Bliv klogere på Danmarks kulturhuse

Landsdækkende kulturhusundersøgelse

Den første landsdækkende, forskningsbaserede undersøgelse af kulturhuse i Danmarker netop udkommet. Med data fra 308 kulturhuse, herunder 52 biblioteker, indsamlet via en landsdækkende undersøgelse i foråret 2020, når Kulturhuse i Danmark frem til en række markante konklusioner: • Kulturhusene danner ramme om demokratiske processer • Kulturhusene er allevegne og vigtige i forhold til at sikre lige adgang til kultur • Kulturhusene støtter i høj grad op om borgernes egne initiativer og aktiviteter - frivilligheden står stærkt i kulturhusene. Se mere på www.kulturhusene.dk. Bedre indsigt i og forståelse af kulturhusenes daglige virke samt ønsket om et mere oplyst grundlag for politiske drøftelser ligger bag udgiveltjylland fra foråret 2020 som led i Europæisk Kulturregion, maj 2020. Siden det fælles regionale projekt “Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017”, har der i Region Midtjylland været en øget forståelse for kulturens effekt og aftryk på lokalsamfundet. Rapporten fra maj bidrager til ny synliggørelse af kulturhusenes værdi, og af den rolle kulturhuse har i byer og lokalsamfund i regionen.

Hvad er et kulturhus

Kulturhuse defineres i undersøgelsen som huse, der har mindst tre af følgende faciliteter: Åbne rum, scene eller udstillingsrum, værksteder, mad og drikke samt personale/frivillige, der kan understøtte borgerinitierede aktiviteter. Kulturhusene har typisk en bred målgruppe med primært fokus på voksne og ældre, men også børn, unge og børnefamilier kommer regelmæssigt i over halvdelen af husene. Mere specifikke grupper som udsatte borgere og borgere med minoritetsetnisk baggrund kommer regelmæssigt i omkring hvert tredje kulturhus. En stor del af kulturhusene har ingen eller meget få ansatte. Tre af ti kulturhuse har ingen ansatte og lige så mange har 1-3 ansatte. Mange kulturhuse er afhængige af frivillige kræfter og det typiske antal er på 11-50 frivillige.

Økonomisk er husene absolut mest afhængige af kommunale driftsmidler og af gratis/billige kommunale lokaler. Herudover er en stor andel meget afhængige af egenindtægter.

■ Publikationen, en delrapport, udarbejdet af Aarhus Universitet, er første store milepæl i udviklings- og forskningsprojektet DELTAG, som er initieret af landsforeningen Kulturhusene i Danmark og støttet af Nordea-fonden. I 2. fase skal der gås i dybden med undersøgelsens mange data med fokus på 34 udvalgte kulturhuse. Her kobles kvantitative data med en dybere indsigt i en række meget forskellige kulturhuse.

Kulturhusets aftryk på samfundet

sen Kulturhuse i Region Mid-

/HN Flere kulturhuse spiller ind i en dagsorden om sundhedsfremmende og sociale tiltag. Hele 37% af kulturhusene har det ligefrem som deres målsætning; “At være et socialt tilbud – eksempelvis for nogle bestemte (udsatte) grupper”, og 28% af de adspurgte kulturhuse svarer, at de arbejder med beskæftigelsestilbud. Flere af kulturhusene peger i de kvalitative interviews på vigtigheden af et strategisk samarbejde på tværs af fagligheder og offentlige afdelinger og på, at kulturen fungerer som en positiv, samlende kraft, der er interessant og motiverende at involvere sig i.

■ Kulturhusenes profiler er meget forskellige i forhold til både aktiviteter og faciliteter – og kan være små på omkring 100m2 og op til kæmpestore på omkring 28.000m2 . Nogle huse fokuserer primært på at skabe rammer til at udøve kunst og kulturelle aktiviteter på hobbybasis, andre på at formidle og præsentere lokalbefolkningen for professionelt produceret kunst og kultur – og atter andre på at skabe rammerne for professionel kunst- og kulturproduktion. Kulturhusene er netop kendetegnede ved ikke at være defineret af én bestemt aktivitet, men rummer mulighederne for, at folk kan dyrke deres forskellige interesser. Hent rapporten her: kortlink.dk/kulturregion/299dq /HN