Danmarks Biblioteker nr. 6, 2019 by Danmarks Biblioteksforening

Nr 6. 2019

DANMARKS BIBLIOTEKER

VEJEN: FULDT TRYK PÅ NYT HOVEDBIBLIOTEK Læs med robot • Har sandheden en fremtid • Bogforum Revisited Allerød: Flot pris til Bogstewardesserne • VOXPOP – Budget 2020 Ballerup: Verdens Bedste 2030 Løsninger • Nota landet i Nakskov Leder: Vi skal stimulere børns lyst til at læse og lære

LEDER Forside: Kun godt en måned efter åbningen i Alfa Tower er der fuldt tryk på Vejens nye bibliotek. På trappen ses nogle af Vejens 6. og 7. klasser. Foto: Martin Ravn.

VI SKAL STIMULERE BØRNS LYST TIL AT LÆSE OG LÆRE, HVIS DE SKAL BLIVE BEDRE Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 23 årg., nr. 6. 10. december 2019 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1. 14. februar 2020 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand. Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Så kom finanslov for 2020 på plads. Den ser fornuftig ud f.eks. når det gælder velfærd, miljø og klima. Særligt vil jeg her fremhæve annulleringen af omprioriteringsbidraget på kulturområdet, hvis akkumulerede nedskæringer de seneste par år mere eller mindre har tvunget kulturinstitutionerne i knæ. Det går fremad for kulturen, om end langsomt. I Danmarks Biblioteksforening ser vi gerne opbakning til en større samlet indsats for læselyst, hvor der ifølge den ny Pisa er store udfordringer. Andelen af elever, der opnår gode resultater i læsning, er faldet på alle fire undersøgte klassetrin viser desuden de nationale tests for 2019. Resultaterne er skuffende, mener børne- og undervisningsministeren. Det kan jeg kun være enig med hende i. Men at det går tilbage med børnenes læsning, er desværre ikke nogen nyhed, da en del undersøgelser allerede påpeger problemerne omkring børnenes lyst til at læse. Vi skal derfor arbejde for at styrke børnenes LYST til at læse og at lære. Det gør vi ikke ved bare at gøre mere af det samme, men ved i langt højere grad at samarbejde mellem alle de voksne, der omgiver vores børn, hvad enten det er i biblioteker, skoler, foreninger, institutioner eller i hjemmet. Børnenes medievaner er ændret på samme vis som de voksnes, og det skal vi tage seriøst, hvis vi også i fremtiden skal give vores børn lyst til at læse. Lysten er helt afgørende for at skabe gode læsere. Redskabet til at skabe bedre læsere er ikke flere tests eller mere af det samme i skolen. En af de større udfordringer er nemlig, at børn mest forbinder læsning med skole, og det er ikke altid det mest motiverende for de unge. Hvert tredje barn læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. Det er en udvikling, vi alle skal handle på. Læsning af litteratur har nemlig en lang række positive effekter, som er vigtige nu og i fremtiden for børnene selv og for samfundet. I denne måned har undervisningsministeriet og kulturministeriet udbudt hver sin pulje til at styrke læselysten blandt elever. Det er positivt, at der blev bevilget henholdsvis 9,5 mio. kroner til at styrke læselyst i folkeskolen og 7 mio. kroner til at styrke læselyst og læsefællesskaber blandt børn i indskolingens fritidstilbud i et samarbejde med bibliotekerne. Men den store udfordring er at få nedbrudt silotænkningen. At få skabt et nyt fundament for at skabe en solid læsekultur blandt vores børn. En læsekultur der bygger på læselyst og læseglæde. Flere har sat spørgsmålstegn ved, hvor langt 16,5 mio. kroner rækker til 190.000 børn i vores skoler, som er under 90 kroner pr. elev, men det behøver måske ikke koste meget mere, hvis blot man tænker nyt og tager udgangspunkt i børnenes ændrede hverdag præget af digitalisering og nye medievaner. Det kræver imidlertid, at vi ikke alene tænker læsning som noget, der hører til i skolen, men skaber en fælles indsats mellem forældre, skoler, foreninger, biblioteker og ikke mindst børnene selv. Det er ikke nok at tænke i puljer inden for de enkelte sektorer, vi må skabe en tværinstitutionel fælles indsats. Derfor skal her lyde en opfordring til kulturministeren og undervisningsministeren om i 2020 sammen at tage udgangspunkt i oplægget om National Læsestrategi, så vi for alvor kan få gang i læsningen blandt vores børn.

INDHOLD Med formidling som fælles afsæt er Syddjurs Kommune i gang med at forberede sig til en ny type kulturinstitution for både bibliotek, museum og arkiv, BMA-Maltfabrikken, fagligt som bygningsmæssigt. Dette blad byder også på introduktion til Vejens nye hovedbibliotek i Alfa Tower. Bibliotekernes Verdensmåls-Taskforce havde den 29. november samlet CONCITO, Sustainable Now, CHORA2030, Deltager Danmark, Verdens Bedste Nyheder, BF og Tænketanken Fremtidens Biblioteker i Danmarks Biblioteksforening for at skabe et fælles afsæt for 2030-indsats i 2020. Spændende møde! Hvad det f.eks. vil bringe, kan man læse om i Danmarks Biblioteker nr. 1. 2020. Her bringer vi en rapport fra Ballerup Bibliotek, der står bag en ny videnfestival om FNs verdensmål. VOXPOP december tager temperaturen på bibliotekernes budget og hverdag i 2020 hos bibliotekscheferne i seks kommuner. God læselyst og på gensyn i 2020! Hellen Niegaard Leder

Det bibliotekspolitiske topmøde 2020

Nyhedsklip: - Læs med robotten Bibi - PISA 2018: Gode og dårlige nyheder - Vender det nu? - Formidlingspris til Allerøds Bogstewardesser

Set fra Seattle: Kampen om adgangen til eBøger Rolf Hapel

Klumme: "Don’t take it personal 6" Har sandhed en fremtid? Sille Obelitz Søe

Verdens Bedste 2030-løsninger Helle Trolle-Christensen

Litteratur Events & Biblioteker 2020

BOGFORUM Revisited Klip fra Bogforum 2019

Frankfurt Bogmesse 2019 Hellen Niegaard

The Dream We Carry Norge Guest of Honour i Frankfurt

Nota er landet i Nakskov Morten Bech Jensen

Voxpop Budget 2020 Fire spørgsmål til bibliotekscheferne: Andrew Cranﬁeld Piet Dahlstrøm-Nielsen og Rikke Rørbeck Drustrup Marie-Louise Fischer Hoffmann Kristine Nygaard Ledet Jens-Ole Winther Berit Sandholdt Jacobsen

Vejen Bibliotek frem i lyset Hellen Niegaard

Vejens nye bibliotekschef

Med formidlingen som fælles afsæt En ny kulturinstitution i Ebeltoft: BMA Kamma Overgaard Hansen og Lærke Maria Andersen Funder

Intens 2030-debat på Verdens Bedste Løsninger-festival

...8

Kulturens bastion - Vejen Bibliotek åbnet 1. oktober

...22

Følgeforskningsprojekt baner vej for BMA-Maltfabrikken

...26

28 Bibliotek i verdens brændpunkt: Ukraine Jens Thorhauge 30 Generation Code: Born at the library Marie Engberg Eiriksson

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 6

TO P M Ø D E 2 0 2 0

Foto: Foto: Thoams Mølvig

VELKOMMEN TIL

DET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE 2020

Biblioteket, demokratiet, teknologien og medborgerskabet Alsion i Sønderborg 16. og 17. april 2020 Topmødet hvor kulturpolitikere og biblioteksfolk mødes Velkommen til to dage fyldt med nye tendenser, vidensdeling og intensiv networking blandt 500 lands- og lokalpolitikere samt biblioteks- og kulturfolk fra hele landet. Mød kulturministeren og deltag i debatten med KLs Kultur-, Erhverv- og Planudvalg om at udnytte bibliotekets fulde potentiale. På topmødet kan du f.eks. også høre Lisbeth Knudsen og andre centrale meningsdannere tale om den moderne medieforbruger, om folkeoplysning og den demokratiske dannelse i en digital tid, ligesom du kan deltage i en række workshops med aktuelle biblioteks- og kulturpolitiske emner – og kigge inden for i Biblioteket Sønderborg. Og så vil Topmødet naturligvis også markere, at 2020 er 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. På Topmødet får du desuden mulighed for at se og høre nyt fra landets vigtigste biblioteksﬁrmaer, få præsenteret nye og fremadskuende biblioteksprojekter – og meget, meget mere. Program og tilmelding til Det Bibliotekspolitiske Topmøde fra starten af det nye år på www.db.dk/2020

På gensyn i Sønderborg!

[NYHEDSKLIP...] Læs med robotten Bibi. Stockholms Stadsbibliotek har udviklet en læserobot, Bibi. Den skal støtte og udvikle børns læsning, men også at skabe nysgerrighed omkring teknologi, programmering og digital udvikling. Den 3. december gik Bibi på landsdækkende TV i SVT Nyheter sammen med 8-årige Erik Bolin.

PISA 2018: Gode og dårlige nyheder. Drenge taber terræn og klarer sig mindre godt end pigerne i læsning. Gruppen af meget dygtige læsere er blevet større for hver PISA-undersøgelse siden 2009, i 2018 når andelene 8,4%. Men andelen af meget

svage læsere er det desværre ikke lykkedes at mindske, den er i 2018 på 16%. Danske elevers læselyst er samlet set ”væsentligt mindre end gennemsnittet for elever i OECD og samtidig klart faldende.” Dertil kommer en ”markant forskel på drenge og pigers læselyst, og drengene ligger (således) langt under OECD-gennemsnittet.” Den internationale PISA-undersøgelse ser på læsning samt matematik og naturfag for de 15-årige. I alt 7.657 15-årige danskere fordelt på 344 uddannelsesinstitutioner deltog i PISA 2018, offentliggjort 4. december. Vender det nu? Forudsigelser om skift i borgernes biblioteksfokus fra fysiske lån til digitale har været år undervejs. Nu sker det, bevægelsen synes for alvor begyndt. Som Folkebiblioteker i tal 2018 fastslår: ”De danske biblioteker udvikler sig konstant i samspil med mennesker, samfundet, kunst, viden og teknologi. Folkebibliotekerne er landets mest besøgte kulturinstitutioner, og der lå-nes fortsat mange fy-

siske bøger ud samtidig med, at det digitale bogudlån er i vækst.” Publikationen fra 12. november er baseret på tal fra Danmarks Statistik, borgenes svar i Kulturvaneundersøgelsen (begge tidl. omtalt her i spalterne) og Slots- og Kulturstyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelse, ‘Biblioteksbarometer for folkebiblioteker’. Hvad den digitale udvikling kommer til at betyde på langt sigt ved ingen præcis, men tendensen er klar. Følg med i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020. /HN

ALLERØD: Flot formidlingspris til Bogstewardesserne Tog og bog er et match som skabt i himlen, mener Allerøds bibliotekschef. Nu satser man på ny version af Bogstewardesserne. Konceptet er vinder af eReolen-prisen ’Bedste biblioteksformidler af digitale bøger 2019’. I Allerød arbejdes på forskellige måder med nye former for formidling og med at styrke læsning. Bl.a. vil man gerne udbrede og styrke kendskabet til eReolen.dk, som kan bruges på smartphone, tablet eller computeren. Hvordan skabe bedre opmærksomhed om bibliotekernes digitale site med masser af ebøger og lydbøger på nettet – end via virkelige og levende BOGstewardesser? Bogstewardesserne modtog prisen på eReolens efterårskonference i Middelfart den 27. november. De ﬁk prisen for deres indsats under læsefestivalen ”Allerød læser” i uge 37. De har derudover deltaget i andre lokale formidlingsaktiviteter som Fernisering af Børnenes Bogbænke ved kaffebaren Bar’Kaffe i den bedste pendlertid og ved den lokale fællesmiddag Appetit på bøger.

■ Borgerne i Allerød Kommune har aktuelt fri adgang til tre netlydbøger og tre ebøger hver måned, men der er ekstra titler, som altid kan læses eller lyttes til, hvis kvoten opbruges. I den nyeste version af eReolens app kan man nu anvende Sleep Timer funktionen, der gør, at afspilningen af din lydbog stopper, når du ønsker det, oplyser biblioteket. Bibliotekets personale står klar til at hjælpe alle med at komme i gang med eReolen.dk og til at svare på de spørgsmål, der opstår undervejs.

/HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 6

”Tog og bog er et match som skabt i himlen. Tanken bag Bogstewardesserne er at formidle læsning til alle, dér hvor folk er, og dér hvor vi har lidt tid, der kunne bruges til at læse”, fortæller en glad Annette W. Godt, bibliotekschef i Allerød, til Danmarks Biblioteker. Og initiativet fortsættes.

”Bogstewardesserne er sjove, og det har været en del af konceptet til at komme i kontakt med folk. Det skal dog siges, at det var nødvendigt, at der også stod bibliotek, sådan at vi ikke blev forvekslet med sælgere. Prisen har betydet, at vi har fået andres vurdering af, at det er et koncept, vi godt kan arbejde videre med. Besøg på virksomheder er noget af det, vi taler om, som kan blive Bogstewardesserne 2.0.”

I N T E R N AT I O N A LT

SET FRA SEATTLE

Kampen om adgangen til eBøger Også i USA kæmper bibliotekerne på

er de fundamentale frihedsrettigheder

vegne af brugerne for at give fri og lige

fra First Amendment of the Constituti-

adgang til eBøger. For nylig har Mac-

on.

millan, et af de store forlag, iværksat et tiltag om, at biblioteker kun kan købe ét

Bogmarkedet domineres af ”The Big Fi-

eksemplar af en eBogslicens de første

ve”, Peguin Random House, HarperCol-

otte uger efter udgivelsen.

lins, Simon & Schuster, Hachette og

Større bibliotekssystemer køber ofte

Macmillan. De sidder på 80% af det tra-

ﬂere hundrede eksemplarer af hver

ditionelle bogmarked og 50% af eBogs-

eBog, så frustrationen er udbredt. King

markedet og dikterer, hvilke eBøger bi-

County Library System, som ligger

bliotekerne kan få adgang til gennem

udenfor Seattle og har den højeste cir-

‘grossister’ som Overdrive og hvilke li-

kulation af eBøger i USA, har netop be-

censmodeller, der gælder.

sluttet at undlade indkøb fra Macmillan.

Den mest almindelige model er One-co-

Andre biblioteker vil følge.

py/One-user, der betyder, at når en bruger har ‘lånt’ eBogen, kan ingen andre

American Library Association (ALA) har

IFLA 2020 Dublin 15-21 August 2020 TILMELDING er åben Tjek 2020.ifla.org ■ INTERNATIONAL FRIVILLIG? Tjek kriterier for at blive international IFLA Volunteer 2020. Der skal søges mellem den 4. november og den 20. december 2019.

få adgang.

iværksat en modkampagne, #eBooksForAll, og har i skrivende stund indsam-

En eBog-licens kan typisk indeholde 26

let over 192.000 underskrifter imod be-

lån og en løbetid på to år til en pris, der

slutningen. ALA leverede i oktober en

kan være fem gange højere end for pri-

rapport til en senatshøring om de man-

vatkøbere. Biblioteket skal genkøbe li-

ge hindringer, forlagene stiller i vejen

censen, når de 26 lån er nået, eller når

for bibliotekernes adgang til det digita-

de to år er gået. Indtil for et par år siden

le bogmarked i form af urimelige pris-

var denne model enerådende, men så

sætninger, embargoer og direkte afvis-

tillod HarperCollins Cost-per-circulation

ning af salg til biblioteker.

modellen, der tillader mange samtidige brugere. Bibliotekerne betaler så en af-

Argumenterne er almenvellets interes-

talt pris per ‘udlån’. Det er dog kun et

se i et frit og åbent informationssam-

mindre udvalg samt bagkatalogen (tre

fund, bibliotekernes betydning for øko-

år eller ældre), der er omfattet.

■ POSTER PÅ IFLA? Er jeres bibliotek/du involveret i et nyt og interessant projekt eller i et arbejdsområde, som du gerne vil diskutere med eller vise til internationale kolleger? Hvorfor ikke overveje en Poster Præsentation? Fokus skal reﬂektere IFLA Strategy 20192024. www.ifla.org/ strategy Tjek detaljer om plakatemner, kriterier, format og deadlines på 2020.iﬂa.org/conference-programme/ call-for-posters/

nomisk udvikling og livslang læring, og et digitalt mediemiljø, hvor forlagenes praksis i stigende grad hæmmer ameri-

ROLF HAPEL

kanernes ret til at læse, og hvad og

Professor,

hvordan de ønsker det - og dermed tru-

University of Washington’s Information School, Seattle

Call for Posters Frist: 31. januar 2020

KLUMME

"Don’t take it personal 6"– Privacy and information in an algorithmic age.

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et fireårigt multidisciplinært forskningsprojekt på Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7 mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

Har sandhed en fremtid? E

n væsentlig del af det at bedrive forskning – om det foregår i regi af et projekt som ’Don’t Take it Personal’ eller ej – er samtalen med andre forskere og det omkringliggende samfund. Det er muligheden for og nødvendigheden af at blive udfordret på sine egne overbevisninger. At stå til ansvar for sin forskning. Det er diskussionen, eftertænksomheden og nysgerrigheden. Det er nysgerrigheden der driver værket.

Undermineringen af en fælles virkelighed var også kernen i det andet gennemgående tema om polarisering og såkaldt epistemisk arrogance. Begge dele har at gøre med menneskers tendens til primært at tro på den information, der passer med det, de i forvejen ved eller tror. Fælles for begge er en mangel på tillid. At vi prøver at skabe sammenhæng i og overensstemmelse imellem den information, vi støder på, er sådan set smart nok. Det er blandt andet det, der hjælper os til vurdere, om vi er ved at blive snydt eller ej. Problemet opstår, når vores overbevisninger bliver så fastlåste, at vi ikke under nogen omstændigheder er villige til at lytte til information, der strider imod dem – heller ikke selvom denne information er mere omfattende end vores overbevisninger eller f.eks. bygger på forskning.

Blandt andet derfor var jeg i London den 28-29. november til konferencen Under Pressure: Truth, Trust and Democracy. Det overordnede tema var sandhed og demokrati både generelt og i særdeleshed i lyset af Brexit og Trump. Tematikkerne var mange og forskelligartede, men det helt grundlæggende og presserende spørgsmål var ’Har sandhed en fremtid?’

Polariseringen betyder at vi splittes. Epistemisk arrogance betyder, at vi alle går og tror, at vi ved mere, end vi faktisk ved. Årsagen er blandt andet den øgede personalisering i de tjenester, vi benytter på internettet. Personaliseringen er med til at øge den fart, hvormed vi danner de særligt fastlåste overbevisninger, og det betyder, at vi danner flere, end vi behøver. Dermed sættes demokratiet under pres, og vi mister den fælles forståelse af verden – sandhedens fremtid.

Konferencens ene tema var billeder og deres betydning for vores forståelse af verden. En af de store bekymringer i øjeblikket er de såkaldte Deep Fakes. Deep Fakes er billeder og film genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Teknologien er nu blevet så god, at den kan generere billeder af mennesker, der ikke eksisterer samt videoer af f.eks. kendte mennesker, der siger og gør ting, de aldrig har sagt og gjort. Det ser fuldstændig ægte ud og de fleste mennesker kan ikke se forskel.

■ Konferencens budskab var, at det i bund og grund handler om at tænke igennem, hvad det er for en verden, vi godt kunne tænke os. Hvilken form for samfund er det, vi gerne vil leve i? Hvis dette omfatter demokrati, er vi nødt til at værne om demokratiet og tale meget mere om alle dets fordele i stedet for kun at fokusere på begrænsningerne. Så har sandhed en fremtid? Forhåbentlig! lød svaret. Men det kræver, at vi bliver lidt mere som Sokrates og anerkender, at der altid er mere at vide.

De muligheder det giver anses som særligt problematiske, fordi vi er vant til at billeder ikke kan manipuleres ligeså let som ord. Billeder har haft en særstatus i forhold til, hvor tilbøjelige vi er til at tro på, at noget er sandt eller ej. Hvis jeg blot fortæller, at jeg har set en elefant på Kongens Nytorv, så vil de fleste nok tænke, at det er noget, jeg finder på, eller at jeg laver sjov, og der ikke er tale om en rigtig elefant. Men hvis jeg kan fremvise et billede af en elefant på Kongens Nytorv, så vil de fleste være mere tilbøjelige til at tænke, at det er korrekt – medmindre billedet helt åbenlyst er manipuleret. Det er denne privilegerede status, der nu er under pres, og det underminerer vores fælles virkelighed.

SILLE OBELITZ SØE

Om forfatteren: Sille Obelitz Søe er post.doc. på Informationsstudier, Institut for Kommunikation.

Skulptur af Leonidas Drosis, Athens Akademi.

Med Deep Fakes er det muligt at skabe sin egen virkelighed. Det er f.eks. muligt at generere videoer, hvor statsledere siger præcis det, man vil have dem til at sige. Disse videoer kan derefter deles. De politiske konsekvenser er endnu kun til at gisne om. Lige nu tales der om, at det eneste, der vil kunne afsløre, hvorvidt sådan en video er fake eller ej, er mere kunstig intelligens.

2 0 3 0 - D E B AT T E N

Connie Hedegaard diskuterer klimapolitik med David Trads.

VERDENS BEDSTE LØSNINGER

Ballerup Bibliotekerne står bag ny videnfestival om FNs verdensmål.

ørdag den 23. november var en særlig dag på Ballerup Bibliotek. Det var kulminationen på flere måneders arbejde med at udvikle en videnfestival om FNs verdensmål i biblioteksregi. I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Regeringen herhjemme og KL har forpligtet sig til at samarbejde om at opfylde verdensmålene. Og kommuner i hele Danmark arbejder på at integrere målene i deres arbejde. Samtidig arbejder både uddannelsessteder, virksomheder, foreninger og mange andre med verdensmålene. Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje afholdt biblioteket over to dage festivalen Verdens Bedste Løsninger,som med nogle af landets skarpeste oplægsholdere og en række forskellige vinkler på FNs verdensmål udfoldede, inspirerede og diskuterede, hvordan vi som borgere – i fællesskab og som enkeltpersoner – kan gøre verdensmål til hverdagsmål.

Koncept og forløb Som en del af projektet gennemførte Ballerup Bibliotek op til festivaldagene et læringsforløb i samarbejde med Borupgaard Gymnasium, Coding Pirates, MIT i USA og DTU Space. Forløbet gik ud på, at ‘almindelige’ borgere uden ekspertbaggrund kunne bygge og opsætte demo-satellitter og således på en håndgribelig måde erhverve sig viden om klimaforskning og satellitteknologi. Festivalen Verdens Bedste Løsninger forløb over to dage: • Fredag den 22.11. inviterede biblioteket alle 2.g’ere fra det lokale gymnasium til verdensmålsdag. Dagen bød på masser af inspiration og spændende oplægsholdere, inden eleverne selv skulle arbejde med innovation om verdensmål. I løbet af dagen deltog ikke færre end 400 gymnasieelever. • Lørdag den 23.11. var den åbne festivaldag, hvor biblioteket

BALLERUP

blev fyldt med vidende og inspirerende oplægsholdere og et engageret publikum.

Oplevelser og vidensformidling Idéen med den åbne festivaldag var at skabe en dag, som udover at give ny viden og inspiration også var en rigtig god oplevelse med masser af aktiviteter, trylleri, tempo, god mad og afslappet stemning. Bibliotekets overetage blev næsten ryddet for reoler, og en scene blev bygget op midt i rummet, så publikum sad rundt om oplægsholderne. Området var pyntet op med behagelige siddemøbler, kulørte tæpper, lyskæder og hyggelige lamper fra den lokale Røde Kors-butik, og med de ret enkle greb blev det lidt anonyme biblioteksrum omdannet til en frodig festivalplads. I løbet af dagen kunne publikum bl.a. møde fhv. klimakommissær Connie Hedegaard, biolog Morten D.D. Hansen, kok og neurogastronom Rasmus Bredahl, hverdagsaktivist Signe Wenneberg, skralder Fabian Vennekilde, modeekspert Laura Lava, havbiolog Julie Larsen og futurist Denis Rivin. For borgere uden billet til festivalen var der også masser at opleve. Hele programmet blev live-streamet til bibliotekets caféområde, hvor man kunne kigge med over en kop kaffe. Og både uden for og inde i biblioteket var der udstillinger, der på forskellig vis perspektiverede verdensmålene, workshops for børn og børnefamilier, satellitbyggeri, bæredygtige opfindelser fra DTU og meget mere.

Biblioteket er byens mødested Spørger man, hvorfor sådan en videnfestival skulle foregå på biblioteket, er svaret, at biblioteket er byens naturlige mødested og samlingspunkt for unge og gamle, højtuddannede og ufag-

lærte, politikere og borgere, forskning og fritid. Og det er et hus, som hver dag arbejder dedikeret på at give alle borgere inspiration og handlekompetencer til de valg, de skal træffe i deres hverdag. Et af videnfestivalens delmål var netop at bygge bro mellem forskellige sektorer og være den arena, hvor bibliotek, befolkning og uddannelsessteder kan mødes. En væsentlig årsag til, at så stort et projekt kunne realiseres var da også det stærke lokale engagement fra byens foreninger, frivillige og en lang række andre samarbejdspartnere i og uden for Ballerup. Festivalen Verdens Bedste Løsninger blev en utvetydig succes med omkring 200 begejstrede deltagere til lørdagens program. Der rejste sig nærmest en flodbølge af ros og varme fra deltagerne efter festivalen, og her på Ballerup Bibliotek er vi overbeviste om, at man med Verdens Bedste Løsninger har fat i et helt rigtigt format. ■ I foråret 2020 inviterer Ballerup Bibliotekerne til videndelings-workshop, hvor interesserede biblioteker kan komme og høre om erfaringerne med videnfestivalen. Verdens Bedste Løsninger er arrangeret i samarbejde med AOF Vestegnen, DTU, Borupgaard Gymnasium, Grantoftegaard, 2030NOW, Ballerup Musik- og Kulturskole, Vognporten og Chora 2030 og støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje.

Tekst & fotos: HELLE TROLLE-CHRISTENSEN Ballerup Bibliotekerne

Thomas Ravn-Pedersen og Lars Trier Mogensen. 9

LITTERATUR EVENTS 2020 Landet over samles danskerne til litteraturarrangementer på landets biblioteker fra læseklubber til skriveværksteder. Men stadig ﬂere benytter også muligheden, når bibliotekerne selv eller sammen med andre går aktivt ind i at afholde egentlige litteraturfestivaler. Som de bl.a. gør det i Aalborg, hvor Ordkraft på Nordkraft i april 2020 kan fejre 10 års jubilæum. Lun på Ord

Sønderjyllands Bogmesse

17.-18. januar 2020 Sammen: Læselyst for hele familien. furbib.dk/biblioteket/lun-paa-ord Furesø Bibliotekerne

28. marts 2020 Bogmesse for og om Sønderjylland. kortlink.dk/sonderborg/23wfq Biblioteket Sønderborg

Den Store Læsefestival

Krimimessen Horsens

23.-25. januar 2020 Børne og ungelitteratur i alle afskygninger. laesefestival.dk Herning Bibliotekerne

28.-29. marts 2020 Nordeuropas største krimi-festival: Mød forfattere, forlag, boghandlere og andre krimi-interesserede. krimimessen.dk. “Fængslet” Horsens

Vild med ORD 22.-23. februar 2020 Danmarks ’måske hyggeligste litteraturfestival’, vildmedord.dk Godsbanen i Aarhus

Gentofte Bogmesse 7. marts 2020 Velkommen til årets bogfest med små og store forlag. genbib.dk Gentofte Hovedbibliotek

Vi elsker bøger – en børnelitteraturfestival 23.-29. marts 2020 Ni dage med arrangementer på 20 folkebiblioteker i København for børnefamilier, daginstitutioner, skoler og fagprofessionelle. bibliotek.kk.dk/temaer/vi Københavns Biblioteker

Faglitterær Festival 12.-22. marts 2020 Over ti dage i marts måned hædrer vi de gode historier om virkeligheden på Sophienholm, Lyngby Stadsbibliotek, Taarbæk Bibliotek og Frieboeshvile lyngbybib.dk/ff Lyngby-Taarbæk Biblioteker

Ordkraft 16.-18. april 2020 Festivalen har fokus på ordet i bredeste forstand med forfattermøder men også bl.a. koncerter, drama og ﬁlmforevisninger. ord-kraft.dk Nordkraft

Avisen LIVE 18. april 2020 Nyt litteraturfestival koncept i Albertslund – er som en søndagsavis, opdelt i forskellige sektioner. avisenlive.dk Forbrændingen Albertslund

Christianshavns Bogfestival 23.-25. april 2020 Tema: BROER bibliotek.kk.dk/christianshavns-bogfestival Christianshavns Bibliotek

FAGlitt – en faglitteraturfestival April 2020 En hel dag dedikeret til faglitteratur. gladbib.dk/arrangementer/litteratur-debat/faglitt Gladsaxe Bibliotekerne

■ Er jeres bibliotek involveret i en bogevent i sommeren eller efteråret 2020, og vil I med i næste halvårs over-

sigt? Så giv os gerne et praj på db@dbdk – emne: Bog Festival 2020. Tak for hjælpen, DB.

BOGMESSE

BOGFORUM REVISITED

Noget af et brag af en bogmesse var der en, der sagde på bibliotekernes store stand lørdag. Det er svært ikke at tilslutte sig. Bogforum bød på stakkevis af aktuel og absolut læseværdig litteratur og massevis af forfattermøder og andre events, og tiltrak da også flere end sidst – 38.326 mod 33.340 året før. Som collagen fra bibliotekernes stand viser, bød bibliotekerne her på både livlige og væsentlige litteraturindslag som på kulturdebat. Bibliotekerne var pænt repræsenteret på Bogforum 2019 med den store biblioteksstand ”Danmarks Biblioteker”. Den har siden 2014 været organiseret og gennemført af de 18 biblioteker i Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lejre, LyngbyTaarbæk, Odense, Roskilde, Tårnby, Vejle og Aalborg sammen med Danmarks Biblioteksforening og Bogforum og i samarbejde med Litteratursiden. Bibliotekarforbundet og HK har givet støtte.

■ Velkommen til Bogforum 2020, som næste år afholdes i dagene 30. oktober til 2. november. /HN Foto Bogforum: Thomas Evaldsen.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 6

Herudover var der en håndfuld andre biblioteksstande: ”Børnebiblioteket” med forskellige landsdækkende online børnetilbud, ”Forfatterweb.dk” ved DBC, ”Københavns Biblioteker” med eget univers for børn og så ”Litteratursiden.dk”. Desuden havde eReolen.dk påtaget sig at stå for ”Lyttesalonen”, tidligere drevet af MOMO-Lydbog, og endelig var Horsens Krimimesse, som Horsens Bibliotek står bag, på banen med aktuelle miniinterviews på Hvid Scene lørdag.

Små 40.000 besøgende kræver sit af logistikken. De kom fordelt med ekstra mange gæster fredag og især lørdag og lidt færre søndag set i forhold til 2018, så særligt de to første dage var traﬁkken ret heftig over alt. Samtidig havde Bogforum i år særlige udfordringer og lidt mas med at få folk frem til C-hallerne, der traditionelt har de store forlag, scener og ikke at forglemme bibliotekernes store stand. Bella Center er nemlig ved at bygge en ny kongressal, hvorfor Bogforum ﬁk midlertidig hovedindgang via Hal B med deraf følgende til tider seriøs kødannelse. Det positive ved den model og nyt var så, at alle publikummer automatisk måtte gennem B-hallen, hvor der var gjort ekstra meget ud af områdets store antal børnestande. Byggeriet står på ind til 2021, så også i 2020 skal B-hallen benyttes som indgang.

B O G F O R U M 2 01 9

I Helsingør har man et forbilledligt samarbejde bibliotek og skoler imellem. Ud over traditionel biblioteksintroduktion o.l. etablerede man i 2017 et forpligtende partnerskab. Med fælles ressourcer og økonomi udvikles hvert år et katalog med litteraturtilbud til alle klasser fra 0.-9. klasse, og det gennemføres til fordel for 6.000 børn. Caroline Sehested, Lotte Sandgrav og Katrine Iversen, Helsingør Kommunes Biblioteker, introducerede modellen og dens gennemslagskraft. ”Kulturen skal prioriteres først”, fastslog Kim Valentin, MF og kulturordfører for Venstre, for hvem støtte til en National Læsestrategi klart hænger sammen med bibliotekerne og lokalt samarbejde på tværs ikke mindst med skolerne; det kræver imidlertid nytænkning i bl.a. KL-regi. Hvorfor det er vigtigt at læse, og at der er behov for en samlet indsats og en national læsestrategi for at stimulere til øget læselyst som modtræk til børns faldende læsning, fortalte Lisbet Vestergaard, projektleder i Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Vestergaard og Valentin pegede hver på tre veje til nødvendig handling nu og fremadrettet. Kim Valentin: Tag fat i KL, DLF og forældrene. Og Lisbet Vestergaard: Bryd boblen, Brug puljerne og start på kommunal strategi. Det er bare at gå i gang lokalt.

”Når vi taler udvikling og lokalplaner skal kultur og fritid for fremtiden med ind fra starten,” kunne Københavns kulturborgmester Franciska Rosenkilde (Å) og kulturudvalgsformand i Aarhus, Steen Bording Andersen (B), fuldstændig enes om, hvilket langt fra er tilfældet, når nye bydele planlægges i dag. De mente også, at det faktisk kommer til at ske, fordi borgerne selv skubber på. På mange måder var de to på bølgelængde i fredagens samtale om fokus i kommunernes biblioteksstrategier. I begge kommuner prioriteres f.eks. aktuelt læsning og læseinitiativer samt opdatering af de fysiske biblioteker som lokalsamfundets fælles åbne rum, hvor alle mødes på lige fod. At København ikke – modsat Aarhus og i øvrigt Oslo og Helsinki – endnu har fået en ny, fremtidsrettet hovedbiblioteksbygning, så kulturborgmesteren gerne, der blev lavet om på.

BOGMESSE

Litteraturformidling i særklasse leverede Adrian Hughes’ sprudlende litteraturquiz, hvor forfattere og andre litteraturfolk blev sat på prøve. Lone Theils og Anna Grue dystede på livet løs med Jesper Stein og Johan Rosdahl (foto) om bl.a. centrale danske romaner fra de senere år. Citatet: ”Det korte af det lange er, at far og jeg ikke får nogen til at græde længere”, stammer naturligvis fra Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen. Også det veloplagte publikum var på tæerne og kunne score points i denne anderledes og direkte form for formidling af gode læseoplevelser, og som Anna Grue opmuntrede undervejs ”Læs den!”. Holdene i lørdagens og søndagens litteraturindslag var: Rikke Rottensten og Merete Pryds Helle mod Søren Kassebeer og Mich Vraa samt Signe Langtved Pallisgaard og Garbi Schmidt versus Anne-Sophie LundingSørensen og Thomas Boberg. Den gode læseoplevelse nås med biblioteket og dets formidlingstilbud. Bibliotekarforbundets formand Tine Segel (længst til højre) talte med tegneserieekspert Mads Bluhm, Ørestad Bibliotek, Vibeke Johansen, ”Krimimessen” og Horsens Biblioteker, og Sarah Elizabeth Hvidberg, ”Læsekompasset.dk” og indtil for nylig Hillerød Bibliotek, nu Ældresagen, om formidlingsudfordringer, men også om hvordan deres initiativer, ofte i samarbejde med forlag og andre partnere, når langt ud. Generelt savnes måder at nå brugerne, før de kommer på biblioteket. Her kan samarbejde med lokalpresse og digitale/SoMekanaler være løsningen.

Michael Linde Larsen, Odense, taler om krimi versus slægtsroman med Lida Wengel og Malene Ravn.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 5

Sent fredag bød standens ’bagmænd’ på en forfriskning, her Michel Steen-Hansen og Jeanette Fog Vogelius, begge DB.

L I T T E R AT U R F O R M I D L I N G

FRANKFURT BOGMESSE 2019 Om verdens internationale bogfest og dansk klassikerfremstød.

dstiller, forlag, forfatter, politiker, biblioteks-/mediemenneske, fagekspert eller ganske enkelt læser – verdens største og vigtigste bogmesse i Frankfurt er klart et besøg værd. Årets æres- og landegæst, Norge, havde lagt alle kræfter i en super præsentation, og Danmark var tilbage med egen landestand i den internationale udstillingshal. At bogen som medieformat fortsat lever, kunne man opleve på oktobers internationale bogmesse i Frankfurt, der slog sine egne rekorder. Fra onsdag den 16. til søndag den 20. oktober trak millioner af bøger, særligt fysiske men også digitale, tusinder til byens Congress Center Messe tæt på hovedbanegården og centrum. I alt 302.267 lagde i løbet af dagene vejen indenom messens 7.450 udstillere fra 104 lande. De mange besøgende, tyske som udenlandske, kom for at bade sig i bøger, hente ny viden og inspiration i aktuelle udgivelser, møde og høre forfattere fra Tyskland og mange, mange andre steder fra og for at overvære kulturpolitiske og andre debatter og events, mens den professionelle del af dem også kom for at promovere egne værker og/eller forhandle kontrakter.

Reception på den danske stand. Foto: Jeppe Naur Jensen. 14

Messen fungerer i modsætning til Bogforum både som et kæmpe udstillingsvindue og bogtræf, men samtidig også som stedet at opdage nye forfattere henholdsvis indgå aftaler om oversættelser, drøfte rettigheder og indgå aftaler for litterære agenter, forlagsfolk og juridiske eksperter m.fl. i en særskilt mødehal. Danmark var også med på bogmessen. På stand B28 i Hal 5.0 kunne man besøge en fin dansk fællesstand arrangeret i et samarbejde mellem foreningen Danske Forlag, forskellige hjemlige forlag og Statens Kunstfond og med tilskud fra denne. På de 80 m2 med Sverige som lidt større nabostand kunne man bl.a. møde Gyldendal, L&R, JP/Politikens Forlag, Alvilda og Batzer & co., mens Statens Kunstfond på ca. 12m 2 introducerede en række danske klassikere. Finland havde en lignende stand og Islands Litteraturcenter en noget mindre. Norge, som var officiel Guest of Honour på messen, havde en stor fælles forlagsstand et nyk længere væk i tillæg til den helt store norske show-case udstilling med flere scener ovre i messens Forum-bygning.

Norge i centrum.

F R A N K F U R T E R B U C H M E S S E 2 01 9

Statens Kunstfond introducerede sit initiativ til at fremme “10 fremragende danske modernistiske romaner fra 1970'erne til i dag”. Ved havet af Peter Seeberg, Ingenmandsland af Kirsten Thorup, Se dagens lys af Svend Åge Madsen, Den blanke sol af Vibeke Grønfeldt, Hungerbarnet af Cecil Bødker, Operaelskeren af Klaus Rifbjerg, 6512 af Per Højholt, Saturn af Henrik Bjelke, Programmeret til kærlighed af Dorrit Willumsen og Rejsens mål af Bent Vinn Nielsen. Fondens udvalg for litterær projektfinansiering har lavet prøveoversættelser til engelsk af fem af titlerne, som blev præsenteret i Frankfurt. Ønsker en udgiver i udlandet at oversætte en af ro-

manerne henvises vedkommende til de respektive danske forlag ift. rettigheder og vil i øvrigt kunne søge om tilskud til oversættelsen gennem Danish literature abroad and foreign literature in Denmark. ■ Frankfurt 2020 afholdes i dagene 14-18. oktober 2020. Messen, der første gang blev afholdt i 1949, har næste år inviteret Canada som Guest of Honour. I 2021 har Spanien den ære, i 2022 Slovenien og i 2023 Italien. HELLEN NIEGAARD

The Dream We Carry

Om Norge som Frankfurter Buchmessens Guest of Honour og danske fremtidsdrømme. “The Dream We Carry” var overskriften på Norges omfattende program som officiel Guest of Honour of Frankfurter Buchmesse 2019 – med inspiration fra den norske nu afdøde digter Olav H. Hauges “It is that Dream”, valgt i 2016 som det bedste norske digt nogensinde. Norge blev på messen beskrevet som “The land of big literature: from the classics of Henrik Ibsen to the modern bestsellers of Jo Nesbø”, men mange andre norske forfattere kunne træffes i Frankfurt fra Karl Ove Knausgård, Erik Fosness Hansen, Per Petterson, Lars Saabye Christensen til Erlend Loe, Vigdis Hjorth, Åsne Seierstad og unge Sofia Nesrine Srour for blot at nævne nogle få. På samme tid blev der andre steder i byen vist udstillinger af norsk kunst, fotografi mm. Det er dog ikke gratis at være æresgæst. Det forlyder, at Norge havde puttet 50+ mio. NKroner i projektet. Om det også omfatter rejseudgifterne til de mange forfattere og norske celebriteter som kronprinsparret, statsminister Erna Solberg (Høyre) og kulturminister Trine Skei Grande (Venstre) er ikke til at vide, men netop de fire deltog i åbningen og på anden vis, og bidrog til at give Norge og

norsk litteratur en massiv medie- og pressedækning. Kulturminister Trine Skei Grande var den, der i paneldebatten om Norges “Tools of Literay Politics” midt i bog- og forlagsordninger, understregede folkebibliotekerne og deres rolle. I øvrigt kunne man i det store messeområdes Agora se en fin, mindre bogbus fra Oppland, et fylke nord for Oslo. ■ Danmark som gæsteland bliver måske en realitet om en 4-5 år. Inspireret af Norges satsning forlød det tidligere på året i Politiken, at Lars Boesgaard, formand for Danske Forlag og direktør for L&R, har haft besøg af Juergen Boos, Frankfurtmessens direktør, hvor de har drøftet muligheden for Danmark som gæsteland; noget man i foreningen vil tage stilling til i det nye år. En fantastisk mulighed for danske forfattere og forlag og for hele den danske bogbranche inkl. bibliotekerne, men en sådan beslutning vil naturligvis kræve støtte i en klasse, der ikke alene forudsætter opbakning fra alle sider herunder fra de seriøst store donorer/fonde men selvfølgelig også fra politisk hold.

Temaet ”The Dream We Carry” omsat til messepraktisk mulepose.

Fotos: Frankfurt Bogmesse

Stort presseopbud om statsminister Erna Solberg og og Kronprinsparret .

U D F LY T N I N G

Notas direktør Michael Wright (med ryggen til) og Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (A). Foto: Jan Knudsen.

NOTA ER LANDET I NAKSKOV Nota, det nationale bibliotek og videncenter for mennesker med læsevanskeligheder, er med en del af virksomheden rykket fra Teglværksgade på Østerbro til Lolland.

En brik i Løkke-regeringens 2. udﬂytningsrunde af statslige arbejdspladser, offentliggjort i januar 2018, var Nota, tidligere Danmarks Blindebibliotek. I forlængelse heraf godkendte Lolland Kommunes byråd i foråret 2018, at Nakskovs gamle rådhus på Axeltorv blev solgt til staten, til Nota, for ca. 10. mio. kroner. Siden da har rådhusbygningen været gennem en nyindretning i millionklassen og i oktober kunne Nota rykke ind. 16

et var et stort tilløbsstykke, da Nota den 11. oktober fejrede sin indflytning på Axeltorv i Nakskov med et brag af et Åbent hus-arrangement. Med fejringen markeres også en statslig udflytning, der er gået over al forventning, og fokus er nu at få en normal hverdag, hvor servicen til Notas mere end 170.000 medlemmer er i højsædet.

En succesfuld statslig udﬂytning Produktivitetsfald, øget sygefravær og dalende motivation har ikke været et særsyn i forbindelse med statens udflytningsplan. Men for Nota er det gået stik modsat. Der var derfor mange roser på dagen til Notas ansatte fra direktør Michael Wright, der komplimenterede sine medarbejdere for deres gå-på-mod og dedikation. “Det kræver sit at flytte en mellemstor statslig virksomhed fra Østerbro til Axeltorv i Nakskov”, siger Michael Wright. “Notas medarbejdere har taget opgaven til sig og arbejdet ihærdigt for, at vores medlemmer ikke har mærket forringelser under udflyt-

LOLLAND

Repræsentanter for de nordiske samarbejdsorganisationer: Celia i Finland, Norsk lyd- og blindeskriftbibliotek (NLB) og MTM, Sverige. Sidstnævnte er også under omlokalisering og rykker 1. januar fra Stockholm til Malmø. Fotos: Morten Bech Jensen.

ningen. Vi har også fået bekræftet fra samarbejdspartnere som Ordblindeforeningen og Dansk Blindesamfund, at de har oplevet den samme gode service som før.”

Nysgerrighed for de nye lokaler Et af de helt store interesseområder ved Åbent hus-arrangementet var rundvisningen i det tidligere rådhus, hvor gæsterne dannede en kø der fortsatte langt ud på Axeltorv. De besøgende blev vist rundt i hold af 15-20 personer, og det estimeres at mere end 1.000 personer nåede at se rådhuset, hvor Notas medarbejdere agerede guider. Mens gæsterne besøgte rådhuset og så den istandsatte byrådssal og det gamle borgmesterkontor, blev der serveret pølser – og jazzrytmer bølgede bredt blandt publikum fra den mobile scene og bidrog til den gode stemning.

Info-telte og højt humør rundede dagen af Ud over musik og rundvisning, trak de forskellige infotelte også i de besøgende. Her kunne de blandt andet høre mere om Nota, herunder om jobmuligheder, Notas produktion af lyd- og Ebøger, punktskrift, web-afspiller og App samt muligheder for digital indmeldelse for elever og kursister med diagnosticeret ordblindhed. Åbent-Hus arrangementet var den første markering af, at Nota er landet i Nakskov og er blevet vel modtaget.

MORTEN BECH JENSEN Nota Nakskov

Nota har ca. 170.000 medlemmer med læsehandicaps som synshandicappede, ordblinde og andre handicaps. På nota.dk kan man blive medlem ved at hente og downloade indmeldelses-papirerne. Hvis man som fagperson skal indmelde ordblinde elever/kursister, skal man også benytte indmeldelsesportalen. Det er muligt at melde elever og kursister ind digitalt. Læs mere på www.nota.dk

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 6

Nota er et digitalt bibliotek, der producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Det gør Nota på vegne af staten som en institution under Kulturministeriet. Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser. Nota stiller derfor et bredt udvalg af mere end 40.000 bøger, herunder skønlitteratur, faglitteratur, tegneserier samt skole- og studiebøger, til rådighed for mennesker med synshandicap, ordblindhed eller andre dokumenterede læsevanskeligheder. I og uden for uddannelse.

BUDGET 2020

Virkeligheden & Bibliotekerne 2020 Danmarks Biblioteker tager med ﬁre spørgsmål temperaturen på bibliotekernes budget og hverdag i 2020 sammen med bibliotekscheferne fra Albertslund, Holbæk, Skanderborg, Skive, Svendborg og Tønder. Budgetmæssigt tegner virksomheden noget forskellig. Alle bibliotekerne har dog det til fælles, at der ikke bliver tale om nye/øgede bevillinger. Holbæk og Svendborg fastholder budgetniveau 2019, mens de øvrige ﬁre står over for besparelser. Tønder og Skive får 0,5% reduktioner og to andre får besparelser derudover. Hvor det for Skanderborg er af relativt overskueligt omfang, så er der for Albertslund bibliotek tale om særdeles markante besparelser med 20% for årene 2020-2021 og afskedigelse af seks til syv årsværk. Formidling & Læselyst står højt på danske folkebiblioteksdagsorden, og der udvikles hele tiden nye tiltag – også i disse seks kommuner og med en fornyet erkendelse af, at kerneopgaven ikke løser sig af sig selv. Biblioteker er ikke alene steder for samlinger med adgang til digitale samlinger, de er i høj grad også steder for formidling og folkeoplysning som f.eks. i Albertslunds Avisen Live-festival, Holbæks Fantasiens dag, Skives Højtlæsning på biblioteket samt for et generelt øget fokus på faglitteratur. Skolesamarbejdet udbygges fortsat. Når det fra centrale skoleorganisationer lyder som om, man selv ønsker at klare læsestimulering, så ser virkeligheden anderledes ud i kommunerne. Her ser skoler og biblioteker en fordel i at supplere hinanden i løsning af opgaverne, og der samarbejdes med både skoleforvaltninger, enkelte skoler og individuelle lærere om et stadig voksende antal relevante aktiviteter. Dét, der ellers fylder i 2020, afspejler lokale forhold og kommunale prioriteringer. Det strækker sig fra et seriøst 2030fokus over digital transformation, nyindretning, kompetence- og organisationsudvikling til Genforeningen set af unge.

