1 minute read

EXECUTIVE SUMMARY

Denne hvidbog er baseret på eksplorativt kvalitativt arbejde med unge i form af fokusgrupper, surveys og voxpops, suppleret med forskningsbaserede inputs fra dialogmøder med en nedsat ekspertgruppe.

Disse aktiviteter har bidraget til udviklingen af en konkret kampagne - “HVEM DELER DU SPYT MED?”, som Lungeforeningen og kommunikationshuset Sincera står bag. Kampagnen har leveret markante resultater i form af mere end 1,85 mio. visninger af den centrale video understøttet af unges interaktioner på sociale medier.

Advertisement

På denne måde har projektet skabt ny viden om, hvordan man effektivt kan sprede vigtige samfundsmæssige budskaber blandt unge. Dette er blandt andet blevet anerkendt af WHO, der har fremhævet kampagnen som et eksempel på nyskabende kommunikation om corona.

Udfordringen med kommunikationskampagner er dog, at mens man kan måle spredningen af budskaber, er det langt sværere at måle, om denne spredning har bidraget til en adfærdsændring. En effektmåling med dette fokus ligger uden for det nuværende scope af projektet, men med afsæt i projektets erfaringer er der klart potentiale for at udvikle og effektevaluere fremtidige indsatser målrettet unge.

Den sidste del af projektet har taget de første spadestik til at udforske potentialet for adfærdsændringer ved at prototype-afprøve forskellige greb, der aktivt inddrager unge i at designe nye, corona-sikre måder at være sammen på.

This article is from: