Beretning 2019

BERETNING 2019 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

MEDIEUDVIKLING & COPYRIGHT

KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE

INTERNATIONALE TRENDS

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER

DB FORENINGSUDVIKLING

DB OG BIBLIOTEKERNE I SYV TEMAER TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER

BERETNING 2019

BIBLIOTEKERNES ROLLE Erkendelsen af folkebibliotekernes betydning og TEMAER 1

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN > > > > > >

2

> DB OPFORDRING 10 > Medieudviklingen og biblioteksbenyttelsen 11 > DSM-Direktivet og opdatering af ophavsretsloven 11

• Syv indsatsområder for en ny læsekultur hos børn og unge.

DB har taget initiativ til at skabe en læsekoalition, som har præsenteret oplæg til en National Læsestrategi, der blev overrakt kulturministeren på høring i september på Christiansborg.

DB OPFORDRING Biblioteket og bæredygtighed Biblioteket og folkeoplysning Biblioteket samfundets delte, fælles sted MEDIEUDVIKLING, COPYRIGHT & FORMIDLING

INTERNATIONALE TRENDS EBLIDA 2019 IFLA 2019 Mere internationalt UNESCO

13 13 13 13

KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE > > > > >

DB mødevirksomhed, netværk & samarbejde DB sætter dagsordenen Via debat, idéudveksling og undersøgelser Via magasin, nyhedsformidling og oplæg Læsernes Bogpris 2019

14 14 14 14 15

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER > Folkemødet i Allinge > Kulturmøde Mors > BogForum 2019

7

■ Tre resultater af Danmarks Biblioteksforenings arbejde i 2019 kommer til at påvirke landets folkebiblioteker. De og årets virksomhed har i det hele taget på flere måder allerede sat aftryk i bibliotekssammenhæng. Det er jeg som formand utrolig glad for, bl.a. fordi det bygger på udvidet dialog på flere platforme og på samarbejde med både kendte bibliotekspartnere, nye aktører og brugere:

• Bred offentlig debat om biblioteksloven, opgaverne og nyt KL fokus på bibliotekerne.

DB har i de seneste år skabt debat om folkebibliotekernes rammer. I 2019 har også minister og KL været på debatmøder, hvilket har medført et nyt KL-debatoplæg.

> > > >

6

6 6 6 7 7 7

8 9 9 9

3

5

Biblioteksloven til debat KL & Bibliotekerne Lovændringer 2019 Infrastrukturen & bibliotekerne Centralbibliotekerne & centrale aktører DB OPFORDRING

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE > > > >

4

Formand Steen Bording Andersen (A) om 2019

16 16 16

DB FORENINGSUDVIKLING > Medlemsudvikling > Resultatopgørelse for 2019

17 17

SYV INDSATSOMRÅDER En stærk læsekultur hos børn og unge

18

TÆNKETANKEN 2019 Et år med fokus på børns læselyst

Forsidefotos venligst udlånt af bibliotekerne, øverste række fra venstre: Albertslund Bibliotek, Odense Centralbibliotek, Odense Centralbibliotek, Hillerød Bibliotek, Hjørring Bibliotekerne, Allerød Bibliotek og Biblioteket

19

• DB2030 netværket der kvalificerer bibliotekernes rolle i kommunernes arbejde med verdensmålene.

Ud af Danmarks Biblioteksforenings verdensmålsmøde i maj i Odense udsprang en taskforce kaldet DB2030 og et netværk med flere af de landsdækkende verdensmålsorganisationer, der planlægger workshops og kompetenceudvikling med bibliotekerne som omdrejningspunkt.

Loven på standby Sommeren 2018 varslede daværende kulturminister Mette Bock (LA) serviceeftersyn af biblioteksloven. ”For digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på.” Et servicetjek af loven kom der aldrig ressourcer til, men fire kommunebesøg i fællesskab med KL samt en Facebookgruppe, hvor folk kunne kommentere på biblioteket, nåede kulturministeren, inden hun og Leon Sebbelin (B), formand for Kultur, Erhverv- og Planudvalget i KL, satte foreløbigt punktum for den DB-initierede debat på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2019 i Esbjerg. Danmarks Biblioteksforenings fokus på loven udsprang (og udspringer) af et ønske om, at lovens målsætning styrkes og også afspejler bibliotekernes nye virkelighed.

Vær mere ambitiøse om biblioteket, opfordrede Mette Bock dog afslutningsvis. Det bliver der nu anledning til i landets kommuner.

KL fulgte nemlig op på drøftelserne med et bibliotekspolitisk papir allerede på KL Kultur- og Fritidskonferencen i maj. Det gav anledning til nogen debat og skepsis på punktet om e-bøger, mens KL’s fornyede biblioteksfokus blev vel modtaget. Siden har KL i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen udarbejdet et debatoplæg om bibliotekernes opgaver og potentialer – af nogle kaldet borgmesterbrevet. Det skulle have været introduceret på DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde 2020 i april i Sønderborg, som blev aflyst pga. Corona-krisen.

Kulturværftet Helsingør.

Indspark til KL 2020 debatten Vigtigt for lokale debatter i 2020 er opdateret kendskab til biblioteket.

BLEV STYRKET I 2019! indsatser slog igennem på flere parametre

Det har med sine mange forskellige former for litteratur, viden og oplysningsfunktioner udviklet sig fra en bogsamling til lokalsamfundets kulturelle kraftcenter og er stadig landets mest besøgte kulturinstitution. Måler man på effekten af folkebibliotekerne har de bl.a. også betydning for integration, børns læsevaner, bosætning og borgernes lyst til at tage del i fælles aktiviteter eller selv skabe dem.

Vi må derfor revidere opfattelsen af biblioteket som alene en bogsamling. Det giver god mening at se mere grundlæggende på de værdier, folkebibliotekerne tilfører samfundet. Målet bør være at skabe fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet frem for alene fokus på udlån af fysiske materialer. Biblioteket handler i høj grad også om dannelse, myndiggørelse og social mobilitet. Den trykte bog har traditionelt været det primære redskab for læring og dannelse, nu er bogen ét af flere redskaber til det. Formidling af dygtige fagfolk, e-bøger og forskellige typer arrangementer har lige så stor betydning for den overordnede tanke om, hvad folkebiblioteket er.

Bibliotekerne kan således spille en afgørende rolle i den enkelte kommune. Det understregede DB Kulturudvalgets velbesøgte kulturkonference ”NEJ til ekkokamre – JA til udvikling” 26. september i BLOX. Vi er i Danmark stolte af den store og jævnlige brug af og tilslutning til folkebibliotekerne fra halvdelen af befolkningen. Det er imponerende i forhold til de fleste andre lande, men vi må aldrig glemme ’den anden halvdel’. Der skal målrettet bakkes op om bibliotekernes arbejde med at nå mange flere, og vi skal sikre, at alle kender bibliotekernes muligheder og service og huske også at skabe rammer for den, der ikke er biblioteksvant og den, der er svagt stillet og udfordret.

Danmarks Biblioteksforening vil i dialog med særligt KL og landets kommunalpolitikere, men også andre lokale aktører og selvfølgelig medarbejderne i 2020 se på folkebibliotekernes aktiviteter og dets fulde potentiale.

Læselyst 2019 At stimulere og skabe læselyst, ja i det hele taget at skabe en helt ny læsekultur har været et altoverskyggende fokus for Danmarks Biblioteksforening, for alle bibliotekerne og mange andre partnere i 2019. Først og fremmest set i lyset af fald i børns læselyst, hvor hvert tredje barn sjældent eller aldrig læser bøger uden for skolen. Der findes ingen snuptagsløsninger. Vi inviterede derfor tidligt de oplagte partnere på banen i en bred læsekoalition.

Idéen om et oplæg til en national læsestrategi blev præsenteret på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2019 i april i Esbjerg. Med afsæt i den store undersøgelse (2017) fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker m.fl. som påviste, at

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

børn læser mindre i deres fritid og mindre af lyst, fandt DB midler, så Tænketanken kunne stå for projektet.

I maj tog læsekoalitionsgruppen nedsat i 2018 fat på arbejdet. Gruppen består ud over DB af forfattere, forlag, forældre, Danske Skoleelever, Læremiddel DK, Kommunernes Pædagogiske Læringscentre samt Forbundet for Kultur og Information (tidl. BF) og Boghandlerforeningen.

Senere fulgte også Bibliotekschefforeningen.

Oplægget blev overrakt til kulturminister Joy Mogensen (A) på en høring på Christiansborg 11. september 2019. Interessen var særdeles stor i både faglige og politiske kredse. Desværre førte det i første omgang ikke til, at Folketinget vedtog en national læsestrategi, selvom der var tilløb fra forskellig side bl.a. i finanslovsforhandlingernes første runde. Men oplægget har sat sine spor.

Allerede på Bibliotekspolitisk Topmøde i april 2019 stillede Mette Bock (LA) nye midler i udsigt til læselyst. Det udmøntede fg. kulturminister Rasmus Prehn (A) i november med en pulje på syv mio. kroner målrettet børn i indskolingens fritidstilbud i et samarbejde med bibliotekerne.

Med puljen stimuleres børns læselyst og læsefællesskaber her via bogpakker og aktiviteter. Naturligvis havde vi alle gerne set en mere blivende indsats end indkøb af bøger i ét år, men puljen understreger, at dagsordenen er blevet hørt og er kommet på den politiske agenda. Også undervisningsministeriet afsatte en pulje til læselyst på 10 mio. kroner. Næste gang håber vi på, regeringen vælger at følge læsekoalitionens opfordring og sørger for en fælles og fremadrettet indsats, så det virkelig batter noget.

I løbet af 2019 har også DB Lærings- og digitaliseringsudvalg arbejdet med spørgsmålet ved at samle op på de kommunale læseindsatser. Og med et oplæg til en fælles konkurrence til skolerne for at involvere eleverne i at skabe mere læselyst, som det vil fremgå senere i 2020.

Mer’ Læselyst 2020 Idéen om én National Læsestrategi har udviklet sig i retning af at skabe en landsdækkende læseindsats, der skaber en fælles læsekultur. Danmarks Biblioteksforening tager i 2020 initiativ til at få flere med og brede idéen om en landsdækkende læseindsats endnu længere ud på tværs af forældre, skoler, institutioner, foreninger, kommercielle parter og biblioteker. Med strategioplæggets syv indsatsDB BERETNING 2019 / 3

■ DB STRATEGI 2030

VISION Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

MISSION Danmarks Biblioteksforening er det politiske og faglige netværk for landets politikere og fagprofessionelle.

Danmarks Biblioteksforening vil: - Inspirere til borgerinddragelse, samskabelse og partnerskaber

områder som ramme (side 18) skal fundamentet for en stærk læsekultur hos børn og unge udvikles i læsekoalitionens regi. Samtidig forsøger Bibliotekschefforeningen med sit eget HÅNDSLAG om børns læsning bl.a. på, at der lokalt udarbejdes én fælles læsestrategi.

Danmarks Biblioteksforening fortsætter arbejdet med at centrale anbefalinger fra oplægget forankres og omsættes politisk, så et fælles fokus på stimulering af børns og unges læsekultur prioriteres i alle relevante initiativer herunder i love, bekendtgørelser og studieordninger. Processen kræver dialog med beslutningstagere på mange niveauer og er et langt sejt træk. Ydermere arbejder vi sammen på, at læsning og læselyst prioriteres i kommunerne, så læselyst løftes op som et fælles lokalt anliggende afspejlet i kommunale strategier og samarbejder.

Her er samarbejdet med KL afgørende, hvorfor vi i 2019 på de regionale møder havde flere fælles debatter om sagen. Området indgår også i det bibliotekspolitiske oplæg, som KL skulle have præsenteret i forbindelse med Det Bibliotekspolitiske Topmøde, og som er en central debat på topmødeprogrammet. Konkret prioriterer Danmarks Biblioteksforening at holde møder med centrale beslutningstagere som folketingets kulturordførere, kultur og undervisningsminister, KL’s kulturudvalg henholdvis undervisningsudvalg, Børne- og Kulturchefforeningen og andre interessevaretagere.

Det centrale bibliotekslandsskab

- Inspirere til at flere læser mere, og at alle børn læser af lyst - Facilitere debatter om fremtidens biblioteker - Være katalysator for gode idéer og platform for erfaringsudveksling - Være stedet for demokrati, kultur og biblioteksudvikling

Omkring det samarbejdende biblioteksvæsen og hele den digitale infrastruktur, der sikrer effektiv biblioteksdrift i Danmark, ses to tendenser afledt af omlægning af statslige opgaver og store forskydninger i en del af opgaveløsningen, som vi nøje følger. Dels fik kommunalsiden større ansvar for det samarbejdende biblioteksvæsen.

En af konsekvenserne er, at der arbejdes på nye organisatoriske organer mellem stat og kommuner efter omlægningen af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek) og statens afhændelse af sine DBC-aktier fra 1. januar i det fælles statslig/kommunale selskab. Det betyder også, at opdragsgiverrollen i forbindelse med bibliotek.dk og nationalbibliografien eksempelvis overgår fra DDB til KOMBIT. Dels blev DEFF (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) og licensområdet flyttet fra Slots- og Kulturstyrelsen til Det Kgl. Bibliotek. Stadig flere funktioner rykkes således ind i Det Kgl. Biblioteks regi, se TEMA 1.

Helt grundlæggende omformer det også hele det samarbejdende biblioteksvæsen, hvor der i årets løb har været arbejdet på ny governance-struktur, der afspejler det øgende kommunale ansvar for bibliotekernes digitale infrastruktur. Der er præsenteret oplæg til en foreningsdannelse, der kan favne opgaverne og ansvaret, men i skrivende stund kendes forløbet ikke, da Corona-krisen også her spiller ind.

Bibliotekerne og digitaliseringen

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef, Gladsaxe Bibliotekerne, faglig næstformand. Øvrige: Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) IkastBrande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker i Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef i Allerød.

Alle Repræsentantskabets medlemmer ses her: www.db.dk/Rep1821

Udlån af fysiske bøger er fortsat størst, men falder aktuelt med omkring 3% årligt. Udlån af digitale bøger udgør ca. 16% (2018) og ser ud til at stige med op til 25% og måske mere. Borgerne er i stigende grad optaget af e-bøger og lydbøger samt podcasts, hvilket naturligvis også hænger sammen med, at eReolen i dag har aftaler med stort set alle forlag.

I bibliotekssektoren vakte en enkelt passus derfor nogen opmærksomhed i KL’s bibliotekspapir fra maj ”Pejlemærker for bibliotekerne”.

Det havde i udgangspunktet god forståelse af det moderne bibliotek, dets mange facetter og den udvikling, bibliotekerne har foretaget for at matche samfundsudviklingen og den moderne medborgers krav som digitalt bibliotek og som fysisk institution og mødested. Dog

skabte formuleringen ”KL mener, at folkebiblioteket ikke kan eller skal konkurrere mod de kommercielle underholdningsprægede og populære medier og tjenester” nogen furore, senest på DB-repræsentantskabsmødet i november.

Her blev sagen debatteret med KL direktør Laila Kildegaard – hvordan kunne den sætning være forenelig med tidssvarende formidling af information og litteratur? Sætningen stod da også i skærende kontrast til et andet pejlemærke: ”Den massive digitale udvikling af samfundet gør, at folkebibliotekerne har en vigtig rolle i forhold til digital dannelse.” Som det i november blev præciseret, er folkebiblioteket ikke et korrektiv til markedet, men et politisk projekt, der skal give borgerne adgang til viden og kultur uanset medieform.

Folkeoplysningen styrker demokratiet

Biblioteket og bæredygtighed

DB selv – nu med åbne netværk

At klima og bæredygtighed fylder meget i befolkningen og samfundet, slog Folketingsvalgets fokus i juni 2019 for alvor fast. I bibliotekerne er der tradition for at være fremsynede og tilpasse sig de samfundsmæssige forandringer og skabe adgang til viden og information herom. I disse år favner FNs Verdensmål alle de nødvendige forandringer, der skal arbejdes med på globalt plan. I det danske biblioteksvæsen stiller mange biblioteker sig i første række for at skabe tværgående samarbejder mellem den offentlige sektor, civilsamfundet og alle de borgere, der dagligt bruger biblioteket.

Danmarks Biblioteksforening har i 2019 arbejdet på at skabe større involvering og styrke medlemmernes indflydelse og på at få flere medlemmer, personlige og kommunale. Opgaven er også fremover at styrke foreningen og dermed formidlingen af bibliotekernes samfundsmæssige betydning og styrke den vigtige dialog mellem politikere, borgere og fagfolk om bibliotekernes rolle.

Aktuelt arbejdes målrettet på at få flere åbne netværk som 2030-netværket og derigennem skabe direkte indflydelse på biblioteksforeningens arbejde, hvilket der er bred interesse for. Ikke alene er bibliotekerne et godt brand, og folkebiblioteket den mest besøgte kulturinstitution, borgerne vil også gerne inddrages og bidrage. Noget flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder har øje for, og derfor deltager de gerne i samarbejder med folkebiblioteket som generator.

Forretningsudvalget vil frem mod kommunalvalg 2021 igangsætte en strukturdebat omfattende fornyet governance- og valgstruktur, som skaber større involvering og indflydelse. Andre aktuelle foreningstiltag drejer sig om DB’s kommunikationsindsats og muligheder på nye platforme i forlængelse af de kanaler, DB har i dag. Endvidere også et ønske om at skabe en mere sammenhængende indsats om vores debatskabende aktiviteter i dagspressen og på sociale medier.

På DB-mødet i maj i Odense om udviklingen og bibliotekernes rolle fastslog professor Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet, at folkebibliotekets strategiske identitet er meget mere end bøger. Bibliotekerne har en stor opgave i sammen med kommunerne at oversætte verdensmålene til danske forhold. Et nyt DB 2030-netværk blev nedsat og arbejder nu på sagen, se TEMA 2.

Folkebiblioteket og debatten med folket DB prioriterer bred, direkte dialog med folk og meningsdannere på særligt Folkemødet, Kulturmødet og Bogforum. I 2019 var fokus også her vigtigheden af børns læsning, som det fremgår af Tema 6.

Debatten fortsættes 2020 på Folkemødet. DB og organisationen Dansk Live har skabt Kulturens Plads og indbudt alle kulturens parter. I skrivende stund er 14 med om bord, så pladsen er flyveklar, og vi har tilsagn fra de fleste af Folketingets kulturordførere om at holde en KULTURENS tale, når deres partiledere har talt på hovedscenen.

Demokratier verden over udfordres i disse år kraftigt på mange niveauer, hvad enten det er af russiske internet trolls, præsidenter der kaster om sig med beskyldninger om fake news, folk der rammes af shitstorme i ekkokamre eller bare helt almindelige mennesker, som mister troen på dagens nyheder. Med sådanne udfordringer bliver folkeoplysning og adgang til faktuel information stadig vigtigere. Derfor er vi i DB glade for at kunne præsentere en ny publikation, Fremtidens oplyste samfund, sammen med Dansk Folkeoplysnings Samråd. Folkebiblioteket er en vigtig del af det folkeoplysende projekt, og vi håber, den vil sætte gang i flere fælles udvik-lingsplaner og samarbejder i kommunerne mellem alle de folkeoplysende aktører, for der er brug for dem som ingen sinde før.

n 2019 blev et år, hvor DB for alvor rykkede med nye væsentlige kultur-, oplysnings- og læsningsfora. Derfor stor tak for det gode samarbejde i 2019 til alle vores samarbejdspartnere og til alle i Danmarks Biblioteksforening.

Jeg ser frem til fælles indsats for folkebiblioteket i 2020!

n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne til at skabe udvikling Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunalpolitikerne til: - At diskutere bibliotekers betydning for borgerne og hele kommunens udvikling - At skabe aktive lokale kultur- og biblioteksstrategier/-politikker - At etablere nye lokale læsestrategier på tværs i kommunen DB BERETNING 2019 / 5

TEMA 1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN n BIBLIOTEKSLOVEN TIL DEBAT At alle landets kommuner skal have et folkebibliotek, fremgår af Lov om biblioteksvirksomhed, der beskriver formål og rammer for driften, som kommunerne står for, samt overordnede centrale opgaver på biblioteksområdet, som staten ved Slots- og Kulturstyrelsen har ansvar for.

På foranledning af Danmarks Biblioteksforening har man de sidste par år i sektoren og bredt offentligt ivrigt drøftet, om den nuværende lov fra 2000 skal opdateres i relation til biblioteksudviklingen og virkeligheden anno 2020

med øget brug af det fysiske biblioteksrum, med øget digitalisering og med fald i særlig børns læsning.

Lovdebatten blev i april 2019 for alvor parkeret af daværende kulturminister Mette Bock (LA) på DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde. Efter en uformel høringsturné – sammen med Leon Sebbelin (B), KL’s fmd. for Kultur-, Erhvervog Planudvalget – til fire kommuner og med indspark fra både brugere og ikke-brugere o.a. fandt hun, at loven fortsat kan rumme aktuel biblioteksdrift.

n KL & BIBLIOTEKERNE I maj blev et KL-papir om folkebibliotekerne præsenteret.

Her fremhævede Leon Sebbelin (B) biblioteket som en af vores vigtigste kulturinstitutioner og opfordrede kommunerne til fornyet lokal debat om bibliotekerne og deres rolle i dag. Til denne proces har KL efterfølgende i samarbejde med DB og BCF (Bibliotekschefforeningen) forberedt et debatoplæg der skulle have været præenteret på

Det Bibliotekspolitiske Topmøde midt i april 2020. Se Formandens Beretning 2020, side 2 og frem.

Dette følges op fra DB’s side senere i 2020 med bl.a. en national debat om rammerne for det moderne folkebibliotek. Her tages bl.a. udgangspunkt i konkrete eksempler på, hvordan bibliotekerne prioriteres meget forskelligt i de enkelte kommuner.

n LOVÆNDRINGEN 2019 Loven, i daglig tale biblioteksloven, rundede 5. marts 2020 de 100 år. Den er ændret flere gange og faktisk senest i 2019, dog ikke hvad angår formål og målsætninger.

Med effekt fra 1. januar 2020 blev §16 om ”Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet” til ”Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet” afledt af statens salg af sine aktier i Dansk BiblioteksCenter (DBC).

6

DBC, som står for produktion af infrastrukturen, bibliotek.dk og nationalbibliografien, er fra 1. januar 2020 100% ejet af KL. Hvor bestilleropgaven hidtil har været placeret i DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), er den nu overgået til KOMBIT, kommunernes it-fællesskab, der allerede står for FBS (Fælles Bibliotekssystem) med den nødvendige statslige finansiering. En udvikling DB har valgt at bakke op om og nøje følger.

Foto: Randers Bibliotek.

n INFRASTRUKTUREN & BIBLIOTEKERNE En arbejdsgruppe har i 2019 set på Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) og på, hvordan det samarbejdende danske biblioteksvæsen og dets digitale infrastruktur organiseres fremover. DDB blev etableret af KL og Kulturministeriet i fællesskab ud fra et ønske om at skabe en organisation, der udover opdragsgiveropgaven skulle drive digitaliseringsarbejdet i bibliotekssektoren fremad i samarbejde med folkebibliotekerne. I skrivende stund ser det ud til, at man får en ny organisation med en foreningsdannelse blandt kommunerne og med en økonomisk model, der forudsætter, at staten som aftalt ved lovændringen fortsat støtter arbejdet.

Som bibliotekernes kommunalpolitiske interesseorganisation var det med en vis skuffelse, at Danmarks Biblioteksforening ikke direkte blev inddraget i arbejdsgruppen, men man har i stedet haft en god dialog med flere af parterne i gruppen undervejs. Samtidig tyder det også på, at DB og andre inddrages i governance-strukturen i rådgivende udvalg for det nye DDB. En demokratisk repræsentativ styring – med både faglig og kulturpolitisk side – vil bidrage til at sikre det sammenhængende biblioteksvæsen den nødvendige brede forankring. Det gælder også ift. en kommende justeret puljestruktur, hvor KL og DB traditionelt har været høringspartnere.

n CENTRALBIBLIOTEKERNE & CENTRALE AKTØRER Et andet vigtigt element for effektiv drift af landets folkebiblioteker er de lovbaserede centralbiblioteker – placeret i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte kommuner, hvis opgaver i form af materialeoverbygning, koordinering, kompetencemæssig facilitering og faglig sparring sikrer brug af relevante standarder og sammenhæng. Aktuelt er Slots- og Kulturstyrelsen og centralbibliotekerne ved at lægge sig fast på retning og indhold i aftaler for 2021-2024 for de omkring 70 mio. kroner, det p.t. drejer sig om, så aftalerne kan indgås i 2020.

Efter Det Kgl. Biblioteks (KB) fusion i 2017 med Statsbiblioteket og siden andre biblioteker overtog KB i 2019 og-

så DEFF’s (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) licensopgaver fra Slots- og Kulturstyrelsen, og står tillige for lovbaseret overbygning i form af forskellige services til folkebibliotekerne. DB har et nært og løbende samarbejde med KB f.eks. omkring ophavsret og implementering af DSM-direktivet, TEMA 3.

Endelig er DB i fast kontakt med Slots- og Kulturstyrelsen, hvis biblioteksområde – der med DEFF i KB-regi og med DBC-opdragsgiveropgaven afhændet – selv er under ændring, hvilket gør det relevant også fremover at følge styrelsens øvrige biblioteksrelaterede opgaver tæt. Det sker direkte og formelt bl.a. via det rådgivende Biblioteksrådet, der dog ikke har afholdt møder i et par år.

n DB OPFORDRING

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til: - At sikre fælles fokus og indsats omkring læselyst - At sikre adgang til viden og kulturoplevelser uafhængigt af algoritmerne - At styrke biblioteket som lokalsamfundets uformelle, fælles mødested - At styrke det samarbejdende biblioteksvæsen med et fornyet mandat DB BERETNING 2019 / 7

n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til: - At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker - At styrke biblioteksbetjening af børn og unge på uddannelser i kommunen - At skabe attraktive og nyudvikle fysiske biblioteker/biblioteksrum lokalt Ribe Bibliotek. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

TEMA 2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE Danmarks Biblioteksforening tager løbende fat i aktuelle temaer for at fange samfundstendenser op set i relation til bibliotekerne og for at sætte bibliotekernes betydning ind i en politisk sammenhæng. Herunder peges på udviklingsmuligheder og nødvendige drøftelser heraf, som skal tages i kommunerne, med staten, over for og i den brede offentlighed og naturligvis i sektoren som sådan.

n BIBLIOTEKET OG BÆREDYGTIGHED Folkemøder året rundt i hele landet lyder måske usandsynligt, men blev foreslået som et af flere konkrete indspark til bibliotekernes bidrag til kommunernes 2030-indsats på Danmarks Biblioteksforenings inspirerende 2030konference i maj 2019 i Odense. En måde hvorpå folkebibliotekerne kan opfylde den del af biblioteksloven, der handler om at formidle kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt.

Efterfølgende blev der nedsat en DB2030 taskforce om bibliotekernes arbejde med verdensmålene. Målet er bl.a. at udvikle et kompetenceforløb i verdensmål i første om-

gang for biblioteksansatte, men på sigt også for borgerne.

Taskforcen har bl.a. etableret et bredt netværk med en række verdensmålsorganisationer uden for biblioteksverdenen, som f.eks. CONCITO, Sustainable Now, CHORA 2030, Forbundet Kultur og Information (tidl. BF), Tænketanken Fremtidens Biblioteker, DeltagerDanmark, Verdens Bedste Nyheder og TÆNK. De finder alle, at bibliotekerne med deres store borgerkontakt er en særdeles interessant arena.

Andre initiativer er på vej med en model for lokale ’Verdens bedste løsninger’-festivaler med biblioteket som katalysator samt et forskningsprojekt på feltet.

n BIBLIOTEKET OG FOLKEOPLYSNING Folkebiblioteket er i sit DNA en vigtig del af hele det folkeoplysende projekt. Det er også en af bevæggrundene for, at Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd i 2019 har fået udarbejdet et fælles inspirationshæfte, Fremtidens oplyste samfund. Her gives lokale eksempler på gode samarbejder mellem biblioteker, kulturhuse og aftenskoler som inspiration til, hvordan man styrker den lokale indsats for et oplyst demokrati.

I stedet for at tale om konkurrence mellem aftenskoler og biblioteker skal samarbejdet styrkes lokalt for såvel borgernes som samfundets skyld. Den folkeoplysende idé er bl.a. set i lyset af fake news og de private søgemaskiners algoritme-’tyranni’ nemlig vigtigere for folkestyret end nogensinde.

Pdf af hæftet kan hentes her: kortlink.dk/25anu

n BIBLIOTEKET SAMFUNDETS DELTE, FÆLLES STED NEJ til ekkorum - JA til udvikling, lød overskriften på DB Kulturkonference 2019 om biblioteket som samfundets nye fælles mødested og aktivitetsgenerator og om de udfordringer og muligheder, der ligger i det. Konferencen trak fulde huse i efteråret i DAC i BLOX i København.

Debatten blandt de mange politikere og fagfolk viste, at bibliotekerne er kommet langt som samfundets åbne fælles rum, men at der stadig er vægtige og grundlæggende spørgsmål at tage stilling til.

- Nye biblioteksrum og -modeller opstår, hvordan og med hvem udvikles det bedste bibliotekstilbud aktuelt?

- Når bibliotekerne i runde tal ’kun’ fast når den ene halvdel af befolkningen, hvordan nås så den ‘anden halvdel’?

- Hvad betyder det for bibliotekets kernekvaliteter som sted for adgang til viden og kultur, når dets iboende værdi som lokalsamfundets fælles og åbne sted vokser, og det i stigende grad bliver til mødested for andre lokale aktører, foreninger og f.eks. kommunale ydelser som borgerservice.

DB BERETNING 2019 / 9

n DB OPFORDRING

Styrk den digitale formidling Danmarks Biblioteksforening opfordrer kulturministeren og regeringen til i implementeringen af EU DSM-direktivet: - At sikre bibliotekerne ret til formidling af digitale ressourcer på linje med fysiske bøger og bibliotekerne, deres ledelser og kommuner til lokalt: - At støtte digital læselyst og viden via fælles skole- og biblioteksindsats - At udvikle biblioteket som den troværdige adgang til information Foto: Michel Steen-Hansen.

TEMA 3 MEDIEUDVIKLING & COPYRIGHT Undersøgelser viser, at børns læselyst og læsning af bøger uden for skoletiden er for nedadgående. Desuden peger Bogpanelets årsrapport 2019 på, at omfanget af danskernes læsning af skønlitteratur er vigende. Danmarks Biblioteksforening arbejder på flere fronter for at styrke bibliotekerne og deres formidling. For det første er læsekompetencer og læsekultur uomgængelige for vores demokrati og samfundsudvikling og skal derfor stimuleres og understøttes. For det andet styrker læsning empati og evnen til koncentration og fordybelse og kan ifølge projekter understøtte den enkeltes livslange velvære /sundhedstilstand.

Et andet område er bibliotekernes rolle som adgang til og formidler af troværdig information og viden. DB og Megafon har i 2019 spurgt danskerne, hvor troværdige de oplever forskellige medier ifm. informationssøgning. På skalaen 1-10 scorer bibliotekerne højest (8,17), fulgt af radio og TV (6,28) samt dagblade med (5,71), der er lidt højere end den brugerdrevne Wikipedia. Google får (4.98) og Youtube (2,78). Facebook (2,48) skraber bunden. Demokrati og ytringsfrihed er under pres fra fake news, digitale trolde, spin og skjult reklame. Derfor er bibliotekerne og deres formidling i det digitale univers vigtigere end nogensinde.

n MEDIEUDVIKLINGEN OG BIBLIOTEKSBENYTTELSEN Med et stabilt besøgstal på 37,6 mio. (jf. DS tal for 2018) er bibliotekerne fortsat landets mest besøgte kulturinstitution. Måden, folkebibliotekerne anvendes på, ændrer sig dog løbende og følges opmærksomt af DB for eventuelle nye bibliotekspolitiske anbefalinger til kommuner og stat.

Der er aktuelt tale flere tendenser – ændring i lånemønstret, formidling via nye formater inkl. stigning i ’on-site’ kultur- og oplysningsvirksomhed. Bibliotekerne afholdt således i 2018 flere arrangementer end nogensinde: 24.316 mod 22.215 i 2017.

Den fysiske bog er dog langt fra død, men var suverænt lånernes foretrukne medie i 2018 med et samlet udlån på 24,4 mio. enheder, svarende til 82% af det samlede fysiske udlån, hvilket er 6 procentpoint mere end tilfældet var i

2015 (pga. systemskift findes ikke tal for 2016-2017). Det forventede fald i fysiske bogudlån over den fireårige periode fra 2015 til 2018 svarer til 8,8%. Det skal dog sammenholdes med den stadige stigning for e-bøger og netlydbøger.

Brugen af folkebibliotekernes digitale tjenester er steget.

Streaming af e- og lydbøger udgør 3,8 mio. En stigning i brugen af bibliotekernes samlede digitale forbrug ses også. Således er tallet for det samlede antal elektroniske ressourcer (e-tidsskrifter, e-bøger/lydbøger, e-multimedieoptagelser og databaser) steget og udgjorde i 2018 i alt 9,4 mio. downloads/streaminger på landsplan. Og nye medier vil løbende komme til bl.a. podcasts. 25% af danske internetbrugere (15-75 år) lyttede eksempelvis til podcasts af forskellig art minimum ugentligt i 2019.

n DSM-DIREKTIVET OG OPDATERING AF OPHAVSRETSLOVEN Optakten til det nye direktiv, Digital Single Market-processen, har fyldt en del siden starten i 2014 og ikke mindst i de senere år i arbejdet i de internationale biblioteksorganisationer: EBLIDA, bibliotekernes europæiske organisation, hvor Steen Bording Andersen er medlem af bestyrelsen, og IFLA, den globale.

Den 17. april 2019 vedtog EU så DSM-direktivet om ophavsret, og nu skal direktivet være implementeret i national lovgivning senest 7. juni 2021. Målsætningen har været at opdatere copyright i forhold til en digital verdens ressourcer. Ikke alt, hvad bibliotekerne verden over kunne have ønsket sig, er med, men implementeringen af direktivet er en god anledning til generelt at opdatere ophavsretsloven til den digitale virkelighed. Og som beskrevet af Det

Kgl. Bibliotek kan direktivets bestemmelser ’bringe Danmark et stykke af vejen i forhold til at forbedre brugernes adgang til ophavsretsbeskyttet materiale’.

Høringsforslag var oprindelig timet til forår 2020. I efteråret 2019 holdt Kulturministeriet info-workshops med alle interessenterne efterfulgt af korte møder med de respektive fagområders interessenter. I møderne deltog ud over Michel Steen-Hansen og Hellen Niegaard fra DB også repræsentanter fra Det Kgl. Bibliotek. Emnet er ligeledes blevet drøftet på et møde med parterne i Dialogforum (alle biblioteksorganisationerne).

Om Kulturministeriets mål om udsendelse af høringsforslag i maj/foråret 2020 kan nås er p.t. uklart.

DB BERETNING 2019 11

IFLA/UNESCO Public Library Manifesto - kunne fejre 25 år i 2019 ”Freedom, prosperity and the development of society and of individuals are fundamental human values.

They will only be attained through the ability of well-informed citizens to exercise their democratic rights and to play an active role in society. Constructive participation and the development of democracy depend on satisfactory education as well as on free and unlimited access to knowledge, thought, culture and information.

The public library, the local gateway to knowledge, provides a basic condition for lifelong learning, independent decisionmaking and cultural development of the individual and social groups.

This Manifesto proclaims UNESCO's belief in the public library as a living force for education, culture and information, and as an essential agent for the fostering of peace and spiritual welfare through the minds of men and women. UNESCO therefore encourages national and local governments to support and actively engage in the development of public libraries.

The public library is the local centre of information, making all kinds of knowledge and information readily available to its users.” Uddrag af manifestets indledning.

The UNESCO Public Library Manifesto was first approved by UNESCO in 1949, then updated in 1972 and last in 1994, approved by UNECO/PGI on 29 November 1994. www.ifla.org/publications/iflaunesco-public-library-manifesto-1994

Biblioteket Sønderborg. Foto: Kim Toft Jørgensen.

TEMA 4 INTERNATIONALE TRENDS Danmarks Biblioteksforening er også organisationen, som målrettet bakker op om bibliotekernes internationale engagement. Et engagement DB finder afgørende i en global tid, hvor digital udvikling o.l. bliver stadig mere international.

Hovedfokus er: At sikre adgang til information, viden og kultur – også digitalt.

DB forsøger derfor altid på at få indvalgt danskere i IFLA, den globale organisation, og i EBLIDA, den europæiske. Det er heldigvis lykkedes ikke mindst pga. danske ildsjæle, som ihærdigt kæmper bibliotekernes sag, også når den bliver fremmedsproget.

n EBLIDA 2019 Steen Bording Andersen (A), DB formand, er medlem af EBLIDA’s Executive Committee. I EBLIDA har der i 2019 været særlig fokus på copyright og det ny direktiv, vedtaget i april af EU, se TEMA 3. I den danske kontekst forventes det ikke at betyde den helt store forandring, men i Bibliotekernes Dialogforum, som DB koordinerer, følges

den aktuelle implementeringsfase til dansk lov tæt. Her vil DB særligt have fokus på at skabe forbedrede lovgivningsmuligheder, så bibliotekerne får ret til også at give adgang til digitale materialer på linje med den ret, de har til at købe og udlåne fysiske bøger.

n IFLA 2019 DB er repræsenteret af Knud Schulz, tidl. chef for Aarhus Bibliotekerne, i IFLA’s styrende organ Governing Board.

DB finansierer desuden dansk deltagelse i to IFLA-fagsektioners komitéer: Jakob Lærkes, bibliotekschef i Gladsaxe, i Public Library Section, og Søren Dahl Mortensen, bibliotekar og projektleder ved Odense Bibliotekerne, i Children and Young Adults Section. Årets IFLA World Library and Information Congress fandt sted i august i Athen. Fra DB deltog formand Steen Bording Andersen (A), politisk næstformand Jane Jegind (V)

og faglig næstformand Jakob Lærkes samt en række andre repræsentanter fra biblioteker, kommuner og organisationer. I den særlige DB session var bl.a. DSM-direktivet om copyright til debat. På IFLA-præsidentens sessioner var der også politiske indspil fra de danske politikere om at give IFLA en mere politisk profil og få flere politikere til at deltage. Sammenfattet således af DB’s formand: “Remember – Don’t ask what your politician can do for the libraries but tell the story of what the libraries can do for the society and the world.”

n MERE INTERNATIONALT Danske oplægsholdere og studiebesøg til Danmark efterspørges løbende, og DB bistår med oplysninger og idéforslag henholdsvis planlægning af konkrete udenland-

ske biblioteksbesøg ved Hellen Niegaard. Henvendelser, som medførte 2019-besøg, kom fra Norden, Europa og Asien.

n UNESCO FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur afholdt i november sin 40. generalkonference i Paris. DB-direktør Michel Steen-Hansen deltog som medlem af den Danske UNESCO-Nationalkommission. Særligt Open Educational Resources, OER, (åbne licenserede tekst/medier o.l.), havde interesse for bibliotekssektoren. OER byder på både muligheder og udfordringer, ofte spørgsmål ift. ophavsret og licensaftaler, som biblioteker i Danmark bidrager til at løse. Et konkret eksempel på hvordan ”Det samarbejdende biblioteksvæsen” kan inspirere den ganske verden.

Michel Steen-Hansen påpegede i Paris, at ”Biblioteker spiller mange steder en vigtig rolle i at give studerende adgang til undervisningsmateriale og til at afklare ophavsretlige spørgsmål. En rolle som bør

styrkes, hvis flere studerende skal have adgang til relevante undervisningsmaterialer.”

DB BERETNING 2019 / 13

TEMA 5 KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE Blandt grundpillerne i Danmarks Biblioteksforenings virksomhed er foreningens egne kommunikationskanaler, det bibliotekspolitiske topmøde, netværket med søsterorganisationer og samarbejdet med væsentlige spillere i bibliotekssektoren i tillæg til kontakten med landets kultur- og kommunalpolitikere. De helt centrale opgaver drejer sig om at drøfte aktuelle udfordringer og herunder skubbe til holdninger for at fremme nødvendig udvikling, så landets folkebiblioteker til stadighed kan give borgerne en tidssvarende og fremtidsrettet biblioteksbetjening.

n DB MØDEVIRKSOMHED, NETVÆRK & SAMARBEJDE DBs direktør og formandskab er løbende i dialog med kulturminister, Folketingets kulturordførere, KL, Slots- og Kulturstyrelsen og andre centrale partnere bl.a. DBC. Det samme gælder de øvrige biblioteksorganisationer i Bibliotekernes Dialogforum; formandskabet går på tur, mens DB varetager fast fælles høringssvar samt f.eks. indkaldelse til møder. DB er desuden repræsenteret i en række råd og udvalg ved medlemmerne af repræsentantskabet.

DB afholder dertil selv eller i fællesskab med andre konferencer, andre mødetyper samt høringer. Det største er Det Bibliotekspolitiske Topmøde i marts eller april hvert år.

Her mødes op mod 500 delegater, lands- og lokalpolitikere, biblioteks- og kulturfolk samt leverandører fra hele landet med bl.a. kulturministeren, KL, eksperter og offentlige meningsdannere til debat om nye tendenser, vidensdeling og intensiv networking.

n DB SÆTTER DAGSORDENEN > Via debat, idéudveksling og undersøgelser

> Via magasin, nyhedsformidling og oplæg

DB møder omverdenen på mange forskellige måder. Ikke mindst i form af udtalelser og kommentarer i pressen og på de sociale medier, men i høj grad også ved egne og andres møder, seminarer og konferencer.

Eksempler fra 2019 er bl.a. DB Kulturkonferencen i september i BLOX: Nej til ekkorum, Folkemødet på Bornholm, Kulturmøde Mors og Bogforum. Her er DB aktiv for at skabe og påvirke debatten om bibliotekernes udvikling, promovere egne dagsordener og kommentere på andres, hvor det er relevant.

Danmarks Biblioteker, biblioteksforeningens kulturmagasin (6 numre årligt), bringer indslag om aktuel biblioteksog samfundsudvikling bl.a. kulturministerens og KL’s tjek af bibliotekernes aktuelle opgaver i forhold til biblioteksloven og den stigende digitalisering. Andre temaer i 2019 var læselyst, læsning og dannelse, kerneopgaver, udvikling af biblioteksrummet og -konceptet, overbygningsstruktur, aktuelle tendenser og behov, internationalt biblioteksstof samt interviews med biblioteksaktører og politikere. Desuden en større plakat- og annoncekampagne i samarbejde med DBC: ”Biblioteket som ingen andre steder.”

DB iværksætter selv eller formidler undersøgelser som et indsatsområde i bestræbelsen på at sætte dagsorden. DB har siden 2012 været vært for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, en selvstændig organisation der skaber viden og debat om bibliotekernes samfundsmæssige rolle nu og i fremtiden via analyser, projekter og rapporter. Se Tænketankens beretning side 19.

En årlig national, fælles kampagne blev for tredje gang gennemført af DB sammen med landets biblioteker – Kampagne 2019 i uge 37 ”Læsløs”. Den skabte sammen med høringen på Christiansborg 11. september særlig opmærksomhed om betydningen af læsning og af at stimulere børns lystlæsning.

14 / DB BERETNING 2019

Ajour kommer man som medlem og biblioteksinteresseret med DB’s aktualitetsservices: Overblikket, DB nyhedsorientering samt DB på Twitter og Facebook. Foreningens hjemmeside, www.db.dk, giver adgang til viden, onlineartikler, konferenceindslag, høringssvar, foreningens pressemeddelelser og direktørens blog.

Direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent Hellen Niegaard leverer endvidere mødebidrag og omtaler, når det er relevant. I 2019 har direktøren gentagne gange deltaget med strategioplæg i lokale, kommunale biblioteksog kulturdebatter med byråd og kulturudvalg.

Foto: Christer Holte.

LÆSERNES BOGPRIS 2019 HYLDEDE NATIONALSKJALDEN KIM LARSEN

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr 6. 2019

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr3. 2019

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr2. 2019

Nr1. 2019

DANMARKS BIBLIOTEKER

■ Læsernes Bogpris 2020 skulle have været fejret 16. april på Det Bibliotekspolitiske Topmøde på festaftenen på Alsion i Sønderborg, aflyst på grund af Corona-krisen.

Nr 5. 2019

Læserne var ikke i tvivl. Med mange, mange stemmer blev prismodtageren for 2019 forfatteren Jens Andersen for biografien Kim Larsen – mine unge år. Forfatteren står bag en række stærke og læseværdige biografier om bl.a.

Tove Ditlevsen, Ole Lund Kirkegaard og Astrid Lindgren.

Kim Larsen havde læst dem og kunne lide, hvad han læste, og valgte Jens Andersen.

Med æren fulgte en check på 100.000 kroner, som Jens Andersen modtog ved prisceremonien på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 11. april 2019 i Esbjerg Musikhus. Prisen

blev overrakt af Steen Bording Andersen, DB formand, og Jeppe Bangsgaard, Berlingskes litteraturredaktør, på Topmødets festaften.

De mange hundrede feststemte deltagere hørte Berlingskes litteraturredaktør Jeppe Bangsgaard annoncere og introducere vinderen af Læsernes Bogpris 2019, og efter meget stor applaus gav prisvinderen Jens Andersen en rørende indsigt i arbejdet med biografien, som desværre blev afbrudt før tid på grund af Kim Larsens død 30. september 2018.

Nr4. 2019

Danmarks Biblioteksforening og Berlingske uddelte i samarbejde med de danske folkebiblioteker i 2019 for 16. gang Læsernes Bogpris.

DANMARKS BIBLIOTEKER

DANMARKS BIBLIOTEKER

Oodi i HELSINKI: Demokratisk projekt & ikon

FANG FORTÆLLINGEN – MED BIBLIOTEKERNE

METTE BOCK-FARVEL: 5.6 MIO. TIL LÆSNING!

NØRREBRO: BIBLIOTEKET RYKKER I REMISEN

ATHEN: BIBLIOTEKSFYRTÅRN I GRÆKENLAND

VEJEN: FULDT TRYK PÅ NYT HOVEDBIBLIOTEK

KU nyt: INF fusionerer med MEF • Skal biblioteket betjene hjemløse?

May-Britt Andrea Andersen: Esbjerg nu med Fortælletræ • Statistikken Katri Vänttinen: Hovedstadens nye mødested • Norge: Kritisk Læsning Leder: Der findes ikke et Quick-fix, der får børn til at læse mere

Spørgsmål til Svend Larsen • Lone Theils: Glem ikke hverdagens helte Funktionsguide: Sådan indrettes et nyt bibliotek • Musik Rapport 2019 Christian Lauersen: Om folkebibliotekets værdi & det delte bibliotek Leder: Biblioteket – som ingen andre steder

Børnevalg.dk 2019: Vildheks vinder • DB Topmøde i læsningens tegn Hildebrandt: Stærk 2030rolle til folkebiblioteket • DB2030-taskforce Styrket KL fokus på biblioteket • Lyngby lancerer Faglitterær festival Leder: En ny politisk retning for bibliotekerne?

TechDK Kommissionen: Monopoler og datamisbrug • 2018 Statistik Har vi tabt troen på, at børn elsker at læse • Digitale læseoplevelser Sidsel Bech-Petersen: Borgerne i centrum • NEXT med Burning Man Leder: Kommunerne skal udnytte bibliotekets potentiale

Høring om Læsestrategi • Investering i biblioteker • IFLA 2019 Athen DB Kulturkonferencen: NEJ til ekkorum JA til udvikling • De første 100 Nyt Institut for Kommunikation • Folkeoplysning med ERASMUS+ Leder: Vi venter på politisk handling, der gør læsning til en folkesag

Læs med robot • Har sandheden en fremtid • Bogforum Revisited Allerød: Flot pris til Bogstewardesserne • VOXPOP – Budget 2020 Ballerup: Verdens Bedste 2030 Løsninger • Nota landet i Nakskov Leder: Vi skal stimulere børns lyst til at læse og lære

Danmarks Biblioteker udkommer med 6 numre årligt DB BERETNING 2019 / 15

TEMA 6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER Folkelig oplysning sker ad mange kanaler og i mange formater og omfatter dialog og debat om aktuelle og principielle spørgsmål. I 2019 deltog Danmarks Biblioteksforening for sjette år i træk i tre af landets store møder for kultur, oplysning og debat: Folkemødet i juni på Bornholm, Kulturmøde Mors i august og Bogforum i november i Bella Center.

DB står her bag ”Danmarks Biblioteker”, ikke at forveksle med magasinet med samme navn, når det gælder planlægning, forberedelse og gennemførelse af biblioteks- og kulturindslag alle tre steder. Det foregår i et bredt samarbejde med en række af landets biblioteker, andre biblioteksorganisationer, centrale leverandører, centralbibliotekerne og Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

n FOLKEMØDET på Bornholm slog med 114.000 besøgende igen sin egen rekord med FN’s verdensmål som overordnet fokus. Årets tre biblioteksdebatter var velbesøgte og satte med forskellig vinkler lys på børns læsning og betydningen af kultur samt af dens finansiering. Læs om mødet og de tre debatter på kortlink.dk/257te Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for læsning, Steen Bording Andersen (A), DB, Marianne Jelved (B), FT, Tine Segel, KI, og Niels Lynnerup, Danmarks Lærerforening debatterede børns læsning og litteratur som optakt til Christiansborg høringen 11. september arrangeret af DB, og kunne bl.a. samles om “at læsning er al lærings moder, men samtidig en unik kilde til oplevelser”.

Foto: Torben Jensen.

n KULTURMØDE MORS tilbød biblioteksaktiviteter som Litteraturbingo, Poetry Slam, forfatterskole og forfatterarrangementer i et fælles telt suppleret af debatter rundt om i Nykøbing Mors. Alt i samarbejde mellem biblioteksorganisationerne, flere lokale biblioteker og koordineret af Aalborg Bibliotekerne med DB som sponsor/arrangør af politiske debatter. Bl.a. ”Skal fremtidens generationer læse?” om læselyst og anbefalinger til en National Læsestrategi. Her udfordrede Gertrud Højlund eksperter, unge, meningsdannere og politikere fra Folketinget og kommunerne. kortlink.dk/257tw Kulturmøde Mors blev afholdt i dagene 22. til 24. august med overskriften “Culture Matters”. Foto: Per Bille.

n

BOGFORUM 2019 i november slog også sin egen rekort markant med 38.326 besøgende - knap 15% flere end året før. Også den store biblioteksstands debatter og litteraturindslag, organiseret af 18 biblioteker og DB med støtte fra BF og HK, trak masser af folk. Til litteraturformidling i særklasse med bl.a. Adrian Hughes, aktuelle forfattere og tre dage med i alt 20 faglige og kulturpolitiske debatter m.m.

”Kulturen skal prioriteres først”, lød det fra folketingsmedlem og byrådspolitiker Kim Valentin (V), for hvem støtte til en national læsestrategi hænger sammen med øget biblioteks- og skolefokus i kommunerne. KL skal på banen, i tråd med Lisbet Vestergaard, projektleder i Tænketanken, der fortalte, hvorfor læsning og læselyst er så afgørende. Foto: Thomas Evaldsen.

16 / DB BERETNING 2019

DB BERETNING 2019 / 16

TEMA 7 DB FORENINGSUDVIKLING MEDLEMSUDVIKLING Pr. 31. december 2019 har Danmarks Biblioteksforening som i 2018 i alt 79 medlemskommuner inkl. Flensborg. Øvrige medlemskategorier: 30 institutionsmedlemmer o.l., dvs. et mere end i 2018; de personlige medlemmer inkl. studerende udgør 274, en nedgang på 14 hovedsagelig pga. pensionering.

DB staben: Direktør Michel Steen-Hansen, Hellen Niegaard, chefkonsulent og redaktør af Danmarks Biblioteker, Michael Hartz Larsen, informationskonsulent og webredaktør, samt Jeanette Fog Vogelius, assistent på deltid.

Bogholderi/regnskab håndteres af Tove Kusier, ekstern bogholder. Den selvstændige projektenhed Tænketanken Fremtidens Biblioteker ledes af Lotte H. Dhyrbye, s. 19.

RESULTATOPGØRELSE FOR ÅR 2019 (i t. kroner) Budget 2020

Regnskab 2019

Budget 2019

Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud Projektindtægter Tænketanken INDTÆGTER I ALT:

5.865 1.738 60 172 813 8.648

5.863 2.180 32 207 1.278 9.560

5.837 2.383 75 350 813 9.458

Direkte udgifter Projektudgifter Tænketanken Udgifter vedrørende møder, rejser m.v.

Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Afskrivning m.v.

UDGIFTER I ALT:

2.784 813 1.016 769 3.410 0 8.792

3.434 1.278 882 775 3.301 0 9.670

3.820 813 1.079 882 3.381 0 9.975

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

-144 38 0

-110 430 -26

-517 50 0

ÅRETS RESULTAT:

-106

294

-467

BALANCE Balance 2019

Balance 2018

AKTIVER: Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter Andre tilgodehavender Periodeafgræningsposter Moms Likvide beholdninger AKTIVER I ALT:

3.554 10 33 402 232 158 1.014 5.403

3.139 12 622 103 92 0 1.560 5.528

PASSIVER: Egenkapital Leverandørgæld Hensættelser Periodeafgrænsningsposter Anden gæld PASSIVER I ALT:

4.423 161 140 165 514 5.403

4.098 348 30 381 671 5.528 DB BERETNING 2019 / 17

SYV INDSATSOMRÅDER fra En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi 2019

■ 1. Tilgængelig litteratur

Litteratur skal være tilgængelig, der hvor børn og unge befinder sig – både fysisk og digitalt. Vi vil inspirere børn og unge i alle aldre, gøre litteraturen mere tilgængelig og skabe inkluderende læsefællesskaber.

■ 2. Kontinuitet i læseindsatsen hos fagprofessionelle

Der er brug for en læsefokuseret rød tråd fra hjem, folkebibliotek og dagtilbud over indskoling og mellemtrin til udskoling og ungdomsuddannelse. Det kræver opkvalificering af sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, boghandlere og folkebibliotekarer, så børnenes læsekompetencer udvikles gennem hele barndommen.

■ 3. Børn og unges kultur og fællesskaber som afsæt for læsning

Vi skal forstå de fællesskaber og den kultur, som engagerer børn og unge. Deres interesser og medievaner er i konstant omkalfatring, og læseindsatser skal ramme ind i børn og unges egne interessefællesskaber.

■ 4. Fokus på brug og udvikling af digital læseteknologi

Dagene, hvor læsning alene foregik på papir, er for længst talte.

E-bogstjenester, læse-apps, streamede lydbøger og andre digitale læseformater er allerede en stor del af vores læsekultur. Derfor foreslår vi, at der udvikles indsatser, som spiller ind til i den digitale kultur og forbinder fysiske og digitale materialer.

■ 5. Øget fokus på læsekultur i familien

Forældre spiller en stor rolle i at skabe en positiv læsekultur. Men mange forældre ved desværre ikke, hvordan de styrker deres børns læsning. Derfor skal de inspireres med vejledning, viden, inspiration og konkrete redskaber, der gør en forskel for børnene.

■ 6. Mere forskningsbaseret viden og videndeling

Børn og unges medieforbrug ændrer sig med lynets hast. For at forstå forandringerne skal vi lave konkrete forskningsindsatser om vores læsevaner, så biblioteker, skoler og andre kan udvikle nye tiltag på et kvalificeret og evident grundlag.

■ 7. National og lokal prioritering af læseindsatsen Foto: Thomas Evaldsen.

Vi skal i højere grad tænke det nationale og det lokale niveau sammen. Vi har allerede masser af læsestrategier. Desværre arbejder de ikke mod samme mål. Vi foreslår, at der skabes tiltag, der sikrer bedre samspil mellem lokale og nationale indsatser.

Der var stuvende fuldt i Fællessalen på Christiansborg, da en bred koalitionsgruppe oprindelig initieret af Danmarks Biblioteksforening 11. september præsenterede En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi, som blev overrakt til kulturminister Joy Mogensen (A). Strategien omfatter syv indsatsområder og peger på 32 konkrete tiltag.

18 / DB BERETNING 2019

2019 – ENDNU ET ÅR MED FOKUS PÅ BØRNS LÆSNING 2019 var endnu et travlt år for Tænketanken og igen et år med stort fokus på børn og læsning: Som projektleder og pennefører på Oplæg til National Læsestrategi, kick-off på projektet Lyst til læsebånd og med projektet Digitalt Myteri. Også fremover arbejdes med læsning ud fra forskellige perspektiver.

HIGHLIGHTS FRA 2019

n Børns læsevaner: Fra rapport til politisk høring Tænketankens undersøgelse Børns Læsevaner udkom primo 2018. Den har sat sit aftryk i forhold til bibliotekernes faglige fokus og har med mange medieomtaler været med til at sætte læsning på dagsordenen i et bredere perspektiv. Tænketanken har i forlængelse heraf arbejdet med oplæg til en national læsestrategi for Danmarks Bi-

blioteksforening i samarbejde med en lang række aktører både i og uden for bibliotekssektoren. Arbejdet kulminerede med Danmarks Biblioteksforenings høring på Christiansborg 11. september om anbefalinger til en national læsestrategi for børn og unge. En stærk læsekultur: Oplæg til en national læsestrategi for børn og unge.

n Strategirapport for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker Tænketanken har for DFFU (Danske Fag-, Forsknings – og workshops. Med afsæt i dette arbejde drøftede og vedtog Uddannelsesbiblioteker) udarbejdet rapporten om FremDFFU en ny strategi for foreningen på sit årsmøde i septidens FFU-Biblioteker – kompetencer og services på bagtember 2019. grund af en sprintproces med en række interviews og n

Nye og igangværende projekter: Læsebånd og Digital læsning

To nye projekter, begge med støtte fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen, er sat i gang.

I Lyst til læsebånd, et skole-bibliotekssamarbejde, arbejder ni biblioteker sammen med ni skoler i København, Sønderborg, Næstved, Stevns, Svendborg, Vejle, Aalborg, Holbæk og Viborg om at udvikle nye koncepter til læsebånd i et tværfagligt samarbejde. Nationalt Videnscenter for læsning og eReolen er også med i projektet.

Digitalt Myteri formidler digitale læse-/lyttemuligheder til børn gennem forældre og afmonterer samtidig nogle af de fordomme, der er ift. digital læsning. Baseret på en kvalitativ undersøgelse med børn, forældre og biblioteksmedarbejdere har række digitale eksperter identificeret digitale potentialer. Materialet er formidlet til alle landets biblioteker både fysisk og digitalt. Tænketanken har gennemført projektet for Danmarks Biblioteksforening.

n Tænketanken og Next Generation Netværk Netværket er en gruppe på 25 medlemmer, som tænketanken har initieret. Med en stor udskiftning er der i 2019 kommet mange nye medlemmer til. n Projekter i pipeline Alle Tænketankens projekter kræver ekstern finansiering, og der bruges meget tid på at udvikle projekter og sikre finansiering gennem puljer og fonde. Følgende projekter/ undersøgelser i pipelinen: • Et udviklingsprojekt om den demokratiske samtale, deltagelse og litteratur i udskolingen • Biblioteker, ældre og lokale fællesskaber • Læsning og biblioteksbrug på ungdomsuddannelserne • Rum, læsning og fordybelse • Opfølgning på Børns Læsevaner 2017 • Nøgletals analyse.

Tænketanken holder mange oplæg rundt om i landet og deltager i forskellige arbejds- og projektgrupper:

Fra BCF’s årsmøde, Bogforum, Læringsfestival, Kulturudvalg til deltagelse i arbejdsgrupper for bl.a. Sundhedsstyrelsens handlingsplan for det gode ældreliv og fremtidens Frilæsninger i skolerne. Tænketanken er også med til at planlægge og afholde bibliotekernes debatter på Folkemødet.

Med opbakning fra over 40 biblioteker og biblioteksorganisationer fortsætter Tænketanken i endnu en projektperiode på to år. Ud over undertegnede som leder af Tænketanken har Astrid Kæthius, Pernille Clemmensen og Lisbet Vestergaard samt flere studentermedhjælpere og praktikanter i perioder været tilknyttet projekter.

Lotte Hviid Dhyrbye Leder af Tænketanken

DB BERETNING 2019 / 19

“

Læsning er en naturlig del af vores liv, som Biblioteksuge 2019 (37) viste. Her blev danskernes yndlingscitat offentliggjort fredag den 13. september både på bibliotekerne og i DR. 30.000 stemmer afgjorde, at loddet faldt på Astrid Lindgren citatet fra bogen Brødrene Løvehjerte: “Nogle gange må man gøre ting, også selvom det er farligt.

Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort!”

Denne kampagne med fokus på læsning og afstemningen blev gennemført i et samarbejde mellem DB, landets biblioteker og DR.

Arkivfoto.

DB BERETNING 2019:

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Farvergade 27 D. 2 sal • 1463 København K • Tlf.: 33 25 09 35 • db@db.dk • www.db.dk

STÆHR GRAFISK

HVAD SKER DER I BIBLIOTEKERNE? HVORDAN TACKLES TIDENS STORE UDFORDRINGER? HVAD ARBEJDER DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING MED?