8 minute read
ARTIKEL Olafs drømmelaks
Olafs drømmelaks
20,4 kg og 121 cm. Så stor var den laks, som Olaf Solberg fra Norge fangede i Skjern Å den 19. april. Det er årets største laks fra Danmark og den største fluefangede, danske laks nogensinde. Læs med her, og hør Olafs egen historie.
Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk Foto: Olaf Solberg
Man kan næppe kalde Olaf Solberg for en rigtig fisketurist, men han er stadig et godt eksempel på, hvorfor fiskere fra nær og fjern i stigende grad besøger de danske lakseåer.
Olaf er gift med en dansker og har i flere år boet i Danmark – tæt på Skjern Å. Og det var da også i forbindelse med et familiebesøg, at Olaf fiskede i dagene omkring premieren. Faktisk har Olaf gjort det til en tradition at ligge familiebesøgene i Danmark i de perioder, hvor han gerne vil fiske i åen.
Tiden i Danmark Interessen for fiskeri og i særdeleshed fluefiskeri blev vakt, da Olaf i sin tid boede i Danmark. Han startede nemlig sit fiskeri i 2002, hvor han forelskede sig i Vorgod Å og fiskeriet efter ørred og stalling. Men med årene søgte han nye græsgange, og en havørred fra det lille tilløb Hjøllund Bæk gav for alvor blod på tanden. Et pat år senere fiskede Olaf stadig i Vorgod Å, men han brugte flere og flere timer i Skjern Å, hvor han havde fået hul på bylden og landet den første laks.
Netop de mange minder fra fiskekarrierens første år har sat sit præg på Olaf, og derfor stortrives han ganske enkelt ved åen, som han har besøgt hvert år, siden familien rejste tilbage til Norge i 2009.
Laks overalt Olaf var ankommet til Danmark, så han lige kun nå at fiske et par timer om eftermiddagen på premieredagen. – Det var helt uvirkeligt at se så mange laks. De fangede laks foran mig, bag mig, ja, hele vejen omkring mig. Og faktisk tabte jeg også en laks den første dag. Men der var rigtig mange fiskere, og jeg besluttede mig for bare at fiske stille og roligt og ikke stresse, siger Olaf Solberg.
Han fortæller desuden, at han ikke tidligere har oplevet så mange laks på en gang – ej heller i Norge, hvor han naturligvis er begyndt at fiske, efter familien flyttede derop for tre år siden. Ændrede planer Den 19. april skulle Olaf egentlig havde fisket sammen med sin svigerfar i Vorgod Å, men dagen før blev han ringet op fiskevennen Ole Friis. Ole ville gerne have Olaf og svigerfaren med et smut til Gjalbæk Bro i Skjern Å, hvilket han hurtigt fik overtalt dem til.
Men Olaf var ikke helt fornøjet med indholdet af flueboksen, så aftenen før den planlagte tur slog Olaf et smut forbi Ole for at binde en ny flue. Da åen var ganske klar og lavvandet årstiden taget i betragtning, ville Olaf gerne have en lidt mindre
og knap så synlig flue. Og således så gjort – han bandt nemlig en enkelt flue og smuttede så igen.
På pletten Klokken 9.00 mødtes de tre laksefiskere ved Gjalbæk Bro, hvor der var en del andre fiskere. Men der gik ingen opstrøms broen, så det besluttede Olaf sig for at gøre, mens de to andre fiskede nedstrøms. Olaf gik op øverst på stykket og begyndte at fiske nedover. I de første to sving skete der ikke noget, men på et lige stræk herefter var der bud efter fluen. – Det føltes som om, fluen satte sig fast i grøden, så jeg tog fat i linen og strammede roligt op. Pludselig væltede en fisk rundt i overfladen. Den gik først lidt op, så lidt ned, inden den valgte at stille sig dybt, siger Olaf.
Olaf gik herefter ned på siden af laksen og holdt et jævnt pres. Cirka 20 minutter stod de der ved siden af hinanden, mens Olaf forsøgte at øge presset, og inden laksen begyndte at gå opstrøms. Olaf stram»
Olafs Beiss-flue
Rør: Bottletube 12 mm Fronthackle: Burnt orange softhackle Vinge: Sunburst yellow kaninskind - ca. 5 cm, 2 stråler kobber anglehair og et par stråler mirage flash
Rio Gallegos Waders kr. 3.499,–
1.
2.
Drømmelaks. Olaf havde aldrig troet, at han skulle fange sin drømmelaks i Danmark – og det havde hans norske fiskevenner heller ikke. 3.
4.
5.
6.
1. Innovative suspension system 2. Inside waterproof pocket 3. Removable knee pads 4. Exterior seam reinforcements 5. Abrasion resistant scuff zones 6. Wool-lined neoprene booties
Laksefisker på langs. Et par efter fangsten havde Olaf endnu ikke genvundet jagtinstinktet og havde slet ikke lyst til at tage på fisketur – store laks sætter åbenbart sine spor.
mede bremsen og forsøgte at stoppe fisken, der kort efter begyndte at rulle i overfladen. Og nu kunne Olaf for første gang se fisken. – Nu kunne jeg se, hvor bred siden var og dermed hvor stor fisken var. Jeg forstod ikke, hvor stor den var, men tænkte bare, at den var abnorm, siger Olaf.
Alene ved landingen Efter nogle hektiske minutter med rul i overfladen var laksen ved at være klar til landing. Men der var ingen folk at se, så han måtte selv prøve at bjerge den store fisk. Olaf stak hånden frem og greb fat om haleroden på den store fisk, men han konstaterede straks, at han slet ikke kunne nå rundt om den, og lod derfor fisken gå tilbage i strømmen igen. Kort efter var fisken atter inde ved bredden, og denne gang forsøgte han sig med et greb i gællelåget. – Jeg får fat i gællelåget og begynder at trække fisken på landen, men da den er halvt fri af vandet, mister jeg mit greb. Laksen og jeg ryger tilbage i åen, men heldigvis holder krogen sit hold. Næste gang laksen kommer ind til land, tager jeg forsigt fat i gællelåget, så hånden kan få ordentligt fat. Med godt greb i fisken trækker jeg den helt på land denne gang og fortsætter langt ind på marken, fortæller Olaf.
Kort efter Olaf har sat sig på marken ved siden af den store fisk, kom der endelig en anden fisker gående. Han havde en priest i lommen, og i fællesskab kunne de få aflivet laksen.
Herefter ringede Olaf til vennen Ole og svigerfar, der stadig fiskede længere nede af åen.
Mennesker og medier Tilbage på parkeringspladsen havde jungletrommerne buldret. Flere fiskere var troppet op for at se den store laks, som her blev vejet og målt. Vægten sagde 20,6 kg og længden 121 cm. for at være helt sikkert kørte Olaf
til Danmarks Center for Vildlaks, DCV, for at få laksen kontrolvejet, efter at han var blev foreviget sammen med den store laks.
Hos DCV blev laksen vejet til 20,4 kg, hvilket er den officielle vægt - men den har sandsynligvis vejet 20,6 kg, lige da den blev hevet op af åen.
Herefter gik turen forbi Korsholm i Skjern, hvor fisken også blev vist frem. I løbet af dagen var Olafs telefon rødglødende, da samtlige danske fiskemedier forsøgte at få fat i ham og den gode historie, ligesom folk var klar med lykønskninger. I følge Olaf gik dagen utrolig hurtigt, og han forstod knap nok, alt hvad der skete omkring ham.
En taknemlig nordmand At Olaf er glad for sin fisk hersker der ingen tvivl om. Om muligt er han dog endnu mere taknemlig overfor de folk, der i årevis har knoklet for at få laksebestanden på ret køl igen. Da Olaf boede i Danmark blev han nemlig introduceret for foreningsarbejdet og den store frivillige indsats, som mange sportsfiskere ligger for dagen, og senere blev han selv involveret i blandt andet elektrofiskeriet efter moderfisk. Så Olaf er ikke i tvivl om, at æren for drømmelaksen tilfalder de mange frivillige. – Uden deres store indsats havde jeg slet ikke haft muligheden for at fange min drømmelaks, så de fortjener alt den ros, som de overhovedet kan få. I det hele taget er jeg meget begejstret for den måde som Danmarks Sportsfiskerforbund og foreningerne arbejder på i Danmark. Det kan I være stolt af, siger Olaf.
Danmark er ukendt i Norge er Danmark ikke kendt som noget lakseland. Og de fleste af Olafs venner har da også svært ved at forstå, at han nu har fanget sin drømmelaks uden for Norge. Men det vækker naturligvis stor interesse, og Olaf mener da også, at der er basis for, at flere nordmænd rejser til Danmark for at fiske laks. – Rigtig mange nordmænd rejser hvert år til Skotland for at fiske laks. Men jeg er sikker på, at mange af dem ville vælge Danmark, hvis de blot kendte til mulighederne, siger Olaf.
Et par af Olafs norske venner går med planer om at tage med til Danmark næste år, og Olaf mener i det hele taget, at der er basis for flere norske fisketurister, da den danske sæson starter længe før den norske. ■
Fakta om fangsten
Olaf fangede sin laks på en hjemmebundet variant af Beiss-fluen. Han fiskede med en tohåndsstang i klasse 8-9 og et synke 1,2,3 skydehoved. Forfanget var 1-1,2 m 0,39 nylonline.
Laksen foreviges
Skjern Kommune har i samarbejde med Korsholm besluttet at forevige fisken. Det sker med to afstøbninger, der finansieres af de to parter i fællesskab. Den ene afstøbning overdrages til Olaf, mens den anden placeres hos Korsholm, hvorfra den kan udlånes til udstillinger i resten af kommunen.
Bonusinfo
Dagen efter Olaf havde fanget sin drømmelaks, var Ole Friis ved åen igen. Her lykkedes det ham at fange en laks på 92 cm og 7,5 kg på samme plads, som Olaf fangede den store på dagen forinden. Laksen blev desuden fanget på en flue magen til Olafs, som Ole bandt sammen med Olaf den forrige aften.