NOTER Under overfladen

Hvert år omkommer tusindvis af havskildpadder, fordi de bliver fanget på langliner. Skildpadderne smides ud efter fangsten, og mange af de overlevende dør af indre blødninger, efter at krogen er hevet ud eller klippet af. Men det kan undgås, fortæller Verdensnaturfonden WWF. Ved at skifte til cirkelkroge kan bifangsten af havskildpadder ifølge Verdensnaturfonden reduceres med op mod 80 %. Og i 2004 viste en undersøgelse i Sydamerika, at bifangsten af skildpadder faldt med 90 %, når man gik over til cirkelkroge på langlinerne. Alligevel er der stadig mange steder, hvor man bruger traditionelle kroge, fortæller Christoph Mathiesen fra Verdensnaturfonden til Ritzaus Bureau. Verdensnaturfonden vil nu prøve at presse regeringer og lokale grupper til at sikre, at fiskerne bliver bedre til at bruge cirkelkroge. Lystfiskere skal skrives i mandtal

Havet omkring Italien bugner ikke med fisk som i gamle dage. Og sammen med krav fra EU får det nu myndighederne til at skrive landets lystfiskere i mandtal for at få overblik over, hvor intensivt fiskeriet i saltvand er. Det er gratis at fiske i saltvand i Italien, men for at leve op til lovens krav skal alle hobbyfiskere – uanset om de brugete stang eller garn – i år have et registreringsbevis. Det bliver gratis, men til gengæld er der bebudet store bøder, hvis man ikke har papirerne i orden. Det er på nuværende tidspunkt lidt uklart, hvordan turister skal forholde sig til de nye regler, men hvis ferien går sydpå til somman begynder at fiske.

Cirkelkroge redder havskildpadder

mer, er det nok klogt at forhøre sig hos lokale grejbutikker, inden

Fluebinder ribbede museum for fjer

En ung amerikansk fluebinder blev lidt for ivrig, da han opdagede samlingerne af sjældne fugle – og dermed fjer – på det engelske Natural History Museum. Amerikaneren, som boede i London for at studere, bildte personalet på museet ind, at han var professionel fotograf og fik på den måde adgang til at tage en mængde fotos, som han brugte til at lokalisere de ønskede fugleskind og til at planlægge, hvordan han kunne stjæle dem ved et natligt indbrud. Da han slog til, slap han afsted med 299 uhyre sjældne skind fra eksotiske fugle. Flere af skindene stammer fra 1800-tallet og er fra fuglearter, der er meget tæt på udryddelse i dag. Den talentfulde fluebinder, der har vundet fine medaljer for sine kreationer (dog ikke med de stjålne fjer) har tilstået tyveriet over for politiet og venter nu på sin dom. Hans forsvarer har ved de foreløbige retsmøder sagt, at fjertyven var besat af fluebinding og drømte om at skrive en bog om fluebinding. Ifølge britiske medier er de fleste af de stjålne fjer fundet igen.

Ørreder kan også være generte

Selv en ørred kan være genert, skriver det svenske nyhedsbureau TT. Konklusionen må stå for journalistens regning, men den bagved liggende forskning er seriøs nok: Ved universitetet i Göteborg har forskeren Bart Adriaenssens skrevet en afhandling om individuelle forskelle på dyr af samme art – og til formålet har han brugt gode svenske ørreder. – Vi fangede ørrederne og tog dem med til laboratoriet for at studere dem, fortæller han til TT. Hans forskning viste, at der var meget stor forskel på, hvordan hver enkelt fisk reagerede, når den blev præsenteret for noget nyt. Nogle af ørrederne begyndte at undersøge de nye ting i akvariet efter få sekunder, mens andre – det må så være TT’s „generte“ fisk – frygtsomt stillede sig over i det fjerneste hjørne. Forskeren brugte både opdrættede og vilde ørreder og slap de sidste løs efter endt mission i akvariet. Han konkluderer i øvrigt, at der ikke synes at være nogen entydig forskel på, om de generte eller de fremadbrusende ørreder klarer sig bedst i naturen – hvilket måske viser, at begge strategier kan have sine fordele.

FN advarer om global forurening

En tabt vandflaske her. En skvæt gødning der. Det syner ikke som et stort problem, men når næsten syv milliarder mennesker forurener, løber det op. Og netop de massive udslip af gødning og milliarder af plasticstumper i havet får nu De Forenede Nationer til at advare om, at vi er godt i gang med at ødelægge verdenshavene. Det sker i den årbog, som FN’s miljøprogram UNEP har offentliggjort ved miljøtopmødet i Nairobi. UNEP skønner, at der hvert år slipper 22 millioner ton fosfor ud i havet - blandt andet fra megabyerne i den tredje verden, hvor op mod 70 % af spildevandet ikke bliver renset. Også landbruget, der har seksdoblet det globale forbrug af gødning fra 1950 til 2000, bliver nævnt som en stor forurener. Samtidig lufter UNEP en stigende bekymring over plasticaffald, som bliver slået i små partikler i havet og derefter kan optages i fødekæden, hvor deres indhold af PCB og DDT bl.a. kan give reproduktive skader. Forbruget af plastic er for tiden på 100 kilo per person i Vesteuropa og Nordamerika og ventes at stige til 140 kilo allerede i 2015. UNEP anbefaler på den baggrund en større grad af genbrug.

Indianere kræver formue af olieselskab

Sidste sommer besluttede regeringen i Ecuador at forbyde boringer efter olie i en række følsomme områder i Yasuni-nationalparken (billedet) – og det var nok en god idé, hvis man skal se på landets erfaringer med olie. For den slags sviner – og det i en grad, så en gruppe indianere og landmænd netop har vundet en stor sag mod Chevron, der skal betale 47 milliarder kroner, fordi selskabet har forurenet store dele af landets Amazonas-region. – Vores familier er døde, og vores floder er forurenede, siger secoya-indianeren Justino Piaguaje, der er en af de 47 sagsøgere, til nyhedsbureauet Reuters. Ifølge indianerne – og altså domstolen – er problemet en fejlagtig borepraksis, der har forurenet vandet og jorden i et område på 2.700 kvadratkilometer. Ecuardors præsident, Rafael Correa, kalder afgørelsen den vigtigste dom i landets historie – alligevel er sagsøgerne ikke tilfredse. De kræver nu 150 milliarder kroner fra Chevron og truer med at gå efter selskabets aktiver i udlandet. Forbud mod udsmid af fisk Tusindvis af tons nyfanget fisk bliver hvert år smidt døde tilbage i havet, fordi de ikke har den rette størrelse eller er den rette art. Fra dansk side har det været en mærkesag at stoppe dette spild. Noget kunne tyde på, at det danske pres er ved at bære frugt. I hvert tilfælde vil EU-kommissionens forslag til den kommende fiskerireform sandsynligvis indeholde et forbud imod udsmid af fisk. − I Nordsøen viser tal, at op mod 50 % af torskene bliver smidt døde ud i havet. Udsmid er til skade for både fiskebestanden, forbrugerne og fiskerne, og jeg er meget tilfreds

Salte fisk er en formue værd

Skønheden på billedet stammer fra Florida og er en af de store attraktioner i den sydlige del af den amerikanske delstat. Hvert forår og sommer opholder store tarpon sig langs kysterne af Florida, hvor lystfiskerne strømmer til for at se, om de – som kvinden på billedet – kan få held til at lande en af kæmperne. Det fiskeri er mange penge værd for de lokale – alene i Charlotte Harbour-området bidrager det med knap 600 millioner årligt og giver beskæftigelse til over 1.000 mennesker, viser en ny undersøgelse af fiskeriet. Resultatet glæder direktøren for interesseorganisationen Bonefish & Tarpon Trust, der støtter forskning i de to populære fiskearter. – Tallene viser, at det giver mening af støtte forskningen i tarpon og bonefish, siger Aaron Adams fra organisationen. Forvaltningen af fisk har traditionelt været fokuseret på erhvervsfiskernes arter. Men det bliver mere og mere tydeligt, at sportsfisk er mindst lige så værdifulde som konsumfisk, siger han. For at få overblik over, hvor stort fiskeriet i saltvand i USA egentlig er, vil NOAA – National Oceanic and Atmospheric Administration – i år gennemføre en national undersøgelse af fiskeriet

i de 23 kyststater, hvor man skønner, at der er 15 millioner lystfiskere, som fisker i saltvand. med, at Kommissionen ser ud til at slå ind på den danske vej i arbejdet med reformen, siger fødevareminister Henrik Høegh. Kommissionen lægger op til, at man frem for de nuværende landingskvoter i stedet skifter til fangstkvoter. Det betyder at fiskerne fremover skal lande, det de fanger og afskrive det på kvoterne. Fangstkvoterne og forbuddet mod udsmid forventes gennemført gradvist.