1 minute read

Værd at vide NOTER

I starten af maj fremlagde miljøminister Ida Auken de første konkrete udkast til 18 nye vådområder, der skal gøre vandmiljøet renere og øge naturarealet. Der er i alt afsat 157 millioner til vådområderne, der tilsammen vil tilføre Danmark omkring 18 km2 ny natur og fjerne op mod 400 ton næringsstoffer fra vandmiljøet. Naturstyrelsen præsenterer i den kommende tid vådområderne på en række informationsmøder i hele landet. – Vi har nogle meget lovende vådområder på tegnebrættet, som jeg glæder mig til at præsentere. Og så skal vi have gang i dialogen. Vi har jo ikke kun brug for landmændenes accept. Vi har også brug for deres viden for at kunne gennemføre projekterne. Det er jo dem, der kender arealerne bedst, siger miljøminister Ida Auken i en pressemeddelelse.

Stop ålefiskeriet nu

Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med WWF, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace sendt et brev til fødevareminister Mette Gjerskov, hvor de beder hende tage handling i forhold til det eksisterende ålefiskeri. De fire grønne organisationer mener alle, at det nuværende fiskeri er alt for omfattende, og at de nuværende restriktioner på ingen måde sikrer ålen fra udryddelse. I brevet fremføres blandt andet de massive passageproblemer omkring Tangeværket og den kendsgerning, at man ikke har dokumentation for, at udsætning af ål har nogen positiv effekt på den naturlige bestand. Derfor opfordre de fire organisationer på det kraftigste til, at der indføres et total forbud mod al fiskeri efter ål.

Kurser & arrangementer

Kurser & arrangementer

2.-3. juni 3. juni 24. juni 21.-28. juli 22.-29. juli 28.-29. juli

2. landsholdsudtagelse i medefiskeri – Vidåen Kredsmesterskab i havfiskeri – Kreds Storstrøm Vertical jigging efter sandart – Tuel Sø Bliv laksefluefisker på en uge – Gaula, Norge Ungdomslaksetur – Bjerkreimselven, Norge 2. runde af Feeder-Landsholdsudtagelse – Ollerup Sø

Yderligere oplysninger: www.sportsfiskeren.dk/aktiviteter

This article is from: