![](https://assets.isu.pub/document-structure/201209102115-24384967e84bec7f66ae98bc0a5de999/v1/1030e10d0aa80d79529ab902770452f1.jpg?width=720&quality=85%2C50)
2 minute read
Flere digitale udlån siden første kvartal
SIDSTE NYT FRA DANMARKS STATISTIK Flere digitale udlån siden første kvartal
■ Udlån fra eReolen.dk steg markant under forårets corona-nedlukning og er nu faldet noget igen fra andet til tredje kvartal med ca. 18%. Andet kvartal var præget af et usædvanligt stort antal digitale lån under nedlukningen af folkebibliotekerne. Sammenlignes første og tredje kvartal, er udlån fra eReolen steget med 6%. Der er en stigning i de fleste aldersgrupper med undtagelse af de 10-19 årige. Kilde: www.statistikbanken.dk/ibib2
Advertisement
Allerød - flest udlånte materialer pr. indbygger i tredje kvartal
Generelt lånes der flere materialer på folkebibliotekerne i de større danske byer, hvor der er flere indbyggere og flere filialer. I København blev der foretaget 490.000 udlån i tredje kvartal, mens der på Samsø blev udlånt 6.300 materialer. Tages der hensyn til indbyggertallet i kommunerne, tegner der et andet billede af antallet af udlån. Der blev lånt flest materialer pr. indbygger i Allerød (2,5 udlån), mens der blev lånt færrest i Ikast-Brande (0,7 udlån). Til sammenligning blev der lånt 0,8 materialer pr. indbygger i København og 1,7 materialer pr. indbygger i Samsø kommune. Kilde: www.statistikbanken.dk/ibib1
Mange lån i sommerferien
I tredje kvartal blev der i alt foretaget 7,8 mio. udlån af 802.000 lånere på både folkebibliotekerne og eReolen. En stigning sammenlignet med både første og andet kvartal af 2020, hvor der blev foretaget hhv. 7,4 og 4,9 mio. udlån. Der er et stort antal udlån koncentreret omkring sommerferien. Både mandag 29. juni og mandag 6. juli blev der udlånt over 140.000 materialer fra eReolen og folkebibliotekerne. Den 6. juli blev der udlånt det højeste antal materialer i de første tre kvartaler af 2020, hvilket er højere end 2. januar og dagen før nedlukningen af folkebibliotekerne i marts. Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS).
Nyt fra Danmarks Statistik/24. november 2020 - Nr. 432 /HN
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201209102115-24384967e84bec7f66ae98bc0a5de999/v1/f7f3bffe9077f32d2074f9e23301ae5e.jpg?width=720&quality=85%2C50)
42781
Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201209102115-24384967e84bec7f66ae98bc0a5de999/v1/277dbb65e85ec1e3c7c98d2fd0df87fa.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering.
Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.