Sportsfiskeren nr 3 2011

Page 12

VÆRD AT VIDE

En af kæmperne i dansk lystfiskeri − Julius Wedege − fyldte 90 år den 25. marts. Som ung politielev blev han arresteret af Gestapo i september 1944, og resten af krigen sad han i tysk koncentrationslejr og oplevede ufattelige rædsler, som kastede lange skygger over hans tilværelse. Lystfiskeri er som bekendt balsam for sjælen, og efter krigen blev fiskeriet hans foretrukne fritidsinteresse på både det praktiske og det organisatoriske plan. Midt i 1950’erne var han således med til at starte Danmarks Sportsfiskerforbunds berømte juniorlederkurser. Fra 1960 og en halv snes år frem, var han en fremsynet leder af det unikke kursus, og det er især hans fortjeneste, at kurset stadig er en vaskeægte evergreen, hvis værdi for Danmarks Sportsfiskerforbund næppe kan overvurderes. Han har da også modtaget forbundets højeste udmærkelse, Guldnålen, for sin store indsats. Har man sagt Julius, må man også sige Ellinor. Gennem alle årene har hun været hans faste holdepunkt – og hans bedste fiskekammerat. Hun var „pigefisker“ et halvt århundrede før begrebet blev opfundet og en evig inspirator og støtte for gemalen. Trods alderen er begge still going strong! Gennem mange år har han også været en flittig skribent i tidens lystfiskermagasiner og medforfatter til flere håndbøger om lystfiskeri. Fra den lille klassiker „Jeg er lystfisker“ til nutidens noget større og mere farvestrålende værker som "Gyldendals Lystfiskerhåndbog", der stadig er helt opdateret. Først i 1960’erne havde han en meget produktiv periode, hvor han udgav fire bind i den populære "Sådan-serie" fra Chr. Erichsens forlag. I dag er de karakteristiske, uindbundne eksemplarer af „Sådan fisker man med flue“, „Sådan fisker man med vådflue“, "Sådan fanger man havørred fra stranden" og „Sådan fanger man aborrer“ rene samlerobjekter. Danmarks Sportsfiskerforbund retter en stor og helhjertet tak samt en masse lykønskninger til pioneren og forbundsvennen, Julius Wedege.

Foto: Thomas Damm Als, DTU Aqua

Foto: Ole Nielsen

En levende legende fylder 90

Ål foretrækker bunkebryllup Når de europæiske ål har svømmet mange tusinde kilometer fra de europæiske kyster til Sargassohavet, deltager alle ål fra nord til syd i ét stort bunkebryllup. Dette afslører omfattende genetiske analyser foretaget af DTU Aqua. Resultaterne slår hermed fast at alle europæiske ål tilhører den samme bestand. Det er højest usædvanligt, at individer af samme art, der lever så langt fra hinanden, ikke er genetisk forskellige eller tilpasset de lokale miljøforhold. Eksempelvis kan man ved laks og havørred registrere genetiske forskelle på bestande i vandløb, der kun ligger få kilometer fra hinanden. Indvandringen af glasål er i dag kun to procent af, hvad den var i 1980, og den nye viden kan blive en vigtig brik i forvaltningen af den stærkt truede ål. Resultaterne af DTU Aquas undersøgelser understreger vigtigheden af, at man samarbejder på tværs af landegrænserne, hvis man skal redde ålen fra udryddelse.

Foto: Kaare M. Ebert

Havørred Fyn har vist, at det kan lade sig gøre at investere i vandløbene og få investeringen tifold igen. Så hvorfor ikke gentage succesen andre steder i landet? Sammen med de to ildsjæle Carsten Rømming og Aage Grynderup har Danmarks Sportsfiskerforbund på fire møder prøvet at sælge ideen til kommuner og sportsfiskere omkring Limfjorden, og tilbagemeldingerne har været positive. Næste skridt bliver at udforme en projektbeskrivelse, hvorefter kommunerne forhåbentlig „bider på” og etablerer et fiskeeldorado i Limfjorden.

12

Sportsfiskeren

Foto: Kasper Rasmussen

Havørred Limfjorden

Ny kampagne skal redde liv Ny undersøgelse viser, at hele 39 % af 338 adspurgte fritidssejlere ikke bruger redningsvest. Dette tal er alt for højt, og derfor vil Beredskabsforbundet i samarbejde med TrygFonden i april og maj kører en kampagne under sloganet: Husk vesten! Målet med kampagnen er at få fritidssejlere og lystfiskere til at bruge redningsvesten. − Vi skal gerne have ændret adfærden blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsveste, stiger. Når man er til søs, må man ikke gå på kompromis med sikkerheden, fortæller Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, Ifølge statistik fra Søsportens Sikkerhedsråd er der i perioden 2008-2010 omkommet 42 fritidssejlere og lystfiskere til søs. Langt de fleste af disse bar ikke redningsvest.

03 // April 2011


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.