![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/641231c9b2c25e1a1cac47e0f5b389dd.jpg?width=720&quality=85%2C50)
10 minute read
Værd at vide NOTER
En levende legende fylder 90
En af kæmperne i dansk lystfiskeri − Julius Wedege − fyldte 90 år den 25. marts. Som ung politielev blev han arresteret af Gestapo i september 1944, og resten af krigen sad han i tysk koncentrationslejr og oplevede ufattelige rædsler, som kastede lange skygger over hans tilværelse. Lystfiskeri er som bekendt balsam for sjælen, og efter krigen blev fiskeriet hans foretrukne fritidsinteresse på både det praktiske og det organisatoriske plan. Midt i 1950’erne var han således med til at starte Danmarks Sportsfiskerforbunds berømte juniorlederkurser. Fra 1960 og en halv snes år frem, var han en fremsynet leder af det unikke kursus, og det er især hans fortjeneste, at kurset stadig er en vaskeægte evergreen, hvis værdi for Danmarks Sportsfiskerforbund næppe kan overvurderes. Han har da også modtaget forbundets højeste udmærkelse, Guldnålen, for sin store indsats. Har man sagt Julius, må man også sige Ellinor. Gennem alle årene har hun været hans faste holdepunkt – og hans bedste fiskekammerat. Hun var „pigefisker“ et halvt århundrede før begrebet blev opfundet og en evig inspirator og støtte for gemalen. Trods alderen er begge still going strong! Gennem mange år har han også været en flittig skribent i tidens lystfiskermagasiner og medforfatter til flere håndbøger om lystfiskeri. Fra den lille klassiker „Jeg er lystfisker“ til nutidens noget større og mere farvestrålende værker som "Gyldendals Lystfiskerhåndbog", der stadig er helt opdateret. Først i 1960’erne havde han en meget produktiv periode, hvor han udgav fire bind i den populære "Sådan-serie" fra Chr. Erichsens forlag. I dag er de karakteristiske, uindbundne eksemplarer af „Sådan fisker man med flue“, „Sådan fisker man med vådflue“, "Sådan fanger man havørred fra stranden" og „Sådan fanger man aborrer“ rene samlerobjekter. Danmarks Sportsfiskerforbund retter en stor og helhjertet tak samt en masse lykønskninger til pioneren og forbundsvennen, Julius Wedege.
Havørred Limfjorden
Havørred Fyn har vist, at det kan lade sig gøre at investere i vandløbene og få investeringen tifold igen. Så hvorfor ikke gentage succesen andre steder i landet? Sammen med de to ildsjæle Carsten Rømming og Aage Grynderup har Danmarks Sportsfiskerforbund på fire møder prøvet at sælge ideen til kommuner og sportsfiskere omkring Limfjorden, og tilbagemeldingerne har været positive. Næste skridt bliver at udforme en projektbeskrivelse, hvorefter kommunerne forhåbentlig „bider på” og etablerer et fiskeeldorado i Limfjorden.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/078b9709d70229f76072489400f0e112.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Ål foretrækker bunkebryllup
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/43c4694b0c566b7136e98ca6f70078bb.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Når de europæiske ål har svømmet mange tusinde kilometer fra de europæiske kyster til Sargassohavet, deltager alle ål fra nord til syd i ét stort bunkebryllup. Dette afslører omfattende genetiske analyser foretaget af DTU Aqua. Resultaterne slår hermed fast at alle europæiske ål tilhører den samme bestand. Det er højest usædvanligt, at individer af samme art, der lever så langt fra hinanden, ikke er genetisk forskellige eller tilpasset de lokale miljøforhold. Eksempelvis kan man ved laks og havørred registrere genetiske forskelle på bestande i vandløb, der kun ligger få kilometer fra hinanden. Indvandringen af glasål er i dag kun to procent af, hvad den var i 1980, og den nye viden kan blive en vigtig brik i forvaltningen af den stærkt truede ål. Resultaterne af DTU Aquas undersøgelser understreger vigtigheden af, at man samarbejder på tværs af landegrænserne, hvis man skal redde ålen fra udryddelse.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/77e23cb65e05933106ffb1414c47da44.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Ny kampagne skal redde liv
Ny undersøgelse viser, at hele 39 % af 338 adspurgte fritidssejlere ikke bruger redningsvest. Dette tal er alt for højt, og derfor vil Beredskabsforbundet i samarbejde med TrygFonden i april og maj kører en kampagne under sloganet: Husk vesten! Målet med kampagnen er at få fritidssejlere og lystfiskere til at bruge redningsvesten. − Vi skal gerne have ændret adfærden blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsveste, stiger. Når man er til søs, må man ikke gå på kompromis med sikkerheden, fortæller Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, Ifølge statistik fra Søsportens Sikkerhedsråd er der i perioden 2008-2010 omkommet 42 fritidssejlere og lystfiskere til søs. Langt de fleste af disse bar ikke redningsvest.
PRINT SELV DIT MEDLEMSKORT FOR 2011
Danmarks Sportsfiskerforbund udsteder medlemskort til alle medlemmer af forbundet og medlemsforeningerne. Og fra i år vil du selv kunne udskrive dit medlemskort via hjemmesiden www.sportsfiskeren.dk
Er du medlem af flere foreninger, vil der komme et medlemskort for hver forening ud på den side, som du printer. Er det helt umuligt for dig selv at printe, kan du sende os en e-mail til medlem@sportsfiskerforbundet.dk, så printer vi et til dig.
Skal du bruge dit medlemskort som fiskekort, fremgår din forenings navn på kortet. Hvis du skal fiske, inden du har dit medlemskort, så tag blot din kvittering eller kopi af PBS/NETS-betaling med på fisketuren.
Fiskby'Sportsf.for.
Medlemsnr.*:*54321
Frederik'Fisk
Født:*18/08/1963 Gyldig*til:*01/03/2012
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/96d4985b3935e6a2bb3b7c220a1b92b4.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/3fbf86c48c8bb68b9477c0173808b8f2.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/d47433dc69806032705e50fc72ea4b89.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/b46e7eebd769fd5aea51c23e8706ee07.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/c4b60b68be04d18ab811c83b3e656633.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/3fe2697a1ab9fa56c195c7cf3d028496.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/a24a29629e24a5ece233ccfca33b1a7c.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Livet i fjordene forsvinder
Flere danske eksperter tager nu bladet fra munden, og advarer i en stor artikel i Politiken samstemmigt om, at de danske fjorde er ved at kvæles i næringsstoffer. De mener, at regeringens udsættelse af miljøkravene til landbruget kan blive dødsstødet til fisk og andre højere livsformer i fjordene. Danmarks Miljøundersøgelser har beregnet, at næringsstofbelastningen af fjordene skal nedbringes med omkring 30.000 ton kvælstof inden 2015. Regeringens øjeblikkelige mål er en reduktion på 9.000 ton kvælstof og på længere sigt yderligere 10.000 ton inden 2027. − Meget tyder på, at man har gjort ubodelig skade på visse arter og økosystemer, og når regeringen så vil udsætte kravene til nedbringelse af forureningen, nærmer vi os et tidspunkt, hvor det bliver illusorisk at tale om en tilbagevenden til en god økologisk tilstand, vurderer Kaj Sand Jensen, professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. Ser man blot få årtier tilbage, var de danske fjorde udstrakte undervandsenge med ålegræs og en rig og varieret fauna. En tilstand der desværre ligger langt fra de nuværende forhold. − I dag er fjordene biologisk set nogle ørkener, hvor fiskebestandene næsten er forsvundet, og hvor bunden er så mudret, at hverken planter eller muslinger kan få fat – og hvor det i øvrigt er ret klamt at bade. Med en udsættelse vil mange af os ikke opleve en bedring i vores levetid, siger Mogens Flindt, lektor og koordinator fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Siden midten af 1980’erne er landbrugets udledning af kvælstof og fosfor næsten halveret, men fjordenes tilstand er stort set ikke forbedret, viser en række rapporter. Eksempelvis udledes der i Horsens Fjorde kun en femtedel så meget fosfor som for 25 år siden, uden at dette har resulteret i noget nævneværdig forbedring af miljøtilstanden. Forventningerne om et varmere klima, er desværre med til at gøre problemerne i fjordene endnu mere kritiske, fordi alger og iltsvind breder sig hurtigere i varmere vand. − Vi skal skynde os, inden effekterne af klimaændringerne for alvor slår igennem. Når de gør det, får vi måske aldrig et skifte i fjordenes økologiske tilstand, og fjordene låses fast i deres nuværende forarmede forfatning, siger Stiig Markager professor ved Afdeling for Marin Økologi ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
Dræbergopler er ikke så drabelige
Da dræbegoplen, eller Mnemiopsis leidyi som den egentlig hedder, i 80’erne spredte sig fra USA til Sortehavet, var den medvirkende årsag til, at fiskene forsvandt, og at fiskerne blev arbejdsløse. Derfor vakte det stor bekymring, da goplen for nogle år siden pludselig dukkede op i Østersøen. Bekymringerne gik blandt andet på goplens appetit for fiskeæg i kombination med det faktum, at goplerne blev registreret på præcis samme steder, som torskene gyder. På den baggrund har DTU Aqua undersøgt, hvordan goplerne reagerer på torskeæg. Det viser sig heldigvis, at goplerne ikke er særligt begejstrede for at æde torskeæg. − Selv efter at være blevet sultet i 24 timer, så viste goplerne ingen fangstreaktion, selvom de var omgivet af torskeægene. Æggene udløser ganske enkelt ikke goplernes fangstrefleks, hvor de lukker kroppen om byttet, fortæller Cornelia Jaspers, ph.d. studerende ved DTU Aqua. Hun vil dog ikke på den baggrund fuldstændigt udelukke at dræbergoplerne kan være et problem for torskene. − Selvom den ikke spiser torskens yngel direkte, så kan den stadig være en indirekte trussel, fordi den kan være en konkurrent om den samme mad. Dræbergoplen kan yngle, når den er to uger gammel, den er hermafrodit og kan producere 12.000 æg i døgnet, så en gople kan blive til rigtig mange sultne gopler på utrolig kort tid, siger Cornelia Jaspers.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/125499f06125e493136c8795c5915318.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/c866b6f0d3b36dda999092ece2fcc735.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Nationalpark Vadehavet
Miljøminister Karen Ellemann har netop udpeget bestyrelsesmedlemmerne for Nationalpark Vadehavet, som blev indviet den 16. oktober sidste år. Udpegningen er sket efter indstilling fra myndigheder og organisationer. Bestyrelsesformand blev Bent Poulsen, landmand og forhenværende borgmester. Danmarks Sportsfiskerforbund er repræsenteret i bestyrelsen ved Lars Brinch Thygesen, Miljøkonsulent. Bestyrelsens første store opgave bliver at udarbejde en plan for nationalparkens fremtidige udvikling.
PRINT SELV DIT
MEDLEMSKORT FOR 2011
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072012-8c6df31b7402a28761b93f5933b36d7a/v1/ed0d98929b9540309bf1b2c78c95ea98.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Danmarks Sportsfiskerforbund udsteder medlemsEr du medlem af flere foreninger, vil der komme et kort til alle medlemmer af forbundet og medlemsformedlemskort for hver forening ud på den side, som eningerne. Og fra i år vil du selv kunne udskrive dit du printer. Er det helt umuligt for dig selv at printe, medlemskort via hjemmesiden www.sportsfiskeren.dk kan du sende os en e-mail efter den 1. marts til medlem@sportsfiskerforbundet.dk, så printer vi et til Dit medlemskort kan printes fra mandag den 21. fedig. bruar. Dog vil nogle medlemmer først kunne printe efter den 1. marts, da foreningerne denne dato senest Skal du bruge dit medlemskort som fiskekort, fremgår skal have ind- og afmeldt medlemmer til forbundet. din forenings navn på kortet. Hvis du skal fiske, inden Vær derfor opmærksom på, at du først kan printe dit du har dit medlemskort, så tag blot din kvittering eller kort, når Danmarks Sportsfiskerforbund har modtakopi af PBS/NETS-betaling med på fisketuren. get de endelige medlemslister fra din forening. NB! Enkelte foreninger sender egne medlemskort ud. Sørg for, at du har det korrekte medlemskort med til Medlemskor tet til Danmarks Spor tsfisker forbund giver mange gode medlemstilbud. Ko rt et skal forevises mod Ko rt et er personligt, og må ikke overdrages til andre. Sameo`s absolut hurtigste fluestang. En 9 fod 4-delt Spine Direction fluestang, bygget med titan-eloxeret og adgang til de forlangende. Fold her fiskevandet. Ordet Ventus er det latinske ord for vinden og Gunnar Rask Nielsen har netop udviklet stangen med hård vind i tankerne. Ventus er en fluestang med mulighed for høj linehastighed og smalle Skyttevej 4 ˚ Vingsted ˚ 7182 Bredsten ˚ T elefon 75 82 06 99 ww w. spor tsfiske rf orbundet. dk ˚ post @s por tsfisker forbundet .d k saltvandsbestandig lock-down hjulholder og forstærkede feruler. Håndtag af Portugisisk AAA-kork og titan-eloxerede stangøjer. Alt i alt detaljer i absolut topklasse! Pris: 1899 ,- Fiskby'Sportsf.for. Medlemsnr.*:*54321 Frederik'Fisk Født:*18/08/1963 Gyldig*til:*01/03/2012 linebuer, når du har brug for det! Pris: 3499.- incl. Sameo Viper AFTM #7 flueline, grafitoline, stofpose og stangrør i kulfiber med bæresystem i cordura. Velkommen til Horsens
8 - 9 - 10 April
Åbent hus hos Effektlageret i Horsens · Se og prøv hele Sameos sortiment!
·Gårdsalg med rabatter på op til 75%! ·Gratis forfriskninger, øl, vand og røde pølser!
Sameo Pandion XII, Storspole hjul i meget høj kvalitet. CNC drejet i 6061-T6 aluminium, og rustfrie dele som er testet mod korrosion mindst 96 timer i saltvandståge. Både kuglelejesystemet og bremsesystemet er naturligvis
April 2011 // 03 helt saltvandsbestandige! Det prefekte hjul til Ventus!