12 minute read
Fortællingen skal ud! Søren Dahl Mortensen
FORTÆLLINGEN SKAL UD!
Kendte figurer besøger Odense børnehuse
Advertisement
Alle kender devisen fra børnenes julekalender ‘avisen SKAL ud’. Odense sørger for, at Fortællingen kommer ud!
Corona-krisen har ikke gjort det let for Odenses børnehuse at komme ud til arrangementer eller kulturinstitutioner, men under nedlukningen rykkede Odense Bibliotekerne og to kendte bogfigurer ud med fortællinger for de tre til femårige. Børnehusenes interesse har været stor.
To kendte figurer fra børnelitteraturen tog derfor på rundtur til mere end 30 af Odenses børnehuse for at fortælle historier: Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Langstrømpe – nok bedre kendt som Pippi eller verdens stærkeste pige – som har slået sig sammen med Manden med den gule hat, kendt fra Peter Pedal-historierne.
Pippi fortæller om alle de fantastiske ting, hun har oplevet, mens Manden med den gule hat, der fandt Peter Pedal i junglen, fortæller historier fra Peter Pedals oplevelser. Børnehavefortællingerne varer ca. 25 minutter, og arrangementerne er gratis for børnehusene. Den enkelte institution aftaler med biblioteket, hvordan forløbet skal være, så afstandssikkerhed mv. overholdes.
Børnehusene har været glade for at få besøg af de to børnebogsfigurer og deres fortællinger, og interessen har været stor, også de to rådmænd på området er begejstrede for modellen.
Som by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) siger: “Historier og oplæsning kan være små vidunderlige oplevelser i hverdagen, og jeg tænker, at det gør oplevelsen endnu bedre, når det er selveste Pippi og Manden med den gule hat, der kigger forbi. Det har den store interesse vist tydeligt. Vi har mange gode kulturelle tilbud i Odense – også for de mindste, men i disse tider er det svært for børnehusene at komme rundt, så det er vigtigt, at vi går andre veje, og det er dette et pragtfuldt eksempel på.”
Foto: Marianne Olesen Foto: Charlotte Gam
Hun får følgeskab af børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R), der ikke er overrasket over, at børnehusene har taget godt imod arrangementet. “Børn og voksne i vores børnehuse har efterhånden fundet sig til rette i den nye hverdag med særlige hygiejneregler og mange udendørs aktiviteter, men det ændrer ikke ved, at bøgernes visdom, ro og samværet under højtlæsningen er efterspurgt. Gang i fantasien, et større ordforråd og ny viden er bare nogle af fordelene ved bøger. Jeg er virkelig taknemlig for, at vores bibliotek altid er parate, når det handler om børnenes sprog, indsigt og kreativitet.”
I løbet af perioden har børnebibliotekarerne fortalt historier for over 1.000 børn, og historierne er kommet langt omkring. Alle steder har pædagoger filmet børn og fortællerne for at lægge det på ForældreIntra – så på den måde er biblioteket kommet i kontakt med rigtig mange børn, pædagoger og forældre.
■ Til efteråret fortsætter fortællingerne en gang om ugen på hovedbiblioteket, hvor børnebiblioteket inviterer på fortællinger med Manden med den gule hat. Modellen er lige til at genbruge i andre biblioteker og kommuner.
I rollen som Pippi Langstrømpe optrådte bibliotekernes Charlotte Gam og Maria Jacobsen, mens Manden med den gule hat er undertegnede.
SØREN DAHL MORTENSEN
Bibliotekar/Senior projektleder Odense Biblioteker og Borgerservice
KULTUR FOR ALLE – MEN ER ALLE LIGE LIGE?
Biblioteker er for alle, lyder parolen. Men faktisk ved vi ikke så meget om biblioteksbetjeningen af mennesker med handicap i Danmark. Projektet “Det tilgængelige folkebibliotek” afdækker udfordringerne.
Ijuli fik vi den glædelige nyhed, at et af de tre temaspor, som bibliotekerne ifølge den nye rammeaftale for landets centralbiblioteker skal arbejde med i de kommende år, er Kultur for alle. Og at bibliotekerne er for alle, det fremgår af Lov om biblioteksvirksomhed og er en af vores fælles sandheder og credo’er i sektoren.
Der er fri og lige adgang til bibliotekerne. Men er alle lige lige? Vi laver mange, gode og grundige undersøgelser i biblioteksvæsenet, der som oftest viser, at brugerne er glade for bibliotekerne. Vi arbejder med statistik og med data og datadreven udvikling, men når vi snakker om at nå ALLE, stiller vi så de rigtige spørgsmål? Er det de rigtige data, vi baserer vores udvikling på? Jeg er ikke stødt på undersøgelser af biblioteksvæsnet, der har medtaget eller spurgt til de udfordringer, mennesker med handicap oplever, og jeg har kigget grundigt efter. Modsat, så kigger de undersøgelser, der fokuserer på livet med handicap, også sjældent på biblioteksbrug. Hvis kultur medtages som en faktor, er det ofte biografer, koncerter, museer der fokuseres på. Det vil sige, at vi faktisk ikke ved særligt meget om, hvordan en stor gruppe af befolkningen opfatter og bruger landets største kulturtilbud.
Hvad ved vi?
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd kom i 2017 frem til, at 30% af befolkningen mellem 16 og 64 år har et fysisk eller psykisk selvvurderet handicap. Kommer vi over de 64 år, hvilket mange af bibliotekets brugere gør, så stiger tallet år for år og bliver ofte til mere end ét handicap hos den samme person. Det er mange mennesker og mange af vores eksisterende og potentielle brugere. Nye tal fra rapporten om projektet Kultur på receptfra juni 2020 viser, at kulturelle aktiviteter ser ud til at forbedre langtidssygemeldte borgeres helbred og trivsel. Og vi har længe snakket om hvor vigtigt læsning er for helbred, mentalt velvære, uddannelse, øget empati mm. Samtidig ved vi også, at mennesker med handicap er mindre tilbøjelige til at deltage i kulturelle og sociale arrangementer. (Model vedhæftet - tal fra SHILD, Vive 2016)
Hvad med biblioteker og betjening af mennesker med handicap?
Vi ved faktisk ikke så meget om biblioteksbetjeningen af mennesker med handicap i Danmark. I forbindelse med projektet Det tilgængelige folkebibliotek gennemførtes en brugerundersøgelse med fokus på om og i så fald hvordan mennesker med handicap oplever ikke at kunne benytte bibliotekernes tilbud. Undersøgelsen blev sendt ud via centralbibliotekerne, Danmarks Biblioteksforening og Danske Handicaporganisationer. Men trods bred udsendelse og en stor indsats fra mange af landets biblioteker kom der kun omkring 150 svar. De svar, der kom, var fra hyppige biblioteksbrugere, idet 82% procent af besvarelserne kom fra folk, der bruger biblioteket mindst en eller flere gange om måneden.
Antallet af besvarelser er så relativt lille, at det er svært at konkludere noget mere generelt om biblioteksbetjening på feltet, men især i kommentarerne og i de efterfølgende interviews peges på områder, hvor vi kan og bør kigge os selv lidt bedre efter
i sømmene, hvis altså bibliotekerne faktisk skal være for alle.
Fysisk tilgængelighed
Den fysiske tilgængelighed var faktisk ikke en del af projektet, men mange af brugernes kommentarer handlede alligevel om dette vigtige område. Krav til en offentlig bygning i forhold til spørgsmål vedr. handicappede og tilgængelighed fremgår af bl.a. Bygningsreglementet.dk. Lokalt holder bibliotekerne ofte til i eksisterende/ældre byggeri og har ikke altid mulighed for store ombygninger, men mindre kan nogle gange gøre det. Hvis man ikke har muligheden for at ændre på bygninger og lokaler, kan man ændre på brugen af dem. Flytte arrangementer eller funktioner til andre områder, der er mere tilgængelige eller, som vi har set mange eksempler på under Covid19, gøre arrangementer og services tilgængelige på andre måder, f.eks. online.
Digital tilgængelighed
Flere brugeres kommentarer går på ærgrelse over ikke at kunne benytte lokale såvel som nationale digitale services med hjælpemidler eller på deres foretrukne devices.
Tilgængelig information og den rigtige information
Informationssøgning er en kæmpe del af dit liv, hvis du lever med et handicap. Hvis informationen ikke er tilgængelig og i det rigtige format, opgiver brugerne måske før de overhovedet når hen til biblioteket.
Betjening – især selvbetjening
Kommentarer i brugerundersøgelsen understreger igen og igen, at brugerne oplever, at personalet er søde, hjælpsomme, betænksomme og opfindsomme, når det kommer til at finde på alternative løsninger. Når de er der. Hvis ubetjente bibliotekstilbud skal være tilgængelige for alle, skal der investeres i mere brugervenlige adgangs- og betjeningssystemer og bedre formidling i det selvbetjente rum.
Arrangementer og adgang
Tidspunkt på dagen antal deltagere, type af møblering og format kan spille ind på om mennesker med handicap føler de kan deltage i et arrangement. Kan man lave et arrangement der tager højde for alle typer præferencer? Måske ikke, men kan variere sine arrangementer så der er noget for enhver eller tilbyde at tilpasse arrangementer ved henvendelse.
Hvor kan vi starte, hvis alle skal være med?
Find ud af hvilke udfordringer jeres brugere med handicap oplever. Til arrangementer, i udlånet eller når I laver brugerundersøgelser. Brug de samarbejdspartnere I allerede har f.eks. ældresagen eller et botilbud eller ræk ud efter nye relevante partnere. Brugerne ved bedst, hvilke udfordringer de oplever i netop jeres bibliotek, og sammen med dem kan I finde bedre løsninger, så biblioteket reelt kan blive for alle.
Opret jeres bibliotek på godadgang.dk så kan mennesker med forskellige handicap se meget specifikke detaljer om tilgængeligheden på jeres bibliotek – og I bliver selv bevidste om, hvor der kan være problemer.
■ Tilmeld jeres bibliotek til kompetenceudviklingsforløbet Det tilgængelige folkebibliotek.
For nærmere information om deltagelse i forløbet kontakt Tone Lysholm, Gentofte Centralbibliotek tle@gentofte.dk
MARIE ENGBERG EIRIKSSON
Formidlings- og projektudvikler, Bevica Fonden Tidl. projektleder Det tilgængelige Folkebibliotek Grafik: Stine Bang Iversen / Bang Bang Grafik
Referencer
De omtalte citater stammer fra en brugerundersøgelse foretaget I forbindelse med overbygningsprojektet Det tilgængelige folkebibliotek, der er et samarbejde mellem Gladsaxe Bibliotekerne og Gentofte og Vejle Centralbiblioteker. Projektet er finansieret af Slots- og kulturstyrelsens overbygningspulje. Brugerundersøgelsen offentliggøres i forbindelse med udrulningen af kompetenceudviklingsforløbet i efteråret 2020.
Kilder statistik Mennesker med handicap - Det centrale Handicapråd https://dch.dk/personer-med-handicap SHILD 2016, Vive kortlink.dk/vive/27mc4
Læselyst og læsefællesskaber Alle skal med
Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre er åben for ansøgninger. Frist 15. september.
Årets strategiske indsatsområde er Læselyst og læsefællesskaber for alle. Som noget nyt skal der indgås samarbejder med skabende kunstnere i udviklingsprojekterne. Ansøgningsfrist: tirsdag 15. september.
Fokus på læsning
Der er i disse år et stort fokus på læselyst, litteratur og læsefællesskaber i Danmark – både på landets folkebiblioteker, men også i Kulturministeriet. Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre er derfor i år også fokuseret på at understøtte videreudviklingen af bibliotekernes og læringscentrenes gode arbejde med læselyst.
Folkebibliotekerne er helt essentielle institutioner, når det handler om at stimulere læselyst, skabe fællesskaber og øget deltagelse blandt landets borgere. Der er allerede mange gode erfaringer og velunderbyggede metoder til, hvordan litteraturen og læselysten pirres hos både børn, unge og ældre på bibliotekerne, og nu er der med årets indsatsområde mulighed for at videreudvikle og afprøve nye metoder.
Alle skal med
Undersøgelser peger på, at læselysten fortsat er under pres. Danskeres læselyst er generelt under pres, og læsevaner ændrer sig med nye formater og formidlingskanaler. Bogens og litteraturens vilkår2019 fra Bogpanelet viste, at 40% af danskerne ikke har læst skønlitteratur de seneste tre måneder. Udviklingen tegner også et mønster, hvor flere og flere danskerne læser med lavere hyppighed end hidtil. Derfor har årets indsatsområde Læselyst og læsefællesskaber for alle netop fokus på, at læselysten skal vækkes hos borgere i alle livets faser – også hos dem, der normalt ikke opsøger litteratur og læsning af sig selv.
Læselyst og fællesskaber – både analogt og digitalt
Corona-krisen har i høj grad sat blus under det digitale bibliotek og vist potentialet i både formidling, fællesskab, deltagelse og kulturelle oplevelser i den digitale verden. Der er derfor skabt mulighed for at søge tilskud til både fysiske og digitale udviklingsprojekter. Bibliotekerne kan med ansøgninger til puljen arbejde bredt med både formidlingsformatet og med læse- og litteraturbegrebet.
De enkelte biblioteker kan dermed tilpasse udviklingsprojekterne og målrette de anvendte metoder til de grupper, der arbejdes med.
Sammen om at sætte skub i læselysten
Læselysten skal i de projekter, der søges tilskud til, stimuleres i et samarbejde mellem biblioteker og samtidig inddrage forfattere, kunstnere m.m. Inddragelsen af forfattere og kunstnere sker på baggrund af en opfordring fra Danmarks Biblioteksforening.
Formålet med inddragelsen er blandt andet, at landets biblioteker via projekterne kan bidrage til at afbøde nogle af konsekvenserne af corona-krisen for kulturlivets professionelle aktører. Samtidig giver tiltaget mulighed for, at faglighederne i samarbejde kan berige projekterne og arbejde innovativt med læselyst og litteraturformidling, som er en fælles kernesag.
Det er op til det enkelte projekt at vurdere, hvorvidt samarbejdet med forfattere og andre skal være enkeltstående formidlingsaktiviteter og arrangementer, eller om det skal være mere forpligtende samarbejder om eksempelvis konceptudvikling.
■ Formålet med indsatsområdet er at understøtte kulturel aktivitet og fællesskaber om litteratur og læsning. Puljen støtter både digitale og fysiske formidlings- og fællesskabsaktiviteter med udgangspunkt i læsning og litteratur.
Læs mere om puljen og hvordan der søges tilskud på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kortlink.dk/slks/27mcb
NINA FROM JENSEN
Konsulent, Slots- og Kulturstyrelsen
VERDENS BEDSTE LØSNINGER LIVE Hvorfor og hvordan arbejder folkebibliotekerne med verdensmålene?
Onsdag den 30. september klokken 9-15 på Ballerup Bibliotek!
Festivalen afholdes af Ballerup Bibliotek i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen og er støttet af Slotsog Kulturstyrelsen. Bag den står DB2030 netværket – den finder sted både fysisk og digitalt. OBS: Begrænset fysisk plads.
42781
Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00
Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering.
Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.
