Naturpolitik - kort udgave

VISIONEN FOR DANMARKS NATUR

Den danske natur er vidunderlig. Men naturen i Danmark er som i resten af verden i krise. Nationalt og internationalt har vi i årtier forsøgt at beskytte naturen, men trods succeshistorier er det ikke lykkedes. Tabet af biologisk mangfoldighed fortsætter med stor hastighed. Derfor har vi alle et ansvar for at passe bedre på naturen. Løsningen er enkel. Vi skal give noget af pladsen tilbage til naturen og genskabe store sammenhængende naturområder. Vi skal lade naturen være vild og lade den genforvilde der, hvor vi i alt for mange år har passet den ind efter vores behov og presset ressourcer ud af den.

Den globale biodiversitetskrise vurderes at være mindst lige så alarmerende som klimakrisen. Der er brug for stærke naturpolitiske ambitioner, fordi behovet for handling er akut. Det er DN’s overordnede vision, at Danmarks biodiversitet senest i 2050 skal være genoprettet til et niveau, hvor menneskelige påvirkninger og aktiviteter ikke truer vores arter og økosystemer. Se oversigt over status og DN's mål for beskyttelsen af Danmarks natur på side 5.

EU’S BIODIVERSITETSSTRATEGI

I EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 sættes retningen for EU’s natur. Her er et af målene, at 30 % af EU’s land- og havareal skal være effektivt beskyttet og forvaltet – og heraf skal en tredjedel være strengt beskyttet. DN mener, at Danmark bør vise vejen ved at starte med at udmønte disse mål på nationalt niveau.

Foto: Jesper Tönning

Foto: Rune Engelbreth Larsen

GIV NATUREN SIN EGEN LOV

Vi skal sætte en ny positiv retning for biodiversiteten i Danmark. Det kræver et nyt solidt lovgivningsmæssigt fundament, der forpligter politikerne til handling. DN mener, at naturen

BIODIVERSITETSLOVEN SKAL INDEHOLDE:

bedst beskyttes gennem en ambitiøs biodiversitetslov med bindende og tidsfastsatte mål for, hvor meget af Danmarks areal – til havs og på land – der skal udlægges til natur.

Biodiversitetsloven skal sætte bindende mål. DN mener, at minimum 30 % af land- og havarealet skal være beskyttet, og en tredjedel heraf bør være "strengt beskyttet natur" senest i 2030. Loven skal samtidig sikre en varig beskyttelse af arealerne og sætte bindende mål for arternes og naturtypernes bevaringsstatus.

Biodiversitetsloven bør forpligte den til enhver tid siddende regering til at arbejde aktivt og målrettet for at nå målsætningerne. Loven skal indeholde bestemmelser, der sikrer en styrket naturovervågning af arter og naturtyper på både private og offentlige arealer.

Loven bør indeholde krav om dokumentation og evaluering af forvaltnings- og naturgenopretningsindsatser, så værdifulde erfaringer sikres, og der kan dannes et samlet overblik over naturindsatsen.

Biodiversitetsrådet bør indskrives i biodiversitetsloven, herunder at rådet årligt skal lave en naturpolitisk redegørelse til Folketinget.

DN’S MÅL FOR BESKYTTELSEN AF DANMARKS NATUR

*Kilde: Biodiversitetsrådets årsrapport 2022.

*Kilde: Biodiversitetsrådets årsrapport 2022. Det skal bemærkes, at størstedelen af det medregnede beskyttede areal (både beskyttet og strengt beskyttet) udgøres af forventede beskyttede områder, hvor beskyttelsen endnu ikke er effektueret eller sikret i skrivende stund. I følge DN's opgørelse er det pt. kun ca. 2 % af havarealet, der pt. kan betragtes som effektivt beskyttet, dvs. områder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber er forbudt. Og kun 0,03 % af havarealet, der kan sige at være "strengt beskyttet", dvs. hvor alt råstofindvinding, VE, klapning og lignende er forbudt.

NATUREN PÅ LAND

Hvis mangfoldigheden af liv igen skal vende tilbage i Danmarks skove, på vores enge, overdrev og heder, langs vores kyster og i landbrugslandet, kræver det, at vi afsætter plads til naturen, og at vi nogle steder giver naturen førsteprioritet.

Vi skal slippe kontrollen og lade naturen udfolde sine naturlige og dynamiske processer. Vi skal give plads til bl.a. storme og oversvømmelser – og til store planteædere og rovdyr. Skal det kunne lade sig gøre, kræver det, at vi udlægger områder med "strengt beskyttet natur", og at vi i andre områder beskytter naturen, men fortsat tillader en ekstensiv produktion, der understøtter biodiversiteten. Men det kræver også, at vi sikrer lommer af natur på arealer, der er underlagt andre formål end natur.

NATURNATIONALPARKER

“STRENGT BESKYTTET NATUR” PÅ LAND

Danmark skal have langt flere store sammenhængende områder med "strengt beskyttet natur", der indgår i varierede dynamiske landskaber. I disse områder skal naturen have førsteret.

På tilstrækkeligt store områder med "strengt beskyttet natur" skal betingelserne for de naturlige processer genoprettes med henblik på, at naturen så vidt muligt kan udvikle sig til selvforvaltende økosystemer med et minimum af menneskelig indgriben. Ved at genoprette naturlige processer og give mere plads til naturen afhjælper områder med "strengt beskyttet natur" markante trusler mod biodiversiteten, nemlig manglende plads, manglende sammenhæng, dræning og mangel på nøgle-

Naturnationalparker er områder, der skal udpeges som "strengt beskyttet natur". Naturnationalparkerne skal bestå af større sammenhængende områder med eksisterende natur af høj kvalitet og med plads til helårsgræsning med store planteædere uden tilskudsfodring.

Områdernes størrelse er væsentlig, da forskere peger på, at minimum 1.000 hektar er en forudsætning for at kunne etablere selvforvaltende naturområder med naturlige tætheder af store planteædere.

URØRT SKOV

Forskere er enige om, at udlægning af urørt skov er et altafgørende tiltag for natur og biodiversitet. Talrige truede arter er afhængige af skove med naturlige vandforhold, skove hvor træerne bliver naturligt gamle, og hvor træer får lov at vælte og skabe naturlige lysninger i skoven. Urørt skov kan indgå i områder med "strengt beskyttet natur" og bør så vidt muligt indgå i større sammenhængende områder og græsses af store planteædere som et led i forvaltningen.

arter og deres funktioner samt mangel på uforstyrrede økologiske processer.

“BESKYTTEDE OMRÅDER” PÅ LAND

I de ”beskyttede områder” er der tale om natur, hvor mennesket kan spille en rolle som naturforvaltere, typisk fordi der er høslæt eller græssende dyr. Disse arealer kan være helt små pletter i by og land, men de kan også være større sammenhængende naturområder.

Målet er, at biodiversitetspotentialet i de “beskyttede områder” i videst muligt omfang foldes ud, så der opnås gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper.

NATUREN UDEN FOR DE BESKYTTEDE

OMRÅDER PÅ LAND

Det er DN’s vision, at biodiversiteten også uden for de beskyttede områder på land i langt

højere grad end i dag skal bevares, beskyttes og genoprettes.

En centralt greb hertil, er en omstilling af landbrug og skovbrug, så de i langt højere grad giver plads til naturen.

BYNATUR

DN ønsker at sikre en rigere bynatur til glæde for de vilde arter og for byens beboere.

Vi skal sikre ny og vildere natur i byudviklingen samtidig med, at vi beskytter gamle og værdifulde biotoper i byerne.

Foto: Knud Erik Hansen

NATUREN I HAVET

Der er i disse år et voksende pres for at få lov at udnytte havet omkring Danmark til bl.a. mere råstofindvinding, flere muslingefarme, et intensivt fiskeri samt en massiv udbygning af havvindmøller og energi-øer. Vi oplever allerede nu et havmiljø i dyb krise. Fiskebestande er pressede af overfiskeri, levesteder er ødelagte, og iltsvind er tilbagevendende og udbredt.

Skal havet igen være levende og fyldt med torsk, der får lov at vokse sig store, stimer af sild, store ålegræsenge og marsvin, så kræver det, at vi beskytter, genopretter og forvalter vores hav bæredygtigt. Det kan vi gøre ved

at sikre genopretning af bl.a. stenrev og ålegræsenge og ved at sikre, at alle menneskelige aktiviteter på havet sker indenfor naturens tålegrænser. Og det kan vi gøre ved at afsætte områder til urørt hav, hvor bl.a. alt fiskeri forbydes, og hvor naturen kan få ro og komme på fode igen, mens vi på andre havarealer beskytter havnaturen mod naturskadeligt fiskeri med bundslæbende redskaber, og i stedet omlægger til et mere skånsomt fiskeri.

Der skal med andre ord ske et drastisk kursskifte i hav- og fiskeripolitikken, så havet kan forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret.

Foto: DN's fotoarkiv

“STRENGT BESKYTTET NATUR” PÅ HAVET

Det helt overordnede mål med den "strengt beskyttede natur" på havet i form af urørt hav er at genoprette de naturlige processer i områderne, så havnaturen kan trives. En effektiv beskyttelse af områderne indebærer håndhævelse af forbud mod fiskeri, råstofindvinding og andre aktiviteter, der har en negativ påvirkning på havnaturen.

”BESKYTTEDE OMRÅDER” PÅ HAVET

De beskyttede områder på havet (marine beskyttelsesområder) skal bestå af effektivt

beskyttede og forvaltede områder. Det vil sige områder, hvor der fortsat vil kunne fiskes med skånsomme redskaber, men hvor f.eks. fiskeri med bundslæbende redskaber og råstofindvinding, havbrug og klapning er forbudt.

NATUREN UDEN FOR DE BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ HAVET

DN's mål for havet indebærer, at 100 % af vores havareal skal være forvaltet bæredygtigt og økosystembaseret, og at vi sikrer et hav i balance med sunde fiskebestande og uden iltsvind og overfiskeri.

Foto: Morten K. H. Hansen

NATUREN SKAL VÆRE VORES ALLIEREDE I KLIMAKAMPEN

Vi står midt i to kriser – en klimakrise og en biodiversitetskrise, og de hænger uløseligt sammen.

Vi ved, at intakte og robuste økosystemer –både på land og til havs – kan bidrage til at modvirke klimaforandringer. Sunde ålegræsenge og urørte skove er ikke kun vigtige levesteder for mange truede arter, de optager og lagrer også CO2. Mere plads til vildere og mere robuste økosystemer f.eks. i form af genoprettede og bugtede vandløb og ådale kan således også være med til at sikre den nødvendige klimatilpasning.

Det er DN’s vision, at naturen bliver vores allierede i klimakampen, og at vi arbejder ambitiøst med at udnytte synergier mellem natur- og klimatiltag på land og til havs, og at vi i langt højere grad ser på udfordringerne på tværs af de to kriser.

VIL DU LÆSE MERE?

I Danmarks Naturfrednings samlede naturpolitik ‘Mere og vildere natur i Danmark’ kan du læse mere om DN’s konkrete anbefalinger til at nå målene i DN’s vision for naturen i Danmark.

MERE OG VILDERE NATUR I DANMARK

DN POLITIK

MERE OG VILDERE NATUR I DANMARK. KORT VERSION AF DN'S NATURPOLITIK.

PRODUCERET AF

Danmarks Naturfredningsforening

Layout: Grafisk designer Maja Blarke

Forsidefoto: Rune Engelbreth Larsen

KONTAKT

Ida Marxen Søndergaard, idas@dn.dk

STØT: STOET.DN.DK

© Danmarks Naturfredningsforening 2022.