ANDREW CRANFIELD. Biblioteksleder, Tønder Kommune| 1. Hvordan er Budget 2020 set i forhold til 2019? Bibliotekerne og kulturinstitutionerne i Tønder Kommune er blevet pålagt en mindre besparelse på en 0,5 %. Med en så relativ beskeden besparelse har vi ikke øremærket et særligt område, hvor besparelsen skal udmøntes. Men generelt er det stor politisk opbakning til vores institutioner i kommunen. 2. Planlægges nye formidlings- og/eller læseprojekter i 2020? Den Nationale Læsestrategi fylder meget i vores planer for 2020 – bl.a. har vi ansat en litteraturformidler fra 2020, som skal hjælpe med at facilitere strategien både overfor strategiens målgruppe, men også overfor andre borgersegmenter i kommunen. For mig er det vigtigt, at vi har held til at sikre, at læsestrategien bliver hele Tønder kommunens læsestrategi på tværs af de forskellige faglige områder. Det er først, når vi har alle de relevante lokale aktører med og mange har et ejerskab til strategien, at vi når i mål. Vi fortsætter også med vores biblioteksbetjening af asylcentre i Hviding og Løgumkloster, som – udover at vi har udført en vigtig opgave – også har mindet os om

litteraturens betydning for den enkelte og vigtigheden i, at den gode historie eller den faglige indsigt kan inspirere den enkelte til nye udfordringer. For os handler læsning om fællesskaber og det gode liv. Mere konkret har vi en række samarbejder om læselyst og læsefællesskaber i fritidstilbuddene under navnet Læsefællesskaber i Marsken. 3. Samarbejder biblioteket med kommunens skoler? Tønder Kommunes Biblioteker udgiver hvert skoleår et katalog med tilbud til skolerne. Kataloget rummer en række forskellige tilbud bl.a. indenfor biblioteksorientering, læselyst og inspiration, kildekritik samt relevansvurdering. Ud over dette har vi flere enkeltstående samarbejder med skoler omkring læselystarrangementer, hvis udformning udarbejdes med de enkelte lærere. 4. Hvad fylder ellers i bibliotekets hverdag i 2020? Når man kommer fra den sydlige del af Danmark, så fylder 100års markeringen af Genforeningen i 1920 en hel del. Vi har planer om en række debataftener med fokus på de institutioner som præger begge sider af grænsen – f.eks. biblioteker, skoler, aviser – som alle er med til at sikre, at mindretallene på begge sider af grænsen har en stærk stemme i deres respektive lokalsamfund. Udover dette en udstilling med unge – måske kommende – kunstnere, som giver deres bud på, hvordan de tænker og ser på grænsen og genforeningen i et 100 årigt perspektiv. Andrew Cranfield tiltrådte 1. maj som ny leder af Tønders Biblioteker og kulturinstitutioner og afløste Lotte Leth Sørensen, nu kulturhuset Bispen i Haderslev Kommune.

V O X P O P D E C E M B E R 2 01 9

JENS-OLE WINTHER. Bibliotekschef, Skanderborg Kommune 1. Hvordan er Budget 2020 set i forhold til 2019? Budgettet i 2020 er 200.000, kroner mindre end i år. Reduktionen forventer vi at kunne hente ved naturlig afgang blandt medarbejderne og ser derfor frem til at blive lidt færre hænder i løbet af det kommende års tid.

4. Hvad fylder ellers i bibliotekets hverdag i 2020? Vi har netop sat gang i en omorganisering af de fire biblioteker i Skanderborg Kommune for i højere grad at kunne imødekomme netop udviklin2. Planlægges nye formidlings- og/eller læseprojekter gen af børn- og ungeområdet og det i 2020? digitale område. Den (omorganiserinVi har gang i at udvikle nye tiltag i vores indsatser omkring bør- gen) kommer naturligvis til at trække nene og de unge. Det handler primært om læselysten. Vi er end- spor et godt stykke ind i 2020. nu ikke i mål med de konkrete idéer, men det glæder mig, at vi i 2020 kommer til at fokusere en større del af vores ressourcer overfor netop de to målgrupper – trods budgetreduktionen. 3. Samarbejder biblioteket med kommunens skoler? Jævnfør forrige svar, så involverer det også skolesiden – og vi arbejder hårdt på at udvikle læselyst-projekter.

Jens-Ole Winther tiltrådte 1. februar som ny bibliotekschef i Skanderborg Kommune da Jørgen Bartholdy gik på pension.

BERIT SANDHOLDT JACOBSEN. Biblioteksleder, Svendborg Kommune 1. Hvordan er Budget 2020 set i forhold til 2019? Der er hverken flere penge eller besparelser på budgettet for 2020. Vi har fået lov til at overføre midler, da der p.t. ansøges om lov til at udnytte kælderarealet under biblioteket, hvilket vil være en større udgiftspost. 2. Planlægges nye formidlings- og/eller læseprojekter i 2020? Der er tale om følgende igangværende projekter: At håndværke sig til læselyst. I et samarbejde mellem Skårup Skoles læringscenter, herunder skolens læsevejledere og Svendborg Bibliotek, vil projektet styrke læselysten hos elever på mellemtrinet ved at arbejde med specifikke tekster om udvalgte praksisemner. I fokus er at udvikle elevernes læselyst ved inddragelse af de praktisk-musiske fag, fag og skønlitteratur.

Lyst til Læsebånd i hele landet. I samarbejde med Tænketanken Fremtidens Biblioteker om fokusering på læsebånd som en naturlig mangfoldighed af primært børne- og ungdomslitteratur bl.a. på eReolen GO. Biblioteksbørnehaver. Et koncept hvor børnehaverne bliver opkvalificeret i børnelitteratur og andre faglige relevante emner og derved opnår certificering som biblioteksbørnehave. Forældreinvolvering er ligeledes en del af projektet, og derudover er der indgået aftale om et 3-årigt projektforsøg med https://natureventyr.nu/, der testes af bruges primært at biblioteksbørnehaverne. 3. Samarbejder biblioteket med kommunens skoler? Der er i 2019 indgået aftale med alle kommunens skoler om brugen af eReolen Go samt med alle friskolerne bortset fra en enkelt, der ikke ønsker at indgå en aftale. I alt 3 af kommunens 7 biblioteker er kombi-biblioteker, og der arbejdes på flere kombi-biblioteker. Skolerne tilbydes herudover: 1-2-3 læse – Læseinspiration for 46 klasse, Hygge og historier – læseinspiration for 0-3 klasse, Kvikstart din opgave, Brug netbiblioteket – Viden og inspiration mv. 4. Hvad fylder ellers i bibliotekets hverdag i 2020? Det gør flere ting bl.a.: Digital transformation, certificering i CSR og FN’s Verdensmål samt som nævnt åbning af kælderen og dertil at uddanne personalet i relationskompetencer.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 6

Projekt Læsevenner. At udvikle, kvalificere og udmønte en målrettet social indsats, hvor fokus er på samskabelse mellem Svendborg Kommunes dagtilbud, Svendborg Bibliotek og Frivilligområdet. Det handler om at mindske betydningen af negativ social arv ved at styrke udsatte børns læring og trivsel og endvidere ved

at styrke forældres deltagelse i deres børns sproglige udvikling i hjemmet via frivillige læsevenner.

BUDGET 2020 KRISTINE NYGAARD LEDET. Bibliotekschef, Skive Kommune 1. Hvordan er Budget 2020 set i forhold til 2019? Budget 2020 er stort set status quo. Vi skal spare den i Skive Kommune obligatoriske halve procent. Men derudover har vi ikke fået yderligere besparelser. Budgettet er heller ikke udvidet. 2. Planlægges nye formidlings- og/eller læseprojekter i 2020? I 2020 vil vi sætte mere fokus på læselyst kampagner relateret til udvalgte målgrupper. Vi har ikke planer om at opfinde den dybe tallerken, men i stedet tage udgangspunkt i de ting vi ved virker som bogcaféer i og udenfor biblioteket og med og uden tema, Guidet Fælleslæsning samt Højtlæsning på biblioteket og ude i oplandet m.m. Dertil kommer Bibliotekernes Sprogspor, som vi satser på at afvikle med en flok engagerede dagplejemødre. Vi har i 2019 udviklet et valgfag – Fortælling og Fiktion – som handler om oplevelsen og skabelsen af sprog gennem forskellige genrer, medier og situationer. Eleverne prøver kræfter med bl.a. Black Out Poetry, shared reading, performance processer, grafisk udtryk og meget andet. Forløbet har været en meget positiv oplevelse, som vi gerne vil bygge videre på i 2020. Vi har også indledt et samarbejde med kommunens skoleafdeling om at formulere en ansøgning til de to læselystpuljer. Og så udvikler vi på et projekt sammen med Brønderslev om identitet og køn. Derudover skal vi i 2020 afslutte vores FortælleForældre Sprogindsats projekt (Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje). 3. Samarbejder biblioteket med kommunens skoler? Vi har igennem mange år haft et godt samarbejde med skolerne på materialeområdet. Det har vi fortsat nu med bibliotekssystemet Cicero. Arbejdet med at få fælles fodslag ift. Cicero har givet alle et godt indblik i hinandens verdener, som har gjort os klogere på hinanden, men også på, hvor vi kan gøre en forskel. Det har i dag betydning ift. at vi er blevet bedre til at tænke hinanden ind, når muligheder opstår.

Foto: Dreamstime

Vi samarbejder både med Skoleafdelingen og de enkelte skoler. Vi har udarbejdet et katalog med bl.a. book-talks, højtlæsning, raketforløb, shared reading mv. Vi har et fælles projekt vedrørende Læringsambassaden, der er et teknologisk mekka med lokation på biblioteket, hvor vi bruger både de teknologiske og personalemæssige ressourcer til at gøre noget fedt for eleverne. Derudover er skolerne ofte involveret i de projekter, vi kører,

som f.eks. et projekt om Sårbare piger i 2019. Vi har derudover en aftale med gymnasiet om biblioteksintroer og afholder f.eks. SRP-café (et studieretningsprojekt, red). 4. Hvad fylder ellers i bibliotekets hverdag i 2020? Vi har nyindrettet vores stueplan med hjælp fra den lokale design- og arkitekturhøjskole Krabbesholm. Efterfølgende tog vi udgangspunkt i kommunens vision – Rent Liv – da vi med afsæt i bæredygtighed og lokale kræfter fik et helt nyt børnebibliotek. I 2020 er det 2. sal og dermed voksenbiblioteket, der står for tur. Her skal vi bl.a. have indrettet et wellness-område. Et stort ønske fra vores brugere lige fra avislæseren til den studerende. Sideløbende arbejder vi med betydningen af et ændret udtryk og indhold i de fysiske rammer, og hvad det gør ved vores rolle som personale. Vi har i 2019 haft et indsatsområde om Genopdag. Dvs. Genopdag ift. nuværende praksis med tanke på, hvordan vi gør tingene fremadrettet. Det har både handlet om driftsopgaver, udvikling af nye tiltag og den måde, vi er kolleger på sammen. Alt sammen med brugerne som den røde tråd. Det fortsætter i 2020. Vi har desuden taget hul på et generationsskifte, hvilket gør, at der er sat fokus på kerneopgaven, dét at holde fast i en god kultur, når mange nye kommer til, og sidst men ikke mindst i god kommunikation. Forløbet køres sammen med SPARK og Skive Kommunes HR-afdeling. Af projekter skal vi også have taget hul på “Mærk din verden – nytænkning af bibliotekets rolle i forhold til de unge”.

V O X P O P D E C E M B E R 2 01 9 PIET DAHLSTRØM-NIELSEN OG RIKKE RØRBECK DRUSTRUP. Hhv. biblioteksleder og vicebiblioteksleder, Holbæk Kommune 1. Hvordan er Budget 2020 set i forhold til 2019? Budgettet for 2020 holder niveauet fra sidste år, så vi har mulighed for at fastholde vores serviceniveau samtidig med, at vi udvikler og forstærker vores særlige indsatsområder. Herunder f.eks. Børn og unges Læsning og samarbejde med skoler og daginstitutioner.

• For alle: Ordblinde-fokus i samarbejde med skoler og LæseTek – og voksne 3. Samarbejder biblioteket med kommunens skoler? JA! Det gør vi med: • Læsefidus-læringsforløb for før- og indskolingen • Læringsforløb med anmeldergruppe og booktalks for mellemtrinnet • Løbende biblioteksorienteringer, Smart parat svar o.l. Alt kan ses på kortlink.dk/23yqk

2. Planlægges nye formidlings- og/eller læseprojekter i 2020? JA! Vi taler her om “Livets Læserejse”. • For de mindste (0-5 år): Implementering af Sprogsporet i bibliotekets øvrige arbejde med Læse- og Lillefidus i samarbejde med de lokale dagtilbud og Holbæk Bog & Idé samt Dansklærerforeningens Forlag.

4. Hvad fylder ellers i bibliotekets hverdag i 2020? Vores indsatser når det gælder f.eks. nyindretning/byggeri, særlige kampagner, interne organisationsprojekter fremgår af disse overskrifter: UNGE: Bl.a. sammen med Ungdomsrådet omfatter Ordskælv, Samskabelses- og klub-projekter. DIGITALE MATERIALER: Flere tilbud, flere eksemplarer, eReolen Go samt fokus på lydbøger og podcasts. • For de lidt ældre (mellemtrinnet og udBØRNS LÆSNING: National indsats, Sprogspor samt skoling): Fantasiens dag i samarbejde med Læsebånd. Holbæk Bog & Idé og de lokale skoler. SKOLER & DAGINSTITUTIONER: Læse- og Lillefidus, Læringsrum, Sprogspor, Forældre – og Ordblindefokus. • For voksne: VIP-arrangementer for diver- FN VERDENSMÅL: Særligt fokus på Miljø, uddannelse og sundse læseklubber f.eks. Krimiens dag i samar- hed. bejde med Holbæk Bog & Idé, frivillige m.fl. samt Fokus på faglitteraturen – i steInternt skal der arbejdes med selvstyrende teams og borgerinddet for Fagbogens dag. Målet er at give dragelse/samskabelse. Herudover handler det om kompetenceplads til faglitteraturen side om side med udvikling – videndeling, vi står i et skift med mange ældre medskønlitteraturen. At få andre målgrupper i arbejdere, der går på pension, inkl. strategien om “Mod på kerspil end vanligt. FN verdensmål inddrages. neopgaven” fra chefgruppen.

MARIE-LOUISE FISCHER HOFFMANN. Bibliotekschef, Albertslund Kommune 1. Hvordan er Budget 2020 set i forhold til 2019? Kommunalbestyrelsen har besluttet at spare 20% på bibliotekets budget de næste to år, altså 2020-21. Konkret betyder det, at vi skal afskedige medarbejdere, seks til syv årsværk, samt lukke vores bibliotek og medborgercenter i det boligsociale område Hedemarken. Det politiske ønske er, at der skal spares på bibliotekets drift, ikke udvikling.

nebiblioteket arrangerer hvert år flere læsekampagner bl.a. den traditionsrige Bolsjelæsning for alle 3. klasser i byen.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 6

4. Hvad fylder ellers i bibliotekets hverdag i 2020? Det bliver helt sikkert, at vi skal arbejde med vores biblioteksrum og med samlin2. Planlægges nye formidlings- og/eller læseprojekter gen af materialer. i 2020? Vi skal finde på en ny måde at være biblioAlbertslund bibliotek fortsætter sit fokus på litteratur, formidtek på, både fordi vi i 2019 er flyttet fysisk ling og fællesskaber. Vi afholder igen AvisenLive Festival den 18. sammen med byens billedskole, og det kalapril. www.avisenlive.dk. Og så arbejder vi med biblioteksrum- der selvfølgelig på æstetiske overvejelser og met og samlingen i projektet Samlingen som oplevelse. Her ar- praktiske visioner af en vis flyvehøjde. Men bejder vi særligt med læseoplevelsen, og hvordan den kan kom- også fordi vi er vågnet op til en ny bibliome til udtryk og blive levende i en prototype i hverdagsbibliote- teksvirkelighed i Albertslund efter at budket. get 2020 blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen. 3. Hvordan samarbejder biblioteket med kommunen skoler? Bibliotekets samarbejde med skolerne i Albertslund er rigtigt godt. Børnebiblioteket har over et år tilbud til alle trin, og der er (Albertslund har i mange år ligget øverst god kontakt til byens skolelærere. med hensyn til kommunernes biblioteksudI Albertslund læser børnene ikke så godt, så det er klart, at vi i gifter pr. indbygger, if. DS med 809 kroner i 2020 fortsat vil gøre et stort nummer ud af læsning. På bibliote- 2018, red.) ket er der fast tilbud om højtlæsning hver eneste fredag, og bør-

B I B L I O T E K S BY G G E R I

VEJEN BIBLIOTEK FREM I LYSET Med åbningen af kommunens hovedbibliotek i Alfa Tower i Vejen by rykkede biblioteket 1. oktober ud af en lidt hengemt adresse på 1. salen i Rådhuspassagen til en ny dynamisk fremtid - til glæde for borgere og politikere.

R det ikke et fantastisk hus, vi har fået. Det har været længe undervejs, men det har så sandelig været værd at vente på, udbrød Vejens borgmester Egon Fræhr (V), der var en meget glad mand, da han kunne klippe snoren til kommunens nye 2etagers spændende bibliotek. Med super central beliggenhed lige ved Vejen Station på Vestergade 2, tæt på byen og VCB: Vejen Business College, Gymnasiet og Idrætscentret.

Det nye bibliotek til 32 mio. kroner afløser det gamle, indrettet i 1974 i Rådhuspassagen som midlertidig løsning allerede dengang og til sidst stærkt præget af pladsmangel pga. utidssvarende indretning. Pengene til byggeriet var en opsparing til noget særligt fra sammenlægningen af de fire kommuner, der i 2007 blev til Vejen Kommune – Rødding, Brørup, Holsted og Vejen. Hertil kom en særbevilling på 5 mio. kroner i 2019/2020 til inventar og lignende, og umiddelbart før åbningen desuden en tillægsbevilling på knap 1.3 mio. kroner til inddragelse af en mindre sal som del af bibliotekets børneaktiviteter.

Kulturens bastion Det nye bibliotek ligger som en selvstændig bygningskrop, en bastion, der sammenbinder Alfa Towers to nye bygningstårne med knap 30 ejerlejligheder, bygget af Oxdal, en lokal virksomhed med landsdækkende aktiviteter, og tegnet af arkitekt Jens Henrik Nielsen. Godt tænkt, kulturelementet løfter og tilfører hele byggeriet en særlig vægt og karakter som nyt ‘fyrtårn’ i bybilledet. Mens biblioteket fremstår i mørke sten, er de to tårnkroppe beklædt med lyse, den højeste er på 29 meter. Biblioteket på samlet ca. 2.650 m2 har indgang fra både Vestergade og fra 22

VEJEN

stationssiden. Vinduespartier og døre fremstår som rusten stål lige som tårnenes altanfronter og indgangspartierne.

Biblioteket er tænkt som borgernes hus, og borgerne har adgang alle dage fra kl. 7 morgen til 22 aften. Det er på hverdage åbent med bemandet betjening fra kl. 10 til 18, lørdag dog fra kl. 10 til 12.30.

Set fra oven ligner grundplanen for biblioteket en god bid af en retvinklet trekant. Suppleret med nogle rektangler bl.a. en til den dobbelt-høje sal, og en til den mindre sal med plads til arrangementer for de yngste børn, besøg af dagplejere og børneinstitutioner. I stueniveau findes faglitteraturen til den ene side og afdelingen for mindre børn til den anden samt arealer til f.eks. pc-arbejdspladser, et Legetek og et åbent møderum til f.eks. IT-Caféen. På 1. salen starter skønlitteraturen til den ene side. Her findes også musik og til den anden side et område for større børn og unge med bl.a. udsigtskarnap, spilhjørne og skak. Biblioteket tilbyder generelt mange gode siddeområder – på 1. salen bl.a. også Salonen, en pejsestue med gamle opslagsværker samt et avisområde og endelig indgang til bibliotekets eget kontor- og bagland inkl. frokoststue med stor altan. Reolerne har Lammhults Biblioteksdesign i Holsted stået for. De er hvide bortset fra enkelte væghængte i sort. De fritstående er mellem tre og fem hylder høje. Husets loungestole er behageli-

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 6

Mange store vinduespartier skaber – sammen med et gennemgående bånd af en art ‘vindues-lyskasser’ med kig mellem etagerne mod Vestergade og en indre atriumgård i 1. sals højde og ovenlys – et bibliotek med masser af dagslys. Indenfor står væggene enten i de mørke teglsten eller hvidmalede. Gulvet er et lyst betongulv. En stor bibliotekstrappe i træ, omtrent midt i rummet, giver varme til rumoplevelsen og får de to etagers arealer til at hænge sammen samtidig med, at den på en enkel måde fungerer som rumdeler. Caféen er placeret ved siden af trappen i stueetagen umiddelbart mellem de to indgange sammen med betjeningshjælp og adgang til Store sal, den nye aktivitets- og mødesal.

Plan med Salon og Trylleskov

B I B L I O T E K S BY G G E R I

ge og af to typer og står i sort/blå/grå suppleret af klare farver rundt omkring. Det lidt rå look fastholdes i loftplader og fritliggende udluftningskanaler, ovenlys og belysningsvalg. Området for de mindste, Trylleskoven, og en stor skovfrise på langvæggen, er næsten et eventyr i sig selv med bl.a. Kongeåen, brobygning og jolle midt i landskabet. Understreget af reolvalg i grønt og sort.

Biblioteksorganisationen og chefen Kasper Østergaard Grønkjær tiltrådte 1. februar og er også ny og en meget glad mand. Omend, medgiver han med en glad latter, da vi en tidlig novemberdag efter rundgang i biblioteket sætter os med en god kop kaffe, lidt træt. Der har været tempo på, både for ham og for resten af medarbejderne, siden han startede og efterfulgte den mangeårige leder, Anette Månson. Tempoet er fortsat højt og aktivitetsniveauet intenst. Budgettet for 2020 ser fornuftigt ud, fortæller Kasper Østergaard Grønkjær, selv om også biblioteket har skulle bidrage til nogle kommunale besparelser. Pengene har biblioteket fundet i reduktion for bogbussen, der går fra 4 til 3 ugentlige kørselsdage, og ved en stigning af gebyrtaksterne; man har ligget ret lavt, men bliver nu sammenlignelig med omliggende kommuner. Vejen Kommune har 42.847 indbyggere (1.1. 2019), mens kommunens areal er på hele 814,36 km 2. Ud over bibliotekschefen selv er der ansat andre 28 medarbejdere – på hel- og deltid. Med en ny strategi sættes den fremtidige retning for bibliotekets rolle i Vejen, uanset om det drejer sig om det nye hovedbibliotek, et af de tre lokalbiblioteker i Brørup, Holsted, Rødding eller

VEJEN bogbussen, der betjener flere af den meget store kommunes mange helt små byer, eller depoter til plejecentre og børneinstitutioner.

“Vi har fået skabt fem tilbud og vil gerne udvikle nogle flere selvfølgelig sammen med skolerne. Målet er omkring 10 tilbud i vores skolekatalog. Det sker sammen med skoleforvaltningen og nogle af skolernes lærere”, forklarer bibliotekets chef.

BiblioteksVejen En strategi for hele kommunens biblioteker har man nemlig også nået at få vedtaget og politisk godkendt før åbningen: “Biblioteksstrategi – vejen til dit bibliotek” for 2020-2021 som del af kommunens almene kulturpolitik. Formidling og aktiviteter tager afsæt i og tilrettelægges i overensstemmelse med Vejen Kommunes overordnede værdisæt: Nytænkning, anerkendelse, sammenhæng og ansvarlighed. Selve strategien er bygget op om fem fokusområder: VidensVejen, KulturVejen, LæseVejen, TilgængelighedsVejen og FællesVejen. Hvor de tre første måske mere eller mindre giver sig selv, får de to sidste nogle ord med på vejen. TilgængelighedsVejen – biblioteket skal i sin virksomhed være inkluderende og have fokus på borgere med særlige behov, herunder styrke indsatsen for chancelighed. Det kan dreje sig om alt fra service i relation til ordblindhed til at bibliotekets publikumstoiletter også har et bad til benyttelse f.eks. ved midlertidig hjemløshed; i dag, fortæller bibliotekschefen, er der registreret 41 hjemløse i kommunen. FællesVejen – har fokus på biblioteket som lokalsamfundets mødested og demokratiske arena, der kan skabe nye relationer og fællesskaber, hvor borgerne selv er medaktører. Og som desuden er synligt i hele kommunen og bl.a. involverer sig i kulturlivet med tilbud til de lokale daginstitutioner og i sammenhæng med ‘den åbne skole’. Biblioteket skal spille en mere væsentlig og aktiv rolle i forhold til skolerne og den nye folkeskolelovs princip om den åbne skole.

Bibliotekspartnerne lokalt Er mange og forskellige. Der samarbejdes bl.a. med Sundhedsplejen om forældretræf og om indholdet i Legeteket. Mens Café Noget Særligt, som Socialpsykiatrisk Center har taget initiativ til, og Vejen Idrætscenter sammen driver caféen, arrangerer Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn udstillinger i Store Sal – den første med kunstneren Poul Agger. Også Vejens Fotoklub viser deres ting ind imellem. Det er ikke kun på forenings- og virksomhedsniveau, der samarbejdes. Der er god kontakt med brugerne og en decideret Biblioteksklub, hvis medlemmer bl.a. fik særligt VIP-treatment med rundtur og besøg inden åbningen. ■ Der er blevet taget godt imod det nye bibliotek, og det bruges. Dagen før jeg er på rundtur, har biblioteket været rammen om Projekt Edison, et løvens hule-arrangement. Her kæmpede skoleelever fra Vejens 6. og 7. klasser i kommunefinalen om hvem, der skulle videre til landsfinale senere i november i Fredericia. I 2020 skal man lave aktiviteter til markering af Genforeningen og bl.a. en stor historisk folkefest i Skibelund Krat, hvor man kan se den gamle landegrænse den 14. juni 2020. “Der er, som Kasper Østergaard Grønkjær fortæller, masser af ting at tage fat på.” Har man mod på det, er man velkommen forbi biblioteket.

HELLEN NIEGAARD Fotos: HN og Vejen

Vejens nye bibliotekschef Kasper Østergaard Grønkjær, 35 år, blev straks kastet ud i forberedelserne til indretning og ﬂytning af Vejen Bibliotek, da han begyndte som ny leder 1. februar. Han kommer fra en stilling som administrations- og formidlingschef ved Vejle Bibliotekerne, hvor han var i fem år. Skønt revisor af uddannelse er det HR-området, udviklings- og biblioteksvirksomhed, han har beskæftiget sig med inden Vejen.

Når jeg her godt en måneds tid efter åbningen beder Kasper Østergaard Grønkjær kaste et blik længere fremad og fortæl-

Foto: Martin Ravn.

Han er meget glad for det nye hovedbibliotek og dets placering på en del af den gamle Alfa Margarine-grund. Som han bl.a. sagde ved indvielsen den 1. oktober efter sit først halve år i Vejen: “Men jeg vil også gerne indrømme, at jeg på det seneste godt kunne have været endnu mere tyndhåret. Vi har knoklet, men det har eddersparkme været en spændende proces. Nu har vi passeret målstregen, og vi er en lille smule bevægede. Her er ikke bare en samling bøger. Her er et moderne forsamlingshus. Her kan man bare komme. Her er der ingen, der stiller spørgsmål, men vi er klar med vejledning”, lød det fra Kasper Østergaard Grønkjær, som rettede en særlig tak til medarbejderne. Her først i november glæder både han og personalet sig nu til hverdagen, men har endnu ikke haft tid til at puste ud.

le, hvad han ser for fremtiden og det ‘Danmarks bedste bibliotek’, han gerne vil lave sammen med folkene i Vejen’ siger han bl.a.: “Jeg kunne godt tænke mig, at vi sammen arbejdede endnu mere med at få den gode historie om kommunen ud. Og måske at man kiggede lidt mere på det såkaldt smalle og ikke alene det populære, som vi også interesserer os for.” Han uddyber: “At vi får lidt mere mod på at satse på kulturel dannelse – som et tillæg til idrætspolitikken – og trak det mere ‘dannende aspekt’ ind i billedet af Vejen. Med vores særlige baggrund i højskolerne, kunsten og bibliotekerne. Gjorde vi det, tror jeg, at vi kunne få en større kobling mellem det bibliotekspolitiske og det kulturelle. Først og fremmest til glæde for borgerne og for Vejen, men også for udefra kommende og besøgende i Vejen.”

B M A – M A LT FA B R I K K E N

Maltfabrikken under ombygning

MED FORMIDLINGEN SOM FÆLLES AFSÆT En ny kulturinstitution i Ebeltoft

I Ebeltoft er bibliotek, arkiv og kulturhistorisk museum i færd med at vælte væggene mellem de tre typer af kulturinstitutioner. Samarbejdet har sat gang i en faglig udvikling blandt medarbejderne – og måske også i udviklingen af et nyt kulturarvsbegreb. Vejen hertil går via en fælles formidlingsindsats.

en gamle Maltfabrik i Ebeltoft danner i øjeblikket rammen om en heftig forandringsproces. Dels er Fonden Ny Malt og Syddjurs Kommune i fuld gang med at omdanne den iøjnefaldende røde bygning til et nyt og alsidigt kulturhus. Og dels er Syddjurs Biblioteker, Museum Østjylland og det tidligere byhistoriske arkiv i fuld gang med at opbygge det samarbejde, der fra første halvdel af 2020 skal tilbyde brugerne en anderledes kulturoplevelse inden for Maltfabrikkens mure. Maltfabrikken åbner løbende i perioden 2019 til 2020, efterhånden som de forskellige elementer bygges færdig. Allerede nu er eksempelvis Kulturloftet åbnet som koncertsted, og internationale gæstekunstnere er rykket ind. Den store åbning, der også omfatter BMA-Maltfabrikken, er dog først planlagt til medio 2020.

Visualisering af fremtiden 1.

Sammensmeltningen af bibliotek, museum og arkiv – med arbejdstitlen BMA-Maltfabrikken – flytter sammen på cirka 1.000 m2, som erstatter de lokaliteter, der hidtil har huset Ebeltoft Bibliotek, Ebeltoft Byhistoriske Arkiv og en del af Museum Østjyllands afdeling i Ebeltoft. BMA-Maltfabrikken indrettes med en åben rumplan uden synlig adskillelse af de tre institutioner: En konstruktion, som ikke alene udfordrer den vanlige praksis hos de tre institutioner, men som også kommer til at påvirke, hvordan museum, arkiv og bibliotek opleves af brugerne. Sammensmeltningen af de tre institutioner i det nye kulturhus giver mulighed for at eksperimentere med, hvordan Maltfabrikken skal fungere som fysisk ramme for BMAs aktiviteter. BMAs lokaler bliver derfor ikke dér, hvor de arbejder – der bliver dér, de arbejder ud fra. BMAs formidling vil inddrage Maltfabrikkens mange lokaliteter i samarbejde med kulturhusets andre beboere. Skal ungdomslitteraturen eksempelvis stå i BMAs lokaler, eller skal den flytte ind på Rampen, Syddjurs Ungdomsskoles lokaler? Syddjurs Bibliotekerne imødeser, at BMA vil åbne op for nye brugergrupper, der har andre forventninger til, hvad en kulturinstitution skal tilbyde end det klassiske bibliotek. Derfor forventer de heller ikke, at deres materialesamling skal flytte med 1:1 fra deres nuværende lokaler i Ebeltoft. I stedet vil BMA skabe engagerende formidling gennem Maltfabrikkens mange faciliteter og aktører, der aktualiserer kulturen på tværs af materialer.

Et følgeforskningsprojekt Biblioteker, arkiver og museer mødes under samme tag flere steder i landet. Men hidtil har ingen forsøgt sig med den sømløse organisation, som BMA-Maltfabrikken vil udvikle sig til. Og

Nye rammer i gamle bygninger Maltfabrikken var engang én af Ebeltofts største arbejdspladser, men lukkede i 1998. De knap 150 år gamle bygninger gik herefter en usikker fremtid i møde, og i 2010 stod Maltfabrikken til nedrivning. Imidlertid var ikke alle parate til at sige farvel til Ebeltofts røde vartegn, og efterhånden begyndte lokale ildsjæle, kultur- og erhvervsfolk at mødes i drømmen om at gøre Maltfabrikken til et kulturelt samlingssted. I 2013 resulterede dette samarbejde i, at den nystiftede erhvervsdrivende fond Ny Malt købte bygningerne. I samarbejde med Syddjurs Kommune og med en betydelig økonomisk håndsrækning fra Real Dania Fonden kunne man nu begynde at skabe et nyt kulturhus i Ebeltoft. 26

BMA's område i Maltfabrikken med kompressoren (tv.), der skal ombygges til bogafleveringsmaskinen Maltazar.

SY D DJ U R S om, hvad de har til fælles. Når vi har spurgt til medarbejdernes ambitioner for samarbejdet, står ønsket om at kunne tilbyde sine brugere relevant formidling helt centralt. Flere af medarbejderne peger på, at det øgede fokus på formidling er en hovedårsag til, at samarbejdet mellem de tre institutioner har kunnet blomstre netop nu: “Formidling har lige pludselig fået en helt anden status, end den havde for 20 år siden. (...) det var [tidligere] noget, man ligesom overlod til lærere og pædagoger.”

Mødet mellem faglighederne

Visualisering af fremtiden 2.

netop dét har været afgørende for, at man tidligere i år søsatte en følgeforskningsindsats i tilknytning til samarbejdet. I vores følgeforskningsarbejde har vi interviewet medarbejdere fra de tre institutioner, observeret møder og analyseret BMAMaltfabrikkens kommunikation for at indkredse de faktorer, der har været afgørende for samarbejdet. Vi har samtidig forholdt os til spørgsmålet om, hvad et samarbejde som BMA-Maltfabrikken kan betyde for udviklingen af vores kulturinstitutioner i de kommende år – og om denne udvikling reflekterer et ændret kulturarvsbegreb.

Formidling som det fælles udgangspunkt I BMA-Maltfabrikken har man valgt at opbygge samarbejdet omkring dén kerneopgave, som er fælles for de tre institutioner, nemlig formidlingen. Den fælles formidlingsindsats bliver fysisk repræsenteret flere steder i Maltfabrikken. Blandt andet er man i fuld gang med at omdanne en af fabrikkens gamle kompressorer til bogafleveringsmaskinen Maltazar: Med håndtag, der skal trækkes i, og knapper, der skal drejes på, gør Maltazar afleveringen af en biblioteksbog til en publikumsinddragende aktivitet, der peger på Maltfabrikken som historisk ramme. Vores forskning har vist, at samarbejdet om formidlingen i BMA-Maltfabrikken har været med til at øge medarbejdernes faglige selvbevidsthed og institutionelle selvforståelse. Eksempelvis har flere medarbejdere bidt mærke i, at biblioteker og museer arbejder med formidling ud fra hver sit tidsmæssige perspektiv: Hvor bibliotekerne er vant til at omsætte samfundsbegivenheder til litteraturforslag næsten med dags varsel, kan museerne bruge år på at planlægge en udstilling. Men samarbejdet har også øget medarbejdernes bevidsthed

BMA-Maltfabrikken har udviklet sig gradvist – fra de første små samarbejdsudvalg til den brede vifte af arbejdsgrupper, der udgør samarbejdet i dag. Dermed har medarbejderne lært hinanden at kende på tværs af de tre institutioner, men har samtidig skullet indtage en ambassadørrolle på vegne af deres vante arbejdsplads. Som en af bibliotekets medarbejdere har formuleret det, har der undervejs været brug for at italesætte, hvad den enkelte institution kan byde ind med i samarbejdet, og hvad de har brug for at holde fast i: “Selvom vi synes, at vi har mange af de samme kernebrugere, så er det jo noget helt andet, vi giver dem, på en eller anden måde. Så det har helt klart givet en større bevidsthed om, hvad vi er for nogen - og hvad vi IKKE er for nogen.” Set fra et ledelsesperspektiv kommer samarbejdet i BMA-Maltfabrikken til at styrke medarbejdernes kollektive selvforståelse. Leder af Syddjurs Biblioteker, Claus Petterson, fortæller, at én af hans ambitioner bag det nye samarbejde er at give medarbejderne en erfaring af, at de kan gennemføre et stort projekt: “Jeg har en ambition om (...), at vi som organisation kan kigge tilbage og have en fortælling om, at dét her kunne vi (...). Det er ikke sådan på den måde et personalekursusforløb. Men det bliver en fælles fortælling om, hvad vi er for en institution, og hvor stærke og gode, vi er til noget.”

Nye kulturarvsinstitutioner – nye kulturarvsbegreber? Et af de tilbagevendende spørgsmål i vores interviews med medarbejderne i BMA-Maltfabrikken har handlet om, hvorvidt det nye samarbejde på tværs af kulturinstitutioner er udtryk for en ændring i selve forståelsen af, hvad kulturarv er. I vores følgeforskning tegnede der sig umiddelbart et mønster, hvor biblioteksmedarbejderne slet ikke så sig selv som forvaltere af kulturarv, da de primært forbandt kulturarv med bevaring af fortiden. Undervejs i forskningsforløbet skete der dog et skred hos flere af medarbejderne. Som én af medarbejderne pegede på, er der “sådan meget en tilbage-til-rødderne-strømning lige nu” – en tendens til, at folk er optagede af det sted og den lokalhistorie, de har valgt at bosætte sig i. På dén baggrund giver det god mening, at bibliotek, arkiv og museum arbejder tættere sammen – og gør det i en fysisk ramme med en stærk lokalhistorisk fortælling.

Arbejdstegning til bogafleveringsmaskinen tegnet af Jakob Beck Purup.

Fotos/illu.: Helle Lebahn Bentzen, Jakob Beck Purup og Lærke Maria Andersen Funder. Visualiseringer: Praksis Arkitekter

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 6

KAMMA OVERGAARD HANSEN Kunsthistoriker, Ph.d. og freelancer LÆRKE MARIA ANDERSEN FUNDER Museolog, Ph.d. Ekstern lektor, Center for Museologi, Inst. F. Kommunikation og Kultur

A N D R E B I B L I OT E K E R

Bibliotek i verdens brændpunkt: Ukraine Levende biblioteker under stort økonomisk pres. U kraine er et af verdens brændpunkter. Her foregår der bogstavelig talt en daglig kamp mellem øst og vest. Den nuværende krise blev udløst af den russiske annektering af Krim halvøen og Maidan-revolutionen i 2014, hvor borgere først i Kiev og siden i andre byer i den vestlige del af landet, protesterede mod, at regeringen indgik aftaler med Rusland i stedet for den østpartnerskabsaftale, der var under forhandling med EU. Konflikten er ikke løst, landet er økonomisk afhængig af samhandel med Rusland, men har som bekendt fået en ny politisk ledelse, og i hvert fald på overfladen opleves Kiev som en fredelig by. Den væbnede konflikt er i Donbass-regionen i det østlige Ukraine, hvor en stor del af borgerne er russere og russisk orienterede.

skaberne i den statslige kulturpolitik for at styrke den nationale selvforståelse. Det sker for eksempel ved stadige formidlingsindsatser om landets historie, traditioner, folkekunst, men også emner som bæredygtighed. Landet har en lang tradition for biblioteker og har formodentlig målt pr. 1.000 borgere et af de højeste antal biblioteker i verden. Ifølge den Ukrainske biblioteksforening repræsenterer den 33.000 biblioteker, der betjener en befolkning på omkring 44 mio. Biblioteksforeningen er aktiv i indsatsen for at udvikle bibliotekerne og har blandt andet gennemført projekter med amerikansk støtte for at udvikle nye typer af ydelser. Men økonomien er ringe, der mangler penge til udvikling af IT og generel renovering.

Ukraine er biblioteksland Hvordan ser det så ud med biblioteker i Ukraine? Bibliotekerne forblev neutrale i konflikterne omkring Maidan revolutionen, men bibliotekarerne beskyttede aktivt bibliotekerne med vagter i de kampe, der fandt sted i Kiev. Bibliotekerne er i dag et af red-

De karakteristiske højhuse fra Sovjettiden er nu nogle steder som disse istandsat. 28

Et distriktsbibliotek i Kiev I forbindelse med et seminar sidst i oktober i Kiev organiseret af Dansk Kulturinstitut i Polen i et samarbejdsprojekt med biblioteker i Ukraine og besøgte jeg sammen med DB’s nuværende og tidligere næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef i Gladsaxe, og Kirsten Boelt, chef i Aalborg, distriktsbiblioteket i Desniansky, et af hovedstadens distrikter. Det gamle Kiev er en smuk og charmerende by præget af Dnepr floden og de mange ortodokse kirker. Men det store flertal af byens omkring 3,5 mio. indbyggere bor i byens enorme boligkvarterer med betonhøjhuse bygget i Sovjettiden. Desniansky er et af ti biblioteksdistrikter i Kiev. Bibliotekerne er statsligt finansierede og indgår i et samarbejdende system, men opererer uafhængigt i forhold til deres brugerområde. Desniansky-distriktet er et udpræget boligkvarter beboet af mennesker med relativt lave indkomster. Der er mange indvandrere fra Pakistan, Vietnam, Kina og Afrika, og der er mange flygtninge og forflyttede fra de russisk dominerede områder

UKRAINE

Biblioteket gennemfører tilbud til ældre, imponerende børneaktiviteter, sprogundervisning, kulturevents, pop-up biblioteker og mange andre indsatser, men kæmper en hård kamp for at skaffe sponsorer bl.a. til lokalerenoveringer.

I Ukraine fortalte Jacob Lærkes om biblioteket som rum og interiørdesign, Kirsten Boelt informerede bl.a. om centralbibliotekernes rolle ift. biblioteksudvikling, mens Jens Thorhauge talte om den danske biblioteksmodel, digitalisering og marketing. Foto: Ukrainian Library Association.

Krim og Donbass. Blandt de 366.000 beboere i distriktet er der både mange ældre og mange børnefamilier. Et hovedprincip for folkebibliotekerne er, at biblioteker for børn og voksne er adskilte, så der er særlige biblioteker for voksne og for børn. Ud over det fælles distriktsbibliotek er der en anden blandet filial, tre børnebiblioteker og tre voksenbiblioteker.

Sprog-, kunst og kulturprogrammer Ved siden af de traditionelle biblioteksopgaver er der sprogundervisning drevet af frivillige og mange aktiviteter, der sigter mod integration af tilflyttere og indvandrere. I Desniansky-biblioteket er der også galleri for Ukrainsk kunst, hvor udstillingerne skifter hver fjortende dag. Gallerisalen er også ramme for kulturelle programmer, master-classes og events. Der er juridisk og psykologisk rådgivning.

Trods betydeligt vanskelige vilkår virker biblioteket levende med mange besøgende og en rigtig god og aktiv atmosfære. De ukrainske kolleger er ivrige efter kontakter, der kan inspirere og hjælpe dem til videreudvikling. Seminaret i Kiev var af Dansk Kulturinstitut i Polen tænkt som det første i en række. I mellemtiden er Kulturinstituttets kontor i Polen besluttet nedlagt, hvilket er umådeligt sørgeligt. Forhåbentlig kan der findes andre aktører til at videreføre et meget givende samarbejde.

Tre store udfordringer Distriktsbibliotekets chef Tania og hendes souschef Ksenia fortæller, at de har tre kæmpeudfordringer. For det første finansie-

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk Fotos: JTH

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 6

Læseindsatsen for børn er intensiv. Der er også en systematisk indsats for at styrke børns kunstneriske dannelse. Biblioteket organiserer klubber og interessegrupper, især for børn med fokus på litteratur, natur, skak, musik og sang. Føj til dette billede, at biblioteket organiserer pop-up biblioteker i distriktets parker og på pladser primært for at styrke læseinteressen.

ring. Set med danske øjne er budgettet grotesk lavt. Lønbudgettet til de 40 ansatte i de otte biblioteker er 1,6 mio. kroner om året. Biblioteket kæmper for at skaffe sponsorer, og det er i år lykkedes at få offentlige midler til renovering af det største børnebibliotek. For det andet er det vanskeligt at nå nye brugere især blandt erhvervsaktive. Bibliotekets aktiviteter er præget af de imponerende børneaktiviteter og tilbud til ældre. Der mangler også en fælles infrastruktur for Kievs biblioteker, hvert distriktsbibliotek har sin egen autonome platform. Det fører til den tredje udfordring, som er vanskelighederne med at rekruttere kvalificeret personale, især på IT-området. Lønningerne er helt i bund, også i en ukrainsk sammenhæng.

“

D I G I TA L I S E R I N G

Digitaliseringen sker lige nu, og det er vigtigt, at vi får talt om de nye problemstillinger, det bringer med sig. Alle europæere har brug for nye digitale færdigheder, og Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i denne proces”. Sådan sagde Mariya Gabriel, den nuværende europæiske kommissær for digital økonomi og samfund, som hovedtaler til efterårets Generation Code 2019 i Bruxelles.

Generation Code:

Mariya Gabriel (i blåt).

oktober mødtes 72 biblioteksansatte fra 24 europæiske lande med 85 af Europa-Parlamentets politikere fra 22 lande i Europa-Parlamentet. De var sat i stævne af netværket Public Libraries 2030 i forbindelse med EU Code Week. Her skulle de at tale om og vise, hvordan biblioteker i Europa arbejder med digital innovation, -læring, -dannelse og -inklusion. Fra Danmark deltog Niels Fuglsang (A) og Margrethe Auken (F), som blev vist rundt

Born at the library i udstillingen af Steen Bording Andersen, formand for Danmarks biblioteksforening, og Marie Østergård, bibliotekschef i Aarhus og formand for Public Libraries 2030. “Bibliotekerne har påtaget sig rollen at være dem, der står for den reelle inklusion af borgere i dagens Europa”, udtalte den italienske EU-politiker Brando Benefei, indvalgt i parlamentet for 2. gang, fra talerstolen. Og han har ret. Hvert år delta-

ger over 2.3 millioner EU-borgere i kurser i digital dannelse på et bibliotek. Det kan være lige fra basale færdigheder til programmering og digital sikkerhed. Udstillingen Generation Code var et udsnit af spændende og nyskabende projekter på europæiske folkebiblioteker: Air Seekers – Anderlecht Library og Muntpunt Library i Belgien samt Public

E U R O PÆ I S K E F O L K E B I B L I O T E K E R

Brando Benefei, italiensk EU-politiker: “Bibliotekerne har påtaget sig rollen at være dem, der står for den reelle IT inklusion af borgere i dagens Europa.” Libraries 2030 har installeret luftkvalitetsmålere på flere forskellige biblioteker. Biblioteksbrugere får adgang til målingerne og mulighed for selv at arbejde med data og miljø, der er relevante for deres eget nærmiljø. VR Play Ground – et litauisk VR-projekt, hvor man i en imaginær verden møder og interagerer med tre virtuelle karakterer, der hjælper med biblioteksservice på lita-

uisk. Målgruppen er både børn og ældre. Brugerne kan skabe deres egne avatarer, indrette deres egen verden og spille forskellige spil med både lærings- og underholdningsindhold. Til gruppen af ældre er der særligt målrettede kognitive træningsspil. Platformen er tilgængelig på alle litauiske folkebiblioteker i det nye år. The Smallest Privacy Show – er et lille bitte quizshow i 1970’er stil med guldla-

mé og glitter. Showet blev udviklet til ældre borgere, som en måde at formidle principper for sikkert internetbrug på en tilgængelig og sjov måde til målgruppen. Samtidig får man praktiske værktøjer, man kan bruge med det samme. Efter showet får brugerne en data detox-pakke med hjem, så de hen over otte dage kan forbedre deres egen digitale sikkerhed. Selvom den første målgruppe, man arbejdede med, var ældre, er showet nu blevet udvidet og i november 2019 havde de 500 elever fra erhvervsuddannelserne igennem forløbet. ■ De 24 projekter, der blev udstillet til Generation Code, viser, at bibliotekerne i den grad er både villige og i stand til at tage den digitale inklusions-opgave på sig. De viser også, at bibliotekerne på tværs af Europa møder og arbejder med de samme problemstillinger, og at vi med fordel kan samarbejde og låne fra hinanden.

MARIE ENGBERG EIRIKSSON Masterstuderende/Universelt Design og Tilgængelighed PL2030 Netværket og IFLA’s Sektionskomité: Library Services for People with Special Needs Fotos: PL2030

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 6

På Generation Code 2019 udstillingen kunne stort set alle sider af ’kodningens univers’ fra robotter til 3D-print, Virtual Reality med mere opleves ved selvsyn. Her lytter Niels Fuglsang (A), valgt til Europa-Parlamentet i maj 2019, sammen med Hannelore Vogt fra Køln Stadsbibliotek til venstre og Steen Bording Andersen (A), DB formand og medlem af EBLIDA Executive Committee til Marie Østergaard, chef for Dokk1 og formand for PL2030’s bestyrelse.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

Foto: Wiki Commons.

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00 Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering. Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK