Danmarks Biblioteker nr. 5, 2019 by Danmarks Biblioteksforening

Nr 5. 2019

DANMARKS BIBLIOTEKER

ATHEN: BIBLIOTEKSFYRTÅRN I GRÆKENLAND Høring om Læsestrategi • Investering i biblioteker • IFLA 2019 Athen DB Kulturkonferencen: NEJ til ekkorum JA til udvikling • De første 100 Nyt Institut for Kommunikation • Folkeoplysning med ERASMUS+ Leder: Vi venter på politisk handling, der gør læsning til en folkesag

LEDER Forside: Unikt bygningskompleks i Athen: Stavros Niarchos Foundation Cultural Center (SNFCC) kombinerer Nationalbibliotek & Public Library med opera, kunstkanal og Athens ﬂotteste udsigt. Fra IFLA 2019 Kulturaftenen. Foto: Hellen Niegaard.

MENS VI VENTER PÅ POLITISK HANDLING DER GØR LÆSNING TIL EN FOLKESAG Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 23 årg., nr. 5. 15. oktober 2019 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6. 10. december 2019 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand. Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Det var fantastisk at mærke den brede opbakning, der var til en National Læsestrategi, da den blev lanceret på høringen på Christiansborg i september. Men også at mærke den store opmærksomhed, der var fra næsten alle sider af det danske pressekorps både forud for høringen og efterfølgende. På samme vis var det positivt og bekræftende på Christiansborg at høre så mange forskellige fagligheder udtrykke, at der virkelig er behov for en national læsestrategi. På den afsluttende politiske debat blev det desuden klart, at der fra både V, S, SF og C er opbakning til idéen om at skabe en fælles national læsestrategi på tværs af sektorer. Sådan at det med læsning ikke bliver en isoleret sag for enten skoler, biblioteker eller forældre – men en fælles sag. Ja, læsning kan på den måde gå hen og blive en folkesag. Kulturministeren udtrykte også en positiv indstilling til at styrke læsningen uden dog at love, at det var Kulturministeriet, der ville tage teten og stå for den nationale indsats. Kulturministeren betonede den lokale indsats og fremhævede bibliotekerne, og det er vi selvfølgelig glade for. Men skal vi skabe en ny læsekultur, hvor vi får understreget og betonet det at styrke lysten til at læse, må der en fælles national læsestrategi til. Kun på den måde kan det sikres, at vi reelt på tværs af sektorer og familier trækker på samme hammel. Vi har nemlig allerede masser af læsestrategier, men desværre arbejder de ikke mod samme mål. Derfor er det så vigtigt med et nationalt afsæt til at skabe samspil mellem lokale og nationale indsatser. Derfor hilser vi det da også velkomment, at National Læsestrategi er med i De Radikales finanslovsudspil. Godt nok kun med 10 mio. kroner, men det er vigtigt at få startet på arbejdet om en fælles national strategi, også for at kunne få koordineret nogle af alle de lokale initiativer, som allerede blomstrer. Og så samtidig få afspejlet den brede opbakning, som koalitionen bag oplægget til en National Læsestrategi repræsenterer, og som alle deltog, da ministeren fik overrakt den på Christiansborg. I Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og digitaliseringsudvalg er det også noget af det, der lige nu optager debatten, og som man har fokus på. Ligesom vi både der og bredt i DB – som man kunne høre på DB Kulturudvalgets store og vigtige BLOX-konference den 26. september – samtidig arbejder med at få samlet op på de kommunale bibliotekspolitikker og strategier, som skal ses efter jf. KL’s Biblioteksoplæg. Der er god gang i debatten – både om læsning og om bibliotekets rolle og i indsatsen for at skabe nogle gode råd til, hvordan man kommunalt kommer i gang. I den brede koalitionsgruppe, som DB tog initiativ til, og som udformede oplægget til National Læsestrategi, har man også besluttet at arbejde videre. Og ikke kun med at få forankret den nationale strategi, men også med at udvide koalitionen. For der er endnu flere aktører i det danske samfund, der gerne vil være med til at fremme lysten til at læse. Det vil I høre meget mere om i den kommende tid. Folkebiblioteket er et naturligt afsæt for læselysten, men vi skal have mange flere med for at gøre det til en folkesag.

INDHOLD September satte nærmest rekord i velbesøgte biblioteksmøder med lovende fremtidsperspektiver. Hvem tager ansvaret for fremtidens læsning? Høringen på Christiansborg den 11. september gav en klar konklusion: Danmark behøver en ny fælles National Læsestrategi, selv om kulturministeren i første omgang ikke ’lovede noget’. Klart nej til ekkorum og ja til udvikling: Et rum er ikke bare et rum. Biblioteket som samfundets delte, fælles sted og dets rum er centrale som lokale katalysatorer, meldte den overtegnede DB Kulturkonference 2019 på BLOX 26. september. Den rejste også bl.a. spørgsmål om dagens biblioteker reelt når ’den anden halvdel’. Og hvad motiverer de unge – og tør biblioteksledelse og ejere gå hele vejen? Både IFLA og DFFU lægger kursen om, læs hvordan i dette nummer. Inger Christensen og digtsamlingen ”DET” fra 1969 er årets klassiker: Snyd ikke dig selv for Johan Rosdahls introduktion. God læselyst, Hellen Niegaard

Leder

Danskernes Yndlingscitat Michael Hartz Larsen Lidt tøvende kulturminister

Nyhedsklip: – Copyright - det nye direktiv – Litteraturen skal være en del af den offentlige samtale – Kære politikere. Tænk jer nu godt om – Det er dyrt for samfundet, hvis læsefærdighederne forfalder NEJ til ekkorum – JA til udvikling

Biblioteket – samfundets delte, fælles sted? DB Kulturkonference 2019 Hellen Niegaard

Informationsstudier nu del af det nye Institut for Kommunikation

Set fra Seattle: Investering i biblioteker Rolf Hapel

Ny National Læsestrategi – fra Christiansborg høring den 11. september

Nordisk Biblioteksuge

De første 100 er en god start Sanne Caft

Folkeoplysning med Erasmus+ Emil Thirup-Sorknæs

Grækenland bygger biblioteksfyrtårn Hellen Niegaard

Fuldt hus til DB Kulturkonferencen i BLOX

Kulturministeren modtager forslag til læsestrategi

...6

...10

IFLA 2019: 22

Intro: Call to action Hellen Niegaard

Nye skridt på vejen Knud Schulz

Imponerende nyt biblioteksbyggeri i Athen

Oodi, Helsinki – verdens bedste folkebibliotek

Mine højdepunkter IFLA set af Jakob Lærkes

IFLA Children & Young Adults Søren Dahl Mortensen Bogforum 2019

30 Nedslag i nORD Michel Steen-Hansen 31 DFFU ved en milepæl 32 Hold fast i det sammenhængende bibliotekssystem Jens Thorhauge 34 Klassiker 2019: ”Det” af Inger Christensen Johan Rosdahl

...18

B I B L I O T E K S U G E 2 01 9

Næsten 29.000 har stemt, og optællingen levner ingen tvivl om, hvad der er danskernes yndlingscitat:

itatet er som bekendt fra Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren. Afstemningen er gennemført i samarbejde mellem Danmarks Biblioteker og DR som led i en kampagne, der sætter særligt fokus på læsning. Læsning er helt centralt for vores liv og vores hverdag og for vores evne til at deltage i et demokratisk samfund på et kvalificeret grundlag. Derfor satte Danmarks Biblioteksuge 2019 i uge 37 særlig fokus på LÆSNING.

Danskernes yndlingscitat blev offentliggjort fredag den 13. september – som led i Danmarks Biblioteksuge både på bibliotekerne og i DR. ■ Husk at bade dine børn med bøger og andre aktiviteter, som bringer bøger og litteraturen i spil.

På folkebiblioteker landet over var der en masse aktiviteter, som på forskellig vis demonstrerede, hvad læsning kan gøre for os som mennesker, og hvor vigtigt det er, at læsning er en naturlig del af vores liv.

MICHAEL HARTZ LARSEN Informationskonsulent Danmarks Biblioteksforening

Lidt tøvende kulturminister Ingen tvivl om at hjertet hos landets nye kulturminister Joy Mogensen (A) også banker for børn og læsning. Det blev tydeligt i hendes meget personlige tale på Christiansborg høringen om en National Læsestrategi. Det mærkes dog ikke politisk endnu. På høringen den 11. september talte ministeren varmt om bl.a. bøger, børn og læseglæde, læsningens betydning for den enkelte og læsekultur i familien. Det kom blot ikke til nogen form for en egentlig politisk kommentar og stillingtagen til strategien og dens realisering som sådan.

bede, at man kunne tale læsesatsindsats uden at tale om puljer’. Det på trods af at netop megen kommunal nyudvikling er opstået i spændet mellem centrale innovationspuljer og kommunale iværksættere, institutioner og andre virksomheder. I forlængelse af den megen medieomtale af ﬁnansministeriets regnedrenge og deres påståede, afgørende indﬂydelse på de enkelte ressortministeriers politik, gøren og laden, synes ministeren (og ministeriet?) lettere lammet og fastlåst.

■ Forhåbentlig vælger den ny socialdemokratiske kulturminister efter sin indkøMærkværdigt nok kom ministeren ikke ind ringsfase at mobilisere den energi og viljepå de relativt beskedne, men dog gode kraft, hun har lagt for dagen i Roskildes danske kroner på 5.6 mio., som tidligere borgmesterstol, og træder ind i gruppen af kulturminister, Mette Bock (LA), i april ud- dynamiske danske kulturministre, der faklovede til biblioteker og læsning og som tisk gjorde en forskel. Læs mere om hørinikke er udmøntet endnu. Er de druknet i gen på side 10. cigarkasserne? Uanset hvad, så ﬁk den nye kulturminister lige nævnt, at ’hun hå/HN 4

Hent forslag til læsestrategi her: https://nationalstrategi.dk

[NYHEDSKLIP...] sjæl, der går mig imod, at man fra statens side skal fortælle borgerne, hvad de skal læse”. Andre elementer i De Radikales ﬁnanslovsudspil er helt at droppe omprioriteringsbidraget på 2% for kunst og kultur. Og så skal en National Læsestrategi for børn og unge op at stå, – andre 10 mio. kroner.

Kære politikere. Tænk jer nu godt om og invester i bibliotekerne så læselyst, dannelse, fællesskaber og kulturel aktivitet prioriteres lokalt, lyder det til Assens byråd fra Bibliotekarforbundets formand Tine Segel i Fyens Stiftstidende 10. oktober. Baggrunden er opsigtsvækkende. Litteraturen skal være en del af den of- BDO har lavet en analyse til byrådets budfentlige samtale og kulturområdet styrkes, getforhandlinger og peget på forslag, der i mener De Radikale ifølge Zenia Stampe. værste fald omtrent vil mere end halvere Borgerne skal have to gratis skønlitterære kommunens biblioteksservice til borgerne bøger hvert år via ny bogklub, pris 10 mio. med besparelser i 2020 på mellem 4,4 mio. kroner. Noget andre partier tager afstand og 7,2 mio. kroner og med 6,6 mio. eller fra. Bl.a. kalder Alex Ahrendtsen (DF) det i 10.7 mio. kroner i 2021 ud af et budget på Berlingske 7. oktober for ”Smagsdomme- omkring 16 mio. kroner. ri. Det kunne man gøre for 100-150 år si- Noget nær en massakre, mener biblioteden, hvor kongen bestemte. Men vi har et kets tillidsrepræsentant Heidi Mørch, der frit marked. Vi har bibliotekerne, hvor folk er dybt forundret, idet man i kommunen gratis kan låne bøger.” netop drøfter ny kultur- og fritidspolitik. – Han får følgeskab af bl.a. Uffe Elbæk (LA) Har BDO indsigt i biblioteksdrift? ”Det er en dårlig idé. Hvis man skal styrke Forslaget, der ses på kommunens hjemfolks læselyst, skal man styrke biblioteker- meside, ligner en ren regne- og nedskæne. Hvis man endelig skulle give dem no- ringsøvelse. get, er det ikke to bøger på print, men en e-bog. Der er noget i min liberal-grønne

Thomas Evald

Copyright - det nye direktiv skal - jf. vedtagelsen i EU, Digital-Single-Marketprocessen i forsommeren - implementeres inden juni 2021 i de enkelte medlemslande. Hvordan og hvad det reelt kommer til at betyde af ændringer af ophavsretslovgivningen drøftedes på IFLA 2019 og drøftes lige nu i alle EU-landene. Herhjemme har Kulturministeriet netop indkaldt til møde om Ophavsretspakke II - art. 8-11 og art. 12 den 31. oktober, hvor DB deltager. DB overvejer direktivet i relation til bibliotekernes virksomhed og betjening i samarbejde med bl.a. Det Kgl. Bibliotek og organisationerne i Bibliotekernes Dialogforum

“Det er dyrt for samfundet, hvis læsefærdighederne forfalder – og her tænker jeg ikke kun på de funktionelle læsefærdigheder, og dét at kunne læse en monteringsvejledning fra IKEA (det kan være lige så svært som at læse et modernistisk digt af Klaus Rifbjerg). Læsebehovet – når man ser ud over alle brancher – er formentlig større end nogensinde”, sagde Lasse Horne Kjældgaard, professor, under Høring om National Læsestrategi 11. september på Christiansborg. ”Én elementær grund til at det er vigtigt at læse, og at kunne læse grundigt: At ellers bliver man simpelthen aldrig god til at skrive og gøre sig forståelig på skrift. OG hvad så? Det er da bare ærgerligt. Ja, det er ærgerligt, for al den elendige skriftlige kommunikation, som ﬁndes i verden, og som fører så umådelig mange misforståelser og masser af tidsspilde med sig. Det koster på bundlinjen.”

NEJ til ekkorum – JA til udvikling DB Kulturkonference 2019 om biblioteket som samfundets nye fælles mødested og aktivitetsgenerator og de udfordringer og muligheder, der ligger i det, trak fulde huse torsdag den 26. september.

Foto: Thomas Evaldsen

■ DAC i BLOX på Københavns havnefront, lagde sal til det hele. Lige undtaget de 1015 minutter de 150 deltagere om eftermiddagen måtte ud pga. af brandalarm, indtil reddere fra to gigantiske brandvogne erklærede alt ok. Hent indlæggene på kortlink.dk/2342d .

/HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

ste kultur- og bibliotekstilbud udvikles. Og hvordan når man den anden halvdel? ”Spørgsmål, der bør op at vende, når man snart i kommunerne skal diskutere KL’s Biblioteker, civilsamfund og kulturtilbud debatoplæg om bibliotekets så at sige danner det nye fælles rum i lo- rolle lokalt”, opfordrede bl.a. kalsamfundet, stedet, hvor vi som borgere Steen Bording Andersen (A), både kan være sammen om en konkret ak- formand for DB og for Kulturtivitet og samtidig være sammen alene, udvalget i Aarhus Kommune. mens vi læser, studerer, drikker kaffe og meget mere. Er alt så godt? Både og. Hvert andet år holder Danmarks BiblioNej, fordi biblioteket bl.a. ikke når ‘den an- teksforening en stor kulturkonference, der den halvdel’ af befolkningen. Ja, fordi bib- arrangeres af DB Kulturudvalget. Næste lioteket udover dets kerneaktiviteter rum- kulturkonference ventes afholdt i 2020 elmer iboende kvaliteter af stor betydning ler 2021. som lokalsamfundets åbne, fælles sted. Få Har du/I idéer til fokus for den, er man velet indtryk af dagen på de næste sider. kommen til at sende en mail på db@db.dk mærket Kulturkonference, så tages jeres Scenen var sat for en livlig og væsentlig forslag med i DB Kulturudvalgets komdebat om, hvordan og med hvem det bed- mende arbejde.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

BIBLIOTEKET – SAMFUNDETS DELTE, FÆLLES STED? Debatten på BLOX i København viste, at bibliotekerne er kommet langt som lokalsamfundets åbne fælles rum, men der er stadig vægtige og grundlæggende spørgsmål at tage stilling til. En bevægelse er i gang. På den ene side er det fælles offentlige rum under forandring, og samfundet karakteriseres i stigende grad af øget individualisering og digitalisering. På den anden side stemmer borgerne med fødderne og bruger biblioteket som rum i rekordstort omfang. Biblioteker, civilsamfund og kulturtilbud danner så at sige det nye fælles rum i lokalsamfundet, hvor vi som borgere både kan være sammen om en konkret aktivitet og samtidig være sammen alene, mens vi læser, studerer, drikker kaffe og meget mere. Er alt så godt? Meget er, men langt fra alt og der er – ud over de altid tunge besparelser – både udfordringer og nye opgaver at tage stilling til, når der skal drøftes biblioteksudvikling i kommunerne. “I det sidste år har Danmarks Biblioteksforening haft fokus på, hvordan biblioteket og kulturen kan være omdrejningspunkt for kommunernes, samfundets og det enkelte menneskes udvikling. Kulturudvalget i DB har samlet en ﬂok spændende mennesker til at drøfte bibliotekets muligheder som det fælles rum”, sagde Mads Sørensen (V), formand for DB’s Kulturudvalg og for Kultur og Fritid i Varde, i sin velkomst. Nej til ekkorum og øget fragmentering og hvad så? ”Vi vil selvfølgelig gerne have nogle mødesteder, hvor vi kan ﬁnde ting at være fælles om”, fastslog forsker Søren Friis Møller i åbningsindlægget, “– så ingen kan være uenig i overskriften ’Samfundets nye, fælles sted’.” Spørgsmålet er så, som han ser det, om bibliotekerne og deres aktiviteter reelt er for alle. Udlånet af bøger er ikke overraskende støt faldende, digital brug på vej op, mens besøgstallet bevæger sig lidt op og ned omkring de 37-38 mio. Søren Friis Møller ser folkebiblioteket som ’den største kulturpolitiske succeshistorie i efterkrigstiden’ men påpeger, at den befolkningsandel, bibliotekerne når, sjældent kommer over halvdelen. Et dilemma, hvis man satser på biblioteket som samfundets fælles sted. For hvem sidder med ved bordet og har ind-

flydelse på kulturens mødesteder. Der er sket et skred. Ifølge Søren Friis Møller står vi i et vadested mellem to forståelsesparadigmer ”demokratisering af kultur” og ”kulturelt demokrati”. Kort sagt enten top-down styring af fagfolk og eksperter med autoritet eller bottom-up og opgør mod den hvide (velbjærgede) mands kultur og autoritet via likes. To spændende kulturbyggerier med biblioteket i centrale roller var så på dagsordenen med overskriften ”Fra afvikling til udvikling”. Ny Malt i Ebeltoft, Syddjurs, introduceret af medinitiativtager og direktør Kristian Krog og bibliotekschef Claus G. Petterson samt Sports- og Kulturcampus Gellerup i Aarhus Kommune ved arkitekt Trine Berthold, Loop Architects, mens chef for Aarhus Bibliotekerne, Marie Østergård, præsenterede processen om involvering af brugerne. Hvor Ny Malt oprindelig er aktive borgeres projekt, er bibliotekets rolle i det nye Gellerup byggeri afledt af det eksisterende biblioteks betydning og medindtænkt af både eksperter og politikere. Scenen var sat for den efterfølgende livlige og væsentlige debat om, hvordan og hvem der bedst udvikler kultur- og bibliotekstilbuddet? Og hvordan man når den anden halvdel? ”Spørgsmål, der bør op at vende, når man snart i kommunerne skal diskutere KL’s debatoplæg om bibliotekets rolle lokalt”, opfordrede bl.a. Steen Bording Andersen (A), formand for DB og for Kulturudvalget i Aarhus Kommune. Ja til udvikling fremfor afvikling – men hvordan? Christian Lauersen, Roskildes bibliotekschef, satte spot på bibliotekets betydning som del af den sociale infrastruktur og fremhævede bibliotekets samfundsbetydning, som ”rækker hinsides udlånstal og foot traffic”; et ambitiøst bibliotek er ikke en udgift – men en investering i et bedre samfund. Det bør som i Roskilde tænkes aktivt ind i kommuneudviklingen via inddragelse af borgerne og placemakingstrategier. Noget Esben Danielsen, direktør i Lokale-

og Anlægsfonden, ikke var uenig i i sit indlæg om at nå de unge. Hvilke motivation rører de unge, spurgte han. Involver dem fra start og ikke kun de pæne børn – og giv dem en opgave... Hvis I, forvaltningen og politikerne tør? Karen Lumholt rundede dagen af med en serie ’provokerende’ forslag til at medtænke biblioteket lokalt; det handler om relationel velfærd og relationel kapital. Blandt andet i forhold til nye leve- og bofællesskaber helt i tråd med den mere aktivistiske tilgang, som bl.a. bæredygtighedsdebatten er en central del af lige nu, hvor communities i byer og landsbyer genopfinder sig selv, og institutioner gentænkes – alt i nær sammenhæng med nye medieplatforme og digitale muligheder. Først oplive og så oplyse Dagens politiske og meget begejstrede, biblioteksindlæg kom fra medlem af Folketinget, tidligere finansminister Kristan Jensen (V). I et causeri med afsæt i Grundtvigs ord om ’Først oplive, så oplyse’ og barndommens Bøvlingebjerg fik han understreget betydningen af stærke folkebiblioteker – til alle uanset position i samfundet. Folk har naturligvis selv et ansvar for deres egen læring og dannelse, men dannelsen, folkeoplysningen har brug for et rum, for folkebiblioteket. ”Biblioteket var mit sted som barn, jeg læste det hele.” Blev faktisk bogopsætter og er stadig ivrig læser og biblioteksbruger nu i Herning, ”Hvor de helt genialt har lagt det nye bibliotek mellem den store p-plads og gågaden; så alle lige skal igennem...” Som sidebemærkning til Venstres netop afsluttede formandsdebat tilføjede han med et bredt smil ”Jeg har nok grædt mere over Folletts middelalderromaner end over Venstres formandsopgør” til forsamlingens udelte morskab.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Thomas Evaldsen

D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 01 9

Kirsten Boelt og Karen Lumholt

Mads Sørensen

Søren Friis Møller

Kristian Jensen

Esben Danielsen

Marie Østergård

Kirsten Marthedal Jens-Ole Winther

Jakob Lærkes

Christian Lauersen

Trine Berthold

BLOX

Steen Bording Andersen

Formiddagens paneldebat

U D DA N N E LS E N

Foto: Jakob Dall

INFORMATIONSSTUDIER NU DEL AF DET NYE INSTITUT FOR KOMMUNIKATION Fra efterårets semesterstart er Informationsstudier ved Københavns Universitet med de uddannelser, som er helt centrale for bibliotekerne, en del af et stort Kommunikationsinstitut. De to tidligere – Institut for Informationsstudier (INF) og Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) – er lagt sammen til ét institut.

nstituttet med omkring 2.200 studerende vil have fokus på og arbejde med emner, som er væsentlige i et digitalt samfund – f.eks. diskussioner om etik, algoritmer, fake news, ytringsfrihed, AI, informationsrettigheder, datafication og censur – og instituttet vil have fokus på alle samfundets medie-, kultur-, lærings- og informationsinstitutioner. Det vil ifølge institutleder Jens-Erik Mai blive et bredt funderet institut, der beskæftiger sig med væsentlige samfundsproblemer og -udfordringer, og instituttet vil være godt rustet til at påtage sig forskning på tværs af traditionelle disciplinære grænser. Institut for Kommunikation tilbyder en lang række uddannelser: BA og KA i Filosofi, BA og KA i Retorik, BA og KA i Pædagogik, KA i Cognition & Communication, BA og KA i Film- og medievidenskab, BA og KA i Kommunikation og IT. Og endelig en BA i Informationsstudier (med specialiseringer i ‘Information og IT’ og ‘Arkiver, biblioteker og museer’) samt en KA i Informationsvidenskab og Kulturformidling. Forhåbningerne til det nye institut er store. “Vi glæder os til, at informationsstudier bliver en del af et større forsknings- og uddannelsesmiljø, som vil være til gavn for både ansatte og studerende. De emner, vi beskæftiger os med på informationsstudier, har også interesse for beslægtede områder, og vi vil kunne

lave bedre forskning og tilbyde bedre og stærkere uddannelser i et samarbejde på tværs af faglige og disciplinære skel”, siger institutleder, professor Jens-Erik Mai, der var leder af INF før sammenlægningen. Det omfattende institut kommer dog ikke sovende til et nyt stærkt studiemiljø eller til en ny stærk struktur.

S TAT I S T I K

SET FRA SEATTLE Jens-Erik Mai peger bl.a. på følgende aktuelle udfordringer. “Det er klart, at informationsstudiers fokus på kulturinstitutioner samt organisation og genfinding af information skal udvikles og styrkes, således at dette fokus også fremover vil være kendetegnende for vores uddannelser indenfor informationsstudier.” Om den nye store enhed med flere tusinde studerende og dets mange forskere – 115 videnskabeligt personlige på hel- eller deltid samt 40 PhD-studerende og 20 Postdoc, lyder det: “Med Institut for Kommunikation styrkes både vores nationale og internationale position indenfor en lang række forskningsområder herunder ikke mindst de forskningsområder, der var fælles mellem de to tidligere institutter, som f.eks. digitale medier, mediekultur, læringsteorier, digital dannelse, kommunikation, medialiseringsstudier, internetforskning, viden og vidensproduktion, børn og medier, informationsteknologi- og mediehistorie, genreteori, informationskontrol samt digital kultur.” Instituttet vil derudover have betydelig international tyngde indenfor filosofi, pædagogik, retorik, filmstudier, kulturformidling, og kulturpolitik. Til dets drift i øvrigt er 27 teknisk-administrativt personale tilknyttet.

Som en del af mit ophold i USA har jeg prioriteret at tale med biblioteksfolk og bringe deres erfaringer ind i undervisningen. For nylig var jeg i Toronto i Canada dels for at tale på en konference om fremtidsscenarier og biblioteksudvikling, dels for at diskutere idéer og udfordringer med ledere på forskellige niveauer.

ﬁndes på geograﬁsk velplacerede biblioteker. På ni lokalbiblioteker i udsatte områder er der Youth Hubs, en slags safe spaces for unge efter skoletid, hvor der er Virtual Reality Headsets, DJ- og gamingudstyr og en lang række aktiviteter fra lektiehjælp over økonomisk rådgivning til sundhedslæring, sunde snacks og dans.

Det var en opmuntrende oplevelse, ikke kun fordi Toronto Public Libraries (TPL) er et godt bibliotekssystem, men især fordi politikerne i Toronto forstår nødvendigheden af at investere i biblioteker. Fremsynede politikere har set bibliotekernes betydning som samlingspunkter og læringssteder, der skaber sammenhæng og udvikling på tværs i lokalsamfundene.

Meget drives ved hjælp af partnerskaber, og udviklingen i programvirksomheden har været forrygende fra 2.000 programmer for 10 år siden til nu 46.000 programmer om året!

Der er vækst i renovering og udbygning af ﬁlialnettet og i antal ansatte. Samtidig har bibliotekets ledere satset på nye og relevante services i tæt dialog med deres meget forskellige lokalsamfund. Veludstyrede Maker Spaces med masser af top-udstyr i form af 3D-printere, high-end plotters og laser cutters, computerstyrede symaskiner samt semi-professionelle rum til video- og podcastproduktion,

Man skulle måske tro, at verdens største bibliotekssystem måtte ﬁndes i Kina eller USA, men målt på aktiviteter, besøgende og antal ﬁlialer (100) er TPL angiveligt det største. Om det nu er tilfældet eller ej, så er det utvivlsomt et af de bedste. Jeg ønsker for Danmark, at politikere i kommunerne på samme måde vil investere i bibliotekerne, så de kan være relevante for borgerne og lokalsamfundene også fremover.

ROLF HAPEL Professor,

/HN

University of Washington’s Information School, Seattle

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

Til at sikre godt samspil med aftagerne af instituttets mange studerende er etableret otte aftagerpaneler, ét for hver uddannelse/fag. I panelet for Informationsområdet sidder Christian Lauersen, chef for Roskilde Bibliotekerne, Ejvind Jørgensen, strategidirektør, cBrain, Rikke Andreasen, direktør, Novo Nordisk, Global Information & Analysis, Tine Segel, formand for Bibliotekarforbundet, Hanne Marie Knudsen, direktør for Knudsen Syd, Marie Østergård, bibliotekschef, Aarhus Bibliotekerne samt Bo Weymann, chefstrateg, Strategisk Udvikling, DBC.

Investering i biblioteker

BØRN & LÆSNING

NY NATIONAL LÆSESTRATEGI skaber aktiv indsats om læsning

BØRN & LÆSNING

Hvem tager ansvaret for, at vi læser i fremtiden? Christiansborg høringen den 11. september om en national læsestrategi afdækker bred samfundsstøtte til styrket læsekultur, men også en tøvende kulturminister. Læsekoalitionen bag høringen har lige nu fokus på veje til konkret indsats.

n bred koalitionsgruppe oprindelig initieret af Danmarks Biblioteksforening har i godt og vel det sidste halve år arbejdet med muligheder for at styrke læsning og præsenterede den 11. september En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi, som blev overrakt til kulturminister Joy Mogensen (A). Strategien omfatter syv indsatsområder og peger på 32 konkrete tiltag. Interessen for en national læsestrategi, som den blev præsenteret på Christiansborg i september, har vist sig stor i faglige kredse og i øvrigt medie- og offentlighedsmæssigt. Hvor der blandt de politiske ordførere var umiddelbar og uforbeholden opbakning til en samlet indsats, synes målet om en national ministerielt forankret strategi tilsyneladende at have et lidt længere perspektiv.

Blandt de politiske ordførere fra Socialdemokratiet, Venstre, SF og Konservative var der stor begejstring for, at læselysten blandt børn og unge er kommet på den politiske dagsorden. Det fremgik også af den afsluttende politiske debat under høringen, at der er bred enighed blandt flere af folketingets kulturordførere om, at en stærk læsekultur i fremtiden har høj prioritet. Og at de på nationalt plan agter at være med til at løfte denne opgave.

Efter høringen Fra høringen Der var stuvende fuldt i Fællessalen på Christiansborg, hvor høringen foregik. De eftertragtede pladser var besat af repræsentanter fra biblioteker, forlag, skoler og forfattere, som alle var interesserede i at høre, hvordan vi sikrer fremtidens læsere. Bag talerstolen stod en lige så bred palet af oplægsholdere. På tværs af fagligheder og med forskellige perspektiver på strategien havde de alle det til fælles, at læsekulturen blandt børn og unge skal styrkes. For det var tydeligt at mærke, at der er noget på spil, som kan have vidtrækkende konsekvenser i samfundet, hvis der ikke gøres noget. Denne opfordring blev givet videre til kulturminister Joy Mogensen. Hun var meget glad for anbefalingerne og fremhævede bl.a. betydningen af læseoplevelser og læseglæde, som hun håbede “...vi kan dyrke sammen”. Og helt konkret fremhævede hun en af dem, “Øget fokus på læsekultur”, med en historie om sin egen familie. Hun lagde i øvrigt vægt på, at det er med de lokale fagligheder, den store indsats skal ydes. Alt dog uden konkret at pege på eller love, hvordan regeringen selv vil understøtte det vigtige arbejde.

“

Vi har brug for at understøtte lysten til at læse endnu mere – især blandt børn og unge. I september afholdt Danmarks Biblioteksforening en høring om en national læsestrategi. Her gjorde det især indtryk på mig, at alle omkring litteraturen i mange år har nedprioriteret læselysten frem for de mange tiltag fokuseret på læring. Kulturministeren i Kulturmonitor 20.9. 2019

Læsekoalitionen sætter nu turbo på opgaven og arbejder i første omgang med følgende spor: I DB med en ny politisk samtalerunde med partiernes kulturordførere om opgavens forankring. En styrket koalition med inddragelse af nye samarbejdspartnere, som kan forme en samlet struktur med fokus på læsning, herunder f.eks. BCF, Bibliotekschefforeningen, der aktuelt arbejder med deres “Håndslag til læsning” og er i gang med en række forskellige aktiviteter. Og måske allermest interessant – vejen “Fra strategi til program”, hvor der sættes forskellige initiativer i gang på tværs af deltagerne i Læsekoalitionen.

Start fokus Allerede i dag findes et utal af læseprojekter og såmænd også varianter af strategier. Blot er de mere eller mindre lokale og uden overordnet koordination mellem alle de mange aktører, som reelt bidrager til at sikre, at danske børn kan læse. Der savnes fælles målsætning og gennemslagskraft. Dét arbejder DB på at få forankret hos den nye regering, ligesom der arbejdes på et fælles oplæg med KL om at få kommunerne til at anvende og indtænke bibliotekernes fulde potentiale.

Politikerpanelet fra venstre: Jan Johansen (A), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Birgitte Bergman (C), Kim Valentin (V) og Steen Bording Andersen (A) 11

BØRN & LÆSNING

Rachel Røst

Geeti Amiri

Cecilie Harrits

Bror Andreasen

Tine Segel

Lene Storgaard Brok

Nina Christensen

Stine Reinholdt Hansen

Under høringen blev det klart, at der er flere indgange til at arbejde med de syv indsatsområder. En af dem er det sociale aspekt i at læse. Netop det vil man evt. med etablering af en netværksgruppe overveje, hvordan man kan tage fat på allerede nu evt. som en slags pilotaktivitet. ■ Som statsminister Mette Frederiksen (A) sagde i sin første åbningstale (selv om det ikke fremgik af den skrevne tale) til Folketinget den 1. oktober: “Og flere børn skal faktisk lære at læse, når de går i skole", og det skal alle interessenter medvirke til. Og

som Jan Johansen (A), formand for Folketingets Kulturudvalg påpegede på høringen “- vi skal forfølge et to-strenget spor.” Et rettet mod dem, der ikke læser så godt, som f.eks. er ordblinde, og et rettet mod børn, der egentlig læser godt, men ikke gider bruge tid på at læse. Læs mere og følg med på www.db.dk/nationalstrategi!

HELLEN NIEGAARD Fotos: Thomas Evaldsen

Hvorfor læsestrategi? Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Derfor har Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med en række centrale aktører, samlet i Læsekoalitionen, igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi og -indsats, der skal styrke børns læsning. Læsekompetencer er ikke alene afgørende for den enkeltes udvikling og tilværelse, men også for samfundets.

? ?U ?R ? ?F O R M I D L I N G L I T T E R AT

DEN STORE HØJTLÆSNINGSDAG

Nordisk Litteraturuge 2019 er lige rundt om hjørnet!

Sluk det elektriske lys og tænd et levende lys, og vær en del af en fælles højtlæsningsoplevelse sammen med mere end 150.000 personer i Norden mandag den 11. november.

Babettes Gæstebud af Karen Blixen er sammen med børne- og ungdoms-

bøgerne Pippi holder fødselsdag af Astrid Lindgren og Soﬁes verden af Jostein Gaarder udvalgt som fælles oplæsningstitler. Bøgerne vælges af Nordisk Litteraturuges referencegruppe, som består af en repræsentant fra hvert nordisk land samt Ålandsøerne, Færøerne og Grønland. Foreningerne Norden står bag projektet sammen med bibliotekerne i uge 46 hvert år og understøtter og spreder på den måde både højtlæsning og nordisk litteratur samt nordisk fortælletradition. Nordisk Ministerråd giver tilskud til pro-

jektet, som de enkelte biblioteker, skoler og andre institutioner så lægger rammer til og timer i. ■ Vær selv med i november og tjek dit lokale biblioteks program for uge 46 ”Når det er allermørkest i vore lande, tænder vi et lys og læser en bog”, hedder det i fælleskonceptet bag initiativet. I år er desuden et særligt år med 100års jubilæum for Foreningerne Norden i Danmark, Norge og Sverige.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5 3

Højtlæsning i fællesskab skaber en helt særlig fortællestemning og litteraturoplevelse. Fra den 11. til den 17. november læser Norden den samme nordiske litteratur. Mandagen under Nordisk Litteraturuge er Den store Højtlæsningsdag; om morgenen for børn og unge, om aftenen for voksne. Resten af ugen “er fyldt med forskellige oplæsninger, udstillinger, debatter og kulturoplevelser i tusindvis af institutioner” i hele Norden.

LÆS LØS

DE FØRSTE 100 ER EN GOD START

Bøgerne er eksponeret på lave podier og reoler, som vi kender fra bogmesser og boghandlere og frister til nærmere eftersyn. 14

Københavns børnebogskoncept “De første 100” har ramt noget rigtigt. Der er høje udlånstal på alle Københavns biblioteker, hvilket bl.a. skyldes gode titler, nok af dem og masser af databaseret fokus i udstillingerne.

déen blev skabt sammen med Allerød Bibliotek: 20 børnebøger som enhver biblioteksmedarbejder skulle kende og kunne anbefale til børn og deres voksne. De 20 børnebøger voksede hurtigt i København til “De første 100” baseret på dialog med brugerne. En intern liste af børnebøger, der skulle købes ind i så stort et oplag, at de aldrig vil mangle på bibliotekerne, som medarbejderne altid kunne henvise til og som kunne ‘sælge sig selv’ i den selvbetjente åbningstid. Samtidig ville børnebøgerne kunne kobles til digitale indsatser som nyhedsbreve og abonnementer. Med “De første 100” er det overordnede formål for Københavns Biblioteker at give alle børn den

BØRN & LÆSNING

“

I en tid, hvor biblioteksvæsnet generelt oplever faldende udlån af fysiske bøger, har vi fundet et modsvar. Med “De første 100” oplever vi en udlånsprocent på over 70!

bedst mulige start på læselivet. Og det har vist sig at være en stor succes, som både bibliotekerne og jeg personligt som projektejer af “De første 100” mener, at andre biblioteker og steder kan have glæde af.

Koncept og prioriteringer Grundtanken bag “De første 100” er, at vi nøje har udvalgt 100 gode børnebogstitler, som vi mener bør danne en slags kanon for barnets første læseår og op gennem teenageårene. Titler, som aldrig må mangle i udlånet, og derfor er topprioriteret i vores indkøb. Bøger, som vi fagligt ved, er bedre end så meget andet. F.eks. de bedste rim&remse bøger der træner tidlig sprogtilegnelse, og som voksne kan holde ud at læse og genlæse for børnene – både klassikere og nyklassikere. Samt de bedste højtlæsningsbøger, der skaber narrative kompetencer og empati og samtidig er underholdende og tankevækkende at læse sammen. De fagligt mest velfunderede begynderlæsningsbøger og dem, der følger efter. Titeludvælgelsen foregår efter et prioriteret biblioteksfagligt fokus, der er båret af medarbejdernes ekspertise, udlånsdata og viden om faglig udstillingspraksis og adfærdsdesign. “De første 100” er et koncept som Københavns Biblioteker på længere sigt kan videreudvikle til f.eks. “De næste 100” eller til at lave temabaserede boglister for at stimulere læselyst og få skabt flere læsere.

Et modsvar til lave børneudlån Og “De første 100” har vist sig at være en god idé, der bliver taget godt imod af både borgere og medarbejdere. Alle vores 20 biblioteker er i gang med “De første 100”. Vi har indkøbt de første 80 titler af de planlagte 100. Vi startede med billedbøger, alfabetbøger og rimbøger til de 3-6-årige. Derefter oplæsningsbøger til de 4-8-årige. Tidligere i år indkøbte vi f.eks. et nøje udvalg af de bedste fantasytitler for at støtte op om vores børnelitteraturfestival “Vi elsker bøger”, der havde fantastiske fortællinger som tema. Det vil vi også gøre til næste års festival, og derved tænker vi også tingene bedre sammen strategisk.

Den gode start på “De første 100” skyldes, at Københavns Biblioteker har gjort det til en fokuseret biblioteksindsats. I en tid, hvor biblioteksvæsnet generelt oplever faldende udlån af fysiske bøger, har vi fundet et modsvar. Med “De første 100” oplever vi en udlånsprocent på over 70. De flotte tal skyldes især, at vi retter et synligt fokus på kvalitet i børnelitteraturen og gør det nemmere for børn og deres voksne at vælge god børnelitteratur gennem udstillinger. Det lover rigtig godt, for vi er først lige begyndt at indkøbe og udlåne den anden halvdel af de første hundrede titler. Derefter går vi i gang med de næste 100.

Kvm og kreativitet skal følge med udlånet De flotte udlånstal understøtter, at Københavns Biblioteker har fat i noget rigtigt med “De første 100”. Næste skridt bliver indkøb af flere titler, der vil være udvalgt efter udlånsdata og viden om deres læsemæssige kvalitet. Nu er de første 80 titler i rotation. Vi tager dem lidt ad gangen, så bibliotekerne kan følge med pladsmæssigt. Udstillingen er ret omfattende i størrelse, så noget andet skal vige pladsen. De næste bøger bliver flere oplæsningsbøger. Vi holder et vågent øje med udlånstallene for de enkelte genrer, måske skal der ikke købes helt så mange eksemplarer ind af en roman for lidt større børn som af billedbøgerne, måske skal der. De gode udlånstal giver os i København tro på, at det er koncepter som “De første 100”, der skal være med til at vende biblioteksudviklingen i Danmark og fremme mere læsning og kulturel dannelse i befolkningen.

SANNE CAFT Vicechef Københavns Hovedbibliotek Projektejer af “De første 100” Fotos: Københavns Hovedbibliotek

“De første 100” havde ved udgangen af august en samlet udlåns-procent på 73 for alle Københavns biblioteker af 16.053 bøger. Blandt de mest udlånte titler er Doktor Proktors pruttepulver, Bogen om børnene i Bulderby og særligt serien Sallys far. Derudover er det ny- og gammelklassikere, der dominerer listen, hvilket tyder på et godt og varieret udvalg.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

“De første 100” er Københavns Bibliotekers massive satsning på det bedste inden for børnelitteraturen og de bøger, man altid vil kunne ﬁnde og låne, når man besøger sit bibliotek. Bøgerne spænder aldersmæssigt fra billedbøger til bøger til tweens og i antal op til 280 eksemplarer fordelt på 20 biblioteker. Bibliotekernes boglogistikstyringssystem sørger for, at der altid er “De første 100” på hylderne i børneafdelingerne.

E F T E R U D DA N N E LS E

FOLKEOPLYSNING MED ERASMUS+ Få EU-støtte til international efteruddannelse eller projekter. Erasmus+ midlerne er tilgængelige for hele uddannelsesverdenen. Men kun ganske få Erasmus+ projekter er gennemført i de danske biblioteker!

nsatte på danske biblioteker har gennem Erasmus-programmet mulighed for at søge og modtage støtte til europæiske projekter. I disse år udvides programmet endda, så der er flere penge til rådighed til danske folkeoplysningsorganisationer. Derfor har du – særligt hvis du søger om efteruddannelsesstøtte – gode muligheder for at få del i EU-pengene. Erasmus-programmet har mere end 30 år på bagen. Det er blevet kaldt det mest succesfulde EU-program, og det er ingen overdrivelse. Titusindvis af studerende har været på lærerige uddannelsesophold i europæiske lande, og tusindvis af projekter, kurser og efteruddannelsesforløb er gennemført med støtte fra EU-Kommissionen.

Danske biblioteker i Erasmus+? Er det fordi de danske biblioteker ikke kender til programmet, – er det fordi man ikke er opmærksom på, at bibliotekerne også kan søge midler? Måske. Ofte høres spørgsmålet “Er Erasmus+ ikke kun for universiteter, gymnasier og skoler?” Nej. Den korte version er, at Erasmus+ dækker alle uddannelses- og læringsinstitutioner. Og bibliotekerne er specifikt nævnt som en del af voksenlæringssektoren. Derfor har ethvert dansk bibliotek mulighed for at søge midler til efteruddannelse af personale, til kursusforløb i et andet europæisk land eller til et større projekt – for bare at nævne nogle af mulighederne. Det eneste, det kræver, er, at man har en international strategi, at man udtænker et godt, relevant projekt, hvor rejsen eller projektet skaber værdi for hele organisationen, samt at man skriver en god ansøgning og indsender den til den årlige ansøgningsfrist. Et af de få danske biblioteker, som har benyttet sig af denne mu16

lighed, er Odense Bibliotekerne. De har sammen med fire europæiske partnerorganisationer fået godt 370.000 Euro til et treårigt projekt om brugen af kulturelle aktiviteter til at inkludere borgere med demens. Steffen Nissen, sekretariatschef ved Odense Bibliotekerne, fortæller hvorfor biblioteket udviklede en international strategi og søgte Erasmus+ midler: “Vi kan ikke udvikle os optimalt uden at se ud over landets grænser. Erasmus+ og et generelt internationalt udsyn er en oplagt mulighed for at skabe nye kontakter og styrke bibliotekets arbejde.”

Efter- og videreuddannelse af personale Hvis et treårigt udviklingsprojekt med en millionomsætning er for stor en mundfuld, kan Erasmus+ også bruges til mindre udviklingstiltag. Her er der rigtig gode muligheder for at opnå tildeling af midler, idet antallet af ansøgninger ikke stiger lige så hurtigt som bevillingsmidlerne fra EU-Kommissionen. Der kan for eksempel søges tilskud til uddannelsesophold hos biblioteker eller andre partnerorganisationer i udlandet for en eller flere af bibliotekets ansatte. Eller man kan sende sine ansatte på kursus i et europæisk land, der har gjort sig erfaringer, man kan lære noget af. Kravet er naturligvis, at udlandsopholdet giver mening, skaber værdi for hele organisationen og kan medvirke til en videndeling på tværs af landegrænser. Ud over den faglige læring ved et udlandsophold giver et efteruddannelsesophold igennem Erasmus+ gode muligheder for at udvide sit internationale netværk, og – måske – lægge grunden til et udvidet samarbejde på længere sigt. Et efteruddannelsesophold kan være mange ting. Det kan være et kursus, det kan være job-shadowing, altså et forløb hvor man følger kolleger i en anden europæisk organisation, eller det kan være i form af gæsteundervisning. Inden for disse rammer er

I N T E R N AT I O N A LT

Få EU-støtte til international efteruddannelse eller projekter

Vidste du, at bibliotekerne kan søge EU-midler til internationale uddannelsesaktiviteter, efteruddannelse, kurser og projekter? Erasmus+ programmet dækker hele voksenlæringssektoren, inklusive højskolerne. Styrelsen for forskning og uddannelse inviterer til inspirationsmøder og gå-hjem-møder i november og december.

Foto: Colourbox

mulighederne uendelige. Det er kun din og din organisations fantasi, der sætter grænser.

Inspiration til gode projekter Hvis biblioteker er interesseret i mulighederne i Erasmus+, er der flere steder at søge inspiration. I Danmark er det Styrelsen for Forskning og Uddannelse, der administrerer Erasmus+. Styrelsen afholder inspirations- og informationsarrangementer i løbet af efteråret, så de organisationer, der ønsker at søge om midler, er klar til ansøgningsfristerne i februar og marts. Du kan læse meget mere om Erasmus+ og de forskellige arrangementer på styrelsens hjemmeside, www. ufm.dk. Ud over styrelsens hjemmeside kan man finde inspiration og mulige projektpartnere på den europæiske portal for voksenlæring, EPALE - https://epale.ec.europa.eu/da. Endelig er der information og kommunikation at hente på Facebook-siden Voksenlæring i Danmark.

Inspirationsmøderne er henvendt dem, som ikke kender Erasmus+ programmet indgående, men som gerne vil lære mere om mulighederne. Gå-hjem-møderne er henvendt dem, som allerede har en idé til et projekt, og som gerne vil have afklaret specifikke spørgsmål i forhold til programmet. Inspirationsmøder: Bredgade, København 15. november klokken 13-15. UCL Vejle, 25. november klokken 13-15. Gå-hjem-møder: Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Odense, 4. december klokken 15-17. Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Svendborg, 11. december klokken 15-17.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

EMIL THIRUP-SORKNÆS Fuldmægtig Internationale Uddannelsesprogrammer Styrelsen for Forskning og Uddannelse

B I B L I O T E K S BY G G E R I

Grækenland bygger BIBLIOTEKSFYRTÅRN Renzo Piano’s lysende nationalbibliotek i Athen, rammen om IFLA 2019 Kulturaften i Athen, sætter som central del af Stavros Niarchos Foundation Cultural Center ny standard for grækernes biblioteks- og kulturtilbud og grønt byggeri i den græske hovedstad.

ygningskomplekset har en fantastisk beliggenhed ved Eginabugten ca. fire km sydvest for Athens centrum i en nærmest lige linje fra Akropolis, placeret i et tidligere ret nedslidt område brugt til lidt af hver. Bl.a. en gammel hestevæddeløbsbane og senere anvendt til parkering under OL i 2004. I dag et stadigt mere attraktivt bolig- og byområde nær vandet.

National & Public Library, Opera mm SNFCC omfatter ud over nationalbiblioteket inkl. dets Public Library service (ca. 23.000m2) også Grækenlands nationale opera (28.000m2), en stor agora mellem disse og allerøverst over operaen en unik udsigtsplatform med et Reading Room – et regulært lysende fyrtårn. Byggeriet ligger midt i den ca. 21 hektar store nyskabte Stavros Niarchos Park med et væld af udendørs tilbud til grækerne og besøgende turister i Kallithea Kommune – en af Grækenlands ti største. Centret er finansieret af Stavros Niarchos Foundation med omkring 600 mio. Euro til byggeri, anlæg og etablering; billionæren Stavros Niarchos (1909-1996) var skibsreder i den tunge internationale liga. Fonden har derudover bidraget med 2 x 5 mio. Euro i startårene til IT, materialer/ressourcer og drift. I praksis drives komplekset af SNFCC S.A., en nonprofit organisation med ansvar for vedligeholdelse, ledelse og drift af både SNFCC og parken. Operaens direktør og en leder af biblioteket samt

chefen for det hele, Dimitris Protopsaltou, tidligere leder af Veria Central Public Library, er øverste ansvarlige. SNFCC S.A. superviseres af det græske finansministerium.

360-graders udsigt, grøn proﬁl og kanal Arkitekten Renzo Piano står bag projektet. Han er kendt for en række enestående byggerier så langt tilbage som 1977 med for eksempel Pompidou-centret, som han tegnede sammen med Richard Rogers. Byggeriet består af to centrale bygningskroppe sammenkoblet af en mindre bygning, så der dannes en naturlig plads mellem de tre til en udendørs agora afrundet på den fjerde side af en ny kanal, og derudover P- og parkanlæg. Der er tænkt bæredygtige løsninger over alt. Biblioteket nærmest vokser op fra jorden og danner med sit plantebeklædte, svalende henholdsvis varme-bevarende bygningstag en bakke ud mod kysten i stil med mange af Athens småbjerge. Hvor det er muligt anvendes naturlig ventilation. Byggeriet tager desuden højde for seismisk aktivitet. Fra mellembygningens top findes en glasgang koblet på operadelens tagetage og fyrtårnet, The Reading Room, der med sine glasvægge skaber et lysende fælles sted for borgerne. Her er 360graders udsigt over Athen og havet. En gigantisk bygget baldakin overdækker hele etagen, der fungerer som hovedstadens ud-

GRÆKENLAND

Bibliotekets dobbelte rolle – Nationalbibliotek og Public Library – afspejles i opbygningen. Dets rygrad udgøres af en bygning i bygningen – The Book Castle – til nationalbibliotekets samlinger, hvis ydre fleretager høje reoler ses straks, man kommer ind fra agoraen.

B I B L I O T E K S BY G G E R I

Chefen for det hele, generaldirektør Dimitris Protopsaltou, introducerer planløsningen for DB formand Steen Bording Andersen, GB-medlem Knud Schulz og de to svenske bibliotekschefer Anette Mjöberg og Torbjörn Nilsson. 20

Kig fra børneafdelingen mod ungeområdet.

GRÆKENLAND sigtssted og har tusindvis af sol-panelceller på toppen, så byggeriet til tider selv står for 100% af strømforbruget.

til små 1 mio. værker – bøger, tidsskrifter og manuskripter og var for utilstrækkelig til samlingerne og moderne biblioteksbrug.

Stedets fysiske forbindelse til kysten har muliggjort etablering af en særlig smuk kanal med saltvand og med indbygget lys i bunden og en dansende/lysende springvandsinstallation. Kanalen løber langs bygningerne og parken som en nord-syd gående fodgængerakse. Den afsluttes af en café og en lille bådebro med små sejlskibe, der anvendes til undervisning. Som i resten af parkanlæggets rekreative og sportsanlæg er oplevelser, fritid og læring tænkt sammen.

Med SNFCC er Nationalbibliotekets opgave omdefineret. Det er i dag et sted ikke alene helliget til studier, forskning og kulturarv, men et levende være-, lære- og mødested for borgerne. En hub for nye idéer med kulturtilbud og et åbent læringsrum, som man selv beskriver det. Nu altså som noget helt særligt med en meget benyttet Public Library-funktion med nyindkøbt materialesamling på 35.000 enheder. Åbent fra morgen til sen aften for alle aldre. Og dertil med en række af vidt forskellige uddannelsesmæssige og interaktive faciliteter og programmer.

Nationalbiblioteket Mens Stavros Niarchos Foudation stod for det hele i bygge- og etableringsfasen, har den i dag overdraget komplekset til staten, som ejer jorden. Vejen dertil har været lang, omkring et tiår, og naturligt nok også været præget af debat i de hårde økonomiske år, men resultatet har vist sig det hele værd. Skønt knap nok klar valgte man således allerede i august 2016 at slå dørene op for borgerne, der siden da er strømmet til, samtidig med at biblioteket kom på plads. I 2019 er de sidste samlinger fra det gamle bibliotek blevet overflyttet; nogle af kulturarvssamlingerne er så værdifulde, at de undervejs måtte have politieskorte til SNFCC.

I perioden 2017-18 blev der organiseret mere end 7.000 gratis events and aktiviteter med over 8,3 mio. besøg. I år ventes besøgstallet at nå de seks millioner. I stueetagen findes et multifunktionsområde ideelt til seminarer, foredrag og småbegivenheder – og almindelig afslapning f.eks. ved flygelet, der frit kan anvendes. Øverste balkonetage er indrettet til udstillinger. ■ Går rejsen til Athen er Stavros Niarchos Foundation Cultural Center et oplagt besøgsmål. Hvis ikke kan man læse meget mere om det hele på www.snfcc.org/en.

HELLEN NIEGAARD Fotos: SNFCC + HN

Det gamle klassiske nationalbibliotek i Athens centrum, i øvrigt tegnet af danske Theophilus Hansen og åbnet i 1892, var vokset

Liv på alle etager af den åbne biblioteksdel. 21

I N T E R N AT I O N A LT

IFLA 2019 Athen: Call to action På mere end en måde var overskriften “Dialogue for Change” på årets IFLA i Athen sidst i august ultra relevant. Den internationale biblioteksorganisation er som en anden supertanker i gang med et regulært kursskifte.

Roadmap to the future Efter to et halvt års intenst organisationsarbejde inkl. vedtagelsen af ny Global Vision kulminerede processen i august med offentliggørelsen af Strategi 2019-2014 (bit.ly/2HjQX9J). Med denne sættes ny retning for arbejdet i samtlige af IFLA’s faglige enheder af forskellig art og i sekretariatet i Haag med afsæt i fire målsætninger: 1. 2. 3. 4.

Strengthen the Global Voice of Libraries Inspire and Enhance Professional Practice Connect and Empower the Field Optimise our Organisation

ud. Ikke alene fagfolk skal spille ind. Skal bibliotekerne og bibliotekssektoren reelt forstærkes, skal alle sektorens øvrige aktører med, som IFLA ser det. F.eks. leverandører og universiteterne (områdets uddannelser), men især lovgiverne og dem, der finansierer bibliotekerne – nemlig politikerne. Her havde Christine Mackenzie, den ny præsident fra Australien, da også i sin egen session onsdag den 28. august “Let’s work together” netop valgt at invitere to danske politikere som talere – rådmand i Aarhus, Rabih Azad-Ahmad (B), og formand for Danmarks Biblioteksforening og for Kulturudvalget i Aarhus samt medlem af EBLIDA EC, Steen Bording Andersen.

Danske indspark for øget politisk deltagelse Nu forestår en ikke mindre udfordrende gentænkning af organisationen selv og dens styrende koncept. Også her inviteres alle med ombord. Den afgående præsident, spanske Glaria PerezSalmeron påpegede: “Now, the baton passes to library and information workers everywhere in the form of a call to action.”

Share your actions Til at realisere strategien tænkes alle interessenterne ind og ikke bare organisationen selv, men simpelthen alle, der arbejder med og er involverede i bibliotekerne. Alene kan IFLA ikke gøre det. Der skal reelt skabes en fælles reference og et fælles handlingsafsæt. Således inviteres alle, der på forskellig vis er aktive inden for sektoren til at benytte sig af strategiens fokus og mål og til at informere om egne aktiviteter og eventuel afledt biblioteksvirksomhed. Som generalsekretær Gerald Leitner præciserer det: “Everyone has a role in building our future, no matter the location or language. The Strategy is not only a document to be read, but to be used. Its success will be our success, but it depends on each of us to play our part.” I løbet af oktober måned vil IFLA lancere en platform, hvor til man kan bidrage med egne lokale initiativer.

Rådmand Rabih Azad-Ahmad fortalte, hvordan han på sidste års IFLA var blevet inspireret til at tage 2030-agendaen op lokalt, og hvordan den nu blev tænkt ind i alt kommunen arbejder med. “I would like more politicians and decisionmakers to be part of IFLA. I believe that both politicians and the library community will benefit from that. The libraries come up with so many great ideas that need to be shared with a broader audience. Likewise, I believe that politicians also come up with great ideas that need to be shared with the library community. It is important for the libraries to show their ability to the politicians. Not least, since it is the politicians who distribute the money. At the same time, the politicians have visions. Visions they want to share. Visions they want to come true.

Realising synergies Helt centralt står netop dialogen som vejen til forandring og en målrettet vej frem, og der er virkelig tale om at brede dialogen 22

In Aarhus, we have a long tradition of a close collaboration between

I F L A 2 01 9

Læsestrategi, som Danmarks Biblioteksforening har taget initiativ til i samarbejde med en bred koalition af interessenter, og om DBs arbejde som sådan. “In all our activities and efforts – DLA – works closely together with and try to influence members of the Danish City Councils in the 98 municipalities. And not least with the Minister of Culture, plus the Members of the Parliament – Folketinget. As well as the European Parliament. For us this direct contact with the political level is the most effective way to have strong libraries and necessary developments. But to get in contact and reach out you must have something of interest to offer to the political level. Best if you can ‘tap’ into an agenda covering more than the library – a so-called burning platform – as the one on reading in Denmark.

the libraries and the political life. The libraries reach out to the citizens. In that way the libraries can support for instance the UN goals.” Det er en win-win situation, mente Rabih AzadAhmad. DB formand Steen Bording Andersen fortalte som konkret eksempel fra Danmark bl.a. om arbejdet med en dansk National

Conditions for our Libraries and the library systems today – more or less – are the same everywhere. We therefore need to unite and to develop together just as the new IFLA strategy says ... to inspire, engage, enable and connect. Therefore I encourage, on behalf of DLA, IFLA to put more weight on a new Congress Content & Format, that will also appeal to Politicians and Government. It can be done in a number of ways. – But one, is to build-in a new ‘Government Track’ in the IFLA Program. Don’t ask what your politicians can do for you and the libraries – but tell them what libraries can do for the local society and the world!”, opfordrede Steen Bording Andersen Christine Mackensizie og Governing Board (GB). Begge indlæg blev modtaget med stor applaus fra forsamlingen og vil nu indgå i Governing Boards overvejelser om et nyt Governance-concept, herunder nyt kongresformat.

IFLA 2019 i tal Mere end 3.300 delegater fra over 130 lande havde fundet vej til Megaron i Athen. Det ugelange forløb i 30+ graders varme omfattede mere end 500 talere, over 250 sessioner plus mængder af arbejdsmøder suppleret af knap 200 posters (faglige plakatudstillinger) og omkring 30 såkaldt light talks. Et eldorado af professionel udveksling, men også et noget overvældende taler-udbud, men med masser af muligheder for at hente ny viden eller inspiration med sig hjem.

HELLEN NIEGAARD Fotos: IFLA

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

■ Skal jeres bibliotek og/eller politikere deltage i næste års IFLA? Konferencen finder sted fra den 15. til den 21. august i Dublin. I 2021 er Rotterdam værtsby og året efter er det Christchurch, New Zealand.

I N T E R N AT I O N A LT

Nye skridt på vejen IFLA 2019 konference i Athen: Organisationens format og indhold til debat.

om medlem af IFLA’s styrende organ, Governing Board, er man naturligt nok særligt optaget af de mere principielle bibliotekspolitiske og styringsmæssige linjer og sammenhænge, men to biblioteksoplevelser, fælles for alle IFLA delegaterne i Athen, skal have et par ord med på vejen her. Kåringen af Public Library of the Year har udviklet sig til et af de mest underholdende kongresindslag. Der var næsten GrandPrix agtig stemning i salen. Prisen uddeles i et samarbejde mellem Systematic (systemleverandør) og IFLA-sektionen for Public Libraries i samarbejde med Metropolitan Libraries og Library Buildings and Equipment. Det var Jakob Lærkes, næstformand i DB, der med god support af Julie Broch-Mikkelsen fra Gladsaxe Bibliotekerne, som skabte høj stemning og en stram, professionel afvikling. Nyt folkebibliotek, opera, botanisk have og nationalbibliotek i ét i Athen var en anden oplevelse af de helt uforglemmelige: Stavros Niarchos Foundation Cultural Center, som det hedder, dannede rammen om en fin kulturaften og fest for alle deltagerne. Sikke sted. I sandhed et mødested og udfoldelsessted for mennesker i et format, jeg ikke har set andre steder i verden. Besøgstallet forventes at overstige 6 mio. i år. Se omtalen i dette nummer af Danmarks Biblioteker.

I midten ses Knud Schulz sammen med Gloria Pérez-Salmerón, afgående præsident, og IFLA’s nye præsident Christine Mackenzie omgivet af alle Governing Board-medlemmerne samt generalsekretær Gerald Leitner yderst til højre. 24

Hvad tilbyder en IFLA kongres? Meget tid på kongressen bliver brugt på taler og oplæg i kongressens mange sessioner og berører ofte relativt få og nok især specialister i bibliotekssektoren. Disse oplæg og taler er imidlertid også vigtige og af interesse for andre og på flere ledder. De bidrager til at sikre opmærksomhed om – og ofte skabe – fælles arbejds- og styringsredskaber af kvalitet som bl.a. tool-kits, guidelines osv. i IFLA medlemslandenes forskellige typer af biblioteker. Talerne fokuserer desuden på nye tendenser og opgaver, som biblioteker næsten overalt møder og står over for, f.eks. lige nu når det handler om bæredygtige biblioteker, grøn biblioteksvirksomhed og 2030 relateret service. Samtidig er disse indlæg og taler vigtige, fordi det store frivillige og engagerede arbejde som mange mennesker bidrager med i IFLA, skal værdsættes og synliggøres i den store internationale sammenhæng. Hertil kommer det overordnede plan.

Hvad kan og skal IFLA organisationen? Som altid var der stor opmærksomhed omkring IFLA’s to særlige politik-grupper: FAIFE om ytringsfrihed og menneskerettigheder samt CLM – hvor aktuelle copyrightudfordringer er på bordet; begge grupper i øvrigt etableret, da IFLA 1997 blev holdt i København. I disse år er fokus herudover på IFLA’s mulige input i relation til den internationale 2030-dagsorden. Men mest

I F L A 2 01 9

af alt har der, mens jeg har siddet i GB de sidste par år, været fokus på bibliotekerne i en ny medieverden med henblik på at skabe en ny Global Vision for bibliotekerne og på, hvordan IFLA selv som organisation kan spille bedst muligt ind i arbejdet med denne via nødvendig fornyelse og en ny strategi. Her skal – som altid i internationale organisationer – ordene vendes, så de ikke støder eller bidrager til misforståelser. Dette er der en del af på årskongressen, som for en selv kan virke lettere trættende, nogle gange grænsende til det uengagerede. En af opgaverne i de kommende år er derfor at forny kongresformen, så den bliver mere engagerende og bidrager til, at flere deltagere får mulighed for at udveksle erfaringer og idéer. Noget af en udfordring de mange fagsektioner, aktivitetsgrupper og netværk taget i betragtning.

Styrk bibliotekernes stemme globalt Inspirer og forstærk den professionelle praksis Skab netværk og forstærk biblioteksområdet Optimer organisationen

Alle fire strategiske områder er udfoldet med underliggende initiativfelter. Det sidste indsatsområde peger ind i IFLA selv og i samarbejdet med bibliotekssektoren og tilgrænsende sektorer og industrier. Arbejdet med et nyt Governance-koncept er startet. Alle IFLA’s professionelle sektioner og interessegrupper er i gang med at sikre, at deres planlægning af aktiviteter bidrager til opnåelse af de strategiske indsatser fremover. ■ I Governing Board arbejder vi nu med at se på, hvor og hvordan, organisationen kan optimeres. Hvordan de nogle gange tunge procedurer kan blødes op, hvordan der kan skabes plads til hurtigere initiativer, når verden forandres. Og på hvordan IFLA kan nå ud til flere biblioteksprofessionelle og politikere

Fra vision over strategi til ny governance IFLA selv: Forandringer tager tid i en international organisation. IFLA har arbejdet i flere år med at udvikle den ny “Global Vision”, som blev lanceret sidste år. Mere end 30.000 mennesker på verdensplan deltog i processen. I år var arbejdet kommet så

KNUD SCHULZ Medlem af IFLA Governing Board for 2017-21

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

Der er også nye måder og formater på debatter, som giver nyt liv til organisationen. Den nye præsident Christine Mackenzie fra Australien videreudviklede på sin sidste President-elect-session onsdag den 28. august – med involvering af 2-300 deltagere – en to timer lang diskussion over temaet “Let’s work together”. To af vore kendte danske politikere, Rabih Azad-Ahmad og Steen Bording Andersen, bidrog her med indhold til et af temaerne om, hvordan biblioteker og IFLA kan udnytte lokale og nationale erfaringer i udviklingen af forstærkede argumenter for biblioteker, se introduktionen til IFLA 2019.

langt, at der kunne fremlægges en IFLA Strategi for 2019-2014 med fire strategiske indsatsområder:

I N T E R N AT I O N A LT

OODI, HELSINKI: VERDENS BEDSTE FOLKEBIBLIOTEK

Foto: Tuomas Uusheimo

“Public Library of the Year Award 2019” blev efter megen spænding uddelt på IFLA verdenskongressen i Athen mandag den 26. august.

Jubel i den finske delegation To glade Helsinki-chefer: Anna-Maria Soininvaara, Oodi direktør, sammen med Katri Vänttinen, direktør for Helsinkis biblioteker og biblioteksservice.

risen overrækkes til et bibliotek et sted i verden, som bedst har formået at kombinere åben og funktionel arkitektur med kreative it-løsninger samt har inddraget både digitale udviklinger og den lokale kultur. For at være kvalificeret til prisen skal biblioteket være nybygget eller placeret i bygninger, som ikke tidligere har været brugt som bibliotek. Prisen uddeles i et samarbejde mellem IFLA ved Public Library Sektionen og med Systematic som sponsor af de medfølgende 5.000 US dollars.

Vinder af Public Library of the Year 2019 Det lykkedes juryen at finde fire nominerede ud af seksten fantastiske ansøgninger: The Green Square Library and Plaza, Australien, Bibliotheek LocHal, Holland, Oodi Helsinki Central Li26

brary, Finland og Türanga – Christchurch Central Library, New Zealand, se omtalen af dem i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2019. Ved prisoverrækkelsen i Athen løb Oodi, “Ode”, Helsinki Central Library, Finland, af med titlen som verdens bedste folkebibliotek 2019. Som en stor kulturbro, og et bølgende træskib ligger Finlands mest spektakulære bibliotek Oodi på Kansalaistori Square eller demokratipladsen, som den også kaldes, direkte over for det finske parlament. Den opsigtsvækkende bygning er på alle måder folkets hus og bibliotek; borgerne har selv bidraget med ønsker og forslag forud for byggeriet. Samtidig er 95% af bibliotekets 10.000 kvadratmeter tilgængeligt for offentligheden i 90 timer om ugen. Læs mere om Oodi i Danmarks Bibliotekers store reportage fra februar 2019, kortlink.dk/232dq. /HN

I F L A 2 01 9

Jakob Lærkes motiverer valget af Public Library of the Year.

IFLA 2019

Mine højdepunkter Forandringer og ny strategi

Nordiske og danske sessioner

– var temaet for årets IFLA konference i Athen. En meget passende titel for en konference, hvor IFLA’s nye strategi 2019-24 blev præsenteret. Strategien har været undervejs i to år, og jeg hæfter mig især ved, at der er et udtalt ønske om at styrke bibliotekernes rolle på den globale scene, at inspirere og udvide vores professionelle praksis samt at optimere IFLA som organisation. Dette affødte nogle drøftelser i løbet af konferencen om dens format, indhold og ikke mindst output. Personligt håber jeg, at der kommer et konferencespor med inspiration, vidensdeling og debatter med professionelle oplægsholdere.

Årets Nordic session gav bl.a. et interessant indblik i Finlands første store landsdækkende medarbejderundersøgelse blandt biblioteksansatte. Hvordan den var tilrettelagt, og hvordan der kan arbejdes med de data, den giver. Ligeledes vil jeg fremhæve den danske session, som Danmarks Biblioteksforening arrangerer hvert år. Her deltog Barbara Lison, biblioteksdirektør i Bremen samt netop tiltrådt IFLA vicepræsident og kommende præsident, til en drøftelse af hendes tanker for IFLA, og af hvordan hun ser organisationens fremtid. Vi fik desuden en præsentation af Oslos kommende hovedbibliotek, Nye Deichmanske, som åbner i marts 2020 samt en gennemgang af de nye EU copyrightforhold jf. Digital-Single-Market af Ariadna Matas Casadevall, IFLA Policy & Research Officer.

Public Library of the Year

Inspiration og netværk En af de største gevinster ved at deltage i IFLA konferencen er dog uden sammenligning den inspiration og det netværk, man får med sig gennem nogle ret hæsblæsende konferencedage. Det er en unik mulighed for at diskutere idéer, tendenser og megatrends inden for bibliotekssektoren med både nationale og internationale kolleger. JAKOB LÆRKES Medlem af IFLA Public Libraries-sektionen samt DB næstformand og bibliotekschef i Gladsaxe Kommune

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

Et højdepunkt for mig var Public Library of the Year Award 2019, hvor stemningen nærmest kogte i salen af engagerede finalister og lokale heppekor. Jubelen var stor, da afgående IFLA præsident Gloria Pérez-Salmerón kårede Oodi, Helsinkis nye flagskib af et hovedbibliotek, som vinder af prisen. Public Library of the Year arrangeres i samarbejde mellem IFLA Public Library Section og den Aarhusbaserede og internationalt arbejdende software- og systemvirksomhed Systematic. Prisen er vigtig – både for vinderen og de nominerede, da den hylder rollemodeller inden for nyt biblioteksbyggeri og design. Samtidig er den en vigtig anerkendelse til de byer, som vælger at investere i deres biblioteker fremfor blot at se dem som en udgift.

I N T E R N AT I O N A LT

Children & Young Adults Rapport fra IFLA børn og unge sektionen: Fokus på digitale oplevelser Konference i Odense i marts 2020 For de næste fire år er jeg genvalgt som deltager i det internationale arbejde under IFLAs Børne- og Ungesektion. Et arbejde, der bl.a. består i planlægning af indhold for vores del af den store internationale IFLA konference samt i deltagelse i forskellige arbejdsgrupper, hvor sektionen er repræsenteret. Derudover afholdes lokale konferencer. Næste gang i Odense – fra den 27. til 29. marts. Her holdes en mini-konference om biblioteksbetjening af børn og unge med præsentationer fra Børn- og Unge sektionen under IFLA. Hovedemnet for konferencen i 2019 var “Digitale udfordringer for biblioteksbetjeningen af børn ug unge”. Et fokus, som vedkommer mange og hvor børnebibliotekerne ofte er udfordret. Også i Danmark, hvor Tænketanken Fremtidens Biblioteker for nylig har arbejdet med koncepter for “Når digital tid bliver kvalitetstid. Vejen til gode digitale oplevelser for børn”, og hvor BF lige har udgivet et temanummer – “Vi skal involvere os mere i børns digitale liv”.

var stigende, men de unge brugte ikke bibliotekets hjemmeside, så børnebiblioteket ville undersøge, om der kunne udvikles en app. Og efter et grundigt forarbejde, som involverede mange samtaler med kommende brugere, gik man i gang. App’en blev lanceret tilbage i 2016 – i det små – og har siden udviklet sig. App’en er emneopdelt, som vi kender det i mange biblioteker, med emner som fantasy, venner og veninder, spænding mv. Den er blevet en succes og har givet biblioteket en unik mulighed for at lave målrettet kommunikation med en målgruppe, som de før havde svært ved at nå. Og dens succes bevises også af, at den nu bliver til en national app, hvor 100 svenske biblioteker deltager. Henvendelse omkring projektet til salomon.hellman@stockholm.se ■ Ellers er det blot et at tilføje: Den årlige IFLA verdenskonference en fantastisk konference, med masser af spændende oplæg, posters og ikke mindst mulighed for nye netværk. Kom med næste år. Det er i Dublin fra 15. til 21. august.

BIBBLIX På IFLA konferencen i Athen hæftede jeg mig specielt ved et oplæg af Salomon Hellman fra Stockholm. Salomon havde en præsentation om BIBBLIX – en biblioteks ebogs app for børn. E-bogs brugen på bibliotekerne i Stockholm

SØREN DAHL MORTENSEN Medlem for DB af IFLA-sektionen Children & Young Adults Bibliotekar/Senior projektleder i Odense Biblioteker og Borgerservice

FO ME N C E K U LT B UO RG KO NR FU ER

MED BORGERNE I CENTRUM

BOGFORUM 2019 Årets mekka for bogelskere, litteratur-aficianados og hele bogbranchen finder i år sted midt i november måned fra fredag den 15. til søndag den 17.

den18danske prismodtager Mover & Shaker 2019: Sidsel Bech-Petersen. Igen Mød i år går af landets folkebiblioteker sammen med Danmarks Til Danmarksi et Biblioteker hun om og denBogforums internationale pris, om Aarhus Biblioteksforening samarbejdefortæller med Bella Center arrangører om at skabe denfolkebibliotekernes helt store biblioteksstand. bibliotekerne og om udfordringer mere generelt

De tre dages bogfest ligger i efteråret, men planlægningen er allerede godt i gang med forberedelser af f.eks. litteraturmøder og biblioteksdebatter. Biblioteksstandens samlede aktiviteter vil fra slutningen af september kunne ses og hentes på db.dk og de andre platforme, hvor landets biblioteker informerer og kommunikerer med borgerne. En hjælp til de mange både biblioteker, der planlægger busser til Bogforum for deres egne borgere, og de mange enkelte boglæsere og biblioteksbrugere, der i god tid overvejer hvilke stande, de skal besøges under den store bogfest. Deltager jeres bibliotek er I velkomne til at give os et praj på db@db.dk – tema: Bogforum 2019, så holder vi jer direkte orienteret. Folkebibliotekerne og deres udvikling er et hot emne. På programmet fredag formiddag taler kulturborgmester i København, Franciska Rosenkilde (Å) om fokus og prioriteringer. Senere diskuterer Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, med centrale spillere, hvordan man sammen styrker læsning og læselyst – for både børn og voksne – i den nærmeste fremtid.

Også på faglig fredag drøfter Tine Segel, formand for BF, og aktive biblioteksfolk og kulturformidlere vejen til den gode læseoplevelse. Mens Helsingørs kommune introducerer et kæmpe åbent-skole samarbejde om litteraturmøder. Glem ikke den store litteraturquiz, hvor Adrian Hughes hver dag på standen griller ﬁre forfattere og bogfolk, og hvor publikum er velkomne til at bidrage. Fredag battler de to holdkaptajner forfatterne Lone Theils og Jesper Stein igen i år. Det handler om revanche fra sidst! Deres makkere er denne gang Anna Grue og Mich Vraa. De 18 biblioteker bag standen er fra følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Odense, Roskilde, Tårnby, Vejle og Aalborg.

■ På standen er der fælles træf fredag eftermiddag med standens ’bagmænd og -kvinder’. Alle er velkomne. /HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

Søren Ulrik Thomsen, Lars Saabye Christensen og moderator Dan Ringgaard. Foto: Michel Steen-Hansen.

Nedslag i nORD Nordisk Litteraturfestival 2019 i Helsingør

disse år vælter det frem med litteraturfestivaler rundt om i landet, en tendens vi også har kunne se i de mange festivaler for musikken, hvor familien Danmark strømmer til for at opleve i fællesskab. I forhold til litteraturfestivalerne er det ofte biblioteket, der er initiativtager og driver dem i fællesskab med andre lokale. Mange frister til et besøg, men kalenderen tillader desværre ikke, at jeg kommer til dem alle sammen. Nogle stykker bliver det dog til, og den seneste jeg har oplevet var Helsingørs nORD. Allerede da jeg så programmet skrev jeg “nORD - Kvinder, sprog og kunstnerisk skabertrang” i min kalender. Det var nemlig et anderledes set-up for litteraturdebat om emnet feminisme. Man havde sat så forskellige kvinder som Birgitte Possing, Helene Uri og Ditte Hansen til at diskutere dét der med køn og kunst. Med Dorte Krogsgaard, som mange vil kende fra P1 morgen og nu P4, som moderator. Desværre nåede jeg ikke frem til starten i Helsingør og missede det arrangement,

men jeg kunne høre, det havde sat spor i samtalerne, da jeg nåede frem dagen efter. Et af de elementer, som virkelig er lykkedes for nORD, er at sætte temaerne lidt skævt op og få nogle anderledes samtaler ud af det både på scenen, men så sandelig også blandt publikum. Det mærkede jeg, da jeg lørdag morgen steg ombord på kystbanetoget, og allerede, da jeg gik igennem den første vogn, kunne høre, at litteraturens kernepublikum var rigt repræsenteret. Et par grupper af damer med gråt pagehår var ivrigt optaget af at programmelægge samtidig med, at de hele tiden omtalte indfald og refleksioner fra gårsdagen. Det var den stemning, jeg lørdag morgen bevægede mig i langs Helsingør havn mod Kulturværftet, hvor et stor reklamebanner stillede eksistentielle spørgsmål som “Kan man være impotent som menneske” og “Banede Ibsen vejen for #metoo”. Jeg brugte ikke tid til at reflekte-

re eller svare på sådanne banaliteter i forhold til det, jeg var på vej mod, nemlig festivalens for mig absolutte kulmination som hed “Byen i litteraturen“ hvor mine to yndlingsforfattere, Lars Saabye Christensen og Søren Ulrik Thomsen, fortalte om hver deres by og dens betydning for deres litteratur. Det gjorde de i en næsten fyldt sal, hvor også nogle fra den yngre generation havde fået øjne og ville opleve de to koryfæer. Ifølge programmet ligger storbyen ‘som en puls i Søren Ulrik Thomsen forfatterskab’. Især København bliver hans besættelse, han taler dens sprog, og gør den til en del af sig; byen bliver en katalysator for fantasien. En katalysator jeg selv kan spejle mig i på min rejse fra provinsen svarende til den, som Søren Ulrik Thomsen foretog fra Store Heddinge til København, 20 år før jeg selv gjorde det fra det midtsjællandske. I Lars Saabye Christensens forfatterskab spiller Oslo en central rolle. Ikke mindst i

DFFU hans nyeste romantrilogi Byens spor, tredje del kommer på dansk den 1. november, hvor byen har sneget sig helt ind på titelniveau. Hos Christensen hører man lyden af Oslo, ser for sig dens gader og følger de mennesker, der bor der, og de veje, de vælger at gå. Når man læser Byens spor er man simpelthen nødt til at forholde sig til Oslos gader, fordi netop kvarteret, hvor hovedpersonen vokser op, bliver beskrevet minutiøst gennem gadenavnene i et område af Oslo, jeg ikke kendte, men føler jeg kender nu. Det var også omdrejningspunktet i to forfatteres samtale om de spor, byen har sat i deres værker, hvor litteraturprofessor Dan Ringgaard spillede ind som den analyserende og alvidende moderator, der gjorde os alle klogere. Særligt Søren Ulrik Thomsen forholdt sig til, hvad byen og udviklingen betød for ham som menneske og for fællesskabet. Han beskrev den nostalgi, han bl.a. udtrykker i fotobogen København Con Amore, som han skabte sammen med Jokum Rohde, og erklærede, at nostalgi kun er noget værd, hvis man kan bruge den til at tænke med. Nostalgi er ikke noget værd, hvis den bare bruges til at sidde og være trist, men indimellem faldt han selv i gryden af en nostalgisk reaktionisme, når han begræd, at det store postkontor lukkes og erstattes af en “norsk kapitalkoncentration, som bygger fint hotel”, for det er måske nostalgisk, men også reaktionært, hvis man vil bevare et postkontor til at håndtere fysiske breve, som vi ikke sender mere. Det ændrer dog ikke ved Søren Ulrik Thomsens kærlige blik på ‘sin’ by og den udvikling, han oplever og beskrev som “København er i dag en monokultur, der går ind for diversitet“, fordi byen er blevet så dyr at bo i. Det nostalgiske blik kalder han med Walter Benjamins ord “Kærlighed ved sidste blik”. Den kærlighed, som præger hans blik i digtsamlingen Rystet Spejl og i essaysamlingen En hårnål klemt inde bag panelet og i København Con Amore. Det fik mig også til at reflektere over, hvordan litteraturen ikke kun har ændret mit forhold til byen, men hele mig liv. Så jeg skal helt sikkert til nORD igen næste år, denne gang til hele programmet!

DFFU ved en milepæl Årsmøde 2019 vedtager ny strategi – med øget fokus på moderinstitutioner og omverdensrelationer ”Årsmøde 2019 kan godt gå hen og blive en milepæl på mange måder, selv om vi ikke er helt så mange, som vi plejer at være,” fastslog Bertil F. Dorch, formand for DFFU, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker og i øvrigt direktør for Syddansk Universitetsbibliotek. ”Der sker så meget lige nu. Ikke alene i samfundet, men også i biblioteksverdenen bl.a. med de institutioner, som vi knytter an til som DFFU-medlemmer såvel ledere som medarbejdere. Måske er det her et historisk årsmøde forstået på den måde, at vi aldrig i DFFU har haft så stort fokus på strategi, som vi har det nu”, lød det fra formanden som uddybede strategibehovet som rammen for årsmødet. ”I dag arbejder alle virksomheder med strategier af forskellig art - private som offentlige, det kan være alt fra kommunikations- til bæredygtighedsstrategier. Udfordringen ligger i, hvordan strategien implementeres – og sige: Hvad er det, vi skal, hvad er vores opgave, og hvor vil vi hen og planlægge det samtidig med, at der sker alt muligt andet i virkeligheden. Det at have en strategi er selvfølgelig ikke svaret på alt, men det er en vigtig forudsætning for, at man overhovedet kan tale om, at der er en udfordring og en opgave, der skal løses, og en vej man skal ud ad”, pointerede Bertil F. Dorch. Skal man arbejde med, hvor man vil hen, skal man vide, hvor man er, og hvor man har været, og derfor var Jens Thorhauge, tidligere direktør i Kulturstyrelsen, indbudt til at se tilbage og opridse banen, se side 31-32.

DFFU-strategien og dens anbefalinger blev præsenteret og vedtaget på årsmødets generalforsamling torsdag den 19. september på Hotel Scandic, København. Heri blev der bl.a. konstateret et utvetydigt behov for mere synlighed og stærkere relationer. Moderinstitutionerne skal blive endnu mere bevidste om FFU-bibliotekets kompetencer, og medarbejderne skal ind som forskerteamets informationsspecialist, biblioteket skal være de studerendes ﬁxpunkt. Øget fokus på open science. FFU-bibliotekerne mangler synlighed i samfundet herunder om de muligheder, de rummer for den ’almindelige dansker’. Fire hovedindsatsområder skal nu konkretiseres i det videre arbejde: • • • •

Mere synlighed og stærkere relationer på alle fronter Ind i moderinstitutionens ledelsesrum Samarbejd med folkebiblioteket Styrket rolle- og relationsforståelse.

Hent den her: kortlink.dk/233td De markante ændringer som DFFU-landskabet p.t. undergår er mange og nogle af strukturel hhv. politisk karakter. Gennem den nye strategi er håbet i DFFU, at man ikke alene får skabt en ny fælles reference, men også en forståelse for, hvad man skal som forening og hvordan i en sektor, der også har oplevet markante omlægninger og fusioner eksempelvis mellem Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket.

■ Der var enstemmig tilslutning til strategien og positiv omtale af dens inkluderende proces. ”Det glæder naturligvis bestyrelsen, som i sit arbejdsprogram for 2020 sætter fokus på den lange række af arbejdsgrupper, som nu skal begynde arbejdet med at få implementeret strategien. Det bliver et spændende år”, lyder der fra bestyrelsen efter årsmødet. DFFU vil i forhold til omverdenen herudover fremover have fokus på mere klart at tage politisk stilling til principielle spørgsmål af betydning for FFU-bibliotekerne fra EU’s aktuelle copyrightreform til FN’s verdensmål. /HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

I første kvartal i år offentliggjorde Kulturministeriet en analyse og rapport vedrørende fremtidig organisering af forskningsbibliotekerne og deres centrale opgaver set i lyset af digitaliseringen, herunMICHEL STEEN-HANSEN

der betjening af forskere og studerende, som tidligere omtalt her i spalterne. Det har siden medført ﬂytning af DEFF, Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, fra Slots- og Kulturstyrelsen til Det Kgl. Bibliotek. Men også DFFU har siden sidste årsmøde været gennem en analyse- og strategiproces med Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved projektleder Astrid Kæthius, Fremtidens Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker. Services og kompetencer, som ser nærmere på foreningens indre og ydre udfordringer herunder også dens styrke i form af en række aktive fag-fora.

N AT I O N A LT B I B L I O T E K S F O K U S

TILBAGEBLIK MIDT I EN FUSIONSTID:

HOLD FAST I DET SAMMENHÆNGENDE BIBLIOTEKSSYSTEM

“Et nyt kapitel i bibliotekshistorien” var overskriften på Foreningen Danmarks Fag- Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers (DFFU) årsmøde 2019 i september.

eg var inviteret til at åbne mødet med et oplæg om det foregående kapitel med arbejdstitlen “Strategier og visioner – hvordan gik de?” Det var en anledning til at reflektere over de seneste tiårs udvikling.

Bibliotekslandskab under ændring Forestillingen om, at et kapitel er lukket og et nyt begynder, bygger på, at der over de seneste år har fundet en lang række biblioteksfusioner sted, som markant har ændret situationen for fagog forskningsbiblioteker. Det Kgl. Bibliotek (KB) står tilbage som en regulær mastodont og en række tidligere stærke biblioteker er blevet filialer. KB rummer nu Statsbiblioteket, Roskilde Universitetsbibliotek, og Aalborg Universitetsbibliotek. Tidligere fusionerede KB med bl.a. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Landbohøjskolens bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Samtidig er omkring 200 videregående uddannelsesinstitutioner med hver deres bibliotek samlet i otte professionshøjskoler. De fleste biblioteker har fået eller står overfor at anskaffe nye bibliotekssystemer, der yderligere styrker centraliseringen. Endelig har Kulturministeriet besluttet at nedlægge Danmarks Elektroniske Fag-og Forskningsbibliotek (DEFF), der i de seneste 21 år med sæde i Biblioteksstyrelsen og senere sammenfusionerede styrelser har spillet en afgørende rolle for udviklingen af den digitale biblioteksservice og licensadministration i Danmark, således at KB netop har overtaget licensopgaven.

Hvad gik godt, hvad gik ikke?

To kæmper blev til een. Foto: Det Kgl. Bibliotek

Jeg valgte i mit tilbageblik at se på, hvordan vi fik DEFF-projektet søsat og ført frem de første fem år. Det skal jeg ikke gå ind på her, blot konstatere, at det, der var den helt centrale opgave: At få etableret en national indkøbsenhed og en infrastruktur, der kunne håndtere digitale lån, lykkedes over al forventning. I dag er ca. 90% af forskningsbibliotekernes indkøb og udlån digitalt. Og med det omfang sammenlægningerne har fået giver det også mening at placere den fortsatte håndtering af opgaven på KB.

D F F U 2 01 9

Det lykkedes derimod ikke at realisere den oprindelige vision, at DEFF gradvist skulle udvikle sig til DEB, Danmarks Elektroniske Bibliotek med adgang for alle. Det blev kun til en udvikling med et ekstra ‘f’ i navnet, da fagbibliotekerne kom med i kredsen af storbrugere af licensbelagt digitalt materiale. Men det lykkedes at udvikle et fint lånesamarbejde om de fysiske bibliotekers samlinger. Da Bibliotek.dk åbnede i 2000 blev forskningsbibliotekernes kataloger tilgængelige på internettet med følgende stærk stigning i lån til folkebiblioteksbrugere. Den velfungerende nationale kørselsordning var med til at fremme samarbejdet, der også førte til samarbejde om netsøgetjenesten Biblioteksvagten.dk.

Hvor er folkebibliotekerne i forskningsbibliotekernes strategier? Kulturministeriet har tidligere i år publiceret en rapport om forskningsbibliotekerne, der ud over at anbefale, at DEFF nedlægges og funktionerne overføres til KB, foreslår, at man fremover arbejder med et fælles bibliotekssystem og også arbejder med en ny logistikmodel, der giver mulighed for at integrere forskningsbibliotekernes fysiske samlinger. Endelig anbefales det at understøtte den nationale strategi for ‘open science’, fri adgang til forskningsdata. Der lægges således op til en stærk centralisering af fagog forskningsbibliotekerne. (kortlink.dk/ kum/22ws4) Ironisk nok var centraliseringen også i tænkningen fra DEFF’s start, men især de store forskningsbiblioteker fastholdt deres selvbestemmelsesret. For eksempel nægtede KB og Statsbiblioteket at købe det samme bibliotekssystem på trods af indtrængende pres fra DEF’s styregruppe.

Jeg efterlyser en bred tværinstitutionel national formidlingsplatform for digitalt materiale, og jeg efterlyser konkrete samarbejdsprojekter om formidling mellem forsknings- og folkebiblioteker. Det er derfor meget glædeligt, at den rapport som Tænketanken Fremtidens Biblioteker op til årsmødet (kortlink.dk/22ws8) har udarbejdet for DFFU, fremhæver, at bibliotekernes relationer til folkebiblioteker skal styrkes. Og i det strategioplæg, som foreningen har lagt frem til årsmødet, er det en klar intention at styrke samarbejdet mellem forskellige bibliotekstyper (kortlink.dk/ bf/22ws9). ■ Skal det imidlertid videre end de gode hensigter, må der etableres konkrete projekter. Og der må skabes et forum for diskussion mellem de forskellige bibliotekstyper, som man tidligere havde i det årlige biblioteksledermøde, hvor der faktisk skabtes konsensus bl.a. om det udvidede lånesamarbejde, der fulgte i kølvandet på Bibliotek.dk. Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen synes at have opgivet at styrke sammenhængen, så hvis ikke den nye mastodont KB tager nogle initiativer, må udfordringen ligge hos foreningerne Danmarks Biblioteksforening, DFFU, Bibliotekschefforeningen. Bibliotekerne bør kæmpe for at beholde udviklingsmidler, der kan understøtte nye initiativer for at skabe en relevant og tidssvarende formidling.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

Folkebibliotekerne nævnes ikke i rapporten, og jeg konstaterer, at den centrale idé i Lov om biblioteksvirksomhed om, at staten understøtter et sammenhængende bibliotekssystem, ikke længere synes at være i højsædet i Kulturministeriet. Det er en bærende idé i et demokratisk biblioteksvæsen, at der skal være adgang for alle borgere til alt det materiale, der er i bibliotekerne. Ophavsretslovgivningen gør det meget vanskeligt at skabe denne adgang på lige vilkår, men der er muligheder, som kunne udnyttes mere end tilfældet er. Der er for eksempel mulighed for såkaldt ‘walk-in use’, at man kommer på stedet og benytter databaserne på forskningsbibliotekerne. Der kan forhandles om ret til at tage fotokopier af artikler og levere til folkebiblioteksbrugere, og der er en voldsomt stigende mængde af forskning, der har open access, som faktisk er tilgængelig for alle, og som markedsføres alt for svagt. Det er faktisk globalt en strategi, at al offentlig finansieret forskning skal være offentlig tilgængelig, og den strategi vinder mere og mere politisk opbakning. Men forudsætningen for at materialet bliver brugt er, at de potentielle brugere ved, at det findes, og det kræver noget mere, end vi gør i dag. Vidensamfundets innovationsdagsorden burde inspirere til et mere offensivt samarbejde om opgaven.

Hvad er der brug for?

K L A S S I K E R 2 01 9

ÅRETS KLASSIKER ER ET VÆRK OG IKKE ET FORFATTERSKAB...

ådan er det i år, og det er jo ikke fordi Inger Christensens samlede værk ikke fortjener fejring. Sommerfugledalen (1991) var f.eks. nationalt og internationalt med til at bringe Inger Christensen (1935-2009) i spil som nobelpristager.

Når Det selvstændigt fortjener at blive fejret i 50-året for udgivelsen, er det fordi værket på en særdeles original måde er et værk, der markerer et nybrud og bliver ved at afsløre nye sider og kalde på nye læsninger. Og så er værket en blivende inspiration for adskillige digteres arbejde med sprog og digtning. Litteraturhistorisk markerer Det både en periodes afslutning og begyndelsen på en anderledes litteratur- og sprogopfattelse. Ikke sådan at Det fejer alt til side, snarere sådan at Det nuancerer og uddyber den forrige periodes litteratur. 1960’erne i dansk litteratur var præget af brud med – eller reaktion på – den foregående periodes skrivemåde, som den især kom til udtryk i tidsskriftet Heretica. Denne reaktion blev ført an af blandt andre Klaus Rifbjerg, hvis lyriske gennembrud med Konfrontation fra 1960 gav navn til strømningen, konfrontationsmodernismen. Digtningen skulle konfrontere læseren med den rå virkelighed og give en kritisk (gerne venstreorienteret) politisk farvet fremstilling af samfundet. Og Inger Christensen er med. Hendes to første digtsamlinger Lys (1962) og Græs (1963) konfronterer læseren med enkle og som Johs. Fibiger udtrykker det “krystallinske fortætninger” af virkelighed, sansninger og følelser. Men også konfrontationsmodernismen finder sin nuancering og delvise modstand. Og her er Inger Christensen ikke blot med, men sammen med Per Højholt og Hans Jørgen Nielsen toneangivende inden for systemdigtningen: Tekster opfattes som konkret materiale som typografi på papir, der kan organiseres efter formelle regler, systemer. Der sker en slags forskydning fra indhold til form eller rettere skellet mellem form 34

og indhold ophæves, formen bliver i højere grad en del af indholdet. | Det særlige ved Inger Christensens brug af systemer er, at hun henter sine ‘skabeloner’ i matematikken og naturvidenskaben. Hun skriver regelret ud fra f.eks. talrækker, men gør det i et sprudlende poetisk og opfindsomt sprog og på en måde, så systemet forekommer som en naturlig del af poesien. ‘Naturlig’ skal forstås bogstaveligt: Naturen har systemer, og det har sproget også, så det kan poesien også udnytte. “Ja, Inger Christensen ser slet og ret sproget som en umiddelbar forlængelse af biologien, hvilket bryder med den traditionelle vesterlandske modsætning mellem natur og kultur”, som Marianne Stidsen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, har skrevet. Det er derfor også logisk nok, at de systemer Inger Christensen bruger i sit sprog ofte kommer fra naturen og naturvidenskaben. For Inger Christensen er der nemlig ikke noget modsætningsforhold mellem kreativitet og system. Snarere tværtimod: Det udefra kommende system tvinger så at sige digteren til at tænke anderledes end det traditionelle system, som sproget er bygget op om.

Dette at sætte regler for sin egen skrift er sidenhen blevet kaldt “benspænd”, og det kan være så simpelt som et enkelt system som en firelinjet, rimet strofe. Rimet tvinger den skrivende til at tænke nyt og skrive anderledes end med en almindelig sætningsbygning. Alle, der har prøvet at skrive en lejlighedssang, ved det: Hvor meget bøvl giver det ikke, at der skal være en bestemt rytme og bestemt rimfølge. Det tvinger også amatørdigteren til en større kreativitet! Men lad os se lidt nærmere på Det: Det er ikke nogen let, lille bog, men et stort, meget varieret og på en måde forvirrende værk, fordi det indeholder så mange forskellige slags tekster. Men det holdes sammen i en stram tre-delt komposition: 1. Prologos (for-ord) hvor det helt beskedne, neutrale stedord “det” får betydning. Der er tale om en skabelsesberetning: “Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved. Bevæger sig. Videre. Bliver til.” 2. Logos (ord) opdelt i tre afdelinger: “scenen”, “handlingen” og “teksten”. Men også disse dele er igen opdelt i 8 afsnit med 8 tekster i hver. 3. Epilogos (efter-ord)

K L A S S I K E R 2 01 9

Til mig der står på jorden Som om de ved at jeg Er deres ord Der er i denne tekst næsten en hilsen eller påmindelse om det allerførste digt i Inger Christensens forfatterskab, Lys, og en forudsigelse til Sommerfugledalen. Hvis jeg står Alene i sneen Bliver det klart At jeg er et ur hvordan skulle evighed ellers finde rundt Det er en klassiker, fordi vi hele tiden kan finde nye vinkler og nye overraskelser i værket, også, og måske især, en refleksion over det, der er angstfyldt og derfor uforståeligt. Men samtidig er der i Det en tro på, at der er håb forude. Dobbeltheden er hele tiden til stede og får i Inger Christensens forfatterskab sproglig originalitet og vægt. Foto: Gregers Nielsen Delta. KB-Fotoarkiv

De tre ‘kapitler’ beskriver et forløb eller måske snarere tre dimensioner af livet: 1) sprogets og verdens skabelse, der i 2) befolkes af mennesker og deres gøren og laden, deres mangel på ægte relationer og deres forestillinger om alt det, der kunne være bedre og 3) er så en ‘konklusion, der netop ikke er en rigtig konklusion, men tværtimod en åbnende refleksion om vores forhold til hinanden og sprogets rolle i den forbindelse. Der er selvfølgelig flere spørgsmål end svar, men helt afgørende er sprogets rolle i vores måde at være i verden på. Og så kan bogen slutte med en venden tilbage til det tomme, altomfattende “det”: “Det er det hele. Det er det. Det.” Inger Christensen har selv påpeget bogens karakter af fiktion, altså noget der er skabt af en bevidsthed, og når det så tilmed er skrevet med skrivemaskineskrift bliver skriveprocessen gjort tydelig, gjort konkret for læseren.

Det viser noget om alsidigheden i Inger Christensens værk, at det altså også ved siden af de tætte og komplicerede digte kan indeholde tekster som: Et samfund kan være så stenet at alt er en eneste blok og indbyggermassen så benet at livet er gået i chok. og indbyggermassen så benet at livet er gået i chok. Og hjertet er helt i skygge og hjertet er næsten hørt op til nogen begynder at bygge en by, der er blød som en krop, til nogen begynder at bygge en by, der er blød som en krop. Dette digt er altså også en sang og har oven i købet fået plads i Højskolesangbogen – i øvrigt sammen med to andre tekster fra Det. Nemlig revolutionssangen “Så dyrker de korn på et alter i Chile” og den ‘(sprog)filosofiske’ sang “Jeg ser de lette skyer” som i simplest mulige form forbinder sprog, natur og det skrivende jeg. Den lyder i sin helhed: Jeg ser de lette skyer Jeg ser den lette sol Jeg ser hvor let de tegner Et endeløst forløb Som om de føler tillid

JOHAN ROSDAHL Forfatter, lektor og Fmd. LISE (Litterære Selskaber) ■ Vigtige bøger i Inger Christensens forfatterskab: Lys (digte), 1962 Græs (digte), 1963 Evighedsmaskinen (roman), 1964 Azorno (roman), 1967 Det (digte), 1969 Det malede værelse (roman), 1976 Brev i april (digte), 1979 Alfabet (digte), 1981 Del af labyrinten (essays), 1982 Sommerfugledalen (digte), 1991 Hemmelighedstilstanden (essays), 2000 Som var mit sind lidt græs der blev fortalt, 2017 Verden ønsker at se sig selv (digte prosa udkast), 2018

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

Det afprøver adskillige sproglige former i de forskellige afsnit, og det er med til, at alle slags læsere kan føle sig hjemme i bogen. 1960’ernes forskellige slags brud og oprør har sin plads, ja, også halvpolitiske sange er med. I 1980 indspillede Pia Raug en CD med en række tekster fra Det: En grå og diset morgen; Chile; En ørken; Livet er helligt; I midten af den grænse-

løse have; Jeg lånte en tåre; De otte morgener; Deres omgang; Som sand der forsvinder.

Det ved digterne alt om, derfor kan man høre f.eks. Karl Ove Knausgaard sige sådan her (april 2019): “Det var Inger Christensen som skrev om verdens læselighed, hvordan vi før eller siden støder på det ulæselige, grænsen til det uforståelige som egentlig findes inden i os, og samtalen mellem det læselige og det ulæselige. (...) Og det var Inger Christensen som skrev at menneskene er i verden på nogenlunde samme måde som bogstaverne i en bog, og jeg elsker den tanke: Lige så lidt som bogstaverne ved, hvilken roman de er en del af, ved vi i hvilken historie vores liv indgår.”

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

Foto: Wiki Commons.

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00 Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering. Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK