og bibliotekerne i ca. 90 af landets kommuner alle borgere – store og små –

Hen over sommeren samles alle de indkomne bud, og blandt disse udvælges 9 yndlingsord af en til lejligheden særligt sammensat ORDjury.

DB Sommerundersøgels Familien, vennerne (og biblioteket) får os til at læse En ny undersøgelse udarbejdet for Danmarks Biblioteksforening har set nærmere på, hvad der får os i gang med at læse, og den viser, at det fysiske bibliotek er den næststørste inspirationskilde efter venner og familie.

Af de 1.500 adspurgte i undersøgelsen svarer 52%, at de i nogen eller høj grad bliver inspireret til at læse skønlitteratur gennem venner, familie eller bekendte, kvinder mere end mænd – 62% mod 40%.

Det fysiske bibliotek er med 40% den næststørste inspirationskilde til skønlitterær læsning. 42% af befolkningen er enten enige eller meget enige i, at bibliotekerne bidrager positivt til at få dem til at læse mere. 68% er enige eller meget enige i, at bibliotekerne bidrager positivt til at få befolkningen til at læse mere generelt. Undersøgelsen viser også, at 58% kan karakteriseres som aktive brugere af det fysiske folkebibliotek, da de har anvendt biblioteket inden for det seneste år, mens 47% er aktive brugere af det digitale folkebibliotek.

Foto: Pixa Bay

4

E-bogen vinder frem Sommerundersøgelsen viser også, at 41% af befolkningen nu har prøvet at læse en e-bog, som enten er lånt fra bibliotekernes online tjeneste eReolen.dk, via en af flere tilgængelige streamingtjenester eller som er købt via et forlag.

Tallet er en stigning i forhold til de senere år. I 2017 havde 34% prøvet at læse en e-bog, og tilbage i 2013, hvor Danmarks Biblioteksforening første gang målte på tallet, havde 24% prøvet en ebog. Endelig viser den, at hyppige biblioteksbrugere oftere end andre har læst en e-bog. Ligeledes har yngre personer oftere end ældre prøvet at læse en ebog. ”Det er interessant at se, hvordan vi giver os i kast med e-bøger herhjemme.

Stigningen i antallet af e-bogs brugere matcher fint tendensen fra udlandet, som viser, at e-bøger er blevet et naturligt medie for både skøn- og faglitteratur for mange. Derfor er det også glædeligt, at folkebiblioteker og forlag har fundet fælles fodslag på eReolen, hvor alle toneangivende forlag nu stiller deres elektroniske udgivelser til rådighed mod behørig betaling fra bibliotekerne. På den-

[NYHEDSKLIP...]

"Don’t take it personal"– Privacy and information in an algorithmic age. Vi lever i algoritmernes tidsalder. Personlig information er blevet en valuta, der vha. algoritmer omsættes til personlige profiler.

Profiler, der på platforme som Facebook og Google, bliver styrende for de personaliserede nyheder, søgeforslag, reklamer og informationer, som brugerne præsenteres for.

Med støtte på godt 5,7 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøger nyt forskningsprojekt fra efteråret 2018 til 2022 forholdet mellem personlig information og retten til privatliv. Projektet ledes af Institut for Informationsstudier, KU, ved institutleder Jens-Erik Mai med deltagelse af postdoc Sille Obelitz Søe, seniorforsker Rikke Frank Jørgensen (Institut for Menneskerettigheder), lektor Bjarki Valtýsson (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab) og lektor Taina Bucher (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling). I en fast klumme i Danmarks Biblioteker følges overvejelser og centrale aspekter undervejs.

De 9 udvalgte yndlingsord præsenteres i den afsluttende finale, hvor alle kan være med til at kåre vinderORDet, og dermed danskernes yndlingsord.

Det sker i Danmarks Biblioteksuge ´18 i uge 37. Her kan kampagnen opleves i hele landet via de lokale biblioteker. Målet er, at få kampagnen ud i alle hjørner af landet fra banegårde til børnehaver og fra bondegårde og biblioteker.

Vi opfordrer til at rulle biblioteket ud på mange og mangfoldige måder.

ORDet er dit!

/MHL

se 2018

Ny copyrightafstemning i september i EU’s Digital-Single-Market proces. Flertallet stemte 5. juli nej til udkast til ny ophavsretsreform i EU. 2016 fremsatte Kommissionen et forslag til ny copyright, som den juridiske komité har arbejdet med siden. Formentlig 12. september skal Europa Parlamentet derfor stemme om forslaget igen – med mulighed for ændringer. Om det medfører forbedring af bibliotekernes vilkår ift. at formidle adgang til digitale ressourcer står endnu åbent og er p.t. vanskeligt at sige.

Bibliotekerne har målrettet via EBLIDA og IFLA, de internationale biblioteksorganisationer, arbejdet på, at bibliotekerne under hensyntagen til ophavsretsejere kunne agere så rationelt som muligt også i en digital kontekst, og f.eks. kunne få ret til at indkøbe og udlåne e-bøger i stil med, hvad man kan, når det handler om fysiske bøger, hvilket imidlertid ikke var specifikt med i forslaget. /HN

NOBELPRIS i LITTERATUR 2018 For første gang i 75 år uddeles prisen ikke.

Det besluttede Det Svenske Akademi efter sine interne kriser i foråret. Men den 10. december, samtidig med årets nobelfest, uddeles alligevel en international litteraturpris i Stockholm.

ne måde sikrer vi, at borgerne har de bedst mulige vilkår for at blive bekendte med e-bogens verden”, siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A), om resultaterne i den nye undersøgelse. Og understreger: ”Jeg gentager gerne, også til alle dommedagsprofeterne: Den fysiske bog er ikke uddøende, heller ikke på bibliotekerne. Undersøgelsen viser klart, at den fysiske bog stadig er i høj kurs hos læserne. E-bogens ankomst er således ikke en trussel mod den fysiske bog, men kan til gengæld være med til at få flere med på læsevognen, og det er jo egentlig ikke så ringe!

Det vigtige er jo ikke, om folk læser ebøger eller fysiske bøger, men at de læser bøger”, slutter Steen Bording Andersen.

ternationale forfatter, før en jury udpeger årets endelige vinder.

Blandt de nominerede er ingen danske forfattere men bl.a. svenske Kerstin Ekman, finske Sofi Oksanen samt islandske Jón Kalman Stefánsson plus en del ameriSom lidt af en happening og litteraturfest kanske forfattere eksempelvis Paul Auster, uddeler den nyetablerede, alternative or- Don DeLillo og Siri Hustvedt og fra Italien ganisation Nya Akademien sin egen pris. ses Elsa Ferrante (et pseudonym, men et Dog kun i år mens alle venter på, at der elsket forfatterskab). En jury bestående af igen kommer ro og orden i det legendari- en redaktør og selvstændig forlægger, en ske Svenske Akademi. Derfor har svenske professor i litteraturvidenskab, en bibliotebibliotekarer indtil den 8. juli kunne pege kar og kulturjournalist samt en tidligere på relevante kandidater. Nu har man fun- programchef fra Bok & Biblioteksmessen i det knap et halvt hundrede potentielle Göteborg – udpeger prisvinderen. prisvindere.

I perioden 10. juli til 14. august kunne alle, ■ Vinderen offentliggøres i oktober. Priogså du og jeg, så stemme. For, som det sen har vakt en del røre i medierne og på oplyses på Nya Akademien, er det op til det litterære parnas i Sverige. Følg selv “the people of the world” at finde årets in- med på www.dennyaakademien.com.

Sofi Oksanen.

Kerstin Ekman

Foto: BodilBergqvist

MICHAEL HARTZ LARSEN

Foto: Toni Härkönen

Undersøgelsen omfatter meget mere og er lavet af Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening i maj 2018 blandt 1.500 repræsentativt udvalgte borgere i Danmark i alderen 15 år og derover. www.db.dk/sommeropinion-2018

5

MOBIL SERVICE

KROM OG DÆ

Bogbussen aktiv me i fremtidig landsbyud

Bogbustræf 2018 varsler dækskift på en hæde en fremtid, hvor bogbusserne ikke bare hold at skifte dæk på landsbysamfund og køre m miske oplandsbevægelse, skriver Jes Folden

6

L A N D S BY M O B I L I S E R I N G

ÆKSPARK

edspiller dvikling

erkronet institution og peger på er ind til siden - men er med til med dem ud i den socialøkonon Hyldig.

M

ens mange små samfund lukker og slukker, bobler andre af nyt liv og initiativ. Hvordan kan offentlige, private og frivillige aktører samarbejde og udvikle lokalsamfundene?

Som en af bogbustræffets hovedtalere var journalist og debattør Karen Lumholt inviteret til at give sit bud på, hvad der skal til for at udvikle potentiale for landsbytilværelsen. Hun ser bogbusserne som en central og vigtig medspiller for biblioteket, når de fremadrettet skal agere i forhold til provinssamfundene og de græsrodsbevægelser, der i disse år spirer frem mange steder.

Når bogbussen kommer forbi i provinsen, er den mange steder ikke alene en bog- og materialesamling på hjul – den er en slags civilisationsmarkør; et bevis på, at man ikke er blevet glemt. For er købmanden, posthuset og skolen først lukket, så er bogbussen flere steder det sidste offentlige stoppested på vej ud mod horisonten. I nogle kommuner har man alligevel været nødsaget til at skære dem bort ofte ud fra en kalkule, hvor udgifter ses i forhold til brug og anvendelse per antal hoveder. “Vi kan ikke være alle vegne”, siger man så og sukker opgivende. “Hvis vi prøver, risikerer vi at sprede bibliotekstilbuddet for tyndt.” Årets bogbustræf peger på, at det kan være for smalsporet blot at opgøre bogbustilbuddet i udlån og hoveder. I stedet bør man tage større briller på og også betragte det ud fra en større socialøkonomisk synsvinkel.

Flugten er aflyst – mulighed og balance En af flere vigtige pointer, som Karen Lumholt ihærdigt understreger, er, at udvandringen fra de små lokalsamfund er i tilbagegang, og at påstanden om affolkningen af landbysamfundene, reelt er en myte. Tallene skygger for, at svindet i landsbybefolkningerne reelt ikke skyldes flugt, men at der i de små lokalsamfund simpelthen fødes færre, end der dør.

Karen Lumholt

Det er ofte på skuldrene af sådanne ildsjæle, at det progressive og spirende sammenhold rejser sig i de nuværende landsbyer.

Og det er dem, som Karen mener, at bibliotekerne sammen med kommunen med fordel bør og kan bruge. Som ambassadører, som sparringspartnere og innovatører i forhold til at genopfinde og samskabe tilbud, så de er målrettet til de lokalsamfund, der i dag vokser frem uden for de større byer.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

“

Bogbusserne er kommunens fremskudte lytteposter. Det er ved udlånet i bogbusserne, at det virkelige guld leveres i form af indsigt og kontant, lokal analyse.

Snarere end flugt ser hun i sit arbejde med de små samfunds socialøkonomi en klar tendens til, at flere og flere i disse år får øjnene op for, hvad det er, som provinsen kan – og kan være.

Med hendes ord står livet i landsbysamfundet for mange som fortællingen om at have mere tid og plads til balanceret livsstil.

Det appellerer bredt, blandt andet til unge familier og aktive pensionister, men også til entreprenante folk “i form af kunstnere, community organizers og innovatører, der søger nye veje til at forny og genbefolke provinssamfundet”, som hun siger.

“Det er folk, der ser muligheder i at satse på det lokale, at skabe noget med mening, der kan kombineres med fællesskabet, den lokale kolorit og den regionale stolthed.”

7

MOBIL SERVICE

Bogbustræf 2018 blev holdt 2. juni i Aalborg og samlede under temaet Livskvalitet i landdistrikterne – hvordan kan biblioteket blive det nye nemlig.com – 70 biblioteksfolk og 14 busser fra hele landet samt repræsentanter fra Tyskland og Island.

Hvor er det så, at bogbuspersonalet kommer ind i billedet? I bogbusserne kender man ildsjælene, de ved, hvad der rører sig, og hvad der er på spil. Det skal bruges både selvstændigt af bibliotekerne, men også i kompagniskab med kommunens øvrige tilbud.

institutioner, foreninger, events og arrangementer kan booke bogbussen, der så tilpasser tilbud og materialesammensætning til den pågældende sammenhæng. “I virkeligheden kan man spørge sig selv om, hvor demokratiserende biblioteket kan være, hvis det ikke møder folk der, hvor de er”, siger Bente Kristoffersen om tilbuddet.

Med den ene hånd på rattet og den anden hånd på pulsen, er der ingen, der som bogbusserne har mere fingerspidsfornemmelse for, hvad der sker i de små samfund. Karen Lumholt kalder bogbusserne for kommunens fremskudte lytteposter. Det er ved udlånet i bogbusserne, at det virkelige guld leveres i form af indsigt og kontant, lokal analyse. Både i forhold til hvad der mangler, hvor skoen trykker, og hvad der har betydning i de små samfund.

Den nye mobile ordning er vokset ud af det forhold, at halvdelen af indbyggerne i Brønderslev bor uden for kommunens større byer – og derfor føler man ikke, at man kan forsvare alene at centrere tilbuddene i mere befolkningstunge områder. Derudover er Det Mobile Bibliotek også et forsøg på at imødekomme et moderne samfund, hvor fritid er blevet en mangelvare, og internettets tilgængelighed sætter overliggeren for, hvor langt og hvad, man gider bevæge sig for.

Når alle landets biblioteker om kort tid står og febrilsk leder efter noget at fylde ind under punktet ‘Samskabelse’ i deres resultatkontrakt, så peger Karen på bogbuspersonalet og de små samfund, som det første sted at hive lavthængende frugter ned fra træerne.

“De fleste i biblioteksverdenen er bekendt med undersøgelsen om, at ligger biblioteket 13 km væk, så opgiver brugerne at komme der – og efter bare 5 km, så vælger hele 55% os fra”, påpeger Bente Kristoffersen. “Det er den virkelighed, vi er oppe imod, og derfor siger jeg til mine ansatte, at vi skal ud af huset – ud hvor vi kan se og møde mennesker og bringe os selv i spil.

Med Det Mobile Bibliotek er der større sandsynlighed for, at vi rammer de rigtige med vore tilbud, fordi vi kører ud til nogen, der har booket os – og som vi kan skabe oplevelser sammen med.” Ordningen har ca. 400 bookninger årligt.

Bogbussen – ressource for samskabelse

Kommunalt frirum I øjeblikket er det de færreste kommuner, der endnu helt har set lyset. Derfor står biblioteker og andre kommunale innovatører ofte uden faglig, økonomisk og juridisk rådgivning, når de kaster sig ud i samskabelse med folkeejede virksomheder og initiativer.

Men lad det ikke være en hæmsko. Hvis man som bibliotek og kommune har lysten til at innovere sammen med oplandsbevægelsen, så står folkesjælen i disse år i fuld lue og er klar til at blive mødt.

Som nogle af de store forhindringer for at sådanne samskabelsesprojekter kommer helt op at ringe, nævner Karen den kommunale fuldmagt og planlov. De skal i højere grad være målrettet non-profit og socialøkonomiske virksomheder, være andelsbevægelige og understøtte mellemfinansiering af projekter.

Hvis bibliotekssektoren virkelig vil sparke døren op til samskabelsens muligheder, er det her, de skal lobbye og opfordre deres lokale politikere og byråd til at skabe mere frirum.

Det Mobile Bibliotek På træffet kunne bibliotekschef i Brønderslev Kommune, Bente Kristoffersen, fortælle, hvordan de i Brønderslev er begyndt at satse på ordningen Det Mobile Bibliotek samtidig med, at der skæres ned på de faste bogbusholdepladser. Det åbner op for at 8

Undgå spild af vigtige ressourcer Hvad end svaret er, og hvordan end snittet lægges, vil biblioteket i de kommende år skulle forholde sig til en provins i opblomstring – med krav, behov og stemmer, der vil høres og mødes. Og skal man nøjes med at uddrage en enkelt konklusion af dette års bogbustræf, så synes det utvetydigt at være, at det vil være en stor fejl ikke at gøre brug af de muligheder for samskabelse og indsigt, der ligger i bogbusserne. De er derude – så brug dem.

JES FOLDEN HYLDIG Kommunikation Aalborg Bibliotekerne Fotos: Peter Søholm Simonsen/Aalborg Bibliotekerne Henvendelse og uddybning kan rettes til AnneMette.Pedersen@aalborg.dk.

R O B OT

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

K U LT U R R U M M E T

Biblioteket er nænsomt renoveret under ledelse af arkitektfirmaet Kjaer & Richter.

Jens Søndergaards unikke, store landskabsmalerier er skabt til bygningen, som er opført i 1937–38.

KULTURRUMMET THISTED En tidslomme ryster støvet af sig Anderledes kulturarena kombinerer nyt og gammelt og flere kulturinstitutioner omkring Christiansgave, Thisteds bypark.

Arkitekt Thomas Mølvig har været forbi KulturRummet, der åbnede 30. juni

10

F

or en trofast bruger af biblioteket i Thisted er det skønt, at de smukke rum nu igen er åbnet op for offentligheden. Igennem to lange år har bøgerne, kunsten og inventaret været opmagasineret på et lager, mens renoveringen stod på. Der har ganske enkelt manglet en vigtig brik i Thisteds kulturliv, og det mærker man jo på den hårde måde, når døren pludselig er låst i en lang periode.

Ved siden af biblioteket er der opført en ny musikskole, og de to bygninger er forbundet fysisk med en gangbro. Musik og litteratur er jo i forvejen tæt forbundne, og det er godt set, at de to funktioner vil berige hinanden i det daglige. Musikskolen underordner sig arkitektonisk biblioteket, og den mørke bygning ligger trukket en anelse tilbage. Til gengæld har facaden fået en hvid overdækket ‘søjleskov’ i form af 18 slanke stålsøjler, der giver en elegant lethed til helheden.

THISTED

I parken Christiansgave er der opført en ny musikpavillon. Et stisystem forbinder de forskellige bygninger i KulturRummet.

Kulturstien binder KulturRummets fem miljøer sammen fra Thisted Bibliotek, Thisted Musikskole og og snor sig gennem Christiansgave og ned til Plantagehuset og URT-huset. Foto: KulturRummet.

Byparken er bindeleddet Biblioteket og Musikskolen er en del af KulturRummet, som er Thisted Kommunes nye store satsning. Arkitektkonkurrencen blev vundet af Kjaer og Richter i 2015, og de har forestået renovering og nybygning i tæt samarbejde med brugerne og kommunens kulturudvalg.

KulturRummet er ikke en ny bygning. Det er heller ikke en traditionel kommunal kulturinstitution. KulturRummet er en arena – en helt ny måde at tænke, formidle og arbejde med kultur, hvor kommunens institutioner samarbejder om at levere tidssvarende kulturformidling, mødefaciliteter, læring og mulighed for kreativ udfoldelse. Et unikt kendetegn ved KulturRummet er arbejdet med det grønne uderum i byens store park – Christiansgave – der inddrages som en naturlig del af de kulturelle aktiviteter.

Søndergaardrummet er en perle Biblioteket i Thisted er et charmerende sted på flere måder.

Bygningen blev indviet i 1938, og den er tegnet af arkitekten Jens

Man ankommer ad en trappe, der fører direkte op til det store åbne hovedrum, som er overraskende lyst og enkelt. Rummet ‘ånder’ i takt med, at skyerne glider forbi solen. Det skyldes det store hvide glasloft, der nænsomt diffuserer lyset fra oven, og de høje slanke vinduer mod syd, der giver direkte solindfald i passende mængder.

På væggene over reolerne hænger maleren Jens Søndergaards store landskabsbilleder, der er skabt til rummet, og som har hængt her siden opførelsen af huset. Kombinationen af et velproportioneret offentligt rum og ægte kunst, som er tænkt ind fra begyndelsen, er en sjælden fin oplevelse.

Biblioteket er nu renoveret fra A-Z, og den mest markante ændring er en bred siddetrappe, der skaber en åben forbindelse til underetagen, hvor de fleste bøger og materialer er placeret.

Glasloftet er blevet fornyet, og det har givet meget mere lys i Søndergaardsalen. Desuden er disponeringen af siderummene ændret til en mere nutidig brug. Men grundlæggende er stemningen den samme og tak for det!

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 3

Den fysiske ramme er på otte hektar og har omfattet en gennemgribende revitalisering og modernisering af Christiansgave, ungdomshuset URT, medborgerhuset Plantagehuset, Thisted Bibliotek og Thisted Musikskole.

Foged, som derved bragte Europas førende arkitekturstrømning – funktionalismen – til Thisted. Dog er hovedfacaden en klassisk symmetrisk tempelfront, som giver bygningen en vis monumentalitet.

11

K U LT U R R U M M E T [KulturRummet er en arena – en helt ny måde at tænke, formidle og arbejde med kultur]

Den nye musikskole underordner sig arkitektonisk biblioteket, og den mørke bygning ligger derfor trukket en anelse tilbage.

Musikskolens ‘søjleskov’ med 18 slanke stålsøjler

Musikskolen og ungdomshuset URT Musikskolen er egentlig en meget regulær bygning i to etager.

Her er ingen skæve vinkler eller runde trappeforløb. Alligevel fremstår den som en oplevelsesrig og sympatisk samling rum, der spiller fint sammen. Materialerne er afstemt efter hinanden, og alt er udført med det formål at skabe optimale betingelser for udfoldelse af musik, sang og performance.

Foyeren er dobbelthøj og giver direkte adgang til de to højloftede sale, der typisk kan bruges til koncerter og foredrag. Et stort antal øverum er placeret i fløjen, der vender mod syd, og her er også kontorerne med mødefaciliteter. Alt er lydtæt og akustisk gennemtænkt.

Ungdomshuset URT er også en nybygning. Det sorte hus ligger neden for byparken og erstatter det eksisterende nedslidte spillested, som blev revet ned. Her er der også etableret en udendørs scene i gårdrummet, og på nabogrunden ligger Danmarks ældste medborgerhus, Plantagehuset, der også er en del af KulturRummet.

Styrket kulturel profil Det er tydeligt, at der er store ambitioner og forventninger om, at KulturRummet vil styrke Thys kulturelle profil. Biblioteks- og Musikskoleleder Thomas Maroti Antunes fortæller begejstret om projektet, der er en af de helt store kulturinvesteringer i Thisteds historie.

“I forhold til byens beskedne størrelse med 14.000 indbyggere, er det virkeligt noget, der kan mærkes, når man opgraderer kulturlivet for næsten 50 mio. kroner. Det handler ganske enkelt om synergieffekt og ikke mindst øget selvtillid, når vi f.eks. kan tilbyde optimale forhold for vækstlaget i dansk musik.”

Kulturrummet – også med Jens Søndergaards malerier

12

Thomas Maroti Antunes ser sammenbindingen af musikskolen, biblioteket og ungdomshuset som en fantastisk mulighed for at

THISTED

Musikskolen er en regulær- og funktionel bygning med fine faciliteter for både elever, lærere og publikum. Der er to multisale, lydtætte øverum, optagestudie og møderum organiseret omkring den dobbelthøje foyer.

Ungdomshuset URT (sort bygning) er nyopført og ligger som nabo til Danmarks ældste medborgerhus, den gule bygning til højre.

bygge bro mellem kulturtilbud. Han lægger stor vægt på, at der er skabt et uformelt miljø, som appellerer til alle generationer.

“KulturRummet markerer en milepæl for kulturudviklingen i Thisted Kommune. Byggeriet skaber en visionær platform for inspiration, kreativitet og mangfoldighed i et levende læringsog oplevelsesmiljø. Borgerne får mulighed for at opleve nogle unikke rammer og mødesteder til både social og faglig udfoldelse.”

Tekst & fotos: THOMAS MØLVIG Arkitekt m.a.a.

Biblioteks- og Musikskoleleder Thomas Maroti Antunes: “KulturRummet markerer en milepæl for kulturudviklingen i Thisted Kommune.”

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

KulturRummet kort Ombygning af bibliotek samt opførelse af ny musikskole og spillestedet URT samt renovering af medborgerhuset Plantagehuset. Parkområdet Christiansgave binder det hele sammen, og her er bl.a. opført en mindre friluftsscene.

Projektet vandt 1. præmie i en projektkonkurrence fra 2015. Det samlede anlæg blev indviet 30. juni 2018. KulturRummet er realiseret med støtte fra A.P Møller Fonden (19,5 mio.) og Færchfonden (4,1 mio.).

Bygherre: Thisted Kommune Arkitekt: Kjaer & Richter Underrådgivere: Ingeniør: A&I Rådgivende Ingeniører A/S Landskabsarkitekt: Labland arkitekter Arkitekt: Raabys Tegnestue Omfang: 3.700 m2 - heraf 1.400 m2 nybyg og 2.300 m2 ombygning Byggeår: 2016 - 2018 Anlægssum: Ca. 47 mio. kroner inkl. fondstilskud.

13

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

NYE MULIGHEDER MED VIRTUAL REALITY Model Svendborg Bibliotek På børnebiblioteket tilbydes let anvendeligt udstyr med adgang til nye universer og færdigheder gennem et enkelt set-up, spil og lettilgængelige 3D-tegneprogrammer rapporterer Alex Larsen.

D

et har altid været muligt at rejse til helt fremmede verdener på biblioteket, så det er helt naturligt, at VR bliver inviteret indenfor.

Især nu, hvor VR-spektrummet ikke mere går direkte fra simple pap-briller, man selv har foldet, men til avancerede headsets, der dog samtidig kræver en dyr computer. Der er nu opstået en mellemløsning, hvor ordentlig kvalitet kan indkøbes for et overkommeligt beløb, og det kan let formidles i biblioteksrummet.

Modellen, der inkluderer PlayStation VR (PSVR), har vi udnyttet på Svendborg Bibliotek, hvor vi for under 4.000 kroner i dag kan tilbyde noget helt anderledes til brugerne. Udstyrsmæssigt kræver PSVR en Ps4, men sådan en havde vi allerede stående, så for under 4.000 indkøbtes VR-headsettet, to Move Controllere samt otte vidt forskellige spil.

Hvorfor vi vil introducere VR på Svendborg Bibliotek?

En stor del af tanken bag VR på biblioteket har været at tilbyde brugerne noget, som de fleste vil komme til at stifte bekendtskab med privat, i skolen eller på job på sigt. Noget de højst sandsynligt ikke har tilgængeligt derhjemme på et ordentligt niveau, så det ikke bare bliver headsets fra den billige ende, hvor ens mobil skal indsættes. Med PSVR kan der tilbydes VR-oplevelser i høj kvalitet kombineret med stor interaktion, hvilket ofte ikke er til stede ved de simplere headsets.

En anden tanke har været at kunne give brugerne en bedre forståelse for de forskellige aspekter af VR såsom interaktionen, når det gælder spil, eller muligheden for at selv at bruge og tegne i 3D. Jeg er allerede stødt på adskillige brugere, der ejer VR-headsets til mobilen og føler, at de har prøvet alt, der er ved VR som medie. Her kan vi som bibliotek gå ind og vise, at der er mange flere aspekter, der kan bruges på helt forskellige måder.

Fra turneringer til makerspaces Tilbuddet er sat op og står fast i børnebiblioteket til fri afprøvning. Vi ser dog også andre formidlingsmuligheder som f.eks. i turneringer, hvor brugerne skal kæmpe om den bedste score i forskellige spil. En overvejelse fra min side som ansvarlig for

14

SVENDBORG løsningen har været, hvorvidt det ville blive kedeligt at være tilskuer under andres tur, men erfaringerne viser, at det for de fleste børn også er spændende at se med på skærmen, hvor de kan følge med i det, VR-brugeren kigger på.

Der er desuden muligheder for at være kreativ med PSVR med f.eks. programmet CoolPaintr VR til under 200 kroner. Her kan der med en række forskellige redskaber skabes, hvad man har lyst til. Efterfølgende kan projektet eksporteres og efter en hurtig import i et gratis program som eksempelvis Blender, kan det gemmes igen med muligheden for upload på en hjemmeside som Sketchfab.com. Her kan alle andre frit se projektet, undersøge det nærmere og opdage alle de små detaljer, der er blevet tegnet.

Det er oplagt at anvende i et makerspace, da nogle projekter altså også kan bruges til 3D-print. Dette kræver dog lidt ekstra teknisk snilde, da modellerne først skal tilpasses i programmer som f.eks. Autodesk Meshmixer, der er gratis. Når modellen er tilpasset, skal den eksporteres i et filformat, der passer til 3Dprinteren, og så er den klar til print.

God brugerinteresse Mens jeg satte PSVR op, havde jeg mange nysgerrige brugere, både børn og voksne, og der har kun været positive tilbagemel-

dinger indtil videre. Børn, der ikke har prøvet VR før, er vilde med, at de nu kan prøve de spil, som de har set mange gange på Youtube, mens andre bare er overvældet, fordi de kun har prøvet VR-headsets, hvor de skal bruge deres mobil.

Det er dog ikke kun børn, der har været optaget af PSVR, men også en række voksne. Forældrene kan f.eks. følge med på tvskærmen samt more sig over børnenes fagter eller endnu bedre prøve det selv. Jeg havde et par, som kæmpede om at få den bedste score i Fruit Ninja VR, mens en mor glædede sig til at komme hjem og fortælle resten af familien, hvad hun havde afprøvet på biblioteket.

Prisen var i øvrigt også et hyppigt samtaleemne med forældrene, da størstedelen forventede, at løsningen var meget dyrere.

Det var tydeligt at mærke, at flere pludselig begyndte at overveje, hvorvidt det var noget, de skulle anskaffe derhjemme eller lade børnene skrive på ønskelisten som et realistisk ønske.

Fordele og ulemper Selvom jeg vil anbefale PSVR virkelig meget som en nem intro til VR i en bibliotekskontekst, er der dog stadig en række overvejelser, man skal gøre sig inden start og have in mente: Fordele • Nemt at sætte op • Nemt at bruge • Overkommelig pris • Overskuelig mængde spil at vælge mellem • Kan bruges af alle aldersgrupper over 12+ år.

Ulemper • Kan godt blive distraherende i indretningen • Aldersgrænse på 12+ • Skal bruge lidt dæmpet belysning for at fungere optimalt • Skal bruge god plads.

Flere af de ulemper, jeg nævner her, er dog den slags, som man kan imødekomme ved at ændre rammerne for ens VR-udstyr.

Hvis det bliver distraherende og stjæler fokus fra resten af bibliotekets tilbud, kan det f.eks. begrænses til et særligt sted eller rum, alternativt til nogle timer om dagen. Det skal også bemærkes, at nogle brugere kan opleve kvalme/ køresyge.

Samtidig vil jeg mene, at fordelene opvejer ulemperne, og at det er oplagt at hoppe med på VR-vognen nu, hvor vi netop har fået en god og let mulighed for ny IT-læring i biblioteket.

ALEX LARSEN Cand.scient.bibl.

Svendborg

Illustration: Alex Larsen

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

Alex Larsen, cand.scient.bibl., har i sin virksomhedspraktik i Svendborg Bibliotek arbejdet med mange små projekter, han selv har stået for, mens et gadget-arrangement ledte til, at han kom til at stå for indkøb/opsætning af PSVR samt spil.

Foto: Svendborg Bibliotek.

15

“DO. OR DO NOT. THERE IS NO TRY” Om en helt speciel samling og anderledes læring på Randers Bibliotek Der sker spændende ting og sager i Randers. Randers, der nu officielt er en by i galaksen. “Jacob, hvad er det I har gjort? Jeg bliver jo nærmest nødt til at flytte til Randers nu!” Jakob Stegelmann lagde sin hånd på min skulder og kiggede mig i øjnene. Kort efter sad forfatteren ved et bord og skrev sin autograf på en Amiga 500, mens biblioteksrummet summede af galaktisk energi. Men vi skruer lige tiden lidt tilbage.

Tilbage til 2014 hvor randrusianske Benny Ray startede sin Star Wars-messe. Det

Drabelig kamp med Darth Vaders lyssværd.

16

blev til min klumme i avisen, som blev læst af de rigtige mennesker på kommunen. Det medførte blandt andet et frugtbart samarbejde med Nørrevangsskolen om Star Wars i et læringsperspektiv. Byens borgmester og Stegelmann åbnede samlingen Nu, i juni 2018, har vi fået vores store Star Wars-samling op at køre. En samling, der allerede har haft et meget flot udlån, en samling, der konstant skal fornyes med både nye bøger og maker space mm. Det er en levende samling, en lille del af Hovedbiblioteket, et rum, hvor man kan træde ind og lade sig inspirere.

Selve samlingen blev åbnet på den store ferniseringsdag 13 april. Der var lyssværd-workshop, stormtroopers, ballet og Star Wars-smykker, og arrangementet gav genlyd i hele byen med deltagelse af borgmester og kommunaldirektør, og de lokale museer, GAIA, Teaterskolen Kastali’a og butikkerne bakkede op.

Borgmester Torben Hansen sagde blandt andet i sin åbningstaletale: “Vi åbner i dag et fysisk og meget synligt sted – nemlig her på biblioteket, hvor der er taget initiativ til at opbygge en stor samling af forskellige biblioteksmaterialer: Bøger, film, dvd’er, brætspil og andre spænden-

RANDERS I GALAKSEN

Borgmester Torben Hansen på åbningsdagen.

de ting. Noget der kan lånes med hjem.

Men det har også været formålet at skabe et univers inde i bibliotek. Et lidt anderledes sted. Et sted, hvor man bliver taget med på en rejse. Og hvem ved. Måske blive det den rejse, der giver borgerne lyst til at læse endnu mere? Eller lege endnu mere? Måske bliver det starten på nogens drømme, måske vejen mod en uddannelse? Hvem ved?”

Pointen er nemlig, at et folkebibliotek er meget mere end en samling. Men som bogelskende dinosaur er det en fornøjelse, at vi nu har en klassisk analog samling som det kulturelle anker i hele projektet om “Randers - en by i galaksen.” Det varmer mit bibliotekarhjerte.

Paneldiskussionen – Per, Jakob og Svend Dagen blev afsluttet med en paneldiskussion med Svend Brinkmann, Jakob Stegelmann og Per Juul Carlsen om, hvordan man kan bruge populærfiktion i læring, læsning, kulturformidling og folkeoplysning. Det vigtige er nemlig, at Star Wars er meget mere end bare underholdning.

Men det vigtige er også, som alle tre paneldebattører kom ind på, at det er en balancegang. Man må ikke kvæle fiktionen og de magiske universer i læring, der skal også være plads til sjov og ballade.

til at lave en Star Wars-samling: “Idéen er i al sin enkelthed fantastisk. Det kommer man ikke uden om.” Hvortil Sven Brinkmann tilføjede: “Star Wars er en kæmpe ting i vores moderne samfund. Og det er fortællinger, der kan en masse. De unge mennesker skal have lov til at fordybe sig i det, man kan glide ind i et univers og bruge det kreativt. Det er, helt overordnet, vigtigt at have noget at gå op i. Og det kan både være fodbold, knallerter, renæssancekunst eller Star Wars.”

Skolesamarbejdet – lyst til faglitteratur Derfor er Star Wars-samlingen også blevet inddraget i projektet Lyst til faglitteratur, hvor Randers Bibliotek i skoleklasser har brugt både fiktion og fakta med udgangspunkt i Star Wars-samlingen. Skoleeleverne var først en tur i biografen, hvor de fik en introduktion til Star Wars-universet. Efterfølgende skulle de skrive en fagtekst – med udgangspunkt i Star Wars – og herefter var fagteksten rammen for en skønlitterær tekst. En elev sagde til mig bagefter: “Hold kæft, det er meget federe end at gå i skole”, hvor jeg så svarede: “Det er jo skole, bare på en anden måde.”

Det er netop pointen. Vi er jo ikke lærere, men jeg ser os gerne kaste en inspirationshåndgranat ind i klasseværelserne og vise, at bibliotekerne er indgangen til en magisk verden, hvor du kan hente inspiration til at blive en bedre læser og måske blive et bedre menneske. Børnenes læste deres tekster højt på ferniseringsdagen – og selv de kolleger på Randers Bibliotek, der måske ikke til daglig elsker Star Warsuniverset, legede med.

En by i galaksen på visit i GO’ Aften Danmark Der kom også en ganske spændende opfølgning på dette. Den 23. maj var jeg sammen med to dygtige elever fra Nørrevangsskolen i GO' Aften Danmark på TV2 og fortælle om hele projektet. Det var stort at se Randers Bibliotek i den nationale kontekst på landsdækkende tv. Personligt kan jeg da også selv blive træt af Star Wars, og derfor er det vigtigt, at man kan se det større perspektiv i det her.

Folkebiblioteket skal være med til at lave nye ting hele tiden, og det må godt være sjovt at lære og at læse, og det er derfor, vi gør det. Og så er der jo en masse biblioteksfaglighed, der kommer med i købet.

Eksempelvis skulle eleverne skrive en fagtekst, og her kommer man automatisk til at tale kildekritik og fake news og meget andet. På biblioteket har det været en styrke, at der har været flere fagligheder i spil. Og næste år vokser Star Wars arrangementet sig større.

Planen er, at det skal gå fra at være i en weekend til at løbe over en hel uge, at der skal laves et Star Wars-kunstværk, og at et symfoniorkester skal spille Star Warsmusik. Vi er mange, der på tværs af kommunen har lagt mange, mange timer i det. Og hjerteblod, og sådan skal det også være, for det er ved at være modig og turde gå ud, hvor man ikke kan bunde, at man får skabt noget særligt.

JACOB HOLM KROGSØE Mediebibliotekar Randers Hovedbibliotek Illu: Randers Bibliotek Fotos: Jakob Lerche

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

De tre var også enige om, at det er fornemt set at bruge Star Wars i læringsmæssigt øjemed, da det netop kan åbne nogle børns øjne op for, at netop fiktionen kan være et vigtigt greb i forhold til læring. Per Juul Carlsen sagde meget præcist følgende om initiativet i forhold

Jakob Stegelmann var ovenud begejstret!

17

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

NatIoNENS tILStaND: MØD DBs forMaNDSKaB I NY INtErvIEwSErIE På tur fortæller i omvendt rækkefølge: formand Steen Bording andersen (a), 2. valgperiode, samt politisk næstformand Jane Jegind (v) og faglig næstformand bibliotekschef Jakob Lærkes - begge valgt for første gang - om aktuelle biblioteksspørgsmål.

BIBLIOTEKERNE STÅR ET STÆ Vi har i DB skabt momentum, det skal bruges til noget, fastslår Jakob Lærkes.

Opgaven som faglig næstformand blev den 45-årige bibliotekschef i Gladsaxe Kommune valgt til ved DB 2018 Topmødets generalforsamling.

Hvad med lovdebatten? Ét spørgsmål er gået igen på de seneste års topmøder. Holder Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000? Den runder snart 20 år og er udformet tilbage midt i 1990’erne. Samtidig har kulturminister Mette Bock (LA) varslet et lovtjek i efteråret afledt af bl.a. den digitale udvikling.

Bibliotekerne står et fantastisk sted lige nu, mener næstformanden i den anledning. Jakob Lærkes oplever en helt anden respekt om bibliotekerne end for blot 5-10 år siden. Bibliotekerne har været igennem en transformation og er omtrent kommet ud på den anden side. Respekten gælder bibliotekernes omstillingsparathed og tilgang til nye opgaver – i alle tilfælde i langt hovedparten af kommunerne.

Jakob Lærke, bibliotekschef i Glasaxe siden 2013. Hans credo: Man skal holde sig orienteret nationalt og internationalt for at få ny inspiration. Allervigtigst for en bibliotekschef er dog: Hold øje med kommunens strategi, hvilken vej bevæger den sig, og hvor kan biblioteket spille ind?

18

Hvor står du i debatten om loven?

“En ny lov ville være fin, formålet er delvis bedaget. Og skal vi for alvor drøfte loven, skal den kigges efter i alle led. Jeg håber virkelig, at vi kunne komme til at stå med en fremadrettet lov. En lov som afspejler, hvor meget samfundet har ændret sig, og biblioteksopgaverne har udviklet sig, men jeg oplever også en vis bekymring i forhold til ting, der kunne ske, hvis loven åbnes.

Som noget nyt kunne jeg ønske mig, at et af de helt store oplysningsfelter – forpligtelsen til at have politiske debatter og dialog om samfundet – kom med ind i loven som en oplagt biblioteksopgave. Det er en samfundsopgave, som nogen skal løfte, vi oplever et skred, en frustration og et voksende behov blandt borgerne for øget samfundsindsigt lokalt. Hvilket eksempelvis de sociale medier på ingen måde alene kan dække, for samtidig oplever vi en voksende fragmentering; du følger kun dem, du er enig med eller det stik modsatte, og får stadigt mere snævre Google-hits pga. søgealgoritmerne. Det her er et af mine store issues og utrolig vigtigt.”

Selv har næstformanden ikke haft travlt med at få en ny lov, meget kan trods alt gøres under den nuværende. Det hele hænger sammen med hvilken politisk intention, der ligger til grund for

I N T E R V I E W – N AT I O N E N S T I L S TA N D

RKT STED Den markante udsmykning af hovedbiblioteket er udført i et samarbejde mellem arkitekten, Erik Korshagen, og kunstnerne Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen. Udsmykningen er udført i perioden fra 1978 til 1981 og opstillet i 1981.

en åbning af loven. Kan man fastholde gratisprincippet, rammeloven med kommunalt selvstyre og kommunal tilpasning og statens ansvar i forhold til de nationale og fælles indsatser, hvilket er afgørende, er han sådan set med.

vi skal sikre biblioteksvæsenet en tung og stærk stemme – jeg har selv siddet i koordinationsgruppen tidligere. Om DDB’s opgaver i relation til dets netop opdaterede vision. Om sammenhængen til DDB, hvad sker der med de digitale ressourcer og de fysiske opgaver, som bl.a. centralbibliotekerne varetager?”

Det sammenhængende bibliotek udfordres

For nye læsere og nyvalgte politikere kan det oplyses, at en række overbygningsfunktioner sikrer smidig og rationel drift af overordnede fælles opgaver og fælles national opgaveløsning.

Bl.a. Nationalbibliografien, DanBib og bibliotek.dk indtil nu drevet af Dansk BiblioteksCenter A/S (DBC), det fællesoffentlige DDB (Danskernes Digitale Bibliotek placeret under Slots- og Kulturstyrelsen), som arbejder med håndtering af e-ressourcer mv., NOTA (tidl. blindebibliotek), Det Kgl. Bibliotek Aarhus og landets seks centralbiblioteker i regionerne (to i Region Syd).

Dertil kommer flere fælles foreningsdrevne tjenester som folkebibliotekernes eReolen.dk, Litteratursiden.dk m.fl.

Informations- og vidensamfundets udvikling har paradoksalt nok betydet statslig nedtoning af elementer, der udgør nogle af dets hovedhjørnestene som biblioteker og forskning. Eksempelvis er statens engagement omkring folkebibliotekerne de seneste år reduceret fra en gennem årtier selvstændig styrelse til et enhedskontor under Slots- og Kulturstyrelsen, som blev etableret i 2011 ved en fusion mellem daværende Styrelse for Bibliotek og Medier samt Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Aktuelt tårner flere udfordringer sig op i horisonten.

Som Jakob Lærkes ser det, kunne f.eks. det sammenhængende bibliotekssystem nemlig let komme under større pres end det allerede er omkring de centrale kulturinstitutioners opgaveområder og udhuling af de statslige budgetter. En følge af fastholdelsen af regeringens 2%-omprioriteringsstrategi, som endnu ikke har været til kultursektorens fordel.

For næstformanden at se skal drift og videreudvikling af hele dette infrastrukturkompleks i virkeligheden ikke fylde så meget – blot fungere. Fylde bør bibliotekernes mål, indhold og formidlingsformer til borgerne. Aktuelt er vigtige ting på spil – fake news, læse- og it-færdigheder – alle afgørende for borgere i et reelt demokrati.

“Her har DB, sammen med de andre biblioteksorganisationer, en kæmpestor opgave med at skabe kendskab til bibliotekerne og opmærksomhed om bibliotekernes mange positive effekter.

Skræmmende, men også super spændende og den udvikling vil jeg gerne som faglig næstformand i DB være en del af”, fortæller Jakob Lærkes.

Hvad skal DB som forening arbejde med i valgperioden?

“DB har med øget synlighed og som debatskaber de sidste år skabt momentum. Jeg ser DBs hovedrolle som debatterende og kommunikerende om biblioteksområdet, og vi skal se på, hvor-

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

Hvordan ser du på området og ser du felter, som kræver særlig opmærksomhed nu?

“Alle elementer i bibliotekssektoren er vigtige. Komplekset er unikt og ses ikke helt på samme måde i andre lande. Det er super følsomt, hvis man for alvor begynder at forskyde vægten og kvaliteten af opgaveløsningen i enkelte dele af det.

Centralbibliotekerne er en vigtig spiller i det danske bibliotekslandskab – og jeg kunne godt tænke mig, at de tog en forkæmperposition for kompleksets vitale betydning for rationel og fremsynet biblioteksdrift. Det kunne handle om mange ting.

F.eks. DBC-debatten og statens engagement, nu hvor man har opsagt dele af aftalen med DBC, og ejerskabet helt overlades til KL. Om styrelsen af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), hvor

Styrk DB og træk på medlemmerne

19

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

dan vi kan arbejde med medlemssiden og få skabt et (endnu) mere samarbejdende og kommunikerende Repræsentantskab.

Vi skal fastholde kommunikationsniveauet, men jeg tror faktisk, at det kan styrkes ved, at flere medlemmer får/tiltager sig en stemme i debatten. Jeg tror, at rigtig mange faglige medlemmer, holder sig tilbage, fordi det faktisk er svært og kræver viden og en vis sikkerhed som embedsmand. Hvor f.eks. BCF (Bibliotekschefforeningen) er en forening for cheferne, er DB forening for bibliotekerne; ud over politikere, der vil noget med bibliotekerne, er det også alle medarbejderne og ikke kun lederniveauet.

Det interessante bliver, hvordan får vi givet dem en ny stemme og aktiveret dem i DB. Vi har en række engagerede medarbejdere og mellemledere, som vil noget med biblioteksområdet, som skal involveres mere, så de også kan være med til at bidrage til DB. Det skal der skabes en åbning for. Hvordan har jeg ikke svar på nu. Vi planlægger ikke en forkromet kommunikationsstrategi, men at agere lidt mere agilt og afprøve nogle ting – det kunne være gæstebloggere ud fra en plan om f.eks. tre store ting, vi vil kommunikere.”

Trods få måneder på posten har det nytiltrådte forretningsudvalg nået et internatsmøde i juni. Her blev pejlemærker, fremtidig strategi og indsatser for første gang taget op; stemningen var god, og FU-medlemmerne kom tættere på hinanden. Jakob Lærkes ser frem til samarbejdet om biblioteksudviklingen ikke alene med formand Steen Bording Andersen (A) og politisk næstformand Jane Jegind (V), men også med Forretningsudvalget og Repræsentantskabet. Når det handler om bibliotekernes opgavefelt står i øvrigt særligt to-tre ting højt i DB aktionsfeltet for den faglige næstformand.

Læring og læsning - sammen med skolerne At være leder og arbejde med det strategiske, som en chefstilling giver mulighed for, er interessant, mener Jakob Lærkes. I Gladsaxe indebærer det for ham – ud over deltagelse i udvalgsmøder, når biblioteket o.l. er på dagsordenen – fast deltagelse i opfølgningsmøderne efter udvalgsmøderne. Her opfanges områder, hvor biblioteket målrettet kan gøre en forskel for borgerne – til bibliotekets og til forvaltningernes og dermed til borgernes fordel.

“En gang årligt har jeg en præsentation af bibliotekerne for Kultur- og fritidsudvalget: Hvor vi på vej hen? Hvilken retning vil vi gerne sætte for bibliotekerne det næste år. Hvad er de store bevægelser, som vi har foretaget, og hvilke store ting vil vi gerne gennemføre det kommende år.

Her er som i DB læring og læsning de helt store opgavefelter for mig. Samt samarbejdet med folkeskoleområdet, hvor vi nu ser nogle åbninger.”

Det drejer sig dels om DB-forslaget til en ny national læsestrategi i relation til Tænketanken Fremtidens Bibliotekers to undersøgelser af børns læse- og medievaner i fritiden. Og tillige om undervisningsminister Merete Riisagers (LA) aktuelle høring om ændring af lov om folkeskolen bl.a. i forhold til integrerede biblioteker – med et øget samarbejde af mere formel og strukturel karakter med folkebibliotekerne. Forslaget skal bidrage til, at

20

folkebiblioteker får styrket kontakten med børn og lærere i skolen og give skolerne bedre adgang til brug af folkebibliotekernes ressourcer. Lærkes har selv stor erfaring på området fra sin tid som leder af fællesbiblioteket Ørestad Bibliotek fra 2011 til 2013.

“Vi ser – igen – en generel bevægelse hen imod læsning og fordybelse ved at formidle litteratur enten digitalt eller fysisk. Den skal vi møde i et fællesskab med skolerne.

Skolerne arbejder sig med det 21. århundredes kompetencer væk fra et traditionelt skolebibliotek mod et PLC (Pædagogisk LæringsCenter), der dog endnu ikke er så veldefineret. Hvor vi tidligere oplevede en lov, der stod i vejen for at lave reelt samarbejde, så ryddes de barrierer af vejen. Gennem et par år har skolerne været travlt optagede af folkeskolereformen og derfor ikke har haft mulighed for at gå ind i opgaven, men skal til at træffe nogle valg. Enten skabe reelle kombi-biblioteker eller modeller, hvor folkebiblioteker drifter nogle PLC’ere. Det er vi i DB i FU med på. Ligesom også det nye FU finder idéen om læsestrategien super vigtig. Og meget vigtigt: Både biblioteker og skoler skal forpligte sig gensidigt herunder også politisk og forvaltningsmæssigt.”

Hvor ser du ellers DB-fokus, der matcher udviklingen i Gladsaxe?

“I Gladsaxe har vi sammen med By og Miljø fået et utroligt stærkt samarbejde op at stå. By og Miljø har alle byrummene, vi har kulturen og indholdet. En kobling, som bidrager til at holde liv i kommunen og skabe aktiviteter for borgerne i områder, hvor der ikke er meget byliv, og hvor alle handler online eller i store centre. Et godt eksempel på den tankegang ses i Herning, hvor et nyt hovedbibliotek i gågaden har genoplivet en hensygnende bykerne og fungerer som en driver for nyt by- og forretningsliv. Her er der på sigt en kæmpe åbning for bibliotekerne, der samtidig vil kunne give øget opmærksomhed om kulturinstitutionerne. Noget vi også var rundt om på vores FU-seminar.”

“Noget andet er samskabelse på tværs i kommunen og større involvering af borgerne. Faktisk bruger jeg som chef en del tid mellem forvaltningerne, hvilket betyder styrket samarbejde med By og Miljø, styrket samarbejde med ejendomscentret, styrket samarbejde med kommunens sundhedsdel. Her er biblioteket netop ved at indgå som en fast del af kommunens barselstilbud med barselscaféer og åbent hus-arrangementer for alle nybagte forældre, så de fra barnets fødsel også kender til betydningen af f.eks. sprog- og læsefærdigheder. Dvs. at vi sammen kommer i kontakt med alle børn og deres forældre i én omgang/henvendelse. Et lignende initiativ ønsker jeg at lande på skoleområdet.”

Internationalt fokus rykker Jakob Lærkes er ikke bare aktiv i nationalt biblioteksforeningsregi, han har siden 2015 arbejdet i den internationale biblioteksorganisations IFLAs sektionskomite: Public Libraries.

Du er aktiv i IFLA-styringsgruppen for folkebiblioteker.

Hvorfor er du med i internationalt biblioteksarbejde?

“Det er der mange årsager til. Alene fordi en stor del af lovgivningsapparatet om rettigheder altså ikke ligger i lille Danmark

I N T E R V I E W – N AT I O N E N S T I L S TA N D

Bibliotekshaven ved Gladsaxe Bibliotek: Legepladsen og anlægget fik Bibliotekernes Formidlingspris 2017 for nytænkning. Her møder børn og familier litteraturens kendte figurer gennem leg og bevægelse.

Aktuelt er Jakob Lærkes i sin IFLA-gruppe med til at sætte fokus på biblioteksbyggeri og kvalitet bl.a. gennem Public Library of the Year Award, som uddeles under årets store IFLA-kongres.

“Her er godt nok noget at lære af. Der er i denne omgang 35 ansøgere til prisen. Selv om der naturligvis kan være forskelle mellem, hvad der er god smag eller kedeligt i Europa sammenlignet med eksempelvis Australien, kan man lære noget af, hvad man lykkes med andre steder”, fortæller Jakob Lærkes begejstret.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Thomas Wilhelm, Photographic Nordic.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

længere. Er vi ikke på en eller måde med internationalt, er der simpelthen nogle kanaler, vi vil have svært ved at få adgang til.

Så kan man måske sige, det lader vi bare være med, men det fører til tab af indflydelse; ved aktiv deltagelse kan vi faktisk bidrage til at sætte dagsorden og til at flytte pæle af betydning for os selv og for andre. Når bibliotekerne internationalt taler med én stemme, er gennemslagskraften og lydhørheden desto større. Nøjagtig som vi ser det herhjemme med Danmarks Biblioteksforening og de andre biblioteksorganisationer.

I forbindelse med IFLA efterlyser danskere ofte endnu mere fokus på det digitale bibliotek. Og nej, det er måske ikke det, der fylder allermest, men her er Danmark også i front. Vi skal passe på ikke at blive for selvfede, man kan lære meget af at kigge uden for landets grænser. Slår man ørerne ud, kan man virkelig hente inspiration. F.eks. er amerikanerne ufattelig langt med skoledelen. Alene det at få adgang til et internationalt netværk er givende, og vi bidrager med, hvad vi kan i forhold til at få sat en meningsfuld dagsorden.”

21

A N D R E B I B L I OT E K E R

’FOLKEOPLYSNING MED FÆLLESSKABENDE SIGTE’ Litterateket, Aktivitek og Online-bibliotek: Arbejdsgruppe giver tre bud på scenarier for de københavnske bibliotekers fremtidige kerneopgave. Jens Thorhauge, medlem af gruppen, introducerer afsættet og de tre scenarier i hovedtræk.

D

et ændrede medieforbrug og den skærpede konkurrence om borgernes opmærksomhed ændrer generelt rammerne for bibliotekernes virksomhed. I København er de demografiske ændringer tillige en væsentlig faktor, der tvinger til prioriteringer, hvis det nuværende bevillingsniveau fastholdes eller falder.

Byen forventes f.eks. at vokse med 90.000 indbyggere i de næste 10 år. 25% af borgerne er af anden herkomst end dansk, gennemsnitsalderen er landets laveste.

formulering af bibliotekernes kerneopgave som ‘folkeoplysning med fællesskabende sigte’. Indenfor rammerne af denne kerneopgave beskriver gruppen tre scenarier, der tager udgangspunkt i det nuværende biblioteks økonomi og struktur. Alle scenarier lægger vægt på litteratur og læsning, men på forskellige måder og med forskellig prioritering af andre aktiviteter. Også udviklingen af digitale tjenester ses som et element i alle scenarier og i alle tilfælde i stigende grad som fælles national udvikling.

Ledelsen af Københavns Biblioteker besluttede i 2017 at sætte skub i en ny strategiproces. Det skete ved at nedsætte en uafhængig arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde scenarier for den fremtidige kerneopgave for Københavns Biblioteker.

Scenarierne skulle kunne danne grundlag for strategiudvikling både på politisk niveau og i personalet.

Kort fortalt er de tre scenarier Online-biblioteket, der satser konsekvent på en fortsat udfasning af analoge materialer, og som tager konsekvensen ved at satse på at udbygge den digitale tilgængelighed og på sigt lukke fysiske biblioteker og samlinger ned. Det andet scenarie er Litterateket, der fastholder læsning og læsefremmende aktiviteter som den absolutte hovedprioritering. Det tredje scenarie, Aktivitetet, satser på biblioteket som ramme om lokale aktiviteter, der i stigende omfang organiseres af borgerne selv.

Rapport foreligger nu Gruppens arbejde foreligger nu i form af en rapport og et bilag med omverdensanalyse. Gruppen tager udgangspunkt i en ny

Foto: Kristoffer Juel

22

KØ B E N H AV N

Scenarie-modellen Hvis scenarierne skal fungere som grundlag for en politisk diskussion om prioriteringer og opgaver, er det afgørende, at scenarierne er tydelige og adskiller sig klart fra hinanden. Det skal ligeledes være tydeligt, hvad scenariernes konsekvenser er både i forhold til de håndtag, der i praksis kan skrues på, og de ændringer i bibliotekernes effekt, der må forventes at være en følge af de forskellige scenarier. I praksis kan man naturligvis blande scenarierne, men man kan ikke bare plukke her og der, uden at det bliver til plukfisk. Arbejdsgruppens formand har f.eks. peget på, at man kan forestille sig, at Litterateket bliver udviklet på Hovedbiblioteket, mens lokalbibliotekerne udvikler sig mere til Aktiviteker.

For alle scenarier ses der på, hvilke målgrupper, der fokuseres på, hvilken adgang der er til ydelserne, hvordan bibliotekerne organiseres, personalet sammensættes, og hvilke konsekvenser, der er for økonomien. Arbejdsgruppen fremsætter ikke nogle anbefalinger, men peger på konsekvenser. Det er politikernes opgave at vælge.

initiativer. I sin konsekvens ender online-biblioteket med kun at tilbyde materialer og services digitalt, og selvom scenariet indbefatter udviklingen af en ny ‘public service algoritme’, der kan fremme benyttelsen af de digitale tilbud og være et alternativ til kommercielle platforme, så vil der være betydelige besparelsesmuligheder på dette scenarie. I forhold til målgrupper er den åbenlyse konsekvens af online biblioteket, at de borgere, der i dag benytter biblioteket som møde-, være- og arbejdssted bliver taberne.

Rapporten er nu klar til at blive præsenteret for politikerne og personalet, der forhåbentlig kan bruge den til at skabe et fortsat relevant bibliotekstilbud til borgerne.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk Illustrationer: Københavns Biblioteker

Det er arbejdsgruppens vurdering, at Litterateket og Aktivitetet kan gennemføres indenfor to valgperioder, mens online-biblioteket har en længere horisont. Det forudses at ‘i mere end tyve år vil det fuldt digitaliserede folkebibliotek blive mødt med en vis skepsis’.

Konsekvenser Litterateket prioriterer overvejende de målgrupper, der bruger biblioteket i dag, og der satses på et stort udvalg af bøger på alle platforme. Aktiviteterne fokuserer på litteratur og læsning, bredere sociale aktiviteter overlades til andre. Litterateket prioriterer også biblioteket som et betjent fysisk sted, man kan sige, at det er et professionelt kurateret bibliotek i modsætning til Aktivitetet, der vil udvikle sig til et efterspørgselsstyret kulturhus, der tager udgangspunkt i lokalsamfundets profil og præges afgørende – også i forhold til målgrupper – af de borgere, der tager

Arbejdsgruppen bag scenarierne Anker Brink Lund, professor, dr.phil., CBS (formand). Christian S. Nissen, forfatter, rådgiver, gæsteforsker ved CBS, Jens Thorhauge, konsulent, tidl. direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Tine Smedegaard Andersen, Kulturdirektør i DR, og Trine-Maria Kristensen, konsulent i digital kommunikation. Sekretær: Gitte Østergaard.

Rapporten og bilagsbindet (skrevet af Jens Thorhauge) kan ses på https://bibliotek.kk.dk/strategi

23

ONLINE SERVICE

Ny vision for DDB CMS og app’en BIBLIOTEKET Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) har i juni 2018 offentliggjort Det sammenhængende bibliotek – En vision for udviklingen af DDB CMS og app’en Biblioteket 20182021. Leif Andresen, medlem af DDBs Faggruppe for IT-infrastruktur, ser nærmere på ambitioner og indhold.

Den nye ramme skal løfte de lokale bibliotekers digitale brugergrænseflader bl.a. via mere intuitiv tilgang til alle bibliotekernes materialer og it-ressourcer og dermed sikre langt større kendskab og benyttelse af ikke mindst de digitale ressourcer.

Der er med det fireårige projekt tale om en vision og en handleplan med fire fokusområder og ti projekter. Der er budgetteret med 8,2 mio. kroner til realisering af de planlagte aktiviteter.

Ambitioner og målsætning Som en vej til konkretisering af de fire fokusområder er 10 projekter identificerede. Det drejer sig f.eks. om Single SignOn, forbedring af søgefunktioner og udvikling af tværgående brugerprofil. Beskrivelserne af de enkelte projekter indledes med “Skitse af projekt ...”, hvilket er rimeligt nok, da der snarere er tale om projektrammer. Endvidere er der ikke kun tale om nye projekter og nye forslag, men i høj grad også om opsamling af eksisterende udviklingsopgaver.

Om vision og handleplan sagde Ralf Klitgaard, formand for DDBs styregruppe og afdelingschef i KL, ved publiceringen bl.a., at den nye ramme sætter brugeren i centrum – og vil skabe en god balance i det kommunale folkebibliotek som del af et nationalt tilbud. Han sekunderedes af Søren Mørk Petersen, formand for DDBs koordinationsgruppe og bibliotekschef i Helsingør, der bl.a. håber, at man vil bruge visionen og handleplanen som et værktøj i den lokale digitale ledelse, og at

24

landets biblioteker vil bidrage til realiseringen lokalt som nationalt.

Det sammenhængende bibliotek er udarbejdet på baggrund af den analyse og de anbefalinger, der ligger i Visionsoplægget til Det Sammenhængende bibliotek, som blev udarbejdet af digital strategi- og markedsføringsvirksomheden Advice A/S i efteråret 2017.

Som medlem af DDBs Faggruppe for ITinfrastruktur har undertegnede haft lejlighed til at deltage i flere møder med behandling af det oprindelige visionsoplæg.

Der var lavet et fint arbejde med analysen, og den formulerede vision er udmærket. Men når der gås tættere på, hvordan en realisering skal ske, så var der nogle skønhedspletter.

Handleplan med skønhedspletter Oplægget til realisering tager udgangspunkt i, hvordan det lokale folkebibliotekssystem kan levere en sammenhængende service og ikke i, hvordan bibliotekernes brugere kan modtage en sammenhængende service.

Denne skelnen er ikke pindehuggeri – det er lige netop det afgørende dilemma i oplægget, at fokus alene var på de direkte leverancer fra de lokale folkebiblioteker og at videreformidling af andre bibliotekers materiale blev ignoreret.

Folkebibliotekernes service består af forskellige elementer: - Det fysiske rum lokalt - En fysisk samling lokalt - En palet af digitale ressourcer (med licens betalt)

- Andre danske bibliotekers fysiske samlinger - Sekundær adgang til andre danske bibliotekers digitale ressourcer.

Det er vigtigt at se alle disse elementer som en del af en sammenhængende service – ellers er der ikke tale om en sammenhængende service. Det gør det oprindelige oplæg ikke. Faktisk vendes ryggen til de to sidste elementer – og dermed ignoreres de bestræbelser, der med baggrund i sektorens grundlæggende hovedvision i Lov om biblioteksvirksomhed og Folkebibliotekerne i vidensamfundet mv. via implementering af bibliotek.dk er gjort for at understøtte det sammenhængende danske biblioteksvæsen.

Det er derfor positivt, at den i juni 2018 udgivne vision og handleplan ikke ignorerer sammenhængen i biblioteksvæsenet. Formålet er nu præciseret til at dække DDB CMS og app’en Biblioteket og indikerer dermed ikke længere indirekte, at visionen er dækkende for folkebibliotekernes ydelser som sådan. Der er sket en bevægelse, men der er stadig nogle mislyde.

Et af projekterne under fokusområde “Tværgående søgning” er “Søge i lokal eller national materialebestand?”. Projektskitsens udgangspunkt er den konstatering, at flere brugere ikke ved, at søgning i det lokale biblioteks brugergrænseflader ikke nødvendigvis er en søgning i folkebibliotekernes samlede materialebestand (forskningsbibliotekers bestand nævnes ikke).

VISION & APP

Foto: DDB

Som opgaven er beskrevet, skal der udarbejdes et grundlag for at tage stilling til biblioteks- og brugerværdien af at give brugerne bedre mulighed for lokalt at søge ned i den nationale materialebestand.

Det er naturligvis vigtigt at sikre, at lånesamarbejdet ikke betyder, at der trækkes på materiale andre steder, som biblioteket selv har. Det er der også taget højde for med f.eks. bibliotekernes mulighed for at styre, hvilke typer bestillinger, der bliver håndteret automatisk i bibliotek.dk. Det er oplagt, at helt nye titler, som er på vej på hylden, ikke skal bestilles hjem fra den anden ende af landet. Og det sker heller ikke.

I projektoplægget står bl.a., at enkelte biblioteker viser på hjemmesiden bruge-

ren, at der findes en større materialebestand, f.eks. ved at henvise til bibliotek.dk nederst i søgeresultatet ved 0-hitsøgninger, altså hvor der ikke er noget søgeresultat. Ballerup Bibliotekerne arbejder med et projekt, der skal vise hits fra bibliotek.dk i søgeresultatet.

Der ses således helt bort fra, at en stor del brugere ikke starter i det lokale bibliotek, men i bibliotek.dk – hvor bestillinger på titler, der findes på brugerens eget bibliotek, herfra bliver dirigeret til dette. Ifølge brugerundersøgelse 2017 af bibliotek.dk bruger 46% af bibliotek.dk brugerne altid bibliotek.dk først til at søge og bestille.

Der er ikke nogle reelle tekniske udfordringer i hverken at lave søgning i både en nationale bestand og den lokale be-

FOKUSOMRÅDER FOR DDB CMS OG APP’EN BIBLIOTEKET Biblioteket som inspirator: Kuratering, perspektivering og inspiration Projekt: A1: Øget produktion og deling af lokalt skabt indhold (O,5 mio. kr.)

Tværgående søgning: Søgning skal fungere, inspirere og vise det store udbud

stand og præsentere det f.eks. som 34 hit på dit lokale bibliotek og 57 yderligere på andre biblioteker. Og heller ikke ved at præsentere et samlet søgeresultat med titler, der er hjemme på det lokale bibliotek først.

Udfordringen er naturligvis at finde en afbalanceret model, så betjeningen af de lokale lånere sker på den mest optimale måde. Det kan både ske med den nuværende model med viderestilling til bibliotek.dk ved nul hit og samtidig ved korrekt servicedeklaration. Eller ved at gå videre med integrerede søgninger med tydelig angivelse af, hvad der er lokalt på hylden.

Men man kan ikke præsentere den lokale folkebiblioteks grænseflade som den fulde adgang til bibliotekets service, når dette faktisk ikke er tilfældet.

Der er lagt op til, at der arbejdes seriøst med denne problemstilling – men meget forsigtigt formuleret. At det sker er afgørende for, at visionen faktisk styrker og sikrer det sammenhængende bibliotek lokalt og det sammenhængende biblioteksvæsen nationalt.

Projekter: B1: Start brugerrejsen tidligere (0,5 mio. kr.)

B2: Hjælp brugeren i søgeøjeblikket (0,7 mio. kr.)

B3: Lokal søgning i den nationale samling? (0,5 mio. kr) B4: Visning af søgeresultatet (0,7 mio. kr.)

Kobling mellem bruger og indhold: Det skal være nemt at tilgå de låneformer direkte Projekter: C1: Single Sign-On (0,7 mio. kr.)

C2: Læs, lyt og se direkte (0,8 mio. kr.)

Projekter: D1: Tværgående brugerprofil (1,4 mio. kr.)

D2: Mere data, bedre personalisering (0,5 mio. kr.)

D3: Bedre og mere personalisering (1,9 mio. kr.)

Se visionen her: kortlink.dk/uhgd Se Brugerundersøgelse af bibliotek.dk gennemført november/december i 2017 og udgivet januar 2018: kortlink.dk/danbib/uhge

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

Troværdig personalisering: Skal ske ud fra søgning og lån og personlige data i biblioteksuniverset.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek Medlem af DDBs Faggruppe for IT-infrastruktur

25

L E D E LS E

ET ÅR I DEN VARME STOL ‘Om at være den’ i verdens bedste job Interview med Marie Østergård, chef siden maj 2017 for Dokk1 og Aarhus’ øvrige 18 biblioteker I krydsfeltet mellem aktuelle samfundsopgaver og oplysning er bibliotekerne rigtig stærke og kan noget særligt formidlingsmæssigt, fremhæver Marie Østergård bl.a. om Smart Citizens i en samtale om ‘at være den’ som topleder og om magiske tæpper, kanonstore visioner og udfordrende, krævende nye og gamle, men vanvittig spændende opgaver.

At være den “Selvfølgelig kendte jeg mange af både problematikkerne og ansigterne, men der sker noget med vinklen, når man sætter sig i en anden stol – i chefstolen”, fortæller Marie Østergård efter et hektisk år. En vigtig opgave var at få styrket det brede kendskab til hele strukturen, der har været under omstrukturering siden 2016. I første omgang handlede det om at komme rundt i alle bibliotekerne og få hilst på og talt med alle. For ved selvsyn at se og forstå hvilken hverdag man her lever i.

Marie Østergård står naturligvis ikke alene med ledelsesopgaven, men styrer de 19 biblioteker sammen med to lag ledelse. Linielaget, der omfatter fire linier med hver sin linieleder: Lokalbibliotekerne og biblioteksservice på Hovedbiblioteket, Drift og ressourcer, Borgerdialog, kommunikation og partnerskab – Østergårds gamle job – samt Projektudvikling og brugerinddragelse. Teamlederlaget, hvor Lokalbibliotekernes tre team-ledere – Nord, Syd og Vest – matcher hovedbibliotekets seks teamledere for Voksen, Børn og Familier, Information, Logistik samt Kørsel og Bygning.

Hvordan var det at gå fra et linielederjob til rollen som alle bibliotekernes øverste chef?

“Der var meget, jeg før ikke var direkte involveret i og skulle 26

lære. Det, jeg mest mærkede, var det ‘at være den’ og have det fulde ansvar. Det havde jeg sådan set prøvet i opgaven som projektleder for Dokk1-byggeriet, men nu var jeg den i en ny kontekst, hvor jeg skulle lære at skelne mellem mine egne forventninger til mig selv og det, jeg forestillede mig, omverdenen havde af forventninger. Det skulle jeg ligesom vokse ind i, og efter det første halve år kunne jeg simpelthen mærke, at nu var jeg der: Nu ‘var jeg den’.

Noget andet er starten i forhold til alle kollegerne. Her havde jeg det, som fløj jeg på et magisk tæppe, og jeg tænkte hele tiden: Det kan ikke passe, at det kan være så godt”, smiler Marie Østergård næsten lidt undrende.

Her i begyndelsen af år 2 peger bibliotekschefen på en håndfuld områder, som aktuelt har hendes opmærksomhed. Ny biblioteksstruktur, partnerskabsdimensionen – for Dokk1 og Lokalbibliotekerne, Smart City-udviklingen og Iterationsbevægelsen.

Biblioteksstruktur, kompetencer og fælles kultur Aarhus Bibliotekerne blev som organisation 1. januar 2017 samlet under ét, hvor hovedbiblioteket (Dokk1) og lokalbibliotekerne før fungerede adskilt. Allerede i 2016 kiggede man på de enkelte opgaveporteføljer og på, hvordan der bedst kunne arbejdes på tværs. “Processen har været i gang et par år, men er noget, som vi stadig arbejder med. Nyt er f.eks. personaleudveksling mellem hovedbibliotek og lokalbiblioteker om programaktiviteter. For at få en bedre fornemmelse af hinandens hverdag er vi også begyndt at lave job-udveksling: Hvad betyder noget, og hvorfor kan det være svært lokalt at afse ressourcer til mødedeltagelse inde på Dokk1 osv.”

INTERVIEW Marie Østergård, 45 år, er cand.mag. fra Aarhus Universitet 2000 (engelsk og medievidenskab) og siden 2001 ansat i forskellige stillinger ved hovedbiblioteket i Aarhus. Kommunens bibliotekschef fra maj 2017.

Bibliotekschefen har fokus på alle eksisterende ressourcer og kompetencer med det formål at brede dem endnu mere ud og på sigt ende med en kulturændring, en fælles kultur. Dokk1 og de 18 biblioteker omfatter ca. 180 årsværk og forskellige kompetencer. Ny udvikling og nye opgaver skabes og løses gennem projektudvikling samt interne kompetenceforløb og vandfaldsmodellen. For at sætte turbo på kompetenceopdatering iværksatte hun efteråret 2017 en proces med tre tværgående indsatsområder for alle 19 biblioteker. Den løber over de næste to år, og områderne er: Data- og medieliteracy, Læsning dvs. læsestrategi og læselyst og Design Thinking.

“Vi skal lære af hinanden, selvom vi også skal hente viden ind ude fra, og de tre gribes forskelligt an. Design-Thinking-sporet har vi brugt meget i hovedbiblioteksregi i flere år og det skal udbredes, så alle kan bruge modellen. Vi laver et nyt ambassadørkorps med to fra hvert team, de trænes op, så de kan lære videre til andre kolleger. De suppleres af et ekspertlag, der har opgaven som drivers. Alle derudover skal kende til metoden og være i stand til at bruge den. Noget lignende gør sig gældende f.eks. på samskabelses-området; også her har vi stærke kompetencer i systemet, men de skal bredes mere ud til fordel for hele organisationen. Det lyder simpelt, men er det langt fra. Det kræver stadigt fokus og opmærksomhed fra alle sider.”

En af Marie Østergårds udfordringer er, at muligheden for at kommunikere til alle medarbejdere på en gang sker via mail.

Der er grænser for hvor mange mails, man skal spytte ud.

“Nogle gange har man brug for et mere uformelt rum. Selvfølgelig kan jeg holde personalemøder og den slags, men også deres hyppighed er der grænser for. Her i hovedbiblioteket holdes morgenkaffemøder uden referat med orientering på kryds og tværs en halv time hver 14. dag midt i kontorarealet, det kan jeg ikke gøre de 18 andre steder.”

Den nød har Marie Østergård endnu ikke knækket. I Oslo, fortæller hun, streamer man, men det giver ikke den interaktion, hun er ude efter.

To ting skal bedre på det, bl.a. to årlige Morgenmadsuniversiteter for alle om temaer, der optager alle, f.eks. data-demokratidiskussionen og fake news. Et nyt forum for teamledere og linieledere på tværs af bibliotekerne skal dertil sikre rum på ledelsesplan til at tale om de store linier: Hvad er det egentlig, man vil og skal gå efter? Fælles og væsentligt for begge fora er, at der ikke altid skal tages en beslutning, og man har lov til at komme frem med, hvad man går og tænker på.

“I de fleste andre mødesammenhænge er vi ellers meget handlingsorienterede og træffer hele tiden beslutninger. Men jeg er

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

Hvordan sikrer så stor en organisation fællesskab og fælles fodslag?

“Faktisk er det noget af det allersværeste. Alle meldinger fra de sidste par års proces siger dog entydigt: Når vi arbejder sammen og er fælles om en opgave, begynder vi at forstå og få en fælles oplevelse af, hvordan verden hænger sammen. Derfor går vi ef-

ter at få skabt fælles arbejdsgrupper, hvor man arbejder tæt sammen om et ‘tredje’ element.

Det er jo en drøm for en chef, men medfører samtidig et stort træk på folk – alene det, at de skal rundt, tager tid. Det kan indimellem gøre vores teamledere lidt desperate at skulle aflevere en medarbejder til tværgående aktiviteter. Men alle er heldigvis enige om, at det er dette, der gør forskellen.”

27

L E D E LS E optaget af dette andet RUM, stedet hvor man udveksler tanker og visioner og sparrer frit, dét tror jeg for alvor kan være kulturforandrende. Det er en god øvelse.”

før den forrige kommunalreform. Desuden findes mellemstore, nogle helt små og nogle kombi-biblioteker – fire forskellige bibliotekstyper – hvilket man som borger eller politiker nok ikke altid gør sig klart.” Nu skal der ses på ressourcer, og hvad lokalområdet kalder på, så alle ved, hvad man kan forvente af de forskellige typer.

Social bæredygtighed og rum for demokrati Dét at biblioteket i lokalsamfundet tilbyder et fælles, åbent sted med aktiviteter og med ét, evt. flere professionelle mennesker, gør det i Marie Østergårds øjne til en lokalsamfundsfacilitator, der understøtter ikke bare den enkelte borger men også det lokale fællesskab.

Partnerskabsdimensionen Dokk1 og Aarhus bibliotekerne er kendt for de mange partnerskaber. Samskabelse kendetegner bibliotekstilbuddet og fylder i hverdagen.

Fra start var tanken bag Dokk1– i forlængelse af det at drive hovedbiblioteket – at skabe et sted med mange attraktive involverende aktiviteter, og man har et højt aktivitetsniveau via samskabelse og brugerinddragelse.

“Den dimension skal fortsættes og skærpes. Vi har arbejdet med at ‘give RUMMET væk’, det skal vi fortsat, men i højere grad ved at have fokus på borgernes egen-aktivitet”, lyder det fra Østergård. “Start-strategien sagde max seks af de helt store husevents om året; det var nogenlunde, hvad vi kunne holde til. Fire skulle vi selv finde på, to skulle komme ude fra.” Marie Østergaard smiler lidt: “Nu er vi oppe på 15 stykker og har været nødt til at gå ind og arbejde med en differentiering af hus-events. Er det én dag, er det ikke en hus-event. Er der flere dage, er det så oppe i en storskala, og hvor meget kræver det fra os?

Der er stor forskel. Nogle, f.eks. Festugen, som også er et husevent her, leverer selv en ekstern koordinator, mens vi leverer lokaler og en intern koordinator. Det vil sige, at vores opgaveandel er mindre, end når vi f.eks. laver det kæmpestore Mini Maker Faire i oktober.”

Når det gælder Lokalbibliotekerne holder man fast i det, man gennem mange år har arbejdet for, nemlig at lave lokalbibliotekerne til medborgercentre med lokale partnere. Der er dog forskel på det, bibliotekerne kan og deres bemanding.

“Fremadrettet kigger vi på en øget differentiering, og det skal vi tale højere om. Det er ikke rimeligt at forvente det samme af et mindre bibliotek, der stort set ledes af en mand og har seks bemandede åbningstimer, som af et stort lokalbibliotek. De tre store er Risskov, Åby og Viby Biblioteker, alle hovedbiblioteker 28

Aktuelt er skabelse af Kulturcampus Gellerup i sammenhæng med kommunens store gentænkning af Gellerup et fint eksempel på nytænkning af biblioteket. Man åbner i 2020, byggeprogram og dispositionsforslag er lige på trapperne efter forskellige workshops med eksterne og interne forløb. Marie Østergård kan næste ikke få armene ned. “Det er et fantastisk projekt. Det er fuldstændig rigtig tænkt: At skabe noget så helt uomtvisteligt positivt for både dem, der bor i området og dem, der kommer til det. Der er noget helt grundlæggende rigtigt i at kombinere bibliotek med lokale beboerdemokrati-aktører, og vi kan se, at Gellerup bibliotek er ekstrem vigtigt som lokal samfundsskaber også i dag.”

Det er langt fra det eneste større projekt. På bedding er flere andre, der alle ser bibliotekerne i krydsfeltet ny viden, ny indsigt, ny samfundsudvikling, ny formidling.

Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects

Hver måned afholdes omkring 120 andre, daglige programaktiviteter – nogle sammen med partnere, andre ikke. De er små, store, af blandet indhold og mange er tilbagevendende. “Mængden af udefrakommende idéer til aktiviteter øges, hvilket fra start er en del af strategien, så det er rigtig godt. Og der følger altid energi med, men desværre ikke altid folk, så enkelte gange må vi sige fra. Siden Dokk1 åbnede i 2015 er flere af de involverede partnere blevet mere og mere selvkørende og kompetente.

Enkelte er forsvundet, og nye kommer til. Partnerskabernes indflydelse på aktiviteterne er øget, hvilket lader sig gøre, fordi vi selv står bedre på jorden og har lært en masse i den tid”, forklarer Marie Østergård.

“I min optik en vigtig opgave for biblioteket. Det kan gøres på tusindvis af måder, men vi gør det med fokus på indsigt, viden og kultur. Det er fuldstændig ligegyldigt, om det er ude i Solbjerg eller inde midt i centrum. Selve det at have et menneske på stedet skaber værdi, derfor bliver vi nødt til at kigge på bemandingen lokalt. Hverken frivillige eller partnerskaber kommer af sig selv. Begge dele forudsætter bemanding for at lykkes og bidrage til social bæredygtighed, en opgave der ligger helt inde i marven af folkebibliotekets koncept.

Dét synes jeg godt, at vi kunne italesætte meget mere. Ordet sammenhængskraft er forslidt, men det er dét, vi (også) bidrager til. Og når vi har et hus, et sted som Dokk1, som meget handler om, at folk her mødes på kryds og tværs af alting, så er det fordi, vi også tror på, at det her demokratiske rum er vanvittig vigtigt.

Begrebet Det demokratiske rum er på alle måder et udtryk for det, vi arbejder på, og som vi skal være.”

Kulturcampus Gellerup. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects.

INTERVIEW Knowledge Cities - Smart Citizens

Ressourcer og lederrolle

Aarhus er en Smart City – det er et stærkt fokus i kommunen. Ikke mindst IKT (Innovation, Teknologi, Kreativitet), der er en del af forvaltningen Borgerservice og Biblioteker, og ledes af Bo Fristed, har været stærk bannerfører for den teknologiske udvikling. Et fantastisk vigtigt udviklingsarbejde, mener Marie Østergård. I den sammenhæng opdagede hun i Bangkok, da hun holdt oplæg om Dokk1, at man her i stedet taler om Knowledge Cities.

En afgørende faktor for hele udviklingsspektret er naturligvis budgettet og de økonomiske vilkår. Lige nu skal Marie Østergård finde besparelser på fire millioner kroner til næste års budget.

“Et super stærkt begreb med SC-tankegangen som en del af det.

Det skal vi have kigget meget mere på. Manglen i SC-udviklingen er det, der handler om borgerne og borgernes vidensniveau og dermed deres mulighed for at være medaktør i Smart City. Vi skal aktivt bidrage til at skabe et nyt SC-vidensrum og et grundlag blandt borgerne, der skal inviteres med om bord. Præcis sådan en oplysningsopgave, som folkebiblioteket er sat i verden for, og ingen andre tager den. Det handler med et fint ord om empowerment. I lighed med hvad bibliotekerne har gjort i alle de andre udviklingsarenaer.”

Marie Østergård minder om, at bibliotekerne var først på banen, da internettet kom og skulle bredes ud. Da alle skulle være digitale nem-borgere understøttede de med viden og vejledning.

“Nu skal vi så kunne navigere i stadig mere SC-orienterede samfund, så bibliotekerne skal på banen igen både om det lavpraktiske og mere visionære ting. Og vi skal rykke nu.”

Klart en del af indsatsområdet er medie-literacy, et af de tre toårige indsatsområder. Et andet større projekt er Data-demokrati, støttet af Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen med 975.000 kroner. Målgruppen er voksne borgere og fokusområderne er ud over brugerinddragelse: Data management, digital literacy, medborgerskab og sociale medier. Man er lige gået i gang med at teste, hvordan biblioteker understøtter den udvikling og identificere potentielle samarbejdspartnere. Man har bl.a. så seje partnere om bord som MIT (Massachusetts Institute of Technology i Boston).

Læsning og fordybelse: Iterationsbevægelsen Mange af de ting, som kommer op i biblioteksverdenen, er en ny iteration på noget, som man tidligere har gjort, f.eks. det store fokus på læsning og læselyst, aktualiseret af børns mediebrug.

Men man skal vogte sig for at havne i rent retro-mode.

“Det er vigtigt at kigge på ting, som vender tilbage. Hvordan ser de ud i dag? Vi kunne meget let ryge ind i en nypuritanisme, som går på ‘nåh ja, nu skal vi alle sammen have fokus på læsning, godt så gør vi det, vi altid har gjort’. Så er vi pludselig slået hjem igen. Tingene skal tages videre, og vi skal gå fremtidsrettet til opgaven.”

For nogle kunne det måske ude fra se ud som om det store Dokk1 er lidt af et overflødighedshorn, man let kun beskære lidt.

“Det er ikke tilfældet. Kigger man f.eks. på hovedbibliotekets (Dokk1) bemanding, er den lige så tynd og endog væsentlig mindre end på de store lokalbiblioteker, arealmæssigt set. Hovedbiblioteket har desuden en ekstra central rolle omkring partnerskaber, der kræver benhårdt arbejde og ikke sker af sig selv eller er gratis.”

Er det tydeligt nok for omverdenen?

“Nok ikke. Vi har i Aarhus Bibliotekerne gennem mange år været rigtigt gode til at fortælle de gode historier. Og Dokk1 kan med rette også betragtes som en succes. Med det følger også urealistiske forestillinger om økonomien bag og opgaveomfanget. Omkring 3.700 besøgende hver dag og faktisk få på gulvet til betjening. Kollegerne knokler en vis legemsdel ud af bukserne, så derfor er det vigtigt ikke at ‘punktere’ dele af konceptet og det, Dokk1 er skabt til, så siver al energi væk. Noget andet er, at vi i Aarhus, måske før andre, tidligt har høstet gevinsten ved selvbetjening. Så det er ingen nem spareomgang. Vi er nødt til at gå ind og se på, hvor mister brugerne mindst muligt. Herefter er det op til politikerne.”

Marie Østergård klynker ikke, for det går jo samtidig rigtig godt.

Her ligger blot endnu en lederprioritering.

Hvordan har det været at træde ind i det her ledelsesrum og indtage den her stol?

MØ: “Det her er verdens bedste job. Det er fuldstændig fantastisk at sidde i denne stol. Jeg er glad hver gang, jeg går på arbejde og glad hver gang, jeg går hjem, også selv om det bliver sent. Det er så tilfredsstillende at arbejde på denne her måde og at se, hvor meget, der kan lade sig gøre.”

HELLEN NIEGAARD Fotos: Dokk1

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

Som Marie Østergård ser det, vil f.eks. også rummet for kontemplation – fordybelse – igen vil komme til at fylde i bibliotekerne.

Her er det afgørende, at man har fokus på, hvad det indebærer i dag. “Vi skal ikke vende tilbage til noget for 30 år siden, selvom enkelte synes, det burde være sådan. De her ting, som bibliotekerne ikke bare har været gode til, men faktisk også skal være gode til – skal vi arbejde med i en nutidig og fremtidig kontekst.

Det er helt vildt vigtigt, at vi får skabt nogle nye ord for det, vi gør. Eller i alle tilfælde får diskuteret og præciseret, hvad de ord, vi bruger, betyder i dag. Ellers så gør og siger vi det samme, som vi altid har gjort og sagt. Og det har aldrig flyttet noget!”

“Det er rigtigt mange penge, og det øger behovet for tydeliggørelse af, at man ikke kan have samme servicetilbud alle steder. Optimalt ville jeg som biblioteksleder mene, at vi skal have biblioteker alle steder, og de skal kunne det hele. Det er virkeligheden og de økonomiske rammer blot ikke til. Så det er min opgave at gå ind og se på, hvad det så er, vi realistisk set kan gøre bedst muligt. I det ligger naturligvis også den kontinuerlige diskussion af, hvad er det for steder, vi er. Hele bevægelsen med medborgercentre og åbne biblioteker er rigtig, helt rigtig, og den bevægelse skal vi fortsætte med positivt fortegn.”

29

BOG EVENTS

Fra den internationale litteraturfestival i Aarhus

Musiker og sanglyriker Katinka/ Katinka Duo.

LiteratureXchange 2018 Nyt festivalkoncept giver litteraturen en gevaldig vitaminindsprøjtning. En samlet indsats skabt af byens mange former for formidlingstilbud, inddragelse af lokale ildsjæle og Aarhus byrum bredt trak ti dage i juni tusindvis til nye litteraturmøder.

I

juni kunne du gå på Dokk1 og byens øvrige biblioteker og gennem 10 dage opleve en sand syndflod af litteraturmøderog aktiviteter. I sig selv måske ikke så usædvanligt.

Bibliotekerne stod dog langt fra alene. Hele byen dannede simpelthen ramme om og rum for den første LiteratureXchange i dagene 14. til 24. juni. Fra stormagasinet Sallings Rooftop over kirker, kirkegårde, caféer, beboerhuse, boghandlere, museer til Godsbanen og så altså kommunens biblioteker og Dokk1. Målsætningen var at skabe nye litteraturmøder, men også at rykke litteraturen ud i byen, så man ikke skulle opholde sig på ét sted som ved de fleste andre flerdages litteraturbegivenheder. Her havde man mulighed for vælge at smutte indenom til et enkelt arrangement, dér hvor man ellers har sin gang.

Festivalens litteraturformat var også bredt, og de ti dages fysiske litteraturrum trak både århusianere og udenbys folk til. Til regulære forfattermøder og -oplæsninger, udstillinger og præsentationer af nye bøger, læs-sammen-træf, debatter med introduktioner og forskning på feltet. Mere end 100 forfattere og forskere i en by. På dansk selvfølgelig, men også på andre sprog med tolkning. Lyder det kaotisk, overvældende og alt ‘for meget’ af det gode, så oplevedes det ikke sådan – snarere lidt berusende og helt utrolig meningsfuldt at beskæftige sig med litteraturens mange udtryk over en kort intens periode. Og så i selskab med andre folk, publikummer, du overhovedet ikke kendte, da du kom.

Man kan spørge sig selv: Hvad skal det alt sammen gøre godt for? Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (B), sagde det klart og vægtigt i sin åbningstale. “Litteraturen har stor betydning. For mig både på det personlige plan og også som politiker. Vi ved, at mennesker der læser, klarer sig bedre i livet, og derfor er læsning og en egentlig læsestrategi vigtig og noget, vi har beskæftiget os meget med på det sidste i Aarhus byråd. Det handler om at skabe mere læselyst, også hos dem,

30

der vokser op i et hjem uden bogreoler. En litteraturfestival er desuden vigtig, fordi den bringer os tæt på andre mennesker, vi ellers ikke ville møde, ligesom den kan skabe et fællesskab omkring læseoplevelser.”

Rådmanden lovede publikum 10 spændende dage med forfattere ikke bare fra Danmark og Europa, men også fra Mellemøsten, Asien, Afrika, Syd- og Nordamerika. “Det er vigtigt, at byens kulturliv fortsat udvikler sig og tænker stort her efter at Aarhus var Europæisk Kulturby i 2017”, fastslog Rabih Azad-Ahmad. Han mente, det var første gang så mange forfattere havde været samlet i byen på én gang. Åbningen var i sig selv en vifte af litteraturformer. Fra det store udland læste Angolas prisvindende fortæller, José Eduardo Agualusa, op fra sin netop udkomne bog på dansk, den magiske roman Almen teori om glemsel. Marianne Ping Huang, Aarhus Universitet, fortalte om den internationale litteraturs potentialer med afsæt i Cia Rinne, en dansk/svensk/finsk/tysk digter, aktuel med Notes for soloists (2018). Samtidig med åbningen startede også VM i fodbold. For at markere dette var lyrikeren og performeren Mads Mygind inviteret til at skrive et digt: Min VMhistorie - en erindring om og hyldest til VM; Mygind lagde ud med “Jeg bliver født to uger efter VM-finalen i 84”, og så var tonen angivet. Intens og medrivende var også musikeren og sanglyrikeren Katinka/Katinka Duo med bl.a. Du rejser. Katinka startede sin karriere med at skrive digte, der senere blev tilsat musik. Hun vandt Årets håb-prisen ved uddelingen af KODA prisen Steppeulven 2017.

“Fordyb dig i Mrs Dalloway” er blot et eksempel på nogle af festivalens arrangementer i biblioteksregi. En åben læsekreds afholdt en torsdag aften på LitteraturStedet, Åby Bibliotek, arrangeret sammen med Åby Biblioteks venner. Cand. mag. Stine Jungersen introducerede fint bogen og trak tråde til forfatteren Virginia Woolfs liv. Hvorefter romanen blev drøftet af de små 30

Foto: Peter Kirkeskov Rasmussen

Den tyske forfatter Judith Hermann.

deltagere – først i mindre grupper og siden i fællesskab. Uanset om man kom og havde læst bogen inden eller ej, fik man lyst til at gøre det (igen), inspireret af den gensidige udveksling af egne indtryk og de mange tanker, som Mrs Dalloway satte i gang.

Forlag anbefaler sommerlæsning på biblioteket. Også forlag deltog aktivt i LiteraturXchange. Selv deltog jeg på Dokk1 fredag den 16. juni i Turbine Forlagets session og fik her en veloplagt introduktion til en halv snes titler, jeg ellers overhovedet ikke ville være faldet over: Dam af Claire-Louise Bennett, Fåredagbogen af Axel Lindén, Krigens barn af Niels Peter Juel Larsen, Vasaerne – Sveriges mægtige kongeslægt af Herman Lindqvist, En moderne familie af Helga Flatland, Arv og miljø af Vigdis Hjorth, Surrealisternes liv af Desmond Morris, Den sidste zar af Robert Service, I bjørnens kløer af Peter Mogensen og Upstate af James Wood.

Authors in Aarhus havde sat Judith Hermann, den anerkendte tyske forfatter og journalist født i 1970, på programmet fredag aften den 15. juni, men man måtte desværre aflyse arrangementet, da Hermann blev syg. Så nu vil jeg i stedet læse Hermanns første og sidste novellesamlinger, Sommerhus, senere fra 2001, og Lettipark fra 2016. – Judith Hermann giver stemme til livets mere passive helte, og “hendes særegne skrivestil har sikret hende en stor skare af danske læsere” lød det, da jeg i slutningen af maj overværede, at hun i København modtog årets Zinklar-pris på 100.000 kroner ved Blixen prisfesten.

Authors in Aarhus, forfatterscenen, er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Kommunes Biblioteker og har til formål at “- sætte akademisk viden i dialog med bibliotekets brede læserskare” gennem artikler og lign. fra universitetets studerende og gennem møder på Dokk1 med internationalt anerkendte forfattere.

BOGFORUM 2018 & BIBLIOTEKERNE Hvor der er bøger og kulturdebatter, er der biblioteker – også på årets Bogforum. På bibliotekernes store hjørnestand i Hal C 3 kan du f.eks. fredag den 26. oktober høre både kulturministeren, flere kommunalpolitikere og engagerede fagfolk drøfte aktuel kultur- og bibliotekspolitik mv. Hver dag byder vi på spændende forfattermøder og digtoplæsning og ikke at forglemme den store litteraturquiz, hvor Adrian Hughes udfordrer forfattere, anmeldere og andre bogfolk.

På 2018 standen kan man bl.a. møde Katrine Marie Guldager, Leonora Christina Skov, Kim Leine, Harald Voetmann, Lone Theils og Jesper Stein.

Bag biblioteksstanden står bibliotekerne i følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lyngby-Taarbæk, Odense, Roskilde, Tårnby, Vejle og Aalborg sammen med Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Litteratursiden.dk og eReolen.dk.

Arrangerer jeres bibliotek besøg til Bogforum 2018 for de lokale læsere? Hvis ja, så giv os et praj på db@db.dk, mærket Bogforum 2018.

Hovedarrangørerne bag LiteratureXchange er ud over Aarhus Litteraturcenter og Aarhus Kommunes Biblioteker også Folkeuniversitetet Aarhus. De tre parter har sammen planlagt og organiseret de 10 dage med Folkeuniversitetets Noa Kjærsgaard Hansen som programansvarlig. Dog med masser af andre gode lokale såvel som nationale og internationale kræfter ind over.

■ Festivalen gentages i 2019 og finder sted fra 13.-23. juni.

Se hele 2018 programmet på www.literaturexchange.dk/om-festivalen

HELLEN NIEGAARD Fotos: Dokk1 31

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

INTERNATIONALT ARBEJDE:

NEED ELLER NICE ?

TO HAVE

TO HAVE

Internationalt engagement og deltagelse tager tid og kan være tungt, men giver samtidig inspiration og læring til udvikling af de hjemlige services og løfter via erfaringsudveksling og netværk viser Sherpa-projektets grønbog.

K

an det overhovedet betale sig at investere tid og penge i at arbejde på tværs af landegrænser. Giver det ‘value for money’ for biblioteket, medarbejderne og borgerne? Ny grønbog fra projektet Sherpa – ledsager-guide – tilbyder en række konkrete eksempler på internationalt arbejde i de danske folkebiblioteker samt en række bud på, hvordan det internationale arbejde kan styrkes.

Et samarbejde mellem centralbibliotekerne i Odense og Roskilde opstod marts 2016 med det afsæt: At få fyret op under internationaliseringen i den danske folkebibliotekssektor med råd og vejledning. I udgangspunktet var intentionen at yde sparring og vejledning på konkrete ansøgninger og projekter. Der er dog mange veje til Rom, og projektet tog en drejning, da behovet viste sig at være et andet. Resultatet blev grønbogen Internationalisering i de danske folkebiblioteker: Fortællinger, anbefalinger og eksempler, som er fremsendt til alle danske folkebiblioteker. Grønbogen er blevet til i samarbejde med lektor Hans Elbeshausen, Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje er projektet gennemført i perioden 2016-2018 med Steffen Nissen, Odense Bibliotekerne, og Christine Bruun, Roskilde Bibliotekerne, som projektledere.

32

I N T E R N AT I O N A L E R E L AT I O N E R Output og konkrete eksempler Drejningen indebar ved siden af en kortlægning af internationaliseringen i sektoren også en temperaturmåling på den virkelighed, de danske folkebiblioteker befinder sig i, når det gælder overvejelser om internationalisering. Hvorfor orientere sig uden for landets grænser og hvordan omsættes nyvundne internationale erfaringer til konkret lokal benefit for medarbejdere og borgere?

Den danske folkebiblioteksverden er under hastig forandring, hvor digitaliseringen præger udviklingen, og brugernes forventninger til deres bibliotek ændres. Her kan inspiration uden for landets grænser være værdifuld, da udvikling ikke kun er et nationalt anliggende. Et centralt spørgsmål i projektet var derfor: Hvad kan give biblioteker – store som små – blod på tanden til at indgå i (flere) internationale relationer? Svaret er ny/gensidig inspiration og læring, erfaringsudveksling og netværk. Og så i visse sammenhænge naturligvis indflydelse på aktuelle dagsordener i internationale fora som f.eks. IFLA, den globale biblioteksorganisation.

Et IFLA-eksempel er således Søren Dahl Mortensen, bl.a. projektleder for Odense Bibliotekernes Potter-festival. Han sidder – på opfordring fra sin chef og Danmarks Biblioteksforening – DB finansierer mødedeltagelse og rejser – i IFLA’s internationale netværk for børn og unge. Som han fortæller, er IFLA et stort og tungt apparat, men giver f.eks. også nye netværk og ny inspiration til arbejdet hjemme. IFLA arbejder med både store opgavemål som bibliotekernes rolle i forhold til FNs verdensmål til mere praktiske som guidelines og standarder for nyudvikling af børne- og ungetilbud i de 140 medlemslandes biblioteker.

Turn-On-Literature, et projekt under Roskilde Bibliotekerne i samarbejde med biblioteker i Norge og Rumænien, undersøger, hvordan biblioteker bedst kan introducere digital litteratur til offentligheden over for unge voksne og traditionelle boglæsere på bibliotekerne. Det løber fra 2016 til 2018 og støttes bl.a. af Slots- og Kulturstyrelsen. Her fortæller Martin Campostrini, at man via projektet og det nye internationale netværk har fået mulighed for at løfte et område, man allerede var i gang med, til et højere niveau. Projektet har derudover fungeret som en form for efteruddannelse og tilegnelse af ny viden.

internationale opdagelsesrejse(r)? Som offentlig institution skal ‘eksistensberettigelsen’ altid være på plads, og her kunne Hr. og Fru. Jensen se, hvad det giver dem, at deres yndlingsbibliotekar rejser til USA i en uge. Det er vigtigt at tænke borgernes værdiperspektiv ind i internationaliseringen, og meldingen fra alle projektets interviews er også klar: For at give brugerne den største følelse af merværdi ved det internationale arbejde bør biblioteket løbende formidle resultaterne af den internationale indsats eksternt og samtidig tage stilling til brugernes videns- og læringsbehov for at kunne udnytte resultaterne.

En hel verden af muligheder Projekt Sherpa blev en form for lakmusprøve på sektoren og projektets egne antagelser anno 2018 og en unik mulighed for at spørge ind og lære mere. Der er bogstaveligt talt en hel verden af muligheder i internationalisering i den danske folkebibliotekssektor, og grønbogen er én mulighed for at søge aktuel indsigt på området. Derfor er grønbogen fremsendt til alle danske folkebiblioteker i trykt version.

For den interesserede læser tilbyder grønbogen desuden en række anbefalinger rettet mod det nationale niveau. Anbefalingerne er udarbejdet af Hans Elbeshausen baseret på spørgeskemaundersøgelser, temadage, interviews og eksempler.

Formålet var at fremme og understøtte øget viden og brug af nordiske og europæiske støtteordninger i danske folkebiblioteker og fungere som springbræt til at skaffe international økonomisk støtte til samarbejde og biblioteksudvikling. Skal man i gang lokalt, kan den trykte version af grønbogen rekvireres ved at sende en mail til amk@odense.dk.

ANNE-METTE KJÆRBYE JAKOBSEN Odense Bibliotekerne Illustrationer: Rasmus Koch Studio

Et af grønbogens formål er at vise den bredde i de internationale projekter og overvejelser, der allerede findes. Flere bibliotekschefer og projektmagere har i forløbet delt rundhåndet ud af deres erfaringer og strategiske overvejelser vedrørende det internationale arbejde både ved interviews, nyhedsbreve og på en temadag under projektet. Grønbogen indeholder en rejse gennem Danmark med en række konkrete eksempler på internationalisering – fra ad hoc til bevidst organisatorisk forankret.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4

En anden central del af bogen er en sammenskrivning af fokusgruppeinterviews med chefer, medarbejdere og projektledere gennemført af lektor Hans Elbeshausen. Interviews i fuld længde kan læses i en udvidet digital udgave af grønbogen i Projekt Sherpas gruppe på Centralbibliotek.dk.

Hvad med Hr og Fru Jensen?

Man kunne så måske spørge: Hvad får bibliotekernes allervigtigste interessenter – nemlig borgerne – ud af deres biblioteks

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

33

F O L K E M Ø D E T 2 01 8

Foto: Jimmy Andreasen

■ Skal den kommende generation læse bøger? – var det centrale spørgsmål på en af biblioteksdebatterne. Nemlig lørdag den 16. juni om eftermiddagen, da Danmarks Biblioteker satte spot på de unge og de ændrede medievaner på folkemødet.

Danskernes læsevaner ændres, og vi læser anderledes.

Undersøgelser viser også, at børn og unge læser mindre skønlitteratur i deres fritid, hvilket til dels kan forklares med udbredelsen af digitale medier og devices.

Debatten drejede sig om, hvad denne udvikling betyder for borgerne og samfundet og havde fokus på både undervisnings- og kulturvinklerne og på, hvordan man sammen skal søge at skabe et konstruktivt grundlag for, hvordan skoler, forældre, biblioteker og andre aktører kan få flere børn til at læse.

Paneldeltagerne var: Mette Bock, kulturminister, Leon Sebbelin, formand for KL Kultur, Erhverv- og Planudvalg, Mette With Hagensen, formand, Skoler og Forældre, Torben Bo Højman Jensen, skoleleder, Amager Fælled Skole, Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening og Tine Segel, formand, Bibliotekarforbundet samt Stine Reinholdt Hansen, ph.d., Læremiddel.dk, mens Sigge Winther Nielsen, DR2 Deadline, styrede de talelystnes indlæg.

Konklusionen er klokkeklar: Der er bred interesse i at få en national strategi for læsning og lyselyst op at stå. Som afsæt for debatten uddeltes en handy publikation med uddrag og konklusioner fra rapporten Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker som en del af projektet En generation af stærke læsere: Greb til læselyst.

■ Bibliotekerne giver LIVSRUM og skaber integration - var titlen på den anden debat, også på Den Sociale Scene, hvor der blev sat fokus på LIVSRUM – de fysiske og sociale rum, der understøtter det gode liv. De rum, som gør det muligt at indgå i fællesskabet. Vi har som mennesker brug for at mødes og noget at mødes om. Selvom der i dag er uanede muligheder for at deltage og mødes i fællesskaber, er der paradoksalt nok rigtig mange mennesker, der føler sig ensomme. Her deltog Gerda Seistrup, pensionist, Kirsten Kildegaard Rasmussen, bibliotekar ved Slagelse Bibliotekerne, Mikkel Bogh, direktør Statens Museum for Kunst, og Pia Henriette Friis, formand for Bibliotekschefforeningen, mens Mia Ben-Ami, BibTuben, var panelvært. Se projektrapporten på www.fremtidensbiblioteker.dk og se publikationen Livsrum på www.db.dk/livsrum.

34

BIBLIOTEKERNE PÅ FOLKEMØDET Folkemødet 2018 slår alle rekorder med omkring 113.000 mennesker forbi Allinge på Bornholm i dagene fra den 14. til den 17. juni. Bl.a. trak særligt åbningen torsdag og afslutningen søndag flere mennesker til end nogensinde før, oplyser Folkemødet selv. Med en række temaområder under overskrifter som “Fremtiden”, “Camp Justice”, “Liv & Sjæl” og “Mad & Meninger” var det i år nemmere at finde rundt mellem de 3.000 events.

Dialog er nøgleordet for alle mødets aktiviteter således også for bibliotekernes. For igen i år var bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening under fællesbetegnelsen “Danmarks Biblioteker” til stede med tre velbesøgte debatarrangementer arrangeret i et samarbejde mellem biblioteksorganisationerne, centralbibliotekerne, bibliotekernes tænketank og Bornholms Bibliotek på et par af de vigtige scener. Policy Group helt centralt placeret ved ydermolen – og den Sociale Scene, fælles for en række partnere, der alle hver på deres måde arbejder med de fysiske og sociale rum, byrummet og kultur.

På gensyn til Folkemøde 2019 i uge 24 i juni næste år.

MICHEL STEEN-HANSEN

■ Biblioteket skal sænke dørtrinnet og skabe mere integration var en vigtig konklusion på Danmarks Bibliotekers debat med titlen "Kulturpolitik i ghettoen".

Baggrunden var, at regeringen i marts 2018 lancerede et ghettoudspil, der “en gang for alle skal gøre op med parallelsamfund”. Udspillet indeholder 22 initiativer, men ingen af dem er kulturpolitiske på trods af, at parallelsamfund defineres som et kulturelt problem. Udfordringerne i landets udsatte boligområder kan ikke alene løses ved at rive gamle boliger ned og uddele dobbeltstraffe, men kræver en flerstrenget indsats, hvor nogle af løsningerne stadig er ukendte. Måske kan kulturinstitutionerne gøre en reel og forebyggende forskel?

Debattørerne var Hamide Kara, integrationsbibliotekar, Køge Bibliotekerne, Ahmad Mahmoud, forfatter og Aida Ammary, projektchef, Mino Danmark med bibliotekschef Kent Skov Andreasen fra Odense Bibliotekerne som moderator. Med på en lytter på tilskuerrækkerne var Steen Bording Andersen (A), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Jane Jegind (V), By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, hhv. formand

■ Tanker fra Folkemødet

tur? Jo, man møder kulturen i mødet mellem mennesker’. Man oplever kulturen i processer, der afstedkommer af menneskers forskelligheder!

Netop folkemødet sikrede sådan et møde, fortæller Hamide Kara og fremhæver bl.a., at “De projekter, vi ved KøgeBibliotekerne beskæftiger os med, bestræber sig netop på at alle, ghetto eller ej, får mulighed for at komme til viden og oplysning, hvilket er bærende for, at den enkelte kan udvikle sig og interagere med det omgivende samfund.

Man skal ikke underkende bibliotekernes nøgleposition i de lokale samfund, for bibliotekerne er netop forpligtiget til samspil med det omgivende miljø. Biblioteket byder den enkelte borger på muligheder for at berige sit liv med kulturelle og litterære oplevelser. Biblioteket understøtter en kultur, hvor vi og de mødes, og sammen bliver vi medskabere af kultur.”

Se mere på www.koegebib.dk/nyheder

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 4 3

Under “Nyheder” på Køge Bibliotekernes hjemmeside kan man læse, hvad f.eks. Hamide Kara fik med hjem af indtryk i et indslag skrevet den 22. juni 2018. Hun var inviteret med i debatten af Tænketanken Fremtiden Biblioteker for at komme med sit bud på bibliotekernes betydning for det danske demokrati og lokalsamfundets sammenhængskraft.

“Her var det vigtigt for mig, qua mit arbejde som integrationsbibliotekar ved Køge Bibliotekerne, at dele vores mangeårige og koncentrerede indsats og erfaringer om den betydning et bibliotek har - ikke kun i kulturpolitisk regi, men ligeså meget i forhold til, hvor gode vi kulturformidlere er til at fremme social lighed.

Netop folkemødet var et fantastisk forum til at debattere kultur. For hvad er det nu kultur er, og hvornår møder man kul-

og politisk næstformand for Danmarks Biblioteksforening. Hvad de fik ud af debatten, og hvad de tager med hjem til Aarhus og Odense, kan du se i en video på db.dk: https://biblioteksdebat.blogspot.com/2018/06.html .

Fotos: Torben Jensen og Michel Steen-Hansen

35

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK