Vilde væsner
Søerne gisper
Sjælland viser vejen
INDBLIK
~ Lystfiskeri med holdning ~
Ud af de ca. 100.000 danske søer, er det kun 986, der er en del af Vandområdeplanerne. Af de 986 søer er kun 5 i god tilstand.
"Får vi ikke søerne med nu, vil de forblive grønne til evig tid."
˜ Torben Kaas, formand
SØERNE BLIVER GLEMT I DEBATTEN OM LANDSKABET
Det er nu, vi skal finde ud af, hvordan Danmark skal se ud om 100 år. Gør vi det forkert, er det ikke sikkert, vi får en ekstra chance. Sådan må man forstå udkommet af Den Grønne Trepart, som indeholder et krav om at lægge næsten 400.000 ha landbrugsjord ud til skov og udyrket lavbundsjord. Det er næsten 10 procent af landets areal.
Fra Danmarks Sportsfiskerforbund kommer vi til at blande os i debatten om, hvilke arealer der skal tages ud af landbrugsdrift og gøres til natur. Heldigvis er det allerede italesat, at udtagningen skal ske på en måde, så vandløb og fjorde bliver bedre beskyttet mod kvælstofudsivning. Tak for det.
Til gengæld mangler vi at se vores søer omtalt. Fem ud af i alt cirka 1.000 søer, som myndighederne overvåger, er i god tilstand – såvel kemisk som økologisk. Det betyder omvendt, at 99,5 procent af søerne ikke er i god tilstand. Tilmed går udviklingen den forkerte vej og har gjort det siden landbrugspakken fra 2015, hvor de dyrkningsfri bræmmer blev reduceret fra 10 til to meter.
Hen over sommeren har vi bedt alle søfiskere om at rapportere tilstanden i de søer, I fisker i –præcis ligesom vi de sidste par år har gjort med kystfiskerne og fedtemøget. Vi har fået gode eksempler ind, og vi vil meget gerne have endnu flere. Vi skal bruge dem til at vise politikere og medier, at vi har et overset naturproblem i det stille ferskvand. Eksemplerne er det argument, vi skal bruge til at få tænkt søerne sammen med vandløb og fjorde, når de dyrkningsfri arealer skal udvælges. Får vi ikke søerne med nu, vil de forblive grønne til evig tid.
Samtidig arbejder vi for at få redskabsfiskeriet ud af ferskvand. Personligt tror jeg, vi kommer til at lykkes med det. Måske bliver det ikke lige nu, men det bliver i overskuelig fremtid. Erhvervsfiskeri i ferskvand er en anakronisme, og det fortrænger det bæredygtige og samfundsmæssigt langt mere værdiskabende lystfiskeri i ferskvand.
Også derfor skal vi her og nu støbe kuglerne for fremtidens attraktive lystfiskeri på søerne ved at starte med det helt banale mål, at vandet i søerne skal være rent.
LANDETS GRØNNE SØER GISPER
For 100 år siden kunne man stå ved bredden af en af landets mange søer og få øje på småfisk og vandinsekter nede i vandet. I dag er billedet mere grumset, for søer med rent vand, frodige vandplanter og en god og varieret fiskebestand er blevet et særsyn.
Thomas Vinge
I en algemættet sø kan solens livgivende stråler ikke trænge gennem det plumrede vand, og uden sollys bukker bundplanterne under. Foto: Anders Tvevad/Biofoto/Ritzau Scanpix.
De fleste børn har deres lystfiskerdebut i en af Danmarks mere end 120.000 søer, moser og vandhuller, hvor det kun kræver lidt held at få bid af en skalle, brasen eller aborre. Men søerne har det værre end førhen, så man i dag for at få bid må væbne sig med langt mere tålmodighed, end da farfars far var dreng.
Historien minder om den, vi kender fra havet: For mange næringsstoffer havner i vandet, hvor de gavner algerne, som har en fest og formerer sig eksplosivt. Desværre betaler bundplanterne prisen, når
EU’S RAMME OM VANDET
Landene i EU vedtog i år 2000 Vandrammedirektivet, som skal sikre, at alt vand i søer, vandløb og i havet opnår "god tilstand". Den første deadline for at leve op til kravene var i 2015, men fristen er siden blevet udskudt til 2027. Danmark halter voldsomt bagefter, da hele 56 % af landets søer risikerer ikke at leve op til EU’s krav i 2027.
Læs mere på www.mim.dk
milliarder af alger maler søens overflade grøn. Uden nok lys bukker bundplanterne under, og da forsvinder vigtige levesteder for insekter og gemmesteder for de skaller og andre småfisk, der tjener som føde for rovfisk som gedde, aborre og sandart.
Mikroskopisk få søer har det godt Under de danske søers glitrende overflade er virkeligheden for fisk og vandplanter derfor grum. Miljøministeriet vurderer, at kun fem ud af de op mod 1.000 danske søer, som myndighederne
56 % af søerne er i risiko for ikke at nå målet om god tilstand i 2027 5 af 986 søer er i god økologisk og kemisk tilstand
Miljøtilstanden i de danske søer er meget dårlig. Kun 5 ud af knapt 1.000 søer, der er en del af Vandområdeplanerne, har god økologisk og kemisk tilstand. Samtidig er der risiko for, at over halvdelen af søerne ikke lever op til Vandrammedirektivets krav om god tilstand i 2027.
overvåger, lever op til kravene om at være i både økologisk og kemisk god tilstand – det vil sige har rent vand og et rigt dyre-, plante- og fiskeliv. Og pilen peger ikke længere på kloakvand fra byerne, forklarer Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsbiologi ved Københavns Universitet.
– Det er sandt, at forurening fra byerne tidligere betød meget for søernes dårlige tilstand, men siden vandmiljøplanerne, som politikerne vedtog i 1980’erne og 90’erne, er rensningen af byspildevand år for år blevet bedre og mere effektiv, siger miljøprofessoren.
Fra grumset til klar
Parallelt med, at kommunerne byggede større og mere effektive rensningsanlæg, stillede man krav til landbruget om at bringe mindre gødning ud på markerne. Politikerne besluttede undervejs også, at der langs vandløb skulle være en 10-meter bred zone, som ikke blev dyrket.
Det virkede, fordi planterne i de dyrkningsfri zoner holdt en del af næringsstofferne tilbage, så de ikke havnede i åerne og derfra kom ud i søerne.
– Effekten var til at få øje på, for søernes tilstand udviklede sig positivt fra 1990’erne og frem, hvor en kombination af mere ilt og lys fik vandplanterne til at brede sig fra det lave ud på dybere vand, siger Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsbiologi.Som eksempel nævner miljøprofessoren Furesøen, hvor man,
LANDBRUGSPAKKEN
I 2015 indgik Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative landbrugspakken, som fra 2016 tillod landmænd at sprede mere gødning på markerne. Ideen var, at efterafgrøder og lavvandede søer kunne forhindre næringsstoffer i at blive vasket ud i vandmiljøet. Virkeligheden blev dog en anden: Mængden af næringsstoffer i vandmiljøet er ikke faldet, hvilket har forværret tilstanden for søer og havet, som nu gisper efter ilt.
da det i 1970’erne så mest skidt ud, kun kunne se omkring to meter ned i den 38 meter dybe sø. Takket være bedre rensning af byspildevand, som var det, der især plagede Furesøen, klarede vandet op, så man i dag først på sommeren kan se 5-6 meter ned i vandet, til glæde for både vandplanter og gedder og aborrer, som jager ved hjælp af synet.
Nu gik det lige så godt Den fine udvikling gik i stå for mindre end 10 år siden. I 2015 vedtog Folketin -
I en klarvandet sø vil det meste af bunden være dækket af planter, og det vil være nemt at få øje på stimer af småfisk.
Selvom en sø er belastet af næringsstoffer og er algegrøn, så kan fiskearter som f.eks. sandarten sagtens stortrives. Men her er balancen mellem de forskellige arter af fisk ringe, og søen vil ofte være fattige på vandplanter og insekter. Foto: Christian Flinker.
get nemlig den såkaldte "Landbrugspakke", der ikke alene indskrænkede de dyrkningsfri zoner langs vandløbene fra 10 til 2 meter. Landmændene fik også lov til at køre mere gødning ud på markerne.
Konsekvensen for vores kyster og fjorde er velkendt: Iltsvind, fiskedød, opvækst af alger og fedtemøg samt ålegræs på tilbagetog overalt i landet. Og da havet, vandløbene og søerne er forbundne kar, spejler ferskvandssøerne den udvikling, vi har set i havet.
– I dag er vi derfor i den situation, at blot 19 % af de overvågede søer ifølge Miljøministeriet er i god økologisk tilstand og dermed lever op til målet om at have klart vand, acceptabel tilførsel af næringsstoffer og et rigt fiskeliv, siger Kaj Sand-Jensen og tilføjer: – Og mere end hver anden sø (56 %) risikerer ikke at nå i mål inden 2027, som er deadline for at leve om til kravene i EU’s Vandrammedirektiv om, at søer, åer og kyster skal have "god økologisk tilstand".
Alger er som havens skvalderkål, der breder sig over det hele og stjæler lyset fra alle andre. I havet skygger de ålegræsset bort, i søerne er det mangfoldigheden af grønne bundplanter, som forsvinder, når algerne bliver for mange og gør vandet uklart.
GRUMSET OG
FULD AF
FISK
Arresø i Nordsjælland, landets største sø, er berygtet for sit plumrede vand, der mest af alt minder om grøn ærtesuppe. Det er forurening med byspildevand op gennem 1900-tallet, der har bragt Arresø ud af balance. Alligevel byder søen på glimrende fiskeri efter sandart, der opsporer sit bytte med sin gode lugtesans, og som derfor stortrives i en uklar sø.
Om Arresø og andre søer er gode eller dårlige, afhænger derfor lidt af øjnene, der ser, fortæller Christian Skov, som forsker i lystfiskeri, søer og fisk ved DTU Aqua.
– En sandartfisker vil jo kunne opleve kongefiskeri i den grumsede Arresø. Mens en aborrefisker ikke nødvendigvis ser Arresø som en drømmesø, fordi aborrer normalt vokser sig større i klarvandede søer. Og for den, der egentlig bare er glad for at kunne fange mange fisk som skaller og brasener, kan den uklare sø være glimrende, forklarer Christian Skov.
Når søer med klart vand alligevel er et ideal, hænger det sammen med, at de typisk har en god balance mellem de forskellige arter af fisk og er rige på vandplanter og insekter. Begge dele er vigtigt, for at søen lever op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv og internationale aftaler om biodiversitet.
Danmarks top-5 for rene søer
En lang række krav skal være opfyldt, for at en sø lever op til målet om at være i såvel økologisk som kemisk god tilstand. Det gælder fx krav til søens dyre- og planteliv, iltforhold, pH, næringsstoffer og klarhed.
De skrappe krav gør, at kun fem danske søer er i mål, nemlig Tormål Sø (Thy), Halkær Sø (Nibe), Farresdam (Als), Pamhule Sø (Haderslev) og Rudbøl Sø (Tønder).
Ser man alene på målet om at være i god økologisk tilstand, så er der dog 186 ud af de 986, som overvåges, der lever op til dette.
– Vi er med andre ord ganske langt fra at være der, hvor vi kan sige, at de danske søer har det godt. Det vil vi i Danmarks Sportsfiskerforbund gerne gøre noget ved. Derfor beder vi sportsfiskere og an dre naturbrugere om at hjælpe os med at dokumentere søernes miserable tilstand, siger næstformand for Danmarks Sports fiskerforbund Morten Jacobsen.
En hjælpende hånd til søerne
For at søerne kan få det bedre, må der igen sættes ind på at bremse de alt for store mængder kvælstof og især fosfor, som siver ud fra dyrkede marker omkring søerne eller føres dertil med vandet fra bække og åer.
– I de tilfælde, hvor næringsstofferne kommer fra de omgivende landbrugsare aler, skal der være fokus på, at der findes de lovbefalede bræmmer på 2 meter. Og
ET KIG NED I FURESØENS GRUMSEDE VAND
Furesøen er med sine 38 meter landets dybeste sø. Her kunne man i begyndelsen af 1900-tallet se 10 meter ned i vandet. Biologerne bruger en hvid plasticskive til at måle sigtbarheden med. Da forureningen fra byerne omkring søen var værst i 1970’erne, forsvandt den hvide skive blot 2 meter nede i Furesøens grumsede vand. Vandmiljøplaner
ved at plante elletræer langs vandløb med udløb i søer, vil man kunne begrænse erosionen, der forårsager udvaskning af fosfor, ligesom træernes rodnet vil kunne optage næringsstofferne, forklarer biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert og fortsætter.
– Men det, der for alvor vil kunne gøre den store forskel, vil være, hvis man lægger de nye skovarealer, der skal etableres de kommende år, og genskaber vådområderne og etablerer større bræmmer i
der trives på grund af en overflod af næringsstoffer.
Søerne får tilført næringsstoffer fra åer og bække og direkte fra omkringliggende marker. Foto: Jeppe Schmidt.
EU VEDTAGER HISTORISK NATURLOV
Endelig lykkedes det EU at lande en naturlov. Den såkaldte naturgenopretningsforordning – der har som overordnet mål, at mindst 20 procent af EU’s samlede land- og havareal skal være genoprettet inden 2030, og at alle økosystemer, der har behov for det, senest skal være genoprettet i 2050 – blev mandag stemt igennem med et snævert flertal, da EU’s 27 miljøministre mødtes i Bruxelles. – Det er på mange måder en historisk aftale, der nu sætter nogle bindende mål for, hvordan vi vender det alarmerende og hastige tab af arter og naturtyper. Med den her nye lov i hånden, vil vi gøre alt for, at Danmark nu får sat meget mere turbo på genopretningen af vores natur – herunder vores vandløb, søer og kyster, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. Foto: Shutterstock/LeonHansenPhoto
NY INVASIV ART OPDAGET VED RØRVIG
Flydende vandnavle er en beskeden, lille plante, som kan udvikle sig til et kæmpe problem. Den er fin som akvarieplante, men ude i søer og vandløb kan den brede sig på vandoverfladen og skygge alt andet liv væk. Det er forskere fra Københavns Universitet, som har opdaget den flydende vandnavle i en grøft ved Rørvig. Hvis du finder den i naturen, kan du indberette den med foto og findested på artsportalen arter.dk. Det vil være en stor hjælp for Miljøstyrelsen, som overvåger invasive planter i Danmark.
Godt råd: Lad være med at tømme dit akvarium for planter i haven eller naturen! Foto: Shutterstock/ chuyuss
FORSKERE OPDAGER NY VIDEN OM SNÆBLEN
Snæblen er ikke blot sjælden, den er også et kontroversielt emne. Der er nemlig blevet sat spørgsmålstegn ved, om snæblen overhovedet er en selvstændig art. Diskussionen går på, i hvor høj grad den er genetisk forskellig fra en anden laksefisk, helten, som findes mange steder i Europa. Helt grundlæggende har forskerne fundet ud af, at helt og snæbel divergerede meget tidligere, end man før har troet. De nye analyser viser, at snæblen er cirka 7.500 år gammel.
Det betyder grundlæggende, at deres arvemasse begyndte at udvikle sig forskelligt, så de fik forskellige egenskaber og tilpassede sig forskellige forhold.
Tidligere analyser af få DNA-sekvenser har tidligere givet anledning til at tro, at snæblen begyndte at adskille sig genetisk fra helten for blot få tusinde år siden. Men snæblen er altså mange tusinde år ældre. Foto: Fiskepleje.dk.
FORBUNDET VINDER ANKESAG OM UDVIDELSE AF AARHUS HAVN
Den 21. juni 2023 godkendte byrådet i Aarhus Kommune en plan for udvidelse af Aarhus Havn. En udvidelse der skulle gøre det muligt at øge skib- og containertrafikken med 50 % i landets i forvejen største containerhavn.
Danmarks Sportsfiskerforbund fandt beslutningen forhastet og i strid med gældende miljølovgivning og valgte derfor at indsende i alt fire klager til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det skete i samarbejde med Foreningen Det fælles Bedste og Foreningen Beskyt havmiljøet i Danmark.
Tirsdag den 28. maj 2024 kom der afgørelse af sagen i Planklagenævnet, og det var en ren sejr for klagerne, idet nævnet valgte at ophæve kommunes vedtagelse af lokalplanen. Foto Søren Astrup Jørgensen
FREMTIDENS SØFISKERI
- SJÆLLAND VISER VEJEN
Det er ikke kun kvælstof og fosfor, der udgør en trussel mod det gode søfiskeri. Ureguleret redskabsfiskeri og begrænset adgang til fiskevandet er andre. Men på Sjælland bliver der nu flere steder taget store skridt mod et mere bæredygtigt og attraktivt fiskeri på søerne.
+ Andreas Findling-Rottem
Det er kendt for de fleste, at Sjælland er begavet med et utal af søer, der over årene har leveret et sublimt fiskeri efter gedde, aborre og sandart. Furesø, Esrum Sø, Tissø, Sorø Søerne og Arresø er blot nogle af de søer, der kan få enhver sjællandsk sø-fisker til at slikke sig om munden. Men selv i disse store og kendte søer har man ikke altid kunnet tage det gode fiskeri for givet. Både garnfiskeri og begrænset adgang for lystfiskere har været en barriere for mange gode fiskeoplevelser over årene.
Netop nu arbejdes der dog flere steder intensivt på at skabe bedre rammer for lystfiskeriet på nogle af de mest kendte sjællandske søer. Det fortæller næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Morten Jacobsen.
– Vores dialog og samarbejde med flere sjællandske sø-foreninger både i og uden for forbundet har over de seneste par år været intensiveret ganske væsentligt. Det har særligt været i arbejdet omkring forvaltningen af fiskeriet på Tissø, men senest også omkring Danmarks største sø, Arresø, fortæller Morten Jacobsen og fortsætter:
– Det har været et fokuspunkt for forbundet at arbejde mere aktivt med at forbedre rammerne for at dyrke sø-fiskeri og selvfølgelig gøre
DE 5 SPORTSFISKEARTER
Danmarks Sportsfiskerforbund støtter aktivt det lokale samarbejde mellem foreninger og lodsejere om bæredygtig fiskeriforvaltning i søer, hvor fælles indsats kan sikre sunde fiske bestande.
Forbundet ønsker at få indført et omsætningsforbud på arterne aborre, sandart, gedde, ørred og laks. Disse fiskearter har nemlig en langt større rekreativ og økonomisk værdi som lystfiskerfisk end som genstand for erhvervsfiskeri.
Forbundet afventer fortsat en opdatering af lovgivningen for rekreativt fiskeri. Vi vil, når bekendtgørelsen kommer i høring, argumentere for en mere bæredygtig forvaltning, som tager et meget større hensyn til bestandene af rovfisk. Til september afholder Forbundet i samarbejde med Dansk Lystfiskeri en konference på Christiansborg, hvor dette ønske også vil blive fremført.
det i samarbejde med de foreninger, der står med konkrete problemer eller udfordringer i forhold til eksempelvis regler og forvaltning. Og det er dejligt at se, at det arbejde nu begynder at give konkrete resultater og forhåbninger om et bedre fiskeri, siger Morten Jacobsen.
Banebrydende aftale på Tissø
En af de vigtige opgaver har været at etablere et forum omkring Tissø, hvor lystfiskerforeningerne, lodsejerne og erhvervsfiskerne på Tissø har kunnet mødes og finde løsninger på den negative udvikling, søen har været præget af. Tissø var nemlig engang kendt for sit eminente fiskeri – særligt efter sandart – men det er over en årrække gået kraftigt tilbage og er i dag en skygge af sig selv.
– Det har været til stor frustration for de lystfiskerforeninger og lystfiskere, som har nydt godt af det spændende fiskeri. Men også lodsejerne, repræsenteret ved Selschausdals Gods, samt erhvervsfiskerne på søen kunne se, at forvaltningen af fiskeriet på søen ikke fungerede hensigtsmæssigt. De 8 lystfiskerforeninger med fiskeret på søen bad os derfor om at starte dialogen op mellem interessenterne på søen og facilitere en arbejdsgruppe, der havde som målsætning at finde en fælles, fremtidig aftale for
En lystfiskerfanget sandart er ikke bare langt mere værd end en sandart fanget i garn, men har også en stor rekreativ værdi. Derfor bør der indføres omsætningsforbud for sandart, aborre og gedde, mener Danmarks Sportsfiskerforbund. Foto: Christian Flinker.
Lystfiskeriforeningen er en af de foreninger, der har været med til at forhandle den 5-årige forvaltningsaftale for Tissø på plads. Her er man tilfreds med aftalen, som man tror og håber kan få det gode fiskeri på søen genskabt.
fiskeriet på søen, siger Morten Jacobsen og fortsætter:
– Vores rolle var derfor hverken at beslutte eller bestemme, hvordan man skulle indrette fiskeriet, men derimod at sikre en god dialog mellem parterne på et tidspunkt, hvor det så ud til, at der var langt til en løsning, som kunne være til gavn for fiskebestandene og fiskeriet på Tissø.
De første møder løb af stablen i 2022 og siden har der jævnligt været møder mellem repræsentanter for de 8 lystfiskerforeninger, godset og erhvervsfiskerne.
– Bølgerne gik til tider højt, men der har hele tiden været en respektfuld og konstruktiv tilgang til arbejdet. Parterne blev undervejs hurtigt enige om, at der var behov for faglig rådgivning – og valgte DTU Aqua til denne opgave. Og det er nu endt med en på mange måder banebrydende aftale, hvor man ud fra årlige fiskeundersøgelser med såkaldte oversigtsgarn samt registrering af både fisketure, lystfiskerfangster og af er-
"For nogle er drømmescenariet selvfølgelig, at man helt udfaser garnfiskeriet, men hvis man ikke kan nå til enighed om det, er det jo ikke en mulighed pt. Det må man respektere."
– Morten Jacobsen, næstformand, Danmarks Sportsfiskerforbund
hvervsfiskeriet vil fastsætte regler og kvoter for fiskeriet og løbende evaluere, hvordan man kan sikre et bedre fiskeri, siger Morten Jacobsen.
– Det er for os at se en god løsning. For nogle er drømmescenariet selvfølgelig, at man helt udfaser garnfiskeriet, men hvis man af forskellige årsager ikke kan nå til enighed om det, er det jo ikke en mulighed. Det må man respektere, og så virker denne model som et fornuftigt og fleksibelt kompromis, som giver parterne mulighed for løbende at evaluere og tilpasse aftalen, siger Morten Jacobsen.
Godt nyt for landets største sø
FORENINGER MED FISKERET PÅ TISSØ
Gørlev
Sportsfiskerforening
Holbæk
Lystfiskerforening
Høng
Sportsfiskerforening
Kalundborg
Sportsfiskerforening
Lystfiskeriforeningen
Odsherred
Lystfiskerforening
Slagelse
Sportsfiskerforening
Sorø Lystfiskerforening
Et andet sted, hvor det dog er lykkedes at udfase garnfiskeriet, er på landets største sø, Arresø. Her havde der indtil 1. januar 2022 været erhvervsfiskeri efter ål og sandart i 32 år. Søen er ejet af Naturstyrelsen, og Danmarks Sportsfiskerforbund har flere gange forsøgt at få indstillet det kommercielle fiskeri – både af hensyn til sandarten, ålen og muligheden for et godt lystfiskeri.
Den 1. januar 2022 udløb erhvervsfiskerens kontrakt med Naturstyrelsen om fiskeri på søen. I den forbindelse havde Naturstyrelsen meldt ud, at kontrakten ikke ville blive fornyet, men flere lokalpolitikere forsøgte at presse Naturstyrelsen til at sende erhvervsfiskeretten i udbud igen.
– Det fik os naturligvis på barrikaderne, og sammen med Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening, som er én af de foreninger, der har interesse i at styrke fiskeriet
på søen, gik vi både i pressen og i dialog med Naturstyrelsen om at fastholde garnstoppet, siger Morten Jacobsen.
– Det lykkedes, og siden 2022 har der ikke været fisket med garn i søen, og vi har nu indledt et samarbejde med Naturstyrelsen, Dansk lystfiskeri og de lokale sportsfiskerforeninger om, hvordan vi gør Arresø kendt for sit gode sandartfiskeri med udgangspunkt i en bæredygtig forvaltning, forklarer Morten Jacobsen.
Det første møde løb af stablen i maj, på foranledning af Lystfisker Danmark, og siden har der været afholdt to arbejdsgruppe med deltagelse fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Lystfiskeri og en række lystfiskerforeninger.
– Vi arbejder nu videre med et fælles visionspapir for søen. Det handler i al enkelhed om at indrette fiskeriet så bæredygtigt som muligt og med udgangspunkt i fangstdata. Både baglimit, vinduesmål samt et obligatorisk og gratis "Arresø-kort" kombineret med tvungen indberetning af fisketure og fangster, der skal sikre overblik over fisketrykket på søen, skal være grundlag for det, forklarer Morten Jacobsen.
– Derudover undersøger vi muligheden for, at der kan komme til-
ladelse til flere både på søen, hvilket ellers er relativt begrænset i dag. En indfasning af elmotorer kan måske være en vej til det. Det skal vi drøfte nærmere med både lystfiskerforeningerne og Naturstyrelsen. Men i bund og grund handler det jo om at gøre fiskeriet på søen mere tilgængeligt, siger Morten Jacobsen.
Totalt garnstop på Tuel Sø Rækken af positive sjællandske sø-nyheder stopper dog ikke ved Tissø og Arresø. I Sorø Lystfiskerforening kunne man tilbage i maj i år annoncere, at garnfiskeriet på Tuel Sø, som er en del af Sorø-søerne, vil blive indstillet i april 2025. Aftalen er en del af en langvarig proces, for-
TISSØAFTALEN
Aftalen om fiskeriet på Tissø dækker 5 fiskesæsoner (20242028) og bygger på følgende pejlemærker:
• Tissø skal være en sø med et meget attraktivt fiskeri efter rovfisk, og det skal opnås gennem en bæredygtig og vidensbaseret forvaltning.
• Fiskeriet på Tissø drives i et samarbejde mellem Selchausdal Gods, som repræsenterer de øvrige bredejere ved søen, og lystfiskerforeningerne. Fiskeriet reguleres af en "partnerskabsgruppe" baseret på fangstdata fra både erhvervsfiskeri og lystfiskerforeninger, og gruppen samarbejder med faglige rådgivere.
• Udgangspunkt for partnerskabet er respekt og gensidig accept af såvel lystfiskeriet som erhvervsfiskeriet.
For 2024 blev der indgået følgende kvoter fiskeriet:
• 0 kg sandart
• 1.000 kg aborre til lystfiskeriet
• 3.500 kg aborre til erhvervsfiskeriet. Der fiskes med 61 mm garn for at sikre, at der i mindre grad fanges aborrer større end 1 kg.
• Intet målrettet erhvervsfiskeri efter gedde – men der afsættes 1.000 kg til erhvervsfiskeriet, som kan blive fanget ved bifangst. Hvis kvoten opfiskes, så stopper eller ændres fiskeriet, så der ikke vil være yderligere bifangst af gedde.
• 500 kg gedde til lystfiskeriet
Registrering af fiskeriet:
• Alt lystfiskeri på Tissø bliver registreret i Fangstjournalen
• Erhvervsfiskeriet registres efter gældende lovgivning
• I august 2024 bliver der gennemført et prøvefiskeri med biologiske oversigtsgarn. Dette fiskeri er en god indikator for mængden og størrelsesfordelingen af fisk i Tissø. Dette fiskeri gennemføres de kommende år ligeledes i august måned. Foreningerne hjælper med det praktiske i forbindelse med dette fiskeri.
• På baggrund af tal fra ovennævnte indberetninger aftaler partnerskabsgruppen, hvordan der skal fiskes i 2025.
På Tissø bliver det fremover påkrævet, at man som lystfisker registrere sine fisketure og fangster i DTU Aquas app Fangstjournalen. Den samme model arbejdes der på ved Arresø.
Skal søfiskeriet forbedres, er der behov for en mere bæredygtig forvaltning. Danmarks Sportsfiskerforbund mener derfor, at man bør udfase al redskabsfiskeri og samtidig se på værktøjer som bag limit, vinduesmål samt mindstemål og fredningstid for visse arter, der i dag ikke har det – fx aborre.
klarer Peter Machholdt, mangeårig formand for Sorø Lystfiskerforening.
– Der har igennem mange år været erhvervsfiskeri i alle tre Sorø-søer, men for en del år siden fik vi lavet en aftale om, at Sorø Sø og Pedersborg Sø blev friholdt for garnfiskeri. Det er to bynære søer, hvor det var muligt at få nogle naturperler, der både kunne være attraktive for almindelige naturbrugere, men også for både lokale lystfiskere og lystfiskere langvejs fra. Allerede dengang tog vi altså de første spæde skridt mod at få garnfiskeriet helt væk, fortæller Peter Machholdt og fortsætter:
– Vi har løbende haft et tæt og godt samarbejde med stiftelsen Sorø Akademi, der ejer alle tre søer og har løbende spurgt ind til, om man også kunne udfase garnfiskeriet på Tuel Sø, fortæller Peter Machholdt.
Det førte til, at Sorø Akademi i 2024 kontaktede Sorø Lystfiskerforening for at gøre opmærksom på, at erhvervsfiskeren selv havde opsagt sin kontrakt.
– Sorø Akademi spurgte i den forbindelse, om vi ville opkøbe erhvervsfiskeretten og forpagte erhvervsfiskeriet på Tuel Sø med henblik på en nedlukning af garnfiskeriet.
Og det ville vi jo gerne. Sorø Akademi var samtidig indstillet på at finde en økonomisk model, som gjorde det muligt for os som forening. Og jeg er ikke i tvivl om, at det gode samarbejde gennem tiden har været en stærk katalysator for, at det blev muligt, siger Peter Machholdt.
Med den nye aftale har Peter Machholdt en klar forventning om, at fiskeriet vil blive endnu bedre.
– Erhvervsfiskeriet på Tuel Sø har i mange år heldigvis været meget skånsomt, da vi også har haft et tæt samarbejde med erhvervsfiskerne om, hvordan man har kunne begrænse fiskeriet og skaderne mest muligt. Men jeg er nu sikker på, at aftalen om totalt stop for garnfiskeri vil få positiv betydning for lystfiskeriet – for nogle arter i en positiv retning, og for andre arter måske en negativ retning. Samlet set vil det nok stadig svinge periodevis, men man kan i hvert fald ikke skylde skylden på erhvervsfiskeriet længere. Nu skal søen finde sin egen balance, og med aftalen følger også et ansvar, så vi som lystfiskere ikke skubber for meget til den balance, forklarer Peter Machholdt.
– Vi vil nu arbejde på at få tilkoblet forskning og overvågning af fiskeriet og fiskebestandene samt få vurderet, om det er muligt at ophjælpe sandartbestanden for eksempel gennem udsætning af sandartyngel i en periode for at skabe en bedre rekrutteringsbase, slutter Peter Machholdt.
En søs sandartbestand kan over en årrække svinge meget i størrelse og sammensætning. Ved at indføre obligatorisk indrapportering af alle fangster er det muligt at tilpasse forvaltningen af fiskeriet og dermed sikre et mere stabilt fiskeri. Foto: Christian Flinker.
KONGRES 2024
Hvert andet år samles medlemmerne i Danmarks Sportsfiskerforbund til kongressen, hvor de sammen sætter kursen for de kommende to år. Kongressen afholdes den 26.-27. oktober 2024 på Vingsted Hotel og Konferencecenter.
Ved kongressen deltager den siddende forbundsbestyrelse, repræsentanter for medlemsforeningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund samt fem repræsentanter for forbundets individuelle personlige medlemmer.
Ved denne kongres er følgende på valg:
• Torben Kaas som formand. Kongressen vælger formanden ved et særskilt valg. (genopstiller).
• Linda Bollerup. Linda Bollerup (genopstiller).
• Arne Lauritzen. Arne Lauritzen (genopstiller ikke).
• Jan Karnøe. Jan Karnøe (genopstiller).
• Kenn Larsen (har meddelt, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen efter kongressen).
Enhver kongresdelegeret kan indsende forslag og opstille kandidater til kongressen.
Begge dele skal være forbundssekretariatet i hænde senest 8 uger inden kongressen. Hvilket er lørdag den 31. august 2024. Forslag til kandidater skal desuden indeholde et skriftligt tilsagn fra kandidaten med information om, hvilke tillidsposter kandidaten ønsker at opstille til.
DEADLINE
HELE DANMARK PLANTEDE ÅLEGRÆS
På initiativ af Tænketanken Hav var lørdag den 8. juni 2024 udset til at være dagen, hvor der skulle udplantes ålegræs på en lang række lokaliteter rundt i hele landet. Alle var inviteret til at deltage og trods regn og blæst på dagen, valgte rigtig mange at følge opfordringen.
Der blev lavet 29 mindre testudplantninger, samt tre udplantninger i stor skala, hvor 3-5000 ålegræsskud blev udplantet på havbunden.
To af udplantningerne i stor skala blev foretaget ved Assens og i Horsens Fjord med forbundets Projekt Kysthjælper som de ansvarlige. Det sidste i stor skala blev udført ved Vejle Fjord af projekt Sund Vejle Fjord.
RAKKEBY Å FÅR SINE SLYNGNINGER TILBAGE
Alt er nu klart til, at det hidtil mest ambitiøse vandområdeprojekt i Liver Å-systemet kan indledes. Det handler om et projekt i Rakkeby Å opstrøms sammenløbet med Liver Å. Som så mange andre vandløb er åen her tidligere blevet reguleret, men det er nu planen, at den skal have en del af sine oprindelige slyngninger tilbage.
Projektet er kommet til verden på initiativ fra Liver Å Lystfiskerforening efter dialog med lodsejeren på strækningen.
– Tilbage i foråret 2021 gik vi i dialog med lodsejer Daniel Overgaard om at genslynge den del af åen, som han er lodsejer til, og da Daniel ejer jorden på begge sider, var det ikke nødvendigt at involvere andre lodsejere. Sidenhen fik vi Anders Lund fra vores bestyrelse til at tegne hele projektet med alle de gamle sving, samt inkludere syv gydestryg og et sandfang, fortæller Michael Ejstrup Nielsen, der er næstformand og vandplejeansvarlig i Liver Å Lystfiskerforening.
DEN TREPIGGEDE HUNDESTEJLE
"GASTEROSTEUS ACULEATUS"
En nobelpris, et utal af forskningsartikler og et væsentligt fødeemne for en hel del arter af rovfisk. Den lille, seje trepiggede hundestejle er værd at lære at kende.
Søren Skarby
Biologer skelner mellem salt- og ferskvandsfisk ved at se på, hvor de gyder. Den trepiggede hundestejle laver rod i den opdeling, fordi den stifter familie i både fersk-, brak- og saltvand. Det er ikke den eneste måde, de små stikkende fisk giver biologer grå hår på. Arten er blevet forskernes yndlingseksempel på morfologiske forandringer. Der er talt helt op til 45 forskellige "versioner" af den trepiggede hundestejle i dens udbredelsesområde, som i realiteten er hele den nordlige del af Jordens nordlige halvkugle. Nogle af variationerne er så forskellige, at det diskuteres, om der er tale om selvstændige arter. Primært handler det om, hvor mange benplader, de har på siden af kroppen. I Danmark afgøres det af, om der er salt i vandet. I havet er der flere rovfisk, og flere benplader beskytter bedre imod at blive spist.
Fakta
Familie: Hundestejlefamilien (Gasterosteidae)
Latin: Gasterosteus aculeatus
Maksimal størrelse: Cirka 11 cm
Levesteder: Søer, moser, åer, brakvand og saltvand
Status: Ikke truet
Mindstemål: Intet
Fredningstid: Ingen
Forsvar af reden
Saltvandsformen vandrer som regel til mindre saltholdigt vand for at gyde i det sene forår og begyndelsen af sommeren. Fiskene leder efter grødefyldte områder. Det har hannerne brug for for at kunne bygge rede. De samler plantematerialer, som de limer sammen med et sekret, der bliver dannet i nyrerne. Reden har en indgang, som hannen forsvarer mere end hidsigt. Det gælder især, hvis andre hanner kommer for tæt på. For det meste kan han true den anden væk, men hvis det ikke lykkes, kaster han sig gerne ud i en drabelig kamp. Til gengæld opfører hannen en dans, når en hun ankommer. Med lige dele charme og skubben får han hende ind i reden, hvor hun lægger sine æg. Hannen befrugter derefter æggene og fortsætter sin vagt foran reden, imens han vifter frisk vand ind til æggene og senere larverne.
De seneste 20 år er antallet af trepiggede hundestejler i især den østlige Østersø forøget med, hold godt fast, 1000 %. Den eksplosive udvikling skal ses som et symptom på den stærkt forrykkede biologiske balance i havet, der skyldes flere faktorer. De sejlivede små fisk trives fint med både højere vandtemperatur og et forøget næringsindhold. Når der samtidig både er færre torsk på dybt vand og brakvandsgedder og -aborrer nær kysten, har hundestejlerne kronede dage. Ændringen har startet en nedadgående spiral, fordi voksne hundestejler gerne spiser æg og yngel fra gedde og aborre.
En stor mængde rogn
Det er ikke helt små mængder æg, en hun kan producere. I løbet af et par måneder kan den gyde op til 15 gange. Det svarer til 2 til 3 gange hendes kropsvægt. Efterhånden som larverne vokser og skal bruge mere ilt, borer hannen huller i reden, for at der kan komme mere vand ind. Desuden samler han vildfarne larver op med munden og bringer dem tilbage i reden. Eftersom der sagtens kan være lagt op til 1.000 æg i reden af forskellige hunner, har hannen noget at se til. Det slider. Langt de fleste vandrende trepiggede hundestejler bliver højst to år gamle. De fisk, der lever hele deres liv på samme sted, kan opnå mere end den dobbelte alder.
Kamp om maden
De vandrende trepiggede hundestejlers yngel samler sig i store stimer i løbet af sommeren og trækker ud i brak- eller saltvand. Her lever de blandt andet af små krebsdyr, vandlopper og ledorme.
Hundestejler har en vane med at ryste deres bytte, en ikke helt gennemtænkt taktik. Når de gør det, strømmer artsfællerne til for at stjæle af maden. Ret ofte er det den glade fanger, der får mindst at spise.
Findes de fleste steder
Den trepiggede hundestejle findes stort set alle steder i Danmark. Fiskens evne til at tåle saltvand gør, at den har kunnet indvandre alle dele af Danmark. Tolerancen overfor salt er
"Den lille hidsige fisk nåede højdepunktet af sin berømmelse i 1973, da hollænderen Nikolaas Tinbergen fik Nobelprisen for sine studier af dens genetisk betingede adfærd"
så god, at man har observeret enorme stimer ved oliefelter langt ude i Nordsøen. De eneste steder, hvor den lille fisk har svært ved at klare sig, er i åer og bække med skygge og dermed få skjulesteder i grøden. En god bestand af ørreder vil være hård ved trepiggede hundestejler i sådan et vandløb. Desuden er fiskene dårlige til at forcere spærringer. Ofte kan man se store stimer af dem nedstrøms en opstemning.
Prisbelønnet fisk
Tidligere blev de store stimer fanget og brugt som gødning på markerne. I dag er fiskens status en helt anden. Den trepiggede hundestejle har været og er på grund af sine mange former, hvoraf nogle må betragtes som egentlige arter, genstand for mange videnskabelige studier. Det samme gælder fiskenes avancerede ynglebiologi og pleje af afkommet. Over 2.000 videnskabelige artikler er det blevet til. Den lille hidsige fisk nåede højdepunktet af sin berømmelse i 1973, da hollænderen Nikolaas Tinbergen fik Nobelprisen for sine studier af dens genetisk betingede adfærd.
Det er kun i yngleperioden, at hannen er kulørt. Resten af året er både han og hun sølvblanke med et grønt skær på ryggen. Foto: jack perks/ Shutterstock.